Branding af Café Klædeskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branding af Café Klædeskabet"

Transkript

1 ANSLAG: VEJLEDER Anders Olsen Service økonom uddannelsen UCN Aalborg 2012 Aflevering Pernille Høbjerg Andersen SØK4

2 Forord Dette projekt er udarbejdet på 4. semester ved Serviceøkonomen uddannelsen UCN Aalborg i foråret Opgave er skrevet i forbindelse med mit praktikophold hos café Klædeskabet, som er ejet af Rikke Nørgaard og jeg selv. Min interesse har gået i retning af markedsføring, branding, PR og det generelle forhold mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. I rapporten henviser jeg til en række bøger og internetsider. Henvisningerne vil være opstillet efter Harvardmetoden, dvs., forfatternes efternavn skrives først, dernæst årstal og til sidst sidetal, f.eks. [Schultz, 2002, s.5]. I litteraturlisten i slutningen af projektet findes uddybende oplysninger om hver enkelt kilde. Er der tale om oplysninger fra internettet, er hjemmesiden sat ind efter det skrivende stykke og adressen vil ligeledes være at finde i litteraturlisten. I analysen bruger jeg citater og oplysninger fra mine interview, disse vil være vedlagt som nummeret bilag. God fornøjelse! 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Problemstilling Problemformulering Metodeafsnit Metode Teoriafsnit Præsentation af Cafe Klædeskabet SMILK over Café Klædeskabet Postmodernitet Det postmoderne samfund Det postmoderne menneske Branding Corporate branding- Schultz og Hatch Interviewmetode Hvorfor kvalitativt interview? Analyse Vision Opsummering på vision Kultur Opsummering på kultur Image Opsummering af image Analyserefleksion Vision og kultur Kultur og image Image og vision Løsningsforslag Procesrefleksion Teori Empiri Konklusion

4 9.1Opstarten Ændringen Resultatet Litteraturliste Internettet Bilagsfortegnelse

5 3 Indledning Vi lever i en brydningstid. I en tid, hvor nye virksomheder vokser frem og gamle forsvinder. Hvor nogle virksomheder lukker helt eller flytter til udlandet og hvor der vendes op og ned på virksomhedernes konkurrenceevne og forbrugernes behov og ønsker. Samtidig lever vi i en samfundsmæssig tid, hvor finanskrisen stadig ikke har sluppet sit tag. Denne hænger stadig over os, som en sort sky, forbrugeren og politikerne har stadig finanskrisen, som et stort samtaleemne, for de forretningsdrivende er det blevet et emne man helst ikke bringer på banen, men desværre ikke kan komme udenom, da det uden tvivl påvirker kundeantallet og kan ses på bundlinjen. there are two basic types of competitive advantage a firm can posses: low cost and differentiation [Porter, 1985]. Som citatet antyder, kan en virksomhed opnå konkurrence mæssige fordele på et marked, ved at adskille sig fra sine konkurrenter eller ved at nedbringe udgifterne til et minimum, således at der opnås størst mulig profit. Men betingelserne for, at være blandt de førende virksomheder på et konkurrerende marked må nødvendigvis også ses i relation til samfundets udvikling, der på flere forskellige fronter påvirker virksomheders eksistensgrundlag. De samfundsmæssige ændringer og nye markedsrealiteter, som skabes i interaktionen mellem samfund og virksomheder, har i høj grad indvirkning på, hvorledes virksomheder klarer sig. Ifølge Jean-Noël Kapferer [Kapferer, 2000], er verden i dag kompleks, fragmenteret og i konstant forandring, hvilket stiller store krav til virksomheder og deres ageren for at opnå succes. Mættede markeder og den hastige teknologiske udvikling er blandt de faktorer, der medfører, at virksomheder ikke i samme grad som tidligere kan positionere sig på pris og kvalitet.[ En ny forbrugerkultur, hvor individer er blevet mere etisk og politisk bevidste, betyder endvidere, at forbrugerne sætter store krav til produkter, serviceydelser og ikke mindst virksomhederne bag disse. Dertil er forbrugerne blevet mere fragmenterede og individualiserede, hvormed de forventer, at virksomheder og deres produkter giver mening, og at deres værdiposition er vedkommende. Hvis man ser på samfundet ud fra en postmodernistisk tilgang, er der sket en stor samfundsmæssig udvikling, vi lever i dag i en tid hvor informationssamfundet er under opløsning. Samfundet er blevet mere 5

6 individualiseret og dermed fragmenteret i et utal af forskellige livsstilsgrupper. De tidligere klassestrukturer er ikke længere eksisterende og det enkelte individ kan på helt anden måde end tidligere skabe sin egen identitet og skabe de sociale bindinger de ønsker. Som tidligere nævnt lever vi i en tid, hvor markedet er meget konkurrencepræget, det er i langt højere grad end tidligere blevet vigtigt, at skille sig ud og have et brand der er så unikt og anderledes at potentielle kunder vælger netop denne virksomhed eller servicebranche. I forsøget på, at skabe et stærkt brand, er det derfor ikke længere nok, at have en stor viden omkring egen kunnen og produkt, det er afgørende, at man også kender til den samfundsmæssige udvikling, og ikke mindst er det vigtigt, at man kender til den forbrugermentalitet der er. Da vi ønskede, at starte Café klædeskabet i 2011, var vores egen tro på konceptet derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at åbne. Det var vigtigt, at vi gjorde os overvejelser omkring den samfundsmæssige udvikling der er sket, vi skulle have et koncept der kunne begå sig og skille sig ud på et stærkt konkurrencepræget marked. 3.1 Problemstilling Ifølge Simon Ulrik Kragh og Jean-Noël Kapferer, er der opstået en ny forbrugerkultur, at forbrugeren er blevet mere individualiseret og fragmenteret. ([Kragh in Helder og Pjertursson, 1999, s. 81]. Derfor er det ikke længere nok, at have et godt produkt og et mainstream koncept, nu er det vigtigt, at man kan tilbyde kunden noget helt unikt og anderledes de ikke kan opnå andre steder - og det var præcis denne tanke der var altafgørende, da vi gjorde os overvejelser omkring, at åbne café Klædeskabet. Vi havde en drøm, om starte et koncept og udvikle et brand der var anderledes, unikt og ikke før set i Aalborg. Vi ville gerne nå ud til den forbruger der tænker selvstændigt og som har lyst og modet til, at prøve noget andet i en by, som er meget præget af koncept butikker og cafeer. Vi var bevidste om, at det ikke længere er nok, at kopiere konkurrenternes succes, man skal tænke anderledes og være først på aftrækkerne. Det er netop, hvad der var tanken bag Café Klædeskabet. Som navnet siger, et det både en Café og et klædeskab, så kunden får både muligheden for, at købe håndgribelige og uhåndgribelige produkter, dette giver Café Klædeskabet en merværdi overfor konkurrenterne, som enten kun tilbyder håndgribelige produkter eller en serviceydelse. En ting er, at have et stærkt koncept, hvor der tages hensyn til den samfundsmæssige udvikling og til 6

7 forbrugerkulturen, en anden ting er, at kunne bevare den gode position på markedet og over længere tid, at kunne klare sig konkurrencemærssigt. Her kommer begrebet branding ind i billedet og kan spille en væsentlig rolle. Branding oversat til dansk betyder Brændemærkning, og dette illustrere godt, hvorfor det er vigtigt, at brande sig selv. Vi ønsker ikke, at folk med tiden skal glemme Café Klædeskabet, vi vil blive ved med, at være et stærkt koncept og branding kan være redskabet til en vedvarende succes. Branding handler om, at skille sig ud på et marked, der flyder med ens produkter, derfor tror jeg på, at branding er måden, hvorpå vi kan skille os ud og bevare den succes vi har på nuværende tidspunkt. 3.2 Problemformulering På baggrund af overstående lyder min problemformulering som følgende: Hvordan skaber vi et corporate brand for Café Klædeskabet, der både bygger på vores interne forståelse og på omverdenens indtryk og opfattelse af virksomheden? 4 Metodeafsnit Efter, at jeg i indledningen har fået indkredset min primære problemstilling, vil jeg i det følgende belyse de teorier og værktøjer, jeg vil arbejde med i denne opgave. Til grund for dette projekt ligger en række metodiske overvejelser om, hvordan jeg bedst muligt når frem til et teoretisk og objektivt begrundet svar på problemformuleringen, hvilket jeg herunder vil redegøre for. I dette afsnit vil jeg derfor redegøre for mim metodiske tilgang til projektet, min kommunikationsforståelse og selve projektets struktur. 7

8 4.1 Metode Først vil jeg lave en kort præsentation af Café Klædeskabet, denne vil indeholde en beskrivelse af de mærker vi har valgt at have i butikken, samt en beskrivelse af det koncept vi har valgt at føre i vores café. Præsentationen skal give et indtryk af, at der en rød tråd gennem hele vores koncept og vision. De valg vi har taget i butikken skinner igennem i de valg vi har taget i forhold til vores produkter i køkkenet og indretningen i cafeen. Indlening problemformulering Overordnet metode Postmodernitet Branding Interviewmetode Dernæst vil jeg ved hjælp af SMILK modellen lave en detaljeret beskrivelse af Café Klædeskabet, dette Analyse af vision, kultur og image vil jeg gøre, så læseren får den rette forståelse for, hvad konceptet går ud på. I og med det er et nyt og anderledes koncept er det vigtigt, at konceptet bliver Løsningsforslag beskrevet ordentligt, og dette mener jeg, at SMILK modellen er det rette redskab til. Gennem denne model kommer jeg også ind på vores kultur og image, Procesrefleksion som jeg senere skal bruge i analysen. Efter at have beskrevet Café Klædeskabets koncept, Konklusion vil jeg gå videre til det teoretiske aspekt. Først vil jeg lave en kort redegørelse for det postmoderne samfund, da det er det menneskesyn jeg vil arbejde ud fra gennem hele projektet. Jeg har valgt den postmoderne forståelse af mennesket, da den påpeger, at mennesker er blevet mere individuelt orienteret samtidig med, at troen på objektiv viden er aftagende i det postmoderne samfund. Og denne forståelse hænger meget sammen med de tanker vi gjorde os, omkring vores koncept. Da jeg i problemformuleringen spørger til, hvordan der kan skabes et corporate brand for Café Klædeskabet vil den næste del af teoriafsnittet handle om branding. Efterfølgende vil der komme et teoretisk afsnit omkring vision, kultur og image. Jeg vil benytte mig af Mary Jo Hatch og Majken Schultz teori om branding. Mary Jo Hatch er professor i organisationsudvikling ved University of Virgina og Maiken Schultz er professor på Institut for interkulturel Kommunikation og ledelse ved handelshøjskolen i København. 8

9 Store dele af deres teori handler om, hvordan man gennem virksomhedens vision, kultur og image kan skabe et corporate brand. Deres strategi er, at arbejde ud fra virksomhedens egen værdigrundlag og vision, som skal forsøges, at forenes med det image virksomheden har i omverdenen. Jeg finder deres teori særdeles relevant i forhold til min problemformulering. Afsnittet kommer derfor til, at udgøre projektets overvejende teoretiske overvejelser. For at kunne finde frem til den rette brandig af vores koncept, er det vigtigt, at finde ud af, hvordan omverdenen ser på os og hvad deres forventninger er til os. Vi skal kunne forene vores vision, kultur og image med vores kunders forventninger. Derfor vil jeg efter teoriafsnittet lave et interviewmetode afsnit, i dette vil jeg forklare mit valg af interview. Derudover vil jeg beskrive mine metodiske overvejelser i forbindelse med min interviewform. Svarerne fra mine interview vil blive vedlagt som bilag. Efter teoriafsnittet skulle jeg gerne have en viden der ruster mig til, at kunne analysere på Café Klædeskabets vision, kultur og image. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de tre begreber, så hvis der er eventuelle Gab, vil jeg undersøge dem i analyseafsnittet. Hvor jeg samtidig vil analysere på vores vision, kultur og image ud fra Hatch og Schulz teori. Efter analysen af vision, kultur og image vil jeg se på, hvilken løsningsforslag jeg finder relevant for Café Klædeskabet i et forsøg på, at skabe det rette coporate brand. Denne vil være en del af mit løsningsforslag. I den sammenhæng vil jeg også opstille et budget, hvor jeg vil forsøge, at skabe et realistisk billede over, hvad det vil koste økonomisk, at skabe et coporate brand for café Klædeskabet. Efter analyseafsnittet vil jeg lave et løsningsforslag, hvor jeg ud fra analysen vil forsøge, at komme med nogle løsninger til problemstillingen, jeg vil bruge teorien og analysen til at komme med forslag til en et bedre corporate Brand for café klædeskabet. Derefter vil jeg lave et procesrefleksion afsnit, disse sider vil jeg bruge på, at reflektere over min egen arbejdsproces i forhold til hovedopgaven og de deraf udledte resultater. Jeg vil også se nærmere på de teorier og den empiri jeg har brugt gennem projektet. Afslutningsvis vil hele opgaven munde ud i en konklusion, som opsummerer analyse- løsningsforslag- og refleksionsafsnittene. Konklusion afsnittet skulle gerne kunne give et endegyldigt svar på min problemformulering. 9

10 5 Teoriafsnit 5.1 Præsentation af Cafe Klædeskabet I det følgende afsnit vil jeg først lave en kort præsentation af Cafe Klædeskabet, denne vil indeholde en beskrivelse af vores mærker i klædeskabet samt en beskrivelse af vores mad koncept i cafeen. Da min kollega Rikke Nørgaard og jeg gjorde os tanker om, at starte ud som selvstændige, var det med lysten til at skabe noget nyt og anderledes. Vi har begge boet i Aalborg i mange år og syntes byen trængte til et nyt og anderledes koncept. Vi ville gerne tilbyde ålborgenserne noget nyt, anderledes og spændende. Og vi mente, at vi havde den helt rette ide og drivkraft. Vores vision var derfor, at være anderledes, nytænkende og unikke. Vi ønsker, at kunne tilbyde kunderne noget, de ikke kan få andre steder. Vores overordnede vision med klædeskabet er, at vores kunder og gæster skal have det bedre når de forlader os end da de kom. Vi vil være en café, hvor alle føler sig velkommen og hvor der er plads til alle. Folk skal føle sig hjemme og godt tilpas når de er hos os. Vores mål med Café Klædeskabet er, at skabe et sted i Aalborg, hvor vores kunder kan slappe af, hygge sig og mødes med deres venner eller nyde deres eget selskab. Vores egen personlige mål er, at kunne udleve vores drømme og skabe et anderledes miljø og koncept i Aalborg. At leve af det vi brænder for og kunne gøre det til vores levevis i mange år fremover. Vi ønsker, at være anderledes både i vores café og vores butik, vores vision er ikke bare, at skabe en god forretning og café, vi vil skille os ud og give vores kunder en helt unik oplevelse. Når de besøger os, skal de have lyst til, at komme igen og huske os for det vi gerne vil huskes for. I vores café har det været vigtigt for os, at kunne tilbyde et andet sortiment end på alle andre cafeer. Vi har valgt, at satse på det simple, som er hjemmelavet og lavet af de bedste råvarer - gerne økologiske. Vores udvalg af mad og drikkevarer, skal gerne afspejle os som ejere. Vi ønsker, at det hele skal være intimt og hjemligt og det føler vi, at vi giver kunderne, hvis også det kommer til udtryk i det fysiske vi tilbyder. Derfor er vores madvarer og drikkevarer nøje udvalgt, så vi kan stå inde for alt det vi servere og tilbyder kunderne. Vi er på ingen måde fanatiske, men vi vil gerne have et nøje udvalg af sunde retter og drikke. Sundhed betyder meget for os selv, derfor vil vi gerne kunne give det videre til gæsterne. Derfor findes der mange ting på vores menukort, som man ikke finder på andre cafeer. F. eks har vi en cocovand som af FN er blevet kåret som den sundeste drik. Vi laver stort set alt vores mad fra bunden, på den måde kan vi bedre tilbyde 10

11 gæsterne en del af os selv og vi ved hvad vi tilbyder dem og kan fortælle dem historien bag, hvilket er en stor del af vores koncept. Som jeg skrev tidligere er vores vision, at vores gæster har det bedre når de forlader os end da de kom. Med det tænker vi både fysisk og psykisk, og dette sikre vi bedst ved kun, at tilbyde dem det bedste set ud fra vores eget synspunkt. Vi mener, dermed ikke, at man kun har det godt, hvis man spiser sundt og økologisk vi har også kager og deslige på menukortet, men vi vil gerne, at vores gæster skal have mulighed for et sundere og alternativt valg. Hvilket ofte ikke muligt på andre cafeer. Vi har valgt, som de eneste i Aalborg og forsøge os med Raw-food desserter, det vil sige kager der er lavet uden mel, sukker og andre tilsætningsstoffer. Det er lavet udelukkende på dadler og nødder, hvilket giver glutenallergikere og diabetespatienter en mulighed for også, at nyde et stykke kage. I butikken forsøger vi også, at skille os ud og vælge mærker, som ikke kan fås andre steder. Vi har mærker som Wood Wood, Forrest and Bob, Velour og Soulland - mærker som alle i sig selv er et brand og derfor kendt af de fleste modebevidste mennesker. Vi vælger selvfølgelig ud fra, hvad vi selv finder interessant, men også ud fra, hvad vi føler mangler i Aalborg. Vores vision er, på stort set alle områder, at skille os ud og være et alternativ til de traditionelle butikker. Dette ses også ved, at vi både tilbyder en vare, men også en serviceydelse. Vi kan godt lide tanken om, at folk både kan shoppe og slappe af på samme tid, det kan ofte være en stressende affære, at skulle shoppe, men hos os kan man samtidig nyde en kop kaffe og slappe af i hyggelige omgivelser. 11

12 5.2 SMILK over Café Klædeskabet I dette afsnit vil jeg ved hjælpe af SMILK modellen lave en mere teoretiskbeskrivelse af Café Klædeskabets koncept. S- Service konceptet: Servicekonceptet er den serviceydelse, der tilbydes. De fleste virksomheder tilbyder et produkt som oftest består af både en fysisk del og en ren servicedel, som ikke har nogen fysisk udstrækning. Dette produkt kan også anskues som kerneydelsen, som er den primære årsag til, at kunden køber produktet eller benytter sig af virksomheden. Udover kerneydelsen er der en række tillægsydelser eller periferiydelser, som hører sammen med kerneydelsen. Et eksempel kan være en tøjbutik, som har tøjet som sin kerneydelse og eventuelt en sofa eller et prøverum til periferiydelse. Hos Café Klædeskabet har vi netop forsøgt, at udvide kerneydelsen og tilbyde noget helt unikt, som ikke tilbydes i andre butikker eller cafeer. Vores kerneydelse er både vores tøj og vores cafémad. Man oplever oftere og oftere, at mange butikker er begyndt, at tilbyde kunden en lille snacks eller noget at drikke, dette viser også, at konceptet med en kombineret butik og café er meget tidstypisk. Ved at tilbyde kunden andet end kun et kig på tøjet, fastholder man kunder og har nemmere ved at få en dialog i gang. Det gør også, at kunden får fornemmelse af, at de er noget særligt og er velkommen i butikken. Café Klædeskabet har altså et koncept med mere end en kerneydelse, hvilket også betyder, at vi har endnu 12

13 flere periferiydelser at tilbyde. En periferiydelse, er det der adskiller virksomheden fra andre i samme branche som tilbyder samme services. Det er dermed denne ydelse der gør virksomheden konkurrencedygtig. Vores væsentligste periferydelser er vores musik, vores store udbud af mode og livsstilsmagasiner, vores udsmykning og anderledes indretning. M- målgruppe: Det er altid vigtigt for en servicevirksomhed, at identificere sit markedssegment, idet kunden er medproducent. Hvis man ikke er bevidst om sin målgruppe og har fået den identificeret ordentligt kan det have en negativ indflydelse, i og med det er svært, at målrette sin markedsføring mod en uidentificeret målgruppe. Dette kan betyde, at man ikke får det optimale ud af sin markedsføring. Café Klædeskabets målgruppe er meget bred i og med vi både har en café og en butik. Den primære målgruppe, for vores virksomhed er en gruppe der har lyst til, at prøve noget anderledes og som sætter pris på et nyt spændende koncept, som tilbyder noget andet end koncept butikker og cafeer. Vi satser hovedsageligt på studerende, trendy sundhedsbevidste mennesker der hellere vil have et sundt måltid, frem for et hurtigt og kedeligt. Det vil sige, det moderne menneske mellem 15 og 35 år gammel, som går op i deres sundhed og velvære og er miljøbevist. Hvis jeg skulle bruge Gallupkompasset ville vores gruppe ligge i de orange farvede felter. Ikke fordi vi ønsker at udelukke den gruppe der befinder sig i det grønne felt, men i og med de er tradition bundet, appellere vores nye og anderledes koncept ikke til dem. De ønsker ikke forandring, og det er præcis det vi har forsøgt, at skabe med Café Klædeskabet. 13

14 I-mage Man skal have det bedre når man forlader os, end da man kom, denne tanke har vi hele tiden haft i baghovedet når vi skulle træffe nogle beslutninger. Meget tidligt i processen blev vi enige om, at det var vigtigt for os, at vi lavede et sted, hvor man havde lyst til at være og hvor man kunne fordybe sig og få fornyet energi. Så det betyder meget, at folk har det godt og føler sig hjemme når de er hos os. Vores image er meget vigtigt for os både fordi vi er nye, men også fordi vi gerne vil skille os ud. Vi ønsker ikke, at folk skal glemme os, når først de har set os eller hørt om os. Dette kræver et meget specifikt og særpræget image. Vi er en kombineret butik og café, og i begge afdelinger har vi forsøgt, at skabe en anderledes og spændende atmosfære. Vores indretning spiller en stor rolle, og vi har forsøgt, at lave en rød tråd gennem vores valg af tøjmærker, mad og drikke og vores indretning. Vi har indrettet caféen så man næsten føler, at man træder ind i en privat stue, dette skulle gerne gøre, at gæsten får en helt speciel oplevelse og føler sig godt tilrette. Vi har forsøgt, at gøre det meget hyggeligt og hjemligt, så gæsten får lyst til at tilbringe tid hos os, eventuelt til at lave lektier eller læse i en bog, det kan være svært, at finde ro til på andre cafeer hvor der ofte er en hektisk atmosfære. Vi har valgt ikke, at indrette cafeen moderne og minimalistisk, da det ofte er det man finder på de store konceptcafe, og dermed forbinder man det ofte med noget stressende og kedeligt. Vi vil gerne skabe vores helt eget image, derfor er vores indretning meget personlig og anderledes. Alt vores inventar har vi selv været ude og finde i genbrugsbutikker eller på loftet og derefter har vi sat det i stand, hvilket betyder, at alle møblerne har en historie, som vi kan fortælle gæsten. Overalt i cafeen har vi forsøgt, at lave små anderledes og finurlige detaljer som skal være med til, at skabe en hyggeligt og intim stemning. Det vi servere i cafeen skiller sig også ud fra mange andre steder, og i takt med, at vi ønsker man skal føle sig hjemme i cafeen har vi også valgt stort set, at lave alt selv helt fra bunden. Dette forstærker følelser af, at man ikke bare er en gæst, men noget helt specielt, som gerne skulle få en oplevelse og et bedre velværd ved at besøge os. Vi har også valgt kun, at bruge de bedste produkter og gerne økologiske, så vores gæster får de bedste produkter og ikke noget kroppen ikke har brug for. Vi har ligeledes i butikken forsøgt, at skabe et særligt image, så vi ikke ligner alle andre butikker. Vores tanke bag indretningen var, at man næsten skulle føle, at man trådte ind i et klædeskab og ikke bare en butik. Det var vigtigt for os, at alt vores tøj fik en hel særlig placering. 14

15 Alt i alt ønsker vi, at give vores gæster en hel speciel oplevelse og en følelse af velvære og glæde. Denne tanke afspejler sig i alle vores handlinger og tanker. Så vi kan bevare dette image udadtil. L- Leverancesystemet: Vi ønsker, at have et intimt forhold til vores kunder, og det er også derfor vi gerne ville kombinere butik og cafe, da vi finder det nemmere, at lærer vores kunder at kende i cafeen frem for i butikken. Når gæsten er i cafeen har de ofte mere tid end når de er i butikken. Det er nemmere, at få en dialog i gang med en café gæst end med en kunde i en butik. Og det er det vi ønsker, vi vil gerne lære vores gæster at kende så de altid føler sig velkommen og ikke mindst så vi altid kan give dem den bedste og mest personlige betjening. Vi ønsker, at vise gæsten, at vi er miljøbevidste, og at vi går op i sundhed og økologi så vi kan sælge vores vare med passion for økologien. Vi forventer af os selv, at vi hele tiden er engageret og kan leve op til den standard vi ønsker der skal være hos Café Klædeskabet. Vores mål er, at gæsten skal få den bedst mulige service altid, og da vi er et mindre og intimt sted er det muligt for os altid at tilpasse servicen efter den enkelte gæst. Dette skulle gerne resultere i, at gæsten får en god oplevelse og får lyst til at komme igen. For at sikre os dette er det vigtigt, at vi gør gæsten opmærksom på, hvad vi har at tilbyde og hvilke helt specielle produkter vi benytter os af. Ligeledes i butikken har vi et mål om, at kunden ikke bare skal være en almindelig kunde vi vil gerne kunne vejlede og snakke med den enkelte. Ikke kun med det formål at sælge, men mere fordi vi ønsker, at kunden skal kende formålet med klædeskabet. Meget af vores tøj er som nævnt tidligere Vintage og håndplukket i forskellige byer. Dette gør tøjet helt specielt og unikt og denne historie ønsker vi, at kunden skal have med derfra. Café Klædeskabet går under betegnelsen B2C virksomhed. Hvilket betyder, at vi henvender os til forbrugerne direkte. K- Kultur og filosofi: Vi ønsker, at der skal være en afslappet og hyggelig atmosfære i vores café og butik. Vores mål er, at skabe en kultur, hvor der er plads til alle, og hvor man kan være sig selv. Man skal gerne forbinde Cafe Klædeskabet med noget rart og hjemligt, et sted man har lyst til at komme både alene og sammen med sine nærmeste. 15

16 Vi ønsker ikke, at skabe en kultur, hvor nogen ikke føler dig velkommen fordi de ikke passer ind. Hos os er der plads til alle. Og ingen er mere velkommen end andre. Vi vil gerne have en uformel atmosfære, hvor alle kan snakke med alle, vi føler også, at det er vigtigt vi selv snakker med kunderne og gæsterne så de føler sig trygge ved os, og jo bedre vi lærer dem at kende jo bedre kan vi tilgodese deres behov. 5.3 Postmodernitet Som nævnt i metodeafsnittet er det, det postmoderne menneskesyn jeg vil arbejde ud fra i min analyse, derfor vil der i de følgende afsnit komme en kort beskrivelse af det postmoderne samfund og det postmoderne menneske Det postmoderne samfund Som nævnt i metodeafsnittet er det, det postmoderne menneskesyn jeg vil arbejde ud fra i min analyse derfor vil der i det følgende afsnit komme en kort beskrivelse af begrebet. Ifølge Jean Baudrillard (29. juli marts 2007) en fransk sociolog, kulturteoretiker og filosof er der tre vigtige begreber til at få en forståelse af det postmoderne samfund. Aftraditionalisering Individualisering Refleksivitet Han mener, at vi ofte skaber vores egne små og midlertidige traditioner. De tidligere historiske traditioner føres kun videre, hvis vi har lyst til det, så det er ikke længere muligt, at henvise til, at "sådan plejer vi at gøre". Ifølge Baudrillard kan det ofte skabe utryghed, især hos den ældre del af befolkningen. Og generelt skaber det en mindre sammenhængskraft i samfundet. Baudrillard påpeger ligeledes, at det ikke længere er pligten der styrer vores adfærd, samtidig med at vi ikke længere automatisk følger fællesskabet traditioner og normer. Dette har medført individualisering, som gør, at vi hele tiden reflekterer over, hvad vi har lyst til. Dermed kan alt hvis vi ønsker det diskuteres og forandres. Denne udvikling er ifølge den franske sociolog en af årsagerne til, at mange oplever en grundlæggende tvivl og usikkerhed. 16

17 En væsentlig del af Baudrillards teori omhandler kernefamiliens forsvinden. Tidligere var familien holdepunktet for de faste normer og værdier, fx familiesammenhold og traditionelle kønsroller. Men med postmodernismen er den klassiske kernefamilie forsvundet, så vi skal selv til at skabe vores identitet gennem individuelle valg. Ifølge hans teori er identitetsdannelsen en refleksiv proces. Den afspejler vores holdninger og handlinger, som i det postmoderne samfund er præget af den individualitet, som er nødvendig i et samfund præget af mobilitet, fleksibilitet og omstillingsparathed. En del teoretikere har gennem årene arbejdet med det postmoderne samfund, jeg vil forsøge, at sammenflette de holdninger og teorier, som jeg finder mest relevante for min brugen af begrebet. Finn Frandsen, medie- og kommunikationsforsker, mener at postmoderniteten på mange måder betragtes som et produkt af den teknologiske udvikling. [Frandsen et al., 2004, s 17]. Ifølge ham er ord som tilfældighed, kaos, kompleksitet, øget hastighed og udvikling, tvetydighed, opløsning af traditioner, institutioner og gruppetilhørsforhold meget beskrivende for det postmoderne samfund. Sociologen Zygmunt Bauman, er ikke til at komme uden om i forbindelse med det postmoderne samfund, han har arbejdet meget med begrebet og hans teorier er meget banebrydende. For at forstå det postmoderne samfund mener han, at det er nødvendigt, at opgive begreber som struktur og systemer. Ifølge hans teori skaber de en mekanisk og deterministisk orden, derfor vil han hellere arbejde ud fra, at det er forbruget der, der binder strukturerne i samfundet sammen. [Bauman i Andersen og kaspersen, 2001, s. 467]. Ifølge Bauman kan forbrug og forbrugsfrihed betragtes, som den basale integrationsmekanisme i et samfund med mange forskellige aktører, som har forskellige og modsatrettede interesser Det postmoderne menneske Som skrevet tidligere er ord som kaos, tilfældighed, pluralisme og ambivalens kendetegnet for det postmoderne samfund. Dette får ifølge Jean-Francois Lyotard betydning for det postmoderne menneske, da de dermed lever i et mere kompleks samfund, hvor faste holdepunkter er forsvundet. [http://www.solidaritet.dk/soli04-3/4.htm] Det postmoderne menneske må i langt større grad end tidligere iscenesætte sig selv, da det ikke længere er meningsfuldt, at snakke om de store universelle sandheder. Store fortællinger såsom nationalitet, humanisme, kristendom og liberalisme har ikke længere den samme betydning, som tidligere i det moderne samfund. Mennesket må i langt større grad end tidligere skabe deres egen fortælling. Dette skaber en frihed og 17

18 individualisme men også en utryghed hos nogen. [Jakobsen, 1998, s. 61]. Som sagt, så bliver de traditionelle gruppetilhørsforhold i samfundet opløst, hvilket påvirker, at det postmoderne menneske i større grad end tidligere dyrker fællesskaberne. De kan nu selv vælge, at være sammen med andre mennesker der har samme interesser og holdninger. Pædagogikprofessor og kulturteoretikeren Thomas Ziehle [Ziehle, 1998, s ], arbejder ud fra samme tankegang. Han betragter ikke de postmoderne fællesskaber så stabile som de moderne, som var hierarkisk opbygget og som i langt højere grad fulgte traditionerne. Ziehle karakterisere det postmoderne samfund, som en kulturel frisættelse for det postmoderne menneske. Ifølge hans teori sættes mennesket derfor fri af en række normer, værdier og traditioner, hvilket giver det enkelte menneske øget fleksibilitet og større frihed til selv at vælge. 5.4 Branding I dette afsnit vil jeg se nærmere på branding, så jeg senere i analysen kan se på, hvordan Café Klædeskabet kan bruge det, som led til en bedre kommunikationsstrategi der kan styrke vores brand. Som jeg skrev i metodeafsnittet, så mener jeg, at Hatch og Schultz tre begreber vision, kultur og image, er yderst relevant for at definere en virksomheds brand. Derfor vil der i følgende afsnit sammen med en teoretisk beskrivelse af branding komme en teoretisk gennemgang af de tre begreber. Et brand er mere end blot et varemærke. Hvis man her et stærkt brand giver det sine potentielle kunder en fornemmelse af, hvad de køber, inden de køber det, fordi der knytter sig nogle forventninger og følelser til et brand man har opbygget. Gennem sit brand giver man kunden nogle forventninger og i nogle tilfælde også noget ekstra udover det produkt eller den service der leveres. Et velkendt brand gør derfor beslutningen nemmere for kunden. Det skyldes, at kunderne stoler på stærke brands, fordi de ved, hvad de kan forvente af dem. [Schultz, 2002, s. 5]. For at skabe et brand kræves det, at der knytte nogle værdier til det pågældende produkt eller service. Værdierne kan formidles på mange måder, f.eks. ved direkte eller indirekte at fortælle en historie om din virksomhed eller dit produkt, på den måde sættes dine "brand-værdier" i spil. Når en øko-bevidst kunde køber en liter økologisk mælk eller æg fra fritgående høns, er det er ikke bare mælk eller æg de køber. De køber samtidig en livsstil og en romantisk historie om sunde og glade dyr, der skaber sundere produkter og et rent miljø. Økologiske varer kan altså ses som et stærkt brand. [http://ivaekst.dk/vaekst/3/6/5/1/hvad-er-et-brand-og-hvad-kan-det]. 18

19 Branding oversættes til dansk som brændemærkning, det er et begreb der oprindeligt stammer fra amerikanske kvægavlere, som brændemærkede deres kvæg. På denne måde kunne de se, hvem kvæge tilhørte og derved adskille dem fra hinanden. Den metode kvægavlere brugte kan i overordnet betydning sammenlignes med det mange virksomheder gør når de skal markedsføre sig selv. Her gælder det også om, at adskille sig fra konkurrenternes produkter og samtidig brænde virksomhedens navn og logo ind i forbrugernes bevidsthed. Virksomhederne håber dermed at opnå den effekt at forbrugeren køber og husker netop deres produkt. Branding handler med andre ord om, at skille sig ud på et marked, der flyder med ens produkter, hvorfor budskabet har stor mulighed for, at blive valgt fra, eller simpelthen drukner i mængden af andre budskaber. Samtidig er det er det som afsender blevet sværere at dirigere sit budskab hen til en bestemt målgruppe, dels på grund af det store udbud af medier, men også fordi jeg som tidligere skrev under det postmoderne samfund er sket en spredning af de traditionelle livsstilsgrupper. [http:// Corporate branding har sit udspring i private virksomheders markedsføring af produkter som mærkevarer. Det er vigtigt, at virksomheden kan formå, at gøre netop sit produkt særligt attraktivt og appellerende og dermed sælge det til en høj pris til kunderne, også selvom produktet i virkeligheden ligner mange andre tilsvarende produkter som oveni købet kan det samme. Med fokus på corporate branding, bringes virksomheden bag produktet i fokus som genstand for brandet. Derved handler coporate branding om, at gøre selve virksomheden til en mærkevare frem for selve produktet. [Schultz, 2002, s. 5-7]. Ifølge Mary Jo Hatch og Majken Schultz handler coporate branding om, at det er selve virksomheden og ikke produktet der sættes i fokus for kommunikation. Jeg har derfor i min opgave netop valgt, at tage udgangspunkt i corporate brandning, da hovedvægten ligger på os, som virksomhed og ikke det produkt vi sælger. Og det var vores tanke med, at starte et nyt og anderledes koncept, som vi gerne vil genkendes på. Der er sket en udvikling indenfor branding, som tidligere skrevet er det ikke længere blot et produkt man skal markedsføre, nu er det hele virksomheden eller servicebranchen. Udviklingen af corporate branding har fjernet fokusset fra produktet til virksomheden, og ikke kun ledelsen eller ejeren. Corporate branding involvere alle i den pågældende virksomhed. Virksomheden må derfor koordinere alle aspekter i sin opførsel og kommunikation, så de kan skabe en ensartethed i sit udtryk. Branding har ikke kun betydning for virksomheden også for selve forbrugeren. Brandet kan anses, som en byggeklods, hvor forbrugeren selv kan sammensætte forskellige brands. Brands er på den måde med til, at definere hvem man er på nuværende tidspunkt og hvor man befinder sig i livet. Samtidig kan man vise 19

20 omverden, hvordan man gerne vil opfattes. [Schultz, Hatch og Larsen, 2000, s. 62]. Som teorien viser, er der ingen tvivl om, at branding er og bliver et vigtigt element i virksomhedernes søger på, at klare sig på et konkurrencepræget marked. Efter at have redegjort for begrebet branding vil jeg i følgende afsnit se mere konkret på, hvordan Schultz og Hatch ser på begrebet, ligeledes vil jeg lave en teoretisk gennemgang af vision, kultur og image som er en afgørende faktor i deres teori om corporate branding Corporate branding- Schultz og Hatch Schultz påpeger, at der skal være sammenhæng mellem virksomhedens kommunikative værdier, hvis man skal fremstå troværdig. Det vil sige, at det er vigtigt, at den eksterne kommunikation såsom markedsstrategier og reklamer skal hænge sammen med den kommunikation, som foregår internt i virksomheden. Ligeledes påpeger hun, at for at skabe et corporate brand er det nødvendigt, at virksomheden tager udgangspunkt i egen identitet og kultur, samtidig med, at den tager højde for dens image i omverdenen. [Hatch og Schultz, 2001, s.4]. Ifølge Schultz består en virksomheds image af de samlede interessenters forståelse og holdning til virksomheden. Disse fremkommer på baggrund af den information, der kommunikeres ud fra virksomheden og dennes generelle omtale og opførsel. Dette afkoder interessenterne så gennem diverse medier og personlig kontakt. I forhold til for 20 år siden mener Schultz, at det i dag er blevet mere uhåndgribeligt, hvad der er, der skaber den konkurrence mæssige forskel for en virksomhed. [ Schultz, 2002, s. 4]. Schultz mener, at måden at håndtere det uhåndgribelige på er ved, at gøre det uhåndgribelige mere konkret og relevant for virksomhedernes stakeholders. Stakeholders skal ses som virksomhedens kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, medier etc. Og det er her coporate kommer ind og får en betydning. Virksomheden skal finde det autentiske særpræg, som den har, og få dette kommunikeret ud både internt og eksternt. Særpræget ligger ifølge Schultz, i virksomhedens historie, kultur og værdier. Som tidligere skrevet skabes et brand ifølge Hatch og Schultz af de tre nøgleord; vision, kultur og image. Vision er ledelsens mål og stræben for organisationen, mens kultur er organisationens værdier, opførelse og attitude. Det er dermed, hvordan de ansatte i organisationen mener om og føler for organisationen. Det sidste begreb er image, som er omverdenens indtryk af organisationen. [Hatch og Schultz, 2001, s. 4]. Ved at undersøge de tre begreber i forhold til hinanden mener Hatch og Schultz, at det er muligt, at finde frem til virksomhedens corporate brand. De finder det yderst vigtigt, at der er harmoni mellem de tre forhold, 20

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

til hvordan du kan øge din omsætning!

til hvordan du kan øge din omsætning! 7 gode tips til hvordan du kan øge din omsætning! 1 Glade og tilfredse medarbejdere skaber glade kunder, glade kunder skaber kundeloyalitet, kundeloyalitet øger gennemsnitskøbet pr. kunde og herved øges

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010

Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010 Ráðstevna : : Norrøna Felagið í Føroyum : : Nordens Hus : : 15. Maj 2010 Brynhild Næs Petersen : : brynhildnp@olivant.fo :: Hanne-Louise Johannesen : : hanne-louise@usynligebyer.dk : : www.cafe-pantopia.net

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lavet af Lene, Nanna og Emma

Lavet af Lene, Nanna og Emma Møller Lavet af Lene, Nanna og Emma 1 Indhold Indledning... 3 Projektorginisation... 3 Målgruppe:... 4 Bruger interview/ bruger innovation:... 5 Parameter mix... 5 Brain storm på cafe møller... 8 Konklusion...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

10tips til at skabe gnister i kundekontakten

10tips til at skabe gnister i kundekontakten 10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Quick Guide til bedre off-line markedsføring DEN RØDE TRÅD. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing

Quick Guide til bedre off-line markedsføring DEN RØDE TRÅD. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing Quick Guide til bedre off-line markedsføring DEN RØDE TRÅD Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing BRANDINGEN Skab troværdighed med dit brand At brande betyder at

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt.

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt. Velkommen til Sats & Tegn Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt. Med mere end 20 års erfaring, engagement og god service står vi klar til

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere