Nedfældning af gylle i sort jord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedfældning af gylle i sort jord"

Transkript

1 Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: Teknologitype: Udbringning Nedfældning af husdyrgødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Nedfældning af gylle i sort jord Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Sammenlignet med gylle, som slangeudlægges og nedmuldes indenfor seks timer, begrænser nedfældning i sort jord ammoniakfordampningen med ca. 85 pct. Nedfældning påvirker ikke lugtgenen fra stald og lager. Nedfældning i sort jord begrænser effektivt lugtgenen af udbragt gylle med mellem 80 og 100 pct. i forhold til lugtgenen af gylle udbragt med slæbeslanger. Støv Ingen effekt. Drivhusgasser Energi Nedfældning kan øge potentialet for produktion af drivhusgassen lattergas. Emissionen af lattergas fra landbrugsjord tilført gylle vurderes at være ca. to gange højere ved nedfældning end ved slæbeslangeudlægning. Nedfældning øger isoleret set energiforbruget. Nedfældning i sort jord erstatter dog i praksis ofte en traditionel jordbehandling, hvilket i så fald betyder, at nedfældningen er energineutral. Nedfældningen begrænser derudover energiforbruget til produktion af handelsgødningskvælstof. Arbejdsmiljø Ingen effekt. Smitterisiko Ingen effekt. Dyrevelfærd Igen effekt. Affald og spildevand Ingen effekt. Miljøfremmede stoffer Igen effekt. Virkning på lager og mark Merinvestering Nedfældningen påvirker ikke fordampningen fra lager. Nedfældningen begrænser effektivt emissionen af ammoniak og lugt fra den udbragte gylle. Det lavere tab af ammoniak øger udnyttelsen af gyllens kvælstofindhold, hvilket fører til højere høstudbytte eller lavere forbrug af handelsgødningskvælstof. Nedfældningen skader ikke afgrøden, nedfældningen øger dog antallet af kørespor i marken, hvilket potentielt kan øge risikoen for strukturskader. Nedfældning er forbundet med ekstra investeringer i forhold til slæbeslangeudlægning. En nedfælder på samme vognstørrelse som en slæbeslangeudlægger er oplyst at have en merpris på ca kr. per nedfælder. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk

2 Driftsomkostninger Nedfældning fører til øgede driftsomkostninger i form af lavere kapacitet, øget brændstofforbrug og højere slid og vedligehold af nedfældningsteknikken. Benyttes maskinstation til udbringningen, er ekstraomkostningen ved at benytte nedfældning i stedet for slæbeslangeudlægning i 2000 estimeret til at udgøre 3,82 kr. per tons udbragt gylle (Mikkelsen et al., 2001). I dag vurderes ekstraomkostningen at udgøre ca. 5 kr. per tons udbragt gylle (Kjeldal M, 2009, Pers. kom.) Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S/Videnscenter for Dansk Svineproduktion (teknisk del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2

3 Beskrivelse Ved nedfældning på ubevokset jord placeres gyllen i riller i jorden. Da der ikke er afgrøder, der kan skades, sker nedfældningen med en forholdsvis kraftig jordbehandling, som tildækker gyllen næsten fuldstændig. I praksis er nedfælderaggregatet en kraftig S-formet fjedertand, som den kendes fra stubharver. Tænderne bearbejder jorden i cm dybde. Gyllen ledes ned i harvetandens rille, inden jorden igen lukker sig bag tanden. På jordoverfladen vil kun en meget begrænset gyllemængde være at se, idet gyllen i praksis kun udledes på jordoverfladen i forbindelse med foragre, eller hvis en nedfælderaggregat rammer en stor sten. Nedfælderbommen er typisk seks meter bred. Miljøpåvirkning Gyllenedfældning har en positiv indvirkning på ammoniakfordampning og lugtgener efter udbringning af gylle, mens det har en negativ indvirkning på emissionen af klimagasser. Ammoniakfordampning Efter udbringning af gylle er størrelsen af ammoniakfordampningen afhængig af en lang række forhold, herunder bl.a. vejrforhold. I relation til nedfældning af gylle er to forhold af særlig betydning: Henliggetid inden nedbringning og mængden af gylle, som efterlades i kontakt med luften. På ubevokset jord skal overfladeudbragt husdyrgødning nedbringes inden for seks timer. I tidsrummet mellem udbringning og nedbringning sker der en vis ammoniakfordampning. Det største tab sker de første timer efter udbringning, hvorefter tabsraten falder. Efter nedbringning ophører ammoniakfordampningen derimod næsten fuldstændig. Ved nedfældning nedbringes gyllen direkte i jorden, så der er ingen henliggetid. Derimod kan ammoniakfordampningen ske over en meget lang periode, hvis ikke gyllen dækkes helt med jord under udbringningen. Hansen et al. (2008) har estimeret ammoniakfordampningen fra bl.a. nedfældet og slangeudlagt gylle på sort jord og i vintersæd. Se tabel 1. Tabel 1. Gennemsnitlig fordampning af ammoniak (NH 3 ) fra svine- og kvæggylle udbragt til sort jord i foråret med henholdsvis slæbeslanger og nedfældning. Alle værdier er opgivet i forhold til den totale mængde kvælstof (total N) udbragt (Hansen et al., 2008). Der findes ikke opgørelser over ammoniaktabet fra udbragt minkgylle, men det vurderes, at ammoniaktabet fra udbragt minkgylle svarer til ammoniaktabet fra udbragt kvæggylle. NH 3 tab pct. af udbragt total N NH 3 tab kg. per dyreenhed 1 Svinegylle Kvæggylle Svinegylle Kvæggylle Forår Slangeudlagt og nedpløjet inden 6 timer 4,0 5,5 4,0 5,5 Nedfældet i sort jord 0,68 0,95 0,68 0,95 1 I disse beregninger er en dyreenhed defineret som 100 kg total Kvælstof i husdyrgødningen efter lagring Lugt Ved nedfældning i sort jord placeres langt hovedparten af gyllen under jordens overflade, hvilket effektivt begrænser lugtgenen af den udbragte gylle. Den lugtreducerende effekt af sortjordsnedfældning er blevet undersøgt i en udenlandsk undersøgelse. Hanna et al. (2000) fandt således, at sammenlignet med bredspredt gylle reducerede nedfældning i sort jord lugtemissionen til mellem 10 og 30 pct. I en dansk undersøgelse, hvor man målte afgivelsen af en række lugtstoffer efter slangeudlægning og sortjordsnedfældning af gylle, fandt man, at sortjordsnedfældningen betydeligt reducerede koncentrationen af de fleste luftstoffer over den udbragte gylle. For enkelte lugtstoffer var reduktionen mindre, men undersøgelsen konkluderede, at sortjordsnedfældning reducerer emissionen af potentielle lugtstoffer til et minimum (Bang, 2005). Drivhusgasser Idet nedfældning af gylle begrænser fordampningen af ammoniak, vil nedfældningen isoleret set føre til en begrænsning af emissionen af drivhusgassen lattergas (N 2 O) (Olesen et al., 2004). Nedfældningen betyder dog samtidig, at gyllen placeres i et bånd under jorden, som fremmer forholdene for de biokemiske processer, der fører til produktion af lattergas. Dette betyder, at nedfældning samlet set øger emissionen af lattergas fra landbrugsjord. En række undersøgelser har således fundet, at nedfældning af gylle medfører højere udledning af lattergas end overfladeudlægning af gylle. I en undersøgelse gennemført af Rodhe et al. (2006) blev det fundet, at udledningen af lattergas fra græsjord tilført slæbeslangeudlagt gylle udgjorde 0,2 kg N 2 O-N per ha, og at nedfældning af gylle øgede udledningen af lattergas til 0,75 kg N 2 O-N per ha. Tilsvarende resultater er fundet af Wulf et al. (2002), som fandt, at nedfældning af gylle til Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3

4 henholdsvis ubevokset jord og græsafgrøde øgede lattergasemissionen med en faktor på henholdsvis 2 og 3 sammenlignet med overfladeudlægning. Chadwick (1997) fandt, at nedfældning signifikant øgede lattergasemissionen fra 0,03 til 0,08 kg N 2 O-N per ha. På den baggrund vurderes det, at nedfældning i sort jord øger udledningen af drivhusgassen lattergas fra landbrugsjord med en faktor 2. Energiforbrug Ved nedfældning i sort jord trækkes der nedfældertænder gennem jorden, hvilket øger energiforbruget sammenlignet med slæbeslangeudlægning. Det ekstra energiforbrug svarer til energiforbruget ved harvning med stubkultivator, hvilket er vurderet til at udgøre 4,9 l diesel per ha (Håndbog til Driftsplanlægning, 2008), hvilket svarer til et ekstra dieselforbrug på ca. 0,2 l per tons gylle udbragt. Nedfældningen vil imidlertid ofte erstatte en traditionel jordbehandling, i dette tilfælde vil nedfældningen være næsten energineutral sammenlignet med slæbeslangeudlægning. Det lavere ammoniaktab ved nedfældning betyder samtidig, at der kan spares energi til produktion af kvælstof i handelsgødning. Ved nedfældning øges kvælstofudnyttelsen i forhold til slangeudlægning (Birkmose, 2009), og derfor kan der potentielt spares på indkøbet af handelsgødningskvælstof, hvilket begrænser energiforbruget til fremstilling af handelsgødning. Samlet set er besparelsen i energiforbruget til produktion af handelsgødning beregnet til at være større end det forøgede energiforbrug til trækkraft (Birkmose, 2009 pers. kom.). Udenlandske erfaringer I Holland har der de seneste 10 år været krav om nedfældning af gylle, der tilføres ubevokset jord (Schooten, H., 2007). I de øvrige Vesteuropæiske lande finder sortjordsnedfældning kun sted i begrænset omfang. Fordele og ulemper Fordele: Reduceret ammoniakfordampning. Reducerede lugtgener. Nedfældning fører til højere kvælstofudnyttelse, som potentielt øger udbyttet. Resultaterne af landsforsøg viser, at nedfældning i sort jord generelt øger kornets proteinindhold og udbytte (Landsforsøgene , Birkmose, 2009). Ulemper: Sortjordsnedfældning øger udbringningsomkostninger og driftsøkonomi i forhold til slangeudlægning. Benyttes maskinstation til udbringningen, skal man forvente en merpris for nedfældning mellem 3 og 5 kr. pr. tons udbragt gylle (Mogens Kjeldal, Pers com. Mikkelsen 2001). Lavere arbejdsbredde: En sortjordsnedfælder har typisk en arbejdsbredde på 7,5 meter, medens en slangebom har en arbejdsbredde på meter. Reduceret udbringningskapacitet: Man kan ikke kompensere den lavere arbejdsbredde med en tilsvarende højere fremkørselshastighed. Udbringningskapaciteten er derfor lavere ved nedfældning end ved slæbeslangeudlægning. Nedfældning fører sammenlignet med slæbeslangeudlægning til flere kørespor i marken, hvilket øger risikoen for strukturskader i landbrugsjorden. Nedfældning kan ikke ske på frossen jord. Nedfældning reducerer derfor antallet af udbringningsdage sammenlignet med slæbeslangeudlægning. Nedfældning er mere besværlig og energikrævende på lerjord, da jorden kan være hård (Nyord & Hansen, 2008), og lerjorder generelt er mere følsomme overfor strukturskader. Udbredelse af teknikken En GFK-undersøgelse i 2004 viste, at ca. 15 pct. af gyllen på svinebrug i Danmark blev nedfældet i 2004, medens andelen på kvægbrug var på hele 53 pct. (Andersen, 2004). På svinebrug finder nedfældning i praksis næsten udelukkende til sort jord, medens en meget lille andel nedfældes i vintersæd, idet der i praksis kun er kendskab til meget få tilfælde, hvor gylle er nedfældet i vintersæd. Se f.eks. Smitt, På kvægbrug finder nedfældning sted som nedfældning til græs og til sort jord. Den gældende lovgivning kræver nedfældning af gylle på sort jord i de meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturtyper. Fra 1. januar 2011 kræves også nedfældning af gylle på sort jord uden for bufferzonerne (Miljøstyrelsen, 2006, bekendtgørelse nr. 1695, 24 og 38). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4

5 I praksis kan de fleste maskinstationer tilbyde at nedfælde gylle i sort jord. Derimod vurderes det, at kun et begrænset antal landbrug selv råder over udstyr til nedfældning af gylle i sort jord. Helhedsvurdering af teknikken Sortjordsnedfældning er en kendt teknologi, og forholdene vedr. teknologiens miljøeffekter, driftsforhold og økonomi er forholdsvis veldokumenterede. Teknologien begrænser effektivt ammoniakfordampningen og lugtgenen af udbragt gylle, til gengæld øger teknologien risikoen for udledning af drivhusgassen lattergas fra landbrugsjord. Teknologien er velafprøvet og tilgængelig og kan benyttes under de fleste forhold. Driftsøkonomi Udbringning Ved nedfældning af gylle i stedet for slangeudlægning reduceres ammoniakfordampningen. Der er fortaget en beregning på nedfældning på sort jord. Vi har for denne teknologi valgt at opgive resultaterne pr. ha og pr. kg reduceret N. Oversigt over anlægsomkostningerne Der er i beregningerne taget udgangspunkt i et beregningsprogram udarbejdet i Excel, hvor økonomien i at investere i eget udbringningsudstyr bliver målt op mod maskinstationspriser til udbringning af gylle. Af beregningerne ses det, at det for ejendomme med mere end 950 DE kan være en økonomisk fordel i at investere i eget gylleudbringningsudstyr, såfremt der er ledige arbejdstimer til rådighed til gylleudkørsel, og der er anden anvendelsesmulighed for traktoren, der skal trække gyllevognen. Beregningsprogrammet er udarbejdet således, at der er en række faktorer, som den enkelte bruger kan ændre og straks herefter få et økonomisk overblik over ændringens omfang. Beregningsprogrammet måler sig op mod maskinstationspriser. Anvendes der udelukkende maskinstationspriser, vil ændringerne i forbrugsmønstret mellem slangeudlagt og nedbragt gylle ikke påvirke landmandens anlægsomkostninger. Beregningsprogrammet ses her: Beregning af omkostninger ved gylleudbringning. Ved brug af ovennævnte program kan beregnes, hvornår det er økonomisk attraktivt for landmanden at investere i gylleudbringningsudstyr. Tabel 2: Kan det betale sig at investere i eget gylleudbringningsudstyr? DE Gylleproduktion/DE Gylle ton i alt Først ved en produktion på 950 DE er der økonomi i at investere i eget gylleudbringningsudstyr. Forudsætninger for beregningerne kan ses/ændres i beregningsprogrammet, således at aktuelle ejendomsspecifikke data kan indsættes og ny beregning fortages. Oversigt over forudsætninger og forbrug mv. Danske Maskinstationer har anslået en merpris på nedfældning i forhold til slangeudlægning ved normal mængde (25 tons/ha). Der anslås en merpris på 5 kr. pr. ton gylle for sort jord og en merpris på 7 kr. pr. ton gylle i vintersæd og græs. Produktionsøkonomigrupperne på Dansk Landbrugsrådgivning udførte i 2001 en undersøgelse om de faktuelle omkostninger til nedfældning af gylle i sort jord, vintersæd og græs. På fire lokale landbrugscentre i Jylland blev fakturagrundlaget gennemgået, og der blev udarbejdet en gennemsnitlig pris på nedfældning i de 4 lokalområder. Tabel 3. Maskinstationsprisen på slangeudlagt/nedfældet gylle, resultat af undersøgelse Gennemsnittet af fakturerede priser for i alt 52 gylleudbringninger fordelt over fire områder i Jylland. Angivet i kr. pr. ton gylle udbragt. Slangeudlægning Sortjordsnedfældning Antal pris, kr. Antal Pris, kr. Varde Skive Grindsted Løgumskloster ,23 14,45 11,30 11, ,04 18,27 15,11 15,39 I alt 15 12, ,20 Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5

6 Merpris for nedfældning - 3,82 Maskinstationstakst ,50 16,50 Landbrugets Rådgivningscenter 2001, Mikkelsen et al. og pers. kom. KJN Maskinrådgivning (2009). Konkurrencen mellem maskinstationerne og kapacitetsudvidelser har igennem årene frem til 2009 kunnet billiggøre udkørsel af slangeudlagt gylle og fastholde prisen på udbragt gylle fra maskinstationerne på samme niveau som i Der antages en udbringning af 212 kg N/ha til vårbyg. Jf. Dyrkningsvejledning husdyrgødning, Landscentret 2008, har gylle fra malkekvæg et N-indhold på 5,3 kg Total-N/ton gylle. Tabel 4. Meromkostninger ved nedfældning i sort jord. Meromkostning pr. ton gylle Udbringning pr. ha Nedfældning i sort jord, vårbyg 5 kr. 40 tons Meromkostning kr. pr. ha 200 Under optimale forhold for sortjordsnedfældning, udkørsel på afdrænet og tør jord med anvendelse af brede dæk på både traktor og gyllevogn og brug af samme spor i marken til returkørsel er strukturskaderne minimale. Driftsøkonomiske resultater De driftsøkonomiske resultater opgøres som omkostninger pr. ha samt pr. kg. Reduceret N. Tabel 5. Reduceret N-mængde ved nedfældning i sort jord Nedfældning i sort jord Mindsket N-tab i procent ved udbringning 4,55 Mindsket tab fra udbringning i kg/ha 9,6 Tabel 6. Beregning af merudbytte ved nedfældning af gylle i sortjord ved forskellige vårafgrøder. Afgrøde Merudb. Forøget Merpris Er der Afgrødepris, harvning, mængde, merudb., Sparet Gylle- Netto- Udbytte, for nedfældning, skade, fældning, køre- for ned- økonomi i a.e./ha kr./a.e. 2) pct. 1) kr./ha t/ha 1) nedfældning? kr./ha pct. kr./t Majs , Ja Roer , Ja Vårbyg , Ja 1) De viste merudbytter gælder ved de viste gyllemængder +/- 5 ton pr. ha. 2) Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT teknologier, NIRAS maj Ønskes det at ændre på forudsætningerne, findes regnearket her: Økonomien i nedfældet gylle. I tabel 6 ses det, at nettomerudbytterne for nedfældning af gylle i majs, roer og vårbyg er store. Vårbyg er den afgrøde der betaler mest for nedfældning. Tabel 7. Samlede driftsomkostninger Nedfældning i sort jord Meromkostning ved udbringning pr ha Merudbytte pr. ha (vårbyg) 453 Samlede omkostninger pr. ha 253 Kr./kg reduceret N 26,4 Miljøøkonomiske omkostninger Ud over de ovennævnte effekter reducerer nedfældning i sort jord lugtgener. Det er ikke muligt at prissætte disse lugtgener, primært fordi de gener i høj grad afhænger af den konkrete lokalisering. Rodhe et al. (2006) fandt, at mens udledningen af lattergas fra græsjord tilført slæbeslangeudlagt gylle udgjorde 0,2 kg N 2 O-N per ha, øgede nedfældning af gylle udledningen af lattergas til 0,75 kg N 2 O-N/ha. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6

7 Gennemsnitligt giver nedfældning en lattergasemission på ca. 0,5 kg. N 2 O-N pr. ha mere end slangeudbringning. Lattergas er en potent drivhusgas, som er 310 gange stærkere end CO 2 De miljøøkonomiske omkostninger omfatter værdien af den øgede lattergasemission, ligesom den tager udgangspunkt i såkaldt forbrugerprisniveau, som er højere end faktorpriser. (Se afsnit 2 i Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT-teknologier ). Dette betyder, at reduktionsomkostningen bliver mere negativ pr. kg N, selv om omkostningen ved lattergassen tillægges. Tabel 8. Miljøøkonomiske reduktionsomkostninger 1 Nedfældning i sort jord Samlede omkostninger opgjort miljøøkonomisk 342 2) Værdi af lattergasemission 3 - Kr. kg N 35,6 2 Samlede driftsomkostninger opskrevet til forbrugerpriser med faktor 1,35. 3 Beregningen af den gennemsnitlige lattergasemission er ikke vurderet, idet datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt belyst til, at der kan beregnes en værdi i kr. Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene. Drift og indretning 1. Flydende husdyrgødning skal nedfældes i sort jord. 2. Nedfældningsrenderne skal være tildækkede efter nedfældningen. Egenkontrol 3. Dokumentation for nedfældningen - enten i form af faktura fra maskinstation eller internt regnskab fra markdriftsfællesskab, hvoraf husdyrbrugets udbringningsarealer fremgår, eller i form af logbog over husdyrbrugets udbringningsarealer, hvis eget nedfældningsudstyr er anvendt skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vejledning til den kommunale sagsbehandler Ved nedfældning i sort jord, vil det kun være muligt at kontrollere dette, hvis tilsynet foretages, mens nedfældningen foregår. Derfor stilles der vilkår om, dokumentation for at nedfældningen er sket. Såfremt dokumentationen består af faktura, skal følgende oplysninger fremgå heraf: Nedfældning af gylle, marknummer og afgrøde. Fra den 1. januar 2011 skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen. 1 Lattergas er omregnet til CO 2 -ækvivalenter og prissat med kvoteprisen på CO 2. Kvoteprisen har svinget meget de seneste år og lige nu på ca. 110 kr./ton. Den forventes at stige til 225 kr./tons fra I beregningen er der forudsat en pris på 225 kr. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7

8 Litteratur Andersen, J. (2004): Statistisk analyse af GfK-data (forår 2004). Notat fra Dansk Landbrug. Bang, M. (2005): Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede. Farmtest, Maskiner og planteavl, nr. 40 Birkmose, T.S. (2009): Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning. LandbrugsInfo. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Birkmose, T.S. (2009): Dyrkningsvejledning, Udbringning af husdyrgødning. Landbrugsinfo. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Chadwick D Nitrous oxide and ammonia emissions from grassland following application of slurry: Potential abatement practices. In: Gaseous nitrogen emissions from grasslands. Eds. Jarvis S.C. Pain B.F Hanna H.M., Bundy D.S., Lorimor J.C., Mickelson S.K., Melvin S.W., and Erbach D.C Manure incorporation equipment effects on odor, residue cover, and crop yield. Applied Engineering in Agriculture. 16:(6) Hansen M.N.; Sommer S.G. og Madsen N.P. (2003): Reduction of ammonia emission by shallow slurry injection: Injection efficiency and additional energy demand. Journal of Environmental Quality 32: Hansen, M.N. (2008): Nedfældning af gylle i vintersæd en evalueringsrapport. Rapport udført af Agro- Tech for Miljøstyrelsen. Hansen, M.N. og Birkmose, T.S. (2008): Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede. Artikel nr. 131, LandbrugsInfo. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Hansen, M.N.; Sommer, S.G.; Hutchings N.J. og Sørensen, P. (2008): Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF husdyrbrug nr. 84 Håndhog til driftsplanlægning, Landbrugsforlaget. Høy, J.J. (2009): Afprøvning af ny gyllenedfælder til vintersæd. Artikel nr. 149, LandbrugsInfo. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Miljøstyrelsen, 2006: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Bekendtgørelse nr af 19. december Mikkelsen, M., Birkmose, T., Sandal, E., Høy, J.J., Rasmussen, A.L. Produktionsøkonomigrupperne Landbrugets Rådgivningscenter Rapport: Gylle - Nedfældning eller slangeudlægning? Nielsen K.J. (2009) KJN Maskinrådgivning, Skanderborgvej 6, 8940 Randers SV, personlig kommunikation. Nyord T. & Hansen M.N. (2008): Soil injection of animal slurry to growing cereals effects on odour emission, draught requirement and yield. Proceeding of the 13th RAMIRAN international conference, Bulgaria Olesen J.E., Gyldenkærne S., Petersen S.O., Mikkelsen M.H., Jacobsen B.H., Vesterdal L., Jørgensen A.M.K., Christensen B.C., Abiltrup j., Heideman T., Rubæk G Jordbrug og klimaændringer Samspil til Vandmiljøplaner. Danmarks JordbrugsForskning. Markbrug nr Rodhe L.; Peel M.; Yamulki S Nitrous oxide, methane and ammonia emissions following slurry spreading on grassland. Soil use and management, 22: Schooten, H. (2007): Nuværende hollandsk praksis ved udbringning af gylle på markerne. Bilag til Plantekongres 2007, s Smitt. L.B. (2008). Vi går efter så lidt hjulslip som muligt. Magasinet Mark, marts 2008, s. 22 Wulf S., Maeting M. & Clemens J Application technique and slurry co-fermentation effects on ammonia, nitrous oxide, and methane emissions after spreading: I Ammonia volatilization. Journal of Environmental Quality 31:(6) Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 8

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Udbringning Nedfældning af husdyrgødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Nedfældning af gylle i vinterafgrøder Resumé

Læs mere

Gødningsbånd og hyppig udmugning

Gødningsbånd og hyppig udmugning Fjerkræ Æglæggere, beriget burægsstald Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige

Læs mere

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Torkild Birkmose Landscentret Planteavl Plusser og minusser ved nedfældning Red. NH 3 -fordamp + Placeringseffekt? + Sparet harvning? Afgrødeskader?

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med

Læs mere

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Landscentret, Planteproduktion har i samarbejde med AgroTech A/S undersøgt, hvor effektivt nedfældning af gylle i vintersæd kan begrænse lugtgenerne.

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT

Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT Effekten af nedfældning - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT AF TORKILD BIRKMOSE AGROTECH APRIL 2014 EFFEKTEN AF NED- FÆLDNING Af Torkild Birkmose, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Hyppig fjernelse af gødning fra berigede bure til ægproduktion

Hyppig fjernelse af gødning fra berigede bure til ægproduktion Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Bursystemer til høner (berigede bure) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Hyppig fjernelse

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Billund Spildevand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Dato: 1. marts 2013 Sag: Vand-12/04924-10 Sagsbehandler: /LTK Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde

Svovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning - svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde

Læs mere

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de

Læs mere

Kvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57

Kvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 301-2013 Annual Report Kvælstof N-fertilization Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu 45 23 61 70 57 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu 45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)

Læs mere

Hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) Resumé

Hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) Resumé Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Æglæggende høns (alternativ hønsehold) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Hyppig

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

Lugtgener i Bredstrup fra gylleudbringning

Lugtgener i Bredstrup fra gylleudbringning Modtagere: Beboere i Bredstrup, som er generede af gyllelugt Håstrupgård, att: Esben Graff Gregers Damgaard Jensen 10-05-2016 Sags id.: 16/3285 Sagsbehandler: Nina Karner Lugtgener i Bredstrup fra gylleudbringning

Læs mere

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Markforsøg med afgasset gylle

Markforsøg med afgasset gylle Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele

Læs mere

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Sammendrag af resultater opnået i 2008 og 2009 Landscentret Planteproduktion har i samarbejde med AgroTech A/S undersøgt, hvor effektivt nedfældning

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lbk. 1486 af 4/12-2009 for driftsarealer under:

Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lbk. 1486 af 4/12-2009 for driftsarealer under: Dato: 16. juni 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km.

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km. Bilag 1 Priser og gebyrer for afhentning, transport og returnering Nærværende priser og gebyrer gælder for transport af hele læs. Størrelsen af et helt læs fastsættes af Biogasselskabet på baggrund af

Læs mere

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg Henrik Andersen Sønderbyvej 28 6731 Tjæreborg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Laurids Knudsen Telefon direkte 76 16 51 21 Sags id 14/28361 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt,

Læs mere

Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg.

Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg. Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg. Ib Sillebak Kristensen, DJF. Maj 2007. Til FarmNTool anvendes gennemsnitlige C/N i husdyrgødning til beregning af C-input fra husdyrgødning.

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og

Læs mere

er OZONLAGET r? eddet

er OZONLAGET r? eddet er OZONLAGET? reddet Smukt ser det ud, men det er faktisk præcis i sådanne skyer at nedbrydningen af ozonlaget er størst. Drivhuseffekten er med til at øge forekomsten af denne slags skyer. Huller i ozonlaget

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Malkekvæg Oprettet: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning - Svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 9 Svovlsyrebehandling af

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Dyrkning af kløvergræs

Dyrkning af kløvergræs Dyrkning af kløvergræs v. Julia Gajo og Erik Mikkelsen Etablering Gødskning med gylle Kvælstof, kløverprocent og økonomi Nr. 1 Nr. 2 Etablering af Kløvergræs Farmtest med forskellig rækkeafstand ved etablering

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel Business case Investeringstankegangen Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel 28. maj 2015 Udgangspunkt for business case En dagpengemodtager på 37 år, har optjent retten til to års dagpenge.

Læs mere

Miljøpotentialer ved gylleforsuring

Miljøpotentialer ved gylleforsuring Miljøpotentialer ved gylleforsuring Indlæg v. Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm A/S Infarm A/S, grundlagt i 2004. Hjemsted i Aalborg Beskæftiger i DK pt. 25 personer med udvikling, salg,

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr.

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr. Notat Regulering af fosfor og ammoniak Udarbejdet af: Sagsnummer.: Jacob Sterup Dato: 07-04-2014 Version nr.: 1 09.00.00-P21-4-07 Fosfor I forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller

Læs mere

Miljøteknisk notat og vurdering

Miljøteknisk notat og vurdering Plan, Byg og Miljø 6. marts 2008 Miljøteknisk notat og vurdering Udbringning af husdyrgødning på Gierslevvej 2, 4270 Høng Indholdsfortegnelse 1 Ejendomsoplysninger 2 Lokalisering af udbringningsarealer

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter. NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets

Læs mere

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -

Læs mere

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Jysk Landbrugsrådgivning Juni 2013 Levering til biogasanlæg betydning for godkendelser

Læs mere

Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen.

Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen. Notat om økonomi og Køge Kommunes anvendelse af produktionsskoler. Baggrund og vurdering Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har på et tidligere møde forespurgt om en oversigt over økonomien ved brug af

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø

Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø Struktur 1. En godkendelse er varig (ikke tidsbegrænset) 2. Retsbeskyttelse 3. Indbrudsmulighed i retsbeskyttelsesperioden 4. Revurdering 2

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

regnskab for Aalborg Kommune 2010

regnskab for Aalborg Kommune 2010 Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

DLR KREDIT A/S Nyropsgade 21 1780 København V. Den 21. januar 2016

DLR KREDIT A/S Nyropsgade 21 1780 København V. Den 21. januar 2016 DLR KREDIT A/S Nyropsgade 21 1780 København V Den 21. januar 2016 V Hærup Strandvej 25 7860 Spøttrup - Anmeldelse 31 Skift i dyretype - ingen nabohøring. Skive Kommune har den 13. januar 2016 modtaget

Læs mere

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station. Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

Nærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler.

Nærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler. Vejledning om opbevaring I henhold til 8, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. kan kravet om for husdyrgødning opfyldes ved, at der

Læs mere

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en

Læs mere

[A] Jord og affald. Klage over tilladelse til udbringning af spildevandsslam i Birkebæk Plantage

[A] Jord og affald. Klage over tilladelse til udbringning af spildevandsslam i Birkebæk Plantage [A] Jord og affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 331-0021 Ref.: IW/PLN Den 30. marts 2006 Klage over tilladelse til udbringning af spildevandsslam i Birkebæk Plantage Miljøstyrelsen har

Læs mere

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx xx 2015. Offentliggjort den yy yy 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010 Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Andre slags støj Anmeldelse af ny vindmøller Er der plads? Hvad kan kommunen bestemme? Tilsyn og kontrol

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold 2011 Vejledning om hestehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 01-03-2011 Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv. NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT

Læs mere

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Rikke Holm Sennels 2. december 2015

Rikke Holm Sennels 2. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande

Læs mere

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.

Læs mere

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug

Læs mere