Anden del: Bog 3, afsnit 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anden del: Bog 3, afsnit 1"

Transkript

1 Anden del: Bog 3, afsnit 1 Ny pædagogik & sportificering Nye træk ved nutidens idræt og sport ekstremisering og afhængighed samfundsmæssige sammenhænge

2 BOG 3, afsnit 1: Pædagogik og sportificering. Nye træk ved nutidens idræt og sport ekstremisering og afhængighed samfundsmæssige sammenhænge. afsnit 2: Elite eller breddeidræt? Eliteidrætten gavner ikke breddeidrætten! OL, sport og illusioner. Alfa-hunner og vindertyper. afsnit 3: Uhyggelige sportseksempler. For Zlatan da! Jørgen Leths æstetisering af alt fra EPO til haitianske voldtægters lethed. Respekt som begreb. Vinderpersonligheder og valget af foregangsmænd: idoler. afsnit 4: Afsnittet handler om den gode idræts idoler og sammenhængen mellem sport og voldens dannelse. Semantisk infektion imellem erhvervslivets jubeloptimisme og sportens normer om præstation, mål og strategier - er træning og motion ved at løbe løbsk? Træningsafhængighed og den perfekte tynde krop diskuteres. afsnit 5: Afhængig kan du kun være på livstid! Træning som misbrug? Indsigt eller afgrundsromantik? Ekstremsportens selvpineri og stofnarkomanens afhængighed - kan det sammenlignes? afsnit 6: Endorfinens historie. Smitter forældrenes endorfinjagt af på børnene? Hvad er endorfiner? Runners' high og den evolutionære baggrund. Sportsjournalisternes vulgære forråelse af den kropslige leg.

3 De vilde kroppe og grænseoverskridelsen i det senmoderne samfund REDUKTION UDEN SOCIOLOGISK FANTASI ØGER KOMPLEKSITET Problemerne i det emergent moderne, det såkaldt senmoderne samfund, kan ikke forstås ved én-dimensionelle teknikker og årsagssammenhænge. Man er nødt til at anerkende påvirkninger og sammenhænge mellem forhold og elementer på det lille og på det store plan, i.e. gensidigheder. Absolutter, som fx: Man kan, hvad man vil, Hvis man bare har viljen, så lykkes alt, Man er sin egen lykkes smed, og Der findes ikke problemer, kun udfordringer er eksempler på sådanne forsimplede reduktioner: Hverdagsmenneskets forsøg på at fastholde én-dimensionalitet over for problemerne.

4 DET ER DERIMOD KOMPLEKSITET, SOM REDUCERER KOMPLEKSITET. Komplekse problematikker har aldrig én og kun én mulig løsning, så derfor må mange optikker, mange (artede) analyser og mange handleplaner anvendes. Kort udtrykt så handler det om at søge mere viden, at øge kompleksiteten på mange forskelligartede planer og områder. Først på baggrund heraf kan kompleksiteten reduceres. Ellers får man bare mere af samme slags. Man bliver ikke frugthandler, hvis man indskrænker sig til at lære forskellen mellem æbler og pærer men aldrig indser, at de begge også er elementer i den overordnede logiske klasse: Frugt. På samme måde bliver man ikke et bedre menneske af at være dygtig til kun én disciplin uanset niveau. SÅDAN ER DET BARE ALDRIG!. Margrethe Vestagers udbrud: Sådan er det bare! om hendes forståelse af arbejdsløsheden i kølvandet på hendes udvalgte økonomiske teori er et klassisk eksempel på en reduktion af kompleksitet ved forsimpling. Men sådan er det altså bare aldrig!

5 Jeg har tidligere været meget optaget af kroppen. Dvs. hvad min krop kunne fysisk, hvorledes den syntes at kunne regulere også det mentale og hvad den kunne generere af nydelse på alle planer. Jeg opdagede også, at der var en fantastisk forskel på at anvende den individuelt og egoistisk og at sætte den i spil sammen med andre. De forskellige skoler, som jeg frekventerede gennem min barndom og ungdom, handlede også meget forskelligartet med den! Senere er dette forhold vendt om: Jeg tager ikke længere kun udgangspunkt i kroppen og det umiddelbart nært oplevede men søger også forskningsmæssigt at finde en sammenhæng mellem begge. Mennesket er jo ikke kun krop og ånd, men en længere række delsystemer, som ud fra hver sin funktion samarbejder om at få en helhed til at fungere. Det interessante er, hvem der er dirigent for dette samarbejde? Er drengerøve mere lykkelige? Nucleus accumbens hedder den valnøddestore fætter, som sidder midt i hjernen, og som i hverdagssproget går under betegnelsen lykkecenteret. Udover at den godt kan lide behagelige ting, så stimuleres den af det, der er farligt. Bjergbestigning for eksempel. Ecstasy. Ubeskyttet sex

6 og i øvrigt alt, der ligner Jack Ass adfærd. Lykken er set fra dens synsvinkel vild og rå, og hvis den får lov til at bestemme alene, så er den parat til at tage vanvittige chancer på vores vegne. Og det er lettest at komme i kontakt med den, når man er ung. Overraskende er det måske heller ikke, at den del af hjernen, der reagerer på ros, mad og sex, er mest aktiv hos de årige. I en større interview-undersøgelse af årige var de 3 vigtigste dimensioner ved de ovenstående aktiviteter, som man spurgte ind til følgende: (1) Vil du gøre det?; (2) Bliver du lykkelig af det?, og (3) Er det farligt? Gruppen blev sammenlignet med børn under 15 og voksne over 25. Og de årige skilte sig markant ud ved at ville gøre det. De mente, at de ville blive lykkeligere af det. Og at risikoen var minimal. Og så var det i øvrigt lige meget, om det handlede om at sætte livet på spil på en bjergside, forsøge sig med party-drugs eller springe ud med faldskærm. Hjernens frontallap er først neurofysiologisk helt udviklet, når man er omkring 25 år gammel. Hos pigerne måske lidt tidligere end hos drengene. Frontallappen gør det bl.a. muligt for os at styre ansvar og langtidsplanlægning. Det, som vi kalder modenhed og voksendom. Desværre bliver det også gradvist vanskeligere umiddelbart

7 at komme i kontakt med den rå og vilde lykkefølelse fra pubertetsårene. Men, det viser sig ved nærmere eftersyn, at udviklingen er afhængig af stimulering. Ved mangelfuld eller monoman stimulering svækkes de muligheder, som frontallaperne kan give os og ved overstimulering kan det medføre afhængighed af et lykkepunkt, som bliver stadigt vanskeligere at opnå. Vores grundlæggende hverdagsadfærd kan altså enten fastholde en infantil jagt på oplevelser og sus eller bringe os nærmere en moden og afvejet tilstand, hvor der er plads til såvel ansvarsfuld samfundshensyn som til opdragelse af vores børn. Vildskaben, rusen og begejstringen fra de sportslige arenaer kan nemt føre videre til en fascistisk optagethed af det fysisk stærke menneske og en angstpræget reaktion overfor kloge-åger og udvikling af tænkning og refleksion. Her er det at en diskussion om kultur og dannelse bliver væsentlig. Aben i spejlet Grunden til at jeg og dele af min generation kan være frastødt af flokken, dvs. massebevægelser og hysteri, er, at vi gennem 2. verdenskrigs rædsler på meget ubehagelig vis begyndte at se aben titte frem i vores eget spejlbillede. Mange af os mente i

8 tiden herefter at kunne se sammenhænge mellem tidens opdragelse, skole og den generelle mobning en måde at tackle usikkerheden på i overgangen fra det gamle klassedelte og autoritære samfund til det nye og mere usikkert demokratiske. Det senmoderne samfund skærper i dag dette forhold, men italesætter det nu bare som den naturlige konkurrences vindere og tabere, mens håneretten skærpes til det uhyrlige. Enkelte udvalgte hyggede sig gevaldigt ved den gamle samfundsorden, men endnu flere led helvedes kvaler på grund af den ulige fordeling af goder og roller. Ligesom det sker alle steder, hvor mere end to mennesker er samlet og prøver at skubbe sig tilrette i én eller anden orden. Personligt har jeg haft mit opgør med aben i mig selv, og jeg hader ikke længere mig selv eller mennesket generelt. Hver for sig kan både aber og mennesker være gode nok i deres vante omgivelser og kontekster, men i flokken indgår de mellem hinanden ofte de giftigste forbindelser! Mobning stiger og falder med faktorer, som kulturen enten fremelsker eller bekæmper. Man kalder det så opdragelse eller dannelse. Jeg selv tilhører et mindretal, som udover de ovennævnte forhold mener at kunne se lignende sammenhænge mellem den generelle

9 uro, der præger den vestlige kultur, ekstremisering af sporten og den stigende aggression, der præger vores relationer. Vi burde derfor se på opdragelsens ændrede karakter, skolens rolle og en generel mistro til nutidens demokrati, som har afløst det, vi kendte i perioden fra 1950 erne til 1970 erne. Der er sket noget med legen? Der er sket noget med legen, idrætten, sporten, motionen og relationerne. Grænseoverskridelse er hot! De vilde kroppe imploderer, eksploderer og ødelægger sig selv. Men som den norske psykiater Finn Skårderud skriver: Et faldskærmsudspring er strengt taget ingen særlig risiko. Det er bare en efterligning af livets virkelige risiko. Kærlighed, intimitet og de andre er virkelig risiko! Hvad er rafting eller bjergbestigning i forhold til en afvisning? Hvad er elastikspring i forhold til den elskedes telefon, som aldrig ringer? Og hvad er din materielle velstands prangende trofæer værd, hvis du ikke undervejs har haft tiden til at mærke din datters lille varme hånd i din? Men de vilde kroppe har oprindeligt været legende kroppe. Huizinga hævder at den allerførste legs formål var at skabe en betydning og menings-

10 udveksling i en kultur en betydning mellem mennesker, som rakte udover det rent fysiologiske behov for at opretholde liv. Rammelege, som indkorporerede de sociale grænser for udfoldelse gennem fysisk aktivitet de socialiserede. Men leg har også et immaterielt element. Den er en dramatisering, som løfter udover og erstatter det hverdagslige liv med sin egen begejstring og æstetisering. Hysteri og banalisering ligger dog snublende nær på disse to begreber. Kan denne æstetisering fx undskylde alt, hvad kroppen iscenesætter? Den megen brug af stimulerende midler? Den stigende forråelse, vold og skader? Den fortsatte infiltration af penge og reklame i den idrætslige leg? Ganske almindelige menneskers besættelse af at skulle sprænge grænser, konkurrere og ekstremisere kroppens ydelse og udseende gennem motion med sundhed for øje? At hylde sportsheltene og idolerne i arenaerne og acceptere deres skader og invaliditet i 30-års alderen som normale? Ultimativt måske at udløse den grænseløse Fight-Night s voldelige excesser i drabets mulighed ved evt. at gå i krig? Den vilde krops handlen drejer sig ikke om heltegerninger til efterfølgelse, men derimod om individuel angstbeherskelse. Bjergklatrerens møde

11 med væggen giver en direkte tilbagemelding om præstationen, om forskellen mellem liv og død. Man erfarer en umiddelbar selvbekræftelse, som hverdagen sjældent kan tilbyde. Det styrker måske selvtilliden for en stund, og man får udover runner s high mere mod til at præstere flere og synlige resultater af samme slags. Sammenhængen med øget selvværd og kreativitet og modet til at gå nye og anderledes veje er straks sværere at få øje på. Et spændende eksempel: Den norske kvinde, Kjærsti Floden, var den første kvinde i Europa, som fuldførte Ultraman på Hawaii: 10 km. Havsvømning, 420 km. cykling og 84 km. løb (1995; 34 timer, 18 minutter). Tidligere havde hun lidt af anoreksi, men som hun sagde: Nu har jeg fundet en anden og sundere kanal. En sundere kanal??... eller blot mere af samme slags? At lukke sig inde i nogle få sekunders intense oplevelse, fx i elastikspringet, kan betragtes som en indskrænkning og en regression til det konkrete. For den dovne kan det også give mulighed for en nem og letkøbt moraliseren. Men på den anden side så svarer de vilde kroppe også til kulturens forventninger om at fremstå med en egenrådighed og en eksotisk anderledeshed. De skaber et

12 afsindigt rum, som er nemt at forveksle med u- fornuft. Men denne udfordring af den sunde fornuft kan også ses som en mod-fornuft: en udfordring af det hyperkapitalistiske samfunds målrationalitet, nyttetænkning og værdiakkumulering. Det afsindige rum tilbyder rus, nær-død, fortabelse og nogle sekunders aktualisering af selvet i et fortættet nærvær under flugten fra det hverdagslige, det kedelige eller besværlige. Men et sådant rum er forførende at blive i De vilde kroppe er kulturkroppen par excellence. Dels spejler de kulturen, og dels udpeger de en vej gennem denne kompleksitet.hvor god eller dårlig denne vej er bør selvsagt diskuteres. Elementer på denne vej er angstlysten, legen, kulten, rusen og ekstasen. At opsøge det ubehag, som man i andre sammenhænge ville give meget for at slippe for, kaldes angstlyst. Den er et dobbelt begær. Vi begærer noget for at blive fri for det selvsamme. En kulturel double-bind af skizoid karakter. Legen med døden er en spidsformulering af det liv, som man ikke synes at kunne tackle eller udholde. Langt henad vejen kan jeg forstå de vilde kroppes praksisser, som eksempler på det ekstremes magi, som Nietszche beskrev. Men hvad sker der, når de ekstreme praksissers vederkvægende virk-

13 ning ikke længere opnås så nemt som før, og udøverne efterhånden har påtaget sig ansvar som ægtefæller, fædre og mødre og mange andre roller, som det voksne liv indeholder? Overgår man da til oplevelser by proxy (stedfortræder) i fanmassernes brølende begejstring eller kræver man mere grænseoverskridende underholdning? Åh, hvor jeg dog savner voksendommen! Hvad nyt, du? Set på baggrund af mine tidligere skolefortællinger er det væsentligt at forholde sig til de nye modeord indenfor det pædagogiske: ekstremisering af konkurrencen, coaching, pace, pushe osv. samt de dannelsesmæssige konsekvenser heraf. Efter min mening er det i dag en selvfølgelighed at opfordre børn og unge til at dygtiggøre sig, at stræbe efter mestring på alle niveauer. Men selv om det er væsentligt både at kunne iagttage og at gøre en forskel, så er dette ikke ensbetydende med at det er hensigtsmæssigt at ekstremisere disse forskelle. Heri ligger samtidig en generel opfordring til voksne om modigt og selvkritisk at diskutere ekstremisering af konkurrence- og elitebegrebet og monomane tendenser i tiden, og som modvægt til disse at tage fat på kampen for diversitet også i pædagogiske og psykologiske forhold. Sportslige eksempler De få, som har en sund og afbalanceret livsstil, støder ofte på ordet fanatisk fra folk, som ikke

14 selv går op i at leve sundt. Det samme gør folk, som har ekstremiseret deres jagt på sundhed! En gradsforskel, som nok er værd at lægge mærke til. Det er en klassiker at pege fingre ad andre, når der sker noget, som vi ikke selv er dygtige til. I min verden hedder det at fastholde sig selv i destruktive mønstre. Når det er sagt, så oplever jeg i stigende grad, at sundhed for flere og flere tager overhånd, og dermed fylder så meget i hverdagen, at det bliver en begrænsning. Når nogle siger, at moden er med til at diktere et forskruet forhold til krop, motion og mad så er jeg overbevist om, at den alene ikke kan udløse et usundt forhold til sig selv og ens egen sundhed. Det går meget dybere end dette. Derfor går det også meget dybere, når sundhed tager overhånd. Sundhed er ligeså meget en mental ting som et fysisk forhold. Og samtidig er sundhed påvirkelig af kulturen, så det er et begreb, som trænger til evindelig afklaring og definition. Mange mærkelige eksempler Er der fx udelukkende tale om en ønskværdig og positiv barndom og ungdom, når man skaber en vinder og et idol som Caroline Wozniacki? Mistes der noget ved en sådan elitær monomani? Og hvis idoldyrkelsen kræver, at alle skal være

15 som frk. Wozniacki hvem skal så betale Team- Danmark, når de alle sammen flytter til skattelyet Monaco? Heldigvis for det samlede nationale regnskab kan de jo ikke alle sammen ende på toppen. Hvis der endvidere i vindermentaliteten ligger det, at man i samme grad ikke tåler at tabe hvilke sociale relationer evner man da at etablere i privatlivet? Hvilket samfund mon der kommer ud af det? Typer som tidligere borgmester i Farum, nuværende tyrkisk ejendomshandler, Peter Brixtofte, vil helt sikkert synes, at mine spørgsmål er vanvittige og taler offentligt varmt for Carolines fars umistelige værdier som opdrager. Endda i en grad så vi alle burde tage ved lære af ham og indføre hans principper i skolen. Men når jeg i modsætning hertil læser tennisspilleren Andre Agassis bog, Open, om hans smertefulde og reflekterede erfaringer med pinefuldt at tvinges til at smadre millionvis af bolde op ad en væg, dag efter dag, time efter time mens ens barndom og ungdom midt i al denne forældrekontrol langsomt rinder en af hænde, så mener jeg, at spørgsmål som mine i det mindste bør stilles. De er legitime. Endnu. Svenskerne Annika Ahlberg og Sofia Sebelius deltog i en konference, som SVEBI, Svensk Förening för Beteende- och Samhälls-

16 vetenskaplig Forskning, havde arrangeret ved Umeå universitet i november En af konklusionerne var her, at der ikke findes helt tydelige kriterier for om en person vil ende som eliteidrætsudøver eller ej. Der findes visse mekanismer, som kan pege i en bestemt retning, men der vil altid findes undtagelser. Det er altså udtryk for et valg, om man vil ekstremisere en persons givne anlæg mere end der er tale om gudgivne genier, hvis gener blot skal nurses, og som nærmest er født til en bestemt sportsgrens toppræstationer. Valget er i første instans forældrenes og dermed altså også forældrenes ansvar. Samtidig udtrykte mange på konferencen en bekymring over det generelt stigende antal idrætsskader og det forhold, at mange elitemotionister og eliteidrætsudøvere udvikler overtrænings- og udmattelsessyndromer. Motion for det stillesiddende individ er tilsyneladende et gode, mens at øge et allerede højt aktivitetsniveau giver negative helbredseffekter. Ahlberg og Sebelius peger i den forbindelse på den vigtige skelnen mellem skolevirksomhed og foreningsidrætten. Skolevirksomheden styres af en læreplan, som er et politisk dokument og dermed et politisk redskab til at påvirke en hel befolkningens helbredstilstand. Der er altså tale om helt forskellige forud-

17 sætninger med hensyn til politisk indflydelse og styring. De reflekterede derfor over det vigtige arbejde med at nuancere læreres forsøg på at motivere eleverne til træning og motion. Både fordele og bagsider bør fremhæves og synliggøres ved aktiviteterne. Men i foreningerne og hjemmene lægges grunden ofte til idoldyrkelse og ensidig optagethed af enkeltgrene af sport, som således undskylder eller bevidst overser denne dobbelthed. Her må de professionelle tage ansvar. Forældrene gør ikke. De mange (efter)skoler, som nu i stigende grad profilerer sig med idrætsspecifikke profiler, gavner tilsyneladende for det meste kun de elever, som i forvejen træner meget. Begge forskere peger på det indlysende i, at flere skoler i stedet burde satse på breddeidrætten og skrue ned for konkurrencehysteriet for at nå flere elever både ud fra et alment helbredssyn og et integrationsperspektiv. I hvert fald dersom de modtager statslige eller kommunale tilskud. Østerbroundersøgelsen har fulgt og undersøgt 1900 motionsløbere igennem de sidste 35 år. Undersøgelsen har som den første i verden vist, at motionsløbere lever længere end andre, og det gælder både for mænd og for kvinder, siger hjertelæge Peter Schnohr fra Østerbrounder-

18 søgelsen i en pressemeddelelse. Undersøgelsen peger også på, at den gyldne løbemiddelvej nok er det, der kan anbefales, tilføjer han og påpeger, at løbeturen gerne skal foregå i et langsomt eller almindeligt tempo. Mere præcist viser undersøgelsen, at mandlige løbere lever 6,2 år længere end mænd, der ikke løber, mens kvindelige løbere når op på 5,6 års længere levetid. Østerbroundersøgelsen begyndte at undersøge, hvorvidt motionsløb er farligt, da der blev rapporteret om flere dødsfald under både konkurrenceløb og militærtræning i både USA og Europa i slutningen af 60'erne og starten af 70'- erne. Herhjemme har motionsbølgen imidlertid ekstremiseret sig og medfører nu idræts- og motionsskader om året. Motionsløberne havde først og fremmest en betydelig lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Risikoen var 68 procent lavere for mænd og 52 procent lavere for kvinder, Peter Schnohr og tilføjer: Desuden havde løberne en lavere risiko for at dø af lungesygdom, blodprop i hjernen, og kræft. Så jo, det er på med løbeskoene men helst kun tre gange om ugen, så man i alt får løbet i 2,5 time ugentligt, lyder anbefalingen fra kompetent hold. Og gerne med pauser.

19 En subkultur, der hylder det ekstreme Men er man en del af en subkultur, hvor træning er omdrejningspunktet, er der fare for, at det ekstreme bliver det rigtige, mens hvile og respekt for kroppen bliver nedtonet. Der kan også gå konkurrence i at træne mere, længere eller hårdere. Der findes i dag så mange forskellige af den slags subkulturer, at det snart er den normale samfundstilstand ikke kun en subkultur. Løbemiljøet er et eksempel på en subkultur, hvor mennesker udvikler fællesskab om passionen løb. Der udveksles indforståede erfaringer med træning, konkurrencer og udstyr. Der udvikles endvidere identitet på baggrund af præstationer og fællesskab med ligesindede løbenørder. Powers og Thompson problematiserer i deres forskning, at magasiner som fx Runner s World hylder den overdrevne løbeadfærd, fordi den herved normaliseres. Antallet af den slags magasiner er stærkt stigende. For et halvt hundrede år siden var maratonløb en meget usædvanlig og ekstrem præstation, som fostrede i ordets egentligste forstand enestående individualister, som P. Nuurmi og E. Zatopek. Begge på baggrund af umenneskelige træningsprogrammer, som på længere sigt gav væsentlige kropslige skader og som ingen normal

20 person dengang ville drømme om at indgå i. I dag er det en målsætning for helt almindelige motionister. For at adskille sig fra andre almindelige motionister må man sætte sig nye og mere ekstreme mål. Følgelig er det i dag blevet populært at træne til ironman. Det ekstreme er blevet mere ekstremt, og konkurrencerne bliver mere og mere spektakulære: bjergmaraton, junglemaraton, ørkenmaraton, 100 kilometerløb, 24 timerløb, 250 kilometerløb og endda 560 kilometerløb. Grænserne rykkes hele tiden. Og selv om en traditionel ironman stadig betragtes som en ekstrem aktivitet, blegner den i forhold til det nye fænomen ultraman, som består af 10 kilometers svømning, 276 kilometers cykling og dernæst et dobbeltmaraton (84 kilometer). Trenden er, at grænseoverskridelse er hot. Endda vores egen kronprins, som har lugtet lunten, har udnævnt sig selv til ambassadør for sundheden, og deltager ivrigt i disse offentlige løb. Han er uddannet som jægersoldat, så hvorfor er han ikke i spidsen for vores drenge i Irak, Afghanistan eller Syrien og Iran? Det hørte da tidligere til kongehusets opgaver? Der mangler nye idoler og helte! Men kun sjældent hvis nogensinde hyldes den atlet, der accepterer og respekterer, at kroppen

21 har begrænsninger. Det kan i virkeligheden være en større overvindelse og sværere beslutning at udgå af et løb eller konkurrence end at presse sig selv til at gennemføre trods smerter. Normalizers er blevet normalen. Det vælter frem med historier om ekstreme sportsudøvere med eller uden brug af forbudte stoffer sidst her i landet EPO for 14-årige og i politiets fitnessklubber. Derimod mangler historierne om idrætsudøvere, der lytter til kroppen, finder en sund balance og i øvrigt har en naturlig og balanceret tilgang til træning og konkurrence. Dette har ingen interesse for sportsjournalisterne. De ekstreme præstationer tiltrækker sig positiv opmærksomhed og anerkendelse fra omgivelserne, fordi resultaterne er præsteret under særlige forhold. Og det smitter af på de helt almindelige motionister voksne som børn. Eksempelvis kvinder, der løber hårde konkurrencer og stiller op i løb kort tid efter fødslen; børn, der stiller op i mange og lange voksenløb, fordi de også gerne vil være seje og ligne de voksne; løbere, der stiller op i seriøse konkurrencer, mens de er på penicillin, Voltaren eller har feber; motionister, der træner 180 kilometer om ugen eller løber flere maratondistancer på en uge. Men, med mindre man er en inte-

22 greret person, som mentalt hviler godt i sig selv og ikke er ydrestyret eller lader sig påvirke for meget af omgivelserne, så er der en høj risiko for at blive smittet af stemningen, passionen og at overhøre sund fornuft og kroppens signaler. Alt drukner i begejstringsbølgen. En sådan tonedøvhed passer alt for godt til tidens øvrige tendenser. Hvem skal sige stop? Hvor går grænsen for, hvornår nok er nok? Forsøg på at problematisere forholdet bliver ofte mødt med vrede, afvisning eller blot negligering både fra forældres og professionelles side. Regelmæssig, varieret træning med hele hviledage er sundhedsmæssigt den mest fornuftige balance. Og 30 minutter om dagen er nok samtidig med at det anbefales aldrig at træne mere end 60 minutter ad gangen. Yderpolerne er destruktive på hver deres måde. Forskeren Mia Beck Lichtenstein har i den forbindelse stillet spørgsmålet om, hvorledes træningsafhængige har bekæmpet deres afhængighed og hvad de udtrykker som tilstande, tænkninger og mål, der har hjulpet dem undervejs til en sund træningskultur: Der er andre ting, der er vigtigere i livet end træning

23 Jeg keder mig, hvis jeg træner mere end en halv time ad gangen Jeg kan ikke finde tid til mere end tre gange træning om ugen Jeg er amatørmusiker, og jeg er løber det giver en god balance Det er ikke sjovt at træne, hvis træningen fylder for meget Jeg har lært mig at være doven Jeg gider ikke træne, hvis det gør ondt træning skal være sjovt og ikke gøre ondt Jeg har ikke lyst til at pine mig selv. Tidligere trænede jeg timer om ugen. Men jeg blev træt af mit eget ego-løb. Så fik jeg børn og bruger min energi og tid på dem nu. Sporten gav mig selvværd tidligere, og det har jeg ikke brug for længere. Jeg prioriterer mine børn og har ikke brug for endorfinkicket eller at dyrke mit eget ego længere. Statsdannelse og sporten Sociologen Norbert Elias rettede allerede i 1939 opmærksomheden mod de sammenvævede statsdannelses- og socialisationsprocesser i idrætten op gennem de vestlige samfunds historie. Dette inkluderer også ændrede adfærdskoder, kropsvaner, etikettedannelse og adfærdsmæssig selv-

24 tugt hvorfra der ikke er så langt til at se på kropskultur og sport. Han ser sammen med kollegaen Eric Dunning sport som en symbolsk og rituel frigørelse, hvor det indenfor visse rammer tillades at give følelserne frit spil. Følelsesudbrud løsnes i sportens kontrollerede arenaer. De mente, at de kropslige impulser i sporten til aggressiv adfærd transformeres til, hvad Elias kalder mimetiske (mimesis: efterligning) begivenheder. Elias ser i modsætning til idræt sport som en moderne foreteelse knyttet til industrikulturen. Sport er ifølge Elias en civiliseret modernitetskultur, der er baseret på formaliserede og stadig mere forfinede regler for sportsudøvelsen. Det er derfor det regulerede spil og de dermed forbundne relationsformer og mønstre, der er de sociologisk interessante. Han ser dog ikke modernitet som senmodernitet (Giddens, Luhmann m.fl.). Herved mistes blikket for de uregulerede brudflader, der åbenbares ved at anskue samfundet som senmoderne.

25 Elias ser også nationalstaten som en overlevelsesstat, der tildeler staten en afgørende betydning for relationen mellem staten og de frivillige organisationer. Staten vil i kritiske situationer eller konjunkturer reorganisere sig indadtil for at styrke sig udadtil med andre ord gøre brug af infrastrukturel eller despotisk magt. Den danske idrætsbevægelse formes i et samspil med staten og disse reorganiseringsbestræbelser i tre kritiske konjunkturer op gennem historien. Det gjaldt tiden før og efter krigen i 1864 og perioderne umiddelbart efter 1. og 2. Verdenskrig. I den første periode sker der en voldsom vækst af gymnastik- og idrætsforeninger støttet aktivt af staten og i et samarbejde med skytteforeningerne. Lederne her hed delingsførere blot for at angive det militaristiske element. Den anden reorganisering er på dagsordenen i 1930 erne med udviklingen af velfærdsstaten og er baseret på en yderligere udbygning af et formaliseret samarbejde mellem staten og interesseorganisationerne, som dengang var indstillet på at løfte samfundsmæssige velfærdsopgaver. Her ikke for mange ord om Ollerup og Niels Bukh, blot disse: Bukh skabte både et løft for landboungdommen og en ny kropsæstetik, specielt for mændene. Men samtidig skabte han kløfter mellem seksualitet og politik

26 hetero-seksualitet overfor homoseksualitet og fascisme (nazisme) overfor demokrati. Tiden efter 2. Verdenskrig er præget af yderligere infrastrukturel magtudøvelse og en styrket dialog med civilsamfundets institutioner, der nu også bliver direkte inddraget i lovgivningsarbejdet. Staten anvender her stadig til dels en interventionsstrategi, der understøtter frivillige og decentrale strukturer og selvorganiseringsprincippet. Et brud med breddeidrætten? Mit spørgsmål er nu, om vi er vidner til et brud med denne infrastrukturelle magttradition i Danmark? Etableringen af TeamDanmark (1984) og den hermed signalerede støtte til eliteidrætten med det formål at skaffe Guldmedaljer til Danmark synes at stå i skærende kontrast til breddeidrættens udtrykte mål og virke. Ser vi her samtidig en tendens til anvendelsen af despotisk magt fra statens side i et stort anlagt sundhedspolitisk program, som kobler konkurrence sammen med sundhed? Det interessante er, at det sker sideløbende med en nedtoning af den frivillige idræts demokratiske, dannelsesmæssige og kulturelle påvirkning ved at staten i stigende omfang omdirigerer midler hertil til fordel for eliten og etablerer sig i et samarbejde med privat kapital og

27 underholdningsindustri. Rammerne herfor kaldes oplevelsessamfundet. Nye uddannelser og titler som eventmager, sportsøkonom m.fl. antyder indholdet. I oplevelsessamfundet bliver dramaturgi rammerne for fascination, oplevelse, sanselighed og følelsesudlevelser. Aktørerne i de medieformidlede arenaer som fx De Olympiske Lege er stedfortrædere for den enkeltes drømme om anerkendelse, medaljer og hæder. Sportens særegne dramaturgi udfoldes i hver eneste konkurrence bragt sveddryppende tæt på via de elektroniske billedmedier. Filmet og analyseret, forfra og bagfra, oppefra og fra siden i slowmotion og super-slowmotion. Og værst af alt: Trods politisk betingede boykotter, terrorisme, korruption i verdensformat, dopingsyndere og snyderi, der klæber til fænomenerne, æder tilskuerne det råt og kræver mere! Kritik er ikke længere mulig, når sportens følelsesporno slår til. Romantik eller stenaldermænd? Rune Toftegaard Selsing skriver blogs i Jyllandsposten. Han har en fortid i politik blandt andet som ledende medlem af Venstres Ungdom, ghostwriter for en minister og privatansat assistent for Lars Seier Christensen (Saxo Bank) i forbindelse

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab:

Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab: Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab: Giver en gemmeleg mening hvis man ved hvor den anden er????? VIGTIGT!!!!!!! Vi

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider TRO PÅ DIG SELV. du kan godt! Styrk dit liv med Chris MacDonald

Guide. Foto: Scanpix. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider TRO PÅ DIG SELV. du kan godt! Styrk dit liv med Chris MacDonald Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider TRO PÅ DIG SELV du kan godt! Styrk dit liv med Chris MacDonald TRO PÅ DIG SELV INDHOLD I DETTE HÆFTE: Tro på dig selv

Læs mere

Materiale til spiller i OIK:

Materiale til spiller i OIK: Materiale til spiller i OIK: Du har valgt at spille ishockey i OIK!!!! Enten starter du nu som ny spiller, eller også har du været her i nogen tid, og har allerede fundet glæden ved at bruge fritiden på

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne. -Et nøglehul for seje sjæle

Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne. -Et nøglehul for seje sjæle Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne -Et nøglehul for seje sjæle Haderslev idrætsklasser Fra talent til elite - udvikling af psykologiske færdigheder Har du vindermentalitet? Eller vil du

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

HUI Sporten Kort 16. november 2014

HUI Sporten Kort 16. november 2014 Kære forældre og spillere i HUI. Fremover vil der udkomme et månedslig nyhedsbrev som samler op på de ting der rører sig i HUI fodboldafdeling på børne- ungdomssiden netop nu. I brevet vil vi rette fokus

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk Stjerner som dig Bagsiden af karisma af Rasmus Ankersen I denne klumme forklarer mental coach og forfatter, Rasmus Ankersen dig, hvad du som leder kan lære om motivation af en kenyansk stamme, der siden

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

EN SNAK OM GLÆDEN MED METTE JACOBSEN

EN SNAK OM GLÆDEN MED METTE JACOBSEN EN SNAK OM GLÆDEN MED METTE JACOBSEN BIRKERØD SVØMMEHAL, APRIL 2007 Vi bruger meget tid på at få vores interview på plads. Først forgæves opkald og SMS til mobilen, hvor jeg til sidst får et venligt og

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere