Branding af Café Klædeskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branding af Café Klædeskabet"

Transkript

1 ANSLAG: VEJLEDER Anders Olsen Service økonom uddannelsen UCN Aalborg 2012 Aflevering Pernille Høbjerg Andersen SØK4

2 Forord Dette projekt er udarbejdet på 4. semester ved Serviceøkonomen uddannelsen UCN Aalborg i foråret Opgave er skrevet i forbindelse med mit praktikophold hos café Klædeskabet, som er ejet af Rikke Nørgaard og jeg selv. Min interesse har gået i retning af markedsføring, branding, PR og det generelle forhold mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. I rapporten henviser jeg til en række bøger og internetsider. Henvisningerne vil være opstillet efter Harvardmetoden, dvs., forfatternes efternavn skrives først, dernæst årstal og til sidst sidetal, f.eks. [Schultz, 2002, s.5]. I litteraturlisten i slutningen af projektet findes uddybende oplysninger om hver enkelt kilde. Er der tale om oplysninger fra internettet, er hjemmesiden sat ind efter det skrivende stykke og adressen vil ligeledes være at finde i litteraturlisten. I analysen bruger jeg citater og oplysninger fra mine interview, disse vil være vedlagt som nummeret bilag. God fornøjelse! 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Problemstilling Problemformulering Metodeafsnit Metode Teoriafsnit Præsentation af Cafe Klædeskabet SMILK over Café Klædeskabet Postmodernitet Det postmoderne samfund Det postmoderne menneske Branding Corporate branding- Schultz og Hatch Interviewmetode Hvorfor kvalitativt interview? Analyse Vision Opsummering på vision Kultur Opsummering på kultur Image Opsummering af image Analyserefleksion Vision og kultur Kultur og image Image og vision Løsningsforslag Procesrefleksion Teori Empiri Konklusion

4 9.1Opstarten Ændringen Resultatet Litteraturliste Internettet Bilagsfortegnelse

5 3 Indledning Vi lever i en brydningstid. I en tid, hvor nye virksomheder vokser frem og gamle forsvinder. Hvor nogle virksomheder lukker helt eller flytter til udlandet og hvor der vendes op og ned på virksomhedernes konkurrenceevne og forbrugernes behov og ønsker. Samtidig lever vi i en samfundsmæssig tid, hvor finanskrisen stadig ikke har sluppet sit tag. Denne hænger stadig over os, som en sort sky, forbrugeren og politikerne har stadig finanskrisen, som et stort samtaleemne, for de forretningsdrivende er det blevet et emne man helst ikke bringer på banen, men desværre ikke kan komme udenom, da det uden tvivl påvirker kundeantallet og kan ses på bundlinjen. there are two basic types of competitive advantage a firm can posses: low cost and differentiation [Porter, 1985]. Som citatet antyder, kan en virksomhed opnå konkurrence mæssige fordele på et marked, ved at adskille sig fra sine konkurrenter eller ved at nedbringe udgifterne til et minimum, således at der opnås størst mulig profit. Men betingelserne for, at være blandt de førende virksomheder på et konkurrerende marked må nødvendigvis også ses i relation til samfundets udvikling, der på flere forskellige fronter påvirker virksomheders eksistensgrundlag. De samfundsmæssige ændringer og nye markedsrealiteter, som skabes i interaktionen mellem samfund og virksomheder, har i høj grad indvirkning på, hvorledes virksomheder klarer sig. Ifølge Jean-Noël Kapferer [Kapferer, 2000], er verden i dag kompleks, fragmenteret og i konstant forandring, hvilket stiller store krav til virksomheder og deres ageren for at opnå succes. Mættede markeder og den hastige teknologiske udvikling er blandt de faktorer, der medfører, at virksomheder ikke i samme grad som tidligere kan positionere sig på pris og kvalitet.[ En ny forbrugerkultur, hvor individer er blevet mere etisk og politisk bevidste, betyder endvidere, at forbrugerne sætter store krav til produkter, serviceydelser og ikke mindst virksomhederne bag disse. Dertil er forbrugerne blevet mere fragmenterede og individualiserede, hvormed de forventer, at virksomheder og deres produkter giver mening, og at deres værdiposition er vedkommende. Hvis man ser på samfundet ud fra en postmodernistisk tilgang, er der sket en stor samfundsmæssig udvikling, vi lever i dag i en tid hvor informationssamfundet er under opløsning. Samfundet er blevet mere 5

6 individualiseret og dermed fragmenteret i et utal af forskellige livsstilsgrupper. De tidligere klassestrukturer er ikke længere eksisterende og det enkelte individ kan på helt anden måde end tidligere skabe sin egen identitet og skabe de sociale bindinger de ønsker. Som tidligere nævnt lever vi i en tid, hvor markedet er meget konkurrencepræget, det er i langt højere grad end tidligere blevet vigtigt, at skille sig ud og have et brand der er så unikt og anderledes at potentielle kunder vælger netop denne virksomhed eller servicebranche. I forsøget på, at skabe et stærkt brand, er det derfor ikke længere nok, at have en stor viden omkring egen kunnen og produkt, det er afgørende, at man også kender til den samfundsmæssige udvikling, og ikke mindst er det vigtigt, at man kender til den forbrugermentalitet der er. Da vi ønskede, at starte Café klædeskabet i 2011, var vores egen tro på konceptet derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at åbne. Det var vigtigt, at vi gjorde os overvejelser omkring den samfundsmæssige udvikling der er sket, vi skulle have et koncept der kunne begå sig og skille sig ud på et stærkt konkurrencepræget marked. 3.1 Problemstilling Ifølge Simon Ulrik Kragh og Jean-Noël Kapferer, er der opstået en ny forbrugerkultur, at forbrugeren er blevet mere individualiseret og fragmenteret. ([Kragh in Helder og Pjertursson, 1999, s. 81]. Derfor er det ikke længere nok, at have et godt produkt og et mainstream koncept, nu er det vigtigt, at man kan tilbyde kunden noget helt unikt og anderledes de ikke kan opnå andre steder - og det var præcis denne tanke der var altafgørende, da vi gjorde os overvejelser omkring, at åbne café Klædeskabet. Vi havde en drøm, om starte et koncept og udvikle et brand der var anderledes, unikt og ikke før set i Aalborg. Vi ville gerne nå ud til den forbruger der tænker selvstændigt og som har lyst og modet til, at prøve noget andet i en by, som er meget præget af koncept butikker og cafeer. Vi var bevidste om, at det ikke længere er nok, at kopiere konkurrenternes succes, man skal tænke anderledes og være først på aftrækkerne. Det er netop, hvad der var tanken bag Café Klædeskabet. Som navnet siger, et det både en Café og et klædeskab, så kunden får både muligheden for, at købe håndgribelige og uhåndgribelige produkter, dette giver Café Klædeskabet en merværdi overfor konkurrenterne, som enten kun tilbyder håndgribelige produkter eller en serviceydelse. En ting er, at have et stærkt koncept, hvor der tages hensyn til den samfundsmæssige udvikling og til 6

7 forbrugerkulturen, en anden ting er, at kunne bevare den gode position på markedet og over længere tid, at kunne klare sig konkurrencemærssigt. Her kommer begrebet branding ind i billedet og kan spille en væsentlig rolle. Branding oversat til dansk betyder Brændemærkning, og dette illustrere godt, hvorfor det er vigtigt, at brande sig selv. Vi ønsker ikke, at folk med tiden skal glemme Café Klædeskabet, vi vil blive ved med, at være et stærkt koncept og branding kan være redskabet til en vedvarende succes. Branding handler om, at skille sig ud på et marked, der flyder med ens produkter, derfor tror jeg på, at branding er måden, hvorpå vi kan skille os ud og bevare den succes vi har på nuværende tidspunkt. 3.2 Problemformulering På baggrund af overstående lyder min problemformulering som følgende: Hvordan skaber vi et corporate brand for Café Klædeskabet, der både bygger på vores interne forståelse og på omverdenens indtryk og opfattelse af virksomheden? 4 Metodeafsnit Efter, at jeg i indledningen har fået indkredset min primære problemstilling, vil jeg i det følgende belyse de teorier og værktøjer, jeg vil arbejde med i denne opgave. Til grund for dette projekt ligger en række metodiske overvejelser om, hvordan jeg bedst muligt når frem til et teoretisk og objektivt begrundet svar på problemformuleringen, hvilket jeg herunder vil redegøre for. I dette afsnit vil jeg derfor redegøre for mim metodiske tilgang til projektet, min kommunikationsforståelse og selve projektets struktur. 7

8 4.1 Metode Først vil jeg lave en kort præsentation af Café Klædeskabet, denne vil indeholde en beskrivelse af de mærker vi har valgt at have i butikken, samt en beskrivelse af det koncept vi har valgt at føre i vores café. Præsentationen skal give et indtryk af, at der en rød tråd gennem hele vores koncept og vision. De valg vi har taget i butikken skinner igennem i de valg vi har taget i forhold til vores produkter i køkkenet og indretningen i cafeen. Indlening problemformulering Overordnet metode Postmodernitet Branding Interviewmetode Dernæst vil jeg ved hjælp af SMILK modellen lave en detaljeret beskrivelse af Café Klædeskabet, dette Analyse af vision, kultur og image vil jeg gøre, så læseren får den rette forståelse for, hvad konceptet går ud på. I og med det er et nyt og anderledes koncept er det vigtigt, at konceptet bliver Løsningsforslag beskrevet ordentligt, og dette mener jeg, at SMILK modellen er det rette redskab til. Gennem denne model kommer jeg også ind på vores kultur og image, Procesrefleksion som jeg senere skal bruge i analysen. Efter at have beskrevet Café Klædeskabets koncept, Konklusion vil jeg gå videre til det teoretiske aspekt. Først vil jeg lave en kort redegørelse for det postmoderne samfund, da det er det menneskesyn jeg vil arbejde ud fra gennem hele projektet. Jeg har valgt den postmoderne forståelse af mennesket, da den påpeger, at mennesker er blevet mere individuelt orienteret samtidig med, at troen på objektiv viden er aftagende i det postmoderne samfund. Og denne forståelse hænger meget sammen med de tanker vi gjorde os, omkring vores koncept. Da jeg i problemformuleringen spørger til, hvordan der kan skabes et corporate brand for Café Klædeskabet vil den næste del af teoriafsnittet handle om branding. Efterfølgende vil der komme et teoretisk afsnit omkring vision, kultur og image. Jeg vil benytte mig af Mary Jo Hatch og Majken Schultz teori om branding. Mary Jo Hatch er professor i organisationsudvikling ved University of Virgina og Maiken Schultz er professor på Institut for interkulturel Kommunikation og ledelse ved handelshøjskolen i København. 8

9 Store dele af deres teori handler om, hvordan man gennem virksomhedens vision, kultur og image kan skabe et corporate brand. Deres strategi er, at arbejde ud fra virksomhedens egen værdigrundlag og vision, som skal forsøges, at forenes med det image virksomheden har i omverdenen. Jeg finder deres teori særdeles relevant i forhold til min problemformulering. Afsnittet kommer derfor til, at udgøre projektets overvejende teoretiske overvejelser. For at kunne finde frem til den rette brandig af vores koncept, er det vigtigt, at finde ud af, hvordan omverdenen ser på os og hvad deres forventninger er til os. Vi skal kunne forene vores vision, kultur og image med vores kunders forventninger. Derfor vil jeg efter teoriafsnittet lave et interviewmetode afsnit, i dette vil jeg forklare mit valg af interview. Derudover vil jeg beskrive mine metodiske overvejelser i forbindelse med min interviewform. Svarerne fra mine interview vil blive vedlagt som bilag. Efter teoriafsnittet skulle jeg gerne have en viden der ruster mig til, at kunne analysere på Café Klædeskabets vision, kultur og image. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de tre begreber, så hvis der er eventuelle Gab, vil jeg undersøge dem i analyseafsnittet. Hvor jeg samtidig vil analysere på vores vision, kultur og image ud fra Hatch og Schulz teori. Efter analysen af vision, kultur og image vil jeg se på, hvilken løsningsforslag jeg finder relevant for Café Klædeskabet i et forsøg på, at skabe det rette coporate brand. Denne vil være en del af mit løsningsforslag. I den sammenhæng vil jeg også opstille et budget, hvor jeg vil forsøge, at skabe et realistisk billede over, hvad det vil koste økonomisk, at skabe et coporate brand for café Klædeskabet. Efter analyseafsnittet vil jeg lave et løsningsforslag, hvor jeg ud fra analysen vil forsøge, at komme med nogle løsninger til problemstillingen, jeg vil bruge teorien og analysen til at komme med forslag til en et bedre corporate Brand for café klædeskabet. Derefter vil jeg lave et procesrefleksion afsnit, disse sider vil jeg bruge på, at reflektere over min egen arbejdsproces i forhold til hovedopgaven og de deraf udledte resultater. Jeg vil også se nærmere på de teorier og den empiri jeg har brugt gennem projektet. Afslutningsvis vil hele opgaven munde ud i en konklusion, som opsummerer analyse- løsningsforslag- og refleksionsafsnittene. Konklusion afsnittet skulle gerne kunne give et endegyldigt svar på min problemformulering. 9

10 5 Teoriafsnit 5.1 Præsentation af Cafe Klædeskabet I det følgende afsnit vil jeg først lave en kort præsentation af Cafe Klædeskabet, denne vil indeholde en beskrivelse af vores mærker i klædeskabet samt en beskrivelse af vores mad koncept i cafeen. Da min kollega Rikke Nørgaard og jeg gjorde os tanker om, at starte ud som selvstændige, var det med lysten til at skabe noget nyt og anderledes. Vi har begge boet i Aalborg i mange år og syntes byen trængte til et nyt og anderledes koncept. Vi ville gerne tilbyde ålborgenserne noget nyt, anderledes og spændende. Og vi mente, at vi havde den helt rette ide og drivkraft. Vores vision var derfor, at være anderledes, nytænkende og unikke. Vi ønsker, at kunne tilbyde kunderne noget, de ikke kan få andre steder. Vores overordnede vision med klædeskabet er, at vores kunder og gæster skal have det bedre når de forlader os end da de kom. Vi vil være en café, hvor alle føler sig velkommen og hvor der er plads til alle. Folk skal føle sig hjemme og godt tilpas når de er hos os. Vores mål med Café Klædeskabet er, at skabe et sted i Aalborg, hvor vores kunder kan slappe af, hygge sig og mødes med deres venner eller nyde deres eget selskab. Vores egen personlige mål er, at kunne udleve vores drømme og skabe et anderledes miljø og koncept i Aalborg. At leve af det vi brænder for og kunne gøre det til vores levevis i mange år fremover. Vi ønsker, at være anderledes både i vores café og vores butik, vores vision er ikke bare, at skabe en god forretning og café, vi vil skille os ud og give vores kunder en helt unik oplevelse. Når de besøger os, skal de have lyst til, at komme igen og huske os for det vi gerne vil huskes for. I vores café har det været vigtigt for os, at kunne tilbyde et andet sortiment end på alle andre cafeer. Vi har valgt, at satse på det simple, som er hjemmelavet og lavet af de bedste råvarer - gerne økologiske. Vores udvalg af mad og drikkevarer, skal gerne afspejle os som ejere. Vi ønsker, at det hele skal være intimt og hjemligt og det føler vi, at vi giver kunderne, hvis også det kommer til udtryk i det fysiske vi tilbyder. Derfor er vores madvarer og drikkevarer nøje udvalgt, så vi kan stå inde for alt det vi servere og tilbyder kunderne. Vi er på ingen måde fanatiske, men vi vil gerne have et nøje udvalg af sunde retter og drikke. Sundhed betyder meget for os selv, derfor vil vi gerne kunne give det videre til gæsterne. Derfor findes der mange ting på vores menukort, som man ikke finder på andre cafeer. F. eks har vi en cocovand som af FN er blevet kåret som den sundeste drik. Vi laver stort set alt vores mad fra bunden, på den måde kan vi bedre tilbyde 10

11 gæsterne en del af os selv og vi ved hvad vi tilbyder dem og kan fortælle dem historien bag, hvilket er en stor del af vores koncept. Som jeg skrev tidligere er vores vision, at vores gæster har det bedre når de forlader os end da de kom. Med det tænker vi både fysisk og psykisk, og dette sikre vi bedst ved kun, at tilbyde dem det bedste set ud fra vores eget synspunkt. Vi mener, dermed ikke, at man kun har det godt, hvis man spiser sundt og økologisk vi har også kager og deslige på menukortet, men vi vil gerne, at vores gæster skal have mulighed for et sundere og alternativt valg. Hvilket ofte ikke muligt på andre cafeer. Vi har valgt, som de eneste i Aalborg og forsøge os med Raw-food desserter, det vil sige kager der er lavet uden mel, sukker og andre tilsætningsstoffer. Det er lavet udelukkende på dadler og nødder, hvilket giver glutenallergikere og diabetespatienter en mulighed for også, at nyde et stykke kage. I butikken forsøger vi også, at skille os ud og vælge mærker, som ikke kan fås andre steder. Vi har mærker som Wood Wood, Forrest and Bob, Velour og Soulland - mærker som alle i sig selv er et brand og derfor kendt af de fleste modebevidste mennesker. Vi vælger selvfølgelig ud fra, hvad vi selv finder interessant, men også ud fra, hvad vi føler mangler i Aalborg. Vores vision er, på stort set alle områder, at skille os ud og være et alternativ til de traditionelle butikker. Dette ses også ved, at vi både tilbyder en vare, men også en serviceydelse. Vi kan godt lide tanken om, at folk både kan shoppe og slappe af på samme tid, det kan ofte være en stressende affære, at skulle shoppe, men hos os kan man samtidig nyde en kop kaffe og slappe af i hyggelige omgivelser. 11

12 5.2 SMILK over Café Klædeskabet I dette afsnit vil jeg ved hjælpe af SMILK modellen lave en mere teoretiskbeskrivelse af Café Klædeskabets koncept. S- Service konceptet: Servicekonceptet er den serviceydelse, der tilbydes. De fleste virksomheder tilbyder et produkt som oftest består af både en fysisk del og en ren servicedel, som ikke har nogen fysisk udstrækning. Dette produkt kan også anskues som kerneydelsen, som er den primære årsag til, at kunden køber produktet eller benytter sig af virksomheden. Udover kerneydelsen er der en række tillægsydelser eller periferiydelser, som hører sammen med kerneydelsen. Et eksempel kan være en tøjbutik, som har tøjet som sin kerneydelse og eventuelt en sofa eller et prøverum til periferiydelse. Hos Café Klædeskabet har vi netop forsøgt, at udvide kerneydelsen og tilbyde noget helt unikt, som ikke tilbydes i andre butikker eller cafeer. Vores kerneydelse er både vores tøj og vores cafémad. Man oplever oftere og oftere, at mange butikker er begyndt, at tilbyde kunden en lille snacks eller noget at drikke, dette viser også, at konceptet med en kombineret butik og café er meget tidstypisk. Ved at tilbyde kunden andet end kun et kig på tøjet, fastholder man kunder og har nemmere ved at få en dialog i gang. Det gør også, at kunden får fornemmelse af, at de er noget særligt og er velkommen i butikken. Café Klædeskabet har altså et koncept med mere end en kerneydelse, hvilket også betyder, at vi har endnu 12

13 flere periferiydelser at tilbyde. En periferiydelse, er det der adskiller virksomheden fra andre i samme branche som tilbyder samme services. Det er dermed denne ydelse der gør virksomheden konkurrencedygtig. Vores væsentligste periferydelser er vores musik, vores store udbud af mode og livsstilsmagasiner, vores udsmykning og anderledes indretning. M- målgruppe: Det er altid vigtigt for en servicevirksomhed, at identificere sit markedssegment, idet kunden er medproducent. Hvis man ikke er bevidst om sin målgruppe og har fået den identificeret ordentligt kan det have en negativ indflydelse, i og med det er svært, at målrette sin markedsføring mod en uidentificeret målgruppe. Dette kan betyde, at man ikke får det optimale ud af sin markedsføring. Café Klædeskabets målgruppe er meget bred i og med vi både har en café og en butik. Den primære målgruppe, for vores virksomhed er en gruppe der har lyst til, at prøve noget anderledes og som sætter pris på et nyt spændende koncept, som tilbyder noget andet end koncept butikker og cafeer. Vi satser hovedsageligt på studerende, trendy sundhedsbevidste mennesker der hellere vil have et sundt måltid, frem for et hurtigt og kedeligt. Det vil sige, det moderne menneske mellem 15 og 35 år gammel, som går op i deres sundhed og velvære og er miljøbevist. Hvis jeg skulle bruge Gallupkompasset ville vores gruppe ligge i de orange farvede felter. Ikke fordi vi ønsker at udelukke den gruppe der befinder sig i det grønne felt, men i og med de er tradition bundet, appellere vores nye og anderledes koncept ikke til dem. De ønsker ikke forandring, og det er præcis det vi har forsøgt, at skabe med Café Klædeskabet. 13

14 I-mage Man skal have det bedre når man forlader os, end da man kom, denne tanke har vi hele tiden haft i baghovedet når vi skulle træffe nogle beslutninger. Meget tidligt i processen blev vi enige om, at det var vigtigt for os, at vi lavede et sted, hvor man havde lyst til at være og hvor man kunne fordybe sig og få fornyet energi. Så det betyder meget, at folk har det godt og føler sig hjemme når de er hos os. Vores image er meget vigtigt for os både fordi vi er nye, men også fordi vi gerne vil skille os ud. Vi ønsker ikke, at folk skal glemme os, når først de har set os eller hørt om os. Dette kræver et meget specifikt og særpræget image. Vi er en kombineret butik og café, og i begge afdelinger har vi forsøgt, at skabe en anderledes og spændende atmosfære. Vores indretning spiller en stor rolle, og vi har forsøgt, at lave en rød tråd gennem vores valg af tøjmærker, mad og drikke og vores indretning. Vi har indrettet caféen så man næsten føler, at man træder ind i en privat stue, dette skulle gerne gøre, at gæsten får en helt speciel oplevelse og føler sig godt tilrette. Vi har forsøgt, at gøre det meget hyggeligt og hjemligt, så gæsten får lyst til at tilbringe tid hos os, eventuelt til at lave lektier eller læse i en bog, det kan være svært, at finde ro til på andre cafeer hvor der ofte er en hektisk atmosfære. Vi har valgt ikke, at indrette cafeen moderne og minimalistisk, da det ofte er det man finder på de store konceptcafe, og dermed forbinder man det ofte med noget stressende og kedeligt. Vi vil gerne skabe vores helt eget image, derfor er vores indretning meget personlig og anderledes. Alt vores inventar har vi selv været ude og finde i genbrugsbutikker eller på loftet og derefter har vi sat det i stand, hvilket betyder, at alle møblerne har en historie, som vi kan fortælle gæsten. Overalt i cafeen har vi forsøgt, at lave små anderledes og finurlige detaljer som skal være med til, at skabe en hyggeligt og intim stemning. Det vi servere i cafeen skiller sig også ud fra mange andre steder, og i takt med, at vi ønsker man skal føle sig hjemme i cafeen har vi også valgt stort set, at lave alt selv helt fra bunden. Dette forstærker følelser af, at man ikke bare er en gæst, men noget helt specielt, som gerne skulle få en oplevelse og et bedre velværd ved at besøge os. Vi har også valgt kun, at bruge de bedste produkter og gerne økologiske, så vores gæster får de bedste produkter og ikke noget kroppen ikke har brug for. Vi har ligeledes i butikken forsøgt, at skabe et særligt image, så vi ikke ligner alle andre butikker. Vores tanke bag indretningen var, at man næsten skulle føle, at man trådte ind i et klædeskab og ikke bare en butik. Det var vigtigt for os, at alt vores tøj fik en hel særlig placering. 14

15 Alt i alt ønsker vi, at give vores gæster en hel speciel oplevelse og en følelse af velvære og glæde. Denne tanke afspejler sig i alle vores handlinger og tanker. Så vi kan bevare dette image udadtil. L- Leverancesystemet: Vi ønsker, at have et intimt forhold til vores kunder, og det er også derfor vi gerne ville kombinere butik og cafe, da vi finder det nemmere, at lærer vores kunder at kende i cafeen frem for i butikken. Når gæsten er i cafeen har de ofte mere tid end når de er i butikken. Det er nemmere, at få en dialog i gang med en café gæst end med en kunde i en butik. Og det er det vi ønsker, vi vil gerne lære vores gæster at kende så de altid føler sig velkommen og ikke mindst så vi altid kan give dem den bedste og mest personlige betjening. Vi ønsker, at vise gæsten, at vi er miljøbevidste, og at vi går op i sundhed og økologi så vi kan sælge vores vare med passion for økologien. Vi forventer af os selv, at vi hele tiden er engageret og kan leve op til den standard vi ønsker der skal være hos Café Klædeskabet. Vores mål er, at gæsten skal få den bedst mulige service altid, og da vi er et mindre og intimt sted er det muligt for os altid at tilpasse servicen efter den enkelte gæst. Dette skulle gerne resultere i, at gæsten får en god oplevelse og får lyst til at komme igen. For at sikre os dette er det vigtigt, at vi gør gæsten opmærksom på, hvad vi har at tilbyde og hvilke helt specielle produkter vi benytter os af. Ligeledes i butikken har vi et mål om, at kunden ikke bare skal være en almindelig kunde vi vil gerne kunne vejlede og snakke med den enkelte. Ikke kun med det formål at sælge, men mere fordi vi ønsker, at kunden skal kende formålet med klædeskabet. Meget af vores tøj er som nævnt tidligere Vintage og håndplukket i forskellige byer. Dette gør tøjet helt specielt og unikt og denne historie ønsker vi, at kunden skal have med derfra. Café Klædeskabet går under betegnelsen B2C virksomhed. Hvilket betyder, at vi henvender os til forbrugerne direkte. K- Kultur og filosofi: Vi ønsker, at der skal være en afslappet og hyggelig atmosfære i vores café og butik. Vores mål er, at skabe en kultur, hvor der er plads til alle, og hvor man kan være sig selv. Man skal gerne forbinde Cafe Klædeskabet med noget rart og hjemligt, et sted man har lyst til at komme både alene og sammen med sine nærmeste. 15

16 Vi ønsker ikke, at skabe en kultur, hvor nogen ikke føler dig velkommen fordi de ikke passer ind. Hos os er der plads til alle. Og ingen er mere velkommen end andre. Vi vil gerne have en uformel atmosfære, hvor alle kan snakke med alle, vi føler også, at det er vigtigt vi selv snakker med kunderne og gæsterne så de føler sig trygge ved os, og jo bedre vi lærer dem at kende jo bedre kan vi tilgodese deres behov. 5.3 Postmodernitet Som nævnt i metodeafsnittet er det, det postmoderne menneskesyn jeg vil arbejde ud fra i min analyse, derfor vil der i de følgende afsnit komme en kort beskrivelse af det postmoderne samfund og det postmoderne menneske Det postmoderne samfund Som nævnt i metodeafsnittet er det, det postmoderne menneskesyn jeg vil arbejde ud fra i min analyse derfor vil der i det følgende afsnit komme en kort beskrivelse af begrebet. Ifølge Jean Baudrillard (29. juli marts 2007) en fransk sociolog, kulturteoretiker og filosof er der tre vigtige begreber til at få en forståelse af det postmoderne samfund. Aftraditionalisering Individualisering Refleksivitet Han mener, at vi ofte skaber vores egne små og midlertidige traditioner. De tidligere historiske traditioner føres kun videre, hvis vi har lyst til det, så det er ikke længere muligt, at henvise til, at "sådan plejer vi at gøre". Ifølge Baudrillard kan det ofte skabe utryghed, især hos den ældre del af befolkningen. Og generelt skaber det en mindre sammenhængskraft i samfundet. Baudrillard påpeger ligeledes, at det ikke længere er pligten der styrer vores adfærd, samtidig med at vi ikke længere automatisk følger fællesskabet traditioner og normer. Dette har medført individualisering, som gør, at vi hele tiden reflekterer over, hvad vi har lyst til. Dermed kan alt hvis vi ønsker det diskuteres og forandres. Denne udvikling er ifølge den franske sociolog en af årsagerne til, at mange oplever en grundlæggende tvivl og usikkerhed. 16

17 En væsentlig del af Baudrillards teori omhandler kernefamiliens forsvinden. Tidligere var familien holdepunktet for de faste normer og værdier, fx familiesammenhold og traditionelle kønsroller. Men med postmodernismen er den klassiske kernefamilie forsvundet, så vi skal selv til at skabe vores identitet gennem individuelle valg. Ifølge hans teori er identitetsdannelsen en refleksiv proces. Den afspejler vores holdninger og handlinger, som i det postmoderne samfund er præget af den individualitet, som er nødvendig i et samfund præget af mobilitet, fleksibilitet og omstillingsparathed. En del teoretikere har gennem årene arbejdet med det postmoderne samfund, jeg vil forsøge, at sammenflette de holdninger og teorier, som jeg finder mest relevante for min brugen af begrebet. Finn Frandsen, medie- og kommunikationsforsker, mener at postmoderniteten på mange måder betragtes som et produkt af den teknologiske udvikling. [Frandsen et al., 2004, s 17]. Ifølge ham er ord som tilfældighed, kaos, kompleksitet, øget hastighed og udvikling, tvetydighed, opløsning af traditioner, institutioner og gruppetilhørsforhold meget beskrivende for det postmoderne samfund. Sociologen Zygmunt Bauman, er ikke til at komme uden om i forbindelse med det postmoderne samfund, han har arbejdet meget med begrebet og hans teorier er meget banebrydende. For at forstå det postmoderne samfund mener han, at det er nødvendigt, at opgive begreber som struktur og systemer. Ifølge hans teori skaber de en mekanisk og deterministisk orden, derfor vil han hellere arbejde ud fra, at det er forbruget der, der binder strukturerne i samfundet sammen. [Bauman i Andersen og kaspersen, 2001, s. 467]. Ifølge Bauman kan forbrug og forbrugsfrihed betragtes, som den basale integrationsmekanisme i et samfund med mange forskellige aktører, som har forskellige og modsatrettede interesser Det postmoderne menneske Som skrevet tidligere er ord som kaos, tilfældighed, pluralisme og ambivalens kendetegnet for det postmoderne samfund. Dette får ifølge Jean-Francois Lyotard betydning for det postmoderne menneske, da de dermed lever i et mere kompleks samfund, hvor faste holdepunkter er forsvundet. [http://www.solidaritet.dk/soli04-3/4.htm] Det postmoderne menneske må i langt større grad end tidligere iscenesætte sig selv, da det ikke længere er meningsfuldt, at snakke om de store universelle sandheder. Store fortællinger såsom nationalitet, humanisme, kristendom og liberalisme har ikke længere den samme betydning, som tidligere i det moderne samfund. Mennesket må i langt større grad end tidligere skabe deres egen fortælling. Dette skaber en frihed og 17

18 individualisme men også en utryghed hos nogen. [Jakobsen, 1998, s. 61]. Som sagt, så bliver de traditionelle gruppetilhørsforhold i samfundet opløst, hvilket påvirker, at det postmoderne menneske i større grad end tidligere dyrker fællesskaberne. De kan nu selv vælge, at være sammen med andre mennesker der har samme interesser og holdninger. Pædagogikprofessor og kulturteoretikeren Thomas Ziehle [Ziehle, 1998, s ], arbejder ud fra samme tankegang. Han betragter ikke de postmoderne fællesskaber så stabile som de moderne, som var hierarkisk opbygget og som i langt højere grad fulgte traditionerne. Ziehle karakterisere det postmoderne samfund, som en kulturel frisættelse for det postmoderne menneske. Ifølge hans teori sættes mennesket derfor fri af en række normer, værdier og traditioner, hvilket giver det enkelte menneske øget fleksibilitet og større frihed til selv at vælge. 5.4 Branding I dette afsnit vil jeg se nærmere på branding, så jeg senere i analysen kan se på, hvordan Café Klædeskabet kan bruge det, som led til en bedre kommunikationsstrategi der kan styrke vores brand. Som jeg skrev i metodeafsnittet, så mener jeg, at Hatch og Schultz tre begreber vision, kultur og image, er yderst relevant for at definere en virksomheds brand. Derfor vil der i følgende afsnit sammen med en teoretisk beskrivelse af branding komme en teoretisk gennemgang af de tre begreber. Et brand er mere end blot et varemærke. Hvis man her et stærkt brand giver det sine potentielle kunder en fornemmelse af, hvad de køber, inden de køber det, fordi der knytter sig nogle forventninger og følelser til et brand man har opbygget. Gennem sit brand giver man kunden nogle forventninger og i nogle tilfælde også noget ekstra udover det produkt eller den service der leveres. Et velkendt brand gør derfor beslutningen nemmere for kunden. Det skyldes, at kunderne stoler på stærke brands, fordi de ved, hvad de kan forvente af dem. [Schultz, 2002, s. 5]. For at skabe et brand kræves det, at der knytte nogle værdier til det pågældende produkt eller service. Værdierne kan formidles på mange måder, f.eks. ved direkte eller indirekte at fortælle en historie om din virksomhed eller dit produkt, på den måde sættes dine "brand-værdier" i spil. Når en øko-bevidst kunde køber en liter økologisk mælk eller æg fra fritgående høns, er det er ikke bare mælk eller æg de køber. De køber samtidig en livsstil og en romantisk historie om sunde og glade dyr, der skaber sundere produkter og et rent miljø. Økologiske varer kan altså ses som et stærkt brand. [http://ivaekst.dk/vaekst/3/6/5/1/hvad-er-et-brand-og-hvad-kan-det]. 18

19 Branding oversættes til dansk som brændemærkning, det er et begreb der oprindeligt stammer fra amerikanske kvægavlere, som brændemærkede deres kvæg. På denne måde kunne de se, hvem kvæge tilhørte og derved adskille dem fra hinanden. Den metode kvægavlere brugte kan i overordnet betydning sammenlignes med det mange virksomheder gør når de skal markedsføre sig selv. Her gælder det også om, at adskille sig fra konkurrenternes produkter og samtidig brænde virksomhedens navn og logo ind i forbrugernes bevidsthed. Virksomhederne håber dermed at opnå den effekt at forbrugeren køber og husker netop deres produkt. Branding handler med andre ord om, at skille sig ud på et marked, der flyder med ens produkter, hvorfor budskabet har stor mulighed for, at blive valgt fra, eller simpelthen drukner i mængden af andre budskaber. Samtidig er det er det som afsender blevet sværere at dirigere sit budskab hen til en bestemt målgruppe, dels på grund af det store udbud af medier, men også fordi jeg som tidligere skrev under det postmoderne samfund er sket en spredning af de traditionelle livsstilsgrupper. [http:// Corporate branding har sit udspring i private virksomheders markedsføring af produkter som mærkevarer. Det er vigtigt, at virksomheden kan formå, at gøre netop sit produkt særligt attraktivt og appellerende og dermed sælge det til en høj pris til kunderne, også selvom produktet i virkeligheden ligner mange andre tilsvarende produkter som oveni købet kan det samme. Med fokus på corporate branding, bringes virksomheden bag produktet i fokus som genstand for brandet. Derved handler coporate branding om, at gøre selve virksomheden til en mærkevare frem for selve produktet. [Schultz, 2002, s. 5-7]. Ifølge Mary Jo Hatch og Majken Schultz handler coporate branding om, at det er selve virksomheden og ikke produktet der sættes i fokus for kommunikation. Jeg har derfor i min opgave netop valgt, at tage udgangspunkt i corporate brandning, da hovedvægten ligger på os, som virksomhed og ikke det produkt vi sælger. Og det var vores tanke med, at starte et nyt og anderledes koncept, som vi gerne vil genkendes på. Der er sket en udvikling indenfor branding, som tidligere skrevet er det ikke længere blot et produkt man skal markedsføre, nu er det hele virksomheden eller servicebranchen. Udviklingen af corporate branding har fjernet fokusset fra produktet til virksomheden, og ikke kun ledelsen eller ejeren. Corporate branding involvere alle i den pågældende virksomhed. Virksomheden må derfor koordinere alle aspekter i sin opførsel og kommunikation, så de kan skabe en ensartethed i sit udtryk. Branding har ikke kun betydning for virksomheden også for selve forbrugeren. Brandet kan anses, som en byggeklods, hvor forbrugeren selv kan sammensætte forskellige brands. Brands er på den måde med til, at definere hvem man er på nuværende tidspunkt og hvor man befinder sig i livet. Samtidig kan man vise 19

20 omverden, hvordan man gerne vil opfattes. [Schultz, Hatch og Larsen, 2000, s. 62]. Som teorien viser, er der ingen tvivl om, at branding er og bliver et vigtigt element i virksomhedernes søger på, at klare sig på et konkurrencepræget marked. Efter at have redegjort for begrebet branding vil jeg i følgende afsnit se mere konkret på, hvordan Schultz og Hatch ser på begrebet, ligeledes vil jeg lave en teoretisk gennemgang af vision, kultur og image som er en afgørende faktor i deres teori om corporate branding Corporate branding- Schultz og Hatch Schultz påpeger, at der skal være sammenhæng mellem virksomhedens kommunikative værdier, hvis man skal fremstå troværdig. Det vil sige, at det er vigtigt, at den eksterne kommunikation såsom markedsstrategier og reklamer skal hænge sammen med den kommunikation, som foregår internt i virksomheden. Ligeledes påpeger hun, at for at skabe et corporate brand er det nødvendigt, at virksomheden tager udgangspunkt i egen identitet og kultur, samtidig med, at den tager højde for dens image i omverdenen. [Hatch og Schultz, 2001, s.4]. Ifølge Schultz består en virksomheds image af de samlede interessenters forståelse og holdning til virksomheden. Disse fremkommer på baggrund af den information, der kommunikeres ud fra virksomheden og dennes generelle omtale og opførsel. Dette afkoder interessenterne så gennem diverse medier og personlig kontakt. I forhold til for 20 år siden mener Schultz, at det i dag er blevet mere uhåndgribeligt, hvad der er, der skaber den konkurrence mæssige forskel for en virksomhed. [ Schultz, 2002, s. 4]. Schultz mener, at måden at håndtere det uhåndgribelige på er ved, at gøre det uhåndgribelige mere konkret og relevant for virksomhedernes stakeholders. Stakeholders skal ses som virksomhedens kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, medier etc. Og det er her coporate kommer ind og får en betydning. Virksomheden skal finde det autentiske særpræg, som den har, og få dette kommunikeret ud både internt og eksternt. Særpræget ligger ifølge Schultz, i virksomhedens historie, kultur og værdier. Som tidligere skrevet skabes et brand ifølge Hatch og Schultz af de tre nøgleord; vision, kultur og image. Vision er ledelsens mål og stræben for organisationen, mens kultur er organisationens værdier, opførelse og attitude. Det er dermed, hvordan de ansatte i organisationen mener om og føler for organisationen. Det sidste begreb er image, som er omverdenens indtryk af organisationen. [Hatch og Schultz, 2001, s. 4]. Ved at undersøge de tre begreber i forhold til hinanden mener Hatch og Schultz, at det er muligt, at finde frem til virksomhedens corporate brand. De finder det yderst vigtigt, at der er harmoni mellem de tre forhold, 20

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Naturen trækkes ind i salonen

Naturen trækkes ind i salonen Naturen trækkes ind i salonen Personlig og en unik atmosfære har været kodeordene for René Beck, da han skulle indrette Uné ved Skodsborg Kurhotel og Spa. Dyrehaven og Øresund er inspirationskilderne i

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Company Profile Presentation

Company Profile Presentation Company Profile Presentation The first bite... Idégrundlag Cookiefactory er et designfællesskab med både butik, webshop og cafe tilknyttet. Ideen bag Cookiefactory er, at det skal være et sted, hvor individuelle

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere