Sanktioner (af og imod markedet)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sanktioner (af og imod markedet)"

Transkript

1 Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/ Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin tro, det fri marked, når han sanktionerer dets lov og taler imod sanktioner over for det! Det er nemlig længe siden, at den verdensreligion, som han tilhører, holdt op med at forklare markedet og gik over til blot at hævde markedets velsignelser. De mere forpligtende forklaringer og definitioner på vidunderet er blevet lige så sjældne, som glansen, der omgiver markedet, troens genstand, nu stråler uimodsagt over det nationalt danske folk såvel som det internationale samfund. Således er værdigrundlaget for det moderne samfund blevet sanktioneret. Indiskutabelt står det hævet over kravet på forklaring. Man har valgt at tro på markedet i stedet for at vide og forstå det. Af samme grund er Dansk Folkepartis kritik af EU uforpligtende. Markedsfundamentalismen er Dansk Folkepartis og andre nationalisters trosindhold, lige så vel som den er i resten af den vestlige verden. De højreradikale i dansk politik gør sig det let på den måde. Det er ikke her, at de adskiller sig fra venstrefløjen. Man foretrækker værdikamp på begge fløje og kampen mod islamisk fundamentalisme, hvis det ikke kan være anderledes. Med markedsfundamentalismen, den implicitte forestillingsverden omkring samfundets værdigrundlag som markedets, er man stort set enige om ikke at forholde sig kritisk til markedet længere. Værdigrundlaget virker utematiseret og uproblematiseret i baggrunden for den politiske og sociale opmærksomhed. Og højrefløjen klandrer da heller ikke venstrefløjen for, at den har mistet sin eksistensberettigelse ved at opgive kritikken af markedet. De troende lader som om, at indholdet i deres tro er entydigt klart og rigtigt. Deres overbevisning udfylder det meste i medielandskabet. Derfor er det en kæmpe udfordring overhovedet at genetablere en forpligtende beskrivelse af markedet både i dets nuværende form, men også hvad dets potentielt alternative former angår. Det burde have stået klart for de fleste allerede med finanskrisens udbrud i 2007, at der er en udfordring: Søren Espersen er imod sanktioner skriver han i sin blog på JP. Han tager udgangspunkt i sin egen referenceramme, som om der med udtrykket sanktioner ikke kan være tale om andet end det onde; indskrænkninger af det frie markeds virke. 1

2 Når der generelt tales om sanktioner fra politisk hold, så mangler den entydighed, som man tilsyneladende tager for givet. Selv om sanktioner defineres som indskrænkninger af det fri marked, så hænger definitionen af sanktionerne alligevel og flandrer i det fri, fordi markedet netop langt fra er den selvindlysende frie størrelse, som man har tendens til at fremmane for det indre øje, med dets egen logik. Markedet fremstår som det frie / Sanktionerne er indskrænkninger af markedet / Ergo: Er sanktioner imod det frie = det ufrie. Men hvad nu, hvis markedet slet ikke er frit? Definitionerne på sanktionerne er lige så omgærdet af fordomme, mangel på forpligtende beskrivelser, som den grad hvormed markedet nemlig afhænger af dem, der tror på det. Hvad nu, hvis markedet ikke kan gå selv? Bliver markedet ikke netop båret af dem, der har forvekslet det med friheden selv! Det frie marked kan ikke gå selv Det frie marked afhænger af og bæres af alt andet end sig selv. Det kan godt være, at de troende orienterer sig mod markedet, som om der var tale om noget absolut og ukompromitteret essentielt bærende for det moderne samfund. Det er denne iagttagelsesform, der er forudsætningen for, at de kan glemme deres eget bidrag i skabelsesprocessen, oppebæringen af det liberale marked, der netop på ingen måde kan eller nogen sinde har kunnet gå selv. Markedet er ikke noget autarkt fænomen. Det er heller ikke noget naturgivent eller udstyret med iboende essentielle og atidslige love, som man kan udlede den rigtige samfundsorden ud fra. Men det er sådan, at man orienterer sig mod markedet. De troende har altid glemt deres egen funktion i skabelsesprocessen. Uden de troende så ville der aldrig have været en Gud! Uden markedsfundamentalisterne, så ville det frie marked aldrig været kommet til syne for de troende. Iagttagelsesformen, referencerammen, dvs. selve de kognitive processer og kommunikationen, der styres af ganske bestemte kognitive processer, semantiske strukturer, osv., er helt og aldeles afgørende for fænomenet: det frie marked! Men det er alt for langhåret at forholde sig til for de troende. De tror bare. Alle de selvudråbte liberalister kan ikke få stat nok, når det drejer sig om at rede markedet! Hvad siger det om markedet og de troende? Det er de såkaldte liberalister, markedsfundamentalisterne, med stat, centralbank, den europæiske overnationale statsdannelse i ryggen, der i det hele taget holder det frie marked oppe! Det frie marked eksisterer ikke, sådan som dets tilbedere ser det for sig. De ser markedet, som om det var bærer af det moderne samfund, hvor det i virkeligheden lige så meget er hele det moderne samfund, de tro- 2

3 ende selv, der danner sig selv omkring markedet, bl.a. ud fra illusionen om, at det er markedet, der bærer det moderne samfund! Det er det politiske system, statsmagtens lovgivende, udøvende og dømmende magt, den fjerde magt (der lever af og på at italesætte markedsmekanismerne som løsningen på alle problemer), de formelle samfundsstrukturer, centralbankerne med deres patent på retten til at sætte penge i verden sammen med den finansielle sektor, naturen, universet og solen, der stråler over os alle, kort og godt alt andet end markedet, der holder markedet oppe! Og alligevel, ja så truer markedet med at gå ned og trække rigtigt meget med sig i faldet! Hvorfor? Hvordan kan man blive ved med at se på markedet, som om det var markedet, der var løsningen på alle problemerne, når problemerne kommer af, at man bliver ved med at fokusere på markedet, som om det var markedet, der var løsningen på alle problemerne? Enhver lærer fra barnsben, at man må gøre sig nyttig på markedet, tilbyde sig her, ellers bryder økonomien sammen. Man får at vide, at man kun kan hente sin eksistensberettigelse ved at gøre sig nyttig på markedet! Men se, det har aldrig nogen sinde kunnet udnytte det gigantiske udbud af arbejdskraft, der altid har været på globalt plan! Alt falder potentielt ind under de økonomiske betragtninger. De fleste lever for at holde økonomien oppe, og alligevel så er det økonomien, der er problemet og som hverken kan holde sig selv eller verden oppe. Måske skulle menneskeheden begynder at skelne mellem økonomiens problemer og så sine egne. Det er ikke sikkert, at løsningen på de økonomiske problemer er forudsætningen for løsningen på alle andre problemer. Problemet er fx tydeligvis, at man overhovedet har svært ved at definere og isolere økonomiens problemer og dermed forstå dem i relation til sine egne, dvs. afveje dem over for andre. Måske skulle økonomien med dens problemer se og begrænse sig lidt, humme sig, så vi fik mere plads til os selv og den jord, som den er ved at brænde af med det overforbrug af natur og ressourcer, der er så nødvendig for den. Måske har vi slet ikke råd til økonomien. Og måske er vi ude af stand til at se det, fordi vi er så helvedes økonomiske! Hvad er det for en tro, der udfolder sig her? Hvordan er det frie marked kommet der til? Hvad er det for love, der virker bag om ryggen på den troende, når markedets lov sanktioneres så strengt? Hvordan er markedsfundamentalismen opstået? Hvor er den egentlige frihed, de skabende processer og lovmæssigheder bag det hele, alt det som man ikke finder det ulejligheden værd at spørge efter, når man 3

4 på baggrund af fordomme, stiltiende forudsætninger, ureflekterede og ubegrundede formodninger, taler om, at sanktioner over for det fri marked er af det onde, for dermed i religiøs og ideologisk forstand at sanktionere markedets lov, troen på markedet! Verdensøkonomien og det frie marked er truet, siger man! Men er det ikke verden, der er truet af verdensøkonomien? For ca. tre måneder siden lånte den europæiske centralbank en billion Euro til den finansielle sektor inden for unionen. Pengene blev stillet til rådighed i tre år for en rente på kun ca. 1 %. Det skete samme dag som Mario Draghi, den europæiske centralbankdirektør, højtideligt erklærede, at der ikke længere er råd til velfærdsstaten i EU. Markedet skulle reddes, men velfærd var der ikke råd til længere. Udpumpningen af dette svimlende beløb i den europæiske finanssektor afstedkom kun kortvarige fald i de renter, som også staterne betaler for deres lån, og værdierne på finansmarkederne steg igen lidt. Men nu er dette kortvarige forår allerede forbi. Det er blevet finansiel vinter her på grænsen til rigtig sommer. Uroen og rentestigningerne er tilbage for Europas tabende nationer og banker. Det vil især sige for PIIGS-landene og deres økonomier; Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien skal igen betale højere renter for de lån, som de optager på det ufrie marked, der lever på nåde af markedseksterne overnationale institutioner som IMF, Verdensbanken og centralbanker, som ECB og i kraft af hele det politiske system, der bag om ryggen styres af troen på markedet. Nu er det så kun lande som Tyskland, der kan låne uanet, endda til uhørt lave renter, renter langt under den almindelige inflation. Tysk økonomi får penge for at låne penge, idet en rente på 0,14 % er mindre end inflationen i priserne på den reelle økonomis ydelser, uanset hvordan man så i øvrigt definerer reel økonomi. Det er resultat af de samfundsstrukturer, som man har kæmpet for at få igennem oppe fra og ned, dvs. dikteret af Milton Friedmans primitive filosofi og vindermentaliteten i de højtflyvende finansielle kredse. Det er resultat af den særlige udgave af en institutionaliseret monetarisme, som den europæiske monetære union er udtryk for. Det er Tysklands drøm og resten af EU's mareridt. Det er institutionaliseret og formaliseret elendighed uden fællesskab. Især spanske og italienske banker har desperat brug for netop de billige penge, der tilfalder tysk økonomi. Men de private investorer henter i stor stil deres likviditet tilbage fra spanske og italienske banker. Investeringerne i disse lande bliver mindre og mindre sikre, også som følge af en slags markedets selvopfyldende profeti; når landene mangler penge, beskrives og opleves de som usikre, og så bliver de det, fordi pengene flygter fra risici, uanset hvor meget italesat og reel realitet der lå bag i første omgang. Beskrivelsen af landene som ruiner ender potentielt op som selvopfyldende profetier. 4

5 Spaniens og Italiens nationale banker har benyttet sig af og benytter sig fortsat af det privilegium, at de til dels selv bestemmer hvilke former for sikkerhed, der skal stilles op som pant, for at få de lån, som man formidler videre til sine nationale pengeinstitutter. Pengene genereres med udgangspunkt i den europæiske centralbank, og ender op som centrale aktiver, tilgodehavender, hvorfra de udstedes som lånepenge, likvider til og i de lande, regioner, der henter likviditet på den måde. Landenes nationalbanker låner Euro på baggrund af egne æstimater omkring kreditværdighed hos dem selv. De handler så at sige på Euroens vegne af hensyn til sig selv. Sådan er Euroen skruet sammen. Euroens skæve fordeling af tilgodehavender og gældsproblemer bliver dog langt fra løst med yderligere udlån til de mest gældsatte. Offentlig og privat gæld forsvinder ikke ved yderligere låneoptag af de forgældede, og gælden trækker den egentlige produktion i minus, lokalt der hvor der i forvejen er mindst økonomisk aktivitet. Først med afviklingen af gælden vil problemerne kunne løses. Det drejer sig for mange iagttagere om selve møntunionens overlevelse. Man kan sige, at Euroen med sin krise har skabt argumentet for den egentlige politiske Union. Således fremhæves det, at unionen kun holder, hvis hele den europæiske zone udvikler sig til De Forenede Europæiske stater; USE. Men det er ikke det, der tales om i en situation, hvor den folkelige opbakning tenderer mod at forsvinde, netop fordi møntunionen ikke fungerer. Det er ikke kun i Europa, at der er gældskrise, altså problemer med den herskende monetære orden. Hele den vestlige verdens økonomiske orden har fået problemer som følge af den finansielle udvikling i verdensøkonomien. Fejlen består i, at alt er lagt an på fortsat ubegrænset adkomst til billig kredit. Der har simpelt hen været alt for mange billige penge alt for længe. De midler de penge, den likviditet, købekraft, der er blevet tilført i uanede mængder ved USA s underskud på budgetterne, centralbankernes uanede udstedelser af penge som lån i allerede etableret finansiel kapital er så gigantiske og overjordiske, at der ikke længere er reelle aktiver eller kreative og nyttige investeringsobjekter tilbage at slå sig ned i for dette overbud af finansiel kapital. Den finansielle kapital er i stigende grad faldet i mindre og mindre produktive og nyttige investeringer, simpelt hen fordi det produktive potentiale slet ikke er på højde med pengemængden. Priserne er derfor bare steget og steget på eksisterende faciliteter, firmaer, aktier, lån, råstoffer og huse, uden at det har kastet andet end inflation i priserne på kapital af sig. Det har været mekanismen bag udstedelsen af penge, altså stigningerne i priserne på kapital der har drevet verdensøkonomien over de sidste årtier. 5

6 Fatal kædebrevsøkonomi kalder man denne form for inflation i uproduktive kapitalværdier. Især i lande som Spanien, Irland og Danmark er fx de uproduktive ejendomsværdier bare steget og steget. Den økonomiske udvikling skyldes altså, at man har glemt at spørge ind til om den økonomiske aktivitet nu også var nyttig og værdifuld i bredere forstand. Fordi man har glemt at spørge sig selv om markedsværdierne var brugbare og konstruktive udtryk for nytte, mening og værdi så har det været muligt at tro på markedsværdierne, og forveksle dem med det mere egentlige indhold. Man har været forblindet af markedets priser, prisstigningerne i sig selv, men ikke forstået at prisstigninger på kapital også er inflation. Dem med fast ejendom, aktier og obligationer har set, at deres købekraft bare er steget og steget, uden at der har været stigende nytte eller produktion i den reelle økonomi. Og evnen til at identificere de økonomisk højtflyvendes succes med alle andres eller selve den sande almeninteresse, har antaget absurde dimensioner over de sidste årtier. Således har den fjerde magt (medier, journalister og spindoktorer) gjort sig rig på at sælge en bestemt historie til det købedygtige segment. Historien handler om, at de købedygtiges stigende købekraft pr. definition og til enhver tid er til alles fordel; at den enes succes på markedet er alle andres. I realiteten er det stort set kun inflationen i priserne på kapital hos de i forvejen velstillede der er steget. Det er ikke kommet andre end de heldigste til gode, og deres stigende købekraft har kun givet sig udslag i stigende nytteværdier og mening for de få heldige. Dvs. budskabet som sælger godt hos de købedygtige, og som handler om at deres succes er alle andres det er forkert. Men da det er markedet, mediemarkedet, der har overtaget rollen som dommer i forhold til sig selv, vurderingen af de budskaber, der faldbydes på markedet, også der hvor det handler om, at de budskaber, der sælger på markedet, er usande, ja så er sandheden om markedet gået under for markedet. Fundamentalisterne kan slet ikke følge ræsonnementet eller se noget urimeligt i det, og de identificerer det frie marked, sig selv og købekraften med selve demokratiet. Se, siger de, når de konfronteres med kritikken, der er ikke nogen der køber budskabet, ergo er det forkert, underforstået, vi de købestærke er markedet, vi er det demokratiske flertal. Fattigrøve og tabere kan gå af helvede til, de har ingen stemmeret på markedet. Og så længe, det er markedet, der bestemmer, ja så kan de i øvrigt stikke deres demokrati op i et vist sted. Alt hvad der modsiger markedet, de udvalgte, de bedst egnede, anfægter markedet som sandhedsvidne og selektiv mekanisme i udviklingsprocessen, og det er så i samme åndedrag fordømt som alt for udemokratisk af og for markedsfundamentalisterne. Tingene hænger sammen. Afkast til investorerne har fundet sted ved låneoptag, rationaliseringer, besparelser i humankapital, investeringsafkast, værdistigninger, ensidig satsning på bund- 6

7 linien. Øgede pålydende værdier har der været, men de er kommet til verden som stigninger i pålydende værdier målt i vestlig valuta, elastiske målebånd, der igen sættes i verden med udgangspunkt i netop inflation i elastiske priser på eksisterende elastikker. Markedets veje er uransagelige, uforklarlige. Men man tror på, at det styres af den skjulte hånd, som Adam Smith hev frem, når han alligevel ikke kunne komme længere med hverken empiri eller teori. Man har glemt at se relationen mellem pålydende værdi, prisen, pengene som priser på varer og ydelser og det priserne skulle være mål for. Man har mistet sansen for relationen mellem markedets pålydende værdier og det, som de pålydende værdier skulle være mål for. Men man holder til stadighed fast i, at markedet har ret. At der findes en sand markedsværdi, dvs. en entydig rigtig forklaring på relationen mellem prisen som indikation for værdi og det den indikerer. Det er hvad hele den økonomiske rationalitet er hængt op på. Det er systemets interne fremmedreference, den referenceramme, som alt andet i princippet kan tematiseres på baggrund af. Niklas Luhmanns systemteori kan bruges som videnskabelig baggrund for beskrivelsen af den økonomiske rationalitet. Men systemteorien sælger ikke på markedet. Der har været fokuseret ensidigt på finanskapitalens isolerede behov for ekspansion. Men disse behov kan ikke bære og give hele det økonomiske system sin mening og endnu mindre hele det sociale sin mening. Det er den overordnede forklaring på finanskrisen. Intet mindre. Den kan således ikke bortforklares med mangel på moralsk habitus hos nogle inden for finanssektoren eller andre epifænomer. Det er fundamentalismen alt for fundamental og udbredt til. Finanskapitalen hænger fast i gæld, og den tenderer mod at måtte opgive sine forpligtelser. Kreditorer, der skylder, har til gode ved hinanden, hvad de ikke kan betale. Den ene har krav hos den anden, hvad denne skylder, men kan ikke engang betale den tredje, fordi denne heller ikke kan betale, hvad denne skylder den anden. Ond cirkel, kædebrevsøkonomi, uproduktiv feedbackeffekt af kredit debet relationer, hvor renter figurerer som værditilvækst, stik imod enhver kvalificeret nytte- og værdivurdering. Produktionen, behovene og meningen befinder sig uden for denne uproduktive cirkel af gældsforpligtelser, der har forvekslet markedsværdien med tilværelsens mål i sig selv, der hvor pengenes konstruktive funktion i økonomien burde være at lette udvekslingen af ydelser mellem den rigtige verdens behov og leverancer, altså i en verden hvor virkelige behov mødes af lige så virkelige former for tilbud på ydelser. Behovet for at akkumulere pålydende værdier har manifesteret sig, og dette behov er også forankret i andre mere primære behov, selv om det er blevet mere og mere abstrakt og destruktivt. Den sidst tjente dollar er stik imod markedsfundamentali- 7

8 sternes ideologi ikke så meget værd som den først tjente. Men det har man glemt i jagten på de evige markedsværdier, i troen på dem som det absolutte. Det skabende, det der har med nytte og værdi at gøre, findes uden for og kan ikke oversættes direkte til markedsværdien. Uddannelse, kultur, natur, entropilovens anden lov er udtryk for grænser for og forudsætninger for markedets værdi. Indholdet af kvalitet og mening falder uden for markedet på en måde, som markedet slet ikke kan måle med sine priser. I økonomisk forstand kan der kun sættes pris på værdierne, nytten og livets fundamentale forudsætninger. Men prisen, markedsværdierne selv, kan ikke erstatte den omverden, som markedet refererer til med sine priser. Lige som det økonomiske system i det hele taget ikke kan erstatte sine eksterne mulighedsbetingelser. Der tales nu også om behovet for at fokusere på human og naturlig kapital frem for finanskapital. Der hvor kapitalen var en mangel, der stod kapitalens interesser i første række og med en hvis ret. Tiden, hvor den må træde i anden række, er inde. Det er en anden måde at indrømme på, at verden er blevet for lille til finanskapitalen. Den mangler reelle værdier at slå sig ned i. Globaliseringens evige kapitalkrav er passé. Det samme er blevet gentaget, kopieret til hele verden. Kvantitet, gentagelse og atter gentagelse. Der er ikke plads til flere biler, mennesker, huse, fabrikker osv. Væksten fører til kvalitativ fattigdom. Verden er blevet for lille. Nu må der noget nyt til. De fremstormende økonomier har overtaget de først industrialiserede økonomiers produkter, udvikler dem nu selv. Vi kan med dem som eksempel på vores egen sygdom lettere sætte en diagnose på elendigheden. Det er altid lettere at se det forkerte i andre end os selv, også selv om de andre har vores egen sygdom. Vores model har sejret ad helvede til. Men ind til videre kan vi kun indrømme det på den måde, at vi identificerer kineserne, inderne og andre i den tredje verden med det kvantitativt overflødige og destruktive, alt for forurenende og forbrugende, uanset det, at det var os, der begyndte og os der stadig er de største svin af alle. Det, der er knaphed på, er konstruktiv menneskelig skaberkraft, konstruktiv opfindsomhed, konstruktive opdagelser i andre retninger end det der har med et maksimum af fysiske effekter at gøre. Affekten, oplevelsen, indholdet af mening, lyst, glæde, tryghed, begrundet tro på et langt lykkeligt liv, det er hvad der er brug for. Det giver mening. Økonomisk vækst, som den dyrkes, er meningsløs og skadelig. Et maksimum af forbrug, omsætning af fysisk energi og livsbetingelser er blevet identificeret med målet for udvikling. Dette mål er sygt og forsøges fortsat fremmet ved at pumpe den finansielle kapital kunstigt op. Men det hjælper ikke at pumpe flere penge ud. Det er sygt. 8

9 Argentina er beviset på, hvor overflødig den internationale kapital kan være. Siden at nationen gik bankerot for ca. ti år siden, har landet rejst sig igen lykkeligt fri af den internationale finanskapital. Argentina har lige besluttet sig for at nationalisere en afdeling af det spanske Repsol, et olie og gasselskab, der købte Argentinas nationale energiselskab, YPF, da man havde krise i Argentina gik den gang konkurs, opsagde unilateralt sine gældsforpligtelser over for udlandet, verdensbanken og den internationale monetære fond indførte sanktioner over for landet af samme årsag, så Argentina ikke længere kunne låne her. Men landet har sin egen lokale valuta, styrer sin nationalbank efter nationens behov for likviditet, og den argentinske nationalbank låner frit til staten, hvis den mangler penge for at staten også kan sætte penge i verden, hvis det politiske system, staten, skønner, at nationens indre økonomi behøver det. Det kunne de europæiske PIIGS-lande lære af. Men det er tabu. Den europæiske kommissionsformand Barroso er helt oppe i det røde felt over Argentinas ekspropriering af spanske Repsol, og der tales om sanktioner fra spansk europæisk side. Man er bange for, at andre lande i Latinamerika, ud over Bolivia, Venezuela, Cuba m. fl. skulle begynde at nationalisere internationale virksomheders aktiver i regionen. Truslerne fra EU's side er relativt tomme, da Argentina allerede har et glimrende samarbejde med Kina og andre fremstormende økonomier uden overdreven respekt for de gamle vestlige landes markedsideologi. Kina laver bilaterale aftaler, skalter og valter med sin magt helt uden skelen til markedsfundamentalismens fromme indhold. Det er hverken entydigt smukt eller grimt, godt eller ondt. Det er usentimentalt stort og skræmmende, hvad der sker i relationerne mellem de opkommende økonomier i Asien og Latinamerika. Og der er fantastisk meget at se og lære her. Men de vestlige medier, de danske og især de højreradikale medier kan slet ikke finde ud af at forholde sig til det. Dansk landbrug er eks. på, hvor lidt økonomi der er og har været i de sidste mange års gigantiske investeringer og prisstigninger på jord og produktionsfaciliteter. Udbyttet af korn pr. hektar har været stabilt over de sidste 30 år, men jordpriserne er flerdoblet, anvendelsen af kunstgødning og gift er ikke faldet, maskinparken bugner. Siden 2002 er dansk landbrugs gæld vokset med mere end 100 %. 70 % af erhvervets indtægt består i direkte og indirekte former for subsidier, der primært kommer fra EU. Der har ikke været noget netto udbytte i landets svineproduktion de sidste ti år, selv om mere end 30 millioner danske svin må lade livet hvert år i produktionen. Som modsvar til Argentinas nationalisering af den nationale afdeling af det spanske Repsol tales der om at indføre sanktioner over for Argentinas eksport til EU. Det kunne være morsomt, hvis man fra EU's side forbød importen af sojaprotein fra landet. Dansk svineproduktion er nemlig 100 % afhængig af det argentinske 9

10 sojaprotein. Dansk landbrug importerer mere vegetabilsk protein af konsumkvalitet, end det eksporterer af animalsk konsumkvalitet. Effektive sanktioner fra EU's side over for argentinsk soja ville standse den danske svineproduktion med et hug. Illustrerende for dansk landbrugs miljøprofil er det, at de danske svin æder og skider lige så meget som 80 millioner mennesker. Rigtigt meget kunne vindes, hvis EU ville amputere svineriet med effektive sanktioner rettet mod Argentina. Men det vil man heller ikke. Det danske boligmarked er toppet og bevæger sig nedad. Billige og risikable lånetyper sparkede priserne ekstra op her til lands i begyndelsen af VKO-æraen. Nogle solgte, hvor andre blev sat i gæld til langt over ejendomsvurderingen. Således er mange i dag teknisk insolvente. Og alle de penge, som man havde vænnet sig til bare væltede ud i samfundet med lån i friværdierne, ja de mangler nu i en økonomi, der har svært ved at fungere uden de sidste mange års inflationsværdier. Den egentlige drivkraft i verdensøkonomien, dvs. de fossile kulbrinter er blevet færre, mere kostbare og problematiske at brænde af på grund af global opvarmning. Men hele den vestlige verdens kapitalapparat er for mere end fire femtedeles vedkommende afhængig af fossile brændsler. Og de eneste nationer i verden, der kan præstere biobrændsler i et omfang, der bare ligner noget af betydning, det er så tilfældigvis Argentina og Brasilien. EU's udstedelser af trusler i forbindelse med ekspropriationen af Repsol er af samme årsag tomme. Latinamerika er et eks. på en økonomi, der delvis både frivilligt og ufrivilligt er blevet sat uden for den globale finansmagt. Det der sker i regionen illustrerer, at der findes alternativer til den vestlige verdens markedsfundamentalisme. Men den vestlige verden orienterer sig fortsat som om, at de pengeværdier, der er etableret i det nuværende finansielle cirkus af kredit-debet relationer, skulle være udtryk for eneste legitime mål for værdi. Som om, at det politiske system stod her over for, som en fremmed og illegitim magt, der kun havde en legitim rolle i forhold til markedet, nemlig at holde sig langt væk. Man husker omhyggeligt at glemme, at markedet og markedsværdierne er funderet i en institutionaliseret form for monetarisme, og at de ikke ville være foruden statsmagten, centralbanksystemet og alle de aldeles offentlige tiltag, der er gjort for at holde netop markedet, finansmarkedet, valutaen, den vestlige verdens købekraft oppe i forhold til resten af verden. Hensyn til andet end netop disse kunstige værdier er af det onde i de gode og frommes optik. Sanktioner i forhold til Kina, der for øvrigt kan selv og snart slipper sin egen valuta fri i en symbiose med Japans yen, i forhold til Irak, (den gang Saddam annekterede Kuwait) og som man nu har bombet tilbage til stenalderen med en form for intervention, der hverken er liberal eller økonomisk, 10

11 alt det og andre sanktioner er i Søren Espersens fattige forstand af det onde, hvis han ellers husker at glemme at tænke sig om! Og lur mig, om ikke han går med til et og andet mod Argentina, i det fri markeds tjeneste. Måske støtter han op om et lille militærkup mod Cristina Fernandez Kirchner. Et frit marked under militærdiktatur har altid været at foretrække frem for et frit demokratisk land under semisocialistiske forhold. Især når det drejer sig om ressourcestærke lande, som dem vi finder i USA's baggård, i Latinamerika. Hele det finansielle og dermed det økonomiske system, pengeøkonomien, er hængt op på det monetære system, hvor inflationsværdierne er lige så konstruktive i forhold til det, der har med etableringen af købekraft at gøre, som den egentlige produktion er. Denne genstand for tro, markedet, det fri marked, er båret af en ideologi, en form for dogmatisme, som er det stik modsatte af, hvad de troende hævder om den. De troende, nemlig politikere som Søren Espersen, bærer sammen med de forskellige statslige institutioner selve markedet, der i den grad aldrig har kunnet gå selv. Dæmoniseringen af alt andet end det fri marked, der sker på baggrund af de troendes primitive kognitive adfærd, dvs. af alle hånde former for statslige aktioner, handlinger, nationaliseringer, hvor man samtidigt omhyggeligt husker at glemme finanspakker, bankpakker, og selve konstitutionen af troens genstand med sin egen positive særbehandling af netop markedet er til at få øje på: At ville det gode for andet end markedsværdiernes skyld, det er dumt og uproduktivt, men at bombe Irak tilbage til stenalderen, ja det er jo en menneskepligt osv. Således hænger verden sammen i den syges hjerne. Mvh. Steen D. 21/

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig!

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Men lige som det var gældende for Adolf Hitler, da han sad i sin bunker de sidste dage med alle ruinerne over hovedet så vil markedsfundamentalisterne

Men lige som det var gældende for Adolf Hitler, da han sad i sin bunker de sidste dage med alle ruinerne over hovedet så vil markedsfundamentalisterne 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europastatens nødvendighed 1 Det

Læs mere