Medborgerskabsudvalget anbefaler at Byrådet beslutter at Aarhus Kommune afprøver to forskellige former for deltagerbudgetter.

Transkript

1 Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Dato for fremsendelse til MBA Deltagerbudgetter Medborgerskabsudvalget anbefaler at Byrådet beslutter at Aarhus Kommune afprøver to forskellige former for deltagerbudgetter. 1. Resumé Byrådet besluttede 27. november 2013 at ansvaret for at udvikle en model for kommunens anvendelse af deltagerbudgetter placeres i Medborgerskabsudvalget. En af opgaverne for udvalget er at vælge nogle konkrete øvebaner, hvor deltagerbudgetter kan prøves af. Der er to overordnede tilgange til arbejdet med deltagerbudgetter i verden. Den dominerende tilgang betegnes Porto Alegre efter en by i Brasilien. Den anden anden tilgang ses i Tyskland og kaldes Burgerhaushalt. Køln er en af de 80 tyske byer, som konsekvent anvender denne konsulterende model. Forsøgene med deltagerbudgetter i Aarhus er inspireret af både Porto Alegre og Køln. Beskrivelsen af rammen for arbejdet med deltagerbudgetter i Aarhus er beskrevet i en Aarhusdefinition. Arbejdet supplerer eller bygger videre på de erfaringer og deltagerbudget-aktiviteter, som allerede finder sted i afdelingerne. Tilgangen til arbejdet med de to metoder skal være præget af vovemod og risikovillighed Deltagerbudgetter side 1 af 7

2 Med denne indstilling træffer byrådet beslutning om at afprøve forsøg med deltagerbudgettering inspireret af Køln og Porto Alegre. 2. Beslutningspunkter Det indstilles på baggrund af ovenstående: At 1) At afprøve forsøg med deltagerbudgettering efter den såkaldte Kølnmodel for budget 2016 og overslagsårene At 2) At gennemføre forsøg med deltagerbudgettering efter Aarhusdefinitionen på udvalgte områder inden for drift og anlæg. At 3) Erfaringer fra forsøg med deltagerbudgettering efter den såkaldte Kølnmodel for budget 2016 og overslagsårene samles op i forbindelse med de årlige evalueringer af budgetprocessen. 3. Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg med borgere og politikere. Medborgerskabsudvalget skal både udfordre den kommunale praksis omkring borgerinddragelse og inspirere til en ny. praksis, for borgerinddragelse, samarbejde og samskabelse. Byrådet vedtog 27. november 2013 at ansvaret for at udvikle en model for kommunens anvendelse af deltagerbudgetter placeres i Medborgerskabsudvalget. På Medborgerskabsudvalgets seminar om anvendelse af deltagerbudgetter den 25. oktober 2014, tog medborgerskabsudvalget med hjælp fra repræsentanter fra forvaltningerne hul på at konkretisere dette arbejde. Seminaret mundede blandt andet ud i to konkrete tilkendegivelser. Dels en anbefaling om at Aarhus Kommune afprøver deltagerbudgetter som metode i forbindelse med den årlige budgetlægningsproces. Allerede i forbindelse med budgetprocessen for Deltagerbudgetter side 2 af 7

3 Dels at der eksperimenters med at lægges anlægs- og driftsbudgetter ud som deltagerbudgetter. Om deltagerbudgetter Ser man rundt i verden er der to overordnede tilgange til arbejdet med deltagerbudgetter. Den dominerende tilgang betegnes Porte Alegre. Den har taget navn efter den by i Brasilien, som begyndte at anvende modellen. Den anden anden tilgang ses i Tyskland og kaldes Burgerhaushalt. Køln er en af de 80 tyske byer, som konsekvent anvender denne konsulterende model. Kølnmodellen fokuser på borgernes anbefalinger og overvejelser til budgetlægning, mere end den egentlig giver borgerne retten til at forvalte budgettet. I det følgende betegnes de to modeller som henholdsvis Porto Alegre-modellen og Køln-modellen. Vigtigste værktøj i Porto Alegre-Modellen Det vigtigste værktøj i Porto Alegre modellen er borgermøder med en styret proces og facilitering, der støtter borgernes udvikling fra idé over forslag til egentlig projektimplementering og evaluering: A. Beboere og borgere mødes i lokalområderne og idéudvikler. B. Valg af frivillige borgere som videreudvikler idéer til egentlige forslag. C. Forslag præsenteres på forslagsudstilling D. Afstemningsperiode. E. Byråd implementerer udvalgte forslag med flest stemmer. F. Evaluering. Vigtigste værktøj i Kølnmodellen I Kølnmodellen er metoden tæt knyttet til budgetforhandlingerne og er derfor tænkt ind i den samlede budgetproces. Køln har brugt mange ressourcer på at skabe markedsføring og synlighed omkring projektet. Det er gjort via husstandsomdelt post, reklamer i det offentlige rum, inddragelse af lokale radio/tv samt stor synlighed på nettet. Det har skabt en stor involveringsgrad med mere Deltagerbudgetter side 3 af 7

4 end titusinde aktive deltagere og mere end besøgende på website. I Køln er processen firdelt med: A. Information: Massiv markedsføringskampagne, post, offentlige rum og internet giver borgerne mulighed for at påvirke budgetposter og komme med forslag. B. Deltagelse: Borgerne kan deltage via netmedier og call centre, komme med for-slag og rangordne forslag med for eller imod C. Evaluering: De 100 mest populære forslag rangordnes og de kommenteres af de ansvarlige forvaltningsområder. Det hele er tilgængeligt online. D. Ansvarliggørelse: Der laves en omfattende rapport med forslag. Der afholdes offentlige møder, hvor man diskuterer og viser hvorledes borgernes input er anvendt i budgettet. Kigger man på de to tilgange kan man sige, at det er demokratiseringsfokus overfor en moderniseringsstrategi. Den oprindelig Porto Alegre-model fokuserer ofte på de områder, der har mest behov for hjælp og som er økonomisk og socialt dårligst stillede. Den tyske model retter sig derimod ikke mod en bestemt målgruppe eller søger at løse et socialt underskud. Den tyske model tilstræber i højere grad at sikre en fortsat fornyelse af den offentlige forvaltning via åbenhed og inddragelse og ejerskab. Både store og små budgetter kan have en effekt og at arbejdet med projekter, som har en påvirkning af det fysiske miljø og offentlige rum har den største gennemslagskraft. Måske er den vigtigste erfaring fra begge tilgange til deltagerbudgetter, at det ikke drejer sig om det ekstra glasur på kagen. Derimod handler det om at tage udgangspunkt i det bestående og skabe bedre løsninger via samskabelse og inddragelse. Deltagerbudgetter side 4 af 7

5 4. Effekt Formålet med deltagerbudgetter i Aarhus er at sikre bedre løsninger (innovationselementet) og engagere bredere (demokratiseringselementet). Gennemgående er det vigtigt med gennemsigtighed og forventningsafstemning. Det overordnede formål er, at intensivere og styrke samarbejdet mellem borgere, politikere og kommune. 5. Ydelser 5.1 Metodeudvikling med Kølnmodel Allerede i dette års budget tages der hul på at eksperimenter med Kølnmodellen i procesen for budget 2016 og overslagsårene Borgerne bidrager til kvalificering af anvendelsen af ressourcerne, i forhold til at løse de problemer eller yde den service, som kommunen har som opgave. Det giver bedre løsninger og mere ejerskab. Byrådet bliver inspireret til at bruge ressourcerne bedst muligt i forhold til de mål og effekter, der er beskrevet i Aarhusfortællingen og Aarhusmålene. 5.2 Metodeudvikling med Porto Alegre-model Sideløbende med Kølnprocessen arbejder forvaltningerne med deltagerbudgetter som metode jf. Aarhusdefinitionen. Aarhusdefinitionen er udarbejdet af Medborgerskabsudvalget i samarbejde med forvaltningerne. 5.3 Kortlægning af nuværende erfaringer Magistratsafdelingerne foretager en kortlægning af nuværende erfaringer med deltagerbudgetter, der falder inden for Aarhusdefinitionen i afdelingerne. Erfaringerne samles af Borgmesterens Afdeling og vedlægges som bilag. 6. Organisering 6.1 Den årlige budgetlægning Deltagerbudgetter side 5 af 7

6 Aktiviteter som knytter sig til Kølnmodellen og den årlige budgetlægning i kommunen organiseres af Borgmesterens Afdeling. Viden og erfaringer fra forsøg med deltagerbudgettering efter den såkaldte Kølnmodel for budget 2016 og overslagsårene samles op i forbindelse med den årlige evaluering af budgetprocessen, som foretages af Borgmesterens Afdeling. 6.2 Lokale øvebaner De beslutninger og aktiviteter der vedrører de lokale deltagerbudget-øvebaner varetages af de afdelinger, som har ansvaret for de pågældende anlægs- eller driftsbudgetter, der lægges ud til borgerne. Borgmesterens Afdeling er i samarbejde med magistratsafdelingerne ansvarlig for at udarbejde en model, der beskriver anvendelsen af deltagerbudgetter herunder: Erfaring fra øvebanerne Oversigt over økonomiske og juridiske forhold vedr. deltager-budgetter. Overblik over opgaver, der knytter sig til at implementere deltagerbudgetter som metode 6.3. Opmærksomhedspunkter Uanset om man lader sig inspirere af Porto Alegre eller Køln, er det vigtigt, at tilgangen er meget konkret. Og det gælder for deltagerbudgetter som for alle andre borgerinddragelsesmetoder, at man er særlig opmærksom på, at nå alle målgrupper. Erfaringer viser at for både Porto Alegre-modellen og Kølnmodellen er det centralt, at kommunen er tydelig og vedholdende omkring indsatserne for at opnå de ønskede effekter. I bilag 1 foldes begge modeller yderligere ud. 6.4 Kommunikation Erfaringer viser, at der er behov for massiv markedsføringskampagne via en bred vifte af forskellige kommunikationskanaler, for at gennemføre Kølnmodellen på en involverende og konstruktiv måde. For eksempel via husstandsomdelt/digitalt post, reklamer i det offentlige rum, inddragelse af lokale medier og stor synlighed på Deltagerbudgetter side 6 af 7

7 nettet. Erfaringerne fra specielt Køln viser at netop brugen af nye medier og nettet er centrale kilder til at favne bredt og få en stor deltagerskare blandt borgerne. I forbindelse med borgernes bidrag til budgetprocessen er der ligeledes behov for at kunne tage i mod borgernes bidrag via forskellige kommunikationskanaler. 7. Ressourcer De økonomiske konsekvenser og udgifter der knytter sig til afprøvning af deltagerbudgetter i forbindelse med den årlige overordnede budgetlægning (Kølnmodellen)og de planlagte leverancer til Byrådet varetages af Borgmesterens Afdeling og Medborgerskabsudvalget. De økonomiske konsekvenser og udgifter der knytter sig til de lokale deltagerbudget-øvebaner dækkes af de ansvarlige afdelinger. Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Baggrundsnotat om deltagerbudgetter Konkrete forslag Aarhusdefinition Tjekliste Borgerdisponerede arrangementsbudgetter Grønt medborgerbudget i Testrup Blok til Blok Lagtidsledige tager Teten Fællesskaber Tidligere beslutninger Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg med borgere og politikere. Byrådet besluttede 27. november 2013 at ansvaret for at udvikle model for kommunens anvendelse af deltagerbudgetter placeres i Medborgerskabsudvalget. Struktur og Samarbejde Tlf.: Lix: Klik her for at angive tekst. Sagsbehandler: Tine Holm Mathiasen Tlf.: E-post: thma@aarhus.dk Deltagerbudgetter side 7 af 7