Computerbaseret teknologi i folkeskolen. Andreas Willadsen Simon Moe Stephen Brown

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Computerbaseret teknologi i folkeskolen. Andreas Willadsen Simon Moe Stephen Brown"

Transkript

1 Computerbaseret teknologi i folkeskolen Andreas Willadsen Simon Moe Stephen Brown Vejledning: Bjørn Laursen & Henrik Høltzer Kommunikation & Datalogi, forår 2002

2 SIDE2

3 Baggrund Problemområde 1. del Forundersøgelse på Munkegård folkeskole 2. del Visioner om den samlede forandring 3. Del konklusion på forundersøgelsen Den nye pædagogik de multiple intelligenser Udvikling, teknologi og fremtid Kapitel 1 6 Kapitel 2 17 Kapitel 3 30 Analoge og digitale signaler - hvordan kommer noget fra den fysiske verden ind i computeren? MIDI et musikalsk sprog Vi bygger en Lydkonsol Sampler.java MidiReceiver.java Afrunding og konklusion Bilag 1 indledende brev til SKUB Bilag 2: referat af 1. møde med SKUB Kapitel 5 57 Kapitel 6 75 Litteraturliste 78 SIDE3

4 Bilag 3: referat af 2. møde med SKUB Bilag 5 observationer fra Munkegaard folkeskole Børnehaveklassen. Bilag 6 Interviewskema Gitte og Dorthe Bilag 7 Interviewskema Jan Bilag 8 referat af interview med Dorthe Bilag 10 Referencelinieplan over forberedelsesfase SIDE4

5 SIDE5

6 Kapitel 1 Baggrund Introduktion Denne rapport var i udgangspunktet hvad man indenfor datalogiens verden kalder en forundersøgelse, og det kan i princippet stadig opfattes som sådan. I en forundersøgelse bruger man en række teknikker til at analysere en givet institutions forretningsstrategi, praksis og behov, og på baggrund heraf beskriver og skitserer man mulige computerbaserede systemløsninger, hvis det viser sig at sådanne måtte være anbefalelsesværdige. Imidlertid beskæftiger vi os med et felt hvor der ikke er en samlet strategi, og hvor strategien ikke bare skal forstås ud fra institutionens egne formelle ønsker og visioner, men i høj grad også ud fra den nutidige politiske linje, den pædagogiske forskning og den økonomiske og kommunale ramme, i det der er tale om en folkeskole. Dette har medført, at rapportens udformning set fra et traditionelt systemudviklingsperspektiv, kan/vil opfattes som alternativ. I anden del af dette kapitel præsenterer vi dette genstandsfelt, og indkredser de implicerede parters formelle visioner og retningslinjer for computerbaseret teknologi i undervisningen. I kapitel 2. gennemgår vi resultaterne fra en forundersøgelse, hvor vi undersøger formelle og praktiske IT opfattelser, anvendelser, visioner og behov i en børnehaveklasse på Munkegårdsskolen i Gentofte kommune. Forundersøgelsen er i dette projekt et udgangspunkt for at beskrive den organisatoriske og fysiske ramme for genstandsfeltet undervisning med computerbaseret teknologi i folkeskolen. I det efterfølgende kapitel del perspektiverer og forholder vi de nuværende ministerielle retningslinjer til noget af den forskning der har ligget forud for de politiske visioner. Her påpeger vi en mulig barriere i forhold til den egentlige inddragelse af IT i undervisningen og udviklingspsykolog Howard Gardners teori om multiple intelligenser. En barriere som kan betyde at computerbaseret teknologi udnyttes mangelfuldt, eller slet ikke, i læringssituationen. Gardner peger på, at den moderne pædagogik må forholde sig til hvad man kunne kalde det hele menneske i sin bestræben på at opnå en robust og vedhængende læring. Det spatiale, kinæstetiske, inter- og intrapersonelle og musiske element bør være retningslinjer for undervisningens form og indhold i lige så høj grad som det matematisk sproglige, som han mener, er dominerende i skolesystemet i dag. Det skal vi være opmærksomme på når vi forsker i, hvordan teknologien finder en plads i den moderne skole, hvordan teknologien og pædagogikken kan supplere hinanden. I rapportens sidste del gennemgår vi udviklingen af et muligt computerbaseret undervisnings redskab lydkonsollen, som fungerer som et eksempel på, hvordan man kan hjælpe med at implementere Gardners teori på en mere helhedsorienteret måde, end de redskaber og tilgang vi finder tilgængelige i skolerne i dag. Den er et eksempel på teknologi, hvor digital funktionalitet er båret ind i en rumlig, fysisk og interaktiv ramme i højere grad end i PC konsollen som vi kender den. Vi tager igennem rapporten kritisk stillingstagen til konventionelle interaktionsmåder, og diskuterer og fremviser muligheder for at udvikle hvad man kort kunne beskrive som alternative terminal interfaces 1. Vi har valgt at referere til disse som fysiske interfaces. En række bud på hvordan en fokusering på og forskning i fysiske interfaces vil kunne forøge og forhåbentlig forbedre vores 1 Vi vælger at bruge ordet fysiske interfaces, fordi netop begrebet om det fysiske indfanger noget helt essentielt, som de nuværende terminale interfaces ikke tager særlig meget hensyn til. SIDE6

7 interaktionsmuligheder med systemer som involverer computeren. Vores interesse i, og udforskning af, fysiske interfaces er bundet i vores overbevisning, om at mennesker er forskellige, og stimuleres af forskellige fænomener, som appellerer til varierende sanser og intelligenser. Udgangspunkt Vi er tre studerende, der følger en tværfaglig linje inden for datalogi. To af os kombinerer datalogi med kommunikation, mens den tredje kombinerer med psykologi. Vi har alle sammen rødder i humanistiske studier, og lægger derfor stor vægt på pædagogiske, psykologiske, menneskelige og sproglige dimensioner i arbejdet med teknologien, hvilket også afspejles i dette projekt. Projektet er omfangsrigt idet det både indeholder en grundlæggende empirisk forundersøgelse og en produktudvikling, der forholder sig til forundersøgelsens resultater. Somme tider har det været en hårfin balancegang, at opfylde både eksterne parters ønsker og input, samt egne motivationer og visioner og ikke mindst vejledere og studieordningers krav om kernefaglighed og konsistens. Sidstnævnte har bestemt ikke altid været lige klart formuleret, hvilket også har gjort projektet til en slags diskussionsforum, både blandt vores to vejledere og os, og blandt øvrige studerende og vejledere på de to fakulteter. Vi har dermed haft mulighed for at indlejre denne diskussions problematikker og dilemmaer i projekt rapporten. Vi har i skriveprocessen forsøgt at forholde os aktivt til dem, så rapporten også indeholder nogle erfaringer og bud på, hvordan tværfaglige emner kan beskrives. For læseren må spørgsmål som angår hvordan man beskriver og udfører den teknologiske forskning, derfor også gerne være en underliggende tråd i rapporten. Dette projekt beskæftiger sig for det første med den umiddelbare problematik, der udspringer af regeringens retningslinjer om inddragelse af IT i folkeskolen, og en mangel på udførelsen af disse retningslinjer i de enkelte skoler. Vi mener at problematikkens rødder udspringer fra flere steder, og synes det derfor vigtigt af få dem beskrevet og deres rolle defineret. Dette gør vi i løbet af denne rapport, i særdeleshed i kapitel 2. og 3. For det andet beskæftiger rapporten sig med de måder vi som mennesker, interagerer med computer baseret teknologi i det hele taget. Målgruppe Vi henvender os til forskere, politikere og pædagoger, der står overfor udfordringen at anvende og udvikle computerbaseret teknologi i undervisningssammenhænge. Rapporten har relevans både for den der bevæger sig i det pædagogisk didaktiske felt, og den som har en teknisk indfaldsvinkel. Vi har forsøgt at samle og analysere fælles målsætninger for de tre hovedparter i denne sag politiske instanser, forskere og undervisere og skrevet rapporten som en indførsel i disse, i forhold til de teknologiske muligheder vi som dataloger og teknikere kender til. Afsnittene i projektets tekniske del (kapitel 4 og 5) er således skrevet som en slags generel indføring og brugsanvisning i, hvordan man anvender de specifikke instrumenter, teknikker og applikationer vi har brugt. Og gennemgangen af de politiske og pædagogiske visioner og teorier, samt vores empiriske forløb på Munkegårdsskolen resulterer i de retningslinjer vi mener den teknologiske udvikling bør tage udgangspunkt i. På den måde bryder vi med hvad man traditionelt måske ville opfatte som et datalogisk projekt. Vi har bevidst forsøgt ikke at inddrage datalogiske problemstillinger, der ikke har relevans qua ovennævnte målgruppe. Det har ikke været vores fokus at fremvise vores tekniske eller datalogiske færdigheder, som man almindeligvis kan gøre, for eksempel ved en udførlig kodegennemgang. Vi har SIDE7

8 fremdraget eksempler fra koden, hvor vi mener det kan have relevans for andre teknikere at se, hvordan specifikke biblioteker eller koncepter anvendes. 2 De datalogiske afsnit er forsøgt skrevet i et sprog, der også kan læses, uden at man på forhånd har forstand på at programmere eller sammensætte hardware. For denne læser håber vi, at afsnittene, kan danne et mentalt billede af hvad man kunne kalde digitalitet det system af binære værdier og deres bearbejdning, der i så høj grad er sevet ind gennem alle revner og sprækker af vores samfund - som en af projektets inspiratorer, Søren Langager, udtrykker det. Der er dog afsnit, som ikke vil give meget mening med mindre man kender til at programmere, eller sidder med applikationen i hånden og skal til at lære det det gælder afsnittene om Java og Director i kapitel 5. Samtidig er det rapportens hensigt, at teknikere og dataloger med kan danne sig et indtryk af de organisatoriske, politiske og pædagogiske aspekter, der skal indfanges og medtages i den videre teknologiske udforskning indenfor dette genstandsfelt. Afgrænsning Vores fokus begrænser sig til inddragelse af IT i folkeskolen. I den henseende er vores fokus rettet mod, hvordan IT kan bruges til at forbedre læringsprocessen, dvs. formidling eller skabelse af læring i en folkeskole kontekst. Idet vores empiri kun dækker én børnehave klasse i én folkeskole, tager vi udgangspunkt i de resultater og indsigter vi fik derfra. Disse indsigter vil vi bruge til at perspektivere og videreudvikle de synspunkter vi fremdrager i denne rapport. Når vi i rapportens midterste del, inddrager nyere pædagogisk teori, er det med det forsæt at beskrive et eksempel på anvendte pædagogiske principper i nutidige politiske og didaktiske debatter og retningslinjer. Det er ikke rapportens fokus at analysere teorierne tilbundsgående, men at præsentere dem som udgangspunkt for en diskussion og forholdelse til politiske visioner og teknologi, som de tager sig ud på folkeskoleområdet i dag. Udviklingen af fysiske interfaces i dette projekt, står naturligvis ikke alene, faktisk er der en lang række virksomheder og forskningsprojekter, som har fokus på udviklingen af nye interaktionsformer og teknologier til brug i undervisnings sammenhæng. En udvikling der igennem det sidste års tid også er slået igennem på RUC, som særskilt forskningsområde, hvor både fysiske og forskningsmæssige ressourcer er blevet afsat. Vi ville meget gerne have undersøgt og beskrevet en række af disse redskaber og undersøgelser, både fra et teknisk perspektiv såvel som et empirisk. Men det er et helt projekt i sig selv, eller adskillige. Vi har i dette projekt fokuseret på at tage ud i en folkeskoleklasse, iagttage undervisningen og forsøge at vurdere hvordan teknologien kan spille sammen hermed i et teknologisk innovativt, økonomisk, politisk og didaktisk perspektiv. Projektets udviklings produkt Lydkonsollen er en videreudvikling af en række ideer vi tidligere har haft. Den skal ikke forstås som et færdigt produkt, klar til at shippes til en skoleklasse. Den er et forsknings redskab, der samler op på nogle ideer, som kan videreføres og udvikles i mange sammenhænge. Vi har ikke haft tid til afprøvning sammen med elever i praksis endnu. Det er vores intention at videreføre forskningen, men tidsrammen for projektet har begrænset os til at stoppe et sted. 2 Herigennem udsætter vi muligvis os selv, for en mistænksomhed overfor hvorvidt vi rent faktisk formår at legitimere vores tekniske, systemudviklingsmæssige eller kommunikativt analytiske færdigheder, men vi mener dog, at dette må være indbefattet i og med rapporten og det produkt vi har udviklet. SIDE8

9 Procesbeskrivelse Projektet skal ses i forlængelse af en tidligere RUC projekt, nemlig ruminstallationen Glasperlespillet, der blev udviklet i efteråret Den til installationen tilknyttede rapport er ikke en forudsætning for forståelsen af dette projekt, men vil være en god ramme, eller inspiration for den interesserede læser. 3 Fra starten af dette projekt var det hensigten at lave et systemudviklingsprojekt, som igennem empiriske undersøgelser afdækkede anvendelse, ønsker, muligheder og behov for computerbaseret teknologi i på en folkeskole. Til dette formål kontaktede vi Gentofte kommunes SKUB projekt 4, som var, og fortsat er i gang med at omdefinere dels de fysiske rammer for skolegangen i kommunen, dels det pædagogiske approach på skolerne. Denne omdefineringsproces omfatter også et særligt fokus på inddragelse af IT i undervisningsmiljøet, derfor virkede projektet som en oplagt indfaldsvinkel for systemudviklingsprojektet. Processen med at initiere projektet var både været langsommelig og lærerig. Vi holdt mange møder og brugte meget tid og tanker på at diskutere pædagogiske principper, visioner og arbejdsform, inden vi nåede frem til en skole, og kunne gå i gang med det praktiske arbejde. Valget faldt på Munkegårdsskolen. Det er en skole som ikke er helt så langt i SKUB udviklingen, i forhold til visse andre skoler i kommunen med henblik på fysisk ombygning og pædagogiske strukturændringer, men som har en progressiv og åben ledelse og lærerstab, hvad angår teknologi. Vi holdt vores første møde med skoleinspektør Jan Overbye d. 5/4. Det blev besluttet at vi primært skulle gennemføre vores undersøgelse i børnehaveklassen. Det skete ud fra en antagelse vi havde om at computerbaseret teknologi bør indføres på alle klassetrin på tværs af alle fag, både understøttet af SKUB s ideer og de politiske retningslinjer udgivet af undervisningsministeriet. Igennem tre uger gennemførte vi i alt 8 heldags besøg på skolen, hvor vi gennemførte formelle og uformelle interviews med forskellige lærere fra skolen, inklusiv børnehaveklassens lærere, og 3 observationssessioner af forskellige undervisnings forløb i børnehaveklassen, samt flere 'in-situ' interviews med børnene. Derefter fulgte udviklingsperioden og skriveprocessen. Vi har brugt en del tid på det formidlingsmæssige jævnfør den sammensatte målgruppe, og håber således at både forskere og nysgerrige indenfor det didaktisk kommunikative, såvel som det datalogisk tekniske, kan få glæde af rapporten. Problemområde Nye Interaktionsformer: Udfordringen at anvende IT i undervisning Der har i disse, dage fra forskellige hjørner i samfundet, udviklet sig et voksende pres, eller rettere sagt, en forventning om, at børnene allerede ved grundskolens udgang er kompetente i brug og forståelse af forskellige IT applikationer og koncepter. Regeringen er en af de parter, som stiller krav til udviklingen af elevernes IT kompetencer; det er ikke ret længe siden Poul Nyrup Rasmussen proklamerede, at 3 rapporterne kan hentes her: 4 SKUB er en forkortelse for Skole UdBygnings projekt. Et projekt der oprindeligt havde at gøre med en udbygning og ændring af de arkitektoniske rammer for folkeskolerne i Gentofte kommune, men som senere endvidere har inddraget en række pædagogiske perspektiver, blandt andet med fokus på teknologi. SIDE9

10 Danmark skal være verdens førende IT nation. 5 Men også den nye regering har taget fat hvor den forrige slap, med en klar intention om at diskutere IT i undervisningen på alle områder. En lang række af disse intentioner vil i de følgende år udmønte sig i investeringer, struktur ændringer af teknologisk og pædagogisk karakter. Politiske retningslinjer Men hvad vil det sige at være på forkant, når der er tale om et så mangfoldigt anvendt og flyvsk begreb som IT? og hvad vil det sige, når det handler om at integrere det med de læringsaktiviteter, der foregår i undervisningssystemet? I dette afsnit ser vi nærmere på de mål, der fra politisk hold er opstillet for IT anvendelsen i folkeskolen. Vi opsamler disse mål i en liste, som vi anvender når vi gennem rapporten diskuterer og analyserer IT anvendelse både nu og i fremtiden. Det er undervisningsministeriet der udstikker de overordnede pædagogiske og administrative retningslinjer for folkeskolen, det er derfor et godt sted at starte, når man vil vide hvordan begrebet om teknologi ønskes behandlet i institutionerne. Vi kan indlede med følgende citat: Ser vi på uddannelsessystemet som helhed i forhold til målet om rummelighed, kan IT øge mulighederne for at lære, både for de elever, der har let ved at tilegne sig undervisningsindholdet og derfor har brug for flere udfordringer, og de elever, som f.eks. bedst lærer, når stoffet præsenteres på andre måder end gennem bøger. Alle kan få glæde af nye redskaber og arbejdsformer, selv om opmærksomheden ikke mindst må rettes mod de, som har svært ved at lære 6 Ovenstående dækker over en tro på at IT kan skabe større appel til elever med andre kompetencer end dem der er givet ved at være i stand til at lære gennem bøger og sprog. Det er en udbredt politisk antagelse at IT skal være med til at skabe, hvad man kan beskrive som rummelighed, i skolen mere rum, fordi elever er forskellige og lærer bedst, hvis undervisningen kan tilrettelægges så den tager hensyn til de kompetencer den enkelte besidder. Vi har forlængelse heraf udvalgt to dokumenter fra undervisningsministeriet. For det første ministeriets Strategi for Uddannelse, Læring og IT (2001) hvori grundskoleområdets bidrag er det interessante i denne sammenhæng, og for det andet den beskrivelse af de centrale kundskabs og færdighedsområder (Klare Mål) for folkeskolens fag, der udkommer hvert år. I ministeriets IT-strategi lægges der stor vægt på IT som et redskab til at understøtte elevernes forskellige indlærings behov og -niveauer. Men samtidig skal teknologien styrke fællesskab, samarbejde og gensidig respekt. Man søger redskaber der kan udvikle elevernes evne til i et forpligtende samarbejde at anvende teknologien kreativt og kritisk. 5 Det nævnes her, fordi det på ministerielt plan satte en lang række udviklingsprojekter i gang. Herunder kan nævnes Danmarks IT strategi for Uddannelse, Læring og IT, digitaliseringen og opstramningen på regeringens Klare Mål for fagene, der nu udkommer i XML baseret Internet version, men også kvalitativt tager stilling til teknologien i undervisningen på en lang række punkter, videreførelsen af projektet IT, medier og Folkeskole, der nok har været i nogen fare, ENIS skolernes (www.enis.dk ) projekter er blevet støttet og derudover har der været en lang række konferencer og debatter på ministerielt såvel som på kommunalt og skole niveau. 6 / Regeringens strategi for uddannelse, læring og IT 2001 SIDE10

11 Det er bl.a. målet med undervisningen, at eleverne udvikler alle deres evner optimalt. Eleverne skal opnå færdigheder, indsigt, viden og sociale kompetencer således, at de kan udnytte og respektere hinandens forskelligheder. Det kan ske ved, at der lægges vægt på fordybelse, virkelyst, fælles oplevelser og demokrati. Det fællesskab, der skabes i skolen skal medvirke til, at eleverne udvikler sig personligt i det forpligtende fællesskab. Et afgørende element i forbindelse med ITintegrationen er, at børn og unge kvalificeres til kreativt og kvalitativt at kunne sortere, udvælge, bearbejde og anvende de store mængder af information, som IT giver adgang til. Rummelighed Brug af IT betyder, at undervisningen kan individualiseres og tilpasses den enkelte elevs læringsmønster med hensyn til hastighed og niveau. Det kan samtidig give bedre muligheder for at skabe dialog om undervisningens resultater for eleven. Målet er, at IT skal understøtte skolens virke i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen baseret på de klare faglige mål, der kommer til udtryk i de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udmøntes i de kommunale delmål og læseplaner. IT-værktøjerne skal understøtte udviklingen af skolens indhold således, at der er mange forskellige måder at nå målene på. Det betyder, at IT skal medvirke til at skabe større rummelighed og fleksibilitet i skolen. IT er et godt redskab i forhold til at øge indlæringsmulighederne for de meget motiverede børn, ligesom IT - anvendt rigtigt - er stærkt motiverende for de børn, som traditionel undervisning ikke appellerer særligt meget til. Nøgleordene er fleksible undervisningsmidler, moderne tilrettelæggelse af undervisningen og målretning af undervisningen til den enkelte elevs behov. Undervisningen skal inddrage og tage udgangspunkt i elevernes IT-erfaringer. Allerede i dag findes fremragende IT-værktøjer, som læreren kan bruge til selv at fremstille aktuelt undervisningsmateriale. 7 Heraf udleder vi at: IT skal understøtte kritisk stillingtagen til teknologien IT skal understøtte kreativitet 7 /Regeringens strategi for uddannelse, læring og IT 2001 SIDE11

12 IT skal understøtte fællesskab og demokrati IT skal understøtte at den enkelte elev en mere personligt tilrettet undervisning, og dermed har mulighed for at udtrykke sig / lære med sine individuelle kompetencer og behov I det andet dokument beskrivelsen af de klare mål for de enkelte fag i folkeskolen bliver tonen mere konkret. Vi har taget et eksempel fra faget Dansk. I dette citat hedder det at IT skal understøtte at eleverne skal tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål 8 Heraf udleder vi at: IT skal understøtte eksperimenter med dramatiske former igennem forløb med billeder, lyd og bevægelse IT skal underestøtte og videreudvikle elevernes evne til at præsentere og formidle materiale anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen Regeringens retningslinjer er naturligvis kun et politisk signal, som må ses i en større sammenhæng. Ovenstående retningslinjer kan ikke siges at være konkrete i en grad, der gør dem direkte implemterbare i en undervisningssituation. Formentlig er de heller ikke tænkt sådan, dels fordi der ikke altid bag en politisk målsætning ligger en stadfæstet viden om præcis hvordan noget skal udføres 9, dels fordi man ønsker at skolerne skal have et fortolkningsrum til at eksperimentere med de nye teknologier. Anvisningerne kan tolkes som det klare signal om at IT skal og bør integreres i undervisningen, og det skal meget gerne understøtte de processer hvor bl.a. kombinatorik, dramaturgi, præsentation og samarbejde er i fokus. Et skridt længere inde i den konkrete sammenhæng finder vi SKUB projektet og i dette tilfælde til sidst Munkegårdsskolen. Ved at opridse de formelle retningslinjer for parterne i institutionskæden, kan vi dels danne et indtryk af hvordan en 8 9 Disse formuleringer om IT tager netop udgangspunkt i de målsætninger vi kender fra de generelle politiske målsætninger for den pædagogiske linje i undervisningsinstitutionerne borgerlig dannelse, demokrati, selvstændighed, samarbejde, individuel tilpasning (bredde) osv. De er således et ønske om at IT skal bruges til at understøtte den undervisning der allerede finder sted, og udelukker dermed for eksempel at IT skal være et selvstændigt fag. Men de er ikke nødvendigvis en opskrift på hvordan. SIDE12

13 fortolkningsproces af de politiske retningslinjer forplanter sig, dels skabe en ramme for vores forskning, udvikling og empiri. SKUBs visionsprogram SKUB projektet foregår i Gentofte kommune. Her har man i to år været i færd med at ændre skolernes udseende og indretning, men også den pædagogiske linje i undervisningen er gradvist blevet central i projektet. Det er et specielt projekt fordi det forsøger at samtænke fysisk indretning, pædagogik og teknologi i ét projekt. Projektets motto er barnet i centrum, men i øvrigt er projektets formuleringer omkring IT anvendelse præget af den helhedstankegang projektet skal ses i, i kraft af af dets kommunale afsæt. Vi kan i det følgende citat få en fornemmelse af SKUB projektets overordnede ønsker for IT anvendelse. Informationsteknologi skal integreres i hele skoleforløbet og i alle fag og undervisningsaktiviteter. Eleverne skal lære at forholde sig kritisk analyserende og vurderende til informations-teknologiens indhold og muligheder. De skal have kendskab til de etiske regler for anvendelse af IT. Det er et mål at eleverne lærer informationssøgning, kommunikation via IT og ITs anvendelsesmuligheder også som et kreativt redskab at skolerne udarbejder planer for IT-integrationen i alle fag og på samtlige klassetrin og følger op på resultaterne at integreringen af IT i skolens virksomhed sikres ved udvikling af skolernes medieteam, gennem aktivt samarbejde mellem skolernes pædagogiske IT-medarbejdere og lærerne samt ved efteruddannelse på området 10 Vi leder følgende ud af dette citat, sammenlagt med vores øvrige viden om og fornemmelse af projektets ønsker: IT skal anvendes kritisk IT skal underestøtte kreativitet IT skal anvendes i hele skoleforløbet på tværs af alle fag Disse antagelser har vi forelagt folkene fra SKUB projektet og i den forbindelse revideret dem. Som det fremgår, er denne proces et led i at vi gør os vores antagelser bevidste og kan udnytte listen til at be- eller afkræfte den forståelse vi har af parternes visioner. Munkegårdskolens IT-strategi Efterfølgende er retningslinjer for anvendelse af IT SIDE13

14 Inden udgangen af Emne 2. klasse Grundlæggende maskinkendskab (tænd/ sluk) og kendskab til tastatur/mus. Grundlæggende søgning i Dankatalog intro. 3. klasse Tekstbehandling (Word). 4. klasse Elektronisk billedbehandling, bl.a. scanning og brug af digitalkamera. Udvidet søgning i Dankatalog, brug af elektroniske opslagsværker. 5. klasse Internet (bl.a. søgning) og elektronisk postsystem ( , konferencer). Regneark/databaser. 6. klasse Udvidet tekstbehandling, bl.a. Publisher (6.-7.kl. laver skolebladet Munkenyt) 7-8. klasse Multimedieproduktion, Mediator eller Power Point. På det konkrete skoleplan ser vi altså, at anvendelse af multimedier først skal anvendes på 7-8 klassetrin. Det kan måske undre lidt da multimedier netop går for at være noget af det sjoveste, men også mest børnevenlige ved computer baserede teknologier. Spil, musik, billede osv. er noget af det første børnene introduceres til i hjemmet i forbindelse med teknologi. Ville det ikke være naturligt at videreføre dette kendskab i skolen, og dermed også imødekomme Undervisningsministeriets og SKUB projektets visioner om kreativt stimulerende og individuelt tilpasset undervisning? Der opstår her en række spørgsmål angående skolens opfattelse af teknologien. Men først vil vi opstille listen af visioner for elevernes IT anvendelse som vi læser den: IT skal understøtte elevernes evne til at søge information i elektroniske medier Eleverne skal når de går ud af skolen have et grundlæggende kendkab til de mest almindelige tekst- og billedbehandlingsprogrammer IT skal understøtte og videreudvikle elevernes evne til at præsentere og formidle materiale For Munkegårdsskolens vedkommende er det interessant både at se kort på skolens overordnede principper for undervisning i sammenhæng med den IT strategi, skolen selv har udarbejdet. Ser vi på skolens øvrige idealer, finder man hurtigt en række punkter der spiller mere sammen med politiske og kommunale signaler end ovenstående: Skolen lægger vægt på at eleverne får mulighed for at udtrykke sig på forskellige måder over for andre, og derfor er musiske indslag/teaterproduktioner en del af skolens hverdag og grundet skolens festsal er muligheder herfor gode. Klasserne fra klasse deltager i morgensamlinger (af min. varighed 3-4 gange pr. måned), hvor de enkelte klasser på skift viser de øvrige, hvad de har arbejdet med. Der er morgensang to gange ugentligt for klasse. SIDE14

15 Elever fra kl. har mulighed for at deltage i skolekomedie, der opføres i foråret. Teknologien spiller ikke en rolle på de små klassetrin, og heller ikke i de situationer hvor elever og lærere laver teaterproduktioner og fremvisninger for hinanden. I hvert fald ikke hvad gælder for de formelle beskrivelser. Et indtryk vi senere skulle få bekræftet, da vi tog ud på skolen og iagttog aktiviteterne i virkeligheden. Problemformulering Som det ses i Munkegårds IT-strategi er forståelsen af IT som et medium begrænset til de konventionelle interaktions former og applikationer. Samtidig er skolens IT program langt det mest konkrete af de tre skitserede, men også det mest begrænsede. Således kan man antydningsvis illustrere en diskrepans mellem de politiske målsætninger og den konkrete udformning. Naturligvis er kun en brøkdel af denne kæmpemæssige organisatoriske proces skildret i denne opsummering, den reelle proces dækker over økonomiske, politiske, læringsmæssige og praktiske problemstillinger som ligger langt udenfor denne rapports omfang at skitsere. Ikke desto mindre giver den en udmærket skitse, af en udfordring vi som forskere og udviklere må tage stilling til; Hvordan kan disse målsætninger kobles med teknologien i fremtiden? Hvordan skal teknologien se ud? Det er ikke nogen hemmelighed at informationssøgning, billedog tekstbehandlingsprogrammer næppe fremmer rummelighed, demokrati, samarbejde eller i særlig høj grad evnen til at sammensætte og formidle dramaturgiske præsentationer. Men hvilken retning skal teknologien tage for at imødekomme disse parametre? Dette projekts forslag er, at man med en mere kropslig, rumlig fysisk tilgang til teknologien, kunne udforme redskaber der kunne udgøre et værdifuldt grundlag for at nå de ønskede visioner. Det er vores opgave som forskere, at skabe nye bud på teknologien ikke bare hvordan den fungerer, men ikke mindst også hvordan den ser ud og hvor og hvornår den kan anvendes. Det er næppe noget tilfælde at de første konsoller, der anvender alternative interfaces såsom joypads, kick-fields og tegneplader 12 i høj grad anvendes og udvikles til børn. Den disciplin det kræver at sidde i tastatur højde, med øjnene rettet mod skærmen, og hænderne klistret til musen er hverken ergonomisk fornuftig, eller appellerende for ret mange børn eller voksne. Vi ønsker ikke musen og tastaturet bortvist fra skolen, men at de suppleres med andre interaktions måder, som appellerer til dem der har svært ved at interagere med en mus og tastatur. En udvidelse af interaktionsmulighederne vil kunne skabe et mere bæredygtigt miljø for inddragelse af IT i folkeskolen. Dette er således udgangspunkt for vores formulering. Vi ønsker at undersøge sammenhængen mellem nutidige politiske og didaktiske visioner, og retningslinjer for anvendelse af computerbaseret teknologi, og den konkrete udformning af disse i en specifik skole. Med afsæt i de erfaringer vi gør os her, vil vi opstille en række forslag til, hvordan vi mener computer baseret teknologi kan inddrages i undervisningen. 12 Joypads er avancerede joysticks til spil konsoller såsom Playstation, Nintendo og MS X-box. De er ofte trådløse, og indeholder typisk en sensor der angiver udstyrets hældning og placering, som anvendes til at manipulere det visuelle interface. Kick-fields er en opstilling af sensorer, der gør det muligt at spore kroppens bevægelser, for eksempel anvendt i kampsports spil. Tegnepladen bruges i øvrigt også i mange kreative udviklingssammenhænge indenfor arkitektur, design og kunst. SIDE15

16 Vi vil opstille forslag til denne proces på to niveauer. Dels et konkret, praktisk niveau, som forholder sig til hvordan man i den umiddelbare fremtid kan indføre teknologi, der beriger undervisningen med skolens nuværende økonomiske, kompetencemæssige og fysiske muligheder for øje. Og et fremtidsorienteret, visionært niveau, som i højere grad forholder sig til teknologiske muligheder og nutidige pædagogiske visioner, end til skolen som den ser ud i dag. I forbindelse med sidstnævnte vil vi udvikle et redskab, som kan eksemplificere vores visioner og ideer. SIDE16

17 Kapitel 2 1. del Forundersøgelse på Munkegård folkeskole Figur 1: To af pigerne i børnehaveklassen viser deres tegninger frem. Meget af tiden i klassen foregår med at tegne og vise billeder frem. Tegningerne forestiller scener fra et teaterstykke klassen har været til. Pigerne tegnede mest prinsessen og prinsen der fik hinanden, drengene tegnede mest prinsen med sit sværd. I denne del af rapporten fremlægger vi resultaterne af vores forundersøgelse på Munkegård folkeskole. Dette kapitel skal nærmest læses som et selvstændigt stykke arbejde, som resten af rapporten bygger videre på, idet det på sin vis en forundersøgelse til den overordnede forundersøgelse, som denne rapport udgør. Formålet ved forundersøgelsen var, som nævnt tidligere, at se hvordan Munkegård Skolen i Gentofte har inddraget IT i deres undervisning på et konkret klassetrin. Dette var både for at hente inspiration og indblik i, hvad lærerne og eleverne egentlig foretager sig i undervisningen, men også for at afdække mulige behov som kunne indfries vha. computer baserede løsninger, og fysiske interfaces i særdeleshed. Vi holdt altid de forskellige parters overordnede IT-strategier og visioner for øje. Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at vi mener integrationen af computer baseret teknologi skal (og bør) diskuteres på mindst to niveauer; et konkret, praktisk, som forholder sig til hvordan man i den umiddelbare fremtid kan indføre teknologi, der beriger undervisningen med skolens nuværende økonomiske, kompetencemæssige og fysiske muligheder i mente. Og et fremtidsorienteret, SIDE17

18 visionært, som i højere grad end det praktiske forholder sig til teknologiske muligheder og pædagogiske visioner. Denne rapports første del forholder sig primært til det første niveau, mens de følgende dele primært beskæftiger sig med det andet. De to niveauer er naturligvis uadskillelige, vi mener ikke man kan ikke løsrive visionerne fra praksisfeltet med succes. Men det er en god øvelse at prøve. Pt. Bliver der slet ikke brugt computere eller anden teknologi på nogen måder i Munkegårdskolens børnehaveklasser. Vi starter altså på et plan, hvor der for så vidt ikke er taget stilling til nogen af ovenstående niveauer. Projektgrundlag og plan Denne forundersøgelsesrapport blev primært skrevet til Gentofte kommunes SKUB projekt og Munkegaard folkeskole, som første led i et IT-udviklingsprojekt, som fokuserer på at forbedre den måde IT bliver inddraget i undervisningen i folkeskolerne i Gentofte. Vi tog udgangspunkt i regeringens retningslinjer for inddragelsen af IT i folkeskolen, SKUB projektets værdi program og Munkegårdsskolens egen IT strategi, som fremlagt tidligere. Ambition Vores ambition for forundersøgelsen var, at fokusere på én skole som case, idet tidsrammen for vores projekt er stram. Det sagt, har vi dog besøgt flere andre skoler og lærings institutioner, for at danne os et mere komplet billede af hvordan Munkegaard skolen kan forstås i et større kommunalt folkeskoleplan. 13 Vores forundersøgelse har, i form af teknikker, hovedsageligt benyttet kvalitative interviews og observationer af mere eller mindre formel karakter. Afgrænsning af forundersøgelsen Vores valg af fokus var påvirket af vores tidligere møder med SKUB projektet og Munkegårds skole leder Jan Overbye 14. Disse møder gjort os klar over, der var en grundlæggende mangel på kendskab til IT grundlæggende koncepter, som medførte at mange af deres ideer for inddragelse af IT i undervisning var meget traditionelt, og efter vores mening begrænsede. Empiriens form Vores egentlige empiri bestod af adskillige formelle og uformelle interviews med forskellige lærere fra skolen, inklusiv børnehaveklassens lærere, og 3 observationssessioner af forskellige undervisningsforløb i børnehaveklassen, samt flere 'in-situ' interviews med børnene. Undervisningen Hver dag starter med navneopråb. Indimellem kommer børnene med forskellige indfald, som evt. diskuteres. Meget af undervisningen foregår i en samlet dialog mellem klasselæreren og eleverne. Der diskuteres forskellige emner, en blanding af hvad læreren har planlagt 13 Således har vi deltaget i et præsentationsmøde planlagt for Undervisningsministeriet på Maglegårdsskolen, hvor vi blev præsenteret for projektet Maglegård i Cyberspace og fik et indblik i de generelle pædagogiske visioner for SKUB projektet. Vi har været til EUN konference, hvor SKUB blev diskuteret i et europæisk perspektiv. Vi har været til konference om kollaborative læringsformer og e- læring, på Landbohøjskolen på Fyn, og deltog i et møde om moderne læringsformer på DTU. 14 Se bilag SIDE18

19 i forvejen, og elevernes spørgsmål og interesser undervejs. Læreren bruger tavlen, når noget skal forklares. Efterhånden som denne samtale skrider frem, bliver eleverne ukoncentrerede og trætte og begynder at sidde uroligt på stolene. Læreren er fuldkommen klar over dette, og afbryder forløbet, når det er tid til adspredelse. Denne foregår som oftest med en skrive eller tegne øvelse, eller der bliver erklæret lege time, indtil næste frikvarter. Børnene spiser i og omkring klasselokalet indtil kl. 12, hvor undervisningen næsten hver dag ophører, og ungerne tager hjem eller som de fleste videre til den tilknyttede GFO. 15 Det meste af dagen foregår som leg eller kombineret leg og opgaveløsning, for det meste tegning, læsning, udendørs lege og spil. I disse perioder er eleverne ikke mærkbart mere larmende end ellers, men de spreder sig i lokalet og udenfor, og interaktionen bliver påfaldende mere social. Teknologi Der er ikke nogen computere eller anden teknologi i klasselokalet. Skolen har et ITlokale, hvor børnehaveklassen har været en enkelt gang, uden succes. Skolen har én storskærmsprojektor af den gamle model, men den bliver ikke anvendt af indskolingsklasserne. Hvis der skal ses noget, hentes et fjernsyn. Der er højttalere opsat i lokalet, men de bruges udelukkende til ringeklokken, når der er frikvarter. Dynamik, improvisation og kreativitet Vores observationer af børnehaveklassen viste os den dynamiske natur i undervisningens gang i børnehaveklassen. Der dukker hele tiden diskussioner op i klassen om alle mulige emner, som igen påvirker de aktiviteter man laver efterfølgende. Disse emner og diskussioner er ad hoc og uforudsete, improviserede. Læreren har ikke altid redskaber til rådighed for at udnytte, og dreje/enkapsulere disse situationer mod en konkret undervisnings relevant vinkel. Vi mener at undervisningssituationen kunne have været hjulpet meget ved tilstedeværelsen af en computer med netværks forbindelse og et stort lærred i klasseværelset. Dette ville have givet læreren mulighed for hurtigt at inddrage dynamiske og relevante eksempler af emner. I starten af en læretime blev børnene spurgt om dagens dag og dato. Dette førte til en diskussion om hvilken årstid det var. Situationen udviklede sig hurtigt til en længerevarende diskussion af årstiderne, idet det viste sig, at de fleste af børnene ikke kunne svare på hvilken årstid det var, og hvad rækkefølgen af de forskellige årstider er. Da læreren ikke på forhånd havde planlagt at undervise i årstiderne, brugte hun tavlen når hun skulle vise børnene de forskellige årstider og deres kendetegn. Var disse tegninger blevet tegnet på storskærmen kunne hun let have skrevet dem ud, og så kunne børnene arbejde videre med dette materiale som udgangspunkt. Desuden ville en forbindelse til Internettet eller skolens netværk have været til gavn, idet læreren hurtigt kunne have fundet relevante billeder, lyde og andre oplysninger om de forskellige årstider uden besvær. Dette ville give undervisningen et løft i forhold til de forskellige medier der inddrages, og dermed påvirke undervisningens bredde konstruktivt. Situationer som den ovennævnte ender ofte med at emnet ebber ud og timen tager en drejning i en anden retning. Dermed kan man også sige at IT kunne styrke en kontinuitet og give mulighed for at tilfældigt opståede relevante diskussioner og emner kunne udvikle sig til længerevarende fortællinger. 15 Gentofte skole & fritids ordning SIDE19

20 Tilgængelighed Vore interviews og observationer afdækkede et tilbagevendende emne, som handlede om tilgængelighed af teknologiske redskaber. Nedenfor er et diagram som viser resultater fra observationsperioden, indsnævret og konkretiseret ved hjælp af diagnostiske kort 16. Diagrammet viser nogle af de problemer vi observerede i børnehaveklassen, samt mulige ideer til hvordan teknologi kunne understøtte at de bliver afhjulpet. Problem Årsag Konsekvens Ideer til løsning Tegningerne som Der er ikke teknologi læreren laver på tavlen til stede for viskes ud og glemmes. eksempel en tegneplade, eller elektronisk tavle, der kan lagre og fremvise lærerens tegninger og figurer digitalt. Børnenes tegninger Der er ikke teknologi smides væk, eller ryger til stede til at gemme ned i tasken og ud, når og fremvise børnenes de er færdige. tegninger. Det er svært at få børnenes ord og tegninger til at indgå i en fælles fortælling. De sidder hver for sig og tegner meget det samme, men de har ikke nogen mulighed for at se det. Der er ikke nogen redskaber til at fremvise tegningerne så alle kan se det. Der er ligeledes ikke nogen redskaber til at oprette og redigere forløb, for eksempel med tekst og tegninger. Lærerens input på tavlen bruges kun momentant, og bliver ikke en del af resten af timens forløb. Tegningerne bliver ikke brugt i et overordnet perspektiv. De kan ikke senere tages frem eller bruges i videre forløb, for eksempel bearbejdes eller udstyres med tekst. De tegninger børnene laver bliver ikke sat i sammenhæng. Børnene får måske sværere ved at opfatte deres udtryk som led i en fælles udviklingsproces. Undervisningen tager ikke så meget afsæt i børnenes produktioner som den måske kunne. Figur 2: Opsamling af diagnostiske kort fra observationsperioden Mål, problemer og behov (Vi antager at de efterfølgende bliver tilsluttet til en computer og et lærred). Tegneplade med overhead projektor. Elektronisk tavle. En scanner og et program der hele tiden bare ventede på at sluge tegninger mv. kunne hele tiden stå tændt. Når man var færdig med sin tegning kunne man selv gå hen og lægge tegningen i scanneren, og evt. skrive sit navn på en computer først. På den måde ville hver elev få en potefolio, og klassen kunne får et samlet materiale med attributter som dato, navn, type, evt. tema mv. Læreren kunne have et simpelt redskab, der kunne sammensætte de digitalt lagrede udtryk eleverne kommer med, Det kunne så udvikles på en storskærm. I fokuseringsfasen 17 udviklede vi en liste med punkter, der opsamler formelle retningslinjer og visioner for brug af IT i undervisningen, for alle projektets parter, 16 En systemudviklings teknik brugte, til at kortlæg/afdække bestemt problematikker. 17 Fokuseringsfasen er et begreb der bruges inden for systemudvikling. Det er en bestemt fase som medfører bestemt aktiviteter. Som det fremgår af ordet handler det om at indkredse fokus for et forundersøgelsens forløb. SIDE20

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere