Side 0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "779-2011-27534 Side 0"

Transkript

1 Skive Kommune: Brandingstrategi 2011 RENT LIV Udarbejdet af: LEAD Agency Aps. For: Skive Kommune Udgives kun elektronisk ISBN: Side 0

2 Indhold Introduktion... 2 Metode og proces... 2 DEL 1: BRAND Fakta om Skive Kommune... 5 Befolkning... 5 Erhvervsstruktur... 5 Uddannelse Identitet... 6 Historie... 7 Kultur: Livsformer... 8 Mål og visioner Mål og målgrupper... 9 Mål Målgrupper Sammenfatning brand DEL 2: MARKEDSFØRINGSPLATFORM Pejlemærke Styrkeposition 1: Danmarks rene energiklynge Styrkeposition 2: Moderne fødevareoplevelser Styrkeposition 3: Det gode liv Styrkeposition 4: Fjorden Sammenfatning markedsføringsplatform DEL 3: MARKEDSFØRINGSAKTIVITETER Markedsføringskanaler Kanal 1: Mund-til-mund Kanal 2: Egne medier, events og annoncer Kanal 3: PR Kanal 4: Æstetik, natur og design Markedsføringsaktiviteter: Prioritering og timing Organisering Next Steps Sammenfatning markedsføringsaktiviteter Side 1

3 Introduktion Brandingstrategien for Skive Kommune analyserer og formulerer Skive Kommunes (1) brand, (2) pejlemærke og styrkepositioner samt (3) de markedsføringskanaler og konkrete markedsføringsaktiviteter, der skal finde sted fra Strategien har som mål, at Skive Kommunes styrker og muligheder skal gøres kendte blandt tre primære målgrupper: Borgere, virksomheder og turister. Indsatsen skyldes ikke, at Skive har problemer. Men udfordringerne er der: Skive er ligesom mange andre kommuner presset af den demografiske udfordring: Flere ældre, færre erhvervsaktive. I dag skal fortællingen om Skive derfor fortælles på ny og den skal fortælles med respekt for de forskellige kommuner, der blev bragt sammen af strukturreformen, og de mange forskellige institutioner og aktiviteter, der præger kommunen. Skive Kommune er også presset af den socioøkonomiske udfordring: Traditionelle erhverv dominerer og erhvervsindkomsten er under landsgennemsnittet. Samtidig har væksten i andelen af borgere med en lang eller mellemlang videregående uddannelse de seneste 10 år været lavere end landsgennemsnittet. Brandingstrategien er på den baggrund et nødvendigt skridt. Det er ikke gjort med smart reklame. Brandingstrategien skal for Skive Kommune sikre sammenhæng og konsekvens i kommunens eksterne kommunikation og den skal bygge på Skive Kommunes reelle styrkepositioner. Brandingstrategien bygger blandt andet på den visionsproces, der blev igangsat i 2005 i forbindelse med kommune sammenlægningen samt på Skive Kommunes planstrategi fra Gennem dette arbejde ligger der gennemarbejdet materiale med værdifuld information og analyser om Skive Kommune. Det er væsentlige mål for brandingstrategien, at den i forhold til det eksisterende datamateriale og kommunens mange aktører - er operativ og konkret. Brandingstrategien vil således knytte an til markedsførings- og kommunikationsarbejdet i flere enheder, herunder eksempelvis afdelingerne Kultur og Markedsføring og HR og kommunikation samt Skiveegnens Erhvervsog Turistcenter. Brandingstrategien vil i det lys ligge parallelt med andre strategier og politikker herunder fx. for turisme og kommunikation. Brandingstrategien er søgt koordineret med disse strategier og politikker, men har selvstændig karakter. betone et kommunikationssyn, der ikke blot placerer indsatsen som en PR-indsats sidst i værdikæden, men snarere som en permanent branding-indsats. Det betyder bl.a., at alle ledere og medarbejdere i deres professionelle virke har et medansvar for, at budskaber og temaer kommunikeres, og at markedsføringen er en væsentlig del af mange faglige områder og felter, fra annoncer til erhvervspolitik, fra turisme til pressekontakt. Tovholder i processen har været ekstern konsulent, Kresten Schultz Jørgensen fra LEAD Agency. Metode og proces Corporate branding handler om at gøre en virksomhed, organisation eller kommune til et brand med relevans for målgrupper og interessenter, eksternt såvel som internt. Branding er mere end blot marketing eller PR for enkeltstående produkter eller aktiviteter. Branding handler om at skabe sammenhæng mellem eksempelvis en kommunes kultur og aktiviteter, dens mål og dens eksterne omdømme. Nogle brands har en stærk sammenhæng, mens andre er karakteriseret af store forskelle imellem de interne mål og det eksterne omdømme. For Skive Kommunes vedkommende er der tale om en kommune med betydelige kvaliteter men også med flere forskellige historiske identiteter. Der er som fællesnævner tale om et fælles omdømme, som endnu ikke er forankret. Profileringen af Skive skal derfor Side 2

4 tage udgangspunkt i de kvaliteter, der findes, og som kan formuleres og videreudvikles i respekt for de lokale forskelle. Eksternt er det brandingens mål at tiltrække og fastholde de eksterne interessenter i Skives tilfælde ikke mindst borgere og erhvervsvirksomheder. Branding handler dog lige så meget om de interne forhold: Organisationen leder med et pejlemærke og de definerede styrkepositioner ledernes og medarbejdernes selvstændige og fokuserede beslutninger. Afsender: Skive Kommune som geografisk område Skive Kommune er brandstrategiens afsender og opdragsgiver. Det er dog væsentligt at notere sig, at kommunen i så henseende er den forvaltningsmæssige enhed for et geografisk område. Skive Kommune er, efter kommunalreformen i 2007, en kommune i Region Midtjylland. Skive Kommune opstod ved sammenlægning af de 4 kommuner: Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre. Fra et brand-perspektiv er der således helt naturligt tale om samling af mange identiteter og fællesskaber, der ikke uden videre kan eller skal samordnes under ét snærende brand. Brand-kanalerne og de efterfølgende kommunikationsaktiviteter har følgelig et pragmatisk indhold, hvor fokus rettes mod de fællesnævnere, der karakteriserer det samlede geografiske område: Skive Kommune. Metode: Corporate Branding Brandingstrategien er resultatet af en særlig metode, som er skitseret i model 1, hvor brandingens indhold er elementer af såvel kommunikation, æstetik og aktiviteter Kommunikation det vi siger. Det er her væsentligt at pejlemærke, styrkepositioner og konkrete fyrtårne er velbeskrevne, og at de fortællinger, der understøtter dem, kan foldes ud og kommunikeres. Æstetik sådan som vi ser ud. Det er her væsentligt, at det åbne og fælles rum, topografien og infrastrukturen, de fysiske rammebetingelser inddrages i de konkrete aktiviteter. Aktiviteter det vi gør. Det er her væsentligt, at de konkrete aktiviteter, services og kvaliteter faktisk kan dokumenteres og beskrives konkret. Model 1: Corporate Branding Image 1 Budskaber der afspejler målgruppens behov + relevante medier 2 Arkitektur, objekter og rum, der fortæller en historie. Elementer, der rummer identitet og symbolværdi Kommuni kation Symboler Adfærd 3 Planlagt adfærd herunder understøttende infrastruktur, faciliteter, kommunale services, adfærd hos medarbejdere mv Side 3

5 Proces: Interessentinvolvering Der findes i dag allerede en række analyser og undersøgelser, som brandingstrategien har taget udgangspunkt i. Disse analyser er særdeles gennemarbejdede og har dannet baggrund for de strategiske processer som visionsprocessen og planstrategien. Eksisterende analyser omfatter blandt andet Skiveegnen i kultur- og oplevelsesøkonomien (oktober 2005) Analyser og materiale fra visionsprocessen: o Statusrapport for Analysefasen (marts 2006, revideret juli 2006) o Skive Storkommune Borgerundersøgelse (juni 2006) o Skive Storkommune virksomhedsundersøgelse (april 2006) o Skive - vi gør det: Vision, strategi og handlingsplan (august 2006) o Skive Vi gør det (Pjece forår 2007) Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne (2008) Planstrategi 2009 Der er tillige i forbindelse med brandingstrategi 2010 gennemført kvalitative interviews med politikere og ledere samt nøglemedarbejdere og borgere i kommunen. Der har ligeledes været input fra byrådets visionsseminar og brandingstrategien er blevet præsenteret og diskuteret på et temamøde med byrådet. Projektet er gennemført med en organisation, hvor en styregruppe (med deltagere fra Skive Kommune) løbende har godkendt udviklingen af brandingstrategien. Styregruppen har sikret afstemning og kommunikation med relevante interessenter og beslutningstagere. en projektledelsesgruppe har sikret projektets løbende fremdrift og koordination. Projektets elementer. Brandingstrategi 2010 indeholder tre dele: Brandet der skitserer brandingens præcise udgangspunkt. Hvad er de relevante fakta om Skive Kommune, dvs. den fysiske registrering af kommunens geografi, logistik og borgernes demografi? Hvad er kommunens identitet, dvs. dens historie, dens kultur og dens visioner? Hvad er brandingens præcise mål og målgrupper? Markedsføringsplatformen der skitserer indholdet i pejlemærket og de prioriterede styrkepositioner. Hvilke sproglige temaer og konkrete fyrtårne er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, når Skive skal profileres i forhold til eksterne interessenter? o Kommunens pejlemærke: Pejlemærkets rolle er at prioritere og styre det interne kommunikationsarbejde og arbejdets mange enkeltaktiviteter. Pejlemærket er ligeledes et slogan, der binder markedsføringen og brandingen sammen under én samlende overskrift Side 4

6 o o En række bærende styrkepositioner, der oversætter pejlemærket til konkrete områder af særlig, samlende interesse. En række konkrete fyrtårne og events, der allerede i 2010 kan være afsæt for konkrete, eksterne branding-aktiviteter med konkrete målgrupper, konkrete medier/kanaler mv. Markedsføringsaktiviteterne hvilke konkrete medievalg og aktiviteter skal præge markedsføringsarbejdet fra DEL 1: BRAND 1.1 Fakta om Skive Kommune Skive Kommune har godt indbyggere 1. Som resultat af kommunalreformen består Skive Kommune i dag af det der tidligere var Skive, Spøttrup, Sundsøre og Sallingsund også betegnet som de 4 S er. Kommunen er placeret i det øverste nordvestlige hjørne af Region Midtjylland. Nærmeste større byer er Viborg og Holstebro. Befolkning Udviklingen frem til nu tyder på, at kommunens befolkningsgrundlag både nu og i prognoser er relativt stabilt, men med en svag fraflytningstrend. Nettofraflytningen har ikke været blandt borgere med bestemte indkomster, men er jævnt fordelt på alle indkomstgrupper. Til gengæld har der særligt i de seneste år været en udvikling, der går i retning af, at der bliver færre unge i alderen år 2. Pendlingen i Skive Kommune er steget betydeligt i de seneste 15 år. Netto er der flere, der pendler ind i kommunen end ud. Det karakteriserer Skive som en indpendlingskommune, dvs. en kommune, der har arbejdspladsoverskud i forhold til de borgere, der arbejder i byen og samtidig viser det et vist bosætningspotentiale. Den største gruppe af pendlere findes mellem Skive Kommune og Viborg Kommune. Erhvervsstruktur Skive Kommunes erhvervsliv er domineret af traditionel industri. Derudover er det de traditionelle erhvervsområder, der dominerer billedet. Der er flest beskæftigede inden for bygge/bolig-, maskin- og fødevareområdet 3. Blandt fremtidige vækstområder i Skive Kommune vurderes det, at egentlig fødevareforædling har en stor fremtid, ligesom oplevelsesøkonomi vurderes at have gode betingelser. Uddannelse Andelen af borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse ligger under det niveau, der kendetegner de kommuner i regionen, som Skive Kommune sammenligner sig med 4. 1 Danmarks Statistik 2 Statusrapport for analysefasen, p Statusrapport for analysefasen, p. 11, 4 Statusrapport for analysefasen, p Side 5

7 Andelen af beskæftigede på de private arbejdspladser med en mellemlang eller lang videregående uddannelse ligger også under gennemsnittet i Region Midtjylland. 1.2 Identitet Skives identitet defineres i brydningsfeltet mellem kommunens selvforståelse, kultur, dens vision og det generelle omdømme, den har hos sine interessenter. Skive Kommune er blevet samlet af fire forskellige kommuner, hvor Skive by i høj grad stadig har karakter af det bymæssige islæt, mens beboerne fra Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kan siges at rumme andre identiteter og tillige i højere grad synes at definere sig selv som land i modsætning til by. Overordnet gælder det, at Skive Kommune igennem fusionen mellem de fire kommuner har fået skrevet en mere landlig profil ind i fortællingen om kommunen. Det er i syntesen mellem de gamle kommuners identiteter, at den nye skal skabes og den skal tilstræbes at være så unik, at den adskiller sig markant fra konkurrenterne. Identiteten kan indkredses med et blik på: Historie Kultur: Livsformer Mål og visioner De tre elementer skaber i mødet med omverdenens blik, dvs. Skive Kommunes image, og de forestillinger og fordomme, kommunen er genstand for kommunens samlede identitet. Skive Kommunes samlede identitet beskrives mere konkret gennem: Den faktiske historie med Skive by som en købstad med traditionel handel og industri og hertil et stort landligt oplandsområde, hvor der har været dyrket traditionelt landbrug og fiskeri, som nu er blevet indlejret i kommunen. Land og by, bragt sammen ved kommunalreformen. Sin kultur, der bygger på kommunens arbejderbevægelse og købstadens og småbyernes rige foreningsliv. Tilfælles har den moderne Skive Kommunes borgere en tradition for hårdt arbejde (på landet eller i industrien), et særdeles aktivt foreningsliv og naturligvis et liv i og med naturen: Borgerne i Skive Kommune er omgivet af Limfjorden og det bakkede landskab med små vige og bugter. Man lever af og med naturen og man er stolt af den. Sine mål og visioner, der med kommunens formelle strategi er fokuseret på det ekspansive og udviklingsorienterede med fokus på kommunens muligheder. Læg hertil en kommune, der i højere grad bevæger sig fra traditionel industri og landbrug mod oplevelser og fødevareforædling. Tilsammen en sammensat identitet, præget af en række indbyggede paradokser, der tilsammen danner kommunens identitet. Forskellighederne og modsætningerne er selve kernen den traditionelle storebror (Skive) og de tidligere indpendlings kommuner (Sundsøre, Spøttrup og Sallingsund), fjorden, fiskerne og industri. Forskellighederne er til at få øje på, men tilsammen former de den fremadrettede bølge, der skal være Skive Kommunes kendetegn, og som samles i pejlemærke og styrkepositioner Side 6

8 I mødet med omverdenen, dvs. det omdømme Skive har uden for kommunegrænsen, er der næppe tvivl om, at Skive i et nationalt perspektiv fremdeles kæmper med at være en ukendt størrelse 5 omend der i nogen grad kan spores en national anerkendelse af den smukke natur og ikke mindst fjorden. Omverdenens manglende kendskab kan opleves uretfærdig, men er muligvis den virkelighed, kommunen befinder sig i. I en vis forstand er situationen positiv: Det manglende kendskab betyder også, at der heller ikke er de store fordomme at kæmpe med udover dem, der fra tid til anden synliggøres af Skives placering i debatten om udkants-danmark. Her er omdømmet i enhver forstand negativt, og det er næppe en hjælp, at det omdømmet deles med en lang række andre kommuner: Når det kommer til debatten om udkants-danmark, starter brandingen fra et negativt udgangspunkt. Alt i alt er kursen på Skive Kommunes brand dobbelttydigt: På den ene side stærkt undervurderet med albuerum til at fortælle en ny historie. En historie, der samler de mange identiteter og finder fælles styrkepositioner og kanaler. På den anden side udfordret af en fælles, national forestilling om udkants-danmark, der for alle målgrupper (og herunder de eksisterende borgere og virksomheder) forudsætter markant, offensiv markedsføring. Historie Skive har fra gammel tid været hovedby for Salling og en del af Fjends. Den nævnes første gang i år 1231, hvor Valdemar Sejrs jordebog berettede, at der lå en kongsgård ved byen, og at Skive var et trafikalt knudepunkt i området. Jorden tilhørte i øvrigt på dette tidspunkt kongen. Byen er opstået som handelssted ved Karup Å, hvor der var tæt forbindelse fra Thy, Mors og Salling mod Hærvejen ved Viborg. Skive fik købstadsrettigheder i 1326, og disse rettigheder blev udvidet i 1443 af den danske konge Christoffer af Bayern under et ophold på Gl. Skivehus. I middelalderen udgjorde Salling fra omkring 1300 et len under Skivehus. I Øst- og Nordsalling findes langs margueritruten en perlekæde af historiske seværdigheder, såsom middelalderkirker og herregårde, samt det gamle augustinerkloster, Grinderslev Kloster. I Vestsalling ca. 17 km vest for Skive by findes middelalderborgen Spøttrup, der under reformationen var bispesæde og nu er et turistmæssigt tilløbsstykke. I området ligger også Lihme Kirke (Sct. Vincenti), der er en af landets ældste. Da Grevens Fejde kom til Midtjylland i 1500-tallet, huserede bondeoprøreren Skipper Klement og hans hær på egnen i 1534, hvilket gik ud over mange af områdets herregårde, dog ikke Spøttrup Borg. I 1554 opførte godsejeren, Iver Krabbe, en herregård ved en østlig fjordskov nær byen, og den fik navnet Krabbesholm. Bygningen er opført i røde munkesten og granit med et ottekantet tårn i det nordvestlige hjørne. Den blev et slags vartegn for borgerne i byen, som i 1573 fik eftergivet de skatter, kongen havde krævet særligt ind under Grevens Fejde. I perioden var Skive hovedsæde for amtmanden under Viborg Amt, og der blev holdt herredsting for Salling i byen i denne periode. Flere brande hærgede Skive i 1700-tallet og befolkningstallet faldt så drastisk, at den blot havde 436 indbyggere i 1769, hvilket gjorde den til Jyllands tredjemindste købstad. I 1825 brød havet gennem Agger Tange i den vestlige ende af Limfjorden, og da der nu var direkte adgang for skibe til Vesterhavet begyndte byen en handelsmæssig opblomstring som igen forøgede befolkningstallet. I 1860'erne kom jernbanen til Skive og der blev anlagt en havn, så byen nu for alvor begyndte at tiltrække industrivirksomheder. I 1884 kom jernbanen også til Salling og gav liv til bysamfundene Roslev, 5 Statusrapport på analysefasen, p Side 7

9 Durup og Glyngøre, hvor andelsbevægelsen holdt sit indtog. Industrivæksten forsatte ind i 1900-tallet, og i 1924 indviede man Vestsallingbanen, der gav stor vækst til de byer, der blev stationsbyer. Selvom Skive i midten af det 20. århundrede blandt andet kunne karakteriseres som handelsby og trafikcentrum, var byen først og fremmest en industriby, hvori mere end 40 procent af befolkningen i 1950 ernærede sig ved industri og håndværk. Det blev især jern-, motor- og elektronikindustrien, der kom til at præge byen, mens den ikke kom til at spille nogen større rolle som havneby. Salling har tradition for et rigt og aktivt foreningsliv, som stadig gør sig gældende. Roslev blev i en lang årrække betragtet som Sallings hovedstad på grund af et meget aktivt handelsliv. Ved Astrup Vig ligger Jeppe Aakjærs digterhjem, Jenle. I 1960'erne anlagde man nye bydele syd for Skive Å herunder området omkring Skive Kaserne der blev indviet i I det nye årtusinde er Skives ellers alsidige erhvervsliv stadig præget af metal- og maskinindustri. Byen rummer desuden et sygehus og flere uddannelsesinstitutioner, og de private og offentlige serviceerhverv beskæftiger samlet set ca. halvdelen af erhvervsstyrken. Øen Fur har et meget varieret landskab. På sydfur findes det flade agerland med små landsbyer og fritliggende ejendomme. Nordfur er et markant bakkeland med småskove, overdrev og dybe molergrave samt en fantastik udsigt over hele Limfjordslandet. Nordstrandens stejle skrænter består af 55 millioner år gammelt moler blandet med lag af aske. Øen Fur er en af Skive Kommunes største turistmagneter og besøges årligt af mere end turister. Øen blev i 2010 kåret som Danmarks skønneste ø. Kultur: Livsformer Hvis man vil anlægge en distanceret og registerunderstøttet beskrivelse af borgerne i Skive Kommune, kan det selvfølgeligt lade sig gøre. Imidlertid er det ikke alt, der lader sig beskrive gennem særkørsler fra Danmarks Statistik, Skat og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rigtigt meget af det,der karakteriserer borgerne i Skive Kommune både de nye og de gamle udspringer af historie og geografi. Og noget andet har at gøre med erhvervsprofil landbrug, søfart og fiskeri. Skal Skive Kommune beskrives som et mindset, handler det om noget kontant rundet af, at man har levet i pagt med en til tider barsk natur og måske også, at man ikke har ligget ved de helt betydende hovedfærdselsårer i Danmark. Intet er kommet af sig selv. Det som befolkningen har opnået, har de selv måtte kæmpe for. Byen har både købstadens koncentration og landets naturoplevelser. I Skive og opland spirer der liv og borgerne stiller op i foreningslivet primært i idrættens tegn. Desuden er Skive Kommune præget af både den traditionelle arbejderklassekultur, landmændenes og håndværkernes mere private foretagsomhed, hvor arbejde og fritid har flydende grænser og fiskeriets barske udfordringer. Til gengæld er internationalisering i al væsentlighed gået forbi kommunegrænsen. Endelig er der fjorden. Den sætter sit præg. Det er noget som de fire S er har haft tilfælles. Borgerne i Skive Kommune er omgivet af Limfjorden og landskabet med de bløde bakker, små vige og bugter. På Limfjordsøen Fur er øens helt specielle geologi meget tydelig med de stejle molerskrænter. På fastlandet indbyder de store hedestrækninger til fred og uforstyrrethed og flere steder er de inddæmmede områder igen udlagt til naturområder med genskabte søer, der giver enestående betingelser for fugle og dyrelivet. På Skiveegnen passer man godt på naturen - og man deler den gerne med andre. Mål og visioner 6 Wikipedia Side 8

10 I 2006 besluttede Skive Kommune at udarbejde en vision, der favner den ny Skive Kommune, og giver et bud på en fælles fremtid 7. Visionen er udviklet for hele Skiveegnen, og da kommunen er kendetegnet af at leve i symbiose med en engageret befolkning, har borgere, erhvervsliv, foreninger, organisationer, uddannelsesinstitutioner etc. haft mulighed for at byde ind, da visionen blev formet. Dermed er visionen blevet et fælles dokument for hele området. Visionen sigter på at skabe vækst og dynamik for borgerne i Skive Kommune gamle som nye. Det går gennem tre indsatsområder: Erhverv og viden: En offensiv, opsøgende og fremadrettet erhvervsudvikling med henblik på at skabe en effektiv, synlig og udviklingsorienteret erhvervsservice, der kan skabe vækst og tilbyde de bedste vilkår for potentielle iværksættere samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Og et levende kraftcenter for viden, der samler de dynamiske kræfter og funktioner for uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv og kan tiltrække eksterne alliancepartnere og skabe de rette faciliteter for fremtidens uddannelser, et livligt uddannelsesmiljø samt kompetenceudvikling og efteruddannelse. Bosætning og kultur: Åbenhed, fællesskab, synlighed og livskvalitet i by og land for herigennem at skabe mere opmærksomhed om en levende og oplevelsesrig egn med plads til både nærvær og udfoldelse, der kan fastholde og tiltrække borgere og give ungdommen optimale betingelser. Turisme: Oplevelser og attraktioner som perler på en snor, der dannes gennem en målrettet satsning på produkt- og konceptudviklingen om Limfjorden og kulturhistorien samt en koordineret og slagkraftig markedsføring. Med udgangspunkt i visionsprocessen findes planstrategien fra 2009 dvs. byrådets politiske strategi. Planstrategien opererer herudover med fem indsatsområder: Skive 2020 Skive Et godt sted at bo Campus Oplevelsesriget ved Limfjorden Landsbyer i udvikling Samt to tværgående fokusområder: Sundhed Energi 1.3 Mål og målgrupper Skive Kommune fungerer som alle andre kommuner på markeder, der alle har betydning for kommunens indfrielse af dens strategiske mål og visioner. Der er fx. tale om arbejdsmarkedet, hvor det er afgørende at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Kundemarkedet, hvor kommunens serviceydelser skal være konkurrencedygtige i forhold til andre kommuners. Investeringsmarkedet, hvor 7 Skive Vi gør det Side 9

11 kommunen skal kunne tiltrække erhvervsinvesteringer. Mediemarkedet, hvor Skives omdømme hver dag er til diskussion og definition. Mål Afgørende for Skive Kommunes håndtering af sine markedsrelationer er identifikationen af præcise mål og målgrupper. Skive Kommunes kommende markedsføringsstrategi har som overordnet mål at styrke kommunes eksterne omdømme. Hertil kommer de strategiske mål: At tiltrække og fastholde borgere, medarbejdere og studerende. At tiltrække og fastholde virksomheder At tiltrække turister/besøgende til Skive Kommune og fastholde deres interesse for kommunen. Markedsføringsaktiviteterne har tillige en række helt konkrete kommunikationsmål, som der løbende kan måles og evalueres på baggrund af: o o Danskernes (dvs. potentielle borgere, virksomheder og turister) kendskab til Skive Kommunes kvaliteter; Danskernes (jf ovenstående) holdning til Skive Kommune. Målgrupper For at arbejde efter de strategiske mål, er der defineret følgende målgrupper: Borgere nuværende og potentielle Virksomheder nuværende og potentielle Turister/besøgende til Skive Kommune I en kommune som Skive vil nogle målgrupper udgøre en fællesmængde. Eksempelvis kan man være både borger og virksomhedsejer. Rollerne vil dog være forskellige, og det er afgørende for markedsføringens tag i målgrupperne, at den i hvert tilfælde adresserer modtageren i den situation, modtageren befinder sig i. Fra en individ-betragtning udgøres borgermålgruppen af aktive, ressourcestærke, mennesker, der deler de grundværdier, som præger Skives Kommunes identitet: Et ønske om aktivt at forme det gode liv i foreninger og fællesskab, med kultur, idræt og oplevelser, med moderne landbrug og fødevareoplevelser, miljørigtige energiformer og landsbyer i udvikling. Målgruppen har en række krav, som lader sig naturligt oversætte i en række konkrete interesser: Gode familieboliger, der kan betales med en gennemsnitlig husstandsindkomst. Gode og udviklende jobs, spændende karrieremuligheder. Velfungerende serviceydelser, dvs. skoler, daginstitutioner mv Side 10

12 Det gælder naturligvis for de konkrete markedsføringsaktiviteter, at disse - udover de primære målgrupper borgere, virksomheder og turister - i deres konkrete udførelse har mere specifikke målgrupper, herunder eksempelvis: Hollændere, der gerne vil emigrere til andre lande, hvor befolkningstætheden er mindre end i Holland. I det sidste forsvareforlig er Skive Kaserne blevet opnormeret med 200 stillinger. Her kan gøres en målrettet indsats for, at disse medarbejdere vil bosætte sig i Skive Kommune. Særlige turist-events, der fx fokuserer på gastronomisk og økologisk cykelturisme, og som henvender sig til akademikere i København og Århus. 1.4 Sammenfatning brand I det foregående er indkredset Skive Kommunes historie, kultur og identitet og de strategiske målgrupper. Der er tegnet et billede af en kommune, hvis brand og identitet samler by og land i én kommune. har en stærk historisk og nulevende tradition for fællesskab/foreningsliv. tager et praktisk udgangspunkt i naturen i særdeles Limfjorden hvis vand, vige og bugter former egnen. Skive Kommunes brand er skærpet ved kommunens mål og visioner, der med kommunens formelle strategier er fokuseret på det ekspansive og udviklingsorienterede med fokus på kommunens muligheder. Der er tale om dels visionsprocessen og de tre identificerede indsatsområder (Erhverv & viden, Bosætning, Kultur & Turisme), dels planstrategien fra 2009 dvs. byrådets politiske strategi - med de fem indsatsområder: Skive 2020 Skive Et godt sted at bo Campus Oplevelsesriget ved Limfjorden Landsbyer i udvikling Samt to tværgående fokusområder: Sundhed Energi Tilsammen en kommune, der altid har levet af og med naturen og for det gode liv i foreninger og fællesskab, med kultur, idræt og oplevelser. Det gælder også i fremtiden: Moderne landbrug og fødevareoplevelser, miljørigtige energiformer og landsbyer i udvikling. Målgrupper: Borgere nuværende og potentielle Virksomheder nuværende og potentielle Side 11

13 Turister/besøgende til Skive Kommune DEL 2: MARKEDSFØRINGSPLATFORM I markedsføringsplatformen er Skive Kommunes identitet konkretiseret i et fælles pejlemærke, fire styrkepositioner alt sammen i forhold til de tre primære målgrupper. Pejlemærket og styrkepositionerne er udtryk for en strategisk, taktisk og operativ indkredsning: Det samlede pejlemærke det strategiske niveau. 4 særlige styrkepositioner det taktiske niveau. Fyrtårne, aktiviteter og events det operative niveau. Disse tre niveauer udgør tilsammen markedsføringsplatformen. Pejlemærkets og styrkepositionernes rent sproglige rolle er at guide, prioritere og styre det interne kommunikationsarbejde og arbejdets mange enkeltaktiviteter. Til eksterne interessenter bruges pejlemærket ved en mindre sproglig omformulering også som markedsføringsaktiviteternes slogan som fx. Odenses slogan er At lege er at leve, Svendborgs er Den kreative klasse, Århus er Viden, puls, rødder og Sønderborgs Det er helt sønderborgsk. Fyrtårne, aktiviteter og events er de kvaliteter og egenskaber, produkter og services, der konkret kan fungere som afsæt for den eksterne kommunikation. Hvis et fyrtårn/en aktivitet skal være relevant i et markedsføringsperspektiv, skal det nødvendigvis bygge på reelle styrker, der kan dokumenteres, og det skal kunne kommunikeres meningsfuldt til de relevante målgrupper. Den samlede beskrivelse af styrkepositionerne rummer følgende overvejelser: Konkrete styrker: Kvaliteter for målgrupperne? Konkrete udfordringer: Hvad skal styrkes og udvikles? På flere områder er det vurderingen, at Skive Kommunes enkelt-kvaliteter ikke i sig selv har så stærk brand-værdi eksempelvis ved at være af unik, national kvalitet - at de helt isoleret kan bidrage til at tiltrække borgere og virksomheder til kommunen. Sagt enkelt: En virksomhed eller en familie flytter næppe til Skive på grund af en særlig energiform, et særligt kulinarisk kendetegn eller én særlig naturoplevelse. Det enkelte instrument i et symfoniorkester lokker heller ingen til koncert det er helheden der gør det. Hvis kommunens samlede profilering understreges af en række gennemgående, røde tråde (for Skive: Rene og bæredygtige energiudbud, livsvilkår og fødevareudbud) ja, så kan tingene ske. Skive Kommunes overordnede pejlemærke er identificeret som: Rent Liv. De fire konkrete styrkepositioner Danmarks rene energiklynge, moderne fødevareoplevelser, det gode liv og fjorden - understøtter pejlemærket. De er identificeret, fordi de fra et markedsføringsperspektiv hver især: Udtrykker reelle og troværdige kvaliteter ved Skive Kommune. Er relativt unikke i forhold til andre kommuner. Er relevante for de identificerede målgrupper Side 12

14 2.1 Pejlemærke Skive Kommunes overordnede pejlemærke er identificeret som: Rent Liv. Pejlemærket sammenfatter essensen af de fire konkrete styrkepositioner og kommunens historiske, kulturelle brand. Pejlemærket sætter ord på det rene og uforfalskede og den aktive involvering. Pejlemærket sammenfatter med alle de indbyrdes forskelle og identiteter, som kommunen også rummer en egn, der altid har levet af og med naturen, og for det gode liv i foreninger og fællesskab, med kultur, idræt og oplevelser. Det gælder også i fremtiden: Moderne landbrug og fødevareoplevelser, miljørigtige energiformer, landsbyer i udvikling. De fire konkrete styrkepositioner Danmarks rene energiklynge, moderne fødevareoplevelser, det gode liv og fjorden - understøtter pejlemærket. 2.2 Styrkeposition 1: Danmarks rene energiklynge Styrkeposition 1 er Danmarks rene energiklynge. Der er tale om en skarp erhvervsprofil, hvor virksomheder, kommune og forsknings- og uddannelsesinstitutioner tilsammen satser på at skabe viden, arbejdspladser og øget livskvalitet. Skives særlige kompetencer og faciliteter på energiområdet omfatter bl.a. geotermi, biogasproduktion samt kommunens målsætning om at være selvforsynende med varme og energi i I undergrunden i Skive Kommune befinder der sig vandkilder med en temperatur på 75 grader celsius. Dermed er Skive Kommune beriget med en energikilde, der både i art og mængde adskiller kommunen fra andre kommuner. Biogasproduktion i lokalområdet er mere end tidoblet gennem de seneste 15 år, men har ifølge ekspertberegninger et potentiale, der stadig er mindst 10 gange så stort. Ifølge egne målsætninger skal Skive være selvforsynende med varme og energi i løbet af 20 år. Sol, vind og nye energi-teknologier skal for lave energiudgifter - i voksende omfang være med til at fastholde en høj livskvalitet for alle i Skive Kommune. Skive Kommune som helhed skal være CO2-neutral senest i år Målet involverer såvel hele kommunens virksomhed, industrien, landbruget, klima- og energirenovering af private boliger samt transportsektoren. Skive Kommune blev allerede i 2008 udpeget til at være energiby, sammen med to andre kommuner, Kolding og København. Dermed var Skive blandt de tre første energibyer i Danmark. Skive Kommune har formuleret målsætningerne for Energifond Skive, hvor erhvervsliv, myndigheder og uddannelsesinstitutioner med fokus på CO2-reduktion, Klimastrategi og Handlingsplan skal mødes for i fællesskab at finansiere tiltag for at realisere målet om at være CO2-fri i Styrkeposition 2: Moderne fødevareoplevelser Styrkeposition 2 er Moderne fødevareoplevelser. I Skive Kommune ligger der alt det, der normalt kan beskrives som et fra fjord og jord til bord-område. Der ligger mejeri, havne og frugtplantager. Produktionen har måske ikke national førerposition i kraft af sin kvantitet men den kan kommunikeres som kvalitativt enestående og oplevelsesbaseret. Styrkepositionen kræver med andre ord en bevidst kommunikationsstrategi, der brander områdets særlige profil og muligheder ift. turisme, konferencer mv Side 13

15 Her ligger en række landsbyer, der er kendt for deres særlige identitet, herunder som Rødding dyrkning af frugt. Økologisk æbleproduktion er i højsædet. Her findes studegårde med okser, der leverer til økologisk produktion, der udnytter mulighederne for at lade kvæget gå på friland. På samme måde er der opstået en økologisk svineproduktion. Både muslinger og østers bliver landet i store mængder i en af de seks havne, der ligger i kommunen. Et af landets mest højprofilerede mejerier ligger også inde for kommunegrænsen, nemlig Thise Mejeri. Mejeriet er kendt for at levere ost, mælk, fløde og smør af meget høj kvalitet. Det er produkter som dem fra Thise, som forbrugerne er villige til at betale en merværdi for. Skive Kommune rummer endvidere to meget kendte bryggerier. Hancock har i årevis leveret øl og sodavand til forbrugerne. Og på Fur produceres der mikrobryg-øl. Der findes også et utal af mindre fødevareproducenter og gårdbutikker som fx. Fur Ø Klode Gårdbutik, Savillas, Lundø Grønt, Lyby Frugtplantage m.fl. Som særlige fødevareoplevelser kendes event og aktiviteter som eksempelvis sildefestival, muslingefestival, mælkeruten og torvemarkederne. 2.4 Styrkeposition 3: Det gode liv Styrkeposition 3 er Det gode liv. Skive Kommune har en række fortrin, i forhold til at tiltrække kernefamilier, der søger det, man kan kalde det gode liv. Der er smukt, naturen og fjorden ligger lige foran og der er enestående kultur-, fritids- og naturtilbud. Leveomkostningerne i Skive Kommune er relativt lave. Et parcelhus, der er lige til at flytte ind i, som har plads til hele familien er billigere end en lille lejlighed i en af regionens større byer. Der er nem og kort adgang til skov og strand fra et hvilket som helst punkt eller område i kommunen. Kommunen har velfungerende landsbyer, aktive og fulde af udvikling og fællesskab. Der er i Skive et aktivt foreningsliv, såvel inden for kultur som sport. Borgerne har mulighed for at dyrke eller opdyrke interesser i fællesskab med andre. Det er karakteristisk for Skive, at kommunen rummer et særdeles aktivt og levende musikliv kendetegnet ved ikke mindst et musikalsk vækstmijø, der inspirerer og udfordrer kommunens egne borgere, og som løbende bringer dem til tops på både den nationale og internationale stjernehimmel. Kultur-, forenings- og idrætsudbuddet suppleres af forskellige (tilbagevendende) events og arrangementer, herunder blandt andet DM i indendørs atletik, Sundsøre Musikfestival og Skive Festival, der er Danmarks tredje største festival. 2.5 Styrkeposition 4: Fjorden Styrkeposition 4 er Fjorden. Fjorden er ikke til at komme uden om, den er en del af historien, erhvervslivet, kulturen og oplevelserne. Skive Kommune er omgivet af Limfjorden og landskabet med de bløde bakker, små vige og bugter. På Skiveegnen passer man godt på naturen - og deler den gerne med andre. Fjorden repræsenterer oplevelser og events som musik ved fjorden (festivals), kultur på fjorden (kulturhusbåden), kunst ved fjorden (Sallingpigerne), mad fra fjorden, aktiviteter ved og på fjorden (Sallingssport) og bosætning ved fjorden Side 14

16 Konkret har kommunen har mere end 190 km kystlinje mod Limfjorden, hvilket sætter sit helt særlige præg på kommunens geografi og topografi. Fjorden kan bruges aktivt. Man kan fx. surfe, sejle kajak, sejle, bade mv. Fjorden er områdets sjæl og noget, som de fire S er har haft tilfælles. Fjorden er på kort formel en samlende faktor, der præger og understøtter de øvrige tre styrkepositioner. 2.6 Sammenfatning markedsføringsplatform I det foregående er indkredset markedsføringsplatformen: Skive Kommunes pejlemærke, styrkepositioner og fyrtårne. Dimensionerne er sammenfattet i Pejlemærket: Rent Liv. De fire styrkepositioner er identificeret som: Styrkeposition 1: Danmarks rene energiklynge Styrkeposition 2: Moderne fødevareoplevelser Styrkeposition 3: Det gode liv Styrkeposition 4: Fjorden. Disse fire temaer er de gennemgående temaer i den løbende markedsføring. Fælles for de fire temaer og styrkepositioner er: Det moderne syn på både land og landbrug. Sundhed. Aktiviteter og kulturliv. DEL 3: MARKEDSFØRINGSAKTIVITETER 3.1 Markedsføringskanaler De konkrete markedsføringsaktiviteter inklusive de gældende aktiviteter, der allerede i dag finder sted i kommunens respektive organer og institutioner bygger på fire principielle markedsføringskanaler. Disse repræsenterer hver især en række strategiske mål, der vil medvirke til på nationalt plan at positionere Skive Kommune på en unik og relevant facon. De enkelte kanaler kan adressere én eller flere målgrupper og er i sagens natur overlappende. Der er tale om aktiviteter i forhold til følgende kanaler: Mund-til mund Markedsføring : Potentielle borgere, virksomheder og turister PR Æstetik, natur og design Side 15

17 Model 2: Styrkepositioner, kanaler og målgrupper Kanal 1: Mund-til-mund Definition: Kanalen mund-til-mund omfatter kommunens samlede kommunikation til nuværende borgere, virksomheder og turister. Kommunikationen omfatter en tydeligere storytelling omkring det fælles pejlemærke og de prioriterede styrkepositioner. Der er grund til at tro på, at markedsføringen af Skive Kommune herunder tiltrækningen af nye borgere, virksomheder og turister mere end traditionel markedsføring finder sted mund-til-mund, hvor kommunens medarbejdere og borgere er af vital betydning. Kommunikationens kerne er således naturligt de grundfortællinger og historier, der bæres og kommunikeres af medarbejderne og borgerne selv herunder med formidlingen af den identitet, der er Skive Kommunes. Strategisk mål: Identifikationen af de temaer og historier, der skal kendetegne Skive Kommune samt identifikationen af de borgere, der bærer og personificerer formidlingen og udbredelsen. Aktiviteter i 2011: Indsatsen - der bygger på storytelling skal nødvendigvis være forankret i den brandinggruppe, der har eksterne repræsentanter, og som tænkes at koordinere det samlede brandingarbejde. Skive Kommunes branding finder sted som en fælles indsats, hvor ledere og medarbejdere, borgere og kommunens øvrige interessenter - sammen bringes i stand til aktivt og konkret at udmønte pejlemærket i det daglige arbejde. En sådan indsats kræver fra 2011 et bevidst strategisk arbejde med storytelling. Kanal 2: Egne medier, events og annoncer. Definition: Kanalen omfatter den samlede markedsføring til nuværende og potentielle borgere, virksomheder og turister og den eksterne, nationale offentlighed i bred forstand. Kanalen omfatter (1) kommunens egne medier, (2) events, og (3) særlige annoncer og kampagner. Skives kommunes egne medier omfatter blandt andet TV-SKIVE, skærm i borgerservice, SMS event modul, kampagnemodul, bannere på facader samt SKIVE UPDATE. Af interne medier kan nævnes personalebladet GNIST og intranet Side 16

18 Med hensyn til events er Skive Kommune i dag hjemsted for en række succesfulde events herunder Skive Festival, Sundsøre Musikfestival, Muslingefestival, Sildefestival, Åbent hus ved Skive Kaserne mv. Herudover findes eksterne aktiviteter som deltagelse ved messer. Med hensyn til annoncering og kampagner findes i dag i forbindelse med specifikke events og kampagner en betydelig, selvstændig annoncering sted på eksempelvis plakatstandere i Skive by, annoncer i lokale medier, indstik/magasiner, radiospots, biograf-reklamer, website og web 2.0. Strategisk mål: Fra 2011 er det vigtigt at inddrage Skive Kommunes profil ift. styrkepositioner inddrages mere aktivt i markedsføringen mhp. at positionere Skive Kommune således at events mv. der finder sted i Skive Kommune, er et udtryk for netop denne egns kvaliteter. Særlige events ift. erhvervs- og oplevelsesturisme vil ydermere være et selvstændigt aktivitetsområde. Konferencer, kongresser, møde- og oplevelsesaktiviteter og andre events med relation til styrkepositioner bør opbygges og gennemføres. Aktiviteter i : Arbejdet med fødevareoplevelser og energiformer som eksempelvis geotermi og biogas forankres i toppen af kommunens markedsføringsprojekt. De turistmæssige effekter er attraktive biprodukter af møde- og evt. kulturbegivenheder, men udviklings- og tiltrækningslæsset skal trækkes af de faglige kompetencer på området. Til dette arbejde vil det være nødvendigt at inddrage den nødvendige ekspertise, såvel lokalt som regionalt. I første omgang igangsættes projekterne til aktivering af lokale producenter og interessenter. Der udvikles nye medietyper ift. de identificerede målgrupper herunder fx. Skive pjece. Kanal 3: PR. Definition: PR er en kommunikationsdisciplin, der arbejder med kommunens eksterne relationer typisk i forhold til medierelationer og med værktøjer som pressemeddelelser, pressemøder, målrettede mediekontakter mv. Det er vurderingen, at Skive Kommunes tilstedeværelse i navnlig nationale nyhedsmedier er for fragmentarisk og i øvrigt oftest negativ, jf debatten om Udkants- Danmark. Strategisk mål for PR er at positionere Skive Kommune positivt i såvel regionale og nationale nyhedsmedier og i relevante fagmedier. Et beslægtet mål er i den forbindelse at styrke Skive Kommunes beredskab ift. at kunne agere i forhold til løbende politiske presseissues. Konkrete aktiviteter i 2011: I forhold til PR omfatter de konkrete aktiviteter: At positionere Skive Kommune i de relevante medier. I første omgang gennem konkrete historier, der handler om Skive Kommunes rolle som klimapioner, herunder (1) Energisafari Samsø-Skive skal vise flere tilgange til at drive bæredygtige tiltag (2) Geotermi skal lune Skive Kommune (2) Energifond Skive: gennem samarbejde mellem erhvervsliv, kommune og borgere skaffer Skive Kommune finansiering til en af landets mest ambitiøse klimastrategier. Kanal 4: Æstetik, natur og design. Definition: Kanalen omfatter en samlende fokusering på Skive Kommunes fysiske herlighedsværdi, som den kommer til udtryk i både den enestående natur, det bymæssige og landskabsmæssige rum samt den fysiske infrastruktur. Skive Kommunes naturoplevelser kan allerede i dag berømmes og kommunikeres. Hertil kommer nye elementer: Den trafikale gennemstrømning, besøgs- og turiststrøm mv. gør det logisk, at trafikken og infrastrukturen gøres til medie i sig selv som drive-through, hvor borgere og besøgende efterlades med en erindring/påmindelse om Skive Kommunes også æstetiske, fysiske og bæredygtige kvaliteter, og hvor de besøgende, der kommer til kommunen, sikres en ordentlig velkomst Side 17

19 Strategisk mål: Naturlige medier omfatter det bevidste arbejde med det fysiske rum (forskønnelse, udsmykning mv.), skiltning mv. Afgørende er, at designet, skrifttype mv. er en markant del af kommunens, unikke identitet. Out-door medier er oplagte som plads for specifikke budskaber mv. (fx plakater på busstandere, flag). Aktiviteter i 2011: Der udvikles en kommunikationsstrategi for den samlede, integrerede kommunikation af æstetik, natur og design (inklusive skiltning, outdoor mv.). Skive Kommunes designmanual skal forholde sig til eksempelvis designet for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. 3.2 Markedsføringsaktiviteter: Prioritering og timing. Skive Kommunes brandingstrategi skal være med til at prioritere og målrette de mange eksisterende aktiviteter, der foregår i dag. Det er et kendetegn ved den følgende prioritering af aktiviteterne, at aktiviteterne ikke repræsenterer en samlet one shot-kampagne, der én gang for alle ruller igennem en række medier/kanaler. Der er heller ikke tale om, at aktiviteterne rummer én ny eller særlig spektakulær begivenhed eller event, som samler opmærksomheden. Brandingstrategien omfatter i stedet (1) en permanent kampagneaktivitet (2) på en baggrund af eksisterende kvaliteter og egenskaber. Nyt og særligt er, at markedsføringen finder sted mere fokuseret, samt at den er suppleret med enkelte og prægnante nye kanaler/medier. I forhold til de enkelte målgrupper, omfatter den samlede mængde af markedsføringsaktiviteter nedenstående prioritering og timing. Det er målet at skabe: Store, samlende medier og/eller kampagneaktiviteter. En række grundlæggende basiselementer (som Skive pjece, tilflytterpakke m.v.). Begge dele adresseres i nærværende brandingstrategi. Det er en grundtanke, at der udover de mange konkrete kommunikationsaktiviteter - er tale om en række generelle hovedmedier (der er generelle for alle aktiviteter, og som fungerer som referencepunkt, informationsopsamling mv.), en række særlige events (der rummer PR-værdi i sig selv) samt række målgruppe-relaterede medier. Generelle hovedmedier: Pejlemærket Rent Liv bruges eksternt omskrevet som slogan og får dermed en selvstændig brandingværdi. Det er afgørende, at sloganet integreres i alle relevante kommunikations- og markedsføringsaktiviteter. Design: Der udarbejdes et tydeligt branding-system hvor Skive Kommunes eksisterende design linje i videst muligt indarbejdes i kommunikation fra eksempelvis Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, kommunens institutioner mv. Pjece Rent Liv. Pjecen skal være med til udfoldelse af de fire styrkepositioner og indholde afsnit, der målretter sig hhv. nye borgere, virksomheder og turister. Det er en samlede publikation, som borgere/medarbejdere er stolte af at have liggende, og som fungerer som kommunens visitkort i forhold til samarbejdspartnere, gæster mv Side 18

20 Film Rent Liv : En webbaseret film, der fungerer som digital markedsføring og i DVD-format som en del af pakken til borgere, virksomheder mv. Merchandise: Gaver og reklameartikler der understøtter pejlemærket og de 4 styrkepositioner til medarbejdere/borgere og turister/gæster. Events mv. Turister: (1) Spejderlejr, (2) Skive Festival og (3) Skive Prisen (uddelingen af en årlig pris til fx en talentfuld kok, frugtavler eller lign nomineret og udpeget af en komité af de lokale producenter). Energi- og klimakonference for virksomheder, forskere, embedsmænd mv. Målgruppeorienterede aktiviteter: Borgere/medarbejdere: : Sitet er velfungerende og informativt, men opbygges i 2011 mere centralt som hovedmedie ift. andre (herunder fx. GNIST : Bladet udkommer i dag 5 gange årligt i 4500 eksemplarer. Bladets indhold besluttes i dag af en redaktionsgruppe. Det er afgørende, at bladet redesignes som et målrettet medie for strategisk ledelseskommunikation. Gensidig medarbejderkommunikation, videndeling mv. findes fremover på Skive Kommunes intranet, der også justeres mere præcist i forhold til denne målsætning. TV-SKIVE evt. webbaseret: Stationen har en stærk journalistisk profil. TV-SKIVE kan med fordel anvendes mere mht. dialog/involvering gennem web-delen. Plakatstandere og bannere på facader i Skive by mv. Turister: Brochuren/filmen Rent Liv samt øvrige turismeaktiviteter. Særlig (erhvervs)turisme ift. fødevare-oplevelser gastronomiske oplevelser, viden mv. Profilpakke kommunikeres. Særlig (erhvervs)turisme ift. klima/energi guides mv. med fokus på geotermi. Profilpakke kommunikeres. Virksomheder: Timing: Netværkskommunikation: Det er afgørende at identificere et nyt netværks-fora for erhvervsklyngen klima/energi. Netværk bør omfatte fx nyhedsbrev, mødeaktivitet, videndeling etc. Kick-off: Det er afgørende, at Brandingstrategien Rent Liv igangsættes på en prægnant og succesfuld facon, og hvor der kan projekteres betydelig PR-effekt i såvel lokale som nationale medier. Mulige kickoff-events skal identificeres og bruges som afsæt for intern kommunikation, ekstern PR mv. Primær-events 2011: Naturlige events, der én gang om året samler markedsføringsaktiviteterne, bør rette sig respektivt mod alle tre målgrupper typisk således, at Side 19

30. marts 2011 Realdania Byens Brand

30. marts 2011 Realdania Byens Brand 30. marts 2011 Realdania Byens Brand Branding af kommuner hvorfor? 1. Øget konkurrence urbanisering, individualisering tiltrækning og fastholdelse af borgere, virksomheder, medarbejdere m.fl. 2. Accelererende

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015-2017

HANDLINGSPLAN 2015-2017 HANDLINGSPLAN 2015-2017 Handlingsplanen er den konkrete udmøntning af Rømø-Tønder Turistforenings strategi. Handlingsplanen følger de 10 indsatsområder i strategien. 1. Ekstern markedsføring drevet af

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby Erhvervsudvikling Karby»En god partner når det gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne på Mors« Eksempler på Erhvervsudvikling Karbys aktiviteter: Medarrangør af messe i Hvidbjerg

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere