Smil, du er på. Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smil, du er på. Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene?"

Transkript

1 7 17. april årgang Dansk Psykolog Forening Smil, du er på Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene? Side 3

2 Leder Tanker om terror Der var bare ikke noget sted, hvor jeg kunne smide plasticfolien fra min sandwich, som jeg købte på vej fra det ene hjørne af Kings Cross Station i London til det andet. Ikke en eneste skraldespand. Irritationen blev til eftertanke: Skraldespanden er selvfølgelig det perfekte sted for en bombe. I mit hoved flimrede billeder fra min sorgløse tid i London midt i 1970 erne. Undergrunden flød med papir og cigaretskodder, der lod sig skubbe hen ad perronen af trykket fra de ankommende tog. Vi kørte på rulletrapper fra den ene perron til den anden på vej hjem fra fester og koncerter og tænkte ikke på op- og nedture i livet ellers. Terror er en del af alle menneskers bevidsthed i dagligdagen. På vej til arbejde kommer jeg hver morgen omkring Nørreport Station i København. Jeg indrømmer det ikke gerne, men tanken cirkler altid lige en omgang rundt om det blændende glimt, det voldsomme brag, smerteskrigene. For mig dæmrer de utallige år tilbage til dengang, vi troede på, at samfundet kunne tage vare på os dengang krige ikke blev udført med civile som ofre på perronerne. Jeg bliver ikke dybere berørt af det, jeg ændrer ikke adfærd, men tanken er der. Og så bliver den faglig: Terrorisme er en voldelig og bevidst handling, hvor aktørerne kun har symbolsk betydning. Den skal skabe kollektiv angst og demonstrere myndighedernes manglende styrke og kompetence. Terror var primo april tema for den første af fire konferencer blandt psykologer i Europa og myndighederne i en række af europæiske lande, der indledtes netop i en af de hovedstæder, hvor terroren slog ned. Konferencen er et resultat af et samarbejde mellem EFPA og EU-Kommissionen, der bevilgede euro til fire konferencer i løbet af dette forår. Eksperter peger på, at terror er psykologisk krigsførelse, og at vi som psykologer derfor bør have en betydelig indflydelse på udformningen af beredskabsplaner og på forebyggende initiativer. Vi skal interessere os for den psykologiske smitte og for gentagelsesfrygten. Frygtens psykologi og de indirekte konsekvenser er langt større end terrorens anslag. I sin bog om emnet nævner psykolog Keld Molin, at der ved en radioaktiv forurening i Brasilien var personer, der lod sig undersøge, mens der blot var tale om fire dødsofre direkte relateret til katastrofen. Han fortæller også, at der ved SCUD-missilangrebene på Israel i 1992 var ikke mindre en 78 %, der henvendte sig til skadestuerne på grund af frygt, og kun 22 % der var faktisk involveret. En fjerdedel af de undersøgte var uden grund blevet forgiftet af modgift mod den nervegas, man troede sig ramt af. Det ser bestemt ikke ud til, at vi i Danmark er forberedt på anslag af terror. Det handler om risikokommunikation, om terrorrobusthed og om selve frygtens psykologi. Vi har jo hørt det tidligere: det er vigtigt, at vi ikke opskræmmer befolkningen med for mange informationer om mulige scenarier, så kan myndighederne bedre bevare den nødvendige ro og tilstrækkelige orden. Vi kunne også argumentere omvendt det er afgørende, at vi ved så meget som muligt om, hvordan vi skal forholde sig. Trygheden ligger i visheden for, at man kan gøre noget, at man har fornuftige og nøgterne handlemuligheder, og at man selv kan træffe sine beslutninger. I EFPA vil vi kunne drage de rette konklusioner ved afslutningen af denne række af konferencer. Vi må forvente, at nationale myndigheder over hele Europa vil være interesserede i at få de bedste psykologiske beskrivelser af, hvordan vi kan forberede, intervenere og måske gøre op med eventuelle skader. Samarbejdet mellem EFPA og EU viser, at det nytter at knytte tættere bånd og sætte de psykologfaglige kompetencer i spil. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafi sk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: Foto: Henrik Sønnike Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 28/4 16/ /5 30/ /5 13/6

3 Falsk lys i linsen Skjult kamera er en afslørende metode i journalistikkens tjeneste, men er det nødvendigvis sandheden, der afsløres? To psykologer er ansat på Bocenter Ringbo, hvor man har smagt mosten og sagt fra. Lad os blot tilstå, at vi er fascineret af det. Afklædningen af lovovertrædere, fupmagere, dem med urent mel i posen eller blakket moral det kommer der godt tv ud af. Og tv kan helt åbenbart noget, som myndighederne ikke evner, nemlig sætte en indsatsstyrke ind i månedsvis, infiltrere, dyrke historien, holde en linje, for så bagefter at lægge det velanrettet frem for befolkningen til beskuelse og dom. Magasinprogrammer nyder godt af tv s opklaringsarbejde, og da mange tvivlsomme aktiviteter søges gemt godt af vejen, må journalistikken gribe til anderledes midler for at afsløre. Den åbne mikrofon og kameramanden med udsty- ret på stativ er ikke altid vejen frem. Derimod kan der afsløres ting og sager, når mikrofon og kamera er gemt under jakke eller kittel. Etikken? Ja, den er naturligvis til debat. Imidlertid er der jo hensynet til helheden, til vigtige samfundsinteresser, der gør, at vi accepterer metoderne. Fupfirmaer falder på stribe, indiskutable svindlere bliver stoppet, kriminalitet og umoral rullet op. Godt at skidtet bliver lagt frem i åbenhed, så vi kan beskytte os og myndighederne kan opsætte passende modforanstaltninger. Der er imidlertid en grænse og altid et behov for at tage Afsløring? Af redaktør Jørgen Carl PSYKOLOG NYT FOTOS: HENRIK SØNNIKE OG RINGBO

4 stilling til metoden. Brug af skjult kamera har forbrydelsens dramatik indbygget, skyldsspørgsmålet synes afgjort på forhånd hvorfor ellers filme i det skjulte? Desuden kan der være mange sandheder, ligesom det vigtige er ikke altid det samme som fakta. Helliger målet midlet, eller kan der tænkes grunde til at være tilbageholdende med brug af skjulte optagelser? Noget var under opsejling Temaer som disse har været til kraftig diskussion i hælene på den reportage, Danmarks Radios 21 Søndag viste den 10. februar Efter en række pinagtige, men jo også omdiskuterede afsløringer fra den danske institutionsverden Sjælør, Lindebo, Tokanten m.fl. var turen nu kommet til Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocenter Ringbo, beliggende i Bagsværd nord for København. Her havde journalisten Eva fra Bastard Film lavet skjult kamera-optagelserne til udsendelsen, medens hun arbejdede som vikar på bocentret. Hendes formål med at lade sig ansætte på Ringbo var ikke jobbet i sig selv, men viste det sig senere journalistisk. - Vi vidste faktisk først kort tid inden udsendelsen blev bragt, at noget var under opsejling, og ingen på Ringbo var klar over, hvad det handlede om. Rygterne løb, og derfor gik både medarbejdere og beboere i spænding indtil vi i de allersidste dage før den 10. februar erfarede, at det handlede om en afsløring. Men hvad præcis der skulle løftes sløret for, omfanget, hvem der var under anklage, vidste vi først, da vi så udsendelsen, fortæller Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. De to er psykologer, ansat i Ringbos udviklingsafdeling og i øvrigt ikke selv på nogen måde ofre for afsløringerne. Men deres arbejdsplads er både før og efter udsendelsen præget af usikkerhed og uro; der hænger en anklage over hovedet, og den institution, som alle på stedet føler for, er blevet rystet af, hvad der opleves som et alvorligt tillidsbrud. Derfor bliver udsendelsen også en sag for psykologerne. Fokus på medicinen Hvad vil udsendelsen vise? - Den vil gerne vise en systematisk overmedicinering med benzodiazepiner (sløvende og angstdæmpende medicin, red.) af beboere i Ringbo. Og den vil gerne vise, at medarbejderne på Ringbo kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger af maksimal dosis, men vælger at overtræde dem. Og at de ikke er grundige nok ved medicinering og undlader at registrere og indberette fejlmedicinering. Udsendelsen viser et eksempel, hvor fejlmedicinering er ved at finde sted, men opdages uden at det registreres. Har udsendelsen så ikke en pointe? - Jo, svarer de to psykologer. Brug af medicin i psykiatrien er en debat værd, også en debat, der bør tages, selv om det her er sket på en falsk præmis. Noget af det, der slet ikke kommer frem i udsendelsen, er, at de vejledninger, som Sundhedsstyrelsen laver for brug af benzodiazepiner, er til hr. og fru Danmark ved kakkelbordet. Når de får deres livskriser, skal de ikke have benzodiazepiner mere end to eller tre uger. Men for mange af vores beboere er medicinen hverdag, og vi mener, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal forstås i et andet perspektiv, når vi er i socialpsykiatrien. Og eksemplet med fejlmedicinering? - Jamen, det er da en fejl, at der ikke finder indberetning sted, selv om fejlmedicineringen altså opdages i tide. Udsendelsen viser, at det sker i ét tilfælde. Spørgsmålet er således ikke, om en kritisk tilgang kunne være på sin plads. Men på hvilken arbejdsplads kan man leve op til utopien om en fejlfri praksis? Eksisterer den arbejdsplads, der kunne bære at have en journalist gående med skjult kamera et halvt år for efterfølgende at få udstillet, hvad der var gjort af fund? spørger Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. Selv kunne de i eftertankens stund godt ønske, at psykologer var først med det værste, fordi fagets repræsentanter arbejder på et særligt etisk grundlag og har en troværdighed, der kan tåle det nysgerrige øje. Billeder, der ikke kom med To dage efter udsendelsen fik de to psykologer og deres kollega Henrik Møllnitz Risdorf, som arbejder på en anden institution, optaget kronikken Når skjult kamera bliver en del af virkeligheden i Politiken. Skrevet af dem privat på indignationen over, hvad bedraget havde gjort ved medarbejdere og beboere på Ringbo. Mange medarbejdere har haft personlige omkostninger på grund af udsendelsen, også selv om netop de slet ikke er i fokus, og for nogle af beboerne har tillidsbruddet betydet, at deres tilstand er forværret, og at historien har for- 4 PSYKOLOG NYT

5 værret den paranoia, der er en del af deres sygdomsbillede. Rigtig mange har tidligere haft forestillinger om, at de er overvåget, og det genskabes nu. Tør de igen etablere tillidsforhold til de ansatte? Kronikken fik i sandhed skubbet til en dagsorden med en frejdig, offensiv tilgang. I stedet for at gå i forsvarsposition valgte de tre psykologer at invitere indenfor. - Vi skrev kronikken som et åbent brev til den hemmelige journalist, hvor vi ikke forsvarer, men tværtimod er åbne for kritik. Så vi siger: Kære Eva. Hvor er det ærgerligt, at du har arbejdet under cover og ikke har spurgt os direkte. Havde du det, ville vi have kunnet vise dig nogle langt værre ting end dem, du fik med: I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der går sultne i seng hver aften. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der går rundt i bare tæer i frostvejr. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der har sukkersyge, men ikke tager deres insulin eller følger diæt. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der lugter af urin og afføring. I Ringbo kan du tage billeder af en kvinde, som igen og igen inviterer sin kæreste, der banker hende. I Ringbo kan du tage billeder af medarbejdere, der bliver devalueret af beboere i otte timer og derefter smiler og siger tak for i dag osv. - Vores pointe er således ikke, at Bastard Film og 21 Søndag har gjort en fejl ved at forholde sig kritisk til medicinspørgsmålet, men at den skjulte form og det ensidige fokus på dette ene område efterlader et helt skævt og unuanceret billede, som slet ikke har kompleksiteten med. Man kan ikke forstå virkeligheden på Ringbo, hvis ikke man ser på helheden, herunder også, hvad stedet rent faktisk kan tilbyde sine beboere. Journalistik på det socialpsykiatriske område bør ske på dets egne præmisser. Det er ligesom i videnskaben, hvor man lader genstanden bestemme metoden, dvs. tager udgangspunkt i feltets egen pædagogiske meningsfuldhed. - Ringbo tilbyder psykologsamtaler, kontaktpersoner, NADA-behandling, undervisning, trygge rammer, værksteder og meget andet. Men omsorg og støtte i vores arbejdsfelt er fyldt med dilemmaer, som medarbejdere løbende skal afveje og vurdere i forhold til deres handlinger. Det er vitterlig en pædagogisk slagmark. I relationsarbejdet skal man hele tiden balancere mellem beboerens ret til selvbestemmelse og nødvendige interventioner, der potentielt er et overgreb. Skal alt det fanges ind, må sådan en historie fortælles åbent og ikke kommunikeres som en kliché i forlængelse af den på forhånd PSYKOLOG NYT

6 FAKTA Materialet bag debatten Det er muligt at finde de centrale tekster og klip bag historien om Ringbo på internettet. 21 Søndag-udsendelsen fra 10. februar 2008 findes på og kronikken Når skjult kamera bliver en del af virkeligheden fra Politiken 12. februar 2008 på Den store mediemæssige og offentlige interesse inviterer dog den interesserede til at søge bredt, så man fanger debatten i fx Politiken, Berlingske Tidende, Information og Journalisten. Det nemmeste er at google på Ringbo og skjult kamera så dukker der mere end hits op! lagte hypotese: at Ringbo er sådan et sted, hvor der finder medicinske overgreb sted. - Det er derfor en falsk præmis, at socialpsykiatrien giver piller, fordi vi ikke gider andet eller ikke kan finde på noget bedre. Netop i socialpsykiatrien forsøger vi i hvert fald at give et alternativ, om end sikkert i utilstrækkelig grad, mener Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. men kontrol er bedre Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro er psykologer og opfatter sig ellers ikke som debattører. Selv om det for udenforstående kan synes naturligt, var det at skrive en kronik en stor ting. Og rent dramatisk var følelsen, da de så kronikken i Politiken og deres tema var blevet gjort til forsidestof. Deres reaktion var: shit, hvad har vi gjort?! - Efterfølgende har det alligevel været stort at opleve, at kronikken kan bruges, at den har givet medarbejdere og beboere anledning til at ranke ryggen. Det har været virkelig tilfredsstillende at blive hørt og at forsvare feltet og institutionen. Er det ikke en pligt for psykologer at bruge deres faglighed i et samfundsmæssigt anliggende? Ikke mindst psykologer i psykiatrien har nok traditionelt valgt en tilskuerrolle, men nu prøvede vi så selv at gå på scenen. - Timingen har været sådan, at brugen af skjult kamera på forhånd er til debat, så kronikken er i allerhøjeste grad blevet brugt til en intern debat blandt journalister om, at der er grund til at tænke sig om. Eva og Bastard Film har muligvis ikke på forhånd gjort sig tanker om, hvor ødelæggende for arbejdspladsen og beboerne det kunne blive at lave den gode historie, så pointen om de mulige ofre for brugen af metoden har været meget synlig. Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro kan dog ikke udelukke, at der opstår langvarige skadevirkninger, når en offentlig institution eller arbejdsplads udstilles, som det er sket her. Man risikerer at skulle arbejde med nogle politiske reaktioner i kølvandet på Sagen om Ringbo, som kalder på ansvarlighed og handlekraft fra systemet. - Ofte har man set en lignende kritik udmøntet i kontrolsystemer, som giver den pædagogiske opgave i socialpsykiatrien nogle sværere vilkår. Der risikerer at gå instrumentalitet i det, hvad der ville være ulykkeligt for en praksis som vores, som bestemt ikke egner sig til meget stringente styringsredskaber. - Omvendt kan vi ved selv at være udfarende bidrage til, at sagen giver anledning til mange flere historier bare med den kompleksitet og kontekst, der manglede i udsendelsen. Det er et felt med mange forskellige forventninger fra beboere, pårørende, politikere, skatteydere og andre velmenende sjæle. Debatten har forstyrret de udenforståendes syn på socialpsykiatrien og dermed flyttet interventionsgrænsen fra Ringbos mure ud til en langt større dagsorden. jc 6 PSYKOLOG NYT

7

8 En historie om mindfulness Mindfulness er blandt psykologer kraftigt på vej ind i varmen. Metodens evidens er dog ingen nyhed, fremgår det af et interview med mindfulnessikonet Jon Kabat-Zinn. Mindfulness Af Vibeke Adler Der tales meget om det i tiden, mindfulness. Der er stor søgning til kurser og introduktion til mindfulness-træning. Det synes på vej til trendy, nærmest hot, både inden for det psykologiske fagområde og i erhvervslivet. Sådan har det ikke altid været i psykologkredse i Danmark. Kun få år tilbage var det at røre ved meditation, at træne og undersøge bevidstheden meditativt indefra noget, en intellektuel, professionel psykolog helst holdt lidt for sig selv. Meditativ praksis var omgærdet af afstandtagen, mistænkeliggørelse og berøringsangst fra især den del af det akademiske forsk nings univers, hvis fokus og forskningsmetode alene har taget sit udgangspunkt i positivistisk videnskabelighed og undersøgelsesmetode. Og sådan er der så meget. Konjunkturerne, moden og tiderne skifter. Det er nu ikke blot blevet stuerent, det er blevet evidensbaseret! Og det er kun godt. Gennem de seneste mange år har effekten imidlertid været vældig åbenlys og evident for dem af os, der stilfærdigt, seriøst og systematisk har forsøgt at træne sindet via egen, ofte daglig, meditativ praksis og på forskellig vis arbejdet med mindfulness. Vi har gennem tiden samlet erfaringer og empiri fra såvel egen proces som fra andres. Mindfulness er helt enkelt og ueksotisk, især hvis vi holder os til vort modersmål. Ordet betyder jo blot opmærksomhed. Den ekstra klang, begrebet får, når vi forbinder det med psykologisk/terapeutiske metoder samt nærværstræning, er fuld opmærksomhed, med vågent, neutralt og observerende nærvær, uden at dømme. Det kan ses som en metode til træning af sindet, bevidsthedstræning med henblik på at øge evnen til fuldt og vågent nærvær i nuet, fysisk, emotionelt og mentalt samt eventuelt spirituelt. En universel metode, som kan anvendes på 8 PSYKOLOG NYT

9 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN tværs af terapeutiske og spirituelle retninger og teoretiske skoler. En metode, som fra tidernes morgen har været praktiseret i adskillige visdomstraditioner, med interesse for essens samt for at undersøge menneskets bevidsthed og forbindelsen til altet. Selv har jeg gennem mere end 25 år arbejdet meditativt, herunder med mindfulness, ligesom jeg gennem alle årene har integreret dette i de integralpsykologiske videreuddannelsesforløb for psykologer og andre professionelle, jeg har udviklet og tilrettelagt. Enkelt men ikke nemt Inden for mindfulness-træning fra et integralpsykologisk perspektiv indgår meget enkle former for meditativ fordybelse med henblik på at træne evnen til at holde bevidsthedsfokus og nærvær. Hensigten er at skabe rum og redskaber til at finde ind til roen og essensen i sig selv via en praksis præget af enkelhed og nærvær, hvor man på sigt kommer bag om det i sindet, som netop forstyrrer klarhed og ro. Suppleret med træning i neutral, ikke-dømmende opmærksomhed styrkes evnen til at slippe uhensigtsmæssige somatiske, emotionelle og mentale mønstre fra fortiden. Samtidig øges muligheden for at reducere stress og smerte, fysisk som psykisk. Når sindet således bringes i ro, frisættes energi, og opmærksomheden kan rettes med mere klarhed og fokus. Anvendt over tid er mindfulness endvidere et redskab til selvpleje, med centrering af bevidstheden et mere roligt sted, samt til øget tilgang til empati og medfølelse. Som vedvarende meditativ praksis kan det blive en hjælp til at holde balance og klarhed i turbulens, personligt som professionelt. Psykologen selv får her et redskab til at skærpe PSYKOLOG NYT

10 10 PSYKOLOG NYT

11 FAKTA Tidligere artikel Psykolog Nyt har for nylig bragt en artikel om den praktiske anvendelse af mindfulness, nemlig Johnny Burschardt og Nicolai Sennels: Mindfulness i terapien, Psykolog Nyt 3/2008. Artiklen kan downloades fra > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. og forfine sig selv som instrument i den terapeutiske proces og relation. Med professionel styring kan mindfulness gives til visse klientgrupper, hvor det viser sig naturligt virksomt og frugtbart i samspil med andre psykologiske metoder og terapiformer og skaber en synergieffekt, uanset terapeutisk retning. Da en forudsætning for fuld opmærksomhed og fokuseret nærvær i nuet er, at krop og sind er afspændt, arbejder vi samtidig med afspænding og vitalisering, fysisk som psykisk. Det er, som det lyder, så enkelt men det er ikke nødvendigvis nemt i tider, hvor det vestlige sind konstant overstimuleres, bombarderes og afledes fra fokuseret nærvær, enkelhed og klar retning. Evident i mere end 2000 år Nogle siger, at mindfulness er nyt. Nogle siger, at det er buddhisme. Nogle siger, at mindfulness-træning er opfundet af den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn. Han har netop også i USA og Canada været den, der har introduceret mindfulness-medita tionen som behandlingsmetode i det traditionelle hospitalssystem over for stress- og smertepatienter, efterfulgt af videnskabelig effektforskning. I efteråret 2007 havde jeg en samtale med ham i forbindelse med en workshop i Californien. Her kommenterede han selv ydmygt omtalen af sig som den, der har opfundet mindfulness, med et smil: - Ja, det er et rygte, jeg prøver at lære at leve med. Det er jo både rigtigt og forkert. Der er mange andre, der også har arbejdet med mindfulness. Selv tager Kabat-Zinn ikke monopol på det, men understreger i samtalen, at det, som den vestlige videnskabelighed først i det seneste årti har været villig til at undersøge evidensen af og erklære videnskabeligt, evidensbaseret, jo har været evident i mere end 2000 år. Interessant har det været at iagttage, at dén psykologiske skole, som i dag særligt synes at have overtaget og indarbejdet mindfulness som metode, netop er den psykologiske og terapeutiske tradition, som herhjemme for få år siden lagde den stærkeste afstand til kolleger, der arbejdede med bevidsthedstræning/forskning, meditativ fordybelse og udvidet kropsbevidsthed nemlig den kognitive og behavioristiske tradition. Det er således pudsigt, at mange ikke-kognitive psykologer har fået den opfattelse, at mindfulness-træning er et grundlæggende kognitivt påfund. Så i virkeligheden er det måske snarere på trods, at mindfulness herhjemme er kommet til at tage sig kognitivt ud. Den kognitive interesse I USA er det mange år siden man fra professionelt, akademisk og videnskabeligt hold introducerede mindfulnesstræning som decideret behandlingsmetode inden for hospitals og sundhedssektoren, i særdeleshed i forhold til stress og smertebehandling. Her var det, Jon Kabat-Zinn etablerede den første klinik, hvor man med opsigtsvækkende resultater trænede patienter i stressreduktion, MBSR. Han konstaterer selv, at: netop den forskning i effekten af mindfulness-træning på stress- og smertepatienter, jeg har iværksat i mine klinikker, har bevirket, at mindfulness nu ses som en videnskabeligt baseret metode, og det beroliger akademikeren. Om den tilsyneladende tætte forbindelse til den kognitive psykologi, siger Kabat-Zinn videre: - Dette har ganske specielle historiske grunde: Da jeg åbnede klinikken tilbage i 1997, lå min interesse inden for medicinen, ikke psykologien. Det viste sig, at arbejdet med mindfulness voksede og spredtes i de amerikanske stater og Canada. Først herefter var det, at tre kendte kognitive forskere så virkningen af, hvad der skete med vores patienter. De anede her en praktisk anvendelse af metoden i forbindelse med tilbagefald inden for den kognitive terapi, især inden for depression. Derfor udviklede de sammen med os den mindfulness-baserede kognitive terapi MBCT. - MBCT er forskellig fra MBSR, som har et meget bredere fundament. MBSR er orienteret mod emotioner og mod kognition, men er også en del af noget meget større. Dette kom som en overraskelse for dem, lige så vel som hvor meget tid vi brugte på sansefornemmelser i kroppen. De kognitive terapeuter var overhovedet ikke vant til dette, men overgav sig mere og mere hen ad vejen. Så grundet disse anvendelsesmuligheder blev det de kognitive psykologer, PSYKOLOG NYT

12 som først blev interesseret i mind- fulness. Indtil de kognitive for- skere fik øje på mulighederne i vort arbejde, kendte de ikke no- get som helst til dette. Det kunne altså lige så godt have været andre psykologiske traditioner, som havde forbun- det sig med mindfulness-træ- ning først. For mindfulness er jo lige så relevant for det psykodynamiske, for det kropsterapeutiske, ja, for alle psy- kologiske og menneskelige om- råder. - Opmærksomheden på nærvær og kapaciteten til at hvile i opmærksomhed uden at dømme, hvad kan ikke beriges af det?! Her er absolut dybe og brede anvendelsesmuligheder dl for al menneskelig interaktion. Også neurovidenskaben er begyndt at vise inter esse. Man studerer effekten på hjernen, og hvordan træning af opmærksomheden kan skabe emotionel balance og påvirke selvregulering. Interessen for området er pludselig blevet meget stor. Det gælder både forskningen i klinisk anvendelse, i mind-body-området, og i hvordan bevidstheden opstår. - Hjernescanninger viser, at der er tydelige neurale korrelater og forbindelser mellem meditation og hjernens respons derpå. Og når man iagttager munke, som har mediteret hele deres liv, ses profiler af hjerneaktivitet, som neuroforskerne aldrig har set før. Det er faktisk muligt at træne sin hjerne og bevidsthed til mere naturlig omsorgsfuldhed, medfølelse, tålmodighed og generøsitet og på den måde øge den emotionelle intelligens, fastslår Kabat-Zinn. Mindfulness for alle Men hvem kan så drage nytte af mindfulness, og hvem kan ikke. Er det for de få eller de mange? - Mindfulness er ikke for få udvalgte, og mit ærinde har netop været at demonstrere metodens universalitet. Derfor oprettede jeg en stressreduktionsklinik for meget fattige, som ikke havde adgang til sundhedssystemet, primært etniske minoriteter med meget lidt uddannelse. De opnåede også rigtig gode resultater med det. Og vi tilbød træning i fængsler for folk, som var udstødt af samfundet. Vi kan her reducere niveauet af aggressivitet i et miljø, som ellers er præget af voldsom aggressivitet. Det imponerede mig! Mindfulness har uanede anvendelsesmuligheder. Jeg har trænet sportsteams. Det bruges inden for juristuddannelsen. Mange forretningsfolk arbejder med det i sam arbejds- og ledelsestræning. Nej, det har ikke med elite at gøre, alle har en bevidsthed, et hjerte og en spontan visdom. Når dette næres, vokser man ligesom ind i det, siger Kabat-Zinn. Han erkender dog, at han undertiden støder på akademikere og andre intellektuelle, der har vanskeligt ved at godtage metoden. Han forklarer det med, at de kan have det svært med at komme bag om deres egne tankemodeller: - De vil vide på forhånd, hvad der kommer ud af tingene, og ikke gøre noget, medmindre vi fortæller dem dette i forvejen. Men det gør jeg ikke. Jeg siger: Jeg er ked af det, men jeg kan ikke garantere dig, at der vil ske noget som helst. Det drejer sig om at være i relationen til dig selv i nuet uden at kræve et bestemt udbytte. Kabat-Zinn understreger, at selv om det ser meget enkelt ud at være i det nuværende øjeblik, skal man lære at være meget mindre aktiv og dømmende, hvad der er meget svært. Måske kan man i et enkelt sekund eller to, men at være mindful en hel dag er umuligt. - Når vi begynder at træne sindet, siger Kabat-Zinn, kan vi kun regne med at blive en lille smule mere nærværende. Det er det vanskeligste arbejde i verden. Det er simpelt hen svært at forstå, at det skal være så svært. Krav til terapeut og mindfulness-træner - Af samme grund bør man som terapeut og mindfulnesstræner simpelt hen ikke anvende metoden og tilbyde den til klienter og patienter, hvis man ikke selv har haft en egen personlig praksis gennem tid. Og her mener jeg ikke gennem et weekend- eller ugekursus, men over måneder, år og gerne årtier. Jo længere, des bedre. Udelukkende mental, begrebsmæssig forståelse af mindfulness er ingen hjælp. Der bliver nødt til at være en kropslig integreret og erfaret forståelse af processen, hvis det skal gøre en forskel. Er du ikke selv trænet gennem egen praksis, ved du dybest set 12 PSYKOLOG NYT

13 ikke noget om det, og det vil ikke alene være uansvarligt, men også uprofessionelt at forsøge at gå i gang med undervisning i mindfulness ud fra den sædvanlige form for professionel ambition. Så her er den eneste vej praksis, øvelse og øvelse, understreger Kabat-Zinn. - Hvis psykologien virkelig skal have glæde af det, som mindfulness tilbyder, er det vigtigt at forstå, at det ikke bare er ny mode, men en fuldstændig ny forståelse af den menneskelige psyke, af den menneskelige krop og af selvet. Men forståelsen af det må være erfaringsbaseret. Den kan aldrig være alene begrebsligt og intellektuelt baseret. - Medmindre man selv som psykolog lever med daglig praksis over tid, vil man tale alene ud fra toppen af hovedet uden nogen reel erfaring med det, man taler om, eller endnu værre: underviser i. Og du skal praktisere længe nok til at kunne kultivere og træne, ikke kun opmærksomt nærvær, men også alle de kvaliteter i hjertet og bevidstheden, som netop opstår ud fra det at være nærværende og opmærksom på denne måde. Som venlighed, generøsitet, tålmodighed og tillid. Ellers kan det lyde nok så godt, men det vil være tomt og ikke give mulighed for en dyb klinisk effekt på andre mennesker. Vibeke Adler, cand.psych., privatpraktiserende psykolog og mindfulness-træner Et afregningssystem behøver ikke være indviklet! Skift til Equus og få et billigt og meget brugervenligt afregningssystem, som altid er ved hånden uanset hvor du er. Hvis du kan læse hjemmesider på internettet, så kan du uden flere investeringer og uden teknisk bøvl bruge Equus 100 % internetbaseret, så du kan bruge det overalt: i klinikken, hjemme eller hvorsomhelst Sikkerheden er i top og du behøver ikke tænke på backup eller bekymre dig om computernedbrud - vi sikrer at dine data altid er der Fuld support uden yderligere betaling og uden ventetid Et årsabonnement på Equus koster kr. incl. moms og inkluderer alt, også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journalsystem, elektronisk fakturering, indrapportering til "danmark" og meget mere. Equus er naturligvis godkendt af MedCom. Afprøv Equus gratis i 3 uger. Tilmeld dig på internettet på Du får tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme - gratis og uden forpligtelser. Du kan anvende Equus fra Windows computere Mac computere Linux computere Vi giver dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til Equus uden yderligere betaling. Ring til eller skriv til hvis du ønsker at vide mere. MIBIT Software og Analyse leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er enkel: vores systemer skal være meget brugervenlige og supporten skal være i top. PSYKOLOG NYT

14 FOTOS: BAM/SCANPIX Struktur Af redaktør Jørgen Carl Va mæ strukturen, kap procent af Dansk Psykolog Forenings medlemmer deltager ikke i generalforsamlingen. Er det et demokratisk problem? Og kan en repræsentantskabsmodel levere et bedre alternativ? Om Dansk Psykolog Forening er på vej til at nedlægge generalforsamlingen og lade et repræsentantskab være den højeste myndighed fremover, ved endnu ingen. Men interessen for emnet er udpræget til stede, og selv om overvejelserne har stået på i årtier, er det længe siden det så målrettet som nu har været diskuteret, om ikke tiden skulle være moden Som det fremgik af en artikel i Psykolog Nyt tidligere på året, forbereder den strukturarbejdsgruppe, som bestyrelsen nedsatte i kølvandet på generalforsamlingen i 2006, et oplæg til den kommende generalforsamling. Opgaven er at udarbejde forslag om, hvordan et repræsentantskab fremover kan være foreningens højeste myndighed som det blev formuleret i handlingsprogrammet. Dette hvordan åbner opgaven i retning af diskussionsoplæg, og arbejdsgruppen medbringer derfor ikke vedtægtsforslag til generalforsamlingen maj Inden man skrider til mere konkret handling, skal medlemmerne nemlig have lejlighed til tematiseret at drøfte dels de modeller, der lægges frem, dels de mere principielle spørgsmål eller dilemmaer som valg af en ny struktur 14 PSYKOLOG NYT

15 FAKTA Va mæ strukturen, kap. 1 En mere generel baggrundsartikel om strukturarbejdsgruppens opdrag og arbejde findes i Psykolog Nyt 2/2008, side 3. Artiklen kan også downloades fra Psykolog Nyts artikelarkiv på indebærer. I den forstand bliver generalforsamlingen om godt en måned forberedende. Hvis foreningen skal have en ny struktur, kan en sådan først besluttes i Eller forkastes, hvis dét bliver resultatet. Når legitimiteten mangler Hvad der set med strukturarbejdsgruppens øjne peger i retning af en repræsentantskabsmodel, er først og fremmest den mangel på legitimitet, der præger generalforsamlingen i dens nuværende form. I den lille forening afspejler generalforsamlingen medlemskredsen, men jo større og mere spredt, des vanskeligere er det at hævde sammenhængen. Da Dansk Psykolog Forening havde 1000 medlemmer, mødte omkring 200 op på generalforsamlingen. Medlemstallet nærmer sig nu 8000, og fremmødet ligger stadig på samme niveau. Selv med fuldmagtsstemmer når man ikke meget højere end 300, hvorved foreningens politik, vedtægtsændringer, handlingsprogrammer og valg af ledelse altså afgøres af måske tre procent af medlemmerne. Det er muligt, at de tre procent repræsenterer holdninger, der er dækning for i den kreds, sektion eller faglige selskab, de fremmødte er tilknyttet, men formelt set repræsenterer de kun sig selv og ikke de 97 procent af medlemmer, der ikke deltager. Man kan spørge: Er det et problem? Folk kan jo bare møde op og gøre deres indflydelse gældende. Men som strukturarbejdsgruppen gør opmærksom på, tillader noget så banalt som pladsforholdene jo ikke, at ti eller tyve procent af medlemmerne møder op på en generalforsamling, og som debat- og beslutningsforum ville en kraftig udvidelse i forhold til nu føre til et demokratisk sammenbrud. Allerede i dag kniber det med tid til debatten, og der opleves ofte utilstrækkelig taletid til afklaring af vigtige politiske emner. Et større fremmøde på generalforsamlingen ville altså på én gang skabe større legitimitet og umuliggøre aktiv deltagelse for det enkelte medlem. Virkningen er under alle omstændigheder, at meget få medlemmer oplever at have ejerskab til foreningens beslutninger, og at der kan opstå total mangel på sammenhæng mellem majoriteten af medlemmers synspunkter og det af generalforsamlingen vedtagne. Argumenter for repræsentantskabet Målt på de samme parametre viser der sig nogle muligheder (Fordele? Det afgør den enkelte!) med en repræsentantskabsmodel, som man har forholdt sig til i strukturarbejdsgruppen. Argumenter for repræsentantskabet, som arbejdsgruppen peger på, kunne fx være: Forpligtelse: I et repræsentantskab er deltagerne valgt af (en gruppe blandt) medlemmerne og derfor forpligtet både til at påtage sig ansvaret for beslutninger i fagforeningspolitiske spørgsmål og til at møde op for at debattere dem lokalt i kredsene og på repræsentantskabsmøderne. Politisk træning: Repræsentantskabet kan blive både organisatorisk og politisk trænet, hvilket vil skabe grobund for debatter med større politisk vægt, end det sker på generalforsamlingerne. Kontinuitet: Et repræsentantskab vil blive konfronteret med konsekvenserne af de valg, det træffer, hvad et flertal på en generalforsamling ikke kan blive. Repræsentantskabet er et stående organ, medens generalforsamlingen opstår og forsvinder. Vækstlag: Den politiske og organisatoriske træning, som repræsentantskabets forpligtelse indebærer, vil skabe et godt vækstlag for fremtidige kandidater til bestyrelsen, herunder formandsposten. Fremtidssikring: Repræsentantskabsmodellen er velegnet til at organisere store foreninger. Dansk Psykolog Forening vil således være gearet til at kunne blive endnu større. Rekruttering og størrelse Med generalforsamlingsmodellen er der ikke megen diskussion om, hvor stemmerne kommer fra. Det er jo det direkte demokrati. Men hvad med repræsentantskabet hvordan skal det dannes? Arbejdsgruppen peger på tre lige farbare veje: Et repræsentantskab sammensat på baggrund af geografi (dvs. kredse) vil sikre ethvert medlem muligheden for at PSYKOLOG NYT

16 deltage i fagpolitiske debatter, uanset hvor man måtte bo i landet. Afstanden mellem det enkelte medlem og de politiske opgaver gøres mindre, og den løbende dialog mellem medlemmerne og foreningens ledelse styrkes. En anden mulig konstruktion vil være at basere repræsentantskabet på lønforhandlingsforholdet, dvs. om man er ansat i det offentlige, det private, er selvstændig eller uden for arbejdslivet. Logikken her er at sikre, at et regionalt flertal af fx ansatte ikke dominerer fx de selvstændiges anderledes interesser. En tredje mulighed er at basere valggrundlaget på et fagligt arbejdsfelt, dvs. med udgangspunkt i en revision af de eksisterende sektioner og faglige selskaber. Det giver sikkerhed for, at de vidt forskellige arbejdsfelters relevante temaer kan blive formuleret tydeligt og præcist over for det samlede repræsentantskab. En af de helt indlysende diskussioner må derfor være, hvilken eller hvilke enheder der bliver fødekæde og baglande for et repræsentantskab. Desuden ligger der spørgsmålet om, hvor stort et repræsentantskab skal være for at skabe balance mellem repræsentativitet, legitimitet og effektivitet. 80, 100, 200? Jo større, des større chance er der for, at vidt forskellige medlemssynspunkter får mæle. Det handler derfor om at balancere mellem hensynet til legitimitet (mange) og effektivitet (få). Det er ikke gjort med strukturen Dilemmaer og spørgsmål er der nok af og det uanset hvilken model foreningen bygger på efter Et af dem handler om, hvorvidt repræsentantskabet repræsenterer foreningens medlemmer altså ikke kun formelt, men også reelt. Hvor forpligtet er repræsentanten af sit bagland? Hvor meget ligner han holdningsmæssigt dem, der har stemt på ham? Er det i realiteten sådan, at strukturen ikke garanterer meget andet end rammen, medens personerne er dem, der bærer demokratiet? Skal en valgt repræsentant alene stemme efter sin egen overbevisning, sådan som reglen er for medlemmer af Folketinget? Eller er han forpligtet af sit valggrundlag til at stemme på bestemte måder, altså svarende til partidisciplinen samme sted? Allerede i dag har Dansk Psykolog Forening en slags repræsentantskab i kraft af Formandskollegiet, hvori blandt andre formændene for kredse, sektioner og selskaber sidder. Et uformelt organ, eftersom Formandskollegiet kun er konsultativt for bestyrelsen. Spørgsmålet er, om (og hvordan) det med et egentligt repræsentantskab ville kunne lykkes at strække det politiske engagement helt ud i den eller de enheder, der udstyres med retten til at udpege repræsentanter? Vigtigt er det også at sikre dialogen med det enkelte medlem og tage den udfordring op, der ligger i at sørge for, at den meniges røst kan komme til orde. Her interesserer strukturarbejdsgruppen sig ikke alene for medlemmernes adgang og taleret til repræsentantskabsmøderne (hvis det ender sådan), men også for hvordan foreningen strukturelt kan understøtte enkle muligheder for direkte dialog mellem medlemmerne indbyrdes og mellem medlemmerne, repræsentantskabet og bestyrelsen. Har foreningen ikke allerede sådanne muligheder i dag, fx gennem Psykolog Nyt og hjemmesiden? Jo. Men der er et potentiale i udnyttelsen af dialog via it, som foreningen også strukturelt kan udvikle. Arbejdsgruppen har også peget på muligheden af vejledende urafstemninger i valgperioden mellem møderne i det besluttende organ hvad enten det er en generalforsamling eller et repræsentantskab Og så videre! Generalforsamlingen har vi stadig, og den står for døren. Og her står både strukturarbejdsgruppen og bestyrelsen inde for, at strukturen vil fylde. Alle strukturmodeller vil have deres fordele og ulemper, det står fast. Generalforsamlingen vil derfor skulle drøfte, hvilke ulemper foreningen bedst kan leve med for at opnå de vigtigste fordele. jc 16 PSYKOLOG NYT

17 PSYKOLOG NYT

18 Bungyspring til down under Rejsebrev Af Cathrine Askvold 18 PSYKOLOG NYT

19 Praktik kan handle om mere end mødet med den rendyrkede faglighed. En psykologistuderende har under et praktikophold i New Zealand fået øjnene op for nogle af fagets kulturelle aspekter. Et par måneder er gået, siden jeg landede i Kastrup Lufthavn efter at have været knap to dage undervejs fra New Zealand. Godt og vel et år er gået, siden jeg rejste den modsatte vej og ankom til Auckland International Airport, fuld af forventninger til mødet med nye mennesker, en ny kultur og ikke mindst min praktik inden for organisationspsykologi. Min udlængsel har forfulgt mig igennem år, og derfor havde mit ophold ingen udløbsdato. All Blacks, den newzealandske stolthed i form af rugbyteamet, som bringer hele nationen i sorg, når de taber til Frankrig i World Cup. The silver fern, nationalsymbolet og bregnens skud. Koru, som symboliserer nye begyndelser. Kiwi, som både er befolkningen, nationalfuglen og naturligvis frugten. Hokey pokey, som er newzealandsk is. Paua, en blågrøn musling til smykkebrug. Pakeha, maori for en europæer. Hangi, traditionel maori jordovn. Og whakapapa, maori for familiehistorie. Alle er de blandt de begreber, jeg har tilegnet mig. Personlige udfordringer som blandt andet faldskærmsudspring fra mere end fire kilometers højde, bungy jump, black water rafting, syv timers udmattende vulkanvan- PSYKOLOG NYT PRIVATFOTOS

20 20 PSYKOLOG NYT

Bungyspring til. down under. Rejsebrev Af Cathrine Askvold

Bungyspring til. down under. Rejsebrev Af Cathrine Askvold Bungyspring til down under Rejsebrev Af Cathrine Askvold 18 PSYKOLOG NYT 7 2008 Praktik kan handle om mere end mødet med den rendyrkede faglighed. En psykologistuderende har under et praktikophold i New

Læs mere

mindfulness En historie om

mindfulness En historie om En historie om mindfulness Mindfulness er blandt psykologer kraftigt på vej ind i varmen. Metodens evidens er dog ingen nyhed, fremgår det af et interview med mindfulnessikonet Jon Kabat-Zinn. Mindfulness

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TRUST MENTOR. by Bullock WWW.BULLOCK.DK

TRUST MENTOR. by Bullock WWW.BULLOCK.DK TRUST MENTOR by Bullock WWW.BULLOCK.DK Om mig I 16 år har jeg arbejdet med udvikling af mennesker. Skrev i en periode af 6 år til Berlingskes Business Ledelse på spidsen om karrierens emotionelle og udfordrende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Forventninger til dig Du er uddannet arbejdsmiljøunderviser og har voksenpædagogisk grunduddannelse

Forventninger til dig Du er uddannet arbejdsmiljøunderviser og har voksenpædagogisk grunduddannelse Til Hvem det måtte vedkomme PUF Vestergade 55, 1. Postboks 619 8000 Århus C. ub@puf.dk 2916 2090 www.puf.dk Den 28. marts 2008 Rekruttering af arbejdsmiljøundervisere til PUF Parternes Uddannelsesfællesskab

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop

Læs mere

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik Mindful Company oto: Chris Burkard, National Geographic Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Hvorfor vi er gode til det vi gør Hvad siger

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016 LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv Mindful Børnehave Vi lærer jer at gøre det selv Hos Room for Reflection er vi af den overbevisning, at mindful pædagoger giver mindful børn. Holdet bag Room for Reflection har et brændende ønske om, at

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere