nr 03 mar 2010 udgivet af HØrefOreningen horelsen Høreproblemer stjæler mere energi Joan Ørting om erotik uden lyd Læs flere artikler om tolkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr 03 mar 2010 udgivet af HØrefOreningen horelsen Høreproblemer stjæler mere energi Joan Ørting om erotik uden lyd Læs flere artikler om tolkning"

Transkript

1 nr 03 mar 2010 udgivet af HØrefOreningen horelsen Høreproblemer stjæler mere energi Joan Ørting om erotik uden lyd Læs flere artikler om tolkning

2 Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles? Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af danskere, som har problemer med hørelsen Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet. Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

3 3 leder indhold Søren Dalmark, landsformand Ørelæger og kroner Joan Ørting: erotik uden lyd 6 gode resultater med netværk 7 forskning: medicin forgifter 8 Socialtolken giver livet krydderi 10 Hvordan ser din energilagkage ud? 14 ashkan: mod alle odds 18 Portræt af Bente 20 Høretab påvirker psyken 28 tv-tekstningen halter Hvert nummer: mellem medlemmer teknikken aktiviteter og adresser nr. 03 mar 2010 udgivet af HØrefOreningen redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre tlf.: fax: teksttelefon: ansv. redaktør: irene Scharbau (dj) aktivitetsoversigt: mette Lundgaard Layout: Par no 1 a/s tryk: Scanprint a/s horelsen NOR DI MILJØMÆR SK ING KN Folketinget skal snart behandle et beslutningsforslag, som vil forbyde praktiserende ørelæger at have økonomiske interesser i selve behandlingen af høretab. Det er for eksempel, når en ørelæge samtidig ejer en forretning, som sælger høreapparater med offentlige tilskud, eller hvis en ørelæge har en økonomisk interesse i at henvise til en bestemt privat forhandler. Baggrunden er, at nogle ørelæger via deres økonomiske interesser i behandlingen ikke er neutrale. Da ørelægen er den som skriver henvisningen til behandling hos enten de offentlige audiologiske afdelinger eller til køb med tilskud, så er det også vigtigt at holde sig neutral i forhold til borgerens valg. Vi har hørt mange eksempler på, at borgere ikke oplyses om muligheden for at få gratis behandling gennem de offentlige klinikker. Dette kan dog også skyldes, at der visse steder i landet er så lange ventetider, at det er omsonst at henvise til disse. Vi har desværre også hørt om ørelæger, der forsøger at få en patient til at købe sit apparat hos en bestemt forhandler med lovning om, at netop denne forhandler er billigst. Der er så også nogle få ørelæger, der har deres egne butikker, hvor de selv sælger høreapparaterne, og der skal jo en stærk moral til at være neutral samtidig med, at man gerne vil tjene nogle ekstra penge på salget af apparater. Det er beklageligt at det er kommet så vidt. Høreforeningen så helst, at det slet ikke var nødvendigt med en sådan lovgivning, men det vigtigste er at sikre, at det er patienten og dennes behandling der er det centrale og ikke nogle ørelæges ekstra fortjenester Tryksag annoncer: media-people annoncetelefon: mail: deadline for april-nummeret: annoncer: aktiviteter: Oplag: issn forsidefoto: Scanpix Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council

4 4 Samliv - Selv om et høretab er trist, så kan det også blive et helt nyt erotisk kapitel, hvor man skærper og træner sine andre sanser, siger Joan Ørting Erotik uden lyd Kvinder tænder på ord. Mænd tænder på kvinders lyde. Erotik er et hav af lyde, men hvad gør man så, når høreapparaterne ligger på natbordet, og lydene forstummer? Vi har mødt sexolog Joan Ørting til en samtale med gode råd og fif til et favtag med erotikken af lisbeth kristine CeDray foto: SCanpix K vinden med det lange røde hår går over til brændeovnen og smider endnu en knude på den flammende ild. Hun fortsætter hen til køkkenbordet og pisker mælkeskum til den skoldhede kaffe. Jeg har tænkt meget over dit spørgsmål, siger hun med det kendte glimt i øjnene. Hun sætter sig ved bordet og skubber kaffen over det franske landbord i bondehuset på Langeland. Hunden og katten slås for sjov under bordet om en tøjdyrspapegøje, og hønsene tigger om solsikkekerner ved at larme foran de sprossede ruder. Lige meget hvordan jeg vender det, så er det altid trist, når man mister en sans. Erotik hænger sammen med lyde. De glimtende øjne bliver intense og hun tager hul på sin kaffe, mens hun, som nok den førende sexekspert i landet, også tager hul på emnet: Hvordan er det, når høreapparaterne ligger slukkede på natbordet, og det erotiske liv i den fælles seng skal begynde Vi har måske alle sammen siddet i en baggård til en lejlighedskarré og hørt parret på anden sal nyde en eftermiddagshyrdetime. Man er ikke i tvivl om, hvad de lyde, der strømmer ud af de åbne sommervinduer, betyder. Joan Ørting sætter de viltre krøller på plads i nakken og puster på kaffen, som hun holder mellem hænderne. Lyd under sex er en måde at vise partneren, hvor man er henne i akten. Om det er godt eller ved et klimaks. Vi kvinder tænder mest på det auditive. Når partneren siger Jeg elsker dig eller Du er lækker. Ordene er med til at tænde os i sengen under akten. Det kalder vi for lovetalk Og der skal partneren til en hørehæmmet kvinde bruge tiden, inden høreapparaterne bliver slukkede til at lave lovetalk. Han kan også mime ordene med korte sætninger under akten. Korte sætninger som Ta mig eller Elsker dig. Sig noget kort. Sig noget, som også tænder dig selv. Det kan en kvinde med en hørehæmmet partner selvfølgelig også gøre, for hun vil opleve, at hun også selv tænder på sine ord. Joan Ørting tænker og siger så: Mange, især kvinder, dyrker sex med alt for mange ører rundt omkring.

5 Samliv Ører på om barnet vågner, om hunden gør, eller om man forstyrrer naboen. Slip alle tanker om mulig forstyrrelse, for så bliver man mere nærværende. Og der har en hørehæmmet faktisk en fordel. De lyde glider væk, og al forstyrrelse bliver lukket ude. Og om man er mand eller kvinde, så er det vigtigt at huske, at sex handler om nærvær. Og der kan man faktisk tale om noget positivt ved et høretab. For når en sans forsvinder, så bliver de andre forstærkede. Og lige præcis at kunne lukke forstyrrende lyde ude og koncentrere sig om at mærke, sanse og smage og føle. Det vil gøre sex mere intenst. Og husk, at selv om din partner måske ikke kan høre det, så lav lyde alligevel, for lyde gør noget ved dig og din oplevelse. Joan Ørting uddyber: Jeg kunne forestille mig, at mange hørehæmmede netop bliver mere erotiske, fordi de bliver mere tydelige i kropssproget. De bliver mere fysiske og aflæser mere kropssprog hos partneren. Hvis de altså giver sig selv lov og giver los. Brug kroppen Joan Ørting uddanner sexologer i sit uddannelseshus på Christianshavn i København. Her har for nyligt været tre hørehæmmede elever på holdet. Jeg talte med dem om, at man som hørehæmmet i sengen bruger sit kropssprog meget mere. Bliver mere udtryksfuld. Og det er i hvert fald ingen skade til, hverken som hørehæmmet eller hørende. En partner kunne også prøve at tage hørepropper på og finde ud af, at man automatisk mærker mere og ser mere. Joan Ørting tæller på fingre og pointerer: Det handler også om at finde et nyt sprog at kommunikere på. Man kan vise sin partner, hvordan det føles, om man er ved at nå klimaks eller at han/hun gør noget ekstra godt ved at bruge fingrene og vise et tal. Fem hvis det er smaddergodt en finger, hvis der skal arbejdes lidt endnu. Eller man kan aftale bankesignaler. Hvis jeg banker, blidt selvfølgelig, på din pande, så er det rigtig godt og du skal blive ved. Og så videre. Man kan bruge sin krop i stedet for sin hørelse og der er rige muligheder for at aftale hvilke tegn man bruger. Det kan også være en del af et forspil, at man lærer at kommunikere mere intenst om sex. Vi forventer ofte, at sex sker af sig selv. At alting skal være som det plejer at være. Men intet kunne være mere forkert. For hvis en partner har et hørehandicap, får et høretab, ja, så er det en kærkommen mulighed til at arbejde med en udvikling i det erotiske liv, man har sammen. 5 at de ikke laver den dybe øjenkontakt eller kys. Det bliver for tæt på og derfor kan man netop udvikle den side af sit sexliv. At bruge og åbne øjnene for hinanden. Og ved at se hinanden og på hinanden kan man også lettere se de seksuelle og korte ord, der kommer ud af munden i stedet for at høre dem. Det kræver selvfølgelig lys, når det er nat. Men brug et stearinlys i stedet for elektrisk lys. Det er for voldsomt. Stearinlys er for mange synonymt med intensitet og et dæmpet skær. Og det gør alle sanser mere åbne. Høreapparater påvirker sexliv og ægteskab positivt På vegne af den australske høreforening har the galaxy research for deafness forum stillet 300 ældre australske brugere af høreapparater en række spørgsmål. 70 Brug alle sanser procent af brugerne bor sammen med en Joan Ørtings mand kommer ind i stuen og lægger flere småkager i skålene på bordet og lytter opmærksomt på sin hustrus ord. I bondehuset på Langeland er talen om sex aldrig tabu og det er ligeså normalt på tapetet som at tale om hvem der tager opvasken eller går med hunden. Jeg kunne godt forestille mig at i et forhold, hvor en af parterne eller begge var hørehæmmede kom der et mere spirituelt islæt ind i det erotiske. Og at netop forspillet bliver optimeret. At man sidder og kigger hinanden i øjnene, trækker vejret samtidig, ser hinanden virkeligt, mærker og bare ER sammen. Åbner sig sammen. Kysser mere. Finder samme takt. Sådan noget som at se hinanden dybt i øjnene kan være grænseoverskridende for mange. Bare øjenkontakt i sengen er noget af det sværeste. Det gælder alle. Vi ved fra prostituerede, partner. Svarene på spørgsmålene har givet følgende konklusioner: mere end 50 procent tror, høreapparaterne har forbedret deres sociale liv. 65 procent vurderer, at høreapparaterne hjælper dem til bedre og nemmere kontakt med familie og venner. en ud af ti vurderer, at deres sexliv er blevet bedre, siden de har fået høreapparater. 84 procent rapporterer, at det er blevet nemmere at kommunikere med deres elskede. 75 procent oplyser, at deres partner ikke længere behøver at råbe for at blive hørt. ikke en eneste af deltagerne nævnte nogen negative effekter af høreapparaterne i forhold til deres sociale liv. Konklusionen på hele undersøgelsen må være, at høreapparater har en bemærkelsesværdig positiv indvirkning på såvel livskvalitet som evnen til at leve livet bedst muligt.

6 6 Samliv Vær erotisk tydelig Vinterskumringen nærmer sig, og mødet med Joan Ørting nærmer sig sin afslutning. Hun tager hænderne op for ørerne, mærker efter, hvordan lyden forsvinder og siger: Som hørehæmmet bliver man også nødt til at meddele sin partner, inden man tager høreapparaterne ud, hvis man altså tager dem ud, hvordan man vil have det. Og det kan være med i et forspil. Det bliver den virkelige øvelse. At sætte ord på sit sexliv. Og der har vi den igen, at vi er mange, der netop tager sex for givet. At vi ikke taler om det. Men det kan blive starten på en helt ny oplevelse og noget man skal øve sig på. For selv om et høretab er trist, så kan det også blive et helt nyt erotisk kapitel, hvor man skærper og træner sine andre sanser og får et helt nyt og spændende sexliv. Man bliver mere tydelig på andre områder. Jeg kommer ind på emnet i min nye bog. Jeg kalder det for delfinsex. Der hvor man slipper alle forstyrrelser og bare nyder at være sammen med fokus kun på et. Man glider væk og hen i det. Lige ind i erotikken. Det er også vigtigt at huske, at hjernen er det største sexorgan. Så brug fantasier, smag, duft, snus og leg med alle de andre eksisterende sanser. Kun fantasien sætter grænser for et sansefyldt erotisk liv. Brændeovnen kræver ny ild og Joan Ørting rejser sig kaffen er drukket og den erotiske samtale er slut. Jeg tror faktisk mange hørehæmmede oplever, at de ikke er handicappede i det erotiske liv. Jeg tror, at man som hørehæmmet kan føle sig rigtig godt tilpas i en seng, når man mødes uden ord. Kun kropsligt. Læs mere om Joan Ørting på Gode resultater med netværk Ny undersøgelse viser, at deltagerne i Høreforeningens netværksgrupper er meget tilfredse med tilbuddet arkivfoto: tinie W. rasmussen N etværksgrupperne giver deltagerne mulighed for samvær, kommunikation og erfaringsudveksling med ligestillede i et lille, trygt forum. I netværksgruppen føler deltagerne sig normale, og der kan de tale om deres høreproblemer uden fare for at føle sig som en belastning. Gennem sparring og spejling får deltagerne frigjort ressourcer og bliver inspireret til nye måder at tackle høreproblemer på. Deltagerne oplever, at de i netværksgruppen kan trække på hinandens viden og lære af hinandens strategier, hvilket ruster dem bedre til at håndtere de psykiske, sociale og erhvervsmæssige vanskeligheder, der er forbundet med hørenedsættelsen. De to netværkskoordinatorer er glade for, at Helsefondens bevilling har gjort det muligt at få udført undersøgelsen og rapporten af virksomheden Rådgivende Sociologer, og ikke mindst for, at resultaterne er så positive. Projekt Netværk slutter ved årets udgang, og Høreforeningen skal dermed tage stilling til, om tilbuddet om netværksgrupper skal gøres permanent. Med den nye undersøgelse kan vi se, at vi er på rette vej. Vi lavede selv en undersøgelse i 2008, der også viste stor tilfredshed. Nu har vi fået folk ude fra til at bekræfte, at netværksgrupper er godt for mennesker med høreproblemer, siger netværkskoordinator Joan Klindt Johansen. I dag har Høreforeningen 60 netværksgrupper med 240 enkeltpersoner og 30 familier med børn. 550 har henvendt sig med ønsket om at være med. Der er altså en del på ventelisten, som netværkskoordinatorerne ikke i første omgang har kunnet finde en gruppe til. Det skyldes bla., at koordinatorerne lægger meget stor vægt på at matche deltagerne, så de får størst muligt udbytte af gruppen, hvilket også er årsagen til projektets store succes, men der er også andre årsager. Udfordringen er ikke mindst geografi. Det er ikke altid muligt at finde ligestillede i lokalområderne, siger Ane Schneidermann. Hvis du har lyst til at være med i en netværksgruppe, kan du skrive til hoereforeningen.dk, hvis du bor på Sjælland eller øerne, og hvis du bor på Fyn eller i Jylland. Ane Schneidermann og Joan Klindt Johansen har gode resultater med at sætte medlemmer sammen i netværksgrupper. Ny rapport viser tilfredshed med tilbuddet.

7 forskning Forskning mod forgiftning af hørelsen Store forskningsselskaber går forskellige veje i jagten på medicin, der skal modvirke forgiftning af hørelsen sådan som det f.eks. kan sker ved kemobehandling Flere researchgrupper arbejder på at udvikle medicin, der kan modvirke disse biologiske mekanismer på en måde, så høretabet undgåes, mens effekten af kræftbehandlingen bevares. Man vurderer dog, at der går flere år inden ny medicin i praksis kan gives sammen med cisplatin, carboplatin og andre lignende stoffer. af kræft Biokemisk stress modvirkes af benny lauridsen D er forskes på internationalt plan en del i virkemidler, der skal modvirke ototoksitet forgiftninger af de hårceller i cochlea i det indre øre, som er vitale for vores hørelse. For når hårcellerne forgiftes, kan øret ikke gendanne dem, og resultatet kan blive mærkbare, permanente høreskader. Som skrevet i hørelsen maj 2009, hvor vi omtalte ototoksitet, kan de giftfremkaldende lægemidler være nogle antibiotika, der skal nedkæmpe kraftige infektioner, visse vanddrivende midler, f.eks. salicylsyre i store doser, og visse lægemidler, bl.a. cisplatin, der bruges i forbindelse med kemoterapi. Det er da også primært kræftbehandlingens uheldige høreeffekter pga. cisplatin og lignende behandlingsmidler, forskningen søger at finde virkemidler imod. For cisplatin medfører en ophobning af såkaldte reaktive oxydanter i kroppen. Ophobningen påvirker bestemte biologiske mekanismer, der medfører en biokemisk stress-reaktion, som igen leder til forfald og død blandt ørets hårceller. Adherex, en amerikansk biofarmaceutisk forskningsvirksomhed, er længst fremme med at teste deres produkt Sodium thiosulfate (STS) der indgives patienten seks timer efter cisplatinen. STS bruges allerede i dag i behandling af cyanid-forgiftning. To undersøgelser søsat i henholdsvis 2007 og 2008 er i den såkaldte fase 3, dvs. det er den sidste undersøgelsesfase inden markedsføringen af produktet, hvis mål er at modvirke den nævnte biokemiske stress-reaktion undersøgelsen sker i samarbejde med SIOPEL, en international strategigruppe omkring leverkræft hos børn, hvor man i den såkaldte randomiserede, dobbelt-blinde undersøgelse ser på virkningen af STS sammen med cisplatin, og sætter det i forhold til behandlinger, hvor der gives cisplatin sammen med placebo. Undersøgelsen omfatter cirka til 18-årige børn undersøgelsen, der også gennemføres på internationalt plan, ser nærmere på, om STS også er effektiv i forhold til behandling af børn med cancer i hjerne, nervevæv eller knogler. Undersøgelsen forventes at være færdig i 2011, og vil omfatte cirka til 18-årige børn. Den gennemføres i samarbejde 7 med Children s Oncology Group en amerikansk forening for professionelle, der arbejder med børnecancer. Før og efter stressreaktioner Sound Pharmaceuticals, en privatejet biofarmaceutisk virksomhed fra USA, arbejder på at udvikle en medicin, der skal indtages gennem munden. Forsøg med rotter og mus har været så succesfulde, at man for nylig har fået tilladelse til kliniske forsøg. Det er man nu i gang med i samarbejde med den amerikanske flåde og dens marineinfanterister. Målet er at udvikle en medicin p.t. kaldet for SPI-3005, ebselen der forhindrer opbygningen af de reaktive oksidanter, der udløser biokemisk stress. Quark Pharmaceuticals, også en biofarmaceutisk privatejet forskningsvirksomhed fra USA, har på basis af videnskabelige forsøg med chinchillaer og aber udviklet øredråber, der ser ud til at spære for at de biologiske stressreaktioner, som bl.a. cisplatin udløser, når frem til hårcellerne. Man er i øjeblikket ved at planlægge kliniske forsøg med produktet. omfang og økonomi forskellige videnskabelige internationale undersøgelser viser, at høreskader og -problemer er et stort problem i forbindelse med kemoterapi. i usa anslåes det, at der årligt er voksne og børn, der risikerer høretab pga. cisplatin. en markedsundersøgelse fra 2007 vurderer at omkring en million mennesker i usa og vesteuropa, der er i kemobehandling med cisplatin og lignende stoffer, vil have gavn af, at der udvikles en hørebeskyttende medicin. rapporten anslår, at markedsværdien, når sådan en medicin er udviklet, vil være omkring en kvart milliard amerikanske dollars.

8 8 tolkning Mette Bang Jeppesen bakkes i det daglige op af sin mand Lars Bang Jeppesen, men føler sig socialt isoleret, fordi hun grundet de nye tolkeregler må fravælge f.eks. foredrag. Socialtolken giver livet krydderi Da det sociale tolkeprojekt stoppede ved udgangen af 2009 blev hørehæmmedes mulighed for brug af socialtolk indskrænket kraftigt. Familiefester og intellektuel stimulans må nu vælges fra af journalist Dorthe holm-sørensen foto: niels husted E t enkelt bryllup eller en enkelt barnedåb i familien. Så er de syv timers socialtolk, man ifølge de nye regler har til rådighed om året, brugt. Så er der ikke plads til svigerdatterens afslutningsfest på skolen eller mandens årlige fætter-kusine-fest. Og det interessante foredrag i den kulturelle forening er i hvert fald helt udelukket. Sådan fortæller Mette Bang Jeppesen fra Vejen om sine oplevelser af de nye regler. Mette er heldig, for hun er gift med Lars Bang Jeppesen, der har undervist i Mundhåndsystem (MHS) på døveinstituttet i Fredericia. Så i dagligdagen er han hendes personlige tolk. Mette er ikke døv, men svært hørehæmmet og har et stort skelnetab, og har svært ved at mundaflæse. Derfor bruger hun meget skrivetolkning. De nye regler vil helt klar begrænse hvad jeg kan deltage i, siger hun. Mette har været hørehæmmet siden nytårsaften 1961/62, hvor hun blev ramt af et uforskyldt uheld med nytårsfyrværkeri. De sidste ca.10 år, har jeg ikke kunnet klare mig med kun at bruge teleslynge. Derfor har muligheden for at kunne få skrivetolkning, været til megen stor glæde for mig, siger hun. Jeg har kunnet deltage i bestyrelsesarbejde inden for Danske Handicaporganisationer, og den lokale Høreforening, og jeg har kunnet deltage i kulturelle foredrag. Jeg har også brugt

9 tolkning det til familiebegivenheder. Det har klart forøget min livskvalitet. Personlige begrænsninger For Mette Bang Jeppesen er syv timer om året ikke tilnærmelsesvis nok. Jeg tror, jeg før har brugt omkring 50 timer om året og ligeså meget til foreningsarbejde, siger hun. Eksempelvis har hun to gange sidste år været til et barnebarns dåbsfest, hvor hun havde behov for skrivetolkning og derudover været til to andre familiefester. Alene til den seneste fest brugte hun fem timer. Skrivetolkningen er vigtig for Mette, for den betyder, at hun kan leve med i hvad der foregår. Ellers ville jeg være afskåret fra at kunne få noget som helst ud af samtalen ved festen, siger hun. Forestil dig, hvordan det ville være, ikke at kunne deltage i selskabssnakken ved en dåbsfest for et barnebarn eller ved en fødselsdagsfest i den nærmeste familie. Det hænger ikke sammen med retten til ligeværd, og det er i strid med FNs Handicapkonvention, som Danmark jo har tilsluttet sig, siger hun. ming har indtil nu brugt mange timers tolkning. Mona Lisa blev helt døv for 28 år siden; akut fra den ene dag til den anden. Hun havde fået en svulst på begge hørenerver og har gennemgået flere operationer. Også Mona Lisa er heldig at have en mand, Edvin, der kan tolke for hende i dagligdagen, selvom det også giver frustrationer i ægteskabet: den nationale Tolkemyndighed (dntm) tolkning gives til aktiviteter, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet samt ved sociale aktiviteter. der ydes tidsubegrænset tolkning til aktiviteter, der er nødvendige for, at Vi brugte MHS de første mange år, men efterhånden som jeg er blevet ældre, er det sværere for mig at aflæse hans tolkning, og de seneste operationer har også beskadiget mit syn. Så han kan godt blive lidt irriteret, når jeg ikke kan ting, jeg før har kunnet, siger Mona Lisa Mona Lisa fik sin første tolkebevilling for 25 år siden; længe før det sociale tolkeprojekt blev sat i søen. Det begyndte med tolkning til hendes datters konfirmationsundervisning og til møder på skolen og med lærerne, men allerede året efter blev det udvidet til også at omfatte yderligere 24 timer i personligt tillæg : Dem kunne jeg bruge, som jeg selv havde lyst, siger hun. personer med hørehandicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre Op til 30 timer borgere. Mona Lisa var den første døvblevne i Danmark, der fik sådan en bevilling igennem. Det var i Året efter blev timeforbruget hævet til 30 timer om året, fordi 24 timer viste sig at være i underkanten: Det er jo lidt tankevækkende, at jeg dengang kunne få 30 tolketimer om året, og at man nu skal kunne nøjes med syv, siger hun. De nye regler har også frustreret Mona Lisa Kristensen. Jeg har oplevet at tilmelde mig til en generalforsamling. Jeg kunne godt få tolk til selve generalforsamlingen, men ikke til det efterfølgende indlæg fra en konsulent. Det var en kæmpe skuffelse for mig at skulle gå fra de andre i forsamlingen, imens de fortsatte, siger hun. Allerede sidste år begyndte Mona Lisa at spare på sit tolkeforbrug, men sparsommeligheden har også haft en pris. Man bliver nemt isoleret, når man siger nej til at deltage i ting, man ellers ville have sagt ja til at tage med til. Det er jo altid givtigt at komme ud, siger Mona Lisa. Man føler man lever, når man er ude blandt andre mennesker. Dagen efter har man meget mere energi og er generelt gladere. du tildeles årligt et antal timer til brug for tolkning, der ikke er omfattet af tidsubegrænset tolkning. timerne placeres i en timebank. du disponerer selv over timebanken. timebanken følger kalenderåret. der kan ikke overføres timer mellem kalenderår. timebanken er på syv timer for døve og hørehæmmede. i 2010 er timebanken som et forsøg på fjorten timer for alle døvblinde. Stort psykisk pres Det er et meget stort psykisk pres at være til stede ved et arrangement og ikke kunne deltage i det sociale samvær. Hvis jeg ikke kan få skrivetolk med, vil jeg blive nødt til at undlade at deltage i familiebegivenheder eller andet socialt samvær. Det vil gøre mig socialt isoleret, siger hun. Uden tolk kommer man på en eller anden måde til at føle sig lidt mere indskrænket fordi man ikke får nuancerne i en samtale med. Man går glip af de små vittigheder eller smalltalk, som jo er det, der er med til at sætte krydderi på sproget, siger Mette Bang Jeppesen. Også Mona Lisa Kristensen fra Bram- 9 eksempler på aktiviteter du kan bruge din timebank til kan være: familiefester, barnedåb, fødselsdag, bryllup, jubilæer, sølv/guldbryllup, mindesamvær efter begravelse, messer og udstillinger, museumsrundvisning, behandlinger hos en alternativ behandler, sportsbegivenheder. du kan fortsat vælge at bestille tolk hos den tolkeformidler, du plejer at bruge til sociale aktiviteter. din tolkeformidler sørger så for at ansøge dntm om en bevilling. du kan også vælge at kontakte dntm direkte for at få en bevilling. dntm kan kontaktes på: mail tlf fax

10 10 Kræfter Indkøb Samvær med familie og venner Job Fritidsaktiviteter Børn Husligt arbejde Høreproblemer kræver Et døgn har mange aktiviteter ud over jobbet. Hvis man bruger for meget energi på en del af dagen, har man ikke overskud til resten. Mennesker med høreproblemer bruger langt mere energi end normalthørende for at kunne lytte og kommunikere. EnErgi Husk at du bruger mere energi end andre, siger Høreforeningens sekretariatsleder, som har mødt mange, der ikke i tide erkendte, at høreproblemer kræver flere kræfter af irene SCharbau E r du typen, som har overskud til det hele? Overskud til lidt mere end din familie og vennerne? Eller har du det som de fleste med høreproblemer: Du føler dig ofte træt? Når man har høreproblemer, er det ikke nok med en kop Medova-te klokken tre, hvis man er udkørt. At høre dårligt, have tinnitus eller Menière kræver, at personen forbruger mere af den samlede daglige energimængde, end den som hører normalt. Pia Mikkelsen, der er sekretariatschef i Høreforeningen og har en fortid som specialkonsulent for hørehæmmede, beskriver meget klart behovet for ekstra ressourcer på: Energilagkagen. Det er meget forskelligt, hvor meget energi man har som person. Nogle har en stor lagkage at skære af andre har en mindre. Det vigtige i forhold til høreproblemer er, at lagkagen ikke bliver større af, at man hører dårligt, siger hun. Desværre er det bare sådan, rigtig mange reagerer, når de begynder at høre dårligt: De gør, som de plejer, og da høreproblemet kræver mere energi end før, står de tilbage med oplevelsen af at være mere træt eller at overkomme mindre. For mange mennesker med høretab og lydproblemer er det svært at forklare omgivelserne, hvordan man fungerer med handicappet, og hvor begrænsningerne er. Fx er vilkårene for en tinnituspatient, at kommunikationen ofte foregår som gennem et filter, hvor der skal bruges flere kalorier på at trække det vigtige ud. Mange med høreapparater kan godt kommunikere, men de er afhængige af den lyttesituation, de aktuelt befinder sig i. Det handler om lyset, baggrundsstøjen, rummets akustik, tydelig og direkte tale og i øvrigt, om de er udhvilede og klar til at kommunikere. Det er ikke forhold, man som normalthørende skal tage stilling til. Og mange med høreproblemer ved ikke, at de står overfor disse udfordringer. Det svarer til, at man som normalthørende er til en faglig konference på et fremmedsprog, som man ikke helt er hjemme i, og hvor oplægsholderne heller ikke er så stærke i sproget. Hvis nogen samtidig sidder bagved og småsnakker, så skal man koncentrere sig 110 procent hele tiden. Sådan har mennesker med høreproblemer det 24 timer i døgnet, forklarer Pia Mikkelsen.

11 Kræfter Erkendelse Med et mindre høretab og tinnitus bruger man måske 25 procent af sin energilagkage på kommunikation i løbet af dagen, hvor normalthørende måske kun bruger 5 procent. Er man svært hørehæmmet, bruger man måske hele 50 procent. Og så begynder det at blive kritisk. De fleste går i skole, på arbejde, har familie og venner. Det giver daglige begrænsninger. Man bliver som hørehæmmet nødt til at være bevidst om, at hvis man skal i byen med vennerne, så kan man nok ikke lave så meget dagen efter. Jeg talte med et medlem af foreningen, som sagde fra til et arrangement, fordi hun skulle til fødselsdag to dage efter. Og hun vidste, hvor meget energi det arrangement ville kræve. Det er erkendelse, siger Pia Mikkelsen, der er en del af foreningens vejlederteam. Teamet får mange henvendelser fra folk, som er utilfredse med deres arbejdsliv. En vigtig årsag kan være, at mange bruger halvanden energi-lagkage hver dag i stedet for en. Nogle bruger 90 procent af deres energi på jobbet. Og så går de hjem og overlever resten af dagen og restituerer i weekender og ferier. Men i længden er det ikke nok. Man skal passe på, at man ikke hver dag kommer i underskud. Man kan godt i en periode bruge ekstra energi, men på lang sigt er det en forudsætning, at man skaber balance mellem investering og udbytte. Man skal lade være med at kæmpe det umuliges kamp. Derfor siger jeg til en del erhvervsaktive, at de skal overveje, om et fuldtidsjob nu også er den rigtige løsning for dem, siger Pia Mikkelsen. Når man lægger meget energi i arbejdet, er der meget mindre energi tilbage til familien og fritid. Det stiller krav til mennesker med høreproblemer om at være bevidste om, hvornår de bruger meget energi. Der er jo et særligt problem, når man er hørehandicappet: Det er umåleligt! Lyttesituationer er for normalthørende bare noget, man er i. Med høreproblemer er der mange forskellige situationer alt efter miljøet på trappen med børn i toget ly- 11 set og overskuddet. Normalt trækker man bare det ud, man gerne vil høre, men med høreapparater kastes al lyd ind i hovedet, og man skal skelne imellem det man vil høre og ikke vil høre. Det bruger man også kræfter på, siger sekretariatslederen. Mange har været glade for at få sat ord på, at de bruger mere energi. Det har betydet, at de pludselig har forstået, hvorfor de er udmattede kl. 15, og teen ikke virker! gode råd: tag små pauser i løbet af dagen. Bare 20 minutters hvil kan give masser af ny energi. Hav aktiviteter, som giver dig glæde og velvære, det giver også ekstra på energi-kontoen. vær bevidst om, at du med høreproblemer bruger mere energi. vær mere bevidst om at leve i stedet for bare at overleve. Overvej om du kan eksistere uden et fuldtidsjob forklar dine nærmeste, at høreproblemer betyder, at du bruger mere energi. Amigo ren lyd i klasseværelset Selv om du har mange seje venner i skolen, så vil Amigo være den sejeste ven, fordi den har et cool udseende, er holdbar og har den bedste lyd. I Danmark yder vi 3 års garanti på Amigo, fordi den er konstrueret, så den kan tåle at blive tabt, eller at man spilder en kop kaffe ud over systemet. Unge med nedsat hørelse har brug for et FM-system i klassen men også i fritiden. De små Amigo-modtagere viser om systemet fungerer og om du er på den rigtige kanal. Alt sammen noget der gør systemet mere brugervenligt og giver en lettere og tryggere hverdag. Oticons nye FM-system Amigo byder på større sikkerhed, fleksibilitet, holdbarhed, samt den reneste lyd man hidtil har kendt til. Ingen forstyrrende støj fra f.eks. ventilatorer eller computere. Vil du vide mere:

12 12 Kort nyt Regionsråd afviser refusion Politikere i regionsrådet i midtjylland afviser at refundere de kr., som Mette Gammelby har betalt for at give sønnen en svensk CIoperation på det andet øre. Hun har nu klaget til ombudsmanden samtidig med at der er gået landspolitik i sagen af benny lauridsen D en 20. januar besluttede et flertal af politikerne i Region Midts regionsråd at afvise at refundere de kr. Mette Gammelby i 2005 brugte i Sverige på, at give sønnen Magnus hørelse på øre nummer to også. I 2005 fik man i Danmark kun CI til et øre men retningslinierne blev ændret i 2006, og efterfølgende har opererede børn fået CI på begge ører med det samme. En række andre familie gjorde dengang som Mette Gammelby købte sig til cochlear implantat nummer to i Sverige. Disse familier har fået refunderet omkostninger af deres hjem-regioner. Men ikke Mette Gammelby, der nu i flere år har kæmpet den lange kamp, der for hende handler om lighed Tidligere har jeg fået to administrative afslag, og nu altså også et politisk. Det vil jeg indbringe for ombudsmanden, fordi der, efter min mening, er tale om klar og tydelig forskelsbehandling regionerne imellem, siger Mette Gammelby til hørelsen. Åbner for tilbagevirkende kraft Det var et splittet regionsråd, der gav Mette Gammelby det endelige afslag. SF og S ville ikke refundere pengene og sådan er det blevet. Begrundelsen er, ifølge regionsrådsformand Bent Hansen, S, at hvis Mette Gammelby fik bevilget pengene, vil andre fra helt andre patientgrupper også kunne kræve udgifter refunderet med tilbagevirkende kraft. Bent Hansen mener ikke, der er tale om forskelsbehandling i forhold til de andre lignende famlier, da der er tale om konkrete sager, hvor andre regioner har valgt at give dispensation. Mette Gammelby mener, det er noget sludder, da præcedens på området ér skabt gennem andre regioners refusion af disse CI-omkostninger. Det er der andre, der også mener. Sundhedsordførerne for SF og S i Folketinget undrer sig både over afslaget og over deres partifællers beslutning i regionsrådet. Samstemmende mener de, at der ikke kan være forskel i regionernes afgørelse uanset om man bor i Skagen, Århus eller København. Derfor vil de rejse sagen over for den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Heldigvis. Men det får mig nu ikke til at øjne lys for enden af tunnelen. Vi venter og ser hvad der sker i denne sag, der er blevet til noget principielt for mig. Hvordan Magnus har det? Han er en glad dreng, der tøffer rundt som alle de andre normalthørende børn i 0.te klasse på Rosenvangsskolen her i Århus, fortæller Mette Gammelby. Hjælp os med at vinde kr. til støjkasserne! Vi har brug for din stemme for at blive et af de 10 nominerede projekter. Høreforeningens støjkasser er efterhånden fem år, og de trænger til et lille løft. Derfor har vi søgt om penge hos PFAs Brug Livet Fond. Vi har brug for din stemme for at blive et af de 10 nominerede projekter, der kommer med i slutrunden og får chancen for at vinde op til kr. Stem på projekt Forebyg høreskader hos børn. Afstemningen løber frem til 10. marts Pengene går til udvikling af støjkasserne. Her ved redaktionens slutning ligger vi nummer tre over de projekter, der har fået flest stemmer, så vi har en chance for at få vores sag vurderet! Med hjælp fra PFAs Brug Livet Fond vil vi kunne udvikle støjkasserne og dermed også fremover medvirke til at forebygge alvorlige høreskader blandt børn og unge. Siden Høreforeningen udviklede støjkasserne med støtte fra Sundhedsministeriet i 2005, har vi ikke haft ressourcer til at udvikle kasserne yderligere. Det betyder, at en del af materialet er forældet. Fx har mp3-afspilleren for alvor erstattet walkmanden, ligesom materialet er skabt til overheadprojektorer og ikke moderne it-baseret undervisning. Stem her: Sag.aspx?id=127

13 Hvilket høreapparat er både diskret, elegant og smart? trådløs fjernbetjening Life med tinnitus funktion Det er Siemens Life. Diskret. Den tynde lydslange giver en næsten usynlig tilpasning, som du kan afprøve med det samme. Den åbne øreprop sidder behageligt i øret. Elegant. Blandt de mange spændende designs finder du let ét der passer til din personlighed. Smart. Life er fyldt med Siemens fordele, som automatisk dæmper støj og fremhæver tale. Få tilsendt mere information: Ring Answers for life.

14 14 identitet Mod alle odds Han kommer ikke langt i livet, var beskeden til Ashkans forældre, da det blev konstateret, at Ashkan var svært hørehæmmet men ordene fik den stik modsatte effekt og Ashkan har brugt sit 25-årige liv på at udvikle et fightergen med stormstyrke Jeg bruger sjældent ordene det kan jeg ikke. For mig er alt en udfordring, som jeg ligeså sjældent siger nej til, fortæller Ashkan

15 identitet 15 af lisbeth kristine CeDray foto: alex tran D øren til skabet var gået i baglås. Den lille dreng sad inde i skabet og legede en gemmeleg, og kunne ikke høre sine fortvivlede forældre, der kaldte, mens de prøvede at få døren op. Da det endelig lykkedes, vidste hans forældre, at der var noget rivende galt med hans hørelse. Han var tre år gammel. Ja, det lyder måske mærkeligt, at de først fandt ud af det så sent, fortæller Ashkan Tehrani, 25 år, på klingende århusiansk og fortsætter: Jeg er født i Iran, og dengang havde man ikke særlig megen fokus på hørehandicap. Min familie havde indtil episoden med skabet set mig som en anderledes dreng. Anderledes fordi jeg ikke udviklede mit sprog som min tvillingebror, og samtidig så de mig som en varm og kærlig dreng, der elskede kontakt. Jeg kravlede altid op på skødet af folk, for så kunne jeg bedre høre, hvad de sagde. Så i tre år tullede jeg bare rundt og var anderledes, uden nogen vidste, at min hørelse havde taget alvorlig skade på grund af iltmangel under fødslen. Men efter Ashkan kom ud af skabet, tog tingene en drejning. Hans far var hospitalsdirektør og fik ham til den bedste hørespecialist på området. Han fortalte mine forældre, at deres søn ikke ville komme langt i livet. Og den sætning har forfulgt mig hele livet. Ikke som noget negativt, men som noget, der blev min drivkraft, da jeg blev lidt ældre. Og det var samtidig en af de væsentligste årsager til at mine forældre flyttede til Danmark. For min mor, som er sygeplejerske, havde hørt, at i Danmark fik hørehæmmede børn en langt bedre hjælp. Og så flyttede vi med hele familien. Og mit første høreapparat fik jeg som næsten fire-årig. Et rigtig gammeldags klodset et, som jeg faktisk kom til at smelte på en radiator. Det er nu 21 år siden, Ashkan kom til Danmark, og først der begynder han at udvikle sit sprog, og da han starter i skole på Møllevangsskolen i Århus i centerklassen for hørehæmmede, ser lærerne ham som en herlig udfordring, fordi hans dansk er dårligt, og han slet ikke kan noget tegnsprog. Med al den opmærksomhed lærer Ashkan tegnsprog og dansk på rekordtid. Jeg skylder de lærere ALT. Virkelig. Og også de andre elever i centerklassen for hørehæmmede. For vi havde nøjagtig samme styrke handicap, så vi talte og talte og forstod hinanden fuldstændig. Jeg befandt mig pludselig i et trygt og lærende miljø som nok også var meget beskyttet. Og det var den bedste start på mit liv som hørehandicappet, siger Ashkan. Socialt udfordret Da Ashkan blev ældre, begyndte han i et fritidshjem. Der blev jeg socialt udfordret, for der gik andre hørende børn og ja, drilleri og sort humor blev en del af min dagligdag, men jeg lærte hurtigt, at modgang gør mig stærk. Og jeg lærte, at jeg har en ligeså stærk vilje. Så jeg klarede mig gennem skærene. Men efter niende klasse blev mit liv nok lige lovligt hårdt. Jeg ville være svagtstrømsingeniør og ville på HTX. Jeg ville den hårde og hurtige vej til min uddannelse. Men mine lærere sagde dengang, at det var for stor en udfordring for mig, så mine forældre lyttede til dem og jeg kom på Teknisk Skole. Som 16-årig fandt Ashkan sig selv i et miljø, hvor han syntes, han blev for hurtigt voksen. Han sammenlignede sig med sin tvillingebror, der gik på gymnasiet og levede livet som ung med masser af venner og fester. Selv skulle han finde en praktikplads og være en del af en voksenverden, han slet ikke følte sig klar til. Det var som om min ungdom blev alt for alvorlig. Alt for voksen. Så jeg gik imod alles anbefalinger og sagde stop. Droppede ud og ventede til, jeg kunne komme på HTX. Med den beslutning lærte jeg, at fra nu af bestemte jeg alt selv og skulle ikke pakkes ind i vat som Ashkan den hørehæmmede. Jeg ville være som andre unge. Askkan tog et sabbatår, hvor han arbejdede som postbud. Og som lærer på sin gamle skole. Både i klassen for hørehæmmede og for hørende børn. Om det var en udfordring? Jo tak, griner han. Jeg har bare lært, at hvis jeg siger nej til noget, så mister jeg en oplevelse. Så for mig handlede det om at takke ja til så meget som muligt. Også det der virkede uoverskueligt. Så jeg bestod min HTX med nogenlunde karakterer, siger han med jysk underdrivelse, for på eksamensbeviset stod udelukkende topkarakterer i alle fag på nær et. Det fag vender vi tilbage til om lidt. Mine forældre var pavestolte, og jeg vidste bare, at jeg havde valgt rigtigt ved at gøre, hvad min mavefornemmelse og nok også vilje, bød mig, siger han. Nu var vejen banet til Ingeniørhøjskolen og nu ville han være maskiningeniør. Ashkan fortæller, at han stadig ikke var begejstret for at bruge sine hjælpemidler udover høreapparaterne. Han kompenserede ved altid at sætte sig på første række og mundaflæse og ofte spørge læreren, når der var noget, han ikke fangede. Han ville være ligesom de andre i klassen og ville ikke skilte for meget med sit hørehandicap.

16 16 identitet På sjette semester vælger Ashkan at tage til Manchester, selv om det eneste fag han dumpede i var engelsk. Nå ja, endnu en udfordring, griner han og fortsætter: Jeg kaster mig ud i alt og bruger aldrig eller helst ikke sætningen det kan jeg ikke, fordi jeg er hørehandicappet. Så af sted til en ingeniørhøjskole i Manchester, hvor han lige supplerer med to Mastersfag også på engelsk. Da jeg så kommer hjem og gør min uddannelse færdig, er der finanskrise. Bad timing, ikke, griner han. Alle virksomheder skærer ned, og jeg går arbejdsløs i tre måneder, indtil jeg ser mit drømmejob. Og jeg ved, at jeg fik det blandt mange meget mere erfarne ansøgere, netop fordi jeg har uddannet mig i England også, siger han beskedent. Job i Siemens Og ja, Ashkan arbejder i dag som tools engineer hos Siemens Windpower i Brande. Jeg arbejder seks dage om ugen for tiden, for jeg har fået ansvaret for et vanvittig spændende projekt i millionklassen. Det udfordrer mig helt vildt, og jeg elsker det. Og jeg var da ikke nået så langt, hvis ikke jeg var superoptimist og hamrende nysgerrig. Jeg har lyst til at lære alt. Jeg ser aldrig, hvad jeg ikke kan. Selvfølgelig er der mange ting, hvor mit hørehandicap hindrer mig, men så finder jeg bare noget andet, der kan give mig samme succes. Og jeg er begyndt at bruge ALLE mine hjælpemidler. For min arbejdsplads skal ikke miste noget af min ekspertise, fordi jeg er for stolt til at sætte en teleslynge op. Jeg føler, jeg SKAL fange alt. Det betaler de mig for. Og faktisk oplever jeg en positiv indstilling fra de oplægsholdere, jeg lige klipser mikrofonen fast i. Jeg ser det ikke længere som en hæmsko. Ashkans tvillingebror er snart færdig som tandlæge, og Askan føler, at han er nået ligeså langt som sin bror. Jeg er en vildt nysgerrig person, nogen gange er jeg nok så nysgerrig, at folk synes det nærmer sig det grænseoverskridende. Men min nysgerrighed og kampvilje har fået mig så langt som jeg er i dag og det var der INGEN, der troede på. Pånær mig selv, griner han

17 identitet 17 Det er helt sikkert, at hvis vi var blevet i Iran, så havde mit liv været svært. Nu kunne jeg godt tænke mig sammen med mine forældre at tage tilbage og besøge lægen, som sagde, at jeg ikke ville nå særlig langt og sige: Nåeh, så det gjorde jeg ikke?. For det gjorde jeg jo. Og det er en del af vejen faktisk hans skyld. HEAR THE FUTURE Comfort Audio tilbyder Comfort Digisystem, en unik serie høreprodukter som gør det muligt at høre godt i alle situationer. Comfort Digisystem formidler krystalklar lyd på grund af den digitale teknik. Der er ingen generende støj eller lydudfald. Comfort Digisystem er aflytningssikkert, naturligvis. COMFORT AUDIO BENEDIKTEVEJ FREDENSBORG TEL W W W. C O M F O R TA U D I O. D K

18 18 Portræt Phonak seminar Portræt Portræt

19 Portræt 19 Ofte bliver man som menneske vurderet udfra et bestemt kriterium det kan være ens profession, handicap eller noget helt tredje. Typisk smitter dette også af på måden hvor på vi ser os selv. Men som mennesker rummer vi hver især så meget mere. Dette er en del af en serie med 6 anderledes portrætter af mennesker med høretab. af merete rømer engel og ChriStian grønne Navn: Bente Irene Jørgensen Alder: 58 år Job/uddannelse: Hjemmesygeplejerske i Gladsaxe Kommune. Har tidligere arbejdet på hospital og med handicappede børn. Familie: Gift med Poul. Vi har sammen Sigurd på 16 år, som er på efterskole. Interesser: At være sammen med venner og familie. Jeg holder meget af det sociale. Når jeg engang skal på efterløn, vil jeg kaste mig over noget frivilligt arbejde. Høretab: Fik otosclerose på begge ører som 35- årig. Bruger ud over høreapparater streamer til telefon. Hvordan oplever du dig selv som hørehæmmet blandt normalthørende? Jeg oplever det ikke som et stort problem. Mine kolleger er meget søde til at tage hensyn og det meste samtale i mit arbejde foregår på tomandshånd med patienterne. Her mundaflæser jeg samtidig med, at jeg lytter. Til fester har jeg svært ved at få det hele med, men det forhindrer mig ikke i at deltage. Hvad har været din største udfordring? At acceptere at jeg er hørehandicappet, og at det bliver værre og værre. Og at blive god til at bruge mine høreapparater. Hvordan har du forsøgt at løse det? Det varede meget længe, inden jeg fik nogle høreapparater, som jeg virkelig kunne bruge. Jeg var ikke imponeret af den offentlige høreklinik, som jeg gik på i starten af 90 erne. Men så blev jeg testperson hos Oticon. Jeg har de allerbedste høreapparater og har næsten lyst til at sove med dem om natten. Har du andre idéer, du kan bringe videre? En streamer til telefonen. Det er som at komme i himlen, før skulle jeg gætte mig til halvdelen af, hvad folk sagde i en telefon. Det var svært for mig, som er totalt anti teknisk at lære at sætte streameren til først min arbejdsmobil og senere på dagen min private mobil, men min mand har fået mig det lært, og nu går det strygende.jeg er kommet med i en høregruppe gennem Høreforeningen. Vi støtter og inspirerer hinanden, og det vil jeg meget gerne anbefale andre. Kontakt Ane eller Joan i Høreforeningen.

20 20 Psykologisk det påvirker psyken AT MISTE HØrElSEN Psykiske reaktioner som overbelastning, kronisk stress og depression er almindelige, når hørenedsættelse gør det svært at klare hverdagen. Med teknikker som kognitiv terapi og mindfulness hjælper psykolog Jette Fischer sine hørehæmmede klienter til større erkendelse, mere nærvær og bedre funktion i hverdagen. af birgitte vange arkovfoto: tinie W. rasmussen D e er ofte ressourcestærke, sociale og erhvervsaktive mennesker i alderen år. Mange arbejder med at hjælpe andre mennesker. De har et høretab, som de har svært ved at erkende, og tænker Det skal ikke ødelægge mit liv. De er vant til at gøre sig umage, og de har i lang tid været på overarbejde for at dække over deres dårlige hørelse. Sådan karakteriserer psykolog Jette Fischer de klienter, hun møder i sit job på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) i Odense. Hun har arbejdet her i 10 år og samarbejder tæt med hørepædagoger og specialkonsulent, om at hjælpe mennesker med hørehandicap. Ud over hørenedsættelse har en del tinnitus eller Menières sygdom. Kun de mest belastede får tilbudt psykologhjælp. Kronisk overbelastning giver symptomer Når klienterne kommer til mig har de været på overarbejde gennem lang tid, fortæller Jette Fischer. De skal hele tiden anstrenge sig for at høre, hvad der bliver sagt, og det gør, at de hele tiden er i aktivitet: Var det nu dét eller dét, der blev sagt?. Det giver uro og anspændthed i kroppen. De fleste er bekymrede og føler ikke, at de gør deres arbejde, som de skal. De er i en kronisk stresstilstand. Forstyrret søvn, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, træthed, nedtrykthed og kronisk anspændthed er symptomer på stress og kronisk overbelastning, som med tiden kan føre til udbrændthed og depression. Klienterne har hele tiden gang i tankevirksomhed og bekymring, som bringer dem i en nedadgående spiral. Mange er sygemeldt eller bliver det. Erkendelsen er første skridt Første fase i den psykologiske behandling handler som regel om erkendelse. Erkendelse er vigtig, siger Jette Fischer, for hvis du ikke har erkendt dit problem, er forandring ikke mulig. Høretabet gør, at klienten pludselig skal se på sig selv på en ny måde og får problemer med selvværd og identitet: han eller hun hun bliver nemmere træt og for eksempel er selskabeligt samvær meget udmattende. Det bliver nødvendigt at prioritere, når energien nu ikke er den samme som før. Hvis du skal leve med et høretab uden at blive slidt, er du nødt til at erkende, hvad det betyder for dig og din familie, siger Jette Fischer. Du er nødt til at forholde dig til, hvilke hensyn du skal tage til dig selv. Sammen med klienterne ser hun på ressourcerne og hjælper dem til at erkende hvad de kan og ikke kan. Det er med til at give dem mere ro i livet. Kognitiv terapi I behandlingen anvender Jette Fischer den kognitive terapi og anskuelsesmåde. Det er en terapiform, der arbejder med samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Metoden giver klienterne redskaber til at kigge på sig selv Psykolog Jette Fischer Arkivfoto: Tinie W. Rasmussen

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1 6 Dårlig hørelse? sider Sådan får du hjælp Gode råd Test din hørelse Hørelse INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hallo! Det er farligt

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Verdens første digitale minimodtager

Verdens første digitale minimodtager Verdens første digitale minimodtager Comfort Digisystem Receiver DT10 Receiver DT10 er minimodtageren med Comfort Digisystems unikke lydkvalitet. Den er let at bruge, let at konfigurere, og den giver en

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Hørevejledning flytter

Hørevejledning flytter Hørevejledning flytter Hvor skal jeg henvende mig, når der er noget galt med min hørelse eller mit høreapparat? Den 01.02.12 flytter Høreteamet fra Skovvangsvej 97 til P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 Hvordan

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag.

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Håndtering af tinnitus Hvilke ting i forhold til min tinnitus har jeg selv indflydelse på? Hvad

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013

FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013 FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013 Velkommen til Faglige dage! Inklusion/ integration på arbejdspladsen er hovedtemaet for dette års Faglige dage, hvor vi vil komme omkring emner

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere