City branding. Denne opgave er skrevet af: Iben Ellerbæk, Hans Mogensen,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "City branding. Denne opgave er skrevet af: Iben Ellerbæk, 273603 Hans Mogensen, 273606"

Transkript

1 City branding Denne opgave er skrevet af: Iben Ellerbæk, Hans Mogensen, Handelshøjskolen i Århus MCC-1.semester, 2005 Vejleder: Finn Frandsen Foto: Vann Mann af kunstneren Oddvar I.N. foran KunstCentret Silkeborg Bad 1

2 Moreover cities can be seen as highly complex brands that are constantly changing and less well defined as well as more difficult to control than those in the corporate domain. Trueman et al. (2004:328) 2

3 Indhold 1. Indledning Problemformulering Uddybning af problemformuleringen, afgrænsning og opgavens opbygning Branding - historisk Delkonklusion Branding - definitioner og kritik Delkonklusion Fra city marketing til city branding historisk opkomst City marketing City branding Delkonklusion City branding syv udfordringer og fire fælder De mange aktører og den organisatoriske kompleksitet Den politiske udfordring Den økonomiske udfordring De strategiske og operationelle evner Valget af brandingstrategi Målgruppefokuseringen Måling Aakers fire brandingfælder Delkonklusion City branding identity, position og image City brand identity City brand position City brand image En sammenhængende model Flere elementer i en bys identitet Fra én identitet og ét image til mange Analysemodeller til udvikling af en city brand identity Bernsteins cobwebmetode Delkonklusion City branding Silkeborg som eksempel Præsentation af byen Silkeborg Valg af metode Bernsteins cobwebmetode Interviews Byens ønskede identitet Svagheder ved undersøgelsen Spørgeskema Byens faktiske image Svagheder ved undersøgelsen Gapanalysen ved hjælp af cobwebmetoden Delkonklusion Konklusion Perspektivering...52 Litteratur...54 Bilag...56 Vi står begge inde for hele opgaven. Formelt er vi begge ansvarlige for afsnit samt alle delkonklusioner, konklusion og perspektivering Iben Ellerbæk er formelt ansvarlig for afsnit 2, 4-4.1, 5-5.1, 5.3, 5.5, 5.7-8, , 6.7-8, , 7.5. Hans Mogensen er formelt ansvarlig for afsnit 3, 4.2, 5.2, , 6-6.2, , 7-7.2,

4 1. Indledning Branding er blevet et dominerende begreb i salgs-, kommunikations- og marketingafdelingerne samt på direktionsgangene i stort set alle større virksomheder, offentlige såvel som private. En af de væsentligste årsager er en intensiveret konkurrence, der betyder, at virksomhederne har brug for at differentiere sig i forhold til konkurrenterne i kampen om at synliggøre sig over for kunderne. For mange virksomheder er udgangspunktet for branding ønsket om at vinde kampen om de gode kunder og de bedste medarbejdere, og det handler alt sammen om at skille sig ud fra konkurrenterne på markedet 1. Mens kampen om forbrugernes opmærksomhed bliver stadigt mere intens, stiller kunderne stigende krav om, at produktet kan tilbyde andet og mere end dets funktionelle egenskaber i form af bl.a. selvrealisering og signalværdi, og fokus er derfor blevet flyttet fra produkternes funktionalitet - og til dels også pris - til mere uhåndgribelige egenskaber som værdier og identitet - symbolsk merværdi - som målgruppen får kendskab til gennem kommunikation. Det er forenklet, hvad branding(teorien) handler om. Da branding handler om øget kundeopmærksomhed, ligger det i luften, at branding også forventes at resultere i positive udslag på bundlinjen. Derfor betragter mange virksomheder branding som en slags mirakelmedicin, der kan kurere eller forebygge sløje økonomiske resultater, en antagelse som understøttes af de moderne medicinmænd, kommunikations,- reklame- og designbranchen, der har råkommercialiseret brandingbegrebet, selvom det ikke er bevist, at medicinen virker 2. Ikke desto mindre synes det som om, brandingepidemien breder sig med symptomer som enten manisk opstemthed eller stærk overfølsomhed til følge. Vi brander efterhånden udelukkende for brandingens skyld. Alt er blevet brands og alt bliver gjort til brands. Aconis (2004) Nogle virksomhedsledere hopper straks på vognen so ein ding müssen wir auch haben, mens andre ser rødt, når talen falder på branding. De moderne medicinmænd erkender at have et vist medansvar for brandingtrætheden, og fra en nærmest lalleglad tro på branding som mirakelmedicin er flere og flere begyndt at stille spørgsmål ved, hvorvidt branding er så skråsikker en vej til succes. 1 Kim Klastrup: Grundfos som Industriel Mærkevare. Branding i praksis på Bilag 5. 2 Undersøgelse foretaget af Caspar Rose og Steen Thomsen, Copenhagen Business School: Rose et al. (2004:37-38) samt Sepstrup (2002-1) og (2002-2). 4

5 De enorme opmærksomheds- og troværdighedsproblemer, vi oplever i dag, er ganske enkelt skabt af branchen selv. Buhl (2004:9) Brandingbegrebet har bevæget sig fra begejstring til besindelse, med kritik og eftertanke: Virker det nu også, som vi formoder? Forhåbentlig vil der i de kommende år blive givet nogle mere velfunderede svar på det spørgsmål, så branding inden alt for længe når frem til bemestringsfasen. Denne opgave er vores eget forsøg på selv at nå et lille skridt længere frem mod bemestringsfasen. Med strukturreformen følger i de kommende år kommunesammenlægninger og en omfattende omfordeling af opgaver i det offentlige. Der vil blive dannet nye, store kommuner, hvor fusionskommunernes hovedbyer må forventes af få en stadig større rolle som lokomotiver for den regionale udvikling 3. Dette sammenholdt med den udbredte begrebsforvirring omkring branding er baggrunden for, at vi har udarbejdet denne opgave Problemformulering I denne opgave vil vi diskutere, hvorvidt branding er muligt for en by herunder påpege nogle af de særlige udfordringer, som må antages at gøre sig gældende i forbindelse med city branding. Under en foreløbig antagelse af at city branding er muligt, vil vi med Silkeborg som eksempel foretage en simpel undersøgelse med henblik på at afdække mulige positioneringselementer til en evt. efterfølgende ledelsesdiskussion om city branding af Silkeborg Uddybning af problemformuleringen, afgrænsning og opgavens opbygning Denne opgave er inddelt i fem hovedafsnit. I afsnit 2 gennemgår vi kort brandingens historiske baggrund, og i afsnit 3 diskuterer vi kort kritikken af brandingbegrebet. Dernæst ser vi kort på den historiske opkomst af city branding i afsnit 4. I afsnit 5 identificerer og diskuterer vi en række væsentlige udfordringer og fælder ved city branding. Under forudsætning af, at en by kan håndtere og overkomme disse udfordringer og fælder, vil vi herefter i afsnit 6 definerer og diskuterer de centrale begreber brand identity, brand position og brand image og begrebernes indbyrdes relationer samt diskutere begrebet identity set i relation til city branding, herunder muligheden af at en by kan have flere (mange) identiteter. 3 Kortlægning & analyse af byernes udfordringer. Synteserapport. Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003, p ff. Rapporten peger på de større byer som drivkraften - lokomotiver - bag fremtidens udvikling og vækst i det danske samfund. Samt Landsplanredegørelse 2000 og

6 Under antagelse af, at city branding - ud fra vores teoretiske diskussion - anses for muligt, vil vi i afsnit 7 med Silkeborg som eksempel og ved hjælp af Bernsteins cobwebmetode forsøge at afdække dele af en bys identitet og faktiske image og gennem en gapanalyse pege på mulige positioneringselementer for byen. Undersøgelsen vil ikke være et dybtgående casestudie men have karakter af et slags empirieksempel. 6

7 2. Branding - historisk Branding har altid eksisteret 4. Branding har altid været der. Hvad enten vi vil det eller ej. Så længe mennesket har eksisteret, har det dannet sig billeder af de ting, mennesker og organisationer, ja af alt, hvad det er stødt på under sin vej. Billeder, der er skabt af en kombination af fornuft og følelser, viden og overvejelser, og som har påvirket den måde, mennesket har følt, tænkt og handlet. De første amerikanere, indianerne, brugte symboler som tatoveringer, masker og våbenmærke for at markere store personlige skelsættende hændelser, berette om begivenheder i familiens historie og fortælle om bærerens æt. Folk, der havde oplevelser med dyr og ånder, kunne gøre sig fortjent til det navn, de fik som følge af oplevelsen 5 eller erhverve sig retten til at tage et dyr som våbenmærke og lade det gå videre til efterkommere. Således kan et kunstværk, som viser et våbenmærke, udtrykke mere end blot at angive slægtshistorien. Det kan også fortælle om de specifikke rettigheder, familien har som et resultat af forfædreoplevelser. Wyatt (1992: ) Indianernes opfattelse af brugen af medicin var universel og inddrog bl.a. brugen af totemdyr 6, der også optrådte på indianernes formentlig bedst kendte våbenmærkegengivelse, totempælen, der således antydede et bredt kompleks af forrettigheder tilhørende den familie, som ejede mærket 7. Mange indianere er af Hollywood-industrien fremstillet som stammer, men var i virkeligheden selvstyrende, uafhængige bysamfund baseret på storfamilier 8, som differentierede sig fra hinanden gennem brug af symboler, ceremonier og mærkning af deres dyr 9. Alligevel er det de amerikanske kvægavlere, som brandinglitteraturen tilskriver opfindelsen af begrebet brand. I den oprindelige betydning var et brand det mærke, amerikanske kvægavlere brændte på sit kvæg for at kunne kende flokken fra naboens og dermed hindre tyveri 10. Branding er imidlertid ikke alene et amerikansk fænomen, da europæiske værktøjmagere allerede i stenalderen havde særlige kendetegn for deres våben, som signalerede en potentielt bedre jagt 11. I vikingetiden havde skibsbyggere muligvis brands på deres både, og det vides med sikkerhed, at 4 Frandsen (2005) 5 Bear Heart (1998:230) 6 Sams et al. (1999: 18) 7 Wyatt (1992:165). 8 Parezo (1992:50) og Bear Heart (1998:165) 9 Colin (1992: ) 10 Sandstrøm (2003:17) og Christensen et al. (2005:46). 11 Sandstrøm (2003:10) 7

8 sølvsmede i århundreder tilføjede deres håndværk særlige varemærker, som indikerede metallets renhed og den kvalitet, der lå i produktet 12. I 1760 satte Josiah Wedgwood, der ofte kaldes det moderne brands fader, sit navn på produktionen af keramik og porcelæn for at indikere deres oprindelse fra hans state-of-the-art fabrikker 13. Brandet blev udtryk for produkternes kvalitet, og Wedgwood solgte bl.a. sit porcelæn til Katarina den Store af Rusland til foræringspriser for at kunne henvise til kongelighed og skabe en aura om virksomheden, som gav brandet en værdi langt ud over produktets fysiske funktionalitet. Siden 1950 erne har branding udviklet sig til en central markedsføringspraksis, der tager sigte på at tilføre identitet til masseproducerede produkter, med andre ord gøre dem til mærkevarer 14. Ved at brande sine produkter kan virksomheden skabe en forskel på et marked, hvor fysiske produktforskelle og fordele ellers hurtigt kopieres af konkurrenterne eller eroderes af den teknologiske udvikling 15. Branding rummer dermed en forventning om at kunne opnå en højere pris, en højere genkøbsprocent gennem kundeloyalitet og en forventning om, at produktet bliver sværere at imitere 16. I moderne tid er brands typisk defineret som produkter, koncepter og services, som tilknyttes bestemte kvaliteter og følelser 17. Et brand er et løfte om noget andet og mere end det generiske produkt, der gemmer sig bag brandet. Brandet er den merværdi, der tilføjes det fysiske produkt og som skaber en præference for produktet hos forbrugeren 18. For mange er branding synonymt med product branding, jfr. f.eks. Aaker, DeChernatony et al. 19, hvor det er et varemærke, et produkt eller en service, som er omdrejningspunktet for virksomhedens brandmarkedsføring. I de seneste år er branding blevet udviklet strategisk med teorier, begreber og modeller, og i de senere år er branding også kommet til at omfatte virksomheder, corporate branding. I dag er der stort set ingen grænser for, hvad der kan brandes 20. Forskere og konsulenter taler om medarbejdere 12 Almquist, Eric og Kenneth J. Roberts: A mindshare manifesto. Mercer Management Journal, Her citeret efter Sandstrøm (2003:10). 13 Sandstrøm (2003:10) 14 Christensen et al. (2005:46-47). 15 ibid 16 ibid 17 Sandstrøm (2003:17). 18 Gjøls-Andersen (2001:62) 19 Sandstrøm (2003:9) 20 Aconis (2004). 8

9 som et brand, virksomhedsaktier som brandingobjekter 21, personlig branding, placebranding, landebranding og city branding. Brandguruen Martin Lindstrøm markedsfører sågar brand-sense, hvor virksomheder og produkter skal appellere til flere af menneskets fem sanser: 2.1. Delkonklusion Advertising ain t what it used to be. Let s face it. The returns are ever diminishing. Sensory Branding might be the answer to the solution...! Lindstrøm (2005) Branding har altid eksisteret, fordi mennesket altid har dannet sig billeder af de ting, mennesker og organisationer, de er stødt på under sin vej; billeder som har påvirket menneskets følelser, tanker og handlinger. Selvom indianerne brandede både deres varer, sig selv, deres krigsheste og bysamfund længe inden, begrebet blev opfundet, er det de amerikanske kvægavlere, som brandinglitteraturen tillægger opfindelsen af begrebet brand. Et brand var det mærke, kvægavlerne brændte på deres kvæg for at kunne kende flokken fra naboens og hindre tyveri. Siden 1950 erne har branding udviklet sig til en central markedsføringspraksis, der tager sigte på at tilføre masseproducerede produkter identitet, med andre ord gøre dem til mærkevarer. I de seneste år er branding blevet udviklet strategisk med teorier, begreber og modeller. Branding er også kommet til at omfatte virksomhedens brand, corporate branding, og i dag synes der stort set ikke at være nogen grænser for, hvad der kan brandes. I dette afsnit har vi kort gennemgået den historiske opkomst af brandingbegrebet, og i det følgende afsnit vil vi ganske kort se på definitioner på og kritik af begrebet branding. 21 ibid 9

10 3. Branding - definitioner og kritik Branding har jfr. litteraturen oprindeligt betydet at mærke en vare for at differentiere den fra andre konkurrenters lignende varer. Den amerikanske professor i marketingstrategi David Aaker definerer et brand som et løfte til forbrugeren om noget, der rækker ud over det generiske produkt, det være sig sociale, emotionelle eller æstetiske kvaliteter. Brand identity is a unique set of brand associations that the brand strategist aspires to create or maintain. These associations represent what the brand stands for and imply a promise to customers from the organisation members. Aaker (1996:68) Mens Aaker tager udgangspunkt i et marketingperspektiv og er afsenderorienteret (han fokuserer på, hvordan virksomheden ønsker, brandet skal modtages), tager den franske forsker i brand identity, Jean Noël Kapferer, afsæt i social konstruktivismen og inddrager det integrerede kommunikationsperspektiv 22 (han mener, at brand identity er en interaktion mellem afsender og modtager). Ifølge Kapferer er brand identity the sum of associations that the brand has aquired over time 23. Begge forskere taler således om de associationer, brandet skaber hos modtageren. Aaker og Kapferer har udviklet hver sin brandingmodel, hhv. Brand Identity Planning Model 24 og Brand Identity Prism 25, der afspejler deres forskellige indfaldsvinkler til branding. Kapferes model indeholder dog mange af de samme elementer som hos Aaker blot med andre betegnelser. Aakers brandingmodel er oprindeligt udviklet til product branding, men modellen indeholder også elementer som brandet som organisation og brandet som en nation, og Aaker er blevet en af de mest citerede brandforskere, ikke bare inden for product branding, men også de nye brandingformer som corporate branding. Rationalet bag corporate branding er grundlæggende det samme som ved product branding differentiering. At brandet skaber og fastholder en differentiering, så modtagerne opfatter virksomheden positivt. Corporate branding is the process of creating and maintaining a favourable reputation of the company and its constituent elements, by sending signals to stakeholders using the corporate brand. Gjøls-Andersen (2001:62) 22 Gjøls-Andersen (2001:74) 23 Her citeret efter Gjøls-Andersen (2001:74) 24 Aaker (1996: ) 25 Kapferer (1997:100) 10

11 I en verden, hvor produktsortimenterne bliver stadig større og forbrugerne, angiveligt, mere rådvilde, fremstilles virksomhedens immaterielle identitet som det område, hvor den positive forskel til konkurrenterne er vanskeligst at imitere. I brandingprocessen forholder virksomheden sig aktivt til sin identitet, til hvordan den udtrykker sig symbolsk, hvem den er som organisation, og hvorledes den opfattes af sine omgivelser Christensen et al., 2005:46 Ovennævnte lille gennemgang er blot medtaget for at vise, at der findes forskellige tilgange til branding. Generelt kan man sige, at corporate branding i dag er blevet den populære betegnelse for alle interne og eksterne kommunikationsprojekter, som skal påvirke virksomhedens interessenters forståelse for og holdning til en virksomhed - altså selve virksomheden bag en given vare eller ydelse. Begreberne brand identity og brand image - som vi vil definere nærmere i afsnit 6 - er væsentlige elementer i brandingprocessen men også en af årsagerne til den medfølgende begrebsforvirring. Den danske medieanalytiker, lic. merc. Preben Sepstrup kalder sammenblandingen af brand identity og brand image for et branduvæsen 26 og anklager skribenter og praktikere for at rode rundt i det ønskede (brand identity) og det faktiske (brand image) 27. Sepstrup efterlyser endvidere decideret bevisførelse for effekten af branding og mener, at branding i bedste fald er en kompliceret, kostbar og langvarig proces 28. I værste fald er branding umuligt, hvorfor Sepstrup konkluderer, at branding først og fremmest er en trossag 29. En anden markant, dansk kritiker er reklamemanden og forfatteren Anthony Aconis, der mener, brandingdisciplinen er degenereret og reduceret til en obligatorisk markedsføringsdisciplin. I vores endeløse jagt på det perfekte brand, i vores evige forherligelse af brandet og brandbygningsprocesserne, har vi nemlig glemt, hvad det hele handler om omsætning og sorte tal på bundlinjen. Vi brander efterhånden udelukkende for brandingens skyld. Alt er blevet brands, og alt bliver gjort til brands. Aconis (2004) 26 Vi vil i et senere afsnit definere og diskutere de to begreber. 27 Sepstrup (2002-1) 28 Sepstrup (2002-2:22) 29 Sepstrup (2002-1) 11

12 Aconis gør opmærksom på, at hele pointen ved branding, at skabe differentiering og unika, har resulteret i det modsatte 30. Men branding har mistet sin magi. Branding er ved at dø. For i takt med at virksomhederne bliver dygtigere og dygtigere til at skabe brands, er vi havnet i den interessante situation, at forbrugerne har sværere og sværere ved at adskille det ene brand fra det andet. Hele pointen ved branding at skabe differentiering og unika har resulteret i det modsatte. Vi kan ikke se skoven for bare træer. Aconis (2004:12) Aconis mener med andre ord, at virksomhederne bruger for mange ressourcer på at give et ordinært produkt en unik identitet i stedet for at skabe et unikt produkt. Professor Majken Schultz, Handelshøjskolen i København, finder ikke Aconis kritik uberettiget set i lyset af den måde, hvorpå branding i mange tilfælde anvendes i praksis i dag 31. Men hun finder det for voldsomt, at erklære branding for død, idet hun påpeger, at Aconis brandingkritik primært tager udgangspunkt i kommunikations- og imagedrevne brands. Det store problem ved den kommunikationsdrevne branding er, at man har forsøgt at brande hele virksomheder med metoder hentet fra ren produktbranding at man f.eks. har undervurderet betydningen af medarbejdernes involvering og virksomhedens evne til at leve op til de kommunikerede idealforestillinger. Den pointe er Aconis blind for. Schultz et al. (2004:44) Majken Schultz erkender, at branding er blevet råkommercialiseret men fastholder, at virksomheder kan høste de fordele, som corporate branding oprindeligt var tiltænkt at føre med sig forudsat, virksomhederne tager et grundlæggende opgør med forestillingen om corporate branding som marketing- og kampagnedrevet 32. Et af kritikpunkterne ved branding går altså på, at branding har mistet forbindelsen i forhold til det grundlæggende produkt bag brandingen. Aconis kritiserer bl.a, at kommunikationen ikke tager udgangspunkt i produktet, hvilket ifølge professor Kapferer netop er noget af det mest essentielle i succesfuld branding: 30 Samme synspunkt fremsætter Jørgensen (2005):...vi er vel efterhånden i en situation, hvor den komparative fordel for en by ved en imagemarkedføring er afløst af en komparativ ulempe for byen, hvis ikke man har en kampagne i gang. I øvrigt anvender kommunaldirektør Olav Have Jørgensen, Horsens Kommune, her det lidt besynderlige begreb imagemarkedsføring, som han sandsynligvis mener, er det samme som branding. Se også afsnit 4 om begrebsforvirringen mellem city marketing og city branding. 31 Schultz (2004) 32 Schultz et al. (2004:44) 12

13 3.1. Delkonklusion If products and communication go their separate ways, how can customers possibly perceive these different routes as converging towards common aim and brand? Kapferer (1997:91) Et brand er en mærkevare, et løfte til forbrugeren om noget, der rækker ud over det generiske produkt, det være sig sociale, emotionelle eller æstetiske kvaliteter. Begrebet branding har udvidet sig fra at gælde produkter til også at omfatte virksomheder. Rationalet bag produkt- og corporate branding er grundlæggende det samme et ønske om differentiering. Kritikere anklager branding for at være et uvæsen, der afstedkommer begrebsforvirring, skaber ensartede brands og reduceres til ren og skær marketingsdisciplin. Kritikken imødegås med argumentationen om, at corporate branding kan skabe fordele forudsat virksomhederne tager egne medarbejdere i ed inden brandingprocessen. Corporate branding handler med andre ord om at skabe og fastholde en positiv differentiering over for både interne og eksterne interessenter. Efter at have set på definitioner på og kritik af branding, vil vi i det følgende afsnit bevæge os over i city branding begrebet og se på udviklingen fra city marketing til city branding. 13

14 4. Fra city marketing til city branding historisk opkomst I dette afsnit vil vi redegøre for den historiske opkomst af begrebet city branding. City branding tager sit afsæt i city marketing, men i modsætning til markedsføring af byer og områder er den akademiske litteratur om city branding relativt beskeden, og kun et fåtal af forskere har beskæftiget sig med city branding 33. Vi har således i vores litteraturgennemgang konstateret, at city branding er et felt under etablering, som langt fra har fundet sin endelige form. Bl.a. har vi observeret en vis famlen sig frem og sporer en vis usikkerhed om, hvad man skal kalde feltet; city marketing eller city branding, begreber som flere steder anvendes mere eller mindre synonymt. Usikkerhederne kommer også til udtryk i en vis sammenblanding af begreber som identitet og image. For at klargøre vores egen opfattelse, så forstår vi firkantet sagt marketing som en ekstern disciplin, der baserer sig på de fire P er, Product, Price, Place og Promotion 34, mens branding både har et internt og et eksternt perspektiv, og arbejder med (mer)værdier og begreber som mission, vision, værdigrundlag, identitet og image City marketing Place marketing dvs. markedsføring af byer 35, områder, regioner, lande o.lign. - er ikke et nyt fænomen 36. Som så mange andre marketingideer har place marketing sin oprindelse i USA. Allerede i 1850 erne, blev place selling en væsentlig disciplin for at trække nybyggere til the new frontier i det vilde vesten, og i begyndelsen af 1900-tallet annoncerede engelske og franske badeområder intensivt for at trække turister til. Markedsføring af byer har taget udgangspunkt i et city marketing mix baseret på McCarthy, der i 1960 erne introducerede de førnævnte fire klassiske P er: Product, Price, Place og Promotion, som værdifulde instrumenter i markedsførernes værktøjskasser 37. Hankinson (2001:130ff), Caldwell (2004:50ff), Trueman et al. (2004:317 & 327) og andre 38 opregner en række typiske perspektiver i markedsføringen af byer: Markedsføring af byen som handelscenter, detailhandel, shoppingcentre, center for bilhandel Markedsføring af byen som turistdestination, historisk sted, seværdigheder 33 Hankinson (2001:129), Kavaratzis (2003:14) og Rainisto (2003:73) 34 McCarthy (1960) 35 City marketing = markedsføring af byer = en delmængde af place marketing, som også omfatter steder, regioner, nationer og andre geografiske størrelser. 36 Rainisto (2003:11) 37 Kavaratzis (2003:4) 14

15 Markedsføring af byens kulturinstitutioner, events og konferencecentre Markedsføring af byen som bosætningsområde med god offentlig service, boliggrunde m.v. Markedsføring af byen som erhvervscenter, center for investeringer, etablering af virksomheder og arbejdspladser, salg af erhvervsgrunde m.v. Place marketing kan iflg. Langer (2003:74ff) med promotion af attraktioner f.eks. fokusere på smuk natur, historie, berømte personer, shoppingcentre, kulturelle events, rekreations- og underholdningsfaciliteter, sports arenaer, festivaler og begivenheder, museer, arkitektur og andre attraktioner. En af de markante place marketing teoretiker er Kotler, der skelner mellem fire strategier til at opbygge konkurrencefordele for et område: design, infrastruktur, grundliggende service og attraktion 39. Andre teoretikere har tilføjet promoveringsstrategier, eventbaserede strategier og såkaldte landscape strategier, dvs. med fokus på byplanlægning, arkitektur m.v. 40 Blandt teoretikerne inden for city marketing findes også Ashworth og Voogd, der har identificeret tre hovedelementer i city marketing: Definering af produktet, fastlæggelse af det nuværende og fremtidige marked og foreningen af de to elementer i et marketingmix, hvor promotion spiller en vigtig rolle 41. Netop på disse tre punkter, har city marketing, som vi skal se i det følgende, haft svært ved at finde tilstrækkelige svar City branding I city marketing mixet spiller imageformulering og imagekommunikation ifølge litteraturen en afgørende rolle 42. City marketing anvendes således også til at opbygge et positivt image for en by, for at tiltrække virksomheder, potentielle tilflyttere, turister, institutioner, arrangementer og events 43. Vi vil imidlertid ikke kalde dette city marketing, men city branding. Mange byer ønsker f.eks. at opbygge et nyt, positivt image til erstatning for et negativt image. City branding gør byen mere attraktiv over for interessenterne ved at skabe en identitet, som kommunikeres til interessenterne F.eks. 39 Kotler et al., (1993) 40 Kavaratzis (2003:4) 41 Ashworth et al. (1988:77), her citeret efter Kavaratzis (2003:4) 42 ibid 43 Rainisto (2003:12) 44 ibid 15

16 Baggrunden for denne udvikling er, at city marketing haft svært ved at give et tilstrækkeligt svar på, hvad by-produktet er, hvordan byens marked skal fastlægges, og hvad marketingmixet skal indeholde i en by-kontekst, jfr. Ashworth og Voogds hovedelementer i city marketing. Netop fordi en by er så kompleks en størrelse (hvilket vil blive diskuteret yderligere i afsnit 7). Kritikken af city marketing har således ført til udviklingen af city branding (som naturligvis trækker på elementer, som kendes fra product branding og corporate branding, som vi vil diskutere i afsnit 6) hvor tilgangen har været at undersøge måder, hvorpå der kan tilføres værdier til byens kerneprodukt og - service for derigennem at skabe brandpræference- og loyalitet 45. Målet med city branding er som med city marketing fortsat at tiltrække investeringer, turister og indbyggere 46 (men som vi vil se senere i dette afsnit, er målet med city branding dog også bredere end det). Branding as one aspect of place marketing, and as a major core technique of marketing, can be the leading theme through the place marketing process, and branding can be a good starting point for place marketing. Rainisto (2003:74) Når city branding har vundet udbredelse skyldes det iflg. Kavaratzis (2003:3), at samfundsudviklingen markant har ændret den virkelighed, byer eksisterer i, og at byerne derfor er kommet ind i en stigende indbyrdes konkurrence. Kavaratzis (2003:3) peger bl.a. på fire store udfordringer for byerne: 1. Byerne er i stigende grad udsatte for den stadigt øgede hastighed i forandringen i den globale økonomi, politiske og teknologiske virkelighed. 2. Byerne er udsatte på grund af den uafvendelige proces af byudvikling og -forfald. 3. Byerne oplever et stadigt stigende antal konkurrenter i deres kamp for at tiltrække knappe ressourcer. 4. Byerne må i stigende grad sætte deres lid til egne lokale ressourcer for at kunne håndtere den stigende konkurrence. City branding anvendes ikke blot for at opnå en konkurrencefordel i forhold til f.eks. at tiltrække investeringer, virksomheder, potentielle tilflyttere og turister, men også for at udvikle eller styrke indbyggernes identitet og mulighed for identifikation med deres by. 45 Kavaratzis (2003:7) 46 Kotler et al

17 City branding is understood as the means both for achieving competitive advantage in order to increase inward investment and tourism, but also as the means for achieving community development, reinforcing local identity and identification of the citizens with their city and activating all social forces to avoid social exclusion and unrest Kavaratzis (2003:13) Ifølge Kavaratzis kan city branding altså også anvendes til at modvirke social udstødelse og uro hvilket ikke er så aktuelt i Danmark, som i f.eks. England og USA, hvor den sociale forskel er større. Men som Kavaratzis også skriver, er en del af city branding også at sende budskaber til byens egne indbyggere for at opbygge en intern bevidsthed og selvsikkerhed, som er nødvendig for en ekstern branding af byen Delkonklusion A place is sending messages to itself. The purpose is the fostering of a civic consciousness and self-confidence. This is both an end in itself and a necessary precondition for external marketing 47. Ashworth citeret i Kavaratzis (2003:12) City branding udspringer af city marketing, men bygger på corporate branding, som har sit udspring i product branding. En afgørende forskel på city marketing og city branding er bl.a., at city branding indeholder et internt perspektiv. Kavaratzis anfører netop, at byens indbyggere både er den vigtigste målgruppe for city branding og de vigtigste ambassadører for markedsføringen af byen....the city s own residents, who are at the same time the most important target audience of city branding and the most important city marketers. Kavaratzis (2003:12). Netop fordi en by er så kompleks en størrelse, er city branding blevet svaret på en række af de spørgsmål, som city marketing ikke har kunnet give tilfredsstillende svar på. I det følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i denne kompleksitet se på syv udfordringer, som vi mener gør sig gældende i forbindelse med branding af byer samt nogle af de mest almindelige brandingfælder. 47 Et eksempel på sammenblandingen af begreberne marketing og branding. Her burde efter vores opfattelse stå branding. 17

18 5. City branding syv udfordringer og fire fælder Moreover cities can be seen as highly complex brands that are constantly changing and less well defined as well as more difficult to control than those in the corporate domain. Trueman et al. (2004:328) Den relativt beskedne litteratur om city branding lægger ikke skjul på, at det er væsentligt vanskeligere og væsentligt mere komplekst at brande en by end en virksomhed eller et produkt 48. Imidlertid påpeger både Hankinson (2001), Rainisto (2003), Kotler og andre 49, at det kan lade sig gøre at brande steder, herunder byer, i lighed med produkter og services. Vi er imidlertid ikke i den litteratur, vi har afdækket, stødt på en samlet opgørelse eller diskussion af de særlige faktorer og udfordringer, som udgør kompleksiteten i at brande en by. I dette afsnit vil vi derfor forsøge at afdække og diskutere syv af de væsentligste udfordringer, som opregnes forskellige steder i litteraturen og som griber ind i hinanden og ofte er hinandens forudsætninger eller konsekvenser. Som vi tidligere har omtalt, hersker der en vis forvirring omkring anvendelsen af begreberne city marketing og city branding. I dette afsnit taler vi om udfordringerne ved city branding, men vi anvender ordet city marketing (place marketing, marketing eller tilsvarende), såfremt det er det ord, kilderne selv anvender. Enten fordi de blander begreberne sammen, eller hvis de vitterligt skelner mellem begreberne, fordi de nævnte udfordringer ved city marketing da efter vores opfattelse også omfatter city branding De mange aktører og den organisatoriske kompleksitet Den efter vores vurdering måske væsentligste faktor til at gøre city branding kompleks og meget tidskrævende er de mange aktører, der er involveret, hvilket gør organiseringen af brandingprocessen overordentlig udfordrende. Som en af de interviewede i Hankinsons studie af branding af 12 engelske byer udtrykker det: There are an awful lot of players and we are all marketing the city. Hankinson (2001:136) Kotler et al. (1993:34) lister en lang række af de mange aktører, der spiller en rolle i place marketing, bl.a. borgmesteren, byrådet, kommunen, turistbureauet, ejendomsmæglere, banker, 48 Bl.a. Hankinson (2001:128) 49 Rainisto (2003:43) henviser konkret til Kotler, Keller, Killingbeck & Trueman og Hankinson. 18

19 erhvervsorganisationer, hoteller, restauranter, virksomheder, forretninger. Dertil kommer uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, museer, musikhuse, festivaler og attraktioner. Denne liste er langt fra udtømmende og detaljeret nok. Danmark er kendetegnet ved at være foreningernes og organisationernes land, og mange af de nævnte aktører er sluttet sammen i foreninger og organisationer på kryds og tværs, hvilket gør organiseringen både lettere og mere kompleks. Lettere fordi en samling af aktører i en forening er nemmere at organisere omkring en brandingproces, men også mere kompleks fordi disse foreninger, organisationer og enkelt aktører kan være meget stærke og ofte har indbyrdes konkurrerende eller modstridende mål. Det gør sig bl.a. gældende i forhold til at udvikle eller innovere byen, da det kræver omfattende og meget komplekse beslutningsprocesser. Og det gør sig gældende omkring valg af målgrupper og brandingstrategi, som vi vil diskuterer senere i dette afsnit. I sit studie af branding i 12 engelske byer fremhæver Hankinson (2001), at en barriere for succesrig city branding netop er den organisatoriske fragmentering internt i byernes administration, hvilket kan resultere i for lidt intern koordinering, ligesom der kan være en ekstern barriere pga. de ofte løse alliancer med partnere fra både den private og offentlige sektor, som hver har deres eget brandingmål, men hvis fælles opbakning er afgørende for succesrig city branding. Byen har i modsætning til en privat virksomhed ikke samme autoritet og muligheder for sanktioner, hvis virksomheder, organisationer eller borgere ikke bakker op om en fælles strategi. De kan jo ikke bare afskediges. I Hankinsons studie blev nødvendigheden af at arbejde sammen med partnere - som alle skal være enige - og nødvendigheden af at opretholde konsensus - hvilket er meget tidskrævende - gentaget som barrierer, der forhindrer udvikling af en succesrig brandingstrategi. Hankinson (2001:140) identificerer på baggrund af sit studie fire faktorer, som især har betydning for udviklingen af byer som et brand. De tre første vedrører netop antallet af aktører og organiseringen: Organisatorisk kompleksitet og kontrol: Hvordan er den organisation, der har ansvaret for brandingen, organiseret? Er der klarhed over, hvad brandet repræsenterer? Er der et enkelt, konsistent og klart identificeret brand proposition og et sæt af brandformål som basis for city brandingstrategien og evalueringen? 19

20 Partnership management: City branding kan ikke udvikles af kommunen uden involvering og opbakning fra andre organisationer, især i den private sektor. Interessenterne har stor indflydelse på, hvordan citybrandet skabes, og det kan både være positivt og til gensidig fordel, hvis det rigtige partnerskab etableres. Produktets kompleksitet: Evnen til at definerer grænserne for city branding, så produkter og services anses for attraktive af målgrupperne. Den sidste af Hankinsons faktorer, der har betydning for citybrandets udvikling, vedrører måling. Denne faktor behandler vi senere i dette afsnit. Hankinson konkluderer i sit studie: The more progressive cities attempted to create a customerfocused product by either integrating relevant features of the city or forming stakeholder alliances, sometimes across geographic boundaries, in order to develop coherent product as the basis for a mulit-product brand. The less progressive cities accepted the legal definition of their boundaries and took a product rather than a consumerfocused approach. In these instances, branding activities were often centred around events management and building loose links with local hotel associations and attractions. The inability to establish effective stakeholder alliances meant that branding strategies were frequently the result of a bargaining process that led to the establishment of an umbrella organisation based around the lowest common denominator in order to encapsulate the objectives of the majority. Hankinson (2001:139) Hankinson (2001) observerede også i sit studie markante forskelle i måden city branding blev opfattet og implementeret på. Det er dog ikke overraskende i lyset af, at en by er kompleks af natur og, som vi har set, har mange interessenter Den politiske udfordring Den politiske udfordring har to dimensioner. Kommuner og dermed byernes ledelser er underlagt national lovgivning og regler, der kan begrænse deres handlefrihed i forhold til city branding. Begrænsninger, som bl.a. virksomheder ikke er underlagt. Det omfatter f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og kommunalfuldmagten 50, som bl.a. sætter regler for god forvaltningsskik, 50 Kommunale myndigheders muligheder for at gennemføre branding- og markedsføringsaktiviteter skal bedømmes ud fra reglerne i kommunalfuldmagten. Hvis aktiviteterne vurderes som almennyttig, dvs. at kommunens borgere i almindelighed har gavn af, at kommunen fremmer formålet, vil aktiviteterne med stor sandsynlighed falde inden for kommunalfuldmagten. Men hvis der i forbindelse med brandingprocessen ønskes etableret et privat-offentligt aktieselskab eller anpartsselskab, vil kommunen som udgangspunkt have svært ved at deltage som aktionær eller anpartshaver. 20

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Marketing brochure - CV

Marketing brochure - CV EXECUTIVE CV Marketing brochure - CV Hvad er formålet med en brochure / CV? Identifikation af hvilke værdier produktet / personen kan tilføre en given virksomhed. forretningsmæssig værdiforøgelse Budskabet

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Når oplevelser skaber værdi

Når oplevelser skaber værdi Når oplevelser skaber værdi Sælg dig til vækst 16. november 2009 Bygholm, Horsens Projektet støttes af: Hvem er jeg? Jeppe Keller, Cand.Scient.Pol Udviklingskonsulent & Projektleder Strategi & Udvikling,

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Rapid Urbanization! Between 2014 and 2050 India is projected to add 404 million urban dwellers and China

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Strategi Kolding Gymnasium

Strategi Kolding Gymnasium Strategi 2020 Kolding Gymnasium INDHOLD Mission 3 Vision 2020 4 Identitet 5 Image 6 Strategiske temaer og mål 7 BAGGRUND Denne strategiplan er igangsat af bestyrelsen og er resultatet af et strategiforløb

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Erhvervsservice Vækst og udvikling

Erhvervsservice Vækst og udvikling Erhvervsservice Vækst og udvikling Hvem er jeg? Erhvervskonsulent Danske Fysioterapeuter Uddannet Cand. Merc. 22 år selvstændig ledelses- og erhvervskonsulent Primære arbejdsopgaver i dag: Rådgivning af

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Employer branding i teori og praksis

Employer branding i teori og praksis www.kk.dk Employer branding i teori og praksis Brit Buchhave Employer Brand Manager, 26. maj 2010 Side 1 Side 2 / Employer branding i teori og praksis Agenda 1. Hvad er employer branding, og hvad kan man

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere