Bachelorprojekt Januar Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen"

Transkript

1 Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos mennesker med Bodily Distress Syndrome - Smertemand lavet af kvinde med BDS Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Metode vejleder: Kirsten Schultz Petersen Faglig vejleder: Pernille Qvist Engstrøm Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

2 Forord Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Jf. retningslinjerne ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus kan det i bilag 10 ses hvem fra bachelorgruppen, som er overordnet ansvarlig for de respektive afsnit. Vi vil gerne rette en tak til alle, som har hjulpet os med at gøre dette projekt muligt. Særlig tak til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik for information og viden om Bodily Distress Syndrome samt hjælp til at finde informanter. En stor tak til vores informanter for tid og engagement. Projektet er udarbejdet af: Mette Eg Jørgensen Line Mølgaard Camilla Britt Jensen Line Hansen Læsevejledning Dette projekt fokuserer på fremmende og hæmmende faktorer for muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Hver gang der gennem projektet nævnes fremmende eller hæmmende faktorer, vil det derfor altid relatere sig til denne mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. I resultatafsnittet henvises der ved citater til linjenumre i transskriptionen af gruppeinterviewet. Derudover er ord med særlig kraftbetoning i citaterne markeret med understregning og udeladelser af kortere udsagn markeres med tre prikker. Rigtig god fornøjelse!

3 Resumé Titel Jeg vil bare Et kvalitativt studie af hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos mennesker med Bodily Distress Syndrome. Problembaggrund Bodily Distress Syndrome er en forskningsdiagnose, der forsøger at indfange flere funktionelle lidelser og syndromer. Der er kun lavet få undersøgelser om denne gruppes oplevelse af mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, men undersøgelser af flere funktionelle lidelser vidner om, at disse mennesker oplever aktivitetsmæssige begrænsninger. Formål Formålet er at undersøge, hvordan mennesker med Bodily Distress Syndrome oplever deres mulighed for at deltage i betydningsfulde aktiviteter, samt hvordan det påvirker deres liv og derved bidrage med supplerende viden på området fra et ergoterapeutisk perspektiv. Problemstilling Hvilke faktorer oplever mennesker med Bodily Distress Syndrome, der fremmer eller hæmmer deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Hvordan påvirker muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter deres oplevelse af livskvalitet? Metode Projektet bygger på et kvalitativt forskningsdesign med indhentning af data gennem gruppeinterview med mennesker med Bodily Distress Syndrome. Dataanalysen blev foretaget efter en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og data blev bearbejdet med inspiration i Kvale og Brinkmanns meningskondensering samt meningsfortolkning. Resultater Fremmende og hæmmende faktorer påvirker konstant hinanden og de betydningsfulde aktiviteter. Manglende anerkendelse samt fysiske, kognitive og affektive symptomer er hæmmende faktorer, mens accept af egen sygdom, vilje og mestringsstrategier er fremmende. De nære sociale omgivelser og prioritering af aktiviteter kan både virke som fremmende og hæmmende faktorer for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Konklusion Der er en række fremmende og hæmmende faktorer, der påvirker informanternes mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Projektet antyder, at der kan være en sammenhæng mellem begrænset mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter og oplevelsen af negativt påvirket livskvalitet. Søgeord Bodily Distress Syndrome, Betydningsfulde aktiviteter, livskvalitet, fremmende og hæmmende faktorer Antal ord: 286

4 Abstract Title "I just want to" - A qualitative study of factors that promote or inhibit participation in occupation for people with Bodily Distress Syndrome. Background Bodily Distress Syndrome is a research diagnosis which attempts to capture several functional disorders and syndromes. There are only few studies investigating how this group experiences their opportunity to participate in occupations, but studies of several functional disorders testify that these people are experiencing activity limitations. Purpose The aim of this study is to investigate how people with Bodily Distress Syndrome experience their possibility to participate in occupations and how it affects their lives, and thereby contribute with additional knowledge to this field from an occupational therapy perspective. Problem statement Which factors do people with Bodily Distress Syndrome experience promotes or inhibits their possibility to participate in occupations? How does this possibility of participation in occupations affect their experience of life? Method This project builds on a qualitative research design, gathering data through a group interview with people having Bodily Distress Syndrome. Data analysis was performed after a phenomenologicalhermeneutic approach and with inspiration from Kvale and Brinkmann the data were processed using meaning condensation and interpretation of meaning. Results Promoting and inhibiting factors interacts constantly with each other and occupations. Lacks of recognition as well as physical, cognitive and affective symptoms are inhibiting factors, while accepting own illness, will and coping strategies are promoting. Family context and prioritization of activities can be both promoting and inhibiting factors for participation in occupation. Conclusion There are a number of promotional and inhibitory factors within the person and the environment which influence the ability of the informants to participate in occupations. This study indicates a connection between limited ability to participate in occupations and a negative impact of quality of life. Keywords Bodily Distress Syndrome, Occupation, Quality of life, Promotional and inhibitory factors Antal ord: 305

5 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 1 Formål... 3 Problemstilling... 4 Begrebsafklaring... 4 Bodily Distress Syndrome... 5 Teori... 5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement... 6 Mennesket... 6 Omgivelser... 6 Betydningsfulde aktiviteter og tab heraf... 7 Livskvalitet... 8 Design, materiale og metode... 9 Design... 9 Informanter... 9 Metode Videnskabsteoretisk tilgang Forforståelse Dataindsamling Databearbejdning Etiske overvejelser Litteratursøgning Resultater Fremmende og hæmmende faktorer i mennesket Fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne BDS og mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Diskussion af resultater Fremmende og hæmmende faktorer knyttet til personen De nære sociale omgivelser og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter Manglende anerkendelse som hæmmende faktor Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter og oplevelse af livskvalitet... 33

6 Diskussion af metode Anvendelse af forforståelse og teori Udvælgelse af informanter Interviewguide Interview Analyse Litteratur Etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1-10 Anslag:

7 Problembaggrund Dette projekt omhandler muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter i hverdagen hos mennesker med funktionelle lidelser, nærmere bestemt Bodily Distress Syndrome. Problemfeltet vil blive belyst ud fra ergoterapeutisk teori om, at der kan identificeres en række faktorer, som enten fremmer eller hæmmer muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Derudover vil vi belyse, hvordan denne mulighed hænger sammen med oplevelsen af livskvalitet. Ifølge Townsend og Polatajko er mennesker aktive skabninger, der har brug for og lyst til at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Det enkelte menneske er unikt og besidder forskellige evner til at deltage i betydningsfulde aktiviteter. De betydningsfulde aktiviteter har primært til formål at tage vare på sig selv eller andre (egenomsorg), nyde livet (fritid) eller gøre noget, der føles eller anerkendes af andre som produktivt (arbejde). Muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er afgørende for oplevelsen af trivsel og livskvalitet, idet livskvalitet påvirkes af, om den enkelte oplever mening, tilfredsstillelse samt mulighed for kontrol over eget liv. Deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter sker i et konstant samspil med andre mennesker i en fysisk, social, kulturel og institutionel kontekst, der kan virke fremmende eller hæmmende på deltagelsen (1,2). Studier peger på, at mennesker med funktionelle lidelser oplever, at deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er påvirket. Disse mennesker oplever symptomer som smerter, kognitive problemer i form af nedsat koncentration og hukommelse, vedvarende træthed og mangel på energi, depression og angst. Kendetegnende ved funktionelle lidelser er, at symptomerne er uforudsigelige og påvirker deltagelse i relation til f.eks. arbejde, uddannelse, samvær med andre, husholdning, egenomsorg, fritidsaktiviteter, fysisk aktivitet, rejser, sex og samliv, hvile og hobbyer. Disse mennesker oplever desuden, at deres livskvalitet er negativt påvirket på lige fod med det, mennesker med andre kroniske sygdomme oplever, f.eks. mennesker med kroniske rygsmerter (3,4). Forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome (BDS) er ny samlet betegnelse, der indfanger en række funktionelle lidelser og syndromer. Funktionel lidelse defineres som en tilstand, hvor patienten oplever fysiske symptomer uden, at der kan findes nogen kendt, 1

8 veldefineret somatisk lidelse (5). Der er stor begrebsmæssig og terminologisk forvirring forbundet med at diagnosticere denne patientgruppe, og undersøgelser viser, at klassifikationen af symptomer er overlappende (6,7). Der er ligeledes uenighed om, hvorvidt lidelsen er psykisk eller somatisk og dermed, i hvilket sundhedsfagligt regi patienterne hører hjemme. Flere forskere er enige i, at det er vigtigt at anerkende, at disse mennesker har ægte smerter, og at der derfor er et behov for en ny diagnose (6-8). Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik (FFLP), under Aarhus Universitets Hospital, arbejder ud fra forskningsdiagnosen BDS, der lægger vægt på, at funktionelle lidelser er en form for kropsligt stress. Diagnosens kriterier synes at indfange de fleste funktionelle lidelser og syndromer, f.eks. fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, som ikke kan forklares ved velkendt medicinsk sygdom. Diagnosen BDS giver derved et fælles grundlag for forståelsen af denne gruppe patienter og mulighed for at forbedre forskning, behandling og genoptræning på tværs af medicinske specialer (5). Vores sundhedsvæsen bygger på en biomedicinsk model og er derfor mere villig til at anerkende somatiske sygdomme, hvilket ofte også fortrækkes af patienterne, da det kan åbne døre for behandlingstilbud og støtte fra det offentlige (9). Mennesker med funktionelle lidelser oplever manglende forståelse og anerkendelse fra andre mennesker. Denne mangel på anerkendelse medfører, at disse mennesker føler sig marginaliserede og oplever social isolation, da mange har mistet deres arbejde og sociale netværk. Mennesker med funktionelle lidelser oplever derudover usikkerhed om fremtiden og manglende kontinuitet i hverdagen (10). Der er få og usystematiske behandlingstilbud til denne målgruppe. Sundhedsvæsnet har svært ved at diagnosticere og behandle mennesker med funktionelle lidelser. Derfor opsøger denne gruppe ofte læger, og de bliver gang på gang henvist til speciallæger med henblik på yderligere udredning, hvilket fører til talrige indlæggelser og uvirksomme behandlingsforsøg (11). Dette har økonomiske konsekvenser for samfundet, da der årligt bruges milliarder af kroner til hyppige undersøgelser og behandlinger samt sociale ydelser, såsom førtidspensioner og sygedagpenge. Ifølge Fink vil et forsigtigt bud være, at mennesker med funktionelle lidelser tegner sig for % af de danske sundhedsudgifter (11). 2

9 Det er svært at fastslå præcist hvor mange mennesker, der lever med BDS i Danmark. Et europæisk studie fra 2005 estimerer, at funktionelle lidelser er næsten lige så hyppigt forekommende som depression (12). Ligeledes skønner Trygfonden i en rapport fra 2011, at mellem lever med en svær funktionel lidelse og op mod af den danske befolkning over 18 år lever med en funktionel lidelse i let til svær grad (13). Disse to studier skal dog tages med forbehold, da der ikke foreligger en fælles definition af funktionelle lidelser og der ikke findes dækkende prævalensundersøgelser for målgruppen. I forhold til diagnosen BDS peger et dansk studie fra 2007 på en prævalens på 3,3 % for svær grad og 25,3 % for moderat grad i en klinisk studiepopulation, baseret på 978 danske patienter (14). Fælles for disse studier er, at de ikke viser, hvor mange mennesker der lever med BDS, men peger alle på, at funktionelle lidelser er hyppigt forekommende. Mennesker med BDS oplever aktivitetsmæssige problematikker, hvilket gør målgruppen til et interessant arbejdsfelt for ergoterapeuter. Derudover arbejder ergoterapeuter ud fra et paradigme, der inddrager både de medicinske, psykiske og sociale faktorer samt den subjektive oplevelse af symptomer (15). Dette er relevant ift. denne målgruppe, hvor sygdommen ikke alene kan forklares ud fra en objektiv medicinsk forståelse. I Danmark tyder det på, at der ikke er ansat ergoterapeuter til at arbejde med denne målgruppe, hvilket vi fik bekræftet via Ergoterapeutforeningen og FFLP, da de ingen kendskab har til ergoterapeuter, som specifikt arbejder med mennesker med funktionelle lidelser. Alligevel møder ergoterapeuter mennesker med funktionelle lidelser i både primær - og sekundærsektoren. Da der ikke findes nogle specifikke årsagsforklaringer, findes der heller ingen specialiserede behandling til målgruppen og i stedet behandles patienterne med andre patientgrupper, f.eks. gigtpatienter. Formål Ovenstående problembaggrund vidner om, at mennesker med BDS oplever aktivitetsmæssige problemer, og at dette har konsekvenser, både for dem der lever med sygdommen og på et samfundsmæssigt niveau. Der mangler dog endnu viden om, hvilke faktorer mennesker med BDS oplever, påvirker deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvad disse mennesker oplever, der kan fremme eller hæmme deres mulighed for deltagelse i 3

10 betydningsfulde aktiviteter, samt hvordan dette påvirker deres liv, og derved bidrage med supplerende viden på området ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Problemstilling Hvilke faktorer oplever mennesker med Bodily Distress Syndrome, der fremmer eller hæmmer deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Hvordan påvirker muligheden for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter deres oplevelse af livskvalitet? Begrebsafklaring Bodily Distress Syndrome: En ny forskningsdiagnose, der samler en stor række medicinsk uforklarede lidelser, herunder funktionelle lidelser og syndromer (8). Se afsnit om Bodily Distress Syndrom for nærmere uddybning. Fremmende faktorer: Faktorer i mennesket eller omgivelserne, der kan være med til at muliggøre deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter (1). Hæmmende faktorer: Faktorer i mennesket eller omgivelserne, der kan være med til at begrænse deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter. Dette er relateret til begrebet aktivitetsbegrænsning (1). Mulighed: Henviser til mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Sigter mod at sætte mennesker i stand til at vælge, organisere og udøve deres betydningsfulde aktiviteter, som de finder nyttige og meningsfulde i relation med omgivelserne (16). Deltagelse: Individets involvering i livssituationen gennem betydningsfulde aktiviteter, der repræsenteres af det dynamiske samspil med menneske og omgivelser (2). Betydningsfulde aktiviteter: En gruppe af aktiviteter i hverdagslivet, der navngives, organiseres og gives mening og værdi af enkeltpersoner og kulturen. Betydningsfulde aktiviteter er alt det mennesker foretager med en vis konsekvens og regelmæssighed for at holde sig beskæftiget (1). 4

11 Livskvalitet: En kompleks størrelse der påvirkes af, at individet har mulighed for at vælge samt deltage i betydningsfulde aktiviteter, der understøtter håb, fremkalder motivation, giver mening og tilfredsstillelse samt fremmer sundhed og trivsel (1). Bodily Distress Syndrome BDS er en forskningsdiagnose, der er udviklet på FFLP i Aarhus. Der arbejdes i dag på, at diagnosen kommer med i ICD-11 1, der forventes at udkomme i Diagnosen stilles ud fra oplevede symptomer indenfor 4 grupper: Almene symptomer, mave og tarm, muskel og led samt hjerte og lunger. Derudover vurderes sværhedsgraden og varighed af symptomerne. Der behøver ikke at være symptomer indenfor alle 4 grupper, men symptomerne skal have været til stede i min 2 år (8,17). Diagnosen samler 10 kendte funktionelle lidelser og somatiseringstilstande, f.eks. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, whiplash og irriteret tyktarm (8). Teori I det følgende afsnit vil vi kort præsentere den teoretiske referenceramme for projektet. Referencerammen er anvendt under udarbejdelse af interviewguide, som forforståelse for meningsfortolkningen i analysen og endelig til diskussion af resultaterne. Vi valgte at anvende den ergoterapeutiske begrebsmodel Canadian Model of Occupational Performance and -Engagement (CMOP-E), da modellen kan anvendes til at identificere de variabler, der skal tages i betragtning, når man vil forstå deltagelsen i betydningsfulde aktiviteter (18). For at udvide forståelsen af hvordan deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hænger sammen med livskvalitet, har vi valgt at inddrage Wilcock, da hendes teoretiske perspektiv lægger sig op af det canadiske samt World Health Organisations (WHO) definition af sundhed. 1 International Classification of Diseases 5

12 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement CMOP-E giver et overblik over aktivitetsudøvelse og engagement samt visualiserer menneskelig aktivitet som resultat af den dynamiske interaktion mellem de tre variabler: Menneske, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser (2). Figur 1 Canadian Model of Occupational Performance and -Engagement Figur 1 - Det dynamiske samspil mellem menneske, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser. Mennesket Ifølge CMOP-E består mennesket af tre komponenter: Kognitiv, fysisk og affektiv. I midten af mennesket er spiritualiteten skildret som det, der gør mennesker til noget særligt og unikt. Spiritualiteten er kilden til motivation, selvbestemmelse og kontrol og giver mening til vores betydningsfulde aktiviteter (1). Omgivelser I CMOP-E skildres sociale, kulturelle, fysiske og institutionelle omgivelser. Disse påvirker og påvirkes af betydningsfulde aktiviteter, og mennesket befinder sig i et konstant samspil med omgivelserne. Omgivelserne kan altså være med til at hæmme eller fremme aktivitetsudøvelse og engagement (1). Omgivelsesformerne kan ikke isoleres, men præsenteres i det følgende separat for overskuelighedens skyld. De sociale omgivelser er sociale grupperinger og mønstre for social interaktion baseret på fælles værdier, normer, holdninger og overbevisninger i samfundet. Socialt konstruerede normer og værdier har stor indflydelse på, hvad der anses for normale og ideelle 6

13 betydningsfulde aktiviteter. De kulturelle og institutionelle omgivelser er indlejret i de sociale omgivelser (1). De kulturelle omgivelser omhandler traditioner, værdier, etik i samfundet og i øvrigt etnicitet, dog uden at stå som synonym til kultur. De kulturelle omgivelser afspejler forventninger fra andre, til andre og til sig selv og er med til at bestemme, hvad der anses som passende aktiviteter. De kulturelle omgivelser giver mening til de ting, vi foretager os og er konstant tilstede i betydningsfulde aktiviteter (1). De institutionelle omgivelser afspejler samfundets lovgivning, politik, økonomi og institutioners praksis samt samfundets værdier, idealer og magt- og ressourcefordeling. De institutionelle omgivelser er så indlejrede i vores hverdagsliv, at de oftest ikke bemærkes og har derfor stor indvirkning på betydningsfulde aktiviteter (1). De fysiske omgivelser omfatter de naturlige og menneskeskabte omgivelser og påvirker hvilke aktiviteter, individet vælger, samt hvornår og hvordan de betydningsfulde aktiviteter udføres. De fysiske omgivelser kan ligeledes være redskaber og udstyr, der kan hjælpe med at muliggøre aktivitetsudøvelse, hvor de personlige færdigheder ikke er tilstrækkelige (1). Betydningsfulde aktiviteter og tab heraf Betydningsfulde aktiviteter er et grundlæggende menneskeligt behov og indebærer alt det mennesker foretager sig i hverdagen af værdsatte, obligatoriske og valgfrie aktiviteter, som tilskrives mening af kulturen og individet. CMOP-E deler betydningsfulde aktiviteter op i egenomsorg, fritidssysler og produktivitet. Betydningsfulde aktiviteter opleves på en unik måde af den, der engagerer sig i en specifik betydningsfuld aktivitet. Engagementet defineres i CMOP-E som det, der sker, når et individ involverer sig i de betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter kan desuden være meningsfulde, hvilket relaterer sig til de betydningsfulde aktiviteter personen vælger at engagere sig i, og som fremkalder personlig mening og tilfredsstillelse særligt for den enkelte (1). Begrænsninger i én af variablerne i CMOP-E kan påvirke den enkeltes aktivitetsudøvelse og engagement. Tab af betydningsfulde aktiviteter kan føre til negativ påvirkning af sundhed og trivsel. Konsekvenser og omfang af tab i betydningsfulde aktiviteter kan defineres ud fra tre niveauer: Micro-, meso- eller macroniveau (1). De to førstnævnte niveauer er relevante i vores projekt. 7

14 Microniveau er kortvarige aktivitetstab med indvirkning på daglige rutiner, men tab på microniveau kan stadig medføre problemer både på et personligt og følelsesmæssigt plan. Mesoniveau er langvarige eller permanente aktivitetstab, som kræver radikal tilpasning i betydningsfulde aktiviteter eller tilføjelse af nye. Tab på mesoniveau kan påvirke personens identitetsfølelse og virkekraft samt give følelsesmæssige problemer. Det kan endvidere betyde, at personen er nødt til at tilpasse hverdagsrutiner og evt. inddrage andre i ændring eller udførsel af betydningsfulde aktiviteter (1). Livskvalitet Ann Wilcock beskæftiger sig med livskvalitet set ud fra et ergoterapeutisk perspektiv og arbejder med begreberne being through doing og becoming, through doing and being. Doing er at gøre og er relateret til basale behov såsom frihed, sikkerhed og økonomisk sikkerhed. Being er at være og bruges i forbindelse med betydningsfulde aktiviteter til at beskrive de essentielle faktorer, der driver individet. Becoming er at blive og er en determinant for befolkningens sundhed. Sammen er alle tre begreber tæt relateret til livskvalitet. Wilcock beskriver, at alle mennesker har potentialet til at udføre aktiviteter, og at det er igennem denne udførelse, at mennesket bliver i stand til at finde mening, opleve følelser samt udforske og tilpasse sig hensigtsmæssigt, hvilket leder til livskvalitet. Hun siger endvidere, at hvis livskvaliteten skal opretholdes, skal dét, der gøres, være meningsfyldt og have formål (19). WHO definerer sundhed som: en tilstand af fuldstændig fysisk, menneskelig og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (20). WHO fastslår dermed, at et objektivt, fysiologisk helbredsparameter ikke er tilstrækkelig til at definere sundhed. Ifølge WHO omfatter sundhed menneskets samlede livsdomæner, herunder fysiske, mentale og sociale aspekter. Sundhed skal ses subjektivt og bør derfor vurderes ud fra individets perspektiv. WHO knytter begrebet sundhed sammen med livskvalitet, idet sundhed ses som en determinant for godt helbred, der er en vigtig dimension af begrebet livskvalitet (19). Derudover forklarer WHO, at en person, for at opnå fysisk, menneskelig og socialt velbefindende, skal være i stand til at identificere og realisere sine ønsker og behov samt være i stand til at ændre eller håndtere sit miljø. WHO og Wilcock er dermed enige om, at livskvalitet blandt andet afhænger af, hvorvidt individet føler sig i stand til at udføre aktiviteter i sin hverdag (21). 8

15 Design, materiale og metode Design Vi har valgt et kvalitativt design til dette projekt, da vi søger at skabe en forståelse af problemstillingen ud fra informanternes subjektive oplevelser og derved få en dybere indsigt i hvilke faktorer, de oplever som fremmede eller hæmmende. Den kvalitative metode bygger på en humanistisk tradition og et fortolkningsvidenskabeligt paradigme, der netop søger denne forståelse gennem subjektive udtryk og handlinger (22). Informanter Vi foretog en homogen udvælgelse ift. diagnose, da denne danner baggrund for projektet. Derudover lagde vi i udvælgelsen vægt på, at der i gruppen både var informanter med kendskab til hinanden og nogen uden, da der jf. Halkier er fordele ved begge. Kender informanterne hinanden, skaber det tryghed og mulighed for, at informanterne kan uddybe hinandens perspektiver, mens informanter, der ikke kender hinanden, kan bidrage til flere forskellige perspektiver, da de ikke tager hinandens forståelser for givet (23). In- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier: Voksne mennesker i alderen år Har diagnosen Bodily Distress Syndrome Har levet med diagnosen i mere end 1 år Sygdommen påvirker dagligdags aktiviteter betydeligt Tale og forstå dansk Deltagelse på frivillig basis Eksklusionskriterier: Andre konkurrerende fysiske eller psykiske sygdomme Misbrug Kontakt til informanter For at komme i forbindelse med informanter tog vi kontakt til FFLP (24). Herfra fik vi kontakt til tre informanter. Vi vurderede dette som et skrøbeligt antal pga. risiko for frafald og kontaktede derfor yderligere tre informanter, der alle mødte ovenfor beskrevne kriterier. To af disse kom vi kontakt med via internettet, og den tredje fik vi kendskab til gennem 9

16 eget netværk. I alt fik vi kontakt til seks informanter, hvoraf de fire indvilligede i deltagelse i gruppeinterview og én informant i deltagelse i pilotinterview. De fire informanter til gruppeinterviewet fik tilsendt informationsbrev samt samtykkeerklæring til orientering (se bilag 1 og 2). Halkier argumenterer for, at der er foretaget vellykkede gruppeinterview med 3-4 informanter, særligt ved følsomme emner som sygdom (23). Vi vurderer desuden, at antallet er passende for et projekt af vores størrelse, så gruppedynamikken stadig bevares, og det samtidig er overskueligt at håndtere interview og data (23,25). Metode Videnskabsteoretisk tilgang I projektet anvendte vi en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang som beskrevet af Kvale og Brinkmann. Ud fra vores problemstilling ønskede vi at undersøge informanternes oplevelse af deres mulighed for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Den fænomenologiske del af tilgangen, har netop til formål at forstå informanternes livsverden ud fra deres eget perspektiv (26). For at skabe mening af de fundne fænomener ud fra et ergoterapeutisk perspektiv inddrog vi den hermeneutiske fortolkningsvidenskab (22). Forforståelse Ifølge Kvale og Brinkmann er det ikke muligt at sætte sig selv som undersøger helt udenfor processen. Vi forsøgte derfor i starten af forløbet at blive vores forforståelse bevidst for undervejs at kunne være opmærksom på, hvornår denne kunne påvirke processen (26,27). Vores forforståelse er baseret på en ergoterapeutteoretisk referenceramme, som indebærer en antagelse om, at deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er en determinant for sundhed, trivsel og livskvalitet (2). Derudover er vores forforståelse påvirket af mødet med mennesker med funktionelle lidelser gennem klinisk undervisning samt fund fra litteratursøgning (se bilag 3 om vores forforståelse). Vi forsøgte at sætte vores forforståelse i baggrunden under udarbejdelse af interview og den fænomenologiske del af analysen, da det ifølge Birkler er afgørende for at kunne sætte sig ind i informanternes oplevede livsverden. I den mere hermeneutiske del af analysen inddrog vi den teoretiske del af forforståelsen som ramme for meningsfortolkning i analysen (27). 10

17 Dataindsamling Ifølge Kvale og Brinkmann bygges forskningsinterviewet op, så det passer til projektets formål (26). Vi valgte først og fremmest at gøre brug af elementer fra fokusgruppeinterview. I fokusgruppeinterviewet har de enkelte informanter mulighed for at spørge ind til hinandens udtalelser og kommentere hinandens erfaringer ud fra deres fælles forforståelse ift. emnet, som vi som interviewere ikke har. Derudover kan gruppeinterviewet genere ny viden gennem gruppens fælles refleksioner (23). Dette var en styrke set i forhold til projektets problemstilling, da vi ville producere en bred viden om vores emne og ikke ønskede at underlægge informanterne vores egen forforståelse under interviewet. En ulempe ved fokusgruppeinterviewet er, at den enkelte informant ikke får mulighed for at fortælle og uddybe på samme måde som i et individuelt interview (23). For at imødekomme dette valgte vi at inddrage spørgeteknik fra det individuelle interview i form af uddybende spørgsmål. Dette gav os mulighed for at spørge nærmere ind til de enkelte informanters subjektive livsverden (26). Med inddragelse af elementer fra de to interviewformer udformede vi interviewet som et semistruktureret gruppeinterview med væsentlig interaktion mellem interviewere og informanter (23). Interviewet vil i resten af projektet blive omtalt som gruppeinterview (se interviewguide i bilag 4). Til interviewet valgte vi at benytte en interviewer og en co-interviewer. Interviewerens rolle var at få informanterne til at interagere samt få dem til at forholde sig til de fastlagte temaer, vi gerne ville have viden om. Co-interviewerens rolle var at tage notater og komme med opfølgende spørgsmål. Derudover skulle begge bidrage til, at der blev en uformel stemning, så informanterne havde lyst til udtrykke meninger og erfaringer overfor hinanden. I gruppeinterviewet anvendte vi endvidere to øvelser. Formålet med øvelserne var at bryde isen, spore informanterne ind på emnet samt sætte gang i og give tid til refleksioner individuelt (23). Ifølge Halkier er det vigtigt at skabe et trygt, afslappet og uformelt miljø, så informanterne får mulighed for at tale frit (23). Vi valgte at afholde interviewet på skolen, for ikke at lægge informanterne til last ved at afholde det hos én af dem. Derudover ønskede vi at skabe behagelige, men neutrale rammer for interviewet. Vi afholdte interviewet i Ergoterapeutuddannelsens aktivitetslokale, der var uformelt indrettet. For at gøre det behageligt for informanterne, medbragte vi tæpper, idet lokalerne kan være kolde og sørgede ligeledes for puder og indstillelige stole, så det var muligt for informanterne at ændre siddestilling under interviewet. 11

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Udarbejdet af. Bachelorprojekt. Ergoterapeutuddannelsen Århus. Januar 2011. Metodevejleder. Kirsten Schultz Petersen. Ergoterapeut. Lektor, ph.d.

Udarbejdet af. Bachelorprojekt. Ergoterapeutuddannelsen Århus. Januar 2011. Metodevejleder. Kirsten Schultz Petersen. Ergoterapeut. Lektor, ph.d. Udarbejdet af Frank Eriksen, Johanna Rune, Hanne R. Christensen og Mia Fedders Simonsen Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen Århus Januar 2011 Metodevejleder Kirsten Schultz Petersen Ergoterapeut Lektor,

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Medicinsk Uforklarede Symptomer

Medicinsk Uforklarede Symptomer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Medicinsk Uforklarede Symptomer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen Ekstern konsulent & speciallæge i almen medicin Hyppigheden af fysiske symptomer

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere