Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik"

Transkript

1 Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik Afgangsprojekt, PD læsning og skrivning Modulnummer: Trine Petz, Studienummer: Dip634 Vejleder: Ruth Mulvad

2 Indledning... 3 Problemformulering. 4 Metode 4 Sprogets rolle. 6 Sprogsyn og stilladsering. 6 Systemisk funktionel lingvistik 7 Forløbet havbiologi i 2. klasse.. 9 Sprog ledsager handling ) Fælles beretning. 12 2) Klassifikationer ) Fra ordning til fagtekst udarbejdelse af arbejdsark 15 4) Fælles konstruktion af multimodal tekst. 17 5) Fælles læsning af fagtekster ) Fremstilling af fagbog 21 Det fortsatte forløb. 22 Fagets tekster analyser af elevtekster 23 Annas beretning 24 Emils beretning. 25 Lines informationshjul. 27 Opsamling på forløbet 27 Diskussion af forløbet. 28 Bråtens syn på læseforståelse sammenholdt med SFL. 31 SFL set ud fra et vejledningsperspektiv 32 Konklusion 34 Litteraturliste Bilag 1-14

3 Indledning Gennem de seneste år har der været øget fokus på den faglige læsning. Dette afspejles både i forskningen, i debatten, i udgivelserne, i læreruddannelsen, i Fælles Mål og i min hverdag som læsevejleder. Nationalt Videncenter for Læsning har lavet en opgørelse over de såkaldt hotte områder indenfor læsning, hvor faglig læsning og læseforståelse er blandt top tre. 1 Vigtigheden af, at de forbedrede læseresultater i indskolingen også bør afspejles længere op i skolesystemet, er ligeledes i fokus. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor danske elever stadig klarer sig middelmådigt i Pisaundersøgelserne - både i læsning og i naturfag 2. Det er et faktum, at eleverne klarer sig bedre i afkodning på de små klassetrin, men ikke klarer at knække skolens fagsprogskode. Motivationen for at dykke mere ned i det sproglige felt i forhold til den faglige læsning udspringer bl.a. af mit engagement i tosprogede elevers læseundervisning. I den forbindelse er jeg stødt på Bernsteins sprogteorier. Bernstein siger, at hverdagssproget og skolesproget også kaldet den restringerede og den elaborerede sprogkode er eklatant forskellige. Med indførelsen af en ny paragraf i læreruddannelsesbekendtgørelsen 3, skal det sikres, at de studerende i alle linjefag indføres i fagets muligheder for at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Dette afhjælper imidlertid ikke den aktuelle problematik i den daglige undervisning i Folkeskolen, hvor det stadig er en udbredt opfattelse, at læsning er dansklærernes ansvarsområde. Der er en stor vejledningsopgave i forbindelse med læsning i fagene, en opgave som kan løses på mange måder. Som det er nu er området faglig læsning i høj grad præget af kursuslignende tilbud fra dansklærere, skolebibliotekarer eller læsevejledere, hvor eleverne i korte perioder undervises i faglig læsning, i læseteknikker og strategier. Fx er et system som De små fagbøger fra Gyldendal med tilhørende kopimappe meget udbredt i indskolingen. I Lyngby-Taarbæk Kommune - hvor jeg selv arbejder er igangsat et projekt med titlen Fremtidens Skole. Projektet skal afklare, hvilken fremtidig skoleudvikling kommunen ønsker at iværksætte. I den forbindelse er bl.a. naturfagene blevet sat under lup. Der er blevet lavet fokusgruppeinterviews

4 med forskellige af folkeskolens interessenter, herunder eleverne, med det formål at finde ud af, hvad der fungerer godt, så det faglige niveau i naturfagene øges. Som læsevejleder har jeg igennem nogle år arbejdet med læseforståelse på forskellig vis. De redskaber, der har været i fokus mht. at undervise elever i læseforståelse og faglig læsning, har i høj grad været forskellige læsestrategier og skemaer. Der har ud fra mit synspunkt manglet et mere funktionelt syn på, hvordan teksters indhold skabes en sproglig synsvinkel. Jeg ser ligeledes et stort behov for en tidlig indsats omkring multimodale tekster, som optræder både i bøgerne og på nettet. Problemformulering Hvordan kan der gennem en sprogbaseret undervisning i indskolingen arbejdes på at hæve det faglige niveau i et fag som natur/teknik? Hvordan kan læsevejlederen være med til at formidle dette? Metode Teori og praksis ses som komplementære i denne opgave. Der er ifølge min optik ikke et stort hul mellem det teoretiske felt og det praktiske i forhold til pædagogik. Begge dele skal med. Min undersøgelse er et kvalitativt udsnit af skolens hverdag - et dyk ned i en langt større sammenhæng og det hænger godt sammen med den praksis, jeg skal udøve som læsevejleder, hvor jeg skal bruge teorien i praksis sammen med andre lærere i eksemplariske forløb i flere klasser i forskellige fag. Systemisk funktionel lingvistik er netop en teori, der forbundet med praksis, idet den handler om sprog i brug. Jeg har derfor valgt at basere min opgave på denne teori, som beskrives af Mulvad, Gibbons, Maagerø m.fl. Både i min vejlederrolle og mit lærerjob tilstræber jeg at arbejde ud fra en tilgang til tekstarbejde, der forener læsning, skrivning og viden om tekster. Fra engelsk har vi begrebet literacy, der netop indfanger disse tilgange. Jeg tilstræber endvidere at arbejde ud fra et balanceret læsesyn, hvor både afkodning og forståelse integreres i tekstarbejdet helt fra indskolingen. Til forståelsesdelen hører

5 der, at eleverne opøves til at have en kritisk tilgang til tekster, hvilket sammenfattes i begrebet kritisk literacy (Maagerø og Tønnesen 2009: 29, Mulvad 2009: 31). Her skal eleverne opnå en reflekterende tilgang, hvor de også lærer at se bag om teksternes tilblivelse. Som nævnt i indledningen er sproget en vigtig komponent i forhold til elevers faglige forståelse. Derfor ønsker jeg gennem teori af Bernstein og Gibbons at undersøge, hvad der karakteriserer de sproglige forskelle og forudsætninger, elever møder skolen med. Jeg vil ligeledes kort afdække mit eget sprogsyn samt afklare min opfattelse af begrebet stilladsering med udgangspunkt i teori inspireret af Vygotsky og Bruner. Med inspiration fra Hallidays teori om systemisk funktionel lingvistik iværksættes et eksemplarisk undervisningsforløb i natur/teknik og dansk i en 2. klasse. Planlægningsværktøjet er en model udarbejdet af Beverly Derewianka. Det er et formål, at omdrejningspunktet er lærerens og elevernes sproglige aktiviteter. Jeg ønsker at diskutere, hvordan modellen kan bruges i forhold til undervisningsplanlægning. Forløbet beskrives, og modellen placeres i forhold til den systemisk funktionelle lingvistik (SFL). Undervejs vil jeg dykke ned i nogle af forløbets enkeltdele og diskutere disse i forhold til SFL og den teaching-learning cycle, der er introduceret via genrepædagogikken (Love 2008). Jeg vil ligeledes bruge Dysthes begreb optag til at vise, hvordan dialogen i klasserummet kan udvikle det faglige indhold. I gennemgangen af forløbet vil jeg sætte lup på de multimodale tekster både som nettekster, i bøgerne og i elevernes selvproducerede tekster. Her vil jeg diskutere ud fra teori af blandt andre Løvland og Bråten. Jeg vil analysere udvalgte elevtekster fra forløbet ud fra dele af SFL, herunder vil jeg pege på, hvordan det sproglige felt kan bruges til at udvikle det faglige udbytte også set i et udviklingsperspektiv i forhold til fremtidig undervisning. For at opnå en triangulering i min kvalitative undersøgelse vil jeg inddrage flere datakilder, idet jeg i diskussionen af forløbet vil trække på et fokusinterview med elever fra Fremtidens Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune og fra ROSE-undersøgelsen, der omhandler danske elevers forhold til naturfagene. Jeg vil til slut inddrage Bråtens syn på læseforståelse og diskutere det i forhold til SFL. Afslutningsvis vil jeg samle op på, hvordan SFL, som jeg anser for at være en kompleks teori, kan formidles til lærere i folkeskolen. Jeg vil i den forbindelse trække på vejledningsteori af Handal og Lauvås, EVA s rapport Læsevejlederen som fagligt fyrtårn samt to interviews med naturfagslærere fra min egen skole.

6 Sprogets rolle Som et led i at planlægge en sprogbaseret undervisning anser jeg det for vigtigt at få afdækket, hvilke sproglige forudsætninger eleverne møder op med. Samt hvordan disse i mødet med skolens sprog for nogle elever kan blive en barriere. Bernstein beskrev allerede i starten af 1970 erne, hvordan skolens sprog og pædagogik er tilpasset middelklassens sproglige koder (Chouliaraki 2001: 27). Han opererer med en restringeret kode; et kontekstafhængigt sprog, der er bundet til den aktuelle situation og en elaboreret kode, der er kontekstuafhængig og abstrakt. Skolen er med sin elaborerede kode med til at opretholde sociale forskelle og bliver med Chouliarakis ord: en gådefuld dørvogter, som kun lader viden slippe igennem til de socialt stærke (Chouliaraki 2001: 29). I dag har den sociale baggrund ifølge Pisa 2009 stadig forholdsvis stor indflydelse på elevernes læseresultater i Danmark, ligesom elever med dansk som andetsprog klarer prøverne væsentligt dårligere end elever med dansk som modersmål. Gibbons beskriver ud fra en australsk kontekst elever med et andet modersmål end skolens. Her har observationer vist, at tosprogede elever ofte klarer sig godt på hverdagssproget, hvor sproget følges med handlingen. Men i forhold til de skolerelaterede registre støder de på problemer. Her involveres typisk skriftsproglige sammenhænge, som er karakteriseret ved at være mindre personlige, mere abstrakte, fyldt med fagudtryk og mere strukturerede end hverdagssproget (Gibbons 2006: 4). I forhold til det naturfaglige område er fagsproget langt fra hverdagssproget, idet det er opbygget gennem lang tids videnskabeligt brug. Sprogsyn og stilladsering For at imødekomme elever med forskellige sproglige forudsætninger er det vigtigt at få afdækket, hvilket sprogsyn undervisningen tager udgangspunkt i. Mit eget sprogsyn er funktionelt (Bjerre og Ladegaard 2007: 18), og mit sprogtilegnelsessyn er kommunikativt, idet det bygger på en antagelse om, at vi lærer sprog i samspil med andre. Som Vygotsky peger på, internaliserer vi begreber, sætningskonstruktioner og ord gennem dialogen med og imitationen af andre mennesker (Jerlang 2004: 327, Gibbons 2002: 8). I kommunikative sammenhænge kan vi ligeledes eksternalisere begreber og ord; vi kan sætte ord på tanker og oplevelser. På denne måde bliver sproget afprøvet og udviklet i dialog med andre. Bruner, der videreudviklede kulturpsykologien, har skrevet: "Alle

7 stemmer, der taler alene, er hentet fra samtaler og Man tilegner sig ikke et sprog fra tilskuerpladserne, men ved at bruge det (Bruner, 1999: 15 og 73). Både Bruner og Vygotsky påpeger lærerens vigtige rolle i forhold til barnets udvikling. Bruner opererer med begrebet stilladsering, hvor barnet gennem gradueret støtte fra fx en voksen udvikler sig (Dysthe 1997: 60). Vygotsky har opstillet en række zoner for barnets udvikling, og imellem disse zoner findes zonen for nærmeste udvikling, hvori eleven har brug for at blive guidet af en mere kompetent person gennem medieret læring. I forhold til skolen er stilladsering ifølge eksempelvis Gibbons ikke bare lig med hjælp fra læreren. Det er derimod en gradueret støtte, der medvirker til, at eleven kan klare nye opgaver og forståelseslag og til at eleven kan klare en lignende opgave på egen hånd (Gibbons 2002: 10ff, Hammond: ). Min forståelse af begrebet stilladsering baseres i høj grad på den australske genrepædagogik, som kommer til udtryk hos fx Hammond, Gibbons, Love og Derewianka, hvori den sproglige stilladsering opbygges gennem en kæde af sprogbrugssituationer. Systemisk funktionel lingvistik En sprogbaseret undervisning, der netop tilgodeser sproglig stilladsering kan med fordel bygge på den systemisk funktionelle lingvistik (SFL), som er en sprogvidenskabelig retning med baggrund i Hallidays teori om, hvordan betydning konstrueres i diskursive systemer. I SFL er omdrejningspunktet med andre ord, hvordan sproget opfører sig, når vi tager det i brug i sociale sammenhænge, og det er udtrykt gennem tekster. Language is as it is because of what it has to do. (M.A.K. Halliday fra Mulvad 2009: 241) Sproget er et komplekst semiotisk system, idet der i sætningskonstruktioner og ordvalg er en bred vifte af betydningsmuligheder. Der er ikke tale om et enten-eller som det binære talsystem med tegnene 1 og 0 eller et fodgængerfelts lyskurv, der kun signalerer gå eller stå. Og det grammatiske skaber forskellene. I sproget skal der træffes mange valg, men sproget har samtidig mønstre, hvilket er årsagen til betegnelsen systemisk. Når sprog skal analyseres ud fra SFL anvendes forskellige optikker. De forskellige synsvinkler er isolerede, men de er samtidigt indbyrdes afhængige, fordi der netop er tale om sprog i brug med en hensigt.

8 I SFL arbejdes der med, at sproget har forskellige lag, kaldet strata. Helt konkret er der lyd og skrift. Dernæst er der indholdet i det, der skrives eller siges også kaldet leksikogrammatik og semantik, som kommer til udtryk gennem sætninger og ord med betydning. Konteksten er den sammenhæng, hvori teksten optræder. Alle disse lag optræder på samme tid. Vi skal have bogstaver/lyde, vi skal sætte det sammen til ord og sætninger og disse skal optræde i en tekst i en kontekst. En måde at indfange sammenhængen mellem sproget, konteksten og den sociale interaktion er ved at anvende Halllidays begreb registerkontekst. Her vises det, at man taler om forskellige ting på forskellige måder i forskellige situationer hvilket i en undervisningskontekst kræver, at der planlægges med sociale aktiviteter som ramme for sprogbrugen. Disse forskelle i sproganvendelsen kalder Halliday for registervariabler. Register ses ud fra tre forskellige perspektiver. På engelsk kaldes de: field, tenor og mode, på dansk: felt, relation og måde. Feltet udgør arenaen eller sprogbrugen i en bestemt situation; det sprogliggjorte indhold. I megen undervisningsmæssig sammenhæng er det her, der arbejdes med at gøre hverdagssprog til fagsprog. Feltet udgør altså det, som sproget bliver brugt til at tale om (Gibbons 2006: 30). Relation refererer til forholdet mellem deltagerne i læreprocessen. Her er det rollerne i klasseværelset, der er i fokus. Der kigges på lærer- og elevroller med varierende magtbalance: Lærer-klasse, lærer-gruppe, forældre-elev, elev-elev, elev-klasse osv. Måde handler om de forskelligartede roller sproget indtager, om de måder vi bruger sproget på. Det kan være mundtligt sprog og skriftligt sprog ligesom det kan være både reception og produktion. Gibbons kalder det kommunikationskanaler (Gibbons 2006: 30). Ud over de nævnte strata er der genrerne eller i Mulvads terminologi tekstaktiviteterne som et udtryk for mønstre, som skaber mening. Disse tekstaktiviteter er der et utal af, men hvis man ser overordnet på det, er der ifølge Mulvad fem: Beretning, instruktion, informerende beskrivelse, forklaring og argumentation (Mulvad 2009: 27ff).

9 Forløbet havbiologi i 2. klasse For at undersøge om en sprogbaseret undervisning i natur/teknik kunne være med til at udvikle det faglige niveau og for at få teorien omkring SFL sat i spil, iværksattes et eksemplarisk undervisningsforløb i natur/teknik og dansk i en 2. klasse. Forløbet, der i det kommende afsnit vil blive beskrevet og diskuteret, foregik omkring august-september 2010, og det overordnede tema var havbiologi. Klassens natur/teknik-lærer og jeg, der har klassen i dansk, planlagde forløbet sammen. Vi lagde vægt på, at undervisningen skulle integrere sprog og læsning i sociale kontekster, samt at dette blev sat i forhold til faghæfternes mål. Vi tog derfor afsæt i en model fra artiklen Rocks in the Head: Children and the Language of Geology af Bewerly Derewianka (model i bilag 1). Det var væsentligt for os begge at have fokus på at bygge bro mellem hverdagssproget og fagsproget. Derewiankas model har til hensigt at indfange de tre registre: felt, relation og måde, som Halliday har fremlagt i sin sprogteori. Modellen er samtidig rund eller spiralagtigt og indeholder en pil, som indikerer, at forløbet fortsætter med nye sproghandlinger og tekstaktiviteter. Fra undervisningen i 1. klasse var eleverne fortrolige med at skrive vha. børnestavning (Bjerre og Friis 2002), og de havde ofte skrevet små beretninger om deres dage eller ture med klassen. Med det nye forløb ønskede vi at knytte skrivning og læsning tættere sammen med det naturfaglige område, således at det faglige niveau blev hævet, og således at eleverne lærte mere om tekstaktiviteter i naturfag. Samtidig var det vigtigt, at få eleverne gjort mere bevidste om, hvordan sproget arbejder i forskellige sammenhænge. På nedenstående model har vi forsøgt at indfange forløbets registervariabler samt sprogstationerne, der er tilføjet i den danske oversættelse af modellen (Mulvad og Kabel 2009: 72). Sprogstationerne er markeret på den yderste cirkels kant. Gennemgangen af forløbet er delt op i en indledende del, som kaldes Sprog ledsager handling samt seks egentlige sprogstationer: 1) Fælles beretning 2) Klassifikationer 3) Fra ordning til fagtekst udarbejdelse af arbejdsark 4) Fælles konstruktion af multimodal tekst 5) Fælles læsning af fagtekster 6) Fremstilling af fagbog.

10 Sprog ledsager handling For at sætte gang i arbejdet med havets dyr tog klassen sammen med to lærere til Taarbæk Havn, hvor kommunens naturskole har et havbiologilaboratorium. Her var det arrangeret, at eleverne kunne fange forskellige dyr med fiskenet, krabbefangere og en bundfanger 4. I grupper blev eleverne udstyret med en spand til at samle dyrene i. Der var også mulighed for at observere vha. en vandkikkert. Efter klassen havde fanget dyr, foregik den videre undervisning i laboratoriet. Her blev spandenes indhold puttet over i akvarier og observeret grundigt. Eleverne havde fanget rejer, mysider, krabber, muslinger, rurer, tangnåle, tangsnarer, hundestejler, og sandkutlinger.

11 Måde: Det mundtlige sprog var i høj grad i fokus. Sprogets funktion var bundet til elevernes handlinger og observationer. De sanselige erfaringer med dyr og planter var ligeledes vigtige der skulle røres og kigges. Relation: Elever og lærere lærte sammen. Lærernes rolle var at hjælpe og i samarbejde med eksperten at besvare spørgsmål. Lærerne snakkede med børnene om deres fangst. Sproget ledsagede elevernes handlinger og var præget af ytringer som: Kom og se den fisk, vi har fanget og vi skal ha fat i den store krabbe, af observationer som: Nu kravler den ind i tangen, Se! Krabben er grøn og af spørgsmål som: Hvad hedder det dyr? eller hvordan kan man få fat i den krabbe? Der var efterfølgende rum for mere formelle spørgsmål til eksperten (havbiologen), da vi kom ned i laboratoriet. Han fortalte også detaljer om nogle af dyrene.

12 Felt: Hverdagssprog som hav, fisk, krabbe og tang dominerede i starten af turen men op ad dagen var der behov for et mere specifikt sprog fx i forhold til fiskenes mere præcise navne som sandkutling eller tangsnare. Havbiologen udvidede ligeledes med at skelne mellem kategorier af havdyr som krebsdyr og fisk. 1) Fælles beretning Måde: Da klassen mødtes næste gang (efter en weekend), valgte vi at genopfriske turen ved at vise billeder for at få elevernes hukommelse i gang. Eleverne fik lov til at tale om billederne og oplevelserne undervejs i billedfremvisningen. Dernæst konstruerede lærer og elever en fælles tekst, en beretning, om turen. Teksten blev skrevet på tavlen (bilag 3). Undervejs blev der talt om, hvilke aktører der var, hvilke steder klassen havde været samt hvilke handlinger, der var blevet udført. Lærerne havde følgende overvejelser over, hvad børnene skulle introduceres for i forhold til tekstaktiviteten beretning: Indledning, åbning, orientering Hvem, hvor, hvad, tidslig rækkefølge - punkter Kommentar reorientering Desuden var der fokus på forbindere. Eleverne fik udleveret billeder fra turen, som kunne hjælpe dem i forhold til at ordne begivenhederne. Ud fra disse skulle de skrive deres egen beretning. Senere i opgaven analyseres to eksempler på elevtekst vha. de leksikogrammatiske begreber processer, deltagere, omstændigheder og forbindere. Disse begreber er med til at indfange, hvordan sproget arbejder for at skabe mening. Relation: Lærerens rolle var dels at være pennefører, dels at tænke og stave højt sammen med eleverne og dels at styre elevernes diskussion om hvilke elementer, der skulle med i teksten. Mange elever deltog i idefasen, for de havde alle været deltagere i turen. Under elevernes selvstændige skrivning var læreren guide. For elever, der har svært ved at disponere stoffet, blev der udvalgt billeder i samarbejde med læreren, som kunne skabe en

13 rækkefølge i beretningen. De elever, der stadig havde svært ved at skrive frit, bl.a. fordi deres lydarbejde ikke var helt på plads, havde brug for guidning i lydene. Felt: Som sagt var det primære fokus at fastholde oplevelsen. Derfor blev det som det kan ses i bilag 4 ikke en udvidelse af sproget omkring det havbiologiske felt. Det omhandlede i stedet, hvordan en beretning kan fungere. Her udnyttes elevernes fortrolighed med tekstaktiviteten hverdagsberetning, således at hverdagssproget blev udnyttet som stilladserende ressource hen imod det mere abstrakte skolesprog, der kræves i informerende beskrivelser, hvilket er næste tekstaktivitet i forløbet. 2) Klassifikationer Den næste sprogstation, vi gerne ville arbejde med, var klassifikationer. Dette er en særlig del af naturfagenes arbejdsområde. Fra Fælles Mål 2009 for faget Natur/teknik, trinmålene på 2. klasse kan det læses, at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Det er ligeledes et mål, at eleverne kan: Beskrive udvalgte dyr og planter i nærområdet og kunne henføre dem til grupper.

14 Måde: Eleverne var allerede via havbiologen på Naturskolen blevet præsenteret for både nogle kategorier af dyr og nogle oplysninger om dyrene. Vi ønskede, at eleverne mundtligt skulle udveksle viden med hinanden, inden de gik i gang med selvstændig skrivning. Vi havde derfor udarbejdet kort med billeder og navne på alle de dyr, eleverne havde fanget på turen (bilag 5). I grupper skulle eleverne på skift vælge et kort. De fik tildelt forskellige roller: Nr. 1 skulle læse kortet højt, nr. 2 skulle klappe stavelser i dyrets navn, nr. 3 skulle forklare, hvad han eller hun vidste om dyret og nr. 4 skulle lave en sætning, hvor dyrets navn indgik i. Aktiviteten er inspireret af en cooperative learning-struktur kaldet rollelæsning (Kagan 2006: 142). På denne måde kunne eleverne få sat ord på noget af den viden, de havde fået på turen. De kunne ligeledes lytte til noget, de andre børn kunne huskeaktiviteten mundede ud i, at eleverne valgte fire af dyrene, som de skrev ind i et informationshjul (Love 2006: 3b 8-12 og Mulvad 2009: ). Alle fik udleveret runde kartonstykker, som de inddelte i fire kvarte. I hvert felt beskrev de et af dyrene. De skrev alle de informationer, de kunne huske fra samtalen med havbiologen, fra gruppearbejdet eller hvad de vidste i forvejen.

15 Relation: I første omgang var der fokus på, at eleverne lærte af hinanden men dog i en styret form, så det samlede udbytte gerne skulle bibringe alle elever ny viden. Lærerens rolle var at guide grupperne. Dernæst var eleverne klædt på til selvstændig skrivning. Lærerens instruktion gik ud på at fortælle, at de i informationshjulets felter skulle skrive informationer om dyrene. De måtte kigge på ordkort og billeder, og de måtte skrive det Arild (biologen) eller kammeraterne havde sagt om dyrene. Læreren var igen hjælper, både i forhold til at stille spørgsmål til de enkelte elevers viden om dyrene, men også til at støtte lydarbejdet i skrivningen. Felt: Det var et mål, at få eleverne til at eksternalisere deres viden om dyrene. Vi ville gerne have dem til at tage endnu et skridt hen i mod det specialiserede fagsprog og have dem til at bruge ord som krebsdyr og fisk. Vi ville gerne have dem til at beskrive dyrene. Arbejdet med informationshjul er en udbytterig aktivitet i forhold til de tidligere nævnte mål for natur/teknik, idet eleverne bevidstgøres om gruppering. De vælger selv, hvilke fire dyr, de vil beskrive, men samtlige dyr er indeholdt i klassifikationen Havets dyr, der er skrevet på informationshjulet yderste skive. Den åbne del, som kan roteres, synliggør, at der kan sættes fokus på et dyr af gangen fra den samlede gruppe. Som Mulvad skriver om denne aktivitet: Delemnerne er sprogliggjort, nemlig i overskrifternes brug af nominalgrupper, mens informationerne gives i form af sætninger (Mulvad 2009: 136). 3) Fra ordning til fagtekst udarbejdelse af arbejdsark Informationshjulene blev brugt som springbræt i retning mod en sprogliggjort logik i en fagtekst. På denne måde skaber det stilladsering i forhold til elevernes videre udvikling af faglig forståelse. Måde: Eleverne valgte hver især en af teksterne fra deres informationshjul, som de læste op for klassen. Undervejs blev der gennem dialog mellem lærer og klasse sat fokus på, hvad de havde skrevet om dyret. En pige læste fx: En krabbe er grøn. Via dialogen kom det frem at det at være grøn handler om, hvordan krabben ser ud. Ligeledes var det udseendet, der var på dagsordenen, da en elev læste, at den havde ti ben. Andre elever læste, at tangnålen gemmer sig i tang at den

16 camouflerer sig. Læreren skrev fællestræk op på tavlen: Sted, udseende, camouflage, unger, det den spiser Efter oplæsningen fortalte vi 2.a, at de skulle skrive deres egen fagbog om fisk. Derfor var det vigtigt at få opstillet nogle punkter, som skulle bruges til at skrive en bog. Som det beskrives i LASS samles stoffet i informerende beskrivelser ofte i chunks eller klumper af viden med overskrifter (Love 2008: 7-11). Børnenes bud på vigtige punkter: - Hvad spiser fisk? (klassediskussion om at det ikke hedder mad, men føde, når det drejer sig om dyr) - Hvordan ser de ud? (udseende) uddybende: form, farve, størrelse, finner, hale - Hvor lever de? (levested) - Har de fjender? Disse overskrifter blev et arbejdsark til eleverne med følgende overskrifter: Art familie, Egenskaber hvad kan fisken, Udseende hvor stor er fisken, hvilken form har fisken, hvilken farve har fisken, camouflage, Levesteder hvor i havet? varmt eller koldt vand, Føde mad (se arbejdsarket i bilag 6). Relation: Læreren brugte elevernes viden og input fra informationshjulene til at bygge videre på, hvilket er en stilladserende aktivitet i retning mod en forståelse af strukturen i fagtekster. Læreren havde fokus på at bruge det, Dysthe kalder optag (Dysthe 1997, 227), hvor elevens udsagn udbygges i lærerens svar eller næste spørgsmål til klassen. På denne måde skabes der yderligere refleksion over emnet, og der åbnes op for kognitivt udvidende samtaler (Aukrust 2008:124). Det udvidende består i, at eleverne får fortolkningsstøtte ud fra samtalens kontekst, samt at sproget udvides fra at være kontekstafhængigt til at handle om mere generelle forhold. Et eksempel på det var, at elevinputtet: Muslinger kan blive spist af krabber blev til mere generelle udtryk: føde på arbejdsarket. Felt: Fagspecifikke vendinger som føde, levested, udseende og yngle kom i spil enten via optag eller via elevernes forskellige udsagn. Der blev i fællesskab skabt nogle grupperinger af viden om dyr.

17 4) Fælles konstruktion af multimodal tekst I en sprogbaseret undervisning er det vigtigt at se på hvilke forhold, der karakteriserer fagets tekster, og i naturfagene er det ofte kendetegnende, at flere udtryksformer bringes i spil i samme tekst. Løvland definerer sådanne tekster som multimodale: Multimodale tekster kombinerer enheder som skaber mening på forskellige måder. (Løvland 2010). En modalitet er en måde at vise noget på. Løvland skelner overordnet set mellem to slags multimodalt samspil: Redundans og affordans. Multimodal redundans forekommer, når de forskellige modaliteter udtrykker det samme, dog på forskellig måde. Eksempelvis ved at vise et billede af en orange fisk med billedteksten: Her er en orange fisk. Den anden form for multimodalitet kaldes for funktionel specialisering eller multimodal affordans (Kress hos Løvland 2010). Her udnyttes modaliteternes betydningspotentiale til at kommunikere noget forskelligt, således at de forskellige udtryksmåder komplementerer hinanden. Et eksempel på multimodal affordans er, når skriftsproget fortæller, hvad noget hedder, og når billedet viser, hvordan det ser ud. Samspillet mellem de forskellige modaliteter kræver, at eleverne har en udvidet tekstkompetence. Men samtidig giver læsning af multimodale tekster en mulighed for at få en dybere forståelse af tekstens tema. Måde: Natur/teknik læreren gennemgik en figur fra bogen Fisk (Uldal 2006: 4). Figuren forestillede et billede af en fisk med tilhørende fagtermer. Den blev præsenteret for eleverne, inden de fik bogen udleveret. Eleverne tegnede og skrev som fælles tekst efter lærerens forlæg på overheadprojektor. På tegningen var der en del detaljer, de skulle tegne. Og undervejs blev der sat ord på, hvad detaljerne hed. Enkelte elever kendte nogle af begreberne i forvejen og kunne komme med input til lærerens forlæg. På denne måde blev der i fællesskab skabt en multimodal tekst, idet forskellige udtryksmåder blev kombineret. Her anvendes udtryksmåderne netop til det, de er bedst til: Billedet viser, hvordan noget ser ud, stregerne forbinder tekst med billeddel, mens teksten fortæller den præcise betegnelse. På denne måde skabes der med Løvlands terminologi affordans. I min optik er dette en stilladserende opgave, idet eleverne får en vigtig erfaring med at skabe tekster på denne

18 måde, således at de selv opnår en bedre forståelse for, hvordan de drager oplysninger ud fra de sammensatte tekster. I den fælles konstruktion af de multimodale tekster om fisk blev de faglige termer inddraget. Mange elever vidste godt, hvad en finne var, men de mere præcise benævnelser som gatfinne og bugfinne blev bragt ind med henblik på at bevidstgøre eleverne om, hvordan sammensatte ord kan formidle detaljeinformation. At pakke information i sammensatte ord kan være med til at svække læseforståelsen hos fx tosprogede elever (Maagerø 2009: 93ff), og det er derfor relevant at bevidstgøre eleverne om, hvordan disse sammensætninger skabes. Relation: Læreren fungerede her som faglig og demonstrerende ekspert, men eleverne var hele tiden inviteret med i forhold til at komme med input og ræsonnementer i forhold til de faglige termer. Felt: Her var der mange nye fagudtryk eksempelvis sidelinje, gæller og gatfinne. Men i kraft af den fælles konstruktion af fisken med fagtermer var også en multimodal teksttype i spil med de mulige forståelser, den kan give. 5) Fælles læsning af fagtekster Det er karakteristik for skolens undervisning i natur/teknik, at hjemmesiden bliver brugt meget som tekstgrundlag. Vi har valgt ikke at have et fast lærebogssystem, så læreren skal selv sammensætte tekster og kopiark. Fra CFU fik vi imidlertid fat på et klassesæt af bogen

19 Fisk, skrevet af Anders Uldal. Bogen er fra serien De små fagbøger. Vi delte forløbet om fælles læsning af fagtekst i to: a) Fælles læsning af dele af fagbogen Fisk samt orientering i fagbogens opbygning dekonstruktion af tekst b) Fælles læsning og orientering på hjemmesiden dekonstruktion af tekst. Efter fremstillingen af den multimodale tekst fik eleverne udleveret bøgerne, så alle sad med et eksemplar i hånden. De fik som en start lov til at bladre rundt i bogen og tale om den med deres sidemakker. Arbejdet med bogen havde som formål at sætte eleverne i stand til at orientere sig i en fagbog. Måde: Fagbogen blev gennemgået ved hjælp af undersøgende opgaver til eleverne med ledsagende dialog i klassen. Relation: Det var vigtigt for os at få elevernes egen viden om fagbøger i spil, og derfor valgte vi en undersøgende tilgang til bogen. Vi startede eksempelvis med at spørge: Er der nogen, der kan finde ud af, hvor der står noget om fladfisk?. Ordet fladfisk blev skrevet på tavlen. Eleverne gik dernæst i gang med at finde siden. Vi lærere observerede, at forskellige strategier blev bragt i spil. Nogle elever bladrede i bogen, indtil de fandt et billede af en rødspætte, mens andre kiggede på indholdsfortegnelsen. Eleverne fortalte efterfølgende klassen hvilken strategi, de havde brugt. En af eleverne, Frederik, sagde, at han kiggede forrest, hvor der stod Indhold. Og han forklarede de andre, hvad indholdsfortegnelsen kunne bruges til. Dernæst blev de spurgt om søheste og flere af dem brugte nu Frederiks metode. I den efterfølgende klassedialog blev det samlet op, at indholdsfortegnelsen er en hurtig metode til at orientere sig i bogens emner. Stikordene bagest i bogen kom ligeledes i spil ved at vi spurgte eleverne: Hvad tror I, vi skal bruge stikordene på den sidste side til?. På denne måde blev fagbogens opbygning diskuteret i en dialogisk form, hvor eleverne ikke skulle svare på kontrolspørgsmål, men blev udfordret til at være detektiver, så flest muligt fik en følelse af mestring, hvilket er en vigtig motivationsfaktor for læsning (Herholdt 2010: 46).

20 Felt: Her blev det både et metasprog om fagbogens opbygning og endnu en demonstration af de faglige begreber, der var bragt i spil på arbejdsarket. For eksempel valgte vi at spørge, om eleverne ved hjælp af bogen kunne forklare, hvad føde var. I denne situation fik vi dels repeteret et fagudtryk, men vi fik også bragt to forskellige læseteknikker (punktlæsning og nærlæsning) i spil. Ved gennemgangen af den anden fælles tekst valgte vi en mere lærerstyret og eksplicit undervisning i form af demonstration. Måde: Hjemmesiden blev vist på projektor, og vi kiggede i fællesskab på siden. Gennem en drøftelse af læseformål kom vi fællesskab frem til, at der skulle læses for at finde informationer om den valgte fisk til fagbogen. Efter demonstrationen valgte vi en fisk ud, en sandkutling, og besvarede arbejdsarket i fællesskab (bilag 7). Relation: Læreren påtog sig rollen som ekspert og demonstrerede, hvordan man kommer rundt på siden. Vi talte om, hvordan en hjemmeside fungerer og hvilken læsesti, der kan tages i brug. På bilag 8 ses en gennemgang af enkeltelementer på to opslag på webstedet. Læsestien følger en indholdsfortegnelse, hvor eleverne skal klikke på links, der fører dem videre i teksten. Denne form for indholdsfortegnelse gør, at eleven hurtigt kan finde frem til netop de informationer, der ledes efter. Men det kræver en forståelse af, at man selv skal foretage aktive valg og sammenkæde de enkelte dele af teksten. Eleven får ikke i samme grad den støtte, der er i lineær tekst med overgange og vidensopbygning (Trømsø og Bråten 2008: 208). Det blev ligeledes vist, at eleverne har mulighed for at vælge sværhedsgrad i teksten. Dette er markeret med forskellige farver, hvilket ifølge Løvland er med til at skabe en grafisk rytme, et tegn på en overgang der støtter læsestien. Læsestien er en vej gennem teksten; en mulig rækkefølge (Løvland 2009: 132, Kamstrup og Panfil 2009: 21). Der er mulighed for at se filmklip, ligesom der er kort, fotografier og billedtekster, eleverne kan/skal orientere sig i. Alt dette giver tilsammen gode muligheder for at finde informationer om fisken.

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

SFL og skolesvage børn

SFL og skolesvage børn SFL og skolesvage børn Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Hvad er SFL?... 4 Funktionel og formel grammatik... 7 SFL s opbygning... 8 Pædagogisk brug af SFL... 9 Skolesvage børn...

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Begrebsafklaring... 7 Tosprogethed... 7 Stilladsering og zonen for nærmeste udvikling... 7 Deltagelsesmuligheder...

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Hvad er academic literacy?

Hvad er academic literacy? Anmeldelse: Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog English Learners. Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenging Zone. Gibbons, Pauline:

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere