HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning"

Transkript

1 HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning

2 2

3 HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning Marina Aagaard, MFT aagaard

4 HOLDTRÆNING Motivation, metodik og målrettet træning Copyright 2014 Marina Aagaard Forsidefoto: C.E.Futcher istock.com (og side 154). Fotos: Omslag, tekst og illustrationer: s. 2 Technogym, s. 26 Vita Zabell/Aero-jump, s. 40 Mateusz Atroszko, sxc.hu s. 56, 100, 105, 152, 188, 214, 242, 243, 248, 254, 268, 280, Henrik Elstrup s. 62, 278 CPhotography s. 82, 128, 144, 200, 226, 227, 231 M. Aagaard s. 45, 112 Microsoft s. 122, 126, 172, 195 DGF s. 149, 214, 236, 244, 260 Aalborg Sportshøjskole s. 162, 218 Kim Lynge Petersen s. 172 Gemenacom istock.com s. 217 AmmentorpDK istock.com s. 247 Matteo Canessa, sxc.hu s. 252 Ingram, s. 272 dreamstime.com s. 356 Henrik Jern Christensen Marina Aagaard Distribution E-bog: Publizon A/S, Århus Printed in Denmark, udgave, 1. Oplag ISBN Mekanisk, fotografisk, digital eller anden kopiering eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret og kun tilladt efter aftale med forlaget eller efter aftale med Copy Dan. Marina Aagaard 4

5 FORORD HOLDTRÆNING - Motivation, metodik og målrettet træning omhandler træning for hold, holdtræning, også kaldet gruppetræning, for små hold på 3-5 op til eller flere deltagere. Bogens principper er anvendelige i holdtræning for alle målgrupper med fokus på enten kondition, koordination og balance, styrke og udholdenhed eller bevægelighed eller kombinationstræning. Bogen er skrevet til holdundervisere i mange sammenhænge og handler om alle aspekter af holdtræning med henblik på at inspirere til udformning af sund, motiverende og målrettet holdtræning. Bogens formål er at formidle praksisrelateret teori for såvel planlægning og programlægning som afvikling af holdtræning. Bogen kan læses fra start til slut eller anvendes som håndbog til opslag og inspiration inden for udvalgte områder. Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. Første afsnit omhandler baggrund og træningsplanlægning. Andet afsnit fokuserer på træningens indhold fra opvarmning til nedvarmning og afrunding. Tredje afsnit er koncentreret om oplæg til holdtræning med forskellige træningsmål. Baggrunden for at skrive bogen er mange års erfaring med holdtræning i både kommercielle og foreningsbaserede fitnesscentre samt undervisning for og sparring med de studerende på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Trænerakademiet og Tradium fitness erhvervsuddannelse. En stor tak til lektor Annemari Svendsen, Idræt, Syddansk Universitet, for et væsentligt afsnit omkring målgruppeanalyse og til Naja Klærke Mikkelsen, cand. scient, Idræt og Sundhed, og ejer af N MoveMent, for kommentarer og værdifulde input til bogen. Marina Aagaard, MFT, ekstern lektor i idræt

6 INDHOLD I Træningsteori og holdtræningslære Kapitel 1 Sundhed, form og præstation Baggrund og begreber Skader og forebyggelse Holdtyper og træningsmål Målgrupper Kapitel 2 Motivation og adfærdsændring Adfærdsændring og nye vaner Indre og ydre motivation Motivationsfaktorer og barrierer Kapitel 3 Musik og lyd Rytme, taktslag og takter Tempo Volumen Lyd og anlæg Kapitel 4 Træningslære Almen træningslære Specifik træningslære Basisbevægelser Kapitel 5 Træningsplanlægning Arbejdskravsanalyse, Behovsanalyse Kapacitetsanalyse Planlægning af holdtræning Kapitel 6 Holdplanlægning og forløb Læringsforudsætninger Mål Rammer (Organisation) Indhold (Midler) Læreproces Evaluering Kapitel 7 Undervisningsmetodik Målgruppeanalyse Holdundervisning fokusområder Serieopbygning og formidling (Cueing) Instruktørens rolle og virkemidler

7 INDHOLD II Træningselementer i holdtræning Kapitel 8 Opvarmning Introduktion Metodik og motivation i styrketræning Kapitel 9 Kredsløbstræning Aerobic og puls holdtræning Metodik og motivation i kredsløbstræning Aerob og anaerob træning Kontinuerlig træning Intervaltræning Intensitet Impact Kapitel 10 Koordinationstræning Koordination Metodik og motivation i koordinationstræning Balancetræning Koreografi Kapitel 11 Nedvarmning Nedvarmning I Nedvarmning II Kapitel 12 Styrketræning Holdstyrketræning Programvariable Træningsteknik Metodik og motivation i styrketræning Kapitel 13 Smidighedstræning Strækformer Strækøvelser Metodik og motivation i styrketræning Kapitel 14 Afspænding og afrunding Metodik og motivation i afspænding Kapitel 15 Bodymind og mentaltræning Metodik og motivation i bodymind træning

8 INDHOLD III Holdtræning træningsaktiviteter Kapitel 16 Kondition og koordination Aerobic (HighLow og Puls) Intervaltræning Dance fitness Combat Kapitel 17 Styrke og stabilitet Bodytoning (Stram op) Pump Pilates Coretræning Boldtræning Kapitel 18 Smidighed og bevægelighed Stræk Stretching Bold og bevægelighed Kapitel 19 Bodymind træning Afspænding Meditation Mindfulness Yoga Kapitel 20 Hybridhold og kombinationstræning Cirkeltræning Step og styrke Puls og styrke Outdoor fitness Litteratur Index Appendiks Muskeloversigt Appendiks Led bevægeudslag Appendiks Trinoversigt

9 I Træningsteori og holdtræningslære Denne første del af bogen omhandler baggrund, begreber, principper og praksis i forbindelse med holdtræning. Målet er at sætte holdinstruktører i stand til at planlægge motiverende holdtimer, som er baseret på evidens og målrettet en sund, sikker og effektiv målgruppespecifik træning. Holdtræning skal ligesom individuel træning baseres på træning og øvelser, der kan forbedre såvel sundhed som præstationsevne og give deltagerne de ønskede resultater, hvilket øger den indre motivation og fremmer træningsvedholdenhed. 9

10 10

11 1 Sundhed, form og præstation Dette første kapitel omhandler baggrundsviden for sund holdtræning. Nødvendig viden for alle, der planlægger og underviser i holdtræning, da mange trænende langt fra er raske og instruktøren har ansvaret for træning, der forbedrer, ikke forringer, sundhed og præstationsevne. Baggrund og begreber Fitness kommer af fit, at være egnet til overlevelse, og selvom fitness og holdtræning for mange primært drejer sig om at komme i form eller i bedre form er dette betinget af sundhed. I daglig tale refererer fitness til fysisk form og sundhed samt mere eller mindre målrettet træning på hold eller på egen hånd. Sundhed er fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære hos en person og ikke blot fravær af sygdom (WHO). Fysisk fitness er evnen til at udføre muskulært arbejde tilfredsstillende, og muskulært arbejde omfatter både kredsløbsarbejde, styrke og udholdenhed og smidighed (WHO). Træning (for hold) kan være helbredsrelateret eller præstationsrelateret, men de to hænger tæt sammen; optimale præstationer baserer sig på et godt helbred (figur 1.1, modstående side); helbredet kommer før alt andet. Selvom almen holdtræning på åbne hold hovedsageligt er gearet til raske, er der blandt de trænende mange, der har skavanker eller lider af en af de otte folkesygdomme, som fx type 2-diabetes. Desuden er Danmark ramt af næsten en fedmeepidemi. Omkring hver anden voksne dansker er overvægtig og har højere risiko for at udvikle en lang række sygdomme (VFF, 2013). Ogsål derfor er instruktøren nødt til at være vidende og opmærksom og sørge for ansvarlig instruktion og sund træning. 11

12 Sund holdtræning Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende træning Som almen holdinstruktør er man uddannet til at undervise i træning for raske og kun raske. Alligevel er der blandt deltagere på åbne hold både raske og de tilsyneladende raske; de, der ser raske ud, men som bevidst eller ubevidst har sygdom eller skader eller er i risikogruppen for livsstilssygdomme. Derfor skal holdinstruktører sørge for, at træningen på åbne hold er så sund som muligt, bl.a. ved at sikre at deltagernes eventuelle gamle skader og problemområder ikke provokeres og spørge (nye) deltagere om deres forudsætninger, form og helbred. Det optimale ville være en screening, en personlig samtale og eventuelt testning forud for træningen; en sådan screening er obligatorisk ved træning af syge. Et særligt mål kan være at træningen er målrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Grundet et stigende antal ældre og flere livsstilssygdomme er der behov for mere træning af den art. Sundhedsstyrelsens definition af de to nøglebegreber er: Sundhedsfremme: En sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed, og dermed folkesundheden, ved at mobilisere borgerens herunder patienters ressourcer og handlekompetencer. Forebyggelse: Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Bemærk, at syge bør træne på specialhold, på mindre hold målrettet målgruppen, og med specialuddannet instruktør, fx en fysioterapeut. Holdtræning til målgrupper med særlige behov bør udformes sammen med de relevante faggrupper, så programmet bliver sammensat rigtigt. Visse øvelser kan være kontraindikerede; være uegnede for nogen deltagere og målgrupper; vær opmærksom på symptomer og sygdom. 12

13 Begreber inden for fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Enhvert muskelarbejde, der resulterer i at energiomsætningen øges; daglige gøremål; rengøring, havearbejde, fritidsaktivitet, transport (gang, cykling, trapper). Motion Ustruktureret, eller struktureret, ofte regelmæssigt i fritiden med henblik på fornøjelse, velvære og sundhed. Organiseret (trim) eller selvorganiseret. Fitness Målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet med henblik på at forbedre fysisk form, velvære, sundhed og udseende; fx vægttab, vægtøgning, bodybuilding. Selvorganiseret eller organiseret. Fysisk træning Målrettet, planlagt, struktureret, regelmæssig fysisk aktivitet med henblik på at forbedre fysisk form, præstation, og eventuelt velvære og sundhed. Organiseret eller selvorganiseret. Idræt Det nordiske ord for Sport for all. Regelmæssig udøvelse; lystbetonet; individuelle idrætter og holdidrætter; spil, leg eller (venskabelig) kamp. Organiseret. Sport Konkurrencesport. Målrettet, planlagt, struktureret, systematisk sport og relateret træning med henblik på præstationsfremgang og konkurrence. Organiseret i forening. 13

14 Skader og forebyggelse Holdtræning som aerobic, puls, og toning har en lav skadesrisiko; det er ikke kontaktsport og bevægelserne er begrænsede og kontrollerede. Alligevel kan skader forekomme. De to hovedtyper er: Akut skade og overbelastning. Akutte skader Forstuvninger eller helt eller delvist overrevne sener eller blå mærker, d.v.s. blodudtrækninger, pga. fald eller tab af eller sammenstød med redskaber. I tilfælde af akutte skader er hurtig førstehjælp vigtig, så skaden mindskes. Dernæst skal genoptræning foregå gradvist, så kroppen får tid til at hele. Ved alvorlige (sjældne) skader bør genoptræningen foregå med professionel vejledning, så skaden ikke bryder op igen. Overbelastningsskader Slid af ryggen, hofter eller knæ eller betændelse i skuldre, albuer, håndled, knæ eller fodled. Den type skader kan ofte forhindres ved korrekt træningsplanlægning og teknik, men når først uheldet er ude, kan det være nødvendigt med en kortere eller længere pause og dernæst gradvis genoptræning. Specifikke indre eller ydre årsager kan gøre, at en tilsyneladende veltrænet person bliver skadet (ud fra Carstensen, 2007): Interne årsager til skader Skæv storetå, hallus valgus Nedfalden svang platfod Overpronation, fod falder indad Supination, fod falder udad Kalveknæ, knæene falder indad Hjulben, knæene falder udad Stor benlængdeforskel Meget korte eller svage muskler Overbevægelige led, hypermobilitet Stive el. låste led, ingen eller ringe bevægelighed Træthed/svaghed (sygdom/skade) Væskemangel Psykiske faktorer Eksterne årsager til skader Manglende opvarmning For hurtig stigning i træningsmængde For stor træningsmængde Store belastningspring Uregelmæssig træningsmængde Forkert udstyr, for eksempel løbesko Gamle, udtrådte sportssko Hårdt underlag, fx betongulv Sved eller vand på (hal)gulvet, banen eller i bade- og omklædningsrum. Forkert teknik, forkert bevægelse Fald, træden forkert (fx stepbænk) Træthed og muskeltræthed Manglende koncentration 14

15 Mange af de indre årsager kan opdages ved en holdningsanalyse og en fysisk test, hvilket kan anbefales. De fleste af de ydre, eksterne, årsager kan undgås ved omtanke og opmærksomhed under forberedelse og træning; instruktøren bør undgå øvelser, der kan resultere i uheld og skader. Instruktøren kan i øvrigt informere om, at for lidt at spise og drikke i løbet af dagen, stress, for kort, hård opvarmning, kan give ubehag eller svimmelhed. Under sygdom med infektion eller feber må man ikke træne, da det nedbryder kroppen og kan medføre hjerteproblemer og muskelskader. Man bør heller ikke træne, når sanserne er sløvede fx under påvirkning af medicin eller alkohol. Mange skader kan forhindres via Træning på det rigtige niveau Opvarmning Koncentration; fokus på andre, udstyr og øvelser, fx for at undgå fald Hensyntagen til led; skuldre, albuer, håndled, fodled, knæ. hofter og ryg Tilstrækkelig restitution Alle træningssteder bør have en førstehjælpsprocedure, som er kendt af hele personalet. Førstehjælpskasse og isposer skal være let tilgængelige og introduceret til alle. Der bør være vand og juice ved tilfælde af lavt blodsukker. Selvom der er relativt få skader i holdtræning, er der mange som møder op med gamle skader, fra løb eller boldspil, som kan bryde op i en ny akut skade. Akutte skader kan ofte undgås ved årvågenhed under træningen, men skulle skaden ske, behandles akutte skader efter RICE princippet: RICE R Rest Ro Stop aktiviteten. I Ice Is 20 min. ad gang; is ikke direkte på hud/hoved. C Compress Forbind Elastisk forbinding, ikke for stramt. E Elevation Løft Hæv det skadede sted for at mindske hævelsen. Ud over hensigtsmæssig træning er sund ernæring, samt tilstrækkelig søvn og restitution afgørende for at opnå gode resultater og forblive sund og rask. 15

16 Skadeforebyggelse i holdtræning Det er desværre ikke ualmindeligt, at overbelastningsskader forekommer på grund af overtræning, forkert øvelsesvalg og forkert teknik; overbelastning skyldes ofte at en lille fejl, et forkert løft eller trin gentages mange gange. En typisk overbelastningsskade i pulstræning (løb) er skinnebensbetændelse, der kan opstå på grund af: Overtræning: for tit, for hurtig fremgang, for mange gentagne, ensidige trin Forkert teknik (hoppen på tæerne) For dårlige eller slidte sko For hårdt gulv Overtræning og træningsfejl Afhængigt af graden af overbelastning anbefales i første stop eller nedsat aktivitet, dernæst langsom og gradvis optrapning af træningsmængden. Overbelastning kan minimeres via bedre holdning, teknik og øvelsesvalg. Under (gen)optræning skal man være opmærksom på at undgå: Løb og hop på tæer Step uden ukontrol Lunge uden kontrol Dårlig holdning For hårdt, for længe; årsag til skinnebensproblemer. Overstræk med belastning kan irritere akillessenen. Sammenlukning med vridning kan irritere knæ. Fremoverbøjning af krop kan give træthed i lænden. Fremskudt hoved kan irritere nakke. Hævede skuldre giver træthed og dårlig træning. Sko og gulve To faktorer i indendørs holdtræning er sko og gulve. Fx puls bør udøves i aerobic sko med ekstra stødabsorption i forfoden. Ikke gymnastik- eller dance sko, der kun har en tynd, glat sål. Grundet de hurtige, gentagne hop og trin bør hælens fedtlag, fodens egen støddæmper, beskyttes med en god sko. Skoene skal udskiftes med passende mellemrum afhængigt af hvor hyppigt man bruger dem. Bliver de for udtrådte og slidte, mistes stødabsorptionen. 16

17 Træningsgulve er mange steder affjedrede, bøgeparketgulve. Nogle steder træner man dog på træ, tæppe eller linoleum lagt direkte over beton og i de tilfælde er (for megen) high impact, løb og hop, ikke anbefalet. Er belægningen tæppe eller karatemåtter, er twist og drejninger risikable, da skoene kan hænge fast i underlaget, så knæene vrider. Samme problem opstår på stepbænke (gummioverflade); man skal være opmærksom og oppe på tæerne, spænde musklerne og evt. dreje med hop. Også rengøring er en væsentlig faktor. Hvis gulvet er meget beskidt eller har en glat overflade eller er vådt, så stepbænke og slidebrædder og andet kan skride og skoene kan glide, øges risikoen for fald og skader væsentligt. Kommer der sved på gulvet under træningen, bør det straks tørres af. Gulv Impact absorption Modvirkning af pronation Friction med aerobic sko Anbefaling Beton Meget dårlig Strålende Høj Ikke anbefalet med mindre fødderne er tæt ved gulvets overflade hele tiden Beton dækket af tæppe Meget dårlig Strålende Afhænger af tæppe Værre end beton, overflade illuderer god stødabsorption uden at der er Træ lagt direkte på beton Meget dårlig Strålende God Værre end beton, overflade illuderer god stødabsorption uden at der er Karate- og gymnastikmåtter Strålende Meget dårlig Rimelig høj Giver problemer for personer, som har tendens til at overpronere Affjedret trægulv God God God I høj grad anbefalet. Et godt kompromis for majoriteten af deltagere [øvelser], Tabel 1.1: Gulvtype og grad af absorption. Dr. Lorna og Peter Francis,

18 Holdtyper og træningsmål I holdtræning er der seks overordnede kategorier, primære træningsmål: Kondition Puls, aerobic, steptræning, combat, intervaltræning, vandaerobic m.fl. samt rohold, løbehold og holdcykling. Koordination Dance, latin, funk, ZumbaFitness m.fl. Balancetræning. Styrke-udholdenhed Bodytoning, stram op, BodyPump, pilates, mave-ryg, coretraining. Smidighed Stræk, stretching, bevægelighedstræning. Bodymind træning Yoga, tai chi, qi gong, bodybalance m.fl. Kombinationstræning Cirkeltræning, puls & styrke, step & styrke, fitness boxing, spin og stræk. Hold med to modaliteter kaldes også hybridhold. Ovennævnte er hovedkategorierne, men der er mange overlap. Alle holdtyper kan foregå med kroppen alene eller med redskaber. I kommercielle fitnesscentre udbydes der typisk hold per uge, som hver har fokus på et hovedområde; holdet er dedikeret til en træningsform. Undtagelsen er hold som puls og styrke og cirkeltræning, som sigter på blandet træning. I forenings fitness udbydes normalt færre hold, da faciliteterne ofte skal deles mellem flere brugere. Oftest indeholder holdene blandet træning, så et aerobic-hold kan omfatte både konditionstræning og styrketræning. Holdtræning kan ydermere foregå på et fast hold eller et åbent hold alt efter formål og målgruppe. 18

19 Faste hold Faste, eller lukkede, hold. Fx i mange foreninger, hvor alle holddeltagere starter i september og slutter i april. Dvs. at de samme kommer igen og igen, så man kan træne henimod et fælles mål, fx en afslutningsopvisning. Faste hold ses også i fx fysioterapicentre med hold for målgrupper med særlige behov, der kræver små specialhold. Åbne hold Typisk i kommercielle fitnesscentre, hvor deltagere kommer og går og skifter mellem forskellige hold. Dvs. at instruktøren kan ikke være sikker på, at de samme deltagere kommer igen fra gang til gang. Tværtimod er der ofte både nybegyndere og meget øvede på samme hold. Hold kan desuden inddeles efter den måde holdet afvikles på: Ikke-koncept og koncept. Frie hold, freestyle eller ikke-koncepthold Hold, som ikke er underlagt en fast ramme ud over det træningsmål og overordnede indhold, der nævnes i holdbeskrivelsen. Holdene kan varieres og udvikles fra gang til gang eller følge helt samme træningsoplæg i en kortere eller længere periode. Fri og freestyle betyder ikke at træningen er helt fri, eksempelvis spontant planlagt undervejs eller ustruktureret, men blot at der ikke er en fast plan eller koreografi, som skal følges (i en periode). Fordel: Som deltager kan man få en varieret, progressiv og differentieret træning og som instruktør har man mulighed for at arbejde helt frit med træning og koreografi. Ulempe: Mange steder er holdindholdet ikke beskrevet præcist nok eller instruktøren følger ikke det lovede indholdsoplæg, hvilket betyder at deltagerne ikke kan være sikre på indhold eller kvalitet. 19

20 Koncepthold Hold, som er baseret på et fast for-koreograferet program, der følges i tre måneder i træk, fx det internationale Les Mills Body Training Systems, BTS, med bl.a. BodyPump. Nogle deltagere følger hold fast, andre kommer og går. Der kommer stadigt flere koncepthold til, både internationale som Zumba Fitness og dansk udviklede koncepter. Fordel: Man ved, hvad man får som deltager og instruktøren kan koncentrere sig om at motivere i stedet for planlægning og øvelsesafvikling. Ulempe: Det er stort set ikke er muligt at progrediere træningen fra let til tungt undervejs i forløbet og det kan blive kedeligt på grund af (næsten) samme musik og øvelser tre måneder i træk. Proces og resultat Holdtræning bør hovedsageligt være procesorienteret. Mange deltagere træner sporadisk eller kun en enkelt gang på det aktuelle hold, så der bør være fokus på en optimal her-og-nu-oplevelse, ikke et eventuelt mål eller resultat langt ude i fremtiden. Samtidig kan man stadig træne målrettet: Procesorienteret og resultatorienteret træning udelukker ikke hinanden. Eksempel: Instruktør: Der går cirka fire gange, så har I lært det. Instruktøren forudsætter, at deltagere 1) følger holdet fast og 2) har samme indlæringstempo. Alle deltagere er imidlertid forskellige og en del lærer trin allerede første gang og får dermed fuldt udbytte. Selv de, som ikke lærer trin med det samme, får sandsynligvis alligevel sved på panden, forbrugt energi, og opnår dermed en træningseffekt. Selve formuleringen kan også virke demotiverende; både begyndere og øvede kan tænke, at hvis man ikke har lært det nu, har man måske ikke fået nok ud af træningen. 20

21 Målgrupper Almindelige træningscentre og holdinstruktørerer tilbyder og har ansvar for træning af raske. Det er dog ikke kun raske, der træner. Raske Ud over de raske er der mange, som bevidst eller ubevidst, træner med mindre skavanker, sygdom eller kronisk sygdom: de tilsyneladende raske. Derfor skal holdinstruktører altid udvise ansvarlighed og opmærksomhed. Særlige målgrupper Målgrupper som børn, unge, gravide, ældre og overvægtige; de kan i vidt omfang deltage i vanlig træning, så længe den er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for målgruppen eller personen. Eksempler: Gravide: Mave- og rygliggende øvelser erstattes af stående, siddende og knælende øvelser, high impact erstattes af low impact o.s.v. Seniorer: Tydelig instruktion, tryg træning. Undgå fald for enhver pris. Start nemt, eventuelt med støtte, moderat tempo og guidede overgange. Målgrupper med særlige behov Træningscentre tilbyder ofte træning for personer med lettere kronisk sygdom, livsstilssygdomme eller skader. Tilbydes der den form for træning, er det et krav at de fornødne faglige kompetencer er til stede. Livsstilssygdomme som sukkersyge ses desværre hos både ældre og unge. Instruktøren skal derfor uanset deltagerens alder og form, når relevant, spørge til skader og sygdom, evt. medicinbrug, som kan påvirke pulsen. Syge Almen holdtræning kan langt hen ad vejen tilpasses individuelt, men personer med sygdom, handicap o.l. skal have specielle programmer og øvelser, der typisk udformes i samarbejde med en læge eller anden behandler. Træning og sygdom omhandles i Recept på Motion og Motion på Recept, af forsker Bente Klarlund Pedersen, i Motionsmanualen (www.plo.dk) og Håndbog i Fysisk aktivitet (www.sst.dk). 21

22 Særlige og svage målgrupper Det optimale holdtilbud til svage målgrupper er træning på små hold med maksimalt 4-8 deltagere og megen individuel instruktion. I praksis er der dog ofte er flere deltagere på specialhold for fx gravide, overvægtige og ældre, fx senior spinning, hvilket kræver at instruktøren er særligt opmærksom ved udformningen af programmet og i undervisningen. Instruktøren bør informere nye eller svagere deltagere om også selv at udvise forsigtighed og ikke træne hårdere end at det føles overkommeligt; lytte opmærksomt til kroppens signaler og sige fra, hvis nødvendigt. Som i coaching skal instruktøren være dygtig til at stille åbne spørgsmål, så deltagerne fortæller, hvordan de opfatter træningen og hvilken hjælp og vejledning de reelt har behov for. I holdtræning for særlige målgrupper gælder, at det overordnede indhold i træningen er som vanligt, med opvarmning, kredsløbstræning eller muskeltræning samt udstrækning, men med modifikationer relateret til holdtype, niveau og målgruppe. Instruktøren bør sætte sig ind i målgruppens karakteristika og tage særlige hensyn under træningen. Hensyn og anbefalinger Holdinstruktøren skal være opmærksom på, at svage udøvere virkelig er svagere. En instruktør i topform kan have svært ved at vurdere hvad der for deltagerne er lav, middel, høj intensitet. Instruktøren skal derfor Kende de særlige forholdsregler, der gælder for målgruppen Fortælle hvordan deltagerne selv kan vurdere og justere intensiteten Give modifikationer og øvelsesalternativer i løbet af træningen. 22

23 Kendetegnende for svage deltagere, helt utrænede nybegyndere, novicer, er: Fysisk dårlig form, ringe kondition Begrænset bevægelighed Ringe muskelstyrke Dårlig holdning Muskelubalancer Dårlig koordination Sygdomme/skavanker Utrygge ved de(t) første træningspas Bemærk, at generelle træningsretningslinier for svage personer ofte angiver slutmål, ikke procesmål. Derfor skal instruktøren altid tage hensyn til den enkelte og eventuelt starte endnu lettere end jf. anbefalingerne. Træning for svage målgrupper Opvarmning og nedkøling er ofte længere, hhv minutter og 5-10 minutter, afhængigt af træningsvarighed og intensitet, og med gradvis progression. Ingen brat stigning eller fald i intensitet. Kredsløbstræning, 5-30 minutter, tilpasses målgruppen (ift. koordination, intensitet og impact). I holdtræning ingen eller få hop og ingen hurtige retningsskift og drejninger. Bemærk, medicin kan påvirke puls; undgå pulsmåling, brug følt anstrengelse, Borg-skala. Muskeltræning skal fokusere på teknik, stabilitet og lette øvelser (isolationer), 1 sæt a 4-16 repetitioner (ved 6-20 RM) afhængigt af øvelse. I starten kun med kropsvægt og ingen eller laveste vægt. Udspænding med stræk a sek., som deltagerne let kan opfatte og mestre og stillinger, der er lette at komme ind og ud af. 23

24 Motion På Recept Der er veldokumenteret at træning har en positiv effekt ved forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme og giver som en sidegevinst: Øget livsglæde, bedre selvværd, bedre livskvalitet og større socialt netværk. Derfor har der fra 2003 været forsøg med Motion På Recept: Lægen kan skrive en henvisning til motion eller vejledning (Motion i Håndkøb). De primære målgrupper for Motion på Recept har været utrænede med type 2 diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Motionen er foregået hos fysioterapeuter i fysioterapicentre. Træningsrammerne for Motion på Recept (Zacho, 2009): Primært som holdtræning (fx 8-12 forskellige deltagere). Underholdende motion samt målrettet træning, så man påvirker patienternes sundhed og form i tilstrækkelig grad. Overvægt af konditionsgivende aktiviteter og en vis mængde målrettet styrketræning hver gang; fx ved at hele holdet en del af tiden laver moderate fælles aktiviteter og en del af tiden arbejder individuelt med styrke og kondition. Gerne musik og redskaber, fx bolde, bænke o.l. til varieret aktivitet. Indbyder nærområdet til det kan man med fordel starte eller afslutte nogle træninger med 20 min. stavgang udendørs. Udstyr til målrettet træning; konditionsmaskiner, fx cykler, og 5-6 styrkemaskiner, benpres, brystpres, rygtræk, knæstrækning og maveog lænderygmaskiner, så hele holdet kan være i gang samtidigt ved forskellige stationer eller to og to. 24

25 Motion på Recept findes stadig, både under dette og andre navne. Selvom der i den indlede periode med Motion på Recept forsøget har været gode resultater, har der desværre også været praktiske problemer, der betyder, at det ikke har været en udelt succes. Især har der været et stort problem med frafald både under og efter forsøgperioden, og for en varig effekt af interventionen, træningen, er det vigtigt, når det ordinerede forløb stopper, at patienten (borgeren) bliver ved med at træne. Mange mennesker har svært ved at fastholde et vist fysisk aktivitetsniveau på egen hånd. Det kan der være flere grunde til, men forskning peger på manglende social støtte som den hyppigste årsag. Derudover oplever mange patienter, at der ikke er nok motionstilbud i lokalmiljøet. Endelig tyder forskningen på, at moderat motion såsom gåture giver lavere frafald end motion med høj intensitet. Forskellige former for fysisk aktivitet appellerer til forskellige patientgrupper. For eksempel er overvægtige patienter i mange tilfælde bedre til at fastholde et forhøjet fysisk aktivitetsniveau, hvis de træner på et hold i en gymnastiksal. Omvendt viser det sig, at mange ældre patienter med forhøjet blodtryk gerne vil træne derhjemme (www.sst.dk). Udfordringen for instruktører og trænere er at tilbyde forskelligartede aktiviteter, som motiverer de, der ikke tiltales af traditionel træning. Der skal tænkes bredere end de sædvanlige programmer, for at få inaktive og svage målgrupper i gang med at motionere. Valgfrihed, følelsen af succes, sjov samt sociale aktiviteter, her iblandt træning på hold med andre, er nøgleord i motivation og compliance et udtryk, der anvendes i sundhedsregi om overholdelse eller vedholdenhed. Så de faktorer bør fungere som en rød tråd i forbindelse ved programlægning for svagere målgrupper såvel som for raske veltrænede deltagere. 25

Fitness Coaching. motivation og metodik

Fitness Coaching. motivation og metodik Fitness Coaching motivation og metodik Marina Aagaard Fitness Coaching motivation og metodik Succes og vedholdenhed i fitness og personlig træning aagaard Fitness Coaching motivation og metodik succes

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Marina Aagaard DANCE FITNESS. Fitness dans latin, funk og dance holdtræning. aagaard

Marina Aagaard DANCE FITNESS. Fitness dans latin, funk og dance holdtræning. aagaard DANCE FITNESS Marina Aagaard DANCE FITNESS Fitness dans latin, funk og dance holdtræning aagaard DANCE FITNESS Fitness dans latin, funk og dance holdtræning Copyright 2013 Marina Aagaard Forsidefoto:

Læs mere

Marina Aagaard. Fitness. i bedre form på kortere tid. aagaard

Marina Aagaard. Fitness. i bedre form på kortere tid. aagaard Fitness Marina Aagaard Fitness i bedre form på kortere tid aagaard FITNESS i bedre form på kortere tid Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med undtagelse af: Technogym

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Her kan du læse om alle de aktiviteter som bliver udbudt i forbindelse med sommermotion i parkerne 2010. Det er gratis at deltage. Mød blot op i tidsrummet kl.

Læs mere

Ski Fitness bedre form og sjovere skiferier

Ski Fitness bedre form og sjovere skiferier Ski Fitness Marina Aagaard Ski Fitness bedre form og sjovere skiferier aagaard SKI FITNESS bedre form og sjovere skiferier Marina Aagaard Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med undtagelse af: dreamstime.com

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher Marina Aagaard aagaard

CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher Marina Aagaard aagaard CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher Marina Aagaard aagaard CIRKELTRÆNING Circuit training programmer og plancher 1. udgave, 1. oplag 2014 Copyright 2014 Marina Aagaard Alle rettigheder

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Fast fitness. Nem, sikker og sund allround motion. EFT Evidensbaseret Fitness Træning. Marina Aagaard, MFT

Fast fitness. Nem, sikker og sund allround motion. EFT Evidensbaseret Fitness Træning. Marina Aagaard, MFT Fast fitness Nem, sikker og sund allround motion EFT Evidensbaseret Fitness Træning Marina Aagaard, MFT 1 2 Marina Aagaard Fast fitness Nem, sikker og sund allround motion EFT Evidensbaseret Fitness Træning

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år.

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år. Holdnavn: Minispring Træner: Anja C., Mette, Mathilde og Mathias Træningstid og sted: Onsdag kl. 16.15 17.15 i gymnastiksalen Målgruppe: børn, som er på deres 3. og afsluttende år i børnehaven + børn,

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

BRAVE defy expectations

BRAVE defy expectations be BRAVE defy expectations WE BELIEVE, WE CAN, WE DO. WE HAVE A RELENTLESS DRIVE TO IMPROVE. GO HARD, BE LOUD, STAY REAL. be one of our new Heroes be world class CHANGE THE WOR LD Har du evnen til at

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

BGIF Gymnastik - holdoversigt for sæsonen 2012/2013.

BGIF Gymnastik - holdoversigt for sæsonen 2012/2013. Tilmelding på hjemmesiden www.bgif.dk - Sæsonstart uge 36 Mandag 9.00-9.55 Powerhoop Workout Den gamle hula hop ring, som vi kender fra vores barndom, har nu fået indbygget vægt og er dermed blevet til

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Genfind din figur. Din ultimative guide til at få din krop tilbage. E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen. En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen

Genfind din figur. Din ultimative guide til at få din krop tilbage. E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen. En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Genfind din figur Din ultimative guide til at få din krop tilbage E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Sæt tændstikken til lunten Velkommen til Superfit Mor s E-guide

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB

ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB LOUISE LIND BERN Cand. Psych. Aut. TIDLIGOPS NETOPNU HADERSLEV VIBORG 19/9 2014 Formål med motion og mindfulness gruppen Formålet med denne gruppe var,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop MOTION OG MESTRING MOTION OG MESTRING Vores Motion og mestringsindsats henvender sig til alle mennesker der har brug for en aktiv indsats der kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarked eller uddannelse,

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart Fysisk træning frem mod start på Patrulje- og Jægeraspirantkursus Patrulje- og Jægeraspirantkursernes særlige formål, indhold, varighed og afviklingsform gør, at vilkår og betingelser for den enkelte aspirant

Læs mere