Bachelorprojekt Januar Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen"

Transkript

1 Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos mennesker med Bodily Distress Syndrome - Smertemand lavet af kvinde med BDS Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Metode vejleder: Kirsten Schultz Petersen Faglig vejleder: Pernille Qvist Engstrøm Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

2 Forord Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Jf. retningslinjerne ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus kan det i bilag 10 ses hvem fra bachelorgruppen, som er overordnet ansvarlig for de respektive afsnit. Vi vil gerne rette en tak til alle, som har hjulpet os med at gøre dette projekt muligt. Særlig tak til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik for information og viden om Bodily Distress Syndrome samt hjælp til at finde informanter. En stor tak til vores informanter for tid og engagement. Projektet er udarbejdet af: Mette Eg Jørgensen Line Mølgaard Camilla Britt Jensen Line Hansen Læsevejledning Dette projekt fokuserer på fremmende og hæmmende faktorer for muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Hver gang der gennem projektet nævnes fremmende eller hæmmende faktorer, vil det derfor altid relatere sig til denne mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. I resultatafsnittet henvises der ved citater til linjenumre i transskriptionen af gruppeinterviewet. Derudover er ord med særlig kraftbetoning i citaterne markeret med understregning og udeladelser af kortere udsagn markeres med tre prikker. Rigtig god fornøjelse!

3 Resumé Titel Jeg vil bare Et kvalitativt studie af hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos mennesker med Bodily Distress Syndrome. Problembaggrund Bodily Distress Syndrome er en forskningsdiagnose, der forsøger at indfange flere funktionelle lidelser og syndromer. Der er kun lavet få undersøgelser om denne gruppes oplevelse af mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, men undersøgelser af flere funktionelle lidelser vidner om, at disse mennesker oplever aktivitetsmæssige begrænsninger. Formål Formålet er at undersøge, hvordan mennesker med Bodily Distress Syndrome oplever deres mulighed for at deltage i betydningsfulde aktiviteter, samt hvordan det påvirker deres liv og derved bidrage med supplerende viden på området fra et ergoterapeutisk perspektiv. Problemstilling Hvilke faktorer oplever mennesker med Bodily Distress Syndrome, der fremmer eller hæmmer deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Hvordan påvirker muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter deres oplevelse af livskvalitet? Metode Projektet bygger på et kvalitativt forskningsdesign med indhentning af data gennem gruppeinterview med mennesker med Bodily Distress Syndrome. Dataanalysen blev foretaget efter en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og data blev bearbejdet med inspiration i Kvale og Brinkmanns meningskondensering samt meningsfortolkning. Resultater Fremmende og hæmmende faktorer påvirker konstant hinanden og de betydningsfulde aktiviteter. Manglende anerkendelse samt fysiske, kognitive og affektive symptomer er hæmmende faktorer, mens accept af egen sygdom, vilje og mestringsstrategier er fremmende. De nære sociale omgivelser og prioritering af aktiviteter kan både virke som fremmende og hæmmende faktorer for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Konklusion Der er en række fremmende og hæmmende faktorer, der påvirker informanternes mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Projektet antyder, at der kan være en sammenhæng mellem begrænset mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter og oplevelsen af negativt påvirket livskvalitet. Søgeord Bodily Distress Syndrome, Betydningsfulde aktiviteter, livskvalitet, fremmende og hæmmende faktorer Antal ord: 286

4 Abstract Title "I just want to" - A qualitative study of factors that promote or inhibit participation in occupation for people with Bodily Distress Syndrome. Background Bodily Distress Syndrome is a research diagnosis which attempts to capture several functional disorders and syndromes. There are only few studies investigating how this group experiences their opportunity to participate in occupations, but studies of several functional disorders testify that these people are experiencing activity limitations. Purpose The aim of this study is to investigate how people with Bodily Distress Syndrome experience their possibility to participate in occupations and how it affects their lives, and thereby contribute with additional knowledge to this field from an occupational therapy perspective. Problem statement Which factors do people with Bodily Distress Syndrome experience promotes or inhibits their possibility to participate in occupations? How does this possibility of participation in occupations affect their experience of life? Method This project builds on a qualitative research design, gathering data through a group interview with people having Bodily Distress Syndrome. Data analysis was performed after a phenomenologicalhermeneutic approach and with inspiration from Kvale and Brinkmann the data were processed using meaning condensation and interpretation of meaning. Results Promoting and inhibiting factors interacts constantly with each other and occupations. Lacks of recognition as well as physical, cognitive and affective symptoms are inhibiting factors, while accepting own illness, will and coping strategies are promoting. Family context and prioritization of activities can be both promoting and inhibiting factors for participation in occupation. Conclusion There are a number of promotional and inhibitory factors within the person and the environment which influence the ability of the informants to participate in occupations. This study indicates a connection between limited ability to participate in occupations and a negative impact of quality of life. Keywords Bodily Distress Syndrome, Occupation, Quality of life, Promotional and inhibitory factors Antal ord: 305

5 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 1 Formål... 3 Problemstilling... 4 Begrebsafklaring... 4 Bodily Distress Syndrome... 5 Teori... 5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement... 6 Mennesket... 6 Omgivelser... 6 Betydningsfulde aktiviteter og tab heraf... 7 Livskvalitet... 8 Design, materiale og metode... 9 Design... 9 Informanter... 9 Metode Videnskabsteoretisk tilgang Forforståelse Dataindsamling Databearbejdning Etiske overvejelser Litteratursøgning Resultater Fremmende og hæmmende faktorer i mennesket Fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne BDS og mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Diskussion af resultater Fremmende og hæmmende faktorer knyttet til personen De nære sociale omgivelser og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Manglende anerkendelse som hæmmende faktor Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter og oplevelse af livskvalitet... 33

6 Diskussion af metode Anvendelse af forforståelse og teori Udvælgelse af informanter Interviewguide Interview Analyse Litteratur Etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1-10 Anslag:

7 Problembaggrund Dette projekt omhandler muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter i hverdagen hos mennesker med funktionelle lidelser, nærmere bestemt Bodily Distress Syndrome. Problemfeltet vil blive belyst ud fra ergoterapeutisk teori om, at der kan identificeres en række faktorer, som enten fremmer eller hæmmer muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Derudover vil vi belyse, hvordan denne mulighed hænger sammen med oplevelsen af livskvalitet. Ifølge Townsend og Polatajko er mennesker aktive skabninger, der har brug for og lyst til at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Det enkelte menneske er unikt og besidder forskellige evner til at deltage i betydningsfulde aktiviteter. De betydningsfulde aktiviteter har primært til formål at tage vare på sig selv eller andre (egenomsorg), nyde livet (fritid) eller gøre noget, der føles eller anerkendes af andre som produktivt (arbejde). Muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er afgørende for oplevelsen af trivsel og livskvalitet, idet livskvalitet påvirkes af, om den enkelte oplever mening, tilfredsstillelse samt mulighed for kontrol over eget liv. Deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter sker i et konstant samspil med andre mennesker i en fysisk, social, kulturel og institutionel kontekst, der kan virke fremmende eller hæmmende på deltagelsen (1,2). Studier peger på, at mennesker med funktionelle lidelser oplever, at deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er påvirket. Disse mennesker oplever symptomer som smerter, kognitive problemer i form af nedsat koncentration og hukommelse, vedvarende træthed og mangel på energi, depression og angst. Kendetegnende ved funktionelle lidelser er, at symptomerne er uforudsigelige og påvirker deltagelse i relation til f.eks. arbejde, uddannelse, samvær med andre, husholdning, egenomsorg, fritidsaktiviteter, fysisk aktivitet, rejser, sex og samliv, hvile og hobbyer. Disse mennesker oplever desuden, at deres livskvalitet er negativt påvirket på lige fod med det, mennesker med andre kroniske sygdomme oplever, f.eks. mennesker med kroniske rygsmerter (3,4). Forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome (BDS) er ny samlet betegnelse, der indfanger en række funktionelle lidelser og syndromer. Funktionel lidelse defineres som en tilstand, hvor patienten oplever fysiske symptomer uden, at der kan findes nogen kendt, 1

8 veldefineret somatisk lidelse (5). Der er stor begrebsmæssig og terminologisk forvirring forbundet med at diagnosticere denne patientgruppe, og undersøgelser viser, at klassifikationen af symptomer er overlappende (6,7). Der er ligeledes uenighed om, hvorvidt lidelsen er psykisk eller somatisk og dermed, i hvilket sundhedsfagligt regi patienterne hører hjemme. Flere forskere er enige i, at det er vigtigt at anerkende, at disse mennesker har ægte smerter, og at der derfor er et behov for en ny diagnose (6-8). Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik (FFLP), under Aarhus Universitets Hospital, arbejder ud fra forskningsdiagnosen BDS, der lægger vægt på, at funktionelle lidelser er en form for kropsligt stress. Diagnosens kriterier synes at indfange de fleste funktionelle lidelser og syndromer, f.eks. fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, som ikke kan forklares ved velkendt medicinsk sygdom. Diagnosen BDS giver derved et fælles grundlag for forståelsen af denne gruppe patienter og mulighed for at forbedre forskning, behandling og genoptræning på tværs af medicinske specialer (5). Vores sundhedsvæsen bygger på en biomedicinsk model og er derfor mere villig til at anerkende somatiske sygdomme, hvilket ofte også fortrækkes af patienterne, da det kan åbne døre for behandlingstilbud og støtte fra det offentlige (9). Mennesker med funktionelle lidelser oplever manglende forståelse og anerkendelse fra andre mennesker. Denne mangel på anerkendelse medfører, at disse mennesker føler sig marginaliserede og oplever social isolation, da mange har mistet deres arbejde og sociale netværk. Mennesker med funktionelle lidelser oplever derudover usikkerhed om fremtiden og manglende kontinuitet i hverdagen (10). Der er få og usystematiske behandlingstilbud til denne målgruppe. Sundhedsvæsnet har svært ved at diagnosticere og behandle mennesker med funktionelle lidelser. Derfor opsøger denne gruppe ofte læger, og de bliver gang på gang henvist til speciallæger med henblik på yderligere udredning, hvilket fører til talrige indlæggelser og uvirksomme behandlingsforsøg (11). Dette har økonomiske konsekvenser for samfundet, da der årligt bruges milliarder af kroner til hyppige undersøgelser og behandlinger samt sociale ydelser, såsom førtidspensioner og sygedagpenge. Ifølge Fink vil et forsigtigt bud være, at mennesker med funktionelle lidelser tegner sig for % af de danske sundhedsudgifter (11). 2

9 Det er svært at fastslå præcist hvor mange mennesker, der lever med BDS i Danmark. Et europæisk studie fra 2005 estimerer, at funktionelle lidelser er næsten lige så hyppigt forekommende som depression (12). Ligeledes skønner Trygfonden i en rapport fra 2011, at mellem lever med en svær funktionel lidelse og op mod af den danske befolkning over 18 år lever med en funktionel lidelse i let til svær grad (13). Disse to studier skal dog tages med forbehold, da der ikke foreligger en fælles definition af funktionelle lidelser og der ikke findes dækkende prævalensundersøgelser for målgruppen. I forhold til diagnosen BDS peger et dansk studie fra 2007 på en prævalens på 3,3 % for svær grad og 25,3 % for moderat grad i en klinisk studiepopulation, baseret på 978 danske patienter (14). Fælles for disse studier er, at de ikke viser, hvor mange mennesker der lever med BDS, men peger alle på, at funktionelle lidelser er hyppigt forekommende. Mennesker med BDS oplever aktivitetsmæssige problematikker, hvilket gør målgruppen til et interessant arbejdsfelt for ergoterapeuter. Derudover arbejder ergoterapeuter ud fra et paradigme, der inddrager både de medicinske, psykiske og sociale faktorer samt den subjektive oplevelse af symptomer (15). Dette er relevant ift. denne målgruppe, hvor sygdommen ikke alene kan forklares ud fra en objektiv medicinsk forståelse. I Danmark tyder det på, at der ikke er ansat ergoterapeuter til at arbejde med denne målgruppe, hvilket vi fik bekræftet via Ergoterapeutforeningen og FFLP, da de ingen kendskab har til ergoterapeuter, som specifikt arbejder med mennesker med funktionelle lidelser. Alligevel møder ergoterapeuter mennesker med funktionelle lidelser i både primær - og sekundærsektoren. Da der ikke findes nogle specifikke årsagsforklaringer, findes der heller ingen specialiserede behandling til målgruppen og i stedet behandles patienterne med andre patientgrupper, f.eks. gigtpatienter. Formål Ovenstående problembaggrund vidner om, at mennesker med BDS oplever aktivitetsmæssige problemer, og at dette har konsekvenser, både for dem der lever med sygdommen og på et samfundsmæssigt niveau. Der mangler dog endnu viden om, hvilke faktorer mennesker med BDS oplever, påvirker deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvad disse mennesker oplever, der kan fremme eller hæmme deres mulighed for deltagelse i 3

10 betydningsfulde aktiviteter, samt hvordan dette påvirker deres liv, og derved bidrage med supplerende viden på området ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Problemstilling Hvilke faktorer oplever mennesker med Bodily Distress Syndrome, der fremmer eller hæmmer deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Hvordan påvirker muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter deres oplevelse af livskvalitet? Begrebsafklaring Bodily Distress Syndrome: En ny forskningsdiagnose, der samler en stor række medicinsk uforklarede lidelser, herunder funktionelle lidelser og syndromer (8). Se afsnit om Bodily Distress Syndrom for nærmere uddybning. Fremmende faktorer: Faktorer i mennesket eller omgivelserne, der kan være med til at muliggøre deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter (1). Hæmmende faktorer: Faktorer i mennesket eller omgivelserne, der kan være med til at begrænse deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter. Dette er relateret til begrebet aktivitetsbegrænsning (1). Mulighed: Henviser til mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Sigter mod at sætte mennesker i stand til at vælge, organisere og udøve deres betydningsfulde aktiviteter, som de finder nyttige og meningsfulde i relation med omgivelserne (16). Deltagelse: Individets involvering i livssituationen gennem betydningsfulde aktiviteter, der repræsenteres af det dynamiske samspil med menneske og omgivelser (2). Betydningsfulde aktiviteter: En gruppe af aktiviteter i hverdagslivet, der navngives, organiseres og gives mening og værdi af enkeltpersoner og kulturen. Betydningsfulde aktiviteter er alt det mennesker foretager med en vis konsekvens og regelmæssighed for at holde sig beskæftiget (1). 4

11 Livskvalitet: En kompleks størrelse der påvirkes af, at individet har mulighed for at vælge samt deltage i betydningsfulde aktiviteter, der understøtter håb, fremkalder motivation, giver mening og tilfredsstillelse samt fremmer sundhed og trivsel (1). Bodily Distress Syndrome BDS er en forskningsdiagnose, der er udviklet på FFLP i Aarhus. Der arbejdes i dag på, at diagnosen kommer med i ICD-11 1, der forventes at udkomme i Diagnosen stilles ud fra oplevede symptomer indenfor 4 grupper: Almene symptomer, mave og tarm, muskel og led samt hjerte og lunger. Derudover vurderes sværhedsgraden og varighed af symptomerne. Der behøver ikke at være symptomer indenfor alle 4 grupper, men symptomerne skal have været til stede i min 2 år (8,17). Diagnosen samler 10 kendte funktionelle lidelser og somatiseringstilstande, f.eks. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, whiplash og irriteret tyktarm (8). Teori I det følgende afsnit vil vi kort præsentere den teoretiske referenceramme for projektet. Referencerammen er anvendt under udarbejdelse af interviewguide, som forforståelse for meningsfortolkningen i analysen og endelig til diskussion af resultaterne. Vi valgte at anvende den ergoterapeutiske begrebsmodel Canadian Model of Occupational Performance and -Engagement (CMOP-E), da modellen kan anvendes til at identificere de variabler, der skal tages i betragtning, når man vil forstå deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter (18). For at udvide forståelsen af hvordan deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hænger sammen med livskvalitet, har vi valgt at inddrage Wilcock, da hendes teoretiske perspektiv lægger sig op af det canadiske samt World Health Organisations (WHO) definition af sundhed. 1 International Classification of Diseases 5

12 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement CMOP-E giver et overblik over aktivitetsudøvelse og engagement samt visualiserer menneskelig aktivitet som resultat af den dynamiske interaktion mellem de tre variabler: Menneske, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser (2). Figur 1 Canadian Model of Occupational Performance and -Engagement Figur 1 - Det dynamiske samspil mellem menneske, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser. Mennesket Ifølge CMOP-E består mennesket af tre komponenter: Kognitiv, fysisk og affektiv. I midten af mennesket er spiritualiteten skildret som det, der gør mennesker til noget særligt og unikt. Spiritualiteten er kilden til motivation, selvbestemmelse og kontrol og giver mening til vores betydningsfulde aktiviteter (1). Omgivelser I CMOP-E skildres sociale, kulturelle, fysiske og institutionelle omgivelser. Disse påvirker og påvirkes af betydningsfulde aktiviteter, og mennesket befinder sig i et konstant samspil med omgivelserne. Omgivelserne kan altså være med til at hæmme eller fremme aktivitetsudøvelse og engagement (1). Omgivelsesformerne kan ikke isoleres, men præsenteres i det følgende separat for overskuelighedens skyld. De sociale omgivelser er sociale grupperinger og mønstre for social interaktion baseret på fælles værdier, normer, holdninger og overbevisninger i samfundet. Socialt konstruerede normer og værdier har stor indflydelse på, hvad der anses for normale og ideelle 6

13 betydningsfulde aktiviteter. De kulturelle og institutionelle omgivelser er indlejret i de sociale omgivelser (1). De kulturelle omgivelser omhandler traditioner, værdier, etik i samfundet og i øvrigt etnicitet, dog uden at stå som synonym til kultur. De kulturelle omgivelser afspejler forventninger fra andre, til andre og til sig selv og er med til at bestemme, hvad der anses som passende aktiviteter. De kulturelle omgivelser giver mening til de ting, vi foretager os og er konstant tilstede i betydningsfulde aktiviteter (1). De institutionelle omgivelser afspejler samfundets lovgivning, politik, økonomi og institutioners praksis samt samfundets værdier, idealer og magt- og ressourcefordeling. De institutionelle omgivelser er så indlejrede i vores hverdagsliv, at de oftest ikke bemærkes og har derfor stor indvirkning på betydningsfulde aktiviteter (1). De fysiske omgivelser omfatter de naturlige og menneskeskabte omgivelser og påvirker hvilke aktiviteter, individet vælger, samt hvornår og hvordan de betydningsfulde aktiviteter udføres. De fysiske omgivelser kan ligeledes være redskaber og udstyr, der kan hjælpe med at muliggøre aktivitetsudøvelse, hvor de personlige færdigheder ikke er tilstrækkelige (1). Betydningsfulde aktiviteter og tab heraf Betydningsfulde aktiviteter er et grundlæggende menneskeligt behov og indebærer alt det mennesker foretager sig i hverdagen af værdsatte, obligatoriske og valgfrie aktiviteter, som tilskrives mening af kulturen og individet. CMOP-E deler betydningsfulde aktiviteter op i egenomsorg, fritidssysler og produktivitet. Betydningsfulde aktiviteter opleves på en unik måde af den, der engagerer sig i en specifik betydningsfuld aktivitet. Engagementet defineres i CMOP-E som det, der sker, når et individ involverer sig i de betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter kan desuden være meningsfulde, hvilket relaterer sig til de betydningsfulde aktiviteter personen vælger at engagere sig i, og som fremkalder personlig mening og tilfredsstillelse særligt for den enkelte (1). Begrænsninger i én af variablerne i CMOP-E kan påvirke den enkeltes aktivitetsudøvelse og engagement. Tab af betydningsfulde aktiviteter kan føre til negativ påvirkning af sundhed og trivsel. Konsekvenser og omfang af tab i betydningsfulde aktiviteter kan defineres ud fra tre niveauer: Micro-, meso- eller macroniveau (1). De to førstnævnte niveauer er relevante i vores projekt. 7

14 Microniveau er kortvarige aktivitetstab med indvirkning på daglige rutiner, men tab på microniveau kan stadig medføre problemer både på et personligt og følelsesmæssigt plan. Mesoniveau er langvarige eller permanente aktivitetstab, som kræver radikal tilpasning i betydningsfulde aktiviteter eller tilføjelse af nye. Tab på mesoniveau kan påvirke personens identitetsfølelse og virkekraft samt give følelsesmæssige problemer. Det kan endvidere betyde, at personen er nødt til at tilpasse hverdagsrutiner og evt. inddrage andre i ændring eller udførsel af betydningsfulde aktiviteter (1). Livskvalitet Ann Wilcock beskæftiger sig med livskvalitet set ud fra et ergoterapeutisk perspektiv og arbejder med begreberne being through doing og becoming, through doing and being. Doing er at gøre og er relateret til basale behov såsom frihed, sikkerhed og økonomisk sikkerhed. Being er at være og bruges i forbindelse med betydningsfulde aktiviteter til at beskrive de essentielle faktorer, der driver individet. Becoming er at blive og er en determinant for befolkningens sundhed. Sammen er alle tre begreber tæt relateret til livskvalitet. Wilcock beskriver, at alle mennesker har potentialet til at udføre aktiviteter, og at det er igennem denne udførelse, at mennesket bliver i stand til at finde mening, opleve følelser samt udforske og tilpasse sig hensigtsmæssigt, hvilket leder til livskvalitet. Hun siger endvidere, at hvis livskvaliteten skal opretholdes, skal dét, der gøres, være meningsfyldt og have formål (19). WHO definerer sundhed som: en tilstand af fuldstændig fysisk, menneskelig og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (20). WHO fastslår dermed, at et objektivt, fysiologisk helbredsparameter ikke er tilstrækkelig til at definere sundhed. Ifølge WHO omfatter sundhed menneskets samlede livsdomæner, herunder fysiske, mentale og sociale aspekter. Sundhed skal ses subjektivt og bør derfor vurderes ud fra individets perspektiv. WHO knytter begrebet sundhed sammen med livskvalitet, idet sundhed ses som en determinant for godt helbred, der er en vigtig dimension af begrebet livskvalitet (19). Derudover forklarer WHO, at en person, for at opnå fysisk, menneskelig og socialt velbefindende, skal være i stand til at identificere og realisere sine ønsker og behov samt være i stand til at ændre eller håndtere sit miljø. WHO og Wilcock er dermed enige om, at livskvalitet blandt andet afhænger af, hvorvidt individet føler sig i stand til at udføre aktiviteter i sin hverdag (21). 8

15 Design, materiale og metode Design Vi har valgt et kvalitativt design til dette projekt, da vi søger at skabe en forståelse af problemstillingen ud fra informanternes subjektive oplevelser og derved få en dybere indsigt i hvilke faktorer, de oplever som fremmede eller hæmmende. Den kvalitative metode bygger på en humanistisk tradition og et fortolkningsvidenskabeligt paradigme, der netop søger denne forståelse gennem subjektive udtryk og handlinger (22). Informanter Vi foretog en homogen udvælgelse ift. diagnose, da denne danner baggrund for projektet. Derudover lagde vi i udvælgelsen vægt på, at der i gruppen både var informanter med kendskab til hinanden og nogen uden, da der jf. Halkier er fordele ved begge. Kender informanterne hinanden, skaber det tryghed og mulighed for, at informanterne kan uddybe hinandens perspektiver, mens informanter, der ikke kender hinanden, kan bidrage til flere forskellige perspektiver, da de ikke tager hinandens forståelser for givet (23). In- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier: Voksne mennesker i alderen år Har diagnosen Bodily Distress Syndrome Har levet med diagnosen i mere end 1 år Sygdommen påvirker dagligdags aktiviteter betydeligt Tale og forstå dansk Deltagelse på frivillig basis Eksklusionskriterier: Andre konkurrerende fysiske eller psykiske sygdomme Misbrug Kontakt til informanter For at komme i forbindelse med informanter tog vi kontakt til FFLP (24). Herfra fik vi kontakt til tre informanter. Vi vurderede dette som et skrøbeligt antal pga. risiko for frafald og kontaktede derfor yderligere tre informanter, der alle mødte ovenfor beskrevne kriterier. To af disse kom vi kontakt med via internettet, og den tredje fik vi kendskab til gennem 9

16 eget netværk. I alt fik vi kontakt til seks informanter, hvoraf de fire indvilligede i deltagelse i gruppeinterview og én informant i deltagelse i pilotinterview. De fire informanter til gruppeinterviewet fik tilsendt informationsbrev samt samtykkeerklæring til orientering (se bilag 1 og 2). Halkier argumenterer for, at der er foretaget vellykkede gruppeinterview med 3-4 informanter, særligt ved følsomme emner som sygdom (23). Vi vurderer desuden, at antallet er passende for et projekt af vores størrelse, så gruppedynamikken stadig bevares, og det samtidig er overskueligt at håndtere interview og data (23,25). Metode Videnskabsteoretisk tilgang I projektet anvendte vi en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang som beskrevet af Kvale og Brinkmann. Ud fra vores problemstilling ønskede vi at undersøge informanternes oplevelse af deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Den fænomenologiske del af tilgangen, har netop til formål at forstå informanternes livsverden ud fra deres eget perspektiv (26). For at skabe mening af de fundne fænomener ud fra et ergoterapeutisk perspektiv inddrog vi den hermeneutiske fortolkningsvidenskab (22). Forforståelse Ifølge Kvale og Brinkmann er det ikke muligt at sætte sig selv som undersøger helt udenfor processen. Vi forsøgte derfor i starten af forløbet at blive vores forforståelse bevidst for undervejs at kunne være opmærksom på, hvornår denne kunne påvirke processen (26,27). Vores forforståelse er baseret på en ergoterapeutteoretisk referenceramme, som indebærer en antagelse om, at deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er en determinant for sundhed, trivsel og livskvalitet (2). Derudover er vores forforståelse påvirket af mødet med mennesker med funktionelle lidelser gennem klinisk undervisning samt fund fra litteratursøgning (se bilag 3 om vores forforståelse). Vi forsøgte at sætte vores forforståelse i baggrunden under udarbejdelse af interview og den fænomenologiske del af analysen, da det ifølge Birkler er afgørende for at kunne sætte sig ind i informanternes oplevede livsverden. I den mere hermeneutiske del af analysen inddrog vi den teoretiske del af forforståelsen som ramme for meningsfortolkning i analysen (27). 10

17 Dataindsamling Ifølge Kvale og Brinkmann bygges forskningsinterviewet op, så det passer til projektets formål (26). Vi valgte først og fremmest at gøre brug af elementer fra fokusgruppeinterview. I fokusgruppeinterviewet har de enkelte informanter mulighed for at spørge ind til hinandens udtalelser og kommentere hinandens erfaringer ud fra deres fælles forforståelse ift. emnet, som vi som interviewere ikke har. Derudover kan gruppeinterviewet genere ny viden gennem gruppens fælles refleksioner (23). Dette var en styrke set i forhold til projektets problemstilling, da vi ville producere en bred viden om vores emne og ikke ønskede at underlægge informanterne vores egen forforståelse under interviewet. En ulempe ved fokusgruppeinterviewet er, at den enkelte informant ikke får mulighed for at fortælle og uddybe på samme måde som i et individuelt interview (23). For at imødekomme dette valgte vi at inddrage spørgeteknik fra det individuelle interview i form af uddybende spørgsmål. Dette gav os mulighed for at spørge nærmere ind til de enkelte informanters subjektive livsverden (26). Med inddragelse af elementer fra de to interviewformer udformede vi interviewet som et semistruktureret gruppeinterview med væsentlig interaktion mellem interviewere og informanter (23). Interviewet vil i resten af projektet blive omtalt som gruppeinterview (se interviewguide i bilag 4). Til interviewet valgte vi at benytte en interviewer og en co-interviewer. Interviewerens rolle var at få informanterne til at interagere samt få dem til at forholde sig til de fastlagte temaer, vi gerne ville have viden om. Co-interviewerens rolle var at tage notater og komme med opfølgende spørgsmål. Derudover skulle begge bidrage til, at der blev en uformel stemning, så informanterne havde lyst til udtrykke meninger og erfaringer overfor hinanden. I gruppeinterviewet anvendte vi endvidere to øvelser. Formålet med øvelserne var at bryde isen, spore informanterne ind på emnet samt sætte gang i og give tid til refleksioner individuelt (23). Ifølge Halkier er det vigtigt at skabe et trygt, afslappet og uformelt miljø, så informanterne får mulighed for at tale frit (23). Vi valgte at afholde interviewet på skolen, for ikke at lægge informanterne til last ved at afholde det hos én af dem. Derudover ønskede vi at skabe behagelige, men neutrale rammer for interviewet. Vi afholdte interviewet i Ergoterapeutuddannelsens aktivitetslokale, der var uformelt indrettet. For at gøre det behageligt for informanterne, medbragte vi tæpper, idet lokalerne kan være kolde og sørgede ligeledes for puder og indstillelige stole, så det var muligt for informanterne at ændre siddestilling under interviewet. 11

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke 2012 Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke barrierer svært overvægtige kvinder oplevede på en charterferie. VIA Ergoterapeutuddannelsen Århus

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012

Bachelorprojekt Januar 2012 Bachelorprojekt Januar 2012 - Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere