Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING KORT OM VÆRKET AFGRÆNSNINGER...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 1.1. PROBLEMFORMULERING... 2 1.2. KORT OM VÆRKET... 2 1.3. AFGRÆNSNINGER..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING KORT OM VÆRKET AFGRÆNSNINGER BAGGRUND TEODICÉEN GOETHES TID ANALYSE DRAMAETS INDPAKNING SOM EN TEODICÉ MEPHISTOPHELES ONDSKAB MEPHISTOPHELES OG FAUSTS INDBYRDES ROLLER del del Bevægelsen væk fra det kristne FAUSTS ROLLE OG STRÆBEN SLUTNINGEN AF FAUST FORLØSNING OG KONKLUSION LITTERATURLISTE PRIMÆRLITTERATUR SEKUNDÆRLITTERATUR DIVERSE ONLINE KILDER... 19

2 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 2 af Indledning 1.1. Problemformulering Der ønskes en analyse af teodicé-problemet i Goethes Faust Kort om værket Johann Wolfgang Goethes ( ) værk, Faust, er et stort og komplekst værk på vers i to dele, som han skrev på gennem de sidste 60 år af sit liv. Første del af tragedien om Faust udkom i 1808, mens anden del efter Goethes ønske først udkom posthumt i Afgrænsninger Afgrænsningerne i opgaven er styret af problemstillingen, som fokuserer på at læse Faust som en teodicé. Det er ikke opgavens hensigt at give en udtømmende analyse af Faust eller at beskrive teodicéer generelt. Goethe følte, at værket var færdigt kort før sin død og af samme grund er der i opgaven set bort fra de forskellige (tidlige) udgaver af Faust (fx Urfaust) og jeg har af samme grund renonceret på tolkninger af de successive ændringer i værket frem til slutmanuskriptet blev udgivet i Det ville have været oplagt også at analysere Goethes kosmologi sådan som den fremgår i Faust, blandt andet ved at inddrage hans farvelære, men jeg har af pladshensyn også afgrænset mig fra dette i det omfang det ikke er direkte relevant for læsningen af værket som en teodicé.

3 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 3 af Baggrund I dette afsnit er hensigten først at præsentere de mest fremherskende former for teodicéer som en baggrund for den senere analyse af Goethes Faust. Dernæst vil jeg fokusere på de filosofiske og religiøse strømninger som Goethe blev påvirket af. Derfor starter jeg godt 100 år før Goethe reelt er virksom, da hans tid repræsenterer dels en reaktion mod tidens strømninger, dels en videreudvikling af disse Teodicéen Udtrykket teodicé stammer fra Gottfried Wilhelm Leibniz ( ). Teodicé er at forstå som en retfærdiggørelse af Gud. Leibniz var matematiker og søgte at anvende samme logiske tankesæt på at bevise guds eksistens og udgav i 1970 sit værk om teodicé, Essais de Théodicée sur la bonte de Dieu, la liberté de l'homme et l'origine du mal, delvist som et svar på skeptikeren Pierre Bayle, som i sin Dictionnaire historique et critique havde betvivlet Guds eksistens på grund af ondskaben i verden. Teodicéens kerneproblemstilling er derfor hvordan Gud kan tillade det onde, hvis han selv er så god. Fælles ved teodicéer er, at man søger at retfærdiggøre Guds eksistens via logikken, og ikke via metafysikken. Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har i sin bog, Ondskabens filosofi, analyseret de fremherskende teodicéer og mener, at de indtil videre har givet fire overordnede svar: 1. Privationsteodicéen Denne stammer oprindeligt fra nyplatonikeren Plotin som anser det onde som fravær af det gode. Skabelsen finder sted ved at det højeste flyder over som en emanation, og jo længere væk man kommer fra centrum af emanationen, jo nærmere kommer man det onde. Med andre ord: Guds skabelse er god, og det, han ikke har skabt, har han ikke ansvar for. 2. Viljesfrihedsteodicéen Platon fremsætter som den første tesen om, at den vælgende er skyld i det onde, ikke Gud. Det er altså menneskets frie vilje, der er skyld i det onde, ikke Gud. 3. Den irenæiske teodicé Irenæus tilskriver delvist Gud skylden for det onde: Han har skabt mennesket ufuldkomment derfor lod det sig friste af den onde og blev derfor sendt til en verden med både godt og ondt, hvor det må stræbe efter at opnå fuldkommenhed.

4 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 4 af Helhedsteodicéen Augustin anvender systematisk helhedsteodicéen, som går ud på, at Gud bruger menneskets ondskab til gode formål 1 - af særlig interesse her er at John Milton med sin Paradise Lost, som Goethe var meget optaget af, netop eksplicit søgte at retfærdiggøre Guds handlinger for menneskerne, så vi kom til at forstå det gode i det onde. Der findes dog mange nuancer inden for ovenstående fire forklaringer og en række også moderne afarter. Endvidere er der en række mere esoteriske retninger inden for bl.a. jødisk mystik, der hævder, at Gud for at skabe verden måtte begrænse sig, og dermed give afkald på sin alvidenhed og omnipotens teodicéproblematikken eksisterer nemlig kun i det omfang, at man tillægger Gud alvidenhed, almagt og total godhed. Hvis blot en af disse egenskaber ikke er til stede, så kan man ikke tillægge Gud skyld for det onde. På samme måde kan man anskue hinduismens og buddhismens karma-begreber som et forsøg på at forklare det onde. Svendsens fremlægning af teodicéerne er således farvet af hans egentlige ærinde med bogen: nemlig at kategorisere det onde og beskrive hvordan vi i praksis skal forholde os til det. Og til det brug er teodicéerne ganske rigtigt ikke anvendelige, for, som Svendsen skriver, deres opgave er at forklare det ondes eksistens, ikke at fortælle os, hvordan vi skal håndtere det, hvilket i hans optik svarer til at bortforklare det. Svendsen, som er ateist, debatterer logisk mod de fire teodicéer og søger at påvise deres logiske mangelfuldhed, men andre moderne troende tænkere, som partikelfysikeren John Polkinghorne (1930-) har med henvisning til Gödels 2 theorem stort held med at gøre grin med den logiske tilgang i teodicéerne: "If we cannot prove the consistency of arithmetic it seems a bit much to hope that God's existence is easier to deal with," concluding that God is "ontologically necessary, but not logically necessary." 3 Men desuagtet argumenterne for og imod Guds eksistens er det vigtige her at notere sig at problemstillingen var yderst aktuel på Goethes tid, hvilket vil blive uddybet i det følgende. 1 Svendsen p Hans theoremer fra 1931 udgivet under titlen Über formal unentscheidbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme 3

5 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 5 af Goethes tid Leibniz var ikke kun filosof, han var først og fremmest matematiker, opfandt den første regnemaskine, forfinede det binære talsystem, der anvendes i dag i computere, samt lagde grundstenen til det, der skulle blive den moderne differential- og integralregning til stor fortrydelse for og i konkurrence med den samtidige Newton. Leibniz var optimist: vi lever i den bedste af alle verdener, mente han, da Gud jo havde skabt verden og denne derfor nødvendigvis måtte være perfekt noget som ikke mindst Voltaire gjorde grundigt grin med i sin Candide, hvilket faldt Goethe kraftigt for brystet 4. I slutningen af sit liv koncentrerede Leibniz sig imidlertid om at bevise guds eksistens via sin teodicé. Det at være lykkelig, mente Leibniz: does not consist in complete possession, which would make insensitive and dull, but in a constant and uninterrupted progress to higher attainments; and this progress is necessarily accompanied by a restless dissatisfaction which serves as an incentive and awakens our will 5. Således peger Leibniz på den evige stræben mod perfektion som det, der gør menneskets eksistens fuldendt. Leibniz mente at Gud havde skabt verden med en kombination af såvel det onde som det gode og at det onde bidrager til at perfektionere mennesket ved at realisere et større gode 6. Således er Leibniz en repræsentant for helthedsteodicéen. En rolle, han deler med en anden af Goethes store inspiratorer, Spinoza ( ) 7, som mente at det onde kun fandtes for menneskets inadækvate erkendelse. Den onde [er] et uvidende redskab for Gud 8, som Spinoza skrev. Goethes digtning blev til på en tid, hvor rationalisterne og oplysningen havde taget over. Kunsten skulle ikke dømmes efter skønhed, men efter dets logiske fylde. Tyskland var ikke kommet sig over 30 års krigen ( ) og bestod af en masse små stater, som ikke kulturelt formåede at klare sig i konkurrencen mod England, Frankrig og Italien (bortset fra m.h.t. musikken). Tyskland var, hvad enkelte har kaldt et kulturelt Sahara 9 hvad angår litteraturen, en holdning, som såmænd også deltes af Goethe 10. Blandt andet inspireret af Leibniz bidrog folk som Christian Wolf ( ) til at forklare den enkeltes motivation ud fra logikken ved at simplificere mennesket til at være udelukkende 4 From my Life, p Leibniz citeret efter Franckes engelsksprogede artikel p Svendsen p From my Life, p Ibid p Clark p From my Life, p. 295

6 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 6 af 19 et rationelt væsen. Folk, der ikke handlede rationelt havde blot en perceptionsfejl. Bragte man dette i orden ville folk handle rationelt. Og noget af det bedste, man kunne foretage sig, var at uddanne folket. I Frankrig var ateismen udbredt. Goethe begræd ateismen: Allein wie hohl und leer ward uns in dieser tristen atheistischen Halbnacht zu Mute, in welcher die Erde mit allen ihren Gebilden, der Himmel mit allen seinen Gestirnen verschwand. Eine Materie sollte sein von Ewigkeit, und von Ewigkeit her bewegt, und sollte nun mit dieser Bewegung rechts und links und nach allen Seiten, ohne weiteres, die unendlichen Phänomene des Daseins hervorbringen 11. Kort før Goethes fødsel begyndte en reaktion mod oplysningen og dermed til de meget fransk inspirerede konventioner, bl.a. med inddragelsen af den engelske litteratur. Man dyrkede da det tysk-folkelige, først ud fra betragtningen om det fælles sprog, men efter nederlaget til Napoleon i 1806, som et decideret nationalpolitisk projekt 12. Dette dog ikke ensidigt, for der var andre endog særdeles væsentlige strømninger, der varetog arven fra oplysningstiden, herunder Lessing ( ) og ikke mindst Kant ( ), der i høj grad fortsat forfægtede den rationelle tankegang, bl.a. udtrykt gennem Kants tanker om at mennesket må oplyses for at vinde selvbestemmelse og "myndighed". Dog siger Kant også, at den basale fornuft ikke fortæller om virkelighedens beskaffenhed, men kun om fænomenerne. Kant var også fortaler for, at man ikke kunne anvende fornuft inden for transcendensens område. Sturm und Drang perioden tager navn efter et drama af F.M. Klinger fra 1776 og er udryk for en ny stil, hvor den enkelte stilles i centrum det er den enkeltes oplevelse af totaliteten, der er afgørende. Hvor oplysningen havde søgt den menneskelige sandhed som noget fælles 13 via fornuften, giver Sturm und Drang sig følelserne i vold og gøre disse til sandhed, blandt andet ved at hente meget stor inspiration fra Shakespeare 14. Goethes Die Leiden des jungen Werther er vel nok tidens mest markante værk. Melankolien er grundstemningen i perioden, og stærke spor af denne periode er også at finde i Faust I, for det, Faust vil opnå er nothing less than the totality of experience (the ideal of the Sturm und Drang), not a mere sipping and nibbling here and there. 15. Individualiteten er i centrum. Originalitet, ikke rationalitet, var væsentlig i Sturm und Drang. 11 From my Life, p citat jf. Odysse Theater 12 Ørhgaard 1986, p Jf. Øhrgaard, 1986, p Jf. Øhrgaard, 1990, p Steinhauer, p. 189

7 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 7 af 19 De to meget modsat rettede strømninger, fornuften i oplysningen og følelserne hos de unge digtere, brødes i tiden og skabte store udfordringer for religiøsiteten: Oplysningens tro på fornuften og logikken satte store spørgsmålstegn ved gudstroen samtidigt med at de individuelle følelser havde svært ved at leve med rationaliteten, og også til at begrænse sig til et fælles guds- og historiebillede. Det sidste var meget markant hos filosoffen Herder ( ), som underviste og inspirerede den unge Goethe Herder beskæftigede sig bl.a. med Jobs bog i sin Gespräche, hvor bl.a. teodicéspørgsmålet bliver behandlet 16 intenst i to af disse Gespräche. Såvel Herder som pietisten Johann Georg Hamann ( ), som Goethe kaldte for tidens lyseste hoved, og som han delvist anså for at være holist 17, stod i filosofisk modsætning til Kant. Herders historiesyn var stærk antiautoritær og han argumenterede højlydt for, at udviklingen intet havde at gøre med hverken fornuft eller lykke: The man who needs a lord is an animal; as soon as he becomes a human being he no longer needs a lord 18, som han skrev. Goethe befandt sig i en brydningstid, hvor den gamle verdensorden med Gud, adel og menigmand var ved at blive erstattet af en ny verdensorden baseret på det nye borgerskab og rationalitet, og hvor menneskets rolle i verden og dermed også Guds, var under konstant revurdering og debat Hoelzel 1979 p Citeret efter Copleston, p Se også Hoelzel 1979 p. 9

8 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 8 af Analyse Tesen i opgaven er, at Faust kan læses som et forsøg på at løse det problem, som teodicéerne søger at besvare. Argumentet herfor er, at værket starter med problemstillingen om det gode og det onde via paralleliteten med Jobs bog, men ender i 2. del et helt andet sted. I dette afsnit analyserer jeg derfor Goethes Faust ud fra denne synsvinkel Dramaets indpakning som en teodicé Selve Faust-værket er godt pakket ind først med en dedikation til læserne, så med et forspil i teateret og siden med en prolog i himmelen hos Gud. Det er, som Albrecht Schöne skriver i det voluminøse tekst-kommentarbind til Insel Verlags Faust udgave, næsten en digterisk fantasi løftet op i 3. potens 20, og siden følger endnu flere teaterfalbelader, der løfter denne potens yderligere og vidner om, at stykket ikke stræber mod at vise virkeligheden. I et brev til Goethe skriver vennen Schubarth om forspillet: man werde zwar allenfalls sich entschließen sein Werk zu lesen, vielleicht auch zu studieren, aber darzustellen werde man es nicht wagen. Und nur durch den hinzutretenden Anteil der Zeitgenossen ganz lebendig und wirksam werde, so hat der Dichter diesen Anteil wenigstens noch hinzudichten mögen, da er keine Aussichten hatte, ihn wirklich zu erhalten 21, hvortil Goethe svarede, at tolkningen var untadelig 22. I Fausts 2. del finder vi endnu henvisning til forspillets digter, da den vise Chiron siger: G nug, den Poeten bindet keine Zeit 23. Uvirkeligheden, som Schubarth nævner og tidsuafhængigheden, Chiron fastslår, viser sig blandt andet ved at værket sprænger enhver mulig tidsskala det starter hos teaterdirektøren, fortsætter i evigheden hos Gud, giver sig hen i samtiden med Gretchen, men falder i 2. del ind i en anden, mytisk tid, der siden hen blander sig i samtiden. Prologen i himlen er en pendant til Jobs bog, hvor Gud lader Satan plage Job, til sidstnævnte forbander såvel sin egen fødsel som Gud selv indtil Gud selv opsøger Job og 20 Schöne, kom., p Schöne, kom., p Schöne, kom., p Faust, v pointen er Schönes.

9 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 9 af 19 blandt andet siger Vil den, som klager over den Almægtige, føre sag mod ham? 24. Jobs bog har som hovedtema det ondes eksistens. Også i Jobs bog er der en prolog i himlen og en afslutning på jorden og det er derfor ikke urimeligt at se Faust som en diskussion af netop forholdet mellem Gud og det onde altså som en teodicé. Man kan endvidere se forspillet som en konstatering af at Goethe gør sig fri for kravet om realisme og via tilegnelsen til læseren bryder han samtidigt illusionen om, at der kun er tale om et teaterstykke 25. Der er dog også klare forskelle mellem Jobs bog og Faust, især i Mephistopheles figuren, som hos Goethe er meget mere selvstændig og optræder næsten frækt. Mephistopheles anerkender dog Guds magt og storhed. Det man som læser ser i Himlen er, at der er harmoni i tingene, undtagen hos mennesket, der ifølge Mephistopheles er tynget af fornuften måske et udtryk for Goethes antipati mod rationalisterne og ateisterne. Et synspunkt, der synes accepteret af Gud, idet han ikke modsiger den djævelske figur Mephistopheles ondskab Svendsen opdeler i sin bog ondskaben i fire typer 26 : den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme kendetegnende for de første tre er, at de i sig selv bibringer udøveren et gode, enten i form af tilfredsstillelse, opnåelsen af et mål eller et realiseringen af et ideal. Den dumme ondskab er mest kendetegnet ved manglen på refleksion, dvs. som en form for tankeløshed. Man kunne måske med lidt hiv og sving få Mephistopheles ondskab til at passe ind i den dæmoniske, eller måske den idealistiske, men enkelt er det ikke, for Mephistopheles optræder i alt fald i 1. del som agent for Gud og derfor uden for kategori. Mephistopheles karakteriseres allerede af Gud som en negationens ånd 27, og karakteriserer sig selv med ordene: Ein Teil von jener Kraft, Die stets das Böse will und stets das Gute schafft 28. På den måde indskriver værket sig ind i helhedsteodicéen, hvor Gud bruger det onde til gode formål, og det er også her, Svendsen placerer det 29. Det er bare ikke en del af Svendsens ondskabskategorier. 24 Job 40:1 25 Schöne, kom. p Svendsen p. 62 ff. 27 Faust, v Faust v Svendsen, p. 42

10 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 10 af 19 Gud nævner i prologen, at djævelens rolle er at sætte gang i mennesket, da dets Tätigkeit ellers bliver for sløvet 30 - og det kan også forklare, hvorfor Gud siger, at mennesket må fejle, så længe det stræber 31. Mephistopheles siger, at denne verden kun er skabt for guder kun en sådan kan udholde det krav, vi mennesker er nødt til at leve under: i mørket i en blanding af godt og ondt 32. Måske derfor giver Mephistopheles studenten en inskription, der citerer slangen i 1. Mos. 3:5. Mephistopheles understreger, at det ikke er ham, der gør Faust ond, men at det ville ske alligevel 33. Svendsen kan naturligvis indvende, at Mephistopheles ærinde er at vinde væddemålet med Gud, hvorfor der reelt er tale om instrumentel ondskab men samtidig giver Mephistopheles Faust hvad han beder om og advarer ham endda mod at indgå pagten med sig. Selv om advarslen kan anses for et trick, så er ondskaben og Mephistopheles rolle og ondskab er ikke så entydig. I alt fald ikke så han umiddelbart er til at placere i et eller flere af Svendsens kategorier: han passer til gengæld perfekt ind i teodicéens ondskabsforståelse. I det følgende vil jeg se nærmere på Mephistopheles rolle, for denne ændrer sig væsentligt mellem dramaets to dele Mephistopheles og Fausts indbyrdes roller del I prologen er Mephistopheles Guds noget uvillige tjener og kalder sig for dem Teufel selbst 34. Han skal fx have tilladelse af Gud til at plage Faust. I forhold til Faust forsøger han først at lokke ham med morskab i Auerbachs vinkælder for så at vise ham Gretchen og giver ham noget, der må være elskovsdrik 35, så han ser en Helena i hver en kvinde. Fra det øjeblik kan man sige, at Faust ikke længere er i kontrol af situationen på grund af sit begær får han bragt Gretchen i ulykke samt dræber hendes mor og bror. Ganske vist herser Faust rundt med Mephistopheles og det er her ikke vanskeligt at få større sympati med Mephistopheles end med den elskovssyge og urimelige Faust. Et skifte sker da Faust synes at komme i tanker om sit oprindelige forehavende og forlanger at komme 30 Faust v. 340 ff. 31 Faust v Faust v ff. 33 Faust v Faust v Faust v. 2603

11 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 11 af 19 med til Valborgsnatten for dér måske at finde mere visdom 36. I næste scene får Faust svære samvittighedskvaler, da han bliver klar over hvordan det står til med Gretchen, og forsøger forgæves at give Mephistopheles skylden for miseren. Mephistopheles er dog med en vis ret hurtig til at placere hele den moralske skyld hos Faust. Gretchen nægter dog at følge med Faust, men søger frelse i troen, mens Faust haster videre med Mephistopheles. I 1. del syntes Mephistopheles at falde fint ind i rollen som fristeren, men det virker som om han med Faust har fået en opgave, han har svært ved at magte Faust vil selvdestruktionen, hvor Mephistopheles tilbyder ham fornøjelser og tilfredsstillelse, som Faust finder utilfredsstillende og udtryk for tomhed del 2. del af Faust er markant anderledes end første. Ud over at den er betydeligt vanskeligere tilgængelig, så er Faust ikke længere så meget i fokus: fra at have haft 30% af dialogerne i 1. del, så har han i 2. del kun 13% 37. Første del af Faust er subjektiv og har fokus på Fausts følelser, mens 2. del er betydelig mere filosofisk og omhandler, som Goethe skriver i et brev til Eckermann eine höhere, breitere, hellere, leidenschaftslosere Welt 38. Faust bliver stort set kun anvendt til at sikre den røde tråd i den fortælling, som omhandler de livsaspekter, der interesserer Goethe 39, som ser sin opgave med Faust II lidt noget, der ligner Humboldts præstation med sine forelæsninger i Berlin i årene , hvor denne så at sige skabte orden i naturen via sin præsentation 40. En præstation som Goethe havde meget respekt for. På den måde bliver Faust-værket ikke et homogent værk, der har fokus på den oprindelige problemstilling i stedet for at fortsætte jagten på det ondes natur, bliver Goethes fokus i 2. del at beskrive livet i al sin vælde, hvorfor Goethes bemærkning om, at man ikke vil kunne stille noget op med 2. del uden livserfaring 41, giver mening. Første del af Faust er endvidere struktureret løst, som Shakespeares værker, mens 2. del er i fem akter i lighed med de klassiske dramaer 42. I det følgende vil jeg at sandsynliggøre at Faust vender sig fra den kristne problemstilling og mod et andet mål. 36 Faust v Schöne, kom. p ibid p Ibid. p Ibid p Ørgaard 1990 p. 307, men også jf. v So werdet alt, ihn zu verstehen 42

12 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 12 af Bevægelsen væk fra det kristne Første scene i 2. akt foregår i et smukt landskab, ikke ulig himlen, og hvor Faust bader i glemselens vand (Lethe), og kan derved, rent poetisk i alt fald, starte på en frisk. Faust vender sig fra solen i v og er glad derved det understreges endnu mere ved at alferne ikke kan tåle den. Solen introduceres af englene i prologen som et bevis på Guds vilje ( lad der blive lys ) og det at vende sig fra det i 2. akt svarer til at vende sig fra Gud. Det djævelske må derfor nødvendigvis skifte funktion og rolle i Faust II, da Gudebilledet ikke længere er den samme. Gudebilledet i denne første scene synes at være naturen, farverne og lyset. At komme på sporet af naturens sammenhæng var for Goethe det samme som at komme på sporet af det guddommelige, som det udtrykkes af Øhrgaard 43. Inspireret af Spinoza, der mente, at Jo bedre vi forstår enkelttingene, des bedre forstår vi Gud 44 og at man skal elske Gud uden at kræve genkærlighed. Skiftet betyder også, at alferne ikke fordømmer Faust, men tværtom har medlidenhed med ham. Regnbuen afslutter indledningen denne repræsenterer ganske vist symbolsk også Guds pagt med mennesket, men hos Goethe er den først og fremmest et udtryk for en spejling, som viser noget for den opmærksomme. Regnbuen er, som Faust siger, både fast og skiftende og et billede på den menneskelige stræben. Mephistopheles befinder sig slet ikke godt i det meste af 2. akt, midt i mylderet af antikke guder og gamle djævle, som han siger at han vil finde særdeles usympatiske 45. Hans rolle omfortolkes ved at det sataniske træder i baggrunden og han i endnu højere grad end i 1. del siger sandheder, kommenterer samtiden samt gør dette i typiserende eller endog mystisk iklædning, der viser sådanne tendenser som udtryk for endnu større tendenser: som varianter af urfænomener, om man vil 46. Allerede i begyndelsen af 2. akt ønsker Mephistopheles at være docent igen, for således altid at føle, at han har ret (v ff.), og beklager, at han nogensinde indlod sig med Faust (v. 6564). Faust synes uden for kontrol i sin jagt efter den skønne Helena i mytisk tid. Mephistopheles finder dog en slags ro da han møder først lamierne, og siden phorkyaderne, som han antager skikkelse af. De er så hæslige, at Mephistopheles i spøg siger, at han vil skræmme djævlene i helvede med sit udseende. Da phorkyaderne er døtre skammer han sig endvidere over at han nu kan kaldes hermafrodit. Her er opløsningen af 43 Ørgaard 1990 p Zweig p V Ørgaard 1990 p. 306 ff. og Washington p. 664

13 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 13 af 19 djævelskabet tydeligt: den er blevet til hæslighed. Ondskab findes ikke i naturen kun i religionen og Mephistopheles er derved dels frataget sin djævlestatus og er blevet helleniseret 47, dels er han blevet fremmed for naturen via sin hermafroditisme lidt samme status som Homunculusen har. Efter at have antaget Phokyadernes skikkelse genvinder han sine kræfter og kan hjælpe Faust i sin videre færden, i hele 3. akt under sit nye pseudonym som Phorkya. I 4. akt er vi tilbage i samtiden, hvor Faust vil handlingen og hvor han og Mephistopheles først diskuterer verdens skabelse, og hvor Mephistopheles bogstaveligt talt er tilbage på kendt jord. Her kan han rutineret sørge for at sikre sejren i krig. Særlig interessant er det at Goethe i diskussionen sammenstiller feudalisme og kirke 48 og her viser kirken som grådig og urimelig, og illustrerer dermed Mephistopheles påstand om præstens tidligere udsagn (v ff.) om at kirken har en stor mave og har ædt hele lande uden at blive dårlig af det. Der er her for første gang eksplicit, at der er sket noget med Goethes tidligere veneration for det kristne. 5. akt viser Mephistopheles sig i sin tidligere barske og djævelske rolle, men han må kort efter forbavses over, at han kan føle lyst over englenes sang så meget, at han erklærer, at han nu endelig forstår hvorfor mennesket længes efter kærligheden, der hos Mephistopheles udtrykkes særdeles erotisk. Men da han vågner op af sin besættelse med vabler over hele kroppen som hos Job en sammenligning han endda selv foretager (v ) - opdager han at Fausts sjæl er væk. Djævelen er blevet snydt og besejret og det i en sen alder, som han siger. Samtidig er sejren bundet op i, at Mephistopheles har oplevet sig selv som menneske, underkastet dets længsler og lyst. Man kan ikke regne med noget mere, som han siger (v ). Men hvorfor reddes Faust og af hvem? I det følgende vil jeg se på Faust stræben og længsel og derigennem søge at finde et svar Fausts rolle og stræben Som det ses af ovenstående analyse ændres Mephistopheles rolle sig. Med Fausts er det mere uklart hvori den store ændring består ud over livserfaringen og den deraf følgende forståelse. 47 Washington p Birk, p. 261

14 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 14 af 19 I 1. del er Fausts stræben egoistisk og selvcentreret. Faust repræsenterer billedet på den moderne mand 49. Det typiske i Faust er hans stræben mod indsigt, erkendelse og oplevelse 50. Arten af hans fordringsfuldhed bliver tydeliggjort af Mefisto allerede i prologen: von Himmel fordert er die schönsten Sterne, Und von der Erde jede höchste Lust, Und alle Näh und alle Sterne Befriedigt nicht die tiefbewegte Brust. (v ) Faust ønsker både at rumme det guddommelige og det jordiske. Han vil vide was die Welt / Im Innersten zusammenhält 51. Denne viden er ikke begrænset til teoretisk viden alene, som det fremgår af Fausts samtale med Wagner i scenen uden for byporten (v. 393 ff). Faust skal ses not as a recluse, not as an embodiment of docta igorantia, but rather as a man labouring energetically to promote the welfare of his community 52, som Alfred Hoelzel skriver i sin artikel 53. Dog siger Faust, at han ved at behandle de syge uden den nødvendige viden formentlig har slået tusinder ihjel (v ff.). Faust synes derfor ikke at dåden og respekten rigtigt tæller for noget på positivlisten. Dette står jo i grel kontrast til slutningen, hvor Faust efter at have slået ganske mange ihjel med undskyldningen om, at han vil gøre godt for menneskeheden, synes at hans dåd nu er fuldendt (v ff.). Er Faust da nået længere? I alt fald er Goethes bud på en løsningen af det ondes problem, som blev indledt i prologen, noget forvirrende. Forskellen på Faust før og i 2. del er at Fausts tro har ændret sig i forhold til i 1. del. Han ærgrer sig over, at hans magt stammer fra magien (v ) og ønsker, at han kunne møde naturen uden overtro. Det er netop dette Faust sætter sig for at give menneskeheden mulighed for, hvilket især fremgår af hans udgangsreplik før sin død: Nur der verdient sich Freiheit wie das Leben Der täglich sie erobern muss (v ) Mephistopheles gør dog grin med ham efterfølgende. Og samtidig skal man huske, at da Faust erklærer sin credo er han blind og tror, at Mephistopheles folk er i gang med at grave 49 Jf. Øhrgaard, 1986, p Ibid p Faust v Hoelzel 1979, p Hoelzes konkluderer dog i sin artikel, der søger at godtgøre at Faust er en teodicé, at Faust i 2. del finds his way back. En læsning, som ikke er i harmoni med den jeg her foretager.

15 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 15 af 19 kanaler som kan inddæmme havet, hvor virkeligheden er, at de er ved at grave hans grav. Hvor troværdig er en mand, der på gravens rand lyver for sig selv? Der er noget, der skurrer i ørerne i denne fænomenale og komiske scene. Spørgsmålet er, om Fausts stræben i virkeligheden har ændret sig væsentligt i forhold til 1. del. Det er ikke længere viden, men det gode for andre, han stræber efter. Omvendt må vi have en formodning om at Goethe kan have set Faust blindhed på linie med andre mytiske personers, der via deres blindhed opnår en tragisk indsigt, som fx Ødipus og Shakespeares King Lear. Det er således hans blindhed, der er en del af forudsætningen for, at han bliver taget op på bjerget i det himmelske af englene. Hans blindhed gør det muligt at transcendere den verden han hidtil har bevæget sig i, således helt konkret også markeret via Fausts død. Faust beklager ikke noget 54. Han har stræbt og han har fejlet, ganske som Gud anerkender at det må være (v. 318) og da de fire grå damer dukker op kan han affeje såvel Mangel, Nød og Skyld, mens Bekymringen volder ham større kvaler. Det er netop Bekymringen, der sørger for at holde at mennesket bliver uambitiøst og ulykkeligt (v ). Faust afviser hende, men blindes, for Bekymringens pointe er, at mennesket er blindt og nu er det Fausts tur (v ). Transcendensen markeres blandt andet ved at Faust hævder at hans indre lys skinner ufortrødent og ved at da hans sjæl føres opad, så kommer den via et landskab trinvis befolket med hellige skikkelser, der forkynder livet og forløsningen Slutningen af Faust forløsning og konklusion Vi har i slutningen den interessante situation at Mephistopheles bliver helt menneskelig og kan siges at antage samme (udvendige) skikkelse som Job da han forbander Gud. Herudover sker det at Fausts sjæl rent faktisk bliver reddet på trods af hans mange fejl. Det er nærliggende også at se Mephistopheles som et billede på mennesket og i hvert fald tyder dramaet på, at mens Mephistopheles er det, der vil onde, men udvirker det gode, så er Faust den, der vil det gode, men udvirker det onde 56. Det bliver en underlig cirkulær reference, for årsagen til, at Faust udvirker det onde er at Gud har sat djævelen til at sørge for at holde mennesket til ilden vel vidende om, at det vil fejle i sin stræben. 54 Goethe anså heller ikke anger for frugtbar jf. Burdach p Øhrgaard 1999, p Hoelzel 1982 p. 9

16 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 16 af 19 Faust reddes ikke direkte af Gud, men af den evige moder, som Harold Janz fra Northwestern University i Illinois i sin artikel karakteriserer således: The Eternal-womanly, therefore, was unmistakeably intended by Goethe to comprise in symbolic form the great creative continuity of life, birth and rebirth in constantly renewed forms, the ultimate resolution of death, destruction, and tragedy in new cycles of life, constructive activity, and fulfilment. [ ] The Eternalwomanly, pregnant with the future draws the heroic soul upward to a higher sphere of existence 57. Det er ikke afgørende her at nå frem til en endelig forståelse af det evigt kvindelige, for selv om Janz siger, at der ikke foreligger tvivl, så kan det evigt-kvindelige også ses som et meget markant udtryk for kærligheden eller nåden, som Per Øhrgaard foreslår. Frelsen havde Gud jo allerede i prologen spået, hvorfor det ikke bør overraske Mephistopheles. Allermest overraskende ville det jo være, hvis Gud ikke fik ret. Nåden og kærligheden får Faust tildelt på grund af sit arbejde og sin stræben og overhovedet ikke på grund af hans gerninger. Som tidligere fremhævet siger Gud at mennesket bør arbejde og stræbe det er jo derfor, at Han har Mephistopheles og at mennesket fejler, så længe det stræber. I prologen er konsekvensen dog ikke tydeliggjort. Først i slutscenen hører vi englene, der bærer Fausts sjæl, beskrive konsekvensen af Guds ord: Wer immer strebend sich bemüht / Den können wir erlösen (v ). Derved gør Goethe sig samtidigt effektivt fri af det kristne syndsbegreb, der ville have udelukket Faust fra at stige til himmels 58. Faust vendte ryggen til den oprindelige Gud i 1. del til fordel for naturen, som vi så i 2. dels prolog. Ondskaben blev derefter reduceret til hæslighed og helleniseret. Gud forvandles til noget, Goethe kalder for det evigt kvindelige. Goethes løsning på teodicéen kan derfor læses på den måde at Goethe ophæver modsætningen mellem det gode og onde ved at fjerne det onde og gøre det gode til naturen (ved at Faust ønsker frihed fra magien). Fausts forvandling er ohne sittliche Frucht 59 og pagten med Mephistopheles bragte ham aldrig den visdom, han oprindelig efterstræbte. Han dør als 57 Janz, p Og konsekvensen passer i øvrigt fint med Fausts tidligere fortolkning af Johannesevangeliet: I begyndelsen var handlingen 59 Burdach p. 51

17 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 17 af 19 ein Scheiternder, denn sein letztes grosses Kulturwerk ist dem untergang verfallen, wird sogleich nach seinem Tode überflutet 60. En god løsning på teodicéen er det tilsyneladende ikke. Goethes store glæde ved at afslutte værket tyder imidlertid stærkt på, at han selv følte, at han havde fundet en løsning jeg har i nærværende opgave søgt at sandsynliggøre, at Goethe løste problemet ved at ændre på gudsbilledet. Via Faust søgte Goethe at vise at mennesket stod alene over for naturen, uden Gud som normgiver, jf. også det tidligere citat fra Herder. Det er derfor, at modsætningen mellem det gode og det onde ophæves. Gud eksisterer fortsat, men ikke som den, der afgør hvad der er godt og ondt. Goethe fjerner Guds alvidenhed, algodhed og almagt, men gør ham samtidigt til et grundvilkår i naturen i stedet for til en reel entitet. Derfor kan Gud naturligvis heller ikke selv hente Faust, men må repræsenteres af det evigt-kvindelige. 60 Burdach p. 51

18 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 18 af Litteraturliste 4.1. Primærlitteratur Forfatter Udg.år Titel normal sider Goethe, Johann Wolfgang von 1808/ 1832 Faust. Texte und Kommentare Herausgegeben von Albrecht Schöne. Insel Verlag, Frankfurt am Main 2003 (Texte bindet) Sekundærlitteratur Forfatter Birk, Manfred Burdach, Konrad Busch, Ernst Copleston, Frederick, S.J. Copleston, S. J. Francke Kuno Goethe, Johann Wolfgang von Hankamer, E.T. Hoelzel, Alfred Hoelzel, Alfred Janz, Harold Michelsen, Peter Scholz, Rüdiger Udg. år Titel Normal sider 1989 Goethes Typologie der Epochenswelle im Vierten Akt Des 23 Faust II in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1992, pp Das religiöse Problem in Goethes Faust in Aufsätze zu 30 Goethes Faust I, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1974, pp Die Transzendenz der Gotheit und der naturmystische 10 Gottesbegriff im Mütter-Symbol in Goethes Faust in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1992, pp The German Enlightment in A History of Philosophy, 50 Volume VI (Wolff to Kant), Image Books, New York 1985, pp A History of Philosophy V, p The President s Address: The Idea of Progress from Leibniz to Goethe in PMLA, Vol. 32, Appendix. Pp. lxixlxxxviii 1811, 1812 & 1814 From my Life Poetry and Truth. Parts One to Three. Translated by Robert R. Heitner, Princenton University Press, New Jersey Faus ts Redemption in the Light of Goethe s Own Myth of the Creation in The German Quarterly, Vol. 26, No. 3, may 1953, pp The Conclusion of Goethes Faust - Ambivalence and Ambiguity in The Germa Quarterly, Vol 55, 1. Jan. 82, pp Faust, the Plague and Theodicy in The German Quarterly, Vol. 52, No. 1, Jan. 1979, pp The Place of the Eternal-Womanly in Goethe's Faust Drama in PMLA, Vol. 68, no. 4, Sept. 53, pp Fausts Erblindung in Goethes Faust in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1992, pp /1 990 Der Müttermythos in Goethes Faust in Aufsätze zu Goethes Faust II, Wissenschaftliche Buchgesellschaft,

19 Damián Arguimbau Litt. Vid. Vintereksamen 2007 Side 19 af 19 Darmstadt 1992, pp Schöne, 1994 Faust. Texte und Kommentare Hearusgegeben von 200 Albrecht Albrecht Schöne. Insel Verlag 2003 (Kommentarbindet) Shafer, 2005 The Phenomenon of Faust The Faust Challenge: Science 25 Ingrid H. as Diabolic or Divine in Zygon, Vol. 40, no. 4. December pp Steinhauer, 1956 Faust s Pact with the Devil. PMLA, Vol. 71, No. 1., Mar., 20 Harry 1956, pp Svendsen, 2001 Ondskabens filosofi. Oversat fra norsk af Joachim Wrang 200 Lars Fr. H. efter Ondskapens Filosofi. Klim, Århus, 2005 Washington 1986 Mephistopheles as an Aristophanic Devil in MLN, Vol. 101, 10, Ida H. No. 3, German Issue (Apr., 1986), pp Zweig, 1964 Spinoza. Udtog ved og med indledning af Arnold Zweig. 170 Arnold Martins Forlag, Ringsted 1964 Øhrgaard, 1999 Goethe Et Essay. Gyldendal, København Per Øhrgaard, 1986 Den Tyske Blomstring: Sturm und Drang og Goethe Tid in 40 Per Verdens Litteraturhistorie, Bind 4, pp I alt Diverse online kilder Aquinas Thomas Encyclopædia Britannica ODYSSEE THEATER Goetheanistische - Spielgemeinschaft Paul Brians, Department of English, Washington State University Stanford Encyclopedia of Philosophy Wikipedia fx. Engelsk-sprogede udgaver af Summa Theologica online (English) Div. opslag Goethes værker online Study Guide for Goethe's Faust Div. opslag Div. opslag

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

19. søndag efter trinitatis, den 26. oktober 2014 Vor Frue kirke kl. 10

19. søndag efter trinitatis, den 26. oktober 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 19. søndag efter trinitatis, den 26. oktober 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 1,35-51 Salmer: 753, 434, 444, 449 v.1-3, 315, 164, 459, 729 v.9-10, 425. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Johannesevangeliet 3.1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

1. søndag efter trinitatis

1. søndag efter trinitatis 1. søndag efter trinitatis Salmevalg 745: Vågn op og slå på dine strenge 598: O Gud, du ved og kender 614,1-5: Far, verden, far vel 614,6-9: Far, verden, far vel 14: Tænk, at livet koster livet Dette hellige

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. december 2015 Kirkedag: 2.s.i adv/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 87 * 268 * 258 * 271 * 80,5-6 * 278 LL: 87 * 268 * 271 * 275,5 * 278 Evangeliet om

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv, og at du ej af andet ved end ham vor sjæl til salighed!

Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv, og at du ej af andet ved end ham vor sjæl til salighed! PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 25.MAJ 2015 FRILUFTSGUDSTJENESTE PARKEN VED SMÅSKOLEN VED NAKKEBØLLE FJORD Tekster: Ap. G. 10,42-48a; Joh.3,16-21 Salmer: 290,291,312,723 Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere