kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter"

Transkript

1 Smerter Integreret bio-psykosocial behandling af kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Af Villy Meineche Schmidt I den første af to artikler af en praktiserende læge blev kroniske, nonmaligne smerter og forståelsen af denne tilstand beskrevet. I denne artikel beskrives behandlingen med udgangspunkt i det center, han selv deltager i. Artiklen slutter med gode praktiske råd til den daglige klinik. Biografi Forfatter er speciallæge i almen medicin og dr.med. (PPI-behandling af mavesmerter). Han har arbejdet som alment praktiserende læge i 23 år med særlig interesse for kroniske smerter. Han har etableret mulighed for tværfaglig behandling af kroniske smertepatienter i primærsektoren, information på Forfatters adresse Christiansholmsvej 5, 2930 Klampenborg. I den forrige artikel blev den brede bio-psyko-sociale forståelsesramme for kroniske nonmaligne smerter beskrevet. Formålet med denne artikel er at beskrive behandlingsprincipperne. Traditionelt har patienter med nonmaligne smerter været behandlet inden for de samme rammer som patienter med smerter som følge af kræftsygdomme. Flere forhold adskiller patienter med smerter som følge af aktiv kræft fra andre smertepatienter: Den afgørende forskel ligger selvfølgelig i, at patienter med nonmaligne smerter kan se frem til et langt liv med tilstanden, oftest ikke er tilkendt pension og ikke står foran at skulle afslutte deres liv. På den medicinske side indebærer det, at man ofte vil kunne give betydeligt større mængder medicin til cancerpatienten end til den nonmaligne patient, som måske skal kunne passe et arbejde, hvorfor graden af lindring mere må vægtes mod graden af funktion. Der vil derudover være mange sociale forhold, som adskiller patienterne, ligesom der er forskel på den psykologiske indsats over for patienter, der står over for at skulle afslutte livet, og patienter, som skal leve videre i måske mange år med kroniske smerter. Endelig er der 1109

2 Figur 1. Den»akutte«fase. Kronisk smerte Akut smerte udredninger medicin fysioterapi blokader/akupunktur standby Månedsskrift for almen praksis december forskel på nødvendigheden af tilgang til»akut«diagnostik: Den kroniske nonmaligne smertepatient vil oftest være i en stabil fase, mens cancerpatientens smerter vil være omskiftelige og nødvendiggøre hurtig adgang til medicinsk diagnostik: Er der tilkommet metastaser? (strålebehandling), er der tilstødt et tværsnitssyndrom? (akut kirurgi). Der eksisterer i Danmark ikke retningslinjer for behandling af patienter med kroniske smerter. I Sverige har Socialvården i 2006 udgivet en betænkning (1) om behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter (svarende til en dansk»medicinsk teknologivurdering«). Det er en omfattende publikation, hvor man samler den eksisterende viden på området og også medtager patienters ønsker til og vurdering af behandlingen. Betænkningen er opdateret i 2010, hvor nyere forskningsresultater er inkluderet (2), hvilket styrker hovedkonklusionen, nemlig at tværfaglig indsats forbedrer forudsætningerne for tilbagevenden til arbejdet, mens det kun i nogen udstrækning dæmper smerterne. I Figur 1-3 er i stikordsform beskrevet transformationen fra den akutte smertetilstand til den kroniske med særlig vægt på patientens synspunkter, som de fremgår af den svenske udredning. Det er karakteristisk, at så længe smertetilstanden opfattes som»akut«(figur 1), hvilket ikke er et spørgsmål om tid, men mere et spørgsmål om, hvor længe der søges efter en helbredende behandling, er undersøgelser, udredninger og behandlinger i form af medicin og fysioterapi det primære. Tilværelsen er så at sige sat på standby i afventning af den behandling, som vil muliggøre tilbagevenden til tilværelsen, som den var, før smertetilstanden begyndte.

3 Figur 2. Overgangsperioden. Akut smerte - mange diagnoser - mange behandlinger - øgede smerter - bivirkninger af medicin - usikkerhed - tilbagetrækning Kronisk smerte - ingen diagnose - ingen behandlinger - universelle smerter - fravalg af medicin - angst - isolation For de patienter, hvor tilstanden fortsætter med at udvikle sig (Figur 2), vil der komme en overgangsfase, som er karakteriseret ved undersøgelser hos mange forskellige speciallæger, røntgenfotos, skanninger, behandlingsforsøg med medicin eller med fysioterapi eller anden behandling. Ofte er der imidlertid ingen blivende effekt af disse behandlinger, og langsomt bliver situationen mere præget af, at der ikke er nogen diagnose (bortset fra smerterne) eller effektiv behandling. Psykologisk set er denne fase karakteriseret ved kontroltab, usikkerhed, angst og stress. Der vil vise sig en begyndende tvivl på, om livet kan vende tilbage som det var før. Kontroltab og angst kan give anledning til social tilbagetrækning og isolation. Bivirkningstung medicin, som tåltes, så længe det havde karakter af en»kur«, opgives muligvis, nu da behandlingstiden ikke er afgrænset. Gradvist opstår tanken om, at tilstanden måske er blevet kronisk. Når smertetilstanden er blevet erkendt som kronisk, vil patienterne fokusere på helt andre problemstillinger (Figur 3). I henhold til den svenske Socialvårds udredning drejer det sig først og fremmest om forståelse af tilstanden, om omgivelsernes accept og respekt og om måder at kunne fungere på med situationen medicin og behandlinger kommer i anden række. Der er således tale om et behov for at nyorientere hele tilværelsen. Denne proces tager tid, og for mange patienter er professionel hjælp nødvendig. På den psykologiske side vil der være tale om at hjælpe patienten til indsigt i, at livet for bestandigt har ændret karakter forhold, som tidligere har kunnet bestrides, må opgives. Patienter, som tidligere har haft et højt aktivitetsniveau og måske har haft en ikke ubetydelig del af deres identitet forbundet med deres 1111

4 Figur 3. Den kroniske smertetilstand. Akut smerte Kronisk smerte forståelse selvrespekt medicin behandlinger nyorientering Månedsskrift for almen praksis december arbejde, har brug for at lære nye strategier i tilværelsen og forvalte deres ressourcer anderledes. For nogle patienter kan et højt aktivitetsniveau have været en (ubevidst) overlevelsesstrategi til dæmpning af uro og rastløshed og særligt for disse patienter kan omstillingen blive vanskelig, idet et tidligere velfungerende forsvar ikke længere kan opretholdes, hvilket kan demaskere en underliggende angst eller depression. På den sociale side vil dramatiske ændringer ofte true. Mennesker med fuld fart på karrieren bremses pludseligt op, økonomien kan pludselig ændres fundamentalt, det kan være nødvendigt at finde en ny bolig og på anden måde nedsætte det økonomiske forbrug. Mødet med det sociale system kan være voldsomt. Samlet set kan udfordringerne medvirke til, at kontrollen over eget liv mindskes, tilliden til samfundet vakler, og selvforståelsen og selvrespekten nedbrydes. Med den bio-psyko-sociale model for smerter vil alt dette trække i samme retning: Smertetilstanden forværres. Den ovenfor beskrevne sammenvævning af bio-psyko-sociale problemer lægger naturligt op til, at behandling af den kroniske smertepatient tager udgangspunkt i helheden. Det kan være vanskeligt eller umuligt at afgøre, hvilket element der er det»vigtigste«, og en behandling kan derfor med fordel sættes ind på alle felter samtidig. Hvis social-økonomisk ruin truer, vil medikamentel smertebehandling have vanskelige vilkår, og det vil være svært for patienten at finde roen til psykologisk behandling. En samlet indsats indebærer også synergieffekt, idet for eksempel

5 en indsats på det sociale område kan give så meget ro, at medicinsk og psykologisk behandling virker bedre. Psykologisk behandling vil kunne afhjælpe usikkerheder og tvivl om, hvorvidt man skal indgå i en medicinsk behandling, og motivere til at fortsætte den medicinske behandling, indtil en eventuel effekt har vist sig. Tværfagligt SmerteTeam Mange steder arbejder man nu tværfagligt for at håndtere de beskrevne problemstillinger. Organiseringen af arbejdet kan være forskelligt, og nogle steder prioriteres medicinsk stabilisering af smertetilstanden eller uafklarede sociale forhold. I en tidligere artikelserie beskrives arbejdet på Tværfagligt Smertecenter i Odense (3-6). I det følgende beskrives forfatterens egne erfaringer fra Tværfagligt SmerteTeam, som er en privat tværfaglig klinik, hvor man arbejder efter de ovenfor beskrevne integrerede principper. Klinikken har ansat personale fra følgende faggrupper: speciallæger i almen medicin, psykologer, fysioterapeuter, afspændingspædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og sekretærer. Klinikken har haft overenskomst med Danske Regioner siden 2006 under rammerne af det udvidede frie sygehusvalg og ventetidsgaranti (7). Aftalen forudsætter, at patienterne er medicinsk og kirurgisk udredt i et omfang, som udelukker andre behandlingsmetoder. Aftalen er baseret på moduler det vil sige på forhånd definerede»pakker«af vurdering eller behandling (8). Den diagnostiske proces har sit eget modul, som hedder»statusvurdering«eller eventuelt blot en»medicinsk vurdering«(for eksempel i tilfælde hvor lægeundersøgelsen viser, at patienten ikke er færdigudredt, eller at andre behandlingsmuligheder kan eksistere). Behandlingsmodulerne omfatter medicinsk modul, psykologisk modul af kort eller lang varighed som kan tilbydes i form af gruppesessioner eller individuelle sessioner samt fysiske behandlingsmoduler, som kan omfatte fysioterapi, transkutan nervestimulation eller afspænding. Endelig omfatter aftalen forskellige moduler, som har til formål at meddele viden om kroniske smerter: Smerteskole og introduktion til patient og pårørende om tværfaglig behandling samt længerevarende forløb, som kombinerer undervisning og gruppeterapeutiske sessioner (smertehåndteringskursus). Den medicinske behandling vil i nogle tilfælde kunne varetages af den praktiserende læge, og i sådanne tilfælde vil klinikken give forslag til egen læge om behandling. I den psykologiske behandling vil vi altid undersøge, om patienten kan profitere af behandling i gruppe, idet vi anser gruppebehandling for at være et stærkere behandlingstilbud, fordi den enkelte patient bringes sammen med andre, og problemer og symptomer almengøres. Der kan være forhold hos patienten, som vanskeliggør gruppebehandling eller patienten kan fravælge tilbuddet. I så fald tilbydes individuelle sessioner. For patienter, som er motiverede for og er i stand til at struktu- 1113

6 Smerter rere hverdagen i et sådant omfang, at hjemmearbejde kan gennemføres tilbydes mindfulness-baseret kognitiv gruppebehandling, hvilket kan beskrives som en træning i voluntær målretning af opmærksomhed med det formål i mindre grad at blive fanget ind i gamle mønstre med frustrationer, tristhed eller depression og i større grad at acceptere de forhold, som nu engang er gældende for derved bedre at kunne handle konstruktivt i forhold til smerteproblematikken (9). I Tabel 1 gives en oversigt over tilbud i en tværfaglig klinik. Den tværfaglige vurdering Efter modtaget henvisning indkaldes patienten til tværfaglig vurdering inden for en måned. Hensigten med den tværfaglige vurdering er at vægte elementerne i tilstanden, og den baseres på samtaler med læge, psykolog, fysioterapeut og socialkonsulent. Månedsskrift for almen praksis december Lægen og fysioterapeuten Hos lægen og fysioterapeuten fokuseres der på tidligere sygdomme, der er af betydning for den nuværende smertetilstand, forløbet af den nuværende smertetilstand, herunder speciallægeundersøgelser, billeddiagnostik, behandlinger og deres effekt, aktuelle smertegener i form af beskrivelse af kvalitet, lokalisation, dynamik og styrke, lindrende og provokerende faktorer, nattesøvnens karakter samt aktuel behandling, effekt og bivirkninger, herunder påvirkning af de kognitive funktioner. Der foretages en objektiv undersøgelse, hvor der søges efter objektive tegn på nerveskade. Funktionsniveauet beskrives ud fra såvel arbejdssituation som hjemmesituation: Hvad kan patienten udføre af opgaver, og hvad kan patienten ikke klare? Gangdistance og udholdenhed, stående, gående, siddende, liggende. Bedømmelsen af patientens funktionsniveau skal altid ses i sammenhæng med omfanget af den igangværende behandling. Lavt funktionsniveau på trods af omfattende medicinsk behandling er alt andet lige et dårligt tegn. Det er af stor betydning at få afklaret patientens forventningerr til effekten af smertebehandling. Det er ikke sjældent, at patienter har den opfattelse, at smertestillende medicin kan fjerne smerter det er blot et spørgsmål om lægemiddelpræparat, styrke og dosis. Imidlertid er sandheden som regel, at medicin i bedste fald kan give smertelindring. Det er vigtigt at drøfte dette, fordi en opfattelse af, at smerter kan fjernes medikamentelt, nemt fører til, at al medicin kasseres, selv om lindring faktisk opnås. I mangel af objektive mål for lindring vil patienter altid blive»forsøgskaniner«ikke på fuldstændig tilfældigt grundlag, men vores viden og erfaring med lægemidler vil altid skulle stå prøven hos den enkelte patient. Erfaringen er, at de individuelle forskelle mellem patienter er store både hvad angår effekt, og hvad angår bivirkninger af medicin. Forventninger til både effekt og bivirkninger spiller en stor rolle også neurobiologisk: Positive forventninger har vist sig at

7 Tabel 1. Tilbud i en tværfaglig klinik. Modul Indhold Perspektiv Statusvurdering Samtale og undersøgelse hos læge og psykolog, samtale med socialkonsulent Diagnostik og behandlingsforslag for henviste patienter Medicinsk vurdering Samtale og undersøgelse hos læge Patienter, hvor anden behandling er mulig Medicinsk modul Individuel smertepsykologisk rådgivning Individuel smertepsykologisk behandling Mindfulness-baseret kognitiv behandling Psykologisk udredning Terapeutisk afklaring/ behandling Introduktion Smerteskole Smertehåndteringskursus Konsultationer hos en af klinikkens læger Op til 6 konsultationer hos en af klinikkens psykologer Op til 12 konsultationer hos en af klinikkens psykologer Gruppebehandling 3 timer ugentligt i 8 uger Undersøgelse ved anvendelse af psykologiske test Op til 6 konsultationer hos fysiote-ra- peut eller afspændingspædagogæda 3 timers undervisning om smerter og medicinsk behandling heraf Undervis- ning i gruppe ved klinikkens læge 3 timers undervisning, 2 gange ugentligt i 5 uger Undervisningen i grupper, ved læge, psykolog, fysioterapeut og afspændingspædagog 12 ugers kursus om smerter og behandlingsmuligheder Undervisning i grupper og individuelle sessioner ved læge, psykolog, fysiotera- peut, afspændingspædagog og social- rådgiver Behandling med flere lægemidler, eller betydelige bivirkninger ved medicinsk behandling Betydende psykologisk element i smertetilstanden Gruppebehandling ikke mulig Betydende psykologisk element i smertetilstanden og komplicerende psykologisk personlighedstræk Gruppebehandling ikke mulig Betydende psykologisk element i smertetilstanden Betydelig stress Uafklaret ætiologi for smerterne Vurdering af kognitive funktioner Vurdering af effekten af fysioterapi, afspænding, bassin, TENS m.v. Patienter, som tilbydes længerevarende behandling med medicin Pårørende inviteret Patienter, som tilbydes længerevarende behandling ved anvendelse af psykologi- ske metoder, fysioterapi og afspænding, men som ikke anses for at have behov for at gennemgå smertekursus Patienter, som har behov for at nyorientere sig i tilværelsen med kroniske smerter, såvel personligt som familiært og arbejdsmæssigt fremme decenderende nervebaners hæmning af smerteimpulser, og forskere, som opfatter hjernens funktion som»en kontinuerlig vurdering af fremtiden«(10) fremhæver betydningen af forventninger positive eller negative. Det er også af betydning at forstå patientens tolkning af smerterne. For kroniske smertepatienter er smerter uundgåelige. Såfremt patienten tolker smerterne som en melding om, at»noget farligt«er på færde, vil det kunne føre til en negativ spiral karakteriseret ved, at patienten gør mindre og mindre i håbet om at kunne undgå fortsat»nedbrydning«af kroppen. Det kan være af stor værdi at forklare patienten, at kroniske smerter er karakteriseret ved spontane og uforudsigelige svingninger (»at du har mere ondt i dag, skyldes ikke nødvendigvis, at du støvsugede i går«), og at smerteøgning ikke er et budskab om et fremadskridende 1115

8 Smerter forfald, men at patienten har fået et område i kroppen, som er meget mere»følsomt«end resten men ikke nødvendigvis mere sårbart. Psykologen Hos psykologen fokuseres der på barndom og opvækst, tidligere kriser i livet og håndteringen heraf. Bedømmelse af kontakt og personlighed, patientens accept af tilstanden og coping-strategier foretages, og der testes for depression og angst. Omfanget af netværk bedømmes, og der foretages en vurdering af egnethed til psykologisk behandling: individuel eller gruppe. Man kan sige, at formålet med den psykologiske vurdering er at forstå adfærd og reaktion hos personen med kroniske smerter. Personlighed, baggrund og opvækst danner tilsammen et fundament, som den kroniske smertetilstand»står på«en velintegreret personlighed med en stærk jegfølelse og basal tillid til verden vil alt andet lige bedre end en mere disintegreret personlighed kunne klare den belastning, som smertetilstanden indebærer, og vil ofte tillige bedre kunne profitere af visse former for smertebehandling. At være kronisk smertepatient indebærer som tidligere omtalt altid tab. Introduktion af sorgarbejde i behandlingen kan være meningsfuldt for nogle smertepatienter (11). Vi tester alle patienter for tilstedeværelsen af depression eller angst. Dette skyldes, at der er tale om en høj grad af komorbiditet, og desuden at smertebehandling ikke er særlig virksom hos patienter med manifest depression eller svære angsttilstande. Vi fokuserer på de svære forstyrrelser, idet en bestående uafklaret smertetilstand ofte i sig selv kan være angstprovokerende og medføre en alvorlig form for diffus»ked af dethed«. Der er også her neurofysiologisk substrat for sammenhængen mellem kroniske smerter og humør, initiativ og koncentrationsformåen, idet ascenderende smertebaner er i intim netværksforbindelse med områder i hjernen, som er associerede med disse»psykologiske«egenskaber (10). Månedsskrift for almen praksis december Socialrådgiveren Hos socialrådgiveren vurderes uddannelse og erhvervsforløb, omfanget af sygemeldinger, eventuelle erstatningssager, boligforhold og hjælp i hjemmet, behov for hjælpemidler, økonomiske forhold samt mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarked. Betydningen af social-økonomisk stress kan ikke overvurderes! Hvis truslen om social deroute er overhængende, vil andre interventioner ofte ikke lykkes. For mange patienter omfatter socialkonsulentens vurdering også mulige alternative erhvervsmæssige tilknytninger, såfremt patienten ikke vil kunne vende tilbage til sit tidligere arbejde. Vi oplever hos mange patienter, at det sociale system fungerer trægt eller slet ikke. Ikke sjældent er det kontakten til klinikken, der (gen)starter den sociale sagsbehandling. Vi fokuserer altid på uafsluttede forsikringssager og patientens eventuelle fiksering i forhold hertil, men vi afviser ikke at behandle patienter med

9 verserende forsikringssager, alene af den grund at mange forsikringssager trækker ud i årevis, hvorved behandlingsmuligheder for patienten forspildes. Fælleskonferencen De ovenfor nævnte samtaler og undersøgelser af patienten gøres herefter til genstand for en samlet bedømmelse ved en fælleskonference, hvor tyngden af de forskellige elementer vurderes. Den samlede bedømmelse baseres således på flere specialisters»egenoplevelse«af patienten og ikke sjældent afstedkommer det, at vi må konstatere, at der foreligger tre forskellige»fortællinger«fra patienten en observation, som i sig selv kan bidrage til forståelsen af patienten, og som medtages i vurderingen af behandlingstilbud. Den tværfaglige behandling Vi har fokus på gruppebehandling. Dette skyldes, at vi har erfaret, at gruppebehandling indebærer, at patienter ved samværet med andre kan formå at»almengøre«de mange kropsoplevelser, de mange sociale oplevelser og de mange psykologiske reaktioner herpå i en sådan grad, at mange lettes for den byrde, det har været at opleve sig selv som helt forkert. Gruppen giver også anledning til at drøfte familiens reaktion på den kroniske smertepatient, at diskutere tyngende leveregler med andre og at afprøve nye måder at håndtere hverdagen på i lyset af den kroniske smertetilstand. Rigtig mange patienter føler en lettelse ved at være sammen med andre»i samme båd«. Vi søger derfor at finde et velegnet gruppetilbud til den enkelte patient. I nogle tilfælde lader det sig ikke gøre enten fordi patienten ikke ønsker at være i en gruppe, eller fordi patienten ikke er i stand til at være i en gruppe. De ovenfor anførte vurderinger diskuteres på den tværfaglige konference, og klinikkens behandlingstilbud udformes. Hvis patienten accepterer forslagene, bliver det klinikkens endelige behandlingstilbud. Statusvurderingen med behandlingstilbuddet sendes til patienten og egen læge (hvis patienten har accepteret dette) og til den offentlige smerteklinik hvorfra patienten blev viderevisiteret, idet den offentlige smerteklinik (igen) skal tage stilling til, om den således aftalte behandling kan tilbydes af dem selv inden for ventetidsgarantien. Hvis dette ikke kan imødekommes, skal der gives kaution, og patienten indkaldes herefter til behandlingen. De beskrevne delelementer i behandlingen vil herefter forløbe parallelt. Så længe den medicinske behandling varetages i klinikken, tager vi ansvaret for udskrivning af smertestillende medicin. Såfremt vi mener, at smertetilstanden er kompliceret af depression eller angsttilstand, kan medikamentel behandling heraf komme på tale. Når behandlingsforløbet er afsluttet, skrives et afsluttende lægebrev, som sendes til patienten og egen læge (hvis patienten har accepteret dette). 1117

10 Månedsskrift for almen praksis december 2010 Smerter 1118 Virker tværfaglig smertebehandling? Da en kronisk smertetilstand ikke kan kureres, må man forholde sig til, hvilke andre mål for behandling der kan anses for at være realistiske. For så vidt angår klinisk kontrollerede forsøg, foreligger der anbefalinger for evaluering og rapportering (12). Vores arbejde med patienter i klinikken er ikke baseret på randomiserede forsøg, men vi har forsøgt at rapportere efter de skitserede principper. I erkendelse af den bio-psykosociale forståelse har vi valgt at fokusere på»livskvalitet«, som relevant målemetode. SF-36 er et gennemvalideret spørgeskema, hvormed man måler selvrapporteret livskvalitet inden for fire fysiske og fire mentale dimensioner (13). Der foreligger danske normalværdier opdelt efter køn og alder. Testen kan anvendes til at følge udvikling. Graden af smertelindring er en delparameter i SF-36 og medtages således i denne score. Som selvstændig måleparameter er smertescore ikke velegnet. Dette skyldes, at man ikke kan forholde sig til en smertescore som f.eks. et mål på en visuel analog-skala uden også at forholde sig til funktion. En betydelig reduktion i smertescore vil for eksempel kunne opnås ved, at patienten forholder sig aldeles passiv men dermed ikke lever et indholdsrigt liv. Grundet komorbiditet med angst og depression har vi også valgt at se på ændringer i Becks angst og depressions-score (14) som følge af behandlingen. Vi anser tilknytning til arbejdsmarkedet for at være en hjørnesten i smertebehandlingen, fordi et arbejdsliv (som kan bestrides fornuftigt = levner plads til et familieliv ved siden af) giver smertepatienten et livsindhold og samvær med andre mennesker og dermed modvirker isolation og kronificering. Omfanget af succes i relation til arbejdsmarkedet er således også et relevant mål for behandling. Endelig kan man som effektmål for behandling vurdere, i hvilket omfang en given medicinsk behandling opretholdes. Da der er tale om (livs)lang behandling, kan patienterne ikke forventes vedblivende at indtage (dyr) medicin, hvis de ikke oplever en effekt. Såfremt en patient ikke er motiveret for medicinsk behandling, vil der ofte forekomme massive bivirkninger, som indebærer, at behandlingen må seponeres. Vi respekterer, at patienter ikke ønsker behandling med lægemidler for smertetilstanden, og 20% af vore patienter er ikke i medicinsk behandling, når de forlader klinikken. Evaluering af klinikkens behandlinger I den periode, hvor klinikken har haft aftale med Danske Regioner, har vi modtaget ca patienter med kroniske smerter af forskellige årsager. Hyppigst har været følger efter ortopædkirurgi, diskusprolapsoperationer, ulykker, piskesmæld og generaliserede smerter (fibromyalgilignende tilstande), men vi har også set patienter med neurologiske sygdomme, sukkersyge og følger efter cancerbehandling. Behandlingstilbud sammensættes af et eller flere af de tidligere

11 Boks 1. Advarselssignaler om kronisk smerteforløb. Manglende effekt af igangværende behandling: tjek, om fysioterapien virker! Øget udbredelse af smerterne: genundersøg patienten for tegn på sensibilisering! Begyndende social tilbagetrækning: spørg patienten eller e spørg de pårørende! Begyndende familiære problemer: Hvordan reagerer ægtefælle og børn? Hvad ved de? Udvikling af angst og depression: test patienten! Dårlige erfaringer med at skulle omstille sig til andre levevilkår: evilkår: spørg patienten! Sygdomsidentifikation eller offerposition som selvforståelse: se: spørg patienten! Sårbar personlighed: spørg til barndom og opvækst! Tidligere angst, depression eller misbrug: spørg patienten! nævnte moduler. Samlet set er 75% blevet behandlet med et medicinsk modul, 33% med et psykologisk modul, 20% med afspænding/fysioterapimodul, 17% med smerteskole, 15% med smertehåndteringskursus og 5% med mindfulness-baseret kognitiv terapi. Vi har i 2010 gennemført en efterundersøgelse af godt 300 konsekutive patienter, som blev vurderet på basis af spørgeskemaer, der var tilsendt patienterne i gennemsnit to år efter henvisning. Langtidseffekten er bedømt i henhold til de ovenfor nævnte effektparametre. Hovedresultaterne var, at patienter, som havde modtaget behandling i grupper, havde bedre langtidseffekt end patienter, som var behandlet individuelt. Resultaterne vil blive rapporteret i detaljer ved en anden lejlighed. Hvad kan den praktiserende læge selv gøre? Antallet af patienter med kroniske smerter er stort, og det er hverken ønskeligt eller muligt, at alle patienter behandles i tværfaglige klinikker. Med baggrund i almen medicin har praktiserende læger gode forudsætninger for at arbejde efter de i artiklen beskrevne principper: bio-psykosocial tankegang er rutine, og der vil ofte være et solidt kendskab til patienten, før smertetilstanden indtraf og dermed mulighed for at identificere advarselssignaler (se Boks 1). Jeg har selv glæde af at»legalisere«denne udforskning ved at fortælle patienten, at:»smerter opfattes i bevidstheden og i bevidstheden sidder mange andre ting: angst for at miste job og økonomi, problemer med børnenes skolegang, ægtefælles begrænsede forståelse, omgivelsernes mistænkeliggørelse og meget meget mere. Man kan ikke tale om,den egentlige smerte og,overbygning det bliver viklet sammen til en samlet oplevelse som når man blander koldt og varmt vand: Det bliver lunkent alt sammen, og det er ikke muligt at få det tilbage i hver sin hane igen«. Forklaringsmodellen åbner også op for at introducere smertebehandling som meget mere end medicin: Mere orden i en kaotisk økonomi er 1119

12 Smerter god smertebehandling, samvær med andre (om end begrænset) er god smertebehandling etc. Endelig kan modellen bruges som afsæt til at forklare, at kroniske smerter er reelle også selvom der ikke kan findes objektive holdepunkter (mere). At udforske kroniske smerter på denne måde vil ud over at give ny inspiration til forståelse og behandling også hjælpe til at identificere den patient, som har brug for den tværfaglige kliniks ekspertise. Yderligere information om den behandling, der her beskrives, kan findes på Konklusion Den almenmedicinske sygdomsmodel er central i diagnostik, behandling og forståelse af kroniske nonmaligne smerter. De sværeste tilfælde kan med fordel behandles i tværfaglige team, der arbejder efter en metode, der er inspireret af denne model. Økonomiske interessekonflikter: Forfatteren er indehaver at Den Private Smerteklinik, som har aftale med Danske Regioner om behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter under ventetidsgaranti. Månedsskrift for almen praksis december 2010 Litteratur 1. Metoder för behandling av långvarig smärta. En systematisk litteraturöversikt. Stockholm: Statens Beredning för Medicinsk Utvärdering (SBU), Rehabilitering vid långvårig smärta. Stockholm: Statens Beredning for Medicinsk Utvärdering (SBU), Handberg G. Rammer for behandling af kroniske komplekse smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Bendiksen A. Medicinsk behandling af kroniske smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Andersen T. Kognitiv adfærdsterapi for kroniske smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Hasholt AD. Kognitiv teori som grundlag for behandling af kroniske komplekse smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2009;87: for privatsygehuse/standardaftale (sept 2010). 8. alfabetisk oversigt/ Tværfagligt Smerte- Team (sept 2010). 9. Segal ZV, Williams JMG, Teasdale JD. Mindfulness-based Cognetive Therapy: a new approach to preventing relapse. New York: Guilford, Brodal PA. The Central Nervous System, 4th. Edition. Oxford: Oxford University Press, Davidsen-Nielsen M, Leick N. Den nødvendige smerte. København: Hans Reitzels Forlag, Dworkin RH, Turk DC, Farrar JT et al. Core outcome measures for chronic pain clinical trials: IMMPACT recommendations. Pain 2005;113: (sept 2010). 14. Beck AT, Steer RA, Brown GK. Beck Depression Inventory manual. 2nd edition. San Antonio, TX: Psychological Corporation,

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg.

Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg. 1. Omfattende sygehuse Dette bilag gælder for

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.09.2015 Godkendelse af specialeaftale og tro & loveerklæring for tværfaglig smertebehandling under specialet: anæstesiologi under det udvidede frie sygehusvalg A. Generelle forhold for flere

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER

TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER Overlæge Mette Marie Nordentoft Tværfagligt Smertecenter Aalborg Universitetshospital Hvad er opgaven? Sundhedsstyrelsen i Specialeplanen for anæstesi,juli 2016: Varetagelse af

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere