Sanktioner (af og imod markedet)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sanktioner (af og imod markedet)"

Transkript

1 Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/ Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin tro, det fri marked, når han sanktionerer dets lov og taler imod sanktioner over for det! Det er nemlig længe siden, at den verdensreligion, som han tilhører, holdt op med at forklare markedet og gik over til blot at hævde markedets velsignelser. De mere forpligtende forklaringer og definitioner på vidunderet er blevet lige så sjældne, som glansen, der omgiver markedet, troens genstand, nu stråler uimodsagt over det nationalt danske folk såvel som det internationale samfund. Således er værdigrundlaget for det moderne samfund blevet sanktioneret. Indiskutabelt står det hævet over kravet på forklaring. Man har valgt at tro på markedet i stedet for at vide og forstå det. Af samme grund er Dansk Folkepartis kritik af EU uforpligtende. Markedsfundamentalismen er Dansk Folkepartis og andre nationalisters trosindhold, lige så vel som den er i resten af den vestlige verden. De højreradikale i dansk politik gør sig det let på den måde. Det er ikke her, at de adskiller sig fra venstrefløjen. Man foretrækker værdikamp på begge fløje og kampen mod islamisk fundamentalisme, hvis det ikke kan være anderledes. Med markedsfundamentalismen, den implicitte forestillingsverden omkring samfundets værdigrundlag som markedets, er man stort set enige om ikke at forholde sig kritisk til markedet længere. Værdigrundlaget virker utematiseret og uproblematiseret i baggrunden for den politiske og sociale opmærksomhed. Og højrefløjen klandrer da heller ikke venstrefløjen for, at den har mistet sin eksistensberettigelse ved at opgive kritikken af markedet. De troende lader som om, at indholdet i deres tro er entydigt klart og rigtigt. Deres overbevisning udfylder det meste i medielandskabet. Derfor er det en kæmpe udfordring overhovedet at genetablere en forpligtende beskrivelse af markedet både i dets nuværende form, men også hvad dets potentielt alternative former angår. Det burde have stået klart for de fleste allerede med finanskrisens udbrud i 2007, at der er en udfordring: Søren Espersen er imod sanktioner skriver han i sin blog på JP. Han tager udgangspunkt i sin egen referenceramme, som om der med udtrykket sanktioner ikke kan være tale om andet end det onde; indskrænkninger af det frie markeds virke. 1

2 Når der generelt tales om sanktioner fra politisk hold, så mangler den entydighed, som man tilsyneladende tager for givet. Selv om sanktioner defineres som indskrænkninger af det fri marked, så hænger definitionen af sanktionerne alligevel og flandrer i det fri, fordi markedet netop langt fra er den selvindlysende frie størrelse, som man har tendens til at fremmane for det indre øje, med dets egen logik. Markedet fremstår som det frie / Sanktionerne er indskrænkninger af markedet / Ergo: Er sanktioner imod det frie = det ufrie. Men hvad nu, hvis markedet slet ikke er frit? Definitionerne på sanktionerne er lige så omgærdet af fordomme, mangel på forpligtende beskrivelser, som den grad hvormed markedet nemlig afhænger af dem, der tror på det. Hvad nu, hvis markedet ikke kan gå selv? Bliver markedet ikke netop båret af dem, der har forvekslet det med friheden selv! Det frie marked kan ikke gå selv Det frie marked afhænger af og bæres af alt andet end sig selv. Det kan godt være, at de troende orienterer sig mod markedet, som om der var tale om noget absolut og ukompromitteret essentielt bærende for det moderne samfund. Det er denne iagttagelsesform, der er forudsætningen for, at de kan glemme deres eget bidrag i skabelsesprocessen, oppebæringen af det liberale marked, der netop på ingen måde kan eller nogen sinde har kunnet gå selv. Markedet er ikke noget autarkt fænomen. Det er heller ikke noget naturgivent eller udstyret med iboende essentielle og atidslige love, som man kan udlede den rigtige samfundsorden ud fra. Men det er sådan, at man orienterer sig mod markedet. De troende har altid glemt deres egen funktion i skabelsesprocessen. Uden de troende så ville der aldrig have været en Gud! Uden markedsfundamentalisterne, så ville det frie marked aldrig været kommet til syne for de troende. Iagttagelsesformen, referencerammen, dvs. selve de kognitive processer og kommunikationen, der styres af ganske bestemte kognitive processer, semantiske strukturer, osv., er helt og aldeles afgørende for fænomenet: det frie marked! Men det er alt for langhåret at forholde sig til for de troende. De tror bare. Alle de selvudråbte liberalister kan ikke få stat nok, når det drejer sig om at rede markedet! Hvad siger det om markedet og de troende? Det er de såkaldte liberalister, markedsfundamentalisterne, med stat, centralbank, den europæiske overnationale statsdannelse i ryggen, der i det hele taget holder det frie marked oppe! Det frie marked eksisterer ikke, sådan som dets tilbedere ser det for sig. De ser markedet, som om det var bærer af det moderne samfund, hvor det i virkeligheden lige så meget er hele det moderne samfund, de tro- 2

3 ende selv, der danner sig selv omkring markedet, bl.a. ud fra illusionen om, at det er markedet, der bærer det moderne samfund! Det er det politiske system, statsmagtens lovgivende, udøvende og dømmende magt, den fjerde magt (der lever af og på at italesætte markedsmekanismerne som løsningen på alle problemer), de formelle samfundsstrukturer, centralbankerne med deres patent på retten til at sætte penge i verden sammen med den finansielle sektor, naturen, universet og solen, der stråler over os alle, kort og godt alt andet end markedet, der holder markedet oppe! Og alligevel, ja så truer markedet med at gå ned og trække rigtigt meget med sig i faldet! Hvorfor? Hvordan kan man blive ved med at se på markedet, som om det var markedet, der var løsningen på alle problemerne, når problemerne kommer af, at man bliver ved med at fokusere på markedet, som om det var markedet, der var løsningen på alle problemerne? Enhver lærer fra barnsben, at man må gøre sig nyttig på markedet, tilbyde sig her, ellers bryder økonomien sammen. Man får at vide, at man kun kan hente sin eksistensberettigelse ved at gøre sig nyttig på markedet! Men se, det har aldrig nogen sinde kunnet udnytte det gigantiske udbud af arbejdskraft, der altid har været på globalt plan! Alt falder potentielt ind under de økonomiske betragtninger. De fleste lever for at holde økonomien oppe, og alligevel så er det økonomien, der er problemet og som hverken kan holde sig selv eller verden oppe. Måske skulle menneskeheden begynder at skelne mellem økonomiens problemer og så sine egne. Det er ikke sikkert, at løsningen på de økonomiske problemer er forudsætningen for løsningen på alle andre problemer. Problemet er fx tydeligvis, at man overhovedet har svært ved at definere og isolere økonomiens problemer og dermed forstå dem i relation til sine egne, dvs. afveje dem over for andre. Måske skulle økonomien med dens problemer se og begrænse sig lidt, humme sig, så vi fik mere plads til os selv og den jord, som den er ved at brænde af med det overforbrug af natur og ressourcer, der er så nødvendig for den. Måske har vi slet ikke råd til økonomien. Og måske er vi ude af stand til at se det, fordi vi er så helvedes økonomiske! Hvad er det for en tro, der udfolder sig her? Hvordan er det frie marked kommet der til? Hvad er det for love, der virker bag om ryggen på den troende, når markedets lov sanktioneres så strengt? Hvordan er markedsfundamentalismen opstået? Hvor er den egentlige frihed, de skabende processer og lovmæssigheder bag det hele, alt det som man ikke finder det ulejligheden værd at spørge efter, når man 3

4 på baggrund af fordomme, stiltiende forudsætninger, ureflekterede og ubegrundede formodninger, taler om, at sanktioner over for det fri marked er af det onde, for dermed i religiøs og ideologisk forstand at sanktionere markedets lov, troen på markedet! Verdensøkonomien og det frie marked er truet, siger man! Men er det ikke verden, der er truet af verdensøkonomien? For ca. tre måneder siden lånte den europæiske centralbank en billion Euro til den finansielle sektor inden for unionen. Pengene blev stillet til rådighed i tre år for en rente på kun ca. 1 %. Det skete samme dag som Mario Draghi, den europæiske centralbankdirektør, højtideligt erklærede, at der ikke længere er råd til velfærdsstaten i EU. Markedet skulle reddes, men velfærd var der ikke råd til længere. Udpumpningen af dette svimlende beløb i den europæiske finanssektor afstedkom kun kortvarige fald i de renter, som også staterne betaler for deres lån, og værdierne på finansmarkederne steg igen lidt. Men nu er dette kortvarige forår allerede forbi. Det er blevet finansiel vinter her på grænsen til rigtig sommer. Uroen og rentestigningerne er tilbage for Europas tabende nationer og banker. Det vil især sige for PIIGS-landene og deres økonomier; Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien skal igen betale højere renter for de lån, som de optager på det ufrie marked, der lever på nåde af markedseksterne overnationale institutioner som IMF, Verdensbanken og centralbanker, som ECB og i kraft af hele det politiske system, der bag om ryggen styres af troen på markedet. Nu er det så kun lande som Tyskland, der kan låne uanet, endda til uhørt lave renter, renter langt under den almindelige inflation. Tysk økonomi får penge for at låne penge, idet en rente på 0,14 % er mindre end inflationen i priserne på den reelle økonomis ydelser, uanset hvordan man så i øvrigt definerer reel økonomi. Det er resultat af de samfundsstrukturer, som man har kæmpet for at få igennem oppe fra og ned, dvs. dikteret af Milton Friedmans primitive filosofi og vindermentaliteten i de højtflyvende finansielle kredse. Det er resultat af den særlige udgave af en institutionaliseret monetarisme, som den europæiske monetære union er udtryk for. Det er Tysklands drøm og resten af EU's mareridt. Det er institutionaliseret og formaliseret elendighed uden fællesskab. Især spanske og italienske banker har desperat brug for netop de billige penge, der tilfalder tysk økonomi. Men de private investorer henter i stor stil deres likviditet tilbage fra spanske og italienske banker. Investeringerne i disse lande bliver mindre og mindre sikre, også som følge af en slags markedets selvopfyldende profeti; når landene mangler penge, beskrives og opleves de som usikre, og så bliver de det, fordi pengene flygter fra risici, uanset hvor meget italesat og reel realitet der lå bag i første omgang. Beskrivelsen af landene som ruiner ender potentielt op som selvopfyldende profetier. 4

5 Spaniens og Italiens nationale banker har benyttet sig af og benytter sig fortsat af det privilegium, at de til dels selv bestemmer hvilke former for sikkerhed, der skal stilles op som pant, for at få de lån, som man formidler videre til sine nationale pengeinstitutter. Pengene genereres med udgangspunkt i den europæiske centralbank, og ender op som centrale aktiver, tilgodehavender, hvorfra de udstedes som lånepenge, likvider til og i de lande, regioner, der henter likviditet på den måde. Landenes nationalbanker låner Euro på baggrund af egne æstimater omkring kreditværdighed hos dem selv. De handler så at sige på Euroens vegne af hensyn til sig selv. Sådan er Euroen skruet sammen. Euroens skæve fordeling af tilgodehavender og gældsproblemer bliver dog langt fra løst med yderligere udlån til de mest gældsatte. Offentlig og privat gæld forsvinder ikke ved yderligere låneoptag af de forgældede, og gælden trækker den egentlige produktion i minus, lokalt der hvor der i forvejen er mindst økonomisk aktivitet. Først med afviklingen af gælden vil problemerne kunne løses. Det drejer sig for mange iagttagere om selve møntunionens overlevelse. Man kan sige, at Euroen med sin krise har skabt argumentet for den egentlige politiske Union. Således fremhæves det, at unionen kun holder, hvis hele den europæiske zone udvikler sig til De Forenede Europæiske stater; USE. Men det er ikke det, der tales om i en situation, hvor den folkelige opbakning tenderer mod at forsvinde, netop fordi møntunionen ikke fungerer. Det er ikke kun i Europa, at der er gældskrise, altså problemer med den herskende monetære orden. Hele den vestlige verdens økonomiske orden har fået problemer som følge af den finansielle udvikling i verdensøkonomien. Fejlen består i, at alt er lagt an på fortsat ubegrænset adkomst til billig kredit. Der har simpelt hen været alt for mange billige penge alt for længe. De midler de penge, den likviditet, købekraft, der er blevet tilført i uanede mængder ved USA s underskud på budgetterne, centralbankernes uanede udstedelser af penge som lån i allerede etableret finansiel kapital er så gigantiske og overjordiske, at der ikke længere er reelle aktiver eller kreative og nyttige investeringsobjekter tilbage at slå sig ned i for dette overbud af finansiel kapital. Den finansielle kapital er i stigende grad faldet i mindre og mindre produktive og nyttige investeringer, simpelt hen fordi det produktive potentiale slet ikke er på højde med pengemængden. Priserne er derfor bare steget og steget på eksisterende faciliteter, firmaer, aktier, lån, råstoffer og huse, uden at det har kastet andet end inflation i priserne på kapital af sig. Det har været mekanismen bag udstedelsen af penge, altså stigningerne i priserne på kapital der har drevet verdensøkonomien over de sidste årtier. 5

6 Fatal kædebrevsøkonomi kalder man denne form for inflation i uproduktive kapitalværdier. Især i lande som Spanien, Irland og Danmark er fx de uproduktive ejendomsværdier bare steget og steget. Den økonomiske udvikling skyldes altså, at man har glemt at spørge ind til om den økonomiske aktivitet nu også var nyttig og værdifuld i bredere forstand. Fordi man har glemt at spørge sig selv om markedsværdierne var brugbare og konstruktive udtryk for nytte, mening og værdi så har det været muligt at tro på markedsværdierne, og forveksle dem med det mere egentlige indhold. Man har været forblindet af markedets priser, prisstigningerne i sig selv, men ikke forstået at prisstigninger på kapital også er inflation. Dem med fast ejendom, aktier og obligationer har set, at deres købekraft bare er steget og steget, uden at der har været stigende nytte eller produktion i den reelle økonomi. Og evnen til at identificere de økonomisk højtflyvendes succes med alle andres eller selve den sande almeninteresse, har antaget absurde dimensioner over de sidste årtier. Således har den fjerde magt (medier, journalister og spindoktorer) gjort sig rig på at sælge en bestemt historie til det købedygtige segment. Historien handler om, at de købedygtiges stigende købekraft pr. definition og til enhver tid er til alles fordel; at den enes succes på markedet er alle andres. I realiteten er det stort set kun inflationen i priserne på kapital hos de i forvejen velstillede der er steget. Det er ikke kommet andre end de heldigste til gode, og deres stigende købekraft har kun givet sig udslag i stigende nytteværdier og mening for de få heldige. Dvs. budskabet som sælger godt hos de købedygtige, og som handler om at deres succes er alle andres det er forkert. Men da det er markedet, mediemarkedet, der har overtaget rollen som dommer i forhold til sig selv, vurderingen af de budskaber, der faldbydes på markedet, også der hvor det handler om, at de budskaber, der sælger på markedet, er usande, ja så er sandheden om markedet gået under for markedet. Fundamentalisterne kan slet ikke følge ræsonnementet eller se noget urimeligt i det, og de identificerer det frie marked, sig selv og købekraften med selve demokratiet. Se, siger de, når de konfronteres med kritikken, der er ikke nogen der køber budskabet, ergo er det forkert, underforstået, vi de købestærke er markedet, vi er det demokratiske flertal. Fattigrøve og tabere kan gå af helvede til, de har ingen stemmeret på markedet. Og så længe, det er markedet, der bestemmer, ja så kan de i øvrigt stikke deres demokrati op i et vist sted. Alt hvad der modsiger markedet, de udvalgte, de bedst egnede, anfægter markedet som sandhedsvidne og selektiv mekanisme i udviklingsprocessen, og det er så i samme åndedrag fordømt som alt for udemokratisk af og for markedsfundamentalisterne. Tingene hænger sammen. Afkast til investorerne har fundet sted ved låneoptag, rationaliseringer, besparelser i humankapital, investeringsafkast, værdistigninger, ensidig satsning på bund- 6

7 linien. Øgede pålydende værdier har der været, men de er kommet til verden som stigninger i pålydende værdier målt i vestlig valuta, elastiske målebånd, der igen sættes i verden med udgangspunkt i netop inflation i elastiske priser på eksisterende elastikker. Markedets veje er uransagelige, uforklarlige. Men man tror på, at det styres af den skjulte hånd, som Adam Smith hev frem, når han alligevel ikke kunne komme længere med hverken empiri eller teori. Man har glemt at se relationen mellem pålydende værdi, prisen, pengene som priser på varer og ydelser og det priserne skulle være mål for. Man har mistet sansen for relationen mellem markedets pålydende værdier og det, som de pålydende værdier skulle være mål for. Men man holder til stadighed fast i, at markedet har ret. At der findes en sand markedsværdi, dvs. en entydig rigtig forklaring på relationen mellem prisen som indikation for værdi og det den indikerer. Det er hvad hele den økonomiske rationalitet er hængt op på. Det er systemets interne fremmedreference, den referenceramme, som alt andet i princippet kan tematiseres på baggrund af. Niklas Luhmanns systemteori kan bruges som videnskabelig baggrund for beskrivelsen af den økonomiske rationalitet. Men systemteorien sælger ikke på markedet. Der har været fokuseret ensidigt på finanskapitalens isolerede behov for ekspansion. Men disse behov kan ikke bære og give hele det økonomiske system sin mening og endnu mindre hele det sociale sin mening. Det er den overordnede forklaring på finanskrisen. Intet mindre. Den kan således ikke bortforklares med mangel på moralsk habitus hos nogle inden for finanssektoren eller andre epifænomer. Det er fundamentalismen alt for fundamental og udbredt til. Finanskapitalen hænger fast i gæld, og den tenderer mod at måtte opgive sine forpligtelser. Kreditorer, der skylder, har til gode ved hinanden, hvad de ikke kan betale. Den ene har krav hos den anden, hvad denne skylder, men kan ikke engang betale den tredje, fordi denne heller ikke kan betale, hvad denne skylder den anden. Ond cirkel, kædebrevsøkonomi, uproduktiv feedbackeffekt af kredit debet relationer, hvor renter figurerer som værditilvækst, stik imod enhver kvalificeret nytte- og værdivurdering. Produktionen, behovene og meningen befinder sig uden for denne uproduktive cirkel af gældsforpligtelser, der har forvekslet markedsværdien med tilværelsens mål i sig selv, der hvor pengenes konstruktive funktion i økonomien burde være at lette udvekslingen af ydelser mellem den rigtige verdens behov og leverancer, altså i en verden hvor virkelige behov mødes af lige så virkelige former for tilbud på ydelser. Behovet for at akkumulere pålydende værdier har manifesteret sig, og dette behov er også forankret i andre mere primære behov, selv om det er blevet mere og mere abstrakt og destruktivt. Den sidst tjente dollar er stik imod markedsfundamentali- 7

8 sternes ideologi ikke så meget værd som den først tjente. Men det har man glemt i jagten på de evige markedsværdier, i troen på dem som det absolutte. Det skabende, det der har med nytte og værdi at gøre, findes uden for og kan ikke oversættes direkte til markedsværdien. Uddannelse, kultur, natur, entropilovens anden lov er udtryk for grænser for og forudsætninger for markedets værdi. Indholdet af kvalitet og mening falder uden for markedet på en måde, som markedet slet ikke kan måle med sine priser. I økonomisk forstand kan der kun sættes pris på værdierne, nytten og livets fundamentale forudsætninger. Men prisen, markedsværdierne selv, kan ikke erstatte den omverden, som markedet refererer til med sine priser. Lige som det økonomiske system i det hele taget ikke kan erstatte sine eksterne mulighedsbetingelser. Der tales nu også om behovet for at fokusere på human og naturlig kapital frem for finanskapital. Der hvor kapitalen var en mangel, der stod kapitalens interesser i første række og med en hvis ret. Tiden, hvor den må træde i anden række, er inde. Det er en anden måde at indrømme på, at verden er blevet for lille til finanskapitalen. Den mangler reelle værdier at slå sig ned i. Globaliseringens evige kapitalkrav er passé. Det samme er blevet gentaget, kopieret til hele verden. Kvantitet, gentagelse og atter gentagelse. Der er ikke plads til flere biler, mennesker, huse, fabrikker osv. Væksten fører til kvalitativ fattigdom. Verden er blevet for lille. Nu må der noget nyt til. De fremstormende økonomier har overtaget de først industrialiserede økonomiers produkter, udvikler dem nu selv. Vi kan med dem som eksempel på vores egen sygdom lettere sætte en diagnose på elendigheden. Det er altid lettere at se det forkerte i andre end os selv, også selv om de andre har vores egen sygdom. Vores model har sejret ad helvede til. Men ind til videre kan vi kun indrømme det på den måde, at vi identificerer kineserne, inderne og andre i den tredje verden med det kvantitativt overflødige og destruktive, alt for forurenende og forbrugende, uanset det, at det var os, der begyndte og os der stadig er de største svin af alle. Det, der er knaphed på, er konstruktiv menneskelig skaberkraft, konstruktiv opfindsomhed, konstruktive opdagelser i andre retninger end det der har med et maksimum af fysiske effekter at gøre. Affekten, oplevelsen, indholdet af mening, lyst, glæde, tryghed, begrundet tro på et langt lykkeligt liv, det er hvad der er brug for. Det giver mening. Økonomisk vækst, som den dyrkes, er meningsløs og skadelig. Et maksimum af forbrug, omsætning af fysisk energi og livsbetingelser er blevet identificeret med målet for udvikling. Dette mål er sygt og forsøges fortsat fremmet ved at pumpe den finansielle kapital kunstigt op. Men det hjælper ikke at pumpe flere penge ud. Det er sygt. 8

9 Argentina er beviset på, hvor overflødig den internationale kapital kan være. Siden at nationen gik bankerot for ca. ti år siden, har landet rejst sig igen lykkeligt fri af den internationale finanskapital. Argentina har lige besluttet sig for at nationalisere en afdeling af det spanske Repsol, et olie og gasselskab, der købte Argentinas nationale energiselskab, YPF, da man havde krise i Argentina gik den gang konkurs, opsagde unilateralt sine gældsforpligtelser over for udlandet, verdensbanken og den internationale monetære fond indførte sanktioner over for landet af samme årsag, så Argentina ikke længere kunne låne her. Men landet har sin egen lokale valuta, styrer sin nationalbank efter nationens behov for likviditet, og den argentinske nationalbank låner frit til staten, hvis den mangler penge for at staten også kan sætte penge i verden, hvis det politiske system, staten, skønner, at nationens indre økonomi behøver det. Det kunne de europæiske PIIGS-lande lære af. Men det er tabu. Den europæiske kommissionsformand Barroso er helt oppe i det røde felt over Argentinas ekspropriering af spanske Repsol, og der tales om sanktioner fra spansk europæisk side. Man er bange for, at andre lande i Latinamerika, ud over Bolivia, Venezuela, Cuba m. fl. skulle begynde at nationalisere internationale virksomheders aktiver i regionen. Truslerne fra EU's side er relativt tomme, da Argentina allerede har et glimrende samarbejde med Kina og andre fremstormende økonomier uden overdreven respekt for de gamle vestlige landes markedsideologi. Kina laver bilaterale aftaler, skalter og valter med sin magt helt uden skelen til markedsfundamentalismens fromme indhold. Det er hverken entydigt smukt eller grimt, godt eller ondt. Det er usentimentalt stort og skræmmende, hvad der sker i relationerne mellem de opkommende økonomier i Asien og Latinamerika. Og der er fantastisk meget at se og lære her. Men de vestlige medier, de danske og især de højreradikale medier kan slet ikke finde ud af at forholde sig til det. Dansk landbrug er eks. på, hvor lidt økonomi der er og har været i de sidste mange års gigantiske investeringer og prisstigninger på jord og produktionsfaciliteter. Udbyttet af korn pr. hektar har været stabilt over de sidste 30 år, men jordpriserne er flerdoblet, anvendelsen af kunstgødning og gift er ikke faldet, maskinparken bugner. Siden 2002 er dansk landbrugs gæld vokset med mere end 100 %. 70 % af erhvervets indtægt består i direkte og indirekte former for subsidier, der primært kommer fra EU. Der har ikke været noget netto udbytte i landets svineproduktion de sidste ti år, selv om mere end 30 millioner danske svin må lade livet hvert år i produktionen. Som modsvar til Argentinas nationalisering af den nationale afdeling af det spanske Repsol tales der om at indføre sanktioner over for Argentinas eksport til EU. Det kunne være morsomt, hvis man fra EU's side forbød importen af sojaprotein fra landet. Dansk svineproduktion er nemlig 100 % afhængig af det argentinske 9

10 sojaprotein. Dansk landbrug importerer mere vegetabilsk protein af konsumkvalitet, end det eksporterer af animalsk konsumkvalitet. Effektive sanktioner fra EU's side over for argentinsk soja ville standse den danske svineproduktion med et hug. Illustrerende for dansk landbrugs miljøprofil er det, at de danske svin æder og skider lige så meget som 80 millioner mennesker. Rigtigt meget kunne vindes, hvis EU ville amputere svineriet med effektive sanktioner rettet mod Argentina. Men det vil man heller ikke. Det danske boligmarked er toppet og bevæger sig nedad. Billige og risikable lånetyper sparkede priserne ekstra op her til lands i begyndelsen af VKO-æraen. Nogle solgte, hvor andre blev sat i gæld til langt over ejendomsvurderingen. Således er mange i dag teknisk insolvente. Og alle de penge, som man havde vænnet sig til bare væltede ud i samfundet med lån i friværdierne, ja de mangler nu i en økonomi, der har svært ved at fungere uden de sidste mange års inflationsværdier. Den egentlige drivkraft i verdensøkonomien, dvs. de fossile kulbrinter er blevet færre, mere kostbare og problematiske at brænde af på grund af global opvarmning. Men hele den vestlige verdens kapitalapparat er for mere end fire femtedeles vedkommende afhængig af fossile brændsler. Og de eneste nationer i verden, der kan præstere biobrændsler i et omfang, der bare ligner noget af betydning, det er så tilfældigvis Argentina og Brasilien. EU's udstedelser af trusler i forbindelse med ekspropriationen af Repsol er af samme årsag tomme. Latinamerika er et eks. på en økonomi, der delvis både frivilligt og ufrivilligt er blevet sat uden for den globale finansmagt. Det der sker i regionen illustrerer, at der findes alternativer til den vestlige verdens markedsfundamentalisme. Men den vestlige verden orienterer sig fortsat som om, at de pengeværdier, der er etableret i det nuværende finansielle cirkus af kredit-debet relationer, skulle være udtryk for eneste legitime mål for værdi. Som om, at det politiske system stod her over for, som en fremmed og illegitim magt, der kun havde en legitim rolle i forhold til markedet, nemlig at holde sig langt væk. Man husker omhyggeligt at glemme, at markedet og markedsværdierne er funderet i en institutionaliseret form for monetarisme, og at de ikke ville være foruden statsmagten, centralbanksystemet og alle de aldeles offentlige tiltag, der er gjort for at holde netop markedet, finansmarkedet, valutaen, den vestlige verdens købekraft oppe i forhold til resten af verden. Hensyn til andet end netop disse kunstige værdier er af det onde i de gode og frommes optik. Sanktioner i forhold til Kina, der for øvrigt kan selv og snart slipper sin egen valuta fri i en symbiose med Japans yen, i forhold til Irak, (den gang Saddam annekterede Kuwait) og som man nu har bombet tilbage til stenalderen med en form for intervention, der hverken er liberal eller økonomisk, 10

11 alt det og andre sanktioner er i Søren Espersens fattige forstand af det onde, hvis han ellers husker at glemme at tænke sig om! Og lur mig, om ikke han går med til et og andet mod Argentina, i det fri markeds tjeneste. Måske støtter han op om et lille militærkup mod Cristina Fernandez Kirchner. Et frit marked under militærdiktatur har altid været at foretrække frem for et frit demokratisk land under semisocialistiske forhold. Især når det drejer sig om ressourcestærke lande, som dem vi finder i USA's baggård, i Latinamerika. Hele det finansielle og dermed det økonomiske system, pengeøkonomien, er hængt op på det monetære system, hvor inflationsværdierne er lige så konstruktive i forhold til det, der har med etableringen af købekraft at gøre, som den egentlige produktion er. Denne genstand for tro, markedet, det fri marked, er båret af en ideologi, en form for dogmatisme, som er det stik modsatte af, hvad de troende hævder om den. De troende, nemlig politikere som Søren Espersen, bærer sammen med de forskellige statslige institutioner selve markedet, der i den grad aldrig har kunnet gå selv. Dæmoniseringen af alt andet end det fri marked, der sker på baggrund af de troendes primitive kognitive adfærd, dvs. af alle hånde former for statslige aktioner, handlinger, nationaliseringer, hvor man samtidigt omhyggeligt husker at glemme finanspakker, bankpakker, og selve konstitutionen af troens genstand med sin egen positive særbehandling af netop markedet er til at få øje på: At ville det gode for andet end markedsværdiernes skyld, det er dumt og uproduktivt, men at bombe Irak tilbage til stenalderen, ja det er jo en menneskepligt osv. Således hænger verden sammen i den syges hjerne. Mvh. Steen D. 21/

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen.

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Once upon a time in the west 1 Om de skabte skabere, de kreative kreaturer, bødlerne der faldt som ofrer for sig selv i en og samme

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Tema: Periferilandene præsterer bedre

Tema: Periferilandene præsterer bedre Tema: Periferilandene præsterer bedre 1. maj 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume De såkaldte PIIGS-lande (Portugal,

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Aktuel Finansiering LandboThy 2014. v/jens Schjerning

Aktuel Finansiering LandboThy 2014. v/jens Schjerning Aktuel Finansiering LandboThy 2014 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning jes@agrocura.dk 21 42 56 20 Psykoterapi SUPERCYKLUS En supercyklus er en cyklisk tendens, der går igennem en længerevarende

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere