HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning"

Transkript

1 HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning

2 2

3 HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning Marina Aagaard, MFT aagaard

4 HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning Copyright 2014 Marina Aagaard Forsidefoto: C.E.Futcher istock.com (og side 154). Fotos: Omslag, tekst og illustrationer: s. 2 Technogym, s. 26 Vita Zabell/Aero-jump, s. 40 Mateusz Atroszko, sxc.hu s. 56, 100, 105, 152, 188, 214, 242, 243, 248, 254, 268, 280, Henrik Elstrup s. 62, 278 CPhotography s. 82, 128, 144, 200, 226, 227, 231 M. Aagaard s. 45, 112 Microsoft s. 122, 126, 172, 195 DGF s. 149, 214, 236, 244, 260 Aalborg Sportshøjskole s. 162, 218 Kim Lynge Petersen s. 172 Gemenacom istock.com s. 217 AmmentorpDK istock.com s. 247 Matteo Canessa, sxc.hu s. 252 Ingram, s. 272 dreamstime.com s. 356 Henrik Jern Christensen Marina Aagaard Distribution E-bog: Publizon A/S, Århus Printed in Denmark, udgave, 1. Oplag ISBN Mekanisk, fotografisk, digital eller anden kopiering eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret og kun tilladt efter aftale med forlaget eller efter aftale med Copy Dan. Marina Aagaard 4

5 FORORD HOLDTRÆNING - Motivation, metodik og målrettet træning omhandler træning for hold, holdtræning, også kaldet gruppetræning, for små hold på 3-5 op til eller flere deltagere. Bogens principper er anvendelige i holdtræning for alle målgrupper med fokus på enten kondition, koordination og balance, styrke og udholdenhed eller bevægelighed eller kombinationstræning. Bogen er skrevet til holdundervisere i mange sammenhænge og handler om alle aspekter af holdtræning med henblik på at inspirere til udformning af sund, motiverende og målrettet holdtræning. Bogens formål er at formidle praksisrelateret teori for såvel planlægning og programlægning som afvikling af holdtræning. Bogen kan læses fra start til slut eller anvendes som håndbog til opslag og inspiration inden for udvalgte områder. Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. Første afsnit omhandler baggrund og træningsplanlægning. Andet afsnit fokuserer på træningens indhold fra opvarmning til nedvarmning og afrunding. Tredje afsnit er koncentreret om oplæg til holdtræning med forskellige træningsmål. Baggrunden for at skrive bogen er mange års erfaring med holdtræning i både kommercielle og foreningsbaserede fitnesscentre samt undervisning for og sparring med de studerende på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Trænerakademiet og Tradium fitness erhvervsuddannelse. En stor tak til lektor Annemari Svendsen, Idræt, Syddansk Universitet, for et væsentligt afsnit omkring målgruppeanalyse og til Naja Klærke Mikkelsen, cand. scient, Idræt og Sundhed, og ejer af N MoveMent, for kommentarer og værdifulde input til bogen. Marina Aagaard, MFT, ekstern lektor i idræt

6 INDHOLD I Træningsteori og holdtræningslære Kapitel 1 Sundhed, form og præstation Baggrund og begreber Skader og forebyggelse Holdtyper og træningsmål Målgrupper Kapitel 2 Motivation og adfærdsændring Adfærdsændring og nye vaner Indre og ydre motivation Motivationsfaktorer og barrierer Kapitel 3 Musik og lyd Rytme, taktslag og takter Tempo Volumen Lyd og anlæg Kapitel 4 Træningslære Almen træningslære Specifik træningslære Basisbevægelser Kapitel 5 Træningsplanlægning Arbejdskravsanalyse, Behovsanalyse Kapacitetsanalyse Planlægning af holdtræning Kapitel 6 Holdplanlægning og forløb Læringsforudsætninger Mål Rammer (Organisation) Indhold (Midler) Læreproces Evaluering Kapitel 7 Undervisningsmetodik Målgruppeanalyse Holdundervisning fokusområder Serieopbygning og formidling (Cueing) Instruktørens rolle og virkemidler

7 INDHOLD II Træningselementer i holdtræning Kapitel 8 Opvarmning Introduktion Metodik og motivation i styrketræning Kapitel 9 Kredsløbstræning Aerobic og puls holdtræning Metodik og motivation i kredsløbstræning Aerob og anaerob træning Kontinuerlig træning Intervaltræning Intensitet Impact Kapitel 10 Koordinationstræning Koordination Metodik og motivation i koordinationstræning Balancetræning Koreografi Kapitel 11 Nedvarmning Nedvarmning I Nedvarmning II Kapitel 12 Styrketræning Holdstyrketræning Programvariable Træningsteknik Metodik og motivation i styrketræning Kapitel 13 Smidighedstræning Strækformer Strækøvelser Metodik og motivation i styrketræning Kapitel 14 Afspænding og afrunding Metodik og motivation i afspænding Kapitel 15 Bodymind og mentaltræning Metodik og motivation i bodymind træning

8 INDHOLD III Holdtræning træningsaktiviteter Kapitel 16 Kondition og koordination Aerobic (HighLow og Puls) Intervaltræning Dance fitness Combat Kapitel 17 Styrke og stabilitet Bodytoning (Stram op) Pump Pilates Coretræning Boldtræning Kapitel 18 Smidighed og bevægelighed Stræk Stretching Bold og bevægelighed Kapitel 19 Bodymind træning Afspænding Meditation Mindfulness Yoga Kapitel 20 Hybridhold og kombinationstræning Cirkeltræning Step og styrke Puls og styrke Outdoor fitness Litteratur Index Appendiks Muskeloversigt Appendiks Led bevægeudslag Appendiks Trinoversigt

9 I Træningsteori og holdtræningslære Denne første del af bogen omhandler baggrund, begreber, principper og praksis i forbindelse med holdtræning. Målet er at sætte holdinstruktører i stand til at planlægge motiverende holdtimer, som er baseret på evidens og målrettet en sund, sikker og effektiv målgruppespecifik træning. Holdtræning skal ligesom individuel træning baseres på træning og øvelser, der kan forbedre såvel sundhed som præstationsevne og give deltagerne de ønskede resultater, hvilket øger den indre motivation og fremmer træningsvedholdenhed. 9

10 10

11 1 Sundhed, form og præstation Dette første kapitel omhandler baggrundsviden for sund holdtræning. Nødvendig viden for alle, der planlægger og underviser i holdtræning, da mange trænende langt fra er raske og instruktøren har ansvaret for træning, der forbedrer, ikke forringer, sundhed og præstationsevne. Baggrund og begreber Fitness kommer af fit, at være egnet til overlevelse, og selvom fitness og holdtræning for mange primært drejer sig om at komme i form eller i bedre form er dette betinget af sundhed. I daglig tale refererer fitness til fysisk form og sundhed samt mere eller mindre målrettet træning på hold eller på egen hånd. Sundhed er fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære hos en person og ikke blot fravær af sygdom (WHO). Fysisk fitness er evnen til at udføre muskulært arbejde tilfredsstillende, og muskulært arbejde omfatter både kredsløbsarbejde, styrke og udholdenhed og smidighed (WHO). Træning (for hold) kan være helbredsrelateret eller præstationsrelateret, men de to hænger tæt sammen; optimale præstationer baserer sig på et godt helbred (figur 1.1, modstående side); helbredet kommer før alt andet. Selvom almen holdtræning på åbne hold hovedsageligt er gearet til raske, er der blandt de trænende mange, der har skavanker eller lider af en af de otte folkesygdomme, som fx type 2-diabetes. Desuden er Danmark ramt af næsten en fedmeepidemi. Omkring hver anden voksne dansker er overvægtig og har højere risiko for at udvikle en lang række sygdomme (VFF, 2013). Ogsål derfor er instruktøren nødt til at være vidende og opmærksom og sørge for ansvarlig instruktion og sund træning. 11

12 Sund holdtræning Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende træning Som almen holdinstruktør er man uddannet til at undervise i træning for raske og kun raske. Alligevel er der blandt deltagere på åbne hold både raske og de tilsyneladende raske; de, der ser raske ud, men som bevidst eller ubevidst har sygdom eller skader eller er i risikogruppen for livsstilssygdomme. Derfor skal holdinstruktører sørge for, at træningen på åbne hold er så sund som muligt, bl.a. ved at sikre at deltagernes eventuelle gamle skader og problemområder ikke provokeres og spørge (nye) deltagere om deres forudsætninger, form og helbred. Det optimale ville være en screening, en personlig samtale og eventuelt testning forud for træningen; en sådan screening er obligatorisk ved træning af syge. Et særligt mål kan være at træningen er målrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Grundet et stigende antal ældre og flere livsstilssygdomme er der behov for mere træning af den art. Sundhedsstyrelsens definition af de to nøglebegreber er: Sundhedsfremme: En sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed, og dermed folkesundheden, ved at mobilisere borgerens herunder patienters ressourcer og handlekompetencer. Forebyggelse: Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Bemærk, at syge bør træne på specialhold, på mindre hold målrettet målgruppen, og med specialuddannet instruktør, fx en fysioterapeut. Holdtræning til målgrupper med særlige behov bør udformes sammen med de relevante faggrupper, så programmet bliver sammensat rigtigt. Visse øvelser kan være kontraindikerede; være uegnede for nogen deltagere og målgrupper; vær opmærksom på symptomer og sygdom. 12

13 Begreber inden for fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Enhvert muskelarbejde, der resulterer i at energiomsætningen øges; daglige gøremål; rengøring, havearbejde, fritidsaktivitet, transport (gang, cykling, trapper). Motion Ustruktureret, eller struktureret, ofte regelmæssigt i fritiden med henblik på fornøjelse, velvære og sundhed. Organiseret (trim) eller selvorganiseret. Fitness Målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet med henblik på at forbedre fysisk form, velvære, sundhed og udseende; fx vægttab, vægtøgning, bodybuilding. Selvorganiseret eller organiseret. Fysisk træning Målrettet, planlagt, struktureret, regelmæssig fysisk aktivitet med henblik på at forbedre fysisk form, præstation, og eventuelt velvære og sundhed. Organiseret eller selvorganiseret. Idræt Det nordiske ord for Sport for all. Regelmæssig udøvelse; lystbetonet; individuelle idrætter og holdidrætter; spil, leg eller (venskabelig) kamp. Organiseret. Sport Konkurrencesport. Målrettet, planlagt, struktureret, systematisk sport og relateret træning med henblik på præstationsfremgang og konkurrence. Organiseret i forening. 13

14 Skader og forebyggelse Holdtræning som aerobic, puls, og toning har en lav skadesrisiko; det er ikke kontaktsport og bevægelserne er begrænsede og kontrollerede. Alligevel kan skader forekomme. De to hovedtyper er: Akut skade og overbelastning. Akutte skader Forstuvninger eller helt eller delvist overrevne sener eller blå mærker, d.v.s. blodudtrækninger, pga. fald eller tab af eller sammenstød med redskaber. I tilfælde af akutte skader er hurtig førstehjælp vigtig, så skaden mindskes. Dernæst skal genoptræning foregå gradvist, så kroppen får tid til at hele. Ved alvorlige (sjældne) skader bør genoptræningen foregå med professionel vejledning, så skaden ikke bryder op igen. Overbelastningsskader Slid af ryggen, hofter eller knæ eller betændelse i skuldre, albuer, håndled, knæ eller fodled. Den type skader kan ofte forhindres ved korrekt træningsplanlægning og teknik, men når først uheldet er ude, kan det være nødvendigt med en kortere eller længere pause og dernæst gradvis genoptræning. Specifikke indre eller ydre årsager kan gøre, at en tilsyneladende veltrænet person bliver skadet (ud fra Carstensen, 2007): Interne årsager til skader Skæv storetå, hallus valgus Nedfalden svang platfod Overpronation, fod falder indad Supination, fod falder udad Kalveknæ, knæene falder indad Hjulben, knæene falder udad Stor benlængdeforskel Meget korte eller svage muskler Overbevægelige led, hypermobilitet Stive el. låste led, ingen eller ringe bevægelighed Træthed/svaghed (sygdom/skade) Væskemangel Psykiske faktorer Eksterne årsager til skader Manglende opvarmning For hurtig stigning i træningsmængde For stor træningsmængde Store belastningspring Uregelmæssig træningsmængde Forkert udstyr, for eksempel løbesko Gamle, udtrådte sportssko Hårdt underlag, fx betongulv Sved eller vand på (hal)gulvet, banen eller i bade- og omklædningsrum. Forkert teknik, forkert bevægelse Fald, træden forkert (fx stepbænk) Træthed og muskeltræthed Manglende koncentration 14

15 Mange af de indre årsager kan opdages ved en holdningsanalyse og en fysisk test, hvilket kan anbefales. De fleste af de ydre, eksterne, årsager kan undgås ved omtanke og opmærksomhed under forberedelse og træning; instruktøren bør undgå øvelser, der kan resultere i uheld og skader. Instruktøren kan i øvrigt informere om, at for lidt at spise og drikke i løbet af dagen, stress, for kort, hård opvarmning, kan give ubehag eller svimmelhed. Under sygdom med infektion eller feber må man ikke træne, da det nedbryder kroppen og kan medføre hjerteproblemer og muskelskader. Man bør heller ikke træne, når sanserne er sløvede fx under påvirkning af medicin eller alkohol. Mange skader kan forhindres via Træning på det rigtige niveau Opvarmning Koncentration; fokus på andre, udstyr og øvelser, fx for at undgå fald Hensyntagen til led; skuldre, albuer, håndled, fodled, knæ. hofter og ryg Tilstrækkelig restitution Alle træningssteder bør have en førstehjælpsprocedure, som er kendt af hele personalet. Førstehjælpskasse og isposer skal være let tilgængelige og introduceret til alle. Der bør være vand og juice ved tilfælde af lavt blodsukker. Selvom der er relativt få skader i holdtræning, er der mange som møder op med gamle skader, fra løb eller boldspil, som kan bryde op i en ny akut skade. Akutte skader kan ofte undgås ved årvågenhed under træningen, men skulle skaden ske, behandles akutte skader efter RICE princippet: RICE R Rest Ro Stop aktiviteten. I Ice Is 20 min. ad gang; is ikke direkte på hud/hoved. C Compress Forbind Elastisk forbinding, ikke for stramt. E Elevation Løft Hæv det skadede sted for at mindske hævelsen. Ud over hensigtsmæssig træning er sund ernæring, samt tilstrækkelig søvn og restitution afgørende for at opnå gode resultater og forblive sund og rask. 15

16 Skadeforebyggelse i holdtræning Det er desværre ikke ualmindeligt, at overbelastningsskader forekommer på grund af overtræning, forkert øvelsesvalg og forkert teknik; overbelastning skyldes ofte at en lille fejl, et forkert løft eller trin gentages mange gange. En typisk overbelastningsskade i pulstræning (løb) er skinnebensbetændelse, der kan opstå på grund af: Overtræning: for tit, for hurtig fremgang, for mange gentagne, ensidige trin Forkert teknik (hoppen på tæerne) For dårlige eller slidte sko For hårdt gulv Overtræning og træningsfejl Afhængigt af graden af overbelastning anbefales i første stop eller nedsat aktivitet, dernæst langsom og gradvis optrapning af træningsmængden. Overbelastning kan minimeres via bedre holdning, teknik og øvelsesvalg. Under (gen)optræning skal man være opmærksom på at undgå: Løb og hop på tæer Step uden ukontrol Lunge uden kontrol Dårlig holdning For hårdt, for længe; årsag til skinnebensproblemer. Overstræk med belastning kan irritere akillessenen. Sammenlukning med vridning kan irritere knæ. Fremoverbøjning af krop kan give træthed i lænden. Fremskudt hoved kan irritere nakke. Hævede skuldre giver træthed og dårlig træning. Sko og gulve To faktorer i indendørs holdtræning er sko og gulve. Fx puls bør udøves i aerobic sko med ekstra stødabsorption i forfoden. Ikke gymnastik- eller dance sko, der kun har en tynd, glat sål. Grundet de hurtige, gentagne hop og trin bør hælens fedtlag, fodens egen støddæmper, beskyttes med en god sko. Skoene skal udskiftes med passende mellemrum afhængigt af hvor hyppigt man bruger dem. Bliver de for udtrådte og slidte, mistes stødabsorptionen. 16

17 Træningsgulve er mange steder affjedrede, bøgeparketgulve. Nogle steder træner man dog på træ, tæppe eller linoleum lagt direkte over beton og i de tilfælde er (for megen) high impact, løb og hop, ikke anbefalet. Er belægningen tæppe eller karatemåtter, er twist og drejninger risikable, da skoene kan hænge fast i underlaget, så knæene vrider. Samme problem opstår på stepbænke (gummioverflade); man skal være opmærksom og oppe på tæerne, spænde musklerne og evt. dreje med hop. Også rengøring er en væsentlig faktor. Hvis gulvet er meget beskidt eller har en glat overflade eller er vådt, så stepbænke og slidebrædder og andet kan skride og skoene kan glide, øges risikoen for fald og skader væsentligt. Kommer der sved på gulvet under træningen, bør det straks tørres af. Gulv Impact absorption Modvirkning af pronation Friction med aerobic sko Anbefaling Beton Meget dårlig Strålende Høj Ikke anbefalet med mindre fødderne er tæt ved gulvets overflade hele tiden Beton dækket af tæppe Meget dårlig Strålende Afhænger af tæppe Værre end beton, overflade illuderer god stødabsorption uden at der er Træ lagt direkte på beton Meget dårlig Strålende God Værre end beton, overflade illuderer god stødabsorption uden at der er Karate- og gymnastikmåtter Strålende Meget dårlig Rimelig høj Giver problemer for personer, som har tendens til at overpronere Affjedret trægulv God God God I høj grad anbefalet. Et godt kompromis for majoriteten af deltagere [øvelser], Tabel 1.1: Gulvtype og grad af absorption. Dr. Lorna og Peter Francis,

18 Holdtyper og træningsmål I holdtræning er der seks overordnede kategorier, primære træningsmål: Kondition Puls, aerobic, steptræning, combat, intervaltræning, vandaerobic m.fl. samt rohold, løbehold og holdcykling. Koordination Dance, latin, funk, ZumbaFitness m.fl. Balancetræning. Styrke-udholdenhed Bodytoning, stram op, BodyPump, pilates, mave-ryg, coretraining. Smidighed Stræk, stretching, bevægelighedstræning. Bodymind træning Yoga, tai chi, qi gong, bodybalance m.fl. Kombinationstræning Cirkeltræning, puls & styrke, step & styrke, fitness boxing, spin og stræk. Hold med to modaliteter kaldes også hybridhold. Ovennævnte er hovedkategorierne, men der er mange overlap. Alle holdtyper kan foregå med kroppen alene eller med redskaber. I kommercielle fitnesscentre udbydes der typisk hold per uge, som hver har fokus på et hovedområde; holdet er dedikeret til en træningsform. Undtagelsen er hold som puls og styrke og cirkeltræning, som sigter på blandet træning. I forenings fitness udbydes normalt færre hold, da faciliteterne ofte skal deles mellem flere brugere. Oftest indeholder holdene blandet træning, så et aerobic-hold kan omfatte både konditionstræning og styrketræning. Holdtræning kan ydermere foregå på et fast hold eller et åbent hold alt efter formål og målgruppe. 18

19 Faste hold Faste, eller lukkede, hold. Fx i mange foreninger, hvor alle holddeltagere starter i september og slutter i april. Dvs. at de samme kommer igen og igen, så man kan træne henimod et fælles mål, fx en afslutningsopvisning. Faste hold ses også i fx fysioterapicentre med hold for målgrupper med særlige behov, der kræver små specialhold. Åbne hold Typisk i kommercielle fitnesscentre, hvor deltagere kommer og går og skifter mellem forskellige hold. Dvs. at instruktøren kan ikke være sikker på, at de samme deltagere kommer igen fra gang til gang. Tværtimod er der ofte både nybegyndere og meget øvede på samme hold. Hold kan desuden inddeles efter den måde holdet afvikles på: Ikke-koncept og koncept. Frie hold, freestyle eller ikke-koncepthold Hold, som ikke er underlagt en fast ramme ud over det træningsmål og overordnede indhold, der nævnes i holdbeskrivelsen. Holdene kan varieres og udvikles fra gang til gang eller følge helt samme træningsoplæg i en kortere eller længere periode. Fri og freestyle betyder ikke at træningen er helt fri, eksempelvis spontant planlagt undervejs eller ustruktureret, men blot at der ikke er en fast plan eller koreografi, som skal følges (i en periode). Fordel: Som deltager kan man få en varieret, progressiv og differentieret træning og som instruktør har man mulighed for at arbejde helt frit med træning og koreografi. Ulempe: Mange steder er holdindholdet ikke beskrevet præcist nok eller instruktøren følger ikke det lovede indholdsoplæg, hvilket betyder at deltagerne ikke kan være sikre på indhold eller kvalitet. 19

20 Koncepthold Hold, som er baseret på et fast for-koreograferet program, der følges i tre måneder i træk, fx det internationale Les Mills Body Training Systems, BTS, med bl.a. BodyPump. Nogle deltagere følger hold fast, andre kommer og går. Der kommer stadigt flere koncepthold til, både internationale som Zumba Fitness og dansk udviklede koncepter. Fordel: Man ved, hvad man får som deltager og instruktøren kan koncentrere sig om at motivere i stedet for planlægning og øvelsesafvikling. Ulempe: Det er stort set ikke er muligt at progrediere træningen fra let til tungt undervejs i forløbet og det kan blive kedeligt på grund af (næsten) samme musik og øvelser tre måneder i træk. Proces og resultat Holdtræning bør hovedsageligt være procesorienteret. Mange deltagere træner sporadisk eller kun en enkelt gang på det aktuelle hold, så der bør være fokus på en optimal her-og-nu-oplevelse, ikke et eventuelt mål eller resultat langt ude i fremtiden. Samtidig kan man stadig træne målrettet: Procesorienteret og resultatorienteret træning udelukker ikke hinanden. Eksempel: Instruktør: Der går cirka fire gange, så har I lært det. Instruktøren forudsætter, at deltagere 1) følger holdet fast og 2) har samme indlæringstempo. Alle deltagere er imidlertid forskellige og en del lærer trin allerede første gang og får dermed fuldt udbytte. Selv de, som ikke lærer trin med det samme, får sandsynligvis alligevel sved på panden, forbrugt energi, og opnår dermed en træningseffekt. Selve formuleringen kan også virke demotiverende; både begyndere og øvede kan tænke, at hvis man ikke har lært det nu, har man måske ikke fået nok ud af træningen. 20

21 Målgrupper Almindelige træningscentre og holdinstruktørerer tilbyder og har ansvar for træning af raske. Det er dog ikke kun raske, der træner. Raske Ud over de raske er der mange, som bevidst eller ubevidst, træner med mindre skavanker, sygdom eller kronisk sygdom: de tilsyneladende raske. Derfor skal holdinstruktører altid udvise ansvarlighed og opmærksomhed. Særlige målgrupper Målgrupper som børn, unge, gravide, ældre og overvægtige; de kan i vidt omfang deltage i vanlig træning, så længe den er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for målgruppen eller personen. Eksempler: Gravide: Mave- og rygliggende øvelser erstattes af stående, siddende og knælende øvelser, high impact erstattes af low impact o.s.v. Seniorer: Tydelig instruktion, tryg træning. Undgå fald for enhver pris. Start nemt, eventuelt med støtte, moderat tempo og guidede overgange. Målgrupper med særlige behov Træningscentre tilbyder ofte træning for personer med lettere kronisk sygdom, livsstilssygdomme eller skader. Tilbydes der den form for træning, er det et krav at de fornødne faglige kompetencer er til stede. Livsstilssygdomme som sukkersyge ses desværre hos både ældre og unge. Instruktøren skal derfor uanset deltagerens alder og form, når relevant, spørge til skader og sygdom, evt. medicinbrug, som kan påvirke pulsen. Syge Almen holdtræning kan langt hen ad vejen tilpasses individuelt, men personer med sygdom, handicap o.l. skal have specielle programmer og øvelser, der typisk udformes i samarbejde med en læge eller anden behandler. Træning og sygdom omhandles i Recept på Motion og Motion på Recept, af forsker Bente Klarlund Pedersen, i Motionsmanualen (www.plo.dk) og Håndbog i Fysisk aktivitet (www.sst.dk). 21

22 Særlige og svage målgrupper Det optimale holdtilbud til svage målgrupper er træning på små hold med maksimalt 4-8 deltagere og megen individuel instruktion. I praksis er der dog ofte er flere deltagere på specialhold for fx gravide, overvægtige og ældre, fx senior spinning, hvilket kræver at instruktøren er særligt opmærksom ved udformningen af programmet og i undervisningen. Instruktøren bør informere nye eller svagere deltagere om også selv at udvise forsigtighed og ikke træne hårdere end at det føles overkommeligt; lytte opmærksomt til kroppens signaler og sige fra, hvis nødvendigt. Som i coaching skal instruktøren være dygtig til at stille åbne spørgsmål, så deltagerne fortæller, hvordan de opfatter træningen og hvilken hjælp og vejledning de reelt har behov for. I holdtræning for særlige målgrupper gælder, at det overordnede indhold i træningen er som vanligt, med opvarmning, kredsløbstræning eller muskeltræning samt udstrækning, men med modifikationer relateret til holdtype, niveau og målgruppe. Instruktøren bør sætte sig ind i målgruppens karakteristika og tage særlige hensyn under træningen. Hensyn og anbefalinger Holdinstruktøren skal være opmærksom på, at svage udøvere virkelig er svagere. En instruktør i topform kan have svært ved at vurdere hvad der for deltagerne er lav, middel, høj intensitet. Instruktøren skal derfor Kende de særlige forholdsregler, der gælder for målgruppen Fortælle hvordan deltagerne selv kan vurdere og justere intensiteten Give modifikationer og øvelsesalternativer i løbet af træningen. 22

23 Kendetegnende for svage deltagere, helt utrænede nybegyndere, novicer, er: Fysisk dårlig form, ringe kondition Begrænset bevægelighed Ringe muskelstyrke Dårlig holdning Muskelubalancer Dårlig koordination Sygdomme/skavanker Utrygge ved de(t) første træningspas Bemærk, at generelle træningsretningslinier for svage personer ofte angiver slutmål, ikke procesmål. Derfor skal instruktøren altid tage hensyn til den enkelte og eventuelt starte endnu lettere end jf. anbefalingerne. Træning for svage målgrupper Opvarmning og nedkøling er ofte længere, hhv minutter og 5-10 minutter, afhængigt af træningsvarighed og intensitet, og med gradvis progression. Ingen brat stigning eller fald i intensitet. Kredsløbstræning, 5-30 minutter, tilpasses målgruppen (ift. koordination, intensitet og impact). I holdtræning ingen eller få hop og ingen hurtige retningsskift og drejninger. Bemærk, medicin kan påvirke puls; undgå pulsmåling, brug følt anstrengelse, Borg-skala. Muskeltræning skal fokusere på teknik, stabilitet og lette øvelser (isolationer), 1 sæt a 4-16 repetitioner (ved 6-20 RM) afhængigt af øvelse. I starten kun med kropsvægt og ingen eller laveste vægt. Udspænding med stræk a sek., som deltagerne let kan opfatte og mestre og stillinger, der er lette at komme ind og ud af. 23

24 Motion På Recept Der er veldokumenteret at træning har en positiv effekt ved forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme og giver som en sidegevinst: Øget livsglæde, bedre selvværd, bedre livskvalitet og større socialt netværk. Derfor har der fra 2003 været forsøg med Motion På Recept: Lægen kan skrive en henvisning til motion eller vejledning (Motion i Håndkøb). De primære målgrupper for Motion på Recept har været utrænede med type 2 diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Motionen er foregået hos fysioterapeuter i fysioterapicentre. Træningsrammerne for Motion på Recept (Zacho, 2009): Primært som holdtræning (fx 8-12 forskellige deltagere). Underholdende motion samt målrettet træning, så man påvirker patienternes sundhed og form i tilstrækkelig grad. Overvægt af konditionsgivende aktiviteter og en vis mængde målrettet styrketræning hver gang; fx ved at hele holdet en del af tiden laver moderate fælles aktiviteter og en del af tiden arbejder individuelt med styrke og kondition. Gerne musik og redskaber, fx bolde, bænke o.l. til varieret aktivitet. Indbyder nærområdet til det kan man med fordel starte eller afslutte nogle træninger med 20 min. stavgang udendørs. Udstyr til målrettet træning; konditionsmaskiner, fx cykler, og 5-6 styrkemaskiner, benpres, brystpres, rygtræk, knæstrækning og maveog lænderygmaskiner, så hele holdet kan være i gang samtidigt ved forskellige stationer eller to og to. 24

25 Motion på Recept findes stadig, både under dette og andre navne. Selvom der i den indlede periode med Motion på Recept forsøget har været gode resultater, har der desværre også været praktiske problemer, der betyder, at det ikke har været en udelt succes. Især har der været et stort problem med frafald både under og efter forsøgperioden, og for en varig effekt af interventionen, træningen, er det vigtigt, når det ordinerede forløb stopper, at patienten (borgeren) bliver ved med at træne. Mange mennesker har svært ved at fastholde et vist fysisk aktivitetsniveau på egen hånd. Det kan der være flere grunde til, men forskning peger på manglende social støtte som den hyppigste årsag. Derudover oplever mange patienter, at der ikke er nok motionstilbud i lokalmiljøet. Endelig tyder forskningen på, at moderat motion såsom gåture giver lavere frafald end motion med høj intensitet. Forskellige former for fysisk aktivitet appellerer til forskellige patientgrupper. For eksempel er overvægtige patienter i mange tilfælde bedre til at fastholde et forhøjet fysisk aktivitetsniveau, hvis de træner på et hold i en gymnastiksal. Omvendt viser det sig, at mange ældre patienter med forhøjet blodtryk gerne vil træne derhjemme (www.sst.dk). Udfordringen for instruktører og trænere er at tilbyde forskelligartede aktiviteter, som motiverer de, der ikke tiltales af traditionel træning. Der skal tænkes bredere end de sædvanlige programmer, for at få inaktive og svage målgrupper i gang med at motionere. Valgfrihed, følelsen af succes, sjov samt sociale aktiviteter, her iblandt træning på hold med andre, er nøgleord i motivation og compliance et udtryk, der anvendes i sundhedsregi om overholdelse eller vedholdenhed. Så de faktorer bør fungere som en rød tråd i forbindelse ved programlægning for svagere målgrupper såvel som for raske veltrænede deltagere. 25

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Fitness Coaching. motivation og metodik

Fitness Coaching. motivation og metodik Fitness Coaching motivation og metodik Marina Aagaard Fitness Coaching motivation og metodik Succes og vedholdenhed i fitness og personlig træning aagaard Fitness Coaching motivation og metodik succes

Læs mere

Marina Aagaard DANCE FITNESS. Fitness dans latin, funk og dance holdtræning. aagaard

Marina Aagaard DANCE FITNESS. Fitness dans latin, funk og dance holdtræning. aagaard DANCE FITNESS Marina Aagaard DANCE FITNESS Fitness dans latin, funk og dance holdtræning aagaard DANCE FITNESS Fitness dans latin, funk og dance holdtræning Copyright 2013 Marina Aagaard Forsidefoto:

Læs mere

Marina Aagaard. Fitness. i bedre form på kortere tid. aagaard

Marina Aagaard. Fitness. i bedre form på kortere tid. aagaard Fitness Marina Aagaard Fitness i bedre form på kortere tid aagaard FITNESS i bedre form på kortere tid Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med undtagelse af: Technogym

Læs mere

BOSU Balance og Core Fitness

BOSU Balance og Core Fitness BOSU Balance og Core Fitness Marina Aagaard BOSU BALANCE OG CORE FITNESS Kondition, styrke og stabilitet på toppen aagaard BOSU BALANCE OG CORE FITNESS Kondition, styrke og stabilitet på toppen Copyright

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Sundhedstjek og Formtest. Styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests

Sundhedstjek og Formtest. Styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests Sundhedstjek og Formtest Styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests Marina Aagaard Sundhedstjek og Formtest Styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests aagaard Sundhedstjek

Læs mere

SJIPNING SJIP DIG I FORM

SJIPNING SJIP DIG I FORM SJIPNING SJIP DIG I FORM Sjippe teknik, øvelser og programmer Marina Aagaard, MFT SJIPNING SJIP DIG I FORM Sjippe teknik, øvelser og programmer Copyright 2015 Marina Aagaard Forsidefoto: Mattie Studio,

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk Aktiviteterne er tiltænkt hele familien og vi håber på stor deltagelse, også fra folk som ikke tidligere har været aktive. Man behøver ikke at deltage i samme aktivitet hver gang - her er mulighed for

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Sundhedstjenesten. Styrk dit barns fødder. Rigtig god fornøjelse. www.sundhedstjenesten-egedal.dk. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko.

Sundhedstjenesten. Styrk dit barns fødder. Rigtig god fornøjelse. www.sundhedstjenesten-egedal.dk. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko. Det styrker knæene at køre på løbehjul, hvor der selvfølgelig skiftes ben ind imellem. Styrk dit barns fødder Det styrker knæene at cykle- gerne lidt op af

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Powerfull Running. Program:

Powerfull Running. Program: Powerfull Running Program: Dato: Mødested kl. 18:00 15. aug Dagnæs stadion 22. aug Caroline Lunden v/kunstmuseet. 29. aug Husodde Strand v/campingpladsen 5. sept Bygholm sø. v/campingpladsen Lovbyvej 19.

Læs mere

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Her kan du læse om alle de aktiviteter som bliver udbudt i forbindelse med sommermotion i parkerne 2010. Det er gratis at deltage. Mød blot op i tidsrummet kl.

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

guide Fra tyndfed til fit for fight sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Fra tyndfed til fit for fight sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Guide: Sådan bliver du stærk Fra tyndfed til fit for fight Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Krisztina Maria INDHOLD

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

HOLDBESKRIVELSER I EIC FITNESS

HOLDBESKRIVELSER I EIC FITNESS HOLDBESKRIVELSER I EIC FITNESS Begynder-Biking For nybegyndere & let øvede. Der køres i intervaller med indlagte pauser og plads til smil. Instruktøren vil gennemgå følgende: indstilling af cyklen belastningssystemet

Læs mere

Mandag 16.30-17.30 Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

Mandag 16.30-17.30 Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36) Piger 3-5. Klasse: Elsker du at vende på hovedet? Har du lyst til at stå på hænder, slå flik-flak, lave saltoer og en masse vejrmøller? Så er dette holdet for dig. Holdet er for friske piger, som har lyst

Læs mere

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Kom i form med Krisztina Maria INDHOLD I

Læs mere

Ski Fitness bedre form og sjovere skiferier

Ski Fitness bedre form og sjovere skiferier Ski Fitness Marina Aagaard Ski Fitness bedre form og sjovere skiferier aagaard SKI FITNESS bedre form og sjovere skiferier Marina Aagaard Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med undtagelse af: dreamstime.com

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher Marina Aagaard aagaard

CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher Marina Aagaard aagaard CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher Marina Aagaard aagaard CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher 1. udgave, 1. oplag 2014 Copyright 2014 Marina Aagaard Alle rettigheder

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at: Sæt fokus på det aktive liv At bevæge sig både fysisk og mentalt er vigtigt igennem hele livet. I Favrskov Kommune sætter vi derfor fokus på dagligdagens små aktiviteter til at styrke krop og sind. Når

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner

Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner Af: Bettina Borg, foto: Peter Nørby Den nye træningsform HardCORE løfter styrketræning op på næste niveau. Der

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Idræt, LPU 1, 1006 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 Kort navn IDRÆT LPU 1. 2. FAGETS MÅL Faget introducerer og optimerer kursistens viden, færdigheder

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Amatørteater Badminton Gymnastik Fodbold Håndbold Motion Onsdagsklub Petanque Tennis Move 1665 Aktivitetsmedlemmer Hjemsted: Mejdal-Hallen, 7500 Holstebro Mejdal G.I.K.

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

intelligent Guide Træn hårdt og Guide: Træn dig fit for fight Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

intelligent Guide Træn hårdt og Guide: Træn dig fit for fight Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Træn hårdt og intelligent Guide: Træn dig fit for fight Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træn hårdt og intelligent INDHOLD

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden

Læs mere

Intro til CrossGymLøb

Intro til CrossGymLøb Intro til CrossGymLøb CrossGym er funktionel træning der bl.a. er bygget på olympiske vægtløft, redskabsgymnastik, styrketræning, frie kropsøvelser øvelser og kredsløbstræning. Træningsformen er bl.a.

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Sådan mikrotræner du på 5 minutter Sådan mikrotræner du på 5 minutter I denne guide får du to træningsprogrammer med øvelser, du kan have med dig over alt. Print og tag med. Af Line Felholt, 15. december 2012 03 Soldater-træning på 5 minutter

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere