Smil, du er på. Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smil, du er på. Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene?"

Transkript

1 7 17. april årgang Dansk Psykolog Forening Smil, du er på Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene? Side 3

2 Leder Tanker om terror Der var bare ikke noget sted, hvor jeg kunne smide plasticfolien fra min sandwich, som jeg købte på vej fra det ene hjørne af Kings Cross Station i London til det andet. Ikke en eneste skraldespand. Irritationen blev til eftertanke: Skraldespanden er selvfølgelig det perfekte sted for en bombe. I mit hoved flimrede billeder fra min sorgløse tid i London midt i 1970 erne. Undergrunden flød med papir og cigaretskodder, der lod sig skubbe hen ad perronen af trykket fra de ankommende tog. Vi kørte på rulletrapper fra den ene perron til den anden på vej hjem fra fester og koncerter og tænkte ikke på op- og nedture i livet ellers. Terror er en del af alle menneskers bevidsthed i dagligdagen. På vej til arbejde kommer jeg hver morgen omkring Nørreport Station i København. Jeg indrømmer det ikke gerne, men tanken cirkler altid lige en omgang rundt om det blændende glimt, det voldsomme brag, smerteskrigene. For mig dæmrer de utallige år tilbage til dengang, vi troede på, at samfundet kunne tage vare på os dengang krige ikke blev udført med civile som ofre på perronerne. Jeg bliver ikke dybere berørt af det, jeg ændrer ikke adfærd, men tanken er der. Og så bliver den faglig: Terrorisme er en voldelig og bevidst handling, hvor aktørerne kun har symbolsk betydning. Den skal skabe kollektiv angst og demonstrere myndighedernes manglende styrke og kompetence. Terror var primo april tema for den første af fire konferencer blandt psykologer i Europa og myndighederne i en række af europæiske lande, der indledtes netop i en af de hovedstæder, hvor terroren slog ned. Konferencen er et resultat af et samarbejde mellem EFPA og EU-Kommissionen, der bevilgede euro til fire konferencer i løbet af dette forår. Eksperter peger på, at terror er psykologisk krigsførelse, og at vi som psykologer derfor bør have en betydelig indflydelse på udformningen af beredskabsplaner og på forebyggende initiativer. Vi skal interessere os for den psykologiske smitte og for gentagelsesfrygten. Frygtens psykologi og de indirekte konsekvenser er langt større end terrorens anslag. I sin bog om emnet nævner psykolog Keld Molin, at der ved en radioaktiv forurening i Brasilien var personer, der lod sig undersøge, mens der blot var tale om fire dødsofre direkte relateret til katastrofen. Han fortæller også, at der ved SCUD-missilangrebene på Israel i 1992 var ikke mindre en 78 %, der henvendte sig til skadestuerne på grund af frygt, og kun 22 % der var faktisk involveret. En fjerdedel af de undersøgte var uden grund blevet forgiftet af modgift mod den nervegas, man troede sig ramt af. Det ser bestemt ikke ud til, at vi i Danmark er forberedt på anslag af terror. Det handler om risikokommunikation, om terrorrobusthed og om selve frygtens psykologi. Vi har jo hørt det tidligere: det er vigtigt, at vi ikke opskræmmer befolkningen med for mange informationer om mulige scenarier, så kan myndighederne bedre bevare den nødvendige ro og tilstrækkelige orden. Vi kunne også argumentere omvendt det er afgørende, at vi ved så meget som muligt om, hvordan vi skal forholde sig. Trygheden ligger i visheden for, at man kan gøre noget, at man har fornuftige og nøgterne handlemuligheder, og at man selv kan træffe sine beslutninger. I EFPA vil vi kunne drage de rette konklusioner ved afslutningen af denne række af konferencer. Vi må forvente, at nationale myndigheder over hele Europa vil være interesserede i at få de bedste psykologiske beskrivelser af, hvordan vi kan forberede, intervenere og måske gøre op med eventuelle skader. Samarbejdet mellem EFPA og EU viser, at det nytter at knytte tættere bånd og sætte de psykologfaglige kompetencer i spil. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafi sk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: Foto: Henrik Sønnike Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 28/4 16/ /5 30/ /5 13/6

3 Falsk lys i linsen Skjult kamera er en afslørende metode i journalistikkens tjeneste, men er det nødvendigvis sandheden, der afsløres? To psykologer er ansat på Bocenter Ringbo, hvor man har smagt mosten og sagt fra. Lad os blot tilstå, at vi er fascineret af det. Afklædningen af lovovertrædere, fupmagere, dem med urent mel i posen eller blakket moral det kommer der godt tv ud af. Og tv kan helt åbenbart noget, som myndighederne ikke evner, nemlig sætte en indsatsstyrke ind i månedsvis, infiltrere, dyrke historien, holde en linje, for så bagefter at lægge det velanrettet frem for befolkningen til beskuelse og dom. Magasinprogrammer nyder godt af tv s opklaringsarbejde, og da mange tvivlsomme aktiviteter søges gemt godt af vejen, må journalistikken gribe til anderledes midler for at afsløre. Den åbne mikrofon og kameramanden med udsty- ret på stativ er ikke altid vejen frem. Derimod kan der afsløres ting og sager, når mikrofon og kamera er gemt under jakke eller kittel. Etikken? Ja, den er naturligvis til debat. Imidlertid er der jo hensynet til helheden, til vigtige samfundsinteresser, der gør, at vi accepterer metoderne. Fupfirmaer falder på stribe, indiskutable svindlere bliver stoppet, kriminalitet og umoral rullet op. Godt at skidtet bliver lagt frem i åbenhed, så vi kan beskytte os og myndighederne kan opsætte passende modforanstaltninger. Der er imidlertid en grænse og altid et behov for at tage Afsløring? Af redaktør Jørgen Carl PSYKOLOG NYT FOTOS: HENRIK SØNNIKE OG RINGBO

4 stilling til metoden. Brug af skjult kamera har forbrydelsens dramatik indbygget, skyldsspørgsmålet synes afgjort på forhånd hvorfor ellers filme i det skjulte? Desuden kan der være mange sandheder, ligesom det vigtige er ikke altid det samme som fakta. Helliger målet midlet, eller kan der tænkes grunde til at være tilbageholdende med brug af skjulte optagelser? Noget var under opsejling Temaer som disse har været til kraftig diskussion i hælene på den reportage, Danmarks Radios 21 Søndag viste den 10. februar Efter en række pinagtige, men jo også omdiskuterede afsløringer fra den danske institutionsverden Sjælør, Lindebo, Tokanten m.fl. var turen nu kommet til Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocenter Ringbo, beliggende i Bagsværd nord for København. Her havde journalisten Eva fra Bastard Film lavet skjult kamera-optagelserne til udsendelsen, medens hun arbejdede som vikar på bocentret. Hendes formål med at lade sig ansætte på Ringbo var ikke jobbet i sig selv, men viste det sig senere journalistisk. - Vi vidste faktisk først kort tid inden udsendelsen blev bragt, at noget var under opsejling, og ingen på Ringbo var klar over, hvad det handlede om. Rygterne løb, og derfor gik både medarbejdere og beboere i spænding indtil vi i de allersidste dage før den 10. februar erfarede, at det handlede om en afsløring. Men hvad præcis der skulle løftes sløret for, omfanget, hvem der var under anklage, vidste vi først, da vi så udsendelsen, fortæller Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. De to er psykologer, ansat i Ringbos udviklingsafdeling og i øvrigt ikke selv på nogen måde ofre for afsløringerne. Men deres arbejdsplads er både før og efter udsendelsen præget af usikkerhed og uro; der hænger en anklage over hovedet, og den institution, som alle på stedet føler for, er blevet rystet af, hvad der opleves som et alvorligt tillidsbrud. Derfor bliver udsendelsen også en sag for psykologerne. Fokus på medicinen Hvad vil udsendelsen vise? - Den vil gerne vise en systematisk overmedicinering med benzodiazepiner (sløvende og angstdæmpende medicin, red.) af beboere i Ringbo. Og den vil gerne vise, at medarbejderne på Ringbo kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger af maksimal dosis, men vælger at overtræde dem. Og at de ikke er grundige nok ved medicinering og undlader at registrere og indberette fejlmedicinering. Udsendelsen viser et eksempel, hvor fejlmedicinering er ved at finde sted, men opdages uden at det registreres. Har udsendelsen så ikke en pointe? - Jo, svarer de to psykologer. Brug af medicin i psykiatrien er en debat værd, også en debat, der bør tages, selv om det her er sket på en falsk præmis. Noget af det, der slet ikke kommer frem i udsendelsen, er, at de vejledninger, som Sundhedsstyrelsen laver for brug af benzodiazepiner, er til hr. og fru Danmark ved kakkelbordet. Når de får deres livskriser, skal de ikke have benzodiazepiner mere end to eller tre uger. Men for mange af vores beboere er medicinen hverdag, og vi mener, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal forstås i et andet perspektiv, når vi er i socialpsykiatrien. Og eksemplet med fejlmedicinering? - Jamen, det er da en fejl, at der ikke finder indberetning sted, selv om fejlmedicineringen altså opdages i tide. Udsendelsen viser, at det sker i ét tilfælde. Spørgsmålet er således ikke, om en kritisk tilgang kunne være på sin plads. Men på hvilken arbejdsplads kan man leve op til utopien om en fejlfri praksis? Eksisterer den arbejdsplads, der kunne bære at have en journalist gående med skjult kamera et halvt år for efterfølgende at få udstillet, hvad der var gjort af fund? spørger Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. Selv kunne de i eftertankens stund godt ønske, at psykologer var først med det værste, fordi fagets repræsentanter arbejder på et særligt etisk grundlag og har en troværdighed, der kan tåle det nysgerrige øje. Billeder, der ikke kom med To dage efter udsendelsen fik de to psykologer og deres kollega Henrik Møllnitz Risdorf, som arbejder på en anden institution, optaget kronikken Når skjult kamera bliver en del af virkeligheden i Politiken. Skrevet af dem privat på indignationen over, hvad bedraget havde gjort ved medarbejdere og beboere på Ringbo. Mange medarbejdere har haft personlige omkostninger på grund af udsendelsen, også selv om netop de slet ikke er i fokus, og for nogle af beboerne har tillidsbruddet betydet, at deres tilstand er forværret, og at historien har for- 4 PSYKOLOG NYT

5 værret den paranoia, der er en del af deres sygdomsbillede. Rigtig mange har tidligere haft forestillinger om, at de er overvåget, og det genskabes nu. Tør de igen etablere tillidsforhold til de ansatte? Kronikken fik i sandhed skubbet til en dagsorden med en frejdig, offensiv tilgang. I stedet for at gå i forsvarsposition valgte de tre psykologer at invitere indenfor. - Vi skrev kronikken som et åbent brev til den hemmelige journalist, hvor vi ikke forsvarer, men tværtimod er åbne for kritik. Så vi siger: Kære Eva. Hvor er det ærgerligt, at du har arbejdet under cover og ikke har spurgt os direkte. Havde du det, ville vi have kunnet vise dig nogle langt værre ting end dem, du fik med: I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der går sultne i seng hver aften. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der går rundt i bare tæer i frostvejr. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der har sukkersyge, men ikke tager deres insulin eller følger diæt. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der lugter af urin og afføring. I Ringbo kan du tage billeder af en kvinde, som igen og igen inviterer sin kæreste, der banker hende. I Ringbo kan du tage billeder af medarbejdere, der bliver devalueret af beboere i otte timer og derefter smiler og siger tak for i dag osv. - Vores pointe er således ikke, at Bastard Film og 21 Søndag har gjort en fejl ved at forholde sig kritisk til medicinspørgsmålet, men at den skjulte form og det ensidige fokus på dette ene område efterlader et helt skævt og unuanceret billede, som slet ikke har kompleksiteten med. Man kan ikke forstå virkeligheden på Ringbo, hvis ikke man ser på helheden, herunder også, hvad stedet rent faktisk kan tilbyde sine beboere. Journalistik på det socialpsykiatriske område bør ske på dets egne præmisser. Det er ligesom i videnskaben, hvor man lader genstanden bestemme metoden, dvs. tager udgangspunkt i feltets egen pædagogiske meningsfuldhed. - Ringbo tilbyder psykologsamtaler, kontaktpersoner, NADA-behandling, undervisning, trygge rammer, værksteder og meget andet. Men omsorg og støtte i vores arbejdsfelt er fyldt med dilemmaer, som medarbejdere løbende skal afveje og vurdere i forhold til deres handlinger. Det er vitterlig en pædagogisk slagmark. I relationsarbejdet skal man hele tiden balancere mellem beboerens ret til selvbestemmelse og nødvendige interventioner, der potentielt er et overgreb. Skal alt det fanges ind, må sådan en historie fortælles åbent og ikke kommunikeres som en kliché i forlængelse af den på forhånd PSYKOLOG NYT

6 FAKTA Materialet bag debatten Det er muligt at finde de centrale tekster og klip bag historien om Ringbo på internettet. 21 Søndag-udsendelsen fra 10. februar 2008 findes på og kronikken Når skjult kamera bliver en del af virkeligheden fra Politiken 12. februar 2008 på Den store mediemæssige og offentlige interesse inviterer dog den interesserede til at søge bredt, så man fanger debatten i fx Politiken, Berlingske Tidende, Information og Journalisten. Det nemmeste er at google på Ringbo og skjult kamera så dukker der mere end hits op! lagte hypotese: at Ringbo er sådan et sted, hvor der finder medicinske overgreb sted. - Det er derfor en falsk præmis, at socialpsykiatrien giver piller, fordi vi ikke gider andet eller ikke kan finde på noget bedre. Netop i socialpsykiatrien forsøger vi i hvert fald at give et alternativ, om end sikkert i utilstrækkelig grad, mener Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. men kontrol er bedre Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro er psykologer og opfatter sig ellers ikke som debattører. Selv om det for udenforstående kan synes naturligt, var det at skrive en kronik en stor ting. Og rent dramatisk var følelsen, da de så kronikken i Politiken og deres tema var blevet gjort til forsidestof. Deres reaktion var: shit, hvad har vi gjort?! - Efterfølgende har det alligevel været stort at opleve, at kronikken kan bruges, at den har givet medarbejdere og beboere anledning til at ranke ryggen. Det har været virkelig tilfredsstillende at blive hørt og at forsvare feltet og institutionen. Er det ikke en pligt for psykologer at bruge deres faglighed i et samfundsmæssigt anliggende? Ikke mindst psykologer i psykiatrien har nok traditionelt valgt en tilskuerrolle, men nu prøvede vi så selv at gå på scenen. - Timingen har været sådan, at brugen af skjult kamera på forhånd er til debat, så kronikken er i allerhøjeste grad blevet brugt til en intern debat blandt journalister om, at der er grund til at tænke sig om. Eva og Bastard Film har muligvis ikke på forhånd gjort sig tanker om, hvor ødelæggende for arbejdspladsen og beboerne det kunne blive at lave den gode historie, så pointen om de mulige ofre for brugen af metoden har været meget synlig. Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro kan dog ikke udelukke, at der opstår langvarige skadevirkninger, når en offentlig institution eller arbejdsplads udstilles, som det er sket her. Man risikerer at skulle arbejde med nogle politiske reaktioner i kølvandet på Sagen om Ringbo, som kalder på ansvarlighed og handlekraft fra systemet. - Ofte har man set en lignende kritik udmøntet i kontrolsystemer, som giver den pædagogiske opgave i socialpsykiatrien nogle sværere vilkår. Der risikerer at gå instrumentalitet i det, hvad der ville være ulykkeligt for en praksis som vores, som bestemt ikke egner sig til meget stringente styringsredskaber. - Omvendt kan vi ved selv at være udfarende bidrage til, at sagen giver anledning til mange flere historier bare med den kompleksitet og kontekst, der manglede i udsendelsen. Det er et felt med mange forskellige forventninger fra beboere, pårørende, politikere, skatteydere og andre velmenende sjæle. Debatten har forstyrret de udenforståendes syn på socialpsykiatrien og dermed flyttet interventionsgrænsen fra Ringbos mure ud til en langt større dagsorden. jc 6 PSYKOLOG NYT

7

8 En historie om mindfulness Mindfulness er blandt psykologer kraftigt på vej ind i varmen. Metodens evidens er dog ingen nyhed, fremgår det af et interview med mindfulnessikonet Jon Kabat-Zinn. Mindfulness Af Vibeke Adler Der tales meget om det i tiden, mindfulness. Der er stor søgning til kurser og introduktion til mindfulness-træning. Det synes på vej til trendy, nærmest hot, både inden for det psykologiske fagområde og i erhvervslivet. Sådan har det ikke altid været i psykologkredse i Danmark. Kun få år tilbage var det at røre ved meditation, at træne og undersøge bevidstheden meditativt indefra noget, en intellektuel, professionel psykolog helst holdt lidt for sig selv. Meditativ praksis var omgærdet af afstandtagen, mistænkeliggørelse og berøringsangst fra især den del af det akademiske forsk nings univers, hvis fokus og forskningsmetode alene har taget sit udgangspunkt i positivistisk videnskabelighed og undersøgelsesmetode. Og sådan er der så meget. Konjunkturerne, moden og tiderne skifter. Det er nu ikke blot blevet stuerent, det er blevet evidensbaseret! Og det er kun godt. Gennem de seneste mange år har effekten imidlertid været vældig åbenlys og evident for dem af os, der stilfærdigt, seriøst og systematisk har forsøgt at træne sindet via egen, ofte daglig, meditativ praksis og på forskellig vis arbejdet med mindfulness. Vi har gennem tiden samlet erfaringer og empiri fra såvel egen proces som fra andres. Mindfulness er helt enkelt og ueksotisk, især hvis vi holder os til vort modersmål. Ordet betyder jo blot opmærksomhed. Den ekstra klang, begrebet får, når vi forbinder det med psykologisk/terapeutiske metoder samt nærværstræning, er fuld opmærksomhed, med vågent, neutralt og observerende nærvær, uden at dømme. Det kan ses som en metode til træning af sindet, bevidsthedstræning med henblik på at øge evnen til fuldt og vågent nærvær i nuet, fysisk, emotionelt og mentalt samt eventuelt spirituelt. En universel metode, som kan anvendes på 8 PSYKOLOG NYT

9 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN tværs af terapeutiske og spirituelle retninger og teoretiske skoler. En metode, som fra tidernes morgen har været praktiseret i adskillige visdomstraditioner, med interesse for essens samt for at undersøge menneskets bevidsthed og forbindelsen til altet. Selv har jeg gennem mere end 25 år arbejdet meditativt, herunder med mindfulness, ligesom jeg gennem alle årene har integreret dette i de integralpsykologiske videreuddannelsesforløb for psykologer og andre professionelle, jeg har udviklet og tilrettelagt. Enkelt men ikke nemt Inden for mindfulness-træning fra et integralpsykologisk perspektiv indgår meget enkle former for meditativ fordybelse med henblik på at træne evnen til at holde bevidsthedsfokus og nærvær. Hensigten er at skabe rum og redskaber til at finde ind til roen og essensen i sig selv via en praksis præget af enkelhed og nærvær, hvor man på sigt kommer bag om det i sindet, som netop forstyrrer klarhed og ro. Suppleret med træning i neutral, ikke-dømmende opmærksomhed styrkes evnen til at slippe uhensigtsmæssige somatiske, emotionelle og mentale mønstre fra fortiden. Samtidig øges muligheden for at reducere stress og smerte, fysisk som psykisk. Når sindet således bringes i ro, frisættes energi, og opmærksomheden kan rettes med mere klarhed og fokus. Anvendt over tid er mindfulness endvidere et redskab til selvpleje, med centrering af bevidstheden et mere roligt sted, samt til øget tilgang til empati og medfølelse. Som vedvarende meditativ praksis kan det blive en hjælp til at holde balance og klarhed i turbulens, personligt som professionelt. Psykologen selv får her et redskab til at skærpe PSYKOLOG NYT

10 10 PSYKOLOG NYT

11 FAKTA Tidligere artikel Psykolog Nyt har for nylig bragt en artikel om den praktiske anvendelse af mindfulness, nemlig Johnny Burschardt og Nicolai Sennels: Mindfulness i terapien, Psykolog Nyt 3/2008. Artiklen kan downloades fra > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. og forfine sig selv som instrument i den terapeutiske proces og relation. Med professionel styring kan mindfulness gives til visse klientgrupper, hvor det viser sig naturligt virksomt og frugtbart i samspil med andre psykologiske metoder og terapiformer og skaber en synergieffekt, uanset terapeutisk retning. Da en forudsætning for fuld opmærksomhed og fokuseret nærvær i nuet er, at krop og sind er afspændt, arbejder vi samtidig med afspænding og vitalisering, fysisk som psykisk. Det er, som det lyder, så enkelt men det er ikke nødvendigvis nemt i tider, hvor det vestlige sind konstant overstimuleres, bombarderes og afledes fra fokuseret nærvær, enkelhed og klar retning. Evident i mere end 2000 år Nogle siger, at mindfulness er nyt. Nogle siger, at det er buddhisme. Nogle siger, at mindfulness-træning er opfundet af den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn. Han har netop også i USA og Canada været den, der har introduceret mindfulness-medita tionen som behandlingsmetode i det traditionelle hospitalssystem over for stress- og smertepatienter, efterfulgt af videnskabelig effektforskning. I efteråret 2007 havde jeg en samtale med ham i forbindelse med en workshop i Californien. Her kommenterede han selv ydmygt omtalen af sig som den, der har opfundet mindfulness, med et smil: - Ja, det er et rygte, jeg prøver at lære at leve med. Det er jo både rigtigt og forkert. Der er mange andre, der også har arbejdet med mindfulness. Selv tager Kabat-Zinn ikke monopol på det, men understreger i samtalen, at det, som den vestlige videnskabelighed først i det seneste årti har været villig til at undersøge evidensen af og erklære videnskabeligt, evidensbaseret, jo har været evident i mere end 2000 år. Interessant har det været at iagttage, at dén psykologiske skole, som i dag særligt synes at have overtaget og indarbejdet mindfulness som metode, netop er den psykologiske og terapeutiske tradition, som herhjemme for få år siden lagde den stærkeste afstand til kolleger, der arbejdede med bevidsthedstræning/forskning, meditativ fordybelse og udvidet kropsbevidsthed nemlig den kognitive og behavioristiske tradition. Det er således pudsigt, at mange ikke-kognitive psykologer har fået den opfattelse, at mindfulness-træning er et grundlæggende kognitivt påfund. Så i virkeligheden er det måske snarere på trods, at mindfulness herhjemme er kommet til at tage sig kognitivt ud. Den kognitive interesse I USA er det mange år siden man fra professionelt, akademisk og videnskabeligt hold introducerede mindfulnesstræning som decideret behandlingsmetode inden for hospitals og sundhedssektoren, i særdeleshed i forhold til stress og smertebehandling. Her var det, Jon Kabat-Zinn etablerede den første klinik, hvor man med opsigtsvækkende resultater trænede patienter i stressreduktion, MBSR. Han konstaterer selv, at: netop den forskning i effekten af mindfulness-træning på stress- og smertepatienter, jeg har iværksat i mine klinikker, har bevirket, at mindfulness nu ses som en videnskabeligt baseret metode, og det beroliger akademikeren. Om den tilsyneladende tætte forbindelse til den kognitive psykologi, siger Kabat-Zinn videre: - Dette har ganske specielle historiske grunde: Da jeg åbnede klinikken tilbage i 1997, lå min interesse inden for medicinen, ikke psykologien. Det viste sig, at arbejdet med mindfulness voksede og spredtes i de amerikanske stater og Canada. Først herefter var det, at tre kendte kognitive forskere så virkningen af, hvad der skete med vores patienter. De anede her en praktisk anvendelse af metoden i forbindelse med tilbagefald inden for den kognitive terapi, især inden for depression. Derfor udviklede de sammen med os den mindfulness-baserede kognitive terapi MBCT. - MBCT er forskellig fra MBSR, som har et meget bredere fundament. MBSR er orienteret mod emotioner og mod kognition, men er også en del af noget meget større. Dette kom som en overraskelse for dem, lige så vel som hvor meget tid vi brugte på sansefornemmelser i kroppen. De kognitive terapeuter var overhovedet ikke vant til dette, men overgav sig mere og mere hen ad vejen. Så grundet disse anvendelsesmuligheder blev det de kognitive psykologer, PSYKOLOG NYT

12 som først blev interesseret i mind- fulness. Indtil de kognitive for- skere fik øje på mulighederne i vort arbejde, kendte de ikke no- get som helst til dette. Det kunne altså lige så godt have været andre psykologiske traditioner, som havde forbun- det sig med mindfulness-træ- ning først. For mindfulness er jo lige så relevant for det psykodynamiske, for det kropsterapeutiske, ja, for alle psy- kologiske og menneskelige om- råder. - Opmærksomheden på nærvær og kapaciteten til at hvile i opmærksomhed uden at dømme, hvad kan ikke beriges af det?! Her er absolut dybe og brede anvendelsesmuligheder dl for al menneskelig interaktion. Også neurovidenskaben er begyndt at vise inter esse. Man studerer effekten på hjernen, og hvordan træning af opmærksomheden kan skabe emotionel balance og påvirke selvregulering. Interessen for området er pludselig blevet meget stor. Det gælder både forskningen i klinisk anvendelse, i mind-body-området, og i hvordan bevidstheden opstår. - Hjernescanninger viser, at der er tydelige neurale korrelater og forbindelser mellem meditation og hjernens respons derpå. Og når man iagttager munke, som har mediteret hele deres liv, ses profiler af hjerneaktivitet, som neuroforskerne aldrig har set før. Det er faktisk muligt at træne sin hjerne og bevidsthed til mere naturlig omsorgsfuldhed, medfølelse, tålmodighed og generøsitet og på den måde øge den emotionelle intelligens, fastslår Kabat-Zinn. Mindfulness for alle Men hvem kan så drage nytte af mindfulness, og hvem kan ikke. Er det for de få eller de mange? - Mindfulness er ikke for få udvalgte, og mit ærinde har netop været at demonstrere metodens universalitet. Derfor oprettede jeg en stressreduktionsklinik for meget fattige, som ikke havde adgang til sundhedssystemet, primært etniske minoriteter med meget lidt uddannelse. De opnåede også rigtig gode resultater med det. Og vi tilbød træning i fængsler for folk, som var udstødt af samfundet. Vi kan her reducere niveauet af aggressivitet i et miljø, som ellers er præget af voldsom aggressivitet. Det imponerede mig! Mindfulness har uanede anvendelsesmuligheder. Jeg har trænet sportsteams. Det bruges inden for juristuddannelsen. Mange forretningsfolk arbejder med det i sam arbejds- og ledelsestræning. Nej, det har ikke med elite at gøre, alle har en bevidsthed, et hjerte og en spontan visdom. Når dette næres, vokser man ligesom ind i det, siger Kabat-Zinn. Han erkender dog, at han undertiden støder på akademikere og andre intellektuelle, der har vanskeligt ved at godtage metoden. Han forklarer det med, at de kan have det svært med at komme bag om deres egne tankemodeller: - De vil vide på forhånd, hvad der kommer ud af tingene, og ikke gøre noget, medmindre vi fortæller dem dette i forvejen. Men det gør jeg ikke. Jeg siger: Jeg er ked af det, men jeg kan ikke garantere dig, at der vil ske noget som helst. Det drejer sig om at være i relationen til dig selv i nuet uden at kræve et bestemt udbytte. Kabat-Zinn understreger, at selv om det ser meget enkelt ud at være i det nuværende øjeblik, skal man lære at være meget mindre aktiv og dømmende, hvad der er meget svært. Måske kan man i et enkelt sekund eller to, men at være mindful en hel dag er umuligt. - Når vi begynder at træne sindet, siger Kabat-Zinn, kan vi kun regne med at blive en lille smule mere nærværende. Det er det vanskeligste arbejde i verden. Det er simpelt hen svært at forstå, at det skal være så svært. Krav til terapeut og mindfulness-træner - Af samme grund bør man som terapeut og mindfulnesstræner simpelt hen ikke anvende metoden og tilbyde den til klienter og patienter, hvis man ikke selv har haft en egen personlig praksis gennem tid. Og her mener jeg ikke gennem et weekend- eller ugekursus, men over måneder, år og gerne årtier. Jo længere, des bedre. Udelukkende mental, begrebsmæssig forståelse af mindfulness er ingen hjælp. Der bliver nødt til at være en kropslig integreret og erfaret forståelse af processen, hvis det skal gøre en forskel. Er du ikke selv trænet gennem egen praksis, ved du dybest set 12 PSYKOLOG NYT

13 ikke noget om det, og det vil ikke alene være uansvarligt, men også uprofessionelt at forsøge at gå i gang med undervisning i mindfulness ud fra den sædvanlige form for professionel ambition. Så her er den eneste vej praksis, øvelse og øvelse, understreger Kabat-Zinn. - Hvis psykologien virkelig skal have glæde af det, som mindfulness tilbyder, er det vigtigt at forstå, at det ikke bare er ny mode, men en fuldstændig ny forståelse af den menneskelige psyke, af den menneskelige krop og af selvet. Men forståelsen af det må være erfaringsbaseret. Den kan aldrig være alene begrebsligt og intellektuelt baseret. - Medmindre man selv som psykolog lever med daglig praksis over tid, vil man tale alene ud fra toppen af hovedet uden nogen reel erfaring med det, man taler om, eller endnu værre: underviser i. Og du skal praktisere længe nok til at kunne kultivere og træne, ikke kun opmærksomt nærvær, men også alle de kvaliteter i hjertet og bevidstheden, som netop opstår ud fra det at være nærværende og opmærksom på denne måde. Som venlighed, generøsitet, tålmodighed og tillid. Ellers kan det lyde nok så godt, men det vil være tomt og ikke give mulighed for en dyb klinisk effekt på andre mennesker. Vibeke Adler, cand.psych., privatpraktiserende psykolog og mindfulness-træner Et afregningssystem behøver ikke være indviklet! Skift til Equus og få et billigt og meget brugervenligt afregningssystem, som altid er ved hånden uanset hvor du er. Hvis du kan læse hjemmesider på internettet, så kan du uden flere investeringer og uden teknisk bøvl bruge Equus 100 % internetbaseret, så du kan bruge det overalt: i klinikken, hjemme eller hvorsomhelst Sikkerheden er i top og du behøver ikke tænke på backup eller bekymre dig om computernedbrud - vi sikrer at dine data altid er der Fuld support uden yderligere betaling og uden ventetid Et årsabonnement på Equus koster kr. incl. moms og inkluderer alt, også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journalsystem, elektronisk fakturering, indrapportering til "danmark" og meget mere. Equus er naturligvis godkendt af MedCom. Afprøv Equus gratis i 3 uger. Tilmeld dig på internettet på Du får tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme - gratis og uden forpligtelser. Du kan anvende Equus fra Windows computere Mac computere Linux computere Vi giver dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til Equus uden yderligere betaling. Ring til eller skriv til hvis du ønsker at vide mere. MIBIT Software og Analyse leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er enkel: vores systemer skal være meget brugervenlige og supporten skal være i top. PSYKOLOG NYT

14 FOTOS: BAM/SCANPIX Struktur Af redaktør Jørgen Carl Va mæ strukturen, kap procent af Dansk Psykolog Forenings medlemmer deltager ikke i generalforsamlingen. Er det et demokratisk problem? Og kan en repræsentantskabsmodel levere et bedre alternativ? Om Dansk Psykolog Forening er på vej til at nedlægge generalforsamlingen og lade et repræsentantskab være den højeste myndighed fremover, ved endnu ingen. Men interessen for emnet er udpræget til stede, og selv om overvejelserne har stået på i årtier, er det længe siden det så målrettet som nu har været diskuteret, om ikke tiden skulle være moden Som det fremgik af en artikel i Psykolog Nyt tidligere på året, forbereder den strukturarbejdsgruppe, som bestyrelsen nedsatte i kølvandet på generalforsamlingen i 2006, et oplæg til den kommende generalforsamling. Opgaven er at udarbejde forslag om, hvordan et repræsentantskab fremover kan være foreningens højeste myndighed som det blev formuleret i handlingsprogrammet. Dette hvordan åbner opgaven i retning af diskussionsoplæg, og arbejdsgruppen medbringer derfor ikke vedtægtsforslag til generalforsamlingen maj Inden man skrider til mere konkret handling, skal medlemmerne nemlig have lejlighed til tematiseret at drøfte dels de modeller, der lægges frem, dels de mere principielle spørgsmål eller dilemmaer som valg af en ny struktur 14 PSYKOLOG NYT

15 FAKTA Va mæ strukturen, kap. 1 En mere generel baggrundsartikel om strukturarbejdsgruppens opdrag og arbejde findes i Psykolog Nyt 2/2008, side 3. Artiklen kan også downloades fra Psykolog Nyts artikelarkiv på indebærer. I den forstand bliver generalforsamlingen om godt en måned forberedende. Hvis foreningen skal have en ny struktur, kan en sådan først besluttes i Eller forkastes, hvis dét bliver resultatet. Når legitimiteten mangler Hvad der set med strukturarbejdsgruppens øjne peger i retning af en repræsentantskabsmodel, er først og fremmest den mangel på legitimitet, der præger generalforsamlingen i dens nuværende form. I den lille forening afspejler generalforsamlingen medlemskredsen, men jo større og mere spredt, des vanskeligere er det at hævde sammenhængen. Da Dansk Psykolog Forening havde 1000 medlemmer, mødte omkring 200 op på generalforsamlingen. Medlemstallet nærmer sig nu 8000, og fremmødet ligger stadig på samme niveau. Selv med fuldmagtsstemmer når man ikke meget højere end 300, hvorved foreningens politik, vedtægtsændringer, handlingsprogrammer og valg af ledelse altså afgøres af måske tre procent af medlemmerne. Det er muligt, at de tre procent repræsenterer holdninger, der er dækning for i den kreds, sektion eller faglige selskab, de fremmødte er tilknyttet, men formelt set repræsenterer de kun sig selv og ikke de 97 procent af medlemmer, der ikke deltager. Man kan spørge: Er det et problem? Folk kan jo bare møde op og gøre deres indflydelse gældende. Men som strukturarbejdsgruppen gør opmærksom på, tillader noget så banalt som pladsforholdene jo ikke, at ti eller tyve procent af medlemmerne møder op på en generalforsamling, og som debat- og beslutningsforum ville en kraftig udvidelse i forhold til nu føre til et demokratisk sammenbrud. Allerede i dag kniber det med tid til debatten, og der opleves ofte utilstrækkelig taletid til afklaring af vigtige politiske emner. Et større fremmøde på generalforsamlingen ville altså på én gang skabe større legitimitet og umuliggøre aktiv deltagelse for det enkelte medlem. Virkningen er under alle omstændigheder, at meget få medlemmer oplever at have ejerskab til foreningens beslutninger, og at der kan opstå total mangel på sammenhæng mellem majoriteten af medlemmers synspunkter og det af generalforsamlingen vedtagne. Argumenter for repræsentantskabet Målt på de samme parametre viser der sig nogle muligheder (Fordele? Det afgør den enkelte!) med en repræsentantskabsmodel, som man har forholdt sig til i strukturarbejdsgruppen. Argumenter for repræsentantskabet, som arbejdsgruppen peger på, kunne fx være: Forpligtelse: I et repræsentantskab er deltagerne valgt af (en gruppe blandt) medlemmerne og derfor forpligtet både til at påtage sig ansvaret for beslutninger i fagforeningspolitiske spørgsmål og til at møde op for at debattere dem lokalt i kredsene og på repræsentantskabsmøderne. Politisk træning: Repræsentantskabet kan blive både organisatorisk og politisk trænet, hvilket vil skabe grobund for debatter med større politisk vægt, end det sker på generalforsamlingerne. Kontinuitet: Et repræsentantskab vil blive konfronteret med konsekvenserne af de valg, det træffer, hvad et flertal på en generalforsamling ikke kan blive. Repræsentantskabet er et stående organ, medens generalforsamlingen opstår og forsvinder. Vækstlag: Den politiske og organisatoriske træning, som repræsentantskabets forpligtelse indebærer, vil skabe et godt vækstlag for fremtidige kandidater til bestyrelsen, herunder formandsposten. Fremtidssikring: Repræsentantskabsmodellen er velegnet til at organisere store foreninger. Dansk Psykolog Forening vil således være gearet til at kunne blive endnu større. Rekruttering og størrelse Med generalforsamlingsmodellen er der ikke megen diskussion om, hvor stemmerne kommer fra. Det er jo det direkte demokrati. Men hvad med repræsentantskabet hvordan skal det dannes? Arbejdsgruppen peger på tre lige farbare veje: Et repræsentantskab sammensat på baggrund af geografi (dvs. kredse) vil sikre ethvert medlem muligheden for at PSYKOLOG NYT

16 deltage i fagpolitiske debatter, uanset hvor man måtte bo i landet. Afstanden mellem det enkelte medlem og de politiske opgaver gøres mindre, og den løbende dialog mellem medlemmerne og foreningens ledelse styrkes. En anden mulig konstruktion vil være at basere repræsentantskabet på lønforhandlingsforholdet, dvs. om man er ansat i det offentlige, det private, er selvstændig eller uden for arbejdslivet. Logikken her er at sikre, at et regionalt flertal af fx ansatte ikke dominerer fx de selvstændiges anderledes interesser. En tredje mulighed er at basere valggrundlaget på et fagligt arbejdsfelt, dvs. med udgangspunkt i en revision af de eksisterende sektioner og faglige selskaber. Det giver sikkerhed for, at de vidt forskellige arbejdsfelters relevante temaer kan blive formuleret tydeligt og præcist over for det samlede repræsentantskab. En af de helt indlysende diskussioner må derfor være, hvilken eller hvilke enheder der bliver fødekæde og baglande for et repræsentantskab. Desuden ligger der spørgsmålet om, hvor stort et repræsentantskab skal være for at skabe balance mellem repræsentativitet, legitimitet og effektivitet. 80, 100, 200? Jo større, des større chance er der for, at vidt forskellige medlemssynspunkter får mæle. Det handler derfor om at balancere mellem hensynet til legitimitet (mange) og effektivitet (få). Det er ikke gjort med strukturen Dilemmaer og spørgsmål er der nok af og det uanset hvilken model foreningen bygger på efter Et af dem handler om, hvorvidt repræsentantskabet repræsenterer foreningens medlemmer altså ikke kun formelt, men også reelt. Hvor forpligtet er repræsentanten af sit bagland? Hvor meget ligner han holdningsmæssigt dem, der har stemt på ham? Er det i realiteten sådan, at strukturen ikke garanterer meget andet end rammen, medens personerne er dem, der bærer demokratiet? Skal en valgt repræsentant alene stemme efter sin egen overbevisning, sådan som reglen er for medlemmer af Folketinget? Eller er han forpligtet af sit valggrundlag til at stemme på bestemte måder, altså svarende til partidisciplinen samme sted? Allerede i dag har Dansk Psykolog Forening en slags repræsentantskab i kraft af Formandskollegiet, hvori blandt andre formændene for kredse, sektioner og selskaber sidder. Et uformelt organ, eftersom Formandskollegiet kun er konsultativt for bestyrelsen. Spørgsmålet er, om (og hvordan) det med et egentligt repræsentantskab ville kunne lykkes at strække det politiske engagement helt ud i den eller de enheder, der udstyres med retten til at udpege repræsentanter? Vigtigt er det også at sikre dialogen med det enkelte medlem og tage den udfordring op, der ligger i at sørge for, at den meniges røst kan komme til orde. Her interesserer strukturarbejdsgruppen sig ikke alene for medlemmernes adgang og taleret til repræsentantskabsmøderne (hvis det ender sådan), men også for hvordan foreningen strukturelt kan understøtte enkle muligheder for direkte dialog mellem medlemmerne indbyrdes og mellem medlemmerne, repræsentantskabet og bestyrelsen. Har foreningen ikke allerede sådanne muligheder i dag, fx gennem Psykolog Nyt og hjemmesiden? Jo. Men der er et potentiale i udnyttelsen af dialog via it, som foreningen også strukturelt kan udvikle. Arbejdsgruppen har også peget på muligheden af vejledende urafstemninger i valgperioden mellem møderne i det besluttende organ hvad enten det er en generalforsamling eller et repræsentantskab Og så videre! Generalforsamlingen har vi stadig, og den står for døren. Og her står både strukturarbejdsgruppen og bestyrelsen inde for, at strukturen vil fylde. Alle strukturmodeller vil have deres fordele og ulemper, det står fast. Generalforsamlingen vil derfor skulle drøfte, hvilke ulemper foreningen bedst kan leve med for at opnå de vigtigste fordele. jc 16 PSYKOLOG NYT

17 PSYKOLOG NYT

18 Bungyspring til down under Rejsebrev Af Cathrine Askvold 18 PSYKOLOG NYT

19 Praktik kan handle om mere end mødet med den rendyrkede faglighed. En psykologistuderende har under et praktikophold i New Zealand fået øjnene op for nogle af fagets kulturelle aspekter. Et par måneder er gået, siden jeg landede i Kastrup Lufthavn efter at have været knap to dage undervejs fra New Zealand. Godt og vel et år er gået, siden jeg rejste den modsatte vej og ankom til Auckland International Airport, fuld af forventninger til mødet med nye mennesker, en ny kultur og ikke mindst min praktik inden for organisationspsykologi. Min udlængsel har forfulgt mig igennem år, og derfor havde mit ophold ingen udløbsdato. All Blacks, den newzealandske stolthed i form af rugbyteamet, som bringer hele nationen i sorg, når de taber til Frankrig i World Cup. The silver fern, nationalsymbolet og bregnens skud. Koru, som symboliserer nye begyndelser. Kiwi, som både er befolkningen, nationalfuglen og naturligvis frugten. Hokey pokey, som er newzealandsk is. Paua, en blågrøn musling til smykkebrug. Pakeha, maori for en europæer. Hangi, traditionel maori jordovn. Og whakapapa, maori for familiehistorie. Alle er de blandt de begreber, jeg har tilegnet mig. Personlige udfordringer som blandt andet faldskærmsudspring fra mere end fire kilometers højde, bungy jump, black water rafting, syv timers udmattende vulkanvan- PSYKOLOG NYT PRIVATFOTOS

20 20 PSYKOLOG NYT

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Mindfulnessinstruktør

Mindfulnessinstruktør Mindfulnessinstruktør Bliv mindfulnessinstruktør for erhvervslivet Bag om uddannelsen som mindfulnessinstruktør MINDFULNESSINSTRUKTØR I ERHVERVSLIVET Vores instruktørprogram er for dig, som ønsker at gøre

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

VIPASSANA. Town retreaten i København, efterårsferien 2015. Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K.

VIPASSANA. Town retreaten i København, efterårsferien 2015. Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K. VIPASSANA Town retreaten i København, efterårsferien 2015 Søndag d. 11. okt. - tirsdag d. 13. okt. 2015 Nørregade 41, København K. Fredag d. 16. okt. - søndag d. 18. okt. 2015 Lærkehaven 51, Lystrup ved

Læs mere

TRUST MENTOR. by Bullock WWW.BULLOCK.DK

TRUST MENTOR. by Bullock WWW.BULLOCK.DK TRUST MENTOR by Bullock WWW.BULLOCK.DK Om mig I 16 år har jeg arbejdet med udvikling af mennesker. Skrev i en periode af 6 år til Berlingskes Business Ledelse på spidsen om karrierens emotionelle og udfordrende

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches?

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Det, der ligger før os, og det, der ligger efter os, er for intet at regne mod det, der ligger inden i os. - Oliver Wendell Holmes Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Så er Mindjuice

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Ønsker du at undervise i Yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Århus C

Ønsker du at undervise i Yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Århus C Ønsker du at undervise i Yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Århus C Ønsker du et forløb med udvikling af egen yogapraksis. Blive i stand til at undervise i yoga

Læs mere

Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum.

Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Ønsker du at undervise i yoga? 1 årig forløb hvor personlig udvikling og videregivelse er i centrum. Ønsker du et forløb med udvikling af egen yogapraksis. Blive i stand til at undervise i yoga Udvikle

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Power of Mindfulness Toscana. 14-21 april 2015.

Power of Mindfulness Toscana. 14-21 april 2015. Power of Mindfulness Toscana. 14-21 april 2015. Efter en uge i Toscana, hvor du har trænet Mindfulness hver dag og nydt naturen, stedet, maden og livet, vil du komme hjem med fornyet ro, energi og overskud.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere