Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats"

Transkript

1 Mennesker med psykiske vanskeligheder Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Spørgsmål og kommentarer er velkomne. Forfattere: Finn Blickfeldt Juliussen, Agnete Neidel, Dorthe Høj Nielsen og Helle Strunge, Socialstyrelsen Første version udgivet efteråret 2013 Download notatet på Der kan frit citeres fra notatet med angivelse af kilde. ISBN: Digital ISBN:

3 Indhold Viden til gavn Indledning Mennesker med psykiske vanskeligheder Definition af recovery Beskrivelse af målgruppen Den aktuelle udvikling i målgruppen Sociale indsatser, der virker Effekten af indsatserne Dokumentation af recoveryunderstøttende indsatser. 15 Implementering af sociale indsatser Drivkræfter for implementering Faktorer, der påvirker implementeringen Implementeringsstrategier Økonomi Kommunale udgifter til indsatser over for mennesker med psykiske vanskeligheder Cost-effectiveness-analyser Cost-benefit-analyser Initiativer på recoveryområdet Referenceliste

4 Viden til gavn Recovery at komme sig fra svære psykiske vanskeligheder er i dag understøttet af solid videnskabelig dokumentation. Det er eksempelvis dokumenteret, at omkring 60 pct. af de mennesker, som får diagnosen skizofreni, kommer sig. Som samfund bruger vi mange penge på indsatser for borgere på det sociale område. Målet er at skabe reelle fremskridt for den enkelte udsatte borger. Det kræver solid viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker. Desværre er viden om effektive indsatser begrænset og til tider svært tilgængelig. For kommunerne kan det derfor være svært at prioritere de rette indsatser til socialt udsatte borgere. Dette notat giver en kort oversigt over den aktuelle viden om recovery hos mennesker med psykiske vanskeligheder og om sociale indsatser, der kan understøtte recoveryprocessen. Formålet med vidensnotatet er at bidrage til kommunernes planlægning og udvikling af området. Forskningen viser, at recovery er en personlig proces, der sker i hverdagslivet. Den sociale indsats er kun er et af flere mulige virkningsfulde elementer i det enkelte menneskes recoveryproces. I notatet præsenteres viden om, hvilke principper og metoder i den sociale indsats, der kan understøtte recovery. Vidensnotatet indgår i en række af notater fra Socialstyrelsen om målgrupperne for den kommunale sociale indsats. Ledere, mellemledere, fagkoordinatorer og andre centralt placerede medarbejdere fra seks kommuner har testet de første notater og bidraget med kommentarer, kritik og konkrete ændringsforslag. En stor tak til Aalborg, Aarhus, Gladsaxe, Rødovre, Svendborg og Viborg Kommune for værdifulde bidrag. Det er mit håb, at vidensnotatet vil give kommunerne mulighed for at træffe beslutninger om valg af sociale indsatser over for mennesker med psykiske vanskeligheder på et informeret og velkvalificeret grundlag. God læselyst! Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 4

5 Indledning I dette vidensnotat beskrives aktuel viden om sociale indsatser, der kan understøtte recovery hos mennesker med psykiske vanskeligheder. Notatet retter sig især mod kommunale mellemledere, fagkoordinatorer og udviklingskonsulenter, der arbejder med at planlægge og udvikle den sociale indsats over for målgruppen. Notatet er opdelt i en række afsnit: lmennesker med psykiske vanskeligheder Her præsenteres viden om målgruppens omfang og karakteristika. lsociale indsatser, der virker Her præsenteres nyere dansk og international forskningsbaseret viden om indsatser med dokumenteret effekt. I afsnittet ses også på, hvordan indsatserne kan dokumenteres. limplementering af sociale indsatser Her beskrives de væsentligste forhold, som ifølge forskningen påvirker implementeringen af nye indsatser på det sociale område. løkonomi Her præsenteres viden om økonomiske udgifter og omkostninger på området. linitiativer på recoveryområdet Her findes en oversigt over Social-, Børne- og Integrationsministeriets igangværende initiativer og over de kommuner, som er involveret i initiativerne. lreferenceliste Små tal i notatets tekst henviser til denne liste over anvendt litteratur. Listen gør det muligt at opsøge yderligere viden. Bemærk, at tallene udelukkende henviser til litteratur og ikke til uddybende forklaringer. Om vidensnotatet I notatet præsenteres et udvalg af den aktuelt tilgængelige forskningsbaserede viden om mennesker med psykiske vanskeligheder og om recoveryunderstøttende sociale indsatser over for denne gruppe. Socialstyrelsen fokuserer på viden, der svarer på centrale spørgsmål, som stilles på det sociale område. Det kan være spørgsmål om en målgruppe, sociale metoder/indsatser, deres effekt og økonomi, og om hvordan man implementerer dem. Notatet er ikke en egentlig systematisk forskningsoversigt, men bygger på eksisterende forskningsoversigter og undersøgelser. Blandt den tilgængelige viden har vi udvalgt viden med det bedst mulige undersøgelsesdesign i forhold til den målgruppe og de indsatser, som undersøges. Notatet er kvalitetssikret af en uafhængig forsker. Vidensnotatet opdateres hvert tredje år. 5

6 Mennesker med psykiske vanskeligheder Definition af recovery Recovery betyder i denne sammenhæng at komme sig af psykiske vanskeligheder. Recovery er ikke en metode, et redskab eller en organiseringsform, men en unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 1. Nogle undersøgelser anvender kvantificerede indikatorer for recovery. Indikatorerne er ikke ens på tværs af forskellige undersøgelser, men der skelnes oftest mellem kliniske kriterier (med vægt på symptomer og hospitaliseringsgrad) og sociale kriterier (med vægt på trivsel og socialt funktionsniveau) 2. Ud fra disse kriterier kan der opstilles to grader af recovery: lat komme sig helt For at blive betragtet som et menneske, der er kommet sig helt, skal symptomerne være forsvundet helt, og personen skal være vendt tilbage til det funktionsniveau, som vedkommende havde inden de psykiske vanskeligheder. Bedringen skal være af en vis varighed og må ikke være knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling 3. lat komme sig socialt Et menneske, som er kommet sig socialt, kan stadigvæk fremvise kliniske tegn på psykiske vanskeligheder som for eksempel at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse symptomer forhindrer ikke personen i at deltage i det sociale liv (arbejde, socialt netværk og sociale aktiviteter). Der er heller ikke foregået nogen indlæggelse på psykiatriske afdelinger. Recoveryforskningens kvalitative forskningstradition definerer recovery som en proces. Den kvalitative forskning undersøger denne proces for at få viden om, hvad der gør en forskel i processen mod recovery 4. Dermed læner denne sig op ad brugerbevægelsens begreb personlig recovery, hvor det er personen selv og ikke professionelle eller forskere, der definerer, om personen er kommet sig eller ej 5. 6

7 Omfanget af recovery hos mennesker med psykiske vanskeligheder l Sundhedsstyrelsen skønner, at pct. af den danske befolkning på et givent tidspunkt har psykiske vanskeligheder i varierende grad, mens 10 pct. af befolkningen derudover i større eller mindre grad er præget af psykisk sårbarhed. Det svarer til, at der i en kommune af medianstørrelse (ca indbyggere) på et givet tidspunkt vil være omkring mennesker med psykiske vanskeligheder, mens omkring derudover vil leve med en psykisk sårbarhed. l International forskning har dokumenteret, at omkring 60 pct. kommer sig helt eller delvis af svære psykiske vanskeligheder: Omkring 25 pct. kommer sig helt fra svære psykiske vanskeligheder Omkring 35 pct. kommer sig socialt fra svære psykiske vanskeligheder. De store kvantitative opfølgningsundersøgelser af omfanget af recovery er hovedsagelig foretaget blandt mennesker med svære psykiske vanskeligheder. Det er typisk mennesker, som har en diagnose inden for psykosespektret. En lang række undersøgelser har dog dokumenteret effekt af indsatser rettet mod mennesker med andre psykiatriske diagnoser, herunder eksempelvis angst og depression. På den baggrund kan man formode, at recoveryraten er endnu højere end de ovennævnte tal, når det drejer sig om mennesker med mindre svære psykiske vanskeligheder end psykoser. Beskrivelse af målgruppen Generelt kan problemstillinger hos mennesker med psykiske vanskeligheder både udspringe af fysiske og psykiske symptomer og af de personlige eller sociale problemer, der kan følge med det at have psykiske vanskeligheder. I FN s handicapkonvention tales der om mennesker med et psykosocialt handicap, hvor: [ ] handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre 6. Der kan skelnes mellem tre problemniveauer i forbindelse med psykiske vanskeligheder: 1. Psykiske og somatiske symptomer. 2. Afledte sociale problemer, såsom problemer i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og sociale kompetencer til at klare hverdagens praktiske opgaver. 3. Problemer, der følger af den manglende integration i samfundet, herunder typisk arbejdsløshed, misbrug, isolation, marginalisering, stigmatisering og hjemløshed 7. 7

8 Mennesker med psykiske vanskeligheder udgør en meget bred gruppe af mennesker, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget både fra person til person og over tid for den enkelte. På tværs af denne store variation er en psykiatrisk diagnose dog statistisk set forbundet med en væsentlig sundhedsmæssig og social ulighed. Således er det at have psykiske vanskeligheder statistisk forbundet med øget risiko for: lsvage eller svigtende sociale netværk Sociale relationer og netværk hænger tæt sammen med både udviklingen af og recovery fra psykisk lidelse. Tab og social eksklusion udgør en risikofaktor, mens støttende relationer og tilhørsforhold til andre udgør en beskyttende faktor og kan understøtte recovery 8. Desværre er der statistisk sammenhæng mellem at have psykiske vanskeligheder og svage eller svigtende netværk. For eksempel viser en engelsk undersøgelse om social eksklusion, at mennesker med psykotiske lidelser har tre gange så stor risiko for at blive skilt som resten af befolkningen 9. Samme undersøgelse fortæller, at fire ud af 10 med psykiske vanskeligheder udelukkende har netværk af professionelle eller mennesker, der selv har psykiske vanskeligheder. Derudover viser undersøgelsen, at 84 pct. af mennesker med psykiske vanskeligheder har følt sig isoleret mod 29 pct. i befolkningen generelt. lsvagere arbejdsmarkedstilknytning At have psykiske vanskeligheder kan påvirke og forringe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at depression påvirker den individuelle produktivitet i arbejdet 10. Desuden er der indikation for, at alvorlige depressive symptomer giver risiko for langtidssygefravær (otte uger eller mere) hos personer i den erhvervsaktive alder 11. Der er god grund til at antage, at også and re psykiske vanskeligheder indvirker på den enkeltes arbejdsevne, men endnu foreligger ikke tilstrækkelig evidens herfor 12. I de senere år er der desuden sket en markant stigning (79 pct. fra 1999 til 2006) i antallet af danskere, der får tildelt førtidspension pga. psykiske vanskeligheder. Nye tal viser, at psykiske vanskeligheder i dag er den hyppigste årsag til førtidspensionering og tegner sig for 49 pct. af alle tilkendelserne 13. Endvidere er andelen af tilkendelser af førtidspension begrundet i psykiske vanskeligheder markant højere for unge ansøgere (83 pct. blandt årige) end for ældre ansøgere (34 pct. blandt årige) 14. lfysiske helbredsproblemer og kortere levetid Statistisk set har mennesker med psykiske vanskeligheder flere fysiske helbredsproblemer og kortere levetid end resten af befolkningen. Gennemsnitligt dør mænd og kvinder med psykiske vanskeligheder henholdsvis 15 og 20 år før normalbefolkningen. En del af overdødeligheden skyldes selvmord, vold og ulykker. Andre væsentlige forklaringer er bivirkninger af den psykofarmakologiske behandling, som kan øge risikoen for somatisk sygdom, samt underdiagnosticering og underbehandling af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske vanskeligheder 15. Hertil kommer, at målgruppen har en større forekomst af mennesker med en usund livsstil i form af usunde kostvaner, fysisk inaktivitet, rygning, overvægt og misbrug, hvilket øger risikoen for udvikling af somatisk sygdom l Hjemløshed Nye tal viser, at omkring 44 pct. af de hjemløse i Danmark har psykiske vanskeligheder. I 2009 var tallet 37 pct., så andelen af hjemløse med psykiske vanskeligheder har været stigende i de senere år. Mere end hver fjerde (29 pct.) hjemløse i Danmark har psykiske vanskeligheder kombineret med misbrugsproblemer. Generelt er tallene på tværs af aldersgrupper nogenlunde ens, og derfor er der også blandt de yngre hjemløse (18-24-årige) en betydelig forekomst (28 pct.) af psykiske vanskeligheder og misbrugsproblemer 17.

9 lkriminalitet Forekomsten af alvorlige psykiske vanskeligheder er højere blandt kriminelle end i befolkningen som helhed. Eksempelvis har 2-3 pct. af alle dømte kriminelle diagnosen skizofreni, mens dette gælder 0,5-1 pct. af den samlede befolkning. Omvendt er det en lille andel af den samlede målgruppe, der udøver kriminalitet. Samlet set dømmes mennesker med psykiske vanskelighed er for 0,8 pct. af kriminaliteten i Danmark 18. Trods denne omfattende statistiske ulighed i levevilkår, er der massiv forskningsmæssig evidens for, at mennesker med psykiske vanskeligheder kan komme sig. Både fra de symptomer, der har givet dem en psykiatrisk diagnose, og fra de sociale vanskeligheder, som de psykiske vanskeligheder kan være forbundet med. Den gruppe, der kommer sig helt eller socialt, er uensartet. De internationale studier af recovery, der følger den samme gruppe mennesker over mange år, har koncentreret sig om mennesker med svære psykiske vanskeligheder (skizofreni og andre psykosediagnoser). Derudover findes en betydelig mængde kvantitativ og kvalitativ recoveryforskning, som beskæftiger sig med mennesker med andre og mindre svære diagnoser, eksempelvis angst og depression. På baggrund af resultaterne af denne forskning kan det konkluderes, at en meget stor andel af mennesker med psykiatriske diagnoser potentielt har mulighed for recovery. Forskningen understøtter ikke en årsagssammenhæng mellem særlige personlighedstyper og recovery 19. Omvendt ved man, at de fleste psykiske vanskeligheder påvirkes af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som kan fremme eller hæmme det enkelte menneskes recoveryforløb 20. Den aktuelle udvikling i målgruppen Udviklingen i arbejdsfordelingen mellem regioner og kommuner på psykiatriområdet er beskrevet i en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut. 21. Rapporten angiver, at: lkommunerne oplever, at antallet af borgere med psykiske problemstillinger er steget inden for de seneste ti år. Nogle af disse borgere er i berøring med det behandlingspsykiatriske system. Men herudover oplever kommunerne at have fået flere opgaver i relation til borgere, som er sygemeldt pga. stress og depression, samt mennesker med psykiske vanskeligheder, som ikke kan diagnosticeres. landelen af alle patienter i behandlingspsykiatrien, som bliver indlagt, er faldet fra 31 til 21 pct. i perioden I samme periode er det samlede antal sengedage faldet 20 pct., mens antallet af ambulante besøg er steget 43 pct. De kortere indlæggelser giver kommunerne flere opgaver i relation til borgere med svære psykiske vanskeligheder (herunder skizofreni). Eksempelvis i form af øget efterspørgsel på midlertidige og døgnbemandede botilbud og støtte- og kontaktpersonordninger. Derudover er der i de seneste år sket en udvikling i ungemålgruppen. Det kommer for eksempel til udtryk ved en generel stigning i antallet af unge, som modtager en psykiatrisk diagnose. Udviklingen er mest markant i forhold til diagnosen ADHD. Her er udviklingen gået fra ingen med diagnosen ADHD i 2001 til knap 3000 i Denne stigning mærkes både i de regionale og de kommunale indsatser. 9

10 Sociale indsatser, der virker Kvantitative studier kan bidrage med viden om, hvilke faktorer der kan forudsige det videre forløb for mennesker med psykiske vanskeligheder, og hvem der har størst chance for recovery. For eksempel peger WHO på, at følgende faktorer kan være med til at forudsige recoveryforløbet 23 : lhvor tidligt den psykiske lidelse bryder ud (jo tidligere udbrud, des ringere prognose for at komme sig) lstyrken af det sociale netværk (jo stærkere netværk, des bedre mulighed for recovery) lforløbet af den psykiske lidelse i de første to år (kraftigere og flere symptomer i begyndelsen peger statistisk mod ringere mulighed for recovery) lsociokulturelle faktorer (hvilket land man bor i, har betydning for muligheden for recovery, ligesom den sociale stabilitet i det område, man bor i). Den kvalitative recoveryforskning kan bidrage til forståelsen af, hvad der hæmmer og fremmer den enkeltes recoveryproces. Først og fremmest viser denne forskning, at recovery er en unik personlig proces, hvor hverdagslivet er den vigtigste arena for recovery 24. Den viser også, at andre mennesker (professionelle såvel som det personlige netværk) kan spille en væsentlig rolle for den enkeltes recoveryproces 25. Også den enkeltes tro på, deltagelse i og magt over egen recoveryproces spiller en central rolle 26. En sammenfattende forskningsoversigt fra 2011 om kvalitative studier af recovery peger på følgende betydningsfulde og fremmende elementer for recoveryprocessen 27 : lforbundethed At opleve gensidige sociale relationer, at få social støtte af ligesindede, professionelle og netværk, at høre til i sociale fællesskaber. lhåb og fremtidsoptimisme At tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for og kunne se muligheder for forand ring, at være i relationer som giver håb, at have drømme for fremtiden. lidentitet At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigmatisering. lmening At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser, som de psykiske vanskeligheder har udsat én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og kræver derfor, at der er plads til mange typer svar på, hvad meningen med sygdommen og livet er. l Empowerment At genvinde magten over eget liv, finde styrke til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring. 10

11 Man kan også finde forskningsmæssigt belæg for, at samfundsmæssige og materielle faktorer spiller en central rolle i menneskers mulighed for at komme sig: Graden af afinstitutionalisering af mennesker med psykiske vanskeligheder har en betydning. Det samme har levevilkår, boligforhold, lighed i sundhed og muligheden for at have en økonomi, der hænger sammen 28. Omvendt peger nogle studier på, at barrierer for deltagelse i samfundslivet (herunder stigmatisering og diskrimination) hæmmer muligheden for recovery 29. Opsummerende kan man opdele de faktorer, som kan fremme recovery, i tre niveauer: lindividuelle faktorer De individuelle faktorer omfatter personens aktive bidrag til processen og muligheden for at rekonstruere mening og perspektiv i livet efter udbruddet af psykiske vanskeligheder. Personens oplevelse af håb for en bedre fremtid indgår også 30. lrelationelle faktorer De relationelle faktorer omfatter betydningen af netværk, relationer til andre, arbejde og karakteren af det lokalområde, man bor i 31. For eksempel har andres forventninger til fremtiden en afgørende betydning 32. lsamfundsmæssige faktorer Til de samfundsmæssige faktorer hører institutionaliseringsgrad, økonomiske konjunkturer, levevilkår, materielle betingelser og kulturel kontekst 33. Effekten af indsatserne Der er solid kvantitativ dokumentation for, at mennesker med svære psykiske vanskeligheder kan komme sig, og at diagnoser, som ellers historisk blev forstået som kroniske lidelser, må betragtes som episodiske og forbigående 34. Allerede i 1988 viste et review af en række studier, at omkring 60 pct. af mennesker med svære psykiske vanskeligheder opnåede at komme sig enten helt eller socialt 35. I 2007 udkom resultaterne af en forskningsoversigt, som samlede opfølgningsstudier fra 14 lande, der fulgte målgruppen i op til 25 år. Undersøgelserne havde fokus på mennesker med skizofreni- og psykosediagnoser og blev gennemført under ledelse af WHO. Her konkluderes det, at omkring 60 pct. af de mennesker, der var inkluderet i studiet, var kommet sig igen helt eller socialt afhængigt af, hvilke kriterier der blev taget afsæt i. Dog var der store variationer på tværs af landene, hvor udviklingslandene havde signifikant bedre recoveryrater end industrilandene. Desuden viste studiet, at bedring tidligt i forløbet øgede chancerne for helt at komme sig, og at ca. 15 pct. af dem med lange forløb af psykiske vanskeligheder kom sig 36. Principper, der understøtter recovery Der findes en række eksempler på forskningsbaserede retningslinjer for, hvordan den professionelle praksis kan understøtte recovery 37. I en international metaanalyse af 30 sådanne retningslinjer har forskere fundet fire gennemgående principper

12 En recoveryunderstøttende professionel praksis 39 : 1. Støtter op om muligheden for deltagelse og medborgerskab Indsatsen bygger på et menneskesyn, hvor den enkelte ses som et menneske med et liv, der rækker ud over rollen som syg/klient/bruger. Der arbejdes målrettet med social inklusion og retten til meningsfuld beskæftigelse. 2. Arbejder med udvikling af recoveryunderstøttende organisationer Ledelsen formulerer en recoveryvision og gør den til omdrejningspunkt for al praksis. Ledelsen sikrer, at tilbud er tilgængelige for borgerne og involverer borgere og pårørende i kvalitetsudvikling. Ledelsen skaber strukturer, der gør det muligt for medarbejderne at arbejde recoveryunderstøttende og sammensætter en medarbejdergruppe med de rette kompetencer. 3. Støtter personligt defineret recovery Medarbejderne støtter den enkeltes ret til selv at definere sin egen vej, at tage informerede beslutninger på egne vegne, at løbe risici og fejle på vejen mod bedring. Medarbejderne synliggør og fremmer den enkeltes styrker og giver adgang til støtte fra andre mennesker med egne erfaringer med recovery. 4. Sikrer partnerskab og en reel samarbejdsrelation mellem den professionelle og det menneske, som er i gang med en recoveryproces Den professionelle har en væsentlig rolle i at inspirere til håb for fremtiden. Sociale indsatser, der understøtter recovery Der findes flere sociale indsatser, som i internationale randomiserede, kontrollerede forsøg har vist dokumenteret effekt på recovery hos mennesker med psykiske vanskeligheder. Forskellige sociale indsatser har effekt på forskellige aspekter af den enkelte persons problemstillinger. Samtidig er det vigtigt at notere sig, at de nævnte indsatser ikke skal ses isoleret. Den sociale indsats for at understøtte recovery er et forløb, som varer lige så længe, borgeren har behov for og ønske om støtte. Undervejs i dette forløb kan forskellige indsatser være relevante. Der er mange områder og indsatser på det sociale område, som endnu ikke er undersøgt. Derfor er der formentlig andre sociale indsatser, der har lige så god eller bedre effekt end dem, som nævnes her. Samtidig virker sociale indsatser oftest forskelligt i forskellige kontekster. Det betyder, at en indsats, som har dokumenteret effekt i et andet land, ikke nødvendigvis virker lige så godt eller ligesådan i Danmark. Nedenfor ses eksempler på sociale indsatser, som i internationale undersøgelser har vist dokumenteret effekt på recoveryprocessen hos voksne mennesker med psykiske vanskeligheder. Effekten af indsatserne er typisk dokumenteret gennem flere randomiserede, kontrollerede forsøg. Læs mere om disse og andre recoveryunderstøttende indsatser i forhold til mennesker med psykiske vanskeligheder på l Partners for Change Outcome Management System (PCOMS) 40 Indsatsen er også kendt som CDOI (Client Directed Outcome Informed Treatment). PCOMS er en metode til at evaluere og justere en terapeutisk behandlingsindsats løbende, uafhængigt af den anvendte behandlingsmetode. Efter hver session indsamles systematisk tilbagemeldinger 12

13 fra deltageren om personligt, relationelt, socialt og generelt velbefindende, samt hans/hendes oplevelse af relationen til behandleren. Terapi med anvendelse af PCOMS har dokumenteret bedre effekt på de nævnte parametre end terapi uden anvendelse af PCOMS 41. Foruden øget effekt og øget gennemførelsesprocent sikrer PCOMS et relevant match mellem den enkelte borger og den ydede indsats. Metoden anvendes i flere danske kommuner, bl.a. i Lyngby-Taarbæk kommune. lindividual Placement and Support (IPS) 42 IPS er en jobskabelsesmetode og oversættes ofte til håndholdt, individuel jobindsats. Her integreres borgere med psykiske vanskeligheder på det ordinære arbejdsmarked frem for i beskyttet beskæftigelse. Metoden er en ottetrins jobskabelsesmodel. Varighed: individuelt. Metoden anvendes i flere danske kommuner, bl.a. Odense, Herning og Københavns Kommune. Der foretages aktuelt randomiserede, kontrollerede forsøg med IPS i Danmark. låben Dialog 43 Åben Dialog er en netværksbaseret, tværsektoriel tilgang baseret på syv principper for hurtig og samtidig indsats i forhold til borgeren og dennes netværk. Omdrejningspunktet er, at borgerens sociale netværk er en ressource, der kan bruges som element i behandlingen. Størstedelen af mennesker med psykiske vanskeligheder, som har gennemgået et Åben Dialog-forløb, vender tilbage til arbejde eller uddannelse i løbet af en femårig opfølgningsperiode. Mere end 80 pct. har ikke længere symptomer. Varighed: Individuelt. Metoden anvendes bredt internationalt. Også i Danmark anvendes metoden i flere kommuner, bl.a. i Herning, Silkeborg og Odsherred Kommune. Tre danske regioner har i dag fokus på at implementere Åben Dialog-tilgangen: Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Midtjylland. Det overvejes aktuelt at undersøge effekten af Åben Dialog videnskabeligt i en dansk sammenhæng. lsocial Færdighedstræning 44 Metoden er en pædagogisk metode til at udvikle og fastholde sociale færdigheder. Metoden er effektiv til at reintegrere mennesker med psykiske vanskeligheder i samfundslivet, og øger den enkeltes kognitive evne og sociale handlemuligheder. Varighed: Afhænger af de sociale kompetencer, der skal trænes, og kan dermed både anvendes til korterevarende og længerevarende træning. lillness Management and Recovery (IMR) 45 Metoden er et undervisningsbaseret rehabiliteringsprogram for mennesker med psykiske vanskeligheder. IMR er udviklet til at hjælpe den enkelte med at erhverve sig viden om og udvikle strategier til at mestre de psykiske vanskeligheder og opsætte individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen. Formålet med IMR er at styrke den enkeltes evne til at håndtere vanskelighederne, reducere tilbagefaldenes antal og sværhedsgrad samt forfølge personlige mål. Varighed: Et gruppebaseret undervisningsprogram over ni måneder, inddelt i 11 undervisningsmoduler. Metoden anvendes bl.a. i Københavns Kommune og Region Hovedstaden. l Psykoedukativ undervisning 46 Metoden består i undervisning af mennesker med psykiske vanskeligheder og deres pårørende, både samtidig og sammen. Psykoedukativ undervisning foregår som et forløb, hvor den enkelte og hans/hendes pårørende får viden om psykiske vanskeligheder, medicin, håndteringsstrategier og viden om behandlingsalternativer. De psykoedukative gruppeforløb skal styrke deltagerne i at indtage en aktiv og ansvarlig rolle i deres egen tilværelse. Modellen er effektiv til at nedsætte risikoen for tilbagefald og forbedre den psykosociale funktionsevne. Varighed: 10 sessioner fordelt på ugentlige møder af tre timers varighed. 13

14 lintensiv casemanagement 47 En casemanager er i tæt kontakt med den sindslidende. Kontakten er særlig intensiv i starten og nedtrappes gradvist gennem forløbet, i takt med at den sindslidende får genskabt kontrollen med hverdagslivet. Modellen er effektiv til at reducere genindlæggelse og hjemløshed. Varighed mellem 9-12 måneder. I Danmark anvendes case management ofte af støtte- og kontaktpersoner eller ved bostøtte efter servicelovens 85 med det formål at sikre borgernes mulighed for at opnå og bevare kontakt med omverdenen ud fra den enkeltes ønsker og behov. lcritical Time Intervention (CTI) 48 Denne særlige form for casemanagement har specielt fokus på, at borgere med psykiske vanskeligheder flyttes fra institutionelle rammer til egen bolig. CTI er et intensivt faseinddelt forløb der bygger på Housing First-princippet, som betyder, at udgangspunktet for den videre indsats er en stabil og relevant bolig og afklaring af eventuel bostøtte. Modellen er effektiv til at reducere genindlæggelse og hjemløshed, særligt ved overgangssituationer som overgangen fra indlæggelse til egen bolig eller fra botilbud til egen bolig. Varighed: 9-12 måneder. Metoden anvendes i flere danske kommuner, bl.a. i Odense, Aarhus og Københavns Kommune lwellness Recovery Action Planning (WRAP) 49 Metoden er et undervisningsbaseret selvhjælpsprogram, hvor mennesker med psykiske vanskeligheder afdækker egne personlige trivselsressourcer og arbejder med at bruge disse aktivt i deres hverdagsliv. WRAP øger den enkeltes mulighed for at deltage i beslutningsprocesser. Begrebet oversættes oftest med personlig arbejdsbog. Planen omfatter: En daglig aktivitetsplan Indkredsning af, hvad der udløser forværring Udpegning af tidlige advarselstegn Øvelse i forhold til at genkende tidlige advarselstegn og reagere på måder, der vil hjælpe borgeren til hurtig bedring En kriseplan. Planen skal udvikles af det menneske, der skal bruge den eventuelt med støtte. Forløbet bygger på træning ved instruktører, som har personlige erfaringer med recovery. Programmet er effektivt til at reducere angst og depression og øge selvoplevet recovery. Metoden anvendes i flere danske kommuner, bl.a. i Skanderborg og Københavns Kommune. lmindfulness Based Stress Reduction 50 Metoden er et modulopbygget og gruppebaseret program med øvelser i at reducere stress. Metoden er effektiv til at reducere stress, depression og angst samt øge beredskabet til at håndtere følelser hos mennesker med psykiske vanskeligheders. Varighed: 10 uger. Metoden anvendes i flere danske kommuner, bl.a. i Roskilde, Holbæk og Fredensborg kommune. Anvendes også i region Midtjylland. Hvor andet ikke er nævnt, er de ovennævnte metoder til at fremme recovery hos mennesker med psykiske vanskeligheder endnu ikke afprøvet systematisk i Danmark. 14

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Mennesker, der prostituerer sig. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker, der prostituerer sig. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker, der prostituerer sig Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ældre i risiko for nedsat funktionsevne. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Ældre i risiko for nedsat funktionsevne. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Ældre i risiko for nedsat funktionsevne Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1.

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Mennesker med stofmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med stofmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med stofmisbrug Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Fra klinik til borgerens livsverden

Fra klinik til borgerens livsverden Fra klinik til borgerens livsverden Paradigmeskifte, recovery og rehabilitering 6. Danske rehabiliteringskonference 30.10.2013 Marselisborgcenteret og Rehabiliteringsforum Danmark Finn Blickfeldt Juliussen

Læs mere

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj?

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Peter Boldsen Udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen,

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Foreløbigt notat. Dato: 31.3.2014. Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet

Foreløbigt notat. Dato: 31.3.2014. Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet Foreløbigt notat Dato: 31.3.2014 Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet Ledelsessekretariatet/ Innovationscenter HPU Dato: 31-03-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Til Direktørforum Indstilling med business case om personlige forebyggelsesplaner, peer to-peer support grupper og kommunikationsteknologi til borgere med sindslidelse, der ønsker at leve et mere selvstændigt

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere