Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik 2013-15"

Transkript

1 Vesterkærets Skoles Sådan en god skole. Et godt sted at være og lære 1

2 Indhold kens overordnede formål... 3 ken omfatter følgende temaer... 3 Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken Tryghed og trivsel Mad og måltider Indeklima, støj og hygiejne Tobak, alkohol og rusmidler Efterskrift Vesterkærets Skole sådan en god skole. Et godt sted at være og lære. Ovenstående er et af de bærende udsagn i skolens værdigrundlag. Trivsel Ansvarlighed Selvværd Udvikling Kulturel bevidsthed Skolens sundhedspolitik har fokus på sunde børn i en sund skole som støtter op om og selv er aktive i arbejdet skolens værdigrundlag og politikker. Sundhed handler om mange ting. Aalborg Kommune har udarbejdet som lægger vægt på en indsats i forhold til de store folkesygdomme og på de 4 livsstilsfaktorer, som påvirker folkesundheden mest nemlig kost, rygning, alkohol og motion. I skolesammenhæng må vægten yderligere lægges på en række andre faktorer som: tryghed, trivsel, omsorg, venskab, leg, selvværd, søvn, kost, hygiejne, udfordringer, holdninger, medindflydelse, sorgbehandling, prævention, indeklima osv. På nogle af disse områder er der allerede på nuværende tidspunkt lavet politikker og handleplaner på Vesterkærets Skole. Det gælder således i forhold til f.eks. alkohol, rygning, mobning, sorgbehandling og vold. Det allerede udarbejdede materiale er en del af skolens sundhedspolitik. ken skal ses som en proces, hvor der hele tiden justeres og nye tiltag kommer til. Der er delte meninger om, hvorvidt børns sundhed er en opgave for skolen eller alene er et forældreanliggende. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at en lang række sundhedsrelaterede faktorer har stor betydning for elevernes indlæring og dermed også deres muligheder for at skabe et godt liv efter endt skolegang. Sundhed er desuden vigtig for børn og unges trivsel og for den personlige og sociale udvikling. 2

3 Børn og unges sundhed og trivsel er ikke alene forældrenes ansvar. Det er en fælles opgave og et fælles ansvar. Skolen spiller en vigtig rolle for børn og unges sundhed og trivsel, og skolen er med til at præge børnene og unges nuværende og fremtidige sundhed og trivsel. I undervisningen sker det i forbindelse med de obligatoriske fag på klassetrin, hvor det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab løbende skal behandles, og hvor der undervises i, hvad der er sundt og usundt, godt og skidt for helbredet. Det obligatoriske emne har ligesom folkeskolens øvrige fag et fagmål, et trin- og slutmål, en læseplan og en undervisningsvejledning. I fagene idræt og hjemkundskab arbejdes der såvel praktisk som teoretisk med elevernes sundhed. Det er vigtigt, at skolen gennem hele skolegangen arbejder med elevernes opfattelse af begrebet sundhed ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, så hver enkelt elev opnår den nødvendige viden og indsigt til selv og i fællesskab at kunne træffe velbegrundede valg i forhold til egen og andres sundhed. Vigtige nøgleord i forhold hertil er selvværd, livsglæde og engagement. I Dussen arbejdes der med sundhed gennem indholdsplan for DUS og mere specifikt i O-lektioner. I skoleåret bliver Vesterkærets DUS specificeret til at være idrætsdus. Det er derfor ikke alene i undervisningssammenhæng, at skolen kan gøre en forskel i forhold til børnenes og de unges sundhed. Det er vigtigt, at hele skolens kultur, rammer og drift orienterer sig mod det sundhedsrigtige. I samværet mellem elever og personale bør der være forståelse for og opmærksomhed på, at den måde, hverdagen i skolen udfoldes på, har stor betydning for elevers og personalets sundhed og trivsel både på kort og lang sigt. Desuden deltager et medlem af ledelsen i AAK s projekt: Sundhedsambassadør og Trivselsfremmer i kens overordnede formål Overordnet er formålet med sundhedspolitikken at fremme sundheden hos børn og unge på Vesterkærets Skole, men formålet er også at bidrage til en større bevidsthed hos alle skolens aktører i forhold til sundhed. Sundhed skal være en naturlig del af skolens hverdag i både undervisnings- og fritidsdel, og de voksne skal være gode rollemodeller. Ydermere er formålet, at det enkelte barn/den enkelte unge opnår den nødvendige viden og indsigt til selv og i fællesskab at kunne træffe velbegrundede valg i forhold til egen og andres sundhed. ken omfatter følgende temaer 1. Tryghed og trivsel 2. Fysiske rammer indendørs og udendørs 3. Fysisk aktivitet 4. Mad og måltider 5. Indeklima, støj og hygiejne 6. Tobak, alkohol og rusmidler 3

4 Hvert tema er opbygget således: Målbeskrivelse Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. Beskrivelse af nye handlinger, der skal understøtte arbejdet med sundhedspolitikken. Handlingerne er angivet med tid og ansvar. En sundhedsboks som kort opsummerer de enkelte temaer. Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken. Skolens ledelse og Skolebestyrelsen har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken. Sundhedsplejersken er tilknyttet som faglig sparring partner. ken evalueres og revideres i Skolebestyrelsen senest Aktiviteter og tiltag evalueres løbende i teamene. 1. Tryghed og trivsel Målet er: At skolen er et rart sted at være og lære - et sted, hvor samværet bygger på anerkendelse. At læringen sker i et kreativt, positivt og varmt miljø. At voksne og elever sammen skaber en tryg atmosfære og en god omgangsform, så barnet/den unge kan få optimalt udbytte af skoledagen i såvel undervisnings- og fritidsdel. At barnet/den unge møder synlige, troværdige og autentiske voksne i en gensidig, respektfuld relation. At spillereglerne er tydeligt afstukne og målene er klare. Sådan gør vi/status Der er udarbejdet beredskabsplaner i forhold til mobning og sorg for eleverne der understøtter trivselsarbejdet på skolen. Lærere, pædagoger, elever og forældre inddrages aktivt i arbejdet med at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø. Hvert år afholdes forældremøde i alle klasser, hvor forældrene på det overordnede plan bliver inddraget i arbejdet med elevernes trivsel. Klasselærerne udarbejder dagsorden sammen med forældrene. På årgangene/i sporene har elever og lærere i fællesskab opstillet samværsregler, som er gennemarbejdede og forståelige/tydelige for alle. Ligeledes er der udarbejdet relevante regelsæt vedr. sprogbrug og adfærd. Der afholdes elevsamtaler på alle årgange. Her taler lærer og elev om elevens personlige og sociale udvikling. I samarbejde med eleven opstilles sociale og personlige mål for næste periode. Disse synliggøres og diskuteres med eleven og forældrene ved skole-hjemsamtalen, ligesom eleven, læreren og pædagogen løbende evaluerer de opstillede mål. I indskolingen deltager pædagogerne i fælles forældremøde mindst én gang om året. 4

5 Elevernes personlige og sociale udvikling styrkes gennem den daglige dialog og konfliktløsning i klasserne og i Dussen samt i dialog med forældre-lærere og forældre-forældre imellem. Faste venskabsklasser på tværs af klasserne (bh.kl og 3.kl.). Venskabsklasserne er sammen til forskellige fastlagte arrangementer og tværsuger, derudover planlægger klasserne selv yderligere aktiviteter i løbet af året. Der er nedsat et trivselsforum på skolen. Der afholdes møder en gang om måneden. Trivselsforummets formål er gennem en helhedsorienteret, tværfaglig og tidligt forebyggende indsats at understøtte barnets/den unges sociale og faglige trivsel. Skolen er med i projekt trivselshøring hvor der er fokus på drop out problematikken og børn med trivselsproblemer. Skolen har en trivselsperson, som bl.a. arbejder med at forebygge og foregribe mistrivsel. Der afholdes en årlig teamkonference, hvor fokus er på trivslen og det faglige niveau i klassen/på årgangen. Der gennemføres samtaler med nye forældre ved skolestart. Fortæl om dit barn. Der indkaldes til udviklingssamtaler (DUS) med forældre for det enkelte barn med baggrund i skriftligt individuel udviklingsplan. Fra klasse har vi indført Pusterummet, som er et socialpædagogisk tilbud til de børn der af en eller anden årsag har brug for et pust, opmærksomhed og nærvær i undervisningstiden. Tilbuddet kan være både i klassen og uden for klassen. I Dussen er der ansat en Trivselspædagog, som skal være særlig opmærksom på de børn der har brug for en særlig hjælp. Samtidig skal Trivselspædagogen være sparringspartner for sine kolleger. Der er uddannet mobbekonsulenter (pædagoger)til at arbejde med mobning i indskolingen, desuden har elevrådet nedsat en mobbepatrulje der laver forskellige initiativer til at forhindre mobning på. I alle afdelinger er der mulighed for at arrangere ekskursioner. Lejrskolen er henlagt til 8. klassetrin. Desuden afholdes en minilejrskole for 4. årgang. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler med børnehaverne i området, der leverer børn til skolens børnehaveklasser. Traditioner hvor eleverne oplever hinanden på tværs af årgange skolefest, tværsuger osv. Frikvarterslege arrangeres af skolens Legepatrulje. Patruljen er større børn der hjælper med at igangsætte frikvartersaktiviteter. Personalets relationskompetence udvikles gennem LP kurser, workshops og foredrag. Eleverne tilbydes sundhedssamtale og undersøgelse hos skolesundhedsplejersken flere gange igennem deres skoletid, samt der er mulighed for henvendelse i åben konsultation hos Sundhedsplejen for elever, forældre, lærere og DUS-personale. Eleverne kommer til sundhedssamtale hos skolesundhedsplejersken flere gange igennem deres skoletid. Mellemtrinet afholder trivselsuge hvert år. 5

6 Handlinger, der skal understøtte arbejdet med trivsel og tryghed 2013/2015 Handling Ansvarlig I forhold til børn og unge i forhold til: børn i misbrugsfamilier børn, hvor der er mistanke om overgreb børn, der har oplevet skilsmisse, langtidssyge børn børn med spiseforstyrrelser børn af psykisk syge forældre Henvises til KC, Trivselsperson, Trivselsforum og de respektive foreningers hjemmesider. Udarbejde en guide til brug ved overgang fra en afdeling til en anden (brobygning). Projekt Den gode klasse startes i børnehaveklassen. KC, Trivselsperson, eksterne samarbejdspartnere, herunder sundhedsplejen og ledelsen Afdelingskoordinatorerne Børnehaveklasselederne Elevrådet har oprettet en mobbepatrulje. Inklusionspolitik LP arbejde og LP kortlægningsundersøgelse DCUM undervisningsmiljøundersøgelse Besøg af Psykiatribussen Elevrådet Ledelse, KC, teamene Ledelse, LP koordinator Ledelse, afdelinger Ledelse, Trivselsperson Sundhedsboks Tryghed og trivsel er vigtige forudsætninger for læring og er vigtige for børnenes og de unges generelle sundhedstilstand. Dårlig trivsel kan skyldes mobning, identitetsproblemer, problemer i familien eller dårlige relationer til elever, pædagoger eller lærere. Det er skolens opgave aktivt at medvirke til børnenes og de unges trivsel og tryghed. Der er sammenhæng mellem selv at blive mobbet og mobbe andre. Jo mere man bliver mobbet, jo større er sandsynligheden for, at man mobber andre og omvendt: jo mere man mobber andre, jo større sandsynlighed er der for, at man selv bliver mobbet. 2. Fysiske rammer - indendørs og udendørs Målet er: At skolens rum er fleksibelt indrettet, tager højde for børnenes læringsstile, at skolens rum skal kunne bruges i både undervisningstiden og fritiden, og fremstår hyggelige og godt vedligeholdt med tydelig spor af skolens børn. At udearealerne danner ramme om elevernes oplevelser, virkelyst, fordybelse og fysiske aktiviteter At skolens fysiske rammer fremmer og understøtter børnenes/de unges trivsel 6

7 Sådan gør vi/status Der arbejdes hele tiden på at sikre Vesterkærets Skole som en tidssvarende og fremtidssikret skole i forhold til de fysiske rammer - rammer, der samtidigt skal understøtte den pædagogiske praksis. I forbindelse hermed er følgende tiltag blevet taget: Skolen er indrettet efter princippet om fleksible læringsmiljøer med anvendelse af såvel klasse- og faglokaler som gangarealer. Der arbejdes med at indrette lokalerne i indskolingen så de bliver fleksible lokaler med et læringsmiljø, som tilgodeser både undervisnings- og fritidsdelen. Der er etableret udluftning i alle klasselokaler via centralt udluftningsanlæg. Boden er bemandet og har et udvalgt af sunde fødevarer. Indskolingen har lokalefællesskab mellem undervisningsdel og DUS. Vi benytter naturen og nærområdets muligheder for aktiviteter. Stole og borde tilpasses den enkelte elev. Der er ansat to allergipædagoger som er ansvarlige for, at vi til stadighed lever op til at vi allergisikrer vores lokaler. Handlinger, der skal sikre optimale fysiske rammer 2013/2015 Handling Udbygning af lege og aktivitetsmulighederne i skolegården. Søge forskellige fonde for at forbedre indeområderne og udearealerne Skolens pauserum indrettes, så de også motiverer til leg, bevægelse og socialt samvær. Renovering af såvel inde- som udearealerne, så de fremstår imødekommende og vedligeholdte inden for de midler der er afsat. Eleverne inddrages i forhold til beslutninger vedr. de fysiske rammer Der lægges vægt på at eleverne får frisk luft hver dag. Indretning af Trivselscafé Ansvarlig Skolebestyrelsens sponsorudvalg Elevråd og elevrådskontaktlærer Teknisk serviceleder Elevrådet Personalet Ledelse, skolebestyrelsen. Teamene og elevrådet medinddrages. 7

8 Sundhedsboks Skolens fysiske rammer inde og ude skal motivere til leg, bevægelse og socialt samvær. Undervisnings- og fritidsmiljøet skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, og det skal fremme børnenes og de unges udvikling og læring. Det betyder, at rammerne i skolen skal være indbydende og miljøet rart at være i. Skolens fysiske rammer skal støtte børnene og de unge i deres tilegnelse af kundskaber; men samtidigt også danne rammerne om deres oplevelser, virkelyst, fordybelse og fysiske aktiviteter. 3. Fysisk aktivitet Målet er: At motion og fysisk aktivitet er en integreret del af undervisningen skolens pædagogik. At børnene på sigt tilegner sig nye kompetencer til igangsættelse af leg og bevægelse. At børnene og de unge bevarer glæden ved at bevæge sig. At skolen indgår i samarbejde med idrætsverdenen, andre skoler, andre Dusser osv. Målet er at skabe kontakt med henblik på at kunne tilbyde aktiviteter. At give eleverne mere energi via motion. Sådan gør vi/status Elever i indskoling og mellemtrin har udeordning. Skolen tilbyder svømning på 4. årgang. Vi afholder forskellige idrætsdagsaktivitetsdage. Vi samarbejder med forskellige idrætsforeninger i lokalområdet. Vi går i stedet for at tage bussen. Faste årlige temadage, hvor bevægelse og motion indgår som faste elementer. Der oprettes motorikhold for indskolingselever. Alle elever bliver screenet motorisk. Udetid i Dussen efter skoletid, hvor der igangsættes fysiske lege på legepladsen og i skolegården. Dussen deltager i Aalborg Turnering i fodbold. Bevægelse og udeaktiviteter er en naturlig del af Dussens eftermiddagsaktiviteter. Skolen deltager i Ekstrabladscup. Skolen deltager i ungdomsskolens projekt: Sejeste 8. Klasse. I udskolingen er der indført oplevelsesuger hvor et af temaerne er Brug din krop. Handlinger, der skal stimulere til yderligere fysisk aktivitet. 2013/2015 Handlinger Inddragelse af elevrådet i forhold til etablering af nye fysiske aktiviteter på skolen. Formidling af information til forældre og børn/ unge om, hvor vigtigt det er at dyrke motion. Ansvarlig Elevrådskontaktlæreren. Sættes på elevrådets dagsorden. Lærere og pædagoger, sundhedsplejerske 8

9 Legepatruljen udlåner udendørslegetøj. Der er uddannet elever fra mellemtrinnet til legepatruljen med det formål at inspirere til frikvartersaktiviteter for eleverne i indskolingen. Elevråd/legepatrulje, Elevrådskontaktlæreren. Sættes på elevrådets dagsorden. Sundhedsboks Motoriske færdigheder har betydning for barnets selvværd, status, popularitet og sociale udvikling. Undersøgelser viser tillige, at børns og unges evne til at lære forbedres, hvis de er fysisk aktive. Undersøgelser viser også, at flere og flere børn og unge er fysisk inaktive i hverdagen. Det er vigtigt, at skolen i samarbejde med forældrene gør en indsats for at motivere alle børn og unge til at være fysisk aktive, idet fysisk aktivitet er en af de vigtigste faktorer i forhold til børn og unges sundhed. 4. Mad og måltider Målet er: At skolen har et tilbud om sund og ernæringsrigtig kost. At mad og måltider er en integreret del af undervisningen i skolens pædagogik, således at børnene og de unge får mulighed for at tilegne sig viden om og udvikler forståelse for sunde måltider. At børnene får mulighed for at spise deres mad i hyggelige rammer og i en rolig atmosfære. At samarbejde med forældrene om det sunde måltid. At der er adgang til koldt drikkevand. Sådan gør vi/status Skoleboden er renoveret for at forbedre tilvirknings- og udsalgsforholdene (januar 2009). Boden er blevet bemandet. Skoleboden tilbyder hver dag et varieret og sundt alternativ til madpakken til en fornuftig pris. Vi giver vores elever mulighed for mælkeordning. Der er opsat drikkevandsautomater i alle afdelinger. Der spises sundt i Dussen og der laves sundt mad sammen med børnene. Personalet spiser med eleverne i kl. i de første 10 min. af spisepausen. De voksne og eleverne står for at skabe en rolig og positiv spisesituation, hvor der også samtales om sund mad i forbindelse med den daglige madpakke. De klasser der ønsker køleskab skal rette henvendelse til skolens Tekniske Serviceleder for godkendelse. Elever/forældre står selv for finansiering og vedligeholdelse/rengøring mv. Sundhed søges inddraget som i alle relevante fag. I udskolingen belyses kost i fysik-/kemi- og biologiundervisningen bl.a. ud fra faglige begreber som stofopbyging, energiindhold, energiprocent, proteiner, kulhydrater, fedt og kostpyramiden. Vægtsproblematikker tages op i undervisningen og i samarbejde med forældrene, sundhedsplejerske og Børne-og ungelægen. 9

10 Ved indskolingssamtalen og ved de efterfølgende sundhedssamtaler med sundhedsplejersken bliver emnet kost taget op med eleverne og deres forældre. Sundhedsplejersken tilbyder åben rådgivning. Yderligere info på SkoleIntra. Handlinger, der skal sikre sund mad og sunde måltider i hverdagen 2013/2015 Handlinger Der udarbejdes en kantinepolitik, som indeholder retningslinjer for et sundt og velsmagende varesortiment i skoleboden. Ansvarlig Ledelsen i samarbejde med bodansvarlige Etablering af flere udespisepladser og hyggekroge. Teknisk Seviceleder Sundhedsboks Der er en klar sammenhæng mellem børn og unges mad og måltider og deres sundhed og trivsel både på kort og på lang sigt. De normer og rammer, børn og unge møder til hverdag både i og uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner. Det er derfor vigtigt, at også skolen påtager sig et medansvar for, at børn og unge får sund mad og sunde drikkevarer, når de opholder sig på skolen og i Dussen. Det er ligeledes vigtigt, at måltiderne indrettes, så børnene og de unge kan udvikle en sund madkultur og gode samværsformer. Måltiderne i skolen bør danne ramme for trivsel og socialt samvær samt for kreative, æstetiske, kulturelle og kulinariske oplevelser. 8 ud af 10 børn spiser og drikker mere sukker end anbefalet. 5. Indeklima, støj og hygiejne Målet er: At der er et godt indeklima overalt i skolens bygninger. At der er en høj rengøringsstandard overalt på skolen og specielt i klasselokaler og på toiletter. At de ansatte og eleverne er bevidste om værdien af et godt indeklima og en god hygiejne, og at alle aktivt arbejder herfor. At der er arbejdsro i timerne. At vi indretter allergivenligt og efter nyeste viden på området. Sådan gør vi/status Der er ikke planter i klasselokalerne. Der benyttes allergitestede rengøringsmidler. Ventilationsanlægget efterses jævnligt og filtre skiftes. Ved aktiviteter inden døre, hvor der er partikelafgivelse som f.eks. i sløjd, i fysik/kemi og i hjemkundskab anvendes emhætte/punktudsugning. Grundig rengøring foretages dagligt. Gulvvask i allergilokaler. Beholdere med sæbe og papirhåndklæder fyldes op kontinuerligt. Toiletter i indskoling og på midtergangen i mellem trinafdelingen rengøres 2 gange dagligt. 10

11 Øvrige toiletter en gang dagligt. Hovedrengøring én gang årligt i begyndelsen/slutningen af skolernes sommerferie. I børnehaveklassen underviser skolesundhedsplejersken i emnet håndvask/hygiejne og alle elever. Eleverne vasker hænder før frokost. Handlinger, der skal forbedre indeklimaet, støj og hygiejne 2013/2015 Handlinger Ansvarlig Børnene vejledes i samarbejde med sundhedsplejersken om generel hygiejne samt risiko for smitte i relation til hygiejne, herunder betydningen af at vaske hænder ved toiletbesøg. Eleverne inddrages yderligere i rengøringen. Eleverne står for oprydning, fejning, udluftning og aftørring af bordene efter middagspausen. Der er udarbejdet en rengøringsplan sammen med rengøringspersonalet med fokus på rengøringsstandarder for de enkelte områder. Der sættes fokus på støj i arbejdsmiljøet med henblik på at reducere denne mest muligt. Klasselærer og sundhedsplejerske. Elever og klasselærerne. Rengøringskoordinator og teknisk service leder. Teknisk Serviceleder, ledelse, personale, eleverne. Sundhedsboks Indeklima, hygiejne og støj påvirker koncentrationsevnen, indlæringsevnen og evnen til at løse problemer. Indeklimaet og hygiejnen kan i forbindelse med smitte have betydning for sygefraværet. Et godt indeklima og en god hygiejne er afhængig af, at rengøringsniveauet i lokalerne og på toiletterne er tilfredsstillende. Det er en fælles opgave for personale og elever at sikre et godt indeklima og en god hygiejne i skolen. 6. Tobak, alkohol og rusmidler Målet er: At oplyse eleverne om de sundhedsskadelige virkninger, der er i forbindelse med rygning/indtagelse af alkohol og andre rusmidler. Sådan gør vi/status Vesterkærets Skoles bygninger og udearealer er røgfri. Tobak, alkohol og andre rusmidler er et fast punkt på dagsordenen på første forældremøde i klasse med henblik på at lave aftaler om de unges forbrug heraf. Desuden er skolen med i projekt X:IT rygning. 11

12 Rygning er ikke tilladt i skolens bygninger på noget tidspunkt og medarbejderne skal være opmærksomme på at eleverne ikke bør se voksne ryge lige uden for skolens matrikel. Skolens elever må ikke ryge hverken indenfor eller udenfor skolens nærområde. Rygereglerne gælder også på ekskursioner og lejrskoler. Skolens øvrige brugere er informeret om rygepolitikken. Eleverne må ikke i nogen sammenhænge indtage alkohol i skolen. Forbuddet gælder i skoletiden og på skolens område og desuden i forbindelse med fester på skolen, ekskursioner, lejrskoler og ophold på skolen udenfor normal skoletid. Skolens alkoholpolitik fastlægger regler for de ansattes og andre voksnes indtag af alkohol ved arrangementer på skolen udenfor skoletiden. I skoletiden og i forbindelse med samvær med elever må der ikke indtages alkohol. På mellemtrinet indgår rygning og alkohol i faglige emner. Gruppepres og det at være sej tages op i undervisningen I overbygningen arbejdes med rygningens og alkoholens følgevirkninger for sundheden. Emner som livsstilssygdomme, alkohol, optagelse af alkohol i kroppen, promilleberegning og kroppens reaktioner tages op i undervisningen i dansk, biologi og fysik/ kemi. Ovenstående emner er på den sundhedspædagogiske dagsorden, når sundhedsplejersken underviser eleverne i 7. kl. og de deltager i aktive vurderinger på klassen om emnet. Der arbejdes med emner vedr. rusmidler i undervisningen. Tilbud fra f.eks. SSP og infogrupper vedr. unges brug af rusmidler inddrages i en præventiv forebyggende indsats. Handlinger 2013/2015 Handlinger I samarbejde med sundhedsplejen tilbydes hjælp til rygestop til elever, ligesom der tilbydes hjælp til rygestop for ansatte. Udarbejdelse af et beredskab overfor børn i familier med misbrugsproblemer, f.eks. i forbindelse med dårlig trivsel eller sygefravær. Ansvarlig Ledelsen Kompetencecenter, trivselsperson. 12

13 Sundhedsboks Rygning har stor negativ indflydelse på helbredet på kort og lang sigt. Lovgivningen forbyder elever i folkeskolen at ryge, og der er rygeforbud overalt indendørs på kommunens skoler. Der er store helbredsmæssige gevinster forbundet med ikke at ryge og med at undgå passiv rygning. Rygning og passiv rygning kan på længere øge risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejslidelser. Se i øvrigt skolens rygepolitik (www.vesterkaeretsskole.dk). Et højt forbrug af alkohol er skadeligt for helbredet. Danske unge starter tidligt med at drikke alkohol. Unges brug af alkohol er i høj grad forældrenes ansvar. Skolen kan via forældresamarbejdet understøtte, at der bliver lavet aftaler for brug af alkohol, og igennem undervisningen kan skolen give eleverne indsigt i alkoholens skadelige virkninger på helbredet. På Vesterkærets Skole må børn og unge ikke indtage alkohol, og voksne må kun ved specielle lejligheder uden for normal skoletid. Se i øvrigt skolens alkoholpolitik (www.vesterkaeretsskole.dk). Adgangen til rusmidler er blevet lettere. Undersøgelser viser, at et stigende antal unge eksperimenterer med rusmidler som hash, ecstasy og amfetamin. Med henblik på forebyggelse vil det i fremtiden blive en stor opgave for skolen at orientere eleverne om de skadelige virkninger i forbindelse med indtagelse af disse rusmidler. Efterskrift ken drøftes og evalueres på k-udvalgsmøde i efteråret 2013 og evalueres næste gang i Politikken er udarbejdet af nedsat arbejdsgruppe og har brugt kilder fra: Sundhedsministeriet (Sundhedstegn 2006) Aalborg kommune Arbejdspapir fra pædagogisk råd og Der kan i øvrigt henvises til lokale politikker på ken er revideret i efteråret

Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik

Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik Vesterkærets Skoles Sådan en god skole. Et godt sted at være og lære 1 Indhold kens overordnede formål... 4 ken omfatter følgende temaer... 4 Evaluering og ansvar for sundhedspolitikken.... 5 1. Tryghed

Læs mere

Seminarieskolens Sundhedspolitik

Seminarieskolens Sundhedspolitik Seminarieskolens Sundhedspolitik 2016-18 1 Baggrund for udarbejdelse af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er udarbejdet med inspiration fra Aalborg kommunes Sundhedspolitik 2015-2018, Sundhedspolitikken

Læs mere

Skansevejens Skole. Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.

Skansevejens Skole. Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole. Skansevejens SundhedspolitikSkoleplan Skole Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Sundhedspolitik på Udefriskolen

Sundhedspolitik på Udefriskolen Sundhedspolitik på Udefriskolen Udefriskolens sundhedspolitik er en overordnet politik. Denne politik indeholder en kost bevægelsespolitik. Derudover er der tale om en trivselspolitik, hvor den fysiske

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

langebjergskolen En god start

langebjergskolen En god start langebjergskolen En god start Langebjerg.indd 1 8/24/2012 9:26:42 AM Langebjerg.indd 2 8/24/2012 9:26:43 AM En god start Faglighed, trivsel, sundhed De tre værdier er grundlaget for skolens ambition om

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Principper for: Alkoholpolitik

Principper for: Alkoholpolitik Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Værdier for adfærd på Hellerup skole Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil

Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil WHO: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Ikast Vestre Skoles overordnede visioner:

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3 Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL Kommune ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006. I Rising Børnehus tager vi udgangspunkt i nedenstående skema til udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

AHI INTERNATIONAL SCHOOL

AHI INTERNATIONAL SCHOOL Undervisningsmiljø vurdering for Ahi Internationale Skole.(December 09) Ahi Internationale Skoles miljø vurdering er foretaget i overensstemmelse med undervisningsmiljøloven af 14-3, 2001. Målet er, at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ ELEVERNES ARBEJDSMILJØ PÅ DALGASSKOLEN. ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ DALGASSKOLEN 2006-2007 Indhold: Side: Redegørelse for anvendelse af "Termometeret" 2 Overordnet sammendrag af undersøgelsen 3 Mødeplan

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivsel fremmes gennem ord og handling. I vores målsætning for Grindsted skole skriver vi: Det er målet, at skabe en samværskultur, der er kendetegnet

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere