Hud&Helse. Det er godt for dig danske psoriasisramte har også psoriasisgigt. PsoUng med i netværksgruppen Unge Patienter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hud&Helse. Det er godt for dig... 70.000 danske psoriasisramte har også psoriasisgigt. PsoUng med i netværksgruppen Unge Patienter."

Transkript

1 Hud&Helse - Et magasin med fokus på psoriasis og psoriasisgigt danske psoriasisramte har også psoriasisgigt PsoUng med i netværksgruppen Unge Patienter Regeringens sundhedsudspil - en stor del af finansloven Ergoterapeuten: Det er godt for dig... Psoriasis Psoriasisgigt Sundhed Kost Forskning

2

3 Indhold Februar 5 Lederen danske psoriasisramte har også psoriasisgigt 13 Der blev lyttet til patienterne 15 PsoUng med i netværksgruppen Unge Patienter 16 Regeringens sundhedsudspil - en stor del af finansloven 18 Type 2-diabetes hos patienter med psoriasis 21 Psoriasisguide 26 Ergoterapeuten: Det er godt for dig 27 Bubber: Ambassadør for de unge i Psoriasisforeningen 29 Dansk kronikerbehandling skal være internationalt forbillede 30 PsoUng til kamp mod psoriasismobning i folkeskolen 31 PsoUng gensynsweekend i Lalandia 32 Forsøgsdeltagere søges til videnskabeligt projekt på Gentofte Hospital 33 Børn og Unge - se her! 34 Deltag i årets sommerkursus 36 KredsNyt 42 KortNyt 38 Børn og unge - se her! PsoUng med i netværksgruppen Unge Patienter 15 Dansk kronikerbehandling skal være internationalt forbillede danske psoriasisramte har også psoriasisgigt 6 Bubber: Ambassadør for de unge i Psoriasisforeningen 27 Psoriasisforeningen - er til for at hjælpe, rådgive og støtte alle med psoriasis, psoriasisgigt og pårørende, samt udbrede kendskabet til sygdomsområdet. Nummer: 1/42. årgang 2015 Medlem af DH - Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, NORD-PSO - Nordisk samarbejde, EURO-PSO - Europæisk samarbejde, IFPA - samarbejdsorganisation på verdensplan. Kontakt: Landskontoret, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Telefon , Telefontid mandag-fredag kl Bank reg. nr Kontonr (Landsforeningen). Bank reg. nr Kontonr (Forskningsfonden) Formandskab: Formand: Jens Sloth Nielsen, Næstformand: Gitte Stærk, Senior konsulent: Karl Vilhelm Nielsen Redaktion: Birgitte Snedker-Sørensen (ans.red.), Julie Emilie Petersen og Karl Vilhelm Nielsen. Stof til Hud & Helse : Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Næste udgivelse: Hud & Helse 2/2015 udkommer den 1. april - deadline den 15. februar. Annonceekspedition: FL Reklame, Agerbakken 21, 8362 Hørning. Telefon: Telefax: Telefontid dagligt: kl Tryk af Hud & Helse: Silkeborg Bogtryk. Oplag: stk. ISBN Forside: Venligst udlånt af Claus Rasmussen. Indlæg og annoncer repræsenterer ikke automatisk foreningen. Indlæg, der indsendes uopfordret, har redaktionen ingen pligt til at bringe og forbeholder sig ret til at forkorte og redigere. Materialet modtages gerne elektronisk. Eftertryk er kun tilladt med skriftlig tilladelse. HUD&HELSE NR SIDE 3

4 SIDE 4 HUD&HELSE NR

5 Leder Kære Medlemmer! Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år, og har sat jer nogle gode nytårsforsætter. Det har vi i foreningen. Det største og vigtigste er det samme hvert år, nemlig at skabe bedre vilkår for jer. Det gør vi ved at blande os i debatten, oplyse, holde møder med beslutningstagere, samarbejde med andre patientforeninger, sundhedspolitiske og sundhedsfaglige aktører. Psoriasis mere end en hudsygdom I kølevandet på Verdens Psoriasis Dag brugte vi det momentum til at lancere kampagnen Psoriasis mere end en hudsygdom, hvor vi lavede en kampagnesiden, indsamlede psoriasishistorier, udsendte pressemeddelelser og løbende opdaterede Facebook for at samle opmærksomhed. Det er vejen til oplysning, nedbrydning af fordomme og tabuer. Psoriasis er nemlig langt mere end blot en hudsygdom, for 50 % af alle psoriasisramte udvikler andre sygdomme som f.eks. psoriasisgigt, hjertekar-sygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes og depression Den mest almindelige sygdom, der tegner psoriasisbilledet, er psoriasisgigt, som 42 % udvikler dvs. ca Unge med psoriasis er forbilleder PsoUng er ved at finde et solidt fundament at vokse sig stærke fra. Der har lige været gensynsweekend i Lalandia for de unge, der har været på sommerkursus. I skrivende stund er de ved at planlægge en workshop for unge medlemmer i foråret. Josefine Thomsen har lige været ude i en skoleklasse og holde et oplæg om psoriasis og betydningen af opbagningen og forståelsen fra kammeraterne, da en unge pige med psoriasis blev mobbet. PsoUng er ligeledes kommet med i Unge Patienter, der er et netværk for de største og stærkeste ungdomspatientforeningen. Flot arbejde! Reformation Vi arbejder hårdt for at skabe en ny identitet for foreningen gennem reformation af hjemmeside, sociale medier, logo og navn. Psoriasisforeningen vil f.eks. i fremtiden hedde Psoriasisforeningen. Det betyder, at vi kan sende et mere seriøst signal til vores samarbejdspartner og give vores medlemmer de bedste forudsætninger for at finde information og engagere sig. Politisk indflydelse Sundhedsudspillet Jo før, jo bedre tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle er blevet vedtaget i finanslovsforhandlingerne. Her er lige adgang til behandling, inddragelse af patient og pårørende, tidlig diagnose og hjælp til svagere patienter i fokus. På finansloven er der afsat store summer til kronikerområdet i forhold til de nationale kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer, børn-/ungeområdet, samt patientundervisning og egenbehandling. Mere specifikt er der planlagt forløbsprogrammer på udvalgte kronikerområder og 50 nationale kliniske retningslinjer inden for de næste fire år. Det lyder godt, og især forbi psoriasis står højt på listen. Efter WHO resolutionens vedtagelse, møde med sundhedsministeren, en god omgang networking med de rigtige mennesker, samt deltagelse på udvalgte kongresser og møder, har vi vist foreningens styrke, ressourcer, holdninger og vilje til at gøre forholdene bedre for psoriasisramte. Det har betydet, at vi har fået to vigtige møder i kalenderne med sundhedsordførerne, Marlene Borst Hansen (RV) og Liselott Blixt (DF) i hhv. januar og februar. Vi søger puljer og fonde og legater, der gerne skulle hjælpe os til at komme ud over rampen med alle de gode idéer og initiativer, vi har. Ambassadørkorps Vi har møde med Peter Mygind og Bubber, der før har repræsenteret foreningen ved kampagner og mærkedage. De er begge mænd med hjer-tet på det rette sted, og vi håber at møderne vil kaste et langt og meningsfuldt samarbejde af sig. At have ambassadører af den kaliber betyder, at vi nemmere at komme ud med vores budskaber og kan bryde igennem informationsstøjen. Vi er ikke de eneste, der gerne vil igennem med vores gode budskaber. Frivillighed er kernen i foreningen Den frivillighed og det engagement, vi møder i foreningen er svært ikke at beundre. Jeres stemme, arbejde og vilje til at gøre en forskel er kernen i foreningen, og det er vi jer evigt taknemmelige for. I repræsenterer foreningen. I kæmper for, og støtter, alle de mennesker, der lever med psoriasis i Danmark. Fortsæt endelig det gode arbejde. Du kan også være med. Støt op om din kreds, når den afholder Generalforsamling i februar og marts. Vi har brug for dig! Med venlig hilsen Jens Sloth Nielsen Landsformand Den frivillighed og det engagement, vi møder i foreningen er svær ikke at beundre HUD&HELSE NR SIDE 5

6 SIDE 6 HUD&HELSE NR

7 Tema Psoriasis er mere end en hudsygdom: danske psoriasisramte har også psoriasisgigt Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Mere end danskere har i dag hudsygdommen. Hvad de færreste ved er, at psoriasis kan medføre en række andre alvorlige sygdomme med risikoen for psoriasisgigt i spidsen. Danmarks Psoriasis Forening søger derfor med kampagnen Psoriasis mere end en hudsygdom at indsamle opmærksomhed og udbrede kendskabet til følgesygdommene, så det bliver nemmere at genkende symptomerne og holde dem i skak. AF JULIE EMILIE PETERSEN, OG BIRGITTE SNEDKER-SØRENSEN, Psoriasis er langt mere end blot en hudsygdom, for 50 % af alle psoriasisramte udvikler andre sygdomme som f.eks. psoriasisgigt, hjertekar-sygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes og depression. Ifølge Professor Lars Iversen, Dermatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, viser en række nye undersøgelser, at psoriasis skal opfattes som en sygdom, der rammer hele kroppen og ikke kun huden. Den mest almindelige følgesygdom er psoriasisgigt, som danskere har. Psoriasisgigt er i de værste tilfælde en invaliderende gigtsygdom, som er vanskelig at diagnosticere, fordi symptomerne kan variere. Desværre ved mange psoriasisramte, pårørende og behandlere alt for lidt om symptomerne på psoriasisgigt og de andre følgesygdomme. Med kampagnen Psoriasis mere end en hudsygdom sætter vi fokus på et område, som desværre er ret ukendt for både patienter, pårørende, fagpersonale og offentligheden. Nemlig de sygdomme, som vi ser optræde sammen med psoriasis. Her er psoriasisgigt særligt fremtrædende op til 42 % af de psoriasisramte udvikler nemlig gigten, der kan påvirke mobiliteten og give store smerter. Men hvis lægen, patienten og de pårørende er opmærksomme på symptomerne, kan gigten holdes nede og livskvaliteten oppe, siger Jens Sloth Nielsen, formand i Danmarks Psoriasis Forening. Indsamler opmærksomhed via Facebook Psoriasis mere end en hudsygdom er en indsamlingskampagne. Men i modsætning til andre store sundhedskampagner, vil foreningen ikke samle penge ind. Nej vi vil indsamle opmærksomhed. Og det gør vi via kampagnesiden Psoriasis mere end en hudsygdom. Siden hedder følge- sygdomme.dk og er forbundet til Facebook. På siden kan du bl.a. læse mere om psoriasisgigt og symptomer, teste dig selv, fortælle din historie og downloade psoriasisguiden. Vi opfordrer alle med psoriasis og pårørende til at dele deres personlige oplevelser med psoriasis, psoriasisgigt og andre følgesygdomme. På denne måde kommer vi forhåbentlig ud til alle de mennesker, der har behov for viden om følgesygdomme og for at kende symptomerne på gigten. Følg også med på foreningens facebookside Danmarks Psoriasis Forening og psoriasis.dk, hvor du løbende kan holde dig opdateret. Pårørende mangler information En ny medlemsanalyse foretaget af Psoriasisforeningen med støtte fra AbbVie viser, at 1/3 af de pårørende til en psoriasisramt ikke ved, at der er risiko for at udvikle følgesygdomme. Det er derfor vigtigt, at de pårørende får mere viden, og dermed kan hjælpe med at opdage følgesygdommene til psoriasis i tide. Pårørende er meget vigtige for psoriasisramte, fordi psoriasis er en vanskelig sygdom at leve med, og den er svær at takle alene. Samme undersøg-else viser også, at 64 % af de psoriasisramte ikke oplever, at deres læge har fokus på risikoen for følgesygdomme. De pårørende er de psoriasisramtes vigtigste forbundsfæller og ressourcer. Når en person i husstanden får stillet diagnosen, flytter sygdommen med ind, så alle kommer til at forholde sig til sygdommen. Psoriasis kan være et meget besværligt familiemedlem. Særligt hvis psoriasisgigten også kigger forbi. Men hvis den psoriasisramte, familien, omgangskredsen og sundhedspersonalet samarbejder om at identificere eventuelle symptomer og står sammen, kan det gode liv leves også med psoriasis inden for døren, siger Jens Sloth Nielsen. >> HUD&HELSE NR SIDE 7

8 Opmærksomheden gør en forskel Psoriasis er verdens mest udbredte hudsygdom. I Danmark er ramt af sygdommen. Alligevel er der kun få, der ved, hvad det vil sige at leve med psoriasis. Vi ved at støtte og viden, er noget af det vigtigste, når man er ramt af psoriasis. Du kan derfor støtte Psoriasisforeninger, psoriasisramte og pårørende ved at dele din eller andres historien på facebook, som mere end har gjort. Her er et lille udsnit af historierne. Claus og 2500 andre aalborgensere rammes samtidig af psoriasisgigt Claus, 49 år, er fra Aalborg og psoriasisramt. Siden 2009 har han haft psoriasis og psoriasisgigt. Gennem forsøg med forskellige behandlinger har han fundet frem til netop den behandling, der virker for ham. Nu undgår jeg alkohol, svinekød, rødt kød, bælgfrugter, syreholdige frugter, kartofler, tomater og hvedemel efter samarbejde med en diætist. Og stress for det er som at smide benzin på bålet. Motion dyrker jeg 3 gange om ugen, og det hjælper meget. Også Garra Rufa fisk har en god effekt. De første måneder var jeg i bad med dem 3 gange ugentligt. Og efter 3 måneder begyndte jeg at få ny hud arrene blev mindre og mindre. For at holde psoriasissen nede får jeg nu behandlingen 3-4 gange årligt. Det er kun, når jeg ikke får trænet, spiser noget forkert, er for stresset eller bliver udsat for store temperaturskift, at jeg bliver mindet om min psoriasisgigt. De gode resultater er alle mine anstrengelser værd, fortæller Claus Rasmussen. Henning Emil og ca andre esbjergensere rammes af psoriasisgigt Henning Emil, 27 år, er fra Esbjerg og psoriasisramt, og ved at den rigtige behandling er alle anstrengelser værd. Siden han var 9 år, har han haft psoriasis og psoriasisgigt. Som teenager fik Henning Emil en depression, fik diabetes og tog meget på i vægt. Henning Emil håber, at hans historie kan vise andre psoriasisramte, at der er en vej ud af håbløsheden. Som 27-årig vejede jeg 220 kg. Gigten, trætheden og overvægten gjorde det svært at gøre de ting, jeg gerne ville. Mine pårørende var bekymrede for mig og sygdommens negative udvikling, og de gav mig et skub i den rigtige retning. Det var tid til at lægge mit liv om. Jeg kom i biologisk behandling, og det havde en afgørende betydning for min livssituation. Nu kan man stort set ikke se min psoriasis. Jeg fik også en Gastric Bypass operation (indsnævring af mavesækken), og jeg vejer nu det halve af, hvad jeg gjorde før. SIDE 8 HUD&HELSE NR

9 Tema Kirstine og ca andre københavnere rammes af psoriasisgigt Kirstine Bukhave fra Valby er psoriasisramt. Siden Kirstine Bukhave var 6 år gammel, har hun haft psoriasis. Som 15-årig opdagede hun, at hun også havde psoriasisgigt. I dag får hun den rette behandling og har kun meget få psoriasissymptomer. Kirstine peger på, at psoriasissen ikke skal begrænse hende i at leve et lykkeligt liv. Den største udfordring ved psoriasis er at acceptere de begrænsninger og udfordringer, der ligger foran mig resten af mit liv. De gange, hvor min psoriasis har slået ud, vist andre symptomer eller mine gigtsmerter har været ekstra slemme, har jeg skrevet situationer og smerteniveauer ned - og taget billeder - for at have noget at vise lægen. Jeg vil gerne vise, at psoriasis ikke forhindrer mig i at leve et lykkeligt liv. Og som aktiv i PsoUng (Psoriasisforeningens Ungdomsudvalg) vil jeg gerne skabe opmærksomhed om vigtigheden af en tryg behandling og en inkluderende patientforening. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at dele min historie med så mange som muligt, fortæller Kirstine Bukhave. Symptomer på psoriasisgigt Symptomerne på psoriasisgigt er ømme, røde og opsvulmede led, begrænset bevægelighed, stivhed i leddene om morgenen og aftenen, forandring i neglene eller øjenbetændelse med røde og smertefulde øjne. Psoriasisgigt rammer ofte fingre og tæer, men kan også ramme håndled, ryg, knæ, bækken og hofte. Anne Kathrine og ca andre fynboer rammes af psoriasisgigt Anne Kathrine fra Svendborg er psoriasisramt. Anne Kathrine er ikke alene med at skulle slås på to sygdomsfronter. Siden hun var 5 år, har hun haft psoriasis. I år i april fandt hun ud af, at hun også var ramt af psoriasisgigt. Gennem forsøg med mange forskellige behandlinger har hun nu fundet frem til netop den behandling, der virker for hende. Jeg har prøvet diverse former for shampooer, cremer, olier, skum osv. Intet har rigtig hjulpet mig. Måske var jeg heldig, at det virkede et lille stykke tid, men ikke mere. I februar begyndte jeg at få meget ondt i mine led. Bare dét at komme op af sengen om morgenen tog mig over 30 minutter. Jeg kunne kun bevæge mig i små ryk, da smerterne var så store. Jeg var næsten immobil. Men nu får jeg en behandling, der hjælper mig rigtigt meget. Jeg håber, det kan hjælpe mig mange år endnu, fortæller Anne Kathrine Christensen. Behandler man psoriasisgigten rigtigt, kan den, for de fleste holdes nede. Det er derfor vigtigt, at den psoriasisramte stiller krav til sin behandling. Psoriasisramte, pårørende og fagpersoner kan finde hjælp, viden og andre vigtige informationer på HUD&HELSE NR SIDE 9

10 Saml opmærksomhed ind På og kan du hjælpe med at samle opmærksomhed ind. TEST DIG SELV FOR PSORIASISGIGT Vil du vide mere om Psoriasis? På kan du læse mere om psoriasis, psoriasisgigt og følgesygdomme, symptomer og behandlingsmuligheder og Danmarks Psoriasis Forening. Du kan også melde dig ind i DPF ved at sende en sms med teksten DPF til Danmarks Psoriasis Forening er en uafhængig og humanitær forening for alle med psoriasis både på huden og i leddene, samt deres pårørende. Foreningen er et fællesskab, der tilbyder viden og støtte til at håndtere livet med eller tæt på psoriasis. Kampagnen er økonomisk støttet af AbbVie. ØVERSTE DEL AF RYGGEN TALJE TOMMEL- FINGER HÅND/FINGRE ANKEL HALS SKULDER ALBUE HÅNDLED HOFTER KNÆ FOD Sæt kryds på tegningen ved de led, som giver dig ubehag (dvs. stive, hævede eller smertefulde led). PSORIASIS ER DEN MEST ALMINDELIGE HUDSYGDOM I VERDEN PSORIASIS OPSTÅR NORMALT I ÅRS ALDEREN men kan både ses tidligere og senere i livet /3 AF ALLE PSORIASISRAMTE ER UNDER 20 ÅR DET SVARER TIL BØRN OG UNGE I DANMARK Psoriasis i huden viser sig som røde, fortykkede områder, der er dækket af skallende, tør hud PSORIASIS ER LIGE HYPPIGT HOS MÆND OG KVINDER PSORIASIS RAMMER: HÅRBUND ANSIGT ALBUER HÅNDFLADER NEGLE BALDER KNÆ 40-50% RISIKO FOR AT ET BARN FÅR SYGDOMMEN, HVIS BEGGE FORÆLDRE HAR PSORIASIS SIDE 10 HUD&HELSE NR

11 Tema PSORIASISGIGT op til PSORIASISGIGT RAMMER HÅNDLED HÆNDER TYPISKE SYMPTOMER PÅ PSORIASISGIGT ER STIVHED I RYG STIVHED I LEDDENE SMERTEFULDE OG RØDE ØJNE 42% AKILLESSENEN TÆER BÆKKEN FORANDRING I NEGLENE OPSVULMEDE OG RØDE LED AF DANSKE PSORIASISRAMTE FÅR PSORIASISGIGT (PSA) RYG KNÆ HOFTE PSORIASISGIGT ER ARVELIGT OPSTÅR OFTEST I30-50 ÅRS ALDEREN LIVSSTIL - AT LEVE MED PSORIASIS DAGLIG INDSMØRING I FUGTIGHEDSCREME KAN LINDRE SYMPTOMER SOL OG SALTVAND HAR EN GUNSTIG EFFEKT PÅ DE FLESTE PSORIASISRAMTE UNDGÅ OMEGA-3 FEDTSYRETILSKUD KAN HAVE EN POSITIV EFFEKT BEHANDLINGER MED F.EKS. BALNEOTERAPI - MASSAGE I VAND FOR MEGET ALKOHOL SOLFORBRÆNDING SUND KOST MOTION STRESS RYGNING FØLGESYGDOMME TIL PSORIASIS AF DANSKE PSORIASISRAMTE 50%FÅR EN FØLGESYGDOM 77% 50% 36% 77% SIGER, PSORIASIS HAR STOR NEGATIV EFFEKT PÅ DERES LIV GENERELT 50% AF DE ÅRIGE UDTRYKKER NEGATIV EFFEKT PÅ DERES SOCIALE LIV 36% UDTRYKKER SOCIAL FOBI - JO YNGRE PATIENT, JO STØRRE NEGATIV PÅVIRKNING HUD&HELSE NR SIDE 11

12 SIDE 12 HUD&HELSE NR

13 Der blev lyttet til Artikel PATIENTERNE Den 6. november var Foreningen inviteret til Pfizers Academy for sygeplejersker. Emnet var Patienten og sundhedssystemet herunder brugerinddragelse og patienten som partner. Vi var repræsenteret fra tre foreninger; FNUG, Morbus Bechterew Foreningen og Psoriasisforeningen. AF BIRGITTE SNEDKER-SØRENSEN, Fremtiden skulle være lovende som kroniker, da patientinddragelse virkelig er et absolut opprioriteret emnet i sundhedssystemet, regioner og kommuner. Der er d.d. 367 projekter, der beskæftiger sig med patientinddragelse, og der er afsat 300 mio. kr. til området. FNUG, Morbus Bechterew Foreningen og Psoriasisforeningen var indbudt til paneldebat i forbindelse med deres erfaringer med patientinddragelse. Julie fra FNUG indledte med at fortælle om sit kendskab til sundhedsvæsenet både som barn, men også som voksen. Julie ridsede så fint forskellen op på det trygge, man som barn bliver præsenteret for, hvor den samme sygeplejerske følger barnet i konsultation, på afdelingen og i behandlingen, mod det meget kaotiske forløb, man støder på som voksen patient. Det er vigtigt, at man sætter mål både for den behandlingen, man skal følge, får viden om de bivirkninger der kan opstå, men også at man fokuserer på livskvaliteten. Det er relevant, at der er plads til, at pårørende inddragelses i patientens sygdomsforløb, så denne kan tage aktivt del i det liv patienten lever med en kronisk sygdom, fortalte Julie fra FNUG, Foreningen for unge gigtramte. Inddragelse kræver et solidt forarbejde fra patientens side. Stig fra Morbus Bechterew Foreningen er en aktiv patient, som føler sig godt klædt på til at være en stærk patient. Patienten skal være medbestemmende og en del af beslutningen. Jeg har målt mine smerter, tænkt location og intensitet på en skala fra 1-10, afmærket områder, føre log, og lavet kurver over effekten af behandlingen. Jeg er ingeniør, så det kan man ikke fortænke mig i, berettede Stig fra Morbus Bechterew med et smil på læben. Tillid og tryghed i konsultationerne er kernestenene for at få en effektiv og optimal behandling. Tid er desværre en faktor, der ikke er nok af hos lægen og speciallægen. Og tid skal der til når det handler om kronisk syge mennesker. Tænk hvis vi som patienter kunne konsultere både en dermatolog og en reumatolog, og at de kunne samarbejde på tværs af specialerne, hvor også følgesygdommene var indregnet. Jeg har besøgt en dermatologisk afdeling i Kiel, hvor en førstegangspatient får en hel time til at få lagt et forløbsprogram efter diagnose og screening af følgesygdomme. Det ville være ønskværdigt om vi kunne tilbyde vores patienter det samme her i Danmark, fortalte Jens Sloth Nielsen, Psoriasisforeningen. Jeg husker ikke et liv uden psoriasis og psoriasisgigt, det har altid været en del af mig. Det er derfor også meget vigtigt for mig, at det hele menneske sættes i fokus. Det handler om kroppen, psyken, omgivelse, etc. Det er vigtigt, at vi tager ansvar, søger information og får viden, som kan hjælpe os til at være med i dialogen om sygdommen og behandlingen. Det ville være dejligt om behandlingssystemet også kunne tilpasses mit system. Det kræver tid, forberedelse og dialog at være kroniker. Min tid er lige så kostbar som lægens, derfor bør psoriasis tages alvorligt. Jeg har gennem foreningen og i Israel mødt et fællesskab, en vidensdeling og empowerment, jeg kun kan anbefale til andre, sluttede jeg rækken af debatoplæg af med at sige. At være kronisk syg er som et partnerskaber, som kræver et godt samarbejde mellem patient, pårørende og sundhedspersonale. Det er nødvendigt, at kommunikationen er i øjenhøjde, og at patienten inddrages. Patienten skal ses som en ressource, ikke en belastning. Og fordomme som at patienten må tilpasse sig systemet, skal manes i jorden. Målet med at inddrage patienten er en vision om et fælles sundhedssystem, der også tilpasses patientens behov, således at sundhedsvæsenet kommer som gæst i patientens liv. HUD&HELSE NR SIDE 13

14 SIDE 14 HUD&HELSE NR

15 PsoUng PsoUng med i netværksgruppen Unge Patienter Psoriasisforeningens ungdomsudvalg, PsoUng, sidder nu til bords med Unge Patienter der først og fremmest er unge. AF JULIE EMILIE PETERSEN, Unge Patienter er en sammenslutning af ungdomspatientforeningerne, Sind Ungdom, Ung kræft, PsoUng, FNUG, Ungegrupperne i Diabetesforeningen og Hjerteforeningen GUCH, og repræsenterer unge i alderen år med alvorlige og/eller kroniske sygdomme. De er gået sammen i en netværksgruppe under Danske Regioner for at sætte fokus på unge patienters vilkår i det danske sundhedsvæsen. De fælles dagsordener er mange, og stemmen bliver større, når man står sammen. De unge patienter skal sikres en bedre behandling på tværs af diagnoser, og vil ikke tabes mellem to stole i børne- og voksenbehandlingen. Der skal være mere fokus på den psykiske dimension af en sygdom og multisygdom. De unge i Unge Patienter har vidt forskellige diagnoser og behandlingsforløb - og livsforløb. Men også meget til fælles. Først og fremmest en glubende livsappetit, og et stort behov for så hurtigt som muligt at komme videre i livet og få sygdom og behandling til at passe ind i hverdagen og ungdomslivet. 1 ud af 10 unge lever i dag med en kronisk sygdom Antallet af kronisk syge er stigende. Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 1 ud af 10 unge i dag lever med en kronisk sygdom. Et endnu større antal unge lever med konsekvens- erne af have haft et længerevarende sygdomsforløb. På trods af et stigende antal unge patienter er sundhedsvæsenet ikke blevet bedre rustet til at tage sig af gruppen. Der findes kun få deciderede ungeafsnit i Danmark, og det er ikke godt nok. Unge har helt særlige udfordringer og andre ressourcer, og de passer ikke nødvendigvis ind i hverken børne- eller voksenafdelingen. Og de føler sig overset, fordi sundhedspersonalet ikke er uddannet i at håndtere denne gruppe. Unge Patienter er først og fremmest unge! At være ung og få konstateret en kronisk eller langvarig sygdom er særligt udfordrende. Især psykisk. Identiteten som syg er svær at forene med et almindeligt ungdomsliv, og sygdommen kan påvirke unge i så høj grad, at det går ud over deres trivsel og udvikling. Vi har fuld gang i uddannelse og karriere, fester og flirts. Pludselig bliver vores ungdomsliv skiftet ud med hospitalsaftaler, medicin og venteværelser med alt for gamle dameblade. Vores venner suser videre i livet, mens vi selv kæmper med en sygdom, og føler at vi spilder tiden, siger Line Agersnap fra FNUG og Unge Patienter Unge patienter føler sig typisk alene. De er bange for konsekvenserne af sygdommen. De er bange for at dø. De er flove og føler sig mindre værd. Hvem gider være venner eller kæreste med en syg? Nogle unge bliver isolerede fra deres sociale liv under lange indlæggelsesperioder. Andre er nødt til at sætte deres uddannelse på standby eller tage orlov fra drømmejobbet. Unge Patienter ønsker Unge patienter ønsker mere end noget andet at være som alle andre. At føle sig normale. De skal nok komme ovenpå igen, men de har brug for hjælp. Hjælp til at opretholde kontakten til deres venner, uddannelse og job undervejs i behandlingsforløbet. Hjælp til at håndtere de psykiske konsekvenser af sygdommen. Unge Patienters opfordring til politikerne er, at der generelt sættes fokus på unges vilkår i det danske sundhedsvæsen. Unge patienter skal ikke have særbehandling. Vi skal have den behandling, vi har ret til. Vi vil livet. Vi har ressourcerne. Vi er en del af Danmarks fremtid. Unge Patienter bliver taget alvorligt, de bliver inviteret med til bordet i vigtige sundhedspolitiske diskussioner, høringer, etc. Og på Folkemødet, var de på alles læber. PsoUng kan som en del af Unge Patienter finde ligesindede, kæmpe målrette for deres sag. Og som psoriasisramt, debuterer man oftest i teenagealderen, hvorfor denne gruppe er ekstra udsat, og har brug for et fællesskab. HUD&HELSE NR SIDE 15

16 Regeringens sundhedsudspil en stor del af finansloven Finansloven er Folketingets vigtigste lov. Den består af 1800 hovedposter og rummer et budget på 500 mia. kr. Finansloven for 2015 blev vedtaget af Folketinget den 13. november 2014, og sundhedsudspillet Jo før, jo bedre tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle er taget med i finansloven. AF JULIE EMILIE PETERSEN, Der er i finansloven taget højde for lige adgang til behandling, inddragelse af patient og pårørende, tidlig diagnose og hjælp til svagere patienter i fokus. På finansloven er der afsat store summer til kronikerområdet i forhold til de nationale kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer, børn-/ungeområdet, samt patientundervisning og egenbehandling. Sundhedsudspillet kroniske initiativer Nedenfor er udvalgt punkter fra sundhedsudspillet, der er relevant for kronikerområdet: Kroniske sygdomme skal opdages tidligere og de svageste patienter skal have ekstra hjælp. Målrettet sundhedstjek Klar besked om behandling, træning og hjælp Aktiv patientstøtte for de svageste kronisk syge Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende Inddragelse i beslutninger: Min behandling min beslutning Understøttelse af kulturændring i retning af øget patientinddragelse Patienternes viden skal inddrages til at få bedre behandling Øget udnyttelse af telemedicin, der kan gøre patienten til aktiv herre i eget sygdomsforløb Bedre adgang for patienterne til egne journaloplysninger For detaljeret beskrivelse af hvert punkt se gerne uddybende artikel på hjemmesiden sundhedsudspil. Finansloven i praksis På finanslovsforhandlinger var sundhedsudspillet til stor debat og sundhedsområdet er klart løbet af med de fleste af pengene. Og 80 % af udgifterne på sundhedsområdet går til de kroniske sygdomsområder, så der er brug for at sætte ind. Der er afsat 6,5 mia. kr. til de næste 5 år at til at forbedre sundhedsområdet. Pengene kan oftest søges via ansøgningspuljer af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Fordelingen af pengene i det næste finansår er blevet som følger: Der er afsat 3 mio. kr. til børn og unge med en kronisk sygdom Der er afsat 10,8 mio. kr. til forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom Der er afsat 2,2 mio. til patientundervisning og egenbehandling for patienter med kronisk sygdom Der er afsat 20,6 mio. kr. til kliniske retningslinjer til forbedring af kvalitet i sygehusbehandlingen Der er afsat 91 mio. kr. til gratis influenzavaccination for personer over 65 år, samt førtidspensionister og kronisk syge efter en lægelig vurdering. For detaljeret beskrivelse af hvert punkt se gerne uddybende artikel på hjemmesiden sundhedsudspil. Refleksion I finansloven er der et stort fokus på de kroniske livsstilssygdomme som slidgigt og diabetes 2, etc., De kroniske genetiske sygdomme som psoriasis og leddegigt står lidt i skyggen, da de ikke på samme måde kan forbygges. Det betyder ikke, at en hurtig og god behandling ikke er vigtig. Der er mange fine ord, og gode intentioner i finansloven og sundhedsudspillet, men hvordan det kommer til at virke i praksis er spændende. SIDE 16 HUD&HELSE NR

17 Artikel Der er uden tvivl behov for et mere solidarisk sundhedsvæsen og finanslovens sundhedsudspil trækker i den rigtige retning. Inddragelse er på alles læber, og det giver mening at tænke patienter ind i ligningen, da resultatet eller bliver utilfredsstillende. Nøglen er sammenhængende løsninger, hvor patienten er i centrum. Nick Hækkerup, sundhedsminister, siger Finansloven er ikke et billigt slogan. Det koster. Men det koster mere, hvis vi ikke investerer på området. Der er behov for at skabe de bedste forudsætninger for de kronisk syge, så vi kan forbygge et liv på offentlig forsørgelse, uden for arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, etc. Psoriasisforeningens mærkesager Vi er glade for at vores mærkesager passer så udmærket ind i sundhedsudspillet og finansloven, og har foreløbig følgende indsatsområder politisk: Mere fokus på risikoen for multisygdom som psoriasisramt. Behovet for at tænke psoriasisbehandling holistisk, så patienten ikke kun behandles for sin dermatologiske psoriasis, men også gigten og andre disponerede sygdomsområder Mere fokus på samarbejde mellem de tværfaglige og -sektorielle områder Behovet for lige ret til behandling. Udligning af ulighed i sundhed på landsplan Behovet for patientinddragelse og -uddannelser på psoriasisområdet Psoriasiseksperter giver viden Psoriasisforeningen var inviteret til 2 workshops afholdt af Leo Pharma i november måned. Foreningen stillede med ni seje mænd og kvinder, der alle delte ud af deres viden og erfaring. De ni eksperter var Sie Ahrensberg, Camilla Ahrensberg, Benjamin Tang-Petersen, Kirstine Bukhave, Julie Emilie Petersen, Kirsten Bjerregaard, Annette Skou Sørensen, Sofie Bang og Christian Høyer Jørgensen. Formålet var at Leo Pharmas ansatte blev uddannet af psoriasiseksperter, og at vi sammen kunne vidensdele på udviklingen og behovet, der præger området. Tak til alle for jeres dejlige og inspirerende bidrag. red. Vi er godt klædt på til vores møder med sundhedsordførerne i januar og februar og er spændte på, hvor stor en stemme vi kan få. HUD&HELSE NR SIDE 17

18 Type 2- hos patienter med psoriasis De senere års forskning har vist, at patienter med psoriasis har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, tidligere kaldet gammelmandssukkersyge. Sammenlignet med baggrundsbefolkningen er forekomsten af type 2-diabetes op til 90% højere, ligesom sygdommen oftere er ubehandlet eller underbehandlet blandt patienter med psoriasis, ref AF METTE GYLDENLØVE, LONE SKOV, KLINIK FOR HUDSYGDOMME, GENTOFTE HOSPITAL Type 2-diabetes er en stofskiftesygdom, som defineres ved forhøjet blodsukker, se tabel 1. Normalt reguleres blodsukkeret hovedsageligt af hormonerne fra bugspytkirtlen, insulin og glukagon. Ved type 2-diabetes er sekretionen af disse to hormoner forstyrret, ligesom at kroppens muskler og øvrige celler udviser nedsat følsomhed over for insulin, se figur 1. Dette bevirker, at blodsukkeret stiger, hvilket på længere sigt er skadeligt for organerne. Faktorer der spiller ind Årsagerne til udvikling af type 2-diabetes er mange og involverer både genetiske og miljømæssige faktorer, herunder livsstil. Omkring 366 millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet er stigende blandt både unge og voksne, ref Sygdommen udvikles almindeligvis langsomt, og er i starten er symptomerne uspecifikke, hvorfor patienterne ofte diagnosticeres tilfældigt eller sent i sygdomsforløbet. Årsagen til den øgede forekomst af type 2-diabetes hos patienter med psoriasis er sparsomt undersøgt og i vid udstrækning uafklaret. Noget af risikoen skyldes utvivlsomt, at en del patienter med psoriasis fører en usund livsstil og f.eks. oftere er overvægtige sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Man ved i dag, at fedme er den vigtigste enkeltstående risikofaktor for type 2-diabetes jf. World Health Organisation, Tabel 1. Diagnotiske kriterier Faste blodsukker (mmol/l) Glukosetolerance (mmol/l) Langtidsblodsukker; HbA1c, IFCC (mmol/mol) Type 2-diabetes Normalværdi Test > > >48 - <5.6 1 <7.8 <43 Forkortelser: HbA1c, glycosyleret hæmoglobin; IFCC, International Federation of Clinical Chemistry. 1 Anbefaling fra World Health Organisation (WHO) Blodprøve (efter faste) Blodprøve (2 timer efter indtagelse af 75 g sukker) Blodprøve Særlig interessant er det at finde ud af, om psoriasis i sig selv er en risikofaktor for type 2-diabetes? Registerforskning tyder på, at dette godt kan være tilfældet, idet forekomsten af type 2-diabetes er højere blandt patienter med psoriasis, selv efter man fjerner traditionelle diabetes risikofaktorer fra den statistiske analyse. En ulempe ved disse store opgørelser er imidlertid, at man tit mangler vigtig baggrundsinformation om patienterne, f.eks. sværhedsgraden af psoriasis, tidligere behandling og familiære dispositioner til diabetes. Ligeledes kan det være behæftet med usikkerhed at sammenligne resultater fra studier, hvor type 2-diabetes f.eks. diagnosticeres ud fra forskellige kriterier. SIDE 18 HUD&HELSE NR

19 Undersøgelser viste I Klinik for Hudsygdomme på Gentofte Hospital ønskede vi at undersøge nærmere, om psoriasis udgør en selvstændig risikofaktor for type 2-diabetes. I de få kliniske studier, som tidligere har omhandlet dette, er der blevet anvendt suboptimale undersøgelsesmetoder, og forsøgene har primært været fokuseret omkring musklernes følsomhed over for insulin samt dannelsen af insulin. Man ved dog i dag, at type 2-diabetes også er karakteriseret ved andre hormonforstyrrelser, og at blandt andet tyndtarmen spiller en vigtig rolle heri, ref. 8. Disse faktorer er ikke undersøgt hos patienter med psoriasis. Særlig interessant er det at finde ud af, om psoriasis i sig selv er en risikofaktor for type 2-diabetes? I samarbejde med Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital udførte vi i perioden en række kliniske forsøg for at afdække, om sukkerstofskiftet er påvirkes negativt, når man har psoriasis. En gruppe af ikke-diabetiske patienter med moderat til svær psoriasis blev undersøgt og sammenlignet med raske matchede kontrolpersoner. Forsøgene viste samlet set, at håndteringen af sukker var dårligere hos forsøgsdeltagerne med psoriasis. Det vil sige, at de sammenlignet med de raske kontrolpersoner var mere diabetiske. Resultaterne understregede Hvorfor havde patienterne med psoriasis dårligere sukkerstofskifte? Der er flere mulige forklaringer. Dels kan det tænkes, at de to sygdomme er genetisk forbundne, og i hvert fald ét gen er vist at være koblet til både psoriasis og type 2-diabetes, ref. 9. Mere sandsynligt er det imidlertid, at den kroniske betændelsestilstand, kaldet inflammation, som ses i huden hos patienter med psoriasis, ikke alene påvirker huden, men hele kroppen. Således også sukkerstofskiftet og måske i særdeleshed insulinfølsomheden. Dette støttes af de senere års forskning, som har vist, at også type 2-diabetes skal betragtes som en inflammatorisk sygdom, ref. 10. Resultaterne af vores forskning understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for type 2-diabetes hos patienter med psoriasis. Særligt fordi risikoen formentlig kan reduceres ved livsstilsmodifikationer så som vægttab, fysisk aktivitet og rygeophør. Ved behandling af patienter med psoriasis bør der således ikke alene fokuseres på hudsymptomerne, men også på tilstedeværelsen af risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Referencer 1. Armstrong AW, Harskamp CT, Armstrong EJ. Psoriasis and the risk of diabetes mellitus: a systematic review and meta-analysis. JAMA Dermatol 2013;149, Cheng J, Kuai D, Zhang L, Yang X, Qiu B. Psoriasis increased the risk of diabetes: a meta-analysis. Arch Dermatol Res 2012;304, Coto-Segura P, Eiris-Salvado N, Gonzalez-Lara L, Queiro-Silva R, Martinez-Camblor P, Maldonado-Seral Cet al. Psoriasis, psoriatic arthritis and type 2 diabetes mellitus: a systematic review and metaanalysis. Br J Dermatol 2013;169, Kimball AB, Szapary P, Mrowietz U, Reich K, Langley RG, You Yet al. Underdiagnosis and undertreatment of cardiovascular risk factors in patients with moderate to severe psoriasis. J Am Acad Dermatol 2012;67, Miller IM, Ellervik C, Yazdanyar S, Jemec GB. Meta-analysis of psoriasis, cardiovascular disease, and associated risk factors. J Am Acad Dermatol 2013;69, The Lancet Editorial. Prediabetes and the potential to prevent diabetes. Lancet 2012;379, Tuomi T, Santoro N, Caprio S, Cai M, Weng J, Groop L. The many faces of diabetes: a disease with increasing heterogeneity. Lancet 2014;383, Vella A, Camilleri M, Rizza RA. The gastrointestinal tract and glucose tolerance. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2004;7, Zeggini E, Weedon MN, Lindgren CM, Frayling TM, Elliott KS, Lango Het al. Replication of genome-wide association signals in UK samples reveals risk loci for type 2 diabetes. Science 2007;316, Esser N, Legrand-Poels S, Piette J, Scheen AJ, Paquot N. Inflammation as a link between obesity, metabolic syndrome and type 2 diabetes. Diabetes Res Clin Pract HUD&HELSE NR SIDE 19

20 SIDE 20 HUD&HELSE NR

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hud&Helse. Antiinflammatorisk kost. stiller skarpt på de behov kronisk syge børn har i folkeskolen. Politisk indsats Folkemødet 2015

Hud&Helse. Antiinflammatorisk kost. stiller skarpt på de behov kronisk syge børn har i folkeskolen. Politisk indsats Folkemødet 2015 Hud&Helse - Et magasin med fokus på psoriasis og psoriasisgigt. Skole for mig stiller skarpt på de behov kronisk syge børn har i folkeskolen Politisk indsats Folkemødet 2015 Opmærksomhed gør en forskel

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014 Kontakt: Lokalcenter Kristiansminde Margrethekær 2 4000 Roskilde. Kontakt for tilmelding. Mitra ergoterapeut i Dagcenter Tlf.: 46 31 66 74 Vi mødes over en kop kaffe og taler om alt mellem himmel og jord.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere