MiniTema: Forskningstræning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MiniTema: Forskningstræning"

Transkript

1 JUNI årgang Medlemsblad for Dansk Selskab For Almen Medicin debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling 191 MiniTema: Forskningstræning Husk! DSAM & FYAM Årsmøde den oktober 2008 Side 93 Behandling af patienter med depression organisationen ikke tidsvarende. Læs lederen. Side 94 Tandløs seniorpolitik truer udviklingen i almen praksis. Side 104 Patienters udeblivelse fra konsultation et væsentligt problem. Side Forskningstræningen på specialeuddannelsen.

2 Benetor olmesartan Hypertensionsbehandling med ny A-II antagonist Produktinformation: Benetor filmovertrukne tabletter, (olmesartanmedoxomil 10 mg, 20 mg og 40 mg) Præparatbeskrivelse: De med (*) markerede afsnit er omskrevne og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra Berlin Chemie ApS, Sdr. Jernbanevej 4C, 3400 Hillerød. Tlf.: Fax: Terapeutiske indikationer: Behandling af essentiel hypertension. (*) Dosering og indgivelsesmåde: Den anbefalede startdosis er 10 mg en gang daglig. Hvis blodtrykket ikke kontrolleres tilstrækkeligt ved denne dosis, kan dosis øges til 20 mg en gang daglig, som er den optimale dosis. Hvis yderligere blodtryksreduktion er påkrævet, kan dosis øges til maksimalt 40 mg daglig eller behandlingen suppleres med hydrochlorthiazid. Den antihypertensive effekt er tydelig inden for 2 uger fra behandlingsstart og når maksimum cirka 8 uger efter start af behandling. Det anbefales, at Benetor tabletter tages omtrent på samme tid hver dag, med eller uden fødeindtagelse, for eksempel om morgenen. Dosisjustering er normalt ikke nødvendig hos ældre patienter med undtagelse af patienter med nedsat nyrefunktion. Blodtrykket skal følges nøje ved optitrering til 40 mg. Til patienter med let til moderat nyreinsufficens (kreatininclearance ml/min) er den maksimale dosis 20 mg olmesartanmedoxomil en gang daglig. Olmesartanmedoxomil anbefales ikke til patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance < 20 ml/min). Hos patienter med let nedsat leverfunktion er dosisjustering ikke nødvendig. Hos patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse anbefales en initialdosis på 10 mg en gang daglig, og der bør højst gives 20 mg en gang daglig. Af patienter med leverinsufficiens, som er i behandling med diuretika og / eller andre hypertensiva, anbefales nøje monitorering, hvad angår blodtryk og nyrefunktion. Sikkerhed og virkning af olmesartanmedoxomil er ikke undersøgt hos børn og unge under 18 år. (*) Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller et eller flere af hjælpestofferne. Patienter i 2. og 3. trimester af graviditet. Amning. Biliær obstruktion. (*) Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Symptomatisk hypotension, specielt efter første dosis, kan forekomme hos patienter, der er volumen- og /eller natriumdepleterede efter kraftig diuretisk behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Disse tilstande bør korrigeres inden indgivelse af olmesartanmedoxomil. Der er øget risiko for svær hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral nyrearteriostenose eller arteriestenose til en enkelt fungerende nyre behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Til patienter med nyre- og/eller hjerteinsufficiens i behandling med olmesartanmedoxomil anbefales periodisk monitorering af serumkalium- og kreatininniveauerne. Der er ingen erfaringer med brug af olmesartanmedoxomil til patienter med nylig nyretransplantation eller ved terminal nyreinsufficiens (kreatininclearance < 12 ml/min). Kombination af lithium og olmesartanmedoxomil frarådes. Særlig forsigtighed er nødvendig hos patienter, der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Behandling med olmesartanmedoxomil anbefales ikke til patienter med primær aldosteronisme. Den blodtrykssænkende virkning af olmesartanmedoxomil er mindre hos negroide patienter end hos ikke-negroide patienter. Et for kraftigt blodtryksfald hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk cerebrovaskulær sygdom kan medføre myokardioinfarkt eller apopleksi. Dette lægemiddel indeholder laktose, hvorfor patienter med sjældne, arvelige problemer med galaktoseintolerans, Lapp laktasemangel eller glucose-galaktose malabsorption ikke bør tage dette lægemiddel. (*) Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Andre lægemidlers virkning på olmesartanmedoxomil: Samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger, der indeholder kalium, eller andre lægemidler, der kan forhøje serumkalium (f.eks. heparin) frarådes. Samtidig brug af antihypentensiva kan forøge olmesartanmedoxomil s blodtryksænkende effekt. Nonsteroide antiinflammatoriske midler (inklusive acetylsalicylsyre i døgndoser > 3 g og COX-2-hæmmere) og angiotensin II-receptorantagonister, som olmesartanmedoxomil kan reagere synergistisk ved at nedsætte den glomerulære filtration med risiko for akut nyreinsufficiens. Monitorering af nyrefunktion i begyndelsen af behandlingen anbefales så vel som regelmæssig hydrering af patienten. Samtidig behandling med NSAIDs kan reducere den blodtrykssænkende effekt af angiotensin II-receptorantagonister. Der er set beskeden reduktion i olmesartans biotilgængelighed efter behandling med et antacidum (aluminiummagnesiumhydroxid). Olmesartanmedoxomil s virkning på andre lægemidler: Reversible stigninger i serumkoncentrationen af lithium og toksicitet er indberettet ved samtidig indgivelse af lithium og angiotensin I-konverteringshæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, hvorfor samtidig anvendelse frarådes. (*) Graviditet og amning: Må ikke anvendes under graviditet og ved amning. Hvis patienten bliver gravid under behandlingen, skal olmesartanmedoxomil seponeres hurtigst muligt. (*) Trafikfarlighed: Der bør tages højde for, at der af og til kan opstå svimmelhed eller træthed hos patienter, der er i antihypertensiv behandling. (*) Bivirkninger: Meget sjælden (< 1/10.000, inklusive enkeltstående rapporter): Trombocytopeni, svimmelhed, hovedpine, hoste, abdominalsmerter, kvalme, opkastning, pruritus, eksantem, udslæt, allergiske tilstande såsom angioneurotisk ødem, allergisk dermatit, ansigtsødem, urticaria, muskelkramper, myalgi, akut nyresvigt, nyreinsifficiens, asteni, apati, træthed, utilpashed, forhøjede værdier af kreatinin og karbamid samt leverenzymer. (*) Overdosering: Der foreligger kun begrænsede informationer vedrørende overdosering hos mennesker. Den mest sandsynlige effekt af overdosering er hypotension. Lægemiddelform: Filmovertrukne tabletter a 10 mg, 20 mg og 40 mg. Pakninger og priser (november 2007): Olmesartanmedoxomil 10 mg: 28 stk, Vnr 35233, kr. 165,15; 98 stk, Vnr 35242, kr. 516,65 (ekskl. recepturgebyr). Olmesartanmedoxomil 20 mg: 28 stk, Vnr 35251, kr. 203,15; 98 stk, Vnr 35260, kr. 606,55 (ekskl. recepturgebyr). Olmesartanmedoxomil 40 mg: 28 stk, Vnr 35269, kr. 239,95; 98 stk, Vnr 35278, kr. 733,50 (ekskl. recepturgebyr). Udlevering: B. Tilskudsstatus: Berettiget til generelt tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Menarini International Operations Luxembourg, S.A. 1, Avenue de la Gare, L-1611 Luxembourg. November 2007

3 Redaktionssekretær Chefredaktør FYAM-redaktør Indholdsfortegnelse Udgivet af Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning. Leder Intet sker af sig selv Redaktion: Claus Rendtorff / CR (DSAM) (ansvarshavende) Karen Kjær Larsen / KKL (FYAM) Redaktionssekretær: Tina M. Peder sen Manuskripter fremsendes til: DSAM Øster Farimagsgade 5 Postboks København K Tlf Fax Dokumenter/filer indsendt til optagelse i bladet bedes venligst bragt i en version, som er kompatibel med Office Pakken. Frist for manuskripter samt planlagte udgivelsesuger for Practicus Nr. 192 Planlagt udgivelsesuge 40 Frist for manus 18. august 2008 Nr. 193 Planlagt udgivelsesuge 48 Frist for manus 13. oktober 2008 ISSN Oplagstal: Citat: Tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Lægeforeningens Forlag Tina Sperling Tlf eller Kontingent 2008: Ordinære medlemmer kr ,- FYAM (YL under udd. i almen medicin) kr ,- Pensionister kr. 550,- Ekstraordinære medlemmer kr. 450,- SAMS (medicinstuderende) kr. 100,- Lay-out/tryk: Johnsen Offset A/S Bakkehegnet Grenaa Artikel Alle taler om lægemanglen, men (næsten) ingen gør noget ved det FYAM s ønskeseddel: Større praksis Integreret tværfaglig behandling af patienter med kroniske smerter Det trak ud hos frisøren! En undersøgelse af udeblivelser Resumé i journalen - kuren mod udbrændthed? MiniTema: Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Almen Medicin De første erfaringer fra Region Syd Første ændring i Region Nord Lærerigt udbytte i Region Øst Mod på mere i Region Øst FYAM FYAM i fuld fart Årsmøde 2008 DSAM Årsmøde FYAM Årsmøde Det Almenmedicinske Seniorforskernetværk Årsmøde Ph.d.-forum Årsmøde Debat Svar til Thomas Gorlén Svar til Lisbeth Rosborg Referat Praksisbesøg i Holland den 29. marts Opslag 16. Nordiske Kongres i Almen Medicin København Mødekalender WONCA Europe Klinisk vejledning om KOL i almen praksis Sommerferie DSAM PLU-fonden Kursus for kommunale praksiskonsulenter Boganmeldelser Lykketyvene, hvordan man overvinder depression Almen praksis

4 Opslag 16. Nordiske Kongres i Almen Medicin København maj 2009 Husk at sætte x i kalenderen! Videnskabeligt program Almen praksis fremtidige rolle håndtering af mange opgaver Forebyggende medicin Omsorg for de kronisk syge Komplicerede helbredsproblemer Almen praksis som en integreret del af sundhedsvæsenet Metodiske udfordringer inden for forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling State of the art kliniske symposier Børn: Muligheder og udfordringer Sociale tiltag Velkomst reception på Købehavns Rådhus Guidede ture til Dansk Design Center, Royal Copenhagen, Louisiana, kanaltur gennem København, m.m. Tivoli Festmiddag med dans på Langelinie Pavillonen Etc. Flere oplysninger: Arrangør: Dansk Selskab for Almen Medicin Ann Nordisk Kon_A4_DK.indd 1 21/05/08 12:01:05

5 Leder Intet sker af sig selv om mangel på sammenhæng i behandlingen af patienter med depression Af CR Han sidder foran mig med flakkende blik. Han fortæller, at han ikke kan koncentrere sig. Jeg har været nødt til at opgive at passe mine to børn, fordi jeg hele tiden taber tråden. Det eneste jeg nogenlunde kan, er at passe mit arbejde. Talen falder på den medicinske behandling, der hjalp ham godt sidst. Men han virker ikke særligt motiveret for at få en ny behandling. På Hamilton-skalaen scorer han næsten maksimumpoint. Jeg giver ham en pjece om depression med hjem. Han accepterer efterhånden medicinsk behandling og starter behandling med Efexor depot og får det efter et stykke tid lidt bedre. Samtidig har jeg i længere tid foreslået ham at gå til psykolog. Ved den første samtale med ham, efter at han er startet med psykologsamtaler, fortæller han mig, at psykologen er meget mod hans medicinske behandling. Derfor har han ikke øget dosis af Efexor, som vi ellers var blevet enige om, at han skulle, da der ikke havde været tilstrækkelig effekt. Ved vores næste aftale udebliver han. Jeg har skrevet et brev til ham, hvor jeg opfordrer ham til at kontakte mig. Der er et gran af bekymring hos mig vedrørende hans videre forløb. For han fremstod ved de første samtaler med et meget forsænket stemningsleje og nedsat psykomotorik. Når talen falder på det psykiatriske samarbejde i primærsektoren, og det positive skal fremhæves, skal det roses, at vi har fået sygesikringstilskud til psykologbehandling af de 18 til 38-årige. Men hvad med os 38+-årige. Hvorfor kan vi ikke få psykologhjælp? Men hvad hjælper det, hvis der ikke er en ordentlig samarbejdsaftale vedrørende de depressive patienter. Der er endnu ikke enighed om de almindelige retningslinier for, hvorledes disse svage patienter håndteres. Regionerne indgår nogle økonomiske aftaler med psykologerne og regner så med, at tingene sker af sig selv bevares, meget er der opnået af frivillighedens vej, men når det gælder samarbejde mellem sektorer med forskelligt teorigrundlag og organisering er gode hensigter langt fra tilstrækkeligt. Der skal bruges helt andre håndfaste metoder. Læser man aftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykologforening, bliver man ikke ligefrem imponeret over aftalegrundlaget og dets organisatoriske perspektiver. For eksempel står der, at epikriserne skal være afkrydsningsskemaer. Man ser scenariet for sig. Den depressive patient får en henvisning i hånden, finder en psykolog og herefter er der i hele behandlingsforløbet ingen kontakt mellem den ansvarshavende psykofarmakologiske behandler og psykologen. I øvrigt kan det blive et problem for vores ambivalente, passive, depressive patient overhovedet at finde en psykolog, der har aftale med Sygesikringen. Jo, Dansk Psykologforening vil via deres hjemmeside kunne henvise til psykologer i området, men det har vi praktiserende læger ikke fået at vide endnu. Forløbet afsluttes med et afkrydsningsskema. I det hele taget har vi ikke fået andet at vide, end at ordningen er startet pr 1. april i år, og at det gælder aldersspandet årige med lette til middelsvære depressioner. Det er ikke godt nok det skal være muligt at kunne henvise til navngivne psykologer. Der skal være enighed om behandlingsstrategien, således at man ikke skal sidde sammen med patienten og forklare, hvorfor psykologen siger et, og man selv siger noget andet. Derfor skal vi have oplysninger om psykologen, når samtaleforløbet hos denne starter, således at det er muligt via mail eller telefon at konferere behandlingsplanen. Der skal være mulighed for at få bistand fra psykiatrisk speciallæge enten via telefoncoaching og/ eller ved en klinisk vurdering inden for overskuelig tid. Dette er endnu et eksempel på, at de beslutningstagere, i dette tilfælde regionerne, der har ansvaret for et område, ikke tager et organisatorisk ansvar for patienternes skæbne. Lad os da få en beskrivelse af hvorledes patientforløbene kan være, og brug ressourcer på at få psykiatere, praktiserende læger og psykologer til at sam arbejde om denne svage patientgruppe. Practicus 93

6 artikel Claus Rendtorff Alle taler om lægemanglen, men (næsten) ingen gør noget ved det Kun få og mangelfulde tiltag i regioner og kommuner for en effektiv seniorpolitik. Politikerne lukker øjnene for alvoren af en for hurtig afgang af praktiserende læger. Påfaldende passivitet Der har været talt og skrevet meget om den pågående mangel på praktiserende læger. Politikerne har også udtalt, at der skal gøres noget ved det. Men det er efter PH s udsagn om vejret: Alle taler om det, og ingen gør noget ved det. Dog tegner der sig et lille lyspunkt i Region Syd det vender vi tilbage til. Ifølge praksisudvalgsformand fra Region Hovedstaden, Birgitte Alling Møller, vil der indenfor kort tid komme til at mangle 200 praktiserende læger i Region Hovedstaden. Der er blevet gjort meget for at beskrive problemet. Og der er da også udfærdiget hensigtserklæringer om, at der skal skabes muligheder for, at lægerne kan rykke sammen i større lægehuse. Og man er villig til at yde tilskud til ældre praktiserende sololæger, der er interesserede i at have en uddannelseslæge. Det er blot meget små beløb og langt fra tilstrækkeligt. Blot man ikke er patient (eller læge) i Ishøj Alle lægerne i Ishøj har et stykke tid haft lukket for tilgang. Først da denne særdeles penible situation er indtrådt, har politikerne erkendt, at der er et problem. Man har så fundet lokaler, så det via praksisfællesskab i gruppepraksis kan blive mere attraktivt at nedsætte sig. Problemet er blot, at ingen læger vil stille op til en pris på kr. 2500,- pr. m²/år. Så indtil videre kan man som ny tilflyttet i Ishøj ikke få tildelt en læge. Birgitte Alling Møller siger, at politikerne gerne vil erkende problemerne, men når det skal udmønte sig i tiltag, der kræver penge, viser de påfaldende lav interesse. Hun siger endvidere, at når det er nået så vidt som i Ishøj, er det ved at være for sent. Man kan let forestille sig, at ingen almenmediciner ved sin sunde fornuft vil nedsætte sig i et område, hvor man risikerer at være den eneste læge, der har åben for tilgang i en kommune, som er præget af, at man ikke kan holde på sine praktiserende læger. Ignorante embedsmænd I en periode havde undertegnede sin gang i den nu hedengangne Københavnske Sundhedsforvaltning som kvalitetskonsulent for de praktiserende læger. Jeg luftede dengang min bekymring over den manglende forståelse for ældre praktiserende lægers problemer, da man allerede på det tidspunkt (år 2004) havde overblik over den kommende alvorlige lægemangel. Jeg blev flere steder mødt med hovedrysten, når jeg berørte emnet. Specielt en vicekontorchef udtalte det meget klart: Vi har ikke brug for denne gruppe ældre praktiserende læger deres arbejde er ikke af tilstrækkelig høj kvalitet tak for kaffe var den umiddelbare tanke. Er det holdningen, får vi det alle meget svært i fremtiden. Og der ligger måske en skjult modstand i systemet mod netop at se seniorlægerne som en ressource. En modstand der præger både embedsmandsstand og politikere. PLO s handleplan Men ser man på PLO s handleplan for rekruttering og fastholdelse fremgår det tydeligt, at der er brug for seniorerne. Her har man regnet sig frem til, at hvis gennemsnitspensioneringsalderen hæves fra de nuværende 61 til 64 år, vil der ikke være lægemangel i almen praksis. Det er derfor med god grund, at man har pålagt de regionale praksisudvalg at få indarbejdet handleplaner for rekruttering og fastholdelse i de enkelte praksisplaner. Ældre praktiserende læger vil godt fortsætte Mange praktiserende læger er interesserede i at bevare kontakten til faget, når de nærmer sig pensionsalderen. Man kan se, at en del fortsætter med arbejdet (lægevagt og vikariater) også efter, at de har afhændet deres praksis. De ældre læger vil godt fortsætte, hvis de får mulighed for at * få bedre vikardækning * kunne flytte i større praksisfællesskaber * have mulighed for at være tutorlæger * gå på nedsat tid * slippe for administrative pligter (være ansat læge) 94

7 191 juni 08 * få et bedre økonomisk fundament Det er sandsynligt, at en del yngre læger vil være mere villige til at nedsætte sig, hvis der i et praksisfællesskab er en seniorlæge med mange års erfaring ud over eventuelt andre relativt nynedsatte læger. Så kort og godt: en aktiv fastholdelses- og seniorpolitik, vil kunne udskyde pensioneringen af en stor gruppe praktiserende læger, og vil kunne afbøde lægemanglen i betydeligt omfang. Region syd viser vejen Den ovennævnte systemmodstand og lokalpolitikernes dilemma i forhold til den stramme økonomiske politik kan sagtens forklare, at der blandt de politiske beslutningstagere ikke er tegn til, at man vil reagere på pensioneringsfælden selv om den truer systemet som en uundgåelig tsunami. Og dog. I Region Syd ser det ud som om, de som det eneste område vil gribe ind, før timeglasset løber ud. Praksisudvalgsformand Søren K. Jensen skitserer den 2-aftale, der i øjeblikket er til forhandling i samarbejdsudvalget, hvor grundidéen er at forsøge at stabilisere lægepopulationen i bæredygtige praksis dvs. praksisfællesskaber med kvalificeret klinikpersonale. Aftalens rammer består af tre hovedelementer: * Et fastholdelsestilskud til 63-årige læger. Hvis lægen garanterer at blive i arbejde yderligere to år, vil han over den angivne periode få betalt en ekstra bonus på 60 % af sin gennemsnitsomsætning i perioden før. Kan han love at blive tre år, vil beløbet øges til 70 % over den 3-årige periode. * Huslejetilskud til læger der flytter i gruppepraksis. Her vil lægen få dækket 90 % af sin husleje det første år. Beløbet aftrappes til 0 over 10 år. * Flyttetilskud, hvis man flytter fra solo til bæredygtige praksisfællesskaber. Søren K. Jensen fortæller, at man forsøger at forhandle fastholdelsestilskuddet også for andre aldersklasser end de 63-årige. En region skjuler problemet For at få viden om baggrunden til Birgitte Alling Møllers udsagn bestilte jeg Region Hovedstadens høringssvar til praksisplanen for almen praksis. Læses dokumentet på baggrund af den viden, at der vil komme til at mangle 200 praktiserende læger i Region Hoved staden indenfor de næste fem år, kommer det til at fremstå som et politisk bestillingsarbejde. Enten har de ansvarlige embedsmænd en klar fornemmelse af, hvordan man undgår formuleringer, der stiller krav til, at regionspolitikerne skal tage væsentlige omkostningskrævende beslutninger lige nu, eller også har de haft tæt kontakt med det politiske bagland under hele tilblivelsesfasen. Resultatet er en praksisplan, der kun sporadisk nævner lægemanglen og de mulige løsningsforslag herpå. Der henvises til bilaget om handlingsplan vedrørende rekruttering og fastholdelse fra år Et helt centralt element her er de lægelige medlemmer af baggrundsgruppens udtalelse om effekten af de foreslåede tiltag: De lægelige medlemmer af arbejdsgruppen er af den klare opfattelse og ønsker at understrege, at en effektiv indsats med hensyn til rekruttering og fastholdelse ikke vil kunne gennemføres uden tilføjelse af øgede økonomiske ressourcer, navnlig under henvisning til de ret få midler, der hidtil er tildelt. Det vil sige, at man er ved at have færdiggjort en praksisplan, der direkte hindrer politikerne og borgerne i at få indblik i, hvor alvorlig en situation almen praksis i Region Ho ved staden vil komme i. Hvis der ikke foretages politiske beslutninger nu, der foregriber lægemanglen, vil lægemanglen medføre, at størstedelen af de øvrige forslag der er i praksisplanen vedrørende for eksempel kronikeromsorg, akutbetjening, kvalitetsudvikling og tilgængelighed, ikke kan gennemføres. Praksisplanen er med andre ord en ikke plan. Den er tom for indhold og vil medføre at udviklingen i primærsektoren i Region Ho ved staden vil blive standset. Lægemanglen har social slagside Man husker stadig den Thaiminister, der havde fået information om den forestående tsunamikatastrofe, men som mente, at det ville ødelægge hans politiske rygte og turistindustrien, hvis han slog alarm. Vi kender alle konsekvenserne af hans beslutning. Også konsekvenserne for ham han fratrådte øjeblikkelig. Det er blevet sagt, at da katastrofen primært ramte kystområder med en fattig muslimsk fiskerbefolkning aktiveredes det nationale katastrofeberedskab først ret sent. På samme måde kan man mistænke det forhold, at lægemanglen primært rammer fattige københavnske omegnskommuner og herudover vil ramme svage patientgrupper som gamle og kronisk syge, da de får svært ved at få den lægehjælp, som de behøver, er det ikke den store interesse fra politikerne til at gøre noget. Hvis man blot kan hæve gennemsnitspensioneringsalderen fra de nuværende 61 til i stedet 64 år, vil der ikke være lægemangel i almen praksis Når man kontakter den ansvarlige embedskvinde for Praksisplan for almen praksis i Region Hovedstaden, Else Hjortsøe, siger hun vedrørende 2-aftalen i Region Syd: Den kender vi udmærket. Der er overhovedet ikke planer om lignende tiltag her. Jeg vil henvise til bilag 2 i praksisplanen. Nej, hvem der bare var læge i Region Syd. Her har man taget konsekvensen af udviklingen. Practicus 95

8 artikel Peter Torsten Sørensen FYAM s ønskeseddel: Større praksis Regeringen og Danske Regioner er fælles om en holdning til fremtiden for almen praksis: stort er godt. Begge parter er overbeviste om, at produktivitet og kvalitet af patientbehandlingen er ligefrem proportional med antallet af læger i praksis. Dette begrundes med, at praksis med flere læger uddanner sig mere, ansætter mere praksispersonale, anskaffer sig mere udstyr og generelt er fremme i skoene. Tekst Peter Torsten Sørensen, direktør i DSAM / Sololægen patienternes favorit Det er muligt, at virkeligheden forholder sig sådan, men vi ved det ikke. Det eneste vi ved, er at resultaterne fra Dan- PEP patient eva lueringen viser langt den største tilfredshed med sololægen. Dette er forventeligt. Almen praksis i Danmark adskiller sig fra andre sammenlignelige lande ved igennem generationer at have haft fokus på Familielægen. Det store antal patienter med kroniske sygdomme og det stigende antal patienter med kræftsygdomme stiller krav til den praktiserende læges rolle som tovholder. Den hastigt voksende ældregeneration har også behov for et kendt ansigt ved deres (i gennemsnit) månedlige kontakt med almen praksis. PLO s holdning Efterfølgende har PLO lagt sig i halen på politikerne og også støttet etableringen af større enheder i almen praksis. Argumentationen har dog været en anden: Det vil bedre rekrutteringen til almen praksis. Det ved vi dog heller ikke noget om, så da Dagens Medicin spurgte DSAM, om uddannelseslægernes holdning til dette måtte vi melde pas. I DSAM s sekretariat tænkte vi, at det var for ringe, så vi kontaktede FYAM for at høre, om vi ikke skulle lave en undersøgelse om rigtigheden af denne påstand. Der var opbakning til ideen, så vi fik sammen udformet et spørgeskema, der blev sendt til alle FYAM-medlemmer, som har oplyst en adresse til sekretariatet. (Opfordring til både FYAMog DSAM-medlemmer: Registrer jeres adresse hos DSAM!). Hvad vil FYAM erne Vi spurgte, om FYAM-medlemmernes holdning til den praksis, de efter afsluttet uddannelse ønskede at nedsætte sig i. Vi spurgte til praksisform (solo-, samarbejds- og kompagniskabspraksis), antallet af læger i praksis, om muligheden for deltidsarbejde eller det at arbejde som selvstændig var vigtigt, og hvor i landet (fordelt på de gamle amter) de ønske de at nedsætte sig. Resultaterne fra undersøgelsen har tidligere været omtalt i Dagens Medicin. Vi har fået oplyst mailadressen til 584 af vores ca. 650 FYAM-medlemmer og af de 584 svarede 330 svarende til en svarprocent på 56 %. Med den høje svarprocent mener vi at have fået svar fra et repræsentativt udsnit af FYAMmedlemmerne. Praksistype Svarene på den foretrukne praksistype fremgår af diagrammet: 30 % Praksistype 3 % 67 % Kompagniskabspraksis Samarbejdspraksis Solopraksis 96

9 191 juni 08 Et stort flertal på 67 % foretrækker kompagniskabspraksis, ca. en 1/3 (30 %) foretrækker samarbejdspraksis og kun 11 (3 %) af lægerne ønsker solopraksis. PLO har netop offentliggjort en rapport om medlemsforholdene: Lægepopulationen og lægepraksispopulationen nøgletal fra medlemsregisteret (PLO, maj 2008). Oplysningerne her viser, at også de senest nedsatte læger i aldersgruppen år klart foretrækker kompagniskabspraksis. Som det ses, er der en overvægt af kvindelige læger i kompagniskabspraksis over alle årene, men mest udtalt i de yngste årgange. I gennemsnit er 63 % af lægerne i kompagniskab i 2007 mod 49 % i Andel af læger i kompagniskab fordelt efter alder og køn 2007 Andel 100% 75% 50% 25% 0% Kvinder Mænd år Den historiske udvikling i forholdet mellem antal solopraksis og antal kompagniskabspraksis understøtter ligeledes tendensen til flere kompagniskabspraksis. Dette forhold gælder dog næppe for hovedstadsregionen. En regional opdeling af kompagniskabspraksis viser, at der er flest i Region Midtjylland og Syddanmark, at alle regioner er over gennemsnittet undtagen Region Hovedstaden, der er langt under gennemsnittet. Fra ansat til selvstændig Svarene i FYAM-undersøgelsen skal dog tages med et vist forbehold, idet der kan være usikkerhed omkring samarbejdspraksis. Som set ses inddrager PLO ikke samarbejdspraksis i deres statistikker. Det fremgår, at 60 % af lægerne arbejder i solopraksis, men ikke hvordan disse praksis i øvrigt er organiseret. Det vides fra andre undersøgelser, at de 60 % fordeler sig således, at kun 40 % reelt er sololæger, de deler således ikke faciliteter med andre, de sidste 20 % indgår i samarbejdspraksis i varierende størrelse. Ved samtaler med uddannelseslæger er et gennemgående træk, at de frygter lederansvaret og hele det praktiske arbejde med offentlige myndigheder. På FYAM s årsmøde sidste år blev forsamlingen spurgt, hvor mange der ville foretrække at være ansatte læger ef ter afsluttet uddannelse. Omkring 20 % ønskede denne mulighed, men da de blev spurgt om, hvor mange der ønskede at være ansatte efter fem år, var der næsten ingen. Efter få år i praksis har man lært rutinerne, og et liv som selvstændig virker ikke så skræmmende. I svarmaterialet ses, at der er sat 379 krydser ved praksistype af de 330 deltagende, altså har 14 % svaret mere end én mulighed. Vi har derfor analyseret materialet, for at se, om dette har medvirket til den lave tilslutning til solopraksis. Alle dobbeltsvar undtagen et er afgivet på kompagniskabs- og samarbejdspraksis, hvilket understreger den stærke tendens til ønsket om at arbejde flere sammen. Imidlertid hører vi fra uddannelseslægerne, at de også er bekymrede over de rigide kontrakter, der præger almen praksis de har alle hørt historier om rædselsfulde praksisskilsmisser. Når vi orienterer om muligheden for at være selvstændig som eneejer, men indgå i varierende grader af fællesskab i en samarbejdspraksis, bliver de meget interesserede. Jeg tror, at tilslutningen til solopraksis havde været højere, hvis der havde været en mulighed for at svare solopraksis i samarbejde med andre, men det ville ikke ændre ved, at der fortsat ville være flertal for kompagniskabspraksis. Praksisstørrelse Det store flertal, knap 90 %, foretrækker praksisstørrelser med 2-5 læger. I lighed med svarene ved praksistype har en del også her sat to krydser, men de har alle afkrydset både 2-3 læger og 4-5 læger. Igen bekræfter den historiske udvikling Antal læger i praksis 50 % 9 % 3 % 38 % 2-3 læger 4-5 læger 6-7 læger 8 eller flere læger Practicus 97

10 artikel FYAM-medlemmernes holdning. Som det ses i figuren fra PLO er antallet af to-læge praksis jævnt faldende. Geografisk fordeling Ønskerne til fremtidig nedsættelse i almen praksis fordeler sig pænt ud over landet fordelt på de tidligere amter. Det ses, at de fleste ønsker nedsættelse omkring de tre universitetsbyer og herfra falder tilslutningen jævnt ud mod yderamterne. Det bemærkes, at der er uddannelseslæger til alle de tidligere amter. Fordelingen af kompagniskabspraksis efter antal læger Andel Betydningen af deltid og selvstændigt arbejde 9 % svarede ved ikke til de to spørgsmål om vigtigheden af muligheden for at arbejde på deltid og vigtigheden af at være selvstændig frem for ansat. 75 % prioriterede muligheden for at arbejde på deltid og 16 % mente ikke det havde betydning. Det meget høje antal ønsker om deltidsarbejde kan delvis forklares ved, at andelen af kvindelige praktiserende læger er steget fra 10 % i 1977 til 37 % i Vi kender ikke kønsfordelingen blandt respondenterne, men med 75 % må der også være et par mænd i blandt. Det meget høje antal ønsker om muligheden for deltidsarbejde medvirker også til det høje antal, der ønsker flerlægepraksis. Det er vanskeligt at være sololæge på deltid! Ansatte læger står stærkere Et lignende stort antal 70 % - prioriterer muligheden for at være selvstændig højt. Det mest interessante er imidlertid, at 21 % IKKE tillægger det stor betydning at være selvstændig. Med de stigende rekrutteringsproblemer til almen praksis har vi det seneste årstid bl.a. med PLO drøftet muligheden for ansatte læger i praksis. Som nævnt ovenfor ønsker en del yngre læger en blød start i praksis ved at være ansat, men der må åbenbart være en del, der har tanker om at være ansat, også på længere sigt. Jeg har talt med nogle kolleger omkring 60 år, der arbejder Geografisk fordeling Antal læger Storkøbenhavn Frederiksborg amt Ønske om nedsættelsessted efter de gamle amter Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Amt Nordjyllands amt Viborg amt Århus amt Ringkøbing amt Vejle amt Ribe amt Sønderjyllands amt 98

11 191 juni 08 Fordeling af svar på hvor vigtig muligheden for deltidsaqrbejde er og det at være selvstændig Deltid Selvstændig Ikke vigtigt Vigtigt dansk almen praksis. Vi går således ikke ind for den ene eller den anden model. Omvendt må vi være realistiske og forsøge at dæmme op for problemerne med stigende mangel på praktiserende læger de næste ti år. Vi kommer til at mangle læger afhængig af efterspørgslen. Vi må derfor være åbne for at dele vores arbejde med andre, ansætte mere personale, herunder måske også læger, hvis det viser sig, at nogen ønsker denne arbejdsform. Erfaringerne med at uddelegere mere arbejde til personale har hidtil overvejende været baseret på flerlægepraksis, men vi er begyndt at se sololæger, som ansætter mere personale. Uanset hvad vi gamle mener, har de unge nu talt og i et meget klart sprog: de ønsker praksis med 2-5 læger og mulighed for at arbejde på deltid. på en måde, der kommer tættest på begrebet ansatte læger. De har afhændet praksis og går fra vikariat til vikariat for at have frihed til andre gøremål, herunder også perioder med selvvalgt arbejdsløshed. De er tilfredse med den kliniske hverdag, men savner at være en del af de officielle praktiserende læger. De får aldrig officielle skrivelser fra f.eks. Sundhedsstyrelsen målrettet meste af kolleger lidt oppe i årene, som bare sidder tilbage som klinikejere, der ikke interesserer sig for meget andet end at tjene mange penge og det gør de. Vi har anmodet om yderligere informationer for nærmere at få belyst vilkårene for langtidsansatte læger og betydningen for patientbehandlingen. Ansatte læger kan blive en løsning på rekrutteringsproblemet herhjemme. En sådan stilling På FYAM s årsmøde præsenteres erfaringerne med forskellige praksisformer (se side 118). Almen praksis i Danmark adskiller sig fra andre sammenlignelige lande ved igennem generationer at have haft fokus på Familielægen. almen praksis, men mere væsentligt: de har ikke en efteruddannelseskonto. Udgifterne til efteruddannelse skal forhandles som en del af ansættelsesforholdet, og det er ikke normalt for en vikaransættelse. Ved et møde for nylig med repræsentanter fra vores engelske søsterselskab fortalte de om forholdene i England. Her er op i mod 20 % af de praktiserende læger nu ansatte, for det vil tiltrække nye speciallæger, der ikke ønsker at binde sig lige med det samme, og i områder med ledige praksis kan en eller flere af de tilbageblevne praktiserende læger købe ledige ydernumre og ansætte speciallæger til at passe de ledige patienter. Hvad mener DSAM I DSAM støtter vi mangfoldigheden i Practicus 99

12 artikel Villy Meineche Schmidt Op mod en femtedel af den voksne befolkning anses at have vedvarende smerter, men ikke desto mindre anvender vi mange ressourcer på at starte - eller genstarte kommuners sociale sagsbehandling. Alle praktiserende læger har patienter med kroniske smerter. Nogle læger vil nikke genkendende til følelsen af magtesløshed, når det gælder den behand ling, den alment praktise rende læge råder over. At have kroniske smerter rummer lægelige, psykologiske og sociale aspekter, og enstrenget behandling er sjældent tilstrækkeligt. Betydningen af psykologiske og sociale aspekter har overrasket mig hos os har kun én ud fire patienter kunnet behandles udelukkende somatisk. Det er min intention med denne artikel at beskrive, hvorledes en tværfaglig indsats i primærsektoren kan se ud. 100

13 191 juni 08 Integreret tværfaglig behandling af patienter med kroniske smerter Tekst Villy Meineche Schmidt, speciallæge i almen medicin, dr.med. / Op mod en femtedel af den voks ne befolkning anses at have vedvarende smerter. De fleste af disse patienter behandles af alment praktiserende læger eller speciallæger i primærsektoren, men nogle patienter vil have brug af en tværfaglig behandlingsindsats. De til højre anførte kriterier for behandling i tværfaglig regi er overens stemmen de med IASP (International Association for the Study of Pain). Baggrund Tværfagligt SmerteTeam er en privat klinik, som behandler patienter med kroniske non-maligne smerter. Vi startede med et projekt i det daværende Frederiksborg Amt (Ufl 2005 (p.2550) og 2006 (p.943). Siden 2006 har vi haft aftale med Danske Regioner i henhold til det udvidede frie sygehusvalg og ventetidsgaranti. Patienter kan således anmode om behandling hos os, såfremt regionens offentlige smerteklinik ikke kan tilbyde behandling indenfor 1 måned. Omkostningerne afholdes af patientens hjem-region. Vi modtager patienter fra hele landet. Vi har en årlig kapacitet på ca. 350 patienter. Tværfaglig behandling er indiceret hos patienter som er truede i deres erhverv som har ledsagende betydende angst/depression som har komplicerende psykologiske eller personlighedsmæssige forhold som ikke responderer på sædvanlig smertestillende behandling som har et ustabilt eller stigende forbrug af opioider hvor smertetilstandens ætiologi er ukendt Klinikken beskæftiger i øjeblikket 13 medarbejdere, fordelt på læger, psykologer, socialkonsulent, fysioterapeut, afspændingspædagoger, sekretærer og sygeplejerske. Lægerne er speciallæger i almen medicin overensstemmende med at patienter med kroniske smerter næsten altid udviser komplekse almenmedicinske problemstillinger. Diagnostik Når vi modtager en henvisning foreligger der som regel en lægelig diagnose. I vores regi baseres diagnostik imidlertid på lægelige, psykologiske og sociale elementers samspil, og fokus er patientens funktionsniveau. Alle patienter konsulterer en speciallæge i almenmedicin, en psykolog og en socialkonsulent. Der er fokus på smertetilstanden OG på patientens psykiske og sociale fortid og nutid. Efter en fælleskonference beskrives den samlede smertetilstand, og der lægges en behandlingsplan, som tilgodeser alle patientens problemområder i én samlet indsats. Dette beskrives i en statusvurdering. Valg af behandlingsindsatser afhænger af smertetilstanden, patientens accept og copingstrategier, patientens evne til og ønske om at modtage undervisning, tilstedeværende stress, angst og depression samt muligheder for at vedligeholde eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Patientens personlighed og psykiske sårbarhed spiller en væsentlig rolle. Behandlingen skræddersyes således til den enkelte patient, om end klinikkens aftale er baseret på moduler med et veldefineret indhold. De aftalte moduler er beskrevet nærmere i tabellen på næste side. Practicus 101

14 artikel fortsat Oversigt over undersøgelses- og behandlingsmoduler hos Tværfagligt SmerteTeam Modul Indhold Perspektiv Medicinsk modul Individuel smertepsykologisk rådgivning Individuel smertepsykologisk behandling Mindfulness-baseret kognitiv behandling Terapeutisk afklaring/behandling Introduktion Smerteskole Konsultationer hos en af klinikkens læger. Op til seks konsultationer hos en af klinikkens psykologer. Op til tolv konsultationer hos en af klinikkens psykologer. Gruppebehandling tre timer ugentligt i otte uger. Op til seks konsultationer hos fysioterapeut/afspændingspædagog. Tre timers undervisning om kroniske smerter. Fem ugers kursus. Grupper. Læge, psykolog, fysioterapeut og afspændingspædagog. Kompliceret medicinsk behandling. Betydende psykologisk element, gruppebehandling ikke mulig. Komplicerende personlighedstræk, gruppebehandling ikke mulig. Betydende psykologisk element eller stress i smertetilstanden. Vurdering af behandlingers effekt. Patienter, som skal i medicinsk behandling. Pårørende inviteret. Patienter, som har behov for ny viden om at leve med kroniske smerter. Smertehåndteringskursus Tolv ugers kursus. Grupper og individuelle sessioner. Læge, psykolog, fysioterapeut, afspændingspædagog, socialkonsulent. Patienter, som har behov for at nyorientere sig i tilværelsen med kroniske smerter, såvel personligt som familiært og arbejdsmæssigt. Behandlingen Statusvurderingens behandlingsforslag iværksættes samtidigt, hvilket indebærer, at afprøvning af medikamentel behandling forløber parallelt med psykologisk behandling, undervisning og kontakt til patientens socialforvaltning. Behandlingsindsatsen omfatter tre hovedområder: * Det medicinske område undersøger effekten af lægemidler, øvelser, TENS og afspænding. * Det psykologiske område omfatter individuel psykologisk rådgivning (kort) og behandling (længere) samt gruppeterapi i form af mindfulness baseret kognitiv terapi eller psykoterapeutisk gruppe. * Det psykoedukative område omfatter Smerteskole, Smertehåndteringskursus og Introduktion, hvor patient og pårørende tilbydes undervisning om kroniske smerter med det formål at præsentere en forståelsesramme, som kan blive fælles for patienten og de pårørende: kroniske smerter går ikke over, og de kan ikke forstås eller håndteres som akutte smerter. Et fjerde hovedområde har endnu ikke fået aftaleform, men ikke desto mindre anvender vi mange ressourcer på at starte eller genstarte kommuners sociale sagsbehandling. De enkelte elementer i behandlingen færdiggøres ofte forskudt, idet de tager ulige lang tid. Der fremsendes lægebrev når de enkelte elementer afsluttes. Resultater Vi har i øjeblikket en ventetid på ca. fire uger til statusvurdering og to til tre uger til behandlingsstart. De enkelte patientforløb varierer betydeligt, men ofte drejer det sig om to til tre måneder. Smerteklinikkens arbejde beskrives ud fra de sidste 200 patienter, som er blevet vurderet i 2007 og præsenteres på siden til højre i form af et flow chart. 163 patienter (82 %) blev statusvurderet og en mulig behandlingsplan blev lagt for dem. For 27 patienter blev der ikke foreslået behandling i klinikken, men andet 102

15 191 juni 08 behandlingsforslag blev angivet, for eksempel medicinsk behandling hos egen læge, eller patienter, hvor smerteproblemstillingen var kompliceret af for eksempel massiv angsttilstand eller depressionstilstand, som blokerede for tværfaglig smertebehandling (disse patienter blev tilbudt fornyet vurdering i klinikken med henblik på smertebehandling efter psykiatrisk behandling). 136 patienter (68 % af de henviste) blev behandlet og de fleste med kombinationer af moduler, jf. flow chart. Ud over de anførte behandlinger modtog 40 patienter et afklarende terapeutisk modul og 72 patienter (med 80 pårørende) deltog i introduktion. Samlet set har 37 patienter (27 %) været behandlet somatisk enten ved medicinsk modul alene eller ved medicinsk modul + fysioterapi eller afspænding, 44 patienter (32 %) har fået psykologisk behandling og 63 (46 %) har modtaget psykoedukativ behandling i form af kursus eller skole. Resultater af behandling må vurderes over tid. Behandlingen drejer sig jo så at sige om at hjælpe patienten til at ændre sit liv. Vi har valgt at basere behandlingen på en bred social og medicinsk forståelse kombineret med en psykologisk og undervisningsmæssig indsats og vi har valgt at samle alle tilbud i en integreret behandling. Graden af succes kan imidlertid kun bedømmes efter en passende observationstid. Klinikken har opsamlet data, som muliggør langtidsvurdering af indsatsen og effektmålene vil respektere den biologisk-psykologisksociale opfattelse af kroniske smerter. Resultater vil blive præsenteret efter en passende observationstid. Procedure ved henvisning til Tværfagligt SmerteTeam 1. Patienten skal opfylde kriterierne for henvisning til tværfaglig smertebehandling. 2. Henvisning sendes til regionens offentlige smerteenhed. 3. Anfør eventuelt, at det er patientens ønske at blive viderehenvist til Tværfagligt SmerteTeam til udredning og behandling, såfremt ventetidsgarantien ikke kan overholdes (så behøver den offentlige klinik ikke korres pondere med patienten om visitationen). 4. Send eventuelt kopi af de lægelige akter til os: Malmøgade København Ø. 200 henviste 5. Når vi har modtaget henvisningen fra den offentlige smerteenhed, indkalder vi patienten til statusvurdering. 163 statusvurderinger 136 behandlet hos TST 24 udeblev 13 ikke færdigudredte 27 forslag til behandling andetsteds 26 medicinsk modul alene 11 medicinsk modul + behandlingsmodul 32 medicinsk modul + skole 6. Behandlingsforslag i statusvurderingen konfereres telefonisk med patienten, og hvis den foreslåede behandling accepteres, sendes statusvurderingen til patient og egen læge. 7. Kaution til behandlingen indhentes herefter i hjemregionen, og behandling påbegyndes. 12 medicinsk modul + kort psykologisk modul 6 medicinsk mo dul + kort psykologisk modul + skole 15 medicinsk modul + langt psykologisk modul 2 medicinsk modul + langt psykologisk modul + skole 9 psykologisk modul alene 2 skole alene 21 smertehåndteringskursus Klinikkens tlf.nr Practicus 103

16 artikel Hanne Hjortkjær Petersen Det trak ud hos frisøren! En undersøgelse af udeblivelser I en 3-mands kompagniskabspraksis i Indre by i København betyder patienternes udeblivelser fra aftalte tider et indtægtstab svarende til løn til en fuldtidsansat sygeplejerske i tre måneder. Udeblivelser betyder ikke bare indtægtstab for lægen, men betyder også længere ventetid på planlagte tider. Alment praktiserende læger har ingen mulighed for sanktioner over for udeblevne patienter. fakta I en fire måneders periode blev udeblivelser undersøgt ved hjælp af spørgeskema m.m. * I alt udeblev 243 personer, svarende til 6-7 % af de aftalte konsultationer. * Det var især aldersgruppen fra år, som udeblev. * Der er ingen forskel på udeblivelsernes fordeling på ugedage. * Der er forholdsvist flest mænd som udebliver, men da kvinder går mere til lægen, udgør kvinder det største antal. Lægehuset Nørre Farimagsgade 33 oplevede i 2006 et stigende antal udeblivelser fra aftalte konsultationer. Klinikken havde et stort pres på tidsbestillingerne, og havde man modtaget afbud i god tid, kunne en anden patient have fået tiden. Uforudsete ledige konsultationstider har ligeledes en negativ indvirken på praksis økonomi, da de faste udgifter til husleje og lønninger jo er uændrede. På denne baggrund besluttede Lægehuset i foråret 2006 at undersøge problemet systematisk og iværksatte et fire måneders projekt, hvor alle patienter, der udeblev, fik tilsendt et spørgeskema samtidigt med, at man internt i Lægehuset undersøgte, om de samme patienter havde haft andre udeblivelser inden for en periode på 3½ år. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få de udeblevne patienters begrundelse for udeblivelsen og deres eventuelle forslag til, hvad praksis kan gøre for at forhindre udeblivelser. Sideløbende med ovennævnte analyse og spørgeskemaundersøgelse blev der opsat opslag i praksis om nødvendigheden af at melde afbud til aftalte konsultationer. Patienterne blev spurgt, om der var forhold ved Lægehusets service ved tidsbestillingen, som kunne være årsag til udeblivelserne. Besvarelserne viste, at patienterne som hovedregel havde fået den konsultationstid, som de selv ønskede og havde kun i mindre omfang måttet tage en tid, som var ledig. Patienterne havde ligeledes fået tid hos den læge eller sygeplejerske, som de gerne ville have. Der var generel tilfredshed med Lægehusets tidsbestilling. Der var patienter, som havde forskellige forslag til ændringer. Nogle af disse forslag var ikke realiserbare, og andre har Lægehuset indarbejdet i sin service over for patienterne, som f.eks. muligheden for at melde afbud via Internettet. Patienterne blev desuden spurgt, om de var bekymrede for konsultationens indhold, men kun fire patienter angav, at de udeblev på grund af nervøsitet for det forventede udfald af konsultationen. Andre fire patienter angav, at deres symptomer/ sygdom var blevet forværret i perioden mellem tidsbestilling og konsultation og 11 personer angav, at symptomerne/årsagerne, som førte til konsultationsaftalen, var svundet i ventetiden. Blandt de resterende udeblevne patienter var den største enkeltstående begrundelse for udeblivelserne, at patienten glemte tiden. I kommentarerne til spørgsmålene var der næsten lige så mange begrundelser, som der var besvarelser, det var derfor vanskeligt at udlede specifikke incitamenter, som Lægehuset kunne iværksætte for at nedsætte antallet af udeblivelser. Et mindre antal af patienterne kan betegnes som professionelle udeblivere, fordi de udebliver den ene gang efter den anden. De resterende anførte vidt forskellige grunde, som for fleres vedkommende var relateret til arbejde, men hovedpar- 104

17 fakta Tina Koch Hans Chr. Møller Karis Hagild Tekst Hanne Hjortkjær Petersen, Tina Koch, Hans Chr. Møller praktiserende læger i en 3-mands kompagniskabspraksis og Karis Hagild, administrativ koordinator Gennemgang af aftalekalender i en 3½-årig periode viste, at af de 243 udeblevne patienter var: * 70 % udeblevet én gang. * 20 % udeblevet to gange. * 10 % udeblevet tre eller flere gange. * 15 personer tilsammen udeblevet 110 gange, svarende til et gennemsnit på 7,3 udeblivelser pr. person. * Den person, der var udeblevet flest gange, var udeblevet i alt 13 gange. ten angav individuelle grunde såsom: sov over mig fik uventet besøg af min mor var lige kommet hjem fra tre ugers ferie, havde jetlag og ikke vænnet til at kigge i kalenderen ville aflyse aftalen, men min mobil var løbet tør for strøm jeg er en forvirret person. Den dag jeg var på vej til jer, ringede min telefon pludseligt, og jeg fik at vide, at jeg skulle til en eksamen i min skole. Jeg blev overrasket. Ville ringe til jer på vej til eksamen, men fik ikke tid. Jeg undskylder meget jeg sad fast i trafikken - blev alvorligt syg med influenza og høj feber og glemte derfor at afbestille tiden - overvejede efter nogen tid, at det ikke var nødvendigt med denne konsultation er netop blevet far. Det var en hård fødsel, og hverdagslivet er endnu ikke genetableret skulle tage nogle piller og have tjekket mit levertal en måned efter, men jeg startede først to uger efter, jeg skulle med pillerne, og så lå min tid hos lægen pludseligt for tidligt nogen fortalte mig, at en rygundersøgelse var ligegyldig, hvis I ikke sendte mig til røntgenundersøgelse inden, så jeg ville have aflyst, men glemte det i stedet havde glemt prøvetagning så fremmøde ville være nytteløst mine symptomer var så slemme, at jeg ikke kunne komme - toget var forsinket fra pinseferie. I flere af patienternes svar var der en diskrepans mellem det, som patienterne sagde, og det de gjorde, f.eks. var flere patienter utilfredse med den lange tidsperiode mellem tidsbestillingen og konsultationen, men var ved deres udeblivelse medvirkende til, at ledige konsultationstider ikke kunne bruges optimalt. Udeblivelser og sammedags-afbud er et stort problem for praksis, og Lægehusets undersøgelse viste, at udover de 6-7 % af patienterne, som udebliver, er der 3-4 % af patienterne, der melder afbud. Hvis et afbud foreligger senest dagen før, kan tiden anvendes til anden patient, hvorimod udeblivelser og sammedagsafbud blot er tab af konsultationstid både i forhold til andre patienter og i forhold til praksis' økonomi. Beregningen viste, at dette betyder et årligt indtægtstab på kr. svarende til lønnen til en fuldtidsansat sygeplejerske i ca. tre måneder. Indtægtstabet for praksis er altså, af en ikke ubetydelig størrelse, samtidigt med at patienternes egne begrundelser for udeblivelser kan tyde på, at det er meget let og uden konsekvens for patienterne, at glemme en konsultationsaftale. Dette er i direkte modstrid med, at patienterne har forventninger til praksis om, at man som patient altid kan få en hurtig tid. Kunne udeblivelserne have været omsat til konsultationstid til andre patienter, ville skønsmæssigt 750 patienter på årsbasis have kunnet få en tidligere tid end tilfældet, altså en væsentlig serviceforbedring for patienterne. Praktiserende læger er sundhedssektorens forpost og gatekeeper til det øvrige sundhedsvæsen. Det er derfor nødvendigt, at praksis tilrettelægger sin daglige planlægning så effektivt som muligt. Selvom praksis gør sit bedste for at effektivisere sin service overfor patienterne, må det konstateres, at arbejdet vanskeliggøres af patienter, som udebliver på grund af forglemmelser eller af andre årsager. Fra politisk hold stiller man løbende krav til almen praksis om forbedring af servicen over for patienterne og om, at patienterne skal kunne komme til konsultation inden for fem hverdage. Hvis praksis skal kunne imødekomme disse krav, må man fra politisk side også være indstillet på at hjælpe praksissektoren med værktøjer til at eliminere udeblivelserne. Et af de værktøjer, som politikerne kan stille til rådighed for almen praksis, kunne være muligheden for, at almen praksis i lighed med sygesikringens øvrige ydergrupper kan opkræve et honorar ved udeblivelser. Fra politisk side arbejdes med kvalitetsstandarder og velfærdsrettigheder og der er forventninger til, at almen praksis overtager en meget større del af kroniker behandlingen med deraf følgende stigende krav til forebyggende tiltag overfor kronikere. Hvis almen praksis skal kunne imødekomme disse krav og forventninger, er det ikke urimeligt at forlange af patienterne, at de opprioriterer deres gratis lægeundersøgelser, og at de får pligt til at melde afbud senest dagen før, og at der i modsat fald gives mulighed for at opkræve et honorar. Almen praksis vil nødigt have for mange patienter, som den yngre kvinde, der foreholdt en udeblivelse, svarede:...nå ja, det trak ud hos frisøren. Practicus Projektrapporten kan rekvireres ved henvendelse til Lægehuset. 105

18 artikel Tekst Robert Pind, praktiserende læge / Resumé i journalen kuren mod udbrændthed? Nedenfor argumenterer jeg for, hvorfor det er umagen værd at bruge tid på at lave et lille resumé på alle vores kronikerpatienter ja, måske på alle patienter? Et puslespil Når vi flere gange dagligt er inde i vores dagsplan med x-antal patienter, så ledes vi hurtigt ind til den aktuelle patient via et CPR-nr, som også udløser et navn. Vi ved, hvor gammel patienten er, hvad mere husker vi om vedkommende? Som praktiserende læge er vores hovedtese, at vi kender alle vores patienter rigtig godt men hånden på hjertet: hvor meget husker du faktuelt om den enkelte patient? Måske nok hvem de er eller har været gift med, og hvem der er deres nærmeste fætter, men husker du også, at de var opereret for en c. mamma i 1992? Tidligere med flere sygebesøg var det lettere at lægge et puslespil med de familiemæssige relationer, nu er det sværere at få dannet sig et større overblik over nye familier. Patient-baggrund På patient-forsiden kan vi se, hvor vedkommende bor, og måske er rubrikken med beskæftigelse udfyldt, mon også oplysninger vedrørende arbejdspladsen er ajourført? Er han i arbejde, hvor arbejder han eller er han på overgangsydelse? Skal der opdateres på disse felter? Er det værd at ofre tid på journal-indholdet, inden patienten kommer ind? Hvis det nu blot er en fodvorte, så er enhver forberedelse jo tidsspilde eller det kan være med til at få puslespillet om patienterne til at hænge bedre sammen. Hvem er forældrene, kommer de selv tit til læge? I ambulatorie-regi berettes der hyppigt om, at lægerne ikke kender patienten, og at de først skal til at sætte sig ind i journalen, når de sidder overfor patienten. Det kan vi vel så passende gøre bedre som gatekeeperen. Har vi set patienten for nylig, eller har de været hos en kompagnon eller er der en frisk epikrise fra sekundærsektoren eller lægevagten? Ofte er det ikke tilfældet, men når der har været en kontakt, så forventer de fleste, at vi allerede ved det dvs. har læst om det. Resumeet De sidste 10 år har jeg sat mig for, at mine kroniker-patienter skal have lavet et resumé. Det var umiddelbart efter, at en kollega Et resumé er ligeledes guld værd, når der skal laves en henvisning eller en social-attest. havde fortalt, at han havde været på et sygebesøg hos en patient med akut abdomen, og da han kom i gang med undersøgelsen, opdagede han en kolostomi. Den cancer havde han svedt ud. Jeg kunne fortælle om en patient med hoste, hvor jeg ved stetoskopien kunne konstatere cikatrice efter en mastektomi den havde jeg også svedt ud. Så jeg gik i gang med at udarbejde resumeer stille og roligt, men vedholdende. Det har drejet sig om en til to resumeer om ugen, derfor er der gået et par år, inden jeg har kunnet begynde at glæde mig over arbejdet. Lidt lige som at tabe sig, det er en laaang proces, men det er det jo også at være praktiserende læge. Man kan vel kalde det en form for forebyggelse i forhold til at blive udbrændt. Der spares nemlig en del tid og overblik i det lange løb. Resumeet kan passende opdateres, når der læses nye epikriser i forbindelse med en konsultation, eller ved årskontrollerne, hvor der er afsat mere tid til konsultationen. 106

19 191 juni 08 Med garanti kan du også spare en masse tid til mere nærvær i konsultationen Ekstern anvendelse Et resumé er ligeledes guld værd, når der skal laves en henvisning eller en socialattest. Her kan det blot overføres til den aktuelle skrivelse, eller det kan bruges som skabelon. Det kan også udskrives til patienten, som kan være sin egen budbringer. Står der oven i købet noget om de sociale forhold, er der virkelig tale om en guldgrube. Patienten med flere slags medicin får medicinlisten udskrevet. På bagsiden får de trykt deres resume, så kan det fungere som en slags vandrejournal, hvor de kan have begge slags oplysninger med ved akut sygdom eller ved henvendelser til speciallæger. Intern benefit Drejer det sig om en flermandspraksis, bliver kollegerne også glade for resumeet, når de opdager, det er lavet. Og i en praksis med mange yngre læger under uddannelse, ja, der bør det være et must, for de har selvfølgelig også rigtig stor glæde af hurtigt at kunne danne sig et overblik over patienterne. Det tager/sparer tid Selvfølgelig ligger der et vist arbejde i det. Men tænk på hvor tit du i dag er nødt til at flakse rundt i journalens køkkenrulle-notater uden særligt overblik for at glemme det hele når patienten har forladt konsultationen og så det hele igennem ved næste kontrol. Diagnosekodningen kan give en vis form for oversigt, men det er meget forskelligt, hvordan de forskellige lægesystemer kan udnytte denne mulighed og de kan ikke anvendes i forbindelse med henvisninger og andre former for genbrug. Eksempel Er det en hjertepatient, kan der f.eks. stå noget om tidligere indlæggelse med AMI, ofte kan der være lavet et ekkokardiografi, som viser noget om EF, der har betydning for præparatvalg. Det kan også være en CT-skanning i forbindelse med indlæggelse for måske TCI. Og mange gange kan der klippes og klistres fra epikriserne, hvilket kan gøre det let at opdatere resumeet. Der er mange forhold, der er rare at kende ved et hurtigt overblik. Og det skal netop helst være ved et hurtigt overblik. Et godt resume skal helst ikke fylde mere end fem linier, men ofte kan det presses ned til mindre. Resumeet er hele tiden inde i en dynamisk proces, hvor det opdateres og hvor det oven i købet også kan forkortes eller omfor muleres. Du kan med garanti spare en masse tid til mere nærvær/empati i konsultationen ved din egen opdatering gennem resumeet men altså også hvis patienten skal viderehenvises. Et par ekstra fif Patienten er ikke kommet ind endnu, men stadigvæk kan der godt lige kastes et blik på medicin-journalen, er den op dateret i forhold til varig medicin/gemt medicin/slettet medicin? Og hvornår er det tid til blodprøver igen? Således rustet er du nu klar til at kalde patienten ind med gode muligheder for dit fulde nærvær. Appendix For 10 år siden lavede jeg i en tre-måneders periode en liste over mine kronikerpatienter. Det drejede sig dengang om 133 patienter med hjerte-karlidelser, diabetes, lungesygdomme, stofskiftelidelser og psykiatria major og minor. Ved at gennemlæse listen kan jeg nikke genkendende til 51 % af dem, som fortsat kommer hos mig, 18 % er døde, og den sidste trediedel er enten flyttet eller har skiftet læge internt i lægehuset. Så det kan godt svare sig at lave arbejdet også i relation til de nye kronikerydelser. Practicus 107

20 MiniTema: Forskningstræning fakta Forskningstræning i speciallæge uddannelsen i Almen Medicin Forskningstræningsmodulet er nu kommet godt i gang i alle tre videreuddannelsesregioner. Fra deltagere og kursusledere meldes der om positive evalueringer, men naturligvis også om plads til forbedringer af det nye element i speciallægeuddannelsen. Læs på de næste sider om, hvilke overvejelser man har gjort sig i Region Syd, de første ændringer i Region Nord, og hvordan forløbet blev oplevet fra to uddannelseslæger i Region Øst. Projekttitler fra forskningstræningen ved Syddansk Universitet: Litteraturstudier om CRP s anvendelighed i den daglige klinik ved øvre og nedre luftvejsinfektioner. Teknologivurdering af web-konsultationer. Evidensbaseret behandling af impetigo og konjunktivtis hos børn. Kvalitetssikringsprojekt af osteoporoseforebyggelse på plejehjem. Forskningsmetode til undersøgelse af puerperale infektioner. Undersøgelse af patienternes holdning til ventetid i venteværelset. Projekttitler fra forskningstræningen ved Aarhus Universitet: Benzodiazepiner og hoftefraktur. BMI hos børn. Diagnostik af mycoplasma pneumoni i almen praksis. Gardasil i almen praksis. Influenzatest i almen praksis. Opportunistisk chlamydiascreening. Screening for depression. Screening for fødselsdepression. Mødekalender september 2008 Wonca Europe 2008 Istanbul, Tyrkiet Torsdag 2. oktober 2008 FYAM Årsmøde Hotel Trinity, Fredericia Lørdag 4. oktober 2008 DSAM Repræsentantskabsmøde Hotel Trinity, Fredericia maj 2009 Nordisk Kongres 2009 København Projekttitler fra forskningstræningen ved Københavns Universitet: DM2. Adherence i forhold til behandlingsvejledning og effekten af forskellige typer intervention. Farmakologisk compliance hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Hvilke konsekvenser har forløbet efter koronarstent-operation for kontrol i almen praksis? Depression i relation til hjertekirurgisk indgreb. Primær forebyggelse af DM2 i almen praksis. Følger DSAM s vejledning vedr. insulinbehandling/-typer til DM2- patienter nyeste nationale/ internationale standarder? DM2. Forebyggelse og behandling. Stress og sygefravær. 108 Fredag 3. oktober 2008 DSAM Årsmøde Hotel Trinity, Fredericia september 2009 Wonca Europe 2009 Basel, Schweiz Projektrapporter eller præsentationer kan findes via specialeuddannelsens hjemmeside: hvor du også kan læse mere om Forskningstræningen i alle tre videreuddannelsesregioner.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,

Læs mere

Winthrop og Irbesartan Hydrochlorothiazide BMS

Winthrop og Irbesartan Hydrochlorothiazide BMS Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Psykologhjælp * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H4 * Der afholdes formøde for psykologerne

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Annonceringsmateriale for lægepraksis med to ydernumre/lægekapaciteter i sundhedshus i Skjern by. Klinikopstart 1. maj 2017

Annonceringsmateriale for lægepraksis med to ydernumre/lægekapaciteter i sundhedshus i Skjern by. Klinikopstart 1. maj 2017 Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Økonomi & Analyse Lægedækning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Annonceringsmateriale for lægepraksis med to ydernumre/lægekapaciteter

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Annonceringsmateriale Annoncering af ydernummer i Grenå by med klinikopstart 1. februar 2016

Annonceringsmateriale Annoncering af ydernummer i Grenå by med klinikopstart 1. februar 2016 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Annonceringsmateriale Annoncering af ydernummer i Grenå by med klinikopstart

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Høringssvar praksisplan for fysioterapi

Høringssvar praksisplan for fysioterapi 10.11.2010 Region Syddanmark Att.: morten.gunnersen@regionsyddanmark.dk Høringssvar praksisplan for fysioterapi Region Syddanmark har den 30-09-2010 sendt et udkast til Praksisplan for fysioterapi til

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Det er et kendt princip, at ejerskab er afgørende for en succesfuld implementering af ændringer/reformer.

Det er et kendt princip, at ejerskab er afgørende for en succesfuld implementering af ændringer/reformer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K København, den 24. maj 2013 Om baggrunden for lovforslaget er det oplyst, at regeringen ønsker en fornyelse af det samlede sundhedsvæsen,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse

Læs mere

Annonceringsmateriale for lægekapacitet i Ringkøbing by med klinikopstart 1. januar 2017

Annonceringsmateriale for lægekapacitet i Ringkøbing by med klinikopstart 1. januar 2017 Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Økonomi & Analyse Lægedækning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Annonceringsmateriale for lægekapacitet i Ringkøbing

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Hydromed 12,5 mg og 25 mg tabletter Hydrochlorthiazid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Hydromed 12,5 mg og 25 mg tabletter Hydrochlorthiazid Indlægsseddel: Information til brugeren Hydromed 12,5 mg og 25 mg tabletter Hydrochlorthiazid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse

Den kliniske basisuddannelse Den kliniske basisuddannelse Med denne pjece får du en kort information om nogle praktiske forhold og rettigheder i forbindelse med din kommende ansættelse i din kliniske basisuddannelse, KBU. Indhold:

Læs mere

Lægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne.

Lægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne. Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 207 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelser med betingelser for lægemidlerne

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere