Særlig Sensitiv. - sku det være noget særligt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særlig Sensitiv. - sku det være noget særligt?"

Transkript

1 Syddansk Universitet Bacheloruddannelsen i Psykologi Særlig Sensitiv - sku det være noget særligt? Vejleder: Christian Gerlach B12: Bachelorprojekt, (F14) Forfatter:, Antal typografiske enheder:

2 RESUMÉ HSP (Highly Sensitive Person) er et begreb, der er kommet større opmærksomhed på i Danmark gennem de seneste år, hvor det også benævnes særlig sensitivitet. Begrebet kommer oprindelig fra USA og beskriver et temperament-træk, der ifølge ophavskvinden Elaine. N. Aron, medfører et svagt nervesystem og dybere bearbejdning af indtryk. Nogle opfatter det som en lidelse eller sygdom, mens andre opfatter det som en tænkt konstruktion uden videnskabeligt fundament. Formålet med denne opgave var at undersøge, hvad den videnskabelige baggrund for HSP er og om det er udtryk for en lidelse. Dette blev blandt andet gjort ved at trække paralleller til tidligere forskning i temperament, som har ligheder med HSP og ved at inddrage eksperimentelle studier med objektive fund, der har anvendt HSP-skalaen. Der blev også lavet en analyse af de vanskeligheder, som er forbundet med HSP med det formål at undersøge, om HSP kan opfattes som en lidelse. Teorien om HSP synes at være forankret i tidligere forskning i temperament og lever overordnet op til de kriterier, som man normalt bedømmer en god teori ud fra. Teorien har dog også nogle svagheder, særligt omkring HSP-skalaen, som Aron & Aron (1997) har udviklet. Dette gør skalaen uegnet til klinisk brug på nuværende tidspunkt. Fremtidig forskning bør fokusere på begrebsvalidering og diskriminering af HSPskalaen, samt evt. revidering af teorien og skalaen i tråd med nye fund. Teorien om HSP kan bibringe nye perspektiver til eksempelvis forskning i biologisk psykologi. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 3 af 43

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 INDLEDNING & METODE Problemformulering... 7 Opgavens opbygning... 8 Del I - Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP?... 8 Del II i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose? 8 Konklusion & Perspektivering... 9 Begrebsafklaring... 9 HSP, særligt sensitiv, højsensitiv og SPS... 9 Lidelse... 9 Temperament og personlighedstræk... 9 Outcome Litteraturvalg DEL I - HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP? HSP ifølge ophavskvinden Elaine N. Aron Redegørelse for tidligere forskning i temperament Kagan s Behavioral Inhibition Gray s neurobiologiske BIS/BAS-system Komparative fund peger på evolutionær overlevelsesstrategi Analyse/diskussion af ligheder mellem HSP og tidligere forskning i temperament HSP-skalaen, dens udvikling og psykometriske egenskaber HSP-skalaens psykometriske egenskaber Analyse/diskussion af HSP-skalaen og dens anvendelse Objektive fund i studier, der har anvendt HSP-skalaen Kritik af studierne og vurdering af deres betydning B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 4 af 43

4 Den mest simple teori Sårbarheds/stress-modellen og HSP behov for en modifikation Opsummering/delkonklusion Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP? DEL II - I HVOR HØJ GRAD ER HSP UDTRYK FOR EN LIDELSE, DER KAN SIDESTILLES MED EN DIAGNOSE Dysfunktion, distress, afvigelse og farlighed - fire kriterier for abnormalitet Vurdering af HSP ud fra de fire kriterier Diskussion af HSP i forhold til normalitet, kliniske implikationer og selvdiagnosticering Delkonklusion i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose? KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering Referencer Bilag 1 Pilotundersøgelse Kommentarer til undersøgelsen Deskriptiv statistik Kommentarer Bilag 2 HSP-skalaen B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 5 af 43

5 INDLEDNING & METODE I efteråret 2013 stillede Liselott Blixt (DF) følgende spørgsmål til den daværende Sundhedsminister (Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg : Svar på sp. 976, 2013): Kan ministeren oplyse hvorfor HSP ikke kan stilles som diagnose? Sensitive voksne/børn oplever det som svært at fungere optimalt, fordi de føler sig bombarderet med voldsomme sanseindtryk. Denne adfærdsform anses som et udtryk for manglende socialt engagement, og da HSP (highly sensitive person) i dag ikke kan stilles som en diagnose, kan eksempelvis forældre til børn med HSP, ingen former for hjælp få. I spørgsmålet henvises der til HSP (Highly Sensitive Person), som i Danmark også beskrives som at være særlig sensitiv. HSP blev første gang omtalt i 1996, hvor den amerikanske psykolog, Elaine N. Aron, udgav en selvhjælpsbog med titlen The Highly Sensitive Person. Bogen henvendte sig til personer, der lige som hun selv, følte sig forkert i forhold til det omgivende samfund og som havde svært ved at leve op til dets idealer, men som manglede en forklaring på eller en årsag hertil. Aron mente at have fundet frem til denne årsag, som hun kaldte HSP (Aron, 2010). Særligt sensitive personer har ifølge Aron (2010) et mere sart nervesystem og bearbejder stimuli på et dybere niveau i hjernen, hvilket kan føre til gener i hverdagen, risiko for overstimulering, samt øget behov for at trække sig tilbage fra det sociale rum. Spørgsmålet afspejler dog en generel misforståelse af HSP som en lidelse eller sygdom. En misforståelse, hvis modsætning synes at være lige så udbredt - nemlig at HSP ikke eksisterer. En pilotundersøgelse foretaget i forbindelse med denne opgave viser også sådanne divergente opfattelser og misforståelser omkring HSP (se evt. bilag 1). Som privatperson er jeg jævnlig stødt på begrebet særlig sensitiv, men som fagperson har det mest vakt skepsis hos mig. For hvordan måler man et sart nervesystem? Og hvordan vurderes det, hvor dybt i hjernen stimuli bliver bearbejdet? B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 6 af 43

6 Aron (2010) skriver da også i forordet til sin seneste bog, at HSP er omgærdet af stor skepsis i de videnskabelige kredse og faglige miljøer og begrunder dette med, at hun ikke har deltaget nok i faglige konferencer, men har koncerteret sig om at give gode råd og vejledning til mennesker med HSP. Det er min oplevelse, at der i Danmark de seneste år er kommet større fokus på HSP og de vanskeligheder, der er forbundet hermed men at interessen synes størst blandt lægmænd, som ikke har den nødvendige psykobiologiske indsigt til at forstå de mekanismer, som menes at ligge bag HSP. Det er formentlig årsagen til, at HSP ofte omtales på en måde, der i større eller mindre grad er baseret på misforståelser. Psykologer synes at være den mest oplagte faggruppe til at beskæftige sig med HSP, da fænomenet trækker tråde til adskillige psykologiske grunddiscipliner, herunder personlighedspsykologi, pædagogisk, klinisk og biologisk psykologi, men som Aron (2010) fremhæver, så er psykologer ofte skeptiske overfor begrebet. Pilotundersøgelsen (se evt. bilag 1), samt observationer gjort i HSP-støttegrupper på de sociale medier (HSP-foreningen, 2012a), tyder på, at dette i en vis udstrækning stadig er tilfældet i dag. Inspireret af spørgsmålet i Folketinget, er formålet med denne opgave derfor at udbrede kendskabet til HSP ved at undersøge dets videnskabelige ophav, samt opfattelsen af HSP som en lidelse. Problemformulering Denne opgave ønsker således at give et psykologfaglig begrundet svar på følgende: Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP - og i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose? B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 7 af 43

7 Opgavens opbygning Da problemformuleringen rummer to spørgsmål, vil opgaven have en atypisk struktur med to dele, der behandler hvert spørgsmål for sig i forhold til teori, analyse og diskussion, som derfor vil præsenteres løbende i opgaven i den rækkefølge, der bedst egner sig i forhold til det enkelte spørgsmål. DEL I - HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP? Denne del udgør hovedvægten i opgaven. Jeg vil først præsentere og definere begrebet HSP med udgangspunkt i Arons egne beskrivelser, og dernæst vil jeg analysere og vurdere begrebets videnskabelige baggrund ud fra fire kriterier for, hvad der kendetegner en god teori, og som fokuserer på (1) tidligere forskning i temperament, (2) udviklingen af HSPskalaen, (3) eksperimentelle studier, der har anvendt HSP-skalaen og (4) et forskningsområde, hvor teorien om HSP kan tilbyde en mere simpel forklaring. Der afsluttes med en delkonklusion. DEL II I HVOR HØJ GRAD ER HSP UDTRYK FOR EN LIDELSE, DER KAN SIDESTILLES MED EN DI- AGNOSE? Del II bygger videre på den teoretiske redegørelse i del I. Indledningsvis redegøres kort for, hvad der historisk set har været kriterier for, hvornår et fænomen kan betegnes som en sygdom/lidelse, og HSP analyseres ud fra disse principper om dysfunktion, lidelse (eng.: distress), afvigelse og farlighed. Herefter diskuteres normalitet i relation til HSP med udgangspunkt i individualistisk/kollektivistisk kultur, mens selvdiagnosticering som praksis problematiseres. Der peges også på hvilke kliniske implikationer, kendskab til HSP blandt psykologer kan føre til, og afslutningsvis opsummeres i en delkonklusion. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 8 af 43

8 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Da opgaven ikke indeholder en overordnet diskussion, vil jeg først forholde mig til begrænsninger og svagheder ved den anvendte metode i besvarelsen af problemformuleringen. Herefter konkluderes der på opgavens hovedfund og der perspektiveres til andre biologiske mekanismer, der minder om HSP og terapiformer diskuteres i relation til HSP. Begrebsafklaring I opgaven benyttes en række begreber, som her kort skal defineres og afgrænses. HSP, SÆRLIGT SENSITIV, HØJSENSITIV OG SPS HSP er forkortelsen af Highly Sensitive Person. I Danmark er dette oversat til en særlig sensitiv person, men nogle bruger også ordet højsensitiv eller hypersensitiv. I forskningssammenhænge bruges begrebet Sensory Processing Sensitivity (SPS), som derfor er synonym med HSP. SPS måles ved hjælp af HSP-skalaen. I opgaven anvendes dog alene HSP. LIDELSE Der henvises til en tilstand, som vil kunne inkluderes i ICD-10 diagnosesystemet for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. TEMPERAMENT OG PERSONLIGHEDSTRÆK En nylig udgivet antologi definerer temperament som individuelle forskelle i normal adfærd indenfor domænerne af affekt, aktivitet, opmærksomhed og sensorisk sensitivitet (Mervielde & DePauw, 2012, s. 21 (oversat)). Temperament er desuden tæt forbundet til biologiske mekanismer og er en konsekvens af noget medfødt snarere end noget tillært (Mervielde & DePauw, 2012). Således forstås temperament som noget, der er adskilt fra personlighedstræk, da de i højere grad anses for at udvikle sig som en interaktion mellem arv og miljø, og som typisk B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 9 af 43

9 falder indenfor domænerne af fx the Big Five. Temperament menes dog at have indflydelse på udviklingen af bestemte personlighedstræk, men er afgrænset herfra. Denne skelnen er vigtigt, idet SPS korrelerer moderat med personlighedstrækkene neuroticisme, introversion og openness, men sammenhængen vil dog ikke blive behandlet i denne opgave. OUTCOME Det engelske udtryk outcome anvendes i opgaven til at beskrive de mere eller mindre varige følger, som kan opstå på baggrund af HSP. Konsekvenser associerer til noget selvforskyldt, mens resultat associere til noget varigt og endegyldigt. Derfor foretrækkes det engelske udtryk. Litteraturvalg Jeg har søgt på PubMed og PsychInfo og afgrænset min søgning til Sensory Processing Sensitivity [Key Concept] *OR* Highly Sensitive Person Scale [All Fields] i perioden 1806 to April Week Da der er så stor skepsis omkring fænomenet, har jeg kun inkluderet de resultater, som er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter. Jeg har desuden anvendt referencelisterne i disse artikler til videre søgning. Jeg har udvalgt artikler med vægt på Aron som førsteforfatter; studier, der har anvendt HSP-skalaen; og studier, der har vurderet HSP-skalaens psykometriske egenskaber. Dertil kommer tre bøger, som Aron har udgivet. Til at underbygge generelle psykologiske forhold i både del I og II, har jeg anvendt grundbøger fra uddannelsen, samt en antologi om temperament, hvoraf flere kapitler indgik i den ovenstående søgning på PsychInfo, da Aron også selv har bidraget med et kapitel. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 10 af 43

10 DEL I HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP? En god teori er kendetegnet ved, at den (1) omfatter eksisterende viden, som organiseres på en (ny) meningsfuld måde, at den (2) genererer testbare hypoteser og at (3) nye fund understøtter de påstande, som teorien har forudset. Dertil kommer, at (4) hvis flere teorier kan forklare samme fænomen, så foretrækkes den mest simple (Passer et al., 2009). I denne del vil jeg undersøge den videnskabelige baggrund for HSP, men først vil jeg redegøre for, hvad Aron selv skriver om HSP. HSP ifølge ophavskvinden Elaine N. Aron HSP defineres af Aron som ét enkelt medfødt temperament-træk, der forekommer hos ca % af befolkningen på tværs af både køn og kultur, og som udspringer af en særlig kognitiv bearbejdningsstrategi, der er kendetegnet ved øget opmærksom på sanseindtryk, samt dybere bearbejdning af disse (Aron, 2010; Aron & Aron, 1997; Aron, Aron, & Jagiellowicz, 2012). Forekomsten er ifølge Aron (2010) ikke normalfordelt, men bimodal, hvilket tolkes sådan, at man enten har trækket eller ej. Aron, Aron, and Jagiellowicz (2012) mener desuden, at den kognitive bearbejdningsstrategi er evolutionær adaptivt, idet den får personen til: at stoppe op i nye/ukendte situationer og analysere dens muligheder og risici, at opdage relevant information i omgivelserne (lav tærskel for perception og større følsomhed overfor subtile signaler), at sammenligne disse informationer med tidligere situationer, der enten førte til nederlag eller succes, med det formål at planlægge handling i den nuværende situation, samt efterbearbejde situationen via refleksion (dybere bearbejdning af information og dybde skal derfor forstås som grundighed ud fra teorien om Level of Processing af Craik & Lockhart), samt B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 11 af 43

11 at knytte stærke følelser til situationen, således at erfaringen bliver hurtigere tilgængelig i hukommelsen i en fremtidig sammenlignelig situation (større intensitet i den følelsesmæssige reaktion). HSP kan endnu ikke måles med en objektiv test, men Aron (2010) peger på fire centrale adfærdsområder eller karakteristika, der kan indikere, at en person er HSP og altså anvender denne kognitive bearbejdningsstrategi: En meget filosoferende/reflekterende tilgang til verden, høj moral og samvittighedsfuldhed, samt dybe følelser og empati for andre - hvilket ofte medfører en følelse af, at andre ikke forstår dem, samt vanskeligheder ved at træffe beslutninger. Fysiske reaktioner/symptomer, der skyldes (angst for) overstimulering, hvilket ofte medfører stress/udbrændthed, handlingslammelse og/eller undgåelsesadfærd. Stærk følelsesmæssig intensitet i oplevelser af både positiv og negativ karakter - hvilket ofte medfører en opfattelse af personen som overreagerende, følelsesmæssig ustabil eller overfølsom, fx for kritik. Øget sensitivitet overfor sanseindtryk, fx en lav tærskel for perception, evne til at opdage subtile ændringer i omgivelserne og/eller lav tolerance overfor kraftig eller længerevarende stimuli hvilket ofte medfører overstimulering og overopmærksomhed på kroppens signaler. Dertil kommer, at personer med HSP, ifølge Aron (2010), ofte udviser en lidt tilbageholdende/observerende og tilsyneladende asocial adfærd, samt langsommere udvikling i barndommen. De har ofte relationsproblemer, lavt selvværd, ringe egenomsorg og problemer på arbejdspladsen, og har ofte flere mislykkedes forsøg med terapi bag sig. Aron uddyber dog ikke dette yderligere og det er ikke tydeligt, hvad hun baserer sine observationer på (Aron, 2010), men hun fremhæver, at personer med HSP kan være ekstraordinært succesfulde i livet, B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 12 af 43

12 men at det ofte vil være de personer, der oplever problemer på grund af deres HSP, som man vil se i klinisk sammenhæng (Aron, 2010). Redegørelse for tidligere forskning i temperament På nuværende tidspunkt findes der ikke én sammenhængende teori om temperament, som alle forskere tilslutter sig, men de forskellige teorier anvender dog alligevel i et vist omfang de samme parametre til at måle temperament ud fra (Rothbart, 2012) parametre som også indgår i teorien om HSP, herunder fx tærskel for perception af stimuli, respons på noget ukendt og intensiteten i respons. Nogle af disse teorier er specielt interessante i forhold til HSP. KAGAN S BEHAVIORAL INHIBITION I 1994 identificerede Kagan en adfærd hos fire mdr. gamle babyer, som han kaldte høj-reaktive (eng.: high-reactive). De høj-reaktive babyer reagerede negativt overfor nye situationer eller objekter, hvilket blev observeret ved, at de var motorisk anspændte, sprællede med arme og ben og spændte ryggen op i en flitsbue (Kagan, 2012). I to-årsalderen var de høj-reaktive desuden tilbøjelige til at udvise en bestemt adfærd, som Kagan m.fl. allerede i 1984 havde identificeret som Behavioral Inhibition, og som var kendetegnet ved en tilbøjelighed til at reagere negativt/frygtsomt overfor uventede eller ukendte situationer, selvom disse ikke i sig selv var truende (Kagan, 2012). Kagan fandt, at % af sunde, europæisk/amerikanske børn fra middelklassen udviste denne BI-adfærd, men understregede samtidig, at den kun for nogle af børnene opstod på grund af et medfødt temperament, mens den for andre opstod som følge af tidlige oplevelser (Kagan, 2012). GRAY S NEUROBIOLOGISKE BIS/BAS-SYSTEM Mens Kagan brugte observationer af adfærd til at udlede hypoteser om det bagvedliggende temperament, så eksperimenterede Gray med rotter, og i 1971 formulerede han på B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 13 af 43

13 baggrund af disse studier en teori om hjernens signalsystemer i forhold til angst og frygt (Zuckerman, 2012). Gray definerede to grundlæggende systemer, Behavioral Inhibition System (BIS) og Behavioral Approach System (BAS), som begge var sensitive overfor signaler i omgivelserne, der medførte henholdsvis straf eller belønning. Ifølge Grays studier, så kunne BIS nedreguleres med angstdæmpende medicin, hvorfor han så tilnærmelse/ undgåelse som et resultat af neurobiologiske processer (Zuckerman, 2012). I 2000 reviderede Gray sin teori om BIS, således at systemet bag BIS ikke nødvendigvis medførte undgåelse, men i højere grad afspejlede agtpågivenhed og pause i handling/aktivitet, således at der kan ske en informationsbearbejdning af muligheder og risici i en situation, der præsenterer modstridende signaler (McNaughton & Gray, 2000). KOMPARATIVE FUND PEGER PÅ EVOLUTIONÆR OVERLEVELSESSTRATEGI I 1989 identificerede Higley & Suomi to typer af temperament hos rhesusaber, som de kaldte henholdsvis uptight og laid-back (Barr, 2012). Fem år tidligere fandt Maynard Smith, at aggressivitet og frygtsomhed er træk blandt dyr, som ofte balancerer i enhver social gruppe. Han kaldte dem hawks og doves (Barr, 2012). Lignende forskelle er gentagende og konsistent fundet blandt gnavere, katte, hunde, heste og primater - herunder mennesker (Barr, 2012), og disse forskelle ville sandsynligvis ikke eksistere i sådan et omfang på tværs af arter, hvis det ikke var evolutionært adaptivt. Men et træk, der i nogle omgivelser vil tjene som en fordel, kan i andre omgivelser have store omkostninger (MacDonald, 2012). Analyse/diskussion af ligheder mellem HSP og tidligere forskning i temperament HSP minder både om Kagans BI-adfærd, samt om beskrivelserne uptight og doves fra den komparative psykologi. Den kognitive strategi, som menes at ligge bag HSP, stemmer desuden overens med Grays reviderede BIS-system. HSP synes altså ikke at være et nyt fænomen, men er blot et nyt begreb for noget, som tidligere forskere også har observeret. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 14 af 43

14 Aron et al. (2012) fremhæver i lighed med MacDonald (2012), at også HSP medfører både fordele og ulemper for den enkelte. Fx vil øget opmærksomhed på omgivelserne samtidig indebærer en risiko for overstimulering og kan medføre stress, mens fx den dybe efterbearbejdning og refleksion kan slå over i ruminering, som er gentagende tanker om samme emne, der ofte er forbundet med depression (Segal, Williams, & Teasdale, 2002). Men ligesom studiet med rhesusaber har vist, at de aber, som vokser op i ikke-stressende og omsorgsfulde miljøer, ofte udvikler sig hurtigere og indtager de øverste pladser i hierarkiet af dominans/status (Aron et al., 2012), så tyder det på, at også HSP har samme evolutionære fordele, hvilket må være årsagen til, at trækket har overlevet, trods ulemper. Det understreges dog, at en strategi som HSP kun har evolutionære fordele, hvis det er et mindretal af populationen, som benytter den (Aron et al., 2012), hvilket kan forklare, hvorfor HSP ikke er mere udbredt, selvom det er adaptivt. HSP lever desuden op til Buss & Plomins fem kriterier for, hvornår noget kan opfattes som værende et temperament (Mervielde & DePauw, 2012): Det skal være medfødt, relativt stabilt gennem barndommen, bibeholdt i voksenlivet, evolutionært adaptivt og til stede hos vores fylogenetiske slægtninge. Det betyder, at HSP ikke kan erhverves senere i livet, fx som følge af hjerneskade eller sygdom. HSP-skalaen, dens udvikling og psykometriske egenskaber HSP-skalaen er en operationalisering af den adfærd/indre oplevelse, som ifølge teorien opstår på grund af HSP. Den er udviklet af Aron & Aron (1997) og består af 27 udsagn. Eksempler på udsagn er: Andre menneskers stemninger påvirker mig og Jeg prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer (se evt. bilag 2). På baggrund af 39 dybdegående semi-strukturerede interviews, fandt Aron & Aron (1997) en række fællestræk blandt personer, der definerede sig selv som highly sensitive B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 15 af 43

15 people. Disse fællestræk blev operationaliseret i 60 udsagn, som i senere studier og ved hjælp af faktoranalyse blev reduceret til de 27 udsagn, som den nuværende skala består af (Aron & Aron, 1997). Udviklingen af skalaen er baseret på i alt syv studier og deltagere, hvoraf ca. halvdelen var psykologistuderende (Aron & Aron, 1997). Skalaen er udviklet til forskning (Aron & Aron, 1997), men Aron (1996/1998) har også inkluderet den i de bøger, hun har skrevet til personer med HSP og den er nu at finde i oversat version på forskellige danske hjemmesider, hvor man kan teste sig selv (fx: HSPforeningen, 2012c). Aron (2002) har også udviklet en skala til børn (fx: HSP-foreningen, 2012b), men det har ikke været muligt at finde oplysninger om børne-skalaen i peer-reviewed tidsskrifter. HSP-SKALAENS PSYKOMETRISKE EGENSKABER Data indhentes via selvrapportering. Jo højere score, jo højere er sandsynligheden for, at testtageren er HSP hvert genkendeligt udsagn giver en score på 1. Der er ingen defineret cut-off score, men Aron har i sine bøger angivet, at hvis man kan genkende sig selv i tolv (1996/1998) eller fjorten (2010) udsagn, så er man sandsynligvis HSP. Ifølge Aron & Aron (1997) og Aron et al. (2012) måler skalaen et unidimensionelt fænomen, da faktoranalyse har vist, at samtlige spørgsmål syntes at loade på én enkelt faktor. Smolewska, McCabe & Woody (2006) har også undersøgt HSP-skalaens psykometriske egenskaber, men foreslog i stedet, at den burde deles op i tre underskalaer, idet udsagnene ganske vist synes at loade på samme overordnede faktor, men de fandt stærkere korrelationer ved opdeling i tre faktorer/underskaler: Æstetisk Sensitivitet (AES), Lav Sensorisk Tærskel (LST), og Let Exitation (eng.: Ease Of Exitation, EOE). Evans & Rothbart (2008) fandt dog i deres studie, at skalaen bestod af to faktorer/underskalaer, som ikke havde nogen indbyrdes korrelation, hvorfor de så de anså disse faktorer som værende udtryk for to separate fænomener uden sammenhæng. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 16 af 43

16 På trods af ovenstående, så viser studier, der har anvendt HSP-skalaen, at den har en høj interreliabilitet med Cronbach s alpha rangerende mellem.64 og.89 (Aron et al., 2012; Smolewska et al., 2006), men der er ikke foretaget test retest. Der er heller ikke oplysninger om begrebsvaliditet eller diskriminativ validitet i forhold til andre tilstande som fx angst og depression. Analyse/diskussion af HSP-skalaen og dens anvendelse Selvom HSP-skalaen i flere studier fremhæves som en pålidelig skala, så har det været svært at fastslå dens validitet - også som et uni-dimensionelt fænomen. Det er muligt, at HSP-skalaen i stedet måler forskellige temperament-træk, der tilsammen udgør en HSPprofil sammensat af flere træk, der ofte optræder sammen, hvilket fx Smolewska et al. s (2006) underskalaer kan forstås som ligesom fx facetterne i the Big Five loader på samme dimension. Evans & Rothbarts (2008) studie lægger dog op til, at de 27 udsagn måler to helt separate konstruktioner, der intet har tilfælles og optræder vilkårligt, således at tanken om en HSP-profil ikke er meningsfuld, idet de ikke loader på samme overordnede fænomen. I det tilfælde at man anskuer HSP som en profil, så ville den enkelte skulle score højt på alle underskalaerne, for at det ville være et udtryk for HSP. Aron et al. (2012) understreger da også selv, at alle fire karakteristika ved den kognitive bearbejdningsstrategi bør være til stede for at HSP har evolutionære fordele, men forfatterne sætter ikke dette i forbindelse med HSP-skalaen og spørgsmålet om uni-dimensionalitet. Hvis der skal scores højt på alle underskalaer, så betyder det, at den nuværende HSP-skala overvurderer forekomsten af HSP i befolkningen, da den kun tager udgangspunkt i en samlet score. I den forbindelse er det interessant, at Aron gentagende gange refererer til Kagans forekomst af BI-adfærd på %, når hun omtaler forekomsten af HSP (Aron, 2010; Aron & Aron, 1997; Aron et al., 2012), for Kagan fremhæver jo netop, at BI-adfærd kan opstå via to spor et medfødt temperament og som reaktion på tidlige oplevelser (Kagan, 2012). Da Aron understreger, at HSP er med- B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 17 af 43

17 født, så synes der at være plausibel grund til at tro, at en forekomst af HSP på % er overvurderet, idet HSP-skalaen heller ikke er designet til at skelne mellem en medfødt eller alternativ årsag. Det findes også kritisabelt, at HSP-skalaen måler en, i teorien, medfødt varig psykisk egenskab, mens spørgsmålene i skalaen kan have karakter af en symptomskala, som ifølge Mortensen (2006) er meget følsomme overfor midlertidige kriser, som fx angst og depression. Dermed synes skalaen ikke i overbevisende grad at diskriminere sig selv fra en måling af sådanne kriseprægede tilstande og Aron forholder sig heller ikke til, om hendes skala egner sig til både kliniske og ikke-kliniske populationer. Hun skriver dog i sine bøger, at hun mener, at visse psykopatologiske tilstande overdiagnosticeres på grund af manglende kendskab til HSP, men hun forholder sig ikke til underdiagnosticering af samme (Aron, 1996/1998, 2010). Af den grund findes det bekymrende, at HSP-skalaen er tilgængelig i bøger og på internettet, og således direkte henvender sig til lægmænd, som ikke har mulighed for at vurdere skalaens psykometriske kvaliteter. Objektive fund i studier, der har anvendt HSP-skalaen HSP-skalaen gør det muligt systematisk at teste hypoteser, der er genereret på baggrund af teorien om HSP, hvilket tre studier har gjort (se tabel næste side). Aron et al. (2010) ønskede at undersøge, om der fandtes en interaktion mellem HSP og dybere informationsbearbejdning. Ved at bruge datasættet fra et tidligere studie, der havde undersøgt interaktionen mellem kulturel baggrund og neural aktivitet, fandt Aron et al. (2010) at HSP modererede den kulturelle indflydelse, således at personer med høj HSP-score havde betydelig større neural aktivitet ved både kulturtypiske og -atypiske opgaver, sammenlignet med deltagere med lav HSP-score, som kun havde større neural aktivering ved atypiske opgaver. Således tolkede Aron et al. (2010), at høj HSP-score betød, at man var mere opmærksom på alle stimuli, som blev bearbejdet lige grundigt uanset den kulturelle kontekst. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 18 af 43

18 Tabel 1: Oversigt over studier B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 19 af 43

19 Jagiellowicz et al. (2011) undersøgte, om personer med HSP er mere opmærksomme på subtile visuelle stimuli end personer uden HSP. Resultaterne viste, at jo højere HSP-score, jo større neural aktivitet, når deltagerene skulle opdage subtile fremfor åbenlyse ændringer i et billedsæt. Deltagere med lav HSP-score viste ikke en sådan forskel. Dertil kom, at deltagere med høj HSP-score havde længere responstid ved subtile ændringer, hvilket ikke sås hos deltagere med lav HSP-score. Det blev af Jagiellowicz et al. (2011) tolket som behov for større sikkerhed, inden der blev svaret. Gerstenberg (2012) gennemførte et lignende studie, hvor de visuelle ændringer dog ikke var nær så komplekse og med differentiering i de tre underskalaer. Høj score på underskalaen LTS var her forbundet med hurtigere responstid og både høj LST- og høj EOE-score var forbundet med færre fejl. Højere LST-score var også forbundet med større oplevet stress efter forsøget. Kritik af studierne og vurdering af deres betydning Tre studier er ikke nok til at kalde HSP for en solid empirisk dokumenteret teori. Studierne er desuden ret små, hvilket gør dem endnu mere usikre. Dertil kommer, at de har anvendt HSP-skalaen, som jo har nogle begrænsninger og derfor indebærer en vis usikkerhed. Resultaterne viser alligevel tegn på dybere informationsbearbejdning, større opmærksomhed på subtile stimuli og længere responstid ved den komplicerede visuelle opgave - hvilket understøtter teorien om HSP. Det skal dog nævnes, at Aron et al. s (2010) tolkning af, at høj HSP-score medfører lige grundig informationsbearbejdning uanset kontekst, er baseret på et såkaldt nulfund, der sjældent accepteres som en bekræftelse af den opstillede hypotese. Studiet viser dog stadig, at der er forskel på, hvor grundigt personer med høj og lav HSP-score bearbejder kulturelt typiske opgaver. B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 20 af 43

20 Den mest simple teori Der findes, som tidligere angivet, flere modeller af temperament og hvordan det måles. Teorien om HSP synes ikke at tilbyde noget ekstra eller mere simpelt end disse, men er blot en ny måde at anskue temperament på. Til gengæld kan teorien om HSP tilbyde nye perspektiver på, hvorfor nogle mennesker er mere psykisk sårbare end andre, og er samtidig med til at understøtte et foreslået paradigmeskifte i denne forståelse. SÅRBARHEDS/STRESS-MODELLEN OG HSP BEHOV FOR EN MODIFIKATION Sårbarheds/stress-modellen tager udgangspunkt i, at nogle mennesker er mere sårbare overfor stressorer end andre og forsøger at identificere de faktorer, der påvirker den enkeltes sårbarhed eller resiliens overfor negativ outcome som fx psykopatologi (Ellis, Boyce, Belsky, Bakermans-Kranenburg, & Van Ijzendoorn, 2011). Flere studier har fundet signifikante positive sammenhænge mellem HSP og angst (r = ), depression (r = ), stress (r = ), samt personlighedsforstyrrelserne ængstelig/evasiv (r =.39) og borderline (r =.43) (Bakker & Moulding, 2012; Benham, 2006; Evers, Rasche, & Schabracq, 2008; Gearhart & Bodie, 2012; Hofmann & Bitran, 2007; Liss, Timmel, Baxley, & Killingsworth, 2005; Meyer, Ajchenbrenner, & Bowles, 2005; Neal, Edelmann, & Glachan, 2002; Rawlings, Tham, & Davis, 2010), hvilket kan tyde på, at HSP indebærer en medfødt psykisk sårbarhed, der i sårbarheds/stressmodellen kaldes en prædisponerede risikofaktor. Nogle af disse studier peger endvidere på, at HSP forstærker effekten af negative oplevelser under opvæksten (det som modellen kalder disponerende risikofaktorer) (Liss et al., 2005; Meyer et al., 2005; Neal et al., 2002), således at med udgangspunkt i samme miljø, så klarer individer med HSP sig dårligere end individer uden HSP. Det samme synes at være gældende for særligt positive oplevelser under opvæksten, hvor prædisponerede faktorer som HSP, gør individer mere modtagelige overfor positive faktorer i miljøet (kaldet beskyttende eller vækstfremmende faktorer), således at individer B12: Bachelorprojekt, (F14) Side 21 af 43

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet Særligt sensitiv? af begrebet Barbara Hoff Esbjørn PhD professor mso Specialist og supervisor i psykoterapi Leder af Center for Angst, KU E-mail: barbara.hoff@psy.ku.dk Disposition for oplægget Præsentationen

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet Særligt sensitiv? af begrebet Barbara Hoff Esbjørn PhD professor mso Specialist og supervisor i psykoterapi Leder af Center for Angst, KU E-mail: barbara.hoff@psy.ku.dk Særligt Sensitiv Gruppen En midlertidig

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere