TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark"

Transkript

1 TEKNISK NOTE NR. 15 Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Opgaven Indledning Omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg Forsikring Tabt arbejdsindsats Samlede omkostninger Litteratur

3 Opgaven CEBR har i perioden marts-maj 2006 udført et analyseprojekt, der belyser de direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark for Rockwoolfondens forskningsenhed. Projektet har fokuseret på omkostninger ved drift af det juridiske system og ved forsikring mod hændelser der skyldes kriminalitet, samt ved den manglende produktive anvendelse af den arbejdskraft som repræsenteres af indsatte og personale i danske fængsler. 3

4 1 Indledning Kriminalitet har en række både direkte og indirekte omkostninger for samfundet. De direkte omkostninger er forbundet med bekæmpelsen og konsekvensen af kriminaliteten, såsom kriminalforsorgen, politiet, domstolene og forsikringsudgifter, mens de indirekte omkostninger dækker over, at en stor produktiv indsats går med at forhindre kriminalitet, ligesom de indsatte, der er straffet for kriminelle handlinger kunne have udført produktivt arbejde på arbejdsmarkedet, hvis de ikke havde været i fængsel. Endvidere er kriminalitet og frygten for at blive udsat for kriminelle handlinger en vigtig del af den offentlige debat, hvor konsekvensen af forskellige kriminelle handlinger og disses straffe oftest underkastes grundig debat. Kriminalitet medfører også ikke-målbare omkostninger i form af, at den generelle tillid mellem mennesker mindskes, hvilket igen reducerer den økonomiske aktivitet, hvis handlen mindskes. Formålet med denne rapport er at sammenfatte en række af de direkte omkostninger ved kriminalitet for Danmark. I de efterfølgende afsnit præsenteres således en mængde statistik om kriminalitet i Danmark og konsekvenserne heraf. Der er så vidt muligt taget udgangspunkt i de nyest mulige opgørelser. Afgrænsning Der er en række områder, hvor kriminalitet har betydning, der ikke forsøges kvantificeret heri. F.eks. opnår den kriminelle ved berigelseskriminalitet en mulighed for forbrug, der ellers ikke ville have været mulig. Dette er dog ikke tilfældet ved voldskriminalitet. Dette forbrug vil for så vidt, at det kommer til anvendelse i den almindelige detailhandel blive en del af det samlede private forbrug som opgjort i de officielle statistikker, men hvis der er tale om f.eks. hæleri, vil det ikke optræde som privatforbrug, uagtet at de personer, der har forbrugt varen naturligvis har gavn heraf. Derudover er der en række omkostninger, som heller ikke berøres: 1. Tabt arbejdsfortjeneste og sygehusbehandling som følge af tilskadekomst eller død efter voldskriminalitet. 1 1 I en britisk undersøgelse udgjorde denne omkostning i alt ca. 5 pct. af de samlede omkostninger, når der ses bort fra de emotionelle og fysiske skader på ofrene, jf. Brand og Price (2000). 4

5 2. Indsatsen fra private vagtfirmaer eller borgergrupper til forhindring af kriminalitet. 3. Køb af alarmer, software og lignende med det hovedformål at forhindre kriminalitet. 4. Ikke-anmeldt kriminalitet, som f.eks. vold inden for husstanden og kriminalitet inden for kriminelle cirkler. 5. Nyttetabet hos individer som følge af emotionelle og fysiske skader ved kriminelle handlinger. Disse omkostninger er alle relevante, men det ligger uden for denne rapports område at kvantificere dem. Det bemærkes, at de opgjorte omkostninger så vidt muligt er angivet i 2005-niveau. For nogle af de belyste områder findes tal også for 2006, men det er valgt at tage udgangspunkt i 2005-tallene for at sikre sammenlignelighed på tværs af de forskellige områder. At der tages udgangspunkt i et enkelt år, skaber naturligvis også en afgrænsning i tallenes dækning i sig selv. Det totale antal anmeldte forbrydelser er således faldet fra i 1995 til i 2006, jf. FIGUR 1.1. Faldet dækker dog over forskellige udviklinger i de forskellige forbrydelsestyper. Antallet af ejendomsforbrydelser er faldet med i perioden, mens antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget med 6.000, hvilket svarer til næsten 50 pct. Også antallet af anmeldte forbrydelser ifølge en række særlove er vokset; dette gælder især anmeldelser om overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer samt love om arbejdssikkerhed og bevilling. 5

6 FIGUR 1.1 ANMELDTE FORBRYDELSER, Anm.: Kilde: Andre straffelovsforbrydelser x-akse Ejendomsforbrydelser ialt Voldsforbrydelser ialt Særlove. Særlove dækker over Lov om euforiserende stoffer og en række andre love. Danmarks Statistik, Statistikbanken I det omfang, at denne udvikling fortsætter, vil det berøre omkostningerne ved kriminalitet, idet forskellige typer kriminalitet har forskellige typer af omkostninger. Voldskriminalitet samt overtrædelse af Loven og euforiserende stoffer fører typisk til længere fængselsstraffe end berigelseskriminalitet, hvorfor den samlede strafmasse inden for Kriminalforsorgen da også er vokset med ca. 35 pct. fra 1995 til 2005, selvom antallet af forbrydelser er faldet, jf. Kriminalforsorgen (2005a). Omvendt betyder faldet i ejendomsforbrydelserne, at forsikringsselskaberne ikke behøver at udbetale så store erstatningsbeløb som tidligere. Sådanne effekter kan ikke aflæses af tallene, der opgøres i denne rapport, idet de kun vedrører Rapportens indhold Den resterende del af rapporten er opdelt som følger: Afsnit 2 opgør omkostningerne ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg, mens afsnit 3 opgør udgifterne til forsikring imod kriminalitet. Afsnit 4 opgør værdien af den tabte arbejdsindsats for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, og afsnit 5 sammenfatter de samlede omkostninger. 6

7 2 Omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg Dette afsnit belyser omkostningerne ved at forhindre kriminalitet i bred forstand, idet vi medtager politi, retsvæsen og kriminalforsorgen i denne brede definition. I næste afsnit belyses selve omkostningerne forbundet med kriminalitet i form af forsikringsudgifter. Både politiet og retsvæsenet har mange opgaver, der ikke er direkte relateret til kriminalitet, hvorfor disse udgifter ikke skal medregnes til samfundets omkostninger ved kriminalitet. For Kriminalforsorgen er det derimod rimeligt at antage, at alle omkostninger vedrører kriminalitet. Politiet Politiets opgave er bla. at forhindre kriminalitet samt at opklare og afhjælpe den kriminalitet, der allerede er begået. På politiets hjemmeside hedder det således, at Politiet skal arbejde aktivt og målrettet med at forebygge, efterforske og forfølge lovovertrædelser og skabe sikkerhed, fred og orden, samt forebygge og løse konflikter. 2 De samlede udgifter i politiet udgjorde i mio. kr., men af dette beløb blev en stor del brugt på områder, der ikke direkte kan henføres til kriminalitet, jf. TABEL 2.1. Som det fremgår af tabellen kan det være svært at opgøre, hvor stor en del af udgifterne til politiet, der rent faktisk går til bekæmpelse af kriminalitet. Vi vælger i denne sammenhæng at se bort fra kategorierne Færdselsloven, Opretholdelse af fred og orden, Pas- og udlændingekontrol, Kundeservice samt Øvrige, idet disse tilsyneladende ikke er tilknyttet direkte kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse, men afspejler en række af politiets øvrige opgaver i samfundet. 2 Kilde: 7

8 TABEL 2.1 POLITIETS RESSOURCEFORBRUG, 2005 Kategori Beløb, mio. kr. Efterforskning og forfølgning af strafbare forhold 2.520,7 Færdselsloven 687,6 Forebyggende og målrettede indsatser 385,9 Opretholdelse af fred og orden 813,9 Pas- og udlændingekontrol 147,3 Kundeservice 526,2 Uddannelse 870,0 Hjælpefunktioner 301,7 Generel ledelse og administration 624,5 Øvrige 148,9 I alt 7.016,4 Anm.: Kategorien øvrige er slået sammen af kategorierne Færøerne og Grønland og Internationalt samarbejde og bistand. Kilde: Politiets Årsrapport For udgiftskategorierne Forebyggende og målrettede indsatser, Uddannelse, Hjælpefunktioner samt Generel ledelse og administration i TABEL 2.1 er der tale om brede kategorier, der både skal anvendes i den egentlige kriminalitetsbekæmpende del af politiet samt af den del af politiet, der beskæftiger sig med andre opgaver. Disse fire kategorier udgør tilsammen 2.182,1 mio. kr., som vi vælger at fordele i forhold til udgifterne til Efterforskning og forfølgning af strafbare forhold samt de ikke-kriminalitetsbekæmpende kategorier nævnt ovenfor. Dette giver en fordelingsnøgle på 58,4 pct. til den kriminalitetsbekæmpende andel af politiet samt 41,6 pct. til den ikkekriminalitetsbekæmpende andel af politiet. Samlet ses vurderes det således, at politiets udgifter til bekæmpelse af kriminalitet var på mio. kr. i Retsvæsen Det danske retsvæsen udfører i vid udstrækning opgaver, der er relateret til kriminalitet, idet personer tiltalt efter straffeloven skal dømmes i retten, før de kan straffes. Imidlertid udfører retsvæsenet også en række andre opgaver, f.eks. løsning af juridiske stridigheder mellem individer og virksomheder samt bedømmelse af skyld i forhold til alle andre love end straffeloven. Det vil således ikke være rimeligt at medregne alle omkostninger til retsvæsenet til samfundets samlede omkostninger ved kriminalitet. 3 Beregnet som 2.520,7 mio. kr. + 0,584 * 2.182,1 mio. kr. 8

9 Derudover er der en række omkostninger i forbindelse med advokatbistand, der også kunne medregnes til omkostningerne ved kriminalitet, men disse er det meget svært at måle, idet salæret er fortroligt mellem advokat og klient. For en stor del af straffesagerne er det dog det offentlige, der betaler salæret til beskikkede advokater, da de tiltalte oftest ikke selv har råd til det. Disse udgifter medregnes nedenfor. TABEL 2.2 DANMARKS DOMSTOLES REGNSKAB FORDELT PÅ SAGSOMRÅDER, 2005, MIO. KR. Område Indtægter Udgifter Resultat Straffesager 0,0 301,0-301,0 Civile sager 101,7 485,0-383,3 Øvrige områder 574,8 384,1 190,7 Hjælpefunktioner 79,4 497,8-418,4 Generel ledelse og adm. 0,0 116,1-116,1 I alt 755, , ,2 Anm.: Kategorien Øvrige områder er sammenlagt af fogedsager, skiftesager, notarialforretninger og tinglysning. Kilde: Danmarks Domstoles Årsrapport De samlede udgifter til straffesager ved domstolene udgjorde i mio. kr., jf. TABEL 2.2. Tabellen viser desuden retsvæsenets øvrige indtægter og udgifter fordelt på sagsområder. Da områderne hjælpefunktioner og generel ledelse og administration vedrører alle de øvrige områder, vil disse blive fordelt ud ved hjælp af en fordelingsnøgle. De samlede udgifter til disse to administrative indsatser udgjorde 613,8 mio. kr. Vi vælger at udregne fordelingsnøglen i forhold til udgiftsniveauet og ikke det samlede resultat på de enkelte områder. Dette skyldes, at udgifterne formodentlig er en god approksimation for de ressourcer, Danmarks Domstole bruger på områderne. At enkelte af opgaver så også resulterer i indtægter, berører formodentlig kun i mindre grad deres træk på de administrative indsatser. Med denne fordelingsnøgle bliver resultatet, at 25,7 pct. af udgifterne til hjælpefunktioner samt ledelse og administration (i alt 157,9 mio. kr.) skal fordeles til området straffesager. Ud over domstolens direkte udgifter har det offentlige udgifter til fri proces, retshjælp og sagsgodtgørelser. Disse udgifter administreres også af Danmarks Domstole og udgjorde i 2005 samlet 320,4 mio. kr. til fri proces og retshjælp samt 76,7 mio. kr. til sagsgodtgørelser, jf. Danmarks Domstole (2005). Også for disse udgiftsposter gælder det 9

10 imidlertid, at ikke hele beløbet med rimelighed kan henføres til straffesager, men i dette tilfælde er det noget sværere at konstruere en fordelingsnøgle, idet benyttelsen af disse ordninger ikke er beskrevet nærmere i kilden. For fri proces og retshjælp antages det tentativt, at halvdelen af udgifterne kan henføres til straffesager, mens det for udgifterne til sagsgodtgørelse antages at være 80 pct. Fri proces og retshjælp ydes også i civile sager, hvorfor i hvert fald en del af denne udgift kan henføres hertil. For sagsgodtgørelsens vedkommende så dækker dette begreb over udgifter til domsmænd, vidnegodtgørelse og tolkning. Disse udgifter må formodes at kunne henføres til straffesager i langt hovedparten af tilfældene. Anvendes denne fordeling, bliver resultatet, at i alt 221,6 mio. kr. af udgifterne til fri proces, retshjælp og sagsgodtgørelse kan henføres til straffesager. Lægges de beregnede udgifter fra det foregående sammen, kan retsvæsenets samlede omkostninger ved kriminalitet i Danmark skønnes til i alt 681 mio. kr. i Kriminalforsorgen Når en person idømmes en frihedsberøvende straf ved en domstol, er det Kriminalforsorgens opgave at fuldbyrde straffen. Straffen kan bestå i fængsel, hæfte, forvaring, samfundstjeneste eller afsoning med fodlænke i eget hjem. Derudover er også en del anholdte og varetægtsarrestanter indsat i Kriminalforsorgens institutioner. Endelig har Kriminalforsorgen en del opgaver, der vedrører de straffede personer, når disse er løsladt på prøve fra straf. Kriminalforsorgens overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet. 5 Det er således langt hovedparten af Kriminalforsorgens opgaver, der direkte vedrører kriminaliteten i samfundet. Kun opgaven med frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven kan ikke siges at være af denne type. Der er dog tale om en så lille del af den samlede opgave, at vi vælger at se bort fra den i den følgende. 6 TABEL 2.3 UDDRAG AF KRIMINALFORSORGENS RESULTATOPGØRELSE 2005 Konto Mio. kr. 4 Beregnet som 301,0 mio. kr ,9 mio. kr ,6 mio. kr. 5 Kilde: 6 Som det fremgår af afsnit 4 er det i gennemsnit kun ca. 35 personer ud af godt indsatte, der er frihedsberøvede i henhold til udlændingeloven. 10

11 Driftsindtægter 106 Forbrugsudgifter -420 Personaleudgifter Andre udgifter -302 Øvrige poster 5 Årets resultat Anm.: Kun dele af opgørelsen er medtaget. Kilde: Kriminalforsorgens Årsrapport Et uddrag af Kriminalforsorgens resultatopgørelse for 2005 er vist i TABEL 2.3. Det fremgår, at de samlede nettoudgifter til Kriminalforsorgen udgjorde ca. 2,2 mia. kr., hvoraf langt størstedelen, nemlig 1,6 mia. kr., var personaleudgifter. I 2005 var der således knap årsværk beskæftiget i Kriminalforsorgen. De øvrige udgifter var først og fremmest forbrug. Indtægter stammer i overvejende grad fra salg af varer og tjenester. De samlede udgifter til driften af Kriminalforsorgen medregnes til samfundets omkostninger til kriminalitet, dvs. et beløb på mio. kr. i Samlede omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg På baggrund af beregningerne i dette afsnit kan samfundets samlede omkostninger til kriminalitet inden for politiet, retsvæsenet og kriminalforsorgen opgøres. Disse er vist i TABEL 2.4 nedenfor og er opgjort til ca. 6,7 mia. kr. TABEL 2.4 SAMFUNDETS OMKOSTNINGER INDEN FOR POLITI, RETSVÆSEN OG KRIMINALFORSORG SOM FØLGE AF KRIMINALITET, 2005 Område Omkostning, mio. kr. Politiet Retsvæsenet 681 Kriminalforsorgen Samlet Kilde: Egne beregninger. 11

12 3 Forsikring Dette afsnit belyser omkostningerne for samfundet ved forsikring. Forsikring er en omkostning ved kriminalitet, fordi en del forsikringsdækning ville være overflødig, hvis der ikke blev begået nogen form for kriminalitet. En almindelig indboforsikring dækker således simpelt tyveri og indbrudstyveri af de forsikrede genstande. Så hvis denne type kriminalitet ophørte, ville husholdninger ikke have behov for at forsikre sig mod sådanne hændelser. Omkostninger ved forsikring Forsikring kan oftest tegnes imod simpelt tyveri, indbrud og røveri og gælder den forsikredes indbo samt oftest også motorkøretøj. Sådanne forsikringer udbydes i Danmark på et frit marked med konkurrence. Det er således rimeligt at antage, at de udbetalte skadeserstatninger plus et tillagt procentuelt beløb for administration og almindeligt kapitalafkast er lig med de betalte præmier. Statistikken fra Forsikringsoplysningen giver ikke mulighed for at opdele præmieindbetalingerne på forsikringstype, så det kan ikke lade sig gøre at bruge disse som mål for de forsikringsomkostninger, kriminalitet medfører i Danmark. Statistikken over udbetalte skadeserstatninger er derimod opdelt på erstatningstype, jf. nedenfor, så derfor vælges det at tage udgangspunkt i disse. TABEL 3.1 viser de udbetalte skadeserstatninger for en række hændelsestyper i Det fremgår, at det samlede udbetalte beløb for tyverier, røverier mv. udgjorde i alt mio. kr. TABEL 3.1 ERSTATNINGER VED TYVERI MV., 2005 Type Beløb, mio. kr. Indbrud 995,1 Cykeltyveri 134,5 Simpelt tyveri 283,4 Ran og røveri 32,9 Hærværk 17,9 I alt 1.463,8 Anm.: Simpelt tyveri inkluderer tyveri fra biler, aflåste bygninger mv. Kilde: Forsikring og Pension (2006b). De ovenstående erstatninger dækker kun tyveri og røveri. Imidlertid forårsager kriminelle handlinger også udbetaling af erstatninger fra 12

13 ulykkes- og livsforsikringer, idet voldskriminalitet kan resultere i død eller invaliditet. Der er desværre ikke statistik tilgængelig, der opgør disse beløb, men det vurderes, at der næppe er tale om store beløb. Dette skyldes flere faktorer. For det første er antallet af kriminelle handlinger, der medfører så omfattende personskade, at der kan ydes erstatning, relativt lille. For det andet er dækningen for disse forsikringstyper noget mindre end for den almindelige indboforsikring. Det vælges at se bort fra disse omkostninger i det følgende. Fra Forsikringsoplysningen kan endvidere fås oplysninger om størrelsen af forsikringsselskabernes udgifter til administration, genforsikring mv. Denne opgørelse viser, at forsikringsselskabernes udgifter til disse områder i 2005 udgjorde i alt 48 pct. af udgifterne til erstatninger, når der ses på hele forsikringsbranchen. 7 Det vælges derfor at opskrive det samlede erstatningsbeløb fra TABEL 3.1 med 48 pct. for at tage højde for disse ekstra udgifter. 8 Totalt set vurderes omkostningerne ved forsikring imod kriminalitet derfor at andrage mio. kr. 7 I alt 13,9 mia. kr. i forhold til et samlet erstatningsbeløb på 29,1 mia. kr., jf. Forsikring og Pension (2006a). 8 Dette stemmer også nogenlunde overens, at de samlede præmieindbetalinger i 2005 var 57 pct. højere end de udbetalte erstatninger. 13

14 4 Tabt arbejdsindsats Dette afsnit belyser omkostninger ved kriminalitet i form af den tabte arbejdsindsats blandt de personer, der er fængslet eller på anden måde er under Kriminalforsorgens opsyn som følge af kriminalitet. Hertil kommer, at i politiet, retsvæsenet, kriminalforsorgen, forsikringsselskaberne, hospitalerne, private vagtselskaber mv. er der også ansat en række personer, som beskæftiger sig med konsekvenserne af kriminalitet. Hvis kriminaliteten forsvandt, ville disse personers arbejdsindsats også kunne anvendes til mere produktive formål. For de ansatte hos politiet, retsvæsenet, kriminalforsorgen og forsikringsselskaberne er denne omkostning imidlertid medregnet i de omkostninger, der er opgjort i de foregående afsnit. For de ansatte inden for de øvrige områder, så ligger det uden for denne rapports afgrænsning, hvorfor heller ikke disse omkostninger medtages her. Til beregningen nedenfor antages det, at lønnen er et mål for den produktivitet, de indsatte ville have haft på det normale arbejdsmarked, hvorfor værdien af den tabte indsats kan måles som antallet af tabte arbejdstimer multipliceret med den relevante lønsats. Imidlertid udfører de indsatte også arbejde under afsoningen, og det vælges at modregne værdien af dette arbejde i den tabte arbejdsindsats. Antal personer i fængsler De danske fængsler, arresthuse og forvaringsanstalter havde i 2005 en belægningsprocent på 97,4, jf. Kriminalforsorgen (2005a). Dette betyder, at der i gennemsnit var indsatte personer, når der ses bort fra personer, der er indsat som følge af udlændingeloven, jf. TABEL Af disse var næste to tredjedele, knap 2.900, indsat i fængsel, men næsten alle resten var varetægtsfængslede eller anholdte. De øvrige kategorier stod tilsammen kun for godt 100 indsatte i gennemsnit. Ses der på strafmassen udgjordes over halvdelen af den samlede strafmasse af personer, der var idømt straf på 18 måneders fængsel eller mere. 9 Disse personer er typisk udlændinge, der ikke har haft fast ophold i Danmark, hvorfor de ikke bør medregnes til den tabte arbejdsindsats i Danmark. Der kan naturligvis også være personer af denne kategori blandt de indsatte, der er dømt efter andre love, men disse kan det ikke lade sig gøre at skille ud i kilden. 14

15 TABEL 4.1 INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER OG ARRESTHUSE MV., 2005 Type Gennemsnitligt antal Varetægt/anholdte 1.043,9 Hæfte 0,6 Fængsel 2.892,0 Forvaring 27,9 Bødeforvandling 21,2 Udlændingelov 36,7 Andet 18,5 I alt 4.040,8 Anm,: Tallet er ekskl, Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling. Kilde: Kriminalforsorgens Statistik Visse afsonere af korte domme, der vælger at afsone i deres ferie, samt personer, der afsoner efter den ny afsoningsform med fodlænke, har mulighed for at bevare deres arbejde på det normale arbejdsmarked, mens de afsoner. Disse personer har således ingen tabt arbejdsindsats i forbindelse med afsoningen. Strafmassen for personer med domme på under 3 mdr. udgjorde dog kun under 15 pct. af den samlede strafmasse i 2005, jf. Kriminalforsorgen (2005), ligesom fodlænke-ordningen også er en relativt lille ordning, Endvidere er en del indsatte førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller på andre måder uden for arbejdsstyrken, så for disse personer er der heller ikke tale om en tabt arbejdsindsats i forbindelse med afsoningen. Kriminalforsorgens statistik afslører dog ikke, hvor stor en del af de indsatte, dette drejer sig om, men i forhold til aldersfordelingen af de indsatte, vurderes det, at denne gruppe ikke kan udgøre mere end højest 5 pct. af de indsatte. 10 Det vurderes således, at det samlede antal personer, der ikke påvirkes af tabt arbejdsindsats højt sat er ca. 10 pct. af de indsatte. Det er derfor rimeligt at antage, at den tabte arbejdsindsats er ækvivalent med ca fuldtidspersoner. Produktivitet på det normale arbejdsmarked Når det skal beregnes, hvor stor en produktiv indsats, samfundet går glip af som følge af, at ca fuldtidspersoner er fængslet om året, er det naturligvis af stor betydning, hvilke antagelser man vælger at pct. af de indsatte er under 40 år, og for denne gruppe er kun 1-2 pct. førtidspensionister, hvoraf en hel del er kroniske syge, udviklingshæmmede eller handicappede. Desuden er kun 1,7 pct. af de indsatte over 60 år, jf. Kriminalforsorgen (2005). Det kan dog forventes, at der er en vis overrepræsentation af førtidspensionister blandt de indsatte. 15

16 gøre sig om den løn/produktivitet, de indsatte ville have haft på det almindelige arbejdsmarked. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for de indsatte ligger noget under gennemsnittet for hele arbejdsstyrken, ligesom der også er en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, der potentielt har sprogproblemer, jf. TABEL 4.2. Andelen af indvandrere og efterkommere er således på over 20 pct. for aldersgruppen under 30 år blandt de indsatte, mens den for hele befolkningen kun ligger på ca. 12 pct. For de ældre aldersgrupper nærmer fordelingen af de indsatte sig i nogen grad fordelingen for hele befolkningen. TABEL 4.2 ETNISK SAMMENSÆTNING AF INDSATTE I KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER 4. NOVEMBER 2005 SAMT I HELE BEFOLKNINGEN, PCT. Hele befolkningen Indsatte Alder Dansk Indv. Efterk. Dansk Indv. Efterk ,0 6,4 3,6 74,6 17,0 8, ,1 10,7 2,3 77,9 16,1 6, ,0 10,5 1,5 81,2 13,7 5, ,0 10,3 0,7 87,6 10,0 2, ,8 10,0 0,3 86,8 12,7 0, ,5 9,2 0,3 86,7 13,0 0, ,9 7,7 0,4 85,5 14,1 0, ,2 4,6 0,1 91,3 8,2 0,4 Anm.: Kilde: Personer bosat i udlandet indgår ikke. Kriminalforsorgens Statistik 2005, Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Udover dette problem har en meget stor del af de indsatte problemer med misbrug af forskellige rusmidler. Kramp mfl. (2003) opgør i Rusmiddelundersøgelsen således, at 56 pct. af Kriminalforsorgens klientel har misbrugsproblemer, jf. TABEL 4.3. Disse problemer må alt andet lige medføre, at den løn, de indsatte kunne tjene på det almindelige arbejdsmarked, må være noget lavere end gennemsnittet. TABEL 4.3 MISBRUGSPROBLEMER BLANDT INDSATTE, PCT. Problem Andel Intet problem 44% Opioider 14% Centralstimulerende midler 6% Hash 14% Alkohol 21% Anm.: Pga. afrunding summer totalen ikke til 100 pct. Kilde: Kramp mfl. (2003) 16

17 Selvom visse grupper af indsatte godt ville kunne tjene en højere løn, vælges det pga. ovenstående betragtninger at antage, at de indsatte, der formodes at tilhøre arbejdsstyrken, i gennemsnit ville kunne tjene, hvad der svarer til den nedre kvartil i lønfordelingen for en ufaglært arbejder. Denne gruppe havde i 2005 en gennemsnitlig timefortjeneste på 151 kr., hvilket er betydeligt under gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet, som var på 240 kr. Indsattes arbejde i fængslerne De indsatte skal for størstedelens vedkommende (ikke varetægtsarrestanter) tilbydes arbejde eller uddannelse under afsoningen. Dette arbejde aflønnes med arbejdspenge på ca. 10 kr. pr. time (2005- niveau). 11 Det udførte arbejde træder i noget omfang i stedet for arbejde, der ellers ville være blevet udført af andre. Dette gælder f.eks. vedligeholdelse og gartnerarbejde ved Kriminalforsorgens institutioner. Til beregning af den tabte arbejdsindsats for indsatte vælges det derfor at modregne den løn/produktivitet, de indsatte kunne have oppebåret på det almindelige arbejdsmarked med Kriminalforsorgens timesats. Denne timesats er for nogle typer af arbejde, f.eks. madlavning og håndværkerarbejde udført af de indsatte, et overkantsskøn, mens den for andre typer formodentlig udgør et underkantsskøn. Desuden tages der ikke højde for, at nogle indsatte slet ikke arbejder, men derimod er under uddannelse. Samlet set vurderes det dog. at modregningen er en nogenlunde approksimation af det produktive arbejde, der udføres af de indsatte. 11 Arbejdspengene afhænger af såvel arbejdets type som den anciennitet, den indsatte har, med arbejdet. Beløbet er udregnet efter, hvad en kontanthjælpsmodtager cirka har tilbage, efter at de faste udgifter til bolig og mad er betalt. 17

18 Samlet Totalt set kan værdien af den tabte arbejdsindsats altså beregnes som angivet i TABEL 4.4. Det vurderes altså, at den tabte arbejdsindsats som følge af kriminalitet beløber sig til ca. 836 mio. kr. om året. TABEL 4.4 SAMLET VÆRDI AF TAB AF ARBEJDSINDSATS SOM FØLGE AF FÆNGSLINGER Type Beløb, mio. kr. Tabt arbejdsindsats 891,1 Modregning for arbejdsindsats blandt indsatte 55,5 Samlet tab 835,6 Anm.: Kilde: Der er anvendt en timesats 150 kr. pr. time og modregnet med en sats på 10 kr. pr. time. Modregningen er sket for de personer, der ikke er varetægtsarrestanter eller anholdte. Der er antaget, at der er 223 arbejdsdage på et år på det almindelige arbejdsmarked, men 250 arbejdsdage på et i år i fængselssystemet, idet ferie ikke medtages her. For begge beregninger anvendes 7,4 arbejdstimer pr. dag. Egne beregninger. 18

19 5 Samlede omkostninger Dette korte afsnit sammenfatter de totale omkostninger for det danske samfund ved kriminalitet ud fra de afgrænsninger, der er valgt i denne rapport. TABEL 5.1 SAMLEDE DIREKTE OMKOSTNINGER VED KRIMINALITET I DANMARK, 2005 Område Beløb, mio. kr. Politiet Retsvæsenet 681 Kriminalforsorgen Forsikring Tabt arbejdsindsats for fængslede 836 I alt Anm.: Der er afrundet til hele mio. kr. Kilde: Egne beregninger. Samlet set er det vurderingen, at de samlede omkostninger ved kriminalitet i Danmark i 2005 udgjorde 9,7 mia. kr., jf. TABEL

20 6 Litteratur Brand, S. og R. Price (2000), The Economic and Social Cost of Crime, Home Office Research Study 217, London. Danmarks Domstole (2005), Danmarks Domstoles Årsrapport København. Forsikring & Pension (2006a), Resultatopgørelse for skadesforsikringsselskaber København. Tilgængelig på internettet på adressen Forsikring & Pension (2006b), Tyveristatistik 2004 og København. Tilgængelig på internettet på adressen Kramp, P., G. Gabrielsen, A. Lund, A. Reventlow, A. Sindballe (2003), Rusmiddelundersøgelsen misbrug blandt Kriminalforsorgens klientel. København. Kriminalforsorgen (2005a), Statistik København. Kriminalforsorgen (2005b), Kriminalforsorgens Årsrapport København. Politiet (2005), Politiets Årsrapport København. 20

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retsvæsen - A.7 106 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.01 og 6.02 samt 6.04 og 6.05 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 732 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %.

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer: 15.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ I medfør af 18, stk. 1, 143, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, 248, stk. 2 og 4, 350, stk. 1, nr. 2 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens tabel

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Statistik 2012. Statistik 2012

Statistik 2012. Statistik 2012 Statistik 2012 Statistik 2012 1. Kriminalforsorgens statistik... 4 2. Tilgang af indsatte og klienter... 6 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder... 7 Tabel 2.2. Genindsættelser...

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

D O M. afsagt den 23. april 2014

D O M. afsagt den 23. april 2014 D O M afsagt den 23. april 2014 Rettens nr. 3A-5974/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fængslinger mv. 100 Fængslinger

Fængslinger mv. 100 Fængslinger Fængslinger 100 Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 5.1 og 5.2 samt 5.4 og 5.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

l TrygVesta l IR-nyhedsbrev l nr. 2 l oktober 2009 l l Side A af 6 l IR-nyhedsbrev nr. 2 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l

l TrygVesta l IR-nyhedsbrev l nr. 2 l oktober 2009 l l Side A af 6 l IR-nyhedsbrev nr. 2 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l l Side A af 6 l IR-nyhedsbrev nr. 2 2009 TrygVesta årsrapport 20 l Profil l l Side 1 af 6 l I løbet af 2009 har der været mediefokus på forsikringssvindel. Flere investorer har derfor udtrykt bekymring

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014.

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014. RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2015 J.nr. RA-2014-1211-0017 Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige i 2014. Tabellerne i dette bilag indeholder data indhentet via anklagemyndighedens

Læs mere

Version Statistik Statistik 2015

Version Statistik Statistik 2015 Version 7.9.16 Statistik 2012 Statistik 2015 1. Kriminalforsorgens statistik 2015... 4 2. Tilgang af indsatte og klienter... 6 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder...

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer

Læs mere