Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING KORT OM VÆRKET AFGRÆNSNINGER...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 1.1. PROBLEMFORMULERING... 2 1.2. KORT OM VÆRKET... 2 1.3. AFGRÆNSNINGER..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING KORT OM VÆRKET AFGRÆNSNINGER BAGGRUND TEODICÉEN GOETHES TID ANALYSE DRAMAETS INDPAKNING SOM EN TEODICÉ MEPHISTOPHELES ONDSKAB MEPHISTOPHELES OG FAUSTS INDBYRDES ROLLER del del Bevægelsen væk fra det kristne FAUSTS ROLLE OG STRÆBEN SLUTNINGEN AF FAUST FORLØSNING OG KONKLUSION LITTERATURLISTE PRIMÆRLITTERATUR SEKUNDÆRLITTERATUR DIVERSE ONLINE KILDER... 19

2 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 2 af Indledning 1.1. Problemformulering Der ønskes en analyse af teodicé-problemet i Goethes Faust Kort om værket Johann Wolfgang Goethes ( ) værk, Faust, er et stort og komplekst værk på vers i to dele, som han skrev på gennem de sidste 60 år af sit liv. Første del af tragedien om Faust udkom i 1808, mens anden del efter Goethes ønske først udkom posthumt i Afgrænsninger Afgrænsningerne i opgaven er styret af problemstillingen, som fokuserer på at læse Faust som en teodicé. Det er ikke opgavens hensigt at give en udtømmende analyse af Faust eller at beskrive teodicéer generelt. Goethe følte, at værket var færdigt kort før sin død og af samme grund er der i opgaven set bort fra de forskellige (tidlige) udgaver af Faust (fx Urfaust) og jeg har af samme grund renonceret på tolkninger af de successive ændringer i værket frem til slutmanuskriptet blev udgivet i Det ville have været oplagt også at analysere Goethes kosmologi sådan som den fremgår i Faust, blandt andet ved at inddrage hans farvelære, men jeg har af pladshensyn også afgrænset mig fra dette i det omfang det ikke er direkte relevant for læsningen af værket som en teodicé.

3 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 3 af Baggrund I dette afsnit er hensigten først at præsentere de mest fremherskende former for teodicéer som en baggrund for den senere analyse af Goethes Faust. Dernæst vil jeg fokusere på de filosofiske og religiøse strømninger som Goethe blev påvirket af. Derfor starter jeg godt 100 år før Goethe reelt er virksom, da hans tid repræsenterer dels en reaktion mod tidens strømninger, dels en videreudvikling af disse Teodicéen Udtrykket teodicé stammer fra Gottfried Wilhelm Leibniz ( ). Teodicé er at forstå som en retfærdiggørelse af Gud. Leibniz var matematiker og søgte at anvende samme logiske tankesæt på at bevise guds eksistens og udgav i 1970 sit værk om teodicé, Essais de Théodicée sur la bonte de Dieu, la liberté de l'homme et l'origine du mal, delvist som et svar på skeptikeren Pierre Bayle, som i sin Dictionnaire historique et critique havde betvivlet Guds eksistens på grund af ondskaben i verden. Teodicéens kerneproblemstilling er derfor hvordan Gud kan tillade det onde, hvis han selv er så god. Fælles ved teodicéer er, at man søger at retfærdiggøre Guds eksistens via logikken, og ikke via metafysikken. Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har i sin bog, Ondskabens filosofi, analyseret de fremherskende teodicéer og mener, at de indtil videre har givet fire overordnede svar: 1. Privationsteodicéen Denne stammer oprindeligt fra nyplatonikeren Plotin som anser det onde som fravær af det gode. Skabelsen finder sted ved at det højeste flyder over som en emanation, og jo længere væk man kommer fra centrum af emanationen, jo nærmere kommer man det onde. Med andre ord: Guds skabelse er god, og det, han ikke har skabt, har han ikke ansvar for. 2. Viljesfrihedsteodicéen Platon fremsætter som den første tesen om, at den vælgende er skyld i det onde, ikke Gud. Det er altså menneskets frie vilje, der er skyld i det onde, ikke Gud. 3. Den irenæiske teodicé Irenæus tilskriver delvist Gud skylden for det onde: Han har skabt mennesket ufuldkomment derfor lod det sig friste af den onde og blev derfor sendt til en verden med både godt og ondt, hvor det må stræbe efter at opnå fuldkommenhed.

4 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 4 af Helhedsteodicéen Augustin anvender systematisk helhedsteodicéen, som går ud på, at Gud bruger menneskets ondskab til gode formål 1 - af særlig interesse her er at John Milton med sin Paradise Lost, som Goethe var meget optaget af, netop eksplicit søgte at retfærdiggøre Guds handlinger for menneskerne, så vi kom til at forstå det gode i det onde. Der findes dog mange nuancer inden for ovenstående fire forklaringer og en række også moderne afarter. Endvidere er der en række mere esoteriske retninger inden for bl.a. jødisk mystik, der hævder, at Gud for at skabe verden måtte begrænse sig, og dermed give afkald på sin alvidenhed og omnipotens teodicéproblematikken eksisterer nemlig kun i det omfang, at man tillægger Gud alvidenhed, almagt og total godhed. Hvis blot en af disse egenskaber ikke er til stede, så kan man ikke tillægge Gud skyld for det onde. På samme måde kan man anskue hinduismens og buddhismens karma-begreber som et forsøg på at forklare det onde. Svendsens fremlægning af teodicéerne er således farvet af hans egentlige ærinde med bogen: nemlig at kategorisere det onde og beskrive hvordan vi i praksis skal forholde os til det. Og til det brug er teodicéerne ganske rigtigt ikke anvendelige, for, som Svendsen skriver, deres opgave er at forklare det ondes eksistens, ikke at fortælle os, hvordan vi skal håndtere det, hvilket i hans optik svarer til at bortforklare det. Svendsen, som er ateist, debatterer logisk mod de fire teodicéer og søger at påvise deres logiske mangelfuldhed, men andre moderne troende tænkere, som partikelfysikeren John Polkinghorne (1930-) har med henvisning til Gödels 2 theorem stort held med at gøre grin med den logiske tilgang i teodicéerne: "If we cannot prove the consistency of arithmetic it seems a bit much to hope that God's existence is easier to deal with," concluding that God is "ontologically necessary, but not logically necessary." 3 Men desuagtet argumenterne for og imod Guds eksistens er det vigtige her at notere sig at problemstillingen var yderst aktuel på Goethes tid, hvilket vil blive uddybet i det følgende. 1 Svendsen p Hans theoremer fra 1931 udgivet under titlen Über formal unentscheidbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme 3

5 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 5 af Goethes tid Leibniz var ikke kun filosof, han var først og fremmest matematiker, opfandt den første regnemaskine, forfinede det binære talsystem, der anvendes i dag i computere, samt lagde grundstenen til det, der skulle blive den moderne differential- og integralregning til stor fortrydelse for og i konkurrence med den samtidige Newton. Leibniz var optimist: vi lever i den bedste af alle verdener, mente han, da Gud jo havde skabt verden og denne derfor nødvendigvis måtte være perfekt noget som ikke mindst Voltaire gjorde grundigt grin med i sin Candide, hvilket faldt Goethe kraftigt for brystet 4. I slutningen af sit liv koncentrerede Leibniz sig imidlertid om at bevise guds eksistens via sin teodicé. Det at være lykkelig, mente Leibniz: does not consist in complete possession, which would make insensitive and dull, but in a constant and uninterrupted progress to higher attainments; and this progress is necessarily accompanied by a restless dissatisfaction which serves as an incentive and awakens our will 5. Således peger Leibniz på den evige stræben mod perfektion som det, der gør menneskets eksistens fuldendt. Leibniz mente at Gud havde skabt verden med en kombination af såvel det onde som det gode og at det onde bidrager til at perfektionere mennesket ved at realisere et større gode 6. Således er Leibniz en repræsentant for helthedsteodicéen. En rolle, han deler med en anden af Goethes store inspiratorer, Spinoza ( ) 7, som mente at det onde kun fandtes for menneskets inadækvate erkendelse. Den onde [er] et uvidende redskab for Gud 8, som Spinoza skrev. Goethes digtning blev til på en tid, hvor rationalisterne og oplysningen havde taget over. Kunsten skulle ikke dømmes efter skønhed, men efter dets logiske fylde. Tyskland var ikke kommet sig over 30 års krigen ( ) og bestod af en masse små stater, som ikke kulturelt formåede at klare sig i konkurrencen mod England, Frankrig og Italien (bortset fra m.h.t. musikken). Tyskland var, hvad enkelte har kaldt et kulturelt Sahara 9 hvad angår litteraturen, en holdning, som såmænd også deltes af Goethe 10. Blandt andet inspireret af Leibniz bidrog folk som Christian Wolf ( ) til at forklare den enkeltes motivation ud fra logikken ved at simplificere mennesket til at være udelukkende 4 From my Life, p Leibniz citeret efter Franckes engelsksprogede artikel p Svendsen p From my Life, p Ibid p Clark p From my Life, p. 295

6 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 6 af 19 et rationelt væsen. Folk, der ikke handlede rationelt havde blot en perceptionsfejl. Bragte man dette i orden ville folk handle rationelt. Og noget af det bedste, man kunne foretage sig, var at uddanne folket. I Frankrig var ateismen udbredt. Goethe begræd ateismen: Allein wie hohl und leer ward uns in dieser tristen atheistischen Halbnacht zu Mute, in welcher die Erde mit allen ihren Gebilden, der Himmel mit allen seinen Gestirnen verschwand. Eine Materie sollte sein von Ewigkeit, und von Ewigkeit her bewegt, und sollte nun mit dieser Bewegung rechts und links und nach allen Seiten, ohne weiteres, die unendlichen Phänomene des Daseins hervorbringen 11. Kort før Goethes fødsel begyndte en reaktion mod oplysningen og dermed til de meget fransk inspirerede konventioner, bl.a. med inddragelsen af den engelske litteratur. Man dyrkede da det tysk-folkelige, først ud fra betragtningen om det fælles sprog, men efter nederlaget til Napoleon i 1806, som et decideret nationalpolitisk projekt 12. Dette dog ikke ensidigt, for der var andre endog særdeles væsentlige strømninger, der varetog arven fra oplysningstiden, herunder Lessing ( ) og ikke mindst Kant ( ), der i høj grad fortsat forfægtede den rationelle tankegang, bl.a. udtrykt gennem Kants tanker om at mennesket må oplyses for at vinde selvbestemmelse og "myndighed". Dog siger Kant også, at den basale fornuft ikke fortæller om virkelighedens beskaffenhed, men kun om fænomenerne. Kant var også fortaler for, at man ikke kunne anvende fornuft inden for transcendensens område. Sturm und Drang perioden tager navn efter et drama af F.M. Klinger fra 1776 og er udryk for en ny stil, hvor den enkelte stilles i centrum det er den enkeltes oplevelse af totaliteten, der er afgørende. Hvor oplysningen havde søgt den menneskelige sandhed som noget fælles 13 via fornuften, giver Sturm und Drang sig følelserne i vold og gøre disse til sandhed, blandt andet ved at hente meget stor inspiration fra Shakespeare 14. Goethes Die Leiden des jungen Werther er vel nok tidens mest markante værk. Melankolien er grundstemningen i perioden, og stærke spor af denne periode er også at finde i Faust I, for det, Faust vil opnå er nothing less than the totality of experience (the ideal of the Sturm und Drang), not a mere sipping and nibbling here and there. 15. Individualiteten er i centrum. Originalitet, ikke rationalitet, var væsentlig i Sturm und Drang. 11 From my Life, p citat jf. Odysse Theater 12 Ørhgaard 1986, p Jf. Øhrgaard, 1986, p Jf. Øhrgaard, 1990, p Steinhauer, p. 189

7 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 7 af 19 De to meget modsat rettede strømninger, fornuften i oplysningen og følelserne hos de unge digtere, brødes i tiden og skabte store udfordringer for religiøsiteten: Oplysningens tro på fornuften og logikken satte store spørgsmålstegn ved gudstroen samtidigt med at de individuelle følelser havde svært ved at leve med rationaliteten, og også til at begrænse sig til et fælles guds- og historiebillede. Det sidste var meget markant hos filosoffen Herder ( ), som underviste og inspirerede den unge Goethe Herder beskæftigede sig bl.a. med Jobs bog i sin Gespräche, hvor bl.a. teodicéspørgsmålet bliver behandlet 16 intenst i to af disse Gespräche. Såvel Herder som pietisten Johann Georg Hamann ( ), som Goethe kaldte for tidens lyseste hoved, og som han delvist anså for at være holist 17, stod i filosofisk modsætning til Kant. Herders historiesyn var stærk antiautoritær og han argumenterede højlydt for, at udviklingen intet havde at gøre med hverken fornuft eller lykke: The man who needs a lord is an animal; as soon as he becomes a human being he no longer needs a lord 18, som han skrev. Goethe befandt sig i en brydningstid, hvor den gamle verdensorden med Gud, adel og menigmand var ved at blive erstattet af en ny verdensorden baseret på det nye borgerskab og rationalitet, og hvor menneskets rolle i verden og dermed også Guds, var under konstant revurdering og debat Hoelzel 1979 p Citeret efter Copleston, p Se også Hoelzel 1979 p. 9

8 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 8 af Analyse Tesen i opgaven er, at Faust kan læses som et forsøg på at løse det problem, som teodicéerne søger at besvare. Argumentet herfor er, at værket starter med problemstillingen om det gode og det onde via paralleliteten med Jobs bog, men ender i 2. del et helt andet sted. I dette afsnit analyserer jeg derfor Goethes Faust ud fra denne synsvinkel Dramaets indpakning som en teodicé Selve Faust-værket er godt pakket ind først med en dedikation til læserne, så med et forspil i teateret og siden med en prolog i himmelen hos Gud. Det er, som Albrecht Schöne skriver i det voluminøse tekst-kommentarbind til Insel Verlags Faust udgave, næsten en digterisk fantasi løftet op i 3. potens 20, og siden følger endnu flere teaterfalbelader, der løfter denne potens yderligere og vidner om, at stykket ikke stræber mod at vise virkeligheden. I et brev til Goethe skriver vennen Schubarth om forspillet: man werde zwar allenfalls sich entschließen sein Werk zu lesen, vielleicht auch zu studieren, aber darzustellen werde man es nicht wagen. Und nur durch den hinzutretenden Anteil der Zeitgenossen ganz lebendig und wirksam werde, so hat der Dichter diesen Anteil wenigstens noch hinzudichten mögen, da er keine Aussichten hatte, ihn wirklich zu erhalten 21, hvortil Goethe svarede, at tolkningen var untadelig 22. I Fausts 2. del finder vi endnu henvisning til forspillets digter, da den vise Chiron siger: G nug, den Poeten bindet keine Zeit 23. Uvirkeligheden, som Schubarth nævner og tidsuafhængigheden, Chiron fastslår, viser sig blandt andet ved at værket sprænger enhver mulig tidsskala det starter hos teaterdirektøren, fortsætter i evigheden hos Gud, giver sig hen i samtiden med Gretchen, men falder i 2. del ind i en anden, mytisk tid, der siden hen blander sig i samtiden. Prologen i himlen er en pendant til Jobs bog, hvor Gud lader Satan plage Job, til sidstnævnte forbander såvel sin egen fødsel som Gud selv indtil Gud selv opsøger Job og 20 Schöne, kom., p Schöne, kom., p Schöne, kom., p Faust, v pointen er Schönes.

9 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 9 af 19 blandt andet siger Vil den, som klager over den Almægtige, føre sag mod ham? 24. Jobs bog har som hovedtema det ondes eksistens. Også i Jobs bog er der en prolog i himlen og en afslutning på jorden og det er derfor ikke urimeligt at se Faust som en diskussion af netop forholdet mellem Gud og det onde altså som en teodicé. Man kan endvidere se forspillet som en konstatering af at Goethe gør sig fri for kravet om realisme og via tilegnelsen til læseren bryder han samtidigt illusionen om, at der kun er tale om et teaterstykke 25. Der er dog også klare forskelle mellem Jobs bog og Faust, især i Mephistopheles figuren, som hos Goethe er meget mere selvstændig og optræder næsten frækt. Mephistopheles anerkender dog Guds magt og storhed. Det man som læser ser i Himlen er, at der er harmoni i tingene, undtagen hos mennesket, der ifølge Mephistopheles er tynget af fornuften måske et udtryk for Goethes antipati mod rationalisterne og ateisterne. Et synspunkt, der synes accepteret af Gud, idet han ikke modsiger den djævelske figur Mephistopheles ondskab Svendsen opdeler i sin bog ondskaben i fire typer 26 : den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme kendetegnende for de første tre er, at de i sig selv bibringer udøveren et gode, enten i form af tilfredsstillelse, opnåelsen af et mål eller et realiseringen af et ideal. Den dumme ondskab er mest kendetegnet ved manglen på refleksion, dvs. som en form for tankeløshed. Man kunne måske med lidt hiv og sving få Mephistopheles ondskab til at passe ind i den dæmoniske, eller måske den idealistiske, men enkelt er det ikke, for Mephistopheles optræder i alt fald i 1. del som agent for Gud og derfor uden for kategori. Mephistopheles karakteriseres allerede af Gud som en negationens ånd 27, og karakteriserer sig selv med ordene: Ein Teil von jener Kraft, Die stets das Böse will und stets das Gute schafft 28. På den måde indskriver værket sig ind i helhedsteodicéen, hvor Gud bruger det onde til gode formål, og det er også her, Svendsen placerer det 29. Det er bare ikke en del af Svendsens ondskabskategorier. 24 Job 40:1 25 Schöne, kom. p Svendsen p. 62 ff. 27 Faust, v Faust v Svendsen, p. 42

10 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 10 af 19 Gud nævner i prologen, at djævelens rolle er at sætte gang i mennesket, da dets Tätigkeit ellers bliver for sløvet 30 - og det kan også forklare, hvorfor Gud siger, at mennesket må fejle, så længe det stræber 31. Mephistopheles siger, at denne verden kun er skabt for guder kun en sådan kan udholde det krav, vi mennesker er nødt til at leve under: i mørket i en blanding af godt og ondt 32. Måske derfor giver Mephistopheles studenten en inskription, der citerer slangen i 1. Mos. 3:5. Mephistopheles understreger, at det ikke er ham, der gør Faust ond, men at det ville ske alligevel 33. Svendsen kan naturligvis indvende, at Mephistopheles ærinde er at vinde væddemålet med Gud, hvorfor der reelt er tale om instrumentel ondskab men samtidig giver Mephistopheles Faust hvad han beder om og advarer ham endda mod at indgå pagten med sig. Selv om advarslen kan anses for et trick, så er ondskaben og Mephistopheles rolle og ondskab er ikke så entydig. I alt fald ikke så han umiddelbart er til at placere i et eller flere af Svendsens kategorier: han passer til gengæld perfekt ind i teodicéens ondskabsforståelse. I det følgende vil jeg se nærmere på Mephistopheles rolle, for denne ændrer sig væsentligt mellem dramaets to dele Mephistopheles og Fausts indbyrdes roller del I prologen er Mephistopheles Guds noget uvillige tjener og kalder sig for dem Teufel selbst 34. Han skal fx have tilladelse af Gud til at plage Faust. I forhold til Faust forsøger han først at lokke ham med morskab i Auerbachs vinkælder for så at vise ham Gretchen og giver ham noget, der må være elskovsdrik 35, så han ser en Helena i hver en kvinde. Fra det øjeblik kan man sige, at Faust ikke længere er i kontrol af situationen på grund af sit begær får han bragt Gretchen i ulykke samt dræber hendes mor og bror. Ganske vist herser Faust rundt med Mephistopheles og det er her ikke vanskeligt at få større sympati med Mephistopheles end med den elskovssyge og urimelige Faust. Et skifte sker da Faust synes at komme i tanker om sit oprindelige forehavende og forlanger at komme 30 Faust v. 340 ff. 31 Faust v Faust v ff. 33 Faust v Faust v Faust v. 2603

11 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 11 af 19 med til Valborgsnatten for dér måske at finde mere visdom 36. I næste scene får Faust svære samvittighedskvaler, da han bliver klar over hvordan det står til med Gretchen, og forsøger forgæves at give Mephistopheles skylden for miseren. Mephistopheles er dog med en vis ret hurtig til at placere hele den moralske skyld hos Faust. Gretchen nægter dog at følge med Faust, men søger frelse i troen, mens Faust haster videre med Mephistopheles. I 1. del syntes Mephistopheles at falde fint ind i rollen som fristeren, men det virker som om han med Faust har fået en opgave, han har svært ved at magte Faust vil selvdestruktionen, hvor Mephistopheles tilbyder ham fornøjelser og tilfredsstillelse, som Faust finder utilfredsstillende og udtryk for tomhed del 2. del af Faust er markant anderledes end første. Ud over at den er betydeligt vanskeligere tilgængelig, så er Faust ikke længere så meget i fokus: fra at have haft 30% af dialogerne i 1. del, så har han i 2. del kun 13% 37. Første del af Faust er subjektiv og har fokus på Fausts følelser, mens 2. del er betydelig mere filosofisk og omhandler, som Goethe skriver i et brev til Eckermann eine höhere, breitere, hellere, leidenschaftslosere Welt 38. Faust bliver stort set kun anvendt til at sikre den røde tråd i den fortælling, som omhandler de livsaspekter, der interesserer Goethe 39, som ser sin opgave med Faust II lidt noget, der ligner Humboldts præstation med sine forelæsninger i Berlin i årene , hvor denne så at sige skabte orden i naturen via sin præsentation 40. En præstation som Goethe havde meget respekt for. På den måde bliver Faust-værket ikke et homogent værk, der har fokus på den oprindelige problemstilling i stedet for at fortsætte jagten på det ondes natur, bliver Goethes fokus i 2. del at beskrive livet i al sin vælde, hvorfor Goethes bemærkning om, at man ikke vil kunne stille noget op med 2. del uden livserfaring 41, giver mening. Første del af Faust er endvidere struktureret løst, som Shakespeares værker, mens 2. del er i fem akter i lighed med de klassiske dramaer 42. I det følgende vil jeg at sandsynliggøre at Faust vender sig fra den kristne problemstilling og mod et andet mål. 36 Faust v Schöne, kom. p ibid p Ibid. p Ibid p Ørgaard 1990 p. 307, men også jf. v So werdet alt, ihn zu verstehen 42

12 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 12 af Bevægelsen væk fra det kristne Første scene i 2. akt foregår i et smukt landskab, ikke ulig himlen, og hvor Faust bader i glemselens vand (Lethe), og kan derved, rent poetisk i alt fald, starte på en frisk. Faust vender sig fra solen i v og er glad derved det understreges endnu mere ved at alferne ikke kan tåle den. Solen introduceres af englene i prologen som et bevis på Guds vilje ( lad der blive lys ) og det at vende sig fra det i 2. akt svarer til at vende sig fra Gud. Det djævelske må derfor nødvendigvis skifte funktion og rolle i Faust II, da Gudebilledet ikke længere er den samme. Gudebilledet i denne første scene synes at være naturen, farverne og lyset. At komme på sporet af naturens sammenhæng var for Goethe det samme som at komme på sporet af det guddommelige, som det udtrykkes af Øhrgaard 43. Inspireret af Spinoza, der mente, at Jo bedre vi forstår enkelttingene, des bedre forstår vi Gud 44 og at man skal elske Gud uden at kræve genkærlighed. Skiftet betyder også, at alferne ikke fordømmer Faust, men tværtom har medlidenhed med ham. Regnbuen afslutter indledningen denne repræsenterer ganske vist symbolsk også Guds pagt med mennesket, men hos Goethe er den først og fremmest et udtryk for en spejling, som viser noget for den opmærksomme. Regnbuen er, som Faust siger, både fast og skiftende og et billede på den menneskelige stræben. Mephistopheles befinder sig slet ikke godt i det meste af 2. akt, midt i mylderet af antikke guder og gamle djævle, som han siger at han vil finde særdeles usympatiske 45. Hans rolle omfortolkes ved at det sataniske træder i baggrunden og han i endnu højere grad end i 1. del siger sandheder, kommenterer samtiden samt gør dette i typiserende eller endog mystisk iklædning, der viser sådanne tendenser som udtryk for endnu større tendenser: som varianter af urfænomener, om man vil 46. Allerede i begyndelsen af 2. akt ønsker Mephistopheles at være docent igen, for således altid at føle, at han har ret (v ff.), og beklager, at han nogensinde indlod sig med Faust (v. 6564). Faust synes uden for kontrol i sin jagt efter den skønne Helena i mytisk tid. Mephistopheles finder dog en slags ro da han møder først lamierne, og siden phorkyaderne, som han antager skikkelse af. De er så hæslige, at Mephistopheles i spøg siger, at han vil skræmme djævlene i helvede med sit udseende. Da phorkyaderne er døtre skammer han sig endvidere over at han nu kan kaldes hermafrodit. Her er opløsningen af 43 Ørgaard 1990 p Zweig p V Ørgaard 1990 p. 306 ff. og Washington p. 664

13 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 13 af 19 djævelskabet tydeligt: den er blevet til hæslighed. Ondskab findes ikke i naturen kun i religionen og Mephistopheles er derved dels frataget sin djævlestatus og er blevet helleniseret 47, dels er han blevet fremmed for naturen via sin hermafroditisme lidt samme status som Homunculusen har. Efter at have antaget Phokyadernes skikkelse genvinder han sine kræfter og kan hjælpe Faust i sin videre færden, i hele 3. akt under sit nye pseudonym som Phorkya. I 4. akt er vi tilbage i samtiden, hvor Faust vil handlingen og hvor han og Mephistopheles først diskuterer verdens skabelse, og hvor Mephistopheles bogstaveligt talt er tilbage på kendt jord. Her kan han rutineret sørge for at sikre sejren i krig. Særlig interessant er det at Goethe i diskussionen sammenstiller feudalisme og kirke 48 og her viser kirken som grådig og urimelig, og illustrerer dermed Mephistopheles påstand om præstens tidligere udsagn (v ff.) om at kirken har en stor mave og har ædt hele lande uden at blive dårlig af det. Der er her for første gang eksplicit, at der er sket noget med Goethes tidligere veneration for det kristne. 5. akt viser Mephistopheles sig i sin tidligere barske og djævelske rolle, men han må kort efter forbavses over, at han kan føle lyst over englenes sang så meget, at han erklærer, at han nu endelig forstår hvorfor mennesket længes efter kærligheden, der hos Mephistopheles udtrykkes særdeles erotisk. Men da han vågner op af sin besættelse med vabler over hele kroppen som hos Job en sammenligning han endda selv foretager (v ) - opdager han at Fausts sjæl er væk. Djævelen er blevet snydt og besejret og det i en sen alder, som han siger. Samtidig er sejren bundet op i, at Mephistopheles har oplevet sig selv som menneske, underkastet dets længsler og lyst. Man kan ikke regne med noget mere, som han siger (v ). Men hvorfor reddes Faust og af hvem? I det følgende vil jeg se på Faust stræben og længsel og derigennem søge at finde et svar Fausts rolle og stræben Som det ses af ovenstående analyse ændres Mephistopheles rolle sig. Med Fausts er det mere uklart hvori den store ændring består ud over livserfaringen og den deraf følgende forståelse. 47 Washington p Birk, p. 261

14 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 14 af 19 I 1. del er Fausts stræben egoistisk og selvcentreret. Faust repræsenterer billedet på den moderne mand 49. Det typiske i Faust er hans stræben mod indsigt, erkendelse og oplevelse 50. Arten af hans fordringsfuldhed bliver tydeliggjort af Mefisto allerede i prologen: von Himmel fordert er die schönsten Sterne, Und von der Erde jede höchste Lust, Und alle Näh und alle Sterne Befriedigt nicht die tiefbewegte Brust. (v ) Faust ønsker både at rumme det guddommelige og det jordiske. Han vil vide was die Welt / Im Innersten zusammenhält 51. Denne viden er ikke begrænset til teoretisk viden alene, som det fremgår af Fausts samtale med Wagner i scenen uden for byporten (v. 393 ff). Faust skal ses not as a recluse, not as an embodiment of docta igorantia, but rather as a man labouring energetically to promote the welfare of his community 52, som Alfred Hoelzel skriver i sin artikel 53. Dog siger Faust, at han ved at behandle de syge uden den nødvendige viden formentlig har slået tusinder ihjel (v ff.). Faust synes derfor ikke at dåden og respekten rigtigt tæller for noget på positivlisten. Dette står jo i grel kontrast til slutningen, hvor Faust efter at have slået ganske mange ihjel med undskyldningen om, at han vil gøre godt for menneskeheden, synes at hans dåd nu er fuldendt (v ff.). Er Faust da nået længere? I alt fald er Goethes bud på en løsningen af det ondes problem, som blev indledt i prologen, noget forvirrende. Forskellen på Faust før og i 2. del er at Fausts tro har ændret sig i forhold til i 1. del. Han ærgrer sig over, at hans magt stammer fra magien (v ) og ønsker, at han kunne møde naturen uden overtro. Det er netop dette Faust sætter sig for at give menneskeheden mulighed for, hvilket især fremgår af hans udgangsreplik før sin død: Nur der verdient sich Freiheit wie das Leben Der täglich sie erobern muss (v ) Mephistopheles gør dog grin med ham efterfølgende. Og samtidig skal man huske, at da Faust erklærer sin credo er han blind og tror, at Mephistopheles folk er i gang med at grave 49 Jf. Øhrgaard, 1986, p Ibid p Faust v Hoelzel 1979, p Hoelzes konkluderer dog i sin artikel, der søger at godtgøre at Faust er en teodicé, at Faust i 2. del finds his way back. En læsning, som ikke er i harmoni med den jeg her foretager.

15 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 15 af 19 kanaler som kan inddæmme havet, hvor virkeligheden er, at de er ved at grave hans grav. Hvor troværdig er en mand, der på gravens rand lyver for sig selv? Der er noget, der skurrer i ørerne i denne fænomenale og komiske scene. Spørgsmålet er, om Fausts stræben i virkeligheden har ændret sig væsentligt i forhold til 1. del. Det er ikke længere viden, men det gode for andre, han stræber efter. Omvendt må vi have en formodning om at Goethe kan have set Faust blindhed på linie med andre mytiske personers, der via deres blindhed opnår en tragisk indsigt, som fx Ødipus og Shakespeares King Lear. Det er således hans blindhed, der er en del af forudsætningen for, at han bliver taget op på bjerget i det himmelske af englene. Hans blindhed gør det muligt at transcendere den verden han hidtil har bevæget sig i, således helt konkret også markeret via Fausts død. Faust beklager ikke noget 54. Han har stræbt og han har fejlet, ganske som Gud anerkender at det må være (v. 318) og da de fire grå damer dukker op kan han affeje såvel Mangel, Nød og Skyld, mens Bekymringen volder ham større kvaler. Det er netop Bekymringen, der sørger for at holde at mennesket bliver uambitiøst og ulykkeligt (v ). Faust afviser hende, men blindes, for Bekymringens pointe er, at mennesket er blindt og nu er det Fausts tur (v ). Transcendensen markeres blandt andet ved at Faust hævder at hans indre lys skinner ufortrødent og ved at da hans sjæl føres opad, så kommer den via et landskab trinvis befolket med hellige skikkelser, der forkynder livet og forløsningen Slutningen af Faust forløsning og konklusion Vi har i slutningen den interessante situation at Mephistopheles bliver helt menneskelig og kan siges at antage samme (udvendige) skikkelse som Job da han forbander Gud. Herudover sker det at Fausts sjæl rent faktisk bliver reddet på trods af hans mange fejl. Det er nærliggende også at se Mephistopheles som et billede på mennesket og i hvert fald tyder dramaet på, at mens Mephistopheles er det, der vil onde, men udvirker det gode, så er Faust den, der vil det gode, men udvirker det onde 56. Det bliver en underlig cirkulær reference, for årsagen til, at Faust udvirker det onde er at Gud har sat djævelen til at sørge for at holde mennesket til ilden vel vidende om, at det vil fejle i sin stræben. 54 Goethe anså heller ikke anger for frugtbar jf. Burdach p Øhrgaard 1999, p Hoelzel 1982 p. 9

16 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 16 af 19 Faust reddes ikke direkte af Gud, men af den evige moder, som Harold Janz fra Northwestern University i Illinois i sin artikel karakteriserer således: The Eternal-womanly, therefore, was unmistakeably intended by Goethe to comprise in symbolic form the great creative continuity of life, birth and rebirth in constantly renewed forms, the ultimate resolution of death, destruction, and tragedy in new cycles of life, constructive activity, and fulfilment. [ ] The Eternalwomanly, pregnant with the future draws the heroic soul upward to a higher sphere of existence 57. Det er ikke afgørende her at nå frem til en endelig forståelse af det evigt kvindelige, for selv om Janz siger, at der ikke foreligger tvivl, så kan det evigt-kvindelige også ses som et meget markant udtryk for kærligheden eller nåden, som Per Øhrgaard foreslår. Frelsen havde Gud jo allerede i prologen spået, hvorfor det ikke bør overraske Mephistopheles. Allermest overraskende ville det jo være, hvis Gud ikke fik ret. Nåden og kærligheden får Faust tildelt på grund af sit arbejde og sin stræben og overhovedet ikke på grund af hans gerninger. Som tidligere fremhævet siger Gud at mennesket bør arbejde og stræbe det er jo derfor, at Han har Mephistopheles og at mennesket fejler, så længe det stræber. I prologen er konsekvensen dog ikke tydeliggjort. Først i slutscenen hører vi englene, der bærer Fausts sjæl, beskrive konsekvensen af Guds ord: Wer immer strebend sich bemüht / Den können wir erlösen (v ). Derved gør Goethe sig samtidigt effektivt fri af det kristne syndsbegreb, der ville have udelukket Faust fra at stige til himmels 58. Faust vendte ryggen til den oprindelige Gud i 1. del til fordel for naturen, som vi så i 2. dels prolog. Ondskaben blev derefter reduceret til hæslighed og helleniseret. Gud forvandles til noget, Goethe kalder for det evigt kvindelige. Goethes løsning på teodicéen kan derfor læses på den måde at Goethe ophæver modsætningen mellem det gode og onde ved at fjerne det onde og gøre det gode til naturen (ved at Faust ønsker frihed fra magien). Fausts forvandling er ohne sittliche Frucht 59 og pagten med Mephistopheles bragte ham aldrig den visdom, han oprindelig efterstræbte. Han dør als 57 Janz, p Og konsekvensen passer i øvrigt fint med Fausts tidligere fortolkning af Johannesevangeliet: I begyndelsen var handlingen 59 Burdach p. 51

17 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 17 af 19 ein Scheiternder, denn sein letztes grosses Kulturwerk ist dem untergang verfallen, wird sogleich nach seinem Tode überflutet 60. En god løsning på teodicéen er det tilsyneladende ikke. Goethes store glæde ved at afslutte værket tyder imidlertid stærkt på, at han selv følte, at han havde fundet en løsning jeg har i nærværende opgave søgt at sandsynliggøre, at Goethe løste problemet ved at ændre på gudsbilledet. Via Faust søgte Goethe at vise at mennesket stod alene over for naturen, uden Gud som normgiver, jf. også det tidligere citat fra Herder. Det er derfor, at modsætningen mellem det gode og det onde ophæves. Gud eksisterer fortsat, men ikke som den, der afgør hvad der er godt og ondt. Goethe fjerner Guds alvidenhed, algodhed og almagt, men gør ham samtidigt til et grundvilkår i naturen i stedet for til en reel entitet. Derfor kan Gud naturligvis heller ikke selv hente Faust, men må repræsenteres af det evigt-kvindelige. 60 Burdach p. 51

18 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 18 af Litteraturliste 4.1. Primærlitteratur Forfatter Udg.år Titel normal sider Goethe, Johann Wolfgang von 1808/ 1832 Faust. Texte und Kommentare Herausgegeben von Albrecht Schöne. Insel Verlag, Frankfurt am Main 2003 (Texte bindet) Sekundærlitteratur Forfatter Birk, Manfred Burdach, Konrad Busch, Ernst Copleston, Frederick, S.J. Copleston, S. J. Francke Kuno Goethe, Johann Wolfgang von Hankamer, E.T. Hoelzel, Alfred Hoelzel, Alfred Janz, Harold Michelsen, Peter Scholz, Rüdiger Udg. år Titel Normal sider 1989 Goethes Typologie der Epochenswelle im Vierten Akt Des 23 Faust II in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1992, pp Das religiöse Problem in Goethes Faust in Aufsätze zu 30 Goethes Faust I, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1974, pp Die Transzendenz der Gotheit und der naturmystische 10 Gottesbegriff im Mütter-Symbol in Goethes Faust in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1992, pp The German Enlightment in A History of Philosophy, 50 Volume VI (Wolff to Kant), Image Books, New York 1985, pp A History of Philosophy V, p The President s Address: The Idea of Progress from Leibniz to Goethe in PMLA, Vol. 32, Appendix. Pp. lxixlxxxviii 1811, 1812 & 1814 From my Life Poetry and Truth. Parts One to Three. Translated by Robert R. Heitner, Princenton University Press, New Jersey Faus ts Redemption in the Light of Goethe s Own Myth of the Creation in The German Quarterly, Vol. 26, No. 3, may 1953, pp The Conclusion of Goethes Faust - Ambivalence and Ambiguity in The Germa Quarterly, Vol 55, 1. Jan. 82, pp Faust, the Plague and Theodicy in The German Quarterly, Vol. 52, No. 1, Jan. 1979, pp The Place of the Eternal-Womanly in Goethe's Faust Drama in PMLA, Vol. 68, no. 4, Sept. 53, pp Fausts Erblindung in Goethes Faust in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1992, pp /1 990 Der Müttermythos in Goethes Faust in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft,

19 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 19 af 19 Darmstadt 1992, pp Schöne, 1994 Faust. Texte und Kommentare Hearusgegeben von 200 Albrecht Albrecht Schöne. Insel Verlag 2003 (Kommentarbindet) Shafer, 2005 The Phenomenon of Faust The Faust Challenge: Science 25 Ingrid H. as Diabolic or Divine in Zygon, Vol. 40, no. 4. December pp Steinhauer, 1956 Faust s Pact with the Devil. PMLA, Vol. 71, No. 1., Mar., 20 Harry 1956, pp Svendsen, 2001 Ondskabens filosofi. Oversat fra norsk af Joachim Wrang 200 Lars Fr. H. efter Ondskapens Filosofi. Klim, Århus, 2005 Washington 1986 Mephistopheles as an Aristophanic Devil in MLN, Vol. 101, 10, Ida H. No. 3, German Issue (Apr., 1986), pp Zweig, 1964 Spinoza. Udtog ved og med indledning af Arnold Zweig. 170 Arnold Martins Forlag, Ringsted 1964 Øhrgaard, 1999 Goethe Et Essay. Gyldendal, København Per Øhrgaard, 1986 Den Tyske Blomstring: Sturm und Drang og Goethe Tid in 40 Per Verdens Litteraturhistorie, Bind 4, pp I alt Diverse online kilder Aquinas Thomas Encyclopædia Britannica ODYSSEE THEATER Goetheanistische - Spielgemeinschaft Paul Brians, Department of English, Washington State University Stanford Encyclopedia of Philosophy Wikipedia fx. Engelsk-sprogede udgaver af Summa Theologica online (English) Div. opslag Goethes værker online Study Guide for Goethe's Faust Div. opslag Div. opslag

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen TRO ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen HVORFOR ER DER BRUG FOR ET ORD FOR IKKE AT VÆRE RELIGIØS? NÅR MAN SKAL BESKRIVE sig selv, f.eks. på Facebook og andre sociale medier,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere