Friedrich Engels. Naturens dialektik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friedrich Engels. Naturens dialektik"

Transkript

1 Naturens dialektik

2

3 Friedrich Engels Naturens dialektik SPHINX & NIHIL

4 Nærværende»Naturens dialektik«er oversat fra tysk af Carlo H. Hansen på grundlag af»dialektik der Natur«, 1 Dietz Verlag, Berlin, Alle fodnoter stammer fra Friedrich Engels Til de redaktionelle noter bag i bogen (side 271) henvises i teksten med tal. Tekst i blå farve er redaktionens. Engels henvisninger til værker og sider kan dog være fuldstændiggjort uden markering. For de ord og sætninger på siderne , som af Engels og Marx er skrevet på græsk i manuskriptet, er der foretaget en omskrivning fra græske til latinske bogstaver. SPHINX & NIHIL, Copenhagen ISBN

5 Indhold Forord af Carlo H. Hansen PLANSKITSER Skitse til den samlede plan Skitse til delplan ARTIKLER Indledning Gammelt forord til»anti-dühring«. Om dialektikken.. 36 Naturforskningen i åndeverdenen Dialektik Bevægelsens grundformer Bevægelsens mål. Arbejde Tidevandets friktion. Kant og Thomson-Tait Jordens rotation og Månens tiltrækning Varme Elektricitet Arbejdets andel i menneskets opståen af aben NOTITSER OG FRAGMENTER Af videnskabens historie Naturanskuelse i antikken Forskel mellem situationen ved den antikke verdens slutning, ca. 300, og ved middelalderens slutning, Historisk. Opfindelser Historisk Udeladt af»feuerbach« Naturvidenskab og filosofi Büchner Dialektik a) Dialektikkens, almindelige, spørgsmål. 5

6 Dialektikkens grundlove Tilfældighed og nødvendighed Hegel,»Logik«, bind I b) Dialektisk logik og erkendelsesteori. Om»erkendelsens grænser« Om klassifikation af domme Om Nägelis uduelighed til at erkende det uendelige Materiens bevægelsesformer. Klassificering af videnskaberne Om den»mekaniske«naturopfattelse Matematik Om det matematisk-uendeliges urbilleder i den virkelige verden Mekanik og astronomi Mädler, fiksstjerner Fysik Kemi Biologi NOTER OG REGISTRE Noter Kronologisk fortegnelse over artikler og fragmenter Litteraturfortegnelse Personregister Sagregister

7 Forord I 1885, to år efter Karl Marx død og dermed efter Engels overtagelse af Marx arbejde med»kapitalen«m. m., fortæller Friedrich Engels i forordet til anden udgave af»anti-dühring«:»marx og jeg var vel omtrent de eneste, som fra den tyske idealistiske filosofi havde reddet den bevidste dialektik over i den materialistiske opfattelse af naturen og historien. Men til en dialektisk og samtidig materialistisk opfattelse af naturen hører kendskab til matematikken og naturvidenskaben. Marx var en grundig matematiker, men naturvidenskaberne kunne vi kun følge stykkevis, springvis, sporadisk. Da jeg derfor ved min tilbagetræden fra handelsfirmaet og flytning til London fik tid dertil, gennemgik jeg, så vidt det var mig muligt, et fuldstændigt matematisk og naturvidenskabeligt fjerskifte... og anvendte det meste af otte år på det.«frugterne af Friedrich Engels årelange naturvidenskabelige studium foreligger først og fremmest i»herrn Eugen Dührings Umwälzung der Wissenschaft«(»Anti-Dühring«) og det ufærdige værk»dialektik der Natur«, som hermed under titlen»naturens dialektik«for første gang foreligger oversat i fuldt omfang på et nordisk sprog (se i øvrigt note 1). Et eksempel på Marx og Engels tidligere lejlighedsvise beskæftigelse med naturvidenskaben kan vi finde i deres brevveksling fra juni 1867, hvor Engels i Manchester i slutningen af et brev til Marx i London skriver den 16. juni:»har læst Hofmann. Den nyere kemiske teori er trods alle sine fejl et stort fremskridt i sammenligning med den tidligere atomistiske. Molekylerne som mindste materiedel«engels mener stofdel i kemisk forstand»der kan eksistere selvstændigt, er en helt rationel kategori, en knude, som Hegel siger, i den uendelige række af delinger, som den ikke afslutter, men på hvilken den sætter en kvalitativ forskel. Atomet tidligere præsenteret som delelighedens grænse er nu blot endnu en forbindelse, skønt monsieur Hofmann selv uafbrudt falder tilbage til den gamle forestilling, at der findes virkelige, udelelige atomer.«i det følgende brev fra Marx til Engels, dateret den 22. juni 1867, svarer Marx bl. a.: 7

8 »Angående Hofmann har du ganske ret. Du vil i øvrigt se af slutningen af mit afsnit III i første bind af Kapitalen, hvor håndværksmesterens forvandling til kapitalist som følge af blot kvantitative forandringer bliver antydet, at jeg dér i teksten citerer Hegels opdagelse af loven om den blot kvantitative ændrings omslag i kvalitativ som i lige grad godtgjort i historie og naturvidenskab. I noten til teksten (jeg blev netop dengang bekendt med Hofmann) nævner jeg molekyleteorien...«. Tanken om materien som en uendelig række af delinger, som Engels fremfører, og som Marx tilslutter sig, er en overordentlig betydningsfuld erkendelse, et grundlæggende synspunkt i den dialektiske materialismes videnskabeligt funderede verdensanskuelse. I en kortfattet præsentation af nogle grundtræk i»naturens dialektik«og af nogle eksempler på værkets revolutionære karakter i forhold til vor tids naturvidenskab vil vi i det følgende tage vort udgangspunkt i den nævnte række. Engels skriver:»den nye atomistik adskiller sig fra alle tidligere derved, at den ikke påstår (bortset fra æsler), at materien er blot diskret, men at de forskellige trins diskrete dele (æteratomer, kemiske atomer, masser, himmellegemer) er forskellige knudepunkter, som betinger den almene materies forskellige kvalitative eksistensmåder«(s. 255/256). Disse forskellige eksistensmåder og deres karakteristiske bevægelsesformer lægger Engels til grund for en klassificering af videnskaberne og siger bl. a. herom:»når jeg kalder fysik molekylernes mekanik, kemi atomernes fysik og derpå yderligere biologi æggehvidens kemi, så vil jeg dermed udtrykke hver af disse videnskabers overgang i den anden, altså såvel begges sammenhæng, kontinuitet, som forskel, adskilthed«(s. 221).»Overgangene må frembringe sig selv, må være naturlige. Ligesom den ene bevægelsesform udvikler sig af den anden, sådan må også deres spejlbilleder, de forskellige videnskaber, fremkomme med nødvendighed, det ene efter det andet«(s. 219). Opfattelsen af materiens uendelige delelighed indeholder påstanden om verdens uendelighed udadtil såvel som indadtil. I noten»om det matematisk uendeliges urbilleder i den virkelige verden«siger Engels, at Jordens masse i sammenligning med de masser, 8

9 der findes omkring os og bevæges af os, synes uendelig stor, og han fortsætter:»dog ikke blot Jorden, men hele solsystemet og de afstande, som findes i det, synes på deres side igen at være uendelig små, så snart vi beskæftiger os med de afstande, der regnes i lysår, i det stjernesystem, som er synligt for os i teleskopet. Vi har altså allerede her noget uendeligt, ikke blot af første grad, men også af anden grad, og vi kan overlade det til vore læseres fantasi at gå endnu videre med at konstruere sig uendeligheder af højere grader i det uendelige rum, hvis de har lyst til det«(s. 235). Det utænkelige i rummets og tidens endelighed fik Engels lejlighed til at beskæftige sig med i»anti-dühring«(1. afsnit, 5. kapitel), idet Eugen Dühring havde gjort forsøg på at forsvare denne endelighed ved at fuske med citater fra Kant; Engels konkluderer:»den materielle verdens begrænsethed leder ikke i mindre grad til modsigelser end dens ubegrænsethed, og ethvert forsøg på at overvinde disse modsigelser leder, som vi har set, til nye og værre modsigelser. Netop fordi uendeligheden er en modsigelse, er den en uendelig proces, som uden ende afvikler sig i tid og rum.«påstanden om den materielle verdens begrænsethed hører middelalderen til og blev kuldkastet af det 15. og 16. århundredes progressive, borgerlige filosofi og naturvidenskab; nu fremsættes påstanden imidlertid igen af det 20. århundredes borgerlige naturvidenskab. I pagt hermed forsøgte TV s redaktion for naturvidenskab og teknik, NATEK, i januar 1975 farverigt at demonstrere universets størrelse ved hjælp af et bord fyldt med papirsposer med stødt melis. En enkelt lille sukkerkrystal skulle repræsentere vor galakse, Mælkevejen, med sine mere end 100 milliarder stjerner, hvoraf en er vor Sol, og tilsvarende skulle alle de øvrige sukkerkrystaller repræsentere hver sin galakse. Et uhyre antal ganske vist, men demonstrationen forbliver kun et eksempel på det udlevede borgerlige samfunds påtrængende propaganda for ideer, der blot er varianter af den indskrænkethed, som den døende feudalisme klamrede sig til, og som den pavelige inkvisition uden held forsøgte at forsvare med tortur og bål. Om verdens uendelighed indadtil skriver Engels i den nævnte note bl. a.: 9

10 »Bortset fra kemien selv, som mere og mere hælder mod den anskuelse, at atomerne er sammensatte, hævder flertallet af fysikerne, at verdensæteren, der formidler lys- og varmestråling, ligeledes består af diskrete partikler, som imidlertid er så små, at de forholder sig til de kemiske atomer og de fysiske molekyler som disse til de mekaniske masser, altså som d 2 x til dx.... og der findes absolut ingen grund til, at ikke enhver, som har fornøjelse af det, skulle forestille sig, at der også i naturen eksisterer analogier med d 3 x, d 4 x osv.«(s. 237). Også i denne henseende var for 300 år siden Isaac Newton ganske anderledes konsekvent end moderne fysikere. Under den tredje filosofiske regel i begyndelsen af»principia«s tredje bog skrev han, at hvis blot ét eksperiment skulle vise, at en udelt partikel (atom) blev delt, så må vi konkludere, at såvel udelte som delte partikler kan deles i det uendelige. Nu har atomspaltning og udvundet atomenergi allerede længe været en kendsgerning, men i stedet for at se sig konfronteret med nye former for materie i bevægelse hævder den borgerlige naturvidenskab, at det har vist sig, at masse og energi er ækvivalente, og at vi står over for energi slet og ret! Hos materialisten Engels er energi et andet udtryk for materiens bevægelse, som når han fastslår:»alle de utallige virkende årsager i naturen, der hidtil førte en hemmelighedsfuld, uforklaret tilværelse som såkaldte kræfter..., er nu påvist som særlige former, eksistensmåder af en og samme energi, dvs. bevægelse«(s. 174). Nu forsøger man at gøre energi til noget immaterielt og hemmelighedsfuldt. Som et af materiens trin nævner Engels partiklerne i den verdensæter, hvis eksistens i det 19. århundrede var en nødvendig antagelse til den overbevisning, at lys- og varmestråling var bølger (»Æteren kan allerede på grund af lyset ikke undværes«, s. 214). Ved århundredskiftet viste det sig imidlertid, at en sådan bølgebærende æter ikke eksisterer; til gengæld har lys- og varmestråling (overhovedet elektromagnetisk stråling) siden afsløret sig som værende af umiddelbar partikelnatur, hvorfor der ikke i mindste måde går skår af Engels ovennævnte argumentation. At den moderne fysik ved siden af denne partikelnatur fastholder den elektromagnetiske strålings karakter af bølger mediumløse bølger! er blot en af de forrykte idealistiske griller, som hører et sygt og døende samfundssystem til. Den dialektiske materialisme er en konsekvent materialisme og anerkender ikke eksistensen af immateriel bevægelse. 10

11 Allerede ved en forkastelse af den idealistiske antagelse af mediumløse bølgers eksistens forsvinder grundlaget for det såkaldte universelle virkningskvantum (Plancks konstant), der spiller en stor rolle i den moderne fysik og for uhyrlige filosofiske konklusioner, der drages af den. Og nogen plads for virkningskvantets absolutte endelighed (»den mindste virkning, der kan eksistere«) kunne der naturligvis slet ikke blive tale om i en verden, der er delelig i det uendelige, som den dialektiske materialisme hævder. Kvantet er og bliver en anti-dialektisk, metafysisk forestilling. En anden grundlæggende metafysisk grille i den moderne fysik er postulatet om lyshastighedens konstans, der indeholder, at en iagttager altid vil måle den samme lyshastighed, hvad enten iagttageren bevæger sig lyset i møde eller bevæger sig i samme retning som lyset, og ligegyldigt hvorledes iagttager og lyskilde bevæger sig i forhold til hinanden. Denne urimelige konstans har sin oprindelse i lysets æterteori, hvori var indeholdt den rimelige antagelse, at lysbølgerne måtte bevæge sig med konstant hastighed i forhold til æteren på samme måde som f. eks. lydbølger i forhold til en ensartet atmosfære. Nu er æterteorien for længst forkastet, lyset har afsløret sin partikelnatur, og der findes ikke noget eksperiment og ikke nogen observation, som modsiger den antagelse, at lysets hastighed er relativ på samme måde som geværkuglers og andre partiklers hastighed. En af den dialektisk-materialistiske metodes effektive vejledninger består i at føre nøje regnskab med såvel bevægelsen (energien) som materien i den foreliggende proces, idet den dialektiske materialisme konsekvent hævder, at bevægelse henholdsvis materie ikke kan skabes og ikke kan tilintetgøres, altså fastholder sætningerne om bevægelsens eller energiens bevarelse og materiens bevarelse. Hele Engels kritik i artiklen»elektricitet«af de daværende elektricitetsteorier bygger på en sådan regnskabsføring. Hvorledes tager postulatet om lyshastighedens konstans sig ud i et regnskab med bevægelsen? Hvis en iagttager, der bevæger sig i retning af Solen, måler sollysets hastighed til samme værdi som en iagttager, der bevæger sig bort fra Solen, hvor er så hastighedsforskellen mellem de to iagttagere blevet af? En del af sollysets oprindelige hastighed er åbenbart i første tilfælde blevet tilintetgjort, mens der til denne oprindelige lyshastighed åbenbart i andet tilfælde er skabt en tillægshastighed! At godkende et sådant regnskab er et 11

12 klart udtryk for filosofisk idealisme og videnskabelig uhæderlighed, og den moderne lyslære er i det hele taget i en mindst lige så bedrøvelig tilstand som for hundrede år siden elektriciteten, om hvilken Engels siger som afslutning på artiklen»elektricitet«:»og det er faktisk ikke til at se, hvorledes læren om galvanisme og dermed i anden række læren om magnetisme og om statisk elektricitet kan gives et fast grundlag på anden måde end ved en kemisk-eksakt generalrevision af alle overleverede, ukontrollerede forsøg, som er foretaget ud fra et forældet videnskabeligt standpunkt, under nøje hensyntagen til og konstatering af energiomsætningerne og under foreløbig tilsidesættelse af alle traditionelle teoretiske forestillinger om elektricitet«(s. 149). Opfattelsen af materiens uendelige delelighed uddyber også den sætning, som Engels citerer fra den idealistiske dialektiker Hegel, men som ikke desto mindre er et koncentreret udtryk for den dialektiske materialisme:»ligesom der ikke findes bevægelse uden materie, således heller ikke materie uden bevægelse«(s. 215). Sætningens første halvdel udtrykker materialismen, og sætningens anden halvdel dialektikken, så meget mere som der ikke blot er tale om materielle enheders eller partiklers mekaniske bevægelse, stedforandring, men også om deres indre bevægelse. Engels tager afstand fra tanken om uforanderlige partikler og kritiserer den»mekaniske«opfattelse, som vil forklare alle forandringer ud fra stedforandring»og overser, at forholdet mellem kvalitet og kvantitet er reciprokt, at kvalitet lige så vel slår om i kvantitet som kvantitet i kvalitet, at der netop finder vekselvirkning sted«(s. 222). I 1897, to år efter Engels død, blev elektricitetens»atom«, elektronen, opdaget. Den viste sig senere at være den mindste af tre»elementarpartikler«, hvoraf alle grundstofatomerne er opbygget. Trods disse»elementarpartiklers«store stabilitet har man fået eksperimentelt bekræftet, at de kan omdannes til partikler i den elektromagnetiske stråling og omvendt. Om disse sidste partikler, f.eks. lyspartikler, ved man, at de ved samme hastighed ( km/sek.) dækker en stor skala m.h.t. energi, hvilket må betyde, at de dækker en tilsvarende stor skala m.h.t. masse forstået som materiemængde. Det er nærliggende at antage, at denne forskel i partiklernes størrelse skyldes deres opbygning af et forskelligt antal af én eller nogle få slags»elementarpartikler«på lignende måde som grundstofatomerne og molekylerne; med disse uhyre små»ele- 12

13 mentarpartikler«er vi ikke nået længere end fra d 2 x (partiklerne i den elektromagnetiske stråling) til d 3 x ( jf. s. 237). Den moderne fysik er dog kun nået frem til analogien med d 2 x og knap nok det, thi partiklerne i den elektromagnetiske stråling, fotonerne, som er æterpartiklernes retmæssige arvtagere, bliver for det første med forkærlighed betragtet som energi slet og ret, som»energibundter«. For det andet bliver de i givne sammenhænge vilkårligt tilsidesat til fordel for en betragtning af lyset som mediumløse bølger. Det eneste gode man kan sige om en filosofi, der leder til sådanne tilstande, er, at den ikke er værre end den filosofi, der er blevet opstillet på grundlag af dem. På spørgsmålet, om lysæteren er materiel, svarede Engels:»Hvis den overhovedet er, må den være materiel, falde ind under materiens begreb«(s. 214). Nu vel, lysæteren eksisterer ikke, men det gør til gengæld lyset i form af fotoner. Konsekvent at tillægge disse materialitet er det første skridt ud af den moderne fysiks sump, ad den vej, som Engels anviser: dialektikken afklædt mysticismen (s. 180), dvs. den materialistiske dialektik. Denne blev angrebet fra første færd, blandt andre af den småborgerlige socialist Eugen Dühring. I modsætning til arbejderbevægelsens filosofiske velgørere i vor tid, men helt i overensstemmelse med den daværende naturvidenskabs spontant materialistiske holdning, var han materialist, om end inkonsekvent. Til gengæld afviste han Hegels dialektik, der i forfladiget tilstand og forbundet med materialismen som frase i øjeblikket nyder statsstøtte som bedøvelsesmiddel for ungdommen.»hvor komisk virker ikke f.eks. påberåbelsen af den hegelske konfuse tågeforestilling, at kvantiteten slår om i kvalitet!«, forkyndte Dühring med adresse til Marx (se»anti-dühring«, 1. afsnit, 4. kapitel). Den nu herskende borgerlige filosofis og videnskabs agtelse for Hegels dialektik overgår ikke Dührings. Marx fandt imidlertid, at Hegels dialektiske love blev bekræftet af såvel naturvidenskaben som historien, og i 1867 henviste han specielt til molekyleteorien som et vidnesbyrd om kvantitetens omslag i kvalitet. I sin artikel»dialektik«, skrevet 1879, beskæftiger Engels sig navnlig med denne lov, og han fastslår, at den har fejret sine største triumfer på kemiens område, hvor det har vist sig, at alle de utallige stoffer er forskellige forbindelser af et begrænset antal grundstoffer (dvs. stoffer, der hver især er opbygget af én 13

14 slags atomer). Yderligere kan han nævne, at det er blevet påvist, at også grundstoffernes kvaliteter, egenskaber, er kvantitativt afhængige, nemlig af atomernes vægt (se note 141). Nu, hvor vi ved, at alle atomer er opbygget af tre slags såkaldte elementarpartikler, protoner, neutroner og elektroner, kender vi også forklaringen på, at de godt hundrede grundstoffers kvalitet er afhængig af atomvægten, nemlig først og fremmest det forhold, at det, som er karakteristisk for et bestemt grundstof, er antallet af protoner i atomet: brint har 1 proton, helium 2, litium 3, beryllium 4, bor 5, kulstof 6,... jern 26, kobolt 27, nikkel 28,... guld 79, kviksølv 80,... kurtsjatovium 104. I almindelighed bidrager neutronerne mere til atomvægten end protonerne, men det»normale«antal neutroner i atomet vokser i det store og hele med antallet af protoner. En afvigelse fra dette»normale«antal ændrer ikke (som en afvigelse i antallet af protoner) atomets karakter af et bestemt grundstof, men det ændrer atomets fysiske egenskaber, f.eks. dets tilbøjelighed til spaltning (radioaktivitet). Et atoms»normale«antal af de meget lettere elektroner er det samme som antallet af protoner; af elektronernes afvigelse fra dette antal afhænger atomets kemiske egenskaber, dvs. evne til at forbinde sig med andre atomer eller molekyler. Således er atomverdenen i allerhøjeste grad også et spørgsmål om kvantitet. De mere eller mindre velordnede arrangementer og processer, der i deres sum og vekselvirkning udgør den naturlige og menneskeskabte verden, som omgiver os, og som vi selv er en del af, er altså udtryk for utallige kvalitative trinfølger, der (ikke til syvende og sidst, men på et vist trin) bygger på tre slags partiklers kombinationer og virksomhed! Hvad skal man stille op med folk, som benægter, at loven om kvantitetens omslag i kvalitet er en af»naturens virkelige udviklingslove«(s. 54)? Eller med folk, som vil erklære,»at det jo er noget ganske selvfølgeligt, trivielt og plat, det har de anvendt i lang tid, og følgelig har de slet ikke lært noget nyt«(s. 59)? Til de sidste siger Engels:»For første gang at have udtrykt en almindelig lov for natur-, samfunds- og tankeudviklingen i sin almengyldige form, det vil imidlertid altid forblive en verdenshistorisk dåd.«at loven om kvantitetens omslag i kvalitet ubevidst anvendes i den menneskelige praksis, lader sig ikke nægte (det er tilstrækkeligt at nævne vore dages enorme kemiske industri). Når Engels 14

15 værdsætter Hegels erkendelse og formulering af loven, er det naturligvis på grund af muligheden for at anvende loven bevidst.»blind er nødvendigheden kun, såfremt den ikke bliver forstået«, gentager Engels efter Hegel, og han fortsætter:»friheden ligger ikke i den drømte uafhængighed af naturlovene, men i erkendelsen af disse love og i den dermed givne mulighed for at lade dem virke planmæssigt til bestemte formål«(»anti-dühring«, 1. afsnit, 11. kapitel). Men den borgerlige videnskab og filosofi ønsker ikke at optage nogen»ny«grundlæggende, af natur og historie bekræftet lov i sit arkiv og da slet ikke at anvende den til løsning af spørgsmålet om lysets natur. Den moderne fysik ikke blot ikke kan løse dette spørgsmål, den ønsker overhovedet ikke nogen løsning, ja, den må ifølge hele sin natur bekæmpe en løsning med alle midler. Thi netop nogle dengang overraskende forsøgsresultater vedrørende lyset gav ved århundredskiftet den borgerlige naturvidenskab anledning til at leve op til den imperialistiske epokes krav og indlede et grundigt og (hvad dets blinde ofre ikke kan se) særdeles vellykket felttog mod den spontane og selvfølgelige materialisme, som havde været snævert forbundet med det 18. og 19. århundredes naturvidenskab. Det er således ikke blot de dialektiske love, den senborberlige videnskab og filosofi finder upassende, men den har også solgt ud af gamle og dyrekøbte naturvidenskabelige begreber, love og erfaringer og principløst ladet dem erstatte af raffinerede idealistiske absurditeter. I det væsentlige er Engels i sin»naturens dialektik«ikke forældet, men moderne er han ikke. Brabrand, 1. maj Carlo H. Hansen. 15

16 16

17 PLANSKITSER Skitse til den samlede plan 1. Historisk indledning: den metafysiske opfattelse er blevet umulig i naturvidenskaben gennem dennes egen udvikling. 2. den teoretiske udviklings gang i Tyskland siden Hegel (gammelt forord). Tilbagevenden til dialektikken foregår ubevidst, derfor modsigelsesfuldt og langsomt. 3. dialektik som videnskab om helhedssammenhængen. Hovedlove: omslag af kvantitet og kvalitet de polære modsætningers gensidige gennemtrængen og omslag i hinanden, når de drives til det yderste udvikling gennem modsigelse eller negationens negation udviklingens spiralform. 4. Videnskabernes sammenhæng. Matematik, mekanik, fysik, kemi, biologi. Saint-Simon (Comte) og Hegel. 5. Oversigt over de enkelte videnskaber og deres dialektiske indhold: 1. Matematik: dialektiske hjælpemidler og udtryk. Det matematisk-uendelige virkeligt forekommende. 2. Himlens mekanik nu opløst i en proces. Mekanik: udgået fra inertien, som kun er det negative udtryk for bevægelsens uforgængelighed. 3. Fysik de molekylære bevægelsers overgange i hverandre. Clausius og Loschmidt. 4. Kemi: teorier; energi. 5. Biologi. Darwinisme. Nødvendighed og tilfældighed. 6. erkendelsens grænser. Du Bois-Reymond og Nägeli. Helmholtz, Kant, Hume. 7. Den mekaniske teori. Haeckel Plastidulsjælen Haeckel og Nägeli Videnskab og lære Virchow Cellestat Virchow. 11. darwinistisk politik og samfundslære Haeckel og Schmidt. 5 Menneskets differentiation gennem arbejde. Anvendelse af økonomien på naturvidenskaben. Helmholtz»arbejde«(»Populäre Vorträge«, Ü). 17

18 Skitse til delplan 6 1. Bevægelse i almindelighed. 2. Attraktion og repulsion. Overførelse af bevægelse. 3. Loven om energiens bevarelse anvendt herpå. Repulsion + attraktion. Tilgang af repulsion = energi. 4. Tyngde himmellegemer jordisk mekanik. 5. Fysik. Varme. Elektricitet. 6. Kemi. 7. Resumé. a) Før 4: Matematik. Uendelig linje. + og er ens. b) Ved astronomi: arbejdsydelse gennem tidevand. Dobbeltregning hos Helmholtz, Ü, s »Kræfter«hos Helmholtz, Ü, s

19 ARTIKLER Indledning Den moderne naturforskning, den eneste, der har drevet det til en videnskabelig, systematisk, alsidig udvikling, i modsætning til de gamle grækeres geniale naturfilosofiske intuitioner og til arabernes højst betydelige, men sporadiske opdagelser, som for størstedelen gik tabt uden resultater den moderne naturforskning daterer sig ligesom hele den nyere historie fra den vældige epoke, som vi tyskere kalder reformationen efter den nationalulykke, der dengang overgik os, som franskmændene kalder renæssancen og italienerne cinquecento, og som ikke udtrykkes udtømmende ved noget af disse navne. Det er den epoke, der begynder med det 15. århundredes sidste halvdel. Støttet på byernes borgere brød kongedømmet feudaladelens magt og grundlagde de store monarkier, som i det væsentlige hvilede på nationalitet, og i hvilke de moderne europæiske nationer og det moderne borgerlige samfund udviklede sig; og mens borger og adel endnu lå i totterne på hinanden, pegede den tyske bondekrig profetisk på fremtidige klassekampe, idet den ikke blot førte de harmfulde bønder frem på scenen det var ikke længere noget nyt men bag dem spirerne til det nuværende proletariat med den røde fane i hånden og kravet om ejendomsfællesskab på læberne. I manuskripterne, der reddedes fra Byzans fald, i de antikke statuer, der gravedes ud af Roms ruiner, afsløredes en ny verden for det forbavsede Vesten, den græske oldtid; for dennes lyse skikkelser forsvandt middelalderens spøgelser; Italien hævede sig til en uanet blomstring i kunsten, der fremtrådte som et genskær af den klassiske oldtid og aldrig siden er nået. I Italien, Frankrig og Tyskland opstod en ny litteratur, den første moderne; England og Spanien oplevede snart efter deres klassiske litteraturepoke. Det gamle orbis terrarums 9 grænser blev gennembrudt, Jorden blev egentlig først nu opdaget og grunden lagt til den senere verdenshandel og til håndværkets overgang til manufakturen, som igen dannede udgangspunktet for den moderne stor- 19

20 industri. Kirkens åndelige diktatur blev brudt; flertallet af de germanske folk kastede det uden videre fra sig og antog protestantismen, mens et livligt fritænkeri, overtaget fra araberne og næret af den nyopdagede græske filosofi, mere og mere slog rod i de romanske folk og forberedte det 18. århundredes materialisme. Det var den største progressive omvæltning, som menneskeheden indtil da havde oplevet, en tid, der havde brug for kæmper og skabte kæmper, kæmper i tænkeevne, lidenskab og karakter, i alsidighed og lærdom. De mænd, der grundlagde bourgeoisiets moderne herredømme, var alt andet end borgerligt indskrænkede. Tværtimod, tidens eventyrlige karakter har mere eller mindre inspireret dem. Der levede dengang næsten ingen betydelig mand, som ikke havde gjort lange rejser, som ikke talte fire fem sprog, som ikke udmærkede sig i adskillige fag. Leonardo da Vinci var ikke alene en stor maler, men også en stor matematiker, mekaniker og ingeniør, som de mest forskellige grene af fysikken kan takke for vigtige opdagelser; Albrecht Dürer var maler, kobberstikker, billedhugger, arkitekt og opfandt desuden et befæstningssystem, som allerede indeholdt mange af de ideer, der langt senere blev taget op igen af Montalembert og den moderne tyske befæstning. Machiavelli var statsmand, historiker, digter og tillige den første nævneværdige militærforfatter i moderne tid. Luther rensede ikke blot kirkens, men også det tyske sprogs augiasstald, skabte den moderne tyske prosa og digtede tekst og melodi til den sejrsikre koral, som blev det 16. århundredes Marseillaise. Den tids helte var endnu ikke kuet af arbejdsdelingen, hvis indskrænkende, ensidiggørende virkninger vi så ofte kan spore hos deres efterfølgere. Hvad der imidlertid er særlig ejendommeligt for dem, er, at de næsten alle lever og virker midt i tidens bevægelse, i den praktiske kamp, tager parti og kæmper med, den ene med ord og skrift, den anden med kården, adskillige med begge dele. Derfor den fylde og kraft i karakteren, som gør dem til helstøbte mænd. Stuelærde er undtagelsen: enten anden- eller tredjerangs folk eller forsigtige filistere, som ikke vil brænde fingrene. Også naturforskningen bevægede sig dengang midt i den almindelige revolution og var selv helt igennem revolutionær; den måtte jo tilkæmpe sig retten til sin eksistens. Hånd i hånd med de store italienere, som den nyere filosofi daterer sig fra, leverede den sine martyrer til inkvisitionens bål og fængsler. Og det er betegnen- 20

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Naturvidenskab og kristendom

Naturvidenskab og kristendom Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Symbol nr. 40. Korsets tegn Symbol nr. 40 Korsets tegn Livsmysteriets løsning kan kun tilegnes ad en vej, der ligger uden for den gudløse materialistiske forskning 40.1 Den på jorden til dato gældende, videnskabelige forskningsmetode,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk 1 Energi følger tanken Rosemary Burton www.visdomsnettet.dk 2 Energi følger tanken Af Rosemary Burton fra The BEACON (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Vær forsigtig med dine tanker. De

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Kortlægningen af den ydre og indre verden

Kortlægningen af den ydre og indre verden en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

De fire elementers kostbare spejl

De fire elementers kostbare spejl Projekt.6 Lineær algebra moderne og klassisk kinesisk De fire elementers kostbare spejl "Som bekendt anses matematikken for at være en meget vigtig videnskab. Denne bog om matematik vil derfor være af

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B

Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B Billedet til venstre viser et lille stykke af den 27 km lange accelerator LHC på Cern i Genève, hvor man forsøger at genskabe de fysiske egenskaber, som stoffet

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Næste VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Vi må nu forsøge at drage visse slutninger og at sammenfatte, hvad vi hidtil har sagt om

Læs mere

Om at erkende verden den moderne filosofi

Om at erkende verden den moderne filosofi af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

HÅNDENS GåDE. MADAME A. de THÉBES

HÅNDENS GåDE. MADAME A. de THÉBES MADAME A. de THÉBES HÅNDENS GåDE Hånden er Bevægelsen; Håndbevægelsen er det synlige Ord; Ordet er Sjælen; Sjælen er Mennesket; hele Menneskets Sjæl ligger i hans Hånd. AUTORISERET OVERSÆTTELSE VED ALEXANDRA

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

OKKULTISME. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

OKKULTISME. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 OKKULTISME C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 OKKULTISME Af C.W. Leadbeater (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Ordet okkultisme er alvorligt misforstået. I de uvidendes forestilling

Læs mere