Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune"

Transkript

1 Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for

2 Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser af børn og unge i Københavns Kommune, udarbejdet af Videnscenter for. Oversigten berører emner som udviklingen i brug af netværkspleje, varighed af afsluttede anbringelser og skift i omsorgsmiljø. Disse emner behandles via grafiske illustrationer over diverse fordelinger af anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Som noget helt nyt har vi i denne kvartalsopgørelse inddraget tal for 6- by kommunerne (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers), se s. 1. Disse tabeller er baseret på tal fra Ankestyrelsen og giver et godt overblik over anbringelsesmønstret i de forskellige kommuner, samt mulighed for at sammenligne anbringelsesmønstret i Københavns Kommune med mønstret i de øvrige fem kommuner. 1. Nationale tal s Anbringelsesmønster s Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte s Anbringelsesmønster opdelt på køn s Til- og afgang af anbringelser i 2011 s Varighed af afsluttede anbringelser s Skift i omsorgsmiljø s. 8 Alle tal i denne kvartalsoversigt er trukket d. 1. oktober 2011, hvorved en sammenligning med tidligere opgørelser er mulig. Akutplejefamilier, dagindskrivninger på døgninstitutioner, weekend/aflastningsfamiliepleje for i forvejen døgnanbragte børn og unge, samt refusionssager til andre kommuner, er ikke inkluderet i tallene.

3 1. Nationale tal Tabel 1: Anbringelsesmønster i 6-by kommunerne, ultimo Fig. 1: Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge, ultimo Aalborg Aarhus Esbjerg Odense København Randers Gennemsnit 17,3% 31,9% 22,6% 14,6% 24,8% 19,2% 21,7% Aalborg 9,3% 9,3% 18,1% 23,8% 39,5% Ordinær plejefamilie 50,9% 36,8% 45,7% 51,1% 38,9% 59,1% 47,1% Aarhus 8,4% 6,5% 19,1% 25,8% 40,1% 7,0% 6,1% 4,8% 4,5% 10,9% 5,3% 6,4% Esbjerg 6,7% 9,1% 20,2% 22,6% 41,3% Kostskole, efterskole og skibsprojekter 1,3% 6,5% 4,8% 3,2% 5,5% 0,5% 3,6% Odense 11,5% 11,0% 23,4% 20,3% 33,8% Værelser, kollegier og hybler 2,1% 1,9% 3,8% 2,5% 7,0% 1,9% 3,2% København 5,8% 7,9% 19,1% 21,9% 45,4% Socialpædagogisk opholdssted 21,4% 16,8% 18,3% 24,1% 13,0% 13,9% 17,9% Randers 6,7% 8,7% 20,7% 21,6% 42,3% Tabel 1 er en oversigt over de forskellige anbringelsesmønstre i 6-by kommunerne (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers). Disse fordelinger er baseret på tal fra Ankestyrelsen 1. Ud fra tabel 1 ses det, at andelen af døgninstitutionsanbragte børn og unge spænder fra 14,6% i Odense til 31,9% i Aarhus, hvor Københavns Kommune ligger på 24,8%. Derudover ses der en forskel i fordelingen af anbragte børn og unge i familiepleje, hvor 38,9% af alle anbringelser i Københavns Kommune er i ordinær familiepleje, hvilket ligger en smule under det samlede gennemsnit for de seks kommuner på 47,1%. Anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune adskiller sig dog ikke markant fra de andre kommuner. De få forskelle findes primært inden for anbringelsestyperne netværkspleje (10,9%) samt værelser, kollegier og hybler (7,0%), hvor andelen i København er større end andelen i de øvrige fem kommuner. Til gengæld har Københavns Kommune den mindste andel af anbragte på socialpædagogiske opholdssteder (13,0%). Gennemsnit 8,1% 8,8% 20,1% 22,7% Figur 1 viser aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge for 6-by kommunerne, ultimo Samlet set er der ikke de store forskelle i aldersfordelingen på tværs af kommunerne. 40,4% 0-3 år 4-6 år 7-11 år år år Det fremgår dog, at aldersgruppen år udgør en større andel af det samlede antal anbragte børn og unge i Københavns Kommune (45,4%), end i de øvrige fem kommuner. Samtidig er 5,8% af de anbragte børn i Københavns Kommune i alderen 0-3 år. Derved er København den kommune, der har den mindste andel af helt tidligt anbragte børn. Udvides aldersintervallet med yderligere 3 år, har Københavns Kommune stadig den mindste andel, idet 13,7% af alle anbragte børn og unge er mellem 0-6 år. 1 Ankestyrelsen samler tal fra hele Danmark vedrørende kommunale afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Tallene fra Ankestyrelsen kan pga. registreringsforskelle adskille sig fra de oplyste tal fra BUS, det interne registreringssystem i Københavns Kommune. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 1

4 2. Anbringelsesmønster Fig. 2: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober Amager Vest (N = 119) Amager Øst (N = 95) Bispebjerg (N = 126) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 182) City-Østerbro (N = 125) Nørrebro (N = 177) 21,1% 31,9% 25,4% 25,3% 24,0% 19,2% 35,8% 28,0% 39,5% 26,9% 42,9% 38,5% 5,3% 9,2% 11,2% 4,8% 4,2% 6,3% 18,5% 21,1% 5,6% 4,0% 13,5% 20,0% 5,6% 5,6% 13,6% 9,2% 10,5% 8,7% 13,2% 3,8% 12,1% 7,1% 12,0% 16,4% Fig. 3: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april Amager Vest (N = 117) Amager Øst (N = 92) Bispebjerg (N = 129) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 179) City-Østerbro (N = 117) Nørrebro (N = 175) Valby (N = 109) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 102) Hele København (N = 1020) 31,6% 25,0% 28,7% 26,8% 21,4% 23,4% 32,1% 27,7% 36,3% 24,8% 27,4% 33,7% 37,1% 38,0% 35,1% 43,4% 12,8% 35,8% 4,3% 37,3% 10,3% 5,1% 7,6% 1,7% 17,9% 17,4% 3,1% 14,7% 12,3% 3,9% 10,1% 8,9% 19,7% 4,6% 4,0% 13,7% 4,6% 5,5% 11,9% 10,1% 7,8% 2,0% 9,8% 6,9% 7,6% 3,6% 14,1% 11,1% 12,0% 10,1% 16,2% 17,1% 11,8% Valby (N = 113) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 103) Hele København (N = 1040) 32,7% 26,6% 38,8% Figur 2-4 illustrerer anbringelsesmønstret for alle bydele i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2011, 1. april 2011 og 1. oktober Ser man på hele Københavns Kommune (nederste bjælke i alle tre figurer) fremgår det at anbringelsesmønsteret ikke har ændret sig nævneværdigt i løbet af det seneste år. I andelen af netværksanbragte er der dog sket en stigning (fra 6,5% til 8,9%), mens andelen af unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder er faldet fra 11,5% i oktober 2010 til 10,0% i oktober Figurerne muliggør desuden en sammenligning af anbringelsesmønstre på tværs af bydele. Eksempelvis ses der af figur 2 et særligt stort spænd i andelen af anbragte børn og unge på døgninstitutioner (fra 19,2% - 38,8%). Derudover ses der forskelle mellem bydelene i andelen af unge anbragt på værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber. Vesterbro-Kgs. Enghave har her den mindste andel på 7,8%. Anbringelsestal fra BFCK er ikke inddraget i graferne. Det drejer sig om 6 børn i oktober 2011, 11 børn i april 2011 og 30 børn i oktober ,7% 34,5% 35,9% 8,9% 9,7% 2,7% 11,5% 8,8% 10,7% 1,9% 7,8% 4,9% 4,2% 14,5% 10,0% Kostskole, efterskole og skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Kostskole, efterskole og skibsprojekter Socialpædagogisk opholdssted Fig. 4: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober Amager Vest (N = 129) Amager Øst (N = 96) Bispebjerg (N = 143) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 179) City-Østerbro (N = 127) Nørrebro (N = 190) Valby (N = 114) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 106) Hele København (N = 1084) Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 2 24,0% 33,3% 32,9% 27,4% 26,8% 23,7% 34,2% 35,8% 29,3% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber 37,5% 26,0% 36,3% 29,5% 41,9% 35,9% 39,9% 34,2% 12,6% 39,6% 5,4% 4,2% 7,3% 4,7% 3,5% 10,1% 4,5% 4,4% 2,3% 12,5% 18,6% 13,3% 18,1% 4,7% 4,2% 12,6% 6,1% 12,3% 5,7% 1,9% 8,5% 10,9% 14,6% 10,5% 8,9% 7,3% 11,8% 18,4% 8,8% 8,5% 6,5% 3,8% 13,0% 11,5% Kostskole, efterskole og skibsprojekter Socialpædagogisk opholdssted

5 3. Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte Fig. 6: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april Fig. 5: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober City-Østerbro (N = 44) Amager Vest (N = 44) 34,1% 27,3% 65,9% 72,7% City-Østerbro (N = 49) Amager Vest (N = 43) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 94) Valby (N = 50) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 48) Amager Øst (N = 39) Nørrebro (N = 80) Bispebjerg (N = 61) 12,8% 12,5% 11,5% 28,6% 25,6% 25,5% 22,0% 22,9% 87,2% 87,5% 88,5% 71,4% 74,4% 74,5% 78,8% 77,1% Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 90) Valby (N = 44) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 46) Amager Øst (N = 35) Nørrebro (N = 73) Bispebjerg (N = 60) Hele København (N = 436) 24,4% 11,4% 17,4% 11,4% 11,0% 6,7% 17,9% 75,6% 88,6% 82,6% 88,6% 89,0% 93,3% 82,1% Hele København (N = 464) 20,0% 80,0% Figurerne 5-7 viser andelen af netværksanbragte børn og unge ud af samtlige familieplejeanbragte. Fig. 7: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober City-Østerbro (N = 49) 32,7% 67,4% Ved en sammenligning af figurerne ses det, at andelen af netværksplejeanbragte børn og unge er steget i løbet af perioden. Pr. 1. oktober 2010 var 15,3% af alle familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune anbragt i netværket, mens dette tal er steget til 20,0% et år senere. Det vil sige, at hvert femte familieplejeanbragte barn eller ung i Københavns Kommune er anbragt i netværket pr. 1. oktober Amager Vest (N = 45) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 93) Valby (N = 44) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 48) Amager Øst (N = 40) 15,6% 19,4% 11,4% 12,5% 10,0% 84,4% 80,7% 88,6% 87,5% 90,0% Af figur 5 ses det desuden, at City-Østerbro endnu en gang har den højeste andel af netværksanbragte (28,6%), mens Bispebjerg har den mindste (11,5%). Det er dog værd at bemærke, at andelen for City-Østerbro er faldet fra 32,7% pr. 1. oktober 2010 til 28,6% pr. 1. oktober For de resterende bydele er tendensen en stigende andel netværksanbringelser. Nørrebro (N = 78) Bispebjerg (N = 62) Hele København (N = 459) 11,5% 8,1% 15,3% 88,5% 91,6% 84,7% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 3

6 Fig. 8: Udvikling i andelen af netværksplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden oktober 2010 oktober % City-Østerbro 35% Amager Vest 30% 25% 20% 22,0% 20,0% Brønshøj-Husum- Vanløse Vesterbro- Kgs. Enghave Valby 15% 10% 15,5% 11,4% Amager Øst Nørrebro 5% Bispebjerg 0% okt april 2011 okt Hele København Figur 8 illustrerer udviklingen i andelen af netværksplejeanbragte blandt familieplejeanbragte i Københavns Kommune ved hjælp af kurver. Hver kurve repræsenterer én af Københavns Kommunes otte børnefamilieenheder. Generelt ses det, at flere kurver knækker på midten. Dette illustrerer, at der er sket en ændring i udviklingen af netværksanbragte af den ene eller anden art i løbet af perioden 1. oktober oktober Der ses en stigning for størstedelen af børnefamilieenhederne. For at lette overblikket er udviklingen for hele Københavns Kommune illustreret ved hjælp af den sorte kurve i midten. Denne kurve viser, at andelen af netværksanbragte er støt stigende. En anden kurve der skiller sig ud, er den grå kurve for Valby. Valby er uden tvivl den børnefamilieenhed, der har oplevet den største stigning i andelen af netværksanbragte inden for det seneste år. I oktober 2010 var 11,4% af alle familieplejeanbragte i Valby anbragt i netværket. Et år senere er denne andel vokset til 22,0%. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 4

7 4. Anbringelsesmønster opdelt på køn Fig. 9: Aldersfordelingen af nuværende anbringelser opdelt på køn, pr. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10,5% 11,9% 21,7% 22,3% 52,4% 49,9% Drenge (N=495) Piger (N=545) 15,3% 0-6 år 7-12 år år > 18 år 15,9% Figur 9 illustrerer aldersfordeling blandt alle nuværende anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober Denne fordeling er opdelt på køn. Ud fra figuren ses det, at ca. halvdelen af alle anbragte børn og unge i Københavns Kommune er mellem 13 og 18 år. Dette gælder for begge køn, idet 52,4% af alle anbragte drenge og 49,9% af alle anbragte piger pr. 1. oktober 2011 er mellem 13 og18 år. Den næststørste aldersgruppe er intervallet mellem 7-12 år, hvor 22,3% af de anbragte piger og 21,7% af de anbragte drenge er i denne aldersgruppe. Til gengæld udgør aldersintervallet mellem 0-6 år den mindste andel. Her gælder det, at ca. hver tiende anbragte dreng og pige er mellem 0-6 år. Generelt set er der ikke de store kønsforskelle at spore i de fire aldersgrupper. Fig. 10: Fordelingen af nuværende anbringelsestype opdelt på køn, pr. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. Kostskole, efterskole og skibsprojekter Værelser, hybler og kollegier Socialpædagogisk opholdssted 3,6% 4,8% 8,3% 9,5% 10,5% 9,7% 12,9% 16,1% 21,9% Figur 10 viser en fordeling af nuværende anbringelser på anbringelsestype pr. 1. oktober 2011 i Københavns Kommune. Fordelingen er igen opdelt på køn. I modsætning til figur 9 som viste, at aldersfordelingen af anbragte børn og unge var nogenlunde ens for begge køn, er dette ikke tilfældet i figur 10. Her ses nemlig en forskel i anbringelsestype, når drengene sammenlignes med pigerne. En større andel af de anbragte drenge i Københavns Kommune er anbragt på døgninstitution (31,7%), sammenlignet med anbragte piger (21,9%). Modsat er der flest piger i familiepleje. Derudover er en større andel piger (16,1%) anbragt på værelser, hybler og kollegier, sammenlignet med drengene (12,9%). 31,7% 33,1% De resterende anbringelsesformer (netværkspleje, kostskole, efterskole, skibsprojekter og socialpædagogiske opholdssteder) har en nogenlunde ligelig fordeling af piger og drenge. 38,0% Drenge (N=495) Piger (N=545) 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 5

8 5. Til- og afgang af anbringelser i 2011 Figur 11: Til- og afgang af anbringelser for 2011 fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Udviklingen er opgivet i antal Figur 11 og 12 viser til- og afgang i perioden januar 2011 oktober 2011 fordelt på anbringelsestype i Københavns Kommune. Tallene i figur 11 viser antallet af igangsatte og afsluttede anbringelser, mens figur 12 viser den procentvise fordeling af igangsatte og afsluttede anbringelsessager i Københavns Kommune. Kostskole, efterskole, skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber Socialpædagogiske opholdssteder Figur 11 viser, at der samlet set i 2011 er registreret et større antal afsluttede anbringelsessager (n=464) end igangsatte anbringelsessager (n=414). Mere specifikt gælder det følgende anbringelsestyper: døgninstitution, familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder. I alt -464 Afgang Figur 12: Til- og afgang af anbringelser for 2011 fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Udviklingen er opgivet i procent ,3% -12,9% -5,6% Tilgang 11,8% 10,2% 39,9% Anbringelsestyper såsom værelser, hybler, kollegier, bofællesskaber, kostskole, efterskole og skibsprojekter har oplevet nogenlunde ligelig fordeling af afsluttede og igangsatte anbringelsessager. Et eksempel herpå er kategorien kostskole, efterskole og skibsprojekter, hvor 27 sager er afsluttet i løbet af 2011, mens 28 nye sager er oprettet. er den anbringelsesform, som bryder ovenstående tendenser. For denne anbringelsestype ses en stigning i igangsatte anbringelsessager i Københavns Kommune. I løbet af 2011 er 26 anbringelsessager inden for netværkspleje afsluttet, mens 42 nye sager er kommet til. Dette stemmer godt overens med figur 8, der viste, at andelen af netværksanbragte har været støt stigende inden for det seneste år. Kostskole, efterskole, skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber Socialpædagogiske opholdssteder I alt -20,7% -6,2% -13,3% 6,8% 8,0% 23,4% -100% -75% -50% -25% 0% 25% 50% 75% 100% Afgang Tilgang Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 6

9 6. Varighed af afsluttede anbringelser Fig. 13: Gennemsnitlig varighed for anbringelser, der er afsluttet i løbet af Tallene er angivet i antal år. Fig. 14: Gennemsnitlig varighed for anbringelser, der er afsluttet i løbet af Tallene er angivet i antal år. (N=349) 1,2 (N=375) 1,3 (N=112) 5,7 (N=108) 5,2 (N=29) 1,8 (N=26) 1,2 Kostskoler, efterskole og skibsprojekter (N=35) 1,7 Kostskoler, efterskole og skibsprojekter (N=61) 1,2 Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber (N= 139) 1,3 Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber (N= 123) 1,3 Socialpædagogisk opholdssted (N=106) 1,7 Socialpædagogisk opholdssted (N=83) 1,8 I alt (N=770) 2,0 I alt (N=776) 1,9 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Som noget nyt i kvartalsoversigten udregnes den gennemsnitlig varighed af afsluttede sager. Figurerne 13 og 14 viser derfor den gennemsnitlige varighed for anbringelser, der er afsluttet i henholdsvis år 2010 og 2009, fordelt på anbringelsestype. Det ses, at familieplejeanbringelser har den længste varighed med 5,7 år i gennemsnit. s anbringelser har den korteste varighed med 1,2 år i gennemsnit. Forskellen i varigheden af de to anbringelsestyper skal sættes i relation til, at yngre børn ofte anbringes i familiepleje, mens ældre børn og unge ofte kommer på døgninstitution (jf. Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Fig. 13). En anden årsag kan være, at en del af disse børn indledningsvist er blevet anbragt på døgninstitution til observation i en kortere periode, mens de udredes. Børn i familiepleje vil derfor ofte have længere anbringelsesforløb. Figur 14 viser den gennemsnitlige varighed for afsluttede anbringelser i Københavns Kommune i Ved at sammenligne figur 13 og 14, er det muligt at identificere en eventuel udvikling i varighed for bestemte anbringelsesformer. Der er i alt afsluttet 776 sager i løbet af 2009 og disse sager har sammenlagt haft en gennemsnitlig varighed på 1,9 år. Den gennemsnitlige varighed af netværksanbringelser er i perioden steget fra 1,2 år til 1,8 år. Grunden til at varigheden fortsat er så relativt kort sammenlignet med anbringelser i ordinære familieplejeforhold er, at denne form for anbringelse først fik sin selvstændige foranstaltningskode i Desuden ses det af ovenstående figurer, at længden af anbringelsessager på døgninstitution har oplevet et mindre fald, mens den gennemsnitlige varighed er steget en smule for familieplejeanbringelser og anbringelser på kostskoler, efterskoler og skibsprojekter. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 7

10 7. Skift i omsorgsmiljø Fig. 15: Skift i omsorgsmiljø pr. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. Fig. 16: Udviklingen i skift i omsorgsmiljø i perioden d. 1. oktober 2009 til d. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. 0 skift i omsorgsmiljø (N=399) 38,0% 40% 35% 38,0% 1 skift i omsorgsmiljø (N=248) 23,6% 30% 30,4% 0 skift i omsorgsmiljø 2 skift i omsorgsmiljø (N=157) 3-5 skift i omsorgsmiljø (N=204) 6 eller flere skift i omsorgsmiljø (N=42) 4,0% 15,0% 19,4% 25% 20% 15% 10% 25,3% 21,5% 17,2% 23,6% 19,4% 15,0% 1 skift i omsorgsmiljø 2 skift i omsorgsmiljø 3-5 skift i omsorgsmiljø 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 15 illustrerer, hvor mange skift i omsorgsmiljø 2 anbragte børn og unge i Københavns Kommune har oplevet. En stor del af alle anbragte børn og unge har pr. 1. oktober 2011 ikke oplevet et skift (38,0%), hvilket vil sige, at de stadig er anbragt på deres første anbringelsessted. Omkring hvert fjerde barn har oplevet ét skift. En stor part af disse skift skyldes formentlig, at barnet eller den unge indledningsvis har været anbragt på en institution for derefter at blive anbragt i f.eks. familiepleje eller på eget værelse. Ud fra figur 15 er der ligeledes bemærkelsesværdigt, at op imod hvert fjerde barn eller ung (23,4 %) har oplevet 3 eller flere skift i omsorgsmiljø. Samlet set har 62% af alle anbragte børn og unge oplevet ét eller flere skift. 5% 0% 5,7% Figur 16 er en udbygning af figur 15 og viser udviklingen i antal skift i omsorgsmiljø. Den øverste blå kurve viser udviklingen i andelen af anbragte børn og unge, der ikke har oplevet at skifte anbringelsesform. Inden for de seneste to år er denne andel vokset fra 30,4% i oktober 2009 til 38,0% i oktober Modsvarende ses det, at de resterende kurver i figuren falder med få procentpoint gennem perioden. Dette betyder, at andelen af børn og unge, der oplever ét eller flere skift, falder. Det kan derfor antages, at anbringelser af børn og unge i Københavns kommune er blevet mere stabile gennem de seneste to år. 4,0% Oktober 2009 Oktober 2010 Oktober eller flere skift i omsorgsmiljø 2 Skift i omsorgsmiljø er defineret som det antal gange et barn skifter mellem forskellige anbringelser og/eller hjemgivelse. En hjemgivelse er i denne oversigt defineret som en periode på minimum 90 dage uden registreret anbringelse. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 8

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: April 2012 Center for / Videnscenter for Forord Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet i Københavns

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Kvartalsstatistikken

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk 1 Forord

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3. Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Til Socialudvalget Kopi til Aarhus Kommune Den 3. april 2013 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Tak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Lars Rasmussen, MB Nærumgade 3, 3.th., 2200 København N Dato: 23.10.09 Sagsnr.: 2009-141774 Dok.nr.: 2009-627878 Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Teenageanbringelser bryder oftere sammen Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge

Læs mere

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Børn og unge anbragt uden for hjemmet Ankestyrelsens statistikker Børn og unge anbragt uden for hjemmet Kommunale afgørelser, årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Børn og unge anbragt uden for hjemmet, kommunale afgørelser

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da:

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da: Behovsprognose 2014 på 0 5 års området I 2013 fremgik det, at Børne og Ungdomsforvaltningens sprognose, at der var for 81 børnegrupper frem til 2017. Med en udbygning til 90 % af spidsbelastningset, så

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016 LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Børn og unge anbragt uden for hjemmet Årsstatistik 2007

Ankestyrelsens statistikker. Børn og unge anbragt uden for hjemmet Årsstatistik 2007 Ankestyrelsens statistikker Børn og unge anbragt uden for hjemmet Årsstatistik 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Børn og unge anbragt uden for hjemmet årsstatistik 2007 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014

Læs mere

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

Notat. Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering. i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010.

Notat. Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering. i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010. Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune i

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Page 1 of 5 24 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv tilbud leverandør Generel definition: organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud Generel definition:

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 28 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2013 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2013 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema

Læs mere

Børneudvalget. Dagsorden med beslutninger. Møde nr. 4. Side 1 af 8

Børneudvalget. Dagsorden med beslutninger. Møde nr. 4. Side 1 af 8 Side 1 af 8 Børneudvalget Dagsorden med beslutninger Møde nr. 4 Mødested : Mødelokale 1 Mødetidspunkt : mandag den 5. maj 2008 kl. 15:00 Fraværende : Afbud fra Ulrik Kragh Der er temamøde med start kl.

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Indledning I forliget om budget 2016-2019 er alle partier i Byrådet enige om, at det undersøges hvorvidt den såkaldte Herning-/Sverigesmodel på myndighedsområdet

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Aldersfordeling 5 Datagrundlag Oprindeligt 3. marts 2010 Revideret pga. datakorrektion 5.

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

April 2008. Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år.

April 2008. Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år. April 2008 Fortsat stigende boligudbud 58.257 boliger var til salg på internettet ved udgangen af april 2008. Udbuddet fordelte sig med 35.359 parcel- og rækkehuse, 13.351 ejerlejligheder og 9.547 fritidshuse.

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for 2013 2016

Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for 2013 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Til Økonomiforvaltningen Att.: specialkonsulent Marc J. Jørgensen, Center for Byudvikling Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser Vedtaget af Børneudvalget den 6. december 2010 Allerød Kommune Familier Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48

Læs mere

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

MarkedsPULS. 4. kvartal 2013. MarkedsPULS > 4. kvartal 2013

MarkedsPULS. 4. kvartal 2013. MarkedsPULS > 4. kvartal 2013 MarkedsPULS 4. kvartal 2013 MarkedsPULS > 4. kvartal 2013 COLLIERS MARKEDSpuLS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse Lægedækningsundersøgelse for 2016 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2016 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

2008 rekordår for antallet af anmeldelser

2008 rekordår for antallet af anmeldelser 28 rekordår for antallet af anmeldelser De årlige indberetninger for 28 fra kommunerne til By- og Landskabsstyrelsen om rottebekæmpelse i kommunerne er nu indsamlet. Statistik over rottebekæmpelse siden

Læs mere

Familieplejerundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår

Familieplejerundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår Familieplejerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår December 2013 1 Udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND ved Rikke Larsen og Vagn Michelsen 2 Indledning SOCIALPÆDAGOGERNE

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo januar 2016 et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Heri

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

VOLLSMOSE. Undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose 2015. Hovedrapport. Gennemført den 4. maj til 1. juni 2015 af Vollsmose Sekretariatet

VOLLSMOSE. Undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose 2015. Hovedrapport. Gennemført den 4. maj til 1. juni 2015 af Vollsmose Sekretariatet Undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose 2015 Gennemført den 4. maj til 1. juni 2015 af Vollsmose Sekretariatet Hovedrapport VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling Indhold 1. Indledning... 1 1.1

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Københavns Kommunes Borgerpanel

Københavns Kommunes Borgerpanel Københavns Kommunes Borgerpanel Din tilfredshed med at bo i Københavns Kommune samt dine eventuelle flyttemotiver, december 2011 Rapport Københavns Kommunes Borgerpanel Økonomiforvaltningen Koncernservice

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere