Jeg har forsøgt at inddele mine notater, så noter fra undervisning anvender cirkulære punkttegn:
|
|
- Rune Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Noter til Nøgleord - Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Nøgleord er et supplement til fagets målbeskrivelser. Listen fremhæver nogle af fagets centrale teorier, modeller og begreber. Der er ikke tale om en udtømmende og dækkende liste for fagets målområder (her henvises der til læsevejledningen), men om centrale ord, der kan være med til at give fokus og dermed struktur ved tilegnelsen af stoffet. Jeg har lavet notesamlingen ud fra 3.udgave af Medical and Health Psychology og kompendium (2010, rødt omslag) og med inspiration fra en notesamling på EFFI. Noterne er ufuldstændige og kan stadig udbygges. Der er visse nøgleord, jeg ikke har fundet en klar definition på, og jeg vil opfordre til, at hvis listen gøres færdig, i så fald at sende den til EFFI. Jeg har forsøgt at inddele mine notater, så noter fra undervisning anvender cirkulære punkttegn: og noter fra bog eller kompendium anvender streger: - Nogle nøgleord fra listen kunne indeholde mere end et begreb. Hvis jeg i sådan et tilfælde har delt nøgleordet, er begreberne markeret i samme farve. På de sidste sider (50-59) har jeg samler mange af modellerne, da de kan bruges bredt til mange af emnerne.
2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION, SAMT PERCEPTION OG TÆNKNING (S , , )... 3 MOTIVATION OG EMOTION (S , , , , KASSEN )... 5 INDLÆRING OG HUKOMMELSE (S , 66-76, 79-82, , )... 8 STRESS (S ) UDVIKLINGSPSYKOLOGI (S ) PERSONLIGHED (S ) INTELLIGENS (S ) PSYKISKE EGENSKABER SOM RISIKOFAKTORER (S I K) TYPE A (S. 8, 15 I K): TYPE B: TYPE C (S. 8, 16, 73 I K): TYPE D DISTRESS (S. 29): PLACEBO OG SMERTE (S I K) SOCIALPSYKOLOGI (S )/PATIENT-BEHANDLER FORHOLDET (S ) COMPLIANCE (S. 475, 714): ADHERENCE (S. 722): HYPOTHETICAL-DEDUCTIVE MODELS OF DECISION MAKING (S. 723) INTRODUKTION TIL SUNDHEDSPSYKOLOGI (S I K) PSYKISKE EGENSKABER OG SYGDOMS- OG SUNDHEDSADFÆRD (S I K) SUNDHEDSADFÆRD OG SYGDOMSPERCEPTION (S ) EMOTIONEL, SOCIAL OG KOGNITIV UDVIKLING (S OG S I K) PIAGETS MODEL (S , I K): PSYKOSOMATIK, SOMATISERING OG SMERTE (S S I K) KOGNITION OG ANGST (S I K) KRISER, FORSVAR, COPING (S , S I K) KRONISK SYGDOM (S BOX 11.2 OG BOX 11.3) Coping model: Moos & Schaefer Coping model: Taylor et al. (s ): Coping strategier ved kronisk sygdom (s. 691): EKSTRA NOTER DEN BIO-PSYKO-SOIALE MODEL (S. 522) OGDEN THOMAS NIELSENS MODEL THE PROTECTION MOTIVATION THEORY (ROGERS ET AL.) (S. 595) HEALTH BELIEF MODEL S THEORY OF REASONED ACTION (FISHBEIN ET AL.) (S ) LEVENTHALS MODEL FOR SYGDOMSADFÆRD: SELF-REGULATORY MODEL OF ILLNESS COGNITIONS (S. 620) HEALTH ACTION PROCESS APPROACH (SCHWARZER) (S. 602)
3 INTRODUKTION, SAMT PERCEPTION OG TÆNKNING (S , , ) Sansning perception (s. 175) - Behandling og fortolkning af sansedata (i en sammenhæng). En aktiv organiseringsproces af stimulusinput og give det mening Sensorisk tærskel, absolute threshold (s. 176) - Den laveste intensitet ved hvilken et stimuli kan detekteres/opdages 50 % af gangene Subliminal stimulation (s. 177) - Et stimulus, der er så svagt eller kortvarigt, at selvom det er modtaget af sanserne, sanses det ikke/opfattes ikke bevidst Sensorisk adaptation (s. 180) - Den faldende sensitivitet til en uændret stimulus - Sensoriske neuroner mindsker stimulus aktiviteten ved konstant stimulus mindsket sensitivitet i en uændret situation sensorisk adaptation. Habituering (s. 36) - En nedsættelse af styrken af reaktion på et gentaget stimulus - Gør plads til vigtigere stimulus Sensitivering (s. 36) - En forøgelse af styrken af reaktion på et gentaget stimulus - Stimulus er vigtig eller truende Arousal: - Følelsesmæssig responderende - Modtagelighed for sanseindtryk Opmærksomhed (s.?) Top-down processing (s. 208): - Sensorisk information er fortolket i lyset af eksisterende viden, begreber, ideer og forventninger Bottom-up processing (s. 208) - Systemet modtager individuelle elementer af stimulus og kombinerer dem til en forenet perception (fortolkning) Perceptuelt skema, schema (s. 213) - En mental repræsentation eller et billede indeholder kritisk og distinktive træk af en person, objekt, begivenhed eller andre perceptuelle fænomener. Skemaer er funktionelle strukturer (bestående) af relativt vedvarende repræsentationer af tidligere viden og oplevelser. Disse kognitive strukturer er styrende for screening, indkodning, organisering, lagring og genfremdragelse af information Stimuli, der er i overensstemmelse med eksisterende skemaer elaboreres og indkodes, mens inkonsistent eller irrelevant information ignoreres eller glemmes. 3
4 Illusioner (s. 218) - Illusioner er overbevisende perceptioner, der ikke er ægte Begreber, structure of constructs (s. 142) - Begreber er mentale kategorier, der bruges til at gruppere objekter, hændelser og karakteristika. Klassisk kategorisering: o Klart definerede træk, der opfyldes af alle kategoriens medlemmer Prototypisk kategorisering: o Sker ved en sammenligning med den typisk repræsentant for begrebet/kategorien. o Medlemmerne har en række fællestræk, men ikke entydige træk, som kan definere dem. Problemløsning (s. 143) - Et forsøg på at finde en hensigtsmæssig måde at nå et mål, når målet ikke er umiddelbart tilgængeligt. Problemløsning inddeles i 4 trin: 1. Finde og ramme problemer ind 2. Udvikle gode problem-løsende strategier 3. Evaluere løsninger 4. Nytænke og redefinere problemer og løsninger over tiden Induktion (s. 150) - At resonere/udlede fra det specifikke til det generelle Deduktion (s. 151) - At resonere/udlede fra det generelle til det specifikke Bias (s ) - Dvs. Vrangvridning/skævhed ved beslutningstagen (dvs. ikke total objektivitet) Overconfidence bias: Tendens til at fastholde vores egne vurderinger og konklusioner, til trods for de faktiske informationer, der viser, at beslutningen ikke vil have det ønskede resultat. Confirmation bias: Tendens til at søge og selekterer information, der bekræfter vores overbevisninger Hindsight bias: Tendens til fejlagtigt at tro, at man allerede fra begyndelsen havde forudsagt, hvordan det ville gå. Altså en efterfølende omstrukturering af, hvordan man tænkte på et tidligere tidspunkt. Forvrængninger Selektiv abstraktion Overgeneralisering Personalisering Sort/hvid tænkning Katastrofetænkning Confirmation bias: Anchoring: Clustering illusion (møsnter): en masse symptomer, for at skabe meningsfuldhed, så skaber vi mønstre Frequency illusion: Primacy effekt: det første man høre, er det man ligger mest mærke til Actor-observer bias: False memory: Suggestibility: 4
5 MOTIVATION OG EMOTION (S , , , , KASSEN ) Homøostase (s. 233) - Den tilstand af indre fysiologisk ligevægt/balance, som kroppen stræber efter at opretholde, for at alle dens processer kan fungere. Instinkt (s. 233) - En arveligt egenskab, der er fælles for alle medlemmer af en art, der automatisk producerer en bestemt respons, når organismen er udsat for en bestem stimulus Instinktiv adfærd: Medfødt komplekst adfærdsmønster, der udløses ved specifik stimuli f.eks. visuelle, auditive og olifaktoriske i forbindelse med parring, yngelpleje, fødesøgning etc. Dvs. en ikke-tillært adfærd. Drift, drives (s. 234) - Tilstand af indre spænding som motiverer en organisme til at opføre sig på en måde, som reducerer denne spænding, og dermed opretholder homøostase (eks. ved sult). Drift: Freuds drift-teorier o Seksual drift (Libido) o Livsdrift (Eros) Incitamenter, incentives (s. 235) - Miljømæssig stimuli som trækker en organisme mod et mål Motivation: Bevægegrund (bevægende årsag) I psykologien et samlebegreb for forklaringer på, hvad der bevirker ikke kun menneskers, men for så vidt alle biologiske organismer Intrinsik motivation (s. 235) - At udføre en adfærd for adfærdens skyld adfærden er tilfredsstillende i sig selv Ekstrinsik motivation (s. 235) - At udføre en aktivitet/udvise en adfærd, for at opnå en belønning eller undgå en straf. Spiseforstyrrelser (s. 245) Styret af et ønske om at være slank, og se attraktiv ud (tager ikke hensyn til homeostase) - Anorexia nervosa: En intens frygt for at blive overvægtig, hvilket fører ofret til at begrænse sit madindtag helt ned til udsultning. - Bulimia nervosa: En frygt for at blive overvægtig, hvilket fører ofret til at overspise og derefter kaste op 5
6 Behavioural Inhibition System (BIS), (s. 234): [Et smerte-minimaliserende system] - Respondere til stimuli, som signalerer potential smerte, sorg og straf. Producerer frygt, flygtende og undgående opførsel - Oplevelse, der får folk til at undgå en bestemt handling, fordi man forventer smerte (EFFI). Behavioral Activation System (BAS), (s. 234): [Et nydelses-øgende system] - Aktiveres af signaler fra potential belønning og positiv behov for tilfredsstillelse. Man tilrettelægger sin opførsel for at øge sandsynligheden for at man opnår det som er godt for én. - Oplevelse, der får folk til at fremme en bestemt handling, fordi man forventer glæde/nydelse (EFFI) Maslows behovspyramide (s. 236) Vækstbehov: - Selv-realiseringsbehov - Selv-hævdelsesbehov Mangelbehov: - Sociale behov - Sikkerhedsbehov - Fysiologiske behov Self determination theory (s. 236) - Fokuserer på tre fundamentale psykologiske behov, jo bedre opfyld, des bedre selvfølelse: 1) Kompetence: At kunne mestre nye udfordringer og forbedre allerede erhvervede kompetencer 2) Autonomi: Kontrol, frihed, selvbestemmelse 3) Relationer: At høre til noget, at udvikle meningsfuld samhørighed. Er ikke modsætning til autonomi. Egentlig autonomi opnås først når samhørighed er udviklet. Achievement (præstations) motivation (s. 254) - Et positivt ønske om at fuldføre opgave og konkurrere succesfuld med standarter/normer for ekspertise - Motiver for succes er en del af BAS, som relativere til præstations området. Angst for fiasko er en BIS funktion. Emotion (s. 260): o Sindsbevægelse o Følelse (eller tilstand), som involverer et mønster af kognitive fysiologiske adfærdsmæssige reaktioner på hændelser o En emotion er en akut ændret tilstand, som har sin oprindelse i en psykologisk situation. Som sætter begivenheder i relation til det, der er vigtigt for os. Som får os til at handle og giver en struktur for vores omgang med andre personer. Og som giver sig tilkende dels i vores egen oplevelse, dels i kropslige ændringer (Oatley & Jenkins, 1996). Emotionernes komponenter (s. 261) - Emotionens komponenter: o Følelsesmæssig komponent Bekymring, ængstelse, angst, rædsel, panik etc. o Kognitiv/tankemæssig komponent Om truende situationer, konsekvenser etc. o Fysiologisk komponent Fysiologisk arousal, kvælningsfornemmelser, svimmelhed etc. o Adfærdsmæssig komponent Konkrete handlinger, f.eks. undgåelse. - Emotion som koordinator: o Som mental koordinator: Hurtig og præcis registrering og koordinering af adfærd. En struktur for handling, der sikrer selvopretholdelse. o Som social koordinator: Kropsholdning, ansigtsudtryk, lyd- og duftsignaler (nonverbal kommunikation) er indikatorer for egen og artsfælles sindstilstand. Sikrer den sociale struktur i gruppen og overlevelse. LeDoux high and low road (s. 264) - Når man behandler frygt i hjernen, er der to veje; en hurtig og en langsom - Fra thalamus til amygdale ELLER fra thalmus til amygdala igennem den sensoriske cortex. o Derfor kan man stikke af fra noget farligt, selvom man ikke har opfattet, hvad det er. o Muligheden er også, at man kan flygte fra noget, som senere viser sig at være harmløst 6
7 Fundamentale (primære) emotioner (s.?) Biologisk funktion: - Glæde: Positiv motiveret adfærd. Opsøger situationer der fremkalder følelsen af behag - Frygt: Negativt motiveret adfærd. Kamp eller frugt. Undgå smerte, lemlæstelse, død. - Vrede: Bliver forhindret i at opnå mål for adfærd. Aggression: Skade ting eller andre. - Sorg: Ufrivillig adskillelse fra signifikant anden. - Afsky: Undgå usund føde - Overraskelse: Møder noget uventet. Positivt eller negativt (glæde eller frygt) - Kærlighed: Omsorg, tilknytning, familiedannelse. James-Langes teori, autonom feedback (s. 272) - Vores kropslige reaktion bestemmer den subjektive emotion, som vi oplever 1) Stimulus 2) Fysiologisk arousal og åbenlys opførsel specifik til en emotion 3) Subjektiv oplevelse af emotionen Noter til nøgleord - Anne Agersted, KU Medicin, Januar 2012 Cannon-Bards teori (s. 273) - Den subjektive oplevelse af emotion og fysiologisk arousal fører ikke til hinanden, men er i stedet uafhængige reaktioner til en emotion-arousing situation 1) Stimulation 2) Hypothalamus bearbejder stimulus, og sender beskeder sideløbende til 3) Skelet-viscerale systemer og cortex, som producerer fysiologiske og kognitive fornemmelser/sansning af emotion Schachters (/Singer) kognitive teori, Two-factor theory of emotion (s. 275) - Intensiteten af den fysiologiske arousal fortæller os, hvor stærkt vi føler noget, men signaler i situationen giver os en information, vi skal bruge for at mærke arousal og fortælle os selv, hvad vi føler. 1) Stimulus 2) Generel fysiologisk arousal 3) Kognitiv vurdering af arousal 4) Subjektiv oplevelse af emotionen Lazarus appraisal (vurdering) teori (s. 275) - Lazaus argumenterer for, at alle emotionelle reaktioner behøver en form for vurdering, uanset om vi er bevidste om den vurdering eller ej. 1) Stimulus + Vurdering af stimulus 2) Subjektiv oplevelse af emotionen 7
8 INDLÆRING OG HUKOMMELSE (S , 66-76, 79-82, , ) Noter til nøgleord - Anne Agersted, KU Medicin, Januar 2012 Klassisk/Pavlovian betingning (s. 37) - En organisme lærer at associere to begivenheder/stimuli med hinanden - Dermed fremkalder en stimulus reaktionen, som før kun blev fremkaldt af en anden stimulus Ubetinget stimulus, UCS (s. 37) - En stimulus som udløser en refleks eller medfødt respons uden tidligere læring Ubetinget respons, UCR (s. 37) - En refleks eller medfødt respons, som fremkaldes af en stimulus uden tidligere læring Betinget stimulus, CS (s. 38) - En stimulus, der gennem association med en UCS, kommer til respons, der minder om den oprindelige ubetinget respons UCR Betinget respons, CR (s. 38) - En respons/refleks udløst af en betinget stimulus Udslukning, ekstinktion (s. 40) - En proces hvor den betingede stimulus bliver præsenteret gentagne gange ved manglen på den ubetingede stimulus; hvilket forårsager en svækkelse af den betingede respons, hvor for til sidst forsvinde - Udslukning er ikke en proces, hvor man aflærer den betingede respons, men nærmere en hæmning af den betingede respons. Spontant genoptræden, spontaneous recovery (s. 41) - Tilbagevending af et tidligere bortfalden betinget respons efter en hvileperiode og uden nye indlæringsforsøg Systematisk desensitivering, systematic desensitization (s. 44) - Pt lærer muskelafslapnings teknikker og bliver langsomt udsat for den frygtfremkaldende stimulus Eksponerings terapi (s. 44): En patient bliver udsat for en stimulus (betinget respons), som fremkalder en angst-respons uden tilstedeværelsen af den ubetinget stimulus (UCS), hvilket tillader udslukning. Forventningskvalme, anticipatory nausea (s. 46) - At få kvalme og muligvis kaste op alt fra minutter til timer før en behandlings session - En form for betinget respons Operant betingning (s. 48) - En type indlæring, hvor opførsel påvirkes af de konsekvenser, den medfører Forstærkning, Reinforcement (s. 48) - Reinforcement forstærker en respons (om den er negativ eller positiv) - Operationelt er det ofte defineret som en forøget frekvens af en respons Punishment (s. 49) - Forekommer når en respons bliver svækket af det resultat, som følger det Positiv forstærkning, positive reinforcement (s. 50) - Forekommer når en respons bliver forstærket af præsentationen af en anden stimulus Negativ forstærkning, negative reinforcement (s. 52) - En respons som forstærkes af den efterfølgende fjernelse (eller det undgås) af et andet stimulus med afskrækkende effekt Partiel (intermitterende) forstærkning (s. 58) - Kun en portion, af respons af en specifik type, bliver styrket. Modelindlæring, observational learning (s. 74) - Indlæring, der forekommer ved at observere opførsel/adfæren af en model 8
9 Hukommelsesstrukturer, hukommelsesprocesser - Tre-trins modellen af Atkinson og Shiffrin (s. 88) 1. Sensorisk hukommelse (sanse-imput) a. Billedmæssig læringsenhed b. Lydmæssig læringsenhed Lager informationer, som kun er tilgængelige i en brøkdel af et sekund 2. Arbejds- (kort-tids) hukommelse Kan opbevare 7 + / - 2 informationsenheder 3. Lang-tidshukommelse - Baddeley s model med 4 komponenter for arbejdshukommelse (s. 91) Arbejdshukommelse (kort-tids) (s. 89 og 90) - Et begrænset kapacitets system, som midlertidigt opbevarer og bearbejder en begrænset mængde af information Langtidshukommelse (s. 92) - Det store bibliotek af mere varigt lagret information Effektiv lagring afhænger af: i. Uddybning (elaboration): at få så mange af materialet aspekter med som mulig ii. Organisering: at drage forbindelser imellem forskellige aspekter af materialet, at kategorisere iii. Betydning: at man analyserer materialets betydning (ikke mindst i forhold til allerede lagret viden) Indkodning (s. 93) - Langtidshukommelse må have minder indkodet og organiseret, jo mere effektivt, desto lettere er det at huske minderne, når man har brug for det Bearbejdningsniveauer, Levels of processing (s. 94) - Jo mere indgående vi bearbejder information, des bedre vil vi huske det Skema effekt på hukommelse (skemaers effekt eller skemaeffekt) (s. 97) - Skemaer er et mentalt rammeværk et organiseret mønster af tanker om nogle aspekter af verden (Bartlett, 1932; Koeriat et al., 2000). - Skemata kan fordreje vores minder: information lagres eller genkaldes på måder, der giver personlig mening og passer med allerede eksisterende forestillinger om verden. Typer af lang-tidshukommelse (s. 102): 1. Deklarativ - Faktuel hukommelse (bevidst) a. Episodisk Vores oplagring af viden vedr. personlige oplevelser: Når, hvor og hvad der skete i vores liv b. Semantisk hukommelse Generelle faktuelle oplysninger om verden og sprog, inklusiv betydning af ord og koncepter 2. Non-deklarativ (procedural) - Implicit hukommelse (ubevidst) a. Evner Kommer til udtryk i evner og handlinger (eks. at cykle) b. Klassisk betinget respons At huske via associationer Genkaldelse (s. 104) - En stimulus (både indre eller ydre) som aktivere information lagret i langtids hukommelsen Finde hukommelsen frem fra lagret (at huske) Indkodningsspecificitet, Encoding specificity (s. 108) - Hukommelse bliver forbedret, når omstændighederne under indlæring er ens med omstændighederne under genkaldelse Kontekstafhængighed, context dependent memory (s. 108) - Det er typisk nemmere at huske nogen i samme miljø, som det oprindeligt blev indlært i 9
10 Tilstandsafhængighed, state dependent memory (s. 109) - Vores evne til at genkalde information er større, når vores oprindelige tilstand i indlærings-situationen matcher vores tilstand i genkaldelses-situationen. Glemsel (s. 111) - Indkodnings fejl, Encoding Failure : Information bliver ikke ordentligt indkodet i langtidshukommelsen, og kan derfor ikke genkaldes - Forfald/Henfaldsteorien: Det neurale stikord til information visner væk over tid - Interferens: Andre enheder i langtidshukommelsen blokere for dét, vi ønsker at huske - Motiveret glemsel: Nogle minder er så traumatiske for individet, at det er nødvendigt at glemme det aktivt = repression Amnesi (s. 115) - Henviser til hukommelsestab under specielle forhold Retrograd amnesi: Hukommelsestab af begivenheder, som fandt sted i et tidsrum inden indtræden af amnesi Anteograd amnesi: Hukommelsestab af begivenheder, som fandt sted i et tidsrum efter amnesiens indtræden Infatile (barndoms) amnesi: Hukommelsestab af for tidlige oplevelser i. Det kræver et sprog, for at kunne huske episodiske erindringer Konstruktiv hukommelse (s. 117) - Tendensen til at se verden med lyserøde briller på (hvilket hjælper os med at føle os godt omkring os selv) Ang. vidneforklaringer Misinformationseffekt (s. 121) - Forvrængning af hukommelsen igennem misvisende post-faktum information Kan påvirke øjenvidne forklaringer En grund kan være kildeforvirring En anden grund kan være ledende spørgsmål (børn er særligt påvirkelige overfor sådanne) Kildeforvirring (s. 122) - Tendensen til at genkende noget, men glemme hvorfra (situationer kan dermed sammenblandes) 10
11 STRESS (S ) Stress: - Konsekvensen af organismens forsøg på at opretholde homøostasen (allostatisk belastning) - Konsekvensen af vores oplevelse og fortolkning af ydre krav og trusler - Edward Sarafino (1998): o Stress er resultatet af person-situation transaktioner, som får individet til at OPLEVE en uoverensstemmelse (hvad enten det er korrekt eller ej), mellem de KRAV situationen fordrer, og personens biologiske, psykologiske og sociale RESOURCER. Stressorer (stress-belastning): - Tab, trusler, sygdom, fyring fra job, frustrerende daglige hændelser etc. Stressens fysiologi (s , 554): - Fysiologisk stressreaktion: Aktivitet i det autonome nervesystem, endokrine system, immunsystemet, muskulære system etc. - Psykologisk stressreaktion: Oplevelsen af stress, negativ affekt (angst, vrede, nedtrykthed), selvværdsproblemer, opmærksomhed- og hukommelsesbesvær, øget alkoholforbrug, rygning etc. Allostatisk belastning, Allostatic load (s. 540, 556): Allostase: Tiden (det tager) for hvor kroppen vender tilbage til udgangspunktet (baseline) efter en stressende situation Allostatisk belastning: Udsættes man for gentagne stressor, vil kroppen langsommere og langsommere retunere til baselinien. Ved udsættelse for en ny stressor (inden kroppen er retuneret til baseline), vil derfor øge risikoen for sygdom. Fra Bobby Zachariae forlæsning, professor, dr.med., cand.psych (ikke Panum forlæsning) - Allostase defineres som organismens tilpasningsprocesser m.h.p. aktivt at opretholde intern stabilitet (homøostase) under forandringer - Omkostningerne for organismen stiger, hvis de allostatiske mediatorer (fx cytokiner, hormoner, neurotransmittere, m.v.) frigøres for ofte eller for ineffektivt => Omkostningerne omtales som: Allostatiske belastninger - Stress er resultatet af organismens forsøg på at opretholde den indre balance under vedvarende belastninger = allostatisk belastning Akut (kortvarig) og kronisk (langvarig) stress (s. 550, 554) - Akut: Er resultatet af kortvarige trusler, udfordringer og andre ydre omstændigheder, som kræver en anstrengelse og tilpasning af os, hvor vi enten er i stand til at fjerne påvirkningen eller fjerne os selv fra påvirkningen Johnston: Argumenterer for en forbindelse mellem akut stress og udløsningen af en pludseligt hjerteanfald - Kronisk: Er resultatet af vedvarende påvirkninger, vi ikke har været i stand til at fjerne, eller fjerne os fra Er associeret med åreforkalkning, hvilket er en langsom proces af karbeskadigelse, som begrænser tilførslen af blot til hjertet Selyes Generelle Adaptations Syndrom (GAS) (s. 531) 1. Alarm stadiet: en forøgelse i aktivitet umiddelbart lige efter den stressende situaiton 2. Modstand: involvere coping og forsøger at omvende effekterne af alarm stadiet 3. Udbrændthed: når den udsatte mister evnen til at modstå mere stress 11
12 Cannons fight-flight (kamp-flugt) model (s. 531): - Eksterne trusler fremkalder en fysiologisk reaktion, som medfører øget aktivitetsgrad og øget arousal Det autonome system påvirker direkte de nødvendige organer (vejrtrækning, hjerterytme mm), mens det endokrine system udskiller stresshormoner som (nor)-adrenalin og cortisol. Life events theory (s. 532): - Stress og stressrelaterede ændringer undersøges ift. oplevelser i livet Transaktionsmodellen for stress, Lazarus og Folkmann (s. 535): - Stress involverer en transaktion mellem individets og deres eksterne verden. En stressreaktion bliver udløst, hvis individet vurderede en potential stressende situation, som faktisk stressende. Primær vurdering, primary appraisal (s. 535): se under emnet Kriser, forsvar, coping Sekundær vurdering, secondary appraisal (s. 535): se under emnet Kriser, forsvar, coping Coping (s. 565), Control (s ), Self-efficacy (s. 323), Mastery (s. 635) individets kontrol over deres stress respons Hardiness de 3 C er: - En person der udviser hardiness oplever kontrol over situationen, engagerer sig i den, og ser den som en udfordring (med mulighed for udvikling) Commitment / Engagement Control / Kontrol Challenge / Udfordring (Coherence, livet er overkommeligt, forståeligt, meningsfuldt) Stress og sygdom Symptomer på stress ses som forstyrrelser i følgende systemer: 1) DET KOGNITIVE: perception, koncentration, indlæring, hukommelse 2) DET EMOTIONELLE: overfølsomhed, irritabilitet, aggressivitet, angst, depression, søvnforstyrrelser 3) DET FYSIOLOGISKE: muskulære, cardiovaskulære, immun- og endokrine system 4) DET PSYKOSOCIALE: ustabilitet i sociale relationer Individuelle forskelle Suzanne Kobasa (1979) Hardiness Tre komponenter oplevelsen af Kontrol Engagement Udfordring En person der udviser hardiness oplever kontrol over situationen, engagerer sig i den, og ser den som en udfordring (med mulighed for udvikling). Psykoneuroimmunologi, PNI (s. 557): - Et individs psykologiske tilstand kan påvirke dets immunsystem via nervesystemet - Immunsystemet følger de basale regler for klassisk og operant betingning 12
13 ivet: det Stress er en Job i balance stress; arbejdslivet: gang job demand det er job en balance Stress control (krav- gang i arbejdslivet: det kontrol) model Stress er en (s. 562): i balance arbejdslivet: gang det er en balance gang VE KRAV HØJE LAVE KRAV HØJE LAV INDSATS HØJ LAV INDSATS HØJ av tning av tning Lav belastning INDFLYDELSE STOR Høj belastning LILLE Lav belastning Lav belastning Lav belastning Høj belastning BELØNNING STOR LILLE Lav belastning Lav belastning Lav belastning BELØNNING STOR Høj belastning LILLE Lav belastning Lav belastning Lav belastning Høj belastning Høj job-strain (høje krav lav indflydelse): Forbundet med 2.2 gange højere dødelighed som følge af hjerte-karsygdom Lav indstats-belønning balance Siegrist s Effort forbundet Reward med Imbalance 2.4 Siegrist s gange Model højere Effort Reward dødelighed Imbalance som Model følge af hjerte-karsygdomme ol modelkarasek s Demand Control model Stress og arbejde: Europæisk arbejdsmiljø undersøgelse 2011 (se også s. 562) Manglende indflydelse Monotoni Stramme tidsfrister Højt arbejdstempo Vold, mobning og chikane dsmæssige følger Helbredsmæssige følger Helbredsmæssige følger Helbredsmæssige følger Relationship stress (parforhold) (s ): (Høje krav Høj lav job-strain(høje - indflydelse) Separerede krav og skilte lav mennesker indflydelse) har en højere rate af akut og kroniske medicinske problemer, en højere dødelighed fra 2.2 gange infektionssygdomme (som lungebetændelse) mm. forbundet højere dødelighed med 2.2 gange højere dødelighed - Dårlig ægteskabskvalitet bliver associeret med både depression og et dårligt immunforsvar. erte-karsygdom som følge af hjerte-karsygdom Moderering (afdæmpning) af stress responsen lønning balance Lav indsats-belønning forbundet balance forbundet højere dødelighed med Social 2.4 støtte som gange følge (s. højere 570) dødelighed som følge gdom af hjerte-karsygdom Personlighed og stress (s. 573) Luukkonen R, Riihimaki KivimakiH, M, Vahtera Leino-Arjas J, Kirjonen P, Luukkonen J. R, Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. iovascular mortality: Work prospective stress and cohort risk of study cardiovascular of mortality: prospective cohort study of 002; 325(7369):857. industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857. Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R, Riihimaki H, Vahtera Kivimaki J, Kirjonen M, Leino-Arjas J. Work P, stress Luukkonen and risk R, of Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. Work stress and risk of cardiovascular mortality: prospective cohort study of industrial cardiovascular employees. mortality: BMJ 2002; prospective 325(7369):857. cohort study of industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857. dslivet Stress i arbejdslivet Tak for i dag! Tak for i dag! Høje krav Ingen Hjerte-Kar kontrol sygdom Lidt tilfredshed Hjerte-Kar sygdom Andre faktorer: ADFÆRD ADFÆRD kollegaer Dårlige forhold til kollegaer Role ambiguity PSYKE PSYKE HELBRED HELBRED
14 UDVIKLINGSPSYKOLOGI (S ) Udviklingspsykologi: 1. Fysisk udvikling: Motorisk og perceptuel udvikling 2. Kognitiv udvikling: Tankeprocesser, hukommelse, sprog 3. Personlighed og social udvikling: Selvopfattelse, kønsidentitet, interpersonelle relationer Udvikling: 1. en fortløbende proces hvor nogle funktioner bygger ovenpå andre 2. en trinvis proces hvor visse evner i perioder går i stå, mens andre øges Tværsnitsdesign, Cross-sectional design (s. 390) - Test af mennesker i forskellige aldersgrupper, hvor man sammenligner dem på de samme punkter Længdesnitsdesign, Longitudinal designs (s. 390): - Gentagne test af den samme årgang, som årgangen bliver ældre Arv miljø, indlæring modning (s.?) Perceptuel kapacitet (? s. 398) Kritiske perioder (s. 390) - Et alderstrin, hvor visse oplevelser skal ske for udviklingen fortsætter normalt, eller ad en bestemt vej Sensitive perioder (s. 390) - En optimal aldersgruppe for visse oplevelser men hvis disse oplevelser sker på et andet tidspunkt, er en normal udvikling stadig mulig Udviklingsfaser: Kvalitative spring dvs. ændringer i måden barnet reagerer på andre og på sig selv, og dermed også i måden andre reagerer overfor barnet: 1) 2-3 måneder: KONTINGENTE hændelser 2) 9-12 måneder: BEVIDSTHEDEN opstår 3) måneder: SELVBEVIDSTHEDEN opstår Theory of Mind (s. 412): - En persons overbevisning om sindet og evnen til at forstå mentale tilstande Et metalag: Jeg ved, at jeg og andre udfører ting/handlinger med intentioner Alle dyr gør ting med intentioner, alle organismer har en grund til at gøre det de gør, men teorien omhandler at jeget ved at sig selv og andre udfører ting med intentioner (mennesker). Mennesket udvælger den omsorgsperson, som er mest drift -sikker. o Et menneske kan se, om et andet menneske er uheldigt, eller har dårlige intentioner, og er i stand til at o vælge den uheldige (en mulighed for at den uheldige bliver heldig). En abe vil ikke kunne skelne mellem en klodset og ond dyrepasser da resultatet indtil nu har været, at den ikke fik mad Mennesker har intentioner: I et forsøg vil et observerende barn kunne udføre en opgave rigtigt, selvom den voksne fremviste opgave med fejl. Børnene kan se intentionen, bag det vi prøvede at gøre (sker ikke, hvis opgaven fremvises af en robot). Piagets teori om kognitiv udvikling: se under emnet Emotionel, Social og Kognitiv udvikling Emotionel kompetence (s.?) 14
Motivation hvad er det?
Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereStress og stresshåndtering
B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereStress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress?
Stress og problemkunder Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist 11 November 2012 Hvad er stress? Stress er den frustration det skaber ikke at kunne dreje halsen om på en der virkelig fortjener det! Eller en
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereIndholdsfortegnelse: Amygdala og hippocampus Kontekst-afhængig hukommelse Forglemmelse det at glemme Amnesia anterograd og retrograd Demens
Indholdsfortegnelse: Page 1: Introduktion til sundhedspsykologien Læring og adaptation Læringsformer Tilvænning/adaptation Conditionering Klassisk conditionering Uncoditioned stimulus Conditioneret stimulus
Læs mereHvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereEFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning
Emotions-fokuseret terapi-eft Emotionsteori Kognitionsforskning Klientcentreret terapi Fokusering EFT Neuro-affektiv forskning Fænomenologi Gestaltterapi Empatisk kommunikation Det eksistentielle tilværelsesperspektiv
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 30. juni 2008 Eksamensnummer: 362 30. juni 2008 Side 1 af 5 Spørgsmål til casen Nb. Alt hvad der er skrevet
Læs mereI N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P I N T E R P R E T HOGAN PERSONALITY INVENTORY Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y
Læs mereDet handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation
N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers
Læs mereSærligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens
Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSensorisk tærskel (absolute threshold) Den laveste intensitet ved hvilken et stimuli kan detekteres 50 % af gangene.
1 Nøgleord - Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Nedenstående liste består af en række nøgleord som supplement til fagets målbeskrivelser. Listen er lavet på opfordring af flere studerende og fremhæver
Læs merePædagogisk dag på Djurslandsskolen den 21. januar 2012
Pædagogisk dag på Djurslandsskolen den 21. januar 2012 Stress Studio III håndtering v. Hans Kastbjerg, pædagogisk vejleder Birgit Isene, psykolog Langagerskolen 1 Præsentation Teori om stress identificering
Læs mereS A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N
Læs mereMinikonference: Det gode børneliv nysyn og fælles praksis
Minikonference: Det gode børneliv nysyn og fælles praksis CAPABILITY The Power of Predictable Growth 2 CAPABILITY The Power of Predictable Growth Nikolaj Lunøe PÅ VEJ MOD ET INTELLIGENS-HIERARKI En udviklings-tendens
Læs mereFysioterapi mod stress
Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet
Læs mereHvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?
Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs merePSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS
PROGRAM BAGGRUND OG BIOLOGI GREGERS WEGENER Professor (NWU), overlæge, dr.med Historie Hvad er stress? Hvordan føles stress? Hvad er konsekvenserne af stress? Er alle lige sårbare overfor stress? INSTITUT
Læs mereOm motivation. Motivation. ADHDforeningen
Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereBliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen
Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en
Læs mereAutisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661
Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereDe mange Intelligenser og Læringsstile
De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs merevisualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereBørn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.
Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:
2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereVelkommen til kursus: Fra stress til trivsel
Velkommen til kursus: Fra stress til trivsel 1 2! 4 Hvad siger den nationale og internationale arbejdsmiljøforskning? 6 To veje til trivsel Rammer Personlige kompetencer 7 To veje til trivsel Rammer
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 25. juni 2010 Eksamensnummer: 212 25. juni 2010 Side 1 af 5 1) Redegør for relevant stress-teori ud fra casen.
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs merekursus@thomasmilsted.dk Forandringer
Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Eksamen i medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 24. juni 2013 Eksamensnummer: 16 24. juni 2013 Side 1 af 7 Henvisninger til figurer i besvarelsen
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereEksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E05-015 Side
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereOVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.
FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereLedelse af stressramte medarbejdere
Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereDen naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.
Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mere