TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark"

Transkript

1 TEKNISK NOTE NR. 15 Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Opgaven Indledning Omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg Forsikring Tabt arbejdsindsats Samlede omkostninger Litteratur

3 Opgaven CEBR har i perioden marts-maj 2006 udført et analyseprojekt, der belyser de direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark for Rockwoolfondens forskningsenhed. Projektet har fokuseret på omkostninger ved drift af det juridiske system og ved forsikring mod hændelser der skyldes kriminalitet, samt ved den manglende produktive anvendelse af den arbejdskraft som repræsenteres af indsatte og personale i danske fængsler. 3

4 1 Indledning Kriminalitet har en række både direkte og indirekte omkostninger for samfundet. De direkte omkostninger er forbundet med bekæmpelsen og konsekvensen af kriminaliteten, såsom kriminalforsorgen, politiet, domstolene og forsikringsudgifter, mens de indirekte omkostninger dækker over, at en stor produktiv indsats går med at forhindre kriminalitet, ligesom de indsatte, der er straffet for kriminelle handlinger kunne have udført produktivt arbejde på arbejdsmarkedet, hvis de ikke havde været i fængsel. Endvidere er kriminalitet og frygten for at blive udsat for kriminelle handlinger en vigtig del af den offentlige debat, hvor konsekvensen af forskellige kriminelle handlinger og disses straffe oftest underkastes grundig debat. Kriminalitet medfører også ikke-målbare omkostninger i form af, at den generelle tillid mellem mennesker mindskes, hvilket igen reducerer den økonomiske aktivitet, hvis handlen mindskes. Formålet med denne rapport er at sammenfatte en række af de direkte omkostninger ved kriminalitet for Danmark. I de efterfølgende afsnit præsenteres således en mængde statistik om kriminalitet i Danmark og konsekvenserne heraf. Der er så vidt muligt taget udgangspunkt i de nyest mulige opgørelser. Afgrænsning Der er en række områder, hvor kriminalitet har betydning, der ikke forsøges kvantificeret heri. F.eks. opnår den kriminelle ved berigelseskriminalitet en mulighed for forbrug, der ellers ikke ville have været mulig. Dette er dog ikke tilfældet ved voldskriminalitet. Dette forbrug vil for så vidt, at det kommer til anvendelse i den almindelige detailhandel blive en del af det samlede private forbrug som opgjort i de officielle statistikker, men hvis der er tale om f.eks. hæleri, vil det ikke optræde som privatforbrug, uagtet at de personer, der har forbrugt varen naturligvis har gavn heraf. Derudover er der en række omkostninger, som heller ikke berøres: 1. Tabt arbejdsfortjeneste og sygehusbehandling som følge af tilskadekomst eller død efter voldskriminalitet. 1 1 I en britisk undersøgelse udgjorde denne omkostning i alt ca. 5 pct. af de samlede omkostninger, når der ses bort fra de emotionelle og fysiske skader på ofrene, jf. Brand og Price (2000). 4

5 2. Indsatsen fra private vagtfirmaer eller borgergrupper til forhindring af kriminalitet. 3. Køb af alarmer, software og lignende med det hovedformål at forhindre kriminalitet. 4. Ikke-anmeldt kriminalitet, som f.eks. vold inden for husstanden og kriminalitet inden for kriminelle cirkler. 5. Nyttetabet hos individer som følge af emotionelle og fysiske skader ved kriminelle handlinger. Disse omkostninger er alle relevante, men det ligger uden for denne rapports område at kvantificere dem. Det bemærkes, at de opgjorte omkostninger så vidt muligt er angivet i 2005-niveau. For nogle af de belyste områder findes tal også for 2006, men det er valgt at tage udgangspunkt i 2005-tallene for at sikre sammenlignelighed på tværs af de forskellige områder. At der tages udgangspunkt i et enkelt år, skaber naturligvis også en afgrænsning i tallenes dækning i sig selv. Det totale antal anmeldte forbrydelser er således faldet fra i 1995 til i 2006, jf. FIGUR 1.1. Faldet dækker dog over forskellige udviklinger i de forskellige forbrydelsestyper. Antallet af ejendomsforbrydelser er faldet med i perioden, mens antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget med 6.000, hvilket svarer til næsten 50 pct. Også antallet af anmeldte forbrydelser ifølge en række særlove er vokset; dette gælder især anmeldelser om overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer samt love om arbejdssikkerhed og bevilling. 5

6 FIGUR 1.1 ANMELDTE FORBRYDELSER, Anm.: Kilde: Andre straffelovsforbrydelser x-akse Ejendomsforbrydelser ialt Voldsforbrydelser ialt Særlove. Særlove dækker over Lov om euforiserende stoffer og en række andre love. Danmarks Statistik, Statistikbanken I det omfang, at denne udvikling fortsætter, vil det berøre omkostningerne ved kriminalitet, idet forskellige typer kriminalitet har forskellige typer af omkostninger. Voldskriminalitet samt overtrædelse af Loven og euforiserende stoffer fører typisk til længere fængselsstraffe end berigelseskriminalitet, hvorfor den samlede strafmasse inden for Kriminalforsorgen da også er vokset med ca. 35 pct. fra 1995 til 2005, selvom antallet af forbrydelser er faldet, jf. Kriminalforsorgen (2005a). Omvendt betyder faldet i ejendomsforbrydelserne, at forsikringsselskaberne ikke behøver at udbetale så store erstatningsbeløb som tidligere. Sådanne effekter kan ikke aflæses af tallene, der opgøres i denne rapport, idet de kun vedrører Rapportens indhold Den resterende del af rapporten er opdelt som følger: Afsnit 2 opgør omkostningerne ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg, mens afsnit 3 opgør udgifterne til forsikring imod kriminalitet. Afsnit 4 opgør værdien af den tabte arbejdsindsats for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, og afsnit 5 sammenfatter de samlede omkostninger. 6

7 2 Omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg Dette afsnit belyser omkostningerne ved at forhindre kriminalitet i bred forstand, idet vi medtager politi, retsvæsen og kriminalforsorgen i denne brede definition. I næste afsnit belyses selve omkostningerne forbundet med kriminalitet i form af forsikringsudgifter. Både politiet og retsvæsenet har mange opgaver, der ikke er direkte relateret til kriminalitet, hvorfor disse udgifter ikke skal medregnes til samfundets omkostninger ved kriminalitet. For Kriminalforsorgen er det derimod rimeligt at antage, at alle omkostninger vedrører kriminalitet. Politiet Politiets opgave er bla. at forhindre kriminalitet samt at opklare og afhjælpe den kriminalitet, der allerede er begået. På politiets hjemmeside hedder det således, at Politiet skal arbejde aktivt og målrettet med at forebygge, efterforske og forfølge lovovertrædelser og skabe sikkerhed, fred og orden, samt forebygge og løse konflikter. 2 De samlede udgifter i politiet udgjorde i mio. kr., men af dette beløb blev en stor del brugt på områder, der ikke direkte kan henføres til kriminalitet, jf. TABEL 2.1. Som det fremgår af tabellen kan det være svært at opgøre, hvor stor en del af udgifterne til politiet, der rent faktisk går til bekæmpelse af kriminalitet. Vi vælger i denne sammenhæng at se bort fra kategorierne Færdselsloven, Opretholdelse af fred og orden, Pas- og udlændingekontrol, Kundeservice samt Øvrige, idet disse tilsyneladende ikke er tilknyttet direkte kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse, men afspejler en række af politiets øvrige opgaver i samfundet. 2 Kilde: 7

8 TABEL 2.1 POLITIETS RESSOURCEFORBRUG, 2005 Kategori Beløb, mio. kr. Efterforskning og forfølgning af strafbare forhold 2.520,7 Færdselsloven 687,6 Forebyggende og målrettede indsatser 385,9 Opretholdelse af fred og orden 813,9 Pas- og udlændingekontrol 147,3 Kundeservice 526,2 Uddannelse 870,0 Hjælpefunktioner 301,7 Generel ledelse og administration 624,5 Øvrige 148,9 I alt 7.016,4 Anm.: Kategorien øvrige er slået sammen af kategorierne Færøerne og Grønland og Internationalt samarbejde og bistand. Kilde: Politiets Årsrapport For udgiftskategorierne Forebyggende og målrettede indsatser, Uddannelse, Hjælpefunktioner samt Generel ledelse og administration i TABEL 2.1 er der tale om brede kategorier, der både skal anvendes i den egentlige kriminalitetsbekæmpende del af politiet samt af den del af politiet, der beskæftiger sig med andre opgaver. Disse fire kategorier udgør tilsammen 2.182,1 mio. kr., som vi vælger at fordele i forhold til udgifterne til Efterforskning og forfølgning af strafbare forhold samt de ikke-kriminalitetsbekæmpende kategorier nævnt ovenfor. Dette giver en fordelingsnøgle på 58,4 pct. til den kriminalitetsbekæmpende andel af politiet samt 41,6 pct. til den ikkekriminalitetsbekæmpende andel af politiet. Samlet ses vurderes det således, at politiets udgifter til bekæmpelse af kriminalitet var på mio. kr. i Retsvæsen Det danske retsvæsen udfører i vid udstrækning opgaver, der er relateret til kriminalitet, idet personer tiltalt efter straffeloven skal dømmes i retten, før de kan straffes. Imidlertid udfører retsvæsenet også en række andre opgaver, f.eks. løsning af juridiske stridigheder mellem individer og virksomheder samt bedømmelse af skyld i forhold til alle andre love end straffeloven. Det vil således ikke være rimeligt at medregne alle omkostninger til retsvæsenet til samfundets samlede omkostninger ved kriminalitet. 3 Beregnet som 2.520,7 mio. kr. + 0,584 * 2.182,1 mio. kr. 8

9 Derudover er der en række omkostninger i forbindelse med advokatbistand, der også kunne medregnes til omkostningerne ved kriminalitet, men disse er det meget svært at måle, idet salæret er fortroligt mellem advokat og klient. For en stor del af straffesagerne er det dog det offentlige, der betaler salæret til beskikkede advokater, da de tiltalte oftest ikke selv har råd til det. Disse udgifter medregnes nedenfor. TABEL 2.2 DANMARKS DOMSTOLES REGNSKAB FORDELT PÅ SAGSOMRÅDER, 2005, MIO. KR. Område Indtægter Udgifter Resultat Straffesager 0,0 301,0-301,0 Civile sager 101,7 485,0-383,3 Øvrige områder 574,8 384,1 190,7 Hjælpefunktioner 79,4 497,8-418,4 Generel ledelse og adm. 0,0 116,1-116,1 I alt 755, , ,2 Anm.: Kategorien Øvrige områder er sammenlagt af fogedsager, skiftesager, notarialforretninger og tinglysning. Kilde: Danmarks Domstoles Årsrapport De samlede udgifter til straffesager ved domstolene udgjorde i mio. kr., jf. TABEL 2.2. Tabellen viser desuden retsvæsenets øvrige indtægter og udgifter fordelt på sagsområder. Da områderne hjælpefunktioner og generel ledelse og administration vedrører alle de øvrige områder, vil disse blive fordelt ud ved hjælp af en fordelingsnøgle. De samlede udgifter til disse to administrative indsatser udgjorde 613,8 mio. kr. Vi vælger at udregne fordelingsnøglen i forhold til udgiftsniveauet og ikke det samlede resultat på de enkelte områder. Dette skyldes, at udgifterne formodentlig er en god approksimation for de ressourcer, Danmarks Domstole bruger på områderne. At enkelte af opgaver så også resulterer i indtægter, berører formodentlig kun i mindre grad deres træk på de administrative indsatser. Med denne fordelingsnøgle bliver resultatet, at 25,7 pct. af udgifterne til hjælpefunktioner samt ledelse og administration (i alt 157,9 mio. kr.) skal fordeles til området straffesager. Ud over domstolens direkte udgifter har det offentlige udgifter til fri proces, retshjælp og sagsgodtgørelser. Disse udgifter administreres også af Danmarks Domstole og udgjorde i 2005 samlet 320,4 mio. kr. til fri proces og retshjælp samt 76,7 mio. kr. til sagsgodtgørelser, jf. Danmarks Domstole (2005). Også for disse udgiftsposter gælder det 9

10 imidlertid, at ikke hele beløbet med rimelighed kan henføres til straffesager, men i dette tilfælde er det noget sværere at konstruere en fordelingsnøgle, idet benyttelsen af disse ordninger ikke er beskrevet nærmere i kilden. For fri proces og retshjælp antages det tentativt, at halvdelen af udgifterne kan henføres til straffesager, mens det for udgifterne til sagsgodtgørelse antages at være 80 pct. Fri proces og retshjælp ydes også i civile sager, hvorfor i hvert fald en del af denne udgift kan henføres hertil. For sagsgodtgørelsens vedkommende så dækker dette begreb over udgifter til domsmænd, vidnegodtgørelse og tolkning. Disse udgifter må formodes at kunne henføres til straffesager i langt hovedparten af tilfældene. Anvendes denne fordeling, bliver resultatet, at i alt 221,6 mio. kr. af udgifterne til fri proces, retshjælp og sagsgodtgørelse kan henføres til straffesager. Lægges de beregnede udgifter fra det foregående sammen, kan retsvæsenets samlede omkostninger ved kriminalitet i Danmark skønnes til i alt 681 mio. kr. i Kriminalforsorgen Når en person idømmes en frihedsberøvende straf ved en domstol, er det Kriminalforsorgens opgave at fuldbyrde straffen. Straffen kan bestå i fængsel, hæfte, forvaring, samfundstjeneste eller afsoning med fodlænke i eget hjem. Derudover er også en del anholdte og varetægtsarrestanter indsat i Kriminalforsorgens institutioner. Endelig har Kriminalforsorgen en del opgaver, der vedrører de straffede personer, når disse er løsladt på prøve fra straf. Kriminalforsorgens overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet. 5 Det er således langt hovedparten af Kriminalforsorgens opgaver, der direkte vedrører kriminaliteten i samfundet. Kun opgaven med frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven kan ikke siges at være af denne type. Der er dog tale om en så lille del af den samlede opgave, at vi vælger at se bort fra den i den følgende. 6 TABEL 2.3 UDDRAG AF KRIMINALFORSORGENS RESULTATOPGØRELSE 2005 Konto Mio. kr. 4 Beregnet som 301,0 mio. kr ,9 mio. kr ,6 mio. kr. 5 Kilde: 6 Som det fremgår af afsnit 4 er det i gennemsnit kun ca. 35 personer ud af godt indsatte, der er frihedsberøvede i henhold til udlændingeloven. 10

11 Driftsindtægter 106 Forbrugsudgifter -420 Personaleudgifter Andre udgifter -302 Øvrige poster 5 Årets resultat Anm.: Kun dele af opgørelsen er medtaget. Kilde: Kriminalforsorgens Årsrapport Et uddrag af Kriminalforsorgens resultatopgørelse for 2005 er vist i TABEL 2.3. Det fremgår, at de samlede nettoudgifter til Kriminalforsorgen udgjorde ca. 2,2 mia. kr., hvoraf langt størstedelen, nemlig 1,6 mia. kr., var personaleudgifter. I 2005 var der således knap årsværk beskæftiget i Kriminalforsorgen. De øvrige udgifter var først og fremmest forbrug. Indtægter stammer i overvejende grad fra salg af varer og tjenester. De samlede udgifter til driften af Kriminalforsorgen medregnes til samfundets omkostninger til kriminalitet, dvs. et beløb på mio. kr. i Samlede omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg På baggrund af beregningerne i dette afsnit kan samfundets samlede omkostninger til kriminalitet inden for politiet, retsvæsenet og kriminalforsorgen opgøres. Disse er vist i TABEL 2.4 nedenfor og er opgjort til ca. 6,7 mia. kr. TABEL 2.4 SAMFUNDETS OMKOSTNINGER INDEN FOR POLITI, RETSVÆSEN OG KRIMINALFORSORG SOM FØLGE AF KRIMINALITET, 2005 Område Omkostning, mio. kr. Politiet Retsvæsenet 681 Kriminalforsorgen Samlet Kilde: Egne beregninger. 11

12 3 Forsikring Dette afsnit belyser omkostningerne for samfundet ved forsikring. Forsikring er en omkostning ved kriminalitet, fordi en del forsikringsdækning ville være overflødig, hvis der ikke blev begået nogen form for kriminalitet. En almindelig indboforsikring dækker således simpelt tyveri og indbrudstyveri af de forsikrede genstande. Så hvis denne type kriminalitet ophørte, ville husholdninger ikke have behov for at forsikre sig mod sådanne hændelser. Omkostninger ved forsikring Forsikring kan oftest tegnes imod simpelt tyveri, indbrud og røveri og gælder den forsikredes indbo samt oftest også motorkøretøj. Sådanne forsikringer udbydes i Danmark på et frit marked med konkurrence. Det er således rimeligt at antage, at de udbetalte skadeserstatninger plus et tillagt procentuelt beløb for administration og almindeligt kapitalafkast er lig med de betalte præmier. Statistikken fra Forsikringsoplysningen giver ikke mulighed for at opdele præmieindbetalingerne på forsikringstype, så det kan ikke lade sig gøre at bruge disse som mål for de forsikringsomkostninger, kriminalitet medfører i Danmark. Statistikken over udbetalte skadeserstatninger er derimod opdelt på erstatningstype, jf. nedenfor, så derfor vælges det at tage udgangspunkt i disse. TABEL 3.1 viser de udbetalte skadeserstatninger for en række hændelsestyper i Det fremgår, at det samlede udbetalte beløb for tyverier, røverier mv. udgjorde i alt mio. kr. TABEL 3.1 ERSTATNINGER VED TYVERI MV., 2005 Type Beløb, mio. kr. Indbrud 995,1 Cykeltyveri 134,5 Simpelt tyveri 283,4 Ran og røveri 32,9 Hærværk 17,9 I alt 1.463,8 Anm.: Simpelt tyveri inkluderer tyveri fra biler, aflåste bygninger mv. Kilde: Forsikring og Pension (2006b). De ovenstående erstatninger dækker kun tyveri og røveri. Imidlertid forårsager kriminelle handlinger også udbetaling af erstatninger fra 12

13 ulykkes- og livsforsikringer, idet voldskriminalitet kan resultere i død eller invaliditet. Der er desværre ikke statistik tilgængelig, der opgør disse beløb, men det vurderes, at der næppe er tale om store beløb. Dette skyldes flere faktorer. For det første er antallet af kriminelle handlinger, der medfører så omfattende personskade, at der kan ydes erstatning, relativt lille. For det andet er dækningen for disse forsikringstyper noget mindre end for den almindelige indboforsikring. Det vælges at se bort fra disse omkostninger i det følgende. Fra Forsikringsoplysningen kan endvidere fås oplysninger om størrelsen af forsikringsselskabernes udgifter til administration, genforsikring mv. Denne opgørelse viser, at forsikringsselskabernes udgifter til disse områder i 2005 udgjorde i alt 48 pct. af udgifterne til erstatninger, når der ses på hele forsikringsbranchen. 7 Det vælges derfor at opskrive det samlede erstatningsbeløb fra TABEL 3.1 med 48 pct. for at tage højde for disse ekstra udgifter. 8 Totalt set vurderes omkostningerne ved forsikring imod kriminalitet derfor at andrage mio. kr. 7 I alt 13,9 mia. kr. i forhold til et samlet erstatningsbeløb på 29,1 mia. kr., jf. Forsikring og Pension (2006a). 8 Dette stemmer også nogenlunde overens, at de samlede præmieindbetalinger i 2005 var 57 pct. højere end de udbetalte erstatninger. 13

14 4 Tabt arbejdsindsats Dette afsnit belyser omkostninger ved kriminalitet i form af den tabte arbejdsindsats blandt de personer, der er fængslet eller på anden måde er under Kriminalforsorgens opsyn som følge af kriminalitet. Hertil kommer, at i politiet, retsvæsenet, kriminalforsorgen, forsikringsselskaberne, hospitalerne, private vagtselskaber mv. er der også ansat en række personer, som beskæftiger sig med konsekvenserne af kriminalitet. Hvis kriminaliteten forsvandt, ville disse personers arbejdsindsats også kunne anvendes til mere produktive formål. For de ansatte hos politiet, retsvæsenet, kriminalforsorgen og forsikringsselskaberne er denne omkostning imidlertid medregnet i de omkostninger, der er opgjort i de foregående afsnit. For de ansatte inden for de øvrige områder, så ligger det uden for denne rapports afgrænsning, hvorfor heller ikke disse omkostninger medtages her. Til beregningen nedenfor antages det, at lønnen er et mål for den produktivitet, de indsatte ville have haft på det normale arbejdsmarked, hvorfor værdien af den tabte indsats kan måles som antallet af tabte arbejdstimer multipliceret med den relevante lønsats. Imidlertid udfører de indsatte også arbejde under afsoningen, og det vælges at modregne værdien af dette arbejde i den tabte arbejdsindsats. Antal personer i fængsler De danske fængsler, arresthuse og forvaringsanstalter havde i 2005 en belægningsprocent på 97,4, jf. Kriminalforsorgen (2005a). Dette betyder, at der i gennemsnit var indsatte personer, når der ses bort fra personer, der er indsat som følge af udlændingeloven, jf. TABEL Af disse var næste to tredjedele, knap 2.900, indsat i fængsel, men næsten alle resten var varetægtsfængslede eller anholdte. De øvrige kategorier stod tilsammen kun for godt 100 indsatte i gennemsnit. Ses der på strafmassen udgjordes over halvdelen af den samlede strafmasse af personer, der var idømt straf på 18 måneders fængsel eller mere. 9 Disse personer er typisk udlændinge, der ikke har haft fast ophold i Danmark, hvorfor de ikke bør medregnes til den tabte arbejdsindsats i Danmark. Der kan naturligvis også være personer af denne kategori blandt de indsatte, der er dømt efter andre love, men disse kan det ikke lade sig gøre at skille ud i kilden. 14

15 TABEL 4.1 INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER OG ARRESTHUSE MV., 2005 Type Gennemsnitligt antal Varetægt/anholdte 1.043,9 Hæfte 0,6 Fængsel 2.892,0 Forvaring 27,9 Bødeforvandling 21,2 Udlændingelov 36,7 Andet 18,5 I alt 4.040,8 Anm,: Tallet er ekskl, Sandholmlejren og Åbenrå Asylafdeling. Kilde: Kriminalforsorgens Statistik Visse afsonere af korte domme, der vælger at afsone i deres ferie, samt personer, der afsoner efter den ny afsoningsform med fodlænke, har mulighed for at bevare deres arbejde på det normale arbejdsmarked, mens de afsoner. Disse personer har således ingen tabt arbejdsindsats i forbindelse med afsoningen. Strafmassen for personer med domme på under 3 mdr. udgjorde dog kun under 15 pct. af den samlede strafmasse i 2005, jf. Kriminalforsorgen (2005), ligesom fodlænke-ordningen også er en relativt lille ordning, Endvidere er en del indsatte førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller på andre måder uden for arbejdsstyrken, så for disse personer er der heller ikke tale om en tabt arbejdsindsats i forbindelse med afsoningen. Kriminalforsorgens statistik afslører dog ikke, hvor stor en del af de indsatte, dette drejer sig om, men i forhold til aldersfordelingen af de indsatte, vurderes det, at denne gruppe ikke kan udgøre mere end højest 5 pct. af de indsatte. 10 Det vurderes således, at det samlede antal personer, der ikke påvirkes af tabt arbejdsindsats højt sat er ca. 10 pct. af de indsatte. Det er derfor rimeligt at antage, at den tabte arbejdsindsats er ækvivalent med ca fuldtidspersoner. Produktivitet på det normale arbejdsmarked Når det skal beregnes, hvor stor en produktiv indsats, samfundet går glip af som følge af, at ca fuldtidspersoner er fængslet om året, er det naturligvis af stor betydning, hvilke antagelser man vælger at pct. af de indsatte er under 40 år, og for denne gruppe er kun 1-2 pct. førtidspensionister, hvoraf en hel del er kroniske syge, udviklingshæmmede eller handicappede. Desuden er kun 1,7 pct. af de indsatte over 60 år, jf. Kriminalforsorgen (2005). Det kan dog forventes, at der er en vis overrepræsentation af førtidspensionister blandt de indsatte. 15

16 gøre sig om den løn/produktivitet, de indsatte ville have haft på det almindelige arbejdsmarked. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for de indsatte ligger noget under gennemsnittet for hele arbejdsstyrken, ligesom der også er en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, der potentielt har sprogproblemer, jf. TABEL 4.2. Andelen af indvandrere og efterkommere er således på over 20 pct. for aldersgruppen under 30 år blandt de indsatte, mens den for hele befolkningen kun ligger på ca. 12 pct. For de ældre aldersgrupper nærmer fordelingen af de indsatte sig i nogen grad fordelingen for hele befolkningen. TABEL 4.2 ETNISK SAMMENSÆTNING AF INDSATTE I KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER 4. NOVEMBER 2005 SAMT I HELE BEFOLKNINGEN, PCT. Hele befolkningen Indsatte Alder Dansk Indv. Efterk. Dansk Indv. Efterk ,0 6,4 3,6 74,6 17,0 8, ,1 10,7 2,3 77,9 16,1 6, ,0 10,5 1,5 81,2 13,7 5, ,0 10,3 0,7 87,6 10,0 2, ,8 10,0 0,3 86,8 12,7 0, ,5 9,2 0,3 86,7 13,0 0, ,9 7,7 0,4 85,5 14,1 0, ,2 4,6 0,1 91,3 8,2 0,4 Anm.: Kilde: Personer bosat i udlandet indgår ikke. Kriminalforsorgens Statistik 2005, Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Udover dette problem har en meget stor del af de indsatte problemer med misbrug af forskellige rusmidler. Kramp mfl. (2003) opgør i Rusmiddelundersøgelsen således, at 56 pct. af Kriminalforsorgens klientel har misbrugsproblemer, jf. TABEL 4.3. Disse problemer må alt andet lige medføre, at den løn, de indsatte kunne tjene på det almindelige arbejdsmarked, må være noget lavere end gennemsnittet. TABEL 4.3 MISBRUGSPROBLEMER BLANDT INDSATTE, PCT. Problem Andel Intet problem 44% Opioider 14% Centralstimulerende midler 6% Hash 14% Alkohol 21% Anm.: Pga. afrunding summer totalen ikke til 100 pct. Kilde: Kramp mfl. (2003) 16

17 Selvom visse grupper af indsatte godt ville kunne tjene en højere løn, vælges det pga. ovenstående betragtninger at antage, at de indsatte, der formodes at tilhøre arbejdsstyrken, i gennemsnit ville kunne tjene, hvad der svarer til den nedre kvartil i lønfordelingen for en ufaglært arbejder. Denne gruppe havde i 2005 en gennemsnitlig timefortjeneste på 151 kr., hvilket er betydeligt under gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet, som var på 240 kr. Indsattes arbejde i fængslerne De indsatte skal for størstedelens vedkommende (ikke varetægtsarrestanter) tilbydes arbejde eller uddannelse under afsoningen. Dette arbejde aflønnes med arbejdspenge på ca. 10 kr. pr. time (2005- niveau). 11 Det udførte arbejde træder i noget omfang i stedet for arbejde, der ellers ville være blevet udført af andre. Dette gælder f.eks. vedligeholdelse og gartnerarbejde ved Kriminalforsorgens institutioner. Til beregning af den tabte arbejdsindsats for indsatte vælges det derfor at modregne den løn/produktivitet, de indsatte kunne have oppebåret på det almindelige arbejdsmarked med Kriminalforsorgens timesats. Denne timesats er for nogle typer af arbejde, f.eks. madlavning og håndværkerarbejde udført af de indsatte, et overkantsskøn, mens den for andre typer formodentlig udgør et underkantsskøn. Desuden tages der ikke højde for, at nogle indsatte slet ikke arbejder, men derimod er under uddannelse. Samlet set vurderes det dog. at modregningen er en nogenlunde approksimation af det produktive arbejde, der udføres af de indsatte. 11 Arbejdspengene afhænger af såvel arbejdets type som den anciennitet, den indsatte har, med arbejdet. Beløbet er udregnet efter, hvad en kontanthjælpsmodtager cirka har tilbage, efter at de faste udgifter til bolig og mad er betalt. 17

18 Samlet Totalt set kan værdien af den tabte arbejdsindsats altså beregnes som angivet i TABEL 4.4. Det vurderes altså, at den tabte arbejdsindsats som følge af kriminalitet beløber sig til ca. 836 mio. kr. om året. TABEL 4.4 SAMLET VÆRDI AF TAB AF ARBEJDSINDSATS SOM FØLGE AF FÆNGSLINGER Type Beløb, mio. kr. Tabt arbejdsindsats 891,1 Modregning for arbejdsindsats blandt indsatte 55,5 Samlet tab 835,6 Anm.: Kilde: Der er anvendt en timesats 150 kr. pr. time og modregnet med en sats på 10 kr. pr. time. Modregningen er sket for de personer, der ikke er varetægtsarrestanter eller anholdte. Der er antaget, at der er 223 arbejdsdage på et år på det almindelige arbejdsmarked, men 250 arbejdsdage på et i år i fængselssystemet, idet ferie ikke medtages her. For begge beregninger anvendes 7,4 arbejdstimer pr. dag. Egne beregninger. 18

19 5 Samlede omkostninger Dette korte afsnit sammenfatter de totale omkostninger for det danske samfund ved kriminalitet ud fra de afgrænsninger, der er valgt i denne rapport. TABEL 5.1 SAMLEDE DIREKTE OMKOSTNINGER VED KRIMINALITET I DANMARK, 2005 Område Beløb, mio. kr. Politiet Retsvæsenet 681 Kriminalforsorgen Forsikring Tabt arbejdsindsats for fængslede 836 I alt Anm.: Der er afrundet til hele mio. kr. Kilde: Egne beregninger. Samlet set er det vurderingen, at de samlede omkostninger ved kriminalitet i Danmark i 2005 udgjorde 9,7 mia. kr., jf. TABEL

20 6 Litteratur Brand, S. og R. Price (2000), The Economic and Social Cost of Crime, Home Office Research Study 217, London. Danmarks Domstole (2005), Danmarks Domstoles Årsrapport København. Forsikring & Pension (2006a), Resultatopgørelse for skadesforsikringsselskaber København. Tilgængelig på internettet på adressen Forsikring & Pension (2006b), Tyveristatistik 2004 og København. Tilgængelig på internettet på adressen Kramp, P., G. Gabrielsen, A. Lund, A. Reventlow, A. Sindballe (2003), Rusmiddelundersøgelsen misbrug blandt Kriminalforsorgens klientel. København. Kriminalforsorgen (2005a), Statistik København. Kriminalforsorgen (2005b), Kriminalforsorgens Årsrapport København. Politiet (2005), Politiets Årsrapport København. 20

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Statistik 2012. Statistik 2012

Statistik 2012. Statistik 2012 Statistik 2012 Statistik 2012 1. Kriminalforsorgens statistik... 4 2. Tilgang af indsatte og klienter... 6 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder... 7 Tabel 2.2. Genindsættelser...

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Allan Bo Christensen. - født i 1966. Ansat i forsikringsbranchen siden 1984. Baltica. Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab. Forsikringshøjskolen

Allan Bo Christensen. - født i 1966. Ansat i forsikringsbranchen siden 1984. Baltica. Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab. Forsikringshøjskolen Allan Bo Christensen - født i 1966 Ansat i forsikringsbranchen siden 1984. Baltica Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab Forsikringshøjskolen Amaliegade 10 1256 Kbh. K Formål: At udbrede kendskabet

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

50UNIK FAMILIEFORSIKRING

50UNIK FAMILIEFORSIKRING PRIVAT 50UNIK FAMILIEFORSIKRING Indbo- og ansvarsforsikring til dig over 50 år 01 1 Privat HVAD ER EN 50UNIK FAMILIEFORSIKRING? Hvem er dækket? 50unik Familieforsikring er en indbo- og ansvarsforsikring,

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Nyt fra Januar 2012 Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet afhænger af, hvordan de afsoner deres

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013 Sag 76/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 29. maj 2012

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

PFA Start. Dansk Erhverv

PFA Start. Dansk Erhverv Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab (PFA Pension) for Dansk Erhverv PFA Start for Dansk Erhverv, version 2.0 1 Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Hvis du mister din faste indtægt hvad så? ØkonomiSikring er tryghed, hvis du mister dit job eller bliver syg

Hvis du mister din faste indtægt hvad så? ØkonomiSikring er tryghed, hvis du mister dit job eller bliver syg Hvis du mister din faste indtægt hvad så? ØkonomiSikring er tryghed, hvis du mister dit job eller bliver syg ØkonomiSikring er tryghed i hverdagen Når du er medlem af en A-kasse, får du kun ca. 17.000

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING PRIVAT ULYKKESFORSIKRING 1 Privat ULYKKESFORSIKRING Så du bliver rigtigt dækket Et ulykkestilfælde er i sig selv alvorligt nok. Men du og din familie rammes dobbelt så hårdt, hvis det også medfører økonomiske

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf ELEVHÆFTE Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget,

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere