#3 JUNI 2015 NYT. fra LandboThy. Side 3 Medvind i retssalene. Side 11 Hvor skal vi hen du. Side 18 Vand er vigtigt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#3 JUNI 2015 NYT. fra LandboThy. Side 3 Medvind i retssalene. Side 11 Hvor skal vi hen du. Side 18 Vand er vigtigt."

Transkript

1 #3 JUNI 2015 NYT fra LandboThy Side 3 Medvind i retssalene Side 11 Hvor skal vi hen du Side 18 Vand er vigtigt NYT fra LandboThy 1

2 velkommen Indhold Medvind i retssalene...2 Mere sikker trafik...3 Konkurrence om slogan...3 Modgang gør stærk...4 Dyrskuet Thy-Mors Høj kvalitet og stor mangfoldighed...5 Spar tid - og undgå renter og gebyrer...6 Virksomhedsordning - sikkerheder...8 Husstandsvindmøller...9 Hvor skal vi hen du Gødskning i bræmmer og KO-støttetræk Krav om ekstra efterafgrøder allerede i Indtryk fra en tur til England Drone - et nyt værktøj hos LandboThy Fiber som strøelse i sengebåse SimHerd giver dig et godt beslutningsgrundlag Vand er vigtigt Tilbyd mineraler til kvæg på græs Hyppig udslusning af gylle Få styr på miljøgodkendelsen MRSA-handlingsplan Ammesøer føder flere grise i næste kuld Jubilæum Blomsterbræmmer Organisation Mødekalender NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken Thisted Tlf Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, Oplag Medvind i retssalene Strategien med at prøve tingene af ved domstolene, når vi ikke bliver hørt med faglige velbegrundede argumenter, har vist sig langt om længe at give landbruget medvind og en tiltrængt oprejsning. Vi har i hele vandplansprocessen fået sendt vandplanerne til tælling i mere end én omgang, og vi har fået medhold omkring uretmæssige KO-træk samt overgreb i forbindelse med MRSA-debatten. Senest har vi fået byrettens dom for, at der er grænser for, hvad vi skal stå til regnskab for, når lovgivningen forsøges implementeret med fjumreår. Selv om dommen ikke forholder sig til ekspropriationsspørgsmålet og EU-retten, som Landbrug & Fødevarers retssag omhandler, så var det endnu en vigtig juridisk sejr, som giver fornyet motivation til at fortsætte kampen. Vandområdeplanerne Derfor har vi også i LandboThy forsøgt at trække vandområdeplanerne i rampelyset med et lokalt islæt. Når man sender noget så fuldt af konsekvensmangler i høring, skal det sættes i perspektiv i forhold til det omgivende samfund, uanset om miljøministeren kalder det skræmmekampagne. Vi har desværre dårlig erfaring med teoretiske politiske målsætninger, hvor vi ikke på forhånd kender vores bidrag. Sagsbehandling Endnu engang har sagsbehandlingstiden i kommunerne været i offentlighedens søgelys. - Glædeligt at den generelt er faldet, og lokalt er der også en flot udvikling og en fin placering til Morsø og Struer Kommuner. I opgørelsen indtager Thisted derimod en sikker bundplacering, og uanset diverse opgørelsesmetoder og uheldige omstændigheder kan det efterhånden kun betegnes som pinligt. Det står i direkte kontrast til landbrugets betydning for Thisted Kommune, og derfor skal der nu virkelig konkret handling til. Det glæder vi os til at være vidne til i den nærmeste fremtid! God sommer! Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy

3 foreningsnyt Mere sikker trafik Antallet af trafikulykker, hvor landbrugskøretøjer er involveret, skal ned. Derfor er politiet i Midt- og Vestjylland og landbrugserhvervet gået sammen om en trafikkampagne. Kampagnens omdrejningspunkt er en animationsfilm, der kærligt og ærligt sætter spot på, hvordan vi gebærder os i trafikken, og hvordan vi sammen kan gøre vejene mere sikre. For mange ulykker Leder af færdseslsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands politi Henrik Glintborg fortæller, at der hvert år er for mange ulykker med landbrugskøretøjer på regionens mange landeveje. Det er en stor udfordring for os, og vil vil gerne gå nye veje for at finde løsninger, der skaber tryghed på vejen. Små hensyn gør en stor forskel At ændre adfærd er meget svært. Det kræver, at vi står sammen og holder fast i et langt træk. Men jeg vil gerne understrege, at små hensyn gør en stor forskel, afslutter Henrik Glintborg. Animationsfilmen kan ses på Her ligger der også en app om sikkerhedsregler for landbrugsmaskiner m.v. Konkurrence om slogan Kom med et slogan, er kan gøre vejene mere sikre I forlængelse af kampagnefilmen At kende hinanden er vejen frem for forbedret trafiksikkerhed på de danske landeveje, er der udskrevet en konkurrence om at finde gode slogans, der også kan bidrage med mere sikre landeveje. Det går på gode slogans, der kan stå på en streamer, som kan sidde bag på en landbrugsmaskine. Sloganet kan henvende sig til den chauffør, der kører bagved en landbrugsmaskine for at opfordre til at vise hensyn, tålmodighed eller på andre måder gøre vejene mere sikre. Sloganet kan også være et udsagn, der viser, hvad man som maskinfører selv gør for at gøre vejene mere sikre. Kravet er, at sloganet skal være leveret med et glimt i øjet og et smil på læben. Der er relativt frie rammer inden for det overordnede formål, at alle kommer frem med en god oplevelse og at trafiksikkerheden forbedres. Forfatterne til de bedste slogans får frit valg mellem ekstra diodelygter til højtplacering, et gavekort til bremsetest, to Pre View Day Tickets til Agritechnica 2015 eller 6 flasker god rødvin plus en streamer med eget slogan. Bidrag sendes via mail til Husk at notere navn, adresse og telefonnummer. Frist for deltagelse er 15. juni. - De vindende slogans offentliggøres op til høst og får direkte besked. Bag kampagngen står Midt- og Vestjyllands Politi og Færdselsgruppen, bestående af Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri, SEGES og Landbrug & Fødevarer NYT fra LandboThy 3

4 mors-thy familielandbrug Modgang gør stærk Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug At være landmand i Danmark i disse år kræver en kæmpe portion råstyrke. Verdensmarkedspriserne svinger mere end nogensinde i nyere tid. Den politiske handelskrig med Rusland har slået bunden ud af markedet. Bidragssatserne stiger voldsomt. Bankrenterne er høje, og Finanstilsynet ved åbenbart, at dine rå bygninger kun har en levetid på 15 år. Randzoner, som er virkningsløse på flad mark, blev introduceret uden en ordentlig kompensation, og snorlige kanaler er pludselig blevet helt naturlige vandløb, medens de i Tyskland stadigvæk er afvandingskanaler under det samme regelsæt. Med kort varsel blev det forbudt at gødske og sprøjte 3 arealerne uden nogen form for kompensation. Kornet bliver af dårligere og dårligere kvalitet år for år, fordi vi undergødsker og tærer på kvælstofpuljen i jorden, medens vi venter på en mere intelligent regulering. Der er dog et område, som skiller sig ud, og det er vandområdeplanerne. På to punkter mangler der gennemsigtighed: Hvordan planerne implementeres, og hvor store bliver de økonomiske konsekvenser. Målet er, at kvælstofudledningen til kystvandene er reduceret med ton i Der er navn på de indsatser, som skal reducere ton. Ud af de sidste ton er der kun sat indsatser på de ton. Hvad med resten? Ifølge beregninger foretaget af SEGES viser det sig, at tabet på planerne beløber sig til næsten 1,9 mia. om året. Derudover er der et udbyttetab på 650 mio. kr. om året, fordi kvælstoftilførslen ifølge planerne ikke må øges. I alt får landbruget et økonomisk smæk på 2,5 mia. kr. om året. Vi må håbe, at modgang gør stærk, og det er fantastisk at opleve, at der stadigvæk er optimisme og gå-på mod i erhvervet. Naturprisen Thy 2015 Der indkaldes til forslag til modtager af Naturprisen Thy Formål At inspirere til en god og konstruktiv forvaltning af det åbne land i Thisted Kommune At sætte fokus på den unikke natur At værdsætte den indsats, der på en landbrugsejendom gøres for at højne naturværdierne til gavn for fauna og dyr i naturen At beskytte allerede eksisterende natur og kultur på landbrugsejendommens arealer At skabe eller genskabe bedre livsbetingelser for dyre- og planteliv Læs mere på - Forslag sendes til LandboThy, Silstrupparken 2, 7700 Thisted, eller pr. mail til - mærket Naturpris - og skal være modtaget senest den 7. juni NYT fra LandboThy

5 foreningsnyt Dyrskuet Thy-Mors 2015 Der er lagt op til et flot dyrskue, når der åbnes for udstillinger, bedømmelser og masser af aktiviteter på dyrskuepladsen i Thisted lørdag den 13. juni. Landbruget i børnehøjde slår igen alle rekorder Dagen forinden har alle børn i indskolingen (0.-3 kl.) i Thy, på Mors og Thyholm haft mulighed for at få indblik i de forskellige produktionsdyrs liv i landbruget. Her er malkekøer, kalve, kødkvæg og udstilling om grise og mink samt hobbydyr som heste, kaniner og fjerkræ. Der vises også forarbejdede landbrugsprodukter med smagsprøver. Det foregår altsammen via en speciel sanseskattejagt, som alle børn kan deltage i. Det er 4. år, dette arrangement løber af stabelen, og i år er der tilmeldt næsten børn og 240 lærere, hvilket er det højeste antal nogensinde. - Da vi første gang afviklede arrangementet i 2012, var der kanp tilmeldte børn. Vi er meget glade for, at så mange skoler har prioriteret at lægge aktiviteten ind i skemaet, siger Kim Jørgensen, formand for dyrskuevalget. Samtidig pointerer Kim Jørgensen, at det store arrangement kun er muligt, fordi der er fantastisk opbakning fra frivillige hjælpere. Tovholderne Birte Aarup og Manna Bollesen Hansen laver et kæmpestort arbejde med planlægningen og koordinering af de mere end 50 hjælpere fra landbruget, der guider børnene rundt. Der er speciel rundvisning for 3. klasserne, som også får undervisningsmateriale. Høj kvalitet og stor mangfoldighed Dyrskueprogrammet er lagt, så det henvender sig til så mange som muligt - alle generationer og landboere såvel som byboere. Der er stor tilslutning af både dyreudstillere og erhvervsudstillere. For kvægs vedkommende er i alt ni forskellige racer repræsenteret, bl.a. racen Fleckvieh, som vises på dyrskuet for første gang. Hesteudstillingen viser nogle af områdets fornemmeste dyr, og der er store forventninger til bedømmelserne, som traditionelt ligger på et meget højt niveau. Hos smådyrene kan man opleve dyrskuets hidtil yngste udstiller af høns. Det er Christopher Meyer NYT fra LandboThy på 8 år. Hesteshow, arbejdende værksteder, køretur med heste, store maskiner, kaninhop, smagsprøver, inspiration til naturoplevelser, konkurrence med den stærke mand Asbjørn Riis fra Mors er blot nogle af ingredienserne, som du kan opleve, når dyrskuet åbner portene lørdag den 13. juni. Se programmet og flere oplysninger på 5

6 foreningsnyt Spar tid - og undgå renter og gebyrer Faktura via Modtag din faktura fra LandboThy via e- mail. Dermed undgår du at modtage endnu en rudekuvert, og du vil have nemt ved at finde tidligere fremsendte fakturaer frem igen. Du hjælper samtidig os med at reducere omkostningerne ved håndtering og fremsendelse af papirfakturaerne. Betaling via Leverandørservice Tilmeld dig betaling via Leverandørservice. Du undgår rykkergebyr og renter ved at tilmelde dig automatisk betaling til LandboThy. Når du er tilmeldt LS-service, bliver din faktura fremsendt, som den plejer enten via mail eller pr. post. Beløbet bliver automatisk trukket fra din konto, men først på den sidste rettidige betalingsdag. Du har altid mulighed for at standse en betaling. Du kan tilmelde dig Faktura via og Leverandørservice på Faktura via og Leverandørservice er gratis. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorassistent Lene Houe på tlf Egebjerg Maskinstation Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Vi er klar med græshold, når du skal have skårlagt græs eller helsæd eller lavet hø. Vi har Krone butterfly skårlægger, Macdon helsæds skårlægger, Ny Class siderive, Jaguar snitter, 4 vogne til frakørsel og Volvo gummiged til stak. Ønsker du wrap-baller, presses de med Krone presser fra cm i diameter. Tlf: Egebjerg Maskinstation ApS Hellerødvej Thyholm Tlf / NYT fra LandboThy

7 økonomi & jura Ejendommen Bangsgaard udbydes til salg F Ejendommen "Bangsgaard" består af 110 ha jord, staldanlæg til produktion af slagtesvin, maskinhus, kornopbevaring samt et stort og velholdt stuehus. Staldanlægget er opført af 3 omgange i perioden og indrettet med i alt ca stipladser, udlevering, blanderi og kornopbevaringsanlæg. Der er i alt 102,1 ha tilskudsberrettiget jord til ejendommen. Ejendommens stuehus er opført i 1931 og med et boligareal på 232 kvm. Forhør nærmere hos Ole Sand, tlf Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,45 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf DLG Nordjylland landmandens eget andelsselskab Din total leverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg DLG Nordjylland, Tlf , NYT fra LandboThy 7

8 økonomi & jura Virksomhedsordning - sikkerheder af karsten knudsen, chefkonsulent skat I LandboThy er vi i skrivende stund i fuld gang med at udfærdige regnskaber for De fleste skatteregnskaber bliver lavet i virksomhedsordningen, hvor der i september 2014 blev vedtaget væsentlige ændringer. Ændringerne har virkning fra 11. juni 2014, hvor det første lovforslag blev offentliggjort. Efter loven blev vedtaget i september 2014, er der kommet en række tvivlsspørgsmål, som SKAT er blevet bedt om at tage stilling til. Det har SKAT haft svært ved, og de bindende svar, LandboThy har sendt ind til SKAT, er endnu ikke besvaret, men i stedet sendt videre til Skatterådet. Vi har derfor ingen forventning om at få svar inden selvangivelsesfristen. Helt overordnet gælder det, at hvis en landmand stiller den erhvervsmæssige del af landbrugsejendommene, besætning, maskiner, beholdning til sikkerhed for gæld der ikke indgå i virksomhedsordningen. Den almindelige form for sikkerhed er kreditforening og ejerpantebrev, som netop har sikkerhed i de erhvervsmæssige aktiver. OBS - hvis du skal bygge nyt stuehus Stuehuse er også en udfordring. Hvis en landmand f.eks. ønsker at bygge nyt stuehus og optager en byggekredit, giver det problemer. I loven fremgår det, at lån i et stuehus, som landmanden bebor, kan holdes udenfor. I byggefasen bebor landmanden dog ikke stuehuset, og lånet kan derfor umiddelbart ikke være i privat, uden det udløser beskatning. Vi har i LandboThy lavet arbejdspapirer for at imødegå uhensigtsmæssige beskatninger. Det er endnu en administrativ byrde, som pålægges landmænd, men konsekvensen ved ikke at gøre noget er for stor. Vi er dog af den klare opfattelse, at lovgivningens konsekvenser ikke var tænkt ordentlig ind ved vedtagelsen i Eksempler der udløser skat 1. Køb af aktier, vindmølleanparter (uden for virksomhedsordning), sommerhus - Hvis købet finansieres med private lån med sikkerhed (f.eks ejerpantebrev) 2. Ægtefællens private gæld - En sikkerhedsstillelse for ægtefællens private gæld kan også udløse beskatning. Hvis f.eks. ægtefællen har en privat kassekredit, som i løbet af indkomståret trækkes til kr., beskattes landmanden af dette beløb, uanset trækket kun har været negativ én dag. 3. Kaution - Hvis en landmand kautionerer, risikerer landmanden, at der skal betales skat af den værdi, som sikkerhedsstillelsen har. Iflg. SKAT kommer det an på en konkret vurdering. Gyllealarm Køl & Fryse anlæg GSM kontrol El- Teknik Jordvarme Staldvarme Luft/vand anlæg Gyllekøling Hvidevaresalg & service thytk.dk 8 NYT fra LandboThy

9 økonomi & jura Husstandsvindmøller afkarsten knudsen, chefkonsulent skat Vi får mange forespørgsler på husstandsvindmøller. Spørgsmålene omhandler skattemæssige spørgsmål og selvfølgelig også, om investeringen er rentabel. Til det sidste spørgsmål har vi udviklet et regneark, som vi bruger, når vi skal regne ud, hvornår møllen er tilbagebetalt under forskellige forudsætninger, såsom eget privat forbrug af strøm eget driftsmæssig forbrug af strøm rente- og skatteprocent løbende omkostninger til vedligehold og forsikring købspris mølle, installation m.v. og vigtigst hvad producerer møllen!! Til de skattemæssige spørgsmål vælger vi ofte at indsende bindende svar på vegne af skatteyder. Det vælger vi, selvom der fra Skatterådet er kommet bindende svar på en række forhold for landbrugere (SKM SR). Skatterådet bekræftede i det bindende svar følgende vedr. en 10 kw husstandsvindmølle, som var tilsluttet en måler, som både servicerede stuehuset og driften: Husstandsmøllen betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige skal indtægtsføre et beløb, der i 2014 opgøres som 2,22 kr. pr. kwh som eget forbrug af strøm i stuehuset. Der skal ikke foretages intern afregning af den strøm, der produceres af vindmøllen til brug i landbrugsvirksomheden. I henhold til momsloven anses husstandsvindmøllen som en økonomisk virksomhed, hvorved der er fradragsret for moms af anskaffelse af vindmøllen. Når vindmøllen også forsyner privatboligen med el, er der valgfrihed mellem delvis fradragsret eller udtagningsmoms (LandboThy anbefaler delvis fradragsret). Selv om Skatterådet som sagt har offentliggjort ovenstående, kan det overvejes at sende bindende svar ind for egne forhold, da SKAT i givet fald er bundet af svaret. FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: NYT fra LandboThy 9

10 økonomi & jura NYHED Presning og indpakning af rundballer i én arbejdsgang med ny Krone presser OBS! Områdets billigste pris En god handelspartner Alle former for presning af græs til wrapning ALT MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels Erik Gisselbækvej Snedsted Kornhandel - Såsæd og gødning - Planteværn Foderblandinger - Mineraler - Olie og biobrændsel Se mere på (Husk, vi kører landtur i dit område hver uge) Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig Hvidbjerg NYT fra LandboThy

11 økonomi & jura Hvor skal vi hen du af mette thorhauge, virksomhedsrådgiver - Der er budgetteret med et resultat på kr. - Ja tak, men hvordan opnår vi det? I DMS kan nemt hentes grafiske oversigter over opnåede resultater for f.eks. mælkeydelse, celletal eller insemineringer. For at opnå de overordnede mål, der er sat for bedriften, er det vigtigt, at alle på bedriften kender til målene. Derudover er det vigtigt at få målene nedbrudt til delmål, som også skal kendes af alle. Nedbrydning til delmål Det overordnede mål er måske at hæve dækningsbidraget med kr./årsko. Dette kan være svært at forholde sig til for en medarbejder, der måske knap ved, hvad der indgår i et dækningsbidrag. Kan vi i stedet snakke om at sænke antallet af yverbetændelser pr. uge, øge blandepræcisionen eller finde flere brunster, så bliver det meget konkret og noget, alle kan forholde sig til. Måske giver det endda rundstykker, når der fire uger i træk er leveret mælk med celletal under Start i morgen Opgaven som leder er at få lavet de relevante delmål og få dem gjort synlige på en tavle el.lign. Måske holdes der allerede tavlemøder, hvor det er oplagt at tage målene med og sammen diskutere, hvordan det går. Måske skal det laves til fast rutine, at oversigten med mål vendes hver mandag til formiddagskaffen. Det vigtigste er, at du som leder går forrest og hele tiden signalerer, at det er de her mål, vi går efter. Spørg ind til, hvordan det går med målene for de enkelte medarbejdere. Uanset om der er een eller fem medarbejdere og uanset om der arbejdes med kvæg, svin eller andet. På vej mod resultatet Med målstyring arbejder alle på bedriften i fællesskab mod de samme mål, og muligheden for at skabe de ønskede resultater på bundlinjen er derfor rigtig godt på vej. Der kan også laves oversigter direkte på tavle eller papir, hvor der med rød og grøn tusch kan signaleres, om målet er nået eller ej. Har du brug for hjælp til at få lavet dine delmål eller få målstyring gjort til en væsentlig ting i hverdagen, så kontakt Mette Thorhauge tlf NYT fra LandboThy 11

12 planter & miljø Gødskning i bræmmer og KO-støttetræk Af michael riis, afdelingschef planter & miljø Kun gødskning i to meter bræmmerne giver fremover KO-støttetræk Landbrug & Fødevarer har presset hårdt på for at sikre, at et fremtidigt KO-krav vedrørende to-meter bræmmerne alene omfatter et forbud mod at gøde i bræmmerne. En sådan implementering kræves af EU og er på linje med kravene i vores nabolande. Det er glædeligt at konstatere, at arbejdet har resulteret i, at der ikke længere vil være KO-kontrol af pløjning i to-meter bræmmerne, men alene på gødskning. NaturErhvervstyrelsen har således bragt den juridiske ramme for KO-støttetræk vedrørende to-meter bræmmer på plads. Kan&Vil Martin T. Hedegaard Hurup Afdeling Tlf.: Hver 4. erhvervsvirksomhed i Thy er kunde hos os Det vil ikke fremover udløse et KO-støttetræk at dyrke, jordbehandle eller plante i to meter bræmmerne, men man skal som landmand være opmærksom på, at der ikke er ændret i de nationale regler, hvorefter der fortsat ikke må dyrkes, jordbehandles og plantes i to-meter bræmmerne. Det er alene KO-kravet, der er indskrænket til kun at gælde et forbud mod at gødske i bræmmerne. Processen med at genoptage sager afgjort efter det tidligere regelsæt er startet NaturErhvervstyrelsen erkendte i marts efter Landbrug & Fødevarers påpegning heraf - at der var problemer med den retsakt, der oprindeligt dannede grundlag for KO-støttetræk på to-meter bræmmerne. Styrelsen igangsatte således en genoptagelse af de cirka tidligere afgørelser, der har været fra 2005 til nu, hvor der er trukket støtte for overtrædelse af reglerne. Styrelsen er i gang med at tilbagebetale støttetrækket til landmændene, og alle sager forventes at blive behandlet i løbet af Det nye, indskrænkede KO-krav trådte i kraft den 9. maj Det tidligere KO-krav om to meter bræmmer var i mange år på top-10 listen over de hyppigste årsager til KO-støttetræk. Ud over det forhold, at KO-kravet nu er indskrænket til kun at omfatte et forbud mod at gøde i bræmmerne, har to-meter bræmmerne aktuelt mindre betydning på grund af krav om randzoner, da randzonerne typisk ligger uden på to-meter bræmmerne. 12 NYT fra LandboThy

13 planter & miljø Krav om ekstra efterafgrøder allerede i 2015 Af jens lautrup, planteavlsrådgiver Gødningsbekendtgørelsen splittes op i to. Den ene del, som omhandler plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag, er netop kommet i høring. Den træder i kraft 1. august Den del af gødningsbekendtgørelsen for 2015/16, der indeholder efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag, er sendt i høring den 27. april I det følgende gives en orientering om indholdet, som det foreligger dags dato (19. maj), idet der gøres opmærksom på, at reglerne i den endelige bekendtgørelse kan blive anderledes. Bekendtgørelsen kommer til at indeholde reglerne for efterafgrøder, der skal etableres i efteråret Gødskningsloven er nu vedtaget, så efterafgrødekravet forventes forhøjet til 13,4 pct. for bedrifter, der i planperioden 2013/14 udbragte under 0,8 DE/ ha, og 17,4 pct. for bedrifter der udbragte over 0,8 DE /ha. Denne stigning er en følge af vækstforliget, der blev indgået i april 2014, hvor ha ekstra efterafgrøder, erstatter de ha målrettede efterafgrøder. Desuden er der lagt op til følgende ændringer: Flere muligheder for efterafgrødeblandinger der kan etableres senest 20. august Det bliver muligt at etablere rug, stauderug, vårbyg og honningurt frem til og med 20. august både i renbestand, som tæller som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrøde-blandinger og pligtige efterafgrøder. Det vil sige, at betingelserne for at opfylde MFO-kravet med efterafgrødeblandinger kan ske uden risiko for opformering af kålbrok. Alternativer til pligtige efterafgrøder Alternativet Tidlig såning af vinterhvede er udvidet. Tidlig såning af vinterafgrøder, som alternativ til efterafgrøder, udvides, så der ud over vinterhvede kan anvendes vinterbyg, vinterrug og triticale. NYT fra LandboThy Omregningsfaktoren ændres fra 1:5 til 1:4. Det vil sige, at 4 ha vinterkorn kan erstatte 1 ha pligtig efterafgrøder. Som noget nyt kan brak anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder Som noget nyt kan brak anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det gælder både eksisterende brak og brak udlagt til at opfylde MFO-kravet. Der er dog lidt skærpede regler til disse arealer i forhold til arealer med MFO-brak, som skal overholdes for, at arealerne kan tælle med begge steder. De skærpede krav er, at plantedækket skal bestå af vinterfast græs, og arealet ikke må være omfattet af randzoneloven. Brakken skal være udlagt senest den 1. januar forud for planperiodens start. Det vil sige, at for efteråret 2015 skal brakken være udlagt senest 1. januar Brak anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder må tidligst pløjes den 20. oktober og skal efterfølges af vårsæd eller bibeholdes som brak i det efterfølgende kalenderår. Arealerne må ikke være omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogram. Braklagte arealer langs vandløb og søer er gjort mere fleksibel Dette alternativ bliver justeret, således det bliver muligt at justere bredden, så den kan variere mellem meter. Desuden bliver det muligt at anvende alternativet uden på de obligatoriske randzoner. Det vil sige, at bredden af randzonen kan øges fra 9 meter og op til 20 meter. Omregningsfaktoren er uændret 1:4. Det vil sige, at 1 ha brak langs vandløb erstatter 4 ha pligtige efterafgrøder. 13

14 planter & miljø Indtryk fra en tur til England AF jens lautrup, planteavlsrådgiver Som medlem af en landsdækkende erfa-gruppe inden for dyrkning af vinterraps har jeg lige været på en 2-dages inspirationstur til England. Vinterrapsarealet i England er steget en hel del de senere år, især fordi ensidig hvededyrkning har givet store problemer med bekæmpelse af herbicidresistent græsukrudt (agerrævehale). På flere bedrifter er det blevet ret almindeligt at køre vinterraps i et 3-marks sædskifte med vinterhvede. Nogle løste så problemet med at skulle have 3 afgrøder (i henhold til EU-støtte) ved at så vårhvede i november (!!). Vinterrapsdyrkning i England er præget af et højt input af såvel kvælstof som planteværnsmidler. I de områder, hvor vinterrapsdyrkning finder sted, er jorden meget lerholdig efter danske forhold. Uanset dette er de gennemsnitlige udbytter i England absolut på det jævne (under 40 hkg/ha), hvilket der forsøgs- og rådgivningsmæssigt selvfølgelig bliver arbejdet med. Af andre udfordringer for at opnå høje udbytter skal nævnes rapsjordlopper, som englænderne ikke p.t. kan bejdse udsæden for, og som samtidig har vist en rimelig grad af resistens over for skadedyrsmidler. Skovduer nævnes også som en betydelig skadevolder. Et omfattende forsøgsarbejde afslørede, at der i rapsdyrkningen er noget at hente i en mere afpasset kvælstofgødskning i forhold til plantebestand samt i sengødskning. Ikke så sjældent oplevede englænderne (ligesom os), at det ofte ikke er de kraftigste (læs pralende) marker, der giver de højeste udbytter. Et andet område, hvor der var fokus, var en mere afbalanceret tilførsel af svovl og mikronæringsstoffer. For planteavleren var buzz-ordene (de varme emner), som man kan se af billedet: Udfordringerne har især været at få rapsen ordentlig etableret i august måned, hvor den svære jord og hyppig nedbør kan være en meget stor udfordring, samtidig med at høsten af den økonomiske sværvægter vinterhvede prioriteres højt. Bortfald af effektive midler (neonicotenoider) til bekæmpelse af rapsjordlopper, Græsukrudtsarterne agerrævehale og hejre Efterafgrøder Controlled traffic dvs. systemer, hvor man undgår unødig færdsel i marken Nul-jordbehandling (direkte såning) og De grønne krav (flere afgrøder og miljøfokusområder). 14 NYT fra LandboThy

15 planter & miljø Drone - et nyt værktøj hos LandboThy af anders andersen, planteavlsrådgiver LandboThys afdeling Planter & Miljø har netop fået et nyt værktøj til at inspicere markerne med. Det er en såkaldt drone, som ved hjælp af 4 propeller er i stand til at overflyve markerne. Der er påmonteret et kamera, som optager en lille film fra hele flyveturen. Det giver lynhurtigt et overblik over markernes/afgrødernes tilstand. Det kan f.eks. være strukturskade, dræn der ikke fungerer optimalt, kvælstofmangel, sygdomme, ukrudt og lejesæd. Her i foråret har vi oplevet nogle vintersædsmarker, der er angrebet af havrerødsot. I sådanne tilfælde kan det være svært at vurdere fra jordhøjde, hvor stor en del af marken, der er angrebet. I en vinterrapsmark kan man også hurtigt få et indtryk af, hvor ensartet blomstringen er, og senere ved modningstidspunktet se. om den er ensartet nok til at høste direkte, eller man hellere skal vælge at skårlægge den. I høje afgrøder som majs er det selvsagt vanskeligt at overskue marken fra jordhøjde, men med dronen kan du se områder med lejesæd og svampesygdomme. Det var blot nogle få eksempler på, hvad man kan bruge en drone til i landbruget - der er helt sikkert mange flere, som f.eks. luftfoto af gården. NYT fra LandboThy 15

16 kvæg kvæg Fiber som strøelse i sengebåse af robert pedersen, kvæg- og bygningsrådgiver Kvægbrugerne er meget glade for fiber som strøelse. Udfordringen er yversundheden, viser en ny FarmTest. 11 bedrifter deltog i FarmTesten. Seks bedrifter med fiber på madrasser og fem med fiber i kummer. Fiberen separeres enten med skruepresser eller tromlesi. Fiber giver et blødt og tørt leje. Af hensyn til yversundheden er det vigtigt, at fiberen udtørrer i sengebåsene, inden ny fiber udstrøes. Der anvendes i gennemsnit 4,7 kg fiber pr. seng pr. dag på madrasser (1 til 7 kg) og 5,1 kg fiber pr. seng pr. dag i kummer (2 til 7 kg). Madrasserne strøes dagligt, og kummerne strøes en eller to gange i ugen. Fantastisk leje Fiber giver et blødt og eftergivende leje, og der er mulighed for at bruge meget fiber, da fiber er billig i brug. Det gennemsnitlige sengebåseindeks var 8 (bør være under 15) ved besøg på bedrifter og viser dermed, at køerne gerne vil ligge i fibersengene. Hårafslid, hævelser og trykninger på haser er reduceret efter skifte til fiber. Køer er meget rene, når der strøes med fiber. Usikkerhed på yversundheden Seks kvægbrugere har oplevet uændret eller bedre yversundhed efter brug af fiber. De øvrige fem har enten oplevet flere problemer med yversundheden eller er usikre på, om fiberen påvirker yversundheden. For fire bedrifter er celletallet faldet i en to års periode efter opstart med fiber, og for syv besætninger er celletallet steget. Det gennemsnitlige celletal for alle bedrifter er dog ens for året inden opstart med fiber sammenlignet med året efter opstart med fiber. Bemærkelsesværdigt - for seks af de syv bedrifter, der anvender tilsætningsmiddel, er celletallet steget. Om tilsætningsmidlet har indflydelse er uvist. Celletallet er uafhængigt af tørstofprocenten i frisk nysepareret fiber. Udtørring af fiber vigtigt I forhold til at kontrollere yversundheden er det kvægbrugernes vurdering, at udtørring af fiberen i sengebåsen er vigtig. Derudover bør man være opmærksom på, at yversundheden er en balance mellem smittetryk og modstandskraft hos køerne. Anvendelse af fiber kan i nogle tilfælde øge smittetrykket. Om det giver sig udslag i en dårlig yver sundhed, afhænger af de øvrige faktorer, årstid, malkning, malkerutiner m.m. og dyrenes modstandskraft (fodring, fodringsskift, varmestress m.m.). Kniber det med yversundheden, kunne løsningen måske være at fjerne fiberen i en periode, fx en måned, og strø med fx snittet halm for at sænke smittepresset. Fiber kan anvendes igen, når yversundheden igen er under kontrol. Undgå desuden at starte med fiber i en periode, hvor dyrenes modstandskraft er svækket fx pga. fodringen, vejrliget, staldskifte eller sygdom i besætningen. - I forhold til yversundhed bør du sørge for: Brug kun frisk nysepareret fiber Undgå at fiberen tager varme Udtør fiberen i sengebåsen, før der kommes et nyt lag fiber på Udjævn fiberen i sengebåsen, så hurtig udtørring sikres Hold sengebåsene rene og tørre Omkostninger De samlede udgifter til separator inkl. forrentning, afskrivning på separator og drift af separator (vedligehold og strøm) er beregnet til 250 kr. pr. seng pr. år. Kvægbrugerne anvender strømaskine til at udstrø fiber, og flere har hus over separatoren. De samlede udgifter til strømaskine inkl. forretning, afskrivning, vedligehold og til hus inkl. forrentning, afskrivning, er beregnet til 38 kr. pr. seng pr. år. 16 NYT fra LandboThy

17 kvæg SimHerd giver dig et godt beslutningsgrundlag Af helle sieversten, afdelingschef kvæg SimHerd når simple udregninger og tommelfingerregler ikke er nok SimHerd er en computermodel, der simulerer en malkekvægsbesætning. Med baggrund i de forudsætninger og aktuelle forhold, der er i en konkret kvægbesætning, fremskriver computermodellen dyrenes produktion med udgangspunkt i den enkelte ko, kvie og kalv samt management i besætningen. Skal vi malke 3 gange, have sand i sengene, bedre sundheden, have ældre køer? SimHerd kan beregne virkningen på dækningsbidraget af forskellige tiltag i besætningen. Det kan f.eks. være, hvad det økonomisk vil betyde, hvis besætningen malkes 3 gange frem for 2. Eller hvilken effekt har det på lidt længere sigt, hvis vi kan gennemføre en handlingsplan, der mindsker antallet af yverbetændelser med 30 % og øger levealderen på køerne med 0,5 år? Hvad nu hvis. der findes ikke nødvendigvis et enkelt svar Et kvægbrug er en kompleks størrelse. Når noget ændres et sted i besætningen, vil det ofte påvirke og få betydning for en udvikling andre steder i besætningen. Simuleringsmodellen kan holde styr på de mange komplekse sammenhænge og gør det på et videnskabeligt grundlag. En beregning i SimHerd kan hjælpe os til at finde ud af, hvor vi får mest ud af en indsats. Eller får vi tilstrækkeligt ud af en given indsats? Nok til at vi ønsker at gå i gang? En beregning i SimHerd kan give besætningsejeren et mere præcist og realistisk grundlag at træffe en beslutning ud fra. Beregninger i SimHerd foretages af avls- og kvægbrugsrådgivere samt dyrlæger. Er krydsningsproduktion noget for mig? Hvad viser SimHerd? NYT fra LandboThy 17

18 kvæg Vand er vigtigt Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg Det gælder alle dyr, vi har ansvaret for. Vand har stor betydning for de fleste processer i kroppen og er derfor essentielt som grundlag for produktion og god sundhed hos dyrene. Det er uanset, om de skal producere mælk, kød, uld eller udelukkende er til hobby og hygge. Malkekøer Hos højtydende malkekøer vil blot mindre restriktioner i vandforsyningen sænke foderoptagelse og hermed påvirke produktionen i negativ retning. Malkekøernes drikkevand er generelt af god kvalitet og kun sjældent et problemområde. Det er derimod opsynet og rengøringen af drikkekar/trug, hvilket spiller en vigtig rolle, ikke mindst i sommerhalvåret. Forekomsten af bakterier stiger, når temperaturen stiger, især når vandforsyningen er udsat for direkte sollys, eller når der kommer foder-, urin- eller gødningsrester i vandet. Og det gør der ikke mindst foderrester. Kvæg drikker helst umiddelbart efter, de har ædt og lige efter malkning. Vandtrug skal rengøres regelmæssigt og hyppigt i sommerhalvåret. De fleste dyr foretrækker at drikke af åbent vandspejl. Flere og flere dyr drikker vand af trug med åbent vandspejl frem for vandkopper, men er der vandkopper, er det vigtigt at tjekke, om de giver tilstrækkeligt med vand. Dyr drikker mindre vand, hvis det bliver for besværligt. Vi kan godt synes, de har da tid nok, men dyrene vælger i stedet at drikke mindre end det, de ville drikke, hvis vandet er let tilgængeligt. Heste, køer og får I løbet af sommeren får LandboThys dyrevelfærdsgruppe typisk nogle henvendelser om græssende dyr, der mangler vand. Derfor hermed en opfordring til alle, der holder (af) dyr. Sørg for at jeres dyr på græs har adgang til rigeligt, frisk vand og vær opmærksom på, at behovet for vand stiger rigtig meget, når det bliver varmt. Det kan godt være, der var vand i truget i går, men det kan være væk i dag. Husk det daglige opsyn! Husk at dyr skal altid have adgang til frisk vand! 18 NYT fra LandboThy

19 kvæg Tilbyd mineraler til kvæg på græs Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg Kalve, kvier, goldkøer og ammekøer, der udelukkende lever af græs i en del af eller hele sommeren, bør tilbydes mineralblanding i afgræsningsperioden. Der skal indkøbes eller laves en beholder, det ikke kan regne ned i, og indkøbes en mineralblanding, der passer til den type dyr, der går på arealet. Du vil i perioder opleve, at beholderen ofte skal fyldes op, og i andre perioder æder dyrene mindre. 50 gram pr. kvie pr. dag? Når vi anvender ta selv metoden, er det ikke muligt at sikre alle dyr en bestemt mængde hver dag, men metoden er at foretrække frem for, at ingen dyr får et tilbud om tilskud af mineraler i afgræsningsperioden. Gives der en eller anden form for suppleringsfoder - nogle kvægbrugere giver f.eks. goldkøerne adgang til stalden i nogle timer i døgnet - så blandes mineralblandingen naturligvis i det foder, dyrene får, når de er på stald. Sliksten og baljer Der findes forskellige sliksten og baljer med mineralblanding på markedet. Nogle af dem er tilsat melasse, hvilket gør produktet mere velsmagende, og det øger ædelysten, hvilket sådan set er fint. Desværre er indholdet af mineraler ofte lavt i produkterne. Dyrene skal æde rigtig meget af blandingen for at få opfyldt den anbefalede norm, og æder de en tilstrækkelig mængde, bliver produktet meget dyrt at anvende. Undersøg derfor, hvad produktet reelt indeholder af mineraler inden et eventuelt køb. Er besætningen økologisk, skal man også sikre sig, at produkterne må anvendes til økologiske dyr. NYT fra LandboThy 19

20 midtjysk svinerådgivning Hyppig udslusning af gylle Miljøstyrelsen har accepteret hyppig udslusning af gylle i fulddrænede staldanlæg som et lugtreducerende tiltag. Effekten er fastsat til 30 % reduktion i lugtemission og forudsætter ugentlig udslusning af gylle. Umiddelbart lyder det som et nemt og billigt tiltag, hvis det er lugten, som står i vejen for en planlagt udvidelse af slagtesvineproduktionen. Som med alt andet er der dog et par ting, man skal være opmærksom på: Vi ved endnu ikke, hvordan kommunerne kommer til at stille vilkår, så udslusningshyppigheden kan kontrolleres. Miljøstyrelsen kommer med en udmelding på dette - vi ved bare ikke hvornår. Hvis gyllekanalen skal tømmes hver uge, så kan den ikke bruges som opbevaring, og derfor kan den ikke længere regnes med til opbevaringskapacitet for gyllen. Er der så kapacitet nok i gyllekanalen? Du skal desuden være opmærksom på, at tiltaget ikke kan anvendes i anlæg med delvist fast gulv. Vi kan anvende tiltaget i ansøgninger om udvidelser nu, men hvis udvidelsen ikke er presserende, kan du med fordel afvente, at Miljøstyrelsen melder nærmere ud omkring vilkår. I samme forbindelse vil vi gerne slå et slag for, at I kontrollerer flydelaget på gylletanken og husker at føre logbog. I skal være opmærksomme på, at hvis kommunen giver to indskærpelser for manglende flydelag inden for en 3-års periode, skal der ifølge generel lovgivning sættes teltoverdækning på tanken. Har I ført logbogen korrekt og eksempelvis foretaget omrøring af tanken eller forsøgt etablering af flydelag, der kan forklare manglende/ringe flydelag, kan I undgå en indskærpelse. Få styr på miljøgodkendelsen Der kan være mange årsager til, at produktionen i en periode kommer i konflikt med den gældende miljøgodkendelse. Det kan ske både ved overproduktion i form af for mange producerede dyr, og hvis der leveres tungere grise. Men det kan blive en særdeles bekostelig affære, hvis der sker systematisk overproduktion over en længere periode. Der er i øjeblikket flere retssager undervejs her i området, hvor kommunerne har været inde og kontrollere, om svineproducenterne lever op til den gældende miljøgodkendelse for bedriften. Det kan blive rigtigt dyre sager, idet producenten kan få konfiskeret dækningsbidraget på overproduktion både 3 og 5 år tilbage + en bøde på 25 % af dækningsbidraget på overproduktionen. Dækningsbidragets størrelse beregnes på baggrund af standard tal fra SEGES. Der er derfor god grund til at få undersøgt, om man er i konflikt med sin egen miljøgodkendelse. Tag fat i din lokale rådgiver og få hjælp til kontrol af produktionen i forhold til miljøgodkendelsen og til at få tilrettelagt produktionen, så den stemmer overens med miljøgodkendelsen. 20 NYT fra LandboThy

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 1 2014 på godt og ondt. Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget. Side 19 Nye udpegninger af 3-områder #6 DECEMBER 2014

NYT. fra LandboThy. Side 1 2014 på godt og ondt. Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget. Side 19 Nye udpegninger af 3-områder #6 DECEMBER 2014 #6 DECEMBER 2014 NYT fra LandboThy Side 1 2014 på godt og ondt Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget Side 19 Nye udpegninger af 3-områder NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold 2014 på godt og ondt

Læs mere

#3 MAJ 2014 NYT. fra LandboThy

#3 MAJ 2014 NYT. fra LandboThy #3 MAJ 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Vækst, vækst og atter vækstplan Side 12 Kalven - i et krydsfelt mellem teori og praksis Side 16 Nye udspredningsarealer for husdyrgødning NYT fra LandboThy 1 velkommen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

NYT. fra LandboThy. SIDE 3 Er græsset grønnere i Tyskland? SIDE 9 Mink viser pæne resultater. SIDE 18 Når gæssene græsser #2 APRIL 2012

NYT. fra LandboThy. SIDE 3 Er græsset grønnere i Tyskland? SIDE 9 Mink viser pæne resultater. SIDE 18 Når gæssene græsser #2 APRIL 2012 #2 APRIL 2012 NYT fra LandboThy SIDE 3 Er græsset grønnere i Tyskland? SIDE 9 Mink viser pæne resultater SIDE 18 Når gæssene græsser NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Velkommen 2 Er græsset grønnere

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

NYT. fra LandboThy. SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter #5 OKTOBER 2012

NYT. fra LandboThy. SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter #5 OKTOBER 2012 #5 OKTOBER 2012 NYT fra LandboThy SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Hektisk efterår 2 Kontroller

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

#5 OKTOBER 2013 NYT. fra LandboThy

#5 OKTOBER 2013 NYT. fra LandboThy #5 OKTOBER 2013 NYT fra LandboThy Side 3 Målrettet indsats på Beerstedgaard Side 18 Vandplaner - det er tid at lave indsigelser! Side 20 Termografi af stalde og grise NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

#3 MAJ 2013 NYT. fra LandboThy. Side 3 ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET Side 8 DYRSKUET THY-MORS 2013 Side 16 TILSKUD TIL NYE STALDE.

#3 MAJ 2013 NYT. fra LandboThy. Side 3 ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET Side 8 DYRSKUET THY-MORS 2013 Side 16 TILSKUD TIL NYE STALDE. #3 MAJ 2013 NYT fra LandboThy Side 3 ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET Side 8 DYRSKUET THY-MORS 2013 Side 16 TILSKUD TIL NYE STALDE NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Miljøregulering 2 Arbejdssikkerhed

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 8 Virksomhedsordning Side 15 Lokale kvælstofforsøg - resultater Side 18 Der er få kalve, der dør #4 SEPTEMBER 2014

NYT. fra LandboThy. Side 8 Virksomhedsordning Side 15 Lokale kvælstofforsøg - resultater Side 18 Der er få kalve, der dør #4 SEPTEMBER 2014 #4 SEPTEMBER 2014 NYT fra LandboThy Side 8 Virksomhedsordning Side 15 Lokale kvælstofforsøg - resultater Side 18 Der er få kalve, der dør NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold En god høst med mangler 2

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner. Side 12 Tilskud til miljøteknologi i 2015. Side 14 Vandområdeplaner

NYT. fra LandboThy. Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner. Side 12 Tilskud til miljøteknologi i 2015. Side 14 Vandområdeplaner #1 FEBRUAR 2015 NYT fra LandboThy Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner Side 12 Tilskud til miljøteknologi i 2015 Side 14 Vandområdeplaner NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Lad

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015 FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi #2 APRIL 2014

NYT. fra LandboThy. Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi #2 APRIL 2014 #2 APRIL 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Bristede forhåbninger?

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes #1 FEBRUAR 2014

NYT. fra LandboThy. Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes #1 FEBRUAR 2014 #1 FEBRUAR 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Nyt ministerhold 2 Mere positive

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 9 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur. Side 11 Tilskudsordninger. Side 17 LandboThys dyrevelfærdsgruppe

NYT. fra LandboThy. Side 9 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur. Side 11 Tilskudsordninger. Side 17 LandboThys dyrevelfærdsgruppe #2 APRIL 2015 NYT fra LandboThy Side 9 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur Side 11 Tilskudsordninger Side 17 LandboThys dyrevelfærdsgruppe Side 18 Årets KvægNørd NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 8 Ændring af virksomhedsordningen. Side 12 Er det NU, minkfarmen skal generationsskiftes? Side 15 Ny CAP-reform

NYT. fra LandboThy. Side 8 Ændring af virksomhedsordningen. Side 12 Er det NU, minkfarmen skal generationsskiftes? Side 15 Ny CAP-reform #5 OKTOBER 2014 NYT fra LandboThy Side 8 Ændring af virksomhedsordningen Side 12 Er det NU, minkfarmen skal generationsskiftes? Side 15 Ny CAP-reform NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Priser på nedtur...2

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

#6 DECEMBER 2012 NYT. fra LandboThy

#6 DECEMBER 2012 NYT. fra LandboThy #6 DECEMBER 2012 NYT fra LandboThy SIDE 5 Også 2-dages dyrskue i 2013 SIDE 12-13 Nye rådgiverteams SIDE 14 Få lavet din markplan i god tid SIDE 15 Nye regler for VE-anlæg NYT fra LandboThy 1 velkommen

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

#1 FEBRUAR 2013 NYT. fra LandboThy

#1 FEBRUAR 2013 NYT. fra LandboThy #1 FEBRUAR 2013 NYT fra LandboThy SIDE 5 Også 2-dages dyrskue i 2013 SIDE 12-13 Nye rådgiverteams SIDE 14 Få lavet din markplan i god tid SIDE 15 Nye regler for VE-anlæg NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

NYT. fra LandboThy. SIDE 2 Hvornår lytter ministeren? SIDE 11 Krav om digital betaling SIDE 15 Behov for vandløbslaug #4 SEPTEMBER 2012

NYT. fra LandboThy. SIDE 2 Hvornår lytter ministeren? SIDE 11 Krav om digital betaling SIDE 15 Behov for vandløbslaug #4 SEPTEMBER 2012 #4 SEPTEMBER 2012 NYT fra LandboThy SIDE 2 Hvornår lytter ministeren? SIDE 11 Krav om digital betaling SIDE 15 Behov for vandløbslaug NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Hvornår lytter ministeren 2 Tak

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Køer. Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, Lomborg DLG Nordvest

Køer. Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, Lomborg DLG Nordvest Resultater fra Lemvig marked og dyrskue den 5. og 6. juni 2010: RDM Skuets bedste RDM ko 1 Johannes Jensen, Lemvig Maskinforretnings vandrepokal Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, DLG

Læs mere

#2 APRIL 2013 NYT. fra LandboThy SIDE 7 DISC-ANALYSER SIDE 12 TEMA: ENERGI SIDE 12-1 VINDER AF KVÆGNØGLEN 2012. NYT fra LandboThy

#2 APRIL 2013 NYT. fra LandboThy SIDE 7 DISC-ANALYSER SIDE 12 TEMA: ENERGI SIDE 12-1 VINDER AF KVÆGNØGLEN 2012. NYT fra LandboThy #2 APRIL 2013 NYT fra LandboThy SIDE 7 DISC-ANALYSER SIDE 12 TEMA: ENERGI SIDE 12-1 VINDER AF KVÆGNØGLEN 2012 NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Fokus skal fastholdes 2 Første kvinde i LandboThys bestyrelse

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 3 Temperaturmåling på erhvervets økonomi TEMA - Side 12 Ta Stilling - Ta Handling Side 13 Win-Win med tværfaglighed

NYT. fra LandboThy. Side 3 Temperaturmåling på erhvervets økonomi TEMA - Side 12 Ta Stilling - Ta Handling Side 13 Win-Win med tværfaglighed #4 SEPTEMBER 2013 NYT fra LandboThy Side 3 Temperaturmåling på erhvervets økonomi TEMA - Side 12 Ta Stilling - Ta Handling Side 13 Win-Win med tværfaglighed NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Klima

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal Kære kunde Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal I vores store online varekatalog på Kundeportalen på dlg.dk finder du en lang række produkter relateret til din bedrift. Du kan få rabat på

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere