DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG"

Transkript

1 DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET... 1 Generelt om retningslinjen:... 2 Hvad er en National Klinisk Retningslinje?... 2 Hvorfor er retningslinjen for generaliserede smerter i bevægeapparatet og ikke for fibromyalgi?... 3 Hvem er omfattet af betegnelsen generaliserede smerter i bevægeapparatet?... 4 Hvad er årsagen til generaliserede smerter i bevægeapparatet... 5 Funktionelle lidelser og organiseringen af generaliserede smerter i bevægeapparatet... 5 Retningslinjens konkrete anbefalinger:... 6 Udredning og diagnostik... 6 Superviseret fysisk træning... 7 Kognitiv adfærdsterapi... 8 Interventioner, der retter sig mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet... 9 Psykoedukation (patientuddannelse) Arbejdspladsinterventioner Multidisciplinær intervention Opioider Antidepressiva Antikonvulsiva

2 Generelt om retningslinjen: Hvad er en National Klinisk Retningslinje? Sundhedsstyrelsen har besluttet, at en af metoderne til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet uanset, hvor i landet man bor er at udarbejde Nationale Kliniske Retningslinjer. Så der er afsat 80 millioner kroner til at udarbejde 50 af disse, de første er allerede færdige og de sidste forventes at være færdige i Målet er en systematisk tilgang til behandling og kodeordet er videnskabelig evidens. Sundhedsstyrelsen nedsætter arbejdsgrupper med de fremmeste eksperter, der mødes og laver retningslinjerne. Bagsiden er medaljen, er at al den viden der skal bruges skal vurderes med en systematik kaldet GRADE der vægter formalia omkring videnskabelige undersøgelser højere end viden og erfaring og at de eksperter der skal blive enige spænder meget bredt og kan have en meget forskellig tilgang til arbejdet. Fx sidder der i arbejdsgruppen for generaliserede smerter i bevægeapparatet en af de fremmeste eksperter i fibromyalgi Kirstine Amris, der er faglig sekretær i Dansk Reumatologisk Selskab og som har været dybt involveret i forskningen på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital og i arbejdsgruppen sidder også Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og repræsentanter fra Dansk Selskab for Almen Medicin, der har lavet retningslinjer til de praktiserende læger om Funktionelle Lidelser. En anden ulempe er at der er et meget stramt program for udviklingen af retningslinjerne, så der kan fx kun udvælges ca. 10 fokuserede spørgsmål, man kan prøve at finde svar på i litteratursøgningen. Fx er der i denne retningslinje spurgt til Bør voksne med generaliserede smerter i bevægeapparatet tilbydes behandling med opioder og så skal der indsnævres yderligere og her er man kun interesseret i at se om der har været en effekt i forhold til funktionsevne, livskvalitet og smerte og om der evt. har være negative konsekvenser som fx træthed eller at folk har opgivet at tage produktet. Så fx får vi ikke informationer om i hvilke tilfælde det fx giver mening at tage opioider, om det er bedst at tage opioider sammen med anden medicin, hvilke bivirkninger der er særlige problemer med osv. Og der er spørgsmål der slet ikke er stillet, fx om effekten af NSAID medicin som fx Ibuprofen og hvornår symptomerne på generaliserede smerter typisk opstår. Det er derfor meget vigtigt at se retningslinjerne som et sted, hvor man får lidt mere viden om elementer at en given udredning eller behandling af en sygdom, altså viden på bestemte nedslagspunkter, og ikke på nogen måde som en facitliste over samtlige udrednings- og behandlingsmuligheder. Vi kunne i Dansk Fibromyalgi-Forening godt have ønsket os, at det fremstod klart, at retningslinjen reelt kun er et overfladisk overblik med enkelte nedslagspunkter og ikke en samlet facitliste. Hvis der havde været mulighed for det, havde det været godt med flere nedslagspunkter, fx om kombination af forskellige typer medicin og brug af elementer som fysioterapi. Til alle kliniske retningslinjer er der udover en arbejdsgruppe også en referencegruppe. Referencegruppen er bredt sammensat med blandt andet repræsentanter fra relevante patientforeninger og fra kommuner og regioner. Referencegrupper har ikke direkte indflydelse men får mulighed for at deltage i to møder undervejs og stille spørgsmål eller kommentere på arbejdsgruppens overvejelser. Arbejdsgruppen vælger selv om de vil bruge referencegruppens kommentarer til noget eller ej. 2

3 Hvorfor er retningslinjen for generaliserede smerter i bevægeapparatet og ikke for fibromyalgi? Igennem det meste af 2013 kæmpede Dansk Fibromyalgi-Forening for at få en National Klinisk Retningslinje for fibromyalgi. Det blev i stedet til den nuværende retningslinje for generaliserede smerter i bevægeapparatet. Hvorfor præcist det endte som det gjorde, kan vi kun gisne om. Dels har der været et ønske om at få dækket bredere og kunne give et tilbud til patienter, der har mange af de samme udfordringer som fibromyalgiramte, men som har fået andre diagnosebetegnelser eller slet ikke har fået en diagnose. Det er dyrt for både samfundet, og den enkelte sygdomsramte, at der er usikkerhed, og man mangler den rette hjælp. Et andet element er nok, at det stadigt er svært for dele af sundhedsvæsenet at bruge diagnosen fibromyalgi. Undervejs i arbejdet med at finde den videnskabelige evidens, som denne retningslinje bygger på, stod det dog klart for arbejdsgruppen, at udlandet i høj grad arbejder med begrebet fibromyalgi, og at der ikke ligger meget forskning på de andre diagnoser, der inkluderes i denne retningslinje heller ikke om generaliserede smerter i bevægeapparatet på engelsk kaldet cronic widespread pain. Så retningslinjen bygger stort set kun på forskning om fibromyalgi. I referencegruppen har vi fået oplyst, at retningslinjen for ca. 90 % vedkommende bygger på forskning i diagnosen fibromyalgi, men kaldes alligevel en retningslinje for generaliserede smerter i bevægeapparatet. I indledningen for retningslinjen står der følgende som begrundelse for valget af generaliserede smerter i bevægeapparatet i stedet for fibromyalgi: Der er aktuelt ikke konsensus om, hvilken diagnosebetegnelse, der skal anvendes til patienter med generaliserede smerter. Der anvendes derfor forskellige diagnoser afhængigt af speciale, forskningstradition og den enkelte læges præferencer. Det er vigtigt at understrege, at disse diagnosebetegnelser i vid udstrækning dækker over det samme fænomen. Denne varierede diagnosepraksis er uhensigtsmæssig og kan være problematisk for patienter, sundhedsprofessionelle og for optimal udnyttelse af ressourcer. Arbejdsgruppen vurderer dog ikke at det på nuværende tidspunkt er muligt, ud fra litteraturen eller klinisk praksis, at komme med en anbefaling af en bestemt betegnelse eller bestemte diagnosekriterier. Dog er der enighed om, at den overordnede betegnelse generaliserede smerter i bevægeapparatet er dækkende som overordnet betegnelse, men er mindre egnet som egentlig diagnosebetegnelse. Selv om der er international uenighed om, fx hvor stor vægt tenderpoint tests skal have, og selv om det forventes, at der ikke de kommende år arbejdes mere med den præcise afgrænsning, når man giver diagnosen fibromyalgi, mener Dansk Fibromyalgi-Forening, at det er den forkerte beslutning endnu engang at insistere på at gå dansk enegang og at opbygge et system omkring begrebet generaliserede smerter i bevægeapparatet. Dette hænger ikke sammen, når der internationalt arbejdes med diagnosen fibromyalgi, og det er denne diagnose, der forskes i. Det er særligt absurd, når det på side 16 fremgår, at: Termen generaliserede smerter i bevægeapparatet vil gennem hele denne kliniske retningslinke blive brugt synonymt med fibromyalgi Med udgangspunkt i fibromyalgi er Dansk Fibromyalgi-Forening i øvrigt relativ enig i store dele af retningslinjen for generaliserede smerter i bevægeapparatet og mener, at det kan være et godt redskab for fibromyalgiramte. 3

4 Hvem er omfattet af betegnelsen generaliserede smerter i bevægeapparatet? Ifølge retningslinjen er 10 % af befolkningen ramt af generaliserede smerter i bevægeapparatet, og det er en af de hyppigste årsager til kontakt til almen praksis. Retningslinjen omfatter kun voksne patienter og afgrænser gruppen med følgende kriterier: - Vedvarende smerter i bevægeapparatet (mindst 3 måneders varighed) - Nedsat funktionsevne som følge af smerterne i en grad så arbejdet, hverdagsopgaver og/eller fritidsaktivitet er påvirket - Smerterne er generaliserede og ikke lokaliserede (de stammer ikke kun fra et bestemt punkt eller enkelte punkter/områder) - Smerterne kan ikke fuldt forklares som følge af en anden veldefineret sygdom, vævsbaseret eller psykiatrisk. Generaliserede smerter i bevægeapparatet kan godt sameksistere med andre sygdomme, både vævsbaserede og psykiatriske. - Tilstanden går fra lette gener op til svære og invaliderende tilstande. I retningslinjen står der: Generaliserede smerter i bevægeapparatet adskiller sig både fra de kroniske lokaliserede smertetilstande ved smertens udbredelse, i den kliniske præsentationsform og konsekvenserne for det enkelte individ. Patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet rapporterer højere smerteniveau, har færre smertefri perioder, og ofte er smerterne ledsaget af søvnforstyrrelser, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Generaliserede smerter forårsager en generel nedsættelse af funktionsevnen, der som oftest påvirker den helbredsbetingede livskvalitet og daglige livsførelse. Ifølge retningslinjen er følgende diagnoser at regne for generaliserede smerter: - Fibromyalgi, DM797 - Andre kroniske smerter, DR522 - Kroniske smerter UNS, DR522A - Simple langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter, DR522D - Komplekse langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter, DR522E - Somatoform smertetilstand, DF455 - Udifferentieret somatoform tilstand, DF451 - Somatoform tilstand, DF450 - Smerter, A01 - Somatoform forstyrrelse, P75 - Bodily Distress Syndrome, muskuloskeletal type Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at det ved udsendelse af retningslinjen er vigtigt, at man tydeligt gør opmærksom på, at den er afgrænset til voksne, idet børn også kan have fibromyalgi/generaliserede smerter. 4

5 Hvad er årsagen til generaliserede smerter i bevægeapparatet Ifølge retningslinjen kan generaliserede smerter i bevægeapparatet alene forklares med hypoteser om ændringer i centralnervesystemet. Smerterne, som patienterne beskriver, er ikke psykiske og bør accepteres fuldt ud, selvom der endnu ikke er evidens for en bagvedliggende patogenese eller ætiologi. Det fremgår også at der er enighed om,at årsagen er multifaktoriel, hvor både biologiske og psykosociale faktorer kan indgå. Funktionelle lidelser og organiseringen af generaliserede smerter i bevægeapparatet Selv om der overordnet set er en meget god retningslinje, der lægger stor vægt på at generaliserede smerter i bevægeapparatet ikke er en psykisk lidelse, men årsagen nok bør findes i centralnervesystemet, bruger den i forhold til udredning og behandling Funktionelle Lidersers stepped care model. Udredning og behandling i forhold til Funktionelle Lidelsers stepped care model er beskrevet i følgende afsnit: - i afsnittet om Organisering af behandlingen (under 1. Indledning) - i afsnittet 2.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser (under 2. Udredning og diagnostik) - i afsnittet Organisering af behandling og udredning (under Bilag 1: Baggrund) Dansk Fibromyalgi-Forening finder, at det er modstridende, at bruge en model der er udviklet til psykiske lidelser, og som bygger på et samarbejde mellem den praktiserende læge og en psykiater, til at organisere udredningen og behandling af en sygdom, hvor det flere steder fremgår, at årsagen til lidelsen ikke er psykisk men i stedet skal findes i centralnervesystemet. Herunder tager vi kraftigt afstand fra, at patienterne, skal følge Stepped Care modellen og dermed skal behandles efter TERM-modellen ved moderate smerter. Der er blandt andet for stor risiko for at andre lidelser overses, når den praktiserende læge tager udgangspunkt i TERM-modellen. Vi henviser i den forbindelse til tidligere høringssvar om DSAMs retningslinjer for Funktionelle Lidelser fra henholdsvis Danske Patienter og Dansk Reumatologisk Selskab. Vi syntes også, det er uheldigt, at det fremgår af modellen, at patienterne skal behandles med kognitiv adfærdsterapi ved svære smerter i stedet for, at dette er et tilbud, på linje med flere andre, som det ellers fremgår af retningslinjen i afsnittet om kognitiv terapi. 5

6 Retningslinjens konkrete anbefalinger: Udredning og diagnostik Det er ikke god praksis at undlade at stille diagnosen generaliserede smerter i bevægeapparatet når relevante differentialdiagnoser er udelukket. Diagnosen kan stilles ud fra anamnese, symptombillede, varighed og objektiv undersøgelse. Det er god praksis at udrede patientens funktionsevne ud fra en multifaktoriel eller bio-psyko-social sygdomsmodel. Der foreligger ikke direkte evidens, hvorfor anbefalingen er baseret på konsensus Arbejdsgruppen finder det relevant, at diagnosen stilles hurtigst muligt, således at patienten kan blive tilbudt relevant intervention. Det kan være skadeligt for patienten at være diagnostisk uafklaret i lang tid, idet det kan øge sandsynligheden for en uhensigtsmæssig smertehåndtering og kronificering med progredierende funktionsevnetab, herunder marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgruppens forventning, at et flertal af patienter gerne vil have stillet en diagnose, som forklarer deres symptomer. Det vurderes også at være af betydning for patienten at diagnosens eksistens og symptomer tydeligt anerkendes. Diagnosen generaliserede smerter i bevægeapparatet bør stilles uden unødig tøven, når relevante differentialdiagnoser er udelukket. Det står der yderligere i retningslinjen: Som regel kan den praktiserende læge stille diagnosen, når han eller hun har udelukket, at smerterne ikke helt eller delvist skyldes andre diagnoser. Diagnosen kan stilles ud fra, at patienten fortæller sin sygdomshistorie (anamnese), man vurderer symptomerne, hvor lang tid symptomerne har varet, og ved fysisk at undersøge patienten, for at udelukke andre diagnoser og for at lave en undersøgelse af trykømhed og evt. en decideret tender point test og så tager man blodprøver. De blodprøver retningslinjen anbefaler er: Hæmoglobin, leukocytter og differentialtælling, thrombocytter, CRP, SR, kreatinin, albumin/kreatinin-ratio, albumin, elektrolytter, ALAT, serum kalcium, kreatininkinase (CK), TSH og D-vitamin Kun ved en konkret mistanke skal man foretage yderligere undersøgelser som fx at få taget røntgenbilleder eller scanninger. Og kun hvis man derefter stadig er i tvivl, om der kan være andre årsager, skal patienten henvises til en speciallæge. Det er vigtigt at huske på, at generaliserede smerter i bevægeapparatet ikke udelukker andre sygdomme. 6

7 Når det er afklaret, at der er tale om generaliserede smerter i bevægeapparatet og ikke (udelukkende) andre sygdomme, skal lægen forklare det til patienten inklusiv være tydelig i sin forklaring af, hvilke andre diagnoser, der er blevet udelukket og hvorfor. Lægen skal være tydelig i sin kommunikation med hensyn til, at det er reelle symptomer, og fortælle hvad diagnosen ellers indebærer, hvilke behandlingsmuligheder der er, og hvordan prognosen (fremtiden) ser ud. Retningslinjen fremhæver, at smertetilstande er komplekse med stor individuel variation, så de i retningslinjen foreslåede behandlinger vil i mange tilfælde ikke dække den enkelte patients behov. Det er derfor vigtigt med et individuelt helhedssyn, der inddrager både fysiske, psykologiske, emotionelle og sociale aspekter på den daglige livsførelse. Dansk Fibromyalgi-Forening mener at der er både fordele og ulemper ved at udredningen skal ske ved egen læge. Det er en fordel, at der kan stilles en diagnose så hurtigt som muligt uden ventetid på henvisning til specialister (reumatologer). Det er en ulempe, at patienten nok ikke vil få lige så megen viden om diagnosen, og hvordan man skal leve med den, som hvis man bliver diagnosticeret hos en speciallæge. Superviseret fysisk træning Overvej at tilbyde superviseret træning til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvis formålet er at øge funktionsevne. Den samlede kvalitet af evidensen er lav. Superviseret såvel som usuperviseret træning anses som gavnligt for patientgruppen. Der ses en forbedret funktionsevne når træningen er superviseret. Der kan være bivirkninger ved udholdenhedstræning i form af forværring af f.eks. smerter Det er arbejdsgruppens vurdering at denne anbefaling er præferencefølsom, idet det forventes at en del patienter vil have erfaring med selv at træne og ønsker at fortsætte med dette. Det forventes at patienter som er nervøse for hvad træning kan gøre ved dem, eller som er uvant med fysisk træning i højere grad vil tage imod tilbuddet. Den nydiagnosticerede patient har måske ikke overskud til at tage imod et tilbud om et superviseret træningsforløb umiddelbart efter at diagnosen er givet, hvorfor det bør overvejes hvornår tilbuddet foreslås. Det står der yderligere i retningslinjen: Alle mennesker, også patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, bør være fysisk aktive for at forbygge livsstilssygdomme og øge funktionsevnen i hverdagen. Den første samtale bør derfor fokusere på at undgå inaktivitet og først dernæst, hvilken form for træning, der kunne være interessant. 7

8 Med superviseret træning menes træning under vejledning og supervison af en fagperson med relevant viden om smerter. Enten et individuelt forløb med fx en kombination af hjemmeøvelser og supplerende samtale hos fx en fysioterapeut. Det kan også være i form af et holdforløb. Træningen kan doseres i kortere forløb af fx 6-12 uger. Den særlige anbefaling ved generaliserede smerter i bevægeapparatet er, at særligt patienter, der ikke tidligere har trænet, kan få gavn af superviseret træning. Blandt andet er det vigtigt, at når der opstår flere smerter og gener før, under eller efter træning, at forklare, at smerterne forekommer naturligt ved træningen, men at træningen i sig selv ikke må forværre de sædvanlige smerter og øvrige gener. For at undgå en forværring bør træningen gradvis trappes op og doseres til den enkelte patient. Hvilket lettere gøres, når der er tale om superviseret træning. Patienter, der er vant til at træne selvstændigt, og som er motiverede for at fortsætte med det, vil sandsynligvis ikke have gavn af et superviseret træningsforløb. Det er vigtigt, at patienten er interesseret i den type træning, der tilbydes af hensyn til motivation og fastholdelse. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at træning er et af de vigtigste redskaber, fibromyalgiramte kan bruge for at mindske symptomerne og øge funktionsniveauet. Foreningen havde derfor gerne set, at der var mere fokus på træning og forskellige former for træning i retningslinjen inklusiv fokus på rehabiliteringsplaner. Kognitiv adfærdsterapi Tilbyd patienten med generaliserede smerter i bevægeapparatet kognitiv adfærdsterapi i form af Cognitive Behavioural Therapy (CBT) eller Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Den samlede kvalitet af evidensen er lav, hvilket primært skyldes nedgradering grundet problemer med randomisering og blinding Kognitiv adfærdsterapi viser klinisk relevante effekter på funktionsevne, livskvalitet, smerte, angst og depression og katastrofetanker. Det er ikke muligt at fremhæve enten CBT eller ACT frem for den anden. Der er ikke rapporteret skadesvirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering at interventionen er præferancefølsom. En del patienter vil, når informeret om de gavnlige effekter af interventionen og baggrunden for at give den, tage imod et tilbud om kognitiv adfærdsterapi. Andre patienter vil sandsynligvis opponere mod psykologisk terapi til smerter, og opleve interventionen som stigmatiserende. Kognitiv adfærdsterapi kan udføres af forskellige sundhedsprofessionelle, hvis disse er tilstrækkeligt uddannet indenfor de relevante terapeutiske retninger og i varetagelse af patienter med generaliserede smerter. 8

9 Der kan være behov for at udvide adgangen til tilbud om psykologisk terapi med dette fokus. Det står der yderligere i retningslinjen: Kognitiv adfærdsterapi arbejder men en række psykologiske interventioner, der er udviklet med det formål at ændre de psykologiske processer, der eventuelt understøtter eller bidrager til smertetilstanden, bekymring og den nedsatte funktionsevne. To af de redskaber, som kognitiv adfærdsterapi anvender, er CBT og ACT. CBT arbejder med at reducere smerte, bekymring samt at øge social og fysisk funktion. CBT er baseret på antagelsen om, at kronisk smerte og andre symptomerrelateret til sygdommen, er påvirkelig af følelser, kognition (intellektuel tankevirksomhed, ræsonnering og hukommelse) og adfærd. Det antages, at smerte har en stor betydning for adfærd - og fokus i intervention er at identificere smertelindrende adfærd. ACT er en videreudvikling af CBT, hvor accept og mindfullness anvendes som terapeutiske strategier. Formålet er at øge den psykologiske fleksibilitet, og at det kan være med til at øge funktionsevnen. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at anbefalingen af kognitiv terapi er for kraftig i forhold til, hvor mange, der reelt vil have glæde af behandlingsformen. Kognitiv adfærdsterapi er gavnlig for en gruppe af patienterne, mens andre i højere grad vil have fordel af en god patientuddannelse (psykoedukation). Ligeledes vil en gruppe have større fordel af tværfaglig smertebehandling (multidisciplinær intervention), som giver patienterne de redskaber, der skal til for at håndtere sygdommen. Interventioner, der retter sig mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Det er god praksis at tilbyde interventioner, hvori der anvendes strategier, der fremmer aktivitet og deltagelse i hverdagslivet til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Der foreligger ikke direkte evidens, hvorfor anbefalingen er baseret på konsensus Funktionsevne, livskvalitet og smerte kan eventuelt bedres ved hjælp af intervention der anvender aktivitet som middel til at fremme aktivitet og deltagelse i hverdagslivet hos patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Arbejdsgruppen er ikke bekendt med at disse typer af intervention skulle være forbundet med skadesvirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering at denne type af interventioner vil være præferancefølsom. Det vurderes overvejende at patienter vil ønske denne type intervention, dog vil patienter med mange ressourcer måske ikke finde det relevant og patienter med få ressourcer vil måske finde interventionen for krævende. 9

10 Det står der yderligere i retningslinjen: Funktionsevnen bør afdækkes, og det bør afklares i hvilket omfang patienten oplever og udviser begrænsninger relateret til aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Udgangspunktet bør være en kombination af patientens egne oplysninger og observation, og det kan være relevant at drøfte arbejdssituation og familieliv, inklusiv ressourcer og udfordringer for aktivitet og deltagelse. Interventioner kan gives i forskelligt regi, f.eks. i kommunal ergoterapi eller i ambulant hospitalsregi og gerne tæt på patientens hjem. Det tyder på, at patienter, der opfylder kriterierne for fibromyalgi, udviser betydeligt større funktionsnedsættelse end de øvrige patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at dette punkt burde være beskrevet langt mere konkret, ligesom der burde gives konkrete redskaber til, hvordan lægen kan hjælpe patienten med at genoprette et så højt funktionsniveau som muligt og dermed sikre det højest mulige aktivitetsniveau for patienterne. Psykoedukation (patientuddannelse) Tilbyd patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet psykoedukation Kun få studier afrapporterer effektmål ved længere tids opfølgning end afslutningen af interventionen. Den samlede kvalitet af evidensen er moderat. Der ses positiv effekt på funktionsevne, smerter og katastrofetanker og der er ikke beskrevet skadevirkninger ved interventionen. Det er arbejdsgruppens vurdering at interventionen vil være præferancefølsom, hvilket afspejles i omfanget af dropout. Der kan være tale om patienter, som oplever sig tilstrækkeligt informerede og derfor takker nej, men også patienter med manglende overskud og lignende, som kan tænkes at fravælge interventionen. Psykoedukation kan tilbydes som kortere og mere intensive forløb, og eventuelt med brug af ny teknologi, hvorfor interventionen kan fremstå mere overkommelige og mindre indgribende i hverdagen. Det står der yderligere i retningslinjen: Der er et grundlæggende behov for, at patienterne er velinformerede omkring deres sygdom og handlemuligheder. Psykoedukation har til formål at give patienten relevant, opdateret viden om egen 10

11 tilstand, herunder om smertefysiologi, behandlingsmuligheder, psykosociale faktorers betydning og smertehåndtering. Psykoedukation bør tilbydes i forbindelse med, at diagnosen stilles, men hvis patienten i situationen ikke ønsker at modtage tilbuddet, bør det være muligt at tage imod tilbuddet på et senere tidspunkt. Psykoedukation, også kaldet patientuddannelse, kan være mange ting. I retningslinjen er det defineret som en intervention, der principielt kan gives individuelt på en behandlingssession a minutter eller i form af holdundervisning over 2-4 gange. Et kortvarigt undervisningsforløb, der skal give patienten forståelse for og tillid til en forklaringsmodel, der stemmer overens med den, der findes i sundhedsvæsenet. Psykoedukation har også til formål at styrke relationen mellem patientens evne til at tage kontrol og ansvar for eget liv og sin situation, f.eks. i relation til arbejde og familie (empowerment). Psykoedukation kan placeres midt mellem information og psykoterapi og inkluderer en fagperson og evt. andre patienter. Retningslinjen regner ikke peer-to-peer undervisning uden fagperson som psykoedukation. Ny teknologi, som f.eks. telemedicin, kan eventuelt inddrages for at minimere transport og indgriben i dagligdagen. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at alle nydiagnosticerede bør tilbydes patientuddannelse (psykoedukation), hvor man kombinerer en fagperson og peer-to-peer (er sammen med andre med andre diagnose) også gerne med et pårørende modul. Der bør afsættes midler til at denne opgave kan udliciteres til relevante patientforeninger som f.eks. Dansk Fibromyalgi-Forening, der har mange års erfaring med netop denne type patientstøtte. Der bør også være mulighed for senere tilbud, når patienten får brug for opfølgning, og mulighed for netværksdannelse. Arbejdspladsinterventioner Det er god praksis at afklare patientens funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet og at afdække patientens arbejdsforhold, herunder hvordan patienten oplever at arbejdet påvirker sygdommen, livsførelse og helbredstilstand. Formålet med dette er at gøre patienten opmærksom på muligheden for arbejdspladsinterventioner ved behov. Der foreligger ingen evidens på området, hvorfor anbefalingen bygger på arbejdsgruppens konsensus Arbejdspladsinterventioner kan medvirke til at patienten bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der synes ikke at være skadevirkninger forbundet med interventionen. Social afklaring kan medvirke til, at patienten har større udbytte af andre indsatser herunder rehabilitering Det er arbejdsgruppens vurdering, at de fleste patienter vil ønske at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet om muligt, og vil ønske relevant hjælp hertil. 11

12 Det står der yderligere i retningslinjen: En nedsat arbejdsevne udgør et betydeligt problem for mange patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. En uafklaret arbejdssituation kan have en negativ indflydelse på patientens samlede helbredsindsats. Arbejdspladsinterventioner som f.eks. ændrede mødetider, pauser, reduceret arbejdstid, hjælpemidler og særlig indretning af arbejdspladsen kan bedre patienternes mulighed for at opretholde arbejdsevnen og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at der er brug for flere konkrete redskaber til, hvordan man kan støtte patienten i at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, ligesom der bør ses på mulighederne for at uddanne sig inklusiv mulighederne for en eventuel omskoling via revalideringsreglerne. Foreningen ser særligt problemer i kommunerne, hvor patienten ofte tvinges igennem et stort antal arbejdsprøvninger og meget langvarig udredning, der alle viser den samme nedsatte arbejdsevne. Disse talrige arbejdsprøvninger belaster i stedet patientens arbejdsevne yderligere i stedet for positivt at bygge på de ressourcer, der er til stede hos de ramte. Multidisciplinær intervention Overvej at tilbyde multidisciplinær intervention, bestående af mindst to behandlingsmodaliteter leveret af mindst to faggrupper til udvalgte patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Kun få studier afrapporterer effektmål ved længere opfølgning end afslutningen af interventionen. Den samlede kvalitet af evidensen er lav, primært på grund af risiko for bias og heterogenitet. Der ses en mindre, men positiv effekt på funktionsevne og træthed. Det er ikke rapporteret om skadevirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering at interventionen er præferancefølsom. En del patienter vil formentlig ønske interventionen, mens andre vil vurdere at deltagelse vil kræve ressourcer, f.eks. i forhold til at transportere sig og deltage aktivt, som patienterne ikke vurderer de har. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de hårdest ramte patienter vil have behov for en koordineret og multidisciplinær indsats for at kunne profitere af behandling. Et studie adskiller sig fra de øvrige ved at beskrive en koordineret indsats mellem faggrupperne, og denne fælles planlægning i teamet kan være af afgørende betydning for behandlingseffekten. 12

13 Det står der yderligere i retningslinjen: Der er en gruppe af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet der har mere komplekse smertetilstande, der har brug for andet og mere end enkeltinterventioner, fx funktionstruede og/eller har komplicerende psykosociale problemstillinger. Interventionen skal udgøre patientens aktuelle behov. Fibromyalgiramte er den gruppe af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, der udviser de sværeste symptomer. Multidisciplinære interventioner tilbydes til patienter med kroniske non-maligne smerter på de etablerede tværfaglige smerteklinikker, og der synes at være evidens for effekt af denne type intervention til nonmaligne smertepatienter med komplekse smertetilstande. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at anbefalingen er blevet for svag i forhold til multidisciplinære interventioner. Det er foreningens erfaring, at eksempelvis forløb på tværfaglige smertecentre er en af de interventioner, som flest medlemmer har gavn af, både på grund af de tværfaglige smertecentres store ekspertise med at tilpasse medicinen, og på grund af de mange andre redskaber, man herfra kan bringe i spil i forhold til den enkelte patient. Opioider Anvend kun tramadol til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvis andre alternativer ikke har haft tilstrækkelig effekt. Hvis Tramadol anvendes, bør det kun gives kortvarigt Det er god praksis ikke at tilbyde patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet behandling med stærke opioider Kvaliteten af evidensen er samlet lav, men på effektmål vedr. smerte er den moderat Der ses effekt af tramadolbehandlingen på smerte og funktionsniveau, men også en meget høj forekomst af bivirkninger. Det er arbejdsgruppens vurdering, at behandling med svage opioider er præferancefølsomt, og at en del patienter ikke vil ønske denne behandling på baggrund af den ugunstige balance mellem effekt og bivirkninger. Der bør altid ligge en plan for langsom optitrering og for langsom seponering hvis brugen af tramadol er indiceret Det står der yderligere i retningslinjen: Non-farmakologisk behandling i form at kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og træning er ikke altid tilstrækkelig effektiv. Derfor kan der blive behov for farmakologisk behandling. 13

14 Klinisk erfaring har vist, at patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet ofte er meget følsomme overfor farmakologisk behandling, hvorfor behandlingen bør indledes med lave doseringer og langsom optrapning. Farmakologisk behandling med antidepressiva og antikonvulsiva er heller ikke altid tilstrækkelig effektiv til behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet, og ofte ledsages behandlingen af generende bivirkninger. Så kan opioider eventuelt anvendes. Hvis behandling med opioid iværksættes, bør det foregå under nøje kontrol, hensyntagen til bivirkninger samt med plan for aftrapning. For at undgå afhængighed skal lægen, inden behandling med afhængighedsskabende lægemidler, sammen med patienten lægge en behandlingsplan, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilken effekt og hvilke bivirkninger, der kan forventes af behandlingen, og hvornår behandlingseffekt skal revurderes. Anvendelse af stærke opioider til patientgruppen frarådes, og ved svage opioider er skadevirkninger større end effekten. Dansk Fibromyalgi-Forening er enig i, at det er god praksis ikke at tilbyde stærke opioider, og at tramadol også kun bør anvendes kortvarigt, og kun når andre ting er forsøgt. Tramadol er bedst ved enkeltstående stærke smerter og kan i mange tilfælde risikere at gøre mere skade end gavn. Antidepressiva Overvej at tilbyde Tricykliske Antidepressiva (TCA) til smertelindring hos patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Overvej at tilbyde duloxetin til smertelindring til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, efter behandlingssvigt med TCA Tilbyd kun efter nøje overvejelser SSRI til smertelindring til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, da den smertestillende effekt er begrænset Kvaliteten af evidensen der belyser effekten af TCA og duloxetin er moderat, mens den for SSRI er lav Effekten af TCA er reduceret smerte og træthed, men der rapporteres om bivirkninger i form af døsighed og mundtørhed. Duloxetin viser effekt på smerte ved dosering på mg pr døgn, men der er bivirkninger i form af kvalme, mundtørhed, svimmelhed og træthed. Ved SSRI ses lav til moderat effekt på smerte, men der rapporteres om bivirkninger i form af kvalme, seksuel dysfunktion, hovedpine og søvnproblemer. Det forventes at behandling med antidepressiva er præferancefølsomt, efter som nogle patienter sandsynligvis vil opponere mod bivirkningerne og mod at skulle have antidepressiv medicin. Det bør derfor forklares for patienten, at behandlingen er målrettet deres smerte og ikke depression og at TCA derfor i denne sammenhæng gives i lavere doser end ved depression. 14

15 TCA vil pga. pris sammenholdt med balancen mellem effekt og skadesvirkninger være førstevalg. Duloxetin kan overvejes ved behandlingssvigt af TCA og evt. antikonvulsiva. Eftersom svimmehed ses som en bivirkning til duloxetin, anbefales det ikke til faldtruede patienter. Det står der yderligere i retningslinjen: Non-farmakologisk behandling i form at kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og træning er ikke altid tilstrækkelig effektiv. Derfor kan der blive behov for farmakologisk behandling. Klinisk erfaring har vist, at patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet ofte er meget følsomme overfor farmakologisk behandling, hvorfor behandlingen bør indledes med lave doseringer og langsom optrapning. Der er evidens for, at nogle antidepresiva har effekt ved neuropatiske smertetilstande smertetilstande, som er forårsaget af skade på det smerteførende nervesystem. Dette kan f.eks. være forårsaget af fysiske traumer eller sygdom. Fibromyalgi og generaliserede smerter i bevægeapparatet betragtes som en tilstand forårsaget af sensitivering af det centrale smerteførende nervesystem. Når antidepressiva anvendes som farmakologisk behandling til patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, er det for at reducere symptomer og ikke for at behandle depression. Effekten syntes dog at variere mellem de forskellige præparater. Patienten gøres opmærksomhed på, at behandlingen med antidepressiva har til formål at reducere smerte og ikke at behandle depression. På baggrund af pris og bivirkningsprofil anbefales det først at prøve effekten af TCA og dernæst Duloxetin. Dansk Fibromyalgi-Forening er enig i overvejelserne om antidepressiva og mener, at lægen grundigt bør gennemgå de mest vanlige bivirkninger med patienten, fx risikoen for vægtøgning, inden behandling påbegyndes. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at retningslinjen mangler at forholde sig til kombinationen af flere farmakologiske præparater, som er meget udbredt blandt fibromyalgiramte. Antikonvulsiva Overvej at tilbyde gabapentin eller pregabalin til smertelindring hos patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Kvaliteten af evidensen er moderat til høj Der ses ikke en generel klinisk relevant effekt op smerter, men for begge præparater ses andele af patienter, som opnår en 50% reduktion af smerter. Funktionsevnen synes bedret af gabapentin, men ikke af pregabalin. Der ses 15

16 en høj forekomst af svimmelhed og dropout, på grund af bivirkninger, er højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen for begge præparater. Det er arbejdsgruppens vurdering, at et flertal af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet vil tage imod et tilbud om at prøve behandling med antikonvulsiva med analgetisk effek, med henblik på at afprøve om behandlingen har smertereducerende effekt med acceptable bivikninger På grund af den høje forekomst af svimmelhed bør patienter med faldrisiko i øvrigt ikke tilbydes behandling med antilkonvulsiva med analgetisk effekt. Idet der er væsentlig forskel i pris, og eftersom der synes at være effekt på funktion og en andel af patienterne har relevant smertelindrende effekt af gabapentin, bør dette præparat afprøves for effekt før pregabalin. Det står der yderligere i retningslinjen: Non-farmakologisk behandling i form at kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og træning er ikke altid tilstrækkelig effektiv. Derfor kan der blive behov for farmakologisk behandling. Klinisk erfaring har vist, at patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet ofte er meget følsomme overfor farmakologisk behandling, hvorfor behandlingen bør indledes med lave doseringer og langsom optrapning. Behandling med antikonvulsiva med analgetisk effekt har ikke effekt på alle patienter, og mange er meget generet af bivirkninger. Den farmakologiske behandling og eventuel udtrapning bør vurderes jævnligt, set i forhold til en balance mellem effekt og bivirkninger. Der er evidens for at antikonvulsiva har effekt ved neuropatiske smertetilstande, som er forårsaget af skade på det smerteførende nervesystem forårsaget af traumer eller sygdom. Generaliserede smerter i bevægeapparatet betragtes som en tilstand forårsaget af sensitivering af det centrale smerteførende nervesystem. Dansk Fibromyalgi-Forening er enig i overvejelserne om antikonvulsiva og mener, at lægen grundigt bør gennemgå de hyppigst forekomne bivirkninger med patienten, fx risikoen for vægtøgning, inden behandling påbegyndes. Dansk Fibromyalgi-Forening mener, at retningslinjen mangler at forholde sig til kombinationen af flere farmakologiske præparater, som er meget udbredt blandt fibromyalgiramte. 16

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet National klinisk retningslinje for udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet 2015 National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet:

Høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet: Høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet: 1. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2. SmerteDanmark 3. Pfizer Danmark 4. Jesper

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen 25. september 2014 Høring: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har med interesse

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed. National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere