Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 VUF Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Studenterkursus STX Samfundsfag B Marie-Louise Schwitter Christensen (MLC) Hold 2.b Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Hvorfor mener de det? Ideologier, partier og vælgere Hvem bestemmer i Danmark? Demokrati, magt og politisk system Det danske velfærdssamfund -velfærd fra vugge til grav SRO-forløb: Multikulturalisme, socialisation og integration At være på Identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund Socialdifferentiering - Levevilkår og sociale forskelle Dansk økonomi - Det går op og ned. EU- nu og i fremtiden Den globale landsby - Globaliserings betydning for Danmark og verden Side 1 af 10

2 Titel 1 Hvorfor mener de det? Ideologier, partier og vælgere Boserup, Oliver Skov: B-bogen s Hansen, Lise m.fl.: Hvorfor mener de det? S s s Social baggrund afgør igen partivalg, Berlingske Tidende Statsministerens nytårstale 2013 Dueller på politisk liv og død i valgkamp, Ritzau Løkke skal i offensiven, hvis han skal vinde, Minifilm fra filmstriben og youtube.com Partiernes valgvideoer Christoffer Guldbrandsen: Lykketoft finale Partiernes hjemmesider folketinget.dk Projekt: Miniprojekt om danske politiske partier, fremlæggelse ud fra pp-præsentation 60 lektioner á 25 minutter Introduktion til faget Fokus på mundtlighed. Oplæg ud fra ppp Fokus på skriftlighed i form af individuel afsluttende test. Træning af mundtlig fremstilling og argumentationsevne i forbindelse med siden sidst -oplæg fra kursisterne Træning af de taksonomiske niveauer Formulering af faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde Træning af statistiklæsning Introduktion til forskellige samfundsfaglige metoder og empiriindsamling smæssigt Ideologi som begreb De tre hovedideologier liberalisme, socialisme, konservatisme De danske partiers hovedtræk Den traditionelle højre-venstreskala Den nye højre-venstreskala (de todimensionelle med fordelingspolitik og værdipolitik) Partisystemer og partityper Vælgere og vælgervandringer Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, projektudformning og fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip om forskellige ideologier og partier samt om valgkamp. Internettet er ligeledes blevet brugt i forbindelse med projektet. Forløbet er blevet startet op med et brainstormforløb og afsluttet med en skriftlig test, som kursisterne har besvaret i timen og afleveret elektronisk. Testen er blevet gennemgået fælles efterfølgende. Herudover har holdet set små film, der belyser nogle af udfordringerne i dansk politik i dag. Desuden har klassen deltaget i et fællesarrangement/paneldebat med kendte politikere på skolen i forbindelse med folketingsvalget 2011 Side 2 af 10

3 Titel 2 Hvem bestemmer? demokrati, magt og politisk system Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s s Kanon skal oplære ny generation, Ritzau Citathistorie fra Berlingske Tidende: regeringen på vej med demokratikanon, Repræsentativt eller direkte demokrati? Arbejderen Møger bryder løfte om bedre lovskik, Børsen Regeringen lynbehandler lovgivning, Politiken Hovsa, Grundloven mangler ordet demokrati, Ritzau Miniklip fra folketinget.dk Youtubeklip om demokrati og medier Kongekabale -mediernes magt m.m. Samfundsstatistik 2012 Demokratikanon Materiale om fagets metoder 39 lektioner á 25 minutter Træning af mundtlig fremstilling og argumentationsevne i forbindelse med siden sidst - oplæg mundtlig fremlæggelse på skift. Formidling og bearbejdning af fagligt relevant materiale Træning af de taksonomiske niveauer Træning og forståelse af samfundsfaglig metode smæssigt Demokrati som begreb og styreform Kriterier for demokrati Deltagelsesdemokrati vs. Konkurrencedemokrati Det politiske system i Danmark Lovgivningsprocessen Tredeling af magten Magtformer og magtteori Den fjerde statsmagt - mediernes indflydelse på politik - herunder spindoktorers rolle Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, projektudformning og fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip om det politiske system og om demokrati. Forløbet er blevet startet op med et kort brainstormforløb og afsluttet med opsummerende CL-øvelser. Ydermere har eleverne på skift fremlagt siden sidst (kort oplæg om de vigtigste politiske nyheder siden sidst vi sås). Kursisterne har set spillefilmen Kongekabale for at træne diverse magtbegreber, mediernes magt m.m. Side 3 af 10

4 Titel 3 Det danske velfærdssamfund -velfærd fra vugge til grav Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s s s Jacobsen, Benny: Liv i Danmark s Greve, Bent: Det danske velfærdssamfund s s Maksimalstaten og minimalstaten, Information Hver tredje blå vælger ønsker mere velfærd, Ritzau Farewelness, Jyllandsposten Michael Moore: Sicko Youtube om velfærdsfinansiering Danskernes akademi: 125 års velfærdshistorie Samfundsstatistik 2010 Projekt: Fakta, Danmark i 2040, Samfundsfaget.dk Miniprojekt om sociale ydelser i Danmark, hvor kursisterne har valgt en social ydelse at beskæftige sig med, fundet relevant information om ydelsen samt fundet en case på området, som efterfølgende er blevet diskuteret fælles i klassen. Kursisterne har ydermere taget en skriftlig test til forløbet. 40 lektioner á 25 minutter Fokus på mundtlighed. Oplæg fra ppp samt skriftlighed i form af test. Træning af mundtlig fremstilling og argumentationsevne i forbindelse med siden sidst - oplæggende -herunder træning af de taksonomiske niveauer formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer Opstilling af problemformuleringer og problemstillinger Træning af synopsis-skrivning smæssigt Velfærdsstatens historie velfærdsmodeller og velfærdstrekant Sociale ydelser Finansiering af velfærdsstaten Velfærdsstatens udfordringer - interne og eksterne klemmer Fremtidens velfærdsstat - hvilke løsninger er der på den klemte velfærdsstat? Arbejdsformen har især bestået af en blanding mellem almindelig klasseundervisning, summegrupper, gruppearbejde, projektudformning og fremlæggelser samt besvarelse af arbejdsspørgsmål og diskussion ud fra artikler. Ydermere har kursisterne set små filmklip om finansiering af velfærdsstaten og om velfærdsstatens historie og fremtid. Internettet er ligeledes blevet brugt i forbindelse med undersøgelse af sociale ydelser. Forløbet er blevet startet op med et brainstormforløb og afsluttet med e Ydermere har eleverne på skift fremlagt siden sidst (kort oplæg om de vigtigste politiske nyheder siden sidst vi sås). Ydermere er kursisterne blevet undervist ud fra undervisningsmaterialet fra KIE-modellen (forskellige rollekort, billedkort, idestafetter m.m.) og forskellige CL-øvelser har indgået i den daglige undervisning. Side 4 af 10

5 Titel 4 SRO-forløb: Multikulturalisme, socialisation og integration Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC, s s s Thorndal, Morten Hansen: Ærkedansker, Perkerdansker, s Medborgerskab skal fylde mere i skolen, Ritzau Assimilation fremover: Da multikulturalismen blev erklæret død, Kristeligt Dagblad, Debat: Så tag da ved lære, danskere. Berlingske København vil af med integrationen, Ritzau Kolonien, Filmstriben Samfundsstatistik 2010: Familier fordelt på familietyper s.6 Hvem bor børnene sammen med s.6 Børn i daginstitution eller dagpleje pr. 100 børn i aldersgruppen s.9 Udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere s.11 Indvandrere og efterkommere s.11 Holdninger til indvandrere s.13 Tilslutning til værdier og normer s lektioner á 25 minutter Opnå forståelse for tværfaglighed og samarbejde mellem to fag (samf og eng) På et fagligt grundlag at argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog derom. Undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, nemlig England og Danmark. Opnå og anvende begreber og teorier fra sociologien til at undersøge en aktuel samfundsmæssig problemstilling, nemlig socialisation og integration i multikulturelle samfund samt evt. diskutere løsninger herpå. smæssigt - opnå forståelse for: Kulturelle koder Normer og værdier på tværs af lande Socialisationsarenaer Integration, assimilation og segregation Multikulturalisme i et sociologisk, økonomisk og kulturelt perspektiv Arbejdsformen har primært været klasseundervisning med træning af begreber samt diskussion. Herudover har undervisningen bestået af en del gruppearbejde i de forskellige CL-teams med små øvelser på baggrund af sociologibegreberne. Eleverne har arbejdet med arbejdsspørgsmål og diskussionsark. Endvidere har eleverne på skift fremlagt siden sidst for klassen og dermed har der fortsat været fokus på træningen af mundtlighed. Kursisterne har ydermere set filmklip/dokumentar, for at lære at drage sammenhænge mellem teori og empiri og forstå, at integration og segregation går flere veje (Kolonien). Side 5 af 10

6 Titel 5 At være på Identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC, s.1-70 Skov, Oliver Boserup: Netværkssamfundet - Jeg er på, altså er jeg Vi kan, hvad vi vil og andre illusioner, Weekendavisen Internettet skaber de unges identitet, Berlingske Tidende TV-dokumentar: Helt ærligt, mor og far, Filmstriben Forskellige øvelsesopgaver fra samfundsfaget.dk m.m. samfundsstatistik lektioner á 25 minutter Fokus på forskellen på politologiens, økonomiens og sociologiens rolle i samfundsfaget Fokus på indlæring/ træning af diverse sociologiske begreber Fokus på evnen til at diskutere/belyse emner fra flere synsvinkler Træning af individuel skrivning ud fra de taksonomiske niveauer Opnå kendskab til forskellige sociologer og deres tilgang til samfundet Oplægsforløb til AT4 smæssigt - opnå forståelse for: Mødet med andre og vores omverden Socialisering og indlæring af normer Identitetsdannelse og rolleovertagelse, Georg Mead Familiemønstre Det traditionelle samfund, industrisamfundet og det senmoderne samfund Moderne identitet frit valg på alle hylder Netværksindividet /netværkssamfundet Livsstil og forbrug (minervamodel) Giddens og Ziehes tanker om det senmoderne samfund Anerkendelsens og fællesskabets betydning - Honneth og Taylor Sociale arenaer: Goffman, Meyrowitz Arbejdsformen har primært været klasseundervisning med træning af begreber samt diskussion. Herudover har undervisningen bestået af en del gruppearbejde i de forskellige CL-teams med små øvelser på baggrund af sociologibegreberne. Eleverne har arbejdet med arbejdsspørgsmål og diskussionsark. Endvidere har eleverne på skift fremlagt siden sidst for klassen og dermed har der fortsat været fokus på træningen af mundtlighed. Kursisterne har ydermere set filmklip/dokumentar, for at lære at drage sammenhænge mellem teori og empiri. Herudover har vi arbejdet med interviewøvelser for at lære at knytte faglige begreber på egne fortællinger. Forløbet har været et oplæg til AT4-forløb med afsluttende mundtlig årsprøve. Side 6 af 10

7 Titel 6 Socialdifferentiering - Levevilkår og sociale forskelle i samfundet Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC s Hvem bliver morgendagens elite? Århus Universitet 2010 Danmark er dårlig til at bryde den sociale arv, Politiken Flere danskere bryder den sociale arv, Ritzau Bygrænsen afgør, om social arv brydes, Ritzau Debat: Det bliver svært, Politiken Tusindvis ryger ud af middelklassen, Berlingske Tidende Helt ærligt, mor og far, Filmstriben om livsformer TV-dokumentar: Er du mors lille dreng? Tv2 dok TV-dokumentar: Er du mors lille dreng- 10 år senere, Tv2 dok Dovne Robert og Joakim B. Olsen - Tv2 Kun med hjertet kan man rigtigt se - portrætfilm fra Kofoed Skole Samfundsstatistik 2010 Arbejdernes Erhvervsråd - analyse af danskernes indkomst Undersøgelsesopgaver - Gini-koefficient og måling af ulighed Læserbrev: Kursisterne har udarbejdet et læserbrev, hvor de forholder sig til ulighed, fattigdom og social arv 40 lektioner á 25 minutter Forståelse for sociale og økonomiske skillelinjer og grupperinger Træning af tabeller, diagrammer, statistikker Undersøge sociologiske problemer ift. sociale og økonomiske forskelle smæssigt Levevilkår og levekår Livsformer Habitus og kapitaler (Bourdieu) Social arv og mønsterbrydning Social ulighed og fattigdom Undervisningen er bestået af traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, individuel skrivning, kursistoplæg, oplæg fra ekstern (Projekt Udenfor) samt forskellige CL-øvelser. Hertil kommer, at eleverne har brugt tid på udarbejdelse af synopsis, som delvist er blevet fremstillet i grupper og delvist individuelt. Til forløbet har vi også set en del filmmateriale, som har givet eleverne forskellige vinkler på emnet, og som er blevet bearbejdet efterfølgende vha. forskellige opgaver. Kursisterne har på skift holdt mundtlige oplæg for resten af holdet. Side 7 af 10

8 Titel 7 Dansk økonomi - det går op og ned Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s Det blev en kold sommer for dansk økonomi, Ritzau Stor usikkerhed om dansk økonomi, Berlingske Tidende DF- Regeringen har mistet grebet om økonomien, Ritzau Dansk økonomi står på knivsæg, Politiken, Økonomer: Plan er uhyre ambitiøs, Berlingske, Nyt fra Danmarks Statistik, nr.178, VK-regeringen ødelagde dansk økonomi - Jelved, Reuters Finans, OECD: Dystre udsigter for dansk økonomi, Ritzaus Bureau, Inside Job - dokumentarfilm om finanskrisen i USA Forskellige klip fra internettet for aktuel demonstration Samfundsstatistik 2010 Synopsis-udarbejdelse 58 lektioner á 25 minutter Demonstrere viden om den økonomiske del af samfundsfaget undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark diskutere løsninger på forskellige økonomiske problemer formidle og tydeliggøre sammenhænge og forskelle mellem ideologi og styring ift. økonomiske prioriteter. Træning af synopsis-fremstilling - herunder fremstilling af problemformuleringer og problemstillinger smæssigt Økonomi som område af samfundsfaget Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Udbud og efterspørgsel Samfundsøkonomiske mål og konflikter herimellem Det økonomiske kredsløb og konjunktururet Samfundsøkonomiske styringsinstrumenter - finanspolitik, pengepolitik osv. Strukturpolitik Økonomien på kort og langt sigt Finanskrise og økonomisk krise Undervisningen er bestået af traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, individuel skrivning, kursistoplæg samt forskellige CL-øvelser. Til forløbet har vi også set noget filmmateriale, som har givet eleverne forskellige vinkler på emnet, og som er blevet bearbejdet efterfølgende vha. forskellige opgaver. Bl.a. har de set filmen Inside Job for at opnå bedre forståelse for, hvordan økonomiske kriser kan opstå, og hvordan de kan påvirke den globale verden. Vismandsspillet.dk er blevet brugt til demonstration og anvendelse af det faglige. Kursisterne har på skift holdt mundtlige oplæg for resten af holdet. Hertil har kursisterne også arbejdet skriftligt med økonomien for at kunne formulere økonomiske sammenhænge. De har bl.a. udarbejdet synopsis til dette forløb. Side 8 af 10

9 Titel 8 EU - nu og i fremtiden Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s s Nedergaard, Peter: EU- politik og økonomi s Hvad rager EU mig? MetroXpress Delors efterlyser mere demokrati i EU, Politiken EU-politikere tordner mod udemokratisk europagt, Information EU-projektet står ved en skillevej, Information Ekspert: Stridighederne i EU er et sundhedstegn, Politiken Barroso: Mere EU - ikke mindre, Morgenavisen Jyllandsposten EU vedtager love bag lukkede døre, Ritzau Tyskland: EU er en rigtig union om 10 år, Altinget Løkke: EU er ikke ved at blive en føderation, Altinget Miniklip fra ft.dk + Film om EU s institutioner Præsidenten, Filmstriben Debat om demokratisk underskud: Løkkegaard og Søndergaard Fogh bag facaden, Filmstriben Kendt i parlamentet 4:4 - DR.dk Voxpop om EU Kursisterne har udformet en synopsis til forløbet. 42 lektioner á 25 minutter Opnå forståelse for Danmark i europæisk sammenhæng Sammenligning af politiske systemer og processer dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser Synopsis-træning og træning af de taksonomiske niveauer smæssigt EU som institution EU s historie EU s institutioner og beslutningsproces EU s demokratiske underskud Integrationsteorier og føderalisme EU s fremtid Traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, individuel skrivning, kursistoplæg samt forskellige CL-øvelser. Til forløbet har vi også set noget filmmateriale, som har givet eleverne forskellige vinkler på emnet, og som er blevet bearbejdet efterfølgende vha. forskellige opgaver. Bl.a. har de set filmen Præsidenten + film om EU s institutioner for at opnå bedre forståelse for EU. Hertil har kursisterne også arbejdet skriftligt med forløbet i form af synopsis-fremstilling. Kursisterne har på skift holdt mundtlige oplæg om ugens samfundsmæssige begivenheder. Side 9 af 10

10 Titel 9 Den globale landsby - globaliseringens betydning for Danmark og verden Skov, Oliver B. m.fl.: B-bogen s s Branner, Hans: Global politik s Kursisterne har hver især valgt noget empiri, som de har produceret deres synopsis ud fra Home - youtube.com - spillefilm om globaliseringens konsekvenser. 21 lektioner á 25 minutter Opnå forståelse for Danmark i europæisk sammenhæng Sammenligning af politiske systemer og processer dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser smæssigt Økonomisk globalisering Politisk globalisering Kulturel globalisering Bæredygtig vækst Magtbalance og interdependens Globaliseringens betydning for Danmark Som intro til forløbet har vi set noget filmmateriale, som har givet eleverne forskellige vinkler på emnet. Temaet er efterfølgende blevet bearbejdet selvstændigt af kursisterne individuelt og i grupper via fremstilling af synopser ud fra selvvalgt område inden for globalisering. Forløbet har været et mindre forløb, hvor kursisterne i høj grad har arbejdet selvstændigt uden lærerstyring. De har selv skullet indsamle materiale (teori og empiri) til deres synopsis, og de er blevet bedt om at arbejde på tværs af økonomi, politik og sociologi. Alle har som afslutning på forløbet fremlagt deres synopser for hinanden som en slags eksamenstræning. Side 10 af 10