Kalø Slotsruin - en af Danmark ældste kongeborge

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "www.fortidsmindeguide.dk Kalø Slotsruin - en af Danmark ældste kongeborge"

Christen Henriksen
7 år siden
Visninger:

1 Luftfoto af Kalø-borgen set fra syd Kalø Slotsruin - en af Danmark ældste kongeborge Kongeborgen på Kalø i bunden af Århus bugten og Kalø Vig er en af vore bedst bevarede middelalderborge. Den er et besøg værd både for borgen og naturen (Se illustration 2) omkring den. Borgen blev anlagt i 1313 af kong Erik Menved som en af i alt fire jyske tvangsborge. Erik Menved havde i 1313 nedkæmpet det jyske bondeoprør rettet mod kongens mange krige og de deraf følgende store skatter. Fra borgene kunne kongemagten kontrollere og beskatte lokalområdet og forhindre nye oprør. De tre andre, samtidige borge er Borgvold ved Viborg, Bygholm ved Horsens og Ulstrup ved Struer. Borgen på Kalø er anlagt isoleret og strategisk på toppen af en naturlig ø, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kalø Vig og Århus-bugten og det omliggende landskab. Ad landjorden er den eneste adgangsvej (Se illustration 3) den næsten 500 m lange, kunstigt opbyggede vejdæmning fra fastlandet nord-øst for Kalø. Oprindeligt har vejen været adskilt fra borgen af en vindebro nær borgen. I dag er vejdæmningen (Se illustration 4) den bedst bevarede og længste middelaldervej, vi har i Danmark. I strandengen vest for dæmningen på fastlandssiden ses den træbevoksede Grevens Skanse (Se illustration 5), hvis nærmere funktion, baggrund og historie vi desværre ikke kender noget til. Havet beskytter borgen til alle andre sider. Egens Vig indenfor det store stenrev Rønsten (Se illustration 6) som strækker sig ud sydøst for borgen, danner en fantastisk velbeskyttet naturhavn, som også blev benyttet dengang. Sejlads omkring borgen har altid krævet et stort lokalkendskab, da der kun findes to smalle passager gennem stenrevet, hvoraf den nærmest Kalø er indtil 11 m dyb. Den nuværende ruin (Se illustration 1) på Kalø er resultatet af flere århundredes byggeri. Af den første borg findes der kun rester tilbage under de nuværende ruiner (Se illustration 7). Der er blandt andet fundet spor efter et rundt hjørnetårn i den nuværende ringmurs nordre hjørne, og måske er en del af det store tårn (Se illustration 8), som stadig markerer ruinen, også fra denne tid. De bygningsruiner, som ses i dag, stammer hovedsageligt fra borgens udbygning under kong Valdemar Atterdag. Han indløste borgen, som indtil 1343 havde været pantsat til holstenske grever. I slutningen af hans regeringstid blev den dog på ny pantsat denne gang til bispen i Århus. Århus-bispen ejede borgen og de tilhørende skatter og afgifter indtil 1407, hvor pantet på ny blev indløst af Valdemar Atterdags datter Margrethe I. I slutningen af middelalderen, i første halvdel af 1500-tallet, mistede Kalø (Se illustration 9) sin militære betydning. Herefter fungerede den mest som administrationscentrum og lensmandssæde for Djurslands fire herreder. Fra borgen blev kongens skatter og afgifter inddrevet, og den fungerede også som fængsel. Den mest kendte fange er Gustav Vasa, som senere - i blev svensk konge. Han blev taget til fange af kong Christian II, indtil det i 1519 lykkedes ham at flygte forklædt som en studedriver. Præsten Søren Quist, kendt fra St. St. Blichers novelle Præsten i Vejlby, er en anden kendt fange på Kalø, hvor han var fængslet frem til sin henrettelse i I 1600-tallet tog Kalø også aktiv del i hekseprocesserne. Med enevældens indførelse i 1660 blev lensopdelingen afskaffet til fordel for amterne. I 1672 skænkede kong Christian V Kalø til sin søn Ulrik Frederik Gyldenløve, som efterfølgende lod bygningerne nedrive. Bygningsmaterialerne blev genanvendt i opførelsen af Charlottenborg ved Kongens Nytorv i København. 1

2 Der tilknytter sig flere sagn til Kalø. (Se illustration 10) Et vandresagn, som også kendes fra andre steder i Danmark fortæller, at der på Kalø ligger begravet en stor skat som svarer til 7 års skatteindtægter. Skatten vogtes af en stor drage ved slottet, som man sommetider kan se halen af. Sagnet skal naturligvis ses i lyset af de gentagne pantsætninger, og de turbulente ejerforhold som Kalø har haft gennem tiden. En anden historie fortæller, at man engang under en langvarig belejring kun havde én ko og én gris tilbage på Kalø. Koen blev da trukket til vanding ved borgens brønd (Se illustration 11) utallige gange i løbet af dagen sløret med en af de mange huder fra de allerede slagtede køer, og grisen blev stukket så den hylede dagen lang. Herved troede fjenden, at der stadig var mad nok i borgen og opgav derfor sit foretagende. Til notater: Se mange flere fortidsminder på - og send os gerne dine egne fotos og kommentarer fra et besøg 2

3 Illustr.1 Plantegning af borgen på Kalø.. Illustr.2 Kalø-ruinens tårn og ringmur set fra sydøst. Illustr.3 Den stenbrolagte og 500 m. lange vejdæmning til Kalø.borgen set fra nord. Illustr.4 Udsigt over vejdæmningen mod nordøst set fra borgen. Illustr.5 Grevens Skanse i strandengen ved Hestehaveskoven. Illustr.6 Rønstenen-stenrev udenfor Kalø Slotsruin. Illustr.7 Ruiner indenfor den nordøstlige ringmur og Kalø-borgens tårn set fra nordvest. Illustr.8 Ruiner langs den sydøstlige ringmur og portåbningen indtil tårnet set fra sydvest. Illustr.9 Sydvestsiden af Kalø-borgens store tårn. Illustr.10 Vindebro og voldgrav i borgbankens sydhjørne set fra sydøst. Illustr.11 Kalø-borgens voldgrav med stensat brønd og vindebro set fra nordøst. 3

4 Adgang: GPS-koordinater (UTM): E N Kort KMS Luftfoto COWI I Rønde by drejes ad Kaløvej imod Ebeltoft. Følg vejen ca. 2 km til den store parkeringspladsplads ved roden af dæmningen ud til slotsruinen. Faciliteter: Offentligt toilet, restaurant, kiosk og parkeringsplads Gratis informationsfolder i folderkasse. Udførlig guidebog sælges i kiosken. Informationsskiltning ved parkeringsplads og ruinen. Afstand til fortidsminde: ca. 1,5 km. Særlige forhold: Kalø Slotsruin er i godt vejr et ideelt sted til en udflugt med madkurven. Husk fornuftigt fodtøj og beklædning til gåturen ud til ruinen. Hunde skal føres i snor. Tag hensyn til græssende kreaturer på området. 4

5 Litteratur: Vandretursfolder Kalø Guide til Kalø Carsten Henrik Bang: Guide til Danske fortidsminder Rigt illustreret guide til ca. 500 offentligt tilgængelige fortidsminder i Danmark Gyldendal og Skov-og Naturstyrelsen 1994 ISBN: Ingrid Nielsen (red.): Bevar din arv Oversigtsværk over fredningsarbejdet og de fredede monumenter i det danske landskab i anledning af fredningslovens 50 års jubilæum GEC GAD og Skov- og Naturstyrelsen 1987 ISBN: Jan Kock: Borg og vold Populær gennemgang af 27 middelalderborge og voldsteder i Århus Amt Århus Amt, erhversafd ISBN: Rikke Agnete Olsen: Borge i Danmark Oversigt over danske middelalderborge Centrum 1986 ISBN: Mads Lidegaard: Danske høje fra sagn og tro Oversigt over ca. 700 danske gravhøje og høje samt deres sagn Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1998 ISBN: Vilhelm La Cour: Danske voldsteder: fra oldtid og middelalder 1. Samlede oversigt over danske voldsteder Nationalmuseet 1957 Kirsten Meldgaard: Kalø-guide Rigt illustreret turguide til Kalø Slotsruin og nærmeste omgivelser Skov- og Naturstyrelsen 1999 ISBN: Poul Henning Jensen: Natur og Kulturguide til Århus Amt Rigt illustreret og populær guide til Århus Amts historie, natur og seværdigheder Århus Amt 1997 ISBN: Skov- og Naturstyrelsen: Vandreture i Statsskovene Turfoldere til danske statsskove og statejede arealer Skov- og Naturstyrelsen Ingrid Falktoft Andersen: Vejviser til Danmarks Oldtid Turguide til Danmarks oldtid Wormianum 1994 ISBN: Rikke Agnete Olsen m.fl.: Voldsteder i Danmark - en vejviser Oversigt over danske voldsteder (flere bind) Skov- og Naturstyrelsen 1999 ISBN:

Relaterede dokumenter

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger