Kapitel 15. Reduktion af magnetfelter fra elektriske anlæg. Afstandsafhængighed
|
|
- Vilhelm Jørgen Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 15 Reduktion af magnetfelter fra elektriske anlæg Magnetfelter fra elektriske anlæg kan give generende følgevirkninger på visse tekniske apparater og anlæg. Se kapitel 9. Ofte kan de praktiske gener fjernes eller begrænses ved at reducere magnetfelterne. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, når der etableres nye højspændingsanlæg. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 16. Ofte kan det lade sig gøre at indtænke mulighederne for at reducere magnetfelterne med enkle midler allerede i planlægsningsfasen, hvor det vurderes nødvendigt. I det følgende skitseres de generelle muligheder for at reducere magnetfelter såvel fra nye som eksisterende anlæg. Derefter gennemgås specifikt muligheder i forhold til transformeranlæg og luftledningsanlæg. Afstandsafhængighed Den mest simple metode til reduktion af magnetfelter er ofte at øge afstanden til magnetfeltkilden. Afstandsafhængigheden fra forskellige typer magnetfeltkilder fremgår af figur 1. For de fleste magnetfeltkilder gælder altså, at magnetfeltet aftager kraftigt Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 1
2 med afstanden. Højspændingsluftledninger og kabler har afstandsafhængigheden l/r 2. Transformere og de fleste elektriske apparater kan betragtes som magnetiske dipoler med afstandsafhængigheden l/r 3. Elektrisk usymmetri Hvis der er tale om usymmetrisk belastning i et trefaset system, kan dette give anledning til dannelsen af et magnetfelt i lighed med feltet omkring en enkelt ledning, med en afstands-afhængighed på tilnærmelsesvis l/r. Man bør derfor tilstræbe, at belaste trefasede systemer så symmetrisk som muligt. Afstandsusymmetri Med afstandsusymmetri menes det forhold, at de tre faser ikke har helt den samme fysiske placering. Jo større afstand der er mellem faserne i et trefaset system, jo større er afstands-usymmetrien, og jo større er hermed det resulterende magnetfelt. Det altså lade sig gøre at reducere magnetfelter fra trefasede systemer ved at placere lederne (faser og nulledere) så tæt sammen som muligt. Modsatrettede magnetfelter Det resulterende felt fra forskellige magnetfeltkilder fås som den vektorielle sum af feltet fra de enkelte kilder. Modsat rettede magnetfelter kan således delvis ophæve hinanden. Dette princip kan f.eks. anvendes til reduktion af det samlede magnetfelt ved ledningsføringer med flere parallelle trefasesystemer. Skærmning I enkelte tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at reducere magnetfelter ved hjælp af afskærmning. Der kan opnås en skærmende effekt på flere forskellige måder: Styring af magnetfeltet med højpermeabelt materiale. Hvirvelstrømme i elektrisk ledende metalplader. Inducerede strømme i skærmledere. Skærmning med metalplader Hvis en magnetfeltkilde er forholdsvis begrænset, kan feltet fra denne begrænses ved indkapsling i metalplader. Det er tilsvarende muligt at reducere magnetfeltet i et mindre område, f.eks. et enkelt rum, ved at opsætte skærmplader omkring rummet. Ved nybyggeri vil en sådan afskærmning kunne foretages for en ret lille meromkostning, og det vil være muligt at opnå ret stor reduktionseffekt. I eksisterende byggeri kan det være væsentligt dyrere at foretage reduktion ved hjælp af metalplader. Den skærmende effekt kan som nævnt opnås, dels ved at magnetfeltet sty- Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 2
3 res eller koncentreres i højpermeable plader og dels ved at der induceres hvirvelstrømme i elektrisk ledende plader. Afhængig af materialet kan én af disse effekter eller en kombination af begge være til stede. Metalskærme skal af sikkerhedshensyn jordforbindes. Der bør kun etableres én jordforbindelse for at forhindre vagabonderende strømme i pladerne. Jordforbindelsen har ingen betydning for skærmvirkningen. I Sverige er der udført ret omfattende undersøgelser af forskellige afskærmningsmetoder. Højpermeable metalplader Ved anvendelse af højpermeable skærmplader er det muligt, at styre magnetfeltet, idet magnetfeltlinierne vil koncentrere sig i skærmpladerne. For at opnå stor skærmvirkning kræves metalplader med stor relativ permeabilitet, også ved de små feltstyrker, som normalt forekommer. Mymetal har høj permeabilitet, men er kostbart og vanskeligt at bearbejde. Almindelige jernplader har væsentlig mindre permeabilitet, specielt ved lave feltstyrker, men er meget billigere og nemmere at bearbejde. Jernplader virker dels ved at styre magnetfeltlinierne (permeabilitet) og dels ved hvirvelstrømseffekt. Højpermeabelt materiale er som nævnt vanskeligt at bearbejde, idet der kræves speciel behandling for genopretning af magnetiske egenskaber efter bukning, slag mv. Mymetal kan anvendes f.eks. til at afskærme mindre apparater, idet apparatet indsættes i en mymetalkasse, eller mymetal indbygges i selve apparatet. (Dette er tidligere gjort ved billedrørsbaserede pc-skærme, men i dag vil det være mere hensigtsmæssigt at anskaffe en fladskærm.) Højpermeabelt materiale eller jernplader kan også anvendes til beklædning af gulv, lofter og/eller vægge i rum, der enten indeholder magnetfeltkilder eller ønskes skærmet mod udefra kommende magnetfelter. Der bør anvendes mindst 2 lag plader med forskudte samlinger for at undgå spredningsfelter. Hvis der kun anvendes et enkelt lag, skal pladerne sammenføjes omhyggeligt, se figur 2: Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 3
4 Eksempel Figur 3 viser en situation fra et byggeri med blandede kontor- og værkstedsfaciliteter. En feltgiver (f.eks. en svejsemaskine eller husets forsyningsanlæg) forstyrrer kontorets elektronisk udstyr i etagen over værkstedet. Afskærmning af magnetfeltet med en metalplade direkte over feltgiveren, vil kun have begrænset effekt, se figur 4, da feltlinierne relativt nemt vil kunne løbe uden om pladen og forholdsvis uhindret nå op til dataanlægget. Hvis metalpladens udstrækning øges i forhold til det område, der skal skær- Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 4
5 mes, opnås større reduktion af magnetfeltet, men det er ofte vanskeligt at udføre i praksis, idet metalpladerne skal passere ubrudte gennem skillevæggene. Bedre skærming opnås, hvis også væggene beklædes, se figur 5. Den største reduktion opnås, hvis feltgiveren eller det skærmede område ligger tæt ved metalpladen. Der kan ikke angives en bestemt faktor for reduktionen. I eksemplet i figur 4 vil magnetfeltet i kontoret være reduceret relativt mere ved gulvet end i 1-2 m s højde over gulvet. Elektrisk ledende metalplader (hvirvelstrømsprincippet) En anden mulighed er som nævnt skærmning mod magnetfelter ved anvendelse af metal plader med god elektrisk ledningsevne. Den dæmpende virkning opnås ved, at der induceres hvirvelstrømme i den skærmpladerne. Hvirvelstrømmene danner et modsat rettet magnetfelt, der således delvis ophæver det oprindelige magnetfelt. Både kobber og aluminium er egnede materialer, men aluminium er det billigste. Aluminiumpladerne bør være 5-6 mm tykke, og samlingerne skal svejses, idet f.eks. nitning medfører for stor overgangsmodstand på grund af oxidationsprodukter. Ventilationshuller eller lignende i pladerne har kun lille betydning for skærmvirkningen, idet det er lave frekvenser, der skærmes imod. Aluminiumsplader kan med fordel anvendes til reduktion af magnetfeltet fra ledningsføringer, f.eks. strømskinner mellem transformer og lavspændingstavle eller skinner internt i lavspændings-tavlen. Da den reducerende effekt stammer fra de inducerede hvirvelstrømme, har det ikke nogen særlig betydning, om pladerne ligger på den ene eller den anden side af strømskinnerne. Skærmledere Anvendelse af skærmledere beror på det samme princip som anvendelse af elektrisk ledende skærmplader. Magnetfeltet inducerer en strøm i skærmlederen. Denne strøm danner et modsat rettet magnetfelt, der delvis ophæver det oprindelige magnetfelt. Denne metode kan f.eks. tænkes anvendt i forbindelse med højspændingsledninger. Transformeranlæg mv. Ved projektering og udførelse af nye transformerstationer og lignende installationer er det muligt - ved iagttagelse af nogle ret simple forholdsregler - at reducere/minimere magnetfelterne fra starten. Magnetfeltreduktionen kan dels ske ved at vælge udstyr og installationer med så lille et omgivende magnetfelt som muligt og dels ved at sørge for, at der er så stor afstand som muligt mellem magnetfeltkilderne og de tilstødende lokaler. Ved eksisterende stationer/installationer - og i visse tilfælde tillige ved nye - kan det være aktuelt at reducere magnetfelterne ved hjælp af afskærmning med metalplader, hvis felterne forstyrrer højteknologisk udstyr i de tilstødende lokaler Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 5
6 Konstruktion Som nævnt, bl.a. i afsnit 2.3, afhænger magnetfeltet fra en trefaset ledningsføring af den såkaldte afstandsusymmetri: Jo mindre indbyrders afstand der er mellem lederne i et system, jo mindre bliver magnetfeltet. Tre- og firelederkabler genererer et mindre magnetfelt end tre henholdsvis fire énleder-kabler. Hvis det imidlertid er nødvendigt at anvende énlederkabler, bør disse lægges med en snoning eller anden forholdregel, der sikrer, at kablerne bliver liggende tæt op ad hinanden. Vær dog opmærksom på, at dette eventuelt medfører ændrede impedans- og kølingsforhold, således at overføringsevnen reduceres. Såfremt det er nødvendigt at anvende flere énlederkabler pr. fase, bør kablerne om muligt bundtes systemmæssigt. Skinne- og ledningsforbindelser bør være så korte som muligt. Korte forbindelser kan bl.a. opnås ved at placere transformeren mellem højog lavspændingsfelterne som vist på figur 6. Vær i øvrigt opmærksom på, at lavspændingsforbindelserne fører den største strøm og derfor giver anledning til det største magnetfelt. Afstandsafhængighed Som beskrevet tidligere er afstandsafhængigheden forskellig for forskellige typer af magnetfeltkilder. Kilder til magnetfelter i en transformerstation er først og fremmest kabelforbindelserne til og fra stationen, strømskinnerne og transformeren. Fælles for kabelforbindelserne og strømskinnerne er, at de har en afstandsafhængighed på tilnærmelsesvis l/r 2. Hvis der er tale om usymmetri i belastningen vil afstandsafhængigheden dog nærme sig l/r. Transformeren kan betragtes som en magnetisk dipol med afstandsafhængigheden l/r 3. For alle de nævnte magnetfeltkilder gælder altså, at feltet aftager kraftigt med afstanden. Ved blot at sørge for at afstanden fra magnetfeltkilderne til nabolokalerne bliver størst mulig, kan der altså normalt opnås en væsentlig minimering af magnetfelterne i omgivelserne. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 6
7 Kabelforbindelser og strømskinner bør således ikke placeres langs vægge eller gulv/loft, der grænser op til nabolokaler. Eksempel Reduktion af magnetfelter fra 10/0,4 kv transformerstation ved flytning af lavspændingskabler. På grund af forstyrrelse af teknisk udstyr i kontorer skråt over en 10/0,4 kv transformerstation er magnetfelterne reduceret ved ombygning af transformerstationen. Årsagen til det forstyrrende magnetfelt var primært, at lavspændingskablerne blev ført til fordelingsanlæg og derfra tilbage til lavspændingsindføringen til forbrugeren (placeret bag transformeren). Afstanden mellem transformer og fordelingsanlæg var ca. 2 m, hvor lavs-pændingskablerne var monteret på væggen. Se figur 7. Lavspændingskablerne blev afkortet og ført direkte til lavspændingsindføringen. Fordelings-anlægget blev sløjfet. Magnetfelterne er målt før og efter ombygningen. Belastningen var stort set ens under de to målinger. Måleresultaterne fremgår af skitsen, som før/efter flytning af lavspændingskabler. Skærmning I visse tilfælde kan det være aktuelt at reducere magnetfelter fra transformerstationer og lignende installationer ved hjælp af skærmning med metalplader. Skærmningen kan omfatte hele transformerstationen, men det kan også være relevant at overveje indkapsling af det elmateriel, der anvendes i stationen. En af de muligheder, der foreligger, er anvendelse af præfabrikerede kapslede skinnesystemer og indkapslede transformere (olieisolerede transformere giver f.eks. mindre magnetfelt end tørisolerede transformere uden indkapsling). Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 7
8 På grund af kompleksibiliteten er det ikke muligt at forudbestemme reduktionsgraden af magnetfelter ved skærmning med metalplader. Der er i det følgende vist nogle eksempler på praktiserede tilfælde, hvor magnetfeltet er søgt reduceret ved anvendelse af almindelige jernplader. I det sidste eksempel ses endvidere resultatet af en flytning af transformeren. I eksemplerne reduceres magnetfelterne til mellem 5-30 % som følge af jernpladerne. Reduktionsgraden er afhængig af den fysiske placering af kilde og målested. Der findes andre eksempler fra hverdagen, hvor skærmning med jernplader ikke har givet nær den samme reduktion som i de viste eksempler. Eksempel Reduktion af magnetfelter fra 10/0,4 kv transformerstationer ved afskærmning med jernplader. På grund af forstyrrelse af teknisk udstyr i kontor direkte over 10/0,4 kv transformerstation er magnetfelterne søgt reduceret. De to arbejdspladser er placeret umiddelbart over 10 kv samleskinnen i stationens loft. Afskærmning er foretaget ved, at der på gulvet er lagt 15 lag 0,75 mm jernplade (overlappende). Magnetfelterne er målt før og efter afskærmningen ved en fasestrøm på ca. 110 Ampere. Måleresultaterne fremgår af figuren. Grunden til afskærmningens store reduktion af magnetfeltet er måske den korte afstand mellem feltgiver, jernplade og målested. Eksempel Reduktion af magnetfelter fra 10/0,4 kv transformerstationer ved afskærmning med jernplader samt flytning af transformer. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 8
9 På grund af ønske om udnyttelse af et tidligere gangareal til kontor, blev magnetfeltet fra en 10/0,4 kv transformerstation søgt reduceret. Dette er praktiseret ved at montere 2 lag 6 mm jernplade på den væg i det kommende kontor, der vender mod transformeren. Derudover er transformeren flyttet. Lavspændingskablerne er ført direkte til forbrugerens lavspændingstavle, således at disse ikke længere er monteret på væggen mod kontoret. Se plan for rummene figur 9, 10 og 11. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 9
10 Der er målt magnetfelter i de 3 stadier: Før reduktion. Efter reduktion ved hjælp af 2 lag 6 mm jernplade på væg. Efter yderligere reduktion ved flytning af transformer. Det skal dog bemærkes, at belastningen af transformeren under måling af magnetfelterne varierede fra Ampere (sekundært). Dette betyder, at måleresultaterne ikke er direkte sammenlignelige. Måleresultater i de på skitsen anførte punkter er angivet i nedenstående skema: Luftlednings- og kabelanlæg I lighed med transformer- og stationsanlæg er det for luftlednings- og kabelanlæg muligt at reducere/minimere magnetfelterne ved allerede i projekterings- og udførelsesfasen at iagttage nogle simple forholdsregler. Konstruktion De muligheder der i den forbindelse først og fremmest er relevante er afstandsafhængighed, afstandsusymmetri og modsat rettede magnetfelter. I praksis kan de nævnte muligheder skitseres således: Faseprofilen og herunder afstanden mellem faserne, antallet af systemer og ved ledninger med mere end ét system; fasefølgen. Afstanden til lederne - f.eks. højden til faselederne ved luftledninger og nedgravningsdybden for jordkabler. Jordkabel eller luftledning. Faseprofilen På grund af afstandsusymmetrien har faseprofilen væsentlig indflydelse på magnetfeltets størrelse. Det optimale profil for étsystemsledninger er en ligesidet trekant med mindst mulig indbyrdes faseafstand. Afstanden mellem faserne i en luftledning er bestemt af kravene til isolationsafstandene mellem faserne indbyrdes samt mellem faserne og mastekonstruktionen. En forudsætning for nedbringelse af faseafstandene i en luftledning vil være, at man enten formindsker nedhænget ved at øge ledertrækspændingen eller Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 10
11 ved at mindske spændvidden eller at undgå lederudsving i masterne ved anvendelse af V-kæder i stedet for I-kæder. Derudover kan faseafstandene muligvis mindskes, hvis man - i stedet for at imødegå risikoen for ledersammenslyngning ved at øge faseafstanden - kunne løse dette problem på en anden måde, eksempelvis ved at anvende piskningsdæmpere eller T2-ledere eller ved at fiksere faseledernes indbyrdes afstande ude i spændet ved hjælp af stavisolatorer. Løsninger som disse vil dog være forbundet med en lang række praktiske problemer. Endelig er der den mulighed, at reducere isolationsniveauet (kortere isolatorkæder). En svensk rapport vedrørende dette emne (Cigré 1990, ) konkludererede imidlertid, at dette ikke så ud til at være en lovende metode til reduktion af magnetiske felter. Rapporten nævnte dog, at metoden muligvis ville kunne anvendes på kortere partielle ledningsstrækninger under forudsætning af, at der etableredes overspændingsbeskyttelse. Som det fremgår af figur 12, kan magnetfeltet reduceres væsentligt, hvis en given strøm deles op på to ledningssystemer (med i feltmæssig henseende optimal fasefølge) i stedet for ét. Reduktionen sker i dette tilfælde ved, at magnetfelterne fra de to ledningssystemer bliver (tildels) modsat rettede og dermed delvis ophæver hinanden. Retningen af magnetfeltet afhænger bl.a. af fasefølgen og strømretningen. Ved to- og flersystemsledninger har disse størrelser derfor afgørende betydning for det samlede magnetfelts størrelse. Afstanden til lederne Afstandsafhængigheden for trefasede ledningsføringer er normalt l/r 2. Dog vil afstandsafhængigheden dog nærme sig l/r ved usymmetrisk belastning. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 11
12 Ved ensbelastede 2-systems ledningsføringer f.eks. i 2 systems højspændingsluftledninger med optimal fasefølge vil afstandsafhængigheden være tilnærmelsesvis l/r 3. Magnetfeltet aftager altså også her hurtigt med afstanden. Dette forhold medfører naturligvis, at feltet ved jorden lige under og ved en luftledning kan mindskes ved at øge højden til fasetrådene. For jordkabel gælder det samme, hvis nedgravningsdybden øges. Jordkabel i stedet for luftledning Feltet målt ved jordoverfladen lige over et jordkabel kan ofte være større end feltet fra en luftledning med samme strøm. Feltet fra et jordkabel aftager dog langt hurtigere i afstand fra ledningsmidten end feltet fra en luftledning. At vælge kabler i stedet for luftledning alene af hensyn til magnetfelterne vil dog ofte være uforholdsmæssigt dyrt. Eksempel Figur 13 viser forskellige konstruktionsparametres indflydelse på magnetfeltet fra en 60 kv ledningsforbindelse. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 12
13 Beregningerne er foretaget på grundlag af en belastningsstrøm på 400 A samt en højde til faselederne på 6 m henholdsvis en kabelnedgravningsdybde på 1,2 m. Beregningspunktet er ved jordoverfladen. Skærmning Magnetfelter fra luftlednings- og kabelanlæg kan naturligvis reduceres ved skærmning med metalplader, når det område, der ønskes afskærmet har en begrænset udstrækning. Skærmleder Hvis man ønsker en generel reduktion af magnetfeltet fra et ledningsanlæg, er denne mulighed ikke praktisk anvendelig. I dette tilfælde er der i stedet mulighed for etablering af skærmledere parallelt med ledningsanlægget. Princippet med skærmledere er det samme som for elektrisk ledende skærmplader. Magnetfeltet fra ledningsanlægget inducerer en strøm i skærmlederne, der igen genererer et magnetfelt. Resultatet af dette kan - alt efter fase- og skærmledernes geometri samt målepunktets placering - give en reduktion eller en forøgelse af det resulterende magnetiske felt. Figur 14 illustrerer nogle forskellige skærmlederkonfigurationer, og deres indflydelse på det resulterende magnetfelt. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 13
14 I beregningseksemplerne er der følgende data: Ds (geometrisk middeldiameter for skærmleder), 7 mm, elektrisk modstand for skærmleder, 0,19 W/ km, fasestrøm, 500 A, højde til nederste faselede, 12 m, højde til målepunkt, 0 m. Geometri og mål er angivet i figuren. Jordlederen på en højspændingsledning anvendes normalt til lyndækning og er derfor placeret over faselederne. Som det ses af figuren, betyder denne placering i det viste eksempel faktisk en lille forøgelse af det magnetiske felt ved jordoverfladen. Skærmledernes impedans har en dæmpende effekt på amplituden af den inducerede strøm, og den forårsager tillige en vis faseforskydning. Disse virkninger kan elimineres ved fasekompensering af skærmstrømkredsen (indskydelse af kondensatorer). Skærmleder med aktiv skærmning En anden - og nok mere teoretisk - mulighed for afskærmning af magnetfeltet fra en højspændingsledning er aktiv skærmning, hvor skærmlederne påtrykkes en strøm ved hjælp af en ekstern spændingskilde. Ved en præcis afstemning af skærmstrømmen er det muligt at opnå en væsentlig reduktion af det resulterende felt fra ledningen. Figur 15 viser nogle beregningseksempler på dette. I beregningseksemplerne er anvendt de samme data som i eksemplerne i figur 14. Installationspraksis Som omtalt i afsnit 2.1 er afstandsafhængigheden for en lang lige leder l/r. Denne type lineære magnetfelter er altså forholdsvis vanskelig at distancere sig fra og kan derfor være særligt generende. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 14
15 Magnetfelter af denne type kan i visse tilfælde være til stede som følge af installationerne i en bygning f.eks i forbindelse med uhensigtsmæssig jording af installeret udstyr. Felterne forkommer specielt i miljøer med mange moderne apparater - så som dataanlæg, højfrekvens- eller lavenergilamper, tv-apparater, mv. Fælles for de nævnte udstyr er, at deres strømkurve er smal og stejl (ulineær belastning) i stedet for sinusformet. Dette betyder, at strømmen har et stort indhold af 3. harmoniske overtoner og derfor skaber nulstrømme, der er langt større, end man tidligere har været vant til. I værste tilfælde kan nulstrømmene i et symmetrisk 3-faset system blive af samme størrelsesorden som strømmen i faserne. Symptomer på at lineære magnetfelter er til stede, kan være støj i radio og tv, samtaleanlæg eller pc-systemer, der arbejder sammen i netværk. Ofte vil man bemærke, at støjen stiger og falder i tilsyneladende uforklarlige forløb. Problemer af denne type kan ofte ses i sammenhæng med den anvendte installationspraksis, herunder især, om det jordingssystem, der anvendes, er opbygget på en sådan måde, at det opfylder følgende 2 betingelser: En installations tilsluttede apparater skal alle have samme potentiale på jordede dele. Nulstrømmene skal forblive i forsyningskablets nulleder. Hvis den første betingelse ikke kan opfyldes, vil der mellem tilsluttede apparater løbe udligningsstrømme. Disse strømme vil afgive lineære magnetfelter og vil f.eks. i en installation med flere netværkskoblede dataanlæg - give støjproblemer og eventuelt ødelægge signaltransmis-sionen mellem de enkelte anlæg. Hvis den anden betingelse ikke kan opfyldes, vil en del af nulstrømmen løbe uden om forsyningskablet, således at der bliver en betydelig sumstrøm i dette. Denne sumstrøm skaber et magnetfelt omkring forsyningskablet. Den manglende nulstrøm vil løbe retur til forsyningstransformerens stjernepunkt som en vagabonderende strøm, eksempelvis gennem armeringsjern, vandrørssystemer og lignende og omgive disse ledende dele med et lineært magnetfelt samt eventuelt være medvirkende årsag til tæringer. Figur 16 viser et skematisk billede af et 4-ledersystem i et såkaldt nulsikkert net (her anvendt som TN-C-S system). I et sådant system er de naturlige betingelser for at opfylde ovenstående de to betingelser ikke til stede. I eksemplet ses returstrømmen fra den enfasede belastning at løbe til det nullede punkt P i tavlen. Herfra vil der være 2 veje, nulstrømmen kan løbet tilbage til forsyningstransformerens stjernepunkt. Den ene vej er den regulære gennem forsyningskablets PEN-leder. Den anden mulighed er gennem stelforbindelsen fra punktet P til belastningens stel, og videre som en vagabonderende strøm gennem f.eks. vandrør eller armering. Apparatets stel ses antager så et andet potentiale end forsyningstransformerens jordede stjernepunkt. Potentialeforskellen mellem de to punkter vil, afhængigt af den aktuelle belastning (spændingsfald i nullederen) kunne variere fra nul til nogle få volt. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 15
16 Hvor stor en del af den enfasede belastnings returstrøm, der vil løbe som vagabonderende strøm, afhænger af impedansforholdene i de to kredse, nul og jord. En måde at forbedre systemet på er ved at undlade at nulle forskellige steder i installationen. Punktet P bør være fælles for hele installationen samt være placeret så tæt ved transformerens stjernepunkt som muligt. Herved opnås en forbedring af impedansfor holdene, således at de vagabonderende strømme og dermed også de omtalte potentialeforskelle bliver reduceret væsentligt (se endvidere omtalen af 5-ledersystemet). Hvis betingelserne for nulsikkerhed ikke er til stede, anvendes 4-ledersystemet som ikke nulsikkert net (TT-system). Se figur 17. TT-systemet har et punkt i forsyningssystemet direkte jordet, og de til installationen forbundne apparater er jordet ved hjælp af elektroder, der er elektrisk uafhængige af den driftsmæssige jordforbindelse. Et sådant system vil bedre kunne opfylde punkt 2, idet returstrømmen vil løbe i forsyningskablets nulleder. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 16
17 Punkt 1 er sværere at opfylde, idet den tilladte impedans Zj i apparatets jordelektrode er så stor (max Ohm, forudsat HFI-beskyttelse), at selv små afledningsstrømme i apparatet kan hæve stelpotentialet fra nul. Hvis et apparat ikke har alternative forbindelser til jord, vil jordelektroden tillade en spænding på apparatets stel på op til 50 V, før HFI-udkobling finder sted. For at undgå uhensigtsmæssige udligningsstrømme må det anbefales, at sådanne apparater jordes gennem elektroder, der ved hjælp af udligningsforbindelser er sammenkoblede til et fælles jordingsanlæg. Firgur 18 viser et skematisk billede af et 5-ledersystem. Et sådant system ses at være langt bedre egnet til at håndtere den ovenstående problematik. Returstrømmen fra den enfasede belastning løber udelukkende i forsyningskablets nulleder. Altså er der ingen vagabonderen de strømme og ingen lineære magnetfelter. Systemets 5. leder sørger for, at et tilsluttet apparats stel antager jordpotentiale. En mindre afledning, f.eks. en kapacitiv afkobling til stel, vil ikke kunne ændre stellets potentiale. I en fejlsituation med større afledning af strømmen til apparatets stel, vil den 5. leder blive belastet og dermed hæve apparatets stelpotentiale. Montage af HFI-beskyttelse vil medføre, at det fejlramte apparat frakobles. Et 5-ledersystem, som det her skitserede, vil ikke kunne etableres generelt, idet det kræver, at de 4-ledersystemer, der i dag anvendes, forsynes med en ekstra leder. I specielle situationer, hvor forholdene er til det - f.eks. i forbindelse med planlagt byggeri med egen forsyningstransformer og større ulineært forbrug - må det overvejes, om der bør etableres lokale 5-ledersystemer. Kapitel 15 TEKNISK HÅNDBOG 17
Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg
Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler
Læs mereKapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)
Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede
Læs mereKapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger
Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et
Læs mereInstallation af UPS-anlæg
sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.
Læs mereKapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)
Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereTemamøde Installationer Specielle emner. Velkommen
Temamøde Installationer Specielle emner - Regler for tilslutning af - Tilslutning af LED belysning - Skinner solen stadig på solcelleanlæg - Hvilken betydning får den nye autorisationsordning? Velkommen
Læs mereKapitel 13. Magnetiske felter ved kabelanlæg
Kapitel 13 Magnetiske felter ved kabelanlæg En vurdering af, hvor store magnetfelter der kan forventes ved nedgravede kabler, vil bygge på to forhold. Dels størrelsen af de strømme der løber i kablerne,
Læs mereVejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg
Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan
Læs mereTEKNISK HÅNDBOG. I(t) = 0,2* I(t) 2 pd d. Baggrundsviden om felter, størrelser, grænseværdier m.v. Udarbejdet af Elbranchens Magnetfeltudvalg
ELEKTRISKE OG MAGNETISKE FELTER TEKNISK HÅNDBOG Baggrundsviden om felter, størrelser, grænseværdier m.v. µt B (t) = µ 0 I(t) = 0,2* I(t) 2 pd d? 2011 Udarbejdet af Elbranchens Magnetfeltudvalg Kapitel
Læs mereArtikel om Jordsløjfemodstand m.v.!
Artikel om Jordsløjfemodstand m.v.! Af; Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk I en artikel, uden navngiven forfatter, i bladet INSTALLATIONS NYT Special Nr. 59 side 32 maj 2007, berettes om Jordsløjfemodstands
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger September 9 ISBN: 978-87-977-69-9 Indledning Måleenheden for magnetfelter er mikrotesla (µt). Der er foretaget beregninger for at demonstrere,
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.
Læs mereNærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereDverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge
Dverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge Måling af effekttætheder fra Skagerrak 145 kv luftledninger 10/2018 Dato 2018-10-31 Udarbejdet af FLSOD Kontrolleret af FRL Godkendt af Beskrivelse FRL Rapporten må
Læs mereTeknisk Tema aften. - DC-strømme, Lækstrømme og Vagabonderende strømme. - De nye installationsregler. Fællesregulativet 2014 / IEC-regler
Teknisk Tema aften - DC-strømme, Lækstrømme og Vagabonderende strømme - De nye installationsregler. Fællesregulativet 2014 / IEC-regler - Installation af LED belysning DC-strømme Hvilke brugsgenstande/komponenter
Læs mere132-400 kv AC Station
132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Jordingsanlæg ETS-50-08-01 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24397/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato
Læs mereLasse F Jørgensen BM5A-2017 Gul farve = facit. Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A 400 V 0 deg 400 V 3
S.114 S L 1.5 mm l 40 m r L 1.10 R L r L l = 0.484 I 0 10 A 10 deg Der tages udgangs punkt i højeste potentiale A U 10A U 1A 0 deg U 0A -10 deg U 0A 10 deg 0 deg -90 deg 150 deg U A U 1A U 10B =- I0 R
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer
Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har
Læs mereNulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling
Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling 29. august 2011 TKS/TKS 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemstilling... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Tidshorisont... 2 2. Den inducerende
Læs mereInstallation & Jording. Den 6. oktober v/johnny Nielsen
Installation & Jording Den 6. oktober 2015. v/johnny Nielsen Program for indlægget.! Præsentation af FOURNAIS ENERGI og mig selv! Gennemgang af ekstrabeskyttelsessystemet TN.! Ekstrabeskyttelsessystemet
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger. udgave. Oktober 1 ISBN: 978-87-977-75- I denne udgave er tilføjet et appendix (s. ff), således, at kataloget også omfatter de mastetyper og
Læs mereDSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen
DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen Del 1. Kapacitiv spændingsmåling Af Peter Johansen, www.jomitek.dk Denne artikelserie omhandler emnet DSO, primært for mellemspændingsnettet. Artiklerne
Læs mere4 / 5 6 1 2009 DESITEK A/S CAW
2009 DESITEK A/S A/S CAW 1 DESITEK A/S 2 Hvad er en UPS iht. DS/EN62040 3 UPS Topologi 4 Hvorfor N skal tilsluttes / isolationstrafo 5 Beregning af batterikapacitet 6 Installation af UPS er, herunder jording
Læs mereKrav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6:
Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Kapitel 13, Grundlæggende principper Kapitel 13 er et af bekendtgørelsens overordnede kapitler. I dette
Læs mereLUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER
Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt
Læs mereKompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg
Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet
Læs mereTeknisk. meddelelse. Driftsdivisionen Netfunktioner Strøm, systemansvar stærkstrøm. Ændret jordingsprincip på S-banens omformerstationer
Teknisk meddelelse Nr. 01 / 15.01.2001 Ændret jordingsprincip på S-banens omformerstationer Den driftsmæssige jordforbindelse, som hidtil er etableret ved forbindelse til returskinnen (skinnejord), skal
Læs mereLed belysning. Hvad tænker i når der bliver sagt LED lys? Produkter Installationsforhold Sikkerhed Brand Energi besparelse Sundhed Levetid
Led belysning Hvad tænker i når der bliver sagt LED lys? Produkter Installationsforhold Sikkerhed Brand Energi besparelse Sundhed Levetid Produktet Led belysning Eks. på en LED-lyskilde der er faglig.
Læs mereMaskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen
6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen
Læs mereTorben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag
Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle
Læs mereFaktaoplysninger om stationerne. Bilstrup, Idomlund og Struer
Faktaoplysninger om stationerne Bilstrup, Idomlund og Struer 1 Station Bilstrup Oversigtskort. Stationens placering. Foto. Kompenseringsspole Signatur: Rød Stationsområde Grøn Etablering af nyt felt Lilla
Læs mereTrykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT
Trykskrift Nr 5072/DK/1204 Elektriske udligningsforbindelser i landbrug LEVERANDØR AF SIKKERHED... Udarbejdet i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Århus RAPPORT Formålet med rapporten
Læs mereEMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!
EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Installationer Arkivnr. 104.03-01 El Udgivet Sept.'93 Potentialeudligning i bygninger med husdyr (kvæg, svin, fjerkræ etc.) Revideret 28.04.2003 Side 1 af
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe
Læs mereINSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL V/JOHNNY NIELSEN
INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL 2016. V/JOHNNY NIELSEN PROGRAM FOR INDLÆGGET. PRÆSENTATION AF MIG SELV GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TT. GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TN. EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET
Læs merea og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer
Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer KAPITEL 709 MARINAER Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som
Læs mere- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram
1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs mereSpar på energien! Af. Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk
Spar på energien! Af. Ernst Boye ielsen, EREL.dk Alt for mange nødforsyninger, både PS-anlæg og generatoranlæg forsynes i dag over en skilletransformer og jordforbindes til en separat driftsjord på max.
Læs mereAf: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10
Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for
Læs mereINSTALLATION AF OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE I TN- OG TT-SYSTEMER. Member of DEHN group. Denne publikation beskriver installationen
INSTALLATION AF OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE I TN- OG TT-SYSTEMER Denne publikation beskriver installationen af overspændingsbeskyttelse i TN- og TT-net, samt de krav som Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit
Læs mereMANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL!
MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 981 002 317 Ver. 01 11-03-2013 Indhold 1. INTRODUKTION... 4 2. BESKRIVELSE FANTRONIC... 5 2.1 SÅDAN FUNGERER
Læs merea og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
Læs mereDESITEK A/S, Sunekær 8, DK-5471 Søndersø 63 89 32 10 - desitek@desitek.dk - www.desitek.dk. Projekterings- og installationsguide
Beskyttelse af mindre installationer imod atmosfæriske overspændinger overført fra forsynings-, teleog antennenet DESITEK A/S, Sunekær 8, DK-5471 Søndersø 63 89 32 10 - desitek@desitek.dk - www.desitek.dk
Læs mereBerøringsspænding i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling - metalliske rørledninger
Berøringsspænding i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling - metalliske rørledninger 30. januar 2012 TOL/TOL Version Dato Kommentar v1 18. januar 2011 Behandlet på Nærføringsudvalgets møde nr.
Læs mereDCC digital dekoder til magnetiske produkter
Viessmann 5212 Digital Dekoder Dansk Brugervejledning DCC digital dekoder til magnetiske produkter med fire udgangsgrupper Indhold 1. Vigtige oplysninger... 2 2. Indledning / Egenskaber... 3 3. Montering...
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereHERNING TEKNISKE SKOLE KABLING AF DATAANLÆG, TESTUDSTYR
KABLING AF DATAANLÆG, TESTUDSTYR Brug af kabelscanner Med den korrekte kabelscanner er man i stand til at kunne teste de installationer, som man udfører. Hvis man så laver en god og brugbar dokumentation,
Læs mereAntennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?
Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den
Læs mereElektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering
Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der
Læs mereProfessionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.
1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne
Læs mereIndhold. 1 Administrative data
Indhold 1 Administrative data... 2 2 Ansvarsfraskrivelse... 4 3 Generelt... 4 4 Jording af dæk og vægge... 4 5 Jording af punktfundamenter... 7 6 Dilatationsfuger gulve... 8 7 Dilatationsfuger vægge...
Læs mereElektriske Fordelingsanlæg. Copyright 1990 by S. Vørts and Polyteknisk Forlag
S. VØRT S E L E KT RI S KE F ORDE L I NGS ANL ÆG E bog Elektriske Fordelingsanlæg Copyright 1990 by S. Vørts and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1969 2. udgave, 1. oplag 1972 3. udgave, 2. oplag
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereFortegnelse over ELK.%D -me ddelelser pr. 1. januar 1982
\C783 - oq -01 ELEKTR ~CITETSRADET ELRAD MEDDELELSE l '82 Gothersgade 160 1982-01-01 1123 Kobenhavn K Vedr. stærkstr~msreglementet Telefon (01) 11 65 82 Erstatter nr 1/81 Fortegnelse over ELK.%D -me ddelelser
Læs mereBreathe 55 Installationsguide
Breathe 55 Installationsguide Anbefalinger installation af Breathe Den elektriske installation af Breathe 55 bør kun foretages af en autoriseret el-installatør eller af Sustain Solutions. Den elektriske
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mere24/7. Operations Secured. Om Coromatic
Om Coromatic Funktionaliteten imellem installationerne som nøgle til at sikre al drift Uanset hvilken type infrastruktur en virksomhed og dens installationer er bygget på, så er denne nerven i enhver organisation
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereDESITEK A/S. Jordingsanlæg i praksis. Denne publikation beskriver de lovmæssige krav til udførelsen af et jordingsanlæg.
DESITEK A/S Jordingsanlæg i praksis Denne publikation beskriver de lovmæssige krav til udførelsen af et jordingsanlæg. www.desitek.dk JORDINGSANLÆG I PRAKSIS Denne publikation omhandler flg. områder: Hvordan
Læs mereElektroteknik 3 semester foråret 2009
Side 1/12 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 11 tirsdag 11.03.09 49 50 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende):
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle
Læs mereMontagevejledning til H-AIR
Montagevejledning til H-AIR Montagevejledning til H-Air Mekanisk samling af ovn, frontramme mm. beskrives her... Elektrisk montage af ventilatorkasse: Ventilatoren må kun tilsluttes af en autoriseret elinstallatør.
Læs mereDESITEK A/S. - Leverandør af sikkerhed. 2012 DEHN + SÖHNE / protected by ISO 16016
DESITEK A/S - Leverandør af sikkerhed Præsentation Hvorfor LED? Høj lysstyrke lang levetid Uafhængig temperaturfølsomhed mulighed for lysstyring omkostningseffektive miljøvenlige. Surge protection for
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereJORDINGSANLÆG I PRAKSIS
JORDINGSANLÆG I PRAKSIS Udarbejdet af: Ingeniør John Kjeldsen, DESITEK A/S Denne publikation beskriver de lovmæssige krav til udførelsen af et jordingsanlæg. JORDINGSANLÆG I PRAKSIS Denne publikation omhandler
Læs mere2014-05-05 version 15
2014-05-05 version 15 MicroVent Indhold 1. Systemoversigt... 3 2. Generelle informationer... 4 3. Servicepunkt... 6 4. Forbindelsesdiagram LON-Bus og 230V... 7 5. Forbindelsesdiagram sensorer og styring...
Læs mereVejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet
Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet - Version 3 Dok. ansvarlig: AFO Sekretær: JBA Sagsnr: 08/98 Doknr: 67 20-11-2009 Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereKøreledningsanlæg og Stærkstrømsanlæg
Køreledningsanlæg og Stærkstrømsanlæg SAB Særlige Potentialudligningsregler for SICAT ANLÆG Dokument: SAB Særlige Potentialudligningsregler for SICAT Anlæg Udgave: 01.00 Udgavedato: 31.01.2018 Udarbejdet
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereTRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT
TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT Dagsorden: https://c.deic.dk/kdy/ Gennemgang af de overvejelser der er ved overvejelse af transformere i paralleldrift Overvejelser ifm. Paralleldrift: Transformeren - Paralleldrift
Læs mereEjbygård Vejleå Faktaoplysninger om demontering og støj
Ejbygård Vejleå Faktaoplysninger om demontering og støj 14-25113-1 /18. dec.. 2015 1 Sådan fjerner vi luftledninger Ved demontering af luftledningerne, slukkes der for luftledningsforbindelsen, og ledninger,
Læs mereStøjproblemer mellem ATU-4B og Switch Mode strømforsyninger
Støjproblemer mellem ATU-4B og Switch Mode strømforsyninger Side 2 af 7 Indhold 1 Formål... 3 2 Forudsætninger... 3 3 Beskrivelse... 3 4 Fejlretning... 4 4.1 Måling med AM Radio... 4 4.2 Måling med ATU
Læs mereDC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE
DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W Vejledning 1. BESKRIVELSE 2. FORBINDELSER Den røde ledning forbindes fra batteriets plusklemme til omformerens plusklemme (rød forbindelse)
Læs mereThy-Mors-Salling Faktaoplysninger om stationerne
Thy-Mors-Salling Faktaoplysninger om stationerne Struer - Oddesund Bedsted Sindbjerg - Roslev - Bilstrup 1 Stationens sydlige ende. Her skal den øverste samleskinne forlænges og under denne etableres det
Læs mere1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger.
1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger. 1.1 Tebbestrup-Hornbæk (Gudenådalen) Et par km syd for Gudenåen ved Randers etableres en kabelovergangsstation
Læs mereUndervisningsplan Side 1 af 7
Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage
Læs mereInstallation System G
Installation System G System G er et montagesystem til direkte montage på etageadskillelsen. Systemet giver et ubrudt, enkelt loftudtryk. System G giver en hurtig og effektiv montageproces, og på grund
Læs mereMaskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen.
Tilladte hjælpemidler: Alle dog skal lokale procedurer gældende for eksamen og regler for eksaminander overholdes. Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. 6 timers skriftlig el-autorisationsprøve.
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereFra PlansystemDK har EnergiMidt modtaget oplysning om ovenstående lokalplanforslag.
Herning Byråd Rådhuset 7400 Herning Dato: 11-09-2014 Vor ref.: hwh Projektnr.: Inst.nr.: Direkte tlf.: 96152104 E-mail: hwh@energimidt.dk Lokalplanforslag nr. 09.T27.1 - Solfangeranlæg nordøst for Aulum
Læs mereHØRINGSSVAR LOKALPLANFORSLAG HOLMEN II, FORSLAG TIL TILLÆG NR. 4
1/5 Københavns Kommune Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Sendt til: www.blivhoert.kk.dk/lokalplaner Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr.
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI
Emne 17: Forstyrrelser Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 17: Forstyrrelser I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende
Læs merePower IT Compact Secondary Substations, CSS. Lavspændingstavler, LVS2
Power IT Compact Secondary Substations, CSS Lavspændingstavler, LVS2 LVS ABBs nye lavspændingstavle til transformerstationer LVS2 er en lavspændingstavle med rammeværk, så tavlen kan stå frit. Tavlen består
Læs mereTILSLUTNINGSBESTEMMELSER
TILSLUTNINGSBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR LEF NET A/S FORSYNINGSOMRÅDE Gældende fra 21. september 2009. Side 1 af 16 Ikrafttræden og ændringer mv. Ikrafttræden Nærværende tilslutningsbestemmelser er et supplement
Læs merekv AC Station
132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Generelt ETS-52-04-01 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 13/90592-48 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereMed mellemrum opstår der i den audiofile verdens mange afkroge langstrakte diskussioner om kablers lyd.
Forord. Målgruppen er de, der målrettet går efter en signalvej med ingen eller absolut mindst mulig ændring af musiksignalet. Ingen tonekontroller, equalizere eller anden elektronisk påvirkning, der uundgåelig
Læs mereYamaha FS1 Spændingsregulator.
Yamaha FS1 Spændingsregulator. Denne spændingsregulator kan begrænse spændingen til for/bag og instrument lyste så pærerne ikke springer. Selv om man køre tunet og eventuelt uden batteri. (hvilket bestemt
Læs mere