DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG"

Transkript

1 DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET... 1 Generelt om retningslinjen:... 2 Hvad er en National Klinisk Retningslinje?... 2 Hvorfor er retningslinjen for generaliserede smerter i bevægeapparatet og ikke for fibromyalgi?... 3 Hvem er omfattet af betegnelsen generaliserede smerter i bevægeapparatet?... 4 Hvad er årsagen til generaliserede smerter i bevægeapparatet... 5 Funktionelle lidelser og organiseringen af generaliserede smerter i bevægeapparatet... 5 Retningslinjens konkrete anbefalinger:... 6 Udredning og diagnostik... 6 Superviseret fysisk træning... 7 Kognitiv adfærdsterapi... 8 Interventioner, der retter sig mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet... 9 Psykoedukation (patientuddannelse) Arbejdspladsinterventioner Multidisciplinær intervention Opioider Antidepressiva Antikonvulsiva

2 Generelt om retningslinjen: Hvad er en National Klinisk Retningslinje? Sundhedsstyrelsen har besluttet, at en af metoderne til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet uanset, hvor i landet man bor er at udarbejde Nationale Kliniske Retningslinjer. Så der er afsat 80 millioner kroner til at udarbejde 50 af disse, de første er allerede færdige og de sidste forventes at være færdige i Målet er en systematisk tilgang til behandling og kodeordet er videnskabelig evidens. Sundhedsstyrelsen nedsætter arbejdsgrupper med de fremmeste eksperter, der mødes og laver retningslinjerne. Bagsiden er medaljen, er at al den viden der skal bruges skal vurderes med en systematik kaldet GRADE der vægter formalia omkring videnskabelige undersøgelser højere end viden og erfaring og at de eksperter der skal blive enige spænder meget bredt og kan have en meget forskellig tilgang til arbejdet. Fx sidder der i arbejdsgruppen for generaliserede smerter i bevægeapparatet en af de fremmeste eksperter i fibromyalgi Kirstine Amris, der er faglig sekretær i Dansk Reumatologisk Selskab og som har været dybt involveret i forskningen på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital og i arbejdsgruppen sidder også Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og repræsentanter fra Dansk Selskab for Almen Medicin, der har lavet retningslinjer til de praktiserende læger om Funktionelle Lidelser. En anden ulempe er at der er et meget stramt program for udviklingen af retningslinjerne, så der kan fx kun udvælges ca. 10 fokuserede spørgsmål, man kan prøve at finde svar på i litteratursøgningen. Fx er der i denne retningslinje spurgt til Bør voksne med generaliserede smerter i bevægeapparatet tilbydes behandling med opioder og så skal der indsnævres yderligere og her er man kun interesseret i at se om der har været en effekt i forhold til funktionsevne, livskvalitet og smerte og om der evt. har være negative konsekvenser som fx træthed eller at folk har opgivet at tage produktet. Så fx får vi ikke informationer om i hvilke tilfælde det fx giver mening at tage opioider, om det er bedst at tage opioider sammen med anden medicin, hvilke bivirkninger der er særlige problemer med osv. Og der er spørgsmål der slet ikke er stillet, fx om effekten af NSAID medicin som fx Ibuprofen og hvornår symptomerne på generaliserede smerter typisk opstår. Det er derfor meget vigtigt at se retningslinjerne som et sted, hvor man får lidt mere viden om elementer at en given udredning eller behandling af en sygdom, altså viden på bestemte nedslagspunkter, og ikke på nogen måde som en facitliste over samtlige udrednings- og behandlingsmuligheder. Vi kunne i Dansk Fibromyalgi-Forening godt have ønsket os, at det fremstod klart, at retningslinjen reelt kun er et overfladisk overblik med enkelte nedslagspunkter og ikke en samlet facitliste. Hvis der havde været mulighed for det, havde det været godt med flere nedslagspunkter, fx om kombination af forskellige typer medicin og brug af elementer som fysioterapi. Til alle kliniske retningslinjer er der udover en arbejdsgruppe også en referencegruppe. Referencegruppen er bredt sammensat med blandt andet repræsentanter fra relevante patientforeninger og fra kommuner og regioner. Referencegrupper har ikke direkte indflydelse men får mulighed for at deltage i to møder undervejs og stille spørgsmål eller kommentere på arbejdsgruppens overvejelser. Arbejdsgruppen vælger selv om de vil bruge referencegruppens kommentarer til noget eller ej. 2

3 Hvorfor er retningslinjen for generaliserede smerter i bevægeapparatet og ikke for fibromyalgi? Igennem det meste af 2013 kæmpede Dansk Fibromyalgi-Forening for at få en National Klinisk Retningslinje for fibromyalgi. Det blev i stedet til den nuværende retningslinje for generaliserede smerter i bevægeapparatet. Hvorfor præcist det endte som det gjorde, kan vi kun gisne om. Dels har der været et ønske om at få dækket bredere og kunne give et tilbud til patienter, der har mange af de samme udfordringer som fibromyalgiramte, men som har fået andre diagnosebetegnelser eller slet ikke har fået en diagnose. Det er dyrt for både samfundet, og den enkelte sygdomsramte, at der er usikkerhed, og man mangler den rette hjælp. Et andet element er nok, at det stadigt er svært for dele af sundhedsvæsenet at bruge diagnosen fibromyalgi. Undervejs i arbejdet med at finde den videnskabelige evidens, som denne retningslinje bygger på, stod det dog klart for arbejdsgruppen, at udlandet i høj grad arbejder med begrebet fibromyalgi, og at der ikke ligger meget forskning på de andre diagnoser, der inkluderes i denne retningslinje heller ikke om generaliserede smerter i bevægeapparatet på engelsk kaldet cronic widespread pain. Så retningslinjen bygger stort set kun på forskning om fibromyalgi. I referencegruppen har vi fået oplyst, at retningslinjen for ca. 90 % vedkommende bygger på forskning i diagnosen fibromyalgi, men kaldes alligevel en retningslinje for generaliserede smerter i bevægeapparatet. I indledningen for retningslinjen står der følgende som begrundelse for valget af generaliserede smerter i bevægeapparatet i stedet for fibromyalgi: Der er aktuelt ikke konsensus om, hvilken diagnosebetegnelse, der skal anvendes til patienter med generaliserede smerter. Der anvendes derfor forskellige diagnoser afhængigt af speciale, forskningstradition og den enkelte læges præferencer. Det er vigtigt at understrege, at disse diagnosebetegnelser i vid udstrækning dækker over det samme fænomen. Denne varierede diagnosepraksis er uhensigtsmæssig og kan være problematisk for patienter, sundhedsprofessionelle og for optimal udnyttelse af ressourcer. Arbejdsgruppen vurderer dog ikke at det på nuværende tidspunkt er muligt, ud fra litteraturen eller klinisk praksis, at komme med en anbefaling af en bestemt betegnelse eller bestemte diagnosekriterier. Dog er der enighed om, at den overordnede betegnelse generaliserede smerter i bevægeapparatet er dækkende som overordnet betegnelse, men er mindre egnet som egentlig diagnosebetegnelse. Selv om der er international uenighed om, fx hvor stor vægt tenderpoint tests skal have, og selv om det forventes, at der ikke de kommende år arbejdes mere med den præcise afgrænsning, når man giver diagnosen fibromyalgi, mener Dansk Fibromyalgi-Forening, at det er den forkerte beslutning endnu engang at insistere på at gå dansk enegang og at opbygge et system omkring begrebet generaliserede smerter i bevægeapparatet. Dette hænger ikke sammen, når der internationalt arbejdes med diagnosen fibromyalgi, og det er denne diagnose, der forskes i. Det er særligt absurd, når det på side 16 fremgår, at: Termen generaliserede smerter i bevægeapparatet vil gennem hele denne kliniske retningslinke blive brugt synonymt med fibromyalgi Med udgangspunkt i fibromyalgi er Dansk Fibromyalgi-Forening i øvrigt relativ enig i store dele af retningslinjen for generaliserede smerter i bevægeapparatet og mener, at det kan være et godt redskab for fibromyalgiramte. 3

4 Hvem er omfattet af betegnelsen generaliserede smerter i bevægeapparatet? Ifølge retningslinjen er 10 % af befolkningen ramt af generaliserede smerter i bevægeapparatet, og det er en af de hyppigste årsager til kontakt til almen praksis. Retningslinjen omfatter kun voksne patienter og afgrænser gruppen med følgende kriterier: - Vedvarende smerter i bevægeapparatet (mindst 3 måneders varighed) - Nedsat funktionsevne som følge af smerterne i en grad så arbejdet, hverdagsopgaver og/eller fritidsaktivitet er påvirket - Smerterne er generaliserede og ikke lokaliserede (de stammer ikke kun fra et bestemt punkt eller enkelte punkter/områder) - Smerterne kan ikke fuldt forklares som følge af en anden veldefineret sygdom, vævsbaseret eller psykiatrisk. Generaliserede smerter i bevægeapparatet kan godt sameksistere med andre sygdomme, både vævsbaserede og psykiatriske. - Tilstanden går fra lette gener op til svære og invaliderende tilstande. I retningslinjen står der: Generaliserede smerter i bevægeapparatet adskiller sig både fra de kroniske lokaliserede smertetilstande ved smertens udbredelse, i den kliniske præsentationsform og konsekvenserne for det enkelte individ. Patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet rapporterer højere smerteniveau, har færre smertefri perioder, og ofte er smerterne ledsaget af søvnforstyrrelser, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Generaliserede smerter forårsager en generel nedsættelse af funktionsevnen, der som oftest påvirker den helbredsbetingede livskvalitet og daglige livsførelse. Ifølge retningslinjen er følgende diagnoser at regne for generaliserede smerter: - Fibromyalgi, DM797 - Andre kroniske smerter, DR522 - Kroniske smerter UNS, DR522A - Simple langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter, DR522D - Komplekse langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter, DR522E - Somatoform smertetilstand, DF455 - Udifferentieret somatoform tilstand, DF451 - Somatoform tilstand, DF450 - Smerter, A01 - Somatoform forstyrrelse, P75 - Bodily Distress Syndrome, muskuloskeletal type Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at det ved udsendelse af retningslinjen er vigtigt, at man tydeligt gør opmærksom på, at den er afgrænset til voksne, idet børn også kan have fibromyalgi/generaliserede smerter. 4

5 Hvad er årsagen til generaliserede smerter i bevægeapparatet Ifølge retningslinjen kan generaliserede smerter i bevægeapparatet alene forklares med hypoteser om ændringer i centralnervesystemet. Smerterne, som patienterne beskriver, er ikke psykiske og bør accepteres fuldt ud, selvom der endnu ikke er evidens for en bagvedliggende patogenese eller ætiologi. Det fremgår også at der er enighed om,at årsagen er multifaktoriel, hvor både biologiske og psykosociale faktorer kan indgå. Funktionelle lidelser og organiseringen af generaliserede smerter i bevægeapparatet Selv om der overordnet set er en meget god retningslinje, der lægger stor vægt på at generaliserede smerter i bevægeapparatet ikke er en psykisk lidelse, men årsagen nok bør findes i centralnervesystemet, bruger den i forhold til udredning og behandling Funktionelle Lidersers stepped care model. Udredning og behandling i forhold til Funktionelle Lidelsers stepped care model er beskrevet i følgende afsnit: - i afsnittet om Organisering af behandlingen (under 1. Indledning) - i afsnittet 2.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser (under 2. Udredning og diagnostik) - i afsnittet Organisering af behandling og udredning (under Bilag 1: Baggrund) Dansk Fibromyalgi-Forening finder, at det er modstridende, at bruge en model der er udviklet til psykiske lidelser, og som bygger på et samarbejde mellem den praktiserende læge og en psykiater, til at organisere udredningen og behandling af en sygdom, hvor det flere steder fremgår, at årsagen til lidelsen ikke er psykisk men i stedet skal findes i centralnervesystemet. Herunder tager vi kraftigt afstand fra, at patienterne, skal følge Stepped Care modellen og dermed skal behandles efter TERM-modellen ved moderate smerter. Der er blandt andet for stor risiko for at andre lidelser overses, når den praktiserende læge tager udgangspunkt i TERM-modellen. Vi henviser i den forbindelse til tidligere høringssvar om DSAMs retningslinjer for Funktionelle Lidelser fra henholdsvis Danske Patienter og Dansk Reumatologisk Selskab. Vi syntes også, det er uheldigt, at det fremgår af modellen, at patienterne skal behandles med kognitiv adfærdsterapi ved svære smerter i stedet for, at dette er et tilbud, på linje med flere andre, som det ellers fremgår af retningslinjen i afsnittet om kognitiv terapi. 5

6 Retningslinjens konkrete anbefalinger: Udredning og diagnostik Det er ikke god praksis at undlade at stille diagnosen generaliserede smerter i bevægeapparatet når relevante differentialdiagnoser er udelukket. Diagnosen kan stilles ud fra anamnese, symptombillede, varighed og objektiv undersøgelse. Det er god praksis at udrede patientens funktionsevne ud fra en multifaktoriel eller bio-psyko-social sygdomsmodel. Der foreligger ikke direkte evidens, hvorfor anbefalingen er baseret på konsensus Arbejdsgruppen finder det relevant, at diagnosen stilles hurtigst muligt, således at patienten kan blive tilbudt relevant intervention. Det kan være skadeligt for patienten at være diagnostisk uafklaret i lang tid, idet det kan øge sandsynligheden for en uhensigtsmæssig smertehåndtering og kronificering med progredierende funktionsevnetab, herunder marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgruppens forventning, at et flertal af patienter gerne vil have stillet en diagnose, som forklarer deres symptomer. Det vurderes også at være af betydning for patienten at diagnosens eksistens og symptomer tydeligt anerkendes. Diagnosen generaliserede smerter i bevægeapparatet bør stilles uden unødig tøven, når relevante differentialdiagnoser er udelukket. Det står der yderligere i retningslinjen: Som regel kan den praktiserende læge stille diagnosen, når han eller hun har udelukket, at smerterne ikke helt eller delvist skyldes andre diagnoser. Diagnosen kan stilles ud fra, at patienten fortæller sin sygdomshistorie (anamnese), man vurderer symptomerne, hvor lang tid symptomerne har varet, og ved fysisk at undersøge patienten, for at udelukke andre diagnoser og for at lave en undersøgelse af trykømhed og evt. en decideret tender point test og så tager man blodprøver. De blodprøver retningslinjen anbefaler er: Hæmoglobin, leukocytter og differentialtælling, thrombocytter, CRP, SR, kreatinin, albumin/kreatinin-ratio, albumin, elektrolytter, ALAT, serum kalcium, kreatininkinase (CK), TSH og D-vitamin Kun ved en konkret mistanke skal man foretage yderligere undersøgelser som fx at få taget røntgenbilleder eller scanninger. Og kun hvis man derefter stadig er i tvivl, om der kan være andre årsager, skal patienten henvises til en speciallæge. Det er vigtigt at huske på, at generaliserede smerter i bevægeapparatet ikke udelukker andre sygdomme. 6

7 Når det er afklaret, at der er tale om generaliserede smerter i bevægeapparatet og ikke (udelukkende) andre sygdomme, skal lægen forklare det til patienten inklusiv være tydelig i sin forklaring af, hvilke andre diagnoser, der er blevet udelukket og hvorfor. Lægen skal være tydelig i sin kommunikation med hensyn til, at det er reelle symptomer, og fortælle hvad diagnosen ellers indebærer, hvilke behandlingsmuligheder der er, og hvordan prognosen (fremtiden) ser ud. Retningslinjen fremhæver, at smertetilstande er komplekse med stor individuel variation, så de i retningslinjen foreslåede behandlinger vil i mange tilfælde ikke dække den enkelte patients behov. Det er derfor vigtigt med et individuelt helhedssyn, der inddrager både fysiske, psykologiske, emotionelle og sociale aspekter på den daglige livsførelse. Dansk Fibromyalgi-Forening mener at der er både fordele og ulemper ved at udredningen skal ske ved egen læge. Det er en fordel, at der kan stilles en diagnose så hurtigt som muligt uden ventetid på henvisning til specialister (reumatologer). Det er en ulempe, at patienten nok ikke vil få lige så megen viden om diagnosen, og hvordan man skal leve med den, som hvis man bliver diagnosticeret hos en speciallæge. Superviseret fysisk træning Overvej at tilbyde superviseret træning til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvis formålet er at øge funktionsevne. Den samlede kvalitet af evidensen er lav. Superviseret såvel som usuperviseret træning anses som gavnligt for patientgruppen. Der ses en forbedret funktionsevne når træningen er superviseret. Der kan være bivirkninger ved udholdenhedstræning i form af forværring af f.eks. smerter Det er arbejdsgruppens vurdering at denne anbefaling er præferencefølsom, idet det forventes at en del patienter vil have erfaring med selv at træne og ønsker at fortsætte med dette. Det forventes at patienter som er nervøse for hvad træning kan gøre ved dem, eller som er uvant med fysisk træning i højere grad vil tage imod tilbuddet. Den nydiagnosticerede patient har måske ikke overskud til at tage imod et tilbud om et superviseret træningsforløb umiddelbart efter at diagnosen er givet, hvorfor det bør overvejes hvornår tilbuddet foreslås. Det står der yderligere i retningslinjen: Alle mennesker, også patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, bør være fysisk aktive for at forbygge livsstilssygdomme og øge funktionsevnen i hverdagen. Den første samtale bør derfor fokusere på at undgå inaktivitet og først dernæst, hvilken form for træning, der kunne være interessant. 7

8 Med superviseret træning menes træning under vejledning og supervison af en fagperson med relevant viden om smerter. Enten et individuelt forløb med fx en kombination af hjemmeøvelser og supplerende samtale hos fx en fysioterapeut. Det kan også være i form af et holdforløb. Træningen kan doseres i kortere forløb af fx 6-12 uger. Den særlige anbefaling ved generaliserede smerter i bevægeapparatet er, at særligt patienter, der ikke tidligere har trænet, kan få gavn af superviseret træning. Blandt andet er det vigtigt, at når der opstår flere smerter og gener før, under eller efter træning, at forklare, at smerterne forekommer naturligt ved træningen, men at træningen i sig selv ikke må forværre de sædvanlige smerter og øvrige gener. For at undgå en forværring bør træningen gradvis trappes op og doseres til den enkelte patient. Hvilket lettere gøres, når der er tale om superviseret træning. Patienter, der er vant til at træne selvstændigt, og som er motiverede for at fortsætte med det, vil sandsynligvis ikke have gavn af et superviseret træningsforløb. Det er vigtigt, at patienten er interesseret i den type træning, der tilbydes af hensyn til motivation og fastholdelse. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at træning er et af de vigtigste redskaber, fibromyalgiramte kan bruge for at mindske symptomerne og øge funktionsniveauet. Foreningen havde derfor gerne set, at der var mere fokus på træning og forskellige former for træning i retningslinjen inklusiv fokus på rehabiliteringsplaner. Kognitiv adfærdsterapi Tilbyd patienten med generaliserede smerter i bevægeapparatet kognitiv adfærdsterapi i form af Cognitive Behavioural Therapy (CBT) eller Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Den samlede kvalitet af evidensen er lav, hvilket primært skyldes nedgradering grundet problemer med randomisering og blinding Kognitiv adfærdsterapi viser klinisk relevante effekter på funktionsevne, livskvalitet, smerte, angst og depression og katastrofetanker. Det er ikke muligt at fremhæve enten CBT eller ACT frem for den anden. Der er ikke rapporteret skadesvirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering at interventionen er præferancefølsom. En del patienter vil, når informeret om de gavnlige effekter af interventionen og baggrunden for at give den, tage imod et tilbud om kognitiv adfærdsterapi. Andre patienter vil sandsynligvis opponere mod psykologisk terapi til smerter, og opleve interventionen som stigmatiserende. Kognitiv adfærdsterapi kan udføres af forskellige sundhedsprofessionelle, hvis disse er tilstrækkeligt uddannet indenfor de relevante terapeutiske retninger og i varetagelse af patienter med generaliserede smerter. 8

9 Der kan være behov for at udvide adgangen til tilbud om psykologisk terapi med dette fokus. Det står der yderligere i retningslinjen: Kognitiv adfærdsterapi arbejder men en række psykologiske interventioner, der er udviklet med det formål at ændre de psykologiske processer, der eventuelt understøtter eller bidrager til smertetilstanden, bekymring og den nedsatte funktionsevne. To af de redskaber, som kognitiv adfærdsterapi anvender, er CBT og ACT. CBT arbejder med at reducere smerte, bekymring samt at øge social og fysisk funktion. CBT er baseret på antagelsen om, at kronisk smerte og andre symptomerrelateret til sygdommen, er påvirkelig af følelser, kognition (intellektuel tankevirksomhed, ræsonnering og hukommelse) og adfærd. Det antages, at smerte har en stor betydning for adfærd - og fokus i intervention er at identificere smertelindrende adfærd. ACT er en videreudvikling af CBT, hvor accept og mindfullness anvendes som terapeutiske strategier. Formålet er at øge den psykologiske fleksibilitet, og at det kan være med til at øge funktionsevnen. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at anbefalingen af kognitiv terapi er for kraftig i forhold til, hvor mange, der reelt vil have glæde af behandlingsformen. Kognitiv adfærdsterapi er gavnlig for en gruppe af patienterne, mens andre i højere grad vil have fordel af en god patientuddannelse (psykoedukation). Ligeledes vil en gruppe have større fordel af tværfaglig smertebehandling (multidisciplinær intervention), som giver patienterne de redskaber, der skal til for at håndtere sygdommen. Interventioner, der retter sig mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Det er god praksis at tilbyde interventioner, hvori der anvendes strategier, der fremmer aktivitet og deltagelse i hverdagslivet til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Der foreligger ikke direkte evidens, hvorfor anbefalingen er baseret på konsensus Funktionsevne, livskvalitet og smerte kan eventuelt bedres ved hjælp af intervention der anvender aktivitet som middel til at fremme aktivitet og deltagelse i hverdagslivet hos patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Arbejdsgruppen er ikke bekendt med at disse typer af intervention skulle være forbundet med skadesvirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering at denne type af interventioner vil være præferancefølsom. Det vurderes overvejende at patienter vil ønske denne type intervention, dog vil patienter med mange ressourcer måske ikke finde det relevant og patienter med få ressourcer vil måske finde interventionen for krævende. 9

10 Det står der yderligere i retningslinjen: Funktionsevnen bør afdækkes, og det bør afklares i hvilket omfang patienten oplever og udviser begrænsninger relateret til aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Udgangspunktet bør være en kombination af patientens egne oplysninger og observation, og det kan være relevant at drøfte arbejdssituation og familieliv, inklusiv ressourcer og udfordringer for aktivitet og deltagelse. Interventioner kan gives i forskelligt regi, f.eks. i kommunal ergoterapi eller i ambulant hospitalsregi og gerne tæt på patientens hjem. Det tyder på, at patienter, der opfylder kriterierne for fibromyalgi, udviser betydeligt større funktionsnedsættelse end de øvrige patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at dette punkt burde være beskrevet langt mere konkret, ligesom der burde gives konkrete redskaber til, hvordan lægen kan hjælpe patienten med at genoprette et så højt funktionsniveau som muligt og dermed sikre det højest mulige aktivitetsniveau for patienterne. Psykoedukation (patientuddannelse) Tilbyd patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet psykoedukation Kun få studier afrapporterer effektmål ved længere tids opfølgning end afslutningen af interventionen. Den samlede kvalitet af evidensen er moderat. Der ses positiv effekt på funktionsevne, smerter og katastrofetanker og der er ikke beskrevet skadevirkninger ved interventionen. Det er arbejdsgruppens vurdering at interventionen vil være præferancefølsom, hvilket afspejles i omfanget af dropout. Der kan være tale om patienter, som oplever sig tilstrækkeligt informerede og derfor takker nej, men også patienter med manglende overskud og lignende, som kan tænkes at fravælge interventionen. Psykoedukation kan tilbydes som kortere og mere intensive forløb, og eventuelt med brug af ny teknologi, hvorfor interventionen kan fremstå mere overkommelige og mindre indgribende i hverdagen. Det står der yderligere i retningslinjen: Der er et grundlæggende behov for, at patienterne er velinformerede omkring deres sygdom og handlemuligheder. Psykoedukation har til formål at give patienten relevant, opdateret viden om egen 10

11 tilstand, herunder om smertefysiologi, behandlingsmuligheder, psykosociale faktorers betydning og smertehåndtering. Psykoedukation bør tilbydes i forbindelse med, at diagnosen stilles, men hvis patienten i situationen ikke ønsker at modtage tilbuddet, bør det være muligt at tage imod tilbuddet på et senere tidspunkt. Psykoedukation, også kaldet patientuddannelse, kan være mange ting. I retningslinjen er det defineret som en intervention, der principielt kan gives individuelt på en behandlingssession a minutter eller i form af holdundervisning over 2-4 gange. Et kortvarigt undervisningsforløb, der skal give patienten forståelse for og tillid til en forklaringsmodel, der stemmer overens med den, der findes i sundhedsvæsenet. Psykoedukation har også til formål at styrke relationen mellem patientens evne til at tage kontrol og ansvar for eget liv og sin situation, f.eks. i relation til arbejde og familie (empowerment). Psykoedukation kan placeres midt mellem information og psykoterapi og inkluderer en fagperson og evt. andre patienter. Retningslinjen regner ikke peer-to-peer undervisning uden fagperson som psykoedukation. Ny teknologi, som f.eks. telemedicin, kan eventuelt inddrages for at minimere transport og indgriben i dagligdagen. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at alle nydiagnosticerede bør tilbydes patientuddannelse (psykoedukation), hvor man kombinerer en fagperson og peer-to-peer (er sammen med andre med andre diagnose) også gerne med et pårørende modul. Der bør afsættes midler til at denne opgave kan udliciteres til relevante patientforeninger som f.eks. Dansk Fibromyalgi-Forening, der har mange års erfaring med netop denne type patientstøtte. Der bør også være mulighed for senere tilbud, når patienten får brug for opfølgning, og mulighed for netværksdannelse. Arbejdspladsinterventioner Det er god praksis at afklare patientens funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet og at afdække patientens arbejdsforhold, herunder hvordan patienten oplever at arbejdet påvirker sygdommen, livsførelse og helbredstilstand. Formålet med dette er at gøre patienten opmærksom på muligheden for arbejdspladsinterventioner ved behov. Der foreligger ingen evidens på området, hvorfor anbefalingen bygger på arbejdsgruppens konsensus Arbejdspladsinterventioner kan medvirke til at patienten bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der synes ikke at være skadevirkninger forbundet med interventionen. Social afklaring kan medvirke til, at patienten har større udbytte af andre indsatser herunder rehabilitering Det er arbejdsgruppens vurdering, at de fleste patienter vil ønske at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet om muligt, og vil ønske relevant hjælp hertil. 11

12 Det står der yderligere i retningslinjen: En nedsat arbejdsevne udgør et betydeligt problem for mange patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. En uafklaret arbejdssituation kan have en negativ indflydelse på patientens samlede helbredsindsats. Arbejdspladsinterventioner som f.eks. ændrede mødetider, pauser, reduceret arbejdstid, hjælpemidler og særlig indretning af arbejdspladsen kan bedre patienternes mulighed for at opretholde arbejdsevnen og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at der er brug for flere konkrete redskaber til, hvordan man kan støtte patienten i at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, ligesom der bør ses på mulighederne for at uddanne sig inklusiv mulighederne for en eventuel omskoling via revalideringsreglerne. Foreningen ser særligt problemer i kommunerne, hvor patienten ofte tvinges igennem et stort antal arbejdsprøvninger og meget langvarig udredning, der alle viser den samme nedsatte arbejdsevne. Disse talrige arbejdsprøvninger belaster i stedet patientens arbejdsevne yderligere i stedet for positivt at bygge på de ressourcer, der er til stede hos de ramte. Multidisciplinær intervention Overvej at tilbyde multidisciplinær intervention, bestående af mindst to behandlingsmodaliteter leveret af mindst to faggrupper til udvalgte patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Kun få studier afrapporterer effektmål ved længere opfølgning end afslutningen af interventionen. Den samlede kvalitet af evidensen er lav, primært på grund af risiko for bias og heterogenitet. Der ses en mindre, men positiv effekt på funktionsevne og træthed. Det er ikke rapporteret om skadevirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering at interventionen er præferancefølsom. En del patienter vil formentlig ønske interventionen, mens andre vil vurdere at deltagelse vil kræve ressourcer, f.eks. i forhold til at transportere sig og deltage aktivt, som patienterne ikke vurderer de har. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de hårdest ramte patienter vil have behov for en koordineret og multidisciplinær indsats for at kunne profitere af behandling. Et studie adskiller sig fra de øvrige ved at beskrive en koordineret indsats mellem faggrupperne, og denne fælles planlægning i teamet kan være af afgørende betydning for behandlingseffekten. 12

13 Det står der yderligere i retningslinjen: Der er en gruppe af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet der har mere komplekse smertetilstande, der har brug for andet og mere end enkeltinterventioner, fx funktionstruede og/eller har komplicerende psykosociale problemstillinger. Interventionen skal udgøre patientens aktuelle behov. Fibromyalgiramte er den gruppe af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, der udviser de sværeste symptomer. Multidisciplinære interventioner tilbydes til patienter med kroniske non-maligne smerter på de etablerede tværfaglige smerteklinikker, og der synes at være evidens for effekt af denne type intervention til nonmaligne smertepatienter med komplekse smertetilstande. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at anbefalingen er blevet for svag i forhold til multidisciplinære interventioner. Det er foreningens erfaring, at eksempelvis forløb på tværfaglige smertecentre er en af de interventioner, som flest medlemmer har gavn af, både på grund af de tværfaglige smertecentres store ekspertise med at tilpasse medicinen, og på grund af de mange andre redskaber, man herfra kan bringe i spil i forhold til den enkelte patient. Opioider Anvend kun tramadol til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvis andre alternativer ikke har haft tilstrækkelig effekt. Hvis Tramadol anvendes, bør det kun gives kortvarigt Det er god praksis ikke at tilbyde patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet behandling med stærke opioider Kvaliteten af evidensen er samlet lav, men på effektmål vedr. smerte er den moderat Der ses effekt af tramadolbehandlingen på smerte og funktionsniveau, men også en meget høj forekomst af bivirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering, at behandling med svage opioider er præferancefølsomt, og at en del patienter ikke vil ønske denne behandling på baggrund af den ugunstige balance mellem effekt og bivirkninger. Der bør altid ligge en plan for langsom optitrering og for langsom seponering hvis brugen af tramadol er indiceret Det står der yderligere i retningslinjen: Non-farmakologisk behandling i form at kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og træning er ikke altid tilstrækkelig effektiv. Derfor kan der blive behov for farmakologisk behandling. 13

14 Klinisk erfaring har vist, at patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet ofte er meget følsomme overfor farmakologisk behandling, hvorfor behandlingen bør indledes med lave doseringer og langsom optrapning. Farmakologisk behandling med antidepressiva og antikonvulsiva er heller ikke altid tilstrækkelig effektiv til behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet, og ofte ledsages behandlingen af generende bivirkninger. Så kan opioider eventuelt anvendes. Hvis behandling med opioid iværksættes, bør det foregå under nøje kontrol, hensyntagen til bivirkninger samt med plan for aftrapning. For at undgå afhængighed skal lægen, inden behandling med afhængighedsskabende lægemidler, sammen med patienten lægge en behandlingsplan, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilken effekt og hvilke bivirkninger, der kan forventes af behandlingen, og hvornår behandlingseffekt skal revurderes. Anvendelse af stærke opioider til patientgruppen frarådes, og ved svage opioider er skadevirkninger større end effekten. Dansk Fibromyalgi-Forening er enig i, at det er god praksis ikke at tilbyde stærke opioider, og at tramadol også kun bør anvendes kortvarigt, og kun når andre ting er forsøgt. Tramadol er bedst ved enkeltstående stærke smerter og kan i mange tilfælde risikere at gøre mere skade end gavn. Antidepressiva Overvej at tilbyde Tricykliske Antidepressiva (TCA) til smertelindring hos patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Overvej at tilbyde duloxetin til smertelindring til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, efter behandlingssvigt med TCA Tilbyd kun efter nøje overvejelser SSRI til smertelindring til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, da den smertestillende effekt er begrænset Kvaliteten af evidensen der belyser effekten af TCA og duloxetin er moderat, mens den for SSRI er lav Effekten af TCA er reduceret smerte og træthed, men der rapporteres om bivirkninger i form af døsighed og mundtørhed. Duloxetin viser effekt på smerte ved dosering på mg pr døgn, men der er bivirkninger i form af kvalme, mundtørhed, svimmelhed og træthed. Ved SSRI ses lav til moderat effekt på smerte, men der rapporteres om bivirkninger i form af kvalme, seksuel dysfunktion, hovedpine og søvnproblemer. Det forventes at behandling med antidepressiva er præferancefølsomt, efter som nogle patienter sandsynligvis vil opponere mod bivirkningerne og mod at skulle have antidepressiv medicin. Det bør derfor forklares for patienten, at behandlingen er målrettet deres smerte og ikke depression og at TCA derfor i denne sammenhæng gives i lavere doser end ved depression. 14

15 TCA vil pga. pris sammenholdt med balancen mellem effekt og skadesvirkninger være førstevalg. Duloxetin kan overvejes ved behandlingssvigt af TCA og evt. antikonvulsiva. Eftersom svimmehed ses som en bivirkning til duloxetin, anbefales det ikke til faldtruede patienter. Det står der yderligere i retningslinjen: Non-farmakologisk behandling i form at kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og træning er ikke altid tilstrækkelig effektiv. Derfor kan der blive behov for farmakologisk behandling. Klinisk erfaring har vist, at patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet ofte er meget følsomme overfor farmakologisk behandling, hvorfor behandlingen bør indledes med lave doseringer og langsom optrapning. Der er evidens for, at nogle antidepresiva har effekt ved neuropatiske smertetilstande smertetilstande, som er forårsaget af skade på det smerteførende nervesystem. Dette kan f.eks. være forårsaget af fysiske traumer eller sygdom. Fibromyalgi og generaliserede smerter i bevægeapparatet betragtes som en tilstand forårsaget af sensitivering af det centrale smerteførende nervesystem. Når antidepressiva anvendes som farmakologisk behandling til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, er det for at reducere symptomer og ikke for at behandle depression. Effekten syntes dog at variere mellem de forskellige præparater. Patienten gøres opmærksomhed på, at behandlingen med antidepressiva har til formål at reducere smerte og ikke at behandle depression. På baggrund af pris og bivirkningsprofil anbefales det først at prøve effekten af TCA og dernæst Duloxetin. Dansk Fibromyalgi-Forening er enig i overvejelserne om antidepressiva og mener, at lægen grundigt bør gennemgå de mest vanlige bivirkninger med patienten, fx risikoen for vægtøgning, inden behandling påbegyndes. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at retningslinjen mangler at forholde sig til kombinationen af flere farmakologiske præparater, som er meget udbredt blandt fibromyalgiramte. Antikonvulsiva Overvej at tilbyde gabapentin eller pregabalin til smertelindring hos patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Kvaliteten af evidensen er moderat til høj Der ses ikke en generel klinisk relevant effekt op smerter, men for begge præparater ses andele af patienter, som opnår en 50% reduktion af smerter. Funktionsevnen synes bedret af gabapentin, men ikke af pregabalin. Der ses 15

16 en høj forekomst af svimmelhed og dropout, på grund af bivirkninger, er højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen for begge præparater. Det er arbejdsgruppens vurdering, at et flertal af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet vil tage imod et tilbud om at prøve behandling med antikonvulsiva med analgetisk effek, med henblik på at afprøve om behandlingen har smertereducerende effekt med acceptable bivikninger På grund af den høje forekomst af svimmelhed bør patienter med faldrisiko i øvrigt ikke tilbydes behandling med antilkonvulsiva med analgetisk effekt. Idet der er væsentlig forskel i pris, og eftersom der synes at være effekt på funktion og en andel af patienterne har relevant smertelindrende effekt af gabapentin, bør dette præparat afprøves for effekt før pregabalin. Det står der yderligere i retningslinjen: Non-farmakologisk behandling i form at kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og træning er ikke altid tilstrækkelig effektiv. Derfor kan der blive behov for farmakologisk behandling. Klinisk erfaring har vist, at patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet ofte er meget følsomme overfor farmakologisk behandling, hvorfor behandlingen bør indledes med lave doseringer og langsom optrapning. Behandling med antikonvulsiva med analgetisk effekt har ikke effekt på alle patienter, og mange er meget generet af bivirkninger. Den farmakologiske behandling og eventuel udtrapning bør vurderes jævnligt, set i forhold til en balance mellem effekt og bivirkninger. Der er evidens for at antikonvulsiva har effekt ved neuropatiske smertetilstande, som er forårsaget af skade på det smerteførende nervesystem forårsaget af traumer eller sygdom. Generaliserede smerter i bevægeapparatet betragtes som en tilstand forårsaget af sensitivering af det centrale smerteførende nervesystem. Dansk Fibromyalgi-Forening er enig i overvejelserne om antikonvulsiva og mener, at lægen grundigt bør gennemgå de hyppigst forekomne bivirkninger med patienten, fx risikoen for vægtøgning, inden behandling påbegyndes. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at retningslinjen mangler at forholde sig til kombinationen af flere farmakologiske præparater, som er meget udbredt blandt fibromyalgiramte. 16

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet National klinisk retningslinje for udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet 2015 National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering

Læs mere

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet:

Høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet: Høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet: 1. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2. SmerteDanmark 3. Pfizer Danmark 4. Jesper

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere