Teknologirådets rapporter 2006/3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologirådets rapporter 2006/3"

Transkript

1

2 Teknologirådets rapporter 2006/3 Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning: Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Borgerpanelets slutdokument samt redigeret afskrift fra konferencens oplæg og debat. Projektleder: Ida-Elisabeth Andersen Informationsprojektleder: Ida Leisner Projektmedarbejder: Jonas Egmose Mortensen Projektsekretær: Vivian Palm Omslag og tryk: Vester Kopi ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Telefon: EAN: Rapporten og yderligere materiale kan hentes på teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2006/3

3 Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning Rapport fra Teknologirådets konsensuskonference Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning Teknologirådets projekt udgør en del af det fælles europæiske projekt Meeting of Minds, der er et initiativ af partnerkonsortiet bestående af the King Baudouin Foundation (projektkoordinator og medfinansier), the University of Westminster, the Flemish Institute for Science and Technology Assesment, Teknologirådet, Cité des Sciences et de l Industrie, Stiftung Deutsches Hygiene-Museum, Fondazione IDIS Cittá della Scienza, the Rathenau Institute, the Science Museum, the University of Debrecen, the Eugenides Foundation and the University og Liége. Støttes af EU Kommissionen. 1

4 Forord Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hjerneforskningen frembringer i disse år epokegørende ny viden om menneskets hjerne. Den øgede forståelse af hjernen og dens funktion åbner ikke blot op for nye teknologiske muligheder, men giver også anledning til nye måder at anskue, hvad det vil sige at være menneske. Med de nye muligheder følger en række vanskelige spørgsmål, som samfundet nu og i de kommende år må tage stilling til. For at belyse dette afholdt Teknologirådet i 2005 en konsensuskonference med fokus på spørgsmålet: Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Formålet med konferencen var at bygge bro mellem borgere, eksperter og politikere og bidrage til en åben, offentlig og demokratisk debat. Teknologirådets konsensuskonference udgjorde samtidig en del af det fælles europæiske projekt Meeting of Minds, hvor teknologivurderingsinstitutioner, videnskabsmuseer og universiteter fra ni europæiske lande gik sammen om at gennemføre et tværeuropæisk pilotprojekt om borgerinddragelse i en europæisk offentlighed. Den danske konsensuskonference foregik som en dialog mellem eksperter og et borgerpanel med et bredt udsnit af danskere, der ikke havde arbejdet professionelt med emnet. Eksperternes rolle var at informere borgerpanelet om den ny viden og teknologi og dens følger. Borgernes rolle var at stille spørgsmål til eksperterne og udarbejde et slutdokument, der indeholder en afklaring og stilingtagen til emnet. Denne rapport indeholder borgerpanelets slutdokument samt en redigeret afskrift af oplæg og debat på konsensuskonferencen. Slutdokumentet blev videregivet til politikere og presse ved konferencens afslutning d. 7. november 2005 på Christiansborg. Yderligere materiale om projektet kan findes på Teknologirådets hjemmeside Som opfølgning på konsensuskonferencen mødtes samtlige 126 medlemmer i det fælles europæiske borgerpanel i Bruxelles og udarbejdede en række europæiske anbefalinger, der blev videregivet til europæiske politikere ved en cermoni i Europaparlamentet d. 23. januar Yderligere materiale er at finde på den europæiske hjemmeside En planlægningsgruppe har bistået Teknologirådet med planlægning og faglig sparring i forbindelse med projektet. Planlægningsgruppens medlemmer er: - Albert Gjedde, professor, ledende overlæge, dr.med., PET-centret, Århus Universitetshospital. - Andreas Roepstorff, lektor, ph.d., CFIN og afdeling for antropologi, Århus Universitet. - Bente Pakkenberg, MD, DrMedSci., Bispebjerg Hospital, Forskningslaboratoium for Stereologi og Neurovidendskab. - Birgitte Bo Andersen, overlæge, Hukommelsesklinikken, Neurologisk klinik, Rigshospitalet. - Christian Gerlach, lektor, ph.d., cand.psych., Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet. - Kjeld Fredens, Udviklings- og forskningskonsulent, læge. Vejlefjord Neurohabilitering. - Olaf B. Paulson, professor, dr.med., Copenhagen Brain Research Center, Neurobiologisk Forskningsenhed 9201, Rigshospitalet. - Sven Frøkjær, professor, rektor, Danmarks Farmaceutiske Universitet 2

5 Teknologirådet ønsker at takke den række af eksperter, interessenter og aktører der har bidraget til projektet. En særlig tak til de 13 borgere, for deres store indsats til debatten om den nye viden om hjernen. Teknologirådet håber, at borgerpanelets anbefalinger vil indgå i den fremtidige debat om hvordan vi skal bruge den nye viden om menneskets hjerne. Ida-Elisabeth Andersen Projektleder Ida Leisner Informations projektleder Jonas Egmose Mortensen Projektmedarbejder Teknologirådet, februar

6 Indholdsfortegnelse BORGERPANELETS SLUTDOKUMENT... 6 Indledning...6 Normalitet overfor diversitet / forskellighed...8 Pres fra økonomiske interesser...10 Det frie valg...12 Lige adgang...14 Offentlig information...15 Regulering og kontrol...17 PROGRAM FOR KONSENSUSKONFERENCEN KONFERENCENS EKSPERTER OG DERES BAGGRUND REDIGERET AFSKRIFT AF KONFERENCENS OPLÆG OG DEBAT session: Hvordan skabes den ny viden om hjernen, og hvilken betydning har den i samspillet mellem forskning, industri og samfund?...29 Velkomst ved Sten Gade og Mette Seier Helms...29 Jesper Mogensen: Hvilke perspektiver giver den nye hjerneforskning og dens metoder for forståelsen af, hvordan hjernen fungerer, og hvad kan den ny viden om hjerneprocesser fortælle om mennesket?...31 Birgitte Bo Andersen: Hvilke forståelser har vi af sygdomstilstande i hjernen, hvordan kan de påvises, og hvad kan det bruges til? Med udgangspunkt i Alzheimers syge Christian Gerlach: Hvilke potentialer ligger der i forståelsen af hjernens funktion for at skabe bedre vilkår for læring og udvikling?...38 Raben Rosenberg: Hvilken rolle spiller den farmaceutiske industri for udviklingen inden for hjerneforskning?...40 Claus Bræstrup: Hvorledes ser den farmaceutiske industri udviklingsmulighederne inden for hjerneforskning?...43 Andreas Roepstorff: Hvilken betydning har den ny viden om hjernen for samfundets forståelse af menneske og normalitet?...47 Debat mellem borgerpanel og ekspertpanel

7 2. session: Hvilke problemstillinger rejser sig med de nye muligheder for behandling af hjernen?...73 Gitte Moos Knudsen: Hvordan kan en øget forståelse af den raske hjerne bruges til bedre forebyggelse af sygdomme Albert Gjedde: Hvilke problemstillinger rejser personlighedsforskningen for håndtering af såvel sygdomme som sociale problemer?...76 Helge Kjersem: Hvordan udfordrer de nye behandlingsmuligheder sundhedssystemet? Hvilke problemstillinger rejser sig for den enkelte behandler?...79 Kirsten Bonfils: Hvilke alternativer findes der til medicinsk behandling af depression, og hvilke perspektiver ligger der i benyttelse af disse?...82 Tine Palmskov: Hvilke problemstillinger møder man som barn og pårørende i forbindelse med diagnosen ADHD?...85 Peter La Cour: Hvad betyder den ny viden om hjernen for, hvordan vi forstår os selv som borgere og patienter: Sætter den nyere hjerneforskning menneskesynet under pres?...87 Debat mellem borgerpanel og ekspertpanel session: Hvor ligger de fremtidige udfordringer for information om og regulering af hjerneforskningen og dens anvendelse? Hysse Birgitte Forchhammer: Hvordan informeres om den ny viden om hjernen, og hvilke problemstillinger rejser der sig i praksis hermed? Maja Horst: Hvilke behov for information findes blandt samfundets aktører, og hvordan kan disse behov imødekommes? Helle Bødker Madsen: Hvilke muligheder giver lovgivningen for at fravælge og vælge behandling af hjernen, og på hvilke punkter kunne der være brug for revurdering? Klaus Lindgaard Høyer: Regulering og etik: Vi vil gerne have meget mere af alt det gode. Men kan man virkelig få det, og hvem bestemmer i givet fald, hvad der er godt? Debat mellem borgerpanel og ekspertpanel Afslutningsdebat om borgerpanelets slutdokument BILAG 1: OM TEKNOLOGIRÅDETS KONSENSUSKONFERENCER BILAG 2: KONFERENCEDELTAGERE

8 Borgerpanelets slutdokument Indledning Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? med et borgerpanel bestående af 13 kvinder og mænd. Borgerpanelet har været på arbejde i tre weekender (i april, juni og september 2005) og har gennemdrøftet problemstillingerne omkring hjerneforskning og dens anvendelse. Den ene af disse weekender mødtes borgerpanelet i Bruxelles med borgerpaneler fra i alt 8 andre europæiske lande, som alle gennemfører forløb svarende til det danske. På dette første europæiske borgerkonvent valgte de europæiske borgere sammen 6 temaer, som har været fokus for det videre arbejde. På baggrund heraf har det danske borgerpanel formuleret et katalog af spørgsmål til ekspertbesvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en planlægningsgruppe udpeget 16 eksperter til at besvare borgerpanelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne, såvel skriftligt som mundtligt, under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med spørgsmålet om, hvordan vi skal bruge den nye viden om menneskets hjerne i det danske slutdokument, som vi gennem diskussion er nået til konsensus om. Dette dokument er det danske bidrag til Det andet Europæiske Borgerkonvent, som finder sted januar 2006 i Bruxelles. Her vil det 125 m/k store europæiske borgerpanel fra 9 lande mødes for at nå frem til en række fælles europæiske vurderinger og anbefalinger. * * De 6 temaer, som borgerpanelet har stillet skarp på, er følgende: - Normalitet over diversitet/forskellighed - Pres fra økonomiske interesser - Det frie valg - Lige adgang - Offentlig information - Regulering og kontrol Resultatet af borgerpanelets arbejde med disse temaer foreligger i form af dette slutdokument. Borgerpanelet 6

9 Borgerpanelets medlemmer Anders Boffy Johansen, 24 år, natportier, Ballerup. Birgit Gunnild Skov, 65 år, pensioneret korrespondent, Værløse. Carsten Grubb, 62 år, civilingeniør, Farum. Gerda Hempel, 47 år, leder af ArtLab, Nødebo. Hanne Fynbo, 59 år, hjemmegående regnskabsmedarbejder, Ærø. Kirsten Margrethe Rajakumar, 56 år, programmør, Dragør. Lene Vestergård, 47 år, psykiatrisk støtteperson (plejer), Viborg. Maria Sveigaard, 30 år, socialpædagog, Tureby. Mogens Høy Seegert, 54 år, blikkenslager, Malling. Per Veber, 36 år, skolelærer, Aarup. Sarah Sehinde Bugyei, 20 år, studerende, København. Søren Petersen, 45 år, produktionskoordinator, Rønde. Villy Villiam Madsen, 60 år, ledig arbejdsmand, Esbjerg. 7

10 Normalitet overfor diversitet / forskellighed Hjerneforskningen udfordrer vores opfattelse af normalitet og dermed, hvad det vil sige at være menneske. Resultaterne kan både anvendes til at fremme diversitet og rummelighed og til at begrænse rammer og muligheder for individer og grupper. Problemstillinger Vi ser en problemstilling i, at den nyeste hjerneforskning ikke blot bidrager til en øget forståelse af hjernens funktion, men også anvendes i samfundet til at forklare, hvad det vil sige at være menneske. Der er en risiko for, at ny viden om hjernen kan føre til øget sygeliggørelse, dvs. at tilstande, som før blev opfattet som en normal del af det at være menneske, bliver opfattet som sygdom. Der er tilsyneladende en ubalance i samfundets prioritering af hjerneforskningen og anvendelse af dens resultater. Ubalancen er til fordel for medicinske anvendelser og til ulempe for anvendelser til andre formål som pædagogik, forebyggelse, rehabilitering, udvikling af kreativitet m.v. Det er et problem i kommunikation og debat omkring hjerneforskning, hvis man ikke skelner klart nok imellem begreber (som f.eks. angst og depression) som de anvendes i dagligsprog, medier mv. og som de anvendes i den medicinske verden. Vurderinger På den ene side kan hjerneforskningen bidrage til en større forståelse og mere viden om, hvad det vil sige at være menneske. På den anden side er hjerneforskning kun én af flere nødvendige forståelser af, hvad det vil sige at være menneske. På den ene side kan den nye viden om hjernen give bedre muligheder for at forstå, diagnosticere og behandle sygelige tilstande. På den anden side kan den nye viden om hjernen føre til unødig sygeliggørelse og overbehandling. Vi vurderer, at hjerneforskning kan indebære et stort potentiale for videnssamfundet, såfremt viden om hjernen i højere grad end nu bruges i forbindelse med pædagogik, uddannelse, forebyggelse, rehabilitering og udnyttelse af de kreative ressourcer. Vi mener, at hjerneforskerne har brug for hjælp fra andre forskere, herunder filosoffer og etikere, fra borgere og fra politikere, til at vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af hjerneforskningen med hensyn til normalitet og menneskeopfattelse, etiske konsekvenser, sygdomsforståelse m.v. Anbefalinger Vi anbefaler en præcis, aktiv skelnen i lovgivningen, i pressen og hos behandlere mellem, hvad der forstås som variation indenfor det normale, og hvad der er egentlige sygdomstilstande, for at undgå overbehandling og unødig sygeliggørelse. Vi foreslår, at samfundet øger indsatsen og prioriterer særlige midler til forskning og udvikling i den raske hjerne med henblik på også at anvende hjerneforskningens resultater i forhold til læring, tænkning og kreativitet. 8

11 For at undgå, at hjerneforskningen kommer til at bidrage til en reduceret opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, opfordrer vi til, at man forsat tilstræber åbenhed og ligeværdig inddragelse af såvel naturvidenskabelige som samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange til forskningen. For at styrke en sådan bæredygtig og langsigtet udvikling anbefaler vi, at en vis del af forskningsmidler til hjernerelaterede sygdomme (såvel i offentlige som private forskningsprojekter) altid afsættes til forskning i at identificere samspillet mellem neurologiske årsager og årsager i det sociale og kulturelle miljø med henblik på at kunne benytte denne viden til en forebyggende indsats. For at der kan foregå en løbende vurdering af og debat om hjerneforskningens konsekvenser, foreslår vi, at der afsættes midler til en bred debat og vurdering med deltagelse af alle, som kan blive berørt af forskningens konsekvenser. 9

12 Pres fra økonomiske interesser Hjerneforskningens udvikling og anvendelsen af resultaterne indebærer en gensidig afhængighed mellem industri, patienter, samfundsborgere/politikere og forskere. Dette kan indebære dilemmaer og modstridende interesser med hensyn til styring af forskningen. Problemstillinger Hjerneforskningen, som udføres både i offentligt regi, på universiteter og sygehuse, og i privat regi fortrinsvis i medicinalindustrien, kræver en stor ressourceindsats, og der er flere økonomiske midler til rådighed i privat regi end i det offentlige. Det er vores opfattelse, at der generelt opleves at være et udmærket samspil i den danske hjerneforskningsverden mellem medicinalindustrien og den offentlige forskning, i hvert fald indenfor den sygdomsrelaterede forskning. Den private industri har eksempelvis fonde, der bl.a. medvirker til finansiering af grundforskning. Vi vil dog pege på, at der kan være utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser, som det er væsentligt at være opmærksom på Medicinalindustrien har en klar økonomisk interesse i, at hjernesygdomme skal behandles medicinsk. Dette fokus på medicinsk behandling af sygdomme kan overskygge andre forståelser og årsagsforklaringer og dermed andre behandlingsformer. Medicinal industrien har dertil et naturligt fokus på de rentable sygdomme (f.eks. hørte vi, at der skal være mindst syge på verdensplan, for at det er rentabelt for industrien at igangsætte forskning på området). Også på hjerneforskningsområdet er det sådan, at udviklingen følger pengene. Dette kan være problematisk, fordi medicinalindustrien får stor indflydelse på hjerneforskningen. Medicinalindustriens interesser er ikke altid sammenfaldende med de samfundsmæssige behov for hjerneforskning. Disse forhold kan have som konsekvenser at: 1. Der forskes mindre i de ikke-rentable sygdomme. 2. Der er mindre fokus på forebyggelse end på behandling. 3. Der forskes mindre i sociale, miljømæssige og andre faktorers indflydelse på unormale tilstande i hjernen. 4. Der forskes mindre i ikke-medicinske behandlingsmetoder til hjernerelaterede sygdomme. 5. Der sker en skred i retning af øget medicinforbrug. Det gælder f.eks. anvendelsen af medicin udviklet til sygdomsbehandling, der også vil kunne misbruges som livsstilspræparat. 6. Der forskes mindre i den sunde hjernes udviklingspotentiale (f.eks. læring og kreativitet). Vurderinger Det er på den ene side vores vurdering, at medicinalindustrien har meget stor betydning for hjerneforskningen, både mht. deres bidrag til grundforskningen og økonomisk tilskud til den offentlige forskning. Det gælder også medicinalindustriens bidrag til sygdomsbehandling, muligheden for tidligere indsats, diagnosticering og behandling. Dette har både positiv betydning for samfundet og for det enkelte individ, f.eks. i form af reducerede social- og sundhedsudgifter og forhøjet livskvalitet for mange borgere. 10

13 På den anden side mener vi, at det er væsentligt både af hensyn til den enkelte borger og samfundet at forholde sig til de problematikker, der nævnes ovenfor. Det er positivt, at der er så restriktive krav mht. godkendelse af ny medicin på området. Anbefalinger Vi mener, at der politisk skal tages initiativ til en kortlægning af hjerneforskningsområdet, således at de offentlige midler kan prioriteres bedst muligt: Hvilken forskning er i gang pt., hvad er der samfundsmæssigt behov for forskning i. Det vil betyde et samlet overblik over området og dermed mulighed for en mere målrettet udnyttelse af de økonomiske midler. Vi anbefaler, at der fra politisk hold sikres midler til forskning i små sygdomsgrupper, der ikke er interessante for medicinalindustrien. Dette bør tilstræbes både nationalt og internationalt. Vi anbefaler, at godkendelsesprocedurer for ny medicin fortsat fastholdes, og vi ønsker ikke, at det skal være muligt for medicinalindustrien at påvirke politikere og beslutningstagere til at lempe godkendelsesprocedurerne. Vi anbefaler en politisk sikring af, at pengestærke særinteresser ikke bliver så dagsordenssættende, at væsentlige forskningsområder nedprioriteres. I den forbindelse anbefaler vi, at de eksisterende offentlige videnskabelige kontrolorganer til stadighed kritisk overvåger samspillet mellem hjerneforskningsverdenen og medicinalindustrien Vi anbefaler, at der sikres forskning og uddannelse i psykoterapeutiske behandlingsmuligheder og andre ikke-medicinske behandlinger af hjernerelaterede sygdomme. Det er næppe sandsynligt, at private virksomheder vil forske i dette af egen drift. Vi anbefaler, at politikere og sundhedsmyndigheder har mere fokus på forebyggelsesaspektet ved alle hjernerelaterede sygdomme. 11

14 Det frie valg Frit valg, også til at sige nej til behandling og diagnose, kræver, at der er tilstrækkelig og afbalanceret information tilgængelig for patienter og pårørende (f.eks. til børn og andre, der ikke selv kan træffe beslutning om behandling) og for behandlere og andre rådgivere. Der kan være negative konsekvenser (menneskeligt, etisk, økonomisk, socialt) forbundet med screening og tidlig diagnosticering. Problemstillinger Den nye viden om hjernen vil kunne give flere muligheder for at teste og stille tidlige diagnoser. Dette rejser en række problemstillinger om den enkeltes frie valg og fravalg af disse nye muligheder. Hvordan de bliver brugt, afhænger i høj grad af samfundsmæssige normer og interesser. Der kan fx opstå et pres på den enkelte for at bruge præstationsfremmende midler, krav fra forsikringsselskaber eller krav fra arbejdsgivere om, at man lader sig teste/scanne. Mange nye test- og behandlingsmuligheder vil øge belastningen på de offentlige sundhedsbudgetter, og det kan blive nødvendigt at prioritere. Et udbredt ønske i befolkningen om frit at kunne vælge blandt de nye muligheder kan forventes at føre til flere private tilbud, med en privatisering af sundhedssektoren som yderste konsekvens. Alternativet er, at det frie valg finansieres eksempelvis ved højere skatter. Endelig forudsætter frit valg et vidensgrundlag, som ikke alle har eller kan bruge. Vurderinger Der kan være store fordele ved tidlig diagnose som muliggør forebyggelse eller bedre effekt af behandling. På den anden side kan det forringe livskvaliteten at få viden om anlæg for en sygdom, som man måske aldrig får. Muligheden for at vælge viden fra skal sikres. Det er specielt vanskeligt at vurdere fordele og ulemper ved tidlig diagnose/test af nyfødte og børn. Forældre kan ønske at give deres børn de bedste muligheder, men de kan også føle et socialt pres fra andre forældre, og fra samfundet i øvrigt. På den ene side har vi et ønske om selv at have indflydelse på egne muligheder for at blive undersøgt og vælge behandling. På den anden side får vi dermed også selv et ansvar, som for svage grupper af borgere kan betyde, at de bliver ladt i stikken, fordi de ikke er i stand til at træffe et frit valg. Ikke alle ønsker selv at skulle vælge på grundlag af viden om muligheder for nye undersøgelser og behandlinger. De vil foretrække, at andre træffer valget, og i den forbindelse kan der være behov for uvildig rådgivning. Vi har hørt, at der bliver stadigt flere muligheder for at udrede forskellige hjernerelaterede sygdomme, herunder sindslidelser. Men vi føler os ikke sikre på, at denne nye viden bliver omsat i behandlingstilbud til denne gruppe. Vi kan se sundhedsmæssige fordele ved at anvende ny viden om hjernen til at fremme sundheden i den brede befolkning. Men vi er også bekymrede for ukritisk at øge systematiske screeninger for hjernerelaterede sygdomme, fordi vi ser en risiko for misbrug af resultaterne, fx ved at forsikringsselskab eller arbejdsgiver stiller krav til den enkelte om at udlevere dem. 12

15 Anbefalinger - Hvis man er disponeret for hjernerelaterede sygdomme, anbefaler vi, at det skal være muligt at få foretaget test/stillet en tidlig diagnose. - Det skal kun være muligt at tilbyde systematisk test/screening på hele befolkningen eller befolkningsgrupper, hvis det sker af hensyn til folkesundheden, dvs. hvor der er tale om livstruende hjernesygdomme, som kan behandles eller helbredes. - Det skal ikke være muligt af andre grunde, fx i forsikringsøjemed, at stille krav om, at test og tidlig diagnose skal ske, hverken af det enkelte individ eller systematisk på hele befolkningen eller befolkningsgrupper. - Rådgivning om test og tidlig diagnose skal indeholde information om, hvorvidt behandling og helbredelse er mulig. - Hensyn til de svage grupper, som enten er umyndiggjort eller på anden måde ikke selv er i stand til at træffe frie valg, skal tilgodeses særligt. Det betyder at politikere og eksperter skal være særligt opmærksomme på, hvordan denne gruppe kan få gavn af den nye viden om hjernen. - For at sikre et reelt frit valg skal borgerens mulighed for at vælge ikke-medicinsk behandling være økonomisk ligestillet med de medicinske behandlinger. - Det skal være kendt for befolkningen, hvordan forskellige undersøgelsesmetoder og behandlinger belaster sundhedsøkonomien, og hvilke økonomiske konsekvenser det kan have at stille tilbud om screening og behandlinger frit til rådighed for befolkningen. 13

16 Lige adgang Lige adgang til skatteyderfinansieret behandling, som er et vigtigt princip i det danske sundhedsvæsen, kan blive udfordret af hjerneforskning, som resulterer i nye, dyre behandlingsformer. Problemstillinger I Danmark er lige adgang til behandling i det offentlige sundhedsvæsen uanset alder, bopæl og status et grundlæggende princip. Det har det ikke altid været, men i dag er holdningen, at der ikke skal gøres forskel. Hjerneforskningen indebærer et voksende udbud af flere og dyrere behandlingsformer, som udfordrer den lige adgang til behandling, blandt andet fordi adgang til behandling kan blive et spørgsmål om betalingsevne. På trods af den principielt lige adgang til behandling kan der med hensyn til behandling af hjernesygdomme være regionale og lokale forskelle ned til den enkelte behandler med hensyn til: Diagnostisk kapacitet fx betinget af udstyr og ekspertise. Behandlingskapacitet. Prioritering af behandlingstilbud. Tilskud til rehabilitering og genoptræning. Vurderinger Vi anser lige adgang til behandling for et meget værdifuldt demokratisk princip. Vi anser det for et problem, hvis mennesker med en hjernesygdom regionalt eller lokalt får en behandling, som andre steder i landet ville blive anset for utilstrækkelig. Vi har forstået, at der på både politisk og administrativt niveau bliver prioriteret, når det gælder dyre behandlingsformer, men kriterier og grundlag er ikke alment kendte. Det ser også ud som om, der kunne være behov for grundige cost-benefit-analyser af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at prioritere ikke-medicinsk behandling som en mulighed, fx ved at inddrage de langsigtede effekter af kognitiv terapi overfor medicin. Anbefalinger Vi anbefaler, at der igangsættes en offentlig debat om, hvordan vi håndterer princippet om lige adgang til behandling. Politikerne bør her præsentere deres overvejelser om prioriteringer for at skabe større gennemsigtighed om betingelser for lige adgang. Der skal være mulighed for, at den enkelte borger kan få oplysninger om de prioriteringer/kriterier, som ligger til grund for beslutning om undersøgelse/diagnose og valg af behandling. Vi anbefaler, at der fastlægges landsdækkende minimumsstandarder for diagnosticering og behandling af hjernesygdomme. Disse standarder bør fastlægges, vedligeholdes og implementeres med udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde. Det skal sikres, at den behandlende læge informerer patienter eller de pårørende, der skal tage beslutninger for dem, om deres rettigheder. 14

17 Offentlig information Da der er mange og komplekse problemstillinger på spil i forbindelse med hjerneforskning er det vigtigt, at viden om hjernen er tilgængelig og forståelig for alle, der søger information. I den forbindelse vil vi gerne sikre, at viden formidles så den ikke skaber unødig bekymring og sygdomsfokusering. Ukritisk formidling af forskningsresultater bør undgås. Problemstillinger Der eksisterer en stor mængde viden om den syge og den raske hjerne, som formelt, men ikke reelt, er tilgængelig for den almindelige borger. Den almindelige borger mangler overblik og redskaber til at opsøge den viden, de har brug for, eller mulighed for at vurdere kvaliteten af den viden, de får eller opsøger. Det kan give anledning til myter og fordomme om betydningen af hjerneforskning på samfundsniveau og i den enkeltes liv. Ikke mindst er det et problem, når det gælder hjernesygdomme, da hjernesygdomme oftest har en meget indgribende effekt på patienters liv og på hele netværket omkring patienten. Endelig er der en problematik om, hvilken information, der skal stilles til rådighed, af hvem og for hvem. Hvordan sikres det, at den enkelte får lige netop den information, der er relevant for dem i den konkrete situation, de står i. Med Hysse Birgitte Forchhammers ord: Udfordringen ligger ikke længere i at gøre information formelt tilgængelig, men at hjælpe brugeren med relevant udvælgelse og overblik. Her adskiller hjerneforskningen sig sandsynligvis ikke fra andre forskningsområder. I denne situation eksisterer faren for, at det bliver tilfældigt, eller alene styret af økonomi og særinteresser, hvem der har mulighed for at udbyde informationer i en overskuelig og reelt tilgængelig form. Vurderinger Vi vurderer, at et højt informationsniveau er vigtigt som grundlag for beslutninger om evt. behandling for sygdom. Og det er vigtigt at kunne få indsigt i nye forskningsresultater, som bidrager til forståelse af mennesket, adfærd mv, som man som individ kan drage nytte af i sit eget liv. Det er også vigtigt, at viden om hjernen formidles, så lægfolk kan forstå det og træffe sine egne valg på et oplyst grundlag. Det er vigtigt at få belyst, om let adgang til skriftlig information om hjernens sygdomme kan skabe unødig bekymring og sygdomsfokusering i befolkningen, og der derfor kan være behov for et filter som borgeren har tillid til. Både medicinalindustrien og patientforeninger gør et stort arbejde for at gøre viden tilgængelig. Begge repræsenterer dog særinteresser. Inspireret af Maja Horst som præsenterede os for begrebet social robust viden, mener vi, at information på hjerneforskningsområdet skal være social robust, dvs. ikke kun være sand, men også legitim, socialt acceptabel og ikke skabe flere problemer, end den løser. Det vil i sammenhæng med information efter vores opfattelse sige, at den skal være saglig, pædagogisk og let tilgængelig for den almindelige borger. 15

18 Anbefalinger Vi opfordrer og støtter forskerne til selv at sørge for pædagogisk formidling af deres forskningsresultater, så pressen ikke sætter dagsordenen og informationsformidlingen dermed ikke styres af den gode historie og sensationelle overskrifter. Hjerneforskningen er et så komplekst og alvorligt felt med store konsekvenser for den enkelte og samfundet som helhed, at vi i den forbindelse også vil opfordre pressen til at tage deres ansvar som informationsformidlere alvorligt og være sagligt oplysende. Vi vil anbefale, at der på landsplan sikres et ensartet og højt uddannelsesniveau af alle faggrupper i behandlingssystemet, der har en rådgivende funktion overfor patienter med hjernesygdomme og deres netværk. Det er vigtigt, for at de kan yde en saglig, pædagogisk og individuelt tilpasset rådgivning om sygdommen, behandlingsmuligheder, konsekvenser mv. For at sikre dette, skal forskning i rådgivning og formidling af viden om hjernesygdomme styrkes. Vi anbefaler, at der tages politisk initiativ til at etablere en letforståelig, brugervenlig og uvildig hjerneportal, der løbende ajourføres. Portalen skal sørge for adgang til viden om hjerneforskning bredt, de væsentligste resultater og anvendelser. Formålet er at modvirke google-syndromet og sikre en sortering, så der alene er adgang til saglig viden på området. Portalen kunne desuden indeholde en nyhedsside og en brevkasse med mulighed for at få svar på specifikke spørgsmål. 16

19 Regulering og kontrol Regulering og kontrol er væsentligt, blandt andet fordi der er vigtige økonomiske interesser på spil, som kan komme til at få større betydning for styring af hjerneforskningen og dens anvendelse, end de samfundsmæssige og etiske hensyn og hensyn til individets livskvalitet. Problemstillinger Der er store økonomiske interesser på spil indenfor forskning i hjernen og i anvendelsen af resultaterne, og der kan være behov for at kontrollere, om samspillet mellem industri og offentlig forskning tjener de formål, som kan identificeres på baggrund af behov i samfundet. Set i lyset af de prioriteringer, der følger med øgede diagnose- og behandlingsmuligheder indenfor hjernerelaterede sygdomme, kan man forestille sig, at der bliver behov for klare regler for patienters rettigheder. Undersøgelser for at stille diagnose og teste for hjernerelaterede sygdomme kan give resultater, som det kan være nødvendigt at beskytte mod eventuelt misbrug, der indebærer risiko for stigmatisering. Vurderinger Nyttiggørelse af de forskningsmæssige resultater gennem patentering er på den ene side en god idé. Men vi frygter også, at kravet til universiteterne om kommerciel orientering kan styre forskningen uden om uforudsete gennembrud. Borgerpanelet forstår og anerkender betydningen af fri forskning og vide rammer indenfor grundforskning og anvendt forskning. Vi mener dog også, at denne forskning med fordel kan suppleres af forskning indenfor udvalgte problemfelter, som samfundet ønsker løsninger på (jf. vore øvrige anbefalinger). I takt med at forskningen bidrager med ny viden om muligheder for at forebygge hjernerelaterede sygdomme, er det vigtigt at sikre ressourcer til at anvende denne viden. Det fremgår af loven, at behandling af patienter skal være lægelig forsvarlig. Patientrettighederne er på dette punkt upræcise, og det kan være svært at afgøre, om behandlinger i det enkelte tilfælde foregår inden for lovens rammer. Der synes fx at være en begrænsning i klagemulighederne, hvor patienter alene kan klage over den behandlende læge, og ikke over behandlingssystemet. Anbefalinger Vi anbefaler, at det bliver undersøgt, om der er et særligt behov for at styrke patienternes rettigheder i forhold til hjernerelaterede sygdomme, og i givet fald, at der sker en justering. Vi anbefaler endvidere, at behovet for udvidede klagemuligheder for patienter undersøges. Vi anbefaler en lovregulering, som beskytter borgerne mod misbrug af oplysninger, der er fremkommet ved undersøgelser og tidlig diagnose af hjernerelaterede sygdomme. Vi anbefaler, at der fortsat sikres rammer for den fri grundforskning. 17

20 Vi anbefaler, at når der forligger evidens for, at en behandlingsform til hjernerelaterede sygdomme virker bedre end en anden, skal uddannelsesinstitutionerne tilpasse deres uddannelses- og efteruddannelsesprogram af sundhedsfagligt personale til den nye viden. Når man foretager cost-benefit analyser ved vurdering af en behandling, anbefaler vi, at man altid vurderer udfra helheden og fx også inddrager de sociale omkostninger for patient, familie og samfund ved valg af behandlingsform. Der er behov for etisk kontrol med samarbejdet mellem forskning og industri. Vi anbefaler, at de centrale videnskabsetiske komitéer kontrollerer dette samarbejde, og at det undersøges, om der er behov for at udvide komitéernes mandat. 18

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,

Læs mere

Borgerpanelets slutdokument

Borgerpanelets slutdokument Borgerpanelets slutdokument Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Konsensuskonference på Christiansborg, 4.-7. november 2005. Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning Teknologirådets

Læs mere

Brug viden om hjernen med omtanke

Brug viden om hjernen med omtanke Nr. 213 december 2005 Brug viden om hjernen med omtanke Store interesser på spil i hjerneforskning, som flytter grænser for det normale Borgerpanel ønsker viden om både den syge og den raske hjerne Frygter

Læs mere

Test af vores gener - Progam

Test af vores gener - Progam Test af vores gener - Progam Konsensuskonference den 31. maj, 1. juni og 3. juni 2002 i Landstingssalen på Christiansborg Konferencen afholdes af Teknologirådet Fredag den 31. maj 8.30-9.00 Tjek ind og

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 1. september, 2014 Hold 40 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav 3 internatmoduler Gennemført uddannelse og bestået eksamen: 10 ECTS-Point

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2012 > Sæsonplan for efterår 2012 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 25. september Kl. 20.00 Astrid Krag, Ministeriet for Sundhed

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Market Access: Aktører og Stakeholders

Market Access: Aktører og Stakeholders Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2011 > Sæsonplan for efterår 2011 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 27. september Kl. 20.00 Fhv. ledende overlæge Peter Kramp Sindssyg

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Agenda 10:00 Morgenmadsbuffet. 10:20 Velkomst v/ formand Rita O. Christensen 10:30 Oplæg ved Francesco d Amore, klinisk professor ved Hæmatologisk afdeling

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

MEETING OF MINDS Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning Bruxelles, Belgien 20.-23. januar 2006 Slutdokument fra det europæiske borgerpanel

MEETING OF MINDS Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning Bruxelles, Belgien 20.-23. januar 2006 Slutdokument fra det europæiske borgerpanel MEETING OF MINDS Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning Bruxelles, Belgien 20.-23. januar 2006 Slutdokument fra det europæiske borgerpanel Den offentlige præsentation i Europa Parlamentet Bruxelles

Læs mere

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Inddragelse af patienter i klinisk forskning

Inddragelse af patienter i klinisk forskning Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Eksisterende karriereveje? I forhold til kvalitetsudvikling? Hvilke kompetencer kalder kvalitetsudvikling på? - specialist

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 23. august, 2010 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav gennemføres over 3 internatmoduler Tid: 1. Modul: 23. -27. aug., 2. Modul: 4.

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Strategi for den psykiatriske forskning i Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for den psykiatriske forskning i Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for den psykiatriske forskning i Psykiatrien i Region Nordjylland Forskningsstrategi 2010-2015 Forskningsstrategi 2010-2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.psykiatri.rn.dk

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Programkomitéen for Individ, Sygdom og Samfund

Programkomitéen for Individ, Sygdom og Samfund Programkomitéen for Individ, Sygdom og Samfund Kim Krogsgaard (formand) Kim Krogsgaard er direktør for Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris og er tidligere forskningschef på Hvidovre

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE 13. JUNI 20013 UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE BERIT EIKA, PRODIEKAN FOR UDDANNELSE, PROFESSOR, PH.D. HEALTH, AARHUS, DANMARK præsen TATION 1 BERIT EIKA 25 educational and research

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Department of Public Health Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Finn Diderichsen, Professor dr.med., viceinstitutleder

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere