#18 STADIG UAFHÆNGIG? 2 OUGDK 23 THE PATCH IS THE PITCH 1 4 HVORDAN KØRER DU CHANGE MANAGEMENT PÅ DINE DATABASER? 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#18 STADIG UAFHÆNGIG? 2 OUGDK 23 THE PATCH IS THE PITCH 1 4 HVORDAN KØRER DU CHANGE MANAGEMENT PÅ DINE DATABASER? 9"

Transkript

1 Juni 2003 Nr 18, Årgang 4 ISSN Pris: kr. 125,00 ex moms #18 OUGDK 23 OUGDK Stormøde Næste møde: 18. juni kl 15:00 hos Oracle Danmark DBA SIG Næste møde er endnu ikke fastlagt. DesWeb SIG Næste møde: 20. august kl. 13:00 hos Oracle Danmark Developer SIG Næste møde er endnu ikke fastlagt. Data warehouse SIG Næste møde er endnu ikke fastlagt. NYHEDER 11 Ny direktør for Oracle Danmark Oracle9iAS til Windows 2003 IDC: Oracle bedst med Spacial STADIG UAFHÆNGIG? 2 Marc de Oliveira THE PATCH IS THE PITCH 1 4 Mogens Nørgaard Den her artikel (eller serie af artikler, hvis der er interesse for det) handler om patching og opgraderinger. Jeg modtager gerne forslag til en bedre overskrift hvad med The Patch Society? De Hurtige Løsningers Samfund? HVORDAN KØRER DU CHANGE MANAGEMENT PÅ DINE DATABASER? 9 Martin Jensen Man har måske et produktionssystem, samt et antal udviklings- og testsystemer. Indimellem er der så behov for at finde forskellene mellem systemerne og måske at oprette databaseobjekter i en database nøjagtigt som de eksisterer i en anden. EN PRAKTISK INDGANG TIL HIGH AVAILABILITY 312 Jørgen Quaade Hermed sidste del af artiklen om high availability. I denne del bliver RAC og Data Guard gennemgået og sammenlignet. Der vil blive set på forskellige konfigurationer og anvendelser af de to teknologier, ligesom styrker og svagheder ved forskellige konfigurationer vil blive gennemgået. GROANS FRA MOGENS 17 BENTES BØGER 22 Data Modeling for Everyone Oracle 9i DBA Handbook OUGDK DesWeb SIG møde den 4. juni kl 13:00

2 Leder STADIG UAFHÆNGIG? Marc de Oliveira Som det kan ses af forsiden har OracleEkspert nu påbegyndt et tæt samarbejde med to selskaber, der har besluttet at yde en ekstraordinær indsats for at støtte op om, at Danmark fortsat kan have et uafhængigt Oracle-tidsskrift af høj kvalitet. Miracle A/S har allerede igennem det sidste år haft en aftale med OracleEkspert omkring Mogens Nørgaards "Groans". De er nu blevet egentlig sponsor for bladet, idet de, udover klummen, har påtaget sig at håndtere faktureringsarbejdet samt initiativer til at udbrede kendskabet til OracleEkspert. De fleste husker nok, at DBVision i sin tid lagde lokaler til Oracle- Ekspert-konferencen i De har også taget skridtet fuldt ud og er nu blevet sponsor, ved at de har påtaget sig ansvaret for forsendelsen af bladet til abonenterne. Samtidig har Bente Rosenkrantz-Theil påtaget sig ansvaret for en ny sektion med anmeldelser af Oracle-relaterede bøger, som præsenteres for første gang i dette nummer. DBVision Aps vil desuden sikre sig at deres kursister får kendskab til bladet. Den støtte som Miracle A/S og DBVision Aps på denne måde yder er meget vigtig for, at vi kan have det uafhængige forum for erfaringsudveksling mellem erfarne Oracle-folk i Danmark, som det OracleEkspert repræsenterer. Som tak for indsatsen tilbyder OracleEkspert sponsorerne en lille plads på bladets forside, en helsidesannonce i hvert nummer, samt en banner på Hvis dette kunne friste andre virksomheder, så er der stadig mulighed for at en tredie sponsor kan støtte bladet og på den måde vise sit engagement i det tekniske Oracle-miljø i Danmark. Men betyder denne sammenblanding af økonomiske interesser at OracleEkspert mister sin uafhængighed? Svaret skulle meget gerne være Nej, og det er vigtigt at få præciseret. OracleEkspert bliver ikke sponsorernes forlængede arm, fordi de får en helsides annonce i hvert nummer. Annoncer kan alle købe sig til, uanset om de er sponsorer eller ej. Sponsorerne bliver profileret med et logo på forsiden, som fremhæver virksomhederne som aktive støtter af OracleEkspert, og dermed erfaringsudvekslingen i det danske Oracle-miljø, men det giver dem ikke øget indflydelse på bladets redaktionelle indhold. Dette forhold bør alle - inklusiv sponsorerne - kunne se, er til alles fordel. Hvis OracleEkspert blev styret af sponsorerne, ville bladet hurtigt miste troværdighed blandt læserne, og det ville i sidste ende gå ud over annoncernes værdi. Det er derfor ikke muligt for sponsorer eller andre at påtvinge bladet specifikke synspunkter, ej heller at forhindre specifikke indlæg i at blive bragt i bladet. Der må ikke herske tvivl om at OracleEksperts formidling ikke er myntet på at fremme eller nedgøre bestemte produkter, virksomheder eller personer. Alle har lige muligheder for at få deres synspunkter præsenteret, under forudsætning af at disse lever op til bladets krav om uafhængighed og seriøsitet. Sponsorernes rolle er uvurderlig for OracleEksperts muligheder for at overleve. Dels pga deres aktive hjælp med praktiske opgaver til driften af bladet, og ikke mindst ved at OracleEkspert bliver et bedre blad end det ville være uden sektionerne Groans fra Mogens og Bentes Bøger. Forhåbentlig vil deres støtte også hjælpe til at udbrede kendskabet til bladet. Det er måske at tage munden for fuld, at hævde at OracleEkspert er medvirkende årsag til at danske Oracle-folk er dygtigere og mere indflydelsesrige end de er det i andre lande, men det er et faktum at Danmark igen i år har det største antal tilmeldte deltagere til ODTUGkonferencen i Miami blandt landene udenfor Nordamerika (foreløbig opgørelse fra den 29. maj). Hvad enten OracleEkspert kan tildeles et ansvar for dette eller ej, så skal man endelig ikke undervurdere betydningen af et medie som dette, der giver sine læsere opdateret information om teknologi, litteratur, begivenheder og politik fra Oracle-verden, samt muligheden for at læserne selv kan udtrykke sig overfor en bred skare af erfarne folk. Oplag: kopier Udgives af: pythia Information Kongensvej Frederiksberg Danmark Telefon: Fax: Web: www.OracleEkspert.dk Ansvarshavende redaktør: marc de Groans fra Mogens: Mogens Bentes Bøger Bente Rettigheder: PYTHIA Information ejer alle rettigheder til indholdet af OracleEkspert. Kopiering af bladet i dele eller helhed må kun ske efter skriftligt samtykke fra PYTHIA Information. PYTHIA Information forbeholder sig rettigheder til at offentliggøre og genudgive de trykte artikler, tips mv, samt at tillade bladets læsere at anvende indholdet til såvel personlige som kommercielle formål. PYTHIA Information kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl og mangler i Indholdet af OracleEkspert. Artikler mv stilles tilrådighed uden garanti af nogen art. Pris: Enkeltnummer DKK 125,00 1 års abonnement: - Blad DKK 600,00 - Elektronisk DKK 1200,00 - Medlemskab DKK 1800,00 Rabatordninger kan findes på vores hjemmeside. Annoncer: Annoncer til OracleEkspert nr 19 skal være PYTHIA Information i hænde senest den 19. juli Annoncepriser kan findes på vores hjemmeside. Ingen sourcekode

3 If you can go to only one conference this year, ODTUG 2003 is the one to attend. Here is what participants say: îas usual, I never left a single session wishing for more detailsóeach session was crammed full of valuable information.î îthis is the best conference regarding presentations, attendees, information.î îi was most impressed with the large number of international attendees.î îi am excited to get back to work and use my new ideas.î To register, visit or call +1 (910) This conference has it all! June 21, Saturday (preconference) Business Rules Symposium 8:00 am - 5:30 pm June 22, Sunday Vendor Presentations 9:00 am - 12:00 noon Tool Topics - 3-hour, in-depth seminars 2:00 pm - 5:00 pm Welcome Reception 6:30 pm - 8:30 pm June Monday - Thursday (Thursday half day) More than 120 Technical Presentations Oracle Presentations and Product Updates ODTUG University Ask the Experts Panels Roundtable Lunch Bunch Discussions Vendor Table-Top Exhibits Volleyball Tournament Beach Party Networking, Networking, Networking 2003 Topics Application Development Web Technologies Business Rules / Analysis Business Intelligence Oracle Server-Based Development Oracle E-Business Suite Registration Rates: Member: us 1095$ Nonmember: us 1195$ For hotel reservations, call +1 (877)

4 DBA Teknisk Artikel THE PATCH IS THE PITCH 1 Mogens Nørgaard er teknisk direktør i Miracle A/S. Nå, den overskrift var vist ikke særlig god. Den gamle sandhed The batch is the bitch var jo meget morsom, men har ikke meget med dette emne at gøre. Den her artikel (eller serie af artikler, hvis der er interesse for det) handler om patching og opgraderinger. Jeg modtager gerne forslag til en bedre overskrift hvad med The Patch Society? De Hurtige Løsningers Samfund? Jeg har planlagt bl.a. at diskutere følgende emner i artiklerne: - Patches, patchsets, opgraderinger generelt - Oracle s anbefalede metode til patching og opgradering - Fordele ved patching - Ulemper ved patching - Og hvad man kan gøre ved det - Fordele ved opgradering - Ulemper ved opgradering - Og hvad man kan gøre ved det - Rolling upgrades - Online patching - Registrering af patches Der er altid noget der ændrer sig hvad gør man ved det? Oracle versioner og patches/opgraderinger Vi, der til dagligt har med Oracle at gøre, er lidt underlige i andres øjne. Vi taler rutinemæssigt om en opgradering fra til eller om vs Oracle har gennem årene gjort lidt på marketingsfronten for at få de fem-cifrede koder til at se lidt nemmere ud, men selvom 8.1 blev til 8i, så hedder det stadig 8.1.x.y.z når man taler om rigtige versioner. Det har faktisk reelt betydet, at vi nu også skal holde rede på, at: - 8i Release 1 = 8.1.5, - 8i Release 2 = og - 8i Release 3 = 8.1.7, dvs. vi skal i hovedet vide at - 1 = 5, - 2 = 6 og - 3 = 7. Det kræver vist et andet talsystem end 10-tals systemet at nå frem til sådanne resultater. 9.0 og 9.2 hedder tilsammen 9i, men kaldes også hhv 9iR1 og 9iR2, dvs her er 0 = 1 og 2 = 2. Ingen 9.1, om end 9.0 nogle gange kaldes 9.1. Her synes der dog at være tal, der er ganske tæt på hinanden. Rygterne om, at 10i skal hedde DB2003 er jo også værd at hæfte sig ved. Vi skal i øvrigt også kende til begrebet Final Release, som er et magisk begreb vi alle stræber efter, for det må da være stabilt, for pokker! Final releases: , , (7.1.5 i VMS), 7.2.3, 7.3.4, åh, hvor vi længes efter dem. De omtales med større respekt end noget så latterligt som , 7.1.3, 7.2.2, eller , ikke? For slet ikke at tale om 8.0, som vi bare ligesom sprang over omend og (final release) skam stadig kan ses visse steder. Sjovt nok var både 8.0 og 9.0 den type releases, der på forhånd var dømt til ikke at blive brugt idet 8.1 og 9.2 praktisk talt var på gaden før deres.0 slægtninge. Halleluja. Med ias en bliver der frit talt om ias Release 1, 2 og. 4. Det er fordi de hedder 9.0.1, og Her er det altså ude på tredje ciffer man navngiver Releasenummeret. Det ser ud til, at 3 eren får et meget kort liv. Ligesom databasens version 9.0 eller eller eller At ias en i dag har 50 hovedkomponenter og 250 subkomponenter, der hver især har fulde versionsnumre gør det ikke nemmere. Det forklarer i øvrigt alt sammen, hvorfor supportere brugere en stor del af deres tid på at kigge på og vurdere bugs, patches, patchsets, mv. for at finde ud af, om det kan afhjælpe kundens problem. Det er ikke noget der kan læres det kræver bare års og års erfaring. En kunde, der kun kigger på sådan noget på Metalink en del af sin tid bliver aldrig i stand til at vurdere denne jungle af versioner tilstrækkeligt. Det er faktisk ikke så underligt, at vores normalitetsopfattelse er forskellig fra andre IT-nørders Der er ikke noget system i det. Man kan prøve at lave sine egne undersystemer: Når en databaseversion ændrer sig på fjerde eller femte ciffer er det en patch ellers er det en upgrade. Men den holder kun i 8i. Med 9i skilles det synes vi mellem tredje og fjerde ciffer. Men noget officielt system, der gælder for alle releases og produkter kan jeg og mine gutter ikke komme på. Hvad er et patch? En patch er en lap. Det lyder som noget, der normalt ikke skal anvendes, hvis man kan undgå det - og det er ganske rigtigt. Det er noget skidt pr definition. En patch er aldrig ordentligt testet igennem, den indfører ekstra kode (større codepath i fagjargon), og er derfor en risikofaktor en potentielt destabiliserende dims, der puttes ind i systemet. Vi har alle oplevet, at en patch løste et problem. Vi har også alle oplevet, at en patch ikke løste et problem. Og så har de fleste af os også oplevet denne vidunderlige gyldne mellemvej, hvor en patch løste (eller ej) et problem, og til gengæld indførte nye problemer (collateral damage) andre steder i systemet. En hvilken som helst patch eller opgradering er en potentielt destabiliserende faktor, der introduceres i dit system. Vi ved det jo godt. Der er bare for mange lag i teknologistakken, og ingen kan gennemskue dem, så nu om dage siger vi bare bevidstløst ja til alle de forslag Microsoft kommer med omkring patches, der automatisk lægges på vore 4 Juni 2003 OracleEkspert

5 maskiner. - Vi aner ikke, hvilke fixes der lægges på. - Vi aner ikke, hvilke huller der lappes. - Vi aner ikke, hvilke andre dele af koden der påvirkes negativt. - Vi aner ikke, hvor meget langsommere vores system bliver af det. - Vi aner ikke, om der introduceres spionskrammel, der fortæller alt om os og vores brug af maskinen til Microsoft, NSA, eller EU s anti-konkurrenceråd (dvs til franskmændene ). Vi skuffes hver gang, men glemmer hvorfor Alligevel bliver vi ved med at drømme om den næste patch, den næste release og at blive rige, smukke og berømte. Hver eneste gang vi patcher eller opgraderer bliver vi skuffet. Man fristes til at sige, at på trods af navnet er det ikke altid en befrielse med en ny release. Der findes mennesker i vores miljø der kan recitere patchnumre som vi andre engang (før mobiltelefonerne) kunne recitere telefonnumre. For at nasse lidt på Gaja s berømte begreb om tuning, så lider disse mennesker af Compulsive Patching and Upgrade Disorder (CPUD). De drømmer ligesom alle andre om Det Tekniske Fix. De bliver skuffet hver gang, men er ligeglade, og konkluderer aldrig på det. De kontakter sgu da bare leverandøren (som også har en del Det Tekniske Fix-erede personer ansat) for at fortælle, at den patch ikke hjalp på problemet. Og starter så en ny runde, hvor begge parter ivrigt leder efter en patch eller release, der vil løse problemet. Jeg vil have en patch! Folk i COE (Center Of Expertise), i DDR (Detection, Diagnosis, Repair), og i BDE (hvad det så end står for) i Oracle Support fortæller mig, at folk ofte ringer ind med et problem og fra starten åbner samtalen med ordene: Jeg har brug for en patch. Man har en klippetro på, at der må findes et hurtigt fix. Vi har hverken maven til at leve med permanent smerte/ulemple eller tålmodigheden til at undersøge, om vi selv kunne gøre noget ved det. Det skal fixes af et vidundermiddel. Viagra eller Voltaren ordner forskellige former for hovedproblemer. Det må også kunne lade sig gøre med IT-systemer. Hvorfor lærer vi ikke af det? Hvorfor siger vi ikke bare nej? Fordi nogle få patches eller releases faktisk hjælper på nogle få problemer. Og fordi hele industrien er bygget op om en evig jagt på den næste feature, den næste fix, den næste opgradering. Det er i blodet på os. Det er fedt. De større tals lov må være bedre end Det er da klart. Tallet er jo større! Og selvfølgelig er bedre end Det er indlysende. Morsomt, ikke? Solaris 8 (som vel egentlig hedder 2.8) må da være bedre end Solaris 2.6, ikke? It depends. Hvis alt arbejde alligevel laves i Java-klasser eller i Weblogic/iAS/Websphere-lagene, så kan databasen da passende bare køre videre så længe det skal være. Der findes selvfølgelig modeksempler: En kunde havde et hårdt krav fra udviklerne om at få adgang til visse objekt-features i 9.0. Så man opgraderede fra 8.1 til 9.0 og fik masser af problemer. Man itar ede, man patchede, man rockede og man rullede. Systemet blev mere og mere ustabilt. Supporterne i Oracle og DBA erne hos kunden konkluderede derfor til sidst, at der kun var én vej frem: Opgradering til 9.2 (som også ville have nogle ekstra nye features, der lød rigtigt gode). Så man opgraderede. Nu begyndte problemerne for alvor. Ikke hvor man troede, men helt andre steder. Det endte med en større omgang itar ing, patching, og månedsvis af arbejde med at stabilisere systemet. Og man kan så i øvrigt bare konstatere, at udviklerne i virkeligheden ikke syntes de fik særligt meget ud af objekthalløjet i forhold til nogle problemer de fik i den anledning så man bruger det ikke i dag. De større tals lov er svær at rive sig løs fra. DOS 3.1 var jo bedre end DOS 2.11, ikke? Men er Windows NT version XP bedre end Windows NT version 2000? Det synes de fleste, fordi det ser smartere ud, og fordi en bestemt lille dims virker bedre eller ikke var der før. Men har man brug for det? Kunne de fleste af os klare os med Windows 95? Ja, selvfølgelig. Kan man klare sig med af Oracle? Med 8.1.7? Ja, selvfølgelig. Det har man jo ligesom gjort i lang tid. Den stabile stak og det robuste system Jeg hørte engang om et energiselskab, der anskaffede sig noget hardware, en OS, en Oracle og noget Formshalløj, og fik lavet en løsning på det. Når så det hele var gennemtestet og fundet stabilt, så opsagde de alle vedligeholdelses- og opdateringsaftaler med leverandørerne, satte systemet ind et sted, hvor det skulle køre i fem år og så virkede det ellers bare i de fem år. Når de fire af de fem år var gået begyndte de at overveje den næste løsning, som selvfølgelig skulle køre på en nyere version af al ting, måske endda på en helt ny platform. Se, det er en stabil teknologistak. Men hvordan kan man ellers vide, om man har et robust system (og dermed en stabil teknologistak)? Det kan man ikke med 100% sikkerhed. Men man kan komme tæt på. Her er min til lejligheden opfundne benhårde definition på et robust system: Hvis et system har kørt stabilt gennem længere tid, så kan det betegnes som værende robust præcist så længe man ikke skifter en eneste komponent i teknologistakken. OracleEkspert Juni

6 Hvis man så meget som lægger en patch på ODBC-driveren eller en sikkerhedspatch på ias en kan man begynde forfra. At teste systemet efter pålæggelsen af en patch er i praksis ikke muligt. Vi bilder os det muligvis ind, vi skriver måske nogle fine papirer om det men i praksis kan vi ikke teste hele systemet for både funktionalitet og performance. En stor, og meget professionelt planlagt, omlægning af en database hos en dansk kunde for nyligt var bundet sammen med omfattende tests foretaget af et firma hyret til lejligheden. Det kostede 7-cifrede beløb, men funktionaliteten var gennemtestet ved overgangen. En performance/stress-test blev ikke gennemført, men ville have kostet et lignende beløb. Det er der ikke mange virksomheder, der kan klare. Det skriver jeg lidt mere om i en kommende artikel. Testprocedurer for patches og releases Oracle (og de fleste leverandører) laver regressionstests af nye releases. Det betyder, at en række ting og sager, som før har givet problemer, bliver testet mod den nye release. Når vi taler om patches, så er der næsten aldrig foretaget regressionstests det tager al for lang tid (op til 14 dage eller mere), og nytter ikke noget, når en patch skal ud i en fart. Patches testes for, om de fixer et bestemt problem man har fundet. Afledte virkninger vil ofte ikke kunne ses eller mærkes under denne test hvilket jo er fair nok, når man tænker over det. En patch er altså en risiko for alle parter (mest kunden, selvfølgelig). Man har ikke mere en stabil teknologistak. Man har ikke mere et robust system. Det har man først, når den nye teknologistak har kørt uden problemer i et godt stykke tid igen. Og det er i den forbindelse faktisk ligegyldigt om der er sket en ændring på første eller fjerde ciffer i versionsnummeret problemerne kan opstå uanset om det er en major eller minor patch, om det er en hoved-release, eller hvad har vi. Der foretages ikke hos Oracle i hvert fald hold fast: interoperabilitetstests. Det er tests, hvor man tester om forskellige produkter arbejder sammen. De fleste produkter testes naturligvis mod databasen, men f.eks. de 50 hovedkomponenter i ias en testes ikke mod hinanden. Det ville også blive helt uoverskueligt. Så der er tre slags test: Patch-test, regressionstest og interoperabilitetstest. Afrulning af en patch Hvordan kører man en patch tilbage, hvis den enten ikke virker eller gør tingene værre eller påvirker andre dele af systemet så meget, så man hellere ville være foruden? Det kan man ikke. I Rdb (jeg kender ikke så meget til andre databaser som DB2, SQL Server, Informix, Sybase, etc) kan man sige rollback til en bestemt patch. Det kan man ikke i Oracle, og sikkert heller ikke i de fleste andre systemer. Jeg er heller ikke sikker på, at man kommer til det før i version 42i (som muligvis kommer til at hedde MySQLOracle42i rygterne er lidt modstridende på det punkt). Hvad gør man så? Jah, så må man gå tilbage til en tidligere version, dvs. lægge en backup ind og starte op som det så ud før man lagde patchen på. Så man bør altså tage en fuld backup (formentlig en offline-backup mere om det i en senere artikel) før man lægger en patch på. Så bør man teste om patchen virker. Så må man enten tage en dyb indånding og lade brugerne komme på systemet og bede for, at der ikke er afledte virkninger i andre dele af systemet eller gennem-gennem-gennemteste hele systemet ved hjælp af de test-procedurer, som alligevel aldrig kan afspejle den virkelige verden. Hvis testprocedurer til stadighed skulle afspejle den virkelige verden ville de blive så prohibitivt dyre, at det ville sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt man skulle nøjes med 10% af virksomhedens samlede omsætning til formålet eller skulle bruge de påkrævede 20% for at få det hele ordentligt på plads. Det er her man altid som leverandør kan sætte sig op på den høje hest og hævde, at problemerne må skyldes, at kunden ikke har testet ordentligt. Ja, og det kan man selvfølgelig også hævde som kunde, når leverandøren har fejl, mangler eller uhensigtsmæssigheder i sin kode. I den virkelige verden er der begrænsede ressourcer til rådighed, og drømmeløsninger findes ikke. Der er kodekarle, der ligesom alle andre mennesker (med undtagelse af tekniske direktører) begår fejl, ikke har tid til at teste nok, og skal have noget ud af døren i sidste øjeblik. Det gælder hos leverandørerne og hos forbrugerne. Hvilke patches er lagt på mit system? Hvordan finder man ud af, hvilke patches, der er lagt på et Oracle-system? Det kan man ikke. Så må man låne. Man kan være heldig, at en DBA eller System Manager har holdt øje med, hvilke patches og patchsets, der er lagt på i tidens løb. Nogle samvittighedsfulde DBA ere eller SysMan er registrerer den slags i et regneark, men det er de færreste. Nogle gange kan man finde spredte henvisninger i init.ora eller andre steder til bug-numre og medfølgende patches, som er lagt på. Men alt i alt findes der ikke en mekanisme i Oracle til registrering af patches. Jeg glemmer aldrig en Apps-kunde, som jeg mødte midt i halvfemserne i Oracle, og som havde lagt 400 patches på sit produktionssystem i løbet af et halvt år. Det samme hørte jeg igen fra en kunde sidste år, som havde købt et avanceret Oracle E-Business Suite-produkt her var det så bare på et par måneder. Når ting bliver mere komplicerede, og når der kommer stadig flere komponenter til i produkterne, så kommer der også flere bugs. Det burde ud fra matematiske betragtninger faktisk være en eksponentiel funk- 6 Junil 2003 OracleEkspert

7 tion, fordi ting afhænger af hinanden. Jeg ved ikke, om det er tilfældet. Man har patch-management software til Apps, som kan købes for dyre penge vidste I det? Definitionen på en patch er flydende, men hvis man opgraderer til nyeste version af Oracle Apps (11.5.x eller sådan noget) er der noget i retning af (halvtredstusinde) SQL er, der skal køres for at lave nye indexer eller nye definitioner eller lave opgraderinger af data, og så videre, og så videre. Skræmmende? Jeps. Hvad kan man gøre? Det vil jeg skrive om i næste artikel. Forhåbentligt går der så lang tid før næste nummer af OracleEkspert at jeg når at høre om en løsning på alle disse udfordringer. OracleEkspert Juni

8

9 HVORDAN KØRER DU CHANGE MANAGEMENT PÅ DINE DATABASER? Af Martin Jensen - Oracle Consulting. Martin har siden 1982 arbejdet med bl.a. Oracle s databasekerne, samt med forskellige aspekter af objektorienteret systemdesign. Man har måske et produktionssystem, samt et antal udviklings- og testsystemer. Indimellem er der så behov for at finde forskellene mellem systemerne og måske at oprette databaseobjekter i en database nøjagtigt som de eksisterer i en anden. Denne artikel fortæller hvorledes man med relativt enkle midler klarer dette. Egentligt kunne man jo bare starte Oracle Enterprise Manager (OEM) og anvende den pack der hedder Change Manager (CM). Denne del skal anvende et Enterprise Manager Repository Skema. Når dette er på plads, er det relativt enkelt at etablere såkaldte base lines, hvor udvalgte databaseobjekter beskrives af CM, således at man rimeligt enkelt kan sammenligne strukturerne fra en database med en anden, eller finde ud af hvilke ændringer ens database har været udsat for siden sidst. Nogle af disse forskelle kan så vælges ud og påføres den ene eller anden database. Men hvad nu hvis man af den ene eller anden grund ikke kan eller vil anvende OEM, er man så selv henvist til møjsommeligt at trække al nødvendig information ud af et relativt komplekst data dictionary? Nej. Faktisk er det muligt at bede databasen selv berette om hvorledes strukturerne af objekterne er; og det oven i købet på en form der umiddelbart kan anvendes til at oprette dem igen (måske i en anden database), eller måske for at generere online dokumentation af basens objekter og sammenhænge. Hvis vi nu gerne ville vide hvorledes emp tabellen var oprettet, burde vi jo mindst kigge nærmere i user_tables, user_tab_columns, user_constraints, osv.. Man man kunne jo naturligvis også anvende dbms_metadata pakken. select dbms_metadata.get_ddl('table','emp') from dual; Her er resultatet følgende, der kunne anvendes direkte til at oprette samme objekt et andet sted: CREATE TABLE "SYSTEM"."EMP" ( "EMPNO" NUMBER(4,0), "ENAME" VARCHAR2(10), "JOB" VARCHAR2(9), "MGR" NUMBER(4,0), "HIREDATE" DATE, "SAL" NUMBER(7,2), "COMM" NUMBER(7,2), "DEPTNO" NUMBER(2,0) ) PCTFREE 10 PCTUSED 40 INITRANS 1 MAXTRANS 255 NOCOMPRESS LOGGING STORAGE (INITIAL NEXT MINEXTENTS 1 MAXEXTENTS PCTINCREASE 0 FREELISTS 1 FREELIST GROUPS 1 BUFFER_POOL DEFAULT) TABLESPACE "SYSTEM" Eller hvis man foretrækker de samme informationer på XML format, for eventuelt at kunne levere en online dokumentation: select dbms_metadata.get_xml('table','emp') from dual; Og hvis vi nu havde følgende index på tabellen: create index inx_emp on emp(job) så kunne man få denne struktur ud på to måder. Først den direkte: select dbms_metadata.get_ddl('index','inx_emp') from dual; CREATE INDEX "SYSTEM"."INX_EMP" ON "SYSTEM"."EMP" ("JOB") PCTFREE 10 INITRANS 2 MAXTRANS 255 STORAGE (INITIAL NEXT MINEXTENTS 1 MAXEXTENTS PCTINCREASE 0 FREELISTS 1 FREELIST GROUPS 1 BUFFER_POOL DEFAULT) TABLESPACE "SYSTEM" Eller ved at anmode om alle indexes på emp tabellen: select dbms_metadata.get_dependent_ddl('index', 'EMP') from dual; Så at få en liste over alle databaseobjekterne i ens skema burde ikke være vanskeligt, er det ikke bare at finde alle objekter fra user_objects, og så føre disse informationer ind som argumenter til dbms_metadata.get_ddl? select dbms_metadata.get_ddl(object_type, object_name) from user_objects order by object_type, object_name; Den går desværre ikke, da get_ddl funktionen ikke kan klare alle objekter, og f.eks er der ingen grund til at bede om ddl for PACKAGE BODY, for den kommer med ved bare at bede om PACKAGE. Endvidere kan funktionen endnu ikke klare domain indexes. Så en mere brugbar select, kunne se således ud: select dbms_metadata.get_ddl( object_type, object_name ) from user_objects where object_type not in ( 'INDEX PARTITION','JAVA CLASS', 'JAVA SOURCE','LOB','MATERIALIZED VIEW', 'PACKAGE BODY','QUEUE', 'TABLE PARTITION', 'INDEX') or (object_type = 'INDEX' and (select index_type from user_indexes where index_name = object_name) not in ('FUNCTION-BASED DOMAIN' ) ) order by object_type, object_name; Samt at få oplyst hvilke systemprivilegier der pt. er grantet til dette skema: DBA Teknisk Artikel OracleEkspert Juni

10 select dbms_metadata.get_granted_ddl( 'SYSTEM_GRANT', 'SCOTT' ) from dual; GRANT RESUMABLE TO "SCOTT" GRANT UNLIMITED TABLESPACE TO "SCOTT" Så nu er det ikke vanskeligt eksempelvis hver morgen med cron, at køre et job, der skriver alle skemaets objektdefinitioner ud i en fil, således at man hurtigt med diff kan se om der er strukturelle ændringer siden sidst. DATE=`date +"%Y%m%d"` LOG=$LOG_DIR/${DATE}ddl.log; export LOG sqlplus 2>&1 Hvis det ikke er godt nok at trække dette ud hver morgen, kunne man jo også skrive en DDL-trigger til at fange at nogen var ved at oprette, ændre eller nedlægge et databaseobjekt og så fyre et kald af til dbms_metadata.get_ddl, for at gemme den strukturelle del. Alternativt kan logminer også anvendes til at fange DDL-sætninger, men den tilbyder ikke at holde styr på de interne afhængigheder objekterne imellem. For nogle år siden oplevede en stor kunde, at et unique index, der beskyttede en tabel af betalinger fra at have dubletter, var blevet fjernet. Sikkert fordi en person troede at han arbejde på test-systemet; men det var produktion. Det ville have været væsentligt billigere for denne kunde at have haft styr på hvilke ændringer deres system var ude for! Måske ønsker man ikke at få alle detaljer med på den genererede DDL-sætning? Det kan jo være at man i sammenligningsøjemed finder informationer om tabellens placering i tablespace irelevant. I det tilfælde kan man bede dbms_metadata om at udelade denne information. begin dbms_metadata.set_transform_param( dbms_metadata.session_transform, 'STORAGE', false ); end; / select dbms_metadata.get_ddl( 'TABLE', table_name ) from user_tables where table_name like 'EMP%'; CREATE TABLE "SYSTEM"."EMP" ( "EMPNO" NUMBER(4,0), "ENAME" VARCHAR2(10), "JOB" VARCHAR2(9), "MGR" NUMBER(4,0), "HIREDATE" DATE, "SAL" NUMBER(7,2), "COMM" NUMBER(7,2), "DEPTNO" NUMBER(2,0) ) PCTFREE 10 PCTUSED 40 INITRANS 1 MAXTRANS 255 NOCOMPRESS LOGGING TABLESPACE "SYSTEM" begin dbms_metadata.set_transform_param( dbms_metadata.session_transform, DEFAULT ); end; / Der er faktisk ingen undskyldning for ikke at håndtere change management control af databaseobjekterne i de forskellige database. Enten anvendes OEM med CM pack, eller også denne mere hjemmegjorte model. SKRIV EN ARTIKEL Vi betaler dig 700 kr pr side for artikler, som trykkes i OracleEkspert (400 kr pr side for engelsksprogede artikler). Du kan også komme til at vinde OracleEkspertprisen, som i december-nummeret uddeles til forfatteren af årets bedste artikel. Deadline for artikler til OracleEkspert nr 19 (august 2003) er fredag den 18. juli Har du lavet noget genialt, som kunne have interesse for andre Oracle-udviklere, ledere, planlæggere mv, eller har du bare nogle guldkorn, som andre kunne få glæde af, så skriv en artikel til OracleEkspert. Sådan gør du: Aflever et oplæg på ca 200 ord via vores hjemmeside: under sektionen Din Mening. Når oplæget er godkendt af redaktionen, kan du skrive selve artiklen. Der ligger en MS Word template på hjemmesiden. Artiklen skal også godkendes af redaktionen. Dette sker ud fra kriterier om seriøsitet, relevans og teknisk niveau. Artiklerne skal henvende sig til erfarne Oraclefolk, og emnet skal på en eller anden måde være relateret til Oracle. Den normale størrelse af en artikel er 3-6 sider. Hvis din artikel falder udenfor denne størrelse, bør du gøre os opmærksom på det, inden du begynder at skrive den. Præsentationsartikler: Hvis emnet er et værktøj eller en service, som du selv udbyder karakteriseres artiklen som en præsentationsartikel. Disse koster 1000 kr per side, da de egentlig er en slags reklame (dvs at vi ikke betaler for artiklerne). Der gælder samme krav til seriøsitet og kvalitet ift præsentationsartikler som for tekniske artikler. 10 Juni 2003 OracleEkspert

11 14. maj 2003 Ny direktør for Oracle Danmark Stig Jørgensen (tidligere administrerende direktør for Oracle i Tjekkiet) overtager den 1. juni direktørposten for Oracle Danmark efter Peter Perregaard, som i stedet bliver Vice President for Technology Solutions i Europa. 24. april 2003 Oracle9iAS til Windows 2003 Oracle annoncerede i dag den kommende udgave af Oracle9iAS, som vil være optimeret ift Windows Denne version vil bygge bro mellem J2EE og.net og derved gøre arbejdet nemmere for systemudviklere 10. april 2003 IDC: Oracle bedst med Spacial International Data Coorporation (IDC) har i en rapport erklæret at Oracle er klart førende indenfor Geospacial databaseteknologi. Ifølge rapporten har Oracle 80-90% af markedet indenfor Spacial Information Management (SIM). Nyheder Freelance-konsulent? Indryk en 1/4 sides annonce for kun DKK 800 Kontakt: OracleEkspert Juni

12 DBA Teknisk Artikel EN PRAKTISK INDGANG TIL HIGH AVAILABILITY, 3 Jørgen Quaade er ansat i Oracle Danmark som konsulent. Han har speciale indenfor Data Guard, RAC og andre teknikker til high availability Hermed sidste del af artiklen om high availability. I denne del bliver RAC og Data Guard gennemgået og sammenlignet. Der vil blive set på forskellige konfigurationer og anvendelser af de to teknologier, ligesom styrker og svagheder ved forskellige konfigurationer vil blive gennemgået I de to foregående artikler har vi set på high availability generelt, vigtige spørgsmål man bør stille om high availability, og vi har set på hvordan RAC og Data Guard opfylder forskellige krav til high availability. I denne artikel går vi lidt tættere på RAC og Data Guard og ser på hvordan de rent faktisk virker, og hvilken indflydelse det har på henholdsvis hvor lang tid det tager at lave en fail-over og om systemerne er beskyttede mod data tab eller ej. RAC tillader to eller flere systemer at tilgå den samme database. Hvis et eller flere systemer fejler, vil de overlevende systemer fortsætte med at servicere brugerne. For det meste er alle systemerne anbragt i det samme rum. De kan også være anbragt f.eks. et par hundrede meter fra hinanden, for at give en vis beskyttelse mod tab af et helt computerrum eller en bygning. Altså en slags begrænset disaster recovery. Data Guard gør det muligt for en primær database at holde en eller flere sekundære standby databaser opdaterede, og klar til at blive brugt hvis den primære database skulle fejle. For det meste er der adskillige kilometer, nogle gange hundredvis af kilometer imellem systemerne, og man er dermed beskyttet mod selv meget omfangsrige begivenheder som naturkatastrofer eller lignende. Lad os nu kigge på de to teknologier med ovennævnte forskelligheder i baghovedet. RAC RAC er den løsning der giver den kortest mulige failover tid. RAC tillader heller ikke datatab. Til gengæld kræver RAC mere af de systemer den kører på. Et RAC system består af en eller flere uafhængige computere kaldet noder. Hver node har sine egne CPU er, RAM og ofte også et par interne diske hvor operativsystemet ligger. Hver enkelt node er et komplet og uafhængigt system. Mellem noderne er der et højhastighedsnetværk kaldet en interconnect og dertil Oracle Instans Inter connect Diske Oracle Instans Figur 1: Typisk 2-node RAC konfiguration kommer et eksternt disksystem med et antal diske som alle noder har adgang til. Det er vigtigt at bemærke at alle noder har lige adgang til de eksterne diske som holder selve databasen. En typisk 2-node RAC konfiguration ser altså ud som i figur 1. Når flere noder har adgang til databasen samtidigt, bliver det nødvendigt at sikre at alle skrivninger til disken bliver gjort i den rigtige rækkefølge, sådan at en node ikke overskriver en anden nodes ændringer. Denne opgave varetages af Oracles DLM (Distributed Lock Manager). DLM en er indbygget i Oracle server processen. For at Oracle serverprocessen kan bruge interconnecten til at kommunikere med de andre noder, skal maskinleverandøren levere et interface til systemet. Dette interface kaldes i Oracles terminologi for en cluster manager. Oracle leverer selv cluster manager software til Linux og Windows. Hver node i et RAC cluster kører altså et operativsystem, cluster manager softwaren og en fuld version af Oracle softwaren. RAC adskiller sig fra den ældre Oracle Parallel Server ved at kunne sende blokke over interconnecten. Dette er mange gange, ofte bogstaveligt talt 100 gange hurtigere, end at sende blokke over disken som den gamle Oracle Parallel server gjorde. Denne nye teknologi kaldes Cache Fusion. RAC henter meget af sin styrke fra netop Cache Fusion. Cache Fusion Cache Fusion bruger DLM en og cluster manageren til at synkronisere de individuelle Oracle instanser og dermed få de enkelte Oracle instansers cache til at fremstå som én cache, deraf navnet Cache Fusion. Det virker sådan, at når en node har brug for en datablok vil den først gå til DLM en for at bede om den. DLM en ved hvilke blokke der er i hvilke instanser, og hvis den er i en anden instans, vil DLM en i samarbejde med DLM en på den anden node sørge for at blokken bliver sendt over interconnecten i stedet for over disken. Eftersom det ofte tager mindre end et par millisekunder at sende en blok over interconnecten og vi for det meste måler vores svartider i flere sekunder, kan man gentage denne proces mange gange indenfor en enkelt transaktion før det mærkes på ens svartider. Før Oracle udviklede Cache Fusion måtte man sende blokkene over disken. Dette er forholdsvist langsomt, ofte fra 100 til 450 millisekunder, og vil hurtigt vise sig i svartiderne. Så kan man naturligvis spørge hvorfor i alverden Oracle ikke udviklede Cache Fusion for længe siden, og dermed undgik alle de performance problemer som skulle løses ved omhyggelig tuning af Oracle Parallel Server? Svaret er ganske enkelt at indtil for nogle ganske få år siden var hurtige og pålidelige interconnects ikke noget man bare havde. De fandtes kun i lukkede systemer som mainframes og meget store Unix systemer, og var meget, meget dyre. 12 Juni 2003 OracleEkspert

13 Indenfor de sidste fire år er relativt billige interconnects baserede på åbne standarder blevet vidt tilgængelige og dermed er markedet for RAC løsninger blevet mange gange større. RAC og Fail-over Når en eller flere noder går ned vil de overlevende noder overtage processeringen for de fejlede noder. Under en fail-over vil der være en kort periode hvor en af de overlevende instanser laver recovery for den eller de fejlede instanser. I denne periode vil adgangen til databasen være stoppet, uden at brugerne af den grund bliver afkoblet databasen. Denne periode er kendt som brown-out perioden. Brugerne er forbundet til databasen, men kan endnu ikke lave noget. Længden af brown-out perioden bestemmes af hvor mange blokke der skal laves recovery på, altså hvor mange blokke der var ændret i den instans der er gået ned. Dette er en funktion af mange ting, f.eks. antallet af data blokke i instansens cache, hvor mange transaktioner der bliver foretaget, størrelsen på redo loggene og hvor ofte der laves redo log skift. For at begrænse denne brown-out periode har Oracle lavet en parameter til Oracle instansen der begrænser failover tiden. Parameteren skal sættes af Oracle database administratoren, og sættes til et givet antal sekunder. Jo færre sekunder man sætter denne parameter til, desto mere kræver det af ens diske. Det er nemlig sådan at Oracle vil bruge statistikker om hvor lang tid det tager at skrive ud til diskene til at begrænse det antal blokke der skal laves recovery på i tilfælde af et nedbrud. Det betyder at ændrede blokke vil blive skrevet ud til diskene oftere og dermed kan det resultere i flere disk IO er. I praksis sættes denne parameter gerne til et antal minutter for at spare på antallet af disk IO er. Eftersom at RAC system er bygget op om kun én database, er der ikke givet mulighed for data tab selvom en eller flere noder skulle fejle. Det betyder så også, at skulle der opstå en fejl i selve databasen, f.eks. at en data fil mistes, eller noget lignende, så påvirker det alle noder på en gang. Når en fejl i en komponent påvirker hele systemet kaldes det, meget naturligt og i mangel af et bedre udtryk på dansk, for et single-point-of-failure. I et RAC system er databasen et single-point-of-failure. Som vi skal se senere, er der ikke noget single-point-of-failure i et Data Guard system. Forskellige Typer af Konfigurationer Når det overvejes at anskaffe RAC diskuteres det meget ofte hvilken konfiguration man skal satse på: Skal der være nogle få store noder i systemet eller skal man satse på mange små noder? Ofte diskuteres der også om man skal sprede brugerne over alle noder, eller fritage enkelte noder så de kun bruges når en node er fejlet. Mange små eller få Store? Store noder, dvs. ofte store Unix systemer med mange CPU er, kommer for det meste med bedre værktøjer til overvågning, administration og fejlfinding. Mange komponenter er dublerede, og der er ofte muligheder for at udskifte fejlede komponenter mens systemet kører. Tilgængeligheden af de enkelte noder er ofte også meget højere end ved små noder. En stor del af udgiften ved et computersystem består i prisen for at køre systemet. Den daglige vedligeholdelse og administration er ofte den post der over en årrække bliver den største udgift. Det er derfor vigtigt at have gode værktøjer til denne opgave. I almindelighed regnes det for lettere at administrere nogle få store systemer end mange små. Til gengæld er store systemer ofte også mange gange dyrere end små systemer. Der kan let være en faktor 5 i forskel på prisen for f.eks. 2 store systemer i forhold til 4-8 små systemer. Små noder er altså langt billigere end store noder. Generelt har de en lavere tilgængelighed end de store noder, men til gengæld påvirker det færre brugere når en lille node fejler end når en stor node fejler. Flere noder betyder mere administration, og ofte er værktøjerne ikke så avancerede som på de store noder. En af de helt store fordele ved små noder er at man kan modellere sin tilgængelighed i flere trin. Når man vælger at bruge flere små noder, kan man vælge om man vil have en eller flere ekstra noder til at overtage arbejdet fra noder som fejler. De betyder at man kan mindske den mængde hardware der er afsat til at give tilgængelighed. Et eksempel: Hvis man skal bruge 8 CPU er til sin opgave og man kun har 2 noder, skal der være 8 CPU er i hver node for at man kan være sikker på at man har nok CPU kraft hvis den ene node fejler. Har man derimod 4 små noder med 2 CPU er i hver kan man vælge kun at have f.eks. en eller to ekstra noder med 2 CPU er hver. Det vil sige, at med de store noder skal man i alt bruge 16 CPU er mens man med de små noder kan vælge om man vil bruge 10 eller flere CPU er. Man kan altså vælge flere grader af tilgængelighed. Hvis flere noder fejler på en gang og man kun har valgt at have en ekstra node har man naturligvis en risiko for at man ikke kan servicere alle sine brugere. Det er dog ret usandsynligt at flere systemer skulle fejle på samme tid uafhængigt af hinanden. Oracle har ikke nogen begrænsninger med hensyn til antallet af noder i en RAC konfiguration. Man kunne i princippet sætte hundredvis af noder sammen i et RAC system hvis man ønskede det. Man skal dog være opmærksom på at nogle maskinleverandører sætter en grænse for hvor mange maskiner de vil sætte i en RAC konfiguration. Indtil nu er alle kendte kommercielle RAC konfigurationer lavet med 8 eller færre noder. Bruge Alle Noder Eller Dedikere Nogle Noder til Fail-over Når man diskuterer om man vil sprede brugerne over alle noder på en gang, og således have flere CPU er til rådighed end hvis man afsætter nogle bestemte noder til kun at blive brugt i fejl situationer, er det vigtigt at forstå præcis hvad kravene til systemet er. Hvis man bruger RAC til at skaffe sig high availability, er man nødt til at have en vis mængde ekstra hardware for at være sikker på at man kan servicere alle sine brugere hvis en node fejler. Hvis brugerne er fordelt på alle noderne i systemet, inklusive de noder der er tillagt for at sikre tilgængeligheden, bliver det vigtigt at overvåge belastningen på noderne i systemet for at sikre at der altid er kapacitet nok i systemet til at håndtere alle brugere selvom en eller flere noder skulle fejle. Det er ikke trivielt at måle belastningen på et system eller en enkelt node. Der er en stor risiko for at man overser en vigtig OracleEkspert Juni

14 ressource i systemet og dermed kan der opstå overbelastning i systemet. Når et computer system bliver overbelastet, kan svartiderne ændre sig radikalt. Hvis man bliver ved at øge belastningen på et computersystem, altså sende flere og flere transaktioner til det, vil man opleve, at ved et bestemt punkt vokser svartiderne eksponentielt. (Se figur 2). Svartid Figur 2: Svartid som en funktion af antal transaktioner Dette er en funktion af hvordan computersystemer fungerer helt generelt og har ikke noget at gøre med hvordan RAC fungerer. Når et computersystem bliver overbelastet stiger den tid det bruger på at administrere systemets ressourcer eksponentielt. Det betyder, at alt efter hvor man er på kurven i figur 2, så kan en lille forøgelse af antallet af transaktioner resultere i en væsentlig forøgelse af svartiden, op til et punkt hvor systemet er så langsomt at det må betragtes som ubrugeligt. Hvis man skal garantere en bestemt svartid, kan det være en lettere løsning at konfigurere et system med en eller flere noder som kun bliver brugt når en anden node er nede. Man bør også overveje mulighederne for at teste sit system. Det er god praksis at sikre sig at man med jævne mellemrum laver en brandøvelse altså tager et eller flere systemer ned for at sikre sig at man kan køre videre. Data Guard Transaktioner Data Guard kan konfigureres til forskellige niveauer af beskyttelse. På det højeste niveau kan Data Guard garantere at der ikke mistes data. På det laveste niveau af beskyttelse kan Data Guard konfigureres til en hvilken som helst mængde data man kan tåle at miste. Fail-over tiderne er langt højere end på RAC konfigurationer. Ofte accepteres f.eks. time lange failover tider. Data Guard kræver normalt manuel indgriben for at lave en fail-over, hvilket i sig selv betyder at fail-over tiden vil blive længere. En typisk Data Guard konfiguration består af et primært system og et standby system. Systemerne er fuldstændigt adskilt, og kræver kun at der er et netværk mellem dem. (Se figur 3). Modsat en RAC konfiguration, behøver der ikke at være et højhastigheds netværk mellem systemerne. Data Guard fungerer ved at kopiere redo loggen fra det primære system over til standby systemet og derefter lægge ændringerne ind i standby databasen. På denne måde holdes standby databasen opdateret, om end med en vis forsinkelse. Database administratoren kan selv bestemme hvor stor denne forsinkelse skal være. Redo loggen i en Oracle database indeholder alle de ændringer som er blevet foretaget på databasen. Alle Oracle databaser har minimum 2 redo logs som umiddelbart kan bruges, kaldet online redo logs. Når en online redo log er fuld, begynder Oracle databasen at skrive til den næste online redo log. Den fyldte redo log arkiveres ved at indholdet kopieres til en archived redo log. Når det er sket kan online redo loggen genbruges. dette. Data Tab Eller Ej? I en typisk Data Guard konfiguration bliver redo loggen overført til standby systemet efter den er blevet arkiveret. Det betyder at man kan miste alle de data der måtte være i online redo loggen og de archived redo logs som endnu ikke er blevet overført til standby systemet. For at minimere data tabet kan men konfigurere sin database med mindre redo logs, eller ganske enkelt skifte redo logs oftere. Der er flere parametre i Oracle til at styre netop Data Guard kan også konfigureres til ikke at tillade tab af data. Den proces som skriver ændringerne ned i online redo loggen, logwriteren, kan konfigureres til at sikre at når der bliver skrevet i online redo loggen, bliver ændringer også skrevet i en særlig log på standby systemet. Ingen transaktioner får lov at afslutte før ændringerne er i sikkerhed på standby maskinen. Det betyder at alle transaktioner på det primære system nu også vil inkludere den tid det tager at overføre transaktions data til standby systemet. Svartiderne bliver altså længere. Det betyder også at hvis netværket går ned, eller standby systemet går ned, så kan det primære system ikke længere fungere. Så må man altså slå Data Guard fra, og når nettet eller standby systemet er oppe igen må man så slå Data Guard til igen. Data Guards Krav til Netværket Data Guards performance er afhængig af netværket. Hvis netværket mellem den primære og standby databasen ikke kan transportere data omtrent ligeså hurtigt som de bliver skabt på den primære database vil konfigurationen ikke fungere. Langsomt men sikkert vil der ophobe sig flere og flere archived redo logs på det primære system, og standby databasen vil komme længere og længere bagefter den primære database. Når Data Guard er konfigureret til det laveste niveau af beskyttelse kræver det at nettet er Primært System netværk Standby System Figur 3: En typisk Data Guard konfiguration 14 Juni 2003 OracleEkspert

15 godt til at transportere en stor fil over nettet nu og da. Hvis Data Guard er konfigureret til det højeste niveau af beskyttelse kræver det at nettet er godt til at transportere små mængder af data meget ofte. At transportere en stor fil hurtigt over et netværk kræver at netværket har en stor båndbredde. Båndbredde er blevet væsentligt billigere, tænk bare på ADSL, og kan fås næsten alle steder. Det er altså en let og billig løsning. At transportere mange små bidder af data meget ofte kræver at nettet har en meget kort turn-around tid, dvs. når data er modtaget i den ene ende skal nettet kunne vende rundt og give besked til afsenderen at data er modtaget. Turn-around tiden kaldes også nettets latency, som vel bedst kan oversættes til forsinkelse. Forsinkelsen bestemmes dels af den software der er blevet brugt og dels af den netværks hardware der er brugt. En hvilken som helst hardware device på nettet, en router, repeater eller andet, vil bidrage til en øget forsinkelse på netværket. Forsinkelsen påvirkes også af den geografiske afstand. Det tager længere tid at sende data frem og tilbage mellem f.eks. Europa og USA end det tager at sende data nogle få kilometer. I et ideelt netværk ville data bevæge sig med lysets hastighed. Men selv med lysets hastighed vil det tage omkring et halvt sekund at rejse til USA og tilbage igen. Der skal bruges flere ture frem og tilbage mellem det primære og standby systemet når man skal sikre sig at data er sikkert modtaget, og dermed vil nettets forsinkelse bidrage til at svartiderne bliver længere. Netværk med lille forsinkelse er langt dyrere en netværk med stor forsinkelse, og det er ikke altid sikkert at de kan skaffes der hvor man skal bruge dem. Switch-over Og Fail-over Med Data Guard skelner man mellem en switch-over og en fail-over. En switch-over er når man har lukket det primære system forsigtigt ned, uden at miste nogle transaktioner, og sikret at alle data er overført til standby systemet og at standby systemet ikke er bragt online før alle data er lagt ned i standby databasen. Med andre ord er man sikker på at inden man åbner standby databasen for brugere er de to databaser helt synkroniserede. Når standby databasen så er online, er rollerne byttet om, og den tidligere primære database kan nu fungere som standby database. Når standby systemet er online, vil det begynde at gemme transaktionerne til det primære system sådan, at når det tidligere primære system igen kommer online vil det blive synkroniseret med standby systemet. Under et switch-over er databaserne en kort tid fuldstændig ens, men lige så snart at brugerne igen kan udføre transaktioner er databaserne forskellige igen. Synkronisering af databaserne kræver manuel indgriben og altså også at der en kort periode hvor brugerne ikke kan opdatere databasen. En switchover styres af en database administrator som giver databaserne forskellige kommandoer for at forberede dem på at skifte roller. En switch-over kan bruges til at teste at standby database fungerer som den skal og f.eks. i forbindelse med mindre vedligeholdelses opgaver som kræver at det primære system skal tages ned. En fail-over sker når det primære system fejler. De data som ikke er overført og heller ikke kan overføres efter at fejlen er sket tabes naturligvis. Når standby systemet er aktiveret, er det primære system endegyldigt tabt og skulle det komme tilbage er det nødvendigt at genskabe den primære database fra grunden. Hvis man i en fail-over situation på en eller anden måde har fået alle data overført på trods af fejlen og det primære system kommer op igen, kan det primære system genbruges uden at man skal genskabe databasen fra grunden. Normalt skal man dog regne med at skulle genskabe det primære system fra grunden. Fysisk Og Logisk Standby Database Data Guard kommer med to forskellige typer af standby databaser, den fysiske standby og den logiske standby. I den fysiske standby bliver redo loggen kopieret og lagt ind i databasen i binært format. I en fysisk standby lægges redo loggen på blok for blok, ganske som det sker ved en normal recovery af databasen. I den logiske standby bliver redo loggen godt nok kopieret til standby systemet i binært format, men derefter bliver den behandlet og lavet om til SQL sætninger som udføres som almindelige SQL sætninger mod standby databasen. Under normale forhold kan standby systemet bruges til processering. Der er dog forskel på hvad man kan gøre med en fysisk og en logisk standby. En fysisk standby kan kun bruges til læsninger. Når en fysisk standby bruges til læsning kan man ikke samtidig lægge redo på. Det betyder at standby system kommer længere og længere bagud efter det primære system. Skulle det primære system fejle skal alle de akkumulerede redo logs lægges på standby databasen før den kan åbnes for almindelig processering. Det betyder, at der kan gå lang tid før standby databasen er klar til at servicere brugerne. En logisk standby kan bruges til alt. Man kan både læse og skrive i den. Eftersom dette faktisk kunne ødelægge den logiske standby, man kunne jo f.eks. droppe en tabel, regner man ikke den logiske standby for en rigtig high availability løsning. Det er mere en slags rapport server hvor man kan køre alle mulige jobs man ikke vil køre på sin primære database. Når Oracle sætter en logisk standby op foreslås det normalt at sætte en fysisk standby op på den samme server for at give high availability. Blandede RAC Og Data Guard Konfigurationer RAC og Data Guard kan sagtens sættes sammen i den samme konfiguration. Man kan f.eks. have et RAC system som sin primære database og så bruge Data Guard til at sende sine redo logs til et standby system som både kan være et almindeligt enkelt node system eller et RAC system. Man kan konfigurere op til 9 standby systemer af forskellig slags, med frit valg mellem om de skal være RAC eller ej. Det er dog vigtigt at gøre sig klart at jo flere systemer man sætter op jo mere administration skal der laves. Uanset hvilken konfiguration man vælger er det vigtigt at man overvejer hvordan man kan teste sit system. I vores branche er et system der ikke er testet, et system der ikke virker. OracleEkspert Juni

16

17 Kære læser! Velkommen til syvende udgave af min klumme. Formålet med klummen er at informere om Oracle-verdenen, give råd og tips, fortælle om arrangementer, mv. Alt sammen selvfølgelig tilsat private meninger, rene gætterier, usubstantierede rygter og ikke mindst løse formodninger J. Snakke-emnerne denne gang: Ny administrerende direktør for Oracle Danmark RAC og HA (Det er ikke for at gøre forskel - i næste klumme taler vi om RAC og Bandidos :)) Hvad er et robust system? Hvad er en stabil teknologistak? Specials fra Oracle University & Miracle A/S Oracle dør (forhåbentligt ikke) Portal = Menu? The Support Economy. Teknik-emner: Opgradering til 9i? LMT, auto eller uniform? RBO og 10i Venlig hilsen, Mogens Nørgaard Små og store nyheder Ny administrerende direktør for Oracle Danmark 14/5 om formiddagen blev det meddelt internet i Oracle Danmark, at Peter Perregaard skal have et job i den europæiske organisation. Det er lidt uklart, hvad hans nye job er, men det har muligvis noget med initiativer for øget salg af databasen at gøre. Hans afløser hedder Stig Jørgensen. Stig var adm.dir. for Informix Danmark, og blev hentet til Oracle i 99, nogenlunde samtidig med at vi fik fisket Martin Jensen ud derfra og flere andre gode folk såsom Severin, Martin ABC Hansen, mv. Det må have været rimeligt hårdt for Informix Danmark dengang, og det er jo ikke gået specielt godt for dem siden. Stig blev partner-direktør, og var en god mand. Han er så vidt jeg kunne bedømme dengang både dygtig, flink og venlig - og flittig. Han blev sendt til Prag for at køre den Tjekkiske Oracle-organisation, og meningen var hele tiden, at han skulle hjem og overtage Danmark når Perregaard skulle videre i systemet. Forskellige internationale hændelser gjorde, at det tog længere tid end de to forventede. Der er nok af udfordringer at tage fat på for Stig, både i forhold til kunderne, produkterne, organisationen, medarbejderne og partnerne. Og så har jeg en meget personlig hilsen til Stig: Da jeg i sin tid blev fyret som chef for Premium var Stig (blandt andre) oppe hos Perregaard (som var uden skyld i hændelsen) og forsvare mig. Sådan noget glemmer man ikke. Tak for det, Stig (og I andre). Stig må også nødvendigvis have tilegnet sig smag for godt øl i sine fire år i Prag. Det i sig selv er jo en fantastisk anbefaling. Aldrig mere standardøl fra Carlsberg, når vi er på besøg hos Oracle fra nu af vil vi have original Budavar og Urquell! Min meddirektør Lasse og jeg vil naturligvis invitere Stig til at blive medlem af bestyrelsen for Miracle Breweries. 42-års festen 2/5 var en god dag. Først havde vi deltagere til det faglige (First Friday), hvor omkring 20 foredrag om alt fra ølbrygning over PostgreSQL og SQL Server til hardcore Oracle-emner blev afleveret i den sædvanlige opløftede stemning og under megen dåseklinken. Vi havde bl.a. besøg af David Ruthven (chef for DDR i Support i UK), Mark Fulford (EMEA director for Tools Support), James Morle, Lex de Haan, Carel-Jan Engels, James Morle og alle deres koner, så det blev til nogle livlige dage og diskussioner. Også en højtstående medarbejder fra MySQL AB havde taget turen til arrangementet. Ham kommer vi til at se mere til. Det var også fadøl fra Thisted Bryghus samt mange andre gode øl fra Tyskland og Danmark. Endnu engang en varm tak til Alex Høffner, som foreslog First Friday-ideen i sin tid. Mens jeg er ved det: Også en varm tak til Martin Roth, som foreslog at vi skulle hedde Miracle. Kl 18 startede selve festen med at der blev serveret Isbjørn som velkomstdrink. Den består af 2/3 champagne og 1/3 vodka, som man ikke kan smage. Kapow! Bortset fra en enkelt jyde, der indtog drinken, besøgte toilettet og derpå sov i 2-3 timer før han gik tilbage til festen, så virkede den ellers helt efter hensigten. Ballet var i gang med det samme. 150 gæster talte vi til selve festen, og de gik til den. En engelsk deltager fortalte mig forleden, at det var meget længe siden han havde været med til en fest, hvor selv enkelte af damerne ikke kunne holde styr på deres ben. Groans Fra Mogens OracleEkspert Juni

18 Vivi, der til dagligt står for Oracle s kantine, og alle hendes søde hjælpere, gjorde det fantastisk godt, og alle var glade for at se gamle bekendte også i køkkenet, osv. Så gik det løs med Danmarks eneste DBA-certificerede diskjockey Steen Bartholdy fra DI. Manden, der spiller luftguitar stående på sine højttalere. Og der blev danset så det ville noget. Endnu engang var alle damerne meget tilfredse med denne del af arrangementet. Hemmeligheden er selvfølgelig en stærk velkomstdrink på tom mave og så ellers fuld tryk på musikken. Jeg vil aldrig røbe, hvem der har lært mig det. Hun ved selv, hvem hun er. Ved midnatstid dukkede fire kampklædte betjente op, og da jeg spurgte dem, om jeg kunne hjælpe dem fik jeg at vide, at de ledte efter en støjende ungdomsfest. Tak for smigren, sagde jeg gennemsnitsalderen her er nok ca 42. De grinte og kørte til Smørum, hvor en ungdomsinstitution var gået amok. Så begyndte vi at pakke sammen ved 1-tiden, var ude ved 2-tiden og drak øl på Kratvej til ved 4-tiden. Og sikke nogle gaver jeg fik. Mine gode venner Ole og Pia har f.eks. givet mig et aggregat (de har købt det via internettet, så det er selvfølgelig ikke ankommet endnu), der gør det muligt for mig at lave en dildo-afstøbning af min egen <censur>. Ole var så venlig at fortælle alle de tilstedeværende om denne gave via mikrofonen han mente også, at der for mit vedkommende var materiale nok til tre afstøbninger. Jeg fik også en hånddreven oplader til mobiltelefonen af Lex de Haan. Den er jo praktisk at have med sig rundt omkring. Og giver fin motion. Derudover 59 flasker god vin, 10 flasker whisky og 8 flasker forskelligt (champagne, gin, etc.). Jürgen Kuhn har selv lavet et aggregat, der kan optage flere forskellige hilsener alt efter hvem der ringer til mig på min mobilos. Det er et fantastisk apparat, som ovenikøbet er malet i camouflage-mønster. Tak! Eller hvad med Chokolade og nougat body paint? Genialt! Rigtigt mange tak! Jeg bør også for god ordens skyld nævne, at jeg fik høns. Så nu har vi igen høns på Kratvej. Og en hane, som dog nok forlader os snart. Hanner er ikke rigtigt brugbare til noget, og de spiser en masse. Det gælder også i hønseverdenen. RAC og HA Jeg har et problem, som jeg vil formulere ganske kort: Jeg kan ikke se nogen som helst mulig kombination af RAC og Data Guard, der giver fuld 24/7/365 eller 25/8/370, som Michael Möller helt brilliant har kaldt det idet han mener, at det er ligeså realistisk. Med andre ord: Jeg kan ikke se nogen mulig kombination af RAC og Data Guard, der gør det muligt at opgradere eller patche mens kunderne stadig har adgang til systemet, dvs at man opnår de elskede 3, 4 eller 5 9-taller i sin oppetid. Min påstand er, at kunderne, hosting-firmaerne, leverandørerne og andre definerer sig ud af det ved at definere oppetid som alt muligt andet end planlagt og uplanlagt vedligeholdelse. Når man skal patche eller opgradere RAC er der jo godt nok to eller flere instanser og to eller flere noder. Men kun én database, og det er jo den man patcher/opgraderer. Så kunne man jo anskaffe sig en kopi af databasen, f.eks. vha Data Guard. Men Data Guard kræver altså, at man kører nøjagtigt samme version af Oracle (ned til patch-niveau) på begge installationer. Så man er altså nødt til hive begge databaserne ned for at patche og opgradere dem. Jeg HAR checket med folk helt inde i Oracle Development, og det ser ud til, at jeg har ret i min teori. Med de flotte powerpoint-slides ser det ud til, at man jagter de få minutter om året, hvor man er nede pga instance-failure, men ignorerer de mange timer man er nede pga patching og opgradering. Hvad gør man så? Jeg kan se tre muligheder, men der er nok flere (jeg hører gerne om dem): - Enten lever man med det. - Eller man opgraderer aldrig. - Eller man anvender tredje-parts produkter. Lever med det: Dvs man har regelmæssige vedligeholdelses-vinduer, hvor man gør det nødvendige. Det virker fint for planlagte patches og opgraderinger, men duer ikke for nødsituationer (f.eks. security-patches). Opgraderer aldrig: Se, det er jo en mulighed. Så har man måske endda et robust system, en stabil teknologistak (se min artikel om dette andetsteds i bladet). Men i den virkelige verden kan det ikke lade sig gøre ret mange steder. Nye krav fra forretningen, sikkerhedshuller, opgraderinger af andre dele af stakken alt sammen er ting, der meget nemt fører til patching eller opgradering. Anvender tredje-parts produkter: Her er jeg på gyngende grund. Anjo Kolk siger, at der findes Veritas-produkter, der kan hjælpe vha noget han kalder Storage Checkpoints eller sådan. Quest siger, de kan det med Shareplex. Jeg har ikke selv set eksempler på det, men hvis det virker er det da værd at overveje, hvis man virkelig jagter de der 42 9-taller. Den ekstra omkostning for at sikre ekstra 5 minutters oppetid kunne imidlertid vise sig at være ganske høj her er et citat fra en stor amerikansk virksomhed, som skrev til mig for nyligt pga mint You Probably Don t Need RAC -foredrag på Hotsos Symposiet i Dallas i januar: What our decision came down to was the "unplanned" downtime. Historically, we have had at most one unplanned downtime per year on our server that we wanted to RAC. We already have HACMP (AIX) running pretty well, and we test it during our server maintenance weekends. The last time that we had an "unplanned downtime" (actually, I crashed the server), HACMP had taken over and had the system up in less than 5 minutes, before our sysadmin had even been paged. Therefore, just the extra Oracle and RAC licenses would be 300K+22% annually = $140K / year (4 years) for an extra 5 minutes of availability. That is a tough sell. Jeg lader emnet ligge her for nu, men det er sgu så interessant, at jeg nok vender tilbage. Jeg er i særdeleshed meget interesseret i at høre, hvilke løsnin- 18 Juni 2003 OracleEkspert

19 ger, der reelt kan adressere, at det er databasen, der patches/opgraderes, og som derfor skal være nede mens man gør det. Specials fra Oracle University & Miracle A/S og DBAften Vi har afholdt et par Specials på skrivende tidspunkt: En HA-dag med Carel-Jan Engels og diverse Oracle/Miracle-folk og en SQL Logic-dag med Lex de Haan. Folk har været godt tilfredse, og i næste uge (uge 21) har Jonathan tre dage, hvor der er fin tilslutning. Og vi fortsætter det gode samarbejde. Både i form af flere tekniske seminarer (dem burde I høre mere om enten fra Miracle A/S eller via Oracle s kursuskatalog). Og i skikkelse af DBAftenskole, som vi altså er nødt til at have tilbage. Det går ikke uden. Det var Lars Dohn, som dengang stod for Oracle Danmarks interne systemer, der kom på ideen. Under en god firmafest forelagde jeg ideen for en dame med stor indflydelse på tingene (som sad på mine knæ på det tidspunkt) - og så gik det jo ellers deruda. Med DBAften-skolen, altså. I år har vi de fem første runder hos Oracle Danmark og den sidste (sjette) på Brydegården i Måløv, hvor vi slutter af med stilfærdig chili con carne og helt roligt øl til vi ikke gider mere. Bag disse Specials ligger en udvikling, som ses overalt i branchen: Folk tager ikke mere de relativt lange standardkurser, men foretrækker målrettede kurser. Det kan være stærkt fokuserede emner som f.eks. materialized views, eller det kan være emner, der er relevante for netop den kunde. I begge tilfælde duer standardkurserne ikke, og folk har i øvrigt sjældent tiden/tålmodigheden/pengene til dem. Begrebet hedder YUK! Just-In-Time Training (Jitt ers?), og jeg HADER det udtryk. Men det hedder det altså. Det hænger selvfølgelig sammen med, at databasen er blevet noget, der bare skal køre henne i hjørnet, og DBA en skal tage sig af den og en masse andre ting men ikke med udgangspunkt i 42 dages standardkursus. Jeg synes det er al ære værd, at Oracle Education i Danmark gør noget ved denne trend i stedet for bare at sætte sig med hænderne i skødet og kigge på udviklingen. Indtil videre er det noget, der varierer meget fra land til land. I Holland har de ni Specials i maj måned alene, og har en laaang forhistorie med sådanne dage. I andre lande ser det bestemt ikke sådan ud endnu. Oracle dør (forhåbentligt ikke) Jeg får jævnligt reaktioner fra Oracle-folk, der synes, at nu er du fan me gået over stregen, både med det ene og det andet emne. Jeg bliver virkelig tæsket for at sige, at Oracle (og andre i branchen) risikerer at dø, hvis de ikke fornyer deres forretning. At IDG siger det samme har ikke noget med sagen at gøre jeg skal i hvert fald ikke gøre det. Det er jo kætteri. Jo jeg skal. Og det skal andre også, hvis de synes det. Der er to typer partnere/kunder på markedet: Kategori I: Dem, der smiler venligt/falskt til Oracle og siger, at alt er godt, mens de for fuld fart forbereder sig på at satse på andre områder de gider bare ikke balladen, der automatisk opstår når man kritiserer eller advarer Oracle. Kategori II: Dem, der råber op og prøver at fortælle, at der er noget galt. Gæt, hvilken kategori I finder Oracle s virkelige fans og venner i? Gæt, hvilken kategori Oracle kritiserer hårdest og gør mest grin med? Hvor heldigt, at det er samme kategori, ikke?. Jeg har prøvet flere gange at forklare Oracle-folk, at jeg (og f.eks. Miracle-folkene) præcist råber op fordi vi er bekymrede, og fordi vi synes vi ser nogle ting, som Oracle selv ikke ser ud til at have set endnu. Eller muligvis har set, men ikke kan gøre noget ved. Vi vil netop gerne have, at Oracle overlever. Når folk forlader Oracle og starter i Miracle (eller et andet firma) går der lige et stykke tid, og så kommer de som regel og siger, at de kan se, Oracle gør dit eller dat forkert. Men de kan ikke se det mens de er i Oracle. Det er da højst forståeligt men det berettiger ikke til at gå efter de, der prøver at råbe vagt i gevær. Det er et resultat af den der herlige Oracle-ånd (som virkelig er dejlig at opleve som ansat), der desværre også foreskriver, at: - Folk uden for Oracle er dummere end folk indenfor, og - Når folk forlader Oracle bliver de på få sekunder pludseligt dummere end Oracle-ansatte. Hvis man som u(den)forstående kan fortælle en Oracle-tekniker noget han ikke lige vidste, så kan man være meget sikker på, at han føler sig kaldet til at nævne enten 1) en situation, hvor han ikke syntes man selv var godt nok eller 2) et eller andet faktum man ikke vidste. Den der Hold kæft, det er sgu da godt set, eller Det var sgu da interessant er der langt imellem i den ene retning, kunne man sige. Så kan man altså holde alle de Lyt til kunden - møder og seancer og kick-offs man har lyst til. Det ender altid lige præcist der, hvor man skal respektere, at kunden/partneren faktisk kunne vide noget, som Oracle ikke ved. Det rædselsfulde er, at når jeg snakker om Oracle s strategier og deres plads i IT-samfundet, så er der rigtigt mange, der er ligeglade eller som synes Oracle vælger forkerte strategier. Men de siger det ikke til Oracle hvorfor dog risikere balladen og kritikken? Når Oracle forstår, at det er deres venner, der prøver at fortælle dem noget mens dem, der bare nikker og smiler er ligeglade så kan genopfindelsen af Oracle begynde. Ikke før. Oracle holder sin overskudsgrad pt ved at spare udgifter, ikke ved at tjene flere penge. Med andre ord: Der fyres. Det er fint nok det skal man jo gøre ind imellem, og det kan ikke undgås, når markedet tager de ture op og ned som det gør. Men det kan man ikke blive ved med. De to mest profitable indkomst-områder for Oracle har altid været databasen og Support. De to områder er under pres af vidt forskellige årsager. Databasen er blevet en commodity, og det betyder pris-pres. OracleEkspert Juni

20 Support er en procentdel af databasens pris, så den går også ned målt i dollars. Og Support er blevet dårlig, så folk gider ikke betale for den. Andre indkomstområder har ikke tilstrækkelig overskudsgrad til at kunne opveje disse ting. ias en kunne måske blive det, hvis den slår igennem. Apps kræver for mange resourcer og er under ekstremt pres fra SAP og Microsoft m.fl. Collaboration Suiten? Tjah ideen er god, men hvor mange vil satse deres -system på andre end Microsoft i dag? Hosting er i så stærk konkurrence med trebogstavspartnerne (CSC, IBM, EDS, etc.), at jeg ikke mener Oracle kommer ret langt med det. En af de muligheder der tales om, som Oracle kunne gøre for at det hele bliver sjovt igen, er at slå sig sammen med en anden leverandør. Jeg kan ikke lige pt se så mange muligheder: Microsoft? Næppe. Bill og Larry er for forskellige. IBM? Forhåbentligt ikke så ender Oracle ligesom Informix det er kun kunderne IBM er ude efter. Dell? Næh, de er PC-folk, der prøver andre områder. Det ville være ligesom med Digital og Compaq. HP? Det er en mulighed: De har forskellige platforme, de har ingen database-produkter, de er vant til at arbejede med teknologi både som hardware og software og Larry og Carly kan rigtigt godt sammen. Men så længe Larry sidder med 22% af aktierne eller deromkring er det ligesom svært at få nogen til at sige det unævnlige. Hvem ville synes det var sjovt at deles om magten med Larry? Undskyld. Vi elsker Oracle det har været vores liv i mange år. Så lyt dog og forstå, at vi er jeres venner. Portal = Menu? Det her er en opfordring: Er der ikke én eller anden, der kan forklare mig, hvad forskellen er på en hovedmenu og en portal? Folk taler om portaler mig her og portaler mig der, men hver gang jeg kigger på den hver gang jeg går ind på en portal kan jeg ikke se andet end nogle punkter man kan vælge ligesom i en menu. Hvad er forskellen? The Support Economy. En veninde købte ADSL fra TDC til sit hjem. Det virkede ikke. Ringede til TDC, som mente det måtte være netkortet. Fik et nummer til HP, som har lavet PC en. Nummeret virkede ikke. Fik så 5-6 mobilnumre fra TDC. Samtlige var sat på voic og nu flere uger senere har hun ikke hørt fra en eneste af dem. Så mente TDC, at hun burde ringe til Boston til et firma derovre. Efter mange engelske fagspørgsmål måtte hun give op. Til sidst ringede hun til mig. Morten Egan tog derud en aften mod at blive lovet aftensmad. TDC prøvede at få ham til at mene, at det var netkortet. Da han så ligesom kunne fortælle om sin ipconfig kommando mv. så mente TDC pludseligt, at det kunne være deres router, så de ville sende en ny med det samme. Masser af mennesker har samme typer oplevelser. De er faktisk blevet beskrevet i en ny bog af en Harvard-professor ved navn Shoshana Zuboff. Hun har sammen med sin mand James Maxmin (sikke et efternavn) skrevet en bog med titlen The Support Economy. De mener, at den næste bølge indenfor kapitalismen bliver at hjælpe folk i stedet for at lade dem hænge i telefonkøer i timer mens de lytter til beskeden om, at dette opkald er meget, meget vigtigt for dem. Bogen argumenterer for, at der er et kæmpehul mellem leverandørerne og forbrugerne. Og det er en forretningsmulighed. Ja, det er det - hvis forbrugerne vil betale for det. Virksomheder kan være nødt til at betale for det for at sikre noget så simpelt som at kunne ringe til et nummer når noget er galt, eller de bare gerne vil spørge om noget og det måske endda haster, eller de bare ikke har så meget tid på hånden lige nu. Det er ligesom lægesystemet herhjemme: Vi betaler for det via skatten. Nogle vil mene, at vi betaler rigeligt. Vi får bare ikke rigtigt den service ud af det, som vi ønsker. Hvis vi vil have hurtig og rigtig god hjælp ender vi næsten altid med at betale ekstra for det, bare for at få løst problemet. Opgradering til 9i? Oracle 8i bliver officielt desupporteret 31/ Med mindre man er Apps-kunde, for så er det først 31/ Mange kører stadig 7.3 eller 8.1, og har ikke brug for nye features i 9i. Skal man så opgradere til 9i? Næh, det behøver man ikke, med mindre man regner med at rende ind i en bug, som aldrig er set før. Ellers kan man roligt køre videre med en usupporteret version. Hvorfor skulle man dog opgradere og dermed endnu engang opleve at noget ændrer sig i systemet uden at man havde brug for diverse features i 9i? Oracle vil kunne supportere 8i-opkald i lang tid endnu, så tag det roligt. Vent evt. til Final Release af 9i er blevet annonceret. Der er masser af tid, og der er mange issues, så hvorfor ikke vente til 10i (tii) er kommet ud og 9i er blevet adopteret af mange kunder? Som det er i dag er der meget få, der har brug for 9i s features (der sker jo heller ikke de helt store udviklinger mht store projekter for tiden. LMT: Auto-allocate eller uniform size? Locally Managed Tablespaces er alle enige om at bruge. Der er meget få issues med dem (se evt. Connor McDonald s artikel om det på Men de kan bruges på to måder: Auto-allocate eller uniform size. Og her skilles OakTable-folket lidt mht præferencer. I Tom Kyte s kommende bog, som jeg har æren af at være en af 42 reviewers på, taler han (også om dette emne) efter devisen: Well, jeg var skeptisk i begyndelsen, men nu synes jeg det er helt fantastisk, og alle bør bare bruge det uden undtagelse. Det hygger vi os lidt med. Tom siger, at jeg er god til at få ham til at skærpe sine synspunkter. Specielt hader han når jeg siger, at PL/SQL er databasernes 20 Juni 2003 OracleEkspert

APEX i Praksis Martin B. Nielsen. Navn. MBNDATA Emne

APEX i Praksis Martin B. Nielsen. Navn. MBNDATA Emne APEX i Praksis Martin B. Nielsen Navn MBNDATA Emne Foredragsholderen Oracle/APEX Arkitekt/udvikler/DBA Siden Oracle v.5 (1988) APEX Siden 2007, men før (Database provider, HTMLDB) MBNDATA siden 1996 MBNDATA

Læs mere

Agenda. Muligheder for anvendelse. Komponenter. Features. Restore muligheder. DR og TSM integration. Repository. Demo. Spørgsmål

Agenda. Muligheder for anvendelse. Komponenter. Features. Restore muligheder. DR og TSM integration. Repository. Demo. Spørgsmål Agenda Muligheder for anvendelse Komponenter Features Restore muligheder DR og TSM integration Repository Demo Spørgsmål Muligheder for anvendelse Data Center dmsave/lokal TSM Remote Office Application

Læs mere

KIH Database. Systemdokumentation for KIH Databasen. 1. maj 2013. Side 1 af 13

KIH Database. Systemdokumentation for KIH Databasen. 1. maj 2013. Side 1 af 13 KIH Database Systemdokumentation for KIH Databasen 1. maj 2013 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Systemoverblik... 3 KIH Database applikationsserver... 5 Forudsætninger

Læs mere

PID2000 Archive Service

PID2000 Archive Service PROLON CONTROL SYSTEMS Herstedvesterstræde 56 DK-2620 Albertslund Danmark Tlf.: (+45) 43620625 Fax: (+45) 43623125 PID2000 Archive Service Bruger vejledning Juni 2002 Denne manual beskriver brugen af softwaren

Læs mere

Database "opbygning"

Database opbygning Database "opbygning" Dette områder falder mest under en DBA's ansvarsområde. Det kan sagtens tænkes at en database udvikler i nogle situationer vil blive nød til at oprette produktions og test) databaser,

Læs mere

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15 Installation og Drift Aplanner for Windows Systemer Version 8.15 Aplanner for Windows løsninger Tekniske forudsætninger Krav vedr. SQL Server SQL Server: SQL Server 2008 Express, SQL Server 2008 R2 eller

Læs mere

Installation af Oracle 10g Release 2 database

Installation af Oracle 10g Release 2 database Installation af Oracle 10g Release 2 database Oracle 10g database indeholder databasesoftware, enterprise manager, SQL*Plus m.m., HTML DB (i dag kendt som Application Express) og tilhørende HTTP Server

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

SW6 SAI. Services 1: (Fil) service admin torsdag 7/4 05

SW6 SAI. Services 1: (Fil) service admin torsdag 7/4 05 SW6 SAI Services 1: (Fil) service admin torsdag 7/4 05 agenda Backup / Restore SW pakke management Windows Installer RPM mm Patch management Linux / Windows Backup og Restore I hvilke situationer er der

Læs mere

Vejledning til Teknisk opsætning

Vejledning til Teknisk opsætning Vejledning til Teknisk opsætning v. 1.0 Adm4you, 2010. Indhold Kort om denne vejledning... 3 Generelt om easyourtime... 3 Installation af databasen... 3 Sikkerhed og rettigheder... 4 SQL Login... 4 Rettigheder

Læs mere

Version 8.0. BullGuard. Backup

Version 8.0. BullGuard. Backup Version 8.0 BullGuard Backup 0GB 1 2 INSTALLATIONSVEJLEDNING WINDOWS VISTA, XP & 2000 (BULLGUARD 8.0) 1 Luk alle åbne programmer, bortset fra Windows. 2 3 Følg instrukserne på skærmen for at installere

Læs mere

Dansk vejledning til installation og opsætning af Safe Eyes

Dansk vejledning til installation og opsætning af Safe Eyes Dansk vejledning til installation og opsætning af Safe Eyes Her kan du få vejledning til, hvordan du skaffer Safe Eyes og bruger det. Det mest nødvendige er her beskrevet på dansk men dog ikke det hele.

Læs mere

Har det en værdi og hvordan kommer du i gang?

Har det en værdi og hvordan kommer du i gang? Virtualisering? Har det en værdi og hvordan kommer du i gang? Torben Vig Nelausen Produktchef Windows Server, Microsoft og Claus Petersen Senior Partner Technology Specialist, Microsoft Agenda Hvad er

Læs mere

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning Vejledning i Installation og konfiguration af MobileCTI Outlook Dialer / MobileCTI TAPI Dialer Version 2.10 December 2005 www.blueposition.com

Læs mere

Standardserverkonfiguration i Statens It s standarddriftsplatform. Aftalekompleksets bilag 11 Statens It s standarddriftsplatform Underbilag B

Standardserverkonfiguration i Statens It s standarddriftsplatform. Aftalekompleksets bilag 11 Statens It s standarddriftsplatform Underbilag B Standardserverkonfiguration i Statens It s standarddriftsplatform Aftalekompleksets bilag 11 Statens It s standarddriftsplatform Underbilag B Indhold 1 Servere 3 1.1 Standarder for serverkonfigurationer

Læs mere

Projekt: VAX NemHandel 4.0

Projekt: VAX NemHandel 4.0 Ejer: mysupply ApS Projekt: VAX NemHandel 4.0 Emne: Dette dokument beskriver de tekniske specifikationer for VAX NemHandel 4.0 samt krav til miljøet, herunder hardware og software, hvori VAX NemHandel

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Erfaringer med Information Management Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Agenda Hvor ligger virksomhedens information gemt og hvor opstår kravet til at finde denne information. Find Find

Læs mere

Globeteam A/S. Windows Server 2012. Globeteam Virumgårdsvej 17A 2830 Virum. SolutionsDay 2012, den 27. September, Brøndby Stadion

Globeteam A/S. Windows Server 2012. Globeteam Virumgårdsvej 17A 2830 Virum. SolutionsDay 2012, den 27. September, Brøndby Stadion Globeteam A/S Windows Server 2012 Et hurtigt overblik over nyhederne og hvad betyder det for din virksomhed SolutionsDay 2012, den 27. September, Brøndby Stadion Lars Lohmann, Globeteam Principal, Infrastruktur,

Læs mere

Hurtigere time-to-market - SharePoint på Microsoft Azure. Christoffer Grønfeldt, PostNord

Hurtigere time-to-market - SharePoint på Microsoft Azure. Christoffer Grønfeldt, PostNord Hurtigere time-to-market - SharePoint på Microsoft Azure Christoffer Grønfeldt, PostNord Agenda Vejen til Azure I gang med Azure Erfaringer med Azure og gode råd Fremtiden og uløste områder Spørgsmål og

Læs mere

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling):

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): Kom godt i gang med CoinDB programmet fra PetriSoft (Holder styr på din Mønt- seddel- eller frimærkesamling) Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): CoinDB er et Windows program, der anvendes af mønt-

Læs mere

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning DK CERT Sårbarhedsdatabase Brugervejledning Februar 2003 Indhold Velkommen til DK CERTs sårbarhedsdatabase...3 Kom hurtigt i gang...4 Gode råd om masker...7 Mangler jeres applikation?...8 Generel vejledning...9

Læs mere

S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for. Netgroups levering af IT-ydelser m.v.

S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for. Netgroups levering af IT-ydelser m.v. S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for Netgroups levering af IT-ydelser m.v. Netgroup A/S Store Kongensgade 40 H 1264 København K CVR-nr.: 26 09 35 03 ( Netgroup ) Version 4.4 1. Forudsætninger...

Læs mere

HYBRID TAKEOFF REDEFINED JOURNEY TO THE CLOUD BY EMC Søren Holm, Proact

HYBRID TAKEOFF REDEFINED JOURNEY TO THE CLOUD BY EMC Søren Holm, Proact HYBRID TAKEOFF REDEFINED JOURNEY TO THE CLOUD BY EMC Søren Holm, Proact More than 3500 projects In control of 55 petabyte data 450 certified consultants More than 1.5M euro in training per year 55 PB,

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

Comendo Remote Backup. Service Level Agreement

Comendo Remote Backup. Service Level Agreement Comendo Remote Backup Service Level Agreement Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Service Level Agreement... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 Comendo Remote Backup ansvar og forpligtelser... 3

Læs mere

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 SAS VISUAL ANALYTICS 7.1 ADMINISTRATOR Mulighed for at udføre handlinger på flere servere

Læs mere

Opgrader til nyeste Dynamics AX version og profiter af løbende opdateringer

Opgrader til nyeste Dynamics AX version og profiter af løbende opdateringer INDLÆG 13 : DYNAMICS AX Opgrader til nyeste Dynamics AX version og profiter af løbende opdateringer Tonny Bybæk, Lau Bøgelund Larsen Opgrader til nyeste Dynamics AX version og profiter af løbende opdateringer

Læs mere

MobileIVR Brugervejledning

MobileIVR Brugervejledning MobileIVR Brugervejledning Vejledning i brugerfunktioner i MobileIVR Version 1.6 august 2008 www.blueposition.com Alle firma og produkt navne omtalt i dokumentet er varemærker eller registrerede varemærker

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

PDC Helpdesk Brugervejledning

PDC Helpdesk Brugervejledning PDC Helpdesk Brugervejledning PDC Helpdesk November 2013 Indhold 1 Introduktion... 3 2 Brug af browser eller e-mails... 3 3 Log på PDC Helpdesk... 4 4 Oversigts side for sager... 5 4.1 Oversigt over eksisterende

Læs mere

NSi Output Manager Hyppigt stillede spørgsmål. Version 3.2

NSi Output Manager Hyppigt stillede spørgsmål. Version 3.2 NSi Output Manager Hyppigt stillede spørgsmål Version 3.2 I. Generelle produktoplysninger 1. Hvad er nyt i Output Manager 3.2? Der er flere nye forbedringer i NSi Output Manager 3.2 på serversiden, først

Læs mere

Vejledning til Kilometer Registrering

Vejledning til Kilometer Registrering Vejledning til Kilometer Registrering iphone Appen som holder styr på dit firma og privat kørsel. Udviklet af Trisect Development 2011. www.trisect.dk For iphone version 4.2 og nyere. Med Kilometer Registrering

Læs mere

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser iodc (In & Outbound Datacenter) Hvidovrevej 80D 2610 Rødovre CVR 35963634 ( IODC ) Version 1.0 1 1. Forudsætninger... 3 2. Ansvar

Læs mere

Fujitsu Siemens Computer

Fujitsu Siemens Computer Ivan Warrer Kongsager 12 2620 Albertslund Tlf. 43 64 44 13 Erhvervserfaring genereret indenfor IT over 20 år. Profilresume: Jeg har mere end 20 års erhvervs erfaring indenfor IT som havde sin begyndelse

Læs mere

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15 smart-house Web-Server Manual CARLO GAVAZZI AS, PB 215, NO-3901 Porsgrunn Telefon: 35 93 08 00 Telefax: 35 93 08 01 Internet: http://www.carlogavazzi.no E-Mail: gavazzi@carlogavazzi.no 1 of 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Digital Print Room Implementering og tilretning. 11. Sep. 2001 TMC Plot-SIG

Digital Print Room Implementering og tilretning. 11. Sep. 2001 TMC Plot-SIG Digital Print Room Implementering og tilretning 11. Sep. 2001 TMC Plot-SIG Agenda. Priser. Forskellen mellem de 3 versioner. Hardware og software. Sikkerheden og opsætning af rettigheder. Opgradering fra

Læs mere

Produktion II. Produktionsserien er opdelt i tre områder: Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion ll til Microsoft Navision Axapta

Produktion II. Produktionsserien er opdelt i tre områder: Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion ll til Microsoft Navision Axapta h Produktion ll til Microsoft Navision Axapta introducerer begrebet rutestyring, som gør det muligt at udnytte ressourcer mere effektivt. Fordele Valg af den bedste rute til en operation på en given dag.

Læs mere

Opsætning af MobilePBX med Kalenderdatabase

Opsætning af MobilePBX med Kalenderdatabase Opsætning af MobilePBX med Kalenderdatabase Dette dokument beskriver hvorledes der installeres Symprex Exchange Connector og SQL Server Express for at MobilePBX kan benytte kalenderadadgang via database

Læs mere

Basal TCP/IP fejlfinding

Basal TCP/IP fejlfinding Basal TCP/IP fejlfinding Dette notat beskriver en række enkle metoder til fejlfinding på TCP/IP problemer. Metoderne er baseret på kommandoer, som er en fast bestanddel af Windows. Notatet er opbygget

Læs mere

Skriftlig opgave. Designtanker i database-nære systemer

Skriftlig opgave. Designtanker i database-nære systemer Skriftlig opgave til eksamen for faget»databaser«designtanker i database-nære systemer Martin Ancher Holm Juni 2010 1 Intro Denne skriftlige opgave indeholder kort de daglige tanker jeg har omkring design

Læs mere

SLA Service Level Agreement

SLA Service Level Agreement SLA Service Level Agreement Indholdsfortegnelse 1 Service Level Agreement... 1 2 Driftsvindue og oppetid... 1 2.1 Servicevindue... 1 2.1.1 Ekstraordinær service... 1 2.1.2 Patch Management... 1 2.1.3 Åbningstid...

Læs mere

Cloud computing. Hvad er fordelene ved Microsoft løsninger - og hvad er begrænsningerne

Cloud computing. Hvad er fordelene ved Microsoft løsninger - og hvad er begrænsningerne Cloud computing Hvad er fordelene ved Microsoft løsninger - og hvad er begrænsningerne Henrik Westergaard Hansen Architect Evangelist henrikwh@microsoft.com PC Era Portal Era Online App Era Web Services

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Velkommen på kursus hos Microworld

Velkommen på kursus hos Microworld Velkommen på kursus hos Microworld Du ønskes velkommen på kurset Windows 8 Workshop. Dette kursusmateriale er udarbejdet for at kunne fungere som arbejdsmateriale under selve kurset, men det er også meningen,

Læs mere

Curriculum Vitae for Tom Djernæs

Curriculum Vitae for Tom Djernæs Curriculum Vitae for Tom Djernæs Indholdsfortegnelse Personlige oplysninger 3 Uddannelse 4 Kurser / Efteruddannelse 4 Ansættelsesforløb 5 Professionelle erfaringer 5 Erfaringsområder 5 Personlige oplysninger

Læs mere

Service Level Agreement

Service Level Agreement Service Level Agreement Dette dokument vil gennemgå de serviceforpligtelser, som leverandøren har til kunden i forbindelse med en købsaftale, forudsat der specifikt er henvist til den korrekte versionering

Læs mere

Optimer værdien af dine analystiske instrumenter. Lone Vejgaard, Q-Interline

Optimer værdien af dine analystiske instrumenter. Lone Vejgaard, Q-Interline Optimer værdien af dine analystiske instrumenter Lone Vejgaard, Q-Interline Agenda Indledning AnalyticTrust Praktisk eksempel Værdi for virksomhed Afslutning Situationer fra dagligdagen Analyseudstyret

Læs mere

Aktuel driftsstatus for IndFak

Aktuel driftsstatus for IndFak Aktuel driftsstatus for IndFak Side 1 af 5 Der er på nuværende tidspunkt 72 institutioner, som anvender IndFak. Der er fortsat forskellige driftsmæssige problemer samt uhensigtsmæssigheder i systemet.

Læs mere

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation)

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation) Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation) Hvis du ikke kan opgradere computeren, som kører Windows Vista, til Windows 7, så skal du foretage en brugerdefineret installation.

Læs mere

OFFENTLIGT KMD A/S EJ 0.0 NUMMERERET SLIDE 1 CCM USER GROUP 20.11.2013. KMD einvoicing. v/ Ole Sixhøi

OFFENTLIGT KMD A/S EJ 0.0 NUMMERERET SLIDE 1 CCM USER GROUP 20.11.2013. KMD einvoicing. v/ Ole Sixhøi OFFENTLIGT SLIDE 1 CCM USER GROUP 20.11.2013 KMD einvoicing v/ Ole Sixhøi AGENDA SLIDE 2 INTRODUKTION KMD einvoicing - Baggrunden - Ydelsen DESIGN OG FUNKTIONALITET LOGISK FLOW ARKITEKTUR KMD E-INVOICING

Læs mere

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat Rikard Karlsson, produktionschef hos Elektrolux, Ljungby, Sverige: REEFTlink er en komplet, dynamisk og fremtidssikret løsning, der dækker hele vores behov for Lean og Takt-baseret produktionsstyring.

Læs mere

Flytte Thunderbird-adresser til din nye Outlook Exchange.

Flytte Thunderbird-adresser til din nye Outlook Exchange. Flytte Thunderbird-adresser til din nye Outlook Exchange. Denne guide forklarer Hvordan du eksporterer dine adresser fra Thunderbird mail som LDIF fil Hvordan kontakterne konverteres til en Outlook CSV

Læs mere

IT Support Guide. Indledning. Program: Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Publikationsnr.: 020109.01.02. Udgivet af: Michael Spelling 2008

IT Support Guide. Indledning. Program: Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Publikationsnr.: 020109.01.02. Udgivet af: Michael Spelling 2008 IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Windows Vista System Restore Publikationsnr.: 020109.01.02 Udgivet af: Michael Spelling 2008 Indledning

Læs mere

Softwareløsninger til dit netværk

Softwareløsninger til dit netværk www.draware.dk Softwareløsninger til dit netværk Overvågning Side 4 Analyse Side 11 Sikkerhed Side 14 Administration Side 21 Asset management Side 27 Dokumentation Side 30 Kundecitater Side 35 Bedre overblik

Læs mere

EasyIQ Opdatering 5.2.3 -> 5.4.0

EasyIQ Opdatering 5.2.3 -> 5.4.0 EasyIQ Opdatering 5.2.3 -> 5.4.0 Kunde: Forfatter: Thomas W. Yde Systemtech A/S Side: 1 af 17 1 Indholdsfortegnelse 2 GENERELT OMKRING FORUDSÆTNINGEN OG OPDATERINGS FORLØBET... 3 2.1 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse

Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse 3.1 INDLEDNING 2 3.2 MINDSTEKRAV TIL SLUTBRUGERNES KLIENTER MV 2 3.2.1 Mindstekrav til hardware for PC-klienter 2 3.2.2 Mindstekrav

Læs mere

Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning

Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Hvis Mac OS X v10.3 eller en nyere version allerede er installeret på computeren: Alt, du behøver at gøre, er at opdatere til Leopard. Se

Læs mere

Du vil ha` ultra kort oplæringstid for personalet. Du vil ha` det

Du vil ha` ultra kort oplæringstid for personalet. Du vil ha` det Du vil ha` ultra kort oplæringstid for personalet. Du vil ha` det mindst mulige antal skærmbilleder ved indtastning. Du vil logge på systemet hurtigt og nemt uden at dit personale står i kø ved kassen.

Læs mere

Opsætning af Backup. Hvis programmet registreres korrekt vises nedenstående skærmbillede. Genstart herefter programmet.

Opsætning af Backup. Hvis programmet registreres korrekt vises nedenstående skærmbillede. Genstart herefter programmet. Opsætning af Backup Dette er en guide til opsætning af backup med Octopus File Synchronizer. Det første der skal ske er, at programmet skal registreres (programmet kan dog bruges i 30 dage, hvis det ikke

Læs mere

Agenda. Typiske udfordringer. Begreber omkring recovery. Forretningens krav. Metoder/muligheder. Recovery med TSM. Nye teknologier

Agenda. Typiske udfordringer. Begreber omkring recovery. Forretningens krav. Metoder/muligheder. Recovery med TSM. Nye teknologier Agenda Typiske udfordringer Begreber omkring recovery Forretningens krav Metoder/muligheder Recovery med TSM Nye teknologier Afrunding - spørgsmål Typiske udfordringer Ingen SLA fra forretningen på systemer

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kompatible browsere... 3 2 Log ind i Umbraco... 3 3 Content-delen... 4 3.1 Indholdstræet... 4 3.2 Ændring af indhold... 5 3.3 Tilføjelse af en side/sektion... 6 3.4. At arbejde

Læs mere

bedreweb.dk - Bolette Obbekær 2012 SÅDAN LÆGGER DU WORDPRESS PÅ DIT WEBHOTEL

bedreweb.dk - Bolette Obbekær 2012 SÅDAN LÆGGER DU WORDPRESS PÅ DIT WEBHOTEL SÅDAN LÆGGER DU WORDPRESS PÅ DIT WEBHOTEL TRIN 1: WORDPRESS MAPPEN WordPress er et gratis program, der bruges til at lave hjemmesider og blogs. Du skal downloade WordPress og bagefter lægge det på dit

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Brugervejledning for. Telenor Dialer

Brugervejledning for. Telenor Dialer Brugervejledning for Telenor Dialer 1 Indholdsfortegnelse Generelt om Telenor Dialer.... 5 Telenor Dialer og OneNumber.... 6 Telenor Dialer og OneNumber Mobile.... 6 Faciliteter i Telenor Dialer...7 Installation

Læs mere

Mariendal IT - Hostingcenter

Mariendal IT - Hostingcenter ariendal IT - Hostingcenter ariendal IT - Hostingcenter ed vores topsikrede og professionelle hostingcenter tilbyder vi flere forskellige hostede løsninger I denne brochure kan du danne dig et overblik

Læs mere

OS2dagsorden - release notes

OS2dagsorden - release notes OS2dagsorden - release notes Version 2.1 release notes maj 2015 Indholdsfortegnelse OS2dagsorden 2 Hvad er OS2dagsorden? 2 Alle fordelene 2 Teknologien 3 Dagsordensproduktionssystemer 3 Github (koden)

Læs mere

HOSTINGPLANER DDB CMS HOS DBC

HOSTINGPLANER DDB CMS HOS DBC HOSTINGPLANER DDB CMS HOS DBC Indhold Hostingplaner DDB CMS hos DBC... 1 1 Hostingplaner... 3 2 Definitioner... 4 2.1 Miljøer... 4 2.2 Support... 4 2.2.1 DDB CMS - 1. line support... 4 2.2.2 DDB CMS -

Læs mere

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Copyright 2015 EG A/S FAQ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL EG Clinea Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med opgradering fra MedWin til EG Clinea Copyright 2015 EG A/S FAQ Side

Læs mere

Installationsvejledning til Pro/ENGINEER.

Installationsvejledning til Pro/ENGINEER. Installationsvejledning til Pro/ENGINEER. Denne kortfattede installationsvejledning er blevet til udfra de erfaringer vi har fået på vores hot-line. Flere og flere vælger at installere softwaren selv og

Læs mere

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Dynamics AX 2012

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Dynamics AX 2012 Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Dynamics AX 2012 Sidst opdateret: november 2012 Hos Microsoft bestræber vi os på at beskytte dine personlige oplysninger, samtidig med at

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Med hjælp fra.net udviklercommunitiet forvandlede Danske Composite sit CMS-produkt, C1, til en cloud-applikation på blot en uge. Næste skridt

Læs mere

SAS2WPS Workshop. Torben Christensen! Senior Partner, MSc.! email: torben.christensen@uniqcus.com! tlf: +45 3064 9150. Copyright UniQcus 2014

SAS2WPS Workshop. Torben Christensen! Senior Partner, MSc.! email: torben.christensen@uniqcus.com! tlf: +45 3064 9150. Copyright UniQcus 2014 SAS2WPS Workshop! Torben Christensen! Senior Partner, MSc.! email: torben.christensen@uniqcus.com! tlf: +45 3064 9150 Copyright UniQcus 2014 Torben Christensen 17 years with SAS institute (starting okt85)

Læs mere

Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault

Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault Karl Lausten Bright Ideas Tlf.:+45 98 62 28 37 Mejsevej 8 Email: klausten@bright-ideas.dk DK-9600 Aars www.bright-ideas.dk CVR 26 85 59 69 12.02.2014 Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault

Læs mere

APPLIKATIONSARKITEKTUR ERP INFRASTRUKTUR. EG Copyright

APPLIKATIONSARKITEKTUR ERP INFRASTRUKTUR. EG Copyright APPLIKATIONSARKITEKTUR ERP INFRASTRUKTUR EG Copyright Infrastruktur er mere end nogle servere... Den Mentale Infrastruktur Den Fysiske Infrastruktur Den Mentale Infrastruktur Vi vil jo gerne have vores

Læs mere

Continia Collection Management Kom hurtigt i gang med CLC version 1.3

Continia Collection Management Kom hurtigt i gang med CLC version 1.3 Continia Collection Management Kom hurtigt i gang med CLC version 1.3 1 Baggrundshistorie for skift af CLC version fra 1.2 til 1.3 Med Collection Management version 1.15 medfølger også en ny version af

Læs mere

Web CMS kontra Collaboration

Web CMS kontra Collaboration Web CMS kontra Collaboration Sammenligning mellem Sitecore og Sharepoint Lars Fløe Nielsen, Evangelism ln@sitecore.net Page 1 Sitecore har dyb integration til Microsoft Sitecore har integration til mange

Læs mere

Bruger manual. Indholdsfortegnelse

Bruger manual. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse System Krav 1. Installation... 3 2. Option Menu... 7 2.1 Indstillinger... 8 2.2 Gendan Tilstand... 9 2.3 Kodeord... 12 2.4 BIOS Gendannelse Setup... 13 2.5 Advanceret Indstillinger...

Læs mere

FairSSL Fair priser fair support

FairSSL Fair priser fair support Exchange 2010 SSL certifikat administration Følgende vejledning beskriver hvordan man vælger hvilke adresser der skal være i ens Exchange 2010 SAN SSL certifikat. Derudover er der tekniske guides til at

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere

2000-2001 Robtech Esbjerg Erhvervskonsulent Udekørende konsulent til firmaets erhvervskunder, samt generel software/hardware konfigurering

2000-2001 Robtech Esbjerg Erhvervskonsulent Udekørende konsulent til firmaets erhvervskunder, samt generel software/hardware konfigurering Claus Thude Nielsen xxxxxxx xxxxxxxxxxx Mob: +45 xx xx xx xx xx xxx xxxx E-mail: claustn@bigfoot.com Website: www.xipher.dk Karriereforløb (Med relevans inden for IT) 2005 - Fællesadministrationen 3B IT-administrator

Læs mere

LaserNet v6.6 Release Nyhedsbrev

LaserNet v6.6 Release Nyhedsbrev LaserNet v6.6 Release Nyhedsbrev NY Input Management-Løsning! Indhold: LaserNet v6.6 LaserNet Webinars NY LaserNet Input Management-løsning Nyt Produkt: LaserNet Client Nye Features & Functions Ny medarbejder

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Partner session 1. Mamut One Temadag. 12. & 13. august 2009. Antonio Bibovski

Partner session 1. Mamut One Temadag. 12. & 13. august 2009. Antonio Bibovski Partner session 1 Mamut One Temadag 12. & 13. august 2009 Antonio Bibovski Agenda Mamut ONE Leverance En god investering for dine kunder Mamut Online Desktop Installation i praksis Mamut Validis Analyseværktøj

Læs mere

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kort om ImageDB: ImageDB er et Windows (98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Windows7) program, hvor du kan registrere alle dine film, musik, bøger, billeder, fotos,

Læs mere

Nyheder i Mamut Business Software og Mamut Online

Nyheder i Mamut Business Software og Mamut Online // Mamut Business Software Nyheder i Mamut Business Software og Mamut Online Indhold Forord 2 Ny version 2 Om opdatering til ny version 3 Nyheder i Mamut Business Software version 17.0 6 Kontaktopfølging

Læs mere

Gratis reservationssystem på Internettet

Gratis reservationssystem på Internettet Gratis reservationssystem på Internettet www.bookingportal.com Introduktion Valuenetics a/s introducerer nu version 2, af sit bookingsystem til sportsklubber, foreninger, virksomheder og private. Systemet

Læs mere

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning Én IT løsning, mange fordele - fremtidens rejsebureauløsning Privatejet virksomhed Etableret i 1987 100 % danskejet Hovedkontor i Allerød og kontor i Århus +80 medarbejdere Solid og positiv økonomi gennem

Læs mere

Installationsguide IBM Tivoli Storage Manager for Databases Data Protection for Microsoft SQL Server

Installationsguide IBM Tivoli Storage Manager for Databases Data Protection for Microsoft SQL Server Installationsguide IBM Tivoli Storage Manager for Databases Data Protection for Microsoft SQL Server Side 1 af 20 INSTALLATIONSGUIDE 1 1 FORORD 3 2 OPRET NODEN I NETGROUP PORTAL. 4 3 KLIENTSOFTWARE 5 3.1

Læs mere

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09 LUDUS WEB Installations- og konfigurations-vejledning Den 7. april 2009 J.nr.: 4004 V0624 09 CSC Scandihealth A/S, P.O. Pedersens Vej 2, DK-8200 Århus N Tlf. +45 3614 4000, fax +45 3614 7324, www.scandihealth.dk,

Læs mere

Grow. With the Leader. IBM Storwize v7000. v/lars Kok

Grow. With the Leader. IBM Storwize v7000. v/lars Kok Grow. With the Leader. IBM Storwize v7000 v/lars Kok Information Explosion Zettabytes Informationen i danske virksomheder fordobles hver 18-24 måneder Exabytes Budget til Storage & daministration stiger

Læs mere

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 4 Oversigt over installering 4 Trin 1: Søg efter opdateringer 4 Trin 2: Klargør Mac til Windows 4 Trin 3: Installer

Læs mere

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System De sidste par år er internettet gået fra at være endnu en marketingaktivitet for de fleste organisationer til at blive et strategisk og forretningskritisk

Læs mere

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon -

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Data Warehouse 4. sem. datamatiker uddannelse Tietgen Skolen Odense Skrevet af Troels Markvard Andersen (DM08228) Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Troels Markvard Andersen Side 1 af 8 Forord /

Læs mere

Velkomstmappe ectrl. Deloitte Birkerød Kongevej 25C 3460 Birkerød Telefon 45 94 50 00

Velkomstmappe ectrl. Deloitte Birkerød Kongevej 25C 3460 Birkerød Telefon 45 94 50 00 Velkomstmappe ectrl Deloitte Birkerød Kongevej 25C 3460 Birkerød Telefon 45 94 50 00 Indholdsfortegnelse HVAD ER ECTRL?... 3 SUPPORT... 3 INSTALLATIONSVEJLEDNING TIL ECTRL... 4 OPRETTELSE OG ADMINISTRATION

Læs mere

Hyper-V på Windows 8 64 Bit. Indhold. Vejledning i brug af Hyper-V på en Windows 8 maskine

Hyper-V på Windows 8 64 Bit. Indhold. Vejledning i brug af Hyper-V på en Windows 8 maskine Hyper-V på Windows 8 64 Bit Vejledning i brug af Hyper-V på en Windows 8 maskine Indhold Hyper-V på Windows 8 64 Bit... 1 Installation... 2 Vejledning trin for trin... 2 Etablering af Netværk... 5 Opret

Læs mere

Al opstart er svært lad os hjælpe dig

Al opstart er svært lad os hjælpe dig Al opstart er svært lad os hjælpe dig Vi kan gøre din hverdag nemmere At vælge det rigtige kan være svært lad os hjælpe dig frem til dine mål og behov. I denne brochure finder du de produkter vi har. Vi

Læs mere