INDUSTRIELLE IKONER. et udvalg fra de tidlige ansatser og frem til i dag. Før

Transkript

1 Før Anonym. Den kongelige porcelænsfabrik, Det musselmalede stel Det musselmalede stel fra Den kongelige Porcelænsfabrik betragtes af mange som et symbol for danskhed. Det musselmalede består af stiliserede blomstermotiver med blandt andet chrysantemum, græs, rose og potentilla, der kan tilpasses en mangfoldighed af former. Det musselmalede mønster hører stadig til det mest populære stel. Det er ikke et billigt stel, men et slags nationalt ikon, der signalerer tradition, kontinuitet og eksklusivitet. Men det er nu ikke dansk alene, idet det i virkeligheden stammer fra det gamle Kina, hvorfra det via Tyskland blev indført i Danmark. Fremstilling af ægte porcelæn går tilbage til det 13. århundredes Kina. Allerede i middelalderen kom porcelænet til Europa. Porcelæn blev på dette tidspunkt kaldt det hvide guld og blev betragtet som en kostbar raritet. I 1700-tallet begyndte porcelænet at blive mere og mere udbredt i den velhavende del af befolkningen. På dette tidspunkt var det blevet på mode at indtage kaffe, te og chokolade, og her var porcelænet et godt materiale, fordi det ikke var varmeledende som f.eks. metal. I Europa forsøgte alkymister allerede i det 16. århundrede at fremstille porcelæn, men først i 1707 opdagede apotekeren Johann Friedrich Böttger ( ) porcelænets hemmelighed, nemlig stoffet kaolin. På baggrund af denne fantastiske opdagelse blev den berømte porcelænsfabrik Meissen grundlagt i I 1775 blev Den kongelige danske Porcelænsfabrik grundlagt. Fabrikken tog udgangspunkt i Meissen-fabrikkens fortolkning af det kinesiske, musselmalede mønster og satte stellet i produktion i I løbet af det 19. århundrede blev mønstret forenklet og blev spinklere. I 2000 lancerede Royal Copenhagen, som Den kongelige Porcelænsfabrik i dag er en del af, et nyt stel, Musel Mega, tegnet af den unge keramiker Karen Kjældgård Larsen. I Musel Mega forstørres, forenkles og fragmenteres den traditionelle ornamentering. Musel Mega er blevet trendsættende, og det store mønster har bredt sig til tøj, viskestykker, vaser m.m. Musselmønstret har altså en fantastisk evne til at overleve og transformere sig.

2 Knud V. Engelhardt. Gentofte kommune, Vejskilte Knud V. Engelhardt ( ) var en alsidig designer. Han arbejdede både med arkitektur, grafik, møbelkunst, design af husgeråd m.m. Det var dog inden for det grafiske arbejde med bogkunst, skiltning og typografi, at han særligt udmærkede sig og fik stor betydning. Han var en pioner i Danmark, der allerede i begyndelsen af det 20. århundrede arbejdede med enkle, funktionelle løsninger baseret på den ideelle type. Han gjorde op med historicismens krummelurer og overlæssede stil og med art nouveau-bevægelsens slyngede, organiske former og arbejdede i stedet med et enkelt, renset formsprog, hvor han søgte at integrere de håndværksmæssige kvaliteter i nye produktionsteknikker. I midten af 1920 erne udformede han Gentofte Kommunes vejskilte og skabte herved et klart aflæseligt navigationssystem et gennemført og eksemplarisk design i det offentlige rum. I hans konsekvente grafiske arbejde med skiltene lagde han vægt på, at bogstaverne på én gang var overskuelige og læsbare, men samtidig var karakteristiske med detaljer og drejninger, der gav dem et stærkt kunstnerisk præg. For Engelhardt var det afgørende, at design og grafik skulle indeholde brugsæstetiske værdier i form af håndværkets sanselige kvaliteter, det taktilt venlige, de enkle, aflæselige former, at ting skulle ligge godt i hånden, være holdbare og gedigne. Han var ikke en kølig rationalist, der interesserede sig for det apparatslige, maskinæstetik eller skønheden ved den rette matematiske formel, som det ses i den produktionsæstetik, der udvikledes på Bauhaus, hos Le Corbusier m.fl. Engelhardt arbejdede inden for det, som hans ven, arkitekt og professor Kay Fisker, lancerede under betegnelsen den funktionelle tradition. En betegnelse, der dækker over en funktionsbestemt formgivning, som ikke afviser historien, og som ikke arbejder med den tidsbundne kubistiske form og den heroiske tro på revolution. Allerede mens han gik på Kunstakademiets Arkitektskole, markerede Engelhardt sig med en ny sporvognstype, som han tegnede for De Københavnske Sporveje i Engelhardt tog udgangspunkt i den foregående type og rensede den for overflødige detaljer og udstyr. Dermed fik han skabt en mere enkel, samlet og gennemtænkt sporvognstype. I 1923 fik han, som allerede nævnt, til opgave at udforme Gentofte Kommunes vejskiltning. En skiltning, som anvendes den dag i dag. Til vejskiltningen i Gentofte udviklede Engelhardt en ny typografi, der virker særpræget og egensindig, så længe bogstaverne optræder i den alfabetslige skematik. Bogstaverne er f.eks. ikke lige store. M og W forekommer brede i forhold til O, der virker lille. Det er karakteristisk med den lodrette afskæring af skråtløbende linier, hvilket ses i f.eks. M, X og W. Når bogstaverne virker i praksis, dvs. på diverse skilte, danner de en enkel, karakteristisk og aflæselig skrift, der med sin rundhed signalerer imødekommenhed. Engelhardt opfattede sig selv som en ener, som én der ofte kom i modvind og blev forfordelt. Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at Engelhardt har været en afgørende figur i den funktionelle bevægelse, der uden bannere, opråb og proklamationer gennemførte en fløjlsrevolution i måden at formgive og opfatte ting på.

3 Niels Thorson. Aluminia, Sonja fajancestel 1937 Sonja er navnet på et sart, lyseblåt fajancestel, som Nils Thorson ( ) fremstillede for fajancefabrikken Aluminia. Sonja fremstår som et let og luftigt, sommerligt stel i en sart, himmelblå farve, med en mælkehvid kant. Stellet har rundede, taktile konturer, er enkelt og funktionelt. Glasuren er let krakeleret, hvilket giver liv og struktur til de ensartede farvede flader. Koppen er fin, lille og rund på en lidt dukkeagtig facon.terrinen følger tidens nye idealer med forsænkede, let hvælvede låg. Tallerkenen er helt enkel og rund. Sonja var i produktion indtil 1966 og er et ikon for den nye, enkle, funktionelle linie, som Nils Thorson som kunstnerisk leder af Aluminia fra 1930 til ca udviklede og implementerede i fabrikkens produktion. Sonja kan ses som et konkret svar på tidens idealer og behov for nye, enkle og rationelt producerede kunstindustrielle genstande til den brede befolkning. Nils Thorsons Sonja og andre af hans farvede, enkle stel kan også ses som konkrete svar på den kritiske debat om dekoration kontra funktion, som PH rejste i slutningen af 1920 erne og begyndelsen af 1930 erne. I Kritisk Revy gik PH som sagt til angreb på den overdekorerede stil, det han kaldte den borgerlige plysstil, og talte i stedet for en produktkultur, der kunne forene skønhed og anvendelighed. Han rettede sin anklage mod de store porcelæns- og fajancefabrikker og spurgte retorisk: fremstilles der herhjemme af de to store porcelænsfabrikker eet eneste Stykke fornuftigt Brugsporcellæn eller billigt, dekoreret Porcelæn? Er de store Fabrikker fremkommet med eet eneste nyt Materiale eller ny Brug af Porcelænets pragtfulde Stof til Glæde for Befolkningen? (Kritisk Revy, 1926) Det var netop Thorsons mål at skabe stel, der var anvendelige og henvendte sig til den brede befolkning. Niels Thorson overtog 1933 styringen af Københavns Fajancefabrik, som Aluminia blev kaldt i denne periode, En af de første ting, han fik gennemført, var at få Aluminia-navnet frem igen. Denne periode var ramt af den økonomiske verdenskrise, og det bevirkede en faldende omsætning for fabrikken. Som det var set før i fabrikkens historie, var det en kunstnerisk fornyelse, der atter fik rettet op på den skrantende omsætning, og det er her, at Sonja-stellet spiller en afgørende rolle.thorson formåede at rationalisere produktionen med dette nye, industrialiserede stel uden ornamentik eller dekoration. Han tog endvidere fat på at begrænse energiforbruget ved brændingerne. Sonja-stellets enkle, funktionelle former tillod en langt tættere pakning i deres chamottelerkapsler, som al fajance brændes i for at beskytte den mod ilden. Således blev det muligt at brænde langt flere genstande pr. brænding, og hermed fik han det samlede energiforbrug til at falde. De kunstneriske nybrud og produktionsmæssige rationaliseringer fik hermed afgørende betydning for Aluminias overlevelsesevne.

4 Arne Jacobsen. Fritz Hansens A/S, Myren 1952 Arne Jacobsen ( ) var den kosmopolitiske arkitekt og designer, der i 1930 erne for alvor bragte modernismens smagskoder til det mere traditionsbundne Danmark. Han har skabt en lang række bygninger og møbler samt husgeråd, der fremstår som stærke ikoner. Stolen med myreprofilen er et stykke revolutionerende formgivning skabt af Arne Jacobsen. Med denne stol er det lykkedes Arne Jacobsen at skabe et møbel, hvis sæde og ryg består af ét stykke formspændt krydsfiner. Arne Jacobsen havde en drøm om at skabe en let og næsten æterisk stol, som kunne masseproduceres og stables. Stolen blev sat i produktion i 1952 efter flere års intenst arbejde. Den skulle i første omgang bruges i Novo s kantine, hvor Jacobsen manglede en stabelbar stol, men er siden blevet en af de mest populære designklassikere. Myren var dog stadig et stykke revolutionerende formgivning, fordi det lykkedes Arne Jacobsen at skabe en stol, hvis sæde og ryg bestod af ét stykke finér. Andre designere havde eksperimenteret med samme idé, men det var ikke lykkedes for dem. For at presse siddeskallen i ét stykke var det nødvendigt at gøre den smallere i overgangen mellem sæde og ryg, hvorved stolen fik sin karakteristiske smaltaljede myreprofil. For at skabe en så holdbar konstruktion som muligt limede Jacobsen lærred mellem de 9 finérlag. Myren er i dag et stærk skulpturelt ikon, der både herhjemme og i udlandet har fået en kolossal udbredelse.

5 Herbert Krenchel Krenitskålen Krenitskålen er i dag blevet et eftertragtet samlerobjekt, som nu forhandles til mange gange den oprindelige pris. Materialeforskeren og civilingeniøren Herbert Krenchel skabte denne skål i starten af 1950 erne. Det var timeglasset og tulipanen, der inspirerede Krenchel til et blødere formsprog end det retlinede funktionalistiske. Baggrunden for skålen var en voksende salatkultur, der kom fra USA, som i sin tilberedning krævede nye redskaber. Krenitskålen består af en énmillimeter stålplade, der trykkes op til en dyb skål, som herefter får påført sort emalje på ydersiden og en farvet emaljebelagt inderside. Skålene fandtes i 8 forskellige farver og 9 forskellige størrelser. Krenchel har med Krenitskålene skabt en "familie" af skåle med forskellige farver, der kan kombineres ud fra princippet om "mix and match". Prismæssigt var krenitskålen tilgængelig for et bredt publikum, og den vandt stor udbredelse i både Danmark og USA. Herbert Krenchel

6 Bernadotte & Bjørn Industridesign A/S. A/S Rosti, Margrete-skålen 1954 Margrete-skålen er en klassiker i dansk industrielt design på linie med PHlampen og Piet Heins ellipsebord. Efter anden verdenskrig besluttede firmaet Rosti A/S at udvide deres produktsortiment med røreskåle af det nye kunststof melamin. Det var et termohærdende og smagsløst plastmateriale, der var særligt velegnet til fødevarer. Rosti satte designfirmaet Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn til at designe Margrete-skålen. Sigvard Bernadotte var svensk prins og havde tidligere forgivet sølvtøj for Georg Jensen. Acton Bjørn var oprindeligt arkitekt, men var efter et ophold i USA blevet bidt af industrielt design. Skålen blev opkaldt efter Dronning Margrethe, der var Sigvard Bernadottes niece. Den blev udviklet i samarbejde mellem de to designeres tegnestuer og Rostis teknikere. Skålen har bevaret sin oprindelige, form fra den blev formgivet i og frem til i dag, med undtagelse af den stabiliserende gummiring i bunden, som de første skåle manglede. Skålen er funktionel med en let rundet og glat inderside, der gør det nemt at piske, røre eller skrabe dej af. På let og ubesværet vis vrider skålens kant sig ud og danner en tud, mens et lille, enkelt håndgreb på den modsatte side gør det muligt at have et sikkert greb i skålen to detaljer, der dengang var forbundet med store tekniske vanskeligheder. Skålen er med sin karakteristiske bløde, rundede elegance et typisk produkt for 1950 erne, hvor der blev gjort op med modernismens standardiserede, retlinede æstetik til fordel for et subjektivt, sensuelt og organisk formsprog. Gennem tiderne er skålen blevet produceret i mange forskellige farver i takt med modens skiften.

7 LEGO A/S, LEGO A/S, Lego 1958 Legolegetøjet kender stort set alle danske børn. Plastik er et genialt materiale til legetøj. Det har ingen skarpe kanter, der er svært at brække, man slår sig ikke på det, det kan vaskes, og det er billigt at masseproducere der er ikke noget at sige til, at mange børneværelser ligner et sandt plastikhelvede. Legoklodserne blev hurtigt en stor succes, ganske enkelt på grund af legetøjets store udviklings- og underholdningsværdi. Lego opøver børnenes motorik, kombinatorik, tålmodighed, ordenssans og en vis ingeniørmæssig logik. Manden bag det berømte legetøj er snedkermester Ole Kik Christensen fra Billund. Han etablerede i 1932 en lille virksomhed, der blandt andet producerede trælegetøj. Det blev hurtigt populært og fik i 1934 navnet Lego, en sammentrækning af ordene leg godt. At Lego på latin bl.a. betyder at sammenstykke, opdagede man først senere. Firmaet Lego startede som sagt med at fremstille trælegetøj i I 1947, da plastik begyndte at blive udbredt, erhvervede Lego de nødvendige maskiner og redskaber til presning af legetøjskomponenter i plast. I 1949 fremstiller Lego en traktor i plastik, der kan skilles og samles. Herefter begynder de at udvikle de egentlige byggeklodser og -plader i forskellige grundtyper og forskelligt farvet plastik. I 1958 fandt man frem til legoklodsens endelige koblingsprincip. Knopperne på plastmurstenen var bibeholdt, men til konstruktionen føjede man nu indbyggede rør, der sikrede stabilitet og gav klemkraft. Det betød, at man nu kunne skabe langt flere kombinationsmuligheder. Afsætningen af Lego-systemet gik trægt i begyndelsen, men idéen slog an, og med en intensiv markedsføring begyndte salget at stige kraftigt. Forankret i grundidéen har Lego videreudviklet princippet i plastikklodserne til DUPLO for de mindste børn, Lego Techno for de større og senest Lego Primo for de helt små. Med et stort, tværfagligt designteam og engageret forskning om børn, leg og læring har virksomheden de seneste år fremkommet med gennemtænkte nyfortolkninger af Legolegetøjet i kombination med ny teknologi. Bl.a. softwarespillet til Bionicle-universet, men også Lego Mindstorms, gør det muligt at programmere og adfærdsstyre selvbyggede små robotter. Det særlige ved Lego er, at det forbinder de nye teknologiske og virtuelle muligheder med det fysiske og konkret sanselige. Heri ligger legetøjets store styrke. I dag er Lego en af verdens største legetøjsproducenter, der med deres klodser er med til at stimulere børns kreativitet, fantasi, udvikling og læring.

8 Jørgen Nørgaard. Nørgaard paa Strøget, T-shirt model I 1967 skabte modemanden Jørgen Nørgaard en ny form for T-shirt, der var en mellemting mellem en undertrøje og en bluse. Siden den kom frem, er den solgt i mere end 2 millioner eksemplarer, hvilket gør den til et ikon i dansk modehistorie. Navnet 101 giver associationer til den berømte californiske highway 101. Inspirationen til trøjen fik Nørgaard da også fra USA. Her vandt T-shirten frem i årene efter anden verdenskrig. Tidens rebelske og sexede filmstjerner som Marlon Brando og James Dean optrådte i T-shirts.T-shirten blev herved en del af ungdomskulturen i 1950 erne, hvor både piger og drenge i stigende grad begyndte at gøre op med det stive, repræsentative tøj og i stedet ønskede at iføre sig tøj, der var behageligt at have på, og som symbolsk udtrykte en afslappet tilgang til tilværelsen.t-shirten er også udtryk for den unisex-kultur, hvor piger og drenge gik i samme tøj et udtryk for begyndende ligestilling mellem kønnene, som for alvor blev et omdrejningspunkt i den ungdomskultur, som udvikledes under 1960 ernes ungdomsoprør. Nørgaards T-shirt er blevet en art T-shirtens arketype, fordi den med sin tynde, ribstrikkede bomuld er et stykke fint forarbejdet tekstil af kvalitet, der er elastisk og holdbart. Den har bevaret sin form igennem alle årene og er således ikke blot en modedille, men en slags grundform i dansk mode.

9 Verner Panton. Herman Miller/ Vitra, Stabelstol i plast 1967 Verner Panton er dansk designs enfant terrible. Han brød for alvor med den danske designtradition baseret på håndværk, lyst træ, dæmpede farver, holdbarhed og formens upåfaldende følgerigtighed. Han skabte vilde, grænseoverskridende, multifunktionelle etagemøbler, flyvende stole, stole af plexiglas, science fiction-interiører og psykedeliske rum. Pantons originale og provokerende møbler var på en gang skulpturer, arkitektur og design, der opfordrede folk til at eksperimentere med nye måder at sidde, tænke og leve på. Verner Pantons stabelstol i plast er blevet berømt, fordi det er verdens første masseproducerede stol, hvor ben, sæde og ryg bliver én sammenhængende form. Mange designere før Panton havde eksperimenteret med at fremstille en stol i ét stykke, men de havde ikke haft held med deres ekperimenter. Stolen er kropsligt svunget og er behageligt fjedrende at sidde på. Den kan stables og er nem at tørre af. Stolen bliver fremstillet i pangfarverne gul og rød og i blå, sort og hvid. Panton var vild med farver og mente, at man sad bedre på en farve, man kunne lide. Panton mente, at farver var magiske og skabte kontakt til underbevidsthedens drømme. Denne kulørte plaststol kan altså siges at høre sammen med tidens forbrugerkultur, popalderens legekultur, de antiautoritære opbrud og hippiernes eksperimenterende livsstil.

10 Cylinda-Line 1967 I 1967 præsenterede Arne Jacobsen en serie af cylinderformede genstande af korpusstål for Stelton. Serien bestod af 18 dele med bl.a. isspand, askebæger og kander. I Cylinda-Line-serien arbejder Jacobsen med en streng geometri og et minimalistisk udtryk, der ligger langt fra de kropslige og organiske former, der kendetegner hans design, f.eks. Svanen, Tungen eller Ægget. Cylinda-Line er skabt til industriel produktion, hvilket giver serien en præcision, perfektion og renhed i udtrykket, det ville være umuligt at opnå gennem håndværket. Cylinda-Line blev i 1967 tildelt Dansk Designråds nystiftede ID-pris for godt industrielt design. Arne Jacobsen. Stelton, 1967.

11 Ole Palsby. EVA Danmark A/S, Eva trio-gryden 1977 Eva trio-gryden er blevet en art designklassiker inden for køkkenudstyr. Den er enkel og funktionel, hvad angår valget af form, materialer og detaljering. Det er et æstetisk og brugsorienteret produkt, der er et godt værktøj i køkkenet. I 1970 erne var køkkentøjets udformning og design et underprioriteret område. Derfor kontaktede direktøren fra EVA køkkentøjsfima i 1975 Ole Palsby med henblik på en designmæssig udvikling af gryden. Ole Palsby gik i gang med opgaven og kom frem til den konklusion, at der måtte udformes forskellige gryder til forskellige former for madlavning. Metaller har forskellig reaktionstid over for varmepåvirkning, opvarmning, afkøling eller skift af temperatur. Det betød, at Palsby udviklede en serie af gryder til forskellige formål, for der er nu engang forskel på at koge nogle ærter i løbet af nogle minutter og så en skabe en Coq au Vin, der skal simre i flere timer. Eva trio har været i konstant udvikling, siden den blev lanceret i Ud over gryder og pander omfatter Eva trio i dag en lang række gennemtænkte produkter til køkken og bord. Ifølge Palsby er designerens væsentligste funktion at skabe kvalitet i det masseproducerede.

12 DSB. Daimler Chrysler Rail System, Foto: DSB IC-3 tog 1991 IC-3 toget er et offentligt transportmiddel, hvor design har spillet en afgørende rolle både med hensyn til funktionsspørgsmålet og med hensyn til æstetik. De danske statsbaner (DSB) er blandt de første danske virksomheder, der systematisk har sat design på dagsordenen og herved fået skabt en corporate identity. DSB s første designmanual blev skabt i 1971 og havde til formål at skabe orden i det visuelle vildnis, der var opstået i den landsdækkende virksomhed. Brevpapiret, indretning af butikkerne, skiltning m.m. var ikke nødvendigvis det samme i Hobro som i København, og det var med til at skabe et forvirret og uordentligt billede af DSB. Med designmanualen blev alle virksomhedens manifestationer harmoniseret, og både brevveksling, skiltning og billetternes udformning blev designet centralt. Det forholdsvis nye IC-3 tog kan ses som en del af dette designprogram.arbejdet med udvikingen af IC- 3 toget startede allerede i 1973, hvor man undersøgte andre statsbaners designprogrammer og lavede en grundig analyse af geografiske, tidsplansmæssige og designmæssige forhold, som toget skulle tage højde for. IC- 3 toget er skabt indefra.ved at skabe toget som to vogne inden i hinanden, dvs. en kabine og en ydre skal, kan støj og stød dæmpes ved hjælp af stødabsorberende ophængning og polstring.toget har et udtryk af noget let og ubesværet med de hvide, glatte, let profilerede vogne med røde døre. Selve togets front er bemærkelsesværdig med dens bløde afrunding i form af store gummilister. Det ubesværede og lette ses også indendøre. Kabinerne synes store og rummelige, og på sæderne er der godt med benplads. Dørene åbnes ved hjælp af en sensor, og de glider op uden larm og støj. Designet er ikke frembrusende, men støtter op om, at passagerne får en god og bekvem rejse i tog, der designmæssigt tegner en bevægelse ind i fremtiden.

13 Per Boelskifte, Nils Toft, Christian Bjørn Design A/S. Oticon, DigiFocus Høreapparat 1996 Det 20. århundredes teknologiske udvikling har revolutioneret behandlingen af hørehæmmede. I Danmark har Oticon spillet en central rolle i udviklingen af høreapparater. Oticon lancerede i 1996 verdens første fuldt digitale bag-øret apparat, og efterfølgeren DigiFocus II kom i I de digitale høreapparater konverteres lydbølgerne til det binære talsystem af 0- og 1-taller, der derefter behandles af et computerprogram. Hermed bliver signalet ikke længere så følsomt over for elektronisk støj og forvrængning, som det var tilfældet med ældre høreapparater. DigiFocus består af en række højteknologiske komponenter indkapslet i en plastskal. De findes i forskellige størrelser, fra det mindste, der er helt skjult i øregangen, til bag-øret modellen, der er 5 cm høj. De stærkt farvede høreapparater er til børn. Høreapparater har udviklet sig fra at være primitive forstærkere til avancerede minicomputere. Produkterne tilhører den vigtige del af designområdet, hvis sigte er at forbedre hverdagen for handikappede grupper gennem en gennemtænkt integration af teknologiske, funktionelle og æstetiske aspekter.

14 Oncotype, Oncotype, Foto: Oncotype Website 2003 Designfirmaet Oncotype Website fik den danske designpris i 2001 for bedste digitale kommunikation. Deres projekt var nytænkende og er et godt eksempel på en egentlig multimedieproduktion. Det tidlige web i sluttresserne havde rødder i den akademiske og videnskabelige verden. De første grafiske websites lignede mest bogsider med væg til væg-tekst på hvid eller grå baggrund. Det eneste, der adskilte siderne fra det trykte medie, var de violette, hyperlinkede ord, hvor brugerne kunne klikke sig fra hovedsiden ind i underdokumenter. Fra omkring tog udviklingen af nettet for alvor fart. Der blev introduceret en ny, folkelig form for internet, idet en række kommercielle firmaer fik øjnene op for at kunne drive handel på nettet. I begyndelsen var websites præget af store tekniske begrænsninger i form af langsomme transmissionshastigheder, restriktioner i programmeringssproget og i browserteknologien. Med de øgede muligheder for at formgive internettet grafisk begyndte designere og kunstnere at interessere sig for websites grafiske og kunstneriske udtryk. Samtidig blev der i større omfang arbejdet med interaktionsaspektet og et nyt fokus på brugervenlighed. I dag fremstår nettet som en avanceret form for multimedieproduktion med et væld af udtryksformer. Oncotype er et godt eksempel på de nye, innovative tendenser, som sker på nettet i disse år. Udseendemæssigt og med hensyn til navigation på sitet bryder Oncotype de gængse regler. Sitet er eksperimenterende og befinder sig i grænselandet mellem kunst, film og digitalt design. Klikker man f.eks. ind på menupunktet print, får man små videoesekvenser af en skrivebordsoverflade med kaffekop og et par hænder, som fremviser de printbaserede projekter, der foldes ud, lægges frem og pakkes sammen igen. I et andet menupunkt vises billeder eller klip fra en række af virksomhedens interaktive film- og installationsprojekter. F.eks. Rekyll, en installation baseret på auditiv interaktion, og switching, en interaktiv DVD-spillefilm. På nettet, hvor mange websites ligner hinanden, har Oncotype siden lanceringen af websitet i slutningen af 90 erne leveret originale bidrag til udviklingen af det digitale formsprog.