Smil, du er på. Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene?

Transkript

1 7 17. april årgang Dansk Psykolog Forening Smil, du er på Det skjulte kamera giver et kig ind i det skjulte. Men stilles der nødvendigvis skarpt på sandheden? Og hvad med ofrene? Side 3

2 Leder Tanker om terror Der var bare ikke noget sted, hvor jeg kunne smide plasticfolien fra min sandwich, som jeg købte på vej fra det ene hjørne af Kings Cross Station i London til det andet. Ikke en eneste skraldespand. Irritationen blev til eftertanke: Skraldespanden er selvfølgelig det perfekte sted for en bombe. I mit hoved flimrede billeder fra min sorgløse tid i London midt i 1970 erne. Undergrunden flød med papir og cigaretskodder, der lod sig skubbe hen ad perronen af trykket fra de ankommende tog. Vi kørte på rulletrapper fra den ene perron til den anden på vej hjem fra fester og koncerter og tænkte ikke på op- og nedture i livet ellers. Terror er en del af alle menneskers bevidsthed i dagligdagen. På vej til arbejde kommer jeg hver morgen omkring Nørreport Station i København. Jeg indrømmer det ikke gerne, men tanken cirkler altid lige en omgang rundt om det blændende glimt, det voldsomme brag, smerteskrigene. For mig dæmrer de utallige år tilbage til dengang, vi troede på, at samfundet kunne tage vare på os dengang krige ikke blev udført med civile som ofre på perronerne. Jeg bliver ikke dybere berørt af det, jeg ændrer ikke adfærd, men tanken er der. Og så bliver den faglig: Terrorisme er en voldelig og bevidst handling, hvor aktørerne kun har symbolsk betydning. Den skal skabe kollektiv angst og demonstrere myndighedernes manglende styrke og kompetence. Terror var primo april tema for den første af fire konferencer blandt psykologer i Europa og myndighederne i en række af europæiske lande, der indledtes netop i en af de hovedstæder, hvor terroren slog ned. Konferencen er et resultat af et samarbejde mellem EFPA og EU-Kommissionen, der bevilgede euro til fire konferencer i løbet af dette forår. Eksperter peger på, at terror er psykologisk krigsførelse, og at vi som psykologer derfor bør have en betydelig indflydelse på udformningen af beredskabsplaner og på forebyggende initiativer. Vi skal interessere os for den psykologiske smitte og for gentagelsesfrygten. Frygtens psykologi og de indirekte konsekvenser er langt større end terrorens anslag. I sin bog om emnet nævner psykolog Keld Molin, at der ved en radioaktiv forurening i Brasilien var personer, der lod sig undersøge, mens der blot var tale om fire dødsofre direkte relateret til katastrofen. Han fortæller også, at der ved SCUD-missilangrebene på Israel i 1992 var ikke mindre en 78 %, der henvendte sig til skadestuerne på grund af frygt, og kun 22 % der var faktisk involveret. En fjerdedel af de undersøgte var uden grund blevet forgiftet af modgift mod den nervegas, man troede sig ramt af. Det ser bestemt ikke ud til, at vi i Danmark er forberedt på anslag af terror. Det handler om risikokommunikation, om terrorrobusthed og om selve frygtens psykologi. Vi har jo hørt det tidligere: det er vigtigt, at vi ikke opskræmmer befolkningen med for mange informationer om mulige scenarier, så kan myndighederne bedre bevare den nødvendige ro og tilstrækkelige orden. Vi kunne også argumentere omvendt det er afgørende, at vi ved så meget som muligt om, hvordan vi skal forholde sig. Trygheden ligger i visheden for, at man kan gøre noget, at man har fornuftige og nøgterne handlemuligheder, og at man selv kan træffe sine beslutninger. I EFPA vil vi kunne drage de rette konklusioner ved afslutningen af denne række af konferencer. Vi må forvente, at nationale myndigheder over hele Europa vil være interesserede i at få de bedste psykologiske beskrivelser af, hvordan vi kan forberede, intervenere og måske gøre op med eventuelle skader. Samarbejdet mellem EFPA og EU viser, at det nytter at knytte tættere bånd og sætte de psykologfaglige kompetencer i spil. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafi sk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: Foto: Henrik Sønnike Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 28/4 16/ /5 30/ /5 13/6

3 Falsk lys i linsen Skjult kamera er en afslørende metode i journalistikkens tjeneste, men er det nødvendigvis sandheden, der afsløres? To psykologer er ansat på Bocenter Ringbo, hvor man har smagt mosten og sagt fra. Lad os blot tilstå, at vi er fascineret af det. Afklædningen af lovovertrædere, fupmagere, dem med urent mel i posen eller blakket moral det kommer der godt tv ud af. Og tv kan helt åbenbart noget, som myndighederne ikke evner, nemlig sætte en indsatsstyrke ind i månedsvis, infiltrere, dyrke historien, holde en linje, for så bagefter at lægge det velanrettet frem for befolkningen til beskuelse og dom. Magasinprogrammer nyder godt af tv s opklaringsarbejde, og da mange tvivlsomme aktiviteter søges gemt godt af vejen, må journalistikken gribe til anderledes midler for at afsløre. Den åbne mikrofon og kameramanden med udsty- ret på stativ er ikke altid vejen frem. Derimod kan der afsløres ting og sager, når mikrofon og kamera er gemt under jakke eller kittel. Etikken? Ja, den er naturligvis til debat. Imidlertid er der jo hensynet til helheden, til vigtige samfundsinteresser, der gør, at vi accepterer metoderne. Fupfirmaer falder på stribe, indiskutable svindlere bliver stoppet, kriminalitet og umoral rullet op. Godt at skidtet bliver lagt frem i åbenhed, så vi kan beskytte os og myndighederne kan opsætte passende modforanstaltninger. Der er imidlertid en grænse og altid et behov for at tage Afsløring? Af redaktør Jørgen Carl PSYKOLOG NYT FOTOS: HENRIK SØNNIKE OG RINGBO

4 stilling til metoden. Brug af skjult kamera har forbrydelsens dramatik indbygget, skyldsspørgsmålet synes afgjort på forhånd hvorfor ellers filme i det skjulte? Desuden kan der være mange sandheder, ligesom det vigtige er ikke altid det samme som fakta. Helliger målet midlet, eller kan der tænkes grunde til at være tilbageholdende med brug af skjulte optagelser? Noget var under opsejling Temaer som disse har været til kraftig diskussion i hælene på den reportage, Danmarks Radios 21 Søndag viste den 10. februar Efter en række pinagtige, men jo også omdiskuterede afsløringer fra den danske institutionsverden Sjælør, Lindebo, Tokanten m.fl. var turen nu kommet til Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocenter Ringbo, beliggende i Bagsværd nord for København. Her havde journalisten Eva fra Bastard Film lavet skjult kamera-optagelserne til udsendelsen, medens hun arbejdede som vikar på bocentret. Hendes formål med at lade sig ansætte på Ringbo var ikke jobbet i sig selv, men viste det sig senere journalistisk. - Vi vidste faktisk først kort tid inden udsendelsen blev bragt, at noget var under opsejling, og ingen på Ringbo var klar over, hvad det handlede om. Rygterne løb, og derfor gik både medarbejdere og beboere i spænding indtil vi i de allersidste dage før den 10. februar erfarede, at det handlede om en afsløring. Men hvad præcis der skulle løftes sløret for, omfanget, hvem der var under anklage, vidste vi først, da vi så udsendelsen, fortæller Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. De to er psykologer, ansat i Ringbos udviklingsafdeling og i øvrigt ikke selv på nogen måde ofre for afsløringerne. Men deres arbejdsplads er både før og efter udsendelsen præget af usikkerhed og uro; der hænger en anklage over hovedet, og den institution, som alle på stedet føler for, er blevet rystet af, hvad der opleves som et alvorligt tillidsbrud. Derfor bliver udsendelsen også en sag for psykologerne. Fokus på medicinen Hvad vil udsendelsen vise? - Den vil gerne vise en systematisk overmedicinering med benzodiazepiner (sløvende og angstdæmpende medicin, red.) af beboere i Ringbo. Og den vil gerne vise, at medarbejderne på Ringbo kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger af maksimal dosis, men vælger at overtræde dem. Og at de ikke er grundige nok ved medicinering og undlader at registrere og indberette fejlmedicinering. Udsendelsen viser et eksempel, hvor fejlmedicinering er ved at finde sted, men opdages uden at det registreres. Har udsendelsen så ikke en pointe? - Jo, svarer de to psykologer. Brug af medicin i psykiatrien er en debat værd, også en debat, der bør tages, selv om det her er sket på en falsk præmis. Noget af det, der slet ikke kommer frem i udsendelsen, er, at de vejledninger, som Sundhedsstyrelsen laver for brug af benzodiazepiner, er til hr. og fru Danmark ved kakkelbordet. Når de får deres livskriser, skal de ikke have benzodiazepiner mere end to eller tre uger. Men for mange af vores beboere er medicinen hverdag, og vi mener, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal forstås i et andet perspektiv, når vi er i socialpsykiatrien. Og eksemplet med fejlmedicinering? - Jamen, det er da en fejl, at der ikke finder indberetning sted, selv om fejlmedicineringen altså opdages i tide. Udsendelsen viser, at det sker i ét tilfælde. Spørgsmålet er således ikke, om en kritisk tilgang kunne være på sin plads. Men på hvilken arbejdsplads kan man leve op til utopien om en fejlfri praksis? Eksisterer den arbejdsplads, der kunne bære at have en journalist gående med skjult kamera et halvt år for efterfølgende at få udstillet, hvad der var gjort af fund? spørger Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. Selv kunne de i eftertankens stund godt ønske, at psykologer var først med det værste, fordi fagets repræsentanter arbejder på et særligt etisk grundlag og har en troværdighed, der kan tåle det nysgerrige øje. Billeder, der ikke kom med To dage efter udsendelsen fik de to psykologer og deres kollega Henrik Møllnitz Risdorf, som arbejder på en anden institution, optaget kronikken Når skjult kamera bliver en del af virkeligheden i Politiken. Skrevet af dem privat på indignationen over, hvad bedraget havde gjort ved medarbejdere og beboere på Ringbo. Mange medarbejdere har haft personlige omkostninger på grund af udsendelsen, også selv om netop de slet ikke er i fokus, og for nogle af beboerne har tillidsbruddet betydet, at deres tilstand er forværret, og at historien har for- 4 PSYKOLOG NYT

5 værret den paranoia, der er en del af deres sygdomsbillede. Rigtig mange har tidligere haft forestillinger om, at de er overvåget, og det genskabes nu. Tør de igen etablere tillidsforhold til de ansatte? Kronikken fik i sandhed skubbet til en dagsorden med en frejdig, offensiv tilgang. I stedet for at gå i forsvarsposition valgte de tre psykologer at invitere indenfor. - Vi skrev kronikken som et åbent brev til den hemmelige journalist, hvor vi ikke forsvarer, men tværtimod er åbne for kritik. Så vi siger: Kære Eva. Hvor er det ærgerligt, at du har arbejdet under cover og ikke har spurgt os direkte. Havde du det, ville vi have kunnet vise dig nogle langt værre ting end dem, du fik med: I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der går sultne i seng hver aften. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der går rundt i bare tæer i frostvejr. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der har sukkersyge, men ikke tager deres insulin eller følger diæt. I Ringbo kan du tage billeder af beboere, der lugter af urin og afføring. I Ringbo kan du tage billeder af en kvinde, som igen og igen inviterer sin kæreste, der banker hende. I Ringbo kan du tage billeder af medarbejdere, der bliver devalueret af beboere i otte timer og derefter smiler og siger tak for i dag osv. - Vores pointe er således ikke, at Bastard Film og 21 Søndag har gjort en fejl ved at forholde sig kritisk til medicinspørgsmålet, men at den skjulte form og det ensidige fokus på dette ene område efterlader et helt skævt og unuanceret billede, som slet ikke har kompleksiteten med. Man kan ikke forstå virkeligheden på Ringbo, hvis ikke man ser på helheden, herunder også, hvad stedet rent faktisk kan tilbyde sine beboere. Journalistik på det socialpsykiatriske område bør ske på dets egne præmisser. Det er ligesom i videnskaben, hvor man lader genstanden bestemme metoden, dvs. tager udgangspunkt i feltets egen pædagogiske meningsfuldhed. - Ringbo tilbyder psykologsamtaler, kontaktpersoner, NADA-behandling, undervisning, trygge rammer, værksteder og meget andet. Men omsorg og støtte i vores arbejdsfelt er fyldt med dilemmaer, som medarbejdere løbende skal afveje og vurdere i forhold til deres handlinger. Det er vitterlig en pædagogisk slagmark. I relationsarbejdet skal man hele tiden balancere mellem beboerens ret til selvbestemmelse og nødvendige interventioner, der potentielt er et overgreb. Skal alt det fanges ind, må sådan en historie fortælles åbent og ikke kommunikeres som en kliché i forlængelse af den på forhånd PSYKOLOG NYT

6 FAKTA Materialet bag debatten Det er muligt at finde de centrale tekster og klip bag historien om Ringbo på internettet. 21 Søndag-udsendelsen fra 10. februar 2008 findes på og kronikken Når skjult kamera bliver en del af virkeligheden fra Politiken 12. februar 2008 på Den store mediemæssige og offentlige interesse inviterer dog den interesserede til at søge bredt, så man fanger debatten i fx Politiken, Berlingske Tidende, Information og Journalisten. Det nemmeste er at google på Ringbo og skjult kamera så dukker der mere end hits op! lagte hypotese: at Ringbo er sådan et sted, hvor der finder medicinske overgreb sted. - Det er derfor en falsk præmis, at socialpsykiatrien giver piller, fordi vi ikke gider andet eller ikke kan finde på noget bedre. Netop i socialpsykiatrien forsøger vi i hvert fald at give et alternativ, om end sikkert i utilstrækkelig grad, mener Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro. men kontrol er bedre Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro er psykologer og opfatter sig ellers ikke som debattører. Selv om det for udenforstående kan synes naturligt, var det at skrive en kronik en stor ting. Og rent dramatisk var følelsen, da de så kronikken i Politiken og deres tema var blevet gjort til forsidestof. Deres reaktion var: shit, hvad har vi gjort?! - Efterfølgende har det alligevel været stort at opleve, at kronikken kan bruges, at den har givet medarbejdere og beboere anledning til at ranke ryggen. Det har været virkelig tilfredsstillende at blive hørt og at forsvare feltet og institutionen. Er det ikke en pligt for psykologer at bruge deres faglighed i et samfundsmæssigt anliggende? Ikke mindst psykologer i psykiatrien har nok traditionelt valgt en tilskuerrolle, men nu prøvede vi så selv at gå på scenen. - Timingen har været sådan, at brugen af skjult kamera på forhånd er til debat, så kronikken er i allerhøjeste grad blevet brugt til en intern debat blandt journalister om, at der er grund til at tænke sig om. Eva og Bastard Film har muligvis ikke på forhånd gjort sig tanker om, hvor ødelæggende for arbejdspladsen og beboerne det kunne blive at lave den gode historie, så pointen om de mulige ofre for brugen af metoden har været meget synlig. Paul Buhl Jørgensen og Allan Shapiro kan dog ikke udelukke, at der opstår langvarige skadevirkninger, når en offentlig institution eller arbejdsplads udstilles, som det er sket her. Man risikerer at skulle arbejde med nogle politiske reaktioner i kølvandet på Sagen om Ringbo, som kalder på ansvarlighed og handlekraft fra systemet. - Ofte har man set en lignende kritik udmøntet i kontrolsystemer, som giver den pædagogiske opgave i socialpsykiatrien nogle sværere vilkår. Der risikerer at gå instrumentalitet i det, hvad der ville være ulykkeligt for en praksis som vores, som bestemt ikke egner sig til meget stringente styringsredskaber. - Omvendt kan vi ved selv at være udfarende bidrage til, at sagen giver anledning til mange flere historier bare med den kompleksitet og kontekst, der manglede i udsendelsen. Det er et felt med mange forskellige forventninger fra beboere, pårørende, politikere, skatteydere og andre velmenende sjæle. Debatten har forstyrret de udenforståendes syn på socialpsykiatrien og dermed flyttet interventionsgrænsen fra Ringbos mure ud til en langt større dagsorden. jc 6 PSYKOLOG NYT

7

8 En historie om mindfulness Mindfulness er blandt psykologer kraftigt på vej ind i varmen. Metodens evidens er dog ingen nyhed, fremgår det af et interview med mindfulnessikonet Jon Kabat-Zinn. Mindfulness Af Vibeke Adler Der tales meget om det i tiden, mindfulness. Der er stor søgning til kurser og introduktion til mindfulness-træning. Det synes på vej til trendy, nærmest hot, både inden for det psykologiske fagområde og i erhvervslivet. Sådan har det ikke altid været i psykologkredse i Danmark. Kun få år tilbage var det at røre ved meditation, at træne og undersøge bevidstheden meditativt indefra noget, en intellektuel, professionel psykolog helst holdt lidt for sig selv. Meditativ praksis var omgærdet af afstandtagen, mistænkeliggørelse og berøringsangst fra især den del af det akademiske forsk nings univers, hvis fokus og forskningsmetode alene har taget sit udgangspunkt i positivistisk videnskabelighed og undersøgelsesmetode. Og sådan er der så meget. Konjunkturerne, moden og tiderne skifter. Det er nu ikke blot blevet stuerent, det er blevet evidensbaseret! Og det er kun godt. Gennem de seneste mange år har effekten imidlertid været vældig åbenlys og evident for dem af os, der stilfærdigt, seriøst og systematisk har forsøgt at træne sindet via egen, ofte daglig, meditativ praksis og på forskellig vis arbejdet med mindfulness. Vi har gennem tiden samlet erfaringer og empiri fra såvel egen proces som fra andres. Mindfulness er helt enkelt og ueksotisk, især hvis vi holder os til vort modersmål. Ordet betyder jo blot opmærksomhed. Den ekstra klang, begrebet får, når vi forbinder det med psykologisk/terapeutiske metoder samt nærværstræning, er fuld opmærksomhed, med vågent, neutralt og observerende nærvær, uden at dømme. Det kan ses som en metode til træning af sindet, bevidsthedstræning med henblik på at øge evnen til fuldt og vågent nærvær i nuet, fysisk, emotionelt og mentalt samt eventuelt spirituelt. En universel metode, som kan anvendes på 8 PSYKOLOG NYT

9 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN tværs af terapeutiske og spirituelle retninger og teoretiske skoler. En metode, som fra tidernes morgen har været praktiseret i adskillige visdomstraditioner, med interesse for essens samt for at undersøge menneskets bevidsthed og forbindelsen til altet. Selv har jeg gennem mere end 25 år arbejdet meditativt, herunder med mindfulness, ligesom jeg gennem alle årene har integreret dette i de integralpsykologiske videreuddannelsesforløb for psykologer og andre professionelle, jeg har udviklet og tilrettelagt. Enkelt men ikke nemt Inden for mindfulness-træning fra et integralpsykologisk perspektiv indgår meget enkle former for meditativ fordybelse med henblik på at træne evnen til at holde bevidsthedsfokus og nærvær. Hensigten er at skabe rum og redskaber til at finde ind til roen og essensen i sig selv via en praksis præget af enkelhed og nærvær, hvor man på sigt kommer bag om det i sindet, som netop forstyrrer klarhed og ro. Suppleret med træning i neutral, ikke-dømmende opmærksomhed styrkes evnen til at slippe uhensigtsmæssige somatiske, emotionelle og mentale mønstre fra fortiden. Samtidig øges muligheden for at reducere stress og smerte, fysisk som psykisk. Når sindet således bringes i ro, frisættes energi, og opmærksomheden kan rettes med mere klarhed og fokus. Anvendt over tid er mindfulness endvidere et redskab til selvpleje, med centrering af bevidstheden et mere roligt sted, samt til øget tilgang til empati og medfølelse. Som vedvarende meditativ praksis kan det blive en hjælp til at holde balance og klarhed i turbulens, personligt som professionelt. Psykologen selv får her et redskab til at skærpe PSYKOLOG NYT

10 10 PSYKOLOG NYT

11 FAKTA Tidligere artikel Psykolog Nyt har for nylig bragt en artikel om den praktiske anvendelse af mindfulness, nemlig Johnny Burschardt og Nicolai Sennels: Mindfulness i terapien, Psykolog Nyt 3/2008. Artiklen kan downloades fra > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. og forfine sig selv som instrument i den terapeutiske proces og relation. Med professionel styring kan mindfulness gives til visse klientgrupper, hvor det viser sig naturligt virksomt og frugtbart i samspil med andre psykologiske metoder og terapiformer og skaber en synergieffekt, uanset terapeutisk retning. Da en forudsætning for fuld opmærksomhed og fokuseret nærvær i nuet er, at krop og sind er afspændt, arbejder vi samtidig med afspænding og vitalisering, fysisk som psykisk. Det er, som det lyder, så enkelt men det er ikke nødvendigvis nemt i tider, hvor det vestlige sind konstant overstimuleres, bombarderes og afledes fra fokuseret nærvær, enkelhed og klar retning. Evident i mere end 2000 år Nogle siger, at mindfulness er nyt. Nogle siger, at det er buddhisme. Nogle siger, at mindfulness-træning er opfundet af den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn. Han har netop også i USA og Canada været den, der har introduceret mindfulness-medita tionen som behandlingsmetode i det traditionelle hospitalssystem over for stress- og smertepatienter, efterfulgt af videnskabelig effektforskning. I efteråret 2007 havde jeg en samtale med ham i forbindelse med en workshop i Californien. Her kommenterede han selv ydmygt omtalen af sig som den, der har opfundet mindfulness, med et smil: - Ja, det er et rygte, jeg prøver at lære at leve med. Det er jo både rigtigt og forkert. Der er mange andre, der også har arbejdet med mindfulness. Selv tager Kabat-Zinn ikke monopol på det, men understreger i samtalen, at det, som den vestlige videnskabelighed først i det seneste årti har været villig til at undersøge evidensen af og erklære videnskabeligt, evidensbaseret, jo har været evident i mere end 2000 år. Interessant har det været at iagttage, at dén psykologiske skole, som i dag særligt synes at have overtaget og indarbejdet mindfulness som metode, netop er den psykologiske og terapeutiske tradition, som herhjemme for få år siden lagde den stærkeste afstand til kolleger, der arbejdede med bevidsthedstræning/forskning, meditativ fordybelse og udvidet kropsbevidsthed nemlig den kognitive og behavioristiske tradition. Det er således pudsigt, at mange ikke-kognitive psykologer har fået den opfattelse, at mindfulness-træning er et grundlæggende kognitivt påfund. Så i virkeligheden er det måske snarere på trods, at mindfulness herhjemme er kommet til at tage sig kognitivt ud. Den kognitive interesse I USA er det mange år siden man fra professionelt, akademisk og videnskabeligt hold introducerede mindfulnesstræning som decideret behandlingsmetode inden for hospitals og sundhedssektoren, i særdeleshed i forhold til stress og smertebehandling. Her var det, Jon Kabat-Zinn etablerede den første klinik, hvor man med opsigtsvækkende resultater trænede patienter i stressreduktion, MBSR. Han konstaterer selv, at: netop den forskning i effekten af mindfulness-træning på stress- og smertepatienter, jeg har iværksat i mine klinikker, har bevirket, at mindfulness nu ses som en videnskabeligt baseret metode, og det beroliger akademikeren. Om den tilsyneladende tætte forbindelse til den kognitive psykologi, siger Kabat-Zinn videre: - Dette har ganske specielle historiske grunde: Da jeg åbnede klinikken tilbage i 1997, lå min interesse inden for medicinen, ikke psykologien. Det viste sig, at arbejdet med mindfulness voksede og spredtes i de amerikanske stater og Canada. Først herefter var det, at tre kendte kognitive forskere så virkningen af, hvad der skete med vores patienter. De anede her en praktisk anvendelse af metoden i forbindelse med tilbagefald inden for den kognitive terapi, især inden for depression. Derfor udviklede de sammen med os den mindfulness-baserede kognitive terapi MBCT. - MBCT er forskellig fra MBSR, som har et meget bredere fundament. MBSR er orienteret mod emotioner og mod kognition, men er også en del af noget meget større. Dette kom som en overraskelse for dem, lige så vel som hvor meget tid vi brugte på sansefornemmelser i kroppen. De kognitive terapeuter var overhovedet ikke vant til dette, men overgav sig mere og mere hen ad vejen. Så grundet disse anvendelsesmuligheder blev det de kognitive psykologer, PSYKOLOG NYT

12 som først blev interesseret i mind- fulness. Indtil de kognitive for- skere fik øje på mulighederne i vort arbejde, kendte de ikke no- get som helst til dette. Det kunne altså lige så godt have været andre psykologiske traditioner, som havde forbun- det sig med mindfulness-træ- ning først. For mindfulness er jo lige så relevant for det psykodynamiske, for det kropsterapeutiske, ja, for alle psy- kologiske og menneskelige om- råder. - Opmærksomheden på nærvær og kapaciteten til at hvile i opmærksomhed uden at dømme, hvad kan ikke beriges af det?! Her er absolut dybe og brede anvendelsesmuligheder dl for al menneskelig interaktion. Også neurovidenskaben er begyndt at vise inter esse. Man studerer effekten på hjernen, og hvordan træning af opmærksomheden kan skabe emotionel balance og påvirke selvregulering. Interessen for området er pludselig blevet meget stor. Det gælder både forskningen i klinisk anvendelse, i mind-body-området, og i hvordan bevidstheden opstår. - Hjernescanninger viser, at der er tydelige neurale korrelater og forbindelser mellem meditation og hjernens respons derpå. Og når man iagttager munke, som har mediteret hele deres liv, ses profiler af hjerneaktivitet, som neuroforskerne aldrig har set før. Det er faktisk muligt at træne sin hjerne og bevidsthed til mere naturlig omsorgsfuldhed, medfølelse, tålmodighed og generøsitet og på den måde øge den emotionelle intelligens, fastslår Kabat-Zinn. Mindfulness for alle Men hvem kan så drage nytte af mindfulness, og hvem kan ikke. Er det for de få eller de mange? - Mindfulness er ikke for få udvalgte, og mit ærinde har netop været at demonstrere metodens universalitet. Derfor oprettede jeg en stressreduktionsklinik for meget fattige, som ikke havde adgang til sundhedssystemet, primært etniske minoriteter med meget lidt uddannelse. De opnåede også rigtig gode resultater med det. Og vi tilbød træning i fængsler for folk, som var udstødt af samfundet. Vi kan her reducere niveauet af aggressivitet i et miljø, som ellers er præget af voldsom aggressivitet. Det imponerede mig! Mindfulness har uanede anvendelsesmuligheder. Jeg har trænet sportsteams. Det bruges inden for juristuddannelsen. Mange forretningsfolk arbejder med det i sam arbejds- og ledelsestræning. Nej, det har ikke med elite at gøre, alle har en bevidsthed, et hjerte og en spontan visdom. Når dette næres, vokser man ligesom ind i det, siger Kabat-Zinn. Han erkender dog, at han undertiden støder på akademikere og andre intellektuelle, der har vanskeligt ved at godtage metoden. Han forklarer det med, at de kan have det svært med at komme bag om deres egne tankemodeller: - De vil vide på forhånd, hvad der kommer ud af tingene, og ikke gøre noget, medmindre vi fortæller dem dette i forvejen. Men det gør jeg ikke. Jeg siger: Jeg er ked af det, men jeg kan ikke garantere dig, at der vil ske noget som helst. Det drejer sig om at være i relationen til dig selv i nuet uden at kræve et bestemt udbytte. Kabat-Zinn understreger, at selv om det ser meget enkelt ud at være i det nuværende øjeblik, skal man lære at være meget mindre aktiv og dømmende, hvad der er meget svært. Måske kan man i et enkelt sekund eller to, men at være mindful en hel dag er umuligt. - Når vi begynder at træne sindet, siger Kabat-Zinn, kan vi kun regne med at blive en lille smule mere nærværende. Det er det vanskeligste arbejde i verden. Det er simpelt hen svært at forstå, at det skal være så svært. Krav til terapeut og mindfulness-træner - Af samme grund bør man som terapeut og mindfulnesstræner simpelt hen ikke anvende metoden og tilbyde den til klienter og patienter, hvis man ikke selv har haft en egen personlig praksis gennem tid. Og her mener jeg ikke gennem et weekend- eller ugekursus, men over måneder, år og gerne årtier. Jo længere, des bedre. Udelukkende mental, begrebsmæssig forståelse af mindfulness er ingen hjælp. Der bliver nødt til at være en kropslig integreret og erfaret forståelse af processen, hvis det skal gøre en forskel. Er du ikke selv trænet gennem egen praksis, ved du dybest set 12 PSYKOLOG NYT

13 ikke noget om det, og det vil ikke alene være uansvarligt, men også uprofessionelt at forsøge at gå i gang med undervisning i mindfulness ud fra den sædvanlige form for professionel ambition. Så her er den eneste vej praksis, øvelse og øvelse, understreger Kabat-Zinn. - Hvis psykologien virkelig skal have glæde af det, som mindfulness tilbyder, er det vigtigt at forstå, at det ikke bare er ny mode, men en fuldstændig ny forståelse af den menneskelige psyke, af den menneskelige krop og af selvet. Men forståelsen af det må være erfaringsbaseret. Den kan aldrig være alene begrebsligt og intellektuelt baseret. - Medmindre man selv som psykolog lever med daglig praksis over tid, vil man tale alene ud fra toppen af hovedet uden nogen reel erfaring med det, man taler om, eller endnu værre: underviser i. Og du skal praktisere længe nok til at kunne kultivere og træne, ikke kun opmærksomt nærvær, men også alle de kvaliteter i hjertet og bevidstheden, som netop opstår ud fra det at være nærværende og opmærksom på denne måde. Som venlighed, generøsitet, tålmodighed og tillid. Ellers kan det lyde nok så godt, men det vil være tomt og ikke give mulighed for en dyb klinisk effekt på andre mennesker. Vibeke Adler, cand.psych., privatpraktiserende psykolog og mindfulness-træner Et afregningssystem behøver ikke være indviklet! Skift til Equus og få et billigt og meget brugervenligt afregningssystem, som altid er ved hånden uanset hvor du er. Hvis du kan læse hjemmesider på internettet, så kan du uden flere investeringer og uden teknisk bøvl bruge Equus 100 % internetbaseret, så du kan bruge det overalt: i klinikken, hjemme eller hvorsomhelst Sikkerheden er i top og du behøver ikke tænke på backup eller bekymre dig om computernedbrud - vi sikrer at dine data altid er der Fuld support uden yderligere betaling og uden ventetid Et årsabonnement på Equus koster kr. incl. moms og inkluderer alt, også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journalsystem, elektronisk fakturering, indrapportering til "danmark" og meget mere. Equus er naturligvis godkendt af MedCom. Afprøv Equus gratis i 3 uger. Tilmeld dig på internettet på Du får tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme - gratis og uden forpligtelser. Du kan anvende Equus fra Windows computere Mac computere Linux computere Vi giver dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til Equus uden yderligere betaling. Ring til eller skriv til info@mibit.dk hvis du ønsker at vide mere. MIBIT Software og Analyse leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er enkel: vores systemer skal være meget brugervenlige og supporten skal være i top. PSYKOLOG NYT

14 FOTOS: BAM/SCANPIX Struktur Af redaktør Jørgen Carl Va mæ strukturen, kap procent af Dansk Psykolog Forenings medlemmer deltager ikke i generalforsamlingen. Er det et demokratisk problem? Og kan en repræsentantskabsmodel levere et bedre alternativ? Om Dansk Psykolog Forening er på vej til at nedlægge generalforsamlingen og lade et repræsentantskab være den højeste myndighed fremover, ved endnu ingen. Men interessen for emnet er udpræget til stede, og selv om overvejelserne har stået på i årtier, er det længe siden det så målrettet som nu har været diskuteret, om ikke tiden skulle være moden Som det fremgik af en artikel i Psykolog Nyt tidligere på året, forbereder den strukturarbejdsgruppe, som bestyrelsen nedsatte i kølvandet på generalforsamlingen i 2006, et oplæg til den kommende generalforsamling. Opgaven er at udarbejde forslag om, hvordan et repræsentantskab fremover kan være foreningens højeste myndighed som det blev formuleret i handlingsprogrammet. Dette hvordan åbner opgaven i retning af diskussionsoplæg, og arbejdsgruppen medbringer derfor ikke vedtægtsforslag til generalforsamlingen maj Inden man skrider til mere konkret handling, skal medlemmerne nemlig have lejlighed til tematiseret at drøfte dels de modeller, der lægges frem, dels de mere principielle spørgsmål eller dilemmaer som valg af en ny struktur 14 PSYKOLOG NYT

15 FAKTA Va mæ strukturen, kap. 1 En mere generel baggrundsartikel om strukturarbejdsgruppens opdrag og arbejde findes i Psykolog Nyt 2/2008, side 3. Artiklen kan også downloades fra Psykolog Nyts artikelarkiv på indebærer. I den forstand bliver generalforsamlingen om godt en måned forberedende. Hvis foreningen skal have en ny struktur, kan en sådan først besluttes i Eller forkastes, hvis dét bliver resultatet. Når legitimiteten mangler Hvad der set med strukturarbejdsgruppens øjne peger i retning af en repræsentantskabsmodel, er først og fremmest den mangel på legitimitet, der præger generalforsamlingen i dens nuværende form. I den lille forening afspejler generalforsamlingen medlemskredsen, men jo større og mere spredt, des vanskeligere er det at hævde sammenhængen. Da Dansk Psykolog Forening havde 1000 medlemmer, mødte omkring 200 op på generalforsamlingen. Medlemstallet nærmer sig nu 8000, og fremmødet ligger stadig på samme niveau. Selv med fuldmagtsstemmer når man ikke meget højere end 300, hvorved foreningens politik, vedtægtsændringer, handlingsprogrammer og valg af ledelse altså afgøres af måske tre procent af medlemmerne. Det er muligt, at de tre procent repræsenterer holdninger, der er dækning for i den kreds, sektion eller faglige selskab, de fremmødte er tilknyttet, men formelt set repræsenterer de kun sig selv og ikke de 97 procent af medlemmer, der ikke deltager. Man kan spørge: Er det et problem? Folk kan jo bare møde op og gøre deres indflydelse gældende. Men som strukturarbejdsgruppen gør opmærksom på, tillader noget så banalt som pladsforholdene jo ikke, at ti eller tyve procent af medlemmerne møder op på en generalforsamling, og som debat- og beslutningsforum ville en kraftig udvidelse i forhold til nu føre til et demokratisk sammenbrud. Allerede i dag kniber det med tid til debatten, og der opleves ofte utilstrækkelig taletid til afklaring af vigtige politiske emner. Et større fremmøde på generalforsamlingen ville altså på én gang skabe større legitimitet og umuliggøre aktiv deltagelse for det enkelte medlem. Virkningen er under alle omstændigheder, at meget få medlemmer oplever at have ejerskab til foreningens beslutninger, og at der kan opstå total mangel på sammenhæng mellem majoriteten af medlemmers synspunkter og det af generalforsamlingen vedtagne. Argumenter for repræsentantskabet Målt på de samme parametre viser der sig nogle muligheder (Fordele? Det afgør den enkelte!) med en repræsentantskabsmodel, som man har forholdt sig til i strukturarbejdsgruppen. Argumenter for repræsentantskabet, som arbejdsgruppen peger på, kunne fx være: Forpligtelse: I et repræsentantskab er deltagerne valgt af (en gruppe blandt) medlemmerne og derfor forpligtet både til at påtage sig ansvaret for beslutninger i fagforeningspolitiske spørgsmål og til at møde op for at debattere dem lokalt i kredsene og på repræsentantskabsmøderne. Politisk træning: Repræsentantskabet kan blive både organisatorisk og politisk trænet, hvilket vil skabe grobund for debatter med større politisk vægt, end det sker på generalforsamlingerne. Kontinuitet: Et repræsentantskab vil blive konfronteret med konsekvenserne af de valg, det træffer, hvad et flertal på en generalforsamling ikke kan blive. Repræsentantskabet er et stående organ, medens generalforsamlingen opstår og forsvinder. Vækstlag: Den politiske og organisatoriske træning, som repræsentantskabets forpligtelse indebærer, vil skabe et godt vækstlag for fremtidige kandidater til bestyrelsen, herunder formandsposten. Fremtidssikring: Repræsentantskabsmodellen er velegnet til at organisere store foreninger. Dansk Psykolog Forening vil således være gearet til at kunne blive endnu større. Rekruttering og størrelse Med generalforsamlingsmodellen er der ikke megen diskussion om, hvor stemmerne kommer fra. Det er jo det direkte demokrati. Men hvad med repræsentantskabet hvordan skal det dannes? Arbejdsgruppen peger på tre lige farbare veje: Et repræsentantskab sammensat på baggrund af geografi (dvs. kredse) vil sikre ethvert medlem muligheden for at PSYKOLOG NYT

16 deltage i fagpolitiske debatter, uanset hvor man måtte bo i landet. Afstanden mellem det enkelte medlem og de politiske opgaver gøres mindre, og den løbende dialog mellem medlemmerne og foreningens ledelse styrkes. En anden mulig konstruktion vil være at basere repræsentantskabet på lønforhandlingsforholdet, dvs. om man er ansat i det offentlige, det private, er selvstændig eller uden for arbejdslivet. Logikken her er at sikre, at et regionalt flertal af fx ansatte ikke dominerer fx de selvstændiges anderledes interesser. En tredje mulighed er at basere valggrundlaget på et fagligt arbejdsfelt, dvs. med udgangspunkt i en revision af de eksisterende sektioner og faglige selskaber. Det giver sikkerhed for, at de vidt forskellige arbejdsfelters relevante temaer kan blive formuleret tydeligt og præcist over for det samlede repræsentantskab. En af de helt indlysende diskussioner må derfor være, hvilken eller hvilke enheder der bliver fødekæde og baglande for et repræsentantskab. Desuden ligger der spørgsmålet om, hvor stort et repræsentantskab skal være for at skabe balance mellem repræsentativitet, legitimitet og effektivitet. 80, 100, 200? Jo større, des større chance er der for, at vidt forskellige medlemssynspunkter får mæle. Det handler derfor om at balancere mellem hensynet til legitimitet (mange) og effektivitet (få). Det er ikke gjort med strukturen Dilemmaer og spørgsmål er der nok af og det uanset hvilken model foreningen bygger på efter Et af dem handler om, hvorvidt repræsentantskabet repræsenterer foreningens medlemmer altså ikke kun formelt, men også reelt. Hvor forpligtet er repræsentanten af sit bagland? Hvor meget ligner han holdningsmæssigt dem, der har stemt på ham? Er det i realiteten sådan, at strukturen ikke garanterer meget andet end rammen, medens personerne er dem, der bærer demokratiet? Skal en valgt repræsentant alene stemme efter sin egen overbevisning, sådan som reglen er for medlemmer af Folketinget? Eller er han forpligtet af sit valggrundlag til at stemme på bestemte måder, altså svarende til partidisciplinen samme sted? Allerede i dag har Dansk Psykolog Forening en slags repræsentantskab i kraft af Formandskollegiet, hvori blandt andre formændene for kredse, sektioner og selskaber sidder. Et uformelt organ, eftersom Formandskollegiet kun er konsultativt for bestyrelsen. Spørgsmålet er, om (og hvordan) det med et egentligt repræsentantskab ville kunne lykkes at strække det politiske engagement helt ud i den eller de enheder, der udstyres med retten til at udpege repræsentanter? Vigtigt er det også at sikre dialogen med det enkelte medlem og tage den udfordring op, der ligger i at sørge for, at den meniges røst kan komme til orde. Her interesserer strukturarbejdsgruppen sig ikke alene for medlemmernes adgang og taleret til repræsentantskabsmøderne (hvis det ender sådan), men også for hvordan foreningen strukturelt kan understøtte enkle muligheder for direkte dialog mellem medlemmerne indbyrdes og mellem medlemmerne, repræsentantskabet og bestyrelsen. Har foreningen ikke allerede sådanne muligheder i dag, fx gennem Psykolog Nyt og hjemmesiden? Jo. Men der er et potentiale i udnyttelsen af dialog via it, som foreningen også strukturelt kan udvikle. Arbejdsgruppen har også peget på muligheden af vejledende urafstemninger i valgperioden mellem møderne i det besluttende organ hvad enten det er en generalforsamling eller et repræsentantskab Og så videre! Generalforsamlingen har vi stadig, og den står for døren. Og her står både strukturarbejdsgruppen og bestyrelsen inde for, at strukturen vil fylde. Alle strukturmodeller vil have deres fordele og ulemper, det står fast. Generalforsamlingen vil derfor skulle drøfte, hvilke ulemper foreningen bedst kan leve med for at opnå de vigtigste fordele. jc 16 PSYKOLOG NYT

17 PSYKOLOG NYT

18 Bungyspring til down under Rejsebrev Af Cathrine Askvold 18 PSYKOLOG NYT

19 Praktik kan handle om mere end mødet med den rendyrkede faglighed. En psykologistuderende har under et praktikophold i New Zealand fået øjnene op for nogle af fagets kulturelle aspekter. Et par måneder er gået, siden jeg landede i Kastrup Lufthavn efter at have været knap to dage undervejs fra New Zealand. Godt og vel et år er gået, siden jeg rejste den modsatte vej og ankom til Auckland International Airport, fuld af forventninger til mødet med nye mennesker, en ny kultur og ikke mindst min praktik inden for organisationspsykologi. Min udlængsel har forfulgt mig igennem år, og derfor havde mit ophold ingen udløbsdato. All Blacks, den newzealandske stolthed i form af rugbyteamet, som bringer hele nationen i sorg, når de taber til Frankrig i World Cup. The silver fern, nationalsymbolet og bregnens skud. Koru, som symboliserer nye begyndelser. Kiwi, som både er befolkningen, nationalfuglen og naturligvis frugten. Hokey pokey, som er newzealandsk is. Paua, en blågrøn musling til smykkebrug. Pakeha, maori for en europæer. Hangi, traditionel maori jordovn. Og whakapapa, maori for familiehistorie. Alle er de blandt de begreber, jeg har tilegnet mig. Personlige udfordringer som blandt andet faldskærmsudspring fra mere end fire kilometers højde, bungy jump, black water rafting, syv timers udmattende vulkanvan- PSYKOLOG NYT PRIVATFOTOS

20 20 PSYKOLOG NYT