#3 JUNI 2015 NYT. fra LandboThy. Side 3 Medvind i retssalene. Side 11 Hvor skal vi hen du. Side 18 Vand er vigtigt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#3 JUNI 2015 NYT. fra LandboThy. Side 3 Medvind i retssalene. Side 11 Hvor skal vi hen du. Side 18 Vand er vigtigt."

Transkript

1 #3 JUNI 2015 NYT fra LandboThy Side 3 Medvind i retssalene Side 11 Hvor skal vi hen du Side 18 Vand er vigtigt NYT fra LandboThy 1

2 velkommen Indhold Medvind i retssalene...2 Mere sikker trafik...3 Konkurrence om slogan...3 Modgang gør stærk...4 Dyrskuet Thy-Mors Høj kvalitet og stor mangfoldighed...5 Spar tid - og undgå renter og gebyrer...6 Virksomhedsordning - sikkerheder...8 Husstandsvindmøller...9 Hvor skal vi hen du Gødskning i bræmmer og KO-støttetræk Krav om ekstra efterafgrøder allerede i Indtryk fra en tur til England Drone - et nyt værktøj hos LandboThy Fiber som strøelse i sengebåse SimHerd giver dig et godt beslutningsgrundlag Vand er vigtigt Tilbyd mineraler til kvæg på græs Hyppig udslusning af gylle Få styr på miljøgodkendelsen MRSA-handlingsplan Ammesøer føder flere grise i næste kuld Jubilæum Blomsterbræmmer Organisation Mødekalender NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken Thisted Tlf Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, Oplag Medvind i retssalene Strategien med at prøve tingene af ved domstolene, når vi ikke bliver hørt med faglige velbegrundede argumenter, har vist sig langt om længe at give landbruget medvind og en tiltrængt oprejsning. Vi har i hele vandplansprocessen fået sendt vandplanerne til tælling i mere end én omgang, og vi har fået medhold omkring uretmæssige KO-træk samt overgreb i forbindelse med MRSA-debatten. Senest har vi fået byrettens dom for, at der er grænser for, hvad vi skal stå til regnskab for, når lovgivningen forsøges implementeret med fjumreår. Selv om dommen ikke forholder sig til ekspropriationsspørgsmålet og EU-retten, som Landbrug & Fødevarers retssag omhandler, så var det endnu en vigtig juridisk sejr, som giver fornyet motivation til at fortsætte kampen. Vandområdeplanerne Derfor har vi også i LandboThy forsøgt at trække vandområdeplanerne i rampelyset med et lokalt islæt. Når man sender noget så fuldt af konsekvensmangler i høring, skal det sættes i perspektiv i forhold til det omgivende samfund, uanset om miljøministeren kalder det skræmmekampagne. Vi har desværre dårlig erfaring med teoretiske politiske målsætninger, hvor vi ikke på forhånd kender vores bidrag. Sagsbehandling Endnu engang har sagsbehandlingstiden i kommunerne været i offentlighedens søgelys. - Glædeligt at den generelt er faldet, og lokalt er der også en flot udvikling og en fin placering til Morsø og Struer Kommuner. I opgørelsen indtager Thisted derimod en sikker bundplacering, og uanset diverse opgørelsesmetoder og uheldige omstændigheder kan det efterhånden kun betegnes som pinligt. Det står i direkte kontrast til landbrugets betydning for Thisted Kommune, og derfor skal der nu virkelig konkret handling til. Det glæder vi os til at være vidne til i den nærmeste fremtid! God sommer! Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy

3 foreningsnyt Mere sikker trafik Antallet af trafikulykker, hvor landbrugskøretøjer er involveret, skal ned. Derfor er politiet i Midt- og Vestjylland og landbrugserhvervet gået sammen om en trafikkampagne. Kampagnens omdrejningspunkt er en animationsfilm, der kærligt og ærligt sætter spot på, hvordan vi gebærder os i trafikken, og hvordan vi sammen kan gøre vejene mere sikre. For mange ulykker Leder af færdseslsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands politi Henrik Glintborg fortæller, at der hvert år er for mange ulykker med landbrugskøretøjer på regionens mange landeveje. Det er en stor udfordring for os, og vil vil gerne gå nye veje for at finde løsninger, der skaber tryghed på vejen. Små hensyn gør en stor forskel At ændre adfærd er meget svært. Det kræver, at vi står sammen og holder fast i et langt træk. Men jeg vil gerne understrege, at små hensyn gør en stor forskel, afslutter Henrik Glintborg. Animationsfilmen kan ses på Her ligger der også en app om sikkerhedsregler for landbrugsmaskiner m.v. Konkurrence om slogan Kom med et slogan, er kan gøre vejene mere sikre I forlængelse af kampagnefilmen At kende hinanden er vejen frem for forbedret trafiksikkerhed på de danske landeveje, er der udskrevet en konkurrence om at finde gode slogans, der også kan bidrage med mere sikre landeveje. Det går på gode slogans, der kan stå på en streamer, som kan sidde bag på en landbrugsmaskine. Sloganet kan henvende sig til den chauffør, der kører bagved en landbrugsmaskine for at opfordre til at vise hensyn, tålmodighed eller på andre måder gøre vejene mere sikre. Sloganet kan også være et udsagn, der viser, hvad man som maskinfører selv gør for at gøre vejene mere sikre. Kravet er, at sloganet skal være leveret med et glimt i øjet og et smil på læben. Der er relativt frie rammer inden for det overordnede formål, at alle kommer frem med en god oplevelse og at trafiksikkerheden forbedres. Forfatterne til de bedste slogans får frit valg mellem ekstra diodelygter til højtplacering, et gavekort til bremsetest, to Pre View Day Tickets til Agritechnica 2015 eller 6 flasker god rødvin plus en streamer med eget slogan. Bidrag sendes via mail til Husk at notere navn, adresse og telefonnummer. Frist for deltagelse er 15. juni. - De vindende slogans offentliggøres op til høst og får direkte besked. Bag kampagngen står Midt- og Vestjyllands Politi og Færdselsgruppen, bestående af Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri, SEGES og Landbrug & Fødevarer NYT fra LandboThy 3

4 mors-thy familielandbrug Modgang gør stærk Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug At være landmand i Danmark i disse år kræver en kæmpe portion råstyrke. Verdensmarkedspriserne svinger mere end nogensinde i nyere tid. Den politiske handelskrig med Rusland har slået bunden ud af markedet. Bidragssatserne stiger voldsomt. Bankrenterne er høje, og Finanstilsynet ved åbenbart, at dine rå bygninger kun har en levetid på 15 år. Randzoner, som er virkningsløse på flad mark, blev introduceret uden en ordentlig kompensation, og snorlige kanaler er pludselig blevet helt naturlige vandløb, medens de i Tyskland stadigvæk er afvandingskanaler under det samme regelsæt. Med kort varsel blev det forbudt at gødske og sprøjte 3 arealerne uden nogen form for kompensation. Kornet bliver af dårligere og dårligere kvalitet år for år, fordi vi undergødsker og tærer på kvælstofpuljen i jorden, medens vi venter på en mere intelligent regulering. Der er dog et område, som skiller sig ud, og det er vandområdeplanerne. På to punkter mangler der gennemsigtighed: Hvordan planerne implementeres, og hvor store bliver de økonomiske konsekvenser. Målet er, at kvælstofudledningen til kystvandene er reduceret med ton i Der er navn på de indsatser, som skal reducere ton. Ud af de sidste ton er der kun sat indsatser på de ton. Hvad med resten? Ifølge beregninger foretaget af SEGES viser det sig, at tabet på planerne beløber sig til næsten 1,9 mia. om året. Derudover er der et udbyttetab på 650 mio. kr. om året, fordi kvælstoftilførslen ifølge planerne ikke må øges. I alt får landbruget et økonomisk smæk på 2,5 mia. kr. om året. Vi må håbe, at modgang gør stærk, og det er fantastisk at opleve, at der stadigvæk er optimisme og gå-på mod i erhvervet. Naturprisen Thy 2015 Der indkaldes til forslag til modtager af Naturprisen Thy Formål At inspirere til en god og konstruktiv forvaltning af det åbne land i Thisted Kommune At sætte fokus på den unikke natur At værdsætte den indsats, der på en landbrugsejendom gøres for at højne naturværdierne til gavn for fauna og dyr i naturen At beskytte allerede eksisterende natur og kultur på landbrugsejendommens arealer At skabe eller genskabe bedre livsbetingelser for dyre- og planteliv Læs mere på - Forslag sendes til LandboThy, Silstrupparken 2, 7700 Thisted, eller pr. mail til - mærket Naturpris - og skal være modtaget senest den 7. juni NYT fra LandboThy

5 foreningsnyt Dyrskuet Thy-Mors 2015 Der er lagt op til et flot dyrskue, når der åbnes for udstillinger, bedømmelser og masser af aktiviteter på dyrskuepladsen i Thisted lørdag den 13. juni. Landbruget i børnehøjde slår igen alle rekorder Dagen forinden har alle børn i indskolingen (0.-3 kl.) i Thy, på Mors og Thyholm haft mulighed for at få indblik i de forskellige produktionsdyrs liv i landbruget. Her er malkekøer, kalve, kødkvæg og udstilling om grise og mink samt hobbydyr som heste, kaniner og fjerkræ. Der vises også forarbejdede landbrugsprodukter med smagsprøver. Det foregår altsammen via en speciel sanseskattejagt, som alle børn kan deltage i. Det er 4. år, dette arrangement løber af stabelen, og i år er der tilmeldt næsten børn og 240 lærere, hvilket er det højeste antal nogensinde. - Da vi første gang afviklede arrangementet i 2012, var der kanp tilmeldte børn. Vi er meget glade for, at så mange skoler har prioriteret at lægge aktiviteten ind i skemaet, siger Kim Jørgensen, formand for dyrskuevalget. Samtidig pointerer Kim Jørgensen, at det store arrangement kun er muligt, fordi der er fantastisk opbakning fra frivillige hjælpere. Tovholderne Birte Aarup og Manna Bollesen Hansen laver et kæmpestort arbejde med planlægningen og koordinering af de mere end 50 hjælpere fra landbruget, der guider børnene rundt. Der er speciel rundvisning for 3. klasserne, som også får undervisningsmateriale. Høj kvalitet og stor mangfoldighed Dyrskueprogrammet er lagt, så det henvender sig til så mange som muligt - alle generationer og landboere såvel som byboere. Der er stor tilslutning af både dyreudstillere og erhvervsudstillere. For kvægs vedkommende er i alt ni forskellige racer repræsenteret, bl.a. racen Fleckvieh, som vises på dyrskuet for første gang. Hesteudstillingen viser nogle af områdets fornemmeste dyr, og der er store forventninger til bedømmelserne, som traditionelt ligger på et meget højt niveau. Hos smådyrene kan man opleve dyrskuets hidtil yngste udstiller af høns. Det er Christopher Meyer NYT fra LandboThy på 8 år. Hesteshow, arbejdende værksteder, køretur med heste, store maskiner, kaninhop, smagsprøver, inspiration til naturoplevelser, konkurrence med den stærke mand Asbjørn Riis fra Mors er blot nogle af ingredienserne, som du kan opleve, når dyrskuet åbner portene lørdag den 13. juni. Se programmet og flere oplysninger på 5

6 foreningsnyt Spar tid - og undgå renter og gebyrer Faktura via Modtag din faktura fra LandboThy via e- mail. Dermed undgår du at modtage endnu en rudekuvert, og du vil have nemt ved at finde tidligere fremsendte fakturaer frem igen. Du hjælper samtidig os med at reducere omkostningerne ved håndtering og fremsendelse af papirfakturaerne. Betaling via Leverandørservice Tilmeld dig betaling via Leverandørservice. Du undgår rykkergebyr og renter ved at tilmelde dig automatisk betaling til LandboThy. Når du er tilmeldt LS-service, bliver din faktura fremsendt, som den plejer enten via mail eller pr. post. Beløbet bliver automatisk trukket fra din konto, men først på den sidste rettidige betalingsdag. Du har altid mulighed for at standse en betaling. Du kan tilmelde dig Faktura via og Leverandørservice på Faktura via og Leverandørservice er gratis. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorassistent Lene Houe på tlf Egebjerg Maskinstation Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Vi er klar med græshold, når du skal have skårlagt græs eller helsæd eller lavet hø. Vi har Krone butterfly skårlægger, Macdon helsæds skårlægger, Ny Class siderive, Jaguar snitter, 4 vogne til frakørsel og Volvo gummiged til stak. Ønsker du wrap-baller, presses de med Krone presser fra cm i diameter. Tlf: Egebjerg Maskinstation ApS Hellerødvej Thyholm Tlf / NYT fra LandboThy

7 økonomi & jura Ejendommen Bangsgaard udbydes til salg F Ejendommen "Bangsgaard" består af 110 ha jord, staldanlæg til produktion af slagtesvin, maskinhus, kornopbevaring samt et stort og velholdt stuehus. Staldanlægget er opført af 3 omgange i perioden og indrettet med i alt ca stipladser, udlevering, blanderi og kornopbevaringsanlæg. Der er i alt 102,1 ha tilskudsberrettiget jord til ejendommen. Ejendommens stuehus er opført i 1931 og med et boligareal på 232 kvm. Forhør nærmere hos Ole Sand, tlf Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,45 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf DLG Nordjylland landmandens eget andelsselskab Din total leverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg DLG Nordjylland, Tlf , NYT fra LandboThy 7

8 økonomi & jura Virksomhedsordning - sikkerheder af karsten knudsen, chefkonsulent skat I LandboThy er vi i skrivende stund i fuld gang med at udfærdige regnskaber for De fleste skatteregnskaber bliver lavet i virksomhedsordningen, hvor der i september 2014 blev vedtaget væsentlige ændringer. Ændringerne har virkning fra 11. juni 2014, hvor det første lovforslag blev offentliggjort. Efter loven blev vedtaget i september 2014, er der kommet en række tvivlsspørgsmål, som SKAT er blevet bedt om at tage stilling til. Det har SKAT haft svært ved, og de bindende svar, LandboThy har sendt ind til SKAT, er endnu ikke besvaret, men i stedet sendt videre til Skatterådet. Vi har derfor ingen forventning om at få svar inden selvangivelsesfristen. Helt overordnet gælder det, at hvis en landmand stiller den erhvervsmæssige del af landbrugsejendommene, besætning, maskiner, beholdning til sikkerhed for gæld der ikke indgå i virksomhedsordningen. Den almindelige form for sikkerhed er kreditforening og ejerpantebrev, som netop har sikkerhed i de erhvervsmæssige aktiver. OBS - hvis du skal bygge nyt stuehus Stuehuse er også en udfordring. Hvis en landmand f.eks. ønsker at bygge nyt stuehus og optager en byggekredit, giver det problemer. I loven fremgår det, at lån i et stuehus, som landmanden bebor, kan holdes udenfor. I byggefasen bebor landmanden dog ikke stuehuset, og lånet kan derfor umiddelbart ikke være i privat, uden det udløser beskatning. Vi har i LandboThy lavet arbejdspapirer for at imødegå uhensigtsmæssige beskatninger. Det er endnu en administrativ byrde, som pålægges landmænd, men konsekvensen ved ikke at gøre noget er for stor. Vi er dog af den klare opfattelse, at lovgivningens konsekvenser ikke var tænkt ordentlig ind ved vedtagelsen i Eksempler der udløser skat 1. Køb af aktier, vindmølleanparter (uden for virksomhedsordning), sommerhus - Hvis købet finansieres med private lån med sikkerhed (f.eks ejerpantebrev) 2. Ægtefællens private gæld - En sikkerhedsstillelse for ægtefællens private gæld kan også udløse beskatning. Hvis f.eks. ægtefællen har en privat kassekredit, som i løbet af indkomståret trækkes til kr., beskattes landmanden af dette beløb, uanset trækket kun har været negativ én dag. 3. Kaution - Hvis en landmand kautionerer, risikerer landmanden, at der skal betales skat af den værdi, som sikkerhedsstillelsen har. Iflg. SKAT kommer det an på en konkret vurdering. Gyllealarm Køl & Fryse anlæg GSM kontrol El- Teknik Jordvarme Staldvarme Luft/vand anlæg Gyllekøling Hvidevaresalg & service thytk.dk 8 NYT fra LandboThy

9 økonomi & jura Husstandsvindmøller afkarsten knudsen, chefkonsulent skat Vi får mange forespørgsler på husstandsvindmøller. Spørgsmålene omhandler skattemæssige spørgsmål og selvfølgelig også, om investeringen er rentabel. Til det sidste spørgsmål har vi udviklet et regneark, som vi bruger, når vi skal regne ud, hvornår møllen er tilbagebetalt under forskellige forudsætninger, såsom eget privat forbrug af strøm eget driftsmæssig forbrug af strøm rente- og skatteprocent løbende omkostninger til vedligehold og forsikring købspris mølle, installation m.v. og vigtigst hvad producerer møllen!! Til de skattemæssige spørgsmål vælger vi ofte at indsende bindende svar på vegne af skatteyder. Det vælger vi, selvom der fra Skatterådet er kommet bindende svar på en række forhold for landbrugere (SKM SR). Skatterådet bekræftede i det bindende svar følgende vedr. en 10 kw husstandsvindmølle, som var tilsluttet en måler, som både servicerede stuehuset og driften: Husstandsmøllen betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige skal indtægtsføre et beløb, der i 2014 opgøres som 2,22 kr. pr. kwh som eget forbrug af strøm i stuehuset. Der skal ikke foretages intern afregning af den strøm, der produceres af vindmøllen til brug i landbrugsvirksomheden. I henhold til momsloven anses husstandsvindmøllen som en økonomisk virksomhed, hvorved der er fradragsret for moms af anskaffelse af vindmøllen. Når vindmøllen også forsyner privatboligen med el, er der valgfrihed mellem delvis fradragsret eller udtagningsmoms (LandboThy anbefaler delvis fradragsret). Selv om Skatterådet som sagt har offentliggjort ovenstående, kan det overvejes at sende bindende svar ind for egne forhold, da SKAT i givet fald er bundet af svaret. FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: NYT fra LandboThy 9

10 økonomi & jura NYHED Presning og indpakning af rundballer i én arbejdsgang med ny Krone presser OBS! Områdets billigste pris En god handelspartner Alle former for presning af græs til wrapning ALT MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels Erik Gisselbækvej Snedsted Kornhandel - Såsæd og gødning - Planteværn Foderblandinger - Mineraler - Olie og biobrændsel Se mere på (Husk, vi kører landtur i dit område hver uge) Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig Hvidbjerg NYT fra LandboThy

11 økonomi & jura Hvor skal vi hen du af mette thorhauge, virksomhedsrådgiver - Der er budgetteret med et resultat på kr. - Ja tak, men hvordan opnår vi det? I DMS kan nemt hentes grafiske oversigter over opnåede resultater for f.eks. mælkeydelse, celletal eller insemineringer. For at opnå de overordnede mål, der er sat for bedriften, er det vigtigt, at alle på bedriften kender til målene. Derudover er det vigtigt at få målene nedbrudt til delmål, som også skal kendes af alle. Nedbrydning til delmål Det overordnede mål er måske at hæve dækningsbidraget med kr./årsko. Dette kan være svært at forholde sig til for en medarbejder, der måske knap ved, hvad der indgår i et dækningsbidrag. Kan vi i stedet snakke om at sænke antallet af yverbetændelser pr. uge, øge blandepræcisionen eller finde flere brunster, så bliver det meget konkret og noget, alle kan forholde sig til. Måske giver det endda rundstykker, når der fire uger i træk er leveret mælk med celletal under Start i morgen Opgaven som leder er at få lavet de relevante delmål og få dem gjort synlige på en tavle el.lign. Måske holdes der allerede tavlemøder, hvor det er oplagt at tage målene med og sammen diskutere, hvordan det går. Måske skal det laves til fast rutine, at oversigten med mål vendes hver mandag til formiddagskaffen. Det vigtigste er, at du som leder går forrest og hele tiden signalerer, at det er de her mål, vi går efter. Spørg ind til, hvordan det går med målene for de enkelte medarbejdere. Uanset om der er een eller fem medarbejdere og uanset om der arbejdes med kvæg, svin eller andet. På vej mod resultatet Med målstyring arbejder alle på bedriften i fællesskab mod de samme mål, og muligheden for at skabe de ønskede resultater på bundlinjen er derfor rigtig godt på vej. Der kan også laves oversigter direkte på tavle eller papir, hvor der med rød og grøn tusch kan signaleres, om målet er nået eller ej. Har du brug for hjælp til at få lavet dine delmål eller få målstyring gjort til en væsentlig ting i hverdagen, så kontakt Mette Thorhauge tlf NYT fra LandboThy 11

12 planter & miljø Gødskning i bræmmer og KO-støttetræk Af michael riis, afdelingschef planter & miljø Kun gødskning i to meter bræmmerne giver fremover KO-støttetræk Landbrug & Fødevarer har presset hårdt på for at sikre, at et fremtidigt KO-krav vedrørende to-meter bræmmerne alene omfatter et forbud mod at gøde i bræmmerne. En sådan implementering kræves af EU og er på linje med kravene i vores nabolande. Det er glædeligt at konstatere, at arbejdet har resulteret i, at der ikke længere vil være KO-kontrol af pløjning i to-meter bræmmerne, men alene på gødskning. NaturErhvervstyrelsen har således bragt den juridiske ramme for KO-støttetræk vedrørende to-meter bræmmer på plads. Kan&Vil Martin T. Hedegaard Hurup Afdeling Tlf.: Hver 4. erhvervsvirksomhed i Thy er kunde hos os Det vil ikke fremover udløse et KO-støttetræk at dyrke, jordbehandle eller plante i to meter bræmmerne, men man skal som landmand være opmærksom på, at der ikke er ændret i de nationale regler, hvorefter der fortsat ikke må dyrkes, jordbehandles og plantes i to-meter bræmmerne. Det er alene KO-kravet, der er indskrænket til kun at gælde et forbud mod at gødske i bræmmerne. Processen med at genoptage sager afgjort efter det tidligere regelsæt er startet NaturErhvervstyrelsen erkendte i marts efter Landbrug & Fødevarers påpegning heraf - at der var problemer med den retsakt, der oprindeligt dannede grundlag for KO-støttetræk på to-meter bræmmerne. Styrelsen igangsatte således en genoptagelse af de cirka tidligere afgørelser, der har været fra 2005 til nu, hvor der er trukket støtte for overtrædelse af reglerne. Styrelsen er i gang med at tilbagebetale støttetrækket til landmændene, og alle sager forventes at blive behandlet i løbet af Det nye, indskrænkede KO-krav trådte i kraft den 9. maj Det tidligere KO-krav om to meter bræmmer var i mange år på top-10 listen over de hyppigste årsager til KO-støttetræk. Ud over det forhold, at KO-kravet nu er indskrænket til kun at omfatte et forbud mod at gøde i bræmmerne, har to-meter bræmmerne aktuelt mindre betydning på grund af krav om randzoner, da randzonerne typisk ligger uden på to-meter bræmmerne. 12 NYT fra LandboThy

13 planter & miljø Krav om ekstra efterafgrøder allerede i 2015 Af jens lautrup, planteavlsrådgiver Gødningsbekendtgørelsen splittes op i to. Den ene del, som omhandler plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag, er netop kommet i høring. Den træder i kraft 1. august Den del af gødningsbekendtgørelsen for 2015/16, der indeholder efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag, er sendt i høring den 27. april I det følgende gives en orientering om indholdet, som det foreligger dags dato (19. maj), idet der gøres opmærksom på, at reglerne i den endelige bekendtgørelse kan blive anderledes. Bekendtgørelsen kommer til at indeholde reglerne for efterafgrøder, der skal etableres i efteråret Gødskningsloven er nu vedtaget, så efterafgrødekravet forventes forhøjet til 13,4 pct. for bedrifter, der i planperioden 2013/14 udbragte under 0,8 DE/ ha, og 17,4 pct. for bedrifter der udbragte over 0,8 DE /ha. Denne stigning er en følge af vækstforliget, der blev indgået i april 2014, hvor ha ekstra efterafgrøder, erstatter de ha målrettede efterafgrøder. Desuden er der lagt op til følgende ændringer: Flere muligheder for efterafgrødeblandinger der kan etableres senest 20. august Det bliver muligt at etablere rug, stauderug, vårbyg og honningurt frem til og med 20. august både i renbestand, som tæller som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrøde-blandinger og pligtige efterafgrøder. Det vil sige, at betingelserne for at opfylde MFO-kravet med efterafgrødeblandinger kan ske uden risiko for opformering af kålbrok. Alternativer til pligtige efterafgrøder Alternativet Tidlig såning af vinterhvede er udvidet. Tidlig såning af vinterafgrøder, som alternativ til efterafgrøder, udvides, så der ud over vinterhvede kan anvendes vinterbyg, vinterrug og triticale. NYT fra LandboThy Omregningsfaktoren ændres fra 1:5 til 1:4. Det vil sige, at 4 ha vinterkorn kan erstatte 1 ha pligtig efterafgrøder. Som noget nyt kan brak anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder Som noget nyt kan brak anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det gælder både eksisterende brak og brak udlagt til at opfylde MFO-kravet. Der er dog lidt skærpede regler til disse arealer i forhold til arealer med MFO-brak, som skal overholdes for, at arealerne kan tælle med begge steder. De skærpede krav er, at plantedækket skal bestå af vinterfast græs, og arealet ikke må være omfattet af randzoneloven. Brakken skal være udlagt senest den 1. januar forud for planperiodens start. Det vil sige, at for efteråret 2015 skal brakken være udlagt senest 1. januar Brak anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder må tidligst pløjes den 20. oktober og skal efterfølges af vårsæd eller bibeholdes som brak i det efterfølgende kalenderår. Arealerne må ikke være omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogram. Braklagte arealer langs vandløb og søer er gjort mere fleksibel Dette alternativ bliver justeret, således det bliver muligt at justere bredden, så den kan variere mellem meter. Desuden bliver det muligt at anvende alternativet uden på de obligatoriske randzoner. Det vil sige, at bredden af randzonen kan øges fra 9 meter og op til 20 meter. Omregningsfaktoren er uændret 1:4. Det vil sige, at 1 ha brak langs vandløb erstatter 4 ha pligtige efterafgrøder. 13

14 planter & miljø Indtryk fra en tur til England AF jens lautrup, planteavlsrådgiver Som medlem af en landsdækkende erfa-gruppe inden for dyrkning af vinterraps har jeg lige været på en 2-dages inspirationstur til England. Vinterrapsarealet i England er steget en hel del de senere år, især fordi ensidig hvededyrkning har givet store problemer med bekæmpelse af herbicidresistent græsukrudt (agerrævehale). På flere bedrifter er det blevet ret almindeligt at køre vinterraps i et 3-marks sædskifte med vinterhvede. Nogle løste så problemet med at skulle have 3 afgrøder (i henhold til EU-støtte) ved at så vårhvede i november (!!). Vinterrapsdyrkning i England er præget af et højt input af såvel kvælstof som planteværnsmidler. I de områder, hvor vinterrapsdyrkning finder sted, er jorden meget lerholdig efter danske forhold. Uanset dette er de gennemsnitlige udbytter i England absolut på det jævne (under 40 hkg/ha), hvilket der forsøgs- og rådgivningsmæssigt selvfølgelig bliver arbejdet med. Af andre udfordringer for at opnå høje udbytter skal nævnes rapsjordlopper, som englænderne ikke p.t. kan bejdse udsæden for, og som samtidig har vist en rimelig grad af resistens over for skadedyrsmidler. Skovduer nævnes også som en betydelig skadevolder. Et omfattende forsøgsarbejde afslørede, at der i rapsdyrkningen er noget at hente i en mere afpasset kvælstofgødskning i forhold til plantebestand samt i sengødskning. Ikke så sjældent oplevede englænderne (ligesom os), at det ofte ikke er de kraftigste (læs pralende) marker, der giver de højeste udbytter. Et andet område, hvor der var fokus, var en mere afbalanceret tilførsel af svovl og mikronæringsstoffer. For planteavleren var buzz-ordene (de varme emner), som man kan se af billedet: Udfordringerne har især været at få rapsen ordentlig etableret i august måned, hvor den svære jord og hyppig nedbør kan være en meget stor udfordring, samtidig med at høsten af den økonomiske sværvægter vinterhvede prioriteres højt. Bortfald af effektive midler (neonicotenoider) til bekæmpelse af rapsjordlopper, Græsukrudtsarterne agerrævehale og hejre Efterafgrøder Controlled traffic dvs. systemer, hvor man undgår unødig færdsel i marken Nul-jordbehandling (direkte såning) og De grønne krav (flere afgrøder og miljøfokusområder). 14 NYT fra LandboThy

15 planter & miljø Drone - et nyt værktøj hos LandboThy af anders andersen, planteavlsrådgiver LandboThys afdeling Planter & Miljø har netop fået et nyt værktøj til at inspicere markerne med. Det er en såkaldt drone, som ved hjælp af 4 propeller er i stand til at overflyve markerne. Der er påmonteret et kamera, som optager en lille film fra hele flyveturen. Det giver lynhurtigt et overblik over markernes/afgrødernes tilstand. Det kan f.eks. være strukturskade, dræn der ikke fungerer optimalt, kvælstofmangel, sygdomme, ukrudt og lejesæd. Her i foråret har vi oplevet nogle vintersædsmarker, der er angrebet af havrerødsot. I sådanne tilfælde kan det være svært at vurdere fra jordhøjde, hvor stor en del af marken, der er angrebet. I en vinterrapsmark kan man også hurtigt få et indtryk af, hvor ensartet blomstringen er, og senere ved modningstidspunktet se. om den er ensartet nok til at høste direkte, eller man hellere skal vælge at skårlægge den. I høje afgrøder som majs er det selvsagt vanskeligt at overskue marken fra jordhøjde, men med dronen kan du se områder med lejesæd og svampesygdomme. Det var blot nogle få eksempler på, hvad man kan bruge en drone til i landbruget - der er helt sikkert mange flere, som f.eks. luftfoto af gården. NYT fra LandboThy 15

16 kvæg kvæg Fiber som strøelse i sengebåse af robert pedersen, kvæg- og bygningsrådgiver Kvægbrugerne er meget glade for fiber som strøelse. Udfordringen er yversundheden, viser en ny FarmTest. 11 bedrifter deltog i FarmTesten. Seks bedrifter med fiber på madrasser og fem med fiber i kummer. Fiberen separeres enten med skruepresser eller tromlesi. Fiber giver et blødt og tørt leje. Af hensyn til yversundheden er det vigtigt, at fiberen udtørrer i sengebåsene, inden ny fiber udstrøes. Der anvendes i gennemsnit 4,7 kg fiber pr. seng pr. dag på madrasser (1 til 7 kg) og 5,1 kg fiber pr. seng pr. dag i kummer (2 til 7 kg). Madrasserne strøes dagligt, og kummerne strøes en eller to gange i ugen. Fantastisk leje Fiber giver et blødt og eftergivende leje, og der er mulighed for at bruge meget fiber, da fiber er billig i brug. Det gennemsnitlige sengebåseindeks var 8 (bør være under 15) ved besøg på bedrifter og viser dermed, at køerne gerne vil ligge i fibersengene. Hårafslid, hævelser og trykninger på haser er reduceret efter skifte til fiber. Køer er meget rene, når der strøes med fiber. Usikkerhed på yversundheden Seks kvægbrugere har oplevet uændret eller bedre yversundhed efter brug af fiber. De øvrige fem har enten oplevet flere problemer med yversundheden eller er usikre på, om fiberen påvirker yversundheden. For fire bedrifter er celletallet faldet i en to års periode efter opstart med fiber, og for syv besætninger er celletallet steget. Det gennemsnitlige celletal for alle bedrifter er dog ens for året inden opstart med fiber sammenlignet med året efter opstart med fiber. Bemærkelsesværdigt - for seks af de syv bedrifter, der anvender tilsætningsmiddel, er celletallet steget. Om tilsætningsmidlet har indflydelse er uvist. Celletallet er uafhængigt af tørstofprocenten i frisk nysepareret fiber. Udtørring af fiber vigtigt I forhold til at kontrollere yversundheden er det kvægbrugernes vurdering, at udtørring af fiberen i sengebåsen er vigtig. Derudover bør man være opmærksom på, at yversundheden er en balance mellem smittetryk og modstandskraft hos køerne. Anvendelse af fiber kan i nogle tilfælde øge smittetrykket. Om det giver sig udslag i en dårlig yver sundhed, afhænger af de øvrige faktorer, årstid, malkning, malkerutiner m.m. og dyrenes modstandskraft (fodring, fodringsskift, varmestress m.m.). Kniber det med yversundheden, kunne løsningen måske være at fjerne fiberen i en periode, fx en måned, og strø med fx snittet halm for at sænke smittepresset. Fiber kan anvendes igen, når yversundheden igen er under kontrol. Undgå desuden at starte med fiber i en periode, hvor dyrenes modstandskraft er svækket fx pga. fodringen, vejrliget, staldskifte eller sygdom i besætningen. - I forhold til yversundhed bør du sørge for: Brug kun frisk nysepareret fiber Undgå at fiberen tager varme Udtør fiberen i sengebåsen, før der kommes et nyt lag fiber på Udjævn fiberen i sengebåsen, så hurtig udtørring sikres Hold sengebåsene rene og tørre Omkostninger De samlede udgifter til separator inkl. forrentning, afskrivning på separator og drift af separator (vedligehold og strøm) er beregnet til 250 kr. pr. seng pr. år. Kvægbrugerne anvender strømaskine til at udstrø fiber, og flere har hus over separatoren. De samlede udgifter til strømaskine inkl. forretning, afskrivning, vedligehold og til hus inkl. forrentning, afskrivning, er beregnet til 38 kr. pr. seng pr. år. 16 NYT fra LandboThy

17 kvæg SimHerd giver dig et godt beslutningsgrundlag Af helle sieversten, afdelingschef kvæg SimHerd når simple udregninger og tommelfingerregler ikke er nok SimHerd er en computermodel, der simulerer en malkekvægsbesætning. Med baggrund i de forudsætninger og aktuelle forhold, der er i en konkret kvægbesætning, fremskriver computermodellen dyrenes produktion med udgangspunkt i den enkelte ko, kvie og kalv samt management i besætningen. Skal vi malke 3 gange, have sand i sengene, bedre sundheden, have ældre køer? SimHerd kan beregne virkningen på dækningsbidraget af forskellige tiltag i besætningen. Det kan f.eks. være, hvad det økonomisk vil betyde, hvis besætningen malkes 3 gange frem for 2. Eller hvilken effekt har det på lidt længere sigt, hvis vi kan gennemføre en handlingsplan, der mindsker antallet af yverbetændelser med 30 % og øger levealderen på køerne med 0,5 år? Hvad nu hvis. der findes ikke nødvendigvis et enkelt svar Et kvægbrug er en kompleks størrelse. Når noget ændres et sted i besætningen, vil det ofte påvirke og få betydning for en udvikling andre steder i besætningen. Simuleringsmodellen kan holde styr på de mange komplekse sammenhænge og gør det på et videnskabeligt grundlag. En beregning i SimHerd kan hjælpe os til at finde ud af, hvor vi får mest ud af en indsats. Eller får vi tilstrækkeligt ud af en given indsats? Nok til at vi ønsker at gå i gang? En beregning i SimHerd kan give besætningsejeren et mere præcist og realistisk grundlag at træffe en beslutning ud fra. Beregninger i SimHerd foretages af avls- og kvægbrugsrådgivere samt dyrlæger. Er krydsningsproduktion noget for mig? Hvad viser SimHerd? NYT fra LandboThy 17

18 kvæg Vand er vigtigt Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg Det gælder alle dyr, vi har ansvaret for. Vand har stor betydning for de fleste processer i kroppen og er derfor essentielt som grundlag for produktion og god sundhed hos dyrene. Det er uanset, om de skal producere mælk, kød, uld eller udelukkende er til hobby og hygge. Malkekøer Hos højtydende malkekøer vil blot mindre restriktioner i vandforsyningen sænke foderoptagelse og hermed påvirke produktionen i negativ retning. Malkekøernes drikkevand er generelt af god kvalitet og kun sjældent et problemområde. Det er derimod opsynet og rengøringen af drikkekar/trug, hvilket spiller en vigtig rolle, ikke mindst i sommerhalvåret. Forekomsten af bakterier stiger, når temperaturen stiger, især når vandforsyningen er udsat for direkte sollys, eller når der kommer foder-, urin- eller gødningsrester i vandet. Og det gør der ikke mindst foderrester. Kvæg drikker helst umiddelbart efter, de har ædt og lige efter malkning. Vandtrug skal rengøres regelmæssigt og hyppigt i sommerhalvåret. De fleste dyr foretrækker at drikke af åbent vandspejl. Flere og flere dyr drikker vand af trug med åbent vandspejl frem for vandkopper, men er der vandkopper, er det vigtigt at tjekke, om de giver tilstrækkeligt med vand. Dyr drikker mindre vand, hvis det bliver for besværligt. Vi kan godt synes, de har da tid nok, men dyrene vælger i stedet at drikke mindre end det, de ville drikke, hvis vandet er let tilgængeligt. Heste, køer og får I løbet af sommeren får LandboThys dyrevelfærdsgruppe typisk nogle henvendelser om græssende dyr, der mangler vand. Derfor hermed en opfordring til alle, der holder (af) dyr. Sørg for at jeres dyr på græs har adgang til rigeligt, frisk vand og vær opmærksom på, at behovet for vand stiger rigtig meget, når det bliver varmt. Det kan godt være, der var vand i truget i går, men det kan være væk i dag. Husk det daglige opsyn! Husk at dyr skal altid have adgang til frisk vand! 18 NYT fra LandboThy

19 kvæg Tilbyd mineraler til kvæg på græs Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg Kalve, kvier, goldkøer og ammekøer, der udelukkende lever af græs i en del af eller hele sommeren, bør tilbydes mineralblanding i afgræsningsperioden. Der skal indkøbes eller laves en beholder, det ikke kan regne ned i, og indkøbes en mineralblanding, der passer til den type dyr, der går på arealet. Du vil i perioder opleve, at beholderen ofte skal fyldes op, og i andre perioder æder dyrene mindre. 50 gram pr. kvie pr. dag? Når vi anvender ta selv metoden, er det ikke muligt at sikre alle dyr en bestemt mængde hver dag, men metoden er at foretrække frem for, at ingen dyr får et tilbud om tilskud af mineraler i afgræsningsperioden. Gives der en eller anden form for suppleringsfoder - nogle kvægbrugere giver f.eks. goldkøerne adgang til stalden i nogle timer i døgnet - så blandes mineralblandingen naturligvis i det foder, dyrene får, når de er på stald. Sliksten og baljer Der findes forskellige sliksten og baljer med mineralblanding på markedet. Nogle af dem er tilsat melasse, hvilket gør produktet mere velsmagende, og det øger ædelysten, hvilket sådan set er fint. Desværre er indholdet af mineraler ofte lavt i produkterne. Dyrene skal æde rigtig meget af blandingen for at få opfyldt den anbefalede norm, og æder de en tilstrækkelig mængde, bliver produktet meget dyrt at anvende. Undersøg derfor, hvad produktet reelt indeholder af mineraler inden et eventuelt køb. Er besætningen økologisk, skal man også sikre sig, at produkterne må anvendes til økologiske dyr. NYT fra LandboThy 19

20 midtjysk svinerådgivning Hyppig udslusning af gylle Miljøstyrelsen har accepteret hyppig udslusning af gylle i fulddrænede staldanlæg som et lugtreducerende tiltag. Effekten er fastsat til 30 % reduktion i lugtemission og forudsætter ugentlig udslusning af gylle. Umiddelbart lyder det som et nemt og billigt tiltag, hvis det er lugten, som står i vejen for en planlagt udvidelse af slagtesvineproduktionen. Som med alt andet er der dog et par ting, man skal være opmærksom på: Vi ved endnu ikke, hvordan kommunerne kommer til at stille vilkår, så udslusningshyppigheden kan kontrolleres. Miljøstyrelsen kommer med en udmelding på dette - vi ved bare ikke hvornår. Hvis gyllekanalen skal tømmes hver uge, så kan den ikke bruges som opbevaring, og derfor kan den ikke længere regnes med til opbevaringskapacitet for gyllen. Er der så kapacitet nok i gyllekanalen? Du skal desuden være opmærksom på, at tiltaget ikke kan anvendes i anlæg med delvist fast gulv. Vi kan anvende tiltaget i ansøgninger om udvidelser nu, men hvis udvidelsen ikke er presserende, kan du med fordel afvente, at Miljøstyrelsen melder nærmere ud omkring vilkår. I samme forbindelse vil vi gerne slå et slag for, at I kontrollerer flydelaget på gylletanken og husker at føre logbog. I skal være opmærksomme på, at hvis kommunen giver to indskærpelser for manglende flydelag inden for en 3-års periode, skal der ifølge generel lovgivning sættes teltoverdækning på tanken. Har I ført logbogen korrekt og eksempelvis foretaget omrøring af tanken eller forsøgt etablering af flydelag, der kan forklare manglende/ringe flydelag, kan I undgå en indskærpelse. Få styr på miljøgodkendelsen Der kan være mange årsager til, at produktionen i en periode kommer i konflikt med den gældende miljøgodkendelse. Det kan ske både ved overproduktion i form af for mange producerede dyr, og hvis der leveres tungere grise. Men det kan blive en særdeles bekostelig affære, hvis der sker systematisk overproduktion over en længere periode. Der er i øjeblikket flere retssager undervejs her i området, hvor kommunerne har været inde og kontrollere, om svineproducenterne lever op til den gældende miljøgodkendelse for bedriften. Det kan blive rigtigt dyre sager, idet producenten kan få konfiskeret dækningsbidraget på overproduktion både 3 og 5 år tilbage + en bøde på 25 % af dækningsbidraget på overproduktionen. Dækningsbidragets størrelse beregnes på baggrund af standard tal fra SEGES. Der er derfor god grund til at få undersøgt, om man er i konflikt med sin egen miljøgodkendelse. Tag fat i din lokale rådgiver og få hjælp til kontrol af produktionen i forhold til miljøgodkendelsen og til at få tilrettelagt produktionen, så den stemmer overens med miljøgodkendelsen. 20 NYT fra LandboThy

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

#3 MAJ 2014 NYT. fra LandboThy

#3 MAJ 2014 NYT. fra LandboThy #3 MAJ 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Vækst, vækst og atter vækstplan Side 12 Kalven - i et krydsfelt mellem teori og praksis Side 16 Nye udspredningsarealer for husdyrgødning NYT fra LandboThy 1 velkommen

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Tirsdag den 3. februar 2015 Fokus på faglighed og bundlinje Udvalgte emner til aftenen Nyt fra udvalg og formand Nyt fra afdelingen Lidt om kvælstof Foderbyg Cup

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 1 2014 på godt og ondt. Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget. Side 19 Nye udpegninger af 3-områder #6 DECEMBER 2014

NYT. fra LandboThy. Side 1 2014 på godt og ondt. Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget. Side 19 Nye udpegninger af 3-områder #6 DECEMBER 2014 #6 DECEMBER 2014 NYT fra LandboThy Side 1 2014 på godt og ondt Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget Side 19 Nye udpegninger af 3-områder NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold 2014 på godt og ondt

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg I forbindelse med kontering

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere

Dyrskuet Thy-Mors 2016

Dyrskuet Thy-Mors 2016 Dyrskuet Thy-Mors 2016 Bedste dyr Skuets bedste DV hoppe, Stutteri Hove v. Gitte Søgård & Poul Hove Kat.nr. 9 24 p (Vandrepokal Hurup Ure-Optik + ærespr. Thybo Biler) Skuets bedste 2. års DV, Brian Bak,

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Krydsoverensstemmelse nede på jorden

Krydsoverensstemmelse nede på jorden Krydsoverensstemmelse nede på jorden Svinekongressen Herning d. 26. oktober 2011. Ved konsulent, cand. jur, Rasmus Klim Christensen Disposition Krydsoverensstemmelse som begreb Kontrol med krydsoverensstemmelse

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

MicroFeeder. Mineralfoderautomater. MineralRocker BasisFeeder PitStop

MicroFeeder. Mineralfoderautomater. MineralRocker BasisFeeder PitStop MicroFeeder Mineralfoderautomater MineralRocker BasisFeeder PitStop PitStop PitStop - Ta selv mineraler PitStop automaten giver malkekøerne et ekstra tilskud mineraler og vitaminer udover dem, de får fra

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk V/ mælkeproducent, gårdejer Hans Ole Jørgensen, Holsted Skovbækgård Uddannelse Grundskole Ladelund Praktik Driftlederskole Ladelund Jordomrejse

Læs mere

MicroFeeder. MineralRocker BasisFeeder

MicroFeeder. MineralRocker BasisFeeder MicroFeeder MineralRocker BasisFeeder MineralRocker MineralRocker - sikrer kreaturernes mineralforsyning i græsningsperioden MineralRocker er designet som en væltepeter, så mineralerne beskyttes mod både

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere