Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik 2013-15"

Transkript

1 Vesterkærets Skoles Sådan en god skole. Et godt sted at være og lære 1

2 Indhold kens overordnede formål... 3 ken omfatter følgende temaer... 3 Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken Tryghed og trivsel Mad og måltider Indeklima, støj og hygiejne Tobak, alkohol og rusmidler Efterskrift Vesterkærets Skole sådan en god skole. Et godt sted at være og lære. Ovenstående er et af de bærende udsagn i skolens værdigrundlag. Trivsel Ansvarlighed Selvværd Udvikling Kulturel bevidsthed Skolens sundhedspolitik har fokus på sunde børn i en sund skole som støtter op om og selv er aktive i arbejdet skolens værdigrundlag og politikker. Sundhed handler om mange ting. Aalborg Kommune har udarbejdet som lægger vægt på en indsats i forhold til de store folkesygdomme og på de 4 livsstilsfaktorer, som påvirker folkesundheden mest nemlig kost, rygning, alkohol og motion. I skolesammenhæng må vægten yderligere lægges på en række andre faktorer som: tryghed, trivsel, omsorg, venskab, leg, selvværd, søvn, kost, hygiejne, udfordringer, holdninger, medindflydelse, sorgbehandling, prævention, indeklima osv. På nogle af disse områder er der allerede på nuværende tidspunkt lavet politikker og handleplaner på Vesterkærets Skole. Det gælder således i forhold til f.eks. alkohol, rygning, mobning, sorgbehandling og vold. Det allerede udarbejdede materiale er en del af skolens sundhedspolitik. ken skal ses som en proces, hvor der hele tiden justeres og nye tiltag kommer til. Der er delte meninger om, hvorvidt børns sundhed er en opgave for skolen eller alene er et forældreanliggende. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at en lang række sundhedsrelaterede faktorer har stor betydning for elevernes indlæring og dermed også deres muligheder for at skabe et godt liv efter endt skolegang. Sundhed er desuden vigtig for børn og unges trivsel og for den personlige og sociale udvikling. 2

3 Børn og unges sundhed og trivsel er ikke alene forældrenes ansvar. Det er en fælles opgave og et fælles ansvar. Skolen spiller en vigtig rolle for børn og unges sundhed og trivsel, og skolen er med til at præge børnene og unges nuværende og fremtidige sundhed og trivsel. I undervisningen sker det i forbindelse med de obligatoriske fag på klassetrin, hvor det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab løbende skal behandles, og hvor der undervises i, hvad der er sundt og usundt, godt og skidt for helbredet. Det obligatoriske emne har ligesom folkeskolens øvrige fag et fagmål, et trin- og slutmål, en læseplan og en undervisningsvejledning. I fagene idræt og hjemkundskab arbejdes der såvel praktisk som teoretisk med elevernes sundhed. Det er vigtigt, at skolen gennem hele skolegangen arbejder med elevernes opfattelse af begrebet sundhed ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, så hver enkelt elev opnår den nødvendige viden og indsigt til selv og i fællesskab at kunne træffe velbegrundede valg i forhold til egen og andres sundhed. Vigtige nøgleord i forhold hertil er selvværd, livsglæde og engagement. I Dussen arbejdes der med sundhed gennem indholdsplan for DUS og mere specifikt i O-lektioner. I skoleåret bliver Vesterkærets DUS specificeret til at være idrætsdus. Det er derfor ikke alene i undervisningssammenhæng, at skolen kan gøre en forskel i forhold til børnenes og de unges sundhed. Det er vigtigt, at hele skolens kultur, rammer og drift orienterer sig mod det sundhedsrigtige. I samværet mellem elever og personale bør der være forståelse for og opmærksomhed på, at den måde, hverdagen i skolen udfoldes på, har stor betydning for elevers og personalets sundhed og trivsel både på kort og lang sigt. Desuden deltager et medlem af ledelsen i AAK s projekt: Sundhedsambassadør og Trivselsfremmer i kens overordnede formål Overordnet er formålet med sundhedspolitikken at fremme sundheden hos børn og unge på Vesterkærets Skole, men formålet er også at bidrage til en større bevidsthed hos alle skolens aktører i forhold til sundhed. Sundhed skal være en naturlig del af skolens hverdag i både undervisnings- og fritidsdel, og de voksne skal være gode rollemodeller. Ydermere er formålet, at det enkelte barn/den enkelte unge opnår den nødvendige viden og indsigt til selv og i fællesskab at kunne træffe velbegrundede valg i forhold til egen og andres sundhed. ken omfatter følgende temaer 1. Tryghed og trivsel 2. Fysiske rammer indendørs og udendørs 3. Fysisk aktivitet 4. Mad og måltider 5. Indeklima, støj og hygiejne 6. Tobak, alkohol og rusmidler 3

4 Hvert tema er opbygget således: Målbeskrivelse Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. Beskrivelse af nye handlinger, der skal understøtte arbejdet med sundhedspolitikken. Handlingerne er angivet med tid og ansvar. En sundhedsboks som kort opsummerer de enkelte temaer. Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken. Skolens ledelse og Skolebestyrelsen har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken. Sundhedsplejersken er tilknyttet som faglig sparring partner. ken evalueres og revideres i Skolebestyrelsen senest Aktiviteter og tiltag evalueres løbende i teamene. 1. Tryghed og trivsel Målet er: At skolen er et rart sted at være og lære - et sted, hvor samværet bygger på anerkendelse. At læringen sker i et kreativt, positivt og varmt miljø. At voksne og elever sammen skaber en tryg atmosfære og en god omgangsform, så barnet/den unge kan få optimalt udbytte af skoledagen i såvel undervisnings- og fritidsdel. At barnet/den unge møder synlige, troværdige og autentiske voksne i en gensidig, respektfuld relation. At spillereglerne er tydeligt afstukne og målene er klare. Sådan gør vi/status Der er udarbejdet beredskabsplaner i forhold til mobning og sorg for eleverne der understøtter trivselsarbejdet på skolen. Lærere, pædagoger, elever og forældre inddrages aktivt i arbejdet med at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø. Hvert år afholdes forældremøde i alle klasser, hvor forældrene på det overordnede plan bliver inddraget i arbejdet med elevernes trivsel. Klasselærerne udarbejder dagsorden sammen med forældrene. På årgangene/i sporene har elever og lærere i fællesskab opstillet samværsregler, som er gennemarbejdede og forståelige/tydelige for alle. Ligeledes er der udarbejdet relevante regelsæt vedr. sprogbrug og adfærd. Der afholdes elevsamtaler på alle årgange. Her taler lærer og elev om elevens personlige og sociale udvikling. I samarbejde med eleven opstilles sociale og personlige mål for næste periode. Disse synliggøres og diskuteres med eleven og forældrene ved skole-hjemsamtalen, ligesom eleven, læreren og pædagogen løbende evaluerer de opstillede mål. I indskolingen deltager pædagogerne i fælles forældremøde mindst én gang om året. 4

5 Elevernes personlige og sociale udvikling styrkes gennem den daglige dialog og konfliktløsning i klasserne og i Dussen samt i dialog med forældre-lærere og forældre-forældre imellem. Faste venskabsklasser på tværs af klasserne (bh.kl og 3.kl.). Venskabsklasserne er sammen til forskellige fastlagte arrangementer og tværsuger, derudover planlægger klasserne selv yderligere aktiviteter i løbet af året. Der er nedsat et trivselsforum på skolen. Der afholdes møder en gang om måneden. Trivselsforummets formål er gennem en helhedsorienteret, tværfaglig og tidligt forebyggende indsats at understøtte barnets/den unges sociale og faglige trivsel. Skolen er med i projekt trivselshøring hvor der er fokus på drop out problematikken og børn med trivselsproblemer. Skolen har en trivselsperson, som bl.a. arbejder med at forebygge og foregribe mistrivsel. Der afholdes en årlig teamkonference, hvor fokus er på trivslen og det faglige niveau i klassen/på årgangen. Der gennemføres samtaler med nye forældre ved skolestart. Fortæl om dit barn. Der indkaldes til udviklingssamtaler (DUS) med forældre for det enkelte barn med baggrund i skriftligt individuel udviklingsplan. Fra klasse har vi indført Pusterummet, som er et socialpædagogisk tilbud til de børn der af en eller anden årsag har brug for et pust, opmærksomhed og nærvær i undervisningstiden. Tilbuddet kan være både i klassen og uden for klassen. I Dussen er der ansat en Trivselspædagog, som skal være særlig opmærksom på de børn der har brug for en særlig hjælp. Samtidig skal Trivselspædagogen være sparringspartner for sine kolleger. Der er uddannet mobbekonsulenter (pædagoger)til at arbejde med mobning i indskolingen, desuden har elevrådet nedsat en mobbepatrulje der laver forskellige initiativer til at forhindre mobning på. I alle afdelinger er der mulighed for at arrangere ekskursioner. Lejrskolen er henlagt til 8. klassetrin. Desuden afholdes en minilejrskole for 4. årgang. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler med børnehaverne i området, der leverer børn til skolens børnehaveklasser. Traditioner hvor eleverne oplever hinanden på tværs af årgange skolefest, tværsuger osv. Frikvarterslege arrangeres af skolens Legepatrulje. Patruljen er større børn der hjælper med at igangsætte frikvartersaktiviteter. Personalets relationskompetence udvikles gennem LP kurser, workshops og foredrag. Eleverne tilbydes sundhedssamtale og undersøgelse hos skolesundhedsplejersken flere gange igennem deres skoletid, samt der er mulighed for henvendelse i åben konsultation hos Sundhedsplejen for elever, forældre, lærere og DUS-personale. Eleverne kommer til sundhedssamtale hos skolesundhedsplejersken flere gange igennem deres skoletid. Mellemtrinet afholder trivselsuge hvert år. 5

6 Handlinger, der skal understøtte arbejdet med trivsel og tryghed 2013/2015 Handling Ansvarlig I forhold til børn og unge i forhold til: børn i misbrugsfamilier børn, hvor der er mistanke om overgreb børn, der har oplevet skilsmisse, langtidssyge børn børn med spiseforstyrrelser børn af psykisk syge forældre Henvises til KC, Trivselsperson, Trivselsforum og de respektive foreningers hjemmesider. Udarbejde en guide til brug ved overgang fra en afdeling til en anden (brobygning). Projekt Den gode klasse startes i børnehaveklassen. KC, Trivselsperson, eksterne samarbejdspartnere, herunder sundhedsplejen og ledelsen Afdelingskoordinatorerne Børnehaveklasselederne Elevrådet har oprettet en mobbepatrulje. Inklusionspolitik LP arbejde og LP kortlægningsundersøgelse DCUM undervisningsmiljøundersøgelse Besøg af Psykiatribussen Elevrådet Ledelse, KC, teamene Ledelse, LP koordinator Ledelse, afdelinger Ledelse, Trivselsperson Sundhedsboks Tryghed og trivsel er vigtige forudsætninger for læring og er vigtige for børnenes og de unges generelle sundhedstilstand. Dårlig trivsel kan skyldes mobning, identitetsproblemer, problemer i familien eller dårlige relationer til elever, pædagoger eller lærere. Det er skolens opgave aktivt at medvirke til børnenes og de unges trivsel og tryghed. Der er sammenhæng mellem selv at blive mobbet og mobbe andre. Jo mere man bliver mobbet, jo større er sandsynligheden for, at man mobber andre og omvendt: jo mere man mobber andre, jo større sandsynlighed er der for, at man selv bliver mobbet. 2. Fysiske rammer - indendørs og udendørs Målet er: At skolens rum er fleksibelt indrettet, tager højde for børnenes læringsstile, at skolens rum skal kunne bruges i både undervisningstiden og fritiden, og fremstår hyggelige og godt vedligeholdt med tydelig spor af skolens børn. At udearealerne danner ramme om elevernes oplevelser, virkelyst, fordybelse og fysiske aktiviteter At skolens fysiske rammer fremmer og understøtter børnenes/de unges trivsel 6

7 Sådan gør vi/status Der arbejdes hele tiden på at sikre Vesterkærets Skole som en tidssvarende og fremtidssikret skole i forhold til de fysiske rammer - rammer, der samtidigt skal understøtte den pædagogiske praksis. I forbindelse hermed er følgende tiltag blevet taget: Skolen er indrettet efter princippet om fleksible læringsmiljøer med anvendelse af såvel klasse- og faglokaler som gangarealer. Der arbejdes med at indrette lokalerne i indskolingen så de bliver fleksible lokaler med et læringsmiljø, som tilgodeser både undervisnings- og fritidsdelen. Der er etableret udluftning i alle klasselokaler via centralt udluftningsanlæg. Boden er bemandet og har et udvalgt af sunde fødevarer. Indskolingen har lokalefællesskab mellem undervisningsdel og DUS. Vi benytter naturen og nærområdets muligheder for aktiviteter. Stole og borde tilpasses den enkelte elev. Der er ansat to allergipædagoger som er ansvarlige for, at vi til stadighed lever op til at vi allergisikrer vores lokaler. Handlinger, der skal sikre optimale fysiske rammer 2013/2015 Handling Udbygning af lege og aktivitetsmulighederne i skolegården. Søge forskellige fonde for at forbedre indeområderne og udearealerne Skolens pauserum indrettes, så de også motiverer til leg, bevægelse og socialt samvær. Renovering af såvel inde- som udearealerne, så de fremstår imødekommende og vedligeholdte inden for de midler der er afsat. Eleverne inddrages i forhold til beslutninger vedr. de fysiske rammer Der lægges vægt på at eleverne får frisk luft hver dag. Indretning af Trivselscafé Ansvarlig Skolebestyrelsens sponsorudvalg Elevråd og elevrådskontaktlærer Teknisk serviceleder Elevrådet Personalet Ledelse, skolebestyrelsen. Teamene og elevrådet medinddrages. 7

8 Sundhedsboks Skolens fysiske rammer inde og ude skal motivere til leg, bevægelse og socialt samvær. Undervisnings- og fritidsmiljøet skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, og det skal fremme børnenes og de unges udvikling og læring. Det betyder, at rammerne i skolen skal være indbydende og miljøet rart at være i. Skolens fysiske rammer skal støtte børnene og de unge i deres tilegnelse af kundskaber; men samtidigt også danne rammerne om deres oplevelser, virkelyst, fordybelse og fysiske aktiviteter. 3. Fysisk aktivitet Målet er: At motion og fysisk aktivitet er en integreret del af undervisningen skolens pædagogik. At børnene på sigt tilegner sig nye kompetencer til igangsættelse af leg og bevægelse. At børnene og de unge bevarer glæden ved at bevæge sig. At skolen indgår i samarbejde med idrætsverdenen, andre skoler, andre Dusser osv. Målet er at skabe kontakt med henblik på at kunne tilbyde aktiviteter. At give eleverne mere energi via motion. Sådan gør vi/status Elever i indskoling og mellemtrin har udeordning. Skolen tilbyder svømning på 4. årgang. Vi afholder forskellige idrætsdagsaktivitetsdage. Vi samarbejder med forskellige idrætsforeninger i lokalområdet. Vi går i stedet for at tage bussen. Faste årlige temadage, hvor bevægelse og motion indgår som faste elementer. Der oprettes motorikhold for indskolingselever. Alle elever bliver screenet motorisk. Udetid i Dussen efter skoletid, hvor der igangsættes fysiske lege på legepladsen og i skolegården. Dussen deltager i Aalborg Turnering i fodbold. Bevægelse og udeaktiviteter er en naturlig del af Dussens eftermiddagsaktiviteter. Skolen deltager i Ekstrabladscup. Skolen deltager i ungdomsskolens projekt: Sejeste 8. Klasse. I udskolingen er der indført oplevelsesuger hvor et af temaerne er Brug din krop. Handlinger, der skal stimulere til yderligere fysisk aktivitet. 2013/2015 Handlinger Inddragelse af elevrådet i forhold til etablering af nye fysiske aktiviteter på skolen. Formidling af information til forældre og børn/ unge om, hvor vigtigt det er at dyrke motion. Ansvarlig Elevrådskontaktlæreren. Sættes på elevrådets dagsorden. Lærere og pædagoger, sundhedsplejerske 8

9 Legepatruljen udlåner udendørslegetøj. Der er uddannet elever fra mellemtrinnet til legepatruljen med det formål at inspirere til frikvartersaktiviteter for eleverne i indskolingen. Elevråd/legepatrulje, Elevrådskontaktlæreren. Sættes på elevrådets dagsorden. Sundhedsboks Motoriske færdigheder har betydning for barnets selvværd, status, popularitet og sociale udvikling. Undersøgelser viser tillige, at børns og unges evne til at lære forbedres, hvis de er fysisk aktive. Undersøgelser viser også, at flere og flere børn og unge er fysisk inaktive i hverdagen. Det er vigtigt, at skolen i samarbejde med forældrene gør en indsats for at motivere alle børn og unge til at være fysisk aktive, idet fysisk aktivitet er en af de vigtigste faktorer i forhold til børn og unges sundhed. 4. Mad og måltider Målet er: At skolen har et tilbud om sund og ernæringsrigtig kost. At mad og måltider er en integreret del af undervisningen i skolens pædagogik, således at børnene og de unge får mulighed for at tilegne sig viden om og udvikler forståelse for sunde måltider. At børnene får mulighed for at spise deres mad i hyggelige rammer og i en rolig atmosfære. At samarbejde med forældrene om det sunde måltid. At der er adgang til koldt drikkevand. Sådan gør vi/status Skoleboden er renoveret for at forbedre tilvirknings- og udsalgsforholdene (januar 2009). Boden er blevet bemandet. Skoleboden tilbyder hver dag et varieret og sundt alternativ til madpakken til en fornuftig pris. Vi giver vores elever mulighed for mælkeordning. Der er opsat drikkevandsautomater i alle afdelinger. Der spises sundt i Dussen og der laves sundt mad sammen med børnene. Personalet spiser med eleverne i kl. i de første 10 min. af spisepausen. De voksne og eleverne står for at skabe en rolig og positiv spisesituation, hvor der også samtales om sund mad i forbindelse med den daglige madpakke. De klasser der ønsker køleskab skal rette henvendelse til skolens Tekniske Serviceleder for godkendelse. Elever/forældre står selv for finansiering og vedligeholdelse/rengøring mv. Sundhed søges inddraget som i alle relevante fag. I udskolingen belyses kost i fysik-/kemi- og biologiundervisningen bl.a. ud fra faglige begreber som stofopbyging, energiindhold, energiprocent, proteiner, kulhydrater, fedt og kostpyramiden. Vægtsproblematikker tages op i undervisningen og i samarbejde med forældrene, sundhedsplejerske og Børne-og ungelægen. 9

10 Ved indskolingssamtalen og ved de efterfølgende sundhedssamtaler med sundhedsplejersken bliver emnet kost taget op med eleverne og deres forældre. Sundhedsplejersken tilbyder åben rådgivning. Yderligere info på SkoleIntra. Handlinger, der skal sikre sund mad og sunde måltider i hverdagen 2013/2015 Handlinger Der udarbejdes en kantinepolitik, som indeholder retningslinjer for et sundt og velsmagende varesortiment i skoleboden. Ansvarlig Ledelsen i samarbejde med bodansvarlige Etablering af flere udespisepladser og hyggekroge. Teknisk Seviceleder Sundhedsboks Der er en klar sammenhæng mellem børn og unges mad og måltider og deres sundhed og trivsel både på kort og på lang sigt. De normer og rammer, børn og unge møder til hverdag både i og uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner. Det er derfor vigtigt, at også skolen påtager sig et medansvar for, at børn og unge får sund mad og sunde drikkevarer, når de opholder sig på skolen og i Dussen. Det er ligeledes vigtigt, at måltiderne indrettes, så børnene og de unge kan udvikle en sund madkultur og gode samværsformer. Måltiderne i skolen bør danne ramme for trivsel og socialt samvær samt for kreative, æstetiske, kulturelle og kulinariske oplevelser. 8 ud af 10 børn spiser og drikker mere sukker end anbefalet. 5. Indeklima, støj og hygiejne Målet er: At der er et godt indeklima overalt i skolens bygninger. At der er en høj rengøringsstandard overalt på skolen og specielt i klasselokaler og på toiletter. At de ansatte og eleverne er bevidste om værdien af et godt indeklima og en god hygiejne, og at alle aktivt arbejder herfor. At der er arbejdsro i timerne. At vi indretter allergivenligt og efter nyeste viden på området. Sådan gør vi/status Der er ikke planter i klasselokalerne. Der benyttes allergitestede rengøringsmidler. Ventilationsanlægget efterses jævnligt og filtre skiftes. Ved aktiviteter inden døre, hvor der er partikelafgivelse som f.eks. i sløjd, i fysik/kemi og i hjemkundskab anvendes emhætte/punktudsugning. Grundig rengøring foretages dagligt. Gulvvask i allergilokaler. Beholdere med sæbe og papirhåndklæder fyldes op kontinuerligt. Toiletter i indskoling og på midtergangen i mellem trinafdelingen rengøres 2 gange dagligt. 10

11 Øvrige toiletter en gang dagligt. Hovedrengøring én gang årligt i begyndelsen/slutningen af skolernes sommerferie. I børnehaveklassen underviser skolesundhedsplejersken i emnet håndvask/hygiejne og alle elever. Eleverne vasker hænder før frokost. Handlinger, der skal forbedre indeklimaet, støj og hygiejne 2013/2015 Handlinger Ansvarlig Børnene vejledes i samarbejde med sundhedsplejersken om generel hygiejne samt risiko for smitte i relation til hygiejne, herunder betydningen af at vaske hænder ved toiletbesøg. Eleverne inddrages yderligere i rengøringen. Eleverne står for oprydning, fejning, udluftning og aftørring af bordene efter middagspausen. Der er udarbejdet en rengøringsplan sammen med rengøringspersonalet med fokus på rengøringsstandarder for de enkelte områder. Der sættes fokus på støj i arbejdsmiljøet med henblik på at reducere denne mest muligt. Klasselærer og sundhedsplejerske. Elever og klasselærerne. Rengøringskoordinator og teknisk service leder. Teknisk Serviceleder, ledelse, personale, eleverne. Sundhedsboks Indeklima, hygiejne og støj påvirker koncentrationsevnen, indlæringsevnen og evnen til at løse problemer. Indeklimaet og hygiejnen kan i forbindelse med smitte have betydning for sygefraværet. Et godt indeklima og en god hygiejne er afhængig af, at rengøringsniveauet i lokalerne og på toiletterne er tilfredsstillende. Det er en fælles opgave for personale og elever at sikre et godt indeklima og en god hygiejne i skolen. 6. Tobak, alkohol og rusmidler Målet er: At oplyse eleverne om de sundhedsskadelige virkninger, der er i forbindelse med rygning/indtagelse af alkohol og andre rusmidler. Sådan gør vi/status Vesterkærets Skoles bygninger og udearealer er røgfri. Tobak, alkohol og andre rusmidler er et fast punkt på dagsordenen på første forældremøde i klasse med henblik på at lave aftaler om de unges forbrug heraf. Desuden er skolen med i projekt X:IT rygning. 11

12 Rygning er ikke tilladt i skolens bygninger på noget tidspunkt og medarbejderne skal være opmærksomme på at eleverne ikke bør se voksne ryge lige uden for skolens matrikel. Skolens elever må ikke ryge hverken indenfor eller udenfor skolens nærområde. Rygereglerne gælder også på ekskursioner og lejrskoler. Skolens øvrige brugere er informeret om rygepolitikken. Eleverne må ikke i nogen sammenhænge indtage alkohol i skolen. Forbuddet gælder i skoletiden og på skolens område og desuden i forbindelse med fester på skolen, ekskursioner, lejrskoler og ophold på skolen udenfor normal skoletid. Skolens alkoholpolitik fastlægger regler for de ansattes og andre voksnes indtag af alkohol ved arrangementer på skolen udenfor skoletiden. I skoletiden og i forbindelse med samvær med elever må der ikke indtages alkohol. På mellemtrinet indgår rygning og alkohol i faglige emner. Gruppepres og det at være sej tages op i undervisningen I overbygningen arbejdes med rygningens og alkoholens følgevirkninger for sundheden. Emner som livsstilssygdomme, alkohol, optagelse af alkohol i kroppen, promilleberegning og kroppens reaktioner tages op i undervisningen i dansk, biologi og fysik/ kemi. Ovenstående emner er på den sundhedspædagogiske dagsorden, når sundhedsplejersken underviser eleverne i 7. kl. og de deltager i aktive vurderinger på klassen om emnet. Der arbejdes med emner vedr. rusmidler i undervisningen. Tilbud fra f.eks. SSP og infogrupper vedr. unges brug af rusmidler inddrages i en præventiv forebyggende indsats. Handlinger 2013/2015 Handlinger I samarbejde med sundhedsplejen tilbydes hjælp til rygestop til elever, ligesom der tilbydes hjælp til rygestop for ansatte. Udarbejdelse af et beredskab overfor børn i familier med misbrugsproblemer, f.eks. i forbindelse med dårlig trivsel eller sygefravær. Ansvarlig Ledelsen Kompetencecenter, trivselsperson. 12

13 Sundhedsboks Rygning har stor negativ indflydelse på helbredet på kort og lang sigt. Lovgivningen forbyder elever i folkeskolen at ryge, og der er rygeforbud overalt indendørs på kommunens skoler. Der er store helbredsmæssige gevinster forbundet med ikke at ryge og med at undgå passiv rygning. Rygning og passiv rygning kan på længere øge risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejslidelser. Se i øvrigt skolens rygepolitik (www.vesterkaeretsskole.dk). Et højt forbrug af alkohol er skadeligt for helbredet. Danske unge starter tidligt med at drikke alkohol. Unges brug af alkohol er i høj grad forældrenes ansvar. Skolen kan via forældresamarbejdet understøtte, at der bliver lavet aftaler for brug af alkohol, og igennem undervisningen kan skolen give eleverne indsigt i alkoholens skadelige virkninger på helbredet. På Vesterkærets Skole må børn og unge ikke indtage alkohol, og voksne må kun ved specielle lejligheder uden for normal skoletid. Se i øvrigt skolens alkoholpolitik (www.vesterkaeretsskole.dk). Adgangen til rusmidler er blevet lettere. Undersøgelser viser, at et stigende antal unge eksperimenterer med rusmidler som hash, ecstasy og amfetamin. Med henblik på forebyggelse vil det i fremtiden blive en stor opgave for skolen at orientere eleverne om de skadelige virkninger i forbindelse med indtagelse af disse rusmidler. Efterskrift ken drøftes og evalueres på k-udvalgsmøde i efteråret 2013 og evalueres næste gang i Politikken er udarbejdet af nedsat arbejdsgruppe og har brugt kilder fra: Sundhedsministeriet (Sundhedstegn 2006) Aalborg kommune Arbejdspapir fra pædagogisk råd og Der kan i øvrigt henvises til lokale politikker på ken er revideret i efteråret

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole Introduktion Blandt forældre, lærere, pædagoger, politikere, eksperter og journalister i medierne tales der om sund mad på skolerne. På Læssøesgades skole er der også meget fokus på samt en god dialog

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

VADUM SKOLE Værdiregelsæt

VADUM SKOLE Værdiregelsæt VADUM SKOLE Værdiregelsæt Vadum Skole er en del af Aalborg Kommunes skolevæsen og skolens distrikt dækker den nordvestligste del af kommunen. Skolen har ca. 400 elever på 0.- 9. årgang og 56 dygtige medarbejdere.

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere