kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter"

Transkript

1 Smerter Integreret bio-psykosocial behandling af kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Af Villy Meineche Schmidt I den første af to artikler af en praktiserende læge blev kroniske, nonmaligne smerter og forståelsen af denne tilstand beskrevet. I denne artikel beskrives behandlingen med udgangspunkt i det center, han selv deltager i. Artiklen slutter med gode praktiske råd til den daglige klinik. Biografi Forfatter er speciallæge i almen medicin og dr.med. (PPI-behandling af mavesmerter). Han har arbejdet som alment praktiserende læge i 23 år med særlig interesse for kroniske smerter. Han har etableret mulighed for tværfaglig behandling af kroniske smertepatienter i primærsektoren, information på Forfatters adresse Christiansholmsvej 5, 2930 Klampenborg. I den forrige artikel blev den brede bio-psyko-sociale forståelsesramme for kroniske nonmaligne smerter beskrevet. Formålet med denne artikel er at beskrive behandlingsprincipperne. Traditionelt har patienter med nonmaligne smerter været behandlet inden for de samme rammer som patienter med smerter som følge af kræftsygdomme. Flere forhold adskiller patienter med smerter som følge af aktiv kræft fra andre smertepatienter: Den afgørende forskel ligger selvfølgelig i, at patienter med nonmaligne smerter kan se frem til et langt liv med tilstanden, oftest ikke er tilkendt pension og ikke står foran at skulle afslutte deres liv. På den medicinske side indebærer det, at man ofte vil kunne give betydeligt større mængder medicin til cancerpatienten end til den nonmaligne patient, som måske skal kunne passe et arbejde, hvorfor graden af lindring mere må vægtes mod graden af funktion. Der vil derudover være mange sociale forhold, som adskiller patienterne, ligesom der er forskel på den psykologiske indsats over for patienter, der står over for at skulle afslutte livet, og patienter, som skal leve videre i måske mange år med kroniske smerter. Endelig er der 1109

2 Figur 1. Den»akutte«fase. Kronisk smerte Akut smerte udredninger medicin fysioterapi blokader/akupunktur standby Månedsskrift for almen praksis december forskel på nødvendigheden af tilgang til»akut«diagnostik: Den kroniske nonmaligne smertepatient vil oftest være i en stabil fase, mens cancerpatientens smerter vil være omskiftelige og nødvendiggøre hurtig adgang til medicinsk diagnostik: Er der tilkommet metastaser? (strålebehandling), er der tilstødt et tværsnitssyndrom? (akut kirurgi). Der eksisterer i Danmark ikke retningslinjer for behandling af patienter med kroniske smerter. I Sverige har Socialvården i 2006 udgivet en betænkning (1) om behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter (svarende til en dansk»medicinsk teknologivurdering«). Det er en omfattende publikation, hvor man samler den eksisterende viden på området og også medtager patienters ønsker til og vurdering af behandlingen. Betænkningen er opdateret i 2010, hvor nyere forskningsresultater er inkluderet (2), hvilket styrker hovedkonklusionen, nemlig at tværfaglig indsats forbedrer forudsætningerne for tilbagevenden til arbejdet, mens det kun i nogen udstrækning dæmper smerterne. I Figur 1-3 er i stikordsform beskrevet transformationen fra den akutte smertetilstand til den kroniske med særlig vægt på patientens synspunkter, som de fremgår af den svenske udredning. Det er karakteristisk, at så længe smertetilstanden opfattes som»akut«(figur 1), hvilket ikke er et spørgsmål om tid, men mere et spørgsmål om, hvor længe der søges efter en helbredende behandling, er undersøgelser, udredninger og behandlinger i form af medicin og fysioterapi det primære. Tilværelsen er så at sige sat på standby i afventning af den behandling, som vil muliggøre tilbagevenden til tilværelsen, som den var, før smertetilstanden begyndte.

3 Figur 2. Overgangsperioden. Akut smerte - mange diagnoser - mange behandlinger - øgede smerter - bivirkninger af medicin - usikkerhed - tilbagetrækning Kronisk smerte - ingen diagnose - ingen behandlinger - universelle smerter - fravalg af medicin - angst - isolation For de patienter, hvor tilstanden fortsætter med at udvikle sig (Figur 2), vil der komme en overgangsfase, som er karakteriseret ved undersøgelser hos mange forskellige speciallæger, røntgenfotos, skanninger, behandlingsforsøg med medicin eller med fysioterapi eller anden behandling. Ofte er der imidlertid ingen blivende effekt af disse behandlinger, og langsomt bliver situationen mere præget af, at der ikke er nogen diagnose (bortset fra smerterne) eller effektiv behandling. Psykologisk set er denne fase karakteriseret ved kontroltab, usikkerhed, angst og stress. Der vil vise sig en begyndende tvivl på, om livet kan vende tilbage som det var før. Kontroltab og angst kan give anledning til social tilbagetrækning og isolation. Bivirkningstung medicin, som tåltes, så længe det havde karakter af en»kur«, opgives muligvis, nu da behandlingstiden ikke er afgrænset. Gradvist opstår tanken om, at tilstanden måske er blevet kronisk. Når smertetilstanden er blevet erkendt som kronisk, vil patienterne fokusere på helt andre problemstillinger (Figur 3). I henhold til den svenske Socialvårds udredning drejer det sig først og fremmest om forståelse af tilstanden, om omgivelsernes accept og respekt og om måder at kunne fungere på med situationen medicin og behandlinger kommer i anden række. Der er således tale om et behov for at nyorientere hele tilværelsen. Denne proces tager tid, og for mange patienter er professionel hjælp nødvendig. På den psykologiske side vil der være tale om at hjælpe patienten til indsigt i, at livet for bestandigt har ændret karakter forhold, som tidligere har kunnet bestrides, må opgives. Patienter, som tidligere har haft et højt aktivitetsniveau og måske har haft en ikke ubetydelig del af deres identitet forbundet med deres 1111

4 Figur 3. Den kroniske smertetilstand. Akut smerte Kronisk smerte forståelse selvrespekt medicin behandlinger nyorientering Månedsskrift for almen praksis december arbejde, har brug for at lære nye strategier i tilværelsen og forvalte deres ressourcer anderledes. For nogle patienter kan et højt aktivitetsniveau have været en (ubevidst) overlevelsesstrategi til dæmpning af uro og rastløshed og særligt for disse patienter kan omstillingen blive vanskelig, idet et tidligere velfungerende forsvar ikke længere kan opretholdes, hvilket kan demaskere en underliggende angst eller depression. På den sociale side vil dramatiske ændringer ofte true. Mennesker med fuld fart på karrieren bremses pludseligt op, økonomien kan pludselig ændres fundamentalt, det kan være nødvendigt at finde en ny bolig og på anden måde nedsætte det økonomiske forbrug. Mødet med det sociale system kan være voldsomt. Samlet set kan udfordringerne medvirke til, at kontrollen over eget liv mindskes, tilliden til samfundet vakler, og selvforståelsen og selvrespekten nedbrydes. Med den bio-psyko-sociale model for smerter vil alt dette trække i samme retning: Smertetilstanden forværres. Den ovenfor beskrevne sammenvævning af bio-psyko-sociale problemer lægger naturligt op til, at behandling af den kroniske smertepatient tager udgangspunkt i helheden. Det kan være vanskeligt eller umuligt at afgøre, hvilket element der er det»vigtigste«, og en behandling kan derfor med fordel sættes ind på alle felter samtidig. Hvis social-økonomisk ruin truer, vil medikamentel smertebehandling have vanskelige vilkår, og det vil være svært for patienten at finde roen til psykologisk behandling. En samlet indsats indebærer også synergieffekt, idet for eksempel

5 en indsats på det sociale område kan give så meget ro, at medicinsk og psykologisk behandling virker bedre. Psykologisk behandling vil kunne afhjælpe usikkerheder og tvivl om, hvorvidt man skal indgå i en medicinsk behandling, og motivere til at fortsætte den medicinske behandling, indtil en eventuel effekt har vist sig. Tværfagligt SmerteTeam Mange steder arbejder man nu tværfagligt for at håndtere de beskrevne problemstillinger. Organiseringen af arbejdet kan være forskelligt, og nogle steder prioriteres medicinsk stabilisering af smertetilstanden eller uafklarede sociale forhold. I en tidligere artikelserie beskrives arbejdet på Tværfagligt Smertecenter i Odense (3-6). I det følgende beskrives forfatterens egne erfaringer fra Tværfagligt SmerteTeam, som er en privat tværfaglig klinik, hvor man arbejder efter de ovenfor beskrevne integrerede principper. Klinikken har ansat personale fra følgende faggrupper: speciallæger i almen medicin, psykologer, fysioterapeuter, afspændingspædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og sekretærer. Klinikken har haft overenskomst med Danske Regioner siden 2006 under rammerne af det udvidede frie sygehusvalg og ventetidsgaranti (7). Aftalen forudsætter, at patienterne er medicinsk og kirurgisk udredt i et omfang, som udelukker andre behandlingsmetoder. Aftalen er baseret på moduler det vil sige på forhånd definerede»pakker«af vurdering eller behandling (8). Den diagnostiske proces har sit eget modul, som hedder»statusvurdering«eller eventuelt blot en»medicinsk vurdering«(for eksempel i tilfælde hvor lægeundersøgelsen viser, at patienten ikke er færdigudredt, eller at andre behandlingsmuligheder kan eksistere). Behandlingsmodulerne omfatter medicinsk modul, psykologisk modul af kort eller lang varighed som kan tilbydes i form af gruppesessioner eller individuelle sessioner samt fysiske behandlingsmoduler, som kan omfatte fysioterapi, transkutan nervestimulation eller afspænding. Endelig omfatter aftalen forskellige moduler, som har til formål at meddele viden om kroniske smerter: Smerteskole og introduktion til patient og pårørende om tværfaglig behandling samt længerevarende forløb, som kombinerer undervisning og gruppeterapeutiske sessioner (smertehåndteringskursus). Den medicinske behandling vil i nogle tilfælde kunne varetages af den praktiserende læge, og i sådanne tilfælde vil klinikken give forslag til egen læge om behandling. I den psykologiske behandling vil vi altid undersøge, om patienten kan profitere af behandling i gruppe, idet vi anser gruppebehandling for at være et stærkere behandlingstilbud, fordi den enkelte patient bringes sammen med andre, og problemer og symptomer almengøres. Der kan være forhold hos patienten, som vanskeliggør gruppebehandling eller patienten kan fravælge tilbuddet. I så fald tilbydes individuelle sessioner. For patienter, som er motiverede for og er i stand til at struktu- 1113

6 Smerter rere hverdagen i et sådant omfang, at hjemmearbejde kan gennemføres tilbydes mindfulness-baseret kognitiv gruppebehandling, hvilket kan beskrives som en træning i voluntær målretning af opmærksomhed med det formål i mindre grad at blive fanget ind i gamle mønstre med frustrationer, tristhed eller depression og i større grad at acceptere de forhold, som nu engang er gældende for derved bedre at kunne handle konstruktivt i forhold til smerteproblematikken (9). I Tabel 1 gives en oversigt over tilbud i en tværfaglig klinik. Den tværfaglige vurdering Efter modtaget henvisning indkaldes patienten til tværfaglig vurdering inden for en måned. Hensigten med den tværfaglige vurdering er at vægte elementerne i tilstanden, og den baseres på samtaler med læge, psykolog, fysioterapeut og socialkonsulent. Månedsskrift for almen praksis december Lægen og fysioterapeuten Hos lægen og fysioterapeuten fokuseres der på tidligere sygdomme, der er af betydning for den nuværende smertetilstand, forløbet af den nuværende smertetilstand, herunder speciallægeundersøgelser, billeddiagnostik, behandlinger og deres effekt, aktuelle smertegener i form af beskrivelse af kvalitet, lokalisation, dynamik og styrke, lindrende og provokerende faktorer, nattesøvnens karakter samt aktuel behandling, effekt og bivirkninger, herunder påvirkning af de kognitive funktioner. Der foretages en objektiv undersøgelse, hvor der søges efter objektive tegn på nerveskade. Funktionsniveauet beskrives ud fra såvel arbejdssituation som hjemmesituation: Hvad kan patienten udføre af opgaver, og hvad kan patienten ikke klare? Gangdistance og udholdenhed, stående, gående, siddende, liggende. Bedømmelsen af patientens funktionsniveau skal altid ses i sammenhæng med omfanget af den igangværende behandling. Lavt funktionsniveau på trods af omfattende medicinsk behandling er alt andet lige et dårligt tegn. Det er af stor betydning at få afklaret patientens forventningerr til effekten af smertebehandling. Det er ikke sjældent, at patienter har den opfattelse, at smertestillende medicin kan fjerne smerter det er blot et spørgsmål om lægemiddelpræparat, styrke og dosis. Imidlertid er sandheden som regel, at medicin i bedste fald kan give smertelindring. Det er vigtigt at drøfte dette, fordi en opfattelse af, at smerter kan fjernes medikamentelt, nemt fører til, at al medicin kasseres, selv om lindring faktisk opnås. I mangel af objektive mål for lindring vil patienter altid blive»forsøgskaniner«ikke på fuldstændig tilfældigt grundlag, men vores viden og erfaring med lægemidler vil altid skulle stå prøven hos den enkelte patient. Erfaringen er, at de individuelle forskelle mellem patienter er store både hvad angår effekt, og hvad angår bivirkninger af medicin. Forventninger til både effekt og bivirkninger spiller en stor rolle også neurobiologisk: Positive forventninger har vist sig at

7 Tabel 1. Tilbud i en tværfaglig klinik. Modul Indhold Perspektiv Statusvurdering Samtale og undersøgelse hos læge og psykolog, samtale med socialkonsulent Diagnostik og behandlingsforslag for henviste patienter Medicinsk vurdering Samtale og undersøgelse hos læge Patienter, hvor anden behandling er mulig Medicinsk modul Individuel smertepsykologisk rådgivning Individuel smertepsykologisk behandling Mindfulness-baseret kognitiv behandling Psykologisk udredning Terapeutisk afklaring/ behandling Introduktion Smerteskole Smertehåndteringskursus Konsultationer hos en af klinikkens læger Op til 6 konsultationer hos en af klinikkens psykologer Op til 12 konsultationer hos en af klinikkens psykologer Gruppebehandling 3 timer ugentligt i 8 uger Undersøgelse ved anvendelse af psykologiske test Op til 6 konsultationer hos fysiote-ra- peut eller afspændingspædagogæda 3 timers undervisning om smerter og medicinsk behandling heraf Undervis- ning i gruppe ved klinikkens læge 3 timers undervisning, 2 gange ugentligt i 5 uger Undervisningen i grupper, ved læge, psykolog, fysioterapeut og afspændingspædagog 12 ugers kursus om smerter og behandlingsmuligheder Undervisning i grupper og individuelle sessioner ved læge, psykolog, fysiotera- peut, afspændingspædagog og social- rådgiver Behandling med flere lægemidler, eller betydelige bivirkninger ved medicinsk behandling Betydende psykologisk element i smertetilstanden Gruppebehandling ikke mulig Betydende psykologisk element i smertetilstanden og komplicerende psykologisk personlighedstræk Gruppebehandling ikke mulig Betydende psykologisk element i smertetilstanden Betydelig stress Uafklaret ætiologi for smerterne Vurdering af kognitive funktioner Vurdering af effekten af fysioterapi, afspænding, bassin, TENS m.v. Patienter, som tilbydes længerevarende behandling med medicin Pårørende inviteret Patienter, som tilbydes længerevarende behandling ved anvendelse af psykologi- ske metoder, fysioterapi og afspænding, men som ikke anses for at have behov for at gennemgå smertekursus Patienter, som har behov for at nyorientere sig i tilværelsen med kroniske smerter, såvel personligt som familiært og arbejdsmæssigt fremme decenderende nervebaners hæmning af smerteimpulser, og forskere, som opfatter hjernens funktion som»en kontinuerlig vurdering af fremtiden«(10) fremhæver betydningen af forventninger positive eller negative. Det er også af betydning at forstå patientens tolkning af smerterne. For kroniske smertepatienter er smerter uundgåelige. Såfremt patienten tolker smerterne som en melding om, at»noget farligt«er på færde, vil det kunne føre til en negativ spiral karakteriseret ved, at patienten gør mindre og mindre i håbet om at kunne undgå fortsat»nedbrydning«af kroppen. Det kan være af stor værdi at forklare patienten, at kroniske smerter er karakteriseret ved spontane og uforudsigelige svingninger (»at du har mere ondt i dag, skyldes ikke nødvendigvis, at du støvsugede i går«), og at smerteøgning ikke er et budskab om et fremadskridende 1115

8 Smerter forfald, men at patienten har fået et område i kroppen, som er meget mere»følsomt«end resten men ikke nødvendigvis mere sårbart. Psykologen Hos psykologen fokuseres der på barndom og opvækst, tidligere kriser i livet og håndteringen heraf. Bedømmelse af kontakt og personlighed, patientens accept af tilstanden og coping-strategier foretages, og der testes for depression og angst. Omfanget af netværk bedømmes, og der foretages en vurdering af egnethed til psykologisk behandling: individuel eller gruppe. Man kan sige, at formålet med den psykologiske vurdering er at forstå adfærd og reaktion hos personen med kroniske smerter. Personlighed, baggrund og opvækst danner tilsammen et fundament, som den kroniske smertetilstand»står på«en velintegreret personlighed med en stærk jegfølelse og basal tillid til verden vil alt andet lige bedre end en mere disintegreret personlighed kunne klare den belastning, som smertetilstanden indebærer, og vil ofte tillige bedre kunne profitere af visse former for smertebehandling. At være kronisk smertepatient indebærer som tidligere omtalt altid tab. Introduktion af sorgarbejde i behandlingen kan være meningsfuldt for nogle smertepatienter (11). Vi tester alle patienter for tilstedeværelsen af depression eller angst. Dette skyldes, at der er tale om en høj grad af komorbiditet, og desuden at smertebehandling ikke er særlig virksom hos patienter med manifest depression eller svære angsttilstande. Vi fokuserer på de svære forstyrrelser, idet en bestående uafklaret smertetilstand ofte i sig selv kan være angstprovokerende og medføre en alvorlig form for diffus»ked af dethed«. Der er også her neurofysiologisk substrat for sammenhængen mellem kroniske smerter og humør, initiativ og koncentrationsformåen, idet ascenderende smertebaner er i intim netværksforbindelse med områder i hjernen, som er associerede med disse»psykologiske«egenskaber (10). Månedsskrift for almen praksis december Socialrådgiveren Hos socialrådgiveren vurderes uddannelse og erhvervsforløb, omfanget af sygemeldinger, eventuelle erstatningssager, boligforhold og hjælp i hjemmet, behov for hjælpemidler, økonomiske forhold samt mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarked. Betydningen af social-økonomisk stress kan ikke overvurderes! Hvis truslen om social deroute er overhængende, vil andre interventioner ofte ikke lykkes. For mange patienter omfatter socialkonsulentens vurdering også mulige alternative erhvervsmæssige tilknytninger, såfremt patienten ikke vil kunne vende tilbage til sit tidligere arbejde. Vi oplever hos mange patienter, at det sociale system fungerer trægt eller slet ikke. Ikke sjældent er det kontakten til klinikken, der (gen)starter den sociale sagsbehandling. Vi fokuserer altid på uafsluttede forsikringssager og patientens eventuelle fiksering i forhold hertil, men vi afviser ikke at behandle patienter med

9 verserende forsikringssager, alene af den grund at mange forsikringssager trækker ud i årevis, hvorved behandlingsmuligheder for patienten forspildes. Fælleskonferencen De ovenfor nævnte samtaler og undersøgelser af patienten gøres herefter til genstand for en samlet bedømmelse ved en fælleskonference, hvor tyngden af de forskellige elementer vurderes. Den samlede bedømmelse baseres således på flere specialisters»egenoplevelse«af patienten og ikke sjældent afstedkommer det, at vi må konstatere, at der foreligger tre forskellige»fortællinger«fra patienten en observation, som i sig selv kan bidrage til forståelsen af patienten, og som medtages i vurderingen af behandlingstilbud. Den tværfaglige behandling Vi har fokus på gruppebehandling. Dette skyldes, at vi har erfaret, at gruppebehandling indebærer, at patienter ved samværet med andre kan formå at»almengøre«de mange kropsoplevelser, de mange sociale oplevelser og de mange psykologiske reaktioner herpå i en sådan grad, at mange lettes for den byrde, det har været at opleve sig selv som helt forkert. Gruppen giver også anledning til at drøfte familiens reaktion på den kroniske smertepatient, at diskutere tyngende leveregler med andre og at afprøve nye måder at håndtere hverdagen på i lyset af den kroniske smertetilstand. Rigtig mange patienter føler en lettelse ved at være sammen med andre»i samme båd«. Vi søger derfor at finde et velegnet gruppetilbud til den enkelte patient. I nogle tilfælde lader det sig ikke gøre enten fordi patienten ikke ønsker at være i en gruppe, eller fordi patienten ikke er i stand til at være i en gruppe. De ovenfor anførte vurderinger diskuteres på den tværfaglige konference, og klinikkens behandlingstilbud udformes. Hvis patienten accepterer forslagene, bliver det klinikkens endelige behandlingstilbud. Statusvurderingen med behandlingstilbuddet sendes til patienten og egen læge (hvis patienten har accepteret dette) og til den offentlige smerteklinik hvorfra patienten blev viderevisiteret, idet den offentlige smerteklinik (igen) skal tage stilling til, om den således aftalte behandling kan tilbydes af dem selv inden for ventetidsgarantien. Hvis dette ikke kan imødekommes, skal der gives kaution, og patienten indkaldes herefter til behandlingen. De beskrevne delelementer i behandlingen vil herefter forløbe parallelt. Så længe den medicinske behandling varetages i klinikken, tager vi ansvaret for udskrivning af smertestillende medicin. Såfremt vi mener, at smertetilstanden er kompliceret af depression eller angsttilstand, kan medikamentel behandling heraf komme på tale. Når behandlingsforløbet er afsluttet, skrives et afsluttende lægebrev, som sendes til patienten og egen læge (hvis patienten har accepteret dette). 1117

10 Månedsskrift for almen praksis december 2010 Smerter 1118 Virker tværfaglig smertebehandling? Da en kronisk smertetilstand ikke kan kureres, må man forholde sig til, hvilke andre mål for behandling der kan anses for at være realistiske. For så vidt angår klinisk kontrollerede forsøg, foreligger der anbefalinger for evaluering og rapportering (12). Vores arbejde med patienter i klinikken er ikke baseret på randomiserede forsøg, men vi har forsøgt at rapportere efter de skitserede principper. I erkendelse af den bio-psykosociale forståelse har vi valgt at fokusere på»livskvalitet«, som relevant målemetode. SF-36 er et gennemvalideret spørgeskema, hvormed man måler selvrapporteret livskvalitet inden for fire fysiske og fire mentale dimensioner (13). Der foreligger danske normalværdier opdelt efter køn og alder. Testen kan anvendes til at følge udvikling. Graden af smertelindring er en delparameter i SF-36 og medtages således i denne score. Som selvstændig måleparameter er smertescore ikke velegnet. Dette skyldes, at man ikke kan forholde sig til en smertescore som f.eks. et mål på en visuel analog-skala uden også at forholde sig til funktion. En betydelig reduktion i smertescore vil for eksempel kunne opnås ved, at patienten forholder sig aldeles passiv men dermed ikke lever et indholdsrigt liv. Grundet komorbiditet med angst og depression har vi også valgt at se på ændringer i Becks angst og depressions-score (14) som følge af behandlingen. Vi anser tilknytning til arbejdsmarkedet for at være en hjørnesten i smertebehandlingen, fordi et arbejdsliv (som kan bestrides fornuftigt = levner plads til et familieliv ved siden af) giver smertepatienten et livsindhold og samvær med andre mennesker og dermed modvirker isolation og kronificering. Omfanget af succes i relation til arbejdsmarkedet er således også et relevant mål for behandling. Endelig kan man som effektmål for behandling vurdere, i hvilket omfang en given medicinsk behandling opretholdes. Da der er tale om (livs)lang behandling, kan patienterne ikke forventes vedblivende at indtage (dyr) medicin, hvis de ikke oplever en effekt. Såfremt en patient ikke er motiveret for medicinsk behandling, vil der ofte forekomme massive bivirkninger, som indebærer, at behandlingen må seponeres. Vi respekterer, at patienter ikke ønsker behandling med lægemidler for smertetilstanden, og 20% af vore patienter er ikke i medicinsk behandling, når de forlader klinikken. Evaluering af klinikkens behandlinger I den periode, hvor klinikken har haft aftale med Danske Regioner, har vi modtaget ca patienter med kroniske smerter af forskellige årsager. Hyppigst har været følger efter ortopædkirurgi, diskusprolapsoperationer, ulykker, piskesmæld og generaliserede smerter (fibromyalgilignende tilstande), men vi har også set patienter med neurologiske sygdomme, sukkersyge og følger efter cancerbehandling. Behandlingstilbud sammensættes af et eller flere af de tidligere

11 Boks 1. Advarselssignaler om kronisk smerteforløb. Manglende effekt af igangværende behandling: tjek, om fysioterapien virker! Øget udbredelse af smerterne: genundersøg patienten for tegn på sensibilisering! Begyndende social tilbagetrækning: spørg patienten eller e spørg de pårørende! Begyndende familiære problemer: Hvordan reagerer ægtefælle og børn? Hvad ved de? Udvikling af angst og depression: test patienten! Dårlige erfaringer med at skulle omstille sig til andre levevilkår: evilkår: spørg patienten! Sygdomsidentifikation eller offerposition som selvforståelse: se: spørg patienten! Sårbar personlighed: spørg til barndom og opvækst! Tidligere angst, depression eller misbrug: spørg patienten! nævnte moduler. Samlet set er 75% blevet behandlet med et medicinsk modul, 33% med et psykologisk modul, 20% med afspænding/fysioterapimodul, 17% med smerteskole, 15% med smertehåndteringskursus og 5% med mindfulness-baseret kognitiv terapi. Vi har i 2010 gennemført en efterundersøgelse af godt 300 konsekutive patienter, som blev vurderet på basis af spørgeskemaer, der var tilsendt patienterne i gennemsnit to år efter henvisning. Langtidseffekten er bedømt i henhold til de ovenfor nævnte effektparametre. Hovedresultaterne var, at patienter, som havde modtaget behandling i grupper, havde bedre langtidseffekt end patienter, som var behandlet individuelt. Resultaterne vil blive rapporteret i detaljer ved en anden lejlighed. Hvad kan den praktiserende læge selv gøre? Antallet af patienter med kroniske smerter er stort, og det er hverken ønskeligt eller muligt, at alle patienter behandles i tværfaglige klinikker. Med baggrund i almen medicin har praktiserende læger gode forudsætninger for at arbejde efter de i artiklen beskrevne principper: bio-psykosocial tankegang er rutine, og der vil ofte være et solidt kendskab til patienten, før smertetilstanden indtraf og dermed mulighed for at identificere advarselssignaler (se Boks 1). Jeg har selv glæde af at»legalisere«denne udforskning ved at fortælle patienten, at:»smerter opfattes i bevidstheden og i bevidstheden sidder mange andre ting: angst for at miste job og økonomi, problemer med børnenes skolegang, ægtefælles begrænsede forståelse, omgivelsernes mistænkeliggørelse og meget meget mere. Man kan ikke tale om,den egentlige smerte og,overbygning det bliver viklet sammen til en samlet oplevelse som når man blander koldt og varmt vand: Det bliver lunkent alt sammen, og det er ikke muligt at få det tilbage i hver sin hane igen«. Forklaringsmodellen åbner også op for at introducere smertebehandling som meget mere end medicin: Mere orden i en kaotisk økonomi er 1119

12 Smerter god smertebehandling, samvær med andre (om end begrænset) er god smertebehandling etc. Endelig kan modellen bruges som afsæt til at forklare, at kroniske smerter er reelle også selvom der ikke kan findes objektive holdepunkter (mere). At udforske kroniske smerter på denne måde vil ud over at give ny inspiration til forståelse og behandling også hjælpe til at identificere den patient, som har brug for den tværfaglige kliniks ekspertise. Yderligere information om den behandling, der her beskrives, kan findes på Konklusion Den almenmedicinske sygdomsmodel er central i diagnostik, behandling og forståelse af kroniske nonmaligne smerter. De sværeste tilfælde kan med fordel behandles i tværfaglige team, der arbejder efter en metode, der er inspireret af denne model. Økonomiske interessekonflikter: Forfatteren er indehaver at Den Private Smerteklinik, som har aftale med Danske Regioner om behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter under ventetidsgaranti. Månedsskrift for almen praksis december 2010 Litteratur 1. Metoder för behandling av långvarig smärta. En systematisk litteraturöversikt. Stockholm: Statens Beredning för Medicinsk Utvärdering (SBU), Rehabilitering vid långvårig smärta. Stockholm: Statens Beredning for Medicinsk Utvärdering (SBU), Handberg G. Rammer for behandling af kroniske komplekse smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Bendiksen A. Medicinsk behandling af kroniske smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Andersen T. Kognitiv adfærdsterapi for kroniske smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Hasholt AD. Kognitiv teori som grundlag for behandling af kroniske komplekse smerter. Månedsskr Prakt Lægegern 2009;87: for privatsygehuse/standardaftale (sept 2010). 8. alfabetisk oversigt/ Tværfagligt Smerte- Team (sept 2010). 9. Segal ZV, Williams JMG, Teasdale JD. Mindfulness-based Cognetive Therapy: a new approach to preventing relapse. New York: Guilford, Brodal PA. The Central Nervous System, 4th. Edition. Oxford: Oxford University Press, Davidsen-Nielsen M, Leick N. Den nødvendige smerte. København: Hans Reitzels Forlag, Dworkin RH, Turk DC, Farrar JT et al. Core outcome measures for chronic pain clinical trials: IMMPACT recommendations. Pain 2005;113: (sept 2010). 14. Beck AT, Steer RA, Brown GK. Beck Depression Inventory manual. 2nd edition. San Antonio, TX: Psychological Corporation,

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter

fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter side 06 fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter side 07 AF: FYSIOTERAPEUTERNE LOTTE RECHTER OG SANNE STÆHR NIELSEN, ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN,

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Integreret bio-psyko-social diagnostik I

Integreret bio-psyko-social diagnostik I SMERTER 793 Integreret bio-psyko-social diagnostik I Villy Meineche Schmidt Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Kroniske, nonmaligne smerter er en alvorlig, ofte invaliderende tilstand,

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Mindfulness-baseret kognitiv terapi II

Mindfulness-baseret kognitiv terapi II K O G N I T I V T E R A P I S i d e 1 a f 8 Mindfulness-baseret kognitiv terapi II Morten Sveistrup Hecksher Træning af bevidst nærvær Et eksempel på et mindfulness-baseret kognitiv terapi i forhold til

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl.

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl. RESSOURCEFORLØB PÅ RCA Information for kommuner m.fl. Indhold Indsatser på RCA... 3 Henvisning... 4 Opfølgning... 4 Pris... 4 Beskrivelse af indsatserne... 5 1. Mentorstøtte... 5 2. Socialfaglig vejledning...

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere