Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik"

Transkript

1 Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik Afgangsprojekt, PD læsning og skrivning Modulnummer: Trine Petz, Studienummer: Dip634 Vejleder: Ruth Mulvad

2 Indledning... 3 Problemformulering. 4 Metode 4 Sprogets rolle. 6 Sprogsyn og stilladsering. 6 Systemisk funktionel lingvistik 7 Forløbet havbiologi i 2. klasse.. 9 Sprog ledsager handling ) Fælles beretning. 12 2) Klassifikationer ) Fra ordning til fagtekst udarbejdelse af arbejdsark 15 4) Fælles konstruktion af multimodal tekst. 17 5) Fælles læsning af fagtekster ) Fremstilling af fagbog 21 Det fortsatte forløb. 22 Fagets tekster analyser af elevtekster 23 Annas beretning 24 Emils beretning. 25 Lines informationshjul. 27 Opsamling på forløbet 27 Diskussion af forløbet. 28 Bråtens syn på læseforståelse sammenholdt med SFL. 31 SFL set ud fra et vejledningsperspektiv 32 Konklusion 34 Litteraturliste Bilag 1-14

3 Indledning Gennem de seneste år har der været øget fokus på den faglige læsning. Dette afspejles både i forskningen, i debatten, i udgivelserne, i læreruddannelsen, i Fælles Mål og i min hverdag som læsevejleder. Nationalt Videncenter for Læsning har lavet en opgørelse over de såkaldt hotte områder indenfor læsning, hvor faglig læsning og læseforståelse er blandt top tre. 1 Vigtigheden af, at de forbedrede læseresultater i indskolingen også bør afspejles længere op i skolesystemet, er ligeledes i fokus. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor danske elever stadig klarer sig middelmådigt i Pisaundersøgelserne - både i læsning og i naturfag 2. Det er et faktum, at eleverne klarer sig bedre i afkodning på de små klassetrin, men ikke klarer at knække skolens fagsprogskode. Motivationen for at dykke mere ned i det sproglige felt i forhold til den faglige læsning udspringer bl.a. af mit engagement i tosprogede elevers læseundervisning. I den forbindelse er jeg stødt på Bernsteins sprogteorier. Bernstein siger, at hverdagssproget og skolesproget også kaldet den restringerede og den elaborerede sprogkode er eklatant forskellige. Med indførelsen af en ny paragraf i læreruddannelsesbekendtgørelsen 3, skal det sikres, at de studerende i alle linjefag indføres i fagets muligheder for at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Dette afhjælper imidlertid ikke den aktuelle problematik i den daglige undervisning i Folkeskolen, hvor det stadig er en udbredt opfattelse, at læsning er dansklærernes ansvarsområde. Der er en stor vejledningsopgave i forbindelse med læsning i fagene, en opgave som kan løses på mange måder. Som det er nu er området faglig læsning i høj grad præget af kursuslignende tilbud fra dansklærere, skolebibliotekarer eller læsevejledere, hvor eleverne i korte perioder undervises i faglig læsning, i læseteknikker og strategier. Fx er et system som De små fagbøger fra Gyldendal med tilhørende kopimappe meget udbredt i indskolingen. I Lyngby-Taarbæk Kommune - hvor jeg selv arbejder er igangsat et projekt med titlen Fremtidens Skole. Projektet skal afklare, hvilken fremtidig skoleudvikling kommunen ønsker at iværksætte. I den forbindelse er bl.a. naturfagene blevet sat under lup. Der er blevet lavet fokusgruppeinterviews

4 med forskellige af folkeskolens interessenter, herunder eleverne, med det formål at finde ud af, hvad der fungerer godt, så det faglige niveau i naturfagene øges. Som læsevejleder har jeg igennem nogle år arbejdet med læseforståelse på forskellig vis. De redskaber, der har været i fokus mht. at undervise elever i læseforståelse og faglig læsning, har i høj grad været forskellige læsestrategier og skemaer. Der har ud fra mit synspunkt manglet et mere funktionelt syn på, hvordan teksters indhold skabes en sproglig synsvinkel. Jeg ser ligeledes et stort behov for en tidlig indsats omkring multimodale tekster, som optræder både i bøgerne og på nettet. Problemformulering Hvordan kan der gennem en sprogbaseret undervisning i indskolingen arbejdes på at hæve det faglige niveau i et fag som natur/teknik? Hvordan kan læsevejlederen være med til at formidle dette? Metode Teori og praksis ses som komplementære i denne opgave. Der er ifølge min optik ikke et stort hul mellem det teoretiske felt og det praktiske i forhold til pædagogik. Begge dele skal med. Min undersøgelse er et kvalitativt udsnit af skolens hverdag - et dyk ned i en langt større sammenhæng og det hænger godt sammen med den praksis, jeg skal udøve som læsevejleder, hvor jeg skal bruge teorien i praksis sammen med andre lærere i eksemplariske forløb i flere klasser i forskellige fag. Systemisk funktionel lingvistik er netop en teori, der forbundet med praksis, idet den handler om sprog i brug. Jeg har derfor valgt at basere min opgave på denne teori, som beskrives af Mulvad, Gibbons, Maagerø m.fl. Både i min vejlederrolle og mit lærerjob tilstræber jeg at arbejde ud fra en tilgang til tekstarbejde, der forener læsning, skrivning og viden om tekster. Fra engelsk har vi begrebet literacy, der netop indfanger disse tilgange. Jeg tilstræber endvidere at arbejde ud fra et balanceret læsesyn, hvor både afkodning og forståelse integreres i tekstarbejdet helt fra indskolingen. Til forståelsesdelen hører

5 der, at eleverne opøves til at have en kritisk tilgang til tekster, hvilket sammenfattes i begrebet kritisk literacy (Maagerø og Tønnesen 2009: 29, Mulvad 2009: 31). Her skal eleverne opnå en reflekterende tilgang, hvor de også lærer at se bag om teksternes tilblivelse. Som nævnt i indledningen er sproget en vigtig komponent i forhold til elevers faglige forståelse. Derfor ønsker jeg gennem teori af Bernstein og Gibbons at undersøge, hvad der karakteriserer de sproglige forskelle og forudsætninger, elever møder skolen med. Jeg vil ligeledes kort afdække mit eget sprogsyn samt afklare min opfattelse af begrebet stilladsering med udgangspunkt i teori inspireret af Vygotsky og Bruner. Med inspiration fra Hallidays teori om systemisk funktionel lingvistik iværksættes et eksemplarisk undervisningsforløb i natur/teknik og dansk i en 2. klasse. Planlægningsværktøjet er en model udarbejdet af Beverly Derewianka. Det er et formål, at omdrejningspunktet er lærerens og elevernes sproglige aktiviteter. Jeg ønsker at diskutere, hvordan modellen kan bruges i forhold til undervisningsplanlægning. Forløbet beskrives, og modellen placeres i forhold til den systemisk funktionelle lingvistik (SFL). Undervejs vil jeg dykke ned i nogle af forløbets enkeltdele og diskutere disse i forhold til SFL og den teaching-learning cycle, der er introduceret via genrepædagogikken (Love 2008). Jeg vil ligeledes bruge Dysthes begreb optag til at vise, hvordan dialogen i klasserummet kan udvikle det faglige indhold. I gennemgangen af forløbet vil jeg sætte lup på de multimodale tekster både som nettekster, i bøgerne og i elevernes selvproducerede tekster. Her vil jeg diskutere ud fra teori af blandt andre Løvland og Bråten. Jeg vil analysere udvalgte elevtekster fra forløbet ud fra dele af SFL, herunder vil jeg pege på, hvordan det sproglige felt kan bruges til at udvikle det faglige udbytte også set i et udviklingsperspektiv i forhold til fremtidig undervisning. For at opnå en triangulering i min kvalitative undersøgelse vil jeg inddrage flere datakilder, idet jeg i diskussionen af forløbet vil trække på et fokusinterview med elever fra Fremtidens Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune og fra ROSE-undersøgelsen, der omhandler danske elevers forhold til naturfagene. Jeg vil til slut inddrage Bråtens syn på læseforståelse og diskutere det i forhold til SFL. Afslutningsvis vil jeg samle op på, hvordan SFL, som jeg anser for at være en kompleks teori, kan formidles til lærere i folkeskolen. Jeg vil i den forbindelse trække på vejledningsteori af Handal og Lauvås, EVA s rapport Læsevejlederen som fagligt fyrtårn samt to interviews med naturfagslærere fra min egen skole.

6 Sprogets rolle Som et led i at planlægge en sprogbaseret undervisning anser jeg det for vigtigt at få afdækket, hvilke sproglige forudsætninger eleverne møder op med. Samt hvordan disse i mødet med skolens sprog for nogle elever kan blive en barriere. Bernstein beskrev allerede i starten af 1970 erne, hvordan skolens sprog og pædagogik er tilpasset middelklassens sproglige koder (Chouliaraki 2001: 27). Han opererer med en restringeret kode; et kontekstafhængigt sprog, der er bundet til den aktuelle situation og en elaboreret kode, der er kontekstuafhængig og abstrakt. Skolen er med sin elaborerede kode med til at opretholde sociale forskelle og bliver med Chouliarakis ord: en gådefuld dørvogter, som kun lader viden slippe igennem til de socialt stærke (Chouliaraki 2001: 29). I dag har den sociale baggrund ifølge Pisa 2009 stadig forholdsvis stor indflydelse på elevernes læseresultater i Danmark, ligesom elever med dansk som andetsprog klarer prøverne væsentligt dårligere end elever med dansk som modersmål. Gibbons beskriver ud fra en australsk kontekst elever med et andet modersmål end skolens. Her har observationer vist, at tosprogede elever ofte klarer sig godt på hverdagssproget, hvor sproget følges med handlingen. Men i forhold til de skolerelaterede registre støder de på problemer. Her involveres typisk skriftsproglige sammenhænge, som er karakteriseret ved at være mindre personlige, mere abstrakte, fyldt med fagudtryk og mere strukturerede end hverdagssproget (Gibbons 2006: 4). I forhold til det naturfaglige område er fagsproget langt fra hverdagssproget, idet det er opbygget gennem lang tids videnskabeligt brug. Sprogsyn og stilladsering For at imødekomme elever med forskellige sproglige forudsætninger er det vigtigt at få afdækket, hvilket sprogsyn undervisningen tager udgangspunkt i. Mit eget sprogsyn er funktionelt (Bjerre og Ladegaard 2007: 18), og mit sprogtilegnelsessyn er kommunikativt, idet det bygger på en antagelse om, at vi lærer sprog i samspil med andre. Som Vygotsky peger på, internaliserer vi begreber, sætningskonstruktioner og ord gennem dialogen med og imitationen af andre mennesker (Jerlang 2004: 327, Gibbons 2002: 8). I kommunikative sammenhænge kan vi ligeledes eksternalisere begreber og ord; vi kan sætte ord på tanker og oplevelser. På denne måde bliver sproget afprøvet og udviklet i dialog med andre. Bruner, der videreudviklede kulturpsykologien, har skrevet: "Alle

7 stemmer, der taler alene, er hentet fra samtaler og Man tilegner sig ikke et sprog fra tilskuerpladserne, men ved at bruge det (Bruner, 1999: 15 og 73). Både Bruner og Vygotsky påpeger lærerens vigtige rolle i forhold til barnets udvikling. Bruner opererer med begrebet stilladsering, hvor barnet gennem gradueret støtte fra fx en voksen udvikler sig (Dysthe 1997: 60). Vygotsky har opstillet en række zoner for barnets udvikling, og imellem disse zoner findes zonen for nærmeste udvikling, hvori eleven har brug for at blive guidet af en mere kompetent person gennem medieret læring. I forhold til skolen er stilladsering ifølge eksempelvis Gibbons ikke bare lig med hjælp fra læreren. Det er derimod en gradueret støtte, der medvirker til, at eleven kan klare nye opgaver og forståelseslag og til at eleven kan klare en lignende opgave på egen hånd (Gibbons 2002: 10ff, Hammond: ). Min forståelse af begrebet stilladsering baseres i høj grad på den australske genrepædagogik, som kommer til udtryk hos fx Hammond, Gibbons, Love og Derewianka, hvori den sproglige stilladsering opbygges gennem en kæde af sprogbrugssituationer. Systemisk funktionel lingvistik En sprogbaseret undervisning, der netop tilgodeser sproglig stilladsering kan med fordel bygge på den systemisk funktionelle lingvistik (SFL), som er en sprogvidenskabelig retning med baggrund i Hallidays teori om, hvordan betydning konstrueres i diskursive systemer. I SFL er omdrejningspunktet med andre ord, hvordan sproget opfører sig, når vi tager det i brug i sociale sammenhænge, og det er udtrykt gennem tekster. Language is as it is because of what it has to do. (M.A.K. Halliday fra Mulvad 2009: 241) Sproget er et komplekst semiotisk system, idet der i sætningskonstruktioner og ordvalg er en bred vifte af betydningsmuligheder. Der er ikke tale om et enten-eller som det binære talsystem med tegnene 1 og 0 eller et fodgængerfelts lyskurv, der kun signalerer gå eller stå. Og det grammatiske skaber forskellene. I sproget skal der træffes mange valg, men sproget har samtidig mønstre, hvilket er årsagen til betegnelsen systemisk. Når sprog skal analyseres ud fra SFL anvendes forskellige optikker. De forskellige synsvinkler er isolerede, men de er samtidigt indbyrdes afhængige, fordi der netop er tale om sprog i brug med en hensigt.

8 I SFL arbejdes der med, at sproget har forskellige lag, kaldet strata. Helt konkret er der lyd og skrift. Dernæst er der indholdet i det, der skrives eller siges også kaldet leksikogrammatik og semantik, som kommer til udtryk gennem sætninger og ord med betydning. Konteksten er den sammenhæng, hvori teksten optræder. Alle disse lag optræder på samme tid. Vi skal have bogstaver/lyde, vi skal sætte det sammen til ord og sætninger og disse skal optræde i en tekst i en kontekst. En måde at indfange sammenhængen mellem sproget, konteksten og den sociale interaktion er ved at anvende Halllidays begreb registerkontekst. Her vises det, at man taler om forskellige ting på forskellige måder i forskellige situationer hvilket i en undervisningskontekst kræver, at der planlægges med sociale aktiviteter som ramme for sprogbrugen. Disse forskelle i sproganvendelsen kalder Halliday for registervariabler. Register ses ud fra tre forskellige perspektiver. På engelsk kaldes de: field, tenor og mode, på dansk: felt, relation og måde. Feltet udgør arenaen eller sprogbrugen i en bestemt situation; det sprogliggjorte indhold. I megen undervisningsmæssig sammenhæng er det her, der arbejdes med at gøre hverdagssprog til fagsprog. Feltet udgør altså det, som sproget bliver brugt til at tale om (Gibbons 2006: 30). Relation refererer til forholdet mellem deltagerne i læreprocessen. Her er det rollerne i klasseværelset, der er i fokus. Der kigges på lærer- og elevroller med varierende magtbalance: Lærer-klasse, lærer-gruppe, forældre-elev, elev-elev, elev-klasse osv. Måde handler om de forskelligartede roller sproget indtager, om de måder vi bruger sproget på. Det kan være mundtligt sprog og skriftligt sprog ligesom det kan være både reception og produktion. Gibbons kalder det kommunikationskanaler (Gibbons 2006: 30). Ud over de nævnte strata er der genrerne eller i Mulvads terminologi tekstaktiviteterne som et udtryk for mønstre, som skaber mening. Disse tekstaktiviteter er der et utal af, men hvis man ser overordnet på det, er der ifølge Mulvad fem: Beretning, instruktion, informerende beskrivelse, forklaring og argumentation (Mulvad 2009: 27ff).

9 Forløbet havbiologi i 2. klasse For at undersøge om en sprogbaseret undervisning i natur/teknik kunne være med til at udvikle det faglige niveau og for at få teorien omkring SFL sat i spil, iværksattes et eksemplarisk undervisningsforløb i natur/teknik og dansk i en 2. klasse. Forløbet, der i det kommende afsnit vil blive beskrevet og diskuteret, foregik omkring august-september 2010, og det overordnede tema var havbiologi. Klassens natur/teknik-lærer og jeg, der har klassen i dansk, planlagde forløbet sammen. Vi lagde vægt på, at undervisningen skulle integrere sprog og læsning i sociale kontekster, samt at dette blev sat i forhold til faghæfternes mål. Vi tog derfor afsæt i en model fra artiklen Rocks in the Head: Children and the Language of Geology af Bewerly Derewianka (model i bilag 1). Det var væsentligt for os begge at have fokus på at bygge bro mellem hverdagssproget og fagsproget. Derewiankas model har til hensigt at indfange de tre registre: felt, relation og måde, som Halliday har fremlagt i sin sprogteori. Modellen er samtidig rund eller spiralagtigt og indeholder en pil, som indikerer, at forløbet fortsætter med nye sproghandlinger og tekstaktiviteter. Fra undervisningen i 1. klasse var eleverne fortrolige med at skrive vha. børnestavning (Bjerre og Friis 2002), og de havde ofte skrevet små beretninger om deres dage eller ture med klassen. Med det nye forløb ønskede vi at knytte skrivning og læsning tættere sammen med det naturfaglige område, således at det faglige niveau blev hævet, og således at eleverne lærte mere om tekstaktiviteter i naturfag. Samtidig var det vigtigt, at få eleverne gjort mere bevidste om, hvordan sproget arbejder i forskellige sammenhænge. På nedenstående model har vi forsøgt at indfange forløbets registervariabler samt sprogstationerne, der er tilføjet i den danske oversættelse af modellen (Mulvad og Kabel 2009: 72). Sprogstationerne er markeret på den yderste cirkels kant. Gennemgangen af forløbet er delt op i en indledende del, som kaldes Sprog ledsager handling samt seks egentlige sprogstationer: 1) Fælles beretning 2) Klassifikationer 3) Fra ordning til fagtekst udarbejdelse af arbejdsark 4) Fælles konstruktion af multimodal tekst 5) Fælles læsning af fagtekster 6) Fremstilling af fagbog.

10 Sprog ledsager handling For at sætte gang i arbejdet med havets dyr tog klassen sammen med to lærere til Taarbæk Havn, hvor kommunens naturskole har et havbiologilaboratorium. Her var det arrangeret, at eleverne kunne fange forskellige dyr med fiskenet, krabbefangere og en bundfanger 4. I grupper blev eleverne udstyret med en spand til at samle dyrene i. Der var også mulighed for at observere vha. en vandkikkert. Efter klassen havde fanget dyr, foregik den videre undervisning i laboratoriet. Her blev spandenes indhold puttet over i akvarier og observeret grundigt. Eleverne havde fanget rejer, mysider, krabber, muslinger, rurer, tangnåle, tangsnarer, hundestejler, og sandkutlinger.

11 Måde: Det mundtlige sprog var i høj grad i fokus. Sprogets funktion var bundet til elevernes handlinger og observationer. De sanselige erfaringer med dyr og planter var ligeledes vigtige der skulle røres og kigges. Relation: Elever og lærere lærte sammen. Lærernes rolle var at hjælpe og i samarbejde med eksperten at besvare spørgsmål. Lærerne snakkede med børnene om deres fangst. Sproget ledsagede elevernes handlinger og var præget af ytringer som: Kom og se den fisk, vi har fanget og vi skal ha fat i den store krabbe, af observationer som: Nu kravler den ind i tangen, Se! Krabben er grøn og af spørgsmål som: Hvad hedder det dyr? eller hvordan kan man få fat i den krabbe? Der var efterfølgende rum for mere formelle spørgsmål til eksperten (havbiologen), da vi kom ned i laboratoriet. Han fortalte også detaljer om nogle af dyrene.

12 Felt: Hverdagssprog som hav, fisk, krabbe og tang dominerede i starten af turen men op ad dagen var der behov for et mere specifikt sprog fx i forhold til fiskenes mere præcise navne som sandkutling eller tangsnare. Havbiologen udvidede ligeledes med at skelne mellem kategorier af havdyr som krebsdyr og fisk. 1) Fælles beretning Måde: Da klassen mødtes næste gang (efter en weekend), valgte vi at genopfriske turen ved at vise billeder for at få elevernes hukommelse i gang. Eleverne fik lov til at tale om billederne og oplevelserne undervejs i billedfremvisningen. Dernæst konstruerede lærer og elever en fælles tekst, en beretning, om turen. Teksten blev skrevet på tavlen (bilag 3). Undervejs blev der talt om, hvilke aktører der var, hvilke steder klassen havde været samt hvilke handlinger, der var blevet udført. Lærerne havde følgende overvejelser over, hvad børnene skulle introduceres for i forhold til tekstaktiviteten beretning: Indledning, åbning, orientering Hvem, hvor, hvad, tidslig rækkefølge - punkter Kommentar reorientering Desuden var der fokus på forbindere. Eleverne fik udleveret billeder fra turen, som kunne hjælpe dem i forhold til at ordne begivenhederne. Ud fra disse skulle de skrive deres egen beretning. Senere i opgaven analyseres to eksempler på elevtekst vha. de leksikogrammatiske begreber processer, deltagere, omstændigheder og forbindere. Disse begreber er med til at indfange, hvordan sproget arbejder for at skabe mening. Relation: Lærerens rolle var dels at være pennefører, dels at tænke og stave højt sammen med eleverne og dels at styre elevernes diskussion om hvilke elementer, der skulle med i teksten. Mange elever deltog i idefasen, for de havde alle været deltagere i turen. Under elevernes selvstændige skrivning var læreren guide. For elever, der har svært ved at disponere stoffet, blev der udvalgt billeder i samarbejde med læreren, som kunne skabe en

13 rækkefølge i beretningen. De elever, der stadig havde svært ved at skrive frit, bl.a. fordi deres lydarbejde ikke var helt på plads, havde brug for guidning i lydene. Felt: Som sagt var det primære fokus at fastholde oplevelsen. Derfor blev det som det kan ses i bilag 4 ikke en udvidelse af sproget omkring det havbiologiske felt. Det omhandlede i stedet, hvordan en beretning kan fungere. Her udnyttes elevernes fortrolighed med tekstaktiviteten hverdagsberetning, således at hverdagssproget blev udnyttet som stilladserende ressource hen imod det mere abstrakte skolesprog, der kræves i informerende beskrivelser, hvilket er næste tekstaktivitet i forløbet. 2) Klassifikationer Den næste sprogstation, vi gerne ville arbejde med, var klassifikationer. Dette er en særlig del af naturfagenes arbejdsområde. Fra Fælles Mål 2009 for faget Natur/teknik, trinmålene på 2. klasse kan det læses, at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Det er ligeledes et mål, at eleverne kan: Beskrive udvalgte dyr og planter i nærområdet og kunne henføre dem til grupper.

14 Måde: Eleverne var allerede via havbiologen på Naturskolen blevet præsenteret for både nogle kategorier af dyr og nogle oplysninger om dyrene. Vi ønskede, at eleverne mundtligt skulle udveksle viden med hinanden, inden de gik i gang med selvstændig skrivning. Vi havde derfor udarbejdet kort med billeder og navne på alle de dyr, eleverne havde fanget på turen (bilag 5). I grupper skulle eleverne på skift vælge et kort. De fik tildelt forskellige roller: Nr. 1 skulle læse kortet højt, nr. 2 skulle klappe stavelser i dyrets navn, nr. 3 skulle forklare, hvad han eller hun vidste om dyret og nr. 4 skulle lave en sætning, hvor dyrets navn indgik i. Aktiviteten er inspireret af en cooperative learning-struktur kaldet rollelæsning (Kagan 2006: 142). På denne måde kunne eleverne få sat ord på noget af den viden, de havde fået på turen. De kunne ligeledes lytte til noget, de andre børn kunne huskeaktiviteten mundede ud i, at eleverne valgte fire af dyrene, som de skrev ind i et informationshjul (Love 2006: 3b 8-12 og Mulvad 2009: ). Alle fik udleveret runde kartonstykker, som de inddelte i fire kvarte. I hvert felt beskrev de et af dyrene. De skrev alle de informationer, de kunne huske fra samtalen med havbiologen, fra gruppearbejdet eller hvad de vidste i forvejen.

15 Relation: I første omgang var der fokus på, at eleverne lærte af hinanden men dog i en styret form, så det samlede udbytte gerne skulle bibringe alle elever ny viden. Lærerens rolle var at guide grupperne. Dernæst var eleverne klædt på til selvstændig skrivning. Lærerens instruktion gik ud på at fortælle, at de i informationshjulets felter skulle skrive informationer om dyrene. De måtte kigge på ordkort og billeder, og de måtte skrive det Arild (biologen) eller kammeraterne havde sagt om dyrene. Læreren var igen hjælper, både i forhold til at stille spørgsmål til de enkelte elevers viden om dyrene, men også til at støtte lydarbejdet i skrivningen. Felt: Det var et mål, at få eleverne til at eksternalisere deres viden om dyrene. Vi ville gerne have dem til at tage endnu et skridt hen i mod det specialiserede fagsprog og have dem til at bruge ord som krebsdyr og fisk. Vi ville gerne have dem til at beskrive dyrene. Arbejdet med informationshjul er en udbytterig aktivitet i forhold til de tidligere nævnte mål for natur/teknik, idet eleverne bevidstgøres om gruppering. De vælger selv, hvilke fire dyr, de vil beskrive, men samtlige dyr er indeholdt i klassifikationen Havets dyr, der er skrevet på informationshjulet yderste skive. Den åbne del, som kan roteres, synliggør, at der kan sættes fokus på et dyr af gangen fra den samlede gruppe. Som Mulvad skriver om denne aktivitet: Delemnerne er sprogliggjort, nemlig i overskrifternes brug af nominalgrupper, mens informationerne gives i form af sætninger (Mulvad 2009: 136). 3) Fra ordning til fagtekst udarbejdelse af arbejdsark Informationshjulene blev brugt som springbræt i retning mod en sprogliggjort logik i en fagtekst. På denne måde skaber det stilladsering i forhold til elevernes videre udvikling af faglig forståelse. Måde: Eleverne valgte hver især en af teksterne fra deres informationshjul, som de læste op for klassen. Undervejs blev der gennem dialog mellem lærer og klasse sat fokus på, hvad de havde skrevet om dyret. En pige læste fx: En krabbe er grøn. Via dialogen kom det frem at det at være grøn handler om, hvordan krabben ser ud. Ligeledes var det udseendet, der var på dagsordenen, da en elev læste, at den havde ti ben. Andre elever læste, at tangnålen gemmer sig i tang at den

16 camouflerer sig. Læreren skrev fællestræk op på tavlen: Sted, udseende, camouflage, unger, det den spiser Efter oplæsningen fortalte vi 2.a, at de skulle skrive deres egen fagbog om fisk. Derfor var det vigtigt at få opstillet nogle punkter, som skulle bruges til at skrive en bog. Som det beskrives i LASS samles stoffet i informerende beskrivelser ofte i chunks eller klumper af viden med overskrifter (Love 2008: 7-11). Børnenes bud på vigtige punkter: - Hvad spiser fisk? (klassediskussion om at det ikke hedder mad, men føde, når det drejer sig om dyr) - Hvordan ser de ud? (udseende) uddybende: form, farve, størrelse, finner, hale - Hvor lever de? (levested) - Har de fjender? Disse overskrifter blev et arbejdsark til eleverne med følgende overskrifter: Art familie, Egenskaber hvad kan fisken, Udseende hvor stor er fisken, hvilken form har fisken, hvilken farve har fisken, camouflage, Levesteder hvor i havet? varmt eller koldt vand, Føde mad (se arbejdsarket i bilag 6). Relation: Læreren brugte elevernes viden og input fra informationshjulene til at bygge videre på, hvilket er en stilladserende aktivitet i retning mod en forståelse af strukturen i fagtekster. Læreren havde fokus på at bruge det, Dysthe kalder optag (Dysthe 1997, 227), hvor elevens udsagn udbygges i lærerens svar eller næste spørgsmål til klassen. På denne måde skabes der yderligere refleksion over emnet, og der åbnes op for kognitivt udvidende samtaler (Aukrust 2008:124). Det udvidende består i, at eleverne får fortolkningsstøtte ud fra samtalens kontekst, samt at sproget udvides fra at være kontekstafhængigt til at handle om mere generelle forhold. Et eksempel på det var, at elevinputtet: Muslinger kan blive spist af krabber blev til mere generelle udtryk: føde på arbejdsarket. Felt: Fagspecifikke vendinger som føde, levested, udseende og yngle kom i spil enten via optag eller via elevernes forskellige udsagn. Der blev i fællesskab skabt nogle grupperinger af viden om dyr.

17 4) Fælles konstruktion af multimodal tekst I en sprogbaseret undervisning er det vigtigt at se på hvilke forhold, der karakteriserer fagets tekster, og i naturfagene er det ofte kendetegnende, at flere udtryksformer bringes i spil i samme tekst. Løvland definerer sådanne tekster som multimodale: Multimodale tekster kombinerer enheder som skaber mening på forskellige måder. (Løvland 2010). En modalitet er en måde at vise noget på. Løvland skelner overordnet set mellem to slags multimodalt samspil: Redundans og affordans. Multimodal redundans forekommer, når de forskellige modaliteter udtrykker det samme, dog på forskellig måde. Eksempelvis ved at vise et billede af en orange fisk med billedteksten: Her er en orange fisk. Den anden form for multimodalitet kaldes for funktionel specialisering eller multimodal affordans (Kress hos Løvland 2010). Her udnyttes modaliteternes betydningspotentiale til at kommunikere noget forskelligt, således at de forskellige udtryksmåder komplementerer hinanden. Et eksempel på multimodal affordans er, når skriftsproget fortæller, hvad noget hedder, og når billedet viser, hvordan det ser ud. Samspillet mellem de forskellige modaliteter kræver, at eleverne har en udvidet tekstkompetence. Men samtidig giver læsning af multimodale tekster en mulighed for at få en dybere forståelse af tekstens tema. Måde: Natur/teknik læreren gennemgik en figur fra bogen Fisk (Uldal 2006: 4). Figuren forestillede et billede af en fisk med tilhørende fagtermer. Den blev præsenteret for eleverne, inden de fik bogen udleveret. Eleverne tegnede og skrev som fælles tekst efter lærerens forlæg på overheadprojektor. På tegningen var der en del detaljer, de skulle tegne. Og undervejs blev der sat ord på, hvad detaljerne hed. Enkelte elever kendte nogle af begreberne i forvejen og kunne komme med input til lærerens forlæg. På denne måde blev der i fællesskab skabt en multimodal tekst, idet forskellige udtryksmåder blev kombineret. Her anvendes udtryksmåderne netop til det, de er bedst til: Billedet viser, hvordan noget ser ud, stregerne forbinder tekst med billeddel, mens teksten fortæller den præcise betegnelse. På denne måde skabes der med Løvlands terminologi affordans. I min optik er dette en stilladserende opgave, idet eleverne får en vigtig erfaring med at skabe tekster på denne

18 måde, således at de selv opnår en bedre forståelse for, hvordan de drager oplysninger ud fra de sammensatte tekster. I den fælles konstruktion af de multimodale tekster om fisk blev de faglige termer inddraget. Mange elever vidste godt, hvad en finne var, men de mere præcise benævnelser som gatfinne og bugfinne blev bragt ind med henblik på at bevidstgøre eleverne om, hvordan sammensatte ord kan formidle detaljeinformation. At pakke information i sammensatte ord kan være med til at svække læseforståelsen hos fx tosprogede elever (Maagerø 2009: 93ff), og det er derfor relevant at bevidstgøre eleverne om, hvordan disse sammensætninger skabes. Relation: Læreren fungerede her som faglig og demonstrerende ekspert, men eleverne var hele tiden inviteret med i forhold til at komme med input og ræsonnementer i forhold til de faglige termer. Felt: Her var der mange nye fagudtryk eksempelvis sidelinje, gæller og gatfinne. Men i kraft af den fælles konstruktion af fisken med fagtermer var også en multimodal teksttype i spil med de mulige forståelser, den kan give. 5) Fælles læsning af fagtekster Det er karakteristik for skolens undervisning i natur/teknik, at hjemmesiden bliver brugt meget som tekstgrundlag. Vi har valgt ikke at have et fast lærebogssystem, så læreren skal selv sammensætte tekster og kopiark. Fra CFU fik vi imidlertid fat på et klassesæt af bogen

19 Fisk, skrevet af Anders Uldal. Bogen er fra serien De små fagbøger. Vi delte forløbet om fælles læsning af fagtekst i to: a) Fælles læsning af dele af fagbogen Fisk samt orientering i fagbogens opbygning dekonstruktion af tekst b) Fælles læsning og orientering på hjemmesiden dekonstruktion af tekst. Efter fremstillingen af den multimodale tekst fik eleverne udleveret bøgerne, så alle sad med et eksemplar i hånden. De fik som en start lov til at bladre rundt i bogen og tale om den med deres sidemakker. Arbejdet med bogen havde som formål at sætte eleverne i stand til at orientere sig i en fagbog. Måde: Fagbogen blev gennemgået ved hjælp af undersøgende opgaver til eleverne med ledsagende dialog i klassen. Relation: Det var vigtigt for os at få elevernes egen viden om fagbøger i spil, og derfor valgte vi en undersøgende tilgang til bogen. Vi startede eksempelvis med at spørge: Er der nogen, der kan finde ud af, hvor der står noget om fladfisk?. Ordet fladfisk blev skrevet på tavlen. Eleverne gik dernæst i gang med at finde siden. Vi lærere observerede, at forskellige strategier blev bragt i spil. Nogle elever bladrede i bogen, indtil de fandt et billede af en rødspætte, mens andre kiggede på indholdsfortegnelsen. Eleverne fortalte efterfølgende klassen hvilken strategi, de havde brugt. En af eleverne, Frederik, sagde, at han kiggede forrest, hvor der stod Indhold. Og han forklarede de andre, hvad indholdsfortegnelsen kunne bruges til. Dernæst blev de spurgt om søheste og flere af dem brugte nu Frederiks metode. I den efterfølgende klassedialog blev det samlet op, at indholdsfortegnelsen er en hurtig metode til at orientere sig i bogens emner. Stikordene bagest i bogen kom ligeledes i spil ved at vi spurgte eleverne: Hvad tror I, vi skal bruge stikordene på den sidste side til?. På denne måde blev fagbogens opbygning diskuteret i en dialogisk form, hvor eleverne ikke skulle svare på kontrolspørgsmål, men blev udfordret til at være detektiver, så flest muligt fik en følelse af mestring, hvilket er en vigtig motivationsfaktor for læsning (Herholdt 2010: 46).

20 Felt: Her blev det både et metasprog om fagbogens opbygning og endnu en demonstration af de faglige begreber, der var bragt i spil på arbejdsarket. For eksempel valgte vi at spørge, om eleverne ved hjælp af bogen kunne forklare, hvad føde var. I denne situation fik vi dels repeteret et fagudtryk, men vi fik også bragt to forskellige læseteknikker (punktlæsning og nærlæsning) i spil. Ved gennemgangen af den anden fælles tekst valgte vi en mere lærerstyret og eksplicit undervisning i form af demonstration. Måde: Hjemmesiden blev vist på projektor, og vi kiggede i fællesskab på siden. Gennem en drøftelse af læseformål kom vi fællesskab frem til, at der skulle læses for at finde informationer om den valgte fisk til fagbogen. Efter demonstrationen valgte vi en fisk ud, en sandkutling, og besvarede arbejdsarket i fællesskab (bilag 7). Relation: Læreren påtog sig rollen som ekspert og demonstrerede, hvordan man kommer rundt på siden. Vi talte om, hvordan en hjemmeside fungerer og hvilken læsesti, der kan tages i brug. På bilag 8 ses en gennemgang af enkeltelementer på to opslag på webstedet. Læsestien følger en indholdsfortegnelse, hvor eleverne skal klikke på links, der fører dem videre i teksten. Denne form for indholdsfortegnelse gør, at eleven hurtigt kan finde frem til netop de informationer, der ledes efter. Men det kræver en forståelse af, at man selv skal foretage aktive valg og sammenkæde de enkelte dele af teksten. Eleven får ikke i samme grad den støtte, der er i lineær tekst med overgange og vidensopbygning (Trømsø og Bråten 2008: 208). Det blev ligeledes vist, at eleverne har mulighed for at vælge sværhedsgrad i teksten. Dette er markeret med forskellige farver, hvilket ifølge Løvland er med til at skabe en grafisk rytme, et tegn på en overgang der støtter læsestien. Læsestien er en vej gennem teksten; en mulig rækkefølge (Løvland 2009: 132, Kamstrup og Panfil 2009: 21). Der er mulighed for at se filmklip, ligesom der er kort, fotografier og billedtekster, eleverne kan/skal orientere sig i. Alt dette giver tilsammen gode muligheder for at finde informationer om fisken.

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan?

SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? Workshop og 3. møde i foreningen for SFL i professionsuddannelserne den 16.-17. juni 2011 Denne tredje workshop har fokus på en kortlægning af,

Læs mere

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Lærerguide. beskrivende Informerende

Lærerguide. beskrivende Informerende Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen

Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen

Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech og@ucc.dk og Stine Kragholm Knudsen skk@ucc.dk Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling

Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker

Læs mere