Anden del: Bog 3, afsnit 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anden del: Bog 3, afsnit 1"

Transkript

1 Anden del: Bog 3, afsnit 1 Ny pædagogik & sportificering Nye træk ved nutidens idræt og sport ekstremisering og afhængighed samfundsmæssige sammenhænge

2 BOG 3, afsnit 1: Pædagogik og sportificering. Nye træk ved nutidens idræt og sport ekstremisering og afhængighed samfundsmæssige sammenhænge. afsnit 2: Elite eller breddeidræt? Eliteidrætten gavner ikke breddeidrætten! OL, sport og illusioner. Alfa-hunner og vindertyper. afsnit 3: Uhyggelige sportseksempler. For Zlatan da! Jørgen Leths æstetisering af alt fra EPO til haitianske voldtægters lethed. Respekt som begreb. Vinderpersonligheder og valget af foregangsmænd: idoler. afsnit 4: Afsnittet handler om den gode idræts idoler og sammenhængen mellem sport og voldens dannelse. Semantisk infektion imellem erhvervslivets jubeloptimisme og sportens normer om præstation, mål og strategier - er træning og motion ved at løbe løbsk? Træningsafhængighed og den perfekte tynde krop diskuteres. afsnit 5: Afhængig kan du kun være på livstid! Træning som misbrug? Indsigt eller afgrundsromantik? Ekstremsportens selvpineri og stofnarkomanens afhængighed - kan det sammenlignes? afsnit 6: Endorfinens historie. Smitter forældrenes endorfinjagt af på børnene? Hvad er endorfiner? Runners' high og den evolutionære baggrund. Sportsjournalisternes vulgære forråelse af den kropslige leg.

3 De vilde kroppe og grænseoverskridelsen i det senmoderne samfund REDUKTION UDEN SOCIOLOGISK FANTASI ØGER KOMPLEKSITET Problemerne i det emergent moderne, det såkaldt senmoderne samfund, kan ikke forstås ved én-dimensionelle teknikker og årsagssammenhænge. Man er nødt til at anerkende påvirkninger og sammenhænge mellem forhold og elementer på det lille og på det store plan, i.e. gensidigheder. Absolutter, som fx: Man kan, hvad man vil, Hvis man bare har viljen, så lykkes alt, Man er sin egen lykkes smed, og Der findes ikke problemer, kun udfordringer er eksempler på sådanne forsimplede reduktioner: Hverdagsmenneskets forsøg på at fastholde én-dimensionalitet over for problemerne.

4 DET ER DERIMOD KOMPLEKSITET, SOM REDUCERER KOMPLEKSITET. Komplekse problematikker har aldrig én og kun én mulig løsning, så derfor må mange optikker, mange (artede) analyser og mange handleplaner anvendes. Kort udtrykt så handler det om at søge mere viden, at øge kompleksiteten på mange forskelligartede planer og områder. Først på baggrund heraf kan kompleksiteten reduceres. Ellers får man bare mere af samme slags. Man bliver ikke frugthandler, hvis man indskrænker sig til at lære forskellen mellem æbler og pærer men aldrig indser, at de begge også er elementer i den overordnede logiske klasse: Frugt. På samme måde bliver man ikke et bedre menneske af at være dygtig til kun én disciplin uanset niveau. SÅDAN ER DET BARE ALDRIG!. Margrethe Vestagers udbrud: Sådan er det bare! om hendes forståelse af arbejdsløsheden i kølvandet på hendes udvalgte økonomiske teori er et klassisk eksempel på en reduktion af kompleksitet ved forsimpling. Men sådan er det altså bare aldrig!

5 Jeg har tidligere været meget optaget af kroppen. Dvs. hvad min krop kunne fysisk, hvorledes den syntes at kunne regulere også det mentale og hvad den kunne generere af nydelse på alle planer. Jeg opdagede også, at der var en fantastisk forskel på at anvende den individuelt og egoistisk og at sætte den i spil sammen med andre. De forskellige skoler, som jeg frekventerede gennem min barndom og ungdom, handlede også meget forskelligartet med den! Senere er dette forhold vendt om: Jeg tager ikke længere kun udgangspunkt i kroppen og det umiddelbart nært oplevede men søger også forskningsmæssigt at finde en sammenhæng mellem begge. Mennesket er jo ikke kun krop og ånd, men en længere række delsystemer, som ud fra hver sin funktion samarbejder om at få en helhed til at fungere. Det interessante er, hvem der er dirigent for dette samarbejde? Er drengerøve mere lykkelige? Nucleus accumbens hedder den valnøddestore fætter, som sidder midt i hjernen, og som i hverdagssproget går under betegnelsen lykkecenteret. Udover at den godt kan lide behagelige ting, så stimuleres den af det, der er farligt. Bjergbestigning for eksempel. Ecstasy. Ubeskyttet sex

6 og i øvrigt alt, der ligner Jack Ass adfærd. Lykken er set fra dens synsvinkel vild og rå, og hvis den får lov til at bestemme alene, så er den parat til at tage vanvittige chancer på vores vegne. Og det er lettest at komme i kontakt med den, når man er ung. Overraskende er det måske heller ikke, at den del af hjernen, der reagerer på ros, mad og sex, er mest aktiv hos de årige. I en større interview-undersøgelse af årige var de 3 vigtigste dimensioner ved de ovenstående aktiviteter, som man spurgte ind til følgende: (1) Vil du gøre det?; (2) Bliver du lykkelig af det?, og (3) Er det farligt? Gruppen blev sammenlignet med børn under 15 og voksne over 25. Og de årige skilte sig markant ud ved at ville gøre det. De mente, at de ville blive lykkeligere af det. Og at risikoen var minimal. Og så var det i øvrigt lige meget, om det handlede om at sætte livet på spil på en bjergside, forsøge sig med party-drugs eller springe ud med faldskærm. Hjernens frontallap er først neurofysiologisk helt udviklet, når man er omkring 25 år gammel. Hos pigerne måske lidt tidligere end hos drengene. Frontallappen gør det bl.a. muligt for os at styre ansvar og langtidsplanlægning. Det, som vi kalder modenhed og voksendom. Desværre bliver det også gradvist vanskeligere umiddelbart

7 at komme i kontakt med den rå og vilde lykkefølelse fra pubertetsårene. Men, det viser sig ved nærmere eftersyn, at udviklingen er afhængig af stimulering. Ved mangelfuld eller monoman stimulering svækkes de muligheder, som frontallaperne kan give os og ved overstimulering kan det medføre afhængighed af et lykkepunkt, som bliver stadigt vanskeligere at opnå. Vores grundlæggende hverdagsadfærd kan altså enten fastholde en infantil jagt på oplevelser og sus eller bringe os nærmere en moden og afvejet tilstand, hvor der er plads til såvel ansvarsfuld samfundshensyn som til opdragelse af vores børn. Vildskaben, rusen og begejstringen fra de sportslige arenaer kan nemt føre videre til en fascistisk optagethed af det fysisk stærke menneske og en angstpræget reaktion overfor kloge-åger og udvikling af tænkning og refleksion. Her er det at en diskussion om kultur og dannelse bliver væsentlig. Aben i spejlet Grunden til at jeg og dele af min generation kan være frastødt af flokken, dvs. massebevægelser og hysteri, er, at vi gennem 2. verdenskrigs rædsler på meget ubehagelig vis begyndte at se aben titte frem i vores eget spejlbillede. Mange af os mente i

8 tiden herefter at kunne se sammenhænge mellem tidens opdragelse, skole og den generelle mobning en måde at tackle usikkerheden på i overgangen fra det gamle klassedelte og autoritære samfund til det nye og mere usikkert demokratiske. Det senmoderne samfund skærper i dag dette forhold, men italesætter det nu bare som den naturlige konkurrences vindere og tabere, mens håneretten skærpes til det uhyrlige. Enkelte udvalgte hyggede sig gevaldigt ved den gamle samfundsorden, men endnu flere led helvedes kvaler på grund af den ulige fordeling af goder og roller. Ligesom det sker alle steder, hvor mere end to mennesker er samlet og prøver at skubbe sig tilrette i én eller anden orden. Personligt har jeg haft mit opgør med aben i mig selv, og jeg hader ikke længere mig selv eller mennesket generelt. Hver for sig kan både aber og mennesker være gode nok i deres vante omgivelser og kontekster, men i flokken indgår de mellem hinanden ofte de giftigste forbindelser! Mobning stiger og falder med faktorer, som kulturen enten fremelsker eller bekæmper. Man kalder det så opdragelse eller dannelse. Jeg selv tilhører et mindretal, som udover de ovennævnte forhold mener at kunne se lignende sammenhænge mellem den generelle

9 uro, der præger den vestlige kultur, ekstremisering af sporten og den stigende aggression, der præger vores relationer. Vi burde derfor se på opdragelsens ændrede karakter, skolens rolle og en generel mistro til nutidens demokrati, som har afløst det, vi kendte i perioden fra 1950 erne til 1970 erne. Der er sket noget med legen? Der er sket noget med legen, idrætten, sporten, motionen og relationerne. Grænseoverskridelse er hot! De vilde kroppe imploderer, eksploderer og ødelægger sig selv. Men som den norske psykiater Finn Skårderud skriver: Et faldskærmsudspring er strengt taget ingen særlig risiko. Det er bare en efterligning af livets virkelige risiko. Kærlighed, intimitet og de andre er virkelig risiko! Hvad er rafting eller bjergbestigning i forhold til en afvisning? Hvad er elastikspring i forhold til den elskedes telefon, som aldrig ringer? Og hvad er din materielle velstands prangende trofæer værd, hvis du ikke undervejs har haft tiden til at mærke din datters lille varme hånd i din? Men de vilde kroppe har oprindeligt været legende kroppe. Huizinga hævder at den allerførste legs formål var at skabe en betydning og menings-

10 udveksling i en kultur en betydning mellem mennesker, som rakte udover det rent fysiologiske behov for at opretholde liv. Rammelege, som indkorporerede de sociale grænser for udfoldelse gennem fysisk aktivitet de socialiserede. Men leg har også et immaterielt element. Den er en dramatisering, som løfter udover og erstatter det hverdagslige liv med sin egen begejstring og æstetisering. Hysteri og banalisering ligger dog snublende nær på disse to begreber. Kan denne æstetisering fx undskylde alt, hvad kroppen iscenesætter? Den megen brug af stimulerende midler? Den stigende forråelse, vold og skader? Den fortsatte infiltration af penge og reklame i den idrætslige leg? Ganske almindelige menneskers besættelse af at skulle sprænge grænser, konkurrere og ekstremisere kroppens ydelse og udseende gennem motion med sundhed for øje? At hylde sportsheltene og idolerne i arenaerne og acceptere deres skader og invaliditet i 30-års alderen som normale? Ultimativt måske at udløse den grænseløse Fight-Night s voldelige excesser i drabets mulighed ved evt. at gå i krig? Den vilde krops handlen drejer sig ikke om heltegerninger til efterfølgelse, men derimod om individuel angstbeherskelse. Bjergklatrerens møde

11 med væggen giver en direkte tilbagemelding om præstationen, om forskellen mellem liv og død. Man erfarer en umiddelbar selvbekræftelse, som hverdagen sjældent kan tilbyde. Det styrker måske selvtilliden for en stund, og man får udover runner s high mere mod til at præstere flere og synlige resultater af samme slags. Sammenhængen med øget selvværd og kreativitet og modet til at gå nye og anderledes veje er straks sværere at få øje på. Et spændende eksempel: Den norske kvinde, Kjærsti Floden, var den første kvinde i Europa, som fuldførte Ultraman på Hawaii: 10 km. Havsvømning, 420 km. cykling og 84 km. løb (1995; 34 timer, 18 minutter). Tidligere havde hun lidt af anoreksi, men som hun sagde: Nu har jeg fundet en anden og sundere kanal. En sundere kanal??... eller blot mere af samme slags? At lukke sig inde i nogle få sekunders intense oplevelse, fx i elastikspringet, kan betragtes som en indskrænkning og en regression til det konkrete. For den dovne kan det også give mulighed for en nem og letkøbt moraliseren. Men på den anden side så svarer de vilde kroppe også til kulturens forventninger om at fremstå med en egenrådighed og en eksotisk anderledeshed. De skaber et

12 afsindigt rum, som er nemt at forveksle med u- fornuft. Men denne udfordring af den sunde fornuft kan også ses som en mod-fornuft: en udfordring af det hyperkapitalistiske samfunds målrationalitet, nyttetænkning og værdiakkumulering. Det afsindige rum tilbyder rus, nær-død, fortabelse og nogle sekunders aktualisering af selvet i et fortættet nærvær under flugten fra det hverdagslige, det kedelige eller besværlige. Men et sådant rum er forførende at blive i De vilde kroppe er kulturkroppen par excellence. Dels spejler de kulturen, og dels udpeger de en vej gennem denne kompleksitet.hvor god eller dårlig denne vej er bør selvsagt diskuteres. Elementer på denne vej er angstlysten, legen, kulten, rusen og ekstasen. At opsøge det ubehag, som man i andre sammenhænge ville give meget for at slippe for, kaldes angstlyst. Den er et dobbelt begær. Vi begærer noget for at blive fri for det selvsamme. En kulturel double-bind af skizoid karakter. Legen med døden er en spidsformulering af det liv, som man ikke synes at kunne tackle eller udholde. Langt henad vejen kan jeg forstå de vilde kroppes praksisser, som eksempler på det ekstremes magi, som Nietszche beskrev. Men hvad sker der, når de ekstreme praksissers vederkvægende virk-

13 ning ikke længere opnås så nemt som før, og udøverne efterhånden har påtaget sig ansvar som ægtefæller, fædre og mødre og mange andre roller, som det voksne liv indeholder? Overgår man da til oplevelser by proxy (stedfortræder) i fanmassernes brølende begejstring eller kræver man mere grænseoverskridende underholdning? Åh, hvor jeg dog savner voksendommen! Hvad nyt, du? Set på baggrund af mine tidligere skolefortællinger er det væsentligt at forholde sig til de nye modeord indenfor det pædagogiske: ekstremisering af konkurrencen, coaching, pace, pushe osv. samt de dannelsesmæssige konsekvenser heraf. Efter min mening er det i dag en selvfølgelighed at opfordre børn og unge til at dygtiggøre sig, at stræbe efter mestring på alle niveauer. Men selv om det er væsentligt både at kunne iagttage og at gøre en forskel, så er dette ikke ensbetydende med at det er hensigtsmæssigt at ekstremisere disse forskelle. Heri ligger samtidig en generel opfordring til voksne om modigt og selvkritisk at diskutere ekstremisering af konkurrence- og elitebegrebet og monomane tendenser i tiden, og som modvægt til disse at tage fat på kampen for diversitet også i pædagogiske og psykologiske forhold. Sportslige eksempler De få, som har en sund og afbalanceret livsstil, støder ofte på ordet fanatisk fra folk, som ikke

14 selv går op i at leve sundt. Det samme gør folk, som har ekstremiseret deres jagt på sundhed! En gradsforskel, som nok er værd at lægge mærke til. Det er en klassiker at pege fingre ad andre, når der sker noget, som vi ikke selv er dygtige til. I min verden hedder det at fastholde sig selv i destruktive mønstre. Når det er sagt, så oplever jeg i stigende grad, at sundhed for flere og flere tager overhånd, og dermed fylder så meget i hverdagen, at det bliver en begrænsning. Når nogle siger, at moden er med til at diktere et forskruet forhold til krop, motion og mad så er jeg overbevist om, at den alene ikke kan udløse et usundt forhold til sig selv og ens egen sundhed. Det går meget dybere end dette. Derfor går det også meget dybere, når sundhed tager overhånd. Sundhed er ligeså meget en mental ting som et fysisk forhold. Og samtidig er sundhed påvirkelig af kulturen, så det er et begreb, som trænger til evindelig afklaring og definition. Mange mærkelige eksempler Er der fx udelukkende tale om en ønskværdig og positiv barndom og ungdom, når man skaber en vinder og et idol som Caroline Wozniacki? Mistes der noget ved en sådan elitær monomani? Og hvis idoldyrkelsen kræver, at alle skal være

15 som frk. Wozniacki hvem skal så betale Team- Danmark, når de alle sammen flytter til skattelyet Monaco? Heldigvis for det samlede nationale regnskab kan de jo ikke alle sammen ende på toppen. Hvis der endvidere i vindermentaliteten ligger det, at man i samme grad ikke tåler at tabe hvilke sociale relationer evner man da at etablere i privatlivet? Hvilket samfund mon der kommer ud af det? Typer som tidligere borgmester i Farum, nuværende tyrkisk ejendomshandler, Peter Brixtofte, vil helt sikkert synes, at mine spørgsmål er vanvittige og taler offentligt varmt for Carolines fars umistelige værdier som opdrager. Endda i en grad så vi alle burde tage ved lære af ham og indføre hans principper i skolen. Men når jeg i modsætning hertil læser tennisspilleren Andre Agassis bog, Open, om hans smertefulde og reflekterede erfaringer med pinefuldt at tvinges til at smadre millionvis af bolde op ad en væg, dag efter dag, time efter time mens ens barndom og ungdom midt i al denne forældrekontrol langsomt rinder en af hænde, så mener jeg, at spørgsmål som mine i det mindste bør stilles. De er legitime. Endnu. Svenskerne Annika Ahlberg og Sofia Sebelius deltog i en konference, som SVEBI, Svensk Förening för Beteende- och Samhälls-

16 vetenskaplig Forskning, havde arrangeret ved Umeå universitet i november En af konklusionerne var her, at der ikke findes helt tydelige kriterier for om en person vil ende som eliteidrætsudøver eller ej. Der findes visse mekanismer, som kan pege i en bestemt retning, men der vil altid findes undtagelser. Det er altså udtryk for et valg, om man vil ekstremisere en persons givne anlæg mere end der er tale om gudgivne genier, hvis gener blot skal nurses, og som nærmest er født til en bestemt sportsgrens toppræstationer. Valget er i første instans forældrenes og dermed altså også forældrenes ansvar. Samtidig udtrykte mange på konferencen en bekymring over det generelt stigende antal idrætsskader og det forhold, at mange elitemotionister og eliteidrætsudøvere udvikler overtrænings- og udmattelsessyndromer. Motion for det stillesiddende individ er tilsyneladende et gode, mens at øge et allerede højt aktivitetsniveau giver negative helbredseffekter. Ahlberg og Sebelius peger i den forbindelse på den vigtige skelnen mellem skolevirksomhed og foreningsidrætten. Skolevirksomheden styres af en læreplan, som er et politisk dokument og dermed et politisk redskab til at påvirke en hel befolkningens helbredstilstand. Der er altså tale om helt forskellige forud-

17 sætninger med hensyn til politisk indflydelse og styring. De reflekterede derfor over det vigtige arbejde med at nuancere læreres forsøg på at motivere eleverne til træning og motion. Både fordele og bagsider bør fremhæves og synliggøres ved aktiviteterne. Men i foreningerne og hjemmene lægges grunden ofte til idoldyrkelse og ensidig optagethed af enkeltgrene af sport, som således undskylder eller bevidst overser denne dobbelthed. Her må de professionelle tage ansvar. Forældrene gør ikke. De mange (efter)skoler, som nu i stigende grad profilerer sig med idrætsspecifikke profiler, gavner tilsyneladende for det meste kun de elever, som i forvejen træner meget. Begge forskere peger på det indlysende i, at flere skoler i stedet burde satse på breddeidrætten og skrue ned for konkurrencehysteriet for at nå flere elever både ud fra et alment helbredssyn og et integrationsperspektiv. I hvert fald dersom de modtager statslige eller kommunale tilskud. Østerbroundersøgelsen har fulgt og undersøgt 1900 motionsløbere igennem de sidste 35 år. Undersøgelsen har som den første i verden vist, at motionsløbere lever længere end andre, og det gælder både for mænd og for kvinder, siger hjertelæge Peter Schnohr fra Østerbrounder-

18 søgelsen i en pressemeddelelse. Undersøgelsen peger også på, at den gyldne løbemiddelvej nok er det, der kan anbefales, tilføjer han og påpeger, at løbeturen gerne skal foregå i et langsomt eller almindeligt tempo. Mere præcist viser undersøgelsen, at mandlige løbere lever 6,2 år længere end mænd, der ikke løber, mens kvindelige løbere når op på 5,6 års længere levetid. Østerbroundersøgelsen begyndte at undersøge, hvorvidt motionsløb er farligt, da der blev rapporteret om flere dødsfald under både konkurrenceløb og militærtræning i både USA og Europa i slutningen af 60'erne og starten af 70'- erne. Herhjemme har motionsbølgen imidlertid ekstremiseret sig og medfører nu idræts- og motionsskader om året. Motionsløberne havde først og fremmest en betydelig lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Risikoen var 68 procent lavere for mænd og 52 procent lavere for kvinder, Peter Schnohr og tilføjer: Desuden havde løberne en lavere risiko for at dø af lungesygdom, blodprop i hjernen, og kræft. Så jo, det er på med løbeskoene men helst kun tre gange om ugen, så man i alt får løbet i 2,5 time ugentligt, lyder anbefalingen fra kompetent hold. Og gerne med pauser.

19 En subkultur, der hylder det ekstreme Men er man en del af en subkultur, hvor træning er omdrejningspunktet, er der fare for, at det ekstreme bliver det rigtige, mens hvile og respekt for kroppen bliver nedtonet. Der kan også gå konkurrence i at træne mere, længere eller hårdere. Der findes i dag så mange forskellige af den slags subkulturer, at det snart er den normale samfundstilstand ikke kun en subkultur. Løbemiljøet er et eksempel på en subkultur, hvor mennesker udvikler fællesskab om passionen løb. Der udveksles indforståede erfaringer med træning, konkurrencer og udstyr. Der udvikles endvidere identitet på baggrund af præstationer og fællesskab med ligesindede løbenørder. Powers og Thompson problematiserer i deres forskning, at magasiner som fx Runner s World hylder den overdrevne løbeadfærd, fordi den herved normaliseres. Antallet af den slags magasiner er stærkt stigende. For et halvt hundrede år siden var maratonløb en meget usædvanlig og ekstrem præstation, som fostrede i ordets egentligste forstand enestående individualister, som P. Nuurmi og E. Zatopek. Begge på baggrund af umenneskelige træningsprogrammer, som på længere sigt gav væsentlige kropslige skader og som ingen normal

20 person dengang ville drømme om at indgå i. I dag er det en målsætning for helt almindelige motionister. For at adskille sig fra andre almindelige motionister må man sætte sig nye og mere ekstreme mål. Følgelig er det i dag blevet populært at træne til ironman. Det ekstreme er blevet mere ekstremt, og konkurrencerne bliver mere og mere spektakulære: bjergmaraton, junglemaraton, ørkenmaraton, 100 kilometerløb, 24 timerløb, 250 kilometerløb og endda 560 kilometerløb. Grænserne rykkes hele tiden. Og selv om en traditionel ironman stadig betragtes som en ekstrem aktivitet, blegner den i forhold til det nye fænomen ultraman, som består af 10 kilometers svømning, 276 kilometers cykling og dernæst et dobbeltmaraton (84 kilometer). Trenden er, at grænseoverskridelse er hot. Endda vores egen kronprins, som har lugtet lunten, har udnævnt sig selv til ambassadør for sundheden, og deltager ivrigt i disse offentlige løb. Han er uddannet som jægersoldat, så hvorfor er han ikke i spidsen for vores drenge i Irak, Afghanistan eller Syrien og Iran? Det hørte da tidligere til kongehusets opgaver? Der mangler nye idoler og helte! Men kun sjældent hvis nogensinde hyldes den atlet, der accepterer og respekterer, at kroppen

21 har begrænsninger. Det kan i virkeligheden være en større overvindelse og sværere beslutning at udgå af et løb eller konkurrence end at presse sig selv til at gennemføre trods smerter. Normalizers er blevet normalen. Det vælter frem med historier om ekstreme sportsudøvere med eller uden brug af forbudte stoffer sidst her i landet EPO for 14-årige og i politiets fitnessklubber. Derimod mangler historierne om idrætsudøvere, der lytter til kroppen, finder en sund balance og i øvrigt har en naturlig og balanceret tilgang til træning og konkurrence. Dette har ingen interesse for sportsjournalisterne. De ekstreme præstationer tiltrækker sig positiv opmærksomhed og anerkendelse fra omgivelserne, fordi resultaterne er præsteret under særlige forhold. Og det smitter af på de helt almindelige motionister voksne som børn. Eksempelvis kvinder, der løber hårde konkurrencer og stiller op i løb kort tid efter fødslen; børn, der stiller op i mange og lange voksenløb, fordi de også gerne vil være seje og ligne de voksne; løbere, der stiller op i seriøse konkurrencer, mens de er på penicillin, Voltaren eller har feber; motionister, der træner 180 kilometer om ugen eller løber flere maratondistancer på en uge. Men, med mindre man er en inte-

22 greret person, som mentalt hviler godt i sig selv og ikke er ydrestyret eller lader sig påvirke for meget af omgivelserne, så er der en høj risiko for at blive smittet af stemningen, passionen og at overhøre sund fornuft og kroppens signaler. Alt drukner i begejstringsbølgen. En sådan tonedøvhed passer alt for godt til tidens øvrige tendenser. Hvem skal sige stop? Hvor går grænsen for, hvornår nok er nok? Forsøg på at problematisere forholdet bliver ofte mødt med vrede, afvisning eller blot negligering både fra forældres og professionelles side. Regelmæssig, varieret træning med hele hviledage er sundhedsmæssigt den mest fornuftige balance. Og 30 minutter om dagen er nok samtidig med at det anbefales aldrig at træne mere end 60 minutter ad gangen. Yderpolerne er destruktive på hver deres måde. Forskeren Mia Beck Lichtenstein har i den forbindelse stillet spørgsmålet om, hvorledes træningsafhængige har bekæmpet deres afhængighed og hvad de udtrykker som tilstande, tænkninger og mål, der har hjulpet dem undervejs til en sund træningskultur: Der er andre ting, der er vigtigere i livet end træning

23 Jeg keder mig, hvis jeg træner mere end en halv time ad gangen Jeg kan ikke finde tid til mere end tre gange træning om ugen Jeg er amatørmusiker, og jeg er løber det giver en god balance Det er ikke sjovt at træne, hvis træningen fylder for meget Jeg har lært mig at være doven Jeg gider ikke træne, hvis det gør ondt træning skal være sjovt og ikke gøre ondt Jeg har ikke lyst til at pine mig selv. Tidligere trænede jeg timer om ugen. Men jeg blev træt af mit eget ego-løb. Så fik jeg børn og bruger min energi og tid på dem nu. Sporten gav mig selvværd tidligere, og det har jeg ikke brug for længere. Jeg prioriterer mine børn og har ikke brug for endorfinkicket eller at dyrke mit eget ego længere. Statsdannelse og sporten Sociologen Norbert Elias rettede allerede i 1939 opmærksomheden mod de sammenvævede statsdannelses- og socialisationsprocesser i idrætten op gennem de vestlige samfunds historie. Dette inkluderer også ændrede adfærdskoder, kropsvaner, etikettedannelse og adfærdsmæssig selv-

24 tugt hvorfra der ikke er så langt til at se på kropskultur og sport. Han ser sammen med kollegaen Eric Dunning sport som en symbolsk og rituel frigørelse, hvor det indenfor visse rammer tillades at give følelserne frit spil. Følelsesudbrud løsnes i sportens kontrollerede arenaer. De mente, at de kropslige impulser i sporten til aggressiv adfærd transformeres til, hvad Elias kalder mimetiske (mimesis: efterligning) begivenheder. Elias ser i modsætning til idræt sport som en moderne foreteelse knyttet til industrikulturen. Sport er ifølge Elias en civiliseret modernitetskultur, der er baseret på formaliserede og stadig mere forfinede regler for sportsudøvelsen. Det er derfor det regulerede spil og de dermed forbundne relationsformer og mønstre, der er de sociologisk interessante. Han ser dog ikke modernitet som senmodernitet (Giddens, Luhmann m.fl.). Herved mistes blikket for de uregulerede brudflader, der åbenbares ved at anskue samfundet som senmoderne.

25 Elias ser også nationalstaten som en overlevelsesstat, der tildeler staten en afgørende betydning for relationen mellem staten og de frivillige organisationer. Staten vil i kritiske situationer eller konjunkturer reorganisere sig indadtil for at styrke sig udadtil med andre ord gøre brug af infrastrukturel eller despotisk magt. Den danske idrætsbevægelse formes i et samspil med staten og disse reorganiseringsbestræbelser i tre kritiske konjunkturer op gennem historien. Det gjaldt tiden før og efter krigen i 1864 og perioderne umiddelbart efter 1. og 2. Verdenskrig. I den første periode sker der en voldsom vækst af gymnastik- og idrætsforeninger støttet aktivt af staten og i et samarbejde med skytteforeningerne. Lederne her hed delingsførere blot for at angive det militaristiske element. Den anden reorganisering er på dagsordenen i 1930 erne med udviklingen af velfærdsstaten og er baseret på en yderligere udbygning af et formaliseret samarbejde mellem staten og interesseorganisationerne, som dengang var indstillet på at løfte samfundsmæssige velfærdsopgaver. Her ikke for mange ord om Ollerup og Niels Bukh, blot disse: Bukh skabte både et løft for landboungdommen og en ny kropsæstetik, specielt for mændene. Men samtidig skabte han kløfter mellem seksualitet og politik

26 hetero-seksualitet overfor homoseksualitet og fascisme (nazisme) overfor demokrati. Tiden efter 2. Verdenskrig er præget af yderligere infrastrukturel magtudøvelse og en styrket dialog med civilsamfundets institutioner, der nu også bliver direkte inddraget i lovgivningsarbejdet. Staten anvender her stadig til dels en interventionsstrategi, der understøtter frivillige og decentrale strukturer og selvorganiseringsprincippet. Et brud med breddeidrætten? Mit spørgsmål er nu, om vi er vidner til et brud med denne infrastrukturelle magttradition i Danmark? Etableringen af TeamDanmark (1984) og den hermed signalerede støtte til eliteidrætten med det formål at skaffe Guldmedaljer til Danmark synes at stå i skærende kontrast til breddeidrættens udtrykte mål og virke. Ser vi her samtidig en tendens til anvendelsen af despotisk magt fra statens side i et stort anlagt sundhedspolitisk program, som kobler konkurrence sammen med sundhed? Det interessante er, at det sker sideløbende med en nedtoning af den frivillige idræts demokratiske, dannelsesmæssige og kulturelle påvirkning ved at staten i stigende omfang omdirigerer midler hertil til fordel for eliten og etablerer sig i et samarbejde med privat kapital og

27 underholdningsindustri. Rammerne herfor kaldes oplevelsessamfundet. Nye uddannelser og titler som eventmager, sportsøkonom m.fl. antyder indholdet. I oplevelsessamfundet bliver dramaturgi rammerne for fascination, oplevelse, sanselighed og følelsesudlevelser. Aktørerne i de medieformidlede arenaer som fx De Olympiske Lege er stedfortrædere for den enkeltes drømme om anerkendelse, medaljer og hæder. Sportens særegne dramaturgi udfoldes i hver eneste konkurrence bragt sveddryppende tæt på via de elektroniske billedmedier. Filmet og analyseret, forfra og bagfra, oppefra og fra siden i slowmotion og super-slowmotion. Og værst af alt: Trods politisk betingede boykotter, terrorisme, korruption i verdensformat, dopingsyndere og snyderi, der klæber til fænomenerne, æder tilskuerne det råt og kræver mere! Kritik er ikke længere mulig, når sportens følelsesporno slår til. Romantik eller stenaldermænd? Rune Toftegaard Selsing skriver blogs i Jyllandsposten. Han har en fortid i politik blandt andet som ledende medlem af Venstres Ungdom, ghostwriter for en minister og privatansat assistent for Lars Seier Christensen (Saxo Bank) i forbindelse

Anden del: Bog 3, afsnit 1

Anden del: Bog 3, afsnit 1 Anden del: Bog 3, afsnit 1 Ny pædagogik & sportificering Nye træk ved nutidens idræt og sport ekstremisering og afhængighed samfundsmæssige sammenhænge BOG 3, afsnit 1: Pædagogik og sportificering. Nye

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab:

Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab: Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab: Giver en gemmeleg mening hvis man ved hvor den anden er????? VIGTIGT!!!!!!! Vi

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil SPORT & PENGESPIL Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil Vi har lavet en præsentation (i Power Point-format). Den kan du bruge til at sætte sport og spil på dagsordenen over for sportstrænere og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere