Omsorg uden manualer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorg uden manualer"

Transkript

1 Omsorg uden manualer En undersøgelse af rygestoprådgiveres praksis Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning- PAES Roskilde Universitet, 30E.1-19 Postboks Roskilde Steffen Hogg Christensen stud.nr Vejledere: Åse Lading og Henrik Hersom 3. november

2 Abstract Every year The Danish Cancer Society (Kræftens Bekæmpelse) is training many people in becoming smoking cessation counsellors for their cessation courses. For this training several manuals have been developed and courses are being held all over the country by these counsellors on the basis of the manuals. Yearly the courses are being quantitative evaluated but no qualitative research on the practice of the counsellors has been conducted. The intention of this research is to provide a more nuanced understanding of five counsellors practice on the basis of the manuals from The Danish Cancer Society. I take departure in the hermeneutic framework of understanding and incorporate the FANI method in this research. It is a method that takes departure in free associations and narratives. The research shows that the manuals are affected by neoliberal tendencies in our society. This shows up through their use of measurable methods, which they argue to be the most effective. The behaviouristic learning concept with its goal of changing behaviour is being combined with cognitive therapy. However, within the Danish Cancer Society there is a development in their view on the concept of learning, moving from classical knowledge lectures towards an acknowledgment of the benefits of group based learning. Though both views are still being taught in the manuals which leaves an unclear view on the concept of learning. However this research shows that the counsellors are particular focused on, good relations, being attentive and creating a safe environment. Thereby it can be argued that their actions are being led by a care rationale. They argue that learning and change is in the processes of co-participation. De-factor we then see a collision between a neoliberal rationale and a care rationale, which creates dilemmas, being expressed in terms of insecurities and frustrations in the work of the counsellors. On the basis of my research, I am able to conclude that the work behind the smoking cessation courses is difficult and full of dilemmas. There is no quick-fix, easy methods or effective manuals for this work. The reality is complex - a reality that the counsellors are a part of as well. 2

3 Resumé Kræftens Bekæmpelse uddanner hvert år mange rygestoprådgivere og har til rygestoparbejdet udviklere flere manualer. I alle landet kommuner afholdes løbende rygestopkurser ledet af disse rygestoprådgivere. Kurserne evalueres årlige i kvantitativt rapporter, men der findes ingen kvalitative undersøgelser af rygestoprådgivernes praksis. Denne undersøgelse har til hensigt at give en mere nuanceret forståelse af fem rygestoprådgivers praksis på baggrund af Kræftens Bekæmpelses manualer. Jeg tager afsæt i en hermeneutisk forståelsesramme og benytter mig bl.a. af FANI-metoden til indsamling af min empiri. Denne metode tager afsæt i fri association og fortælling. Det viser sig at Kræftens Bekæmpelses manualerne påvirkes af neoliberale tendenser i samfundet bl.a. ved at benytte målbare metoder, der iflg. Kræftens bekæmpelse er de mest effektive. Det behavioristiske læringsbegreb, hvor målet er adfærdsmodifikation, kombineres med kognitiv terapi. Dog finder jeg en udvikling i Kræftens Bekæmpelses læringssyn fra formidling af viden til en mere relationel tilgang til læring med fokus på gruppens fælles resurser. Dette efterlader et noget forvirret billede af, hvilket læringssyn Kræftens Bekæmpelse indtager. Rygestoprådgiverne lægger særlig vægt på gode relationer, opmærksomhed, omsorg og tryghed, og på den baggrund kan man forstå rygestoprådgivernes handlinger som værende styret af et omsorgsrationale. Rådgiverne mener, at læring og forandring skabes i et socialt praksisfællesskab. Det viser sig dog i praksis, at et sammenstød af et neoliberalt rationale og et omsorgsrationel skaber dilemmaer, som kommer til udtryk i form af usikkerhed og frustrationer i rygestoprådgivernes arbejde. Jeg kan derfor, på baggrund af min undersøgelse, konkludere at rygestoparbejdet er vanskeligt og fyldt med dilemmaer. Der findes nogen quick fix, nemme metoder eller effektive manualer til dette arbejde. Virkeligheden er kompleks, og denne virkelighed er rygestoprådgiverne også en del af. 3

4 Læsevejledning For at fremme en god læseoplevelse er dette speciale inddelt i fem dele. Hver del er atter inddelt i kapitler, og underinddelt i afsnit. Det er tanken, at delene bedst læses kronologisk. Kræftens Bekæmpelse forkortes KB i hele dokumentet. Første del en indføring i rygestopfeltet Første del har til formål at bringe læseren ind i feltet og gøre mine valgte problemstillinger klare. Jeg viser omfanget af og konsekvenser ved rygning. Jeg redegør for de initiativer, der allerede findes på området, samt hvordan vi i Danmark evaluerer indsatsen. Anden del sådan arbejder jeg med problemstillingen Specialets anden del består af kapitel 2 og 3. Jeg forklarer og argumenterer for, hvorledes jeg har valgt at arbejde med problemstillingen, og hvilket videnskabsteoretisk afsæt jeg tager. Alt i alt fungerer første og anden del som begrundelsen for undersøgelsens akademiske relevans. Tredje del teori og begreber Den tredje del er en præsentation af de valgte teorier og begreber. Fjerde del en analyse af Kræftens Bekæmpelses manualer og rygestoprådgivernes praksis Fjerde del består af kapitlerne 5, 6 og 7, som er en analyse af hhv. Kræftens Bekæmpelses manualer og rygestoprådgivernes praksis samt en diskussion af analysens resultater. Femte del en konklusion og en perspektivering Den sidste del af specialet fungerer som en afslutning. Her samler jeg analyserne i en konklusion, og der følger en perspektivering. Dette foregår i kapitlerne 8 og 9. Jeg vil gerne især takke de fem rygestoprådgivere, som har delt ud af deres viden og erfaringer. I har alle venligt stillet op og uden Jeres deltagelse, ville jeg ikke kunne skrive dette speciale. Tak til mine to vejledere, Åse Lading og Henrik Hersom, for god feedback og diskussion og til tider vigtig opmuntring. God fornøjelse med læsningen. Steffen Hogg Christensen København, november

5 Indholdsfortegnelse Abstract/resumé side 2-3 Læsevejledning side 4 FØRSTE DEL en indføring i rygestopfeltet Kapitel 1. En indføring i rygestopfeltet Side 8-15 Afsnit 1. Fokus for denne undersøgelse Afsnit 2. Problemformulering og afgrænsning Afsnit 3. Egen forforståelse Afsnit 4. Organisering af rygestopinitiativer og evaluering Afsnit 5. Rygestoparbejdet i en samfundskontekst ANDEN DEL sådan arbejder jeg med problemstillingen Kapitel 2. Sådan arbejder jeg med problemstillingen Side Afsnit 1. Min inspiration og mit forskningsdesign Afsnit 2. Hermeneutisk forståelsesramme og kvalitet Afsnit 3. Adgang til feltet og etiske overvejelser Afsnit 4. FANI - en metode og teori, som jeg benytter Kapitel 3. Analysestrategi og konkret fremgangsmåde Side TREDJE DEL teori og begreber Kapitel 4. Teori og begreber Side Afsnit 1. Neoliberale tendenser i samfundet Afsnit 2. Forskellige læringssyn Afsnit 3. Omsorgsbegrebet og omsorgsrationalet Afsnit 4. Mening i arbejdet 5

6 FJERDE DEL - en analyse af Kræftens Bekæmpelses manualer og rygestoprådgivernes praksis Kapitel 5. Analyse af Kræftens Bekæmpelses to manualer Side Afsnit 1. Baggrund Afsnit 2. Syn på læring og rygestoprådgivernes roller (en pædagogisk analyse) Afsnit 3. Sammenfatning Kapitel 6. Analyse af rygestoprådgivernes praksis Side Afsnit 1. At hjælpe andre (omsorg og tryghed) Afsnit 2. Rygestoprådgivernes læringssyn og roller Afsnit 3. Jeg er også nogen (subjektiv tolkning af arbejdet i søgen efter mening) Afsnit 4. Sammenfatning Kapitel 7. Sammenfattende diskussion af analyse-resultater Side Afsnit 1. Diskussion af det neoliberale rationale vs. omsorgsrationalet Afsnit 2. To grundlæggende forskellige læringssyn Afsnit 3. Frustration og usikkerhed FEMTE DEL en konklusion og en perspektivering Kapitel 8. Konklusion Side Kapitel 9. Perspektivering Side Litteraturliste Side Bilagsmappe Side 83 6

7 Første del En indføring i rygestopfeltet 7

8 Kapitel 1. En indføring i rygestopfeltet Rygning er den enkelfaktor, som har størst direkte relation til sygdomme såsom kræft, lunge- og hjertekarsygdomme. I 2010 var rygning den direkte årsag til danskeres død (SIF, 2012) og dermed overgår rygning, som dødsårsag, alle andre kendte dødsårsager i Danmark (se figur 1). Rygning og rygningens konsekvenser er ikke kun et problem i Danmark. Rygning er udbredt i verden, også selvom massiv forskning Figur 1. Dødsårsager i Danmark (Cancer, 2010) dokumenterer rygningens helbredsskadelige virkninger. Verden får flere rygere, og derfor bør der gøres en betydelig indsat for at stoppe rygning (JAMA, 2014, vol.311.). Dette er konklusionen, som netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte og mest citerede peer-reviewed medical journal. Forskerne estimerer at 967 millioner mennesker ryger i verden, hvilket er en markant stigning på 30 år og en global eksplosion (ibid. 2014). Der ligger en klar opfordring til politikere på nationalt plan om at tage initiativer til at gøre en betydelig indsat for at stoppe rygning. Forekomsten af rygere i Europa er 28 % (EJPH, 2013). Dette tal varierer dog meget fra land til land. I Sverige ryger 13 % af befolkningen, og til sammenligning ryger 40 % af den græske befolkning (ibid., 2013). Hver femte dansker over 15 år ryger dagligt, hvilket svarer til omkring danskere (SIF, 2012). Figur 2. Udvikling i andelen af voksne dagligrygere i Danmark (Cancer, 2014) Andelen af rygere er dog faldet hvert år i de sidste 60 år, hvilket er udtryk for, at vi i Danmark har hjulpet mange rygere til at blive røgfrie hvilket efterlader en vis optimisme (se figur 2). Men de nyeste tal viser 8

9 dog en stagnation i antallet af rygere, der stopper med at ryge. Der er ikke flere danskere, som er stoppet med at ryge i 2012 end året før trods fortsatte tilbud til rygere i alle landets kommuner, landsdækkende sundhedskampagner og andre initiativer. Dette bekymrer professionelle, der arbejder indenfor feltet (Sundhedsstyrelsen, 2014). Afsnit 1. Fokus for denne undersøgelse Min undersøgelser drejer sig om arbejdet med rygere og de tiltag, der findes i Danmark for at hjælpe rygere med at stoppe med at ryge. Derfor først denne redegørelse for omfanget af rygning. Jeg vil vise, hvilke problemstillinger jeg finder særlig interessante og relevante og i den forbindelse sætte rygestoparbejdet i en aktuel samfundskontekst. Mine kontakter er Kræftens Bekæmpelse og fem rygestoprådgivere. Kræftens Bekæmpelse er en vigtig aktør på området, og rygestoprådgiverne er de professionelle medarbejdere, der skal føre tiltagene ud i livet. Derfor vil jeg beskrive dem nærmere. Desuden vil jeg redegøre for min egen relation til feltet. Der tegner sig et broget billede af rygestoptilbud i Danmark. Rygerne tilbydes alt lige fra mindfulness, akupunktur, hypnose til lægelig medicinsk behandling, samtale og terapi. Disse tilbud udbydes af mange forskellige aktører. Kræftens Bekæmpelse tilbyder offentlige rygestopkurser i stort set alle landet kommuner, og disse følger særlige koncepter udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse (Rygestopbasen, 2014). Rygestopkurserne ledes af professionelle rygestoprådgivere. Siden 1995 har Kræftens Bekæmpelse uddannet mere end 5000 rygestoprådgivere (Lind, 2009) og er dermed en hovedaktør på rygestop-området i Danmark. Uddannelsen til rygestoprådgiver tager tre dage. Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet flere forskellige koncepter, i form af uddannelse og manualer, til rygeafvænning (Kræftens Bekæmpelse, 2011; 2013). Manualerne har en særligt teoretisk baggrund med afsæt i kognitiv adfærdsterapi, og de bygger på et af foreningens mål om at forebygge, at danskerne får kræft (Kræftens Bekæmpelse, 2014). Den eneste viden, der er tilgængelig i dag, er effektmåling på resultatet af rygestoprådgivernes indsats. Nationale tal viser, at andelen af rygere, der stopper med at ryge, er højere i nogle kommuner end andre, og tilfredsheden med deltagelse er også varierende. Men hvad ligger der bag disse tal? Hvad sker der i rygestoparbejdet set indefra? Hvordan kan man forstå rygestoprådgivernes praksis? Mine litteraturstudier af rygestoparbejdet i Danmark viser, at der er mangel på kvalitativ viden om rygestoprådgivernes arbejde. Psykoterapeut Ken Heap, som har skrevet flere bøger om gruppemetoder i hjælpearbejdet, udtrykker, at gruppemetoder er vidt udbredt både i arbejdet med narkomaner, 9

10 alkoholikere, psykisk syge og også med grupper af rygere. Hvordan man arbejder i grupper er mangeartet og ikke velbelyst iflg. K. Heap (2012, kap. 2). Der findes endnu ingen reel undersøgelse af rygestoprådgivernes praksis, hvilket undrer mig. Der bliver brugt mange resurser på landsplan for at udbyde rygestopkurser ledet af rygestoprådgivere, men ved vi egentlig ikke, hvordan disse resurser bliver brugt. Det er med denne undren, at jeg går ind i feltet. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at belyse og forstå dette område. Hvis man ønsker at udvikle praksis, må det være en forudsætning i første omgang at kende og komme tættere på en forståelse af den. Det er derfor mit håb, at jeg med denne undersøgelse kan bidrage med ny kvalitativ viden til feltet. Afsnit 2. Problemformulering og afgrænsning I forlængelse af ovenstående, lyder min problemformulering som følger: Hvordan kan man forstå rygestoprådgivernes praksis og deres individuelle håndtering af opgaven på baggrund af Kræftens Bekæmpelses manualer? Rygestoparbejdet handler om relationer mellem rygestoprådgiveren og rygerne og rygerne imellem. Jeg har dog bevidst valgt ikke at inddrage rygerne og dermed begrænse min vinkel på problemstillingen. Den væsentligste begrundelse for denne nødvendige afgrænsning er mit ønske om at forstå og på den baggrund måske udvikle rygestoprådgivernes praksis. Desuden bliver jeg nødt til at afgrænse feltet af pladshensyn i dette speciale. Min afgrænsning har dog nogle konsekvenser. Min indsigt i rygernes forståelse og oplevelser af at deltage i et rygestopkursus er stærkt begrænset. Rygernes perspektiv bliver forsømt, dvs. at læseren kun få en dybere indsigt i den ene part i relationen mellem en rygestoprådgiver og en ryger, men det er mit håb at min undersøgelse kan inspirere til yderligere forskning på området. Afsnit 3. Egen forforståelse Jeg møder feltet med min egen forforståelse, hvilket har betydning for hele min tilgang til det. Jeg blev uddannet rygestoprådgiver i 2004 og har arbejdet med Kræftens Bekæmpelses rygestop-koncepter i flere år som ekstern konsulent. Jeg har været ansat i et sundhedscenter i en større kommune i Danmark samt i en mindre kommune og derigennem afholdt rygestopkurser i en årrække. I 2010 stoppede jeg dette arbejde, og i tiden derefter har jeg ikke beskæftiget mig med det praktiske rygestop-arbejde. Mit eget arbejde har gjort mig nysgerrig på at undersøge feltet nærmere. Jeg har erfaret, at arbejdet med rygestop til tider er vanskeligt. På trods af uddannelse hos Kræftens Bekæmpelse og to manualer, som jeg har undervist ud fra, har jeg oplevet, at mødet med rygerne er udfordrende. Manualerne har ikke i 10

11 tilstrækkelig grad været en støtte for mit arbejde, da de problemstillinger, rygerne har mødt mig med, har været meget komplekse og individuelle. Nu vælger jeg at fokusere på feltet igen, men denne gang ikke kun på baggrund af praktiske erfaringer. Jeg går til feltet med en erkendelsesinteresse om at forsøge at forstå andre rygestoprådgiveres praksis. Jeg håber på at kunne finde nogle fælles temaer og tendenser blandt praktikerne, som jeg vil forholde mig kritisk til og diskutere i forhold til manualerne. Temaer som læring, omsorg, personlighed og mening lader til at blive centrale i denne diskussion. Professor P. Spradley, som jeg bl.a. benytter til at definere begrebet den sociale situation i forbindelse med rygestopgrupper, påpeger, at jo bedre man kender den sociale situation, desto sværere er det at udforske den (Spradley, 2012, s. 60). Dvs. Spradley ville kritisere, at jeg med min baggrund selv foretager denne undersøgelse. Jeg er bevidst om, at der formentlig vil være elementer i min undersøgelse, som jeg ubevidst tager for givet og ikke stiller mig undrende over for. Vil min faglige baggrund og mine erfaringer da være en ulempe i min undersøgelse? Professor L. Tanggard og professor S. Brinkmann, som udgør redaktionen på det store værk Kvalitative metoder en grundbog (Tanggaard og Brinkmann, 2010), har arbejdet mange år med kvalitativ forskning. De slår bl.a. fast, at: [...] i praksis viser erfaringer, at de bedste interviews laves af interviewere, der har stor viden om det emne, de interviewer om, idet de kan stille de bedste og mest relevante spørgsmål (Tanggaard, 2010, s. 37) Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved Spradley påstand. Tanggard og Brinkmann siger desuden, at det ligefrem er en forfejlet antagelse, at forskeren kan være neutral og uvidende og møde feltet forudsætningsløst. Det bliver tydeligt, at der er forskellige holdninger til forskersubjektet, afhængig af hvilket videnskabsteoretisk afsæt man tager. Jeg vil beskrive mit videnskabsteoretiske afsæt og dermed også forskningsidealet nærmere i kapitel 2. Jeg er af den opfattelse at en kombination af praktisk erfaring inden for feltet og teoretisk viden kvalificerer mig til at kunne undersøge og forstå rygestoprådgivernes praksis endnu mere detaljeret, end hvis jeg kun havde teoretisk erfaring eller kun en praktisk erfaring med problemstillingen. Jeg har også haft den oplevelse i selve interviewsituationen, at rygestoprådgiverne har virket mere afslappede og talt lige ud af posen til en kollega. Dette er dog en oplevelse, jeg ikke kan verificere, men i mine interviews taler rygestoprådgiverne, så vidt jeg kan vurdere, meget åbent og ærligt, hvilket formentlig skyldes min baggrund, men som også er målet med min valgte interviewmetode (se bilagsmappen). 11

12 Afsnit 4. Organisering af rygestopinitiativer og evaluering Rygestoprådgivere arbejder på baggrund af de rammer, arbejdsgiveren opstiller, og de manualer, der beskriver arbejdet. Det er derfor vigtigt at forstå organiseringen af rygestop-arbejdet og de beskrivende manualer. Sundhedsloven udstikker de overordnede rammer for forebyggelse og det sundhedsfremmende arbejde i Danmark. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har de overordnede opgaver, når det handler om at planlægge, samordne og udvikle den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Forebyggelseskomissionen, 2009). Regionerne fokuserer på den patientrettede forebyggelse og skal samarbejde med kommunerne om dette. Det er regionernes ansvar at tilbyde rådgivning til kommunerne, men der findes metodefrihed til, hvorledes de forebyggende indsatser skal gøres. Regionerne har også ansvaret for at udvikle indsatserne, så de sker på et højt fagligt niveau. Regionerne er også ofte den aktør, som gennemfører landsdækkende kampagner støttet af staten. Den del af den forebyggende indsat, som er helt borgernær, er kommunernes ansvar. Det er dermed kommunernes pligt at afholde gratis rygestopkurser. Rygestopbasen Der findes et offentligt evalueringscenter kaldet Rygestopbasen, der har til formål at finde frem til, hvordan man bedst hjælper rygerne til at kvitte tobakken. Desuden er centeret: Et tilbud til alle, som ønsker at få en ekstern dokumentation og evaluering af rygestopaktiviteter. Rygestopbasen giver dig en unik mulighed for at sammenligne dine resultater med andre enheder i hele landet. (Rygestopbasen.dk) Som det fremgår af dette citat, er det vigtigt at kunne dokumentere og evaluere rygestopaktiviteten. Dermed imødekommer Rygestopbasen et politisk ønske om at kunne evaluerer og kontrollere rygestopindsatsen. Det bliver åbenbart også vigtigt at kunne sammenligne resultaterne med andre, hvilket giver indtryk af et ønske om konkurrence kommunerne imellem. Tal fra Rygestopbasen viser at der i 2011 deltog 5343 danskere i et sådant kursus (Rygestopbasen, 2011, s. 23). Tilbuddene varierer meget, men mest udbredt er tilbuddet om rygestop i grupper, hvor rygere samles på mindre hold og møder op til et forløb af flere mødegange, ledet af en rygestoprådgiver, som er ansat af kommunen. Hvis et kommunalt rygestopkursus er tilmeldt Rygestopbasen, kontaktes den borger, der har været på kurset efter et halvt år, og han/hun stilles otte kvantitative spørgsmål (se bilag i Rygestopbasen, 12

13 2011/2012). Rygestopbasen har fem indikatorer, og for hver indikator er der opstillet et kvalitetsmål. Alle spørgsmål er lukkede med svarkategorierne Ja eller Nej. Tilfredsheds-spørgsmålet kan besvares på en skala fra 1-5, med 1 svarende til ikke tilfreds og 5 svarende til meget tilfreds. Jeg kan uddrage flg. landdækkende konklusion på baggrund af rygestopindsatsen i 74 kommuner: Tabel 1. Resultat, egen tabel (Rygestopbasen, 2011/2012, s ) 61 % af alle deltagere gennemfører hele rygestopkurset 68 % af disse er røgfrie ved kursets afslutning Rygestopraten er 39 % efter 6 måneder 85 % af deltagerne var tilfredse med kurset I min litteraturgennemgang har jeg bl.a. nærlæst årsrapporterne fra Rygestopbasen, og denne læsning efterlader mange ubesvarede spørgsmål, som vækker min undren. Det er interessant at vide, at f.eks. 39 % af alle deltagerne er røgfrie efter seks måneder, og at 85 % af deltagerne er tilfredse med kurset. Paradoksalt nok betyder tilfredshed med kurset ikke nødvendigvis, at rygerne stopper med at ryge. Jeg bliver nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag disse tal? Det giver Rygestopbasen intet svar på. Der bliver ikke stillet åbne spørgsmål eller andre kvalitative spørgsmål til rygestop-indsatsen. Der er ingen spørgsmål, der f.eks. forsøger at undersøge deltagernes oplevelser, holdninger og meninger ved at deltage på et rygestopkursus. Men min største undren er, at vi intet ved om de ansvarlige for kurserne, nemlig rygestoprådgivernes praksis. Rygestopbasen kan kun bruges til at vise statistiske resultater, dvs. målet med interventionerne. Rygestopbasen undersøger ikke, hvordan man er nået målet, og prøver heller ikke at forstå, hvilket arbejde rygestoprådgiverne udfører, og hvordan det udføres inden for de givne rammer. Afsnit 5. Rygestop-arbejdet i en samfundskontekst Med inspiration af antropolog og professor P. Spradley vælger jeg at kalde det felt, jeg undersøger, en social situation. At identificere og sidenhen udforske en social situation er essensen i social forskning iflg. Spradley (Spradley, 2012, s ). Spradleys simple definition af en social situation udgør en trekant bestående af et sted, en aktivitet og en aktør. Men min tilgang til feltet har vist, at det er vanskeligt at undersøge rygestoprådgivernes professionelle arbejde adskilt fra den kontekst, hvori 13

14 arbejdet finder sted. Dette er grunden til, at jeg har videreudviklet Spradleys definition og tilføjet to ringe (se figur 3). Figur 3. Den sociale situation i kontekst. Egen figur I min undersøgelse er konteksten den offentlige sektor og mere specifikt de kommuner, hvor rygestoprådgiverne er ansat. Kommunerne er en del af den danske velfærdsstat, som påvirkes af tendenser i en global verden. Jeg ønsker ikke at foretage en politisk analyse af rygestoparbejdet, men jeg må dog nævne, at feltet også er politisk. Rygestopbasens årsrapporter kan bl.a. ses i dette lys. Det er en politisk hensigt at styre og kontrollere de offentlige resurser, dette gælder også inden for rygestoparbejdet. Det er samfundets ønske at begrænse rygning, da rygning har store samfundsmæssige omkostninger. Den offentlige sektor i Danmark er i konstant udvikling i disse år, hvilket har betydning for de professionelle medarbejderes praksis. I dag ser vi flere og flere steder i den offentlige sektor, hvor der indføres markedslignende metoder i forsøg på at opnå en mere effektiv offentlig sektor (Juul Jensen, 2010, s ). Juul Jensen et al. beskriver, at vores samfund i dag er domineret af grundlæggende økonomisk tænkning og logik, hvilket påvirker mange forskellige faggrupper, der arbejder i det psykosociale felt (Ahrenkiel et al, 2012; Højholt, 2010). 14

15 Disse tendenser i samfundet kaldes af nogen neoliberale, og det er udbredt at kritisere disse tendenser med evige nedskæringer og effektiviseringstiltag. Men i denne kritik bør man forstå, at neoliberalisme ikke er én sammenhængende teori, strategi, ideologi eller praksis (Ahrenkiel, 2012, s. 20). Den er blevet udviklet over mange år, hvor grundtankerne er hentet fra den kapitalistiske økonomi. Ahrenkiel slår fast at neoliberalismen ikke blot har ført til radikale forandringer i en globaliseret verden, men også helt specifikt blandt offentlige ansatte i Danmark. De neoliberale tendenser handler bl.a. om markedsgørelse af samfundet, hvor et økonomisk rationale og optimeringslogikker skal effektivisere staten, og hvor grundtanken er, at staten bør opfattes som en konkurrencestat, der tilbyder ydelser til borgerne. Andre beskriver udviklingen i den offentlige sektor, som en DJØF isering eller betegner den som styret af New Public Management (Juul Jensen, 2010, s. 22). De neoliberale tendenser findes også inde for rygestoparbejdet. Indsatserne skal være effektive, så flest mulige rygere stopper med at ryge, indsatserne skal kunne sammenlignes mellem kommunerne, og statistisk skal man kunne gøre op, hvor mange der stopper med at ryge, og hvor tilfredse deltagerne er efter endt kursus. Jeg bliver nysgerrig på, om disse tendenser også påvirker rygestoprådgivernes praksis? Og i givet faldt hvilken betydning det har? 15

16 Anden del Sådan arbejder jeg med problemstillingen 16

17 Kapitel 2. Sådan arbejder jeg med problemstillingen I denne del vil jeg beskrive min kvalitative arbejdsproces og argumentere for mine metodiske valg før, under og efter mødet med feltet. Min tværfaglige undersøgelse har både en pædagogisk og psykologisk tilgang med fokus på hhv. subjektive fortolkninger/håndtering af arbejdet og officielle intentioner. Jeg vil desuden redegøre for mit videnskabsteoretiske afsæt, min analysestrategi og mine etiske overvejelser samt opfattelse af kvalitet i denne undersøgelse. Figur 4. Arbejdsproces-model. Kilde: Egen figur Afsnit 1. Min inspiration og mit forskningsdesign Mit første forskningsdesign fremgår af ovenstående model (figur 4). Til at begynde med havde jeg et ønske om at arbejde inspireret af Grounded Theory, hvor forskeren på baggrund af en undren går ud i feltet og møder det fordomsfrit, indsamler data og vender hjem og finder mønstre og generer ny teori 17

18 på baggrund af data. Dette er, kort fortalt, tanken bag sociologerne Barney Glaser og Anselm Strauss Grounded Theory, som de udvikler i slutningen af 1960 erne som en reaktion på den manglede interesse i at udvikle teorier fra empirien. Det var et bud på en ny konkret metode inden for den kvalitative forskning. De fremfører, at ønsket med denne særlige forskningsstrategi er: to step beyond the known and enter into the world of participants, to see the world from their perspective and in doing so make discoveries that will contribute to the development of empirical knowledge (Corbin og Strauss, 2008, s. 16) Det er mit ønske på samme måde at få en større indsigt i rygestoprådgivernes verden. Jeg vil se og forstå rådgivernes praksis, og derfor tænkte jeg, at Grounded Theory ville være den ideelle tilgang til feltet. Jeg blev tiltrukket af tanken om at komme så tæt på feltet som muligt og fordomsfrit kunne vise dette for omverden. Jeg har tidligere arbejdet deduktivt med forskellige problemstillinger, hvor jeg med udgangspunkt i teorier har afprøvet opstillede hypoteser og testet teori på data. Men jeg har haft en oplevelse af, at min egen forskning har handlet om at tvinge data til at passe til teorier og kategorier (Glaser, 1967, s ). Jeg havde stor lyst til at gå i Glaser og Strauss fodspor og ikke lade en teori styre min undersøgelse. Men det forudsætningsløse møde og den helt åbne tilgang blev mere og mere vanskelig for mig. Efterhånden tænkte jeg, at forestillingen om at kunne møde et felt forudsætningsløst er et positivistisk forskerideal, som jeg ikke selv tror på og kan efterleve. Min egen forforståelse spænder ben for at kunne arbejde fuldstændig, som Glaser og Strauss (1967) beskriver det. Jeg har et stort kendskab til rygestoparbejdet og jeg har måtte sande, at dette faktum ikke kan forenes med en fortsat Grounded Theory-tilgang. Jeg vil vende tilbage til betydningen af mit eget forskersubjekt. Jeg har dog fortsat et ønske om gå forholdsvis åbent til forskningsfeltet og være empirnær i min tilgang. Dette opnår jeg ved valg af min interviewmetode og mit videnskabsteoretiske afsæt. Jeg tager udgangspunkt i den undren og de egne erfaringer, som jeg har beskrevet i kapitel 1, samt min egen forforståelse. Jeg må også erkende, at jeg flere gange må foretage en afgrænsning af undersøgelsesfeltet. I mit første perspektiv ville jeg undersøge, hvordan rygestoprådgiverne arbejdede, og hvordan rygerne oplevede deres deltagelse på et rygestophold. Dette viste sig hurtigt at blive et alt for stort spørgsmål, og tidligt i processen måtte jeg vælge at afgrænse feltet ydereligere ved at udelade rygerne af undersøgelsen. Denne proces har også haft betydning for min problemformulering, som har været udviklende undervejs. Så på baggrund af til- og fravalg og en udvidelse af min forståelseshorisont står jeg nu tilbage med to fokuspunkter nemlig rygestoprådgivernes praksis og deres individuelle fortolkning af arbejdet på den ene side og Kræftens Bekæmpelses officielle manualer på den anden. 18

19 Jeg har holdt fast i, at min arbejdsproces er iterativ og cirkulær med en påvirkning af konstante nye erkendelser, som det fremgår af ovenstående model (se figur 4). Min begrundelse for denne arbejdsproces finder jeg i hermeneutikkens ontologi og epistemologi, som jeg nu vil beskrive. Afsnit 2. Hermeneutisk forståelsesramme og kvalitet Mit speciale tager afsæt i en hermeneutisk forståelsesramme, hvilket afspejler sig i min arbejdsproces og har afgørende betydning for den viden og de resultater, min undersøgelse vil frembringe. Jeg vil her kort skitsere hermeneutikken og nogle centrale principper inden for denne retning. På samme tid vil jeg begrunde, hvorfor netop dette videnskabsteoretiske udgangspunkt er velegnet til at belyse min problemstilling. Den hermeneutiske tradition kan beskrives langt tilbage i historien, og oprindelig betyder hermeneutik læren om forståelse eller fortolkningskunst (Højbjerg, 2007, s ). Hvor den klassiske hermeneutik bl.a. handlede om fortolkning af religiøse tekster, opfattes hermeneutikkens genstandsfelt langt bredere i dag (Kristensen, 2010, s ). Filosoffen Hans Georges Gadamer nævnes som en af de første, der beskriver grundtræk i den filosofiske hermeneutik i hans værk "Sandhed og metode (fra 1960). Gadamer er inspireret af Martin Heideggers analyse af den menneskelige væremåde og optaget af, hvad forståelse er, og hvordan individet opnår forståelse. På den måde breder Gadamer genstandsfeltet ud ved ikke længere kun at forholde sig til fortolkning af tekster, men også fortolkning af individer og deres handlinger. Min undersøgelse tager ligeledes afsæt i to fortolkninger: Min fortolkning af teksterne i de manualer, som er beskrevet af Kræftens Bekæmpelse, og en fortolkning af rygestoprådgivernes handlinger. Der findes flere principper inden for hermeneutikken. Jeg vil beskrive tre principper, som jeg finder særlig relevante i forhold til mit undersøgelsesfelt: Mennesket som fortolker, forholdet mellem del og helhed og betydningen af forforståelse. Ifølge Gadamer er det et menneskeligt vilkår, at man til enhver tid fortolker den verden, man er en del af. Mennesket opfattes som et væsen, der hele tiden fortolker for at kunne skabe mening i verden (Kristensen, 2010, s. 280). Fortolkningen sker ud fra og er betinget af vores forståelseshorisont, som er baseret på og dannes på baggrund af vores forforståelser og fordomme. Forforståelserne og fordommene er oftest ubevidste, og de beror på tidligere erfaringer og oplevelser. Det vil sige, at når man fortolker verden, er man aldrig forudsætningsløs. Forståelse og forforståelser er på den måde hinandens forudsætninger. Jeg tænker, det er vigtigt hele tiden at have dette for øje i min analyse, hvor jeg søger en forståelse af rygestoprådgivernes måde at håndtere deres arbejde på. Rygestoprådgiverne 19

20 vil til hver en tid fortolke deres situation for at skabe mening, og disse fortolkninger kan være både bevidste og ubevidste. Jeg vil i min undersøgelse også, med udgangspunkt i FANI-metoden, få fat i ubevidste fortolkninger. På samme tid er jeg også selv et fortolkende væsen, dvs. mine analyser er et produkt at mine egne forforståelser og nye erkendelser i den proces, hvor jeg indsamler viden og analyserer den. Forskersubjekt Som nævnt i kapitel 1 har forskellige videnskabsteoretiske retninger divergerende opfattelser af forskersubjektet. Skal forskersubjektet udelades eller inddrage og i givet fald hvordan (Kristensen, 2010, s. 281; Tanggaard, 2010, s. 37; Spradley, 2012, s. 60). Netop hermeneutikkens fortolkende tilgang fordrer et særligt fokus på egen forforståelse og fortolkning. Min undersøgelse er social og handler om mennesker og menneskelige handlinger, derfor mener jeg ikke, at jeg kan have en objektiv tilgang til feltet. Også Gadamer betoner, at dette fokus på objektivitet og sikker viden er et bedrag (Højberg, 2007, s. 322). Jeg mener ikke, det kan lade sig gøre at undersøge et socialt og psykologisk felt neutralt og fri for fordomme. Det er heller ikke noget, jeg vil forsøge at tilstræbe. Men hvordan skal jeg da forholde mig til forskersubjektet? Gadamer pointerer, at fordomme er en grundlæggende del af vores forståelse, og derfor kan og skal den ikke sættes i parentes. Tværtimod opfordrer han til at sætte forskersubjektet i spil, dvs. at jeg som forsker fortløbende skal reflektere over og eksemplificere mine egne forforståelser. Det kan både være i form af mine fordomme, antagelser, faglige og personlige perspektiver. I min tilgang til rygestopfeltet, min indsamling og videre analyse af data, er jeg således opmærksom på og reflekterer over min egen forforståelse. Dette har jeg bl.a. eksplicit gjort i kapitel 1, hvor jeg har beskrevet, hvilke egne erfaringer jeg har med rygestop-arbejdet. Implicit har jeg også bl.a. reflekteret over interview-situationen, mine spørgsmål og det forhold, at jeg som rygestoprådgiver interviewer rygestoprådgivere. Denne opfordring fra Gadamer er også med til at øge kvaliteten af min undersøgelse. I kvalitativ forskning er bl.a. flg. to begreber vigtige og kan forstås som kvalitetskriterier: Gennemsigtighed (transparens) og refleksivitet Figur 4 er et eksempel på min undersøgelses transparens, og samtidig kan figuren illustrere min refleksion over hele arbejdsprocessen, fra jeg starter min undersøgelse, til jeg når mit resultat. Ved at vise og forklare min arbejdsproces er jeg med til at gøre arbejdet gennemsigtigt, hvilket igen øger forskningens pålidelighed og troværdighed. Gennem hele dette speciale vil jeg vende tilbage til denne arbejdsprocesmodel. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere