Programvirksomhed i Kriminalforsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programvirksomhed i Kriminalforsorgen"

Transkript

1 Programvirksomhed i Kriminalforsorgen Information til personale 2010

2 Indholdsfortegnelse For yderligere information...3 Generelt om programvirksomhed...4 Hvad er et kognitivt adfærdsprogram?...5 Vision for programvirksomhed...7 Sammenhængen mellem programmerne Hvordan bliver jeg programinstruktør? Det Kognitive Færdighedsprogram Booster Anger Management Nye Veje Voldsforebyggelsesprogrammet VFP Programansvarlige

3 For yderligere information Ønsker du en mere uddybende information om de forskellige programmer, eller er du interesseret i at høre mere om programvirksomhed, er du velkommen til at kontakte jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller en af KUCs uddannelseskonsulenter inden for programvirksomheden: Camilla Sondrup (Programvirksomhed og dokumentation) Tlf: , mail: camilla.sondrup@kriminalforsorgen.dk Birger Sjöberg (Nye Veje og Anger Management) Tlf: , mail: birger.sjoberg@kriminalforsorgen.dk Trine Bach (KFP og Booster) Tlf: , mail: trine.bach@kriminalforsorgen.dk Inger Rainey Mark (KFP og gruppesupervision) Tlf: , mail: ingerrainey.mark@kriminalforsorgen.dk Anders Thal Rønneberg (Anger Management og Nye Veje) Tlf: , mail: andersthal.rønneberg@kriminalforsorgen.dk David Oehlenschläger (KFP, VFP og Booster) Tlf: , mail: david.oehlenschlager@kriminalforsorgen.dk 3

4 Generelt om programvirksomhed Ideen bag Kriminalforsorgens programvirksomhed er, at man via undervisning og træning ønsker at tilbyde indsatte og klienter nye færdigheder i adfærd og omgang med andre mennesker, som de kan anvende såvel under som efter afsoning. Forskning har vist, at disse færdigheder kan medvirke til at nedsætte sandsynligheden for ny kriminalitet samt have en positiv effekt i forhold til den dynamiske sikkerhed. Deltagelse i programmerne er frivillig undtaget de klienter, som i deres dom har vilkår om at deltage. Programvirksomheden omfatter en række forskellige kognitive adfærdsprogrammer. Aktuelle programmer i øjeblikket er Det Kognitive Færdighedsprogram, opfølgningsprogrammet Booster, Anger Management, Nye Veje og Voldsforebyggelsesprogrammet (VFP). Programvirksomheden, som hører under Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC), har ansvaret for uddannelsen af nye programinstruktører, herunder supervision og certificering af disse. Desuden efteruddanner uddannelseskonsulenterne i programteamet instruktørerne og indsamler dokumentation til brug for evaluering af programmerne. 4

5 Hvad er et kognitivt adfærdsprogram? De kognitive programmer under programvirksomhed bygger på forskning, som peger på, hvilke metoder der har vist sig at have effekt, når det gælder at begrænse kriminalitet. De kognitive programmer bygger på den grundlæggende ide, at tænkning ligger til grund for menneskers følelser og adfærd. Programmerne er bygget op omkring den kognitive model (se nedenfor) populært kaldet diamanten. Man kan forstille sig, at en person udsættes for en stimulus (påvirkning), som udløser en adfærd. Denne adfærd bliver produktet af en (kognitiv) proces, som indeholder en sammenhæng mellem personens Tanke Følelse Krop Handling. Pågældende persons adfærd har derefter en konsekvens. I de kognitive programmer arbejder man konkret med de fire elementer i diamanten Tanke Følelse Krop Handling. Man arbejder med forskellige måder at håndtere stimuli og åbner således op for en anderledes adfærd og dermed en anderledes konsekvens. STIMULUS ADFÆRD KONSEKVENS Tanke Følelse Handling Krop 5

6 De kognitive programmer sigter mod at styrke kriminelles tænkning, særligt på de områder, som forskning har vist, har en sammenhæng med kriminalitet. De undervisningsteknikker, der bruges i programmerne, er en blanding af gruppediskussioner, færdighedstræning, situationsspil og hjemmeopgaver. Kognitivt baserede programmer har en dokumenteret effekt og er ofte effektive i en resocialiserende proces. Det skal her understreges, at sådanne programmer ikke nødvendigvis kan eller skal stå alene. Kognitive programmer kan med fordel være et supplement til f.eks. undervisning, misbrugsafvænning, etc. 6

7 Vision for programvirksomhed Visionen for programvirksomhed er lavet i samarbejde med Straffuldbyrdelseskontoret, DfK, og er godkendt af Direktionen i Kriminalforsorgen. Vision for programvirksomhed 1 I samarbejde med Kriminalforsorgens medarbejdere skal programvirksomheden integreres i og bidrage til at styrke Kriminalforsorgens samlede resocialiseringsindsats og dermed medvirke til at opfylde Kriminalforsorgens overordnede mål. 2 Programvirksomheden skal udvikle klienternes 1 kognitive og adfærdsmæssige færdigheder samt bidrage til en kultur, der giver mulighed for, at den enkelte klients ressourcer og forandringspotentiale understøttes. 3 Kvalitet og effekt af programvirksomheden skal sikres gennem dokumentation og forskning. 4 Programvirksomheden på KUC skal i samarbejde med Straffuldbyrdelseskontoret sikre en programportefølje af forskningsbaserede programmer, der imødekommer behovet hos forskellige målgrupper af klienter samt eventuelle lovmæssige krav. 5 Undervisningen af klienterne skal leveres på et til stadighed højt professionelt niveau. 7

8 Ad 1. Sammenhæng til øvrige tiltag Programvirksomheden er kun en lille del af den samlede indsats med hensyn til resocialisering i Kriminalforsorgen. Det er vigtigt, at der opnås en høj grad af sammenhæng mellem klienternes deltagelse i programmerne og de øvrige resocialiseringstiltag i Kriminalforsorgen. Det er derfor en forudsætning, at de forskellige personalegrupper har kendskab til programmerne, og at der i klienternes udslusningsforløb følges op på de færdigheder, som de har tilegnet sig. Ad 2. Kultur Programvirksomhed bygger på en opfattelse af, at den enkelte klient har et potentiale til at forandre sin adfærd. Programvirksomheden ønsker at bidrage til en kultur i Kriminalforsorgen, hvor dette er i fokus. En anerkendende tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte klient og hans/hendes ressourcer, vil ligeledes bidrage til den dynamiske sikkerhed. Ad 3. Kvalitet, dokumentation og forskning Effekten af de eksisterende programmer skal dokumenteres. Implementeringen af nye programmer skal ske på baggrund af dokumenterede behov og forskningsbaserede undersøgelser, der kan dokumentere effekten af de valgte programmer. Kvaliteten skal sikres gennem udvikling af teorimanualer for de enkelte programmer, manualer for uddannelsen af nye instruktører, standarder for certificering og supervision af instruktører og udvikling af standardkrav til nye og eksisterende programmer samt standarder for betingelser for afvikling af programmer på et tjenestested ( site accreditation ). Kvalitetssikringen skal endvidere sikre, at programmerne kan leve op til kravene for akkreditering af tiltag i Kriminalforsorgen. Der bør være samarbejde med universiteter samt kriminalforsorgen i udlandet omkring programvirksomhed. Ad 4. Programporteføljen Programvirksomheden omfatter i dag programmerne: Det Kognitive 8

9 Færdighedsprogram, Booster, Anger Management, Nye Veje (Brotts-Brytet) og Voldsforebyggelsesprogrammet (VFP). Den eksisterende programportefølje skal til stadighed være af høj kvalitet, og den skal opfylde såvel de lovmæssige krav, der er til programvirksomhed i Kriminalforsorgen, som imødekomme behovet hos forskellige målgrupper af indsatte. Dette indebærer: at behovet for tilegnelse af færdigheder hos de forskellige målgrupper af indsatte identificeres via behovsanalyser at sådanne behovsanalyser er med til at danne grundlag for beslutninger om implementering af nye programmer eller udfasning af eksisterende programmer at nogle programmer vil have en bred målgruppe, mens andre vil henvende sig til mere specifikke målgrupper. Ad 5. Professionalisme i undervisningen Undervisningen af klienterne skal leveres på et til stadighed højt professionelt niveau. Dette stiller krav til kvalitetssikring af instruktøruddannelserne og certificeringen af instruktører samt krav til kvalificeret efteruddannelse af de eksisterende instruktører. Programvirksomheds og programteamets opgave Programvirksomheden bidrager sammen med Kriminalforsorgens øvrige resocialiseringsindsats til at begrænse kriminaliteten ved at forbedre de indsattes kognitive og adfærdsmæssige færdigheder. Programteamet på KUC har som formål at implementere forskningsbaserede programmer, undervisning og supervision af instruktører af høj kvalitet, samt at dokumentere arbejdet med programmerne. Ovenstående udtrykker et ønske om, at programteamet, som administrerer de kognitive programmer, i fremtiden skal spille en væsentlig rolle i forbindelse med at udvikle og kvalitetssikre området i overensstemmelse med visionen. 9

10 Sammenhængen mellem programmerne Der er en sammenhæng mellem de enkelte programmer. De fleste af programmerne kan tages individuelt, men de kan ligeledes tages i sammenhæng, idet de hver for sig er målrettet mod specifikke problemstillinger. Nedenstående er en anbefalet rækkefølge. Denne kan ændres alt efter individuelle behov og ønsker. Anger Management Det Kognitive Færdighedsprogram Booster Nye Veje VFP Et eksempel i en indsats afsoningsforløb: Problemer med at håndtere og udtrykke vrede kan motivere den indsatte til deltagelse i Anger Management. Derved kan der skabes grundlag og motivation for, at der kan arbejdes med mere generelle kognitive færdigheder såsom sociale færdigheder, kritisk tænkning, problemløsning, kreativ tænkning og andre kognitive områder. Dette kan motivere den indsatte til deltagelse i Det 10

11 Kognitive Færdighedsprogram, hvor der arbejdes med disse områder. For at fastholde de færdigheder, som den indsatte har tilegnet sig i Det Kognitive Færdighedsprogram, kan han måske være motiveret for at deltage i Booster, hvor han kan blive hjulpet til at fastholde de adfærdsændringer, som han har påbegyndt. Gennemførsel af Det Kognitive Færdighedsprogram samt efterfølgende Booster kan skabe yderligere motivation for at arbejde videre på ændring af sin egen konkrete kriminelle adfærd og føre over til deltagelse i Nye Veje eller VFP. Man arbejder i disse to programmer specifikt med adfærd og kriminalitetsmønstre i forhold til egen kriminalitet. Dette indeholder at arbejde med forvrængede tankemønstre, samfundets værdier og holdning til kriminalitet, ofre for kriminalitet og krisebearbejdning, individuelle motivationsfremmende samtaler samt konkret arbejde i forhold til begået kriminalitet. Desuden arbejdes med tilbagefaldsprævention, udarbejdelse af konkret handlingsplan og inddragelse af støttepersoner og netværk. 11

12 Hvordan bliver jeg programinstruktør? Der uddannes nye instruktører i de forskellige programmer efter behov. Programinstruktørerne er ofte fængselsfunktionærer eller socialrådgivere, men de kan også tilhøre andre faggrupper inden for Kriminalforsorgen. Når et fængsel/tjenestested mangler programinstruktører, vil der være mulighed for at søge en stilling. Herefter er det normal procedure, at konsulenter fra programteamet på KUC foretager interviews med ansøgerne. Disse interviews munder ud i indstillinger og anbefalinger til de enkelte fængsler/tjenestesteder, som herefter har den endelige ansættelseskompetence i forhold til instruktørerne. Hvad kræves der for at blive instruktør? Ønsker du at blive programinstruktør, er det ikke nødvendigt, at du har undervisningserfaring på forhånd så længe du har mod på at lære at undervise. Et godt resultat af et kognitivt program afhænger i store træk af de kompetencer, som instruktøren har. Instruktøren skal kunne omgås klienterne på en positiv og imødekommende måde uden at gå på kompromis med gældende regler og lovgivning. Instruktøren skal kunne fungere som initiativtager samt rollemodel i forhold til de færdigheder, der undervises i. De personlige egenskaber, der tænkes på, dækker blandt andet: indlevelsesevne effektiv problemløsning afklarede værdibegreber rationel og logisk tænkning modtagelighed og åbenhed over for nye ideer villighed til at overveje synspunkter (fremsat af såvel deltagere som uddannelseskonsulenter), som ikke er i overensstemmelse 12

13 med egne entusiasme og tro på, at vi gennem kompetenceudvikling af deltagerne kan nedsætte recidiv. Retningslinier for programvirksomhed For at sikre en høj professionel standard i programvirksomhed forpligter man sig som instruktør til: at kun udøve undervisning i de kognitive programmer i Kriminalforsorgen at deltage i de af KUC indkaldte kurser, herunder årsmøde og efteruddannelse at deltage i supervision og vejledning fra KUC/uddannelseskonsulenterne at indsende diverse indberetninger, som KUC finder nødvendige at følge programmanualen; dvs. ikke ændre i indhold, struktur og rækkefølge, medmindre det er aftalt med KUC/uddannelseskonsulenterne at støtte og opmuntre deltagere til positive forandringer at udvise en respektfuld adfærd, som afspejles både i forhold til principperne i programmet, deltagere og kollegaer at respektere deltagere uanset etnicitet, køn eller religion at behandle information opnået i undervisningen med den rette diskretion og sikre, at der er samtykke at søge at opretholde en høj professionel standard og udvikle sine faglige kompetencer. Nye instruktører skal som udgangspunkt gennemføre 2 hold det første år for at kunne blive certificerede i det program, de uddannes i. For at opretholde certificeringen skal instruktøren gennemføre minimum 1 hold per år i det/de programmer, instruktøren er uddannet i, såfremt andet ikke er aftalt med KUC/uddannelseskonsulenterne. Instruktører, som kun er uddannet i Anger Management, skal som udgangspunkt gennemføre 3 elevhold om året for at opretholde certificeringen. Dette beror på en konkret vurdering. 13

14 Det Kognitive Færdighedsprog. Programvirksomhed Det Kognitive Færdighedsprogram Det Kognitive Færdighedsprogram (KFP) er et canadisk program, som også bruges flere steder i udlandet, blandt andet i Sverige. Det Kognitive Færdighedsprogram har eksisteret i Danmark siden 1994 og blev akkrediteret i En revidering af programmet er blevet gennemført i Formål Det Kognitive Færdighedsprogram retter sig mod deltagernes problemløsningsstrategier og som udgangspunkt ikke mod deres kriminalitet. Formålet med Det Kognitive Færdighedsprogram er at træne og fremme deltagernes generelle kognitive udvikling. Kognition betyder tænkning eller evnen til at erkende, og kognitive færdigheder er f.eks. evnen til at planlægge, tænke, huske, tage initiativ, kommunikere og løse problemer på en hensigtsmæssig måde. Programmet giver deltagerne metoder og redskaber til at kunne tackle deres hverdagssituationer, problemer og konflikter på en så 14

15 konstruktiv måde, at de kan indgå i samvær med andre mennesker uden at bruge kriminel adfærd som en problemløsningsstrategi. Undervisningen i Det Kognitive Færdighedsprogram fokuserer på at ændre deltagernes til tider impulsive, ulogiske og fastlåste tænkning. Deltagerne lærer at stoppe op og tænke, før de handler, at overveje konsekvenserne af deres handlinger og adfærd samt at overveje alternative måder at reagere og handle på. Målgruppe Når man skal finde deltagere til Det Kognitive Færdighedsprogram, kigger man på mangler i de indsattes kognitive færdigheder. Det afhænger således ikke af, hvad de er dømt for. Målgruppen er indsatte/klienter, der: opleves som havende utilstrækkelige færdigheder i forhold til kommunikation, håndtering af daglige problemer og vanskeligheder samt problemer med samvær med andre mennesker opleves som impulsive og handler før de tænker opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens opleves som dominerende og havende manglende indlevelsesevne over for andre mennesker, heriblandt deres ofre. Programinstruktøren foretager interview med alle interesserede og vurderer på baggrund heraf, hvorvidt den indsatte er i målgruppen for programmet, og hvorvidt den indsatte dermed kan få en plads på holdet. Programbeskrivelse Undervisningen i Det Kognitive Færdighedsprogram varetages af 1 instruktør. Der undervises i grupper med 6-8 deltagere. Ved frafald optages der kun i meget sjældne tilfælde nye deltagere på holdet. Det Kognitive Færdighedsprogram består af 38 lektioner. En lektion varer 2 timer. Der er undervisning 3-4 gange om ugen. Lektionerne 15

16 placeres typisk mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Undervisningen kan lægges både formiddag og eftermiddag. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver indeholder et antal lektioner. Modulerne er: Problemløsning Sociale færdigheder Konfliktløsning Beherskelse af følelser Kreativ tænkning Værdier Assertiv kommunikation Repetition af færdigheder Kritisk tænkning. Det Kognitive Færdighedsprogram tilbyder den enkelte indsatte læring om almindelige og konstruktive metoder til at omgås andre mennesker, hvad enten det drejer sig om at betale regninger til tiden, at undgå at true sagsbehandleren eller at indgå i ikkekriminel samvær med andre mennesker. Disse færdigheder er noget, alle mennesker besidder i større eller mindre grad, og som har været en del af vores opdragelse, skolegang og den læring, vi har fået ved at have venner og andre rollemodeller at spejle os i. Mange af de indsatte har aldrig haft muligheden for at tilegne sig viden om eller lære disse basale færdigheder, og de oplever derfor at lære en helt ny verden at kende efter at have gennemgået Det Kognitive Færdighedsprogram. Hvor Det Kognitive Færdighedsprogram findes i alle fængsler i Danmark, undtagen i Anstalten ved Herstedvester. Antallet af afholdte hold fremgår af kontraktforhandlingerne mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og de pågældende fængsler. 16

17 Der er copyright på programmet, og derfor må undervisning i Det Kognitive Færdighedsprogram kun finde sted inden for Kriminalforsorgen varetaget af en uddannet programinstruktør. Uddannelsen til programinstruktør Undervisningen i Det Kognitive Færdighedsprogram varetages af en instruktør, der er uddannet i programmet af KUC. Uddannelsen til programinstruktør består af følgende: Teoretisk 10-dages kursus Gennemførsel af 1. praktikhold med supervision 2-dages internatkursus Gennemførsel af 2. praktikhold med supervision Individuel bedømmelse før endelig certificering Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Kontakt Ønsker du yderligere information om Det Kognitive Færdighedsprogram, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til Det Kognitive Færdighedsprogram, kan du kontakte enten jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 17

18 Det Kognitive Færdighedsprogram Formål Målgruppe Programvirksomhed Indsatte/klienter, der: opleves som havende utilstrækkelige færdigheder i forhold til kommunikation, håndtering af daglige problemer, impulsivitet og vanskeligheder samt problemer med samvær med andre mennesker opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens kan opleves som dominerende og havende manglende indlevelsesevne over for andre mennesker heriblandt deres ofre. Programmet sigter mod at træne deltagerens kognitive færdigheder og herigennem arbejde med metoder og redskaber til at kunne tackle hverdagssituationer, problemer og konflikter på en så konstruktiv måde, at de kan indgå i samvær med andre mennesker uden at bruge kriminel adfærd som en problemløsningsstrategi. Indhold Hvordan foregår undervisningen Hvor findes programmet I alle fængsler på nær Anstalten ved Herstedvester. Undervisning foretages af 1 uddannet programinstruktør. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver især indeholder et antal lektioner. Modulerne er: Længden af programmet Der undervises i grupper på 6-8 klienter uger. 38 lektioner à 2 timer. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. 3-4 lektioner om ugen. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. Problemløsning Sociale færdigheder Assertiv kommunikation Konfliktløsning Beherskelse af følelser Kreativ tænkning Værdier Repetition af færdigheder Kritisk tænkning. Oversigt Kognitive Færdighedsprog. 18

19 Booster Programvirksomhed Booster Booster-programmet er udviklet i Canada i 1990 erne til opfølgning på Det Kognitive Færdighedsprogram. Programmet er blevet revideret og tilpasset af Kriminalforsorgen i Danmark. Formål Booster er designet til at følge op på klienter, som har deltaget i Det Kognitive Færdighedsprogram dvs. at genopfriske, vedligeholde og styrke færdighederne, modvirke tilbagefald til gamle mønstre og vedligeholde de positive forandringer samt styrke motivation og troen på egne evner. Derudover bygger Booster videre på Det Kognitive Færdighedsprogram ved at sætte fokus på deltagernes mål for fremtiden og støtte dem til at integrere færdighederne i en konkret plan for deres fremtid. Opfølgning har vist sig i forskellige undersøgelser at have stor betydning for effekten af programmer. Klienter kan have svært ved at bevare motivationen og vedligeholde de færdigheder, de har tilegnet sig, uden opfølgning. Erfaringer både fra Canada og Danmark viser, at mange klienter, som har deltaget i Det Kognitive Færdighedsprogram, giver udtryk for et behov for opfølgning. 19

20 Målene for programmet er: at støtte deltagerne til at vedligeholde de kognitive færdigheder, således at de bedre kan håndtere problemer og opnå deres mål at udvide deltagernes evne til at anvende færdighederne i flere situationer at støtte deltagerne til at tackle vanskeligheder og modvirke tilbagefald til gamle mønstre at styrke deltagernes selvkontrol og evne til at observere sig selv at opmuntre deltagerne og styrke deres motivation til forandring at støtte deltagerne til at sætte fokus på deres mål og udvikle en konkret plan for fremtiden. Målgruppe Målgruppen er klienter, der har gennemført Det Kognitive Færdighedsprogram. Der skal minimum være gået 3 måneder efter afslutning af Det Kognitive Færdighedsprogram. Hver enkelt ansøger interviewes af instruktøren, før vedkommende optages som deltager på holdet. Programbeskrivelse Undervisningen i Booster varetages af 1 instruktør. Kurset består af 9 lektioner, som hver varer 2,5 timer. Der undervises i 2-4 lektioner om ugen. Booster køres i grupper af 2-8 deltagere. De 9 lektioner er: Introduktion og problemløsning Motivation og mål Følelser og problemerkendelse Samspil med andre mennesker At observere egen tænkning At træffe beslutninger 20

21 At opnå egne mål At skabe et støttende netværk Min personlige plan for fremtiden. Hvor Booster findes på de fængsler, hvor instruktørerne i Det Kognitive Færdighedsprogram er videreuddannet i programmet. Uddannelsen til programinstruktør Undervisningen i Booster varetages af en instruktør, der er uddannet i Det Kognitive Færdighedsprogram, og som efterfølgende har fået en videreuddannelse i Booster. Videreuddannelsen til Booster består af følgende: Teoretisk 3-dages kursus Gennemførsel af minimum 1 kursusforløb med supervision Individuel bedømmelse før endelig godkendelse til at køre programmet fremadrettet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Kontakt Ønsker du yderligere information om Booster, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til undervisning i Booster, kan du kontakte enten jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 21

22 Booster Formål Målgruppe Formålet med Booster er at genopfriske og vedligeholde de færdigheder, de indsatte har lært i Det Kognitive Færdighedsprogram. Det er vigtigt, at deltagerne trænes i en fortsat anvendelse af deres færdigheder for derigennem at skabe motivation for yderligere forandring hos den enkelte deltager. Klienter som har gennemført Det Kognitive Færdighedsprogram Som udgangspunkt skal det gerne være minimum 3 måneder siden, at klienten har deltaget i Det Kognitive Færdighedsprogram. Indhold Hvordan foregår undervisningen Hvor findes programmet Programmet indeholder 9 lektioner, som omhandler: Introduktion og problemløsning Motivation og mål Følelser og problemerkendelse Samspil med andre mennesker At observere egen tænkning At træffe beslutninger At opnå egne mål At skabe et støttende netværk Min personlige plan for fremtiden. Undervisning foretages af 1 instruktør. Der undervises i grupper på 2-8 klienter. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. I de fængsler, hvor instruktøren i Det Kognitive Færdighedsprogram har en efteruddannelse i Booster. Længden af programmet 3-4 uger. 9 lektioner à 2,5 time r. 2-3 lektioner om ugen. Oversigt Booster 22

23 Anger Management Programvirksomhed Anger Management Anger Management blev indført i Kriminalforsorgen i efteråret Programmet stammer fra den engelske kriminalforsorg og bruges i forskellige udgaver i en række lande. Programmet blev i 2008 fuldt akkrediteret som et for-program, dvs. et program som gerne skal efterfølges af yderligere program- eller behandlingstilbud. Anger Management skal således være en integreret del af den indsattes samlede handleplan og kan ikke stå alene. Formål Formålet med programmet er at give deltageren redskaber til at kontrollere vrede og stærke følelser. Dette sker gennem bevidstgørelse af de processer, som fører frem til ukontrolleret vredesadfærd. Det er målet, at denne gennemgang skal lede klienten frem til en erkendelse af, at vrede ikke opstår af ingenting, men at den er en proces, som kan håndteres/kontrolleres ved anvendelse af de rette værktøjer på rette tidspunkt. Undervisningen i Anger Management fokuserer på at ændre deltagernes til tider impulsive, ulogiske og fastlåste tænkning, der kan præge deres brug af vrede som en problemløsningsstrategi. Der 23

24 fokuseres på, at deltagerne lærer at stoppe op og tænke, før de handler, at overveje konsekvenserne af deres handlinger og adfærd samt at overveje alternative måder at reagere og handle på. Ligeledes fokuseres på at skabe bevidsthed om overvågning af egen adfærd og at lade deltagerne praktisere vredeshåndtering gennem situationsspil. Det gøres klart over for deltagerne, at vrede er en naturlig/nødvendig følelse, og at det er håndteringen af vreden, man beskæftiger sig med i programmet. Målgruppe Målgruppen til Anger Management er indsatte, som: kan opleves som havende vanskeligt ved at håndtere og tackle stærke følelser, som ud over vrede også kan være jalousi, had og frygt kan opleves som impulsive og handler før de tænker kan opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens kan opleves som passive, men gemmer på opbygget vrede og frustration. Programinstruktøren foretager interview med alle interesserede og vurderer på baggrund heraf, hvorvidt den indsatte er i målgruppen for programmet, og hvorvidt den indsatte således kan få en plads på holdet. Programbeskrivelse Undervisningen i Anger Management varetages som regel af 1 instruktør. Der undervises i grupper på 4-6 deltagere. Anger Management indeholder 8 lektioner, og hver lektion varer 2 timer. Programmet inkluderer en opfølgningslektion, som finder sted cirka 3 uger efter afslutningen af lektion 7. Kurset kan afvikles som et individuelt kursus for en enkelt deltager, hvis det skønnes nødvendigt og givtigt. 24

25 Lektionerne i Anger Management indeholder emner som: Introduktion til kurset Teknikker til at kontrollere vrede del 1 Ændring af egen adfærd Teknikker til at kontrollere vrede del 2 Ændring af tanker Teknikker til at kontrollere vrede del 3 At kontrollere kropslig oprørthed At udtrykke følelser assertiv kommunikation Håndtering af kritik og fornærmelser Opsummering og håndtering af vrede fremover Afsluttende opfølgning. Hvor Fængsler: Anger Management findes i alle fængsler. Kriminalforsorgen i frihed: I 2004 blev det politisk bestemt, at unge mellem 15 og 20 år ville kunne få en betinget dom for vold med vilkår om at deltage i - og fuldføre - Anger Management. Denne forsøgsordning startede i november 2005 og løber fortsat (forventet til ultimo 2010) i en række KiF-afdelinger. I 2006 blev programmet forsøgsvis indført i Samfundstjenesten. Arresthusene: Programmet startede i 2008 i arresthusene i Helsingør, Rønne og Århus. Programmet Anger Management kan godt afholdes uden for Kriminalforsorgen, da der ikke - som ved de øvrige programmer er copyright på dette program. Tilbud om afholdelse af Anger Management uden for Kriminalforsorgen skal gå gennem KUC. 25

26 Uddannelsen til programinstruktør Uddannelsen til Anger Management består af følgende: 10-dages grundkursus Gennemførsel af 1. hold med supervision 2-dages kursus som tager afsæt i erfaringsudveksling fra første holdgennemførsel Gennemførsel af 2. hold med supervision Individuel bedømmelse før endelig certificering Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Anger Management som efteruddannelse til Det Kognitive Færdighedsprogram: 5-dages grundkursus Gennemførsel af 1. hold med supervision 2-dages kursus som tager afsæt i erfaringsudveksling fra første holdgennemførsel Gennemførsel af 2. hold med supervision Individuel bedømmelse før endelig certificering Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Kontakt Ønsker du yderligere information om Anger Management, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til undervisning, kan du kontakte enten jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 26

27 Anger Management Formål Målgruppe Formålet med programmet er at give deltageren redskaber til at kontrollere vrede samt stærke følelser. Det er målet, at lede klienten frem til en erkendelse af, at vrede ikke opstår af ingenting, men at den er en proces, som kan håndteres/kontrolleres ved anvendelse af de rette værktøjer på rette tidspunkt. Målgruppen til Anger Management er indsatte, som: Indhold Hvordan foregår undervisningen Programmet indeholder 8 lektioner, som omhandler: Teknikker til at kontrollere vrede (ændring af egen adfærd, egne tanker og kropslig oprørthed) At udtrykke følelser assertiv kommunikation Håndtering af kritik og fornærmelser Opsummering og håndtering af vrede fremover Afsluttende opfølgning. opleves som havende vanskeligt ved at håndtere og tackle stærke følelser, som ud over vrede også kan være jalousi, had og frygt kan opleves som impulsive og handler før de tænker kan opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens kan opleves som passive, men gemmer på opbygget vrede og frustration. Undervisning foretages som hovedregel af 1 instruktør. Der undervises i grupper på 4-6 klienter. Programmet kan dog også gennemføres med en enkelt deltager. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. Hvor findes programmet Programmet findes i alle fængsler. Programmet er ligeledes et tilbud i Arresthuset i Rønne, Århus og Helsingør samt i en række Sjællandske KiF afdelinger. Længden af programmet 8 lektioner à 2 timer. 3-4 lektioner om ugen med 8. lektion som en opfølgningslektion 3 uger efter 7. lektion. Oversigt Anger Management 27

28 Nye Veje Programvirksomhed Nye Veje Nye Veje hedder oprindeligt Brotts-Brytet og er et svensk udviklet program. Programmet er blevet fuldt akkrediteret i Sverige i 2005 og i Norge i Det er det mest udbredte kognitive kriminalitetspræventive program i Norge. Der er et tæt samarbejde mellem de tre nordiske lande omkring programmet, hvor der hvert år afholdes et fælles nordisk møde blandt uddannelseskonsulenterne. Formål Formålet med Nye Veje er at give deltagerne viden, indsigt og færdigheder, som kan øge motivationen og muligheden for positiv forandring til en kriminalitetsfri livsstil og derved modvirke recidiv. Det primære mål er således at hjælpe klienten med at bryde en bane af kriminalitet. Målsætningen for den enkeltes deltagelse i programmet skal formuleres med udgangspunkt i dennes særlige behov og forudsætninger, som er fremkommet ved forudgående interviews og øvelser. Kendetegnende for Nye Veje: Programmet beskæftiger sig med den enkelte deltagers 28

29 problemstillinger, hvilket er en motivationsforstærkende faktor. Programmet er dynamisk. Programmet er fleksibelt i forhold til valg af arbejdssæt og intensitet. Programmet er behovsrettet, og der fokuseres på kriminogene behov og dynamiske risikofaktorer. Programmet er individtilpasset med fokus på hver deltagers specifikke problematik. Inden for rammerne af programmet er det klientens opgave at arbejde med personlige mål, som er legale og socialt acceptable. Der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte deltagers kriminalitetsmønster, hvorved det bliver muligt at opfange og bearbejde individspecifikke kriminogene behov (værdier, tanker og følelser). Ud over at arbejde med egen kriminalitet arbejdes der ligeledes med ofre for kriminalitet i programmet samt krisebearbejdning i forhold til at være udsat for kriminalitet. Der arbejdes frem imod en plan mod tilbagefald, som munder ud i, at deltagerne får denne integreret i deres handleplan. Målgruppe Målgruppen kendetegnes ikke ved særlige former for kriminalitet, eftersom programmet kan anvendes uanset kriminalitetens art. Programmet er heller ikke tilpasset en bestemt klienttype. Det betyder, at det er egnet til både mænd og kvinder samt til unge klienter. Kønnene blandes aldrig på holdene. Det er kun klienter, som er i høj- og mellemrisikogruppen for at recidivere, der bør deltage. For at kunne deltage i programmet skal man være villig til at arbejde med sin egen kriminalitet samt være villig til at arbejde åbent med denne i en gruppesammenhæng. 29

30 Programbeskrivelse Et programforløb omfatter 25 lektioner à 2 timer med mindst 3 individuelle strukturerede motivationsfremmende samtaler i løbet af programmet. Nye Veje kan afholdes med varierende intensitet, men sædvanligvis afvikles 3 lektioner om ugen. Programmet tager dermed cirka 2 måneder at gennemføre. Nye Veje-programmet består af følgende hovedmoduler: Introduktion: Sigter bl.a. mod information, planlægning og formulering af mål. Grundmodel: Programmets kerne, består af 9 moduler, hvoraf 5 er direkte kriminalitetsrelaterede. Afslutning: Handler om at samle trådene, opsummere, planlægge fremtiden m.m. Klienterne laver endvidere en personlig skriftlig handleplan samt en evaluering af programmet. Programmets forskellige dele: 1. Introduktion 2. Fokus på kriminalitet I 3. Gevinster og tab ved kriminalitet 4. Kriminalitetsofre 5. Fokus på kriminalitet II - tankens kraft 6. Kommunikation 7. Relationer 8. Komme videre - forebygge tilbagefald 9. Afslutning. Ved gruppeundervisning varetages undervisningen i Nye Veje af 2 instruktører. Gruppestørrelsen kan variere fra 4-6. Nye Veje kan også gennemføres individuelt med 1 instruktør. Hvor På nuværende tidspunkt findes programmet i KiF København, i Statsfængslet Østjylland samt på pensionen Lysholmgård. 30

31 Uddannelsen til programinstruktør Programmet afvikles af 2 instruktører, som kan have forskellige faglige baggrunde inden for Kriminalforsorgen. Uddannelsen til programinstruktør i Nye Veje består af følgende: 10-dages grundkursus Gennemførsel af 1. praktikhold med supervision 2-dages kursus som tager afsæt i erfaringsudveksling fra første holdgennemførsel Gennemførsel af 2. praktikhold med supervision 3 gange 3 dages obligatorisk efteruddannelse i hhv. Den motiverende Samtale, kognitiv teori og tilbagefaldsprævention Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Der er copyright på programmet, og derfor må undervisning i Nye Veje kun finde sted inden for Kriminalforsorgen. Kontakt Ønsker du yderligere information om Nye Veje, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til undervisning i programmet, er du velkommen til at kontakte jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 31

32 Nye Veje Formål Målgruppe Hovedmålsætningen for Nye Veje er at give deltagerne viden, indsigt og færdigheder, som kan øge motivationen og muligheden for positiv forandring til en kriminalitetsfri livsstil og derved modvirke recidiv. Det primære mål er således at hjælpe klienten med at bryde en bane af kriminalitet. Programmet er anvendeligt uanset kriminalitetens art og er således ikke tilpasset en bestemt klienttype. Det er dog kun klienter, som er i høj- og mellemrisikogruppen for recidiv, der bør deltage. For at kunne deltage i programmet skal man være villig til at arbejde med sin egen kriminalitet samt være villig til at arbejde åbent med denne i gruppesammenhæng. Indhold Hvordan foregår undervisningen Nye Veje-programmet består af følgende hovedmoduler: Introduktion: Sigter bl.a. mod information, planlægning og formulering af mål. Grundmodel: Programmet, består af 9 moduler, hvoraf 5 er direkte kriminalitetsrelaterede. Afslutning: Handler om at samle trådene, opsummere, planlægge fremtiden m.m. Klienterne laver endvidere en personlig skriftlig handleplan og en evaluering af programmet. Undervisning foretages af 2 instruktører. Der undervises i grupper på 4-6 klienter. Der er også mulighed for individuel undervisning i programmet. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. Hvor findes programmet Statsfængslet Østjylland, på pensionen Lysholmgård samt KiF København. Længden af programmet 9-10 uger. 25 lektioner à 2 timer. Mellem 2 og 4 lektioner om ugen. Oversigt Nye Veje 32

33 VFP Programvirksomhed Voldsforebyggelsesprogrammet VFP Voldsforbyggelsesprogrammet (VFP) er et canadisk behandlingsprogram for vold, som er akkrediteret i den canadiske kriminalforsorg. Programmet blev indført i Danmark i VFP køres også i Sverige. Formål VFPs overordnede mål er at motivere deltagere til et liv uden brug af vold og trusler og styrke dem til at håndtere risiko for vold. Programmets grundlæggende filosofi er, at vold er en tillært adfærd, som det er muligt at lære at lave om på, men at det er den enkeltes eget valg og ansvar, hvilken rolle vold skal spille i livet fremover. VFP støtter deltagerne til at undersøge deres motivation for at forandre deres brug af vold. Samtidigt arbejdes der med at give deltagerne en dybere forståelse af, hvad der gør, at de anvender vold f.eks. deres erfaringer, livsstil, tænkning m.m. Dette danner grundlag for at udarbejde en personlig handleplan for forandring og for at undgå vold i fremtiden. I løbet af programmet træner deltagerne en række værktøjer til at gennemføre forandringen og håndtere risiko for vold og trusler. Der arbejdes med problemløsning, håndtering af vrede, tænkningen bag vold, 33

34 omgangskreds, kommunikation og mål. Målgruppe Målgruppen for VFP er dømte, som udviser et mønster af voldelig adfærd. De skal: som minimum være dømt for to lovovertrædelser, hvoraf den ene lovovertrædelse skal involvere vold eller aggressiv/ truende adfærd (f.eks. drab, vold, røveri, afpresning m.m.) have en betydelig risiko for tilbagefald til voldelig/aggressiv adfærd ikke være alvorligt mentalt forstyrrede ikke være dømt for sædelighedskriminalitet ikke være aktuelt dømt for familierelateret vold ikke være aktivt misbrugende. Programbeskrivelse På hvert hold er der plads til 8 deltagere, der alle opfylder de kriterier, som er nævnt i beskrivelsen af målgruppen. VFP består af 85 2,5-timers lektioner med 4-5 lektioner pr. uge. Programmets omfang betyder, at deltagere i VFP skal have en reststraf på mindst 5 6 måneder. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver indeholder et antal lektioner. Lektionerne introducerer de konkrete færdigheder, som deltageren informeres om og trænes i. Modulerne er: At skabe forandringer - Orientering mod forandringsprocessen Bevidsthed om vold afdækning af risikofaktorer - Undersøgelsen af, hvor volden kommer fra og påbegyndelse af handleplan til at undgå vold Håndtering af vrede og følelser - Håndtering af vrede, stress m.m. Problemløsning 34

35 - Finde konstruktive løsninger på problemer som alternativ til vold eller trusler. Tænkning som understøtter vold - Skabe en mere fleksibel tænkning, som giver mulighed for at undgå vold. At arbejde frem mod mål - At sætte sig mål, planlægge og holde fast i mål Kommunikation og konfliktløsning - Færdigheder til at kommunikere og løse konflikter mere effektivt og uden brug af vold Omgangskreds, venner og bekendte - Undersøge omgangskredsens betydning for brug af vold og arbejde på at finde positiv støtte til et liv uden vold Forebyggelse af vold - Udvikle og præsentere en personlig voldsforebyggelsesplan. Hvor VFP har fra været afviklet i Statsfængslet Midtjylland. Programmet afvikles nu på Statsfængslet i Vridsløselille. Uddannelsen til programinstruktør Programmet afvikles af 2 programinstruktører, hvoraf den ene er uddannet psykolog. Programinstruktører i VFP er fuldtidsansatte til at afvikle programmet. Instruktørerne gennemgår en grundlæggende uddannelse i programmet med efterfølgende supervision. Kontakt Ønsker du yderligere information om VFP, eller har du klienter, som kunne være i målgruppen for programmet, er du velkommen til at kontakte Vridsløselille eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 35

36 VFP (Voldsforebyggelsesprogrammet) Formål Målgruppe Målgruppen for VFP er dømte, som udviser en tilbagevendende voldelig adfærd. De skal: være dømt for mindst to lovovertrædelser, hvoraf den ene lovovertrædelse skal involvere vold eller aggressiv/truende adfærd (f.eks. drab, vold, røveri, afpresning m.m.) have en betydelig risiko for tilbagefald til voldelig/aggressiv adfærd ikke være alvorligt mentalt forstyrrede ikke være dømt for sædelighedskriminalitet ikke være aktuelt dømt for familierelateret vold ikke være aktivt misbrugende. VFPs overordnede mål er at motivere deltagere til et liv uden brug af vold og trusler og styrke dem til at håndtere risiko for vold. Programmets grundlæggende filosofi er, at vold er en tillært adfærd, som det er muligt at lære at lave om på. Programmet hjælper deltagere til at forstå deres brug af vold og udvikle færdigheder og en plan til at undgå at bruge vold i fremtiden. Hvor findes programmet Statsfængslet i Vridsløselille. Indhold Hvordan foregår undervisningen Programmet afvikles af 2 programinstruktører. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver indeholder et antal lektioner. Modulerne indeholder emner som: Længden af programmet Der undervises i grupper på 8 deltagere. VFP består af 85 2,5- timers lektioner med 4-5 lektioner pr. uge. Dette betyder, at deltagere i VFP skal have en opholdstid på mindst 5 6 måneder. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. At skabe forandringer Bevidsthed om vold Håndtering af vrede og følelser Problemløsningsstrategier Tænkning som understøtter vold At arbejde frem mod mål Kommunikation og konfliktløsning Omgangskreds, venner og bekendte Udvikling af personlig forebyggende plan. 36 Oversigt VFP

37 Programansvarlige Københavns Fængsler Charlotte Kann Statsfængslet Østjylland Tue Nyrup Rasmussen Statsfængslet i Jyderup Dorte Volt Statsfængslet i Ringe Susanne Mose Holm Statsfængslet i Vridsløselille Anja Vandborg Statsfængslet Midtjylland John Kristian Küpper Statsfængslet Møgelkær Jeanette Gytz Olesen Statsfængslet Nyborg Doris Pedersen Statsfængslet på Kragskovhede Heidi Carstensen Statsfængslet på Søbysøgård Eivind Rasmussen Jørgen Christian Østerby Statsfængslet Renbæk Peer Bendtson Statsfængslet ved Horserød Helle Leth Statsfængslet ved Sdr. Omme Helle Friis Stjernholm Riisberg Pensionen Lysholmgård Annette Graver Cronqvist KiF-afdelingen i Nordjylland John Hyllested KiF-afdelingen på Vestegnen Margot Hansen

38 KiF-afdelingen i København Estrid Pass KiF-afdelingen i Nordsjælland Susanne Oxholm Lerche KiF-afdelingen for samfundstjeneste Lene Skov Arresthuset i Køge Hans Erik Kronborg Arresthuset i Århus Rosa Marie Sander Rasmussen Arresthuset i Helsingør Hans Rasmus Larsen Arresthuset i Rønne Carsten Bohn Anstalten ved Herstedvester Louise Faltum Morton

39 Layout: Camilla Sondrup - Kriminalforsorgens Uddannelsescenter Tryk: Grønagers Grafisk Produktion Februar 2010

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes Dok.nr. 14/01741-2/ RI 2/7 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes var tema for de tilsynsbesøg,

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Specialisering i autisme

Specialisering i autisme Specialisering i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Middle Management Program (MMP)

Middle Management Program (MMP) IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44

Læs mere

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1 Røde Kors 1 Præsentation Mit navn er: Alder: Frants Christensen 51 år Min familie Baggrund: socialpædagog familieterapeut leder udd. konsulent udd. ART træner 2 Leder af Dagbehandlingsskolen Kejserdal

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering

Læs mere

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Integrationspolitik for Morsø Kommune S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder

Læs mere

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund. Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Proceskonsulentuddannelsen (K2651)

Proceskonsulentuddannelsen (K2651) PROGRAM for kursus: Proceskonsulentuddannelsen (K2651) Udvikling Tid og sted Modul 1: 29. og 30. oktober 2007 Modul 2: 22. og 23. november 2007 Modul 3: 15. og16. januar 2008 Alle moduler afholdes på Koldkærgård

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TRANSFER - fra læring til handling i praksis TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,

Læs mere

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Fakta om Kvindehjemmet

Fakta om Kvindehjemmet Fakta om Kvindehjemmet Kvindekrisecenter og botilbud i henhold til Servicelovens 109 og 110. Akutinstitution åbent og med personale hele døgnet. Kvindehjemmet har plads til 41 kvinder og ca. 25 børn fordelt

Læs mere

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse

Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse Formålet med Charter for flere kvinder i ledelse er: At sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.

Læs mere

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen

Læs mere

Skriv en kommunikationskontrakt

Skriv en kommunikationskontrakt Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011

DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011 DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011 Ny træner Kurset har en varighed af 7 timer (fra kl. 09.00 til kl. 16.30) et med kurset er at uddanne kommende og nuværende fodboldtrænere

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

1. Om projektet. 2. Problemstillinger. Det Fælles Ansvar II. Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) 7. november 2008, Fredericia

1. Om projektet. 2. Problemstillinger. Det Fælles Ansvar II. Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) 7. november 2008, Fredericia Projekt Det Fælles Ansvar II Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) Dato og sted 7. november 2008, Fredericia Referent Jacob Holch Deltagere Niels Danstrup, centerleder Helle Foged, teamchef,

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

25.11.2010. Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr. 2010-86079. Dokumentnr. 2010-805610. Kære Henrik Appel Esbensen

25.11.2010. Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr. 2010-86079. Dokumentnr. 2010-805610. Kære Henrik Appel Esbensen Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Kære Henrik Appel Esbensen 25.11.2010 Sagsnr. 2010-86079 Dokumentnr. 2010-805610 Tak for din henvendelse af 18. november 2010, hvor du stiller følgende

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne

Læs mere

Introduktion til ledelse

Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere

Læs mere

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik

Læs mere