Validering af dansk oversættelse af Geriatric Depression Scale-15 som screeningsredskab for depression blandt hjemmeboende svage ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Validering af dansk oversættelse af Geriatric Depression Scale-15 som screeningsredskab for depression blandt hjemmeboende svage ældre"

Transkript

1 905 Validering af dansk oversættelse af Geriatric Depression Scale-15 som screeningsredskab for depression blandt hjemmeboende svage ældre ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Jens Kronborg Djernes, sygeplejerske Else Kvist, professor Frede Olesen, professor Povl Munk-Jørgensen & overlæge Nils C. Gulmann Psykiatrien i Nordjyllands Amt, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Gerontopsykiatrisk Afdeling, Sønderhald Kommune, Genoptræningsafdelingen, Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Medicin og Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Afdeling for Psykiatrisk Demografi, og Århus Universitetshospital, Gerontopsykiatrisk Afdeling Resumé Introduktion: Formålet med studiet var at undersøge validiteten af en dansk oversættelse af Geriatric Depression Scale-15 items (GDS) som screeningsredskab for depression blandt kognitivt intakte og let-moderat kognitivt dysfungerende ældre. Materiale og metoder: Målpopulationen var 70-årige eller ældre hjemmehjælpsmodtagere (svage ældre). Primær eksklusion: terminal sygdom, sværere demens og sværere afasi. Sekundært ekskluderedes andre sværere kognitivt dysfungerende, defineret ved Standardized Mini-Mental State Examination (SMMSE) score 15 point pga. usikker depressionsdiagnostik hos disse. Der blev screenet med GDS som interview. Som guldstandard blev der diagnosticeret efter ICD-10-depressionskriterierne (ICD). Populationen blev opdelt i kognitivt intakte (n 1) (SMMSE 25 point) og let-moderat kognitivt dysfungerende (n 2) (SMMSE point). Resultater: Efter eksklusionerne indgik der 187 personer i studiet. Der var komplette data for n = 175. I alt blev 30 (17%) ældre diagnosticeret som deprimerede: 20 (15%) blandt kognitivt intakte (n 1 = 133) og 10 (24%) blandt let-moderat kognitivt dysfungerende (n 2 = 42). Ved GDS-score 5 point var sensitivitet (SENS), specificitet (SPEC), positiv og negativ prædiktiv værdi (%) i n 83, 84, 52, 96 i n 1 75, 85, 47, 95 og i n 2 100, 81, 63, 100. Ved GDS-score 6, som gav de højeste værdier af både SENS og SPEC, var værdierne i n 80, 90, 63, 96 i n 1 70, 90, 56, 94 og i n 2 100, 91, 77, 100. Diskussion: Undersøgelsen viser, at GDS udført som interview er et velegnet screeningsredskab for depression blandt kognitivt intakte og let-moderat kognitivt dysfungerende svage ældre. Førsteudgaven af Geriatric Depression Scale (GDS-30 var udviklet til at være selvadministreret og omfattede 30 korte spørgsmål med svarmulighederne»ja«eller»nej«[1]. Svage ældre havde svært ved at koncentrere sig om 30 spørgsmål. En afkortet udgave, GDS-15 (Figur 1), blev foreslået, hvor de spørgsmål var udvalgt, som korrelerede bedst til totalscore af depressionssymptomer i valideringsstudier af GDS-30 [2]. Depressivt farvede svar, som i spørgeskemaet er fremhævet med store bogstaver (f.eks. JA/nej), scorer 1 point. I en oversigtsartikel har man konkluderet, at GDS-15 er et velegnet screeningsinstrument til selvadministration hos kognitivt intakte, men at validiteten reduceres betydeligt ved letmoderat kognitiv dysfunktion [3]. I en engelsk epidemiologisk undersøgelse fra 1999 af 75-årige og derover uden væsentlige kognitive handikap blev der screenet med GDS-15 som interview i hjemmet med efterfølgende undersøgelse efter ICD-10-depressionskriterierne. Resultaterne var ved scoringerne 4, 5 og 6 point: sensitivitet (%) 80, 60 og 50, specificitet 82, 89 og 94, positiv prædiktiv værdi 22, 26 og 33 og negativ prædiktiv værdi 98, 97 og 97. Det blev konkluderet, at GDS-15 er et egnet screeningsinstrument i målpopulationen. Prævalensen af depression var 6% [4]. I andre artikler konkluderer man, at der mangler egnede og validerede skalaer til screening for depression hos ældre, der samtidig er demente (kognitivt dysfungerende) [3, 5]. Formålet med denne undersøgelse var at validere en dansk oversættelse af GDS-15 som screeningsredskab for depression udført som struktureret interview blandt kognitivt intakte og let-moderat kognitivt dysfungerende hjemmeboende svage ældre. 1. Er du stort set tilfreds med livet? ja/nej ( ) 2. Har du opgivet mange af dine aktiviteter og interesser? JA/nej ( ) 3. Føler du et stort tomrum i dit liv? JA/nej ( ) 4. Keder du dig ofte? JA/nej ( ) 5. Er du for det meste i godt humør? ja/nej ( ) 6. Er du bange for, at der skal ske dig noget alvorligt? JA/nej ( ) 7. Føler du dig glad og tilfreds? ja/nej ( ) 8. Føler du dig ofte hjælpeløs? JA/nej ( ) 9. Vil du hellere blive hjemme end ud og opleve noget nyt? JA/nej ( ) 10. Tror du, at din hukommelse er dårligere end de fleste andres? JA/nej ( ) 11. Er du lykkelig ved livet lige nu? ja/nej ( ) 12. Føler du dig værdiløs? JA/nej ( ) 13. Har du masser af energi? ja/nej ( ) 14. Synes du at din situation er håbløs? JA/nej ( ) 15. Tror du, at de fleste mennesker har det bedre end dig? JA/nej ( ) Total score: Figur 1. Dansk oversættelse af Geriatric Depression Scale 15 items.

2 906 UGESKR LÆGER 166/10 1. MARTS 2004 Materiale og metoder Målgruppen var hjemmehjælpsmodtagere (svage ældre) på 70 år og derover (70+-årige) bosat i landkommunen Sønderhald, Århus Amt. De 70+-årige udgjorde 891 (11%) af befolkningen. I alt 302 (34%) var tildelt kommunal hjemmehjælp. Undersøgelsen fandt sted fra februar til maj Primære eksklusionskriterier var terminal sygdom, sværere afasi og sværere demens. Sekundære eksklusionskriterier var Standardized Mini- Mental State Examination (SMMSE) 15 point, idet man i engelske undersøgelser har vist, at sværere kognitiv dysfunktion reducerer GDS-validiteten [2, 3, 6]. Analogt er det velkendt, at depressionsdiagnostik hos moderat-svært kognitivt dysfungerende personer er usikker [7]. I forhold til allerede publicerede delresultater af undersøgelsen, hvor 38 deltagere fik diagnosen depression eller dystymi, blev der her yderligere ekskluderet deltagere med: a) depression kompliceret med delir, b) dystymi og c) depression og moderat afasi [6]. Figur 2. Sammenligning af to undersøgelsesmetoder, henholdsvis klinisk diagnostik efter ICD-10-diagnosekriterier og screening for depression med Geriatric Depression Scale (GDS). Sensitivitet 1,00 0,75 0,50 0,25 AUC = 0,901 ICD-10-depressionskriterier GDS-testning positiv negativ + a b a + b c d c + d a + c b + d Teststyrke Sensitivitet (evne til at finde syge) a/(a + c) Specificitet (evne til at finde raske) d/(b + d) Positiv prædiktiv værdi a/(a + b) Negativ prædiktiv værdi d/(c + d) 0,00 0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 Falsk positive (1 specificitet) Figur 3. Receiver operating curve (ROC) for populationen (n=175) ved screening for depression med Geriatric Depression Scale-15 i dansk oversættelse og diagnostik efter ICD-10-kriterier for depression. AUC: area under the curve. Undersøgelsens screeningsinstrument, GDS-15, blev oversat i samarbejde med en cand.mag. i engelsk og tilbageoversat af en anden cand.mag. i engelsk med efterfølgende konsensusmøde i henhold til retningslinjer for oversættelse af spørgeskemaer [8]. Screeningsinstrumentet kaldes i det følgende for GDS. Undersøgelsen blev udført af to projektsygeplejersker (PS) og to læger fra Århus Universitetshospital, henholdsvis en gerontopsykiatrisk overlæge og en geriater med erfaring i gerontopsykiatri. Undersøgelsens første fase PS screenede målgruppen ved interview i eget hjem for: a) depressive symptomer med GDS og b) kognitiv funktion med SMMSE. Vedrørende GDS instruerede PS deltagerne i: a) at svare med udgangspunkt i hvordan de havde haft det psykisk inden for de senere dage, b) så vidt muligt at svare med»ja«eller»nej«frem for med»ved ikke«. For at lette forståelsen af spørgsmålene var PS instrueret i at lægge eftertryk på de ord i spørgsmålene, der er fremhævet med kursiv (Figur 1). Deltagere med SMMSE-score point fortsatte i undersøgelsen. Der blev opdelt i to subpopulationer: 1) kognitivt intakte deltagere, SMMSE 25 point (n 1) og 2) let-moderat kognitivt dysfungerende, SMMSE point (n 2). Egen læge oplyste ud fra journalnotater, om deltagerne tidligere var blevet diagnosticeret som deprimeret [6]. Undersøgelsens anden fase Efter screeningen blev deltagerne inden for en uge videreundersøgt i hjemmet med anvendelse af ICD-10-forskningskriterierne for affektiv sygdom [9]. Undersøgelsen var blindet, dvs. undersøgerne kendte ikke resultaterne af screeningen med GDS og SMMSE. Den gerontopsykiatriske overlæge, der havde størst gerontopsykatrisk erfaring, undersøgte de deltagere, der scorede GDS 5 point og tidligere havde været deprimerede, dvs. deltagere der a priori måtte formodes at være mest depressionssuspekte. Desuden undersøgte han en tilfældigt udtaget stikprøve på 24 deltagere, der scorede GDS 4 point og ikke tidligere havde været deprimerede [6]. Geriateren undersøgte de øvrige deltagere. Dataanalyse Validiteten af GDS beregnes som sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi (Figur 2) [10, 11]. Validitetsberegningerne præsenteres endvidere som ROC-kurver (ROC: receiver operating characteristic) med beregning af AUC (AUC: the area under the curve) (Figur 3) [11, 12]. AUC anvendes som kvantitativt mål for teststyrke ved statistisk analyse med Wilcoxon signed ranks test med angivelse af 95% sikkerhedsgrænser, z- og tilhørende p-værdier, hvor p angiver sandsynligheden for, om GDS screener bedre end tilfældigt udfald [11, 12]. AUC = 1 er den perfekte test, som angiver, at sensitivitet og specificitet er = 1 (100%), mens AUC = 0,5 angiver tilfældigt ud-

3 907 Sensitivitet 1,00 0,75 0,50 0,25 AUC = 0,97 AUC = 0,87 0,00 0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 Falsk positive (1 specificitet) Kognitivt intakt Let-moderat kognitivt dysfungerende Figur 4. Receiver operating curve (ROC) for kognitivt intakte (n 1=133) og let-moderat kognitivt dysfungerende (n 2=42) ved screening for depression med Geriatric Depression Scale-15 i dansk oversættelse og diagnostik efter ICD-10-kriterier for depression. AUC: area under the curve. fald af screeningen. Protokollen var godkendt af den lokale videnskabsetiske komité. Resultater Af målgruppen på 302 personer blev 34 ekskluderet primært [6]. Af de resterende 268 personer havde 221 accepteret at deltage i undersøgelsen, men seks døde, før de blev undersøgt, og fire frameldte sig igen. Gruppen til videreundersøgelse var således på 211 af 262 (81%). Sekundært blev 24 deltagere, der scorede 15 point ved SMMSE, ekskluderet. I alt 187 personer med SMMSE point gik videre i undersøgelsen. Supplerende blev personer med depression kompliceret med delir (n = 3), dystymi (n = 3) og deprimerede med moderat afasi (n = 2) ekskluderet. Komplette data, dvs. screening med GDS, SMMSE 16 point og vurdering efter ICD-10-kriterierne, blev opnået for (n = 175). Frafaldet på 12 (6,4%) deltagere skyldtes, at disse ikke ønskede videreundesøgelse efter ICD-10. Der var 62% kvinder og 38% mænd. Aldersfordelingen i relation til SMMSE-score og køn fremgår af Tabel 1. Der var (n 1 = 133) kognitivt intakte deltagere (SMMSE 25 point) og (n 2 = 42) let-moderat kognitivt dysfungerende (SMMSE point) (Tabel 2). Prævalensen af deprimerede i populationerne n, n 1 og n 2 fremgår af Tabel 2. Kønsprævalensen for depression i hele populationen (n = 175) var: kvinder 24 (22%) og mænd 6 (9%). Der blev ikke diagnosticeret nogen deprimerede i stikprøven (n = 24). Validitetsberegninger for GDS i populationerne n, n 1 og n 2 ses i Tabel 2. ROC-kurverne med beregning af AUC for populationerne n, n 1 og n 2 ses i Figur 3 og Figur 4. For populationen (n = 175): AUC n = 0,901 (95% sikkerhedsgrænser: 0,850-0,952), Wilcoxon z = 6,063 og p = 0,000. Subpopulation (n 1 = 133): AUC n1 = 0,873 (95% sikkerhedsgrænser: 0,805-0,941), z = 4,718 og p = 0,000. Subpopulation (n 2 = 42): AUC n2 = 0,966 (0,917-1,014), z = 3,849 og p = 0,000. Optimal GDS-score er scoren, hvor der både er høj sensitivitet og specificitet, dvs. 5-6 point (Tabel 2, Figur 3 og Figur 4). I de allerede publicerede delresultater fra undersøgelsen var optimal GDS-score på basis af engelske undersøgelser fastsat til at være 5 point [6]. Ved GDS-score = 5 point var der seks falsk negative test, som alle tidligere havde været diagnosticeret deprimeret. Resultaterne af denne valideringsundersøgelse af GDS viser, at optimal score nærmere er 6 point (Tabel 2, Figur 3 og Figur 4). Ved ændring af GDS-skærings-score fra 5 til 6 point øges antallet af falsk negative test fra seks til otte deprimerede deltagere. Alle otte var tidligere erkendt deprimerede. Diskussion Ved et screeningsredskabs validitet forstås målenøjagtigheden for de egenskaber, det er konstrueret til. Ved oversættelse bør validiteten genundersøges, da validiteten på originalsproget ikke nødvendigvis modsvarer validiteten i det nye sprogområde [8]. Undersøgelsen viste, at GDS i dansk oversættelse har tilfredsstillende sensitivitet, specificitet, negativ og positiv prædiktiv værdi til at fungere som interviewbaseret screeningsredskab blandt kognitivt raske og let-moderat kognitivt dysfungerende ældre. ROC-kurven for hele populationen (n = 175) viser maksimeret sensitivitet og specificitet ved en GDSscore på 5 point (Figur 3, Tabel 2), og i subpopulationerne n 1 og n 2 er de optimale scorer henholdsvis 5-6 og 6 point (Figur 4, Tabel 2). Valideringen bekræfter udenlandske undersøgelser i, at GDS er et velegnet screeeningsredskab for depression blandt kognitivt intakte ældre med god teststyrke [3, 10]. Men det er af særlig interesse, at GDS i denne undersøgelse tillige Tabel 1. Tabellen viser i femårsintervaller kønsopdelt aldersfordelingen af alle deltagere (n = 175) i relation til Standardized Mini-Mental State Examination (SMMSE)-score i absolutte tal og (%). I alt 85 (78%) af kvinderne og 48 (73%) af mændene var kognitivt intakte. Kvinder Mænd n (%) n (%) Alder SMMSE SMMSE SMMSE SMMSE I alt år n (%) (29) 1 (4) 10 (21) 0 (0) 36 (21) (26) 7 (29) 12 (25) 3 (17) 44 (25) (20) 4 (17) 17 (35) 8 (44) 46 (26) (19) 6 (25) 7 (15) 5 (28) 34 (19) (6) 6 (25) 2 (4) 2 (11) 15 (9) I alt

4 908 UGESKR LÆGER 166/10 1. MARTS 2004 Tabel 2. Validitetsberegninger (%) af Geriatric Depression Scale (GDS) i forhold til ICD- 10-diagnostik af depressionssygdom blandt hjemmeboende 70+-årige, der fik hjemmehjælp i: 1) hele populationen (n = 175), som alle scorede Standardized Mini-Mental State Examination (SMMSE) 16 point og to subpopulationer: 2) kognitivt intakte (n 1 = 133) (76%) og 3) let-moderat kognitivt dysfungerende (n 2 = 42) (24%). PPV: positiv prædiktiv værdi. NPV: negativ prædiktiv værdi. GDS-score SMMSE point (n = 175) I alt 30/175 deprimerede (prævalens 17%) Sensitivitet Specificitet PPV NPV SMMSE 25 point (n 1 = 133) I alt 20/133 deprimerede (prævalens 15%) Sensitivitet Specificitet PPV NPV SMMSE point (n 2 = 42) I alt 10/42 deprimerede (prævalens 24%) Sensitivitet Specificitet PPV NPV har vist sig at være egnet til depressionsscreening blandt letmoderat kognitivt dysfungerende ældre med tilsvarende god teststyrke, vel at mærke når den bliver udført som struktureret interview. Metoden må formodes at kompensere for let-moderate kognitive handikap i målpopulationen, f.eks. sprogforstyrrelser (aleksi og agrafi), nedsat koncentration, dyspraksi mv. Ved depression kunne tillige hæmning, agitation og depressiv pseudodemens tænkes at influere på validiteten ved selvadministration. Det har været overvejet, om reduceret validitet af selvadministreret GDS ved let-moderat kognitiv dysfunktion skyldes, at den deprimerede har amnesi for sine depressionssymptomer [13]. Tilbøjeligheden til, at let-moderat kognitiv dysfungerende deprimerede, både i denne og en tidligere interviewundersøgelse [3, 13], rapporterer om flere depressionssymptomer end kognitivt intakte, kunne tyde på, at relevant svar på spørgsmål vedrørende stemningsleje ikke er så afhængig af den faktuelle hukommelse vedrørende»de senere dage«, men at rapportering om stemningsleje baseres på det stemningsleje, der gør sig gældende i nuet (Tabel 2, Figur 3 og Figur 4), men forskellen på sensitivitet og specificitet i populationerne n 1 og n 2 er ikke statistisk signifikant. Validering skal foregå i den sammenhæng, instrumentet tænkes brugt. Det diagnostiske miljø angives, idet lav- og højprævalensmiljøer påvirker positiv og negativ prædiktiv værdi [10, 11]. Den højere positive og negative prædiktive værdi i population (n 2) forklares af den højere prævalens af depression i gruppen [10, 11]. Vores undersøgelse blev gennemført i en mindre landkommune, hvor prævalensen af depression blandt svage ældre var 18%, dvs. et middelprævalensområde [6]. Den mindre prævalens i denne undersøgelse, nemlig 17%, skyldes den supplerende eksklusion af personer med dystymi, depression kompliceret med delir og deprimerede med moderat afasi. Sidstnævnte to kategorier blev ekskluderet pga. usikker SMMSEscoring. Således indgik der i undersøgelsen kun deltagere med egentlige depressionsdiagnoser, dvs. med diagnoseklassifikation F , og stort set intakt sprog. Resultaterne af undersøgelsen er sammenlignelige med resultaterne af den tilsvarende engelske undersøgelse, som også er baseret på interview i hjemmet [4]. Selv om andelen af kognitivt svækkede formentlig var mindre i den engelske undersøgelse, synes en GDS-score på 5-6 point at være optimal ved screening for depression blandt hjemmeboende svage ældre med SMMSE-score på 16 point [4]. Også overvægten af deprimerede kvinder i vores undersøgelse (22%) er i overensstemmelse med resultaterne af den engelske undersøgelse (24,5%). Tilsvarende tal for mænd var 9% og 12,4%. De tidligere publicerede delresultater fra undersøgelsen viste, at falsk negative test ved GDS-score 5 point fandtes blandt deltagere, der tidligere havde haft depression (n = 6) [6]. Hvis optimal GDS-score fastlægges ved 6 point, øges antallet af falsk negative test fra seks til otte, men også disse otte var alle tidligere blevet erklæret depressive. Undersøgelsen viser, at kombinationen af egen læges viden om tidligere depression og screeningsinstrumentet GDS anvendt som struktureret interview med skærings-score på 5-6 point synes at være en effektiv screeningsmetode for depression blandt både kognitivt intakte og let-moderat kognitivt dysfungerende svage ældre. SummaryJens Povl Munk-Jørgensen Kronborg & Nils Djernes, C. Gulmann:Validation Else Kvist, Frede Olesen, of a Danish translation of the for depression Geriatric Depression among community Scale-15 as living a screening frail elderly.ugeskr tool dysfunctioning elderly home help recipients (frail elderly). Læger 2004;166: 905-9Introduction: The purpose was to evaluate a Danish translation of the Geriatric Depression Scale-15 (GDS) as a screening tool for depression among cognitively intact and slightly-moderately cognitively Material evaluated and with method: the ICD-10 The diagnostic target population: criteria for 70 depressive years of age disorders or older (ICD). frail elderly. SMMSE Primary score exclusion criteria: Terminal disease, severe dementia, and severe aphasia. Participants were screened by interview with the GDS and the Standardized Mini-Mental State Examination (SMMSE) and were slightly-moderately cognitively dysfunctioning 15 caused secondary exclusion because of uncertain diagnostics of depression in severe dementia. SMMSE evaluation separated two subpopulations: The cognitively intacte (n1) (SMMSE 25 points) and (n2) (SMMSE points). in Results: n, After the exclusions 187 continued in the study. There were complete data for (n=175). Depressives in the populations: (n=175): 30 (17%), (n1=133): 20 (15%) and (n2=42) 10 (24%). At the GDS score 5 points, sensitivity (SENS), specificity (SPEC), positive and negative predictive values (%) n1 og n2 Discussion: The were: study 83, 84, shows 52, 96 that 75, the 85, GDS 47, carried 95 and out 100, as 81, an 63, interview 100. At is cut a suitable off score screening 6 points, tool which for depression gave the highest among values cognitively of both intact SENS and og SPEC, slightly-moderately the corresponding cognitively values dysfunctioning were: 80, 90, 63, frail 96 elderly. 70, 90, 56, 94 and 100, 91, 77, 100. Korrespondance: Jens Kronborg Djernes, Gerontopsykiatrisk Afdeling, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, DK-9700 Brønderslev.

5 909 VIDENSKAB OG PRAKSIS PARALLELPUBLIKATION Antaget: 19. september 2003 Interessekonflikter: Ingen angivet Instruktion i brug af Geriatric Depression Scale kan rekvireres hos Jens Kronborg Djernes. Litteratur 1. Yesavage JA, Brink TL, Rose TL et al. Development and validation of a geriatric depression screening scale: a preliminary report. J Psychiat Res 1983; 17: Sheikh JI, Yesavage JA. Geriatric Depression Scale: recent evidence and development of a shorter version. I: Brink TL, ed. Clinical gerontology: a guide to assessment and intervention. New York: Hawthorn Press, 1986: Montorio I, Izal M. The Geriatric Depression Scale: a review of its development and utility. Int Psychogeriatrics 1996;8: Arthur A, Jagger C, Lindesay J et al. Using an annual over-75 health check to screen for depression: validation of the short Geriatric Depression Scale (GDS 15) within general practice. Int J Geriat Psychiatry 1999;14: Kørner EA. Depression hos ældre. Ugeskr Læger 2000;162: Djernes JK, Kvist E, Gulmann NC et al. Prævalens af depressionssygdom blandt svage ældre, vurderet ved gerontopsykiater, praktiserende læger og geriater. Ugeskr Læger 2000;162: Cummings JL. Dementia and depression: an evolving enigma. J Neuropsychiatry 1989;1: Kvamme OJ, Mainz J, Helin A et al. Oversettelse av spørreskjema. Nord Med 1998;113: World Health Organization. The ICD-10 classification of mental and behavioral disorders. Genève: WHO, Olesen F. Brug og fejlbrug af forskningsresultater. Månedsskr Prakt Lægegern 1997;75: Altman DG. Practical statistics for medical research. London: Chapman & Hall, Beck RJ, Schultz EK. The use of relative operating characteristic (ROC) curves in test performance evaluation. Arch Pathol Lab Med 1986;110: Feher EP, Larrabee GJ, Crook TH. Factors attenuating the validity of the Geriatric Depression Scale in a dementia population. J Am Geriatr Soc 1992;40: Rygning under graviditet og risiko for kongenit hypertrofisk pylorusstenose Et tiårskohortestudie PARALLELPUBLIKATION Professor Henrik Toft Sørensen, overlæge Bente Nørgård, cand.scient. Lars Pedersen, klinisk assistent Helle Larsen & forskningsleder Søren Paaske Johnsen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, og Aalborg Sygehus, Gynækologisk/ Obstetrisk Afdeling for at få kongenit hypertrofisk pylorusstenose hos børn af rygere. Korrelationen mellem andelen af rygere og den årlige incidens af kongenit hypertrofisk pylorusstenose var 0,65. Diskussion: Maternel rygning synes at være en risikofaktor for kongenit hypertrofisk pylorusstenose hos børn. Vi kan ikke afklare om sammenfaldet skyldes intrauterin eksponering for rygning eller postnatal eksponering via modermælk eller passiv rygning. Resumé Introduktion: Forekomsten af kongenit hypertrofisk pylorusstenose er faldet parallelt med et fald i andelen af kvinder, som ryger under graviditeten. Det er dog uvist om maternel rygning er en risikofaktor for kongenit hypertrofisk pylorusstenose hos børn. Materiale og metoder: Vi identificerede børn født i Nordjyllands Amt fra den 1. januar 1991 til den 31. december 2000 i Det Medicinske Fødselsregister (n = ). I det regionale hospitalsinformationssystem blev der fundet 78 tilfælde med kongenit hypertrofisk pylorusstenose. Selvrapporterede oplysninger om maternel rygning blev indhentet fra Det Medicinske Fødselsregister. Logistisk regression blev anvendt til at estimere risikoen for pylorusstenose blandt børn født af mødre, der røg, sammenlignet med børn af ikkerygende mødre. Resultater: Den kumulerede incidens af kongenit hypertrofisk pylorusstenose var 1,3%. Sammenlignet med hos børn af ikkerygere var den justerede odds-ratio 2,0 (95% konfidensinterval 1,3-3,1) Mellem 0,5 og 3,0 promille af levendefødte børn får diagnosticeret kongenit hypertrofisk pylorusstenose [1, 2]. Ætiologien er endnu uafklaret, men genetiske faktorer synes at spille en rolle [3]. Da incidensen af pylorusstenose imidlertid er faldende, spiller miljøfaktorer formentlig også en rolle [4]. Der har samtidig også været et lignende fald i andelen af kvinder, der ryger under graviditet [5], hvilket kunne indikere, at rygning under graviditeten har sammenhæng med forekomsten af pylorusstenose. Den tidligere fundne sammenhæng mellem pylorusstenose og pludselig uventet spædbarnsdød [1] støtter denne hypotese, idet maternel rygning er en kendt risikofaktor for pludselig uventet spædbarnsdød. Vi gennemførte derfor et populationsbaseret studie af sammenhængen mellem maternel rygning og risikoen for pylorusstenose hos børn.

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Forebyggelse som grundtanke. Kvalitetssystem. Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune

Forebyggelse som grundtanke. Kvalitetssystem. Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune Forebyggelse som grundtanke Kvalitetssystem Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune December 2007 Revideret september 2011 Kvalitetssystem Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune Introduktion

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Opsporing af depression hos ældre mænd. Projektbeskrivelse

Opsporing af depression hos ældre mænd. Projektbeskrivelse Opsporing af depression hos ældre mænd Projektbeskrivelse Formål Projektet bygger på de vigtige erfaringer, der netop i de seneste år er indhøstet om ældre mænd, ældre mænds livskvalitet, mænd og depression,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG)

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Referencer: Roth, M., Tym, E., Mountjoy, C. Q., Huppert, F. A., Hendrie, H., Verma, S. et al. (1986). CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19 Aarhus Universitetshospital Risskov Sengeafsnit M2 Pensumliste til sygeplejestuderende Modul 8 Sengeafsnit M2 Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 784 71410 Revideret august 2012 antal sider Buus, Niels

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 Christoffer Mortensen, Mette Maria Hesselberg, Hans Christian Bang, Philip Valeur Holm-Hansen, Allan Paaske Pedersen;

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population

Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population Risikofaktorer og komorbiditet Overlæge, lektor Forskningsenheden & Spæd og småbarnspsykiatrisk afsnit Børne - og ungdomspsykiatrisk Centrer

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Infant Mental Health Project

Infant Mental Health Project Copenhagen Infant Mental Health Project Effects of Infant Mental Health Screening and Indicated Prevention Approaches: Evidence from a Randomized Controlled Study Projektperiode 2015-2017 Mette Skovgaard

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere