Jeg har forsøgt at inddele mine notater, så noter fra undervisning anvender cirkulære punkttegn:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg har forsøgt at inddele mine notater, så noter fra undervisning anvender cirkulære punkttegn:"

Transkript

1 Noter til Nøgleord - Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Nøgleord er et supplement til fagets målbeskrivelser. Listen fremhæver nogle af fagets centrale teorier, modeller og begreber. Der er ikke tale om en udtømmende og dækkende liste for fagets målområder (her henvises der til læsevejledningen), men om centrale ord, der kan være med til at give fokus og dermed struktur ved tilegnelsen af stoffet. Jeg har lavet notesamlingen ud fra 3.udgave af Medical and Health Psychology og kompendium (2010, rødt omslag) og med inspiration fra en notesamling på EFFI. Noterne er ufuldstændige og kan stadig udbygges. Der er visse nøgleord, jeg ikke har fundet en klar definition på, og jeg vil opfordre til, at hvis listen gøres færdig, i så fald at sende den til EFFI. Jeg har forsøgt at inddele mine notater, så noter fra undervisning anvender cirkulære punkttegn: og noter fra bog eller kompendium anvender streger: - Nogle nøgleord fra listen kunne indeholde mere end et begreb. Hvis jeg i sådan et tilfælde har delt nøgleordet, er begreberne markeret i samme farve. På de sidste sider (50-59) har jeg samler mange af modellerne, da de kan bruges bredt til mange af emnerne.

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION, SAMT PERCEPTION OG TÆNKNING (S , , )... 3 MOTIVATION OG EMOTION (S , , , , KASSEN )... 5 INDLÆRING OG HUKOMMELSE (S , 66-76, 79-82, , )... 8 STRESS (S ) UDVIKLINGSPSYKOLOGI (S ) PERSONLIGHED (S ) INTELLIGENS (S ) PSYKISKE EGENSKABER SOM RISIKOFAKTORER (S I K) TYPE A (S. 8, 15 I K): TYPE B: TYPE C (S. 8, 16, 73 I K): TYPE D DISTRESS (S. 29): PLACEBO OG SMERTE (S I K) SOCIALPSYKOLOGI (S )/PATIENT-BEHANDLER FORHOLDET (S ) COMPLIANCE (S. 475, 714): ADHERENCE (S. 722): HYPOTHETICAL-DEDUCTIVE MODELS OF DECISION MAKING (S. 723) INTRODUKTION TIL SUNDHEDSPSYKOLOGI (S I K) PSYKISKE EGENSKABER OG SYGDOMS- OG SUNDHEDSADFÆRD (S I K) SUNDHEDSADFÆRD OG SYGDOMSPERCEPTION (S ) EMOTIONEL, SOCIAL OG KOGNITIV UDVIKLING (S OG S I K) PIAGETS MODEL (S , I K): PSYKOSOMATIK, SOMATISERING OG SMERTE (S S I K) KOGNITION OG ANGST (S I K) KRISER, FORSVAR, COPING (S , S I K) KRONISK SYGDOM (S BOX 11.2 OG BOX 11.3) Coping model: Moos & Schaefer Coping model: Taylor et al. (s ): Coping strategier ved kronisk sygdom (s. 691): EKSTRA NOTER DEN BIO-PSYKO-SOIALE MODEL (S. 522) OGDEN THOMAS NIELSENS MODEL THE PROTECTION MOTIVATION THEORY (ROGERS ET AL.) (S. 595) HEALTH BELIEF MODEL S THEORY OF REASONED ACTION (FISHBEIN ET AL.) (S ) LEVENTHALS MODEL FOR SYGDOMSADFÆRD: SELF-REGULATORY MODEL OF ILLNESS COGNITIONS (S. 620) HEALTH ACTION PROCESS APPROACH (SCHWARZER) (S. 602)

3 INTRODUKTION, SAMT PERCEPTION OG TÆNKNING (S , , ) Sansning perception (s. 175) - Behandling og fortolkning af sansedata (i en sammenhæng). En aktiv organiseringsproces af stimulusinput og give det mening Sensorisk tærskel, absolute threshold (s. 176) - Den laveste intensitet ved hvilken et stimuli kan detekteres/opdages 50 % af gangene Subliminal stimulation (s. 177) - Et stimulus, der er så svagt eller kortvarigt, at selvom det er modtaget af sanserne, sanses det ikke/opfattes ikke bevidst Sensorisk adaptation (s. 180) - Den faldende sensitivitet til en uændret stimulus - Sensoriske neuroner mindsker stimulus aktiviteten ved konstant stimulus mindsket sensitivitet i en uændret situation sensorisk adaptation. Habituering (s. 36) - En nedsættelse af styrken af reaktion på et gentaget stimulus - Gør plads til vigtigere stimulus Sensitivering (s. 36) - En forøgelse af styrken af reaktion på et gentaget stimulus - Stimulus er vigtig eller truende Arousal: - Følelsesmæssig responderende - Modtagelighed for sanseindtryk Opmærksomhed (s.?) Top-down processing (s. 208): - Sensorisk information er fortolket i lyset af eksisterende viden, begreber, ideer og forventninger Bottom-up processing (s. 208) - Systemet modtager individuelle elementer af stimulus og kombinerer dem til en forenet perception (fortolkning) Perceptuelt skema, schema (s. 213) - En mental repræsentation eller et billede indeholder kritisk og distinktive træk af en person, objekt, begivenhed eller andre perceptuelle fænomener. Skemaer er funktionelle strukturer (bestående) af relativt vedvarende repræsentationer af tidligere viden og oplevelser. Disse kognitive strukturer er styrende for screening, indkodning, organisering, lagring og genfremdragelse af information Stimuli, der er i overensstemmelse med eksisterende skemaer elaboreres og indkodes, mens inkonsistent eller irrelevant information ignoreres eller glemmes. 3

4 Illusioner (s. 218) - Illusioner er overbevisende perceptioner, der ikke er ægte Begreber, structure of constructs (s. 142) - Begreber er mentale kategorier, der bruges til at gruppere objekter, hændelser og karakteristika. Klassisk kategorisering: o Klart definerede træk, der opfyldes af alle kategoriens medlemmer Prototypisk kategorisering: o Sker ved en sammenligning med den typisk repræsentant for begrebet/kategorien. o Medlemmerne har en række fællestræk, men ikke entydige træk, som kan definere dem. Problemløsning (s. 143) - Et forsøg på at finde en hensigtsmæssig måde at nå et mål, når målet ikke er umiddelbart tilgængeligt. Problemløsning inddeles i 4 trin: 1. Finde og ramme problemer ind 2. Udvikle gode problem-løsende strategier 3. Evaluere løsninger 4. Nytænke og redefinere problemer og løsninger over tiden Induktion (s. 150) - At resonere/udlede fra det specifikke til det generelle Deduktion (s. 151) - At resonere/udlede fra det generelle til det specifikke Bias (s ) - Dvs. Vrangvridning/skævhed ved beslutningstagen (dvs. ikke total objektivitet) Overconfidence bias: Tendens til at fastholde vores egne vurderinger og konklusioner, til trods for de faktiske informationer, der viser, at beslutningen ikke vil have det ønskede resultat. Confirmation bias: Tendens til at søge og selekterer information, der bekræfter vores overbevisninger Hindsight bias: Tendens til fejlagtigt at tro, at man allerede fra begyndelsen havde forudsagt, hvordan det ville gå. Altså en efterfølende omstrukturering af, hvordan man tænkte på et tidligere tidspunkt. Forvrængninger Selektiv abstraktion Overgeneralisering Personalisering Sort/hvid tænkning Katastrofetænkning Confirmation bias: Anchoring: Clustering illusion (møsnter): en masse symptomer, for at skabe meningsfuldhed, så skaber vi mønstre Frequency illusion: Primacy effekt: det første man høre, er det man ligger mest mærke til Actor-observer bias: False memory: Suggestibility: 4

5 MOTIVATION OG EMOTION (S , , , , KASSEN ) Homøostase (s. 233) - Den tilstand af indre fysiologisk ligevægt/balance, som kroppen stræber efter at opretholde, for at alle dens processer kan fungere. Instinkt (s. 233) - En arveligt egenskab, der er fælles for alle medlemmer af en art, der automatisk producerer en bestemt respons, når organismen er udsat for en bestem stimulus Instinktiv adfærd: Medfødt komplekst adfærdsmønster, der udløses ved specifik stimuli f.eks. visuelle, auditive og olifaktoriske i forbindelse med parring, yngelpleje, fødesøgning etc. Dvs. en ikke-tillært adfærd. Drift, drives (s. 234) - Tilstand af indre spænding som motiverer en organisme til at opføre sig på en måde, som reducerer denne spænding, og dermed opretholder homøostase (eks. ved sult). Drift: Freuds drift-teorier o Seksual drift (Libido) o Livsdrift (Eros) Incitamenter, incentives (s. 235) - Miljømæssig stimuli som trækker en organisme mod et mål Motivation: Bevægegrund (bevægende årsag) I psykologien et samlebegreb for forklaringer på, hvad der bevirker ikke kun menneskers, men for så vidt alle biologiske organismer Intrinsik motivation (s. 235) - At udføre en adfærd for adfærdens skyld adfærden er tilfredsstillende i sig selv Ekstrinsik motivation (s. 235) - At udføre en aktivitet/udvise en adfærd, for at opnå en belønning eller undgå en straf. Spiseforstyrrelser (s. 245) Styret af et ønske om at være slank, og se attraktiv ud (tager ikke hensyn til homeostase) - Anorexia nervosa: En intens frygt for at blive overvægtig, hvilket fører ofret til at begrænse sit madindtag helt ned til udsultning. - Bulimia nervosa: En frygt for at blive overvægtig, hvilket fører ofret til at overspise og derefter kaste op 5

6 Behavioural Inhibition System (BIS), (s. 234): [Et smerte-minimaliserende system] - Respondere til stimuli, som signalerer potential smerte, sorg og straf. Producerer frygt, flygtende og undgående opførsel - Oplevelse, der får folk til at undgå en bestemt handling, fordi man forventer smerte (EFFI). Behavioral Activation System (BAS), (s. 234): [Et nydelses-øgende system] - Aktiveres af signaler fra potential belønning og positiv behov for tilfredsstillelse. Man tilrettelægger sin opførsel for at øge sandsynligheden for at man opnår det som er godt for én. - Oplevelse, der får folk til at fremme en bestemt handling, fordi man forventer glæde/nydelse (EFFI) Maslows behovspyramide (s. 236) Vækstbehov: - Selv-realiseringsbehov - Selv-hævdelsesbehov Mangelbehov: - Sociale behov - Sikkerhedsbehov - Fysiologiske behov Self determination theory (s. 236) - Fokuserer på tre fundamentale psykologiske behov, jo bedre opfyld, des bedre selvfølelse: 1) Kompetence: At kunne mestre nye udfordringer og forbedre allerede erhvervede kompetencer 2) Autonomi: Kontrol, frihed, selvbestemmelse 3) Relationer: At høre til noget, at udvikle meningsfuld samhørighed. Er ikke modsætning til autonomi. Egentlig autonomi opnås først når samhørighed er udviklet. Achievement (præstations) motivation (s. 254) - Et positivt ønske om at fuldføre opgave og konkurrere succesfuld med standarter/normer for ekspertise - Motiver for succes er en del af BAS, som relativere til præstations området. Angst for fiasko er en BIS funktion. Emotion (s. 260): o Sindsbevægelse o Følelse (eller tilstand), som involverer et mønster af kognitive fysiologiske adfærdsmæssige reaktioner på hændelser o En emotion er en akut ændret tilstand, som har sin oprindelse i en psykologisk situation. Som sætter begivenheder i relation til det, der er vigtigt for os. Som får os til at handle og giver en struktur for vores omgang med andre personer. Og som giver sig tilkende dels i vores egen oplevelse, dels i kropslige ændringer (Oatley & Jenkins, 1996). Emotionernes komponenter (s. 261) - Emotionens komponenter: o Følelsesmæssig komponent Bekymring, ængstelse, angst, rædsel, panik etc. o Kognitiv/tankemæssig komponent Om truende situationer, konsekvenser etc. o Fysiologisk komponent Fysiologisk arousal, kvælningsfornemmelser, svimmelhed etc. o Adfærdsmæssig komponent Konkrete handlinger, f.eks. undgåelse. - Emotion som koordinator: o Som mental koordinator: Hurtig og præcis registrering og koordinering af adfærd. En struktur for handling, der sikrer selvopretholdelse. o Som social koordinator: Kropsholdning, ansigtsudtryk, lyd- og duftsignaler (nonverbal kommunikation) er indikatorer for egen og artsfælles sindstilstand. Sikrer den sociale struktur i gruppen og overlevelse. LeDoux high and low road (s. 264) - Når man behandler frygt i hjernen, er der to veje; en hurtig og en langsom - Fra thalamus til amygdale ELLER fra thalmus til amygdala igennem den sensoriske cortex. o Derfor kan man stikke af fra noget farligt, selvom man ikke har opfattet, hvad det er. o Muligheden er også, at man kan flygte fra noget, som senere viser sig at være harmløst 6

7 Fundamentale (primære) emotioner (s.?) Biologisk funktion: - Glæde: Positiv motiveret adfærd. Opsøger situationer der fremkalder følelsen af behag - Frygt: Negativt motiveret adfærd. Kamp eller frugt. Undgå smerte, lemlæstelse, død. - Vrede: Bliver forhindret i at opnå mål for adfærd. Aggression: Skade ting eller andre. - Sorg: Ufrivillig adskillelse fra signifikant anden. - Afsky: Undgå usund føde - Overraskelse: Møder noget uventet. Positivt eller negativt (glæde eller frygt) - Kærlighed: Omsorg, tilknytning, familiedannelse. James-Langes teori, autonom feedback (s. 272) - Vores kropslige reaktion bestemmer den subjektive emotion, som vi oplever 1) Stimulus 2) Fysiologisk arousal og åbenlys opførsel specifik til en emotion 3) Subjektiv oplevelse af emotionen Noter til nøgleord - Anne Agersted, KU Medicin, Januar 2012 Cannon-Bards teori (s. 273) - Den subjektive oplevelse af emotion og fysiologisk arousal fører ikke til hinanden, men er i stedet uafhængige reaktioner til en emotion-arousing situation 1) Stimulation 2) Hypothalamus bearbejder stimulus, og sender beskeder sideløbende til 3) Skelet-viscerale systemer og cortex, som producerer fysiologiske og kognitive fornemmelser/sansning af emotion Schachters (/Singer) kognitive teori, Two-factor theory of emotion (s. 275) - Intensiteten af den fysiologiske arousal fortæller os, hvor stærkt vi føler noget, men signaler i situationen giver os en information, vi skal bruge for at mærke arousal og fortælle os selv, hvad vi føler. 1) Stimulus 2) Generel fysiologisk arousal 3) Kognitiv vurdering af arousal 4) Subjektiv oplevelse af emotionen Lazarus appraisal (vurdering) teori (s. 275) - Lazaus argumenterer for, at alle emotionelle reaktioner behøver en form for vurdering, uanset om vi er bevidste om den vurdering eller ej. 1) Stimulus + Vurdering af stimulus 2) Subjektiv oplevelse af emotionen 7

8 INDLÆRING OG HUKOMMELSE (S , 66-76, 79-82, , ) Noter til nøgleord - Anne Agersted, KU Medicin, Januar 2012 Klassisk/Pavlovian betingning (s. 37) - En organisme lærer at associere to begivenheder/stimuli med hinanden - Dermed fremkalder en stimulus reaktionen, som før kun blev fremkaldt af en anden stimulus Ubetinget stimulus, UCS (s. 37) - En stimulus som udløser en refleks eller medfødt respons uden tidligere læring Ubetinget respons, UCR (s. 37) - En refleks eller medfødt respons, som fremkaldes af en stimulus uden tidligere læring Betinget stimulus, CS (s. 38) - En stimulus, der gennem association med en UCS, kommer til respons, der minder om den oprindelige ubetinget respons UCR Betinget respons, CR (s. 38) - En respons/refleks udløst af en betinget stimulus Udslukning, ekstinktion (s. 40) - En proces hvor den betingede stimulus bliver præsenteret gentagne gange ved manglen på den ubetingede stimulus; hvilket forårsager en svækkelse af den betingede respons, hvor for til sidst forsvinde - Udslukning er ikke en proces, hvor man aflærer den betingede respons, men nærmere en hæmning af den betingede respons. Spontant genoptræden, spontaneous recovery (s. 41) - Tilbagevending af et tidligere bortfalden betinget respons efter en hvileperiode og uden nye indlæringsforsøg Systematisk desensitivering, systematic desensitization (s. 44) - Pt lærer muskelafslapnings teknikker og bliver langsomt udsat for den frygtfremkaldende stimulus Eksponerings terapi (s. 44): En patient bliver udsat for en stimulus (betinget respons), som fremkalder en angst-respons uden tilstedeværelsen af den ubetinget stimulus (UCS), hvilket tillader udslukning. Forventningskvalme, anticipatory nausea (s. 46) - At få kvalme og muligvis kaste op alt fra minutter til timer før en behandlings session - En form for betinget respons Operant betingning (s. 48) - En type indlæring, hvor opførsel påvirkes af de konsekvenser, den medfører Forstærkning, Reinforcement (s. 48) - Reinforcement forstærker en respons (om den er negativ eller positiv) - Operationelt er det ofte defineret som en forøget frekvens af en respons Punishment (s. 49) - Forekommer når en respons bliver svækket af det resultat, som følger det Positiv forstærkning, positive reinforcement (s. 50) - Forekommer når en respons bliver forstærket af præsentationen af en anden stimulus Negativ forstærkning, negative reinforcement (s. 52) - En respons som forstærkes af den efterfølgende fjernelse (eller det undgås) af et andet stimulus med afskrækkende effekt Partiel (intermitterende) forstærkning (s. 58) - Kun en portion, af respons af en specifik type, bliver styrket. Modelindlæring, observational learning (s. 74) - Indlæring, der forekommer ved at observere opførsel/adfæren af en model 8

9 Hukommelsesstrukturer, hukommelsesprocesser - Tre-trins modellen af Atkinson og Shiffrin (s. 88) 1. Sensorisk hukommelse (sanse-imput) a. Billedmæssig læringsenhed b. Lydmæssig læringsenhed Lager informationer, som kun er tilgængelige i en brøkdel af et sekund 2. Arbejds- (kort-tids) hukommelse Kan opbevare 7 + / - 2 informationsenheder 3. Lang-tidshukommelse - Baddeley s model med 4 komponenter for arbejdshukommelse (s. 91) Arbejdshukommelse (kort-tids) (s. 89 og 90) - Et begrænset kapacitets system, som midlertidigt opbevarer og bearbejder en begrænset mængde af information Langtidshukommelse (s. 92) - Det store bibliotek af mere varigt lagret information Effektiv lagring afhænger af: i. Uddybning (elaboration): at få så mange af materialet aspekter med som mulig ii. Organisering: at drage forbindelser imellem forskellige aspekter af materialet, at kategorisere iii. Betydning: at man analyserer materialets betydning (ikke mindst i forhold til allerede lagret viden) Indkodning (s. 93) - Langtidshukommelse må have minder indkodet og organiseret, jo mere effektivt, desto lettere er det at huske minderne, når man har brug for det Bearbejdningsniveauer, Levels of processing (s. 94) - Jo mere indgående vi bearbejder information, des bedre vil vi huske det Skema effekt på hukommelse (skemaers effekt eller skemaeffekt) (s. 97) - Skemaer er et mentalt rammeværk et organiseret mønster af tanker om nogle aspekter af verden (Bartlett, 1932; Koeriat et al., 2000). - Skemata kan fordreje vores minder: information lagres eller genkaldes på måder, der giver personlig mening og passer med allerede eksisterende forestillinger om verden. Typer af lang-tidshukommelse (s. 102): 1. Deklarativ - Faktuel hukommelse (bevidst) a. Episodisk Vores oplagring af viden vedr. personlige oplevelser: Når, hvor og hvad der skete i vores liv b. Semantisk hukommelse Generelle faktuelle oplysninger om verden og sprog, inklusiv betydning af ord og koncepter 2. Non-deklarativ (procedural) - Implicit hukommelse (ubevidst) a. Evner Kommer til udtryk i evner og handlinger (eks. at cykle) b. Klassisk betinget respons At huske via associationer Genkaldelse (s. 104) - En stimulus (både indre eller ydre) som aktivere information lagret i langtids hukommelsen Finde hukommelsen frem fra lagret (at huske) Indkodningsspecificitet, Encoding specificity (s. 108) - Hukommelse bliver forbedret, når omstændighederne under indlæring er ens med omstændighederne under genkaldelse Kontekstafhængighed, context dependent memory (s. 108) - Det er typisk nemmere at huske nogen i samme miljø, som det oprindeligt blev indlært i 9

10 Tilstandsafhængighed, state dependent memory (s. 109) - Vores evne til at genkalde information er større, når vores oprindelige tilstand i indlærings-situationen matcher vores tilstand i genkaldelses-situationen. Glemsel (s. 111) - Indkodnings fejl, Encoding Failure : Information bliver ikke ordentligt indkodet i langtidshukommelsen, og kan derfor ikke genkaldes - Forfald/Henfaldsteorien: Det neurale stikord til information visner væk over tid - Interferens: Andre enheder i langtidshukommelsen blokere for dét, vi ønsker at huske - Motiveret glemsel: Nogle minder er så traumatiske for individet, at det er nødvendigt at glemme det aktivt = repression Amnesi (s. 115) - Henviser til hukommelsestab under specielle forhold Retrograd amnesi: Hukommelsestab af begivenheder, som fandt sted i et tidsrum inden indtræden af amnesi Anteograd amnesi: Hukommelsestab af begivenheder, som fandt sted i et tidsrum efter amnesiens indtræden Infatile (barndoms) amnesi: Hukommelsestab af for tidlige oplevelser i. Det kræver et sprog, for at kunne huske episodiske erindringer Konstruktiv hukommelse (s. 117) - Tendensen til at se verden med lyserøde briller på (hvilket hjælper os med at føle os godt omkring os selv) Ang. vidneforklaringer Misinformationseffekt (s. 121) - Forvrængning af hukommelsen igennem misvisende post-faktum information Kan påvirke øjenvidne forklaringer En grund kan være kildeforvirring En anden grund kan være ledende spørgsmål (børn er særligt påvirkelige overfor sådanne) Kildeforvirring (s. 122) - Tendensen til at genkende noget, men glemme hvorfra (situationer kan dermed sammenblandes) 10

11 STRESS (S ) Stress: - Konsekvensen af organismens forsøg på at opretholde homøostasen (allostatisk belastning) - Konsekvensen af vores oplevelse og fortolkning af ydre krav og trusler - Edward Sarafino (1998): o Stress er resultatet af person-situation transaktioner, som får individet til at OPLEVE en uoverensstemmelse (hvad enten det er korrekt eller ej), mellem de KRAV situationen fordrer, og personens biologiske, psykologiske og sociale RESOURCER. Stressorer (stress-belastning): - Tab, trusler, sygdom, fyring fra job, frustrerende daglige hændelser etc. Stressens fysiologi (s , 554): - Fysiologisk stressreaktion: Aktivitet i det autonome nervesystem, endokrine system, immunsystemet, muskulære system etc. - Psykologisk stressreaktion: Oplevelsen af stress, negativ affekt (angst, vrede, nedtrykthed), selvværdsproblemer, opmærksomhed- og hukommelsesbesvær, øget alkoholforbrug, rygning etc. Allostatisk belastning, Allostatic load (s. 540, 556): Allostase: Tiden (det tager) for hvor kroppen vender tilbage til udgangspunktet (baseline) efter en stressende situation Allostatisk belastning: Udsættes man for gentagne stressor, vil kroppen langsommere og langsommere retunere til baselinien. Ved udsættelse for en ny stressor (inden kroppen er retuneret til baseline), vil derfor øge risikoen for sygdom. Fra Bobby Zachariae forlæsning, professor, dr.med., cand.psych (ikke Panum forlæsning) - Allostase defineres som organismens tilpasningsprocesser m.h.p. aktivt at opretholde intern stabilitet (homøostase) under forandringer - Omkostningerne for organismen stiger, hvis de allostatiske mediatorer (fx cytokiner, hormoner, neurotransmittere, m.v.) frigøres for ofte eller for ineffektivt => Omkostningerne omtales som: Allostatiske belastninger - Stress er resultatet af organismens forsøg på at opretholde den indre balance under vedvarende belastninger = allostatisk belastning Akut (kortvarig) og kronisk (langvarig) stress (s. 550, 554) - Akut: Er resultatet af kortvarige trusler, udfordringer og andre ydre omstændigheder, som kræver en anstrengelse og tilpasning af os, hvor vi enten er i stand til at fjerne påvirkningen eller fjerne os selv fra påvirkningen Johnston: Argumenterer for en forbindelse mellem akut stress og udløsningen af en pludseligt hjerteanfald - Kronisk: Er resultatet af vedvarende påvirkninger, vi ikke har været i stand til at fjerne, eller fjerne os fra Er associeret med åreforkalkning, hvilket er en langsom proces af karbeskadigelse, som begrænser tilførslen af blot til hjertet Selyes Generelle Adaptations Syndrom (GAS) (s. 531) 1. Alarm stadiet: en forøgelse i aktivitet umiddelbart lige efter den stressende situaiton 2. Modstand: involvere coping og forsøger at omvende effekterne af alarm stadiet 3. Udbrændthed: når den udsatte mister evnen til at modstå mere stress 11

12 Cannons fight-flight (kamp-flugt) model (s. 531): - Eksterne trusler fremkalder en fysiologisk reaktion, som medfører øget aktivitetsgrad og øget arousal Det autonome system påvirker direkte de nødvendige organer (vejrtrækning, hjerterytme mm), mens det endokrine system udskiller stresshormoner som (nor)-adrenalin og cortisol. Life events theory (s. 532): - Stress og stressrelaterede ændringer undersøges ift. oplevelser i livet Transaktionsmodellen for stress, Lazarus og Folkmann (s. 535): - Stress involverer en transaktion mellem individets og deres eksterne verden. En stressreaktion bliver udløst, hvis individet vurderede en potential stressende situation, som faktisk stressende. Primær vurdering, primary appraisal (s. 535): se under emnet Kriser, forsvar, coping Sekundær vurdering, secondary appraisal (s. 535): se under emnet Kriser, forsvar, coping Coping (s. 565), Control (s ), Self-efficacy (s. 323), Mastery (s. 635) individets kontrol over deres stress respons Hardiness de 3 C er: - En person der udviser hardiness oplever kontrol over situationen, engagerer sig i den, og ser den som en udfordring (med mulighed for udvikling) Commitment / Engagement Control / Kontrol Challenge / Udfordring (Coherence, livet er overkommeligt, forståeligt, meningsfuldt) Stress og sygdom Symptomer på stress ses som forstyrrelser i følgende systemer: 1) DET KOGNITIVE: perception, koncentration, indlæring, hukommelse 2) DET EMOTIONELLE: overfølsomhed, irritabilitet, aggressivitet, angst, depression, søvnforstyrrelser 3) DET FYSIOLOGISKE: muskulære, cardiovaskulære, immun- og endokrine system 4) DET PSYKOSOCIALE: ustabilitet i sociale relationer Individuelle forskelle Suzanne Kobasa (1979) Hardiness Tre komponenter oplevelsen af Kontrol Engagement Udfordring En person der udviser hardiness oplever kontrol over situationen, engagerer sig i den, og ser den som en udfordring (med mulighed for udvikling). Psykoneuroimmunologi, PNI (s. 557): - Et individs psykologiske tilstand kan påvirke dets immunsystem via nervesystemet - Immunsystemet følger de basale regler for klassisk og operant betingning 12

13 ivet: det Stress er en Job i balance stress; arbejdslivet: gang job demand det er job en balance Stress control (krav- gang i arbejdslivet: det kontrol) model Stress er en (s. 562): i balance arbejdslivet: gang det er en balance gang VE KRAV HØJE LAVE KRAV HØJE LAV INDSATS HØJ LAV INDSATS HØJ av tning av tning Lav belastning INDFLYDELSE STOR Høj belastning LILLE Lav belastning Lav belastning Lav belastning Høj belastning BELØNNING STOR LILLE Lav belastning Lav belastning Lav belastning BELØNNING STOR Høj belastning LILLE Lav belastning Lav belastning Lav belastning Høj belastning Høj job-strain (høje krav lav indflydelse): Forbundet med 2.2 gange højere dødelighed som følge af hjerte-karsygdom Lav indstats-belønning balance Siegrist s Effort forbundet Reward med Imbalance 2.4 Siegrist s gange Model højere Effort Reward dødelighed Imbalance som Model følge af hjerte-karsygdomme ol modelkarasek s Demand Control model Stress og arbejde: Europæisk arbejdsmiljø undersøgelse 2011 (se også s. 562) Manglende indflydelse Monotoni Stramme tidsfrister Højt arbejdstempo Vold, mobning og chikane dsmæssige følger Helbredsmæssige følger Helbredsmæssige følger Helbredsmæssige følger Relationship stress (parforhold) (s ): (Høje krav Høj lav job-strain(høje - indflydelse) Separerede krav og skilte lav mennesker indflydelse) har en højere rate af akut og kroniske medicinske problemer, en højere dødelighed fra 2.2 gange infektionssygdomme (som lungebetændelse) mm. forbundet højere dødelighed med 2.2 gange højere dødelighed - Dårlig ægteskabskvalitet bliver associeret med både depression og et dårligt immunforsvar. erte-karsygdom som følge af hjerte-karsygdom Moderering (afdæmpning) af stress responsen lønning balance Lav indsats-belønning forbundet balance forbundet højere dødelighed med Social 2.4 støtte som gange følge (s. højere 570) dødelighed som følge gdom af hjerte-karsygdom Personlighed og stress (s. 573) Luukkonen R, Riihimaki KivimakiH, M, Vahtera Leino-Arjas J, Kirjonen P, Luukkonen J. R, Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. iovascular mortality: Work prospective stress and cohort risk of study cardiovascular of mortality: prospective cohort study of 002; 325(7369):857. industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857. Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R, Riihimaki H, Vahtera Kivimaki J, Kirjonen M, Leino-Arjas J. Work P, stress Luukkonen and risk R, of Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. Work stress and risk of cardiovascular mortality: prospective cohort study of industrial cardiovascular employees. mortality: BMJ 2002; prospective 325(7369):857. cohort study of industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857. dslivet Stress i arbejdslivet Tak for i dag! Tak for i dag! Høje krav Ingen Hjerte-Kar kontrol sygdom Lidt tilfredshed Hjerte-Kar sygdom Andre faktorer: ADFÆRD ADFÆRD kollegaer Dårlige forhold til kollegaer Role ambiguity PSYKE PSYKE HELBRED HELBRED

14 UDVIKLINGSPSYKOLOGI (S ) Udviklingspsykologi: 1. Fysisk udvikling: Motorisk og perceptuel udvikling 2. Kognitiv udvikling: Tankeprocesser, hukommelse, sprog 3. Personlighed og social udvikling: Selvopfattelse, kønsidentitet, interpersonelle relationer Udvikling: 1. en fortløbende proces hvor nogle funktioner bygger ovenpå andre 2. en trinvis proces hvor visse evner i perioder går i stå, mens andre øges Tværsnitsdesign, Cross-sectional design (s. 390) - Test af mennesker i forskellige aldersgrupper, hvor man sammenligner dem på de samme punkter Længdesnitsdesign, Longitudinal designs (s. 390): - Gentagne test af den samme årgang, som årgangen bliver ældre Arv miljø, indlæring modning (s.?) Perceptuel kapacitet (? s. 398) Kritiske perioder (s. 390) - Et alderstrin, hvor visse oplevelser skal ske for udviklingen fortsætter normalt, eller ad en bestemt vej Sensitive perioder (s. 390) - En optimal aldersgruppe for visse oplevelser men hvis disse oplevelser sker på et andet tidspunkt, er en normal udvikling stadig mulig Udviklingsfaser: Kvalitative spring dvs. ændringer i måden barnet reagerer på andre og på sig selv, og dermed også i måden andre reagerer overfor barnet: 1) 2-3 måneder: KONTINGENTE hændelser 2) 9-12 måneder: BEVIDSTHEDEN opstår 3) måneder: SELVBEVIDSTHEDEN opstår Theory of Mind (s. 412): - En persons overbevisning om sindet og evnen til at forstå mentale tilstande Et metalag: Jeg ved, at jeg og andre udfører ting/handlinger med intentioner Alle dyr gør ting med intentioner, alle organismer har en grund til at gøre det de gør, men teorien omhandler at jeget ved at sig selv og andre udfører ting med intentioner (mennesker). Mennesket udvælger den omsorgsperson, som er mest drift -sikker. o Et menneske kan se, om et andet menneske er uheldigt, eller har dårlige intentioner, og er i stand til at o vælge den uheldige (en mulighed for at den uheldige bliver heldig). En abe vil ikke kunne skelne mellem en klodset og ond dyrepasser da resultatet indtil nu har været, at den ikke fik mad Mennesker har intentioner: I et forsøg vil et observerende barn kunne udføre en opgave rigtigt, selvom den voksne fremviste opgave med fejl. Børnene kan se intentionen, bag det vi prøvede at gøre (sker ikke, hvis opgaven fremvises af en robot). Piagets teori om kognitiv udvikling: se under emnet Emotionel, Social og Kognitiv udvikling Emotionel kompetence (s.?) 14

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Personlighed, stress og depression

Personlighed, stress og depression Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet Aftenens

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere