City branding. Denne opgave er skrevet af: Iben Ellerbæk, Hans Mogensen,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "City branding. Denne opgave er skrevet af: Iben Ellerbæk, 273603 Hans Mogensen, 273606"

Transkript

1 City branding Denne opgave er skrevet af: Iben Ellerbæk, Hans Mogensen, Handelshøjskolen i Århus MCC-1.semester, 2005 Vejleder: Finn Frandsen Foto: Vann Mann af kunstneren Oddvar I.N. foran KunstCentret Silkeborg Bad 1

2 Moreover cities can be seen as highly complex brands that are constantly changing and less well defined as well as more difficult to control than those in the corporate domain. Trueman et al. (2004:328) 2

3 Indhold 1. Indledning Problemformulering Uddybning af problemformuleringen, afgrænsning og opgavens opbygning Branding - historisk Delkonklusion Branding - definitioner og kritik Delkonklusion Fra city marketing til city branding historisk opkomst City marketing City branding Delkonklusion City branding syv udfordringer og fire fælder De mange aktører og den organisatoriske kompleksitet Den politiske udfordring Den økonomiske udfordring De strategiske og operationelle evner Valget af brandingstrategi Målgruppefokuseringen Måling Aakers fire brandingfælder Delkonklusion City branding identity, position og image City brand identity City brand position City brand image En sammenhængende model Flere elementer i en bys identitet Fra én identitet og ét image til mange Analysemodeller til udvikling af en city brand identity Bernsteins cobwebmetode Delkonklusion City branding Silkeborg som eksempel Præsentation af byen Silkeborg Valg af metode Bernsteins cobwebmetode Interviews Byens ønskede identitet Svagheder ved undersøgelsen Spørgeskema Byens faktiske image Svagheder ved undersøgelsen Gapanalysen ved hjælp af cobwebmetoden Delkonklusion Konklusion Perspektivering...52 Litteratur...54 Bilag...56 Vi står begge inde for hele opgaven. Formelt er vi begge ansvarlige for afsnit samt alle delkonklusioner, konklusion og perspektivering Iben Ellerbæk er formelt ansvarlig for afsnit 2, 4-4.1, 5-5.1, 5.3, 5.5, 5.7-8, , 6.7-8, , 7.5. Hans Mogensen er formelt ansvarlig for afsnit 3, 4.2, 5.2, , 6-6.2, , 7-7.2,

4 1. Indledning Branding er blevet et dominerende begreb i salgs-, kommunikations- og marketingafdelingerne samt på direktionsgangene i stort set alle større virksomheder, offentlige såvel som private. En af de væsentligste årsager er en intensiveret konkurrence, der betyder, at virksomhederne har brug for at differentiere sig i forhold til konkurrenterne i kampen om at synliggøre sig over for kunderne. For mange virksomheder er udgangspunktet for branding ønsket om at vinde kampen om de gode kunder og de bedste medarbejdere, og det handler alt sammen om at skille sig ud fra konkurrenterne på markedet 1. Mens kampen om forbrugernes opmærksomhed bliver stadigt mere intens, stiller kunderne stigende krav om, at produktet kan tilbyde andet og mere end dets funktionelle egenskaber i form af bl.a. selvrealisering og signalværdi, og fokus er derfor blevet flyttet fra produkternes funktionalitet - og til dels også pris - til mere uhåndgribelige egenskaber som værdier og identitet - symbolsk merværdi - som målgruppen får kendskab til gennem kommunikation. Det er forenklet, hvad branding(teorien) handler om. Da branding handler om øget kundeopmærksomhed, ligger det i luften, at branding også forventes at resultere i positive udslag på bundlinjen. Derfor betragter mange virksomheder branding som en slags mirakelmedicin, der kan kurere eller forebygge sløje økonomiske resultater, en antagelse som understøttes af de moderne medicinmænd, kommunikations,- reklame- og designbranchen, der har råkommercialiseret brandingbegrebet, selvom det ikke er bevist, at medicinen virker 2. Ikke desto mindre synes det som om, brandingepidemien breder sig med symptomer som enten manisk opstemthed eller stærk overfølsomhed til følge. Vi brander efterhånden udelukkende for brandingens skyld. Alt er blevet brands og alt bliver gjort til brands. Aconis (2004) Nogle virksomhedsledere hopper straks på vognen so ein ding müssen wir auch haben, mens andre ser rødt, når talen falder på branding. De moderne medicinmænd erkender at have et vist medansvar for brandingtrætheden, og fra en nærmest lalleglad tro på branding som mirakelmedicin er flere og flere begyndt at stille spørgsmål ved, hvorvidt branding er så skråsikker en vej til succes. 1 Kim Klastrup: Grundfos som Industriel Mærkevare. Branding i praksis på Bilag 5. 2 Undersøgelse foretaget af Caspar Rose og Steen Thomsen, Copenhagen Business School: Rose et al. (2004:37-38) samt Sepstrup (2002-1) og (2002-2). 4

5 De enorme opmærksomheds- og troværdighedsproblemer, vi oplever i dag, er ganske enkelt skabt af branchen selv. Buhl (2004:9) Brandingbegrebet har bevæget sig fra begejstring til besindelse, med kritik og eftertanke: Virker det nu også, som vi formoder? Forhåbentlig vil der i de kommende år blive givet nogle mere velfunderede svar på det spørgsmål, så branding inden alt for længe når frem til bemestringsfasen. Denne opgave er vores eget forsøg på selv at nå et lille skridt længere frem mod bemestringsfasen. Med strukturreformen følger i de kommende år kommunesammenlægninger og en omfattende omfordeling af opgaver i det offentlige. Der vil blive dannet nye, store kommuner, hvor fusionskommunernes hovedbyer må forventes af få en stadig større rolle som lokomotiver for den regionale udvikling 3. Dette sammenholdt med den udbredte begrebsforvirring omkring branding er baggrunden for, at vi har udarbejdet denne opgave Problemformulering I denne opgave vil vi diskutere, hvorvidt branding er muligt for en by herunder påpege nogle af de særlige udfordringer, som må antages at gøre sig gældende i forbindelse med city branding. Under en foreløbig antagelse af at city branding er muligt, vil vi med Silkeborg som eksempel foretage en simpel undersøgelse med henblik på at afdække mulige positioneringselementer til en evt. efterfølgende ledelsesdiskussion om city branding af Silkeborg Uddybning af problemformuleringen, afgrænsning og opgavens opbygning Denne opgave er inddelt i fem hovedafsnit. I afsnit 2 gennemgår vi kort brandingens historiske baggrund, og i afsnit 3 diskuterer vi kort kritikken af brandingbegrebet. Dernæst ser vi kort på den historiske opkomst af city branding i afsnit 4. I afsnit 5 identificerer og diskuterer vi en række væsentlige udfordringer og fælder ved city branding. Under forudsætning af, at en by kan håndtere og overkomme disse udfordringer og fælder, vil vi herefter i afsnit 6 definerer og diskuterer de centrale begreber brand identity, brand position og brand image og begrebernes indbyrdes relationer samt diskutere begrebet identity set i relation til city branding, herunder muligheden af at en by kan have flere (mange) identiteter. 3 Kortlægning & analyse af byernes udfordringer. Synteserapport. Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003, p ff. Rapporten peger på de større byer som drivkraften - lokomotiver - bag fremtidens udvikling og vækst i det danske samfund. Samt Landsplanredegørelse 2000 og

6 Under antagelse af, at city branding - ud fra vores teoretiske diskussion - anses for muligt, vil vi i afsnit 7 med Silkeborg som eksempel og ved hjælp af Bernsteins cobwebmetode forsøge at afdække dele af en bys identitet og faktiske image og gennem en gapanalyse pege på mulige positioneringselementer for byen. Undersøgelsen vil ikke være et dybtgående casestudie men have karakter af et slags empirieksempel. 6

7 2. Branding - historisk Branding har altid eksisteret 4. Branding har altid været der. Hvad enten vi vil det eller ej. Så længe mennesket har eksisteret, har det dannet sig billeder af de ting, mennesker og organisationer, ja af alt, hvad det er stødt på under sin vej. Billeder, der er skabt af en kombination af fornuft og følelser, viden og overvejelser, og som har påvirket den måde, mennesket har følt, tænkt og handlet. De første amerikanere, indianerne, brugte symboler som tatoveringer, masker og våbenmærke for at markere store personlige skelsættende hændelser, berette om begivenheder i familiens historie og fortælle om bærerens æt. Folk, der havde oplevelser med dyr og ånder, kunne gøre sig fortjent til det navn, de fik som følge af oplevelsen 5 eller erhverve sig retten til at tage et dyr som våbenmærke og lade det gå videre til efterkommere. Således kan et kunstværk, som viser et våbenmærke, udtrykke mere end blot at angive slægtshistorien. Det kan også fortælle om de specifikke rettigheder, familien har som et resultat af forfædreoplevelser. Wyatt (1992: ) Indianernes opfattelse af brugen af medicin var universel og inddrog bl.a. brugen af totemdyr 6, der også optrådte på indianernes formentlig bedst kendte våbenmærkegengivelse, totempælen, der således antydede et bredt kompleks af forrettigheder tilhørende den familie, som ejede mærket 7. Mange indianere er af Hollywood-industrien fremstillet som stammer, men var i virkeligheden selvstyrende, uafhængige bysamfund baseret på storfamilier 8, som differentierede sig fra hinanden gennem brug af symboler, ceremonier og mærkning af deres dyr 9. Alligevel er det de amerikanske kvægavlere, som brandinglitteraturen tilskriver opfindelsen af begrebet brand. I den oprindelige betydning var et brand det mærke, amerikanske kvægavlere brændte på sit kvæg for at kunne kende flokken fra naboens og dermed hindre tyveri 10. Branding er imidlertid ikke alene et amerikansk fænomen, da europæiske værktøjmagere allerede i stenalderen havde særlige kendetegn for deres våben, som signalerede en potentielt bedre jagt 11. I vikingetiden havde skibsbyggere muligvis brands på deres både, og det vides med sikkerhed, at 4 Frandsen (2005) 5 Bear Heart (1998:230) 6 Sams et al. (1999: 18) 7 Wyatt (1992:165). 8 Parezo (1992:50) og Bear Heart (1998:165) 9 Colin (1992: ) 10 Sandstrøm (2003:17) og Christensen et al. (2005:46). 11 Sandstrøm (2003:10) 7

8 sølvsmede i århundreder tilføjede deres håndværk særlige varemærker, som indikerede metallets renhed og den kvalitet, der lå i produktet 12. I 1760 satte Josiah Wedgwood, der ofte kaldes det moderne brands fader, sit navn på produktionen af keramik og porcelæn for at indikere deres oprindelse fra hans state-of-the-art fabrikker 13. Brandet blev udtryk for produkternes kvalitet, og Wedgwood solgte bl.a. sit porcelæn til Katarina den Store af Rusland til foræringspriser for at kunne henvise til kongelighed og skabe en aura om virksomheden, som gav brandet en værdi langt ud over produktets fysiske funktionalitet. Siden 1950 erne har branding udviklet sig til en central markedsføringspraksis, der tager sigte på at tilføre identitet til masseproducerede produkter, med andre ord gøre dem til mærkevarer 14. Ved at brande sine produkter kan virksomheden skabe en forskel på et marked, hvor fysiske produktforskelle og fordele ellers hurtigt kopieres af konkurrenterne eller eroderes af den teknologiske udvikling 15. Branding rummer dermed en forventning om at kunne opnå en højere pris, en højere genkøbsprocent gennem kundeloyalitet og en forventning om, at produktet bliver sværere at imitere 16. I moderne tid er brands typisk defineret som produkter, koncepter og services, som tilknyttes bestemte kvaliteter og følelser 17. Et brand er et løfte om noget andet og mere end det generiske produkt, der gemmer sig bag brandet. Brandet er den merværdi, der tilføjes det fysiske produkt og som skaber en præference for produktet hos forbrugeren 18. For mange er branding synonymt med product branding, jfr. f.eks. Aaker, DeChernatony et al. 19, hvor det er et varemærke, et produkt eller en service, som er omdrejningspunktet for virksomhedens brandmarkedsføring. I de seneste år er branding blevet udviklet strategisk med teorier, begreber og modeller, og i de senere år er branding også kommet til at omfatte virksomheder, corporate branding. I dag er der stort set ingen grænser for, hvad der kan brandes 20. Forskere og konsulenter taler om medarbejdere 12 Almquist, Eric og Kenneth J. Roberts: A mindshare manifesto. Mercer Management Journal, Her citeret efter Sandstrøm (2003:10). 13 Sandstrøm (2003:10) 14 Christensen et al. (2005:46-47). 15 ibid 16 ibid 17 Sandstrøm (2003:17). 18 Gjøls-Andersen (2001:62) 19 Sandstrøm (2003:9) 20 Aconis (2004). 8

9 som et brand, virksomhedsaktier som brandingobjekter 21, personlig branding, placebranding, landebranding og city branding. Brandguruen Martin Lindstrøm markedsfører sågar brand-sense, hvor virksomheder og produkter skal appellere til flere af menneskets fem sanser: 2.1. Delkonklusion Advertising ain t what it used to be. Let s face it. The returns are ever diminishing. Sensory Branding might be the answer to the solution...! Lindstrøm (2005) Branding har altid eksisteret, fordi mennesket altid har dannet sig billeder af de ting, mennesker og organisationer, de er stødt på under sin vej; billeder som har påvirket menneskets følelser, tanker og handlinger. Selvom indianerne brandede både deres varer, sig selv, deres krigsheste og bysamfund længe inden, begrebet blev opfundet, er det de amerikanske kvægavlere, som brandinglitteraturen tillægger opfindelsen af begrebet brand. Et brand var det mærke, kvægavlerne brændte på deres kvæg for at kunne kende flokken fra naboens og hindre tyveri. Siden 1950 erne har branding udviklet sig til en central markedsføringspraksis, der tager sigte på at tilføre masseproducerede produkter identitet, med andre ord gøre dem til mærkevarer. I de seneste år er branding blevet udviklet strategisk med teorier, begreber og modeller. Branding er også kommet til at omfatte virksomhedens brand, corporate branding, og i dag synes der stort set ikke at være nogen grænser for, hvad der kan brandes. I dette afsnit har vi kort gennemgået den historiske opkomst af brandingbegrebet, og i det følgende afsnit vil vi ganske kort se på definitioner på og kritik af begrebet branding. 21 ibid 9

10 3. Branding - definitioner og kritik Branding har jfr. litteraturen oprindeligt betydet at mærke en vare for at differentiere den fra andre konkurrenters lignende varer. Den amerikanske professor i marketingstrategi David Aaker definerer et brand som et løfte til forbrugeren om noget, der rækker ud over det generiske produkt, det være sig sociale, emotionelle eller æstetiske kvaliteter. Brand identity is a unique set of brand associations that the brand strategist aspires to create or maintain. These associations represent what the brand stands for and imply a promise to customers from the organisation members. Aaker (1996:68) Mens Aaker tager udgangspunkt i et marketingperspektiv og er afsenderorienteret (han fokuserer på, hvordan virksomheden ønsker, brandet skal modtages), tager den franske forsker i brand identity, Jean Noël Kapferer, afsæt i social konstruktivismen og inddrager det integrerede kommunikationsperspektiv 22 (han mener, at brand identity er en interaktion mellem afsender og modtager). Ifølge Kapferer er brand identity the sum of associations that the brand has aquired over time 23. Begge forskere taler således om de associationer, brandet skaber hos modtageren. Aaker og Kapferer har udviklet hver sin brandingmodel, hhv. Brand Identity Planning Model 24 og Brand Identity Prism 25, der afspejler deres forskellige indfaldsvinkler til branding. Kapferes model indeholder dog mange af de samme elementer som hos Aaker blot med andre betegnelser. Aakers brandingmodel er oprindeligt udviklet til product branding, men modellen indeholder også elementer som brandet som organisation og brandet som en nation, og Aaker er blevet en af de mest citerede brandforskere, ikke bare inden for product branding, men også de nye brandingformer som corporate branding. Rationalet bag corporate branding er grundlæggende det samme som ved product branding differentiering. At brandet skaber og fastholder en differentiering, så modtagerne opfatter virksomheden positivt. Corporate branding is the process of creating and maintaining a favourable reputation of the company and its constituent elements, by sending signals to stakeholders using the corporate brand. Gjøls-Andersen (2001:62) 22 Gjøls-Andersen (2001:74) 23 Her citeret efter Gjøls-Andersen (2001:74) 24 Aaker (1996: ) 25 Kapferer (1997:100) 10

11 I en verden, hvor produktsortimenterne bliver stadig større og forbrugerne, angiveligt, mere rådvilde, fremstilles virksomhedens immaterielle identitet som det område, hvor den positive forskel til konkurrenterne er vanskeligst at imitere. I brandingprocessen forholder virksomheden sig aktivt til sin identitet, til hvordan den udtrykker sig symbolsk, hvem den er som organisation, og hvorledes den opfattes af sine omgivelser Christensen et al., 2005:46 Ovennævnte lille gennemgang er blot medtaget for at vise, at der findes forskellige tilgange til branding. Generelt kan man sige, at corporate branding i dag er blevet den populære betegnelse for alle interne og eksterne kommunikationsprojekter, som skal påvirke virksomhedens interessenters forståelse for og holdning til en virksomhed - altså selve virksomheden bag en given vare eller ydelse. Begreberne brand identity og brand image - som vi vil definere nærmere i afsnit 6 - er væsentlige elementer i brandingprocessen men også en af årsagerne til den medfølgende begrebsforvirring. Den danske medieanalytiker, lic. merc. Preben Sepstrup kalder sammenblandingen af brand identity og brand image for et branduvæsen 26 og anklager skribenter og praktikere for at rode rundt i det ønskede (brand identity) og det faktiske (brand image) 27. Sepstrup efterlyser endvidere decideret bevisførelse for effekten af branding og mener, at branding i bedste fald er en kompliceret, kostbar og langvarig proces 28. I værste fald er branding umuligt, hvorfor Sepstrup konkluderer, at branding først og fremmest er en trossag 29. En anden markant, dansk kritiker er reklamemanden og forfatteren Anthony Aconis, der mener, brandingdisciplinen er degenereret og reduceret til en obligatorisk markedsføringsdisciplin. I vores endeløse jagt på det perfekte brand, i vores evige forherligelse af brandet og brandbygningsprocesserne, har vi nemlig glemt, hvad det hele handler om omsætning og sorte tal på bundlinjen. Vi brander efterhånden udelukkende for brandingens skyld. Alt er blevet brands, og alt bliver gjort til brands. Aconis (2004) 26 Vi vil i et senere afsnit definere og diskutere de to begreber. 27 Sepstrup (2002-1) 28 Sepstrup (2002-2:22) 29 Sepstrup (2002-1) 11

12 Aconis gør opmærksom på, at hele pointen ved branding, at skabe differentiering og unika, har resulteret i det modsatte 30. Men branding har mistet sin magi. Branding er ved at dø. For i takt med at virksomhederne bliver dygtigere og dygtigere til at skabe brands, er vi havnet i den interessante situation, at forbrugerne har sværere og sværere ved at adskille det ene brand fra det andet. Hele pointen ved branding at skabe differentiering og unika har resulteret i det modsatte. Vi kan ikke se skoven for bare træer. Aconis (2004:12) Aconis mener med andre ord, at virksomhederne bruger for mange ressourcer på at give et ordinært produkt en unik identitet i stedet for at skabe et unikt produkt. Professor Majken Schultz, Handelshøjskolen i København, finder ikke Aconis kritik uberettiget set i lyset af den måde, hvorpå branding i mange tilfælde anvendes i praksis i dag 31. Men hun finder det for voldsomt, at erklære branding for død, idet hun påpeger, at Aconis brandingkritik primært tager udgangspunkt i kommunikations- og imagedrevne brands. Det store problem ved den kommunikationsdrevne branding er, at man har forsøgt at brande hele virksomheder med metoder hentet fra ren produktbranding at man f.eks. har undervurderet betydningen af medarbejdernes involvering og virksomhedens evne til at leve op til de kommunikerede idealforestillinger. Den pointe er Aconis blind for. Schultz et al. (2004:44) Majken Schultz erkender, at branding er blevet råkommercialiseret men fastholder, at virksomheder kan høste de fordele, som corporate branding oprindeligt var tiltænkt at føre med sig forudsat, virksomhederne tager et grundlæggende opgør med forestillingen om corporate branding som marketing- og kampagnedrevet 32. Et af kritikpunkterne ved branding går altså på, at branding har mistet forbindelsen i forhold til det grundlæggende produkt bag brandingen. Aconis kritiserer bl.a, at kommunikationen ikke tager udgangspunkt i produktet, hvilket ifølge professor Kapferer netop er noget af det mest essentielle i succesfuld branding: 30 Samme synspunkt fremsætter Jørgensen (2005):...vi er vel efterhånden i en situation, hvor den komparative fordel for en by ved en imagemarkedføring er afløst af en komparativ ulempe for byen, hvis ikke man har en kampagne i gang. I øvrigt anvender kommunaldirektør Olav Have Jørgensen, Horsens Kommune, her det lidt besynderlige begreb imagemarkedsføring, som han sandsynligvis mener, er det samme som branding. Se også afsnit 4 om begrebsforvirringen mellem city marketing og city branding. 31 Schultz (2004) 32 Schultz et al. (2004:44) 12

13 3.1. Delkonklusion If products and communication go their separate ways, how can customers possibly perceive these different routes as converging towards common aim and brand? Kapferer (1997:91) Et brand er en mærkevare, et løfte til forbrugeren om noget, der rækker ud over det generiske produkt, det være sig sociale, emotionelle eller æstetiske kvaliteter. Begrebet branding har udvidet sig fra at gælde produkter til også at omfatte virksomheder. Rationalet bag produkt- og corporate branding er grundlæggende det samme et ønske om differentiering. Kritikere anklager branding for at være et uvæsen, der afstedkommer begrebsforvirring, skaber ensartede brands og reduceres til ren og skær marketingsdisciplin. Kritikken imødegås med argumentationen om, at corporate branding kan skabe fordele forudsat virksomhederne tager egne medarbejdere i ed inden brandingprocessen. Corporate branding handler med andre ord om at skabe og fastholde en positiv differentiering over for både interne og eksterne interessenter. Efter at have set på definitioner på og kritik af branding, vil vi i det følgende afsnit bevæge os over i city branding begrebet og se på udviklingen fra city marketing til city branding. 13

14 4. Fra city marketing til city branding historisk opkomst I dette afsnit vil vi redegøre for den historiske opkomst af begrebet city branding. City branding tager sit afsæt i city marketing, men i modsætning til markedsføring af byer og områder er den akademiske litteratur om city branding relativt beskeden, og kun et fåtal af forskere har beskæftiget sig med city branding 33. Vi har således i vores litteraturgennemgang konstateret, at city branding er et felt under etablering, som langt fra har fundet sin endelige form. Bl.a. har vi observeret en vis famlen sig frem og sporer en vis usikkerhed om, hvad man skal kalde feltet; city marketing eller city branding, begreber som flere steder anvendes mere eller mindre synonymt. Usikkerhederne kommer også til udtryk i en vis sammenblanding af begreber som identitet og image. For at klargøre vores egen opfattelse, så forstår vi firkantet sagt marketing som en ekstern disciplin, der baserer sig på de fire P er, Product, Price, Place og Promotion 34, mens branding både har et internt og et eksternt perspektiv, og arbejder med (mer)værdier og begreber som mission, vision, værdigrundlag, identitet og image City marketing Place marketing dvs. markedsføring af byer 35, områder, regioner, lande o.lign. - er ikke et nyt fænomen 36. Som så mange andre marketingideer har place marketing sin oprindelse i USA. Allerede i 1850 erne, blev place selling en væsentlig disciplin for at trække nybyggere til the new frontier i det vilde vesten, og i begyndelsen af 1900-tallet annoncerede engelske og franske badeområder intensivt for at trække turister til. Markedsføring af byer har taget udgangspunkt i et city marketing mix baseret på McCarthy, der i 1960 erne introducerede de førnævnte fire klassiske P er: Product, Price, Place og Promotion, som værdifulde instrumenter i markedsførernes værktøjskasser 37. Hankinson (2001:130ff), Caldwell (2004:50ff), Trueman et al. (2004:317 & 327) og andre 38 opregner en række typiske perspektiver i markedsføringen af byer: Markedsføring af byen som handelscenter, detailhandel, shoppingcentre, center for bilhandel Markedsføring af byen som turistdestination, historisk sted, seværdigheder 33 Hankinson (2001:129), Kavaratzis (2003:14) og Rainisto (2003:73) 34 McCarthy (1960) 35 City marketing = markedsføring af byer = en delmængde af place marketing, som også omfatter steder, regioner, nationer og andre geografiske størrelser. 36 Rainisto (2003:11) 37 Kavaratzis (2003:4) 14

15 Markedsføring af byens kulturinstitutioner, events og konferencecentre Markedsføring af byen som bosætningsområde med god offentlig service, boliggrunde m.v. Markedsføring af byen som erhvervscenter, center for investeringer, etablering af virksomheder og arbejdspladser, salg af erhvervsgrunde m.v. Place marketing kan iflg. Langer (2003:74ff) med promotion af attraktioner f.eks. fokusere på smuk natur, historie, berømte personer, shoppingcentre, kulturelle events, rekreations- og underholdningsfaciliteter, sports arenaer, festivaler og begivenheder, museer, arkitektur og andre attraktioner. En af de markante place marketing teoretiker er Kotler, der skelner mellem fire strategier til at opbygge konkurrencefordele for et område: design, infrastruktur, grundliggende service og attraktion 39. Andre teoretikere har tilføjet promoveringsstrategier, eventbaserede strategier og såkaldte landscape strategier, dvs. med fokus på byplanlægning, arkitektur m.v. 40 Blandt teoretikerne inden for city marketing findes også Ashworth og Voogd, der har identificeret tre hovedelementer i city marketing: Definering af produktet, fastlæggelse af det nuværende og fremtidige marked og foreningen af de to elementer i et marketingmix, hvor promotion spiller en vigtig rolle 41. Netop på disse tre punkter, har city marketing, som vi skal se i det følgende, haft svært ved at finde tilstrækkelige svar City branding I city marketing mixet spiller imageformulering og imagekommunikation ifølge litteraturen en afgørende rolle 42. City marketing anvendes således også til at opbygge et positivt image for en by, for at tiltrække virksomheder, potentielle tilflyttere, turister, institutioner, arrangementer og events 43. Vi vil imidlertid ikke kalde dette city marketing, men city branding. Mange byer ønsker f.eks. at opbygge et nyt, positivt image til erstatning for et negativt image. City branding gør byen mere attraktiv over for interessenterne ved at skabe en identitet, som kommunikeres til interessenterne F.eks. 39 Kotler et al., (1993) 40 Kavaratzis (2003:4) 41 Ashworth et al. (1988:77), her citeret efter Kavaratzis (2003:4) 42 ibid 43 Rainisto (2003:12) 44 ibid 15

16 Baggrunden for denne udvikling er, at city marketing haft svært ved at give et tilstrækkeligt svar på, hvad by-produktet er, hvordan byens marked skal fastlægges, og hvad marketingmixet skal indeholde i en by-kontekst, jfr. Ashworth og Voogds hovedelementer i city marketing. Netop fordi en by er så kompleks en størrelse (hvilket vil blive diskuteret yderligere i afsnit 7). Kritikken af city marketing har således ført til udviklingen af city branding (som naturligvis trækker på elementer, som kendes fra product branding og corporate branding, som vi vil diskutere i afsnit 6) hvor tilgangen har været at undersøge måder, hvorpå der kan tilføres værdier til byens kerneprodukt og - service for derigennem at skabe brandpræference- og loyalitet 45. Målet med city branding er som med city marketing fortsat at tiltrække investeringer, turister og indbyggere 46 (men som vi vil se senere i dette afsnit, er målet med city branding dog også bredere end det). Branding as one aspect of place marketing, and as a major core technique of marketing, can be the leading theme through the place marketing process, and branding can be a good starting point for place marketing. Rainisto (2003:74) Når city branding har vundet udbredelse skyldes det iflg. Kavaratzis (2003:3), at samfundsudviklingen markant har ændret den virkelighed, byer eksisterer i, og at byerne derfor er kommet ind i en stigende indbyrdes konkurrence. Kavaratzis (2003:3) peger bl.a. på fire store udfordringer for byerne: 1. Byerne er i stigende grad udsatte for den stadigt øgede hastighed i forandringen i den globale økonomi, politiske og teknologiske virkelighed. 2. Byerne er udsatte på grund af den uafvendelige proces af byudvikling og -forfald. 3. Byerne oplever et stadigt stigende antal konkurrenter i deres kamp for at tiltrække knappe ressourcer. 4. Byerne må i stigende grad sætte deres lid til egne lokale ressourcer for at kunne håndtere den stigende konkurrence. City branding anvendes ikke blot for at opnå en konkurrencefordel i forhold til f.eks. at tiltrække investeringer, virksomheder, potentielle tilflyttere og turister, men også for at udvikle eller styrke indbyggernes identitet og mulighed for identifikation med deres by. 45 Kavaratzis (2003:7) 46 Kotler et al

17 City branding is understood as the means both for achieving competitive advantage in order to increase inward investment and tourism, but also as the means for achieving community development, reinforcing local identity and identification of the citizens with their city and activating all social forces to avoid social exclusion and unrest Kavaratzis (2003:13) Ifølge Kavaratzis kan city branding altså også anvendes til at modvirke social udstødelse og uro hvilket ikke er så aktuelt i Danmark, som i f.eks. England og USA, hvor den sociale forskel er større. Men som Kavaratzis også skriver, er en del af city branding også at sende budskaber til byens egne indbyggere for at opbygge en intern bevidsthed og selvsikkerhed, som er nødvendig for en ekstern branding af byen Delkonklusion A place is sending messages to itself. The purpose is the fostering of a civic consciousness and self-confidence. This is both an end in itself and a necessary precondition for external marketing 47. Ashworth citeret i Kavaratzis (2003:12) City branding udspringer af city marketing, men bygger på corporate branding, som har sit udspring i product branding. En afgørende forskel på city marketing og city branding er bl.a., at city branding indeholder et internt perspektiv. Kavaratzis anfører netop, at byens indbyggere både er den vigtigste målgruppe for city branding og de vigtigste ambassadører for markedsføringen af byen....the city s own residents, who are at the same time the most important target audience of city branding and the most important city marketers. Kavaratzis (2003:12). Netop fordi en by er så kompleks en størrelse, er city branding blevet svaret på en række af de spørgsmål, som city marketing ikke har kunnet give tilfredsstillende svar på. I det følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i denne kompleksitet se på syv udfordringer, som vi mener gør sig gældende i forbindelse med branding af byer samt nogle af de mest almindelige brandingfælder. 47 Et eksempel på sammenblandingen af begreberne marketing og branding. Her burde efter vores opfattelse stå branding. 17

18 5. City branding syv udfordringer og fire fælder Moreover cities can be seen as highly complex brands that are constantly changing and less well defined as well as more difficult to control than those in the corporate domain. Trueman et al. (2004:328) Den relativt beskedne litteratur om city branding lægger ikke skjul på, at det er væsentligt vanskeligere og væsentligt mere komplekst at brande en by end en virksomhed eller et produkt 48. Imidlertid påpeger både Hankinson (2001), Rainisto (2003), Kotler og andre 49, at det kan lade sig gøre at brande steder, herunder byer, i lighed med produkter og services. Vi er imidlertid ikke i den litteratur, vi har afdækket, stødt på en samlet opgørelse eller diskussion af de særlige faktorer og udfordringer, som udgør kompleksiteten i at brande en by. I dette afsnit vil vi derfor forsøge at afdække og diskutere syv af de væsentligste udfordringer, som opregnes forskellige steder i litteraturen og som griber ind i hinanden og ofte er hinandens forudsætninger eller konsekvenser. Som vi tidligere har omtalt, hersker der en vis forvirring omkring anvendelsen af begreberne city marketing og city branding. I dette afsnit taler vi om udfordringerne ved city branding, men vi anvender ordet city marketing (place marketing, marketing eller tilsvarende), såfremt det er det ord, kilderne selv anvender. Enten fordi de blander begreberne sammen, eller hvis de vitterligt skelner mellem begreberne, fordi de nævnte udfordringer ved city marketing da efter vores opfattelse også omfatter city branding De mange aktører og den organisatoriske kompleksitet Den efter vores vurdering måske væsentligste faktor til at gøre city branding kompleks og meget tidskrævende er de mange aktører, der er involveret, hvilket gør organiseringen af brandingprocessen overordentlig udfordrende. Som en af de interviewede i Hankinsons studie af branding af 12 engelske byer udtrykker det: There are an awful lot of players and we are all marketing the city. Hankinson (2001:136) Kotler et al. (1993:34) lister en lang række af de mange aktører, der spiller en rolle i place marketing, bl.a. borgmesteren, byrådet, kommunen, turistbureauet, ejendomsmæglere, banker, 48 Bl.a. Hankinson (2001:128) 49 Rainisto (2003:43) henviser konkret til Kotler, Keller, Killingbeck & Trueman og Hankinson. 18

19 erhvervsorganisationer, hoteller, restauranter, virksomheder, forretninger. Dertil kommer uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, museer, musikhuse, festivaler og attraktioner. Denne liste er langt fra udtømmende og detaljeret nok. Danmark er kendetegnet ved at være foreningernes og organisationernes land, og mange af de nævnte aktører er sluttet sammen i foreninger og organisationer på kryds og tværs, hvilket gør organiseringen både lettere og mere kompleks. Lettere fordi en samling af aktører i en forening er nemmere at organisere omkring en brandingproces, men også mere kompleks fordi disse foreninger, organisationer og enkelt aktører kan være meget stærke og ofte har indbyrdes konkurrerende eller modstridende mål. Det gør sig bl.a. gældende i forhold til at udvikle eller innovere byen, da det kræver omfattende og meget komplekse beslutningsprocesser. Og det gør sig gældende omkring valg af målgrupper og brandingstrategi, som vi vil diskuterer senere i dette afsnit. I sit studie af branding i 12 engelske byer fremhæver Hankinson (2001), at en barriere for succesrig city branding netop er den organisatoriske fragmentering internt i byernes administration, hvilket kan resultere i for lidt intern koordinering, ligesom der kan være en ekstern barriere pga. de ofte løse alliancer med partnere fra både den private og offentlige sektor, som hver har deres eget brandingmål, men hvis fælles opbakning er afgørende for succesrig city branding. Byen har i modsætning til en privat virksomhed ikke samme autoritet og muligheder for sanktioner, hvis virksomheder, organisationer eller borgere ikke bakker op om en fælles strategi. De kan jo ikke bare afskediges. I Hankinsons studie blev nødvendigheden af at arbejde sammen med partnere - som alle skal være enige - og nødvendigheden af at opretholde konsensus - hvilket er meget tidskrævende - gentaget som barrierer, der forhindrer udvikling af en succesrig brandingstrategi. Hankinson (2001:140) identificerer på baggrund af sit studie fire faktorer, som især har betydning for udviklingen af byer som et brand. De tre første vedrører netop antallet af aktører og organiseringen: Organisatorisk kompleksitet og kontrol: Hvordan er den organisation, der har ansvaret for brandingen, organiseret? Er der klarhed over, hvad brandet repræsenterer? Er der et enkelt, konsistent og klart identificeret brand proposition og et sæt af brandformål som basis for city brandingstrategien og evalueringen? 19

20 Partnership management: City branding kan ikke udvikles af kommunen uden involvering og opbakning fra andre organisationer, især i den private sektor. Interessenterne har stor indflydelse på, hvordan citybrandet skabes, og det kan både være positivt og til gensidig fordel, hvis det rigtige partnerskab etableres. Produktets kompleksitet: Evnen til at definerer grænserne for city branding, så produkter og services anses for attraktive af målgrupperne. Den sidste af Hankinsons faktorer, der har betydning for citybrandets udvikling, vedrører måling. Denne faktor behandler vi senere i dette afsnit. Hankinson konkluderer i sit studie: The more progressive cities attempted to create a customerfocused product by either integrating relevant features of the city or forming stakeholder alliances, sometimes across geographic boundaries, in order to develop coherent product as the basis for a mulit-product brand. The less progressive cities accepted the legal definition of their boundaries and took a product rather than a consumerfocused approach. In these instances, branding activities were often centred around events management and building loose links with local hotel associations and attractions. The inability to establish effective stakeholder alliances meant that branding strategies were frequently the result of a bargaining process that led to the establishment of an umbrella organisation based around the lowest common denominator in order to encapsulate the objectives of the majority. Hankinson (2001:139) Hankinson (2001) observerede også i sit studie markante forskelle i måden city branding blev opfattet og implementeret på. Det er dog ikke overraskende i lyset af, at en by er kompleks af natur og, som vi har set, har mange interessenter Den politiske udfordring Den politiske udfordring har to dimensioner. Kommuner og dermed byernes ledelser er underlagt national lovgivning og regler, der kan begrænse deres handlefrihed i forhold til city branding. Begrænsninger, som bl.a. virksomheder ikke er underlagt. Det omfatter f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og kommunalfuldmagten 50, som bl.a. sætter regler for god forvaltningsskik, 50 Kommunale myndigheders muligheder for at gennemføre branding- og markedsføringsaktiviteter skal bedømmes ud fra reglerne i kommunalfuldmagten. Hvis aktiviteterne vurderes som almennyttig, dvs. at kommunens borgere i almindelighed har gavn af, at kommunen fremmer formålet, vil aktiviteterne med stor sandsynlighed falde inden for kommunalfuldmagten. Men hvis der i forbindelse med brandingprocessen ønskes etableret et privat-offentligt aktieselskab eller anpartsselskab, vil kommunen som udgangspunkt have svært ved at deltage som aktionær eller anpartshaver. 20

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Mobile Marketing Solutions. meet the customers where they are

Mobile Marketing Solutions. meet the customers where they are Mobile Marketing Solutions meet the customers where they are Bliv centrum for opmærksomhed Med en trailer fra Event Carrier kan du køre dit brand direkte ind i folks bevidsthed og gøre det til en opsigtsvækkende

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S CRM-system markedet i overblik ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S Agenda Intro til CRM Trends i CRM-system markedet Markedsoverblik 6 grundlæggende overvejelser ved valg af CRM-system

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Alt for mange mål eller mangel på mål Detail styring og kontrol Konstant skiftende fokus Diffuse tiltag eller ingen strategisk højde Mangel på opbakning

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Customer relationship management = CRM. Den mest moderne koncept i marketing.

Customer relationship management = CRM. Den mest moderne koncept i marketing. Chapter 1 9. februar 2015 17:47 What is marketing? Marketing is managing profitble customer relationships. Specsavers er et godt eksempel på hvordan man skaber værdi og relation til kunden. Det gør de

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere