At åbne klientens øjne, mens de er lukkede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At åbne klientens øjne, mens de er lukkede"

Transkript

1 At åbne klientens øjne, mens de er lukkede Om klinisk hypnose i kombination med kognitiv terapi ved behandling af depressioner. Kognitiv Hypnoterapi Af Lone Kærvang Som privatpraktiserende psykolog med ydernummer oplever jeg stor efterspørgsel fra klienter med depressive symptomer, ofte i kombination med angst. Ifølge WHO er depression den fjerdehyppigste sygdom i verden og vil blive den næstmest udbredte i 2020 (WHO, 1998). Depression påvirker personen både følelsesmæssigt, kropsligt, adfærdsmæssigt og kognitivt, og selv om depression i mange tilfælde kan behandles med psykoterapi og/eller antidepressiv medicin, er der mange, som ikke responderer tilstrækkeligt på behandlingen eller har problemer med depressive tilbagefald (Alladin, 2009). Derfor er der fortsat grund til at videreudvikle behandlingsmetoderne. Kognitiv terapi er en af de terapiformer, der er bedst dokumenteret som virksom i forhold til depression. Den er anerkendt på tværs af faggrænser og efterspurgt af klienter. De kognitive metoder bliver hele tiden videreudviklet, og gennem de senere år har der været fokuseret på mindfulness meditation og acceptance & commitment therapy. Jeg vil her illustrere, hvordan klinisk hypnose med fordel kan anvendes i depressionsbehandlingen i kombination med kognitiv adfærdsterapi. Det er min erfaring, at hypnose kan accelerere processen og fremme udbyttet af terapien, hvilket understøttes forskningsmæssigt. Kognitiv hypnoterapi er en evidensbaseret multimodal behandlingsmetode, som kan anvendes i forhold til et bredt udvalg af depressive klienter inden for korttidsterapeutiske rammer (Alladin, 2009). Mange klienter har udbytte af kognitive metoder. De evner at implementere mere nuancerede måder at tænke på, opnår symptomlindring og får det generelt bedre. Som psykolog møder man imidlertid også klienter, hvor de kognitive metoder ikke er tilstrækkelige. En del klienter kan have svært ved at lægge afstand til de depressive tanker. De bliver ved med at føle sig triste, være kede af det uden grund og føle lavt selvværd. En del klienter magter ikke at eksponere. De får dermed ikke nye erfaringer, der imødegår deres negative fortolkninger. Der er ofte tale om personer, som i årevis har haft svært ved at bryde det depressive mønster, og hvis negative tænkning er rigid. Mange kender sikkert til at sidde med en depressiv klient og forsøge at skabe håb og muligheder, men hvor interventionerne forekommer virkningsløse. Mens traditionelle kognitive metoder har hovedfokus på systematisk og bevidst kognitiv omstrukturering via ræsonnement og sokratisk dialog, fokuserer hypnoterapi traditionelt på ikkebevidste processer, herunder reframing af tankemønstre og oplevelser (Alladin, 1989). Gennem den kognitive terapi lærer klienten forskellige metoder, som sætter denne i stand til at undersøge og modificere sine depressive overbevisninger og adfærd. Hypnose er en mere oplevelsesorienteret og følelsesmæssigt-kropsligt forankret metode. Metoderne komplementerer hinanden, og der er en del ligheder mellem dem, hvilket gør det naturligt for klinikere, som har erfaringer med begge retninger, at integrere dem i et behandlingsforløb. I kognitiv hypnoterapi bruges hypnosen til at forstærke effekten af den kognitive terapi, blandt andet ved at øge klientens koncentrationsevne, fremme adgangen til ikke-bevidste processer og facilitere alternativ tænkning og nye oplevelser (Alladin, 2009). 1

2 Virker klinisk hypnose? Klinisk hypnose kan almindeligvis ikke stå alene, men anses for at være en metode, der anvendes sammen med andre terapiformer. En række metaanalyser dokumenterer positive resultater med hypnoterapi sammenlignet med andre behandlingsformer ved behandling af smerter, angst og overvægt (Allison & Faith,1996; Astin et al., 2003; Montgomery et al., 2002; Kirsch,1996; Kirsch, Montgomery & Sapirstein,1995; Montgomery, DuHamel & Redd, 2000; Zachariae, Jorgensen, Bjerring, & Svendsen, 2000). Det er min erfaring, at hypnose er en meget effektiv metode i forhold til afgrænsede problemstillinger. Fx kan en klient på én eller få sessioner behandles for fobier eller rygeafhængighed. Inden for de senere år er det også blevet anerkendt at anvende hypnose til depression. Yapko var en af de første, der argumenterede for, at hypnose kan forbedre behandlingen af depression. Alladin og Alibhai publicerede i 2007 resultaterne af den første kontrollerede undersøgelse af klinisk hypnose til depression, som levede op til APA s kriterier for empirisk evaluerede psykologiske behandlingsmetoder (Alladin, Alibhai, 2007). I undersøgelsen sammenlignede de behandlingsudbyttet for to grupper depressive klienter, der havde været under behandling med henholdsvis kognitiv-adfærdsterapi (CBT) og kognitiv hypnoterapi (CH). Der deltog 42 klienter i hver behandlingsgruppe. Inklusionskriteriet var chronic major depressive disorder (DSM-IV-TR) og en forhistorie med antidepressiv medikamentel behandling gennem mindst 6 måneder. Klienterne gennemførte en behandling på 16 ugers varighed, med opfølgning efter 6 måneder og 12 måneder. Deres angst, depressions- og håbløshedsniveau blev evalueret 7 gange i projektet fra behandlingsstart til 68 uger efter. Det fremgår af deres resultater at klienterne fra begge behandlingsgrupper signifikant forbedret deres score i forhold til udgangspunktet ved behandlingsstart. Der skete i løbet af de 68 uger et fald i BDI-gennemsnitsscore fra 39 (svær depression) til 13,6 (minimal grad af depression) for klienter behandlet med kognitiv hypnoterapi. For klienter behandlet med kognitiv terapi skete der et fald fra BDI-gennemsnitsscore 39,6 til 15,7 (mild depression). Effektberegningerne viste, at klienterne, der havde været i behandling med kognitiv hypnoterapi, opnåede 6 %, 5 % og 8 % større reduktion i henholdsvis depression, angst og håbløshed end gruppen, der blev behandlet med kognitiv terapi. I forhold til angst- og depressionssymptomer faldt kurverne for kognitiv hypnoterapi hurtigere. Allerede efter 16 uger scorede klienterne i kognitiv hypnoterapi gennemsnitlig 17,5 på BDI-testen (svarende til mild depression), hvilket omtrent er det niveau, som gruppen med kognitiv terapi når ned på ved sidste testning. Undersøgelsen dokumenterer, at hypnoterapi integreret med kognitiv terapi kan forbedre behandlingseffekten i forhold til kognitiv terapi alene. Den forklarer imidlertid ikke, hvilke af de hypnoterapeutiske elementer, som indgik i behandlingen, der er særligt virksomme, eller hvorfor hypnose virker. Der bør derfor gennemføres flere empiriske undersøgelser. Fig. 1. Reduktion i angst (BAI), depression (BDI-II) og håbløshed (BHS) (Alladin & Alibhai, 2007). Mean Scores Week BDI-II CH CBT BAI CH CBT BHS CH CBT Hvordan opleves hypnose? Det grundlæggende ved hypnosen er trancetilstanden, en bevidsthedstilstand, hvor ens opmærksomhedsfokus er mere koncentreret, indadvendt og fokuseret, end når vi er ved almindelig vågen bevidsthed. Hypnotiske tilstande er hyppigt naturligt forekommende (Spiegel & Spiegel, 1978). De fleste kender fx til at være så opslugt af en god bog eller film, at man udelukker andre input. Vi har i denne tilstand en selektiv opmærksomhed og er mere fokuserede på sansekvaliteter. Tænkningen bliver mere konkret og den logiske/ rationelle tænkning sættes i baggrunden. Yapko (2003) kalder det trancelogik, fordi personen i trance accepterer noget, der er ulogisk eller umu- 2

3 ligt. Personen i trance er mere modtagelig for ny læring, og der er øget modtagelighed for suggestioner. Personen får endvidere lettere adgang til spontane associationer, følelser og tidligere oplevelser, og de indre oplevelser virker ofte meget levende og intense. For at inducere trancetilstanden bruger psykologen sproget og stemmeføringen på særlige måder og skræddersyr valget af ord og metoder til den enkelte person. Psykologen kan vælge direktive induktionsmetoder, fx progressiv afspænding, og han kan anvende metaforer og historier. Under hypnoterapien inddrager psykologen målene for terapien og det indgående kendskab, han har fået til klienten gennem samtale, herunder informationer om klientens ressourcer og oplevede kvaliteter ved foretrukne aktiviteter. Man kan i høj grad skræddersy hypnoterapien til klienten, blandt andet ved at indflette klientens personlige, værdiladede ord i processen. Kontakten mellem behandler og klient er både intens, rummende, omsorgsfuld og fleksibel. Behandleren kommer også selv ned i roligere gear og får dermed forøget adgang til sin egen kreativitet og fantasi i forhold til at åbne op for nye muligheder for klienten. Mange klienter er usikre første gang, de prøver hypnose, idet de frygter at skulle afgive kontrollen til en anden person eller synes, det er svært at slippe forstyrrende tanker undervejs. Når de har prøvet det nogle gange, føler de sig mere trygge og erfarer, at de bevarer deres integritet i situationen. Efterhånden går de i trance både hurtigere og dybere. Klientens hypnotiserbarhed har betydning for, hvordan behandlingen forløber. De færreste er enten meget let eller meget vanskeligt hypnotiserbare, mens de fleste tilhører den store mellemgruppe, der har gavn af lidt træning for at gå i trance. Alladin & Alibhai (2007) konkluderede, at klienter med moderat til høj grad af hypnotiserbarhed opnåede de bedste behandlingsresultater i begge behandlingsgrupper, og at de moderat-høj hypnotiserbare, der fik kognitiv hypnoterapi, var dem, der opnåede den største angstreduktion under behandlingsforløbet. Klienterne oplever i langt de fleste tilfælde lettelse, indre ro, styrke, velbehag og større håb efter hypnoseseancen. De vil lige efter seancen ofte have trang til at lade tingene bundfælde sig. Det bør man respektere, da den fulde virkning af forløbet har brug for tid til lagring (Tschugguel, 2009). De indsigter, der umiddelbart kommer ud af hypnosen, er ofte enkle, men dybtfølte. Klienterne oplever ofte en klarhed i tanken og at en alternativ tanke har bundfældet sig. Vel at mærke en tanke, der kommer indefra, fra personens egen personlighedskerne. Hvordan kan hypnose inddrages i depressionsbehandlingen? Det er forskelligt, hvornår og hvordan hypnose inddrages i behandlingsforløbet. Det primære sigte med hypnose er at fordybe personen i en sindstilstand, som fremmer arbejdet med de terapeutiske mål. Yapko (1992) fremhæver blandt andet følgende grunde til at inddrage hypnose i depressionsbehandlingen: a) Hypnose forstærker subjektive oplevelser. b) Hypnose er en effektiv metode til at påvirke depressive tanke-/føle-/adfærdsmønstre. c) Hypnose faciliterer ny læring og nye erfaringer. d) Hypnose hjælper klienten til at forestille sig nye måde at respondere på. e) Hypnose skaber ændringer af den indre virkelighed. f) Hypnose hjælper til at skærpe klientens fokus i forhold til terapimålene. Jeg vil i det følgende beskrive nogle af de hypnoterapeutiske metoder, som kan inddrages i depressionsbehandling. At skabe håb. Et depressivt kernesymptom er håbløshed. I starten af terapien føler depressive klienter typisk håbløshed, mistænksomhed og utålmodighed, men også håb om, at behandlingen vil hjælpe dem. De efterspørger redskaber og ønsker hurtige resultater. Derfor er det nyttigt at begynde behandlingen med at reducere depressionssymptomerne frem for at bruge lang tid på at søge efter bagvedliggende årsager (Yapko, 2001). 3

4 Klienten skal helst opleve forandring inden for de første 3-5 konsultationer for at bevare troen på, at terapien virker. Tidlig positiv evaluering har betydning for udbyttet i sidste ende (Hubble, Miller & Duncan, 1999). Klinisk hypnose er velegnet til at skabe håb, give ro og umiddelbar lindring. Noget af det, der kan antages at være virksomt, er de nye og gavnlige associationer, som klienten får på baggrund af psykologens interventioner vedrørende behandlingen, klientens egne ressourcer og fremtiden. At skabe indre ro. De fleste depressive klienter oplever høj grad af angst (Dozois & Westra, 2004), indre uro og søvnforstyrrelser, og derfor er afslapningstræning en vigtig del af behandlingen. Afslapningsmetoder kan bruges til at fordybe trancen, reducere angst og er anvendelige i forhold til selvhypnose. At skabe nye erfaringer. Det er terapeutisk virksomt at give klienten erfaringer, der anfægter den negative automatiske tænkning, tristhed, tomhed og andre depressive mønstre. En effektiv måde at opnå det på er ved at skabe nye oplevelser (Yapko, 2009). Hypnose er en effektiv metode til at skabe en integreret oplevelse, som indeholder både perceptuelle, kognitive, emotionelle og kropslige elementer (Alladin, 2006) (fx at pulsen falder, at opleve ro og velbehag, at mærke solens varme mod huden, at høre vandets brusen, at tænke tilbage på ferieoplevelser). Under trance kan fortrængte følelser gøres til genstand for opmærksomhed, der kan skabes opmærksomhed på mange forskellige følelser, og positive følelser kan intensiveres. Formålet er at udvide klientens opmærksomhed og lære ham at skabe, forstærke og udtrykke forskellige negative og positive følelser og oplevelser. At forøge jeg-styrken. Et kernepunkt i terapien er at bruge hypnose som middel til at klienten tilegner sig ressourcer og indre styrke. Der er for mange år siden fundet empirisk belæg for, at en klients forventning om at være i stand til at klare sig godt i forskellige situationer fremmer behandlingsudbyttet (Bandura, 1977). Hypnosen kan medvirke til at øge klientens jeg-styrke ved at reducere angst, anspændthed og ængstelse, og gradvist styrke klientens selvtillid, positive selvbillede, og oplevede muligheder af at kunne takle problemer. At lære klienten kognitiv fleksibilitet. Hypnosen kan med fordel anvendes i arbejdet med depressive klienters kognitive stil. Den hypnotiske tilstand kan fremme en mere fleksibel og tolerant måde at fortolke situationer på. Psykologen kan fx arbejde med at bibringe klienten indre billeder, der bryder mønstret med at overvurdere risici og undervurdere egne ressourcer. At skabe nye tanker og forestillinger. Under arbejdet med kognitiv terapi tilkendegiver klienter af og til, at de ikke er i stand til at identificere de tanker, som skaber depressive følelser, hvad der vanskeliggør arbejdet med kognitiv omstrukturering. Hypnoterapeutiske strategier giver alternative muligheder for at omstrukturere kognitive forvrængninger og negative-selv-skemata. Psykologen kan under hypnosen hjælpe klienten tilbage til nylige (eller tidligere) hændelser, der udløser depressive følelser, og som klienten ikke umiddelbart kan erindre (Alladin, 2009). Når klienten genkalder sig situationen under trance, instrueres denne i at genkalde sig de følelsesmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner, der var forbundet med situationen, og kan på den måde blive opmærksom på de dysfunktionelle tanker. Under den afslappede, fokuserede tilstand er det lettere at trække på klientens egne resoourcer, og klienten får derved lettere adgang til at opdage og føle sig overbevist om alternative tanker og forestillinger. Der kan således bygges bro mellem følelser og tanker, og klientens sunde voksen-del kan hjælpe til at reframe den depressive del. At ændre basale antagelser/skemata. Egostate-terapien, som meget forenklet går ud på at bygge bro mellem gode oplevelser/følelser og ubehagelige oplevelser/følelser, er velegnet til at identificere baggrunden for uhensigtsmæssige kerneantagelser og ændre dem. Teorien er, at en person har mange forskellige jeg-tilstande, som repræsenterer dennes forskellige adfærdsformer og erfaringer gennem livet, og at der kan være konflikter mellem de forskellige jeg-tilstande (Watkins & Watkins, 1997). Metaforen med forskellige jeg-tilstande er terapeutisk nyttig, da den kan lære klienten at adskille den depressive del fra den sunde del af jeg et. Ego-state metoden kan anvendes, når symptomer/dysfunktionelle følelser (fx skyldfølelser) fortsætter med at plage en klient og er med til at vedligeholde depressionen. Under ego-state-terapien gennemgår klienten en proces, hvor denne først er i kontakt med egen stabilitet og ressourcer. Dernæst får klienten kontakt med problemet, og via en følelsesbro regredierer klienten til den udløsende hændelse, som 4

5 herefter bearbejdes. Oplevelsen refortolkes og forbindes med klientens voksne sunde jeg og nuværende realiteter og relationer. Undervejs er psykologen i dialog med klienten under trance, så han kan tilpasse sine input til klientens proces og dermed fremme den. Det er min erfaring, at egostate metoden er meget virkningsfuld. Jeg har ofte oplevet klienter give udtryk for, at fastlåste problemer opløses gennem denne proces. At fremme eksponering. For at imødegå problemadfærd, depressive følelser og dysfunktionelle tanker i den nærmeste fremtid afsluttes en hypnosesession altid med, at klienten motiveres til at integrere ny adfærd og positive oplevelser i fremtidige situationer. Der er fundet evidens for, at post-hypnotiske suggestioner fremmer effekten af efterfølgende udførelse af exposure in vivo (Clarke & Jackson, 1983). Man antager, at posthypnotiske suggestioner spiller en rolle som højere-orden-betingning. Det er også min erfaring, at denne form for mental forberedelse af fremtidige udfordringer øger klientens mod til at gennemføre eksponering og implementere følelsesmæssige ændringer. Psykologen kan under trancen opmuntre klienten til handling og få ham til at dissociere længe nok fra sine depressive tanker, så værdien heraf kan opleves. Selvhypnosetræning kan fremme det terapeutiske udbytte gennem gentagelsen af de terapeutiske temaer. Selvhypnose kan trænes med hjælp fra en personligt udarbejdet hypnose-cd. Depressive klienter kan også lære at bruge metoden spontant med henblik på at skabe indre ro eller til at dissociere fra rumination eller negativ selvsuggestion. Kognitiv hypnoterapi med Camilla 35 år. Jeg vil nu illustrere kombinationen af kognitive og hypnoterapeutiske metoder i et behandlingsforløb. Camilla, som jeg har valgt at kalde klienten her, er en 35 årig sygeplejeske, jeg har haft i behandling gennem ½ års tid (9 konsultationer). Hun var moderat deprimeret, da hun begyndte i behandling hos mig, og har været plaget af depressive perioder gennem mange år. Hun har været i medikamentel antidepressiv behandling gennem 10 år, men trappede ud af medicinen i forbindelse med et ønske om at blive gravid. Hun havde en god stabil periode gennem 4 år, indtil hun oplevede et depressivt tilbagefald i forbindelse med vanskeligheder ved at blive gravid. Camilla påbegyndte fertilitetsbehandling, der bl.a. indebar hormonbehandling, som forstærkede følelsesmæssige svingninger. Vanskelighederne ved at blive gravid aktiverede både skyldfølelse og selvbebrejdelser, tanker om at være et dårligere menneske og at mangle noget, som andre kvinder har. Centralt var et selvbillede af at være svag, som hun copede med ved at gøre sig umage med alting og være overansvarlig bl.a. i forhold til sit arbejde. Hun havde depressive forvrængninger i form af sort-hvid tænkning, generalisering og personalisering. Hun forestillede sig, at andre ikke kunne lide hende, hvis hun lavede fejl, stillede krav til andre eller sagde fra overfor andres krav. Vanskelighederne ved at blive gravid, fertilitetsbehandlingen og hendes egne høje standarder for arbejdsindsats, bevirkede, at hun i perioder havde meget belastende følelsesmæssige dyk. I terapien med Camilla arbejdede vi bl.a. med kognitiv omstrukturering, nye leveregler, forbedret selvværd og eksponering i forhold til at sige fra bl.a. med henblik på at reducere stressniveauet. Efterhånden anerkendte Camilla, at overansvarlighed og stress forårsagede depressive dyk. Det blev tydeligt for hende, at hun havde sværere ved at styre den automatiske negative tænkning og de følelsesmæssige dyk, når hun arbejdede for meget. Hun blev efterhånden bedre til at udsætte opgaver til senere, uddelegere og forholde sig afventende, når opgaver skulle fordeles. Hun blev imidlertid plaget af skyldfølelse og angst for ikke at være vellidt. 5

6 Hypnose blev bl.a. inddraget i behandlingen med fokus på at nedsætte hendes standarder for præstation og styrke hendes selvværd. Vi arbejdede efter Ego-state-metoden, hvor Camilla blev guidet til at finde sit personlige trygge sted, og herefter at genopleve og forstærke en ressourceoplevelse. Hun valgte en situation, hvor hun havde holdt sig tilbage i forhold til at påtage sig en arbejdsopgave. Derefter fokuserede vi på problemet med at gøre alting perfekt. Hun kom tilbage til en episode som 10 årig, hvor hun lavede håndarbejde og hendes moder gav udtryk for, at Camilla gjorde alting perfekt. Den lille Camilla opfattede det som om, at alt det hun gjorde blev taget for givet, og at hun ikke blev værdsat nok. Hun havde i stedet brug for, at moderen viste interesse for det hun lavede og kommenterede og beundrede det. Under trancen refortolkede vi situationen på denne måde, og den lille Camilla følte nu, at det var rart og at hun derved var noget særligt. I den afsluttende fase blev udbyttet af forløbet afprøvet ved at hun forestillede sig at sige fra, præstere mindre, og føle det godt ved at hvile i sig selv. Camilla havde det godt bagefter og oplevede et godt udbytte af seancen. Konsultationen blev afsluttet med en kort samtale om, at hun var god til mange ting, at hun havde brug for at øve sig i at være doven og anstrenge sig mindre og lade andre tage over i forhold til arbejdsopgaver. Da Camilla kom til sin 9. konsultation var det tydeligt, at hun var mindre depressiv. Hun pressede ikke længere sig selv på samme måde arbejdsmæssigt, men stillede derimod krav til arbejdspladsen. Det var desværre stadig ikke lykkedes for Camilla at blive gravid. Under sidste forsøg blev hendes udtagede æg på grund af en lægefejl ødelagt. Selv om hun var ulykkelig over situationen, lykkedes det hende at undgå et depressivt dyk. Hun var i stand til at udtrykke over for lægerne, hvor belastende fejlbehandlingen var. Hun var imidlertid stadig plaget af selvbebrejdelser og skyldfølelser over ikke at kunne blive gravid. Fra omgangskredsen blev hun mødt med diverse velmenende råd om, hvad hun skulle gøre for at øge sine chancer, hvilket aktiverede tanker om, at hun burde gøre mere, for eksempel have en endnu sundere livsstil. Da hun gav udtryk for, at hypnosen tidligere havde hjulpet hende godt videre afsluttede vi konsultationen med hypnose. Fokus for seancen var selvbebrejdelser og håb for fremtiden. Mit mål var at åbne Camillas øjne for, at der ikke kan gives garantier i livet, men at livet byder på mange muligheder. Hun blev hjulpet til at slippe skyldfølelsen over manglende graviditet og til at undersøge, hvad den selvbebrejdende del af hende havde brug for. Det følgende er uddrag af mine interventioner i forhold til Camilla under trance: Der er en del af dig, der bebrejder dig selv, at det ikke er lykkedes at blive gravid. Du kan nu rette særlig opmærksomhed mod denne del af dig. Lytte til den. Give den det, den har brug for. Få den til at føle sig værdsat. Til at falde til ro Når og hvis du igen oplever, at du bebrejder dig selv for ting, du ikke selv kan kontrollere, er det godt at vide, at du har muligheden for at lade disse tanker passere. Flyde forbi dig. Gad vide, hvordan du vil opleve fornemmelsen af de ændringerne, der sker med dig. For du ved, at gør du tingene på den samme gamle måde, får du det samme gamle resultat, som du ikke længere ønsker Før eller siden vil alle få en tanke. Du vil måske tænke på, at du ikke er herre over sygdomme. Der var engang én, der sagde, at der ikke kan gives garantier for livet. Der er kun muligheder. Fremtiden bringer nye muligheder. Jeg kan helt sikkert forudsige, at der er vigtige erfaringer, som du vil få i dit liv, som vil være værdifulde. Der er steder, du endnu ikke har været. Steder som vil glæde dig at besøge. Du vil møde mennesker, som vil få en stor betydning for dig. Og uanset om der sker det ene eller andet, har du mange muligheder for at få et godt liv, sammen med din mand, sammen med dine nærmeste. Måske kan du nu eller lidt senere - mærke, hvad der er vigtigt for dig i dit liv. Når du forestiller dig det, på et dybere plan, som du kan begynde på nu, kan du give næring til dine følelser af optimisme. Du kan mærke deres betydning, og blive mere og mere en del af det, der er betydningsfuldt. Nu, og fremover, i fremtiden som begynder nu. Bagefter gav Camilla udtryk for at hun havde det så godt, at hun ville ønske, hun kunne forblive i den tilstand en time. Det stod helt klart for hende, at hun havde brug for omsorg fra sin 6

7 omganskreds, i stedet for de velmenende råd. Omsorg i forhold til hvor svært det er brændende at ønske sig et barn og samtidig være i en langvarig og uvis behandling i forhold til, om det vil lykkedes. Det stod også klart for hende, at det vigtigste var, at hun levede sit liv, og at hun havde mange muligheder for et godt liv. Konklusion. Depressionsbehandling kræver en kombination af flere strategier og stor fleksibilitet fra psykologens side. Klinisk hypnose kan for det første lindre symptomer. For det andet kan hypnosen bruges til at opbygge ressourcer, og for det tredje kan tænkning, adfærd og tidligere erfaringer refortolkes under trance. Klienten i hypnose kommer på indre arbejde og i kontakt med egne helende ressourcer. Endelig kan en empirisk dokumenteret metode som eksponering påbegyndes allerede under trance, idet hypnose kan bruges til at forberede og motivere klienten til hjemmerarbejde. Klienten får en ny integreret oplevelse under hypnosetilstanden, som kan fremme håbet for klienten. Lone Kærvang, privatpraktiserende psykolog Specialist & supervisor i psykoterapi Lone Kærvang åbnede sommeren 2010 Psykologhuset Sdr. Palæ i Århus midtby. Læs evt. mere om behandlingstilbud på www. lonekærvang.dk Denne artikel er udgivet i Psykolog Nyt, nr. 2, februar 2010 (i forkortet udgave). Den udgives endvidere i foråret 2010 i medlemsbladet for Dansk Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose. Litteratur Alladin, A. (1989). Cognitive-hypnotherapy for depression. In Waxman, D., Pederson, D., Wilkie I., Mellett, P. (Eds.), Hypnosis: The 4th European Congress at Oxford. London: Whurr. Alladin, A. (2006). Cognitive hypnotherapy for treating depression. In: R. Champman (ed.) The Clinical Use of Hypnosis with Cognitive Behavior Therapy: A Tractitioner s Casedbook, pp New York: Springer. Alladin, A. (2007). Handbook of cognitive hypnotherapy: An evidence-based approach. Lippincott: Williams & Wilkins. Alladin, A., Alibhai, A. (2007). Cognitive hypnotherapy for depression: An Empirical Investigation. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 55, Routledge: Taylor & Francis Group. Alladin, A. (2009). Evidence-based cognitive hypnotherapy for depression. Contemporary Hypnosis, 26, Allison, D.B. & Faith, M.S. (1996). Hypnosis as an adjunct to cognitive-behavioral psychotherapy for obesity: a meta-analytic reappraisal. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 64, Astin, J.A. et al. (2003). Mind-Body Medicine: State of the Science, Implications for practice. Journal of the American Board of Family Practice, 16, Bandura, A. (1977). Self-efficacy: toward a unifying theory of behavioural change. Psychological Review, 84, Clarke, J.C., Jackson, J.A. (1983). Hypnosis and behavior Therapy: The Treatment of Anxiety and Phobias. New York: Springer. Dozois, D.J.A., Westra, H.A. (2004). The nature of anxiety and depression: implications for prevention. In Dozois, D.Z.A., Dobson, K.S. (eds.) The Prevention of Anxiety and Depession: Theory, Research and Practice, pp Washington, D.C.: American Psychological Association. Hubble, M.A., Miller, S.D. & Duncan, B.L. (1999). The heart and soul of change: what works in the therapy. New York: American Psychological Association. Kirsch, I., Montgomery, G., & Sapirstein, G. (1995). Hypnosis as an adjunct to cognitivebehavioral psychotherapy: a meta-analysis. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 63,

8 Kirsch, I. (1996). Hypnotic enhancement of cognitive-behavioral weight loss treatments another meta-reanalysis. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 64, Montgomery, G.H., DuHamel, K.N., & Redd, W.H. (2000). A meta-analysis of hypnotically induced analgesia: how effective is hypnosis? International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 48, Montgomery, G.H., David, D., Winkel, G., Silverstein, J.H., Bovbjerg, D.H. (2002). The effectiveness of adjunctive hypnosis with surgical patients: a meta-analysis. Anesth. Analg., 94, Spiegel, H. & Spiegel, D. (1978). Trance and treatment. Clinical uses of hypnosis. American Psychiatric Press. Tschugguel, W. (2009, September). Trance Induction in High Resistance Persons. ISH International Congress. Rome. Watkins, J.G. & Watkins, H.H. (1997). Ego States. Theory and Therapy. New York: Norton. World Health Organization (1998). Well-being Measures in Primary Healthcare/ The Depcare Project. København, WHO s regionale kontor for Europa. Zachariae, R., Jorgensen, M.M., Bjerring, P., Svendsen, G. (2000). Autonomic and psychological responses to an acute psychological stressor and relaxation: the influence of hypnotizability and absorption. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 48, Yapko, M.D. (1992). Hypnosis and the treatment of depressions: Strategies for change. New York: Brunner/Mazel. Yapko, M.D. (2001). Treating depression with Hypnosis: Integrating Cognitive-Behavioral and Strategic Approaches. New York: Brunner- Routledge. Yapko, M.D. (2003). Trancework. An introduction to the practice of clinical hypnosis. New York: Brunner-Routledge. Yapko, M.C. (2009, September). Targeting Patterns of Depression: Strategic Uses of Hypnosis in Treatment. ISH International Congress. Rome. 8

At åbne klientens øjne, mens

At åbne klientens øjne, mens At åbne klientens øjne, mens Hypnoterapi Af Lone Kærvang Om hvordan klinisk hypnose med fordel kan anvendes i depressionsbehandlingen i kombination med kognitiv adfærdsterapi. I min klinik oplever jeg

Læs mere

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

Hypnose workshop Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og inddragelsen af klientens ressourcer i integrativ psykoterapi

Hypnose workshop Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og inddragelsen af klientens ressourcer i integrativ psykoterapi Hypnose workshop Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og inddragelsen af klientens ressourcer i integrativ psykoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog

Læs mere

En anden slags samtale

En anden slags samtale 2 5. februar 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening En anden slags samtale Psykologer har masser af opgaver i somatikken eller bør få det! Læs interview med overlæge på Herlev Hospital, som er varm på

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi. Medundervisere: Anders Degn Pedersen, Specialist & Supervisor i Neuropsykologi

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

Kursusforløb i hypnoterapi 2015-16

Kursusforløb i hypnoterapi 2015-16 Kursusforløb i hypnoterapi 2015-16 I alt 42 kursustimer Der tages forbehold for ændringer og opkvalificering af programmet i forberedelsesfasen før kursusstart samt undervejs i undervisningsprocessen.

Læs mere

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi

Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi af psykolog Lone Kærvang D epressioner er mangfoldige i deres fremtoning, komplekse at behandle og har en tendens til at vende tilbage senere i livet.

Læs mere

Foredrag i Dansk Psykologforening Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og hypnosens bidrag i integrativ psykoterapi

Foredrag i Dansk Psykologforening Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og hypnosens bidrag i integrativ psykoterapi Foredrag i Dansk Psykologforening Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og hypnosens bidrag i integrativ psykoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Hvad kendetegner hypnose?

Hvad kendetegner hypnose? Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

TERAPI AF. J.H. CARLOS

TERAPI AF. J.H. CARLOS TERAPI AF. J.H. CARLOS 18 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2004 Det hypnoterapeutiske Et mål for hypnoterapi er en forandring hos klienten gennem dennes erkendelse af en eller flere tidligere fastlåste, uerkendte

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Hvad kendetegner hypnose?

Hvad kendetegner hypnose? Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Depression. Depressionens negative spiral

Depression. Depressionens negative spiral Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Grundprincipper i kognitiv terapi

Grundprincipper i kognitiv terapi Grundprincipper i kognitiv terapi Introduktionskursus Stop Ung Dag 1 17. november 2015 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Dagsorden Grundprincipper

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Mindfulness Pauline Voss Romme Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Den nærværende samtale Den professionelle samtale: kommunikation som er egnet til varetagelse af brugere

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Kommende kongresser og workshops i DK

Kommende kongresser og workshops i DK Kommende kongresser og workshops i DK 1. To understand the importance of forms of communication with patients 2. To learn simple ways to modify communication with patients to help compliance with treatment

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

I det følgende beskrives to grundlæggende metoder i kognitiv terapi, samt principperne i mindfulness og mindfulnessbaseret kognitiv terapi.

I det følgende beskrives to grundlæggende metoder i kognitiv terapi, samt principperne i mindfulness og mindfulnessbaseret kognitiv terapi. 1 Kognitiv terapi - en behandlingsform i udvikling V/ Morten Sveistrup Hecksher f.1961 Aut. psykolog, specialist godkendt i psykoterapi og supervisor på videreuddannelses niveau MSH er stifter og indehaver

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Klientens eget værktøj

Klientens eget værktøj 6 Klientens eget værktøj Mange års arbejde med kognitiv terapi ved depressioner har fået en psykolog til at gøre sine resultater op. Hun har fundet effekten forbavsende høj i forhold til andre terapiformer

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere