Målesystemet til brug for tilrettelæggelsen af indsatsen for år Med regionernes resultater for 2002

Transkript

1 Målesystemet til brug for tilrettelæggelsen af indsatsen for år 2004 Med regionernes resultater for 2002 Maj 2003

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Afsnit 1. Regionernes resultater for år Oversigt over målingerne af regionernes resultater for år Måling nr. 1: Job-andel 7 Måling nr. 2: Formidlingseffekt 8 Måling nr. 3: Effekt af virksomhedsbesøg 10 Måling nr. 4: Ledigheden på flaskehalsområder 11 Måling nr. 5: Arbejdskraftudbud på flaskehalsområder 13 Måling nr. 6: Formidlingsgrad for ledige i gang med et aktiveringsforløb 15 Måling nr. 7: Formidlingsgrad for ledige i aktivperioden 16 Måling nr. 8: Samarbejdsgrad med virksomheder 17 Måling nr. 9: Effekten af den tidlige forebyggende indsats (dagpengeperioden) 18 Måling nr. 10: Effekt af øvrig dagpengeindsats (dagpengeperioden) 20 Måling nr. 11: Effekt af aktiveringsindsats i aktivperioden 22 Måling nr. 12: Generel aktiveringsgrad i aktivperioden. 24 Måling nr. 13: Aktiveringsgraden for marginalgruppen (aktivperioden) 25 Måling nr. 14: Arbejdsmarkedstilknytningen for ledige uden aktivering (aktivper.) 26 Måling nr. 15: Arbejdsmarkedstilknytningen for ledige med aktivering (aktivper.) 28 Måling nr. 16: Længerevarende ledighed 30 Måling nr. 17: Produktivitet på diverse driftsområder 31 Måling nr. 18: Udgift pr. aktiveret (dagpengeperioden) 34 Måling nr. 19: Varighed pr. aktiveret i dagpengeperioden 35 Måling nr. 20: Udgift pr. aktiveret (aktivperioden) 36 Måling nr. 21: Varighed pr. aktiveret i aktivperioden 37 Afsnit 2. Balancen i regionernes indsats for Indledning 39 Formidlingseffekt over for udgift pr. formidling 40 Formidlingseffekt over for samarbejdsniveauet med virksomhederne 41 Effekten af virksomhedsbesøg over for udgift pr. virksomhedsbesøg 42 Effekten af virksomhedsbesøg over for samarbejdsniveauet med virksomhederne 43 Effekten af aktiveringsindsatsen i aktivperioden over for udgift pr. aktiveret 44 Effekter af aktiveringsindsatsen i aktivperioden over for aktiveringsgrad 45 De enkelte regioners resultater 2000 til 2002 Error! Bookmark not defined. 2

3 Indledning Målesystemet med regionernes resultater for år 2002 foreligger nu til brug for kontraktprocessen for Målesystemet indeholder målinger af regionernes indsats på 21 udvalgte områder. Målingerne dækker regionernes resultater i den ordinære indsats og aktiveringsindsatsen såvel i dagpenge- som aktivperioden. Derudover præsenteres målinger af regionernes produktivitet. Målingerne for 2002 fremlægges i følgende 3 afsnit: Afsnit 1 om Regionernes resultater for år 2002 præsenterer regionernes resultater i form af figurer, hvor resultaterne af regionernes indsats sammenlignes måling for måling Afsnit 2 om Balance i regionernes indsats for 2002 sammenstiller en række målinger, som bør drøftes og vurderes i sammenhæng Afsnit 3 om De enkelte regioners resultater for 2000 til 2002 indeholder tal for udviklingen i perioden 2000 til region for region. De enkelte regioner kan i dette afsnit se udviklingen i regionens resultatniveau over tid. Det er afgørende at understrege, at målesystemets 21 målinger alene er målinger, som ikke må forveksles med resultatkrav. Forskellen mellem målinger og resultatkrav er at målinger alene er registreringer af resultatniveauer. En region skal altid følge sine målinger, men der er intet krav om et givet præstationsniveau: Såfremt en region på en række målinger ligger relativt lavt, skal dette kunne forklares kontraktparterne imellem. Forklaringer kan være henvisninger til rammebetingelser eller bevidste arbejdsmarkedspolitiske valg i den regionale arbejdsmarkedspolitik. til forskel fra målinger er resultatkrav egentlige krav om præstationer inden for et givet indsatsområde, som kontraktparterne bliver enige om at fastsætte i kontrakten. Til brug arbejdet med målesystemet er der udarbejdet en web-baseret hvidbog om målesystemet, hvortil alle aktører i kontraktprocessen har adgang til. 3

4 Hvidbogen indeholder blandt andet en nærmere redegørelse for ideen med målesystemet systemets anvendelsesmuligheder definitioner af de enkelte målinger og målemetoder underliggende talmateriale. 4

5 Afsnit 1. Regionernes resultater for år

6 Oversigt over målingerne af regionernes resultater for år 2002 AF-regionernes resultater Nr. Måling Hvad måles? på landsplan i 2002 De ydre resultater af arbejdsmarkedsindsatsen 1 Job-andel Hvor godt har AF-regionen fat i efterspørgslen på 31,5% af det samlede antal jobmarkedet? jobåbninger meldes til AF 2 Formidlingseffekt Hvor ofte besættes de job, som AF bliver bedt om at Jobordrer over 5 dage: 62,9 % besætte, med ledige, som AF har henvist? Jobordrer under 5 dage: 84,2 % 3 Effekt af Hvad er de umiddelbare resultater af kontakten med virksomhedsbesøg virksomhederne? 2,5 ordrer pr. besøgt virksomhed 4 Ledighed på Kommer ledige i flaskehalsområder hurtigere i job end Ledighedsgraden på flaskehalsområder flaskehalsområder ledige uden for flaskehalsområder? er 7,9 procent s lavere end udenfor 5 Arbejdskraftudbud på Øger handlingsplans- og voksenlærlingeindsatsen udbuddet Udbuddet øges med 9,1 procent flaskehalsområder af arbejdskraft på flaskehalsområder? 6 Formidlingsgrad for ledige I hvilket omfang sender AF aktiverede ud til 11,0 % af de formidlede var under under aktivering ordinære job? aktivering 7 Formidlingsgrad for ledige I hvilket omfang sender AF ledige i aktivperioden ud til 28,8% af de formidlede var ledige i i aktivperioden ordinære job? aktivperioden 8 Samarbejdsgrad med Hvor stor en andel af virksomhederne har kontakt med AF AF samarbejder med 38,1% af virksomheder via formidling og aktivering? virksomhederne 9 Effekt af tidlig Længden af den periode, ledige kan Hvor meget forbedres den enkeltes beskæftigelsessituation forebyggende indsats i forsørge sig selv, stiger med 12,5 efter endt aktivering? dagpengeperioden procent Effekt af den øvrige indsats Hvor meget forbedres den enkeltes beskæftigelsessituation i efter endt aktivering? dagpengeperioden Effekt af aktiveringsindsats i aktivperioden Generel aktiveringsgrad i 12 aktivperioden Aktiveringsgrad for 13 marginal gruppen Tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige uden aktivering (aktivperioden) Tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige med aktivering (aktivperioden) Ledige med længerevarende ledighed Produktivitet på diverse 17 driftsområder Udgift per aktiveret i 18 dagpengeperioden Varighed per aktiveret i 19 dagpengeperioden Udgift per aktiveret i 20 aktivperioden Varighed per aktiveret i 21 aktivperioden Hvor meget forbedres den enkeltes beskæftigelsessituation efter endt aktivering? Længden af den periode, ledige kan forsørge sig selv, stiger med 16,4 procent Længden af den periode, ledige kan forsørge sig selv, stiger med 18,2 procent Hvor stor en andel af de ledige i aktivperioden er i 40,0% af de ledige i aktivperioden aktivering? Hvor stor en del af marginalgruppen er i aktivering? (har været ledig i mere end 80% af tiden inden 32,5% af marginalgruppen for de sidste 3 år) Hvor stor en andel af ledige med over 2 års anciennitet har i det seneste anciennitetsår overhovedet ikke været i 20,4% beskæftigelse dvs. har udelukkende været på passiv forsørgelse? Hvor stor en andel af ledige med over 2 års anciennitet har i 5,0% det seneste anciennitetsår været i beskæftigelse (uden at have været i aktivering)? Hvor stor en andel af ledige med over 2 års anciennitet har i det seneste anciennitetsår udelukkende haft en arbejdsmarkedstilknytning i form af aktivering? Hvor stor en andel af ledige med over 2 års anciennitet har i det seneste anciennitetsår haft en arbejdsmarkedstilknytning i form af aktivering og beskæftigelse? Hvor stor en andel af personerne i dagpengesystemet har brugt mere end 1-4 henholdsvis over 4 års anciennitet? Den indre effektivitet Produktiviteten på AF's hovedområder: Hvad koster det at udføre indsatsen i driftsudgifter? Hvad er den umiddelbare udgift i gennemsnit ved at aktivere en ledig i dagpengeperioden? Hvor længe har de aktiverede i gennemsnit været i aktivering i løbet af et år? Hvad er udgiften ved aktiveringsindsatsen i aktivperioden i gennemsnit pr. aktiveret? Hvor længe har de aktiverede i gennemsnit været i aktivering i løbet af et år? 57,9% 16,8% 36,0% har mellem 1 og 4 års anciennitet 11,4%) har over 4 års anciennitet 670 kr. pr. jobformidling kr. pr. virksomhedsbesøg kr. 10 uger kr. 21 uger 6

7 Måling nr. 1: Job-andel Job-andel 50,0 Ordrer over 5 dage Ordrer under 5 dage Åbne ordrer 45,0 Jobordrer i % af jobåbninger 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Vib Rgk Vjl Njl Rib Årh Fyn Sjl Str Ros Ves Bor Frb Kbh Sigte og definition AF's job-andel sætter fokus på, i hvilken udstrækning de enkelte regioner medvirker i besættelse af jobåbningerne på arbejdsmarkedet, ved jobordrer over og under 5 dage samt åbne ordrer. AF's job-andel er det samlede ordretal sat i forhold til det samlede antal jobåbninger på arbejdsmarkedet. Jo oftere AF medvirker ved at besætte jobåbninger, jo højere job-andel. I 2002 opnåede AF-regionerne på landsplan en job-andel på 31,5 % jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres. Der er supplerende anført, hvorledes jobandelen er fordelt på de enkelte ordre-typer: Samlet ordretal 1 Samtlige eksterne jobåbninger på arbejdsmarkedet i Jobordrer i % af jobåbninger Alle regioner ,5% Heraf ordrer over 5 dage ,0% Heraf ordrer under 5 dage ,5% Heraf åbne ordrer ,0% 1:2 7

8 Måling nr. 2: Formidlingseffekt Pladser under 5 dages varighed Pladser over 5 dages varighed 100 Besatte pladser i % af anmeldte pladser i alt Bor Str Kbh Rgk Vjl Årh Njy Fyn Sjy Rib Vib Ves Frb Ros Anm. Antal pladser under 5 dages varighed for Roskilde er ubetydeligt ift. det samlede antal pladser og er derfor udeladt. Sigte og definition Formidlingseffekten sætter fokus på, i hvilket omfang virksomhederne får besat deres ledige jobs gennem AF's henvisning af ledige: opgørelsen viser således hvor ofte de job, som virksomhederne anmoder AF om at besætte, rent faktisk besættes med ledige henvist fra AF. Jo oftere ledige pladser besættes med ledige anvist af AF, jo større er effekten af regionens formidlingsindsats. I 2002 blev 62,9 % af de pladser over fem dages varighed, der blev anmeldt af virksomhederne, besat med personer formidlet af AF, jf. tabellen nedenfor. Antal anmeldte pladser besat med personer anvist af AF 1 Samtlige anmeldte pladser 2 Formidlingseffekt: antal besatte pladser i % af samtlige anmeldte pladser 1:2 Jobordrer under 5 dage ,2 Jobordrer over 5 dage ,9 8

9 Regioner med et ubetydeligt antal pladser (under 2%) af det samlede antal pladser under 5 dage udelades af målingen. Pladser op til 5 dages varighed Pladser over 5 dages varighed Antal Antal pladser Antal Formidlings Antal Region pladser besat af pladser effekt i % pladser besat af AF AF Formidlings effekt i % København , ,00 70,30 Frederiksborg , ,00 49,64 Roskilde , ,00 48,95 Vestsjælland , ,00 52,00 Storstrøm , ,00 78,26 Bornholm , ,00 83,63 Fyn , ,00 62,72 Sønderjylland , ,00 58,26 Ribe , ,00 55,36 Vejle , ,00 65,34 Ringkøbing , ,00 66,79 Århus , ,00 65,28 Viborg , ,00 53,03 Nordjylland , ,00 63,86 Hele landet , ,00 62,90 9

10 Måling nr. 3: Effekt af virksomhedsbesøg Effekt af virksomhedsbesøg Tilgang af pladser pr. besøgt virksomhed 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ordinære ordrer Åbne ordrer Aktiveringspladser Vjl Rgk Fyn Årh Njy Str Vib Sjy Ves Frb Kbh Ros Rib Bor Sigte og definition Effekten af virksomhedsbesøg måler de umiddelbare resultater af de virksomhedsbesøg, AF gennemfører. Effekten måles ved at foretage en optælling af de jobordrer og aktiveringstilbud, der indkommer op til 3 måneder efter virksomhedsbesøget 1. Jo større tilgang af jobordrer og aktiveringspladser pr. besøgt virksomhed, jo større er effekten af regionens virksomhedsvendte arbejde. I 2002 resulterede AF-regionernes besøg i virksomhederne i 2,5 pladser pr. besøgt virksomhed, jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Samlet ordretal fra besøgte virksomheder 1 Antal besøgte virksomheder 2 Gnsn. antal pladser pr. besøgt virksomhed 1:2 I alt ,5 Heraf ordinære ordrer ,9 Heraf åbne ordrer ,2 Heraf aktiveringspladser mv ,4 1 Introduktionen af AF s Job- og CV bank på Internettet pr. 23. februar 2003 betyder at der fra den dato ikke længere registreres åbne ordre i AMAMDA systemet. Måling 3 tæller antallet af åbne ordre i 2002 samt 1. kvartal Ovenstående betyder at antallet af åbne ordre er en anelse laver end det reelle niveau i 1 kvartal 2003, og effekten en anelse større. 10

11 Måling nr. 4: Ledigheden på flaskehalsområder Anm. Region Fyn er ikke medtaget, da der ikke er konstateret flaskehalse i regionen i 2002 Sigte og definition Målingen sætter fokus på, i hvilken udstrækning ledige indenfor den enkelte regions flaskehalsområder (som opgjort af regionen i arbejdsmarkedsredegørelserne) kommer hurtigere ud af ledigheden end ledige udenfor regionens flaskehalsområder. Ledighedsgraden opgøres ved omfanget af ledighed i kvartalet efter hver persons første ledighedsdag. Målingen opgøres i tre trin: 1. Ledighedsgraden i % opgøres for nyledige med ønske om beskæftigelse udenfor den enkelte regions flaskehalsområde (blå søjle) 2. Ledighedsgraden i % opgøres dernæst tilsvarende for nyledige med ønske om beskæftigelse indenfor den enkelte regions flaskehalsområde (rød søjle). 3. Jo større forskellen mellem ledighedsgraden udenfor flaskehalsområder(blå søjle) i forhold til ledighedsgraden indenfor flaskehalsområder (rød søjle), jo bedre resultater af regionens flaskehalsindsats. En stor procentvis forskel i ledighedsgrad kan skyldes en målrettet regional indsats på flaskehalsområder eller andre forhold som variationer i regionernes definition af flaskehalsområder. I 2002 er ledighedsgraden på landsplan udenfor flaskehalsområder opgjort til 72,3% mod en ledighedsgrad på 64,4 % indenfor flaskehalsområder, excl. Fyn da de ingen flaskehalse har. 11

12 Region Ledighedsgrad indenfor flaskehals Ledighedsgrad udenfor flaskehals Antal personer indenfor flaskehals Antal personer udenfor flaskehals Antal personer i alt København 69,9% 77,2% Frederiksborg 70,6% 74,9% Roskilde 59,0% 74,8% Vestsjælland 66,1% 71,8% Storstrøm 62,9% 72,0% Bornholm 58,5% 69,8% Sønderjylland 61,4% 73,5% Ribe 60,4% 69,2% Vejle 57,5% 71,6% Ringkøbing 50,9% 67,3% Århus 65,2% 71,9% Viborg 50,1% 66,2% Nordjylland 65,5% 70,1% Hele landet 64,4% 72,3% Anm. Region Fyn er ikke medtaget, da der ikke er konstateret flaskehalse i regionen i

13 Måling nr. 5: Arbejdskraftudbud på flaskehalsområder Udbud på flaskehalsområder før indgåelse af IHP i % Udbud på flaskehalsområder efter indgåelse af IHP og voksenlærlingeforløb i % 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 % 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Njl Rgk Vjl Rib Kbh Str Vib Årh Ves Sjl Frb Ros Anm.: Det er de aktuelle flaskehalsområder, der ligger til grund for målingen. Region Fyn og Bornholm er ikke medtaget, da der ikke er konstateret udbud i flaskehalsområder i regionerne i Sigte og definition Målingen fokuserer på, i hvilken udstrækning regionernes handlingsplansindsats og voksenlærlingeindsats øger udbuddet af arbejdskraft på områder med regional mangel på arbejdskraft dvs. på flaskehalsområderne. Regionerne udpeger flaskehalsområder i arbejdsmarkedsredegørelserne. Målingerne opgøres i tre trin: 1. Først opgøres den procentvise andel af ledige, der forud for indgåelsen af handlingsplan (IHP) har ønske om beskæftigelse indenfor regionens flaskehalsområder (blå søjle) 2. Derefter opgøres den procentvise andel af ledige, der efter indgåelsen af handlingsplan har et beskæftigelsesmål indenfor regionens flaskehalsområder incl. personer, der har påbegyndt et voksenlærlingeforløb (rød søjle) 3. Jo større den røde søjle er (efter IHP) i forhold til den blå (før IHP), jo større er andelen af ledige, der skifter beskæftigelsesmål til flaskehalsområder i forbindelse med indgåelse af handlingsplaner. 13

14 Regionernes resultater for 2002 vedrørende arbejdskraftudbud på flaskehalsområder fremgår af nedenstående oversigt: Udbud på flaskehalsområder før indgåelse af IHP (blå søjle) 1 Udbud på flaskehalsområder efter indgåelse af IHP 2 Igangsatte voksenlærlinge-forløb i % af indgåede IHP'er 3 Udbud efter indgåelse af IHP og voksenlærlingeforløb i % (rød søjle) 4=2+3 København 3,5% 5,3% 5,6% 10,9% Frederiksborg 2,2% 4,5% 1,4% 5,8% Roskilde 0,6% 1,5% 3,0% 4,4% Vestsjælland 2,3% 4,9% 4,1% 9,0% Storstrøm 1,3% 2,2% 8,6% 10,8% Bornholm 0,0% 0,0% 2,6% 2,6% Fyn 0,0% 0,0% 8,2% 8,2% Sønderjylland 2,8% 4,5% 4,4% 8,9% Ribe 2,8% 6,3% 8,7% 15,0% Vejle 0,6% 3,0% 12,6% 15,6% Ringkøbing 1,7% 2,5% 13,6% 16,1% Århus 1,6% 3,7% 6,3% 10,0% Viborg 1,1% 1,0% 9,2% 10,2% Nordjylland 3,9% 11,5% 6,9% 18,4% Alle regioner 2,2% 4,5% 6,9% 11,3% Antal ledige der berøres af målingen: Udbud på flaskehalsområd er før indgåelse af IHP Udbud på aktuelle flaskehalsområd er efter indgåelse af IHP Igangsatte voksenlærlingeforløb Indgåede IHP'ere København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Alle regioner

15 Måling nr. 6: Formidlingsgrad for ledige i gang med et aktiveringsforløb Formidlingsgrad for ledige i gang med et aktiveringsforløb 25,0 23,2 Andel i % af samtlige formidlinger 20,0 15,0 10,0 5,0 7,0 7,3 8,0 9,7 9,8 9,8 11,6 12,0 12,2 13,2 13,5 14,2 15,7 0,0 Bor Vjl Rgk Vib Str Sjl Årh Ros Njl Fyn Rib Kbh Frb Ves Sigte og definition Formidlingsgraden for ledige under aktivering sætter fokus på, i hvilket omfang regionens formidlingsindsats anvendes over for ledige, der er i gang med et aktiveringsforløb. I målingen tages udgangspunkt i samtlige ledige personer formidlet til anmeldte jobordrer både under og over 5 dages varighed. Herefter opgøres den andel af de formidlede, som på opgørelsestidspunktet er i gang med et aktiveringsforløb - enten i dagpengeperioden eller i aktivperioden. Formidlingsgraden beregnes herefter ved at sætte antal formidlede ledige under aktivering i forhold til samtlige formidlede. Jo højere andel af formidlinger for ledige under aktivering, jo højere er regionens formidlingsgrad. I 2002 var i alt 11,0% af de personer, der blev formidlet til virksomhederne, ledige under aktivering, jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Formidlinger af ledige under aktivering 1 Samtlige ledige formidlet til anmeldte pladser 2 Formidlingsgrad: antal formidlinger af ledige under aktivering i % af samtlige formidlede 1:2 Alle regioner ,0% 15

16 Måling nr. 7: Formidlingsgrad for ledige i aktivperioden Formidlingsgrad for ledige i aktivperioden 45,0 41,9 Andel i % af samtlige formidlinger 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 19,8 20,7 23,4 23,7 25,0 25,6 26,5 27,9 29,3 30,9 32,1 35,0 37,1 0,0 Njl Bor Rgk Str Årh Sjl Ves Vjl Rib Vib Fyn Ros Kbh Frb Sigte og definition Formidlingsgraden for ledige i aktivperioden sætter fokus på, i hvilket omfang regionens formidlingsindsats omfatter formidling af ledige i aktivperioden. I målingen tages udgangspunkt i samtlige ledige personer formidlet til anmeldte jobordrer både under og over 5 dages varighed. Herefter opgøres den andel af de formidlede, som på opgørelsestidspunktet er i aktivperioden. Formidlingsgraden beregnes herefter ved at sætte antal formidlede ledige i aktivperioden i forhold til samtlige formidlede. Jo højere andel af formidlinger for ledige i aktivperioden, jo oftere er regionen i stand til at formidle ledige med en høj ledighedsanciennitet bag sig. I 2002 var i alt 28,8% af de personer, der blev formidlet til virksomhederne, ledige i aktivperioden, jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Formidlinger af ledige i aktivperioden 1 Samtlige ledige formidlet til anmeldte pladser 2 Formidlingsgrad: antal formidlinger af ledige i aktivperioden i % af samtlige formidlede 1:2 Alle regioner ,8% 16

17 Måling nr. 8: Samarbejdsgrad med virksomheder Samarbejdsgrad med virksomheder Virksomhed med benyttelse af AF i % af alle 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 27,9 28,6 30,7 Ros Frb Kbh 36,2 39,0 39,4 39,6 42,3 43,1 44,0 45,1 45,7 46,5 Vib Sjl Årh Rgk Fyn Str Ves Bor Rib Njl 48,5 Vjl Sigte og definition Samarbejdsgraden sætter fokus på den andel af virksomhederne i regionen, som benytter sig af AF's tilbud om formidling og aktivering. Samarbejdsgraden kan bruges som en indikator på AF-regionens evne at vedligeholde og udbygge kontakt- og samarbejdsniveauet med virksomhederne i regionen. Samarbejdsgraden opgøres ved at sætte antallet af virksomheder, der benytter sig af AF s tilbud om jobformidling og aktivering, i forhold til det samlede antal virksomheder i regionen. Jo større andel af regionens virksomheder, som benytter AF's tilbud, jo højere er regionens samarbejdsgrad. I 2002 brugte 38,1% af virksomhederne AF s tilbud, jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Samlede antal virksomheder (opgjort Antal virksomheder med Samarbejdsgrad i % benyttelse af AF's tilbud som arbejdssteder om jobordrer og/eller med over 2 ansatte i aktiveringspladser 2000) 1 1:2 2 Alle regioner ,1% 17

18 Måling nr. 9: Effekten af den tidlige forebyggende indsats (dagpengeperioden) Effekt af den tidlig forebyggende indsats Forbedring af selvforsørgelsesgrad, procent. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 5,0 Ros 6,7 Kbh 8,5 Årh 9,9 Fyn 11,2 Ves 11,9 12,2 Sjl Frb 13,0 Bor 15,1 Njl 17,0 Vib 18,2 18,4 Str Rgk 20,1 Vjl 22,4 Rib Sigte og definition Målingen sætter fokus på effekten af den tidlige forebyggende indsats i dagpengeperioden dvs. den del af indsatsen i dagpengeperioden, der er rettet mod ledige med risiko for langvarig ledighed. Effekten af indsatsen måles ved at opgøre forbedringen af den lediges selv-forsørgelsesgrad dvs. hvor meget bedre den ledige bliver til at forsørge sig selv efter endt aktivering. Er effekten eksempelvis 25% kan den ledige efter endt aktivering forsørge sig selv 1 uge mere pr. måned end før aktivering. Er effekten 10% kan den ledige forsørge sig selv 3 dage mere pr. måned. Jo større forbedring af den lediges selv-forsørgelsesgrad, jo større er beskæftigelseseffekten af regionens tidlige forebyggende indsats i dagpengeperioden. 18

19 Regionens resultater er beregnet i følgende 3 trin og fremgår af nedenstående tabel: 1. Først opgøres den lediges selv-forsørgelsesgrad i en periode på 1 år før endt aktivering 2. Derefter opgøres den lediges selv-forsørgelsesgrad i en periode på 26 uger efter endt aktivering 3. Såfremt den lediges selv-forsørgelsesgrad efter endt aktivering er større end før aktivering, er der en positiv beskæftigelseseffekt af regionens aktiveringsindsats. Regionernes resultater fremgår af nedenstående oversigt: Forløb med mere end 6 ugers varighed inden for 9 uger Selv-forsørgelsesgrad i en periode på 1 år før endt aktivering % 1 Selv-forsørgelsesgrad i en periode på 26 uger efter endt aktivering % 2 Effekt: Forbedring af den lediges selv-forsørgelsesgrad (procent ) 2-1 Antal aktiverede København 25,0 31,7 6,7 393 Frederiksborg 24,0 36,2 12,2 57 Roskilde 29,9 34,9 5,0 42 Vestsjælland 23,9 35,1 11,2 105 Storstrøm 25,6 43,8 18,2 238 Bornholm 26,6 39,6 13,0 13 Fyn 28,5 38,4 9,9 242 Sønderjylland 23,8 35,7 11,9 403 Ribe 18,9 41,3 22,4 181 Vejle 27,0 47,1 20,1 160 Ringkøbing 19,8 38,2 18,4 228 Århus 22,3 30,8 8,5 908 Viborg 24,6 41,6 17,0 169 Nordjylland 20,5 35,6 15,1 283 Alle regioner 23, , Anm.: Med hensyn til antallet af personer, svarer summen af de regionale tal ikke nødvendigvis til "alle regioner", da personer med uoplyst region er inkluderet i "alle regioner". Målingen af effekten af den tidlige forebyggende indsats omfatter i sidste halvår 2001 og første halvår aktiverede på landsplan. Det skal understreges, at resultatet af målingen ikke kan sammenlignes med målingen af effekten af aktiveringsindsatsen i aktivperioden, idet målingen af effekten ikke beregnes på samme måde. 19

20 Måling nr. 10: Effekt af øvrig dagpengeindsats (dagpengeperioden) Effekt af øvrig dagpengeindsats (dagpengeperiode) Forbedring af selvforsørgelsesgrad; procent 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 10,3 Frb 13,9 Årh 15,4 15,4 15,5 Kbh Fyn Rgk 16,9 Ves 18,3 18,7 19,0 Ros Rib Vjl 20,7 21,1 Str Bor 22,2 Vib 23,5 Sjl 25,9 Njl Sigte og definition Sigtet med målingen er at opgøre effekten af den øvrige indsats i dagpengeperioden. Den øvrige indsats omfatter alle forløb i dagpengeperioden, der ikke er medtaget i "tidlig forebyggende indsats" dvs. bl.a. aktiveringsforløb, der har til formål at opkvalificere ledige til jobs på flaskehalsområder. Effekten af indsatsen opgøres ved forbedring af den lediges selv-forsørgelsesgrad - helt parallelt med vurdering af den tidlige forebyggende indsats i måling nr. 9. Effekten af indsatsen måles ved at opgøre forbedringen af den lediges selv-forsørgelsesgrad dvs. hvor meget bedre den ledige bliver til at forsørge sig selv efter endt aktivering. Er effekten eksempelvis 25% kan den ledige efter endt aktivering forsørge sig selv 1 uge mere pr. måned end før aktivering. Er effekten 10% kan den ledige forsørge sig selv 3 dage mere pr. måned. Jo større forbedring af den lediges selv-forsørgelsesgrad, jo større er beskæftigelseseffekten af regionens øvrige dagpengeindsats. 20

21 Regionens resultater er beregnet i følgende 3 trin og fremgår af nedenstående tabel: 1. Først opgøres den lediges selv-forsørgelsesgrad i en periode på 1 år før endt aktivering 2. Derefter opgøres den lediges selv-forsørgelsesgrad i en periode på 26 uger efter endt aktivering 3. Såfremt den lediges selv-forsørgelsesgrad efter endt aktivering er større end før aktivering, er der en positiv beskæftigelseseffekt af regionens aktiveringsindsats. Regionernes resultater fremgår af nedenstående oversigt: Forløb med mere end 6 ugers varighed inden for 9 uger Selv-forsørgelsesgrad i en periode på 1 år før endt aktivering % 1 Selv-forsørgelsesgrad i en periode på 26 uger efter endt aktivering % 2 Effekt: Forbedring af den lediges selv-forsørgelsesgrad (procent ) 2-1 Antal aktiverede København 21,0 36,5 15,5 525 Frederiksborg 22,3 32,6 10,3 226 Roskilde 22,9 41,9 19,0 47 Vestsjælland 20,3 37,2 16,9 299 Storstrøm 19,6 40,3 20,7 99 Bornholm 18,5 39,6 21,1 56 Fyn 20,7 36,1 15,4 502 Sønderjylland 17,5 41,0 23,5 103 Ribe 19,9 38,6 18,7 78 Vejle 19,8 38,1 18,3 255 Ringkøbing 19,5 34,9 15,4 310 Århus 18,1 32,0 13,9 554 Viborg 16,0 38,2 22,2 86 Nordjylland 11,9 37,8 25,9 136 Alle regioner 19,6 36,0 16, Anm.: Med hensyn til antallet af personer, svarer summen af de regionale tal ikke nødvendigvis til "alle regioner", da personer med uoplyst region er inkluderet i "alle regioner". Målingen af effekten af den øvrige indsats i dagpengeperioden omfatter i måleperioden (sidste halvår 2001 og første halvår 2002) aktiverede på landsplan. Det skal understreges, at resultatet af målingen ikke kan sammenlignes med målingen af effekten af aktiveringsindsatsen i aktivperioden, idet målingen af effekten ikke beregnes på samme måde. 21

22 Måling nr. 11: Effekt af aktiveringsindsats i aktivperioden Effekt af aktiveringsindsats i aktivperioden Forbedring af selvforsørgelsesgrad; procent 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 15,4 Årh 16,0 Kbh 16,7 17,0 17,1 17,5 17,9 Ros Sjl Vjl Vib Bor 18,8 19,0 19,0 19,3 Rgk Rib Frb Fyn 21,7 Njl 22,6 Str 23,2 Ves Sigte og definition Effekten af indsatsen måles ved at opgøre forbedringen af den lediges selv-forsørgelsesgrad dvs. hvor meget bedre den ledige bliver til at forsørge sig selv efter endt aktivering. Er effekten eksempelvis 25% kan den ledige efter endt aktivering forsørge sig selv 1 uge mere pr. måned end før aktivering. Er effekten 10% kan den ledige forsørge sig selv 3 dage mere pr. måned. Jo større forbedring af den lediges selv-forsørgelsesgrad, jo større er beskæftigelseseffekten af regionens aktiveringsindsats i aktivperioden. 22

23 Regionens resultater er beregnet i følgende 3 trin og fremgår af nedenstående tabel: 1. Først opgøres den lediges selv-forsørgelsesgrad i en periode på 3 år før endt aktivering 2. Derefter opgøres den lediges selv-forsørgelsesgrad i en periode på 26 uger efter endt aktivering 3. Såfremt den lediges selv-forsørgelsesgrad efter endt aktivering er større end før aktivering, er der en positiv beskæftigelseseffekt af regionens aktiveringsindsats. Regionernes resultater for 2002 fremgår af nedenstående oversigt: Forløb med mere Selv-forsørgelsesgrad Selv-forsørgelses- Effekt: Forbed- end 6 ugers varighed i en periode grad i en periode ring af den lediges inden for 9 uger på 3 år før endt aktivering % på 26 uger efter endt aktivering % 2 selv-forsørgelsesgrad (procent ) Antal aktiverede København 21,5 37,5 16, Frederiksborg 21,3 40,3 19, Roskilde 21,9 39,8 17, Vestsjælland 19,9 43,1 23, Storstrøm 20,2 42,8 22, Bornholm 19,6 36,3 16,7 976 Fyn 20,5 39,3 18, Sønderjylland 20,5 38,0 17, Ribe 20,4 39,4 19, Vejle 21,3 38,4 17, Ringkøbing 21,0 40,3 19, Århus 20,9 36,3 15, Viborg 22,1 39,1 17, Nordjylland 17,5 39,2 21, Alle regioner 20,6 38,8 18, Anm.: Med hensyn til antallet af personer, svarer summen af de regionale tal ikke nødvendigvis til "alle regioner", da personer med uoplyst region er inkluderet i "alle regioner". Målingen af effekten af den indsatsen i aktivperioden omfatter i måleperioden (sidste halvår 2001 og første halvår 2002) aktiverede på landsplan. Det skal understreges, at resultatet af målingen ikke kan sammenlignes med målingen af effekten af aktiveringsindsatsen i dagpengeperioden, idet målingen af effekten ikke beregnes på samme måde. 23

24 Måling nr. 12: Generel aktiveringsgrad i aktivperioden. Generel aktiveringsgrad (aktivperioden) Aktiverede i aktivperioden i % af alle ledige med over 1 års ledighedsanciennitet 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 35,5 37,1 38,7 39,3 39,4 39,8 40,2 40,3 40,7 41,4 Vib Rgk Ves Str Kbh Rib Ros Njl Årh Frb 43,1 43,2 43,7 44,3 Sjl Fyn Bor Vej Sigte og definition Sigtet med målingen er at opgøre, hvor godt de enkelte regioner har fat i målgruppen for aktiveringsindsatsen i aktivperioden. Den generelle aktiveringsgrad tager udgangspunkt samtlige personer i aktivperioden her defineret som ledige, aktiverede og ledige på uddannelsesorlov med over 1 års ledighedsanciennitet. Herudfra opgøres hvor stor en andel der på opgørelsestidspunktet er i en aktiv foranstaltning. Jo bedre de enkelte regioner har fat i målgruppen for indsatsen, jo højere er regionens aktiveringsgrad. For 2002 er den generelle aktiveringsgrad opgjort til 40% jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Antal personer i aktivperioden med Antal bruttoledige (ledige, aktiverede, Antal personer mere end 1 års ledige på udd. orlov) Aktiveringsgrad i % dagpengeanciennitet med mere end 1 års 1 dagpengeanciennitet 2 1:2 Alle regioner ,0% Denne opgørelse af den generelle aktiveringsgrad belyser ikke den enkelte lediges aktiveringsgrad, men hvor stor en andel der på opgørelsestidspunktet er i en aktiv foranstaltning, hvorfor der kan ikke drages direkte paralleller til opgørelser af kravet om minimum 75 pct's aktivering. 24

25 Måling nr. 13: Aktiveringsgraden for marginalgruppen (aktivperioden) Aktiveringsgrad for marginalgruppen Marginaliserede under aktivering i % af marginalgruppe 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 28,0 29,5 31,1 31,3 31,4 31,7 33,8 34,0 34,7 34,9 35,2 35,2 35,4 38,1 0,0 Bor Rib Sjl Njl Vib Fyn Ros Rgk Kbh Vej Ves Str Årh Frb Sigte og definition Aktiveringsgraden i indsatsen over for marginalgruppen sætter fokus på, i hvilket omfang den arbejdsmarkedspolitiske målsætning om at gøre noget for de svageste ledige opfyldes gennem en særlig intensiv indsats. Marginalgruppen er i denne sammenhæng defineret som den gruppe af dagpengeberettigede ledige, der over en 3-årige periode har været ledige, og/eller i aktivering og/eller på orlov fra ledighed i mere end 80% af tiden. Jo højere andel af de marginaliserede ledige, der er aktiveres, jo større indsats over for de svageste ledige i regionen. For 2002 er aktiveringsgraden for personer i marginalgruppen opgjort til 32,5% jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Antal berørte personer Antal marginaliserede under aktivering 1 Antal personer i marginalgruppen 2 Aktiveringsgrad for marginalgruppen i % 1:2 Alle regioner ,5 25

26 Måling nr. 14: Arbejdsmarkedstilknytningen for ledige uden aktivering (aktivper.) Andel ledige i % i aktivperioden uden aktivering Andel ledige i aktivperioden med mindst 13 ugers beskæftigelse. % Andel ledige i aktivperioden udelukkende på passiv forsørgelse. % Andel ledige i % i aktivperioden uden aktivering i det seneste anciennitetsår Bor Sjl Kbh Vjl Ves Fyn Rgk Rib Vib Årh Str Njl Ros Frb Sigte og definition I denne måling sættes - parallelt med måling 14 - fokus på, i hvilket omfang AFregionerne sikrer, at flest mulige ledige bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse. Sigtet i målingen er at bidrage til en hensigtsmæssig differentiering og målretning af aktiverings- og formidlingsindsatsen. For ledige i 2002 med mere end 2 års ledighedsanciennitet - i alt ledige - opgøres arbejdsmarkedstilknytningen inden for det seneste anciennitetsår på følgende måde: 1. Andelen af de ledige der overhovedet ikke har haft arbejdsmarkedstilknytning i form af beskæftigelse eller aktivering i det seneste anciennitetsår opgøres (se den røde del af søjlen i ovenstående figur). Det drejer sig om personer - svarende til 20,4 % af ledige med mere end 2 års ledighedsanciennitet. De pågældende personer har således udelukkende været på passiv forsørgelse i det seneste anciennitetsår. Målingen kan derfor anvendes som udgangspunkt for at drøfte behovet for en øget indsats over for denne gruppe af ledige i form af aktivering og formidling. 2. Andelen af de ledige der i det seneste anciennitetsår har haft arbejdsmarkedstilknytning i form af beskæftigelse, men som ikke har været i aktivering, opgøres (se den blå del af søjlen i ovenstående figur). Det drejer sig om personer - svarende til 5,0 % af ledige med mere end 2 års ledighedsanciennitet - som i det seneste anciennitetsår har haft mindst 13 ugers beskæftigelse og ingen aktivering dvs. en gruppe af "selvhjulpne" ledige. 3. Gruppen af ledige, der ikke har været i aktivering indenfor det seneste anciennitetsår, udgør 25,4 % (summen af den røde og blå søjle). Nedenstående oversigt viser, hvordan målingen opgøres: 26

27 Antal ledige med aktivering i det seneste anciennitetsår 1 Antal ledige med over 2 års anciennitet Andel i % 2 1:2 Personer uden arbejds-markedstilknytning overhovedet dvs. alene på passiv forsørgelse ,4 % Personer uden aktivering men arbejds-markeds-tilknytning i form af mindst 13 ugers beskæftigelse ,0 % I alt ledige uden aktivering i det seneste anciennitetsår ,4 % Opgørelsen omfatter også personer, der ikke er omfattet af 75% kravet, herunder årige samt deltidsbeskæftigede. Målingerne for de enkelte regioner for 2002 er vist i nedenstående oversigt: Region Antal bruttoledige i aktivperioden uden aktivering og udelukkende på passiv forsørgelse (1) Antal bruttoledige i aktivperioden uden aktivering og med mindst 13 ugers selvforsørgelse (2) Antal bruttoledige i aktivperioden uden aktivering i alt (3) =(1+2) Antal bruttoledige i aktivperioden i alt (4) Andel bruttoledige uden aktivering og udelukkende på passiv forsørgelse i % af bruttoledige i aktivperioden(se røde del af søjlen i figuren) (1:4) Andel bruttoledige uden aktivering og med mindst 13 ugers selvforsørgelse i % af bruttoledige i aktivperioden(se blå del af søjlen i figuren) (2:4) Andel bruttoledige i aktivperioden uden aktivering. % (3:4) Kbh ,4 4,8 23,2 Frb ,7 4,4 30,1 Ros ,5 3,7 28,1 Ves ,7 4,9 24,6 Str ,7 4,7 26,3 Bor ,0 5,0 21,9 Fyn ,0 5,2 25,1 Sjy ,5 4,0 22,5 Rib ,4 6,1 25,5 Vjl ,8 4,0 23,8 Rgk ,6 4,6 25,3 Årh ,7 5,4 26,0 Vib ,2 5,5 25,7 Njy ,9 6,0 27,9 Alle ,4 5,0 25,4 27

28 Måling nr. 15: Arbejdsmarkedstilknytningen for ledige med aktivering (aktivper.) Andel ledige i % i aktivperioden med aktivering Andel ledige i aktivperioden med mindst 13 ugers beskæftigelse. % Andel ledige i aktivperioden med aktivering og på passiv forsørgelse. % 90 Andel ledige i % i aktivperioden med aktivering den seneste anciennitetsår Bor Sjl Kbh Vjl Ves Fyn Rgk Rib Vib Årh Str Njl Ros Frb Sigte og definition I denne måling sættes fokus på, i hvilket omfang AF-regionerne sikrer, at de aktiverede ledige bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse eller aktivering. Sigtet i målingen er at bidrage til en hensigtsmæssig differentiering og målretning af aktiverings- og formidlingsindsatsen. For ledige i 2002 med mere end 2 års ledighedsanciennitet - i alt ledige - opgøres arbejdsmarkedstilknytningen (beskæftigelse eller aktivering) inden for det seneste anciennitetsår på følgende måde: 1. Andelen af de ledige, der udelukkende har haft arbejdsmarkedstilknytning i form af aktivering opgøres (se den røde del af søjlen i ovenstående figur). Det drejer sig om personer - svarende til 57,9% af ledige med mere end 2 års ledighedsanciennitet. De pågældende personer har således ikke været i beskæftigelse i det seneste anciennitetsår. 2. Andelen af de ledige der i det seneste anciennitetsår har haft arbejdsmarkedstilknytning både i form af beskæftigelse og aktivering opgøres (se den blå del af søjlen i ovenstående figur). Det drejer sig om personer - svarende til 16,8% af ledige med mere end 2 års ledighedsanciennitet - som i det seneste anciennitetsår har haft mindst 13 ugers beskæftigelse. 3. Alt i alt udgør gruppen af ledige, der har været i aktivering indenfor det seneste år 74,6% af ledige med mere end 2 års anciennitet (summen af den røde og blå del af søjlen). 28

29 Nedenstående oversigt viser, hvordan målingen opgøres: Antal ledige med aktivering i det seneste anciennitetsår 1 Antal ledige med over 2 års anciennitet Andel i % 2 1:2 Personer med arbejds-markedstilknytning udelukkende i form af aktivering ,9 Personer med arbejds-markedstilknytning i form af både aktivering og beskæftigelse ,8 I alt ledige med aktivering i det seneste anciennitetsår ,6 Opgørelsen omfatter også personer, der ikke er omfattet af 75% kravet, herunder årige samt deltidsbeskæftigede. Målingerne for de enkelte regioner for 2002 er vist i nedenstående oversigt: Region Antal bruttoledige i aktivperioden med arbejdmarkedstil knytning i form af aktivering (1) Antal bruttoledige i aktivperioden med arbejdmarkedstil knytning i form af både aktivering og beskæftigelse (2) Antal bruttoledige i aktivperioden med aktivering i alt (3) = (1+2) Antal bruttoledige i aktivperioden i alt (4) Andel personer med arbejdmarkedstil knytning i form af aktivering i % af bruttoledige i aktivperioden(se røde del af søjlen i figuren) (1:4) Andel personer med arbejdmarkedstil knytning i form af både aktivering og beskæftigelse i % af bruttoledige i aktivperioden(se blå del af søjlen i figuren) (2:4) Andel ledige i aktivperioden med aktivering. % (3:4) Kbh ,2 15,6 76,8 Frb ,5 14,4 69,9 Ros ,4 16,5 71,9 Ves ,8 19,6 75,4 Str ,5 17,1 73,7 Bor ,4 17,7 78,1 Fyn ,4 16,5 74,9 Sjy ,7 16,9 77,5 Rib ,0 18,5 74,5 Vjl ,7 17,5 76,2 Rgk ,3 19,5 74,7 Årh ,6 16,4 74,0 Vib ,8 21,5 74,3 Njy ,2 15,9 72,1 Alle ,9 16,8 74,6 29

30 Måling nr. 16: Længerevarende ledighed Andelen af ledige med 1-4 års og over 4 års anciennitet Over 4 års anciennitet 1-4 års anciennitet 60 % af samtlige bruttoledige Bor Njl Årh Str Sjl Fyn Kbh Rib Ves Vej Frb Rgk Ros Vib Sigte og definition Målingen fokuserer på, hvor stor en andel af de ledige som har 1-4 og 4 års ledighedsanciennitet. Målingen tager udgangspunkt i alle personer i dagpengesystemet dvs. bruttoledige defineret som ledige, aktiverede og ledige på uddannelsesorlov. Herudfra udskilles ledige som har akkumuleret henholdsvis 1-4 års og over 4 års bruttoledighed, således at andelen kan opgøres. Jo lavere andel af ledige med mellem 1-4 års / over 4 års anciennitet, jo større antages effekten af regionens indsats over for de længerevarende ledige at være jf. ovenstående figur. I 2002 udgjorde ledige/aktiverede med over 1-4 års anciennitet 36%, og 11,4% af de bruttoledige har over 4 års anciennitet jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Antal bruttoledige med opgjort anciennitet Samlet antal bruttoledige Andel af bruttoledige med mere end 1 års dagpengeanciennitet i % 1: års anciennitet ,0 Over 4 års anciennitet ,4 30

31 Måling nr. 17: Produktivitet på diverse driftsområder I denne måling gives 4 forskellige indikatorer på regionernes produktivitet også kaldet den indre effektivitet. De 4 indikatorer på produktiviteten, dvs.: produktiviteten i formidlingsindsatsen, den virksomhedsvendte indsats, vejledningsindsatsen og aktiveringsindsatsen, opgøres som enhedsomkostningen ("styk-prisen") på det pågældende område: Jo større udgift pr. produktionsenhed, jo lavere er regionens produktivitet. For 2002 er de 4 indikatorer på produktiviteten på landsplan opgjort i nedenstående oversigt: Nr. Driftsområde Samlede driftsudgifter. kr. på området 1 Antal produktionsenheder 2 Udgift i kr. pr. produktionsenhed 1:2 1 Formidlingsindsatsen 2 Det virksomhedsvendte indsats kr kr Ordinære og åbne ordre Virksomhedsbesøg 670 kr. pr. jobformidling kr. pr. virksomhedsbes øg 3 Vejledningsindsatsen kr Vejledninger 710 kr. pr. vejledning 4 Aktiveringsindsatsen kr Handlingsplaner kr. pr. handlingsplan 31

32 Indikator nr. 1: Produktivitet i formidlingsindsatsen: Udgift pr. formidling Udgift pr. jobformidling. Kr. Udgift pr. jobformdiling. Målt i kr Bor Str Fyn Ros Vib Vjl Rib Njl Kbh Frb Sjl Vjl Årh Rgk Indikator nr.2: Produktiviteten i den virksomhedsvendte indsats: Udgift pr. virksomhedsbesøg Udgift pr. virksomhedsbesøg. Kr. Udgift pr. virksomhedsbesøg. Målt i kr Str Rgk Vib Rib Fyn Bor Njl Sjl Vjl Ves Ros Kbh Frb Årh 32

33 Indikator nr. 3: Produktiviteten i vejledningsindsatsen: Udgift pr. vejledning Udgift pr. vejledning. Kr Udgift pr. vejledning. Målt i kr Rgk Frb Årh Ros Njl Vjl Kbh Sjl Rib Bor Vib Fyn Str Ves Indikator nr. 4: Produktivitet i aktiveringsindsatsen: Udgift pr. handlingsplan Udgift pr. handlingsplan. Kr. Udgift pr. handlingsplan. Målt i kr Frb Bor Sjl Rib Vjl Njl Vib Årh Str Ros Kbh Rgk Fyn Ves 33

34 Måling nr. 18: Udgift pr. aktiveret (dagpengeperioden) Udgifter pr. aktiveret i dagpengeperioden Udgift pr. aktiveret, kr Sjl Fyn Njl Rib Årh Frb Vjl Ves Bor Rgk Ros Str Kbh Vib Sigte og definition Måling 18 sætter fokus på, hvad det i gennemsnit koster at aktivere en ledig i dagpengeperioden. Ved opgørelsen sættes de samlede udgifter (incl. forsørgelsesudgifter) til dagpengeindsatsen i forhold til antallet af aktiverede personer i måleperioden. Jo lavere udgift pr. person, jo billigere er indsatsen. I 2002 udgør udgiften pr. aktiveret kr., jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Ekskl. VEU-forløb Samlede udgifter til aktivering, mio. kr. 1 Antal aktiverede personer("cpr-numre") 2 Udgift pr. aktiveret person i kr. 1:2 Alle regioner

35 Måling nr. 19: Varighed pr. aktiveret i dagpengeperioden % af året i aktivering i dagpengeperioden Andel af året i aktivering pr. aktiveret person. % 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 16,0 Kbh 16,4 16,4 17,4 17,4 Bor Ros Vib Str 19,2 19,4 19,5 Årh Ves Rgk 20,6 20,8 20,9 Rib Vjl Fyn 22,6 Njl 23,0 23,9 Frb Sjl Sigte og definition Varigheden af aktivering sætter fokus på, hvor længe de aktiverede i gennemsnit har været under aktivering i løbet af året Målingen opgøres som den andel af året 2002, hvor den ledige person har været under aktivering. En varighed på 100% betyder således, at den aktiverede har været i aktivering i hele året Varigheden af aktiveringen pr. aktiveret beregnes ved at dividere antal aktiverede helårspersoner med antal af aktiverede personer. Jo lavere andel af året i aktivering, jo lavere varighed pr. person. I 2002 har en aktiveret i gennemsnit været under aktivering i 19,2% af året svarende til 10 uger, jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Ekskl. VEU-forløb Antal helårspersoner i aktivering 1 Antal aktiverede (antal forskellige CPR-numre) 2 Varighed opgjort som procent af år 2002 under aktivering (CPR-nummer) 1:2 Alle regioner ,2 35

36 Måling nr. 20: Udgift pr. aktiveret (aktivperioden) Udgifter pr. aktiveret i aktivperioden Udgift pr. aktiveret, kr Njl Sjl Vjl Fyn Rib Bor Str Frb Ves Vib Årh Kbh Ros Rgk Sigte og definition Målingen sætter fokus på, hvad det i gennemsnit koster at aktivere en ledig i aktivperioden. Ved opgørelsen sættes de samlede udgifter (incl. forsørgelsesudgifter) til indsatsen i forhold til antallet af aktiverede person i måleperioden. Jo lavere udgift pr. person (CPRnummer), jo billigere er indsatsen. I 2002 udgør udgiften pr. aktiveret kr., jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Ekskl. VEU-udgifter Samlede udgifter til aktivering, mio. kr. 1 Antal aktiverede personer("cpr-numre") 2 Udgift pr. aktiveret person i kr. 1:2 Alle regioner

37 Måling nr. 21: Varighed pr. aktiveret i aktivperioden % af året i aktivering i aktivperioden Andel af året i aktivering pr. aktiveret person. % 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 36,8 38,7 39,1 39,2 39,5 39,6 40,7 41,4 42,5 42,7 42,8 44,0 44,4 44,4 Bor Njl Sjl Str Vjl Fyn Rib Frb Ves Ros Kbh Vib Årh Rgk Sigte og definition Varigheden af aktivering sætter fokus på, hvor længe de aktiverede i gennemsnit har været under aktivering i løbet af året Målingen opgøres som den andel af året 2002, hvor den ledige person har været under aktivering. En varighed på 100% betyder således, at den aktiverede har været i aktivering i hele året Varigheden af aktiveringen pr. aktiveret beregnes ved at dividere antal aktiverede helårspersoner med antal af aktiverede personer (cpr-numre). Jo lavere andel af året i aktivering, jo lavere varighed pr. person. I 2002 har en aktiveret i gennemsnit været under aktivering i 40,9 % af året svarende til 21 uger, jf. nedenstående oversigt over, hvordan målingen opgøres: Antal helårspersoner i aktivering 1 Antal aktiverede(antal forskellige CPR-numre) 2 Varighed opgjort som procent af år 2002 under aktivering (CPR-nummer) 1:2 Alle regioner ,9 37

38 Afsnit 2. Balancen i regionernes indsats for

39 Indledning I de tilfælde hvor en bestemt måling bør vurderes i sammenhæng med en anden måling (f.eks. bør en høj/lav effekt af indsatsen vurderes i sammenhæng med, hvad det koster at gennemføre indsatsen) kan man med fordel sammenstille de to målinger i en enkelt figur. I det følgende er der vist en række sådanne figurer for belyse balancen i regionernes indsats i En figur, hvor to målinger sammenstilles, er opbygget på en særlig måde, der forklares i det følgende. Forklaringen tager udgangspunkt i nedenstående figur, der sammenstiller to målinger: Måling nr. 2 Formidlingseffekten med måling nr Udgift pr. formidling. Op ad den lodrette akse er vist måling nr. 2 Formidlingseffekt. Ud af den vandrette akse er vist måling nr.17.1.udgift pr. formidling. I figuren er indtegnet midterlinjer, der angiver resultatet for hele landet. Midterlinjen for effekten deler således regionerne i to grupper: regioner over henholdsvis under en effekt på ca. 62,4%. Midterlinjen for udgift pr. formidling deler også regionerne i to grupper: over henholdsvis under en udgift på ca. 760 kr. pr. formidling. De to midterlinjer krydser hinanden og opdeler derved diagrammet i 4 områder. Området i figuren med de "bedste resultater" af begge målinger er således regioner, der har høje effekter og samtidig lave udgifter pr. formidling. Dette område er markeret ved en tekstboks i figuren. Opbygningen af figuren er i øvrigt forklaret konkret ved en note under de enkelte figurer i det følgende. 94 Formidlingseffekt over for udgift pr. formidling - eks Effekt af formidling: besatte pladser i % af anmeldte pladser Bedste resultat for de to målinger Markering af en regions placering Udgift pr. formidling. Kr. 39