Being Montana. et signalement af vor tids virksomhedskommunikation. Af Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Being Montana. et signalement af vor tids virksomhedskommunikation. Af Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen."

Transkript

1 Being Montana et signalement af vor tids virksomhedskommunikation Af Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen I 2003 udsendte møbelfabrikken Montana en firefarvet og firesproget brochure,»being Montana«, - en 136 siders sag, trykt på tykt papir og med omslag af kraftig karton. En utraditionel brochure, som ikke blot præsenterer virksomhedens produkt en funktionel reolserie med næsten uendelige kombinationsmuligheder men som med avanceret billedsprog og tvetydig symbolik vil kommunikere en særlig identitet og position. Med brochuren vil virksomheden konstruere en oplevelse af Montana, som er vigtig for kundens oplevelse af produktets symbol- og signalværdi, men som bestemt også er vigtig for virksomheden og dens ansattes oplevelse af Montana som et unikt kulturelt fællesskab. Forfatterne anskuer»being Montana«som et eksempel på en fremherskende tendens i virksomheders kommunikation deres corporate branding som anskues som identitetsprojekter, hvor immaterielle værdier skal skabe den oplevede forskel som ofte forskelsløse og trivielle produktegenskaber i sig selv ikke kan skabe. Forfatterne forholder sig kritisk virksomheders bestræbelser på corporate branding og advarer mod terapeutisk selvrefleksivitet på bekostning af kunden, som ikke involveres tilstrækkeligt i kommunikationen. Introduktion Indtil for ganske få år siden var virksomhedskommunikation et forholdsvis veldefineret og vel afgræn set felt. På den ene side talte man om virksomhedens interne kom munikation, der i sin formelle form var bundet op på ledelsesfunktionen, men som i princippet omfattede såvel vertikale som horisontale budskaber og medier. På den anden side talte man om virk som hedens eksterne kommu ni kation, når man henviste til ud adrettede aktiviteter som markedsføring og public relations. Virksomhedskommunikation betragtedes med andre ord som en funk tions opdelt dis ciplin, afgrænset af en række klart identificerbare opgaver og målgrupper. Således for holder det sig ikke længere (Berg, 1986; Cheney & Christensen, 2001). Samtidig med at om fanget af bud skaber og medier er vokset eks plosivt, såvel inden for som uden for virksom hedens for melle grænser, har kommunikationen fået stadigt flere poten tielle publi kummer pub li kummer, der ofte er langt mere kritiske end tid ligere. I for længelse heraf er mange virk somheder blevet opmærk somme på det forhold, at det ikke læng ere giver mening at sondre skarpt mellem den interne og den eksterne kom mu nikation. Mens»interne anliggender«, såsom ledelsesstil, orga ni sationskultur, lønpolitik, etc., på godt og ondt kommu nikerer til mar kedet, har virk somhedens eksternt rettede kommunikation i stigende grad fået betyd ning for virk somhedens egne medlemmer (Christensen, 1997, 2004; Schultz, 1997). Som følge heraf oplever et vok sende antal virksomheder et behov for at integrere deres kommunikation på tværs af tradi tio nelle, fag specifikke og organisatoriske skel (Cornelissen, 2001; Thorson & Moore, 1996). Selvom fore stillingen om integreret kommunikation ofte bygger på forenklede og urealistiske antag elser om kommunikation og påvirkning (Christensen, Torp & Firat, 2005), afspejler ønsket om at orga nisere og samle virksomhedens mange for skellige kommunikationsudtryk en meget rea lis tisk erkendelse af, at hverken budskaberne eller diverse publikummer længere respek terer virksomhedens formelle grænser. Fak- 102

2 MEDIEKULTUR 42/43 Being Montana tisk kan man hævde, at virksomheder ikke længere selv afgør, hvad der kommunikerer, og hvem deres publikum er. I forsøget på at tilpasse sig denne situation har virk som hedskommunikation gradvist udviklet sig til en tvæ rfaglig beskæftigelse, der involverer alle organisatoriske niveauer og orienterer sig mod en stadigt voksende kreds af interne og eksterne publikummer. De seneste kampagner fra virksomheder som Lundbeck A/S og Danisco illustrerer tydeligt dette skift. Kampagnen fra Lundbeck A/S, der blev bragt i landets største aviser, appellerede således til både ansatte, kunder, inves torer, myndigheder og samfund ved at frem stille udvalgte medlemmer af virk somhedens top ledelse som ansvarlige og hele mennesker optaget af viden, ansvar og moral. Med sin»first you add know ledge«-kampagne søgte Danisco på sin side dels at skærpe opmærksomheden omkring virksomhedens (nye) iden titet ved at for klare og retfærdiggøre dens primære forretnings område (ingredienser), dels at frem stille virk som heden og dens ansatte som kompe tente bærere af viden og indsigt. Med disse kam pagner er vi således vidne til en inter essant sammenblanding af målgrupper, genrer og appelformer, der sætter nye standarder for, hvorledes virksomhedskommunikation kan og even tuelt bør organiseres. Samtidig fortæller disse kampagner, at virksomhedens formelle kommunikation ikke længere er et afgrænset specialistanliggende, men er blevet det afgør ende medie, igennem hvilket organisationen kon struerer, genskaber og genkender sig selv (Chris tensen, 2004). Møbelvirksomheden Montana har i de senere år søgt at tilrette sin kommunikation på en måde, der radikaliserer disse tendenser. Fra et mere produktorienteret kommunikationsmateriale har virksomheden gradvist bevæget sig ind i et abstrakt symbolunivers, der i stigende grad skærper fokus på virksomhedens im ma terielle værdier. Med den bemærkelsesværdige brochure»being Montana«fra 2003 trådte Montana for alvor ind på en kommunikationsarena præget af tvetydig symbolik og avanceret billedsprog. Brochuren er næppe (endnu) typisk for vor tids virksomheds kommu nikation. Som en»special case«kan den imidlertid give os et inter essant fingerpeg om ten densen og udviklingen, såvel på feltet generelt som på det særlige område af virksomhedskommunikation, der går under betegnelsen»corporate branding«. Med afsæt i en kommu nika tions strategisk analyse af denne brochure skal vi argu men tere for, at virksomhedskommunikation i stigende grad gøres til et identitetsprojekt, der på én gang appellerer til virksomhedens ledelse, dens ansatte, forhandlere, kunder og andre inter essenter. Dette gøres typisk ved at organisere billedet af virksomheden i en samlet for tælling om virksomhedens fortid, nutid og fremtid, der på den ene side er tilpas konsistent i sin form til at sikre kontinuitet og genkendelse, på den anden side tilpas flertydig og frag menteret i sit ud tryk til at sikre en bred appel samt bevægelighed og selvdistance (smlg. Czarniawska-Joerges, 1994). Med analysen af brochuren»being Montana«skal vi således nærme os et signa le ment af vor tids virksomhedskommunikation som branding-fænomen, integreret kommunikation og orga niseringspraksis. Montana Montana blev stiftet af Peter J. Lassen i Virksomheden, der er beliggende i Haarby på Fyn, har i alt 140 medarbejdere fordelt på henholdsvis produktion, produktudvikling, salg, markedsføring, design og admini stra tion. Montana har desuden et showroom på Bredgade i Køben havn. Virksomhedens primære produkt er et fleksibelt reol system med både justerbare lodrette og vandrette skillerum. Ud over fleksibiliteten kendetegnes reolen af en række design mæssige finesser, først og fremmest reolens manglende hjørne samt de efter hånden talrige farver og materialer. Ifølge virksomhedens hjemmeside har Lassens sam arbejde med arkitekter som Arne Jacobsen, Verner Panton, Jørn Utzon og Piet Hein skærpet hans sans for form, farve, funktion og arkitektur. I Danmark, der aftager ca. 60 pct. af virksomhedens pro duk tion, betragtes Montana efterhånden som et ikon for fleksible reoler. Med udgangspunkt i forestillingen om, at mennesket ønsker frihed, beskriver Montanas hjemmeside virksomhedens vision således:»montanas vision er at skabe en bedre hverdag for mennesker i hjemmet og på arbejds pladsen, med udgangspunkt i høje krav til funktion, æste tik, miljø, økonomi og etik.«montana-reolen fremstilles herefter som en løsning på denne vision, som et systemdesign, der åbner»en verden af uendelige muligheder«. Virk somhedens mission bliver i forlængelse heraf at kommunikere budskabet om frihed til at skabe sit eget rum. 103

3 Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen MEDIEKULTUR 42/43 Brochuren»Being Montana«er virksomhedens hidtil mest omfattende forsøg på at efter leve denne mission.»being Montana«er en firfarvet lille bog på i alt 136 sider. Brochu ren, der måler 22 x 22 x 1 cm, er fremstillet med et kraftigt omslag med store flapper og trykt på tykt papir, ofte med brug af lak, der fremhæver visse dele af tekst eller billede og efterlader en taktil fornemmelse hos læseren. Brochuren betjener sig af talrige billeder og ødsler sam tidig ofte med pladsen. Mens mange sider er blottet for tekst, adskil les samtlige kapitler af dobbelt opslag, der på sort baggrund udelukkende angiver kapitlets navn. Størstedelen af teksten findes på fire sprog dansk, engelsk, tysk og fransk. Indholds fortegnelsen samt visse over skrifter er dog kun på engelsk. Indholds fortegnelsen, der ganske vist kun antyder bro chu rens indhold, ser således ud (hvid tekst på sort baggrund, den foranstående streg er en del af det typografiske design i brochuren): _function 04 _shape 16 _colours 26 _fantasy 40 _creativity 50 _freedom 64 _identity 76 _history 84 _philosophy 90 _lassen ad libitum 116 _montana forever 126 Brochuren, der oprindeligt blev lavet med slutbrugeren for øje, findes hos forhandlere af Montana s reolsystemer og er tillige til rådighed for virk somhedens ansatte. Brochuren er pro duceret af kommunikationsbureauet Kunde & Co. Virksomhedskommunikationens kontekst I lighed med andre virksomheder, offentlige såvel som private, opererer Montana i et kommunikationsunivers, der med Baudrillards ord er»mættet med tegn«(baudrillard, 1981; se også Baudrillard, 1988; Ewen 1988). Markedet har i en sådan grad udviklet sig til et over flø dig hedshorn af budskaber, der insisterer på at blive hørt og taget alvorligt, at opmærk somhed og interesse er blevet en mangelvare en knap ressource, der til stadighed må genskabes, sti mu leres og kon kurreres om (Schudson, 1993; se også Goldhaber, 1997). I forlængelse af billedet af markedet som overfyldt med kommunikation beskrives virksomhedernes mål grupper i stigende grad som enten indifferente, kritiske eller kyniske (f.eks. Bond & Kirshen baum, 1998; Morgan, 1999). I deres bog Under the radar: Talking to today s cynical consumer hævder Bond og Kirschenbaum (1998) sågar, at vi befinder os i en kynisme epidemi produceret af den voksende mængde tv-kanaler, blade, film, kataloger, direct mail, , spam, etc., som om giver os i vort daglige liv. Mens sådanne beskrivelser naturligvis udtrykker en forsimplet for ståelse af, hvad kommunikation er i stand til at gøre, rummer de samtidig en erkendelse af, at modtagerens (manglende) interesse og involvering måske er kommunikatørens største udfordring en udfor dring, der i vid udstrækning er kommunika tions branchens eget produkt. I forsøget på at operere i en overkommunikeret verden fore kommer det således, at virksomhederne ofte selv producerer den støj, som de søger at und slippe. Ikke desto mindre er kravet om mere kommunikation kon stant og påtrængende. Kommunikation er eksistens, synes mantraet at være (communico ergo sum). Det kalejdoskopiske univers, som kommunikationen må navigere i, bliver endnu mere kom plekst af det faktum, at megen kommunikation ikke længere handler om virksomhedens pro dukter. Den normale forklaring på dette forhold er, at produkterne er stadig mere ens, og at der derfor, som Thyssen (2003) formulerer det, må konstrueres en forskel, hvor der ingen for skel er. For Montana betyder denne problematik mere konkret, at virksomheden for enhver pris vil undgå at blive associeret med en reol. Dette afspejles i virksomhedens kommunikationsmateriale som en generel modvilje mod at vise produktet i brug. Således fremstiller reklamer og brochuremateriale fra Montana sjældent kontorer, stuemiljøer eller andre egent lige brugssituationer. I stedet bringes et væld af konnotationer i spil, idet der enten insisteres på Montana selv som livsstilsparadigme eller lægges op til ren æstetisering af reolen som selvtilstrækkeligt udtryk. Ud over denne generelle mærkevareproblematik står Montana tillige over for et mere speci fikt imageproblem, der knytter sig til det forhold, at reolerne efterhånden er blevet så ud bredte, at de i lighed med Piet Hein-borde, Y-stole og PHlamper er blevet institutions møbler, som stort set findes overalt i offentlige og private organisationer 104

4 MEDIEKULTUR 42/43 Being Montana (skoler, konsul tationer, vente værelser, forvaltninger, etc.). Mens dette problem på den ene side er et resultat af succes, kan der på den anden side være store markedsmæssige problemer forbundet med at være associeret med den præmodulerede»gode smag«. Hvorledes vil fremtidens kunder op fatte Montana? Og medfører det pæne image og dets indbyggede konformitet, at trend sættere ikke vil være interesserede i produktet? I overensstemmelse med udviklingen på brandingområdet har Montanas branding bestræbelser bevæget sig fra en branding af individuelle produkter til et fokus på corporate bran ding, dvs. branding af virk somheden som helhed. Hvor produktbranding handler om at tilføje mer betydning til pro duk terne for dermed at forlene dem med en unik identitet (Aaker, 1996), eller som Thyssen (2003) formulerer det, for at kompensere for funktionens trivialitet, hand ler corporate branding om at gøre virksomheden og dennes særpræg til merbetydningen par excellence (Christensen og Morsing, 2005). Mens en række virksomheder, som eksem pelvis Shell, BMW and Virgin, har praktiseret corporate branding i mange år, f.eks. gennem implementeringen af monolitiske identitets programmer (Olins, 1989), er corporate branding gradvist blevet en eksplicit strategi, designet med henblik på at hjælpe virksomheder med at udvikle distinkte og legitime identiteter i et overkommunikeret marked med stadigt flere kri tiske interessenter (e.g., Balmer, 1995; Ind, 1997; Kunde, 2001; Mitchell, 1997; Harris & Chernatony, 2001). Drivkraften bag corporate branding er fore stillingen om, at forbrugerne og andre inter essenter i stigende grad»køber«virksomheden bag produktet, at det med andre ord er virk somhedens»per sonlighed«og værdier, der gør forskellen på et ellers forskelsløst marked. Virksomheden, hedder det, skal derfor præsentere sig som en sammenhængende, konsistent og ubrydelighed helhed på tværs af målgrupper, interessenter og markeder. Cor porate branding forpligter dermed virksomheden i mere omfattende forstand end produkt brand ing. Ud over dens appel til markedet involverer den både virksomhedens ejere, dens med arbejdere, dens historie, dens kultur og dens visioner, der alle forventes at være bærere af det samme budskab. Mens corporate branding er opstået i en tid, hvor virksomhedens kom mu ni kations opgaver er ekspanderet voldsomt, indebærer fore stillingen om at brande virk somheden som en helhed samtidig et ønske om at koncentrere kommunikationsansvaret i toppen af det organi satoriske hierarki (Christensen et al., 2005). Virksomhedskommunikation bliver hermed en central organiseringsopgave, der kalder på ledelsens engagement, kompetence og synlighed. Hos Montana kommer dette engagement til udtryk gennem en bemærkelsesværdig og ved holdende ekspo nering af virksomhedens grundlægger Peter J. Lassen. Skaberen selv: Om brochurens afsender Historien om Montana påbegyndes allerede på brochurens venstre flaptekst. Over for et billede af Peter Lassen, der som en Kristus-figur står med udstrakte arme oven på et Montana-modul (billedet er fotograferet i frøperspektiv), finder vi følgende tekst forfattet af grund læg geren selv:»det må kunne gøres bedre... Jeg ville udtænke et frihedens system. Et åbent system uden begræns ninger, der tilfører mere frihed Men opgaven er ikke løst... Montana skal nem lig holdes i evig bevægelse. Det er Montanas berettigelse. Det unikke Dette er en åben bog om Montana... Montana er afsenderen ikke mig da ånden for længst har selvstæn dig gjort sig. Montana er: Made by you. God fornøjelse. Peter J. Lassen.«Postulatet om at Montana er afsenderen og ikke Lassen selv er imidlertid ikke over bevis ende. Det er postulatet om, at det er modtageren, der skaber Montana heller ikke. 2 Brochuren er fyldt med billeder og illustrationer, der fremstiller skaberen selv (Lassen) i alfaderlige positurer eller i postmoderne»belysning«. Mens man i kapitel 3 (» _colours«) finder en paint-by-numbers tegning af Peter Lassen, der sidder bag sit skrive bord tanken er angiveligt, at man selv skal farvelægge skærper kapitel 10 (»_Lassen ad libitum«) fokus på virksomhedens grundlægger. Til venstre for udsagnet»art is the signature of civilizations!!«ser vi fire portrætter af Peter Lassen fremstillet i Andy Warhol stil, dvs. med computer-pålagte farver, som vi kender det fra Warhol s portrætter af eksempelvis Marilyn Monroe eller Queen Elisabeth II. Det efterfølgende dobbeltopslag siger på orange baggrund»montana Style«. Peter Lassen er her klædt i 50 er outfit, med sort læderjakke, sorte bukser, der stumper, hvide sokker og sorte sko. En sort»bjælke«hen over Lassens øjne skal illudere, at situa tionen 105

5 Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen MEDIEKULTUR 42/43 er censureret og skal sammen med James Deanoutfittet understrege, at vi her har en»rebel without a cause«. Herefter følger et dobbeltopslag, der viser billeder fra Lassens foto albums. Tilsammen udtrykker disse udsagn og illustrationer den tvetydighed, der nødvendigvis præger kommunikationen fra virksomheder med markante ledere: virksomheden er sin leder, men kan samtidig ikke acceptere sin dødelighed. Virksomheden må derfor på én og samme tid identificere sig med og distancere sig fra lederen som person og menneske. Denne tvetydighed skærpes i brancher som design og designermøbler, hvor det i udpræget grad er skaberen (designeren) selv, der udgør virksomhedens brand. For virksomheder i disse bran cher er det derfor endnu mere påkrævende at sikre, at ånden selvstændiggør sig, som Lassen formulerer det. Hvor vidt dette er lykkedes i Montanas tilfælde er ganske vist et åbent spørgs mål. For læsere, der ikke ved, hvem Peter J. Lassen er (og hvor mange uden for Montana ved det?) må det imidlertid fore komme ganske besynderligt, at skaberen bag produktet eksponeres i så udpræget grad. Ud over virksomhedens tvetydige syn på sin leder udtrykker brochuren et desperat ønske fra skaberen selv om at komme til orde, selv at fortælle sin historie, selv at efterlade et mærke med andre ord et ønske om udødelighed.»being Montana«kan, i for længelse heraf, betragtes som en manual til Lassens efterfølgere en»bibel«, som de kan kon sultere for inspirationens, nostalgiens og forførelsens skyld. Denne udlægning under bygges i kapitel 9 (»_philosophy«), der bl.a. lommefilosoferer over emnet»overgange«. Mens der på den ene side henvises konkret til de særlige overgange eller hjørner på Montanas reoler et nær billede af et sådant hjørne illustrerer teksten omtales også andre overgange, f.eks.»når stafetten skifter hånd«(ejerskifte?). Med et begreb hentet fra viften af kreative strategier kunne man sige, at»being Montana«skal positionere Lassen i bevidst heden hos fremtidens ansatte (Shimp, 1997). Ved at skabe orden i det»positive anarki«, som Peter Lassen har proji ceret ind i Montana-brandet, skal»being Montana«tilsyneladende præparere en fremtidig mental niche til grundlæggeren og hans vision en niche, der kan reak tiveres, når han engang, i en ikke så fjern fremtid, har forladt skuden. I stedet for at være en løsning på et egentligt og aktuelt kommunikationsproblem er»being Montana«således snarere en præ ventiv foran staltning, der skal hindre en potentiel ledelses krise og et potentielt identitets problem i at ud vikle sig. I retorisk teori vil man sige, at Montana og Lassen har brug for at opbygge ethos. Ethos-rettet kommunikation kan være en appel, der er baseret på afsenderens person lighed og dermed allerede opbygget ethos, men det kan også være et forsøg på at opbygge ethos-«kapital«til brug for den aktuelle kommunikation og til senere anvendelse (McCroskey, 1978). I nær værende tilfælde er kommunikationsproblemet, at Lassens ethos først skal opbygges for at kunne understøtte Montanas i hvert fald for de publikummer, der endnu ikke kender ham. Ethos kan i nogen grad postuleres, men dette er næppe effektivt over for højtuddannede mod tagere eller i købssammenhænge med høj involvering. 3 Mere sandsynlig er en ethos opbygning baseret på enten en rationel appel (logos) eller en demonstra tion af afsenders evne til emotionel, æstetisk appel (pathos). I klassisk retorik betragtes ethos som tredelt: Som Aristoteles (1983) forklarede, består ethos helt overordnet af dimensionerne klogskab/ kompetence (phronesis), moral/dyd (arete) og velvilje/altruisme (eunoia). Hvilke udtryk ethosdimensionerne kan vises gennem, bestem mes af kultur og kontekst, men den overordnede tredeling anses for givet. Ingen er vel i tvivl om, at Montana er kompetente nok til at fremstille reoler af en vis kvalitet. I den priskategori Montana tilhører gælder det også for alle konkurrenterne, og Montana kan altså ikke regne med at differentiere sig på produktkvalitet. Kompetencedimensionen kommer dermed til at handle om noget helt andet, i dette tilfælde kreativitet og skaberkraft. Montana har desuden valgt at indskrive sig i det moderne projekt, hvor dyd (arete) demonstreres ved at være dynamisk, fremadrettet 4 og i den radikale form revolutionær og rebelsk. Her handler det samtidig om at vinde velvilje (eunoia) hos modtageren ved at erklære en tilslut ning til de idealer, som modtageren også tror på, og herunder at lægge afstand til»fjendens lejr«og vær dier. For modernister er fjenden størrelser som tradition, ufrihed og konformitet, som det derfor gælder om at lægge afstand til. Dette gøres ved på én og samme tid at beskrive Montana/Lassen med arketyperne Skaberen og Rebellen to ellers modstridende typer, som i»being Montana«søges forenet i billedet af kunstneren og kunsten. Montana synes ganske vist at have et problem, hvad angår netop velvilje.»being Montana«lukker sig i udpræget 106

6 MEDIEKULTUR 42/43 Being Montana grad om afsenderen selv og nærmer sig dermed et eksistentialistisk selvudviklingsprojekt mere end en imødekommende henvendelse, der ind tænker modtageren. Dog hjælper det Montana, at der netop for oplyste modernister lægges megen vægt på selv udvikling og det frie individ. Ud over den underfundige retorik, der skal pirre læserens nysgerrighed og ud fordre denne til at knække kommunikationens kode, søger brochuren løbende at antro pomorfisere møbelvirk somheden. Mens Montana tilskrives menneskelige egenskaber som rebelskhed, skaber kraft og kreativitet, fortælles hvorledes virksomhedens ånd har selv stændiggjort sig og fremover vil»manifestere sig i skikkelse af alle, der er med til opretholde frihedens system og virkeliggøre mulighederne dig!«i denne skabelsesmyte bliver Lassen gud, reolen frel seren, Montana som idé Helligånden og kunden discipel. Antropomorfismen 5 ligger hele tiden im plicit i brochurens ord valg, men får sit mest prægnante udtryk i brochurens titel,»being Montana«, da denne hen sætter virksomheden i en eksistentiel tilstand. Montana tildeles såle des en ontologisk status, som ellers ikke er døde ting forundt, og som udelukkende kan forlenes med mening i kraft af den antropomorfe kontekst. Kombineret med den næsten bibelske iscenesættelse af Peter Lassen som den guddommelige figur, der udfolder sin skaber kraft i frihedens tjeneste, tilføjer menneskeliggørelsen af Montana en aura af ophøjethed omkring hans virksomhed, som tangerer en narcissistisk motiveret blasfemi. Ovenstående analyse bygger naturligvis på antagelsen om, at det rent faktisk er virk somheden eller dens leder, der står bag budskabet. Men er der andre mulig heder? Formelt set er det indlysende Montana, der er afsender, hvilket Lassen, som nævnt, understreger i bro churens indledende tekst. Og mens denne pointering jævnligt modsiges af den efterfølgende iscenesættelse af skaberen selv således at virksomheden (ligesom mange sønner af»store mænd«) må finde sig i at stå i skyggen af sin leder lurer samtidig mistanken om, at det hver ken er Montana eller Lassen, der har ønsket eller formuleret dette budskab, men deres kommu ni kationsbureau Kunde & Co. Som et højtprofileret kommunikationsbureau på corporate branding-scenen har Kunde & Co. i udstrakt grad sat sit præg på de virksomheder, bureauet har som kunder. Og mens dette måske netop begrunder kundernes ønske om at samarbejde med Kunde & Co., synes det i nærværende tilfælde, som om Lassen her er reduceret til et»gidsel«i Kunde & Co. s identitetsprojekt, at Montana og dens ansatte med andre ord blot er statister i en fortælling, som Kunde & Co. iscenesætter om sig selv og det marked, som de opererer på. I Kunde & Co. s egen identitetsbrochure»kunderapporten«figurerer bureauets kunder heriblandt virksomheder som Bang & Olufsen, Fritz Hansen, Grundfos og Ecco således primært som elementer i en større fortælling om Kunde & Co. s egen identitet og kommunikationsfilosofi. Snarere end at argumentere for, at deres specifikke tilgang til cor porate branding er den rette, tjener de forskellige portrætter af bureauets kunder til at vise og anskueliggøre dette på dramatisk vis. I den forstand kan man hævde, at det først og fremmest er Kunde & Co., som er afsenderen og ikke Lassen/Montana. Frihed i system: Om brochurens budskab»being Montana«er overordnet betragtet et fragmenteret og komplekst stykke kommuni ka tion, der ikke rummer noget eksplicit budskab om produktet. Til gengæld tilbydes en æstetisering af afsender og produkt i form af metaforiske konstruktioner der overlapper og stables tårnhøjt: Montana som religion, frihed, oprør og kunst. Det tætteste vi kommer pro duktet er brochurens første kapitel»_function«. Snarere end at tale om selve reolens funktion introducerer dette kapitel imidlertid Montana som et univers af uende lige muligheder (»infinite possibilities«). Uendeligheden beskrives således: Exponential Explosion Montana er en matematisk eksplosion*, der til stadighed breder sig eksponentielt som kombinatoriske ringe i et mulighedernes univers. En fantastisk hvirvel af spændende alternativer skabt af en nærmest fraktal repetition af enkle grundprincipper med en indre logik som et labyrintisk tælletræ af svimlende dimensioner. Et frihedens element renset for begrænsningens snærende bånd, der giver dig de ideelle forhold for at finde din kombination. * En matematiker har udregnet mulighederne ved et grundmodul 69,6 x 69,6 cm til mere end 4 x eller rettere et 4-tal med 229 cifre bag. 107

7 Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen MEDIEKULTUR 42/43 I forlængelse af denne profane skabelsesberetning viderefører kapitel 2 (» _shape«) den mate matiske logik gennem introduktionen af tallet 5,7, der beskrives som kardinaltallet i Montana. 5,7 er»tallet, hvorom Montana drejer«, idet alle moduler i Montana-systemet er variationer over dette tal. Montanareolen er ganske enkelt et produkt af rationalisme og funktionalisme, helt ned til det faktum, at kardinaltallet 5,7. er kompatibelt med DIN-forma terne. Der er imid lertid tale om en pseudo-rationel appel, som kunne dække over reelle produktfordele, men som her på en og samme tid er overdrevet og underdrevet i sin helt igennem intrans parente frem stilling. Man vælger altså at fokusere på talmystik frem for fornuft, måske fordi Montana (og Lassen) for alt i verden hellere vil være kunstneriske end kedelige. Denne distancerede og (pseudo-)fornuftsbaserede diskurs er imidlertid blot én af de kom munikationsgenrer, som»being Montana«trækker på. Ud over at henvise til matematik ken appellerer brochuren til humanisten. Kapitel 7 (» _identity«) under bygger således fremstillingen af Montana som en kilde til mangfoldighed og uendelighed ved at omtale Montana som et sprog. I centrum af en række kon cen triske ringe står en papkasse fra Montana. Teksten siger:»do you speak Montana?«Det efter følgende dobbeltopslag siger:»well do you?«ud sag net præciseres i brødteksten: Montana er et grænseløst sprog. Uendelige kombinationer af det samme. Et kom mu nikativt system fyldt med betydninger og forskelle. Et personligt alfabet, hvis dele sammensættes til ord. Ordene danner sætninger. Og sætningerne danner gen rer. Poesi, eventyr, romaner, noveller. Alle sammen måder at fortælle en personlig historie på. Universelt, eviggyldigt og alligevel unikt! Ved at fremstille Montana som et særligt sprog ophøjes produktet til et univers for de ind viede, til et fællesskab, som man kan få adgang til, hvis man ellers forstår og kan begå sig i syn taksen. Som en slags manual til denne syntaks bliver»being Montana«metatekstuel: et sprog om sprog. Der appelleres også til kunsten og forestillinger derfra om det ideale formsprog. At reolen er designet ud fra et tanke økonomisk (og opbevaringsøkonomisk) princip, dikterer, ifølge brochuren, at det redundante skal amputeres, så den nøgne form står alene tilbage. Deko ration, hævdes det såvel i tekst som i billeder over flødiggøres af materialer nes ægt hed, ligesom æstetikken er immanent i møblets minima listiske design. Bortset fra to illustra tioner viser brochuren således ikke reolen i brug. I stedet tales der om former, farver, fantasi og kreativitet. I kapitel 4 (»_fantasy«) citeres uden i øvrigt at angive relationen til produktet en række fremtrædende person ligheder for deres syn på fantasi og krea tivitet:»fantasy is the art of seeing things that are not yet«(piet Hein);»The man who has no imagination has no wings«(muhammed Ali);»Life has no limitations, except the ones you make«(les Brown). De medfølgende illustrationer viser reolen i mere eller mindre abstrakt gengivelse og uden en direkte forbindelse til kapitlets tema. I forlæng else heraf omtaler kapitel 5 (»_creativity«) Montana som en konkret opgave en kreativ opgave, der forudsætter åbenhed, nysgerrighed og fantasi, men som samtidig udfoldes i et konkret og virkeligt rum. I kapitel 11 (»_montana forever«) fokuseres i særdeleshed på kunst neren Bjørn Nørgaards arbejde, idet det under streges, at Montana har meget at takke kunsten for. Det brede udvalg af citerede person ligheder er natur ligvis en strategi, der skal låne Montana (og Lassen) ethos fra de citerede. At der ikke kun lånes goodwill fra personligheder i kunstens verden, såsom Piet Hein og Andy Warhol (der jo om nogen er inkarnationer af rebelsk modernitet), men også fra bokseren Muhammed Ali, er givetvis nødvendigt for at understrege det rebelske ethos sammen med det kunstneriske. Ethos-lånet er i øvrigt en klassisk strategi i markedskommunikation, hvor berømt heder (celebrity endorsers) sælger ud af deres troværdighed til gavn for virksomheder eller deres produktbrands (Andersen, 2001; Shimp, 1997; Rossiter & Percy, 1996). De an vendte citater er i nær værende stykke kommunikation dog en anelse mere subtile og tve tydige, men dermed også mere omkostningsfri og postulerede. Muhammed Ali har f.eks. næppe kendt til Montana eller Lassen. Den rebelske kreativitet konkretiseres yderligere gennem henvisningen til eventen»living Walls Montana Gallery 97«. Denne event, hvor Montana inviterede 12 graffiti kunstnere fra USA, Frankrig, Tyskland og Danmark til at dekorere 76 Montana-opstillinger, beskrives således: A freedom paradox Montana mødte graffitien. Oprør mødte oprør. Frihed mødte frihed. Og et para doks opstod: Ufrihed. Graffitien, der er født som et oprør mod monumenter, gjorde Montana 108

8 MEDIEKULTUR 42/43 Being Montana til et monument. Satte Montanas frihed mat ved at fiksere modulerne i et urokkeligt udtryk. Montana, der selv er et oprør mod monumenter mod industrialismens ufleksible og masseproducerede enhedsreoler. Pointen her er, at Montana i en vis forstand er mere oprør og mere frihed end graffiti, fordi sidstnævnte fastlåser reolerne i en bestemt kombination. 6 Og er der noget, der i nyere tid kan siges at fusionere rebelskhed med kreativitet, må det være graffiti, der i bogstaveligste for stand afsøger grænsen til frihedens rammer: lovbruddet. Denne selviscenesættelses stærke antitesiske modstillinger giver ud over et ethoslån fra grafittien en slags kunst nerisk bevis for den pathos, Montana ønsker at skabe ved at deltage»kropsligt«i eventen med sine reoler, der (udover Lassen) er Montanas klare fysiske identitet. Man fristes her til at sam men ligne med tatoveringen og dens betydning, endnu en fusion af rebelskhed og kom promisløs korporlig kreativitet (Kjeldgaard & Bengtsson, 2005). Med tatoveringen kommer man næppe en fusion mellem afsender og budskab nærmere. Endelig drages en parallel til naturen. I passagen Montana for life elaboreres på den unikke produktfordel, der ligger i muligheden for kombinatorik, ved at drage paralleller til kamæleonens velkendte overlevelsesstrategi. Montanareolen er lige så tilpasningsdygtig, an tydes det, i forbrugerens domicil, som kamæ leonen er i sit habitat. Den løse kobling mellem kamæleonens indvendige side og dens overflade-struk tur sikrer nemlig den uundværlige fleksibilitet, som også Montana-reolen kan bryste sig af. Kombinatoriktanken er kulminationen af Montanas udviklingsbiologiske karriere dens evolution. I det hele taget er»being Montana«konstrueret som en fragmenteret samling af para dokser. Mens der på den ene side tales om oprør og rebelskhed fornemmes samtidig, at det subversive er behersket holdt i ave af en pænhed, som man trods alt stadig er afhængig af og ønsker at appellere til. Kunderne og forhandlerne kombinerer jo Montanas reoler med møbler fra eksempelvis Fritz Hansen, Erik Jørgensen og Eilersen. Og det er man næppe utilfredse med i Haarby. At der derfor er tale om tæmmet vildt, når Montana fremstiller sig som oprøreren, under bygges af en illustration, der viser en ganske almindelig (og lidt kedelig) blå T-shirt med ordet»rebel«påtrykt i hvide bogstaver. Der er næppe tvivl om, at afsender Lassen/Montana og Kunde & Co. er opmærksomme på denne dobbelthed, ja måske lige frem spiller på den. Som en eksponent for en frihed, der er sat i system, en systematiseret kreativitet og dermed en præmodelleret pseudo-individualitet 7 har Montana næppe andet valg end at forholde sig distan ceret og ironisk til sine egne budskaber. Denne ironiske distance udfoldes for alvor i brochurens kapitel 6 (»_freedom«), der til føjer yderligere kompleksitet til brochuren gennem introduktionen af et tvetydigt friheds begreb. Hvor første dobbeltopslag i stærke røde og lyserøde farver viser et sæt plyshåndjern, er næste opslag et luftfotografi af et villakvarter med næsten ens huse. Teksten hen over husene siger»surprise your neighbour«. 8 Afsenderen er med andre ord udmærket klar over, at friheden og ufriheden, konformiteten og anti-konformiteten, er snævert forbundne. I kapitlets sidste dobbeltopslag får den drilske tone fuld udblæsning. Over for et citat af Sir Edwin Arnold:»Within yourself»deliverance [da: udfrielse, i religiøs forstand] must be searched for, because each man makes his own prison.«vises et udsnit af en papkasse, som Montana-reolerne angiveligt leveres i. Dét er hvad»deliverance«betyder på Montana-sprog. Så selv om der citeres med omhu og med tydeligt ønske om ethos-lån, skal budskabet åbenbart ikke tages alt for alvorligt. Denne postmoderne (selv)ironi afvæbner dermed en eventuel kritik og an tyder, at afsender måske ikke er helt så selvoptaget som først antaget. Når der i det lange kapitel 9 (»_philosophy«) lommefilosoferes over navnet Montana bliver man imidlertid atter i tvivl om, hvorvidt Montana/ Lassen har kigget lidt for længe i Narcissus spejl.»montana er en metafor«, skriver man og fortsætter:»inspirationen er latinsk: Monte. Det betyder bjerg. Det rejser sig i højden, stræber opad højere. A erne har arabiske aner. Er symboler på tyre det udfordrende, det maskuline. O et afbalancerer femi nint Etc.«. Endnu mere bemærkel sesværdige er de følg ende sider, der under over skriften»the Big Bang of Montana«frem stiller Montana som et nærmest naturligt udfald af skaber kraft illustrationen er en klode, hvis elementer er kasser (reoler): The Big Bang of Montana De nødvendige betingelser kolliderede i et intensivt punkt af skaberkraft i et transcendentalt møde lodret på tiden. Mikrosekundet senere var Montana en realitet i tiden et til stadighed ekspanderende univers. 109

9 Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen MEDIEKULTUR 42/43 Over for brochurens kvasi-religiøse fremstilling af virksomhedens grundlægger og dens sta dige insis teren på at handle om kunst præsenteres Montanas system af reoler således samtidig som et univers, opstået af nærmest naturvidenskabelig nødvendighed. I alle disse genrer frem står Montana imidlertid som en»wannabe«, en småborgerlig aspirant til status og respekt, som den ikke naturligt kan regne med. Erkendelsen af denne begrænsning, som uden tvivl er til stede i virksomheden, kan givetvis forklare brochurens ekstreme overbud af metaforik, der snarere end at distanceblænde læseren skal fortælle, at man godt er klar over, at det hele er lidt i overkanten. Man kunne fristes til at tro, at brochurens intransparente sprog og selvoptagede diffuse bud skab vil støde enhver ekstern modtager væk. Denne antagelse forudsætter imidlertid en grad af involvering, der sjældent er belæg for i kommercielle sammenhænge (Morgan, 1999). I de fleste kommunikationskontekster (og i særdeleshed når det drejer sig om reklame) vil en modtager, der ikke føler sig adres seret, blot trække på skulderen og finde noget bedre at bruge sin tid på.»being Montana«er imidlertid anderledes i en række henseender. I lighed med coffee table publikationer postulerer den noget mere end kommerciel information. Den vil, som nævnt, være kunst og forpligter sig derfor ikke til at skabe klarhed, men derimod på at levere pathos. Den konforme individualitet: Om brochurens modtager Hvor finder man modelmodtageren i denne tekst, der ikke umiddelbart synes at invitere traditionelle modtagere? Vi har tidligere argumenteret for, at»being Montana«er et initiativ til at udødeliggøre Peter Lassen at brochuren er det symbolske udtryk for, at hans»ånd«har selvstændiggjort sig. Men til hvem er brochuren dedikeret? I traditionel markedskommuni ka tion betragtes forbrugeren som den primære modtager, men»being Montana«synes ikke at være forfattet for konsumentens skyld. End ikke for konsumentens øjne. Konsumenten er blevet frataget sin aktie i projektet»being Montana«, for den blaserte forbruger er blot en desinteresseret statist i en perifer rolle han/hun er med Adam Morgans (1999, p.209) ord:»content or bored, but not interested«(se også, Davidson, 1998). Forbrugeren er næppe til strækkeligt involveret i et stykke kommunikation som»being Montana«til at kunne repræ sentere dén kvalificerede Anden, som Peter Lassens og Montana har brug for til genspejle deres selv-refleksive fortælling. Forbrugeren er med andre ord ikke Montanas lige, som graffitien var det, og i spejlings ritualet er det sandt, at lige børn leger bedst. Man kan bedre acceptere et nederlag til en værdig og kvalificeret modstander, end man kan håndtere ligegyldigheden fra en under legen. Behovet for anerkendelse og bekræftelse er ubønhørligt, så i mangel af dialogisk kom mu nikation med en samtalepartner, søger det sin opfyldelse i den monologiske kommuni ka tion med sig selv. Christensen og Morsing (2005, p. 23) giver følgende definition af begrebet autokommunikation: Autokommunikation finder sted, når som helst en afsender trækker mening ud af sine egne budskaber. I autokommunikationen træder det primære budskab, som afsender jo selv har konstrueret, imidlertid i baggrunden til fordel for omstændighederne omkring bud skabet, metateksten. Ved at kommunikere til sin omverden bekræfter af sender sin identitet eller (ideale) rolle i verden og demonstrerer dermed for sig selv, at han eller hun eksisterer. Autokommunikationen rummer således en rituel dimension. Tilsvarende gælder, at når en virksomhed kommu nikerer i et eksternt medie, f.eks. en reklame, for tæller den ikke blot sig selv, hvorledes virk somheden ideelt set burde se ud, men også, at den formår at ud trykke sig på den rette måde, dvs. i det rette medie. I autokommunikationen ignorerer afsender den indifferente forbruger og hvisker i stedet den lydhøre i øret. Afsender substituerer for modtager, og selve kommunikationsmaterialet træder i den kvalificerede Andens sted. Den nyfundne mulighed for spejling opstår af det faktum, at kommunikationen foreligger i et eksternt medie, hvis eksklusive udtryk både for nøjer og forpligter. Heri ligger en anden mulig forklaring på»being Montana s«intense optagethed af kunstnerisk udtryk og æstetisk verbalisering. Autokommunikationens rettethed mod virksomhedens interne publikum forlener den således med en potentiel dynamik, som kan anvendes i strategisk øjemed (se også, Broms & Gahmberg, 1983). Dens blotte eksistens i det eksterne medie forpligter, og dens højt involverede interne modtager er tilbøjelig til at interna li sere dens budskab, hvilket for brugeren sjældent er. Desuden er det essentielt, at detailleddet er in- 110

10 MEDIEKULTUR 42/43 Being Montana kluderet i dette interne publikum, for producenten er stærkt afhængig af detailhandlens indkøb og loyale eksponering af produktet. Hvis man kan styrke entusiasmen i dette led og gøre sælgere til gode ambassadører for virk som hedens produkt, kan man opnå det økonomiske afkast, der legitimerer autokommunika tionen. I overensstemmelse med denne logik henleder Schudson (1986) opmærksomheden på, at kommunikation kan sælge produkter uden at overbevise forbrugeren om noget som helst. Hvis man kan motivere folk i egne rækker til at yde en ekstra indsats, er det ikke nødvendigt at vinde forbrugerens gunst. Autokommunikation er således ikke blottet for mekanismer til kommerciel vinding. I forbindelse med»being Montana«kan forhandlerleddet givetvis imponeres overfladisk af publikationens materielle tyngde og printkvalitet, hvilket absolut ikke er et uvæsentligt element, når sælgere skal motiveres til en særlig indsats. Hvorvidt denne oplevelse kan transformeres til en ganske almindelig dødelig kunde, der leder efter et smukt, praktisk og socialt acceptabelt reolmøbel, er imidlertid knap så sandsynligt. De eksis tentielle temaer og problemer omkring»konformitet og ufrihed«, som præsenteres i bro churen er næppe relevante. Der er simpelthen for voldsom og løsrevet pathos. Brochuren kan i forlængelse heraf betragtes som en forfængelighedens gave fra Peter Lassen til de mennesker, der har bidraget til implementeringen af hans vision. Den er et deko rativt stilbillede af hans professionelle virke, men samtidig en manifestation af nar cissis tiske træk.»being Montana«kan således ikke sige sig fri for at tangere auto kommunikationens skyggeside, den lidet flatterende selv optagethed (Christensen & Cheney, 2000). Ver ba liseringer som indholdet i The Big Bang of Montana afslører afsenders for blindelse af eget tankespind og sætter således forføreren i den forførtes sted (Baudrillard, 1985).»Being Montana«er bogstave ligt talt skabt i Peter Lassens billede, hvilket er ganske legitimt, hvis blot man besinder sig på det faktum, at kun Montanas interne publikum er interesseret. Den typiske konsument er næppe vækket af sin desinteresserede søvn. Hvis der er nogen egentlige eksterne modelmodtagere i klassisk forstand (her for brugere), må det være den kultiverede og æstetisk bevidste design-connaisseur. Det man sædvanligvis betegner»livsstil«-kvalitet, handler netop om at blive medlem i en klub, et eks klu sivt fælles skab, der ikke ønsker at have en som medlem. Her er muligvis forklaringen på, at kommu nikationen ikke gør noget for at opbygge ethos-dimensionen velvilje: De finere livsstil-klubber lefler jo netop ikke for at få nye medlemmer. I sidste instans har»being Montana«givetvis størst relevans for Lassen samt for Kunde & Co. For patienten og terapeuten er der således en klar mening i tekstens behandling af døds angst og eksistentielle problemer. For andre modtagere i organisationen vil den eksis ten tielle søgen i teksten måske være i stand til at opbygge en identitet, som netop handler mere om kunst end om mdf-plader. I en verden, hvor vi i stigende grad definerer vores identitet gennem arbejdet, kan man ikke udelukke, at virk som hedernes medlemmer efterspørger kommuni ka tion, der formår at forlene deres arbejdsplads med en aura af status, autoritet og glamour (Berg, 1986; Ashforth & Mael, 1996; Scott, Corman & Cheney, 1998). Dette gælder ikke mindst på markeder, hvor produktforskellene er til at overse og hvor produktets fysiske egenskaber der for ofte betragtes som trivielle. I sådanne situationer er det næppe en over dreven antagelse, at den eksternt rettede kommunikation snarere end at påvirke forbrugeren og markedet tager sigte på at opbygge og vedligeholde virksomhedens kultur (Christensen, 2004). Spørgsmålet er så, hvad virksomheden som leverandør af kultur, fællesskab, status og eventuelt glamour til sine medlemmer forventer til gengæld. Også på dette område er»being Montana«ganske tvetydig og paradoksal. Mens forbrugeren af Montanas reoler kon stant op fordres til at søge sin frihed samt udtrykke sin personlighed og individualitet, gives der interessant nok ikke tilsvarende stemme til virksomhedens medarbejdere, der trods alt har medvirket, og fortsat forventes at medvirke, til virkeliggørelsen af Lassens vision. Denne inkonsistens er imidlertid i fuld overensstemmelse med Kunde & Co. s forestilling om»corporate Religion«, der med henvisning til bl.a. kritiske og selvstændige forbrugere, forudsætter, at medarbejderen pantsætter sin individualitet og selvstændighed i virksom hedens tjeneste. Jesper Kunde (1997, pp.116, 120, 122) siger således: En Corporate Religion skal sikre, at alle medarbejdere i en virksomhed arbejder efter de samme kvalitative værdier Mange virksomheder ser stort på, at deres succes afhænger af, om de kan få ensrettet deres rige menneskelige 111

11 Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen MEDIEKULTUR 42/43 ressourcer til at følge samme ånd Det lyder totalitært, men på baggrund af den meget klart definerede Corporate Religion, er der ingen, der har problemer med kursen, fordi alles job er forbundet med virksomhedens Corporate Religion. Henvisningen til den unikke og individualiserede forbruger, der udgør en afgørende bestand del i argumentet for corporate branding, modsvares med andre ord af forestillingen om den fællesskabsorienterede medarbejder, der er villig til at tilsidesætte sin egen individualitet til fordel for en korpsånd, som andre har defineret. Hermed lukker Montanas corporate branding-projekt sig om sig selv. Mens venstre flaptekst hævder, at»being Montana«er en»åben bog om Montana«lukkes dens potentielle modtagere ikke indenfor. Selvom brochuren betjener sig af et forholdsvis avanceret sprogbrug og en subtil symbolik, der i princippet frit kan ud lægges af modtageren, indebærer Montanas stadige gentagelse af temaerne i forskellige ver sioner, at teksten i realiteten udlægges og forsøges styret af afsender selv. Mens en sådan styring af budskaberne, som vi ved, er en illusion (f.eks. Buhl, 1991), fortæller bestræbelsen derpå, at virksomheden trods sin sofistikerede symbolbrug stadig har meget at lære om sin egen kommunikation. Perspektivering Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor vi bør interessere os for»being Montana«, hvorfor dette kom munika tionsprojekt er relevant for andre end Montana/Lassen selv. Hvad er med andre ord de almengyldige dimensioner af vores analyse ovenfor? Som vi håber at have illustreret, er»being Montana«på ingen måde et typisk stykke virksomhedskommunikation. Brochuren er langt mere kompleks i sin symbolanvendelse og sit billedsprog, end man normalt finder i sådanne virksomhedspræsentationer. Dertil kommer, at»indpakningen«layoutet og print kvaliteten har en tyngde og sofistikation, som man sjældent oplever i denne genre. I det om fang mediet er det primære budskab, må»being Montana«således betragtes som et unikt stykke kommunikation, som meget få virksomheder kan matche. Som corporate branding betragtet synes brochuren imidlertid at reproducere en stil, der bliver stadig mere udtalt i denne genre: Mens det antages, at virksomhedens budskaber har en menighed, der med jævne mellemrum har behov for at blive mindet om den fælles tro, har budskabet karakter af bøn, en kollektiv påkaldelse af kræfter, der rækker ud over den enkeltes muligheder og formåen (Stigel, 2005). Samtidig rummer bro churen et mere generelt budskab om virksomhedskommunikationen betingelser i en verden mættet med tegn, der skriger på at blive hørt og taget alvorligt. På tværs af mange forskelligheder handler megen virksomhedskommunikation i dag om det forhold, at identiteten til stadighed skal opdages, genforhandles og bekræftes. Uanset om det konkrete kommunikationsmateriale tager sigte på at informere om en service, sælge en vare, motivere en flok medarbejdere eller håndtere en krise, fornemmer man, at det først og frem mest er identiteten, som er på spil (Cheney & Christensen, 2001). Og når virk som heds kommunikationen i stigende grad søger at håndtere alle disse ting på én gang med ét integreret budskab bliver man vidne til en sammenblanding af kommunikationsgenrer, hvis primære fællesnævner er optagetheden af virksomhedens identitet. I en corporate branding proces forholder virksom heden sig eksplicit til spørgsmålet om sin identitet, til hvordan den udtrykker sig symbolsk, hvem den»er«som organisation, og hvor ledes den op fat tes af sine om givelser (Christensen & Morsing, 2005). Dette sker dels for at differentiere sig fra kon kurrenterne, dels som vi med Thyssen (2003) har antydet for at kompensere for den trivi alitet, der ofte er forbundet med konkrete produktfunktioner, som stadigt lettere kan kopieres af andre. På samme måde som Montanas store forkromede værk kan siges at dække over, at det i virkeligheden hverken er glamourøst eller intellektuelt udfordrende at lave reoler, kan man hævde, at brandingen først og fremmest skal kompensere for det faktum, at de færreste af os ønsker at høre (eller tale) om mobiltelefoni, brød, forsikringer eller kaffe. Det vi ønsker er til gengæld billeder, som kan stimulere vore drømme om et bedre og mere efter tragtel sesværdigt liv (Bouchet, 1983). Spørgsmålet er naturligvis om virksomhederne i deres søgen efter im materialiteter, som konkurrenterne ikke kan kopiere risikerer at konstruere symbol universer, der enten er irrelevante for andre end dem selv (se f.eks. Morgan, 1999) eller risikerer at skræmme kernekunderne væk. I sidstnævnte tilfælde, eksemplificeret ved Montanas graffiti-event, afføder forsøget på at løse ét kommunikationsproblem således straks et andet. 112

12 MEDIEKULTUR 42/43 Being Montana Ønsket om at appellere til mange forskellige publikummer på én gang og måske lige frem opretholde flere forskellige identiteter kan givetvis forklare, hvorfor så megen virk somhedskommunikation betjener sig af, hvad Eisenberg (1984) kalder»strategisk flertydighed«. Som vi ser, gør dette sig i udpræget grad gældende i»being Montana«, der i mod sætning til konventionel virksomhedskommunikation ikke blot opstiller en liste af værdi state ments, men funderer over en række temaer friheden, kon formi teten, naturen, nød ven dig heden, mv. uden at der knyttes direkte an til virksom heden og dens pro dukter. Fler tydigheden genfindes i megen virksomhedskom mu nikation og ofte er den tilsigtet. Ved at formulere visioner, mål og stra te gier i tilpas uklare vendinger kan virksomheden afsøge nye markeder, eksperimentere med anderledes udtryksformer og måske der ved til trække nye og yngre kunder og medarbejdere uden nødven digvis at frem medgøre eller for nærme trofaste kerne kunder eller mangeårige medlemmer. Når den mangetydige og upræ cise retorik sam eksisterer med et fragmenteret symbol- og billed univers, skabes rum for varia tioner i virk somhedens identitet, som kan hjælpe virksomheden med at tilpasse sig æn dringer i omgivelserne. Den konsistens, som de fleste virksomheder tilstræber i deres kom mu nika tion for at sikre konti nui tet og genkendelighed, udfordres således til stadighed af behovet for fleksibilitet og bevæge lighed. Denne dobbelthed tilgodeses i virksomhedens historie fortælling. Med fortællinger om sig selv definerer virksomheden på den ene side de per spek tiver, motiver og handlinger, den betragter som acceptable. Hermed informerer, influerer og guider den sine med lemmer gennem tid og rum på en måde, der skaber mening og sammen hæng (Thyssen, 2003). På den anden side er det netop den fortsatte og levende fortælling, der demonstrerer, at historien er fleksibel og åben for udlægninger og fortolkninger (Brown, 1990). Mens»Being Montana«på den ene side fremtræder som et monument over Lassens livsprojekt, som en autoritativ tekst om Montanas fødsel og eksistens, ejer Lassen ikke sin skabelsesmyte om virksomheden. Kunder, medarbejdere og fremtidige ejere vil i det om fang de overhovedet forholder sig til brochuren genfortolke den og ind placere den på stadigt nye måder i deres fortløbende forståelse og fortælling om virksomheden. Med dens komplekse sym bolbrug og mangetydige retorik tilbyder»being Montana«rig mulighed for nye læs ninger og genfortolkninger. Mens brochuren, i lig hed med megen virksomhedskommunikation, kan betragtes som et initiativ til at udødelig gøre virksomhedens grundlægger eller dens officielle selvopfattelse, er det således ind lys ende, at virksomhedens identitet ikke kan fast fryses eller kontrolleres, hverken af angst for fremtiden, forfængelighed eller ønsket om evig ungdom. Som medie betragtet tilbyder virksomhedskommunikation som»being Montana«imid lertid en autori seret platform, hvor fra virksomhedens ledere på én gang kan tale til dens mange for skellige pub likummer herunder sig selv. Som eksternt medie forlener den virksomhedens budskaber med gennemslagskraft, der sjældent er interne medier forundt. Selvom brochurer som»being Montana«måske primært er tænkt som intern kommunikation, for tæller autokommunikationslogikken således, at den interne effekt først slår rigtigt igen nem i det omfang budskabet gives liv i virksomhedens omverden. Som Thyssen (2003, p. 420) formu lerer det, handler autokommunikation nemlig ikke om at informere omverdenen, men om at demonstrere selvfølelse, at tilkendegive, at man er seriøs og nærværende. Og i vor tid stilles en sådan seriøsitet typisk til skue gennem brug af reklamer, brochurer og andre kostbare medier. Med»Being Montana«har Montana defineret en arena for autokommu ni kation en arena, hvor Lassen først og fremmest kan kommunikere med Lassen, men også en arena, hvorfra virksomheden kan signalere til sine forhandlere, sælgere og andre frontlinje-medarbejdere, at den er værd at tage alvorligt, fordi den behersker de rette kommunikationsformer. Hvorvidt man hermed skaber den»push-effekt«, som man håber på, dvs. salg via detailleddets aktive promovering af produktet, er ganske vist knapt så indlysende. At andre producenter byder sig til på tilsvarende vis indebærer uundgåeligt, at formen slides og afstedkommer en vis resignation blandt forhandlere og andre bærere af virk som hedens budskab. Effekten er med andre ord vanskelig at opretholde og, ikke mindst, påvise. Ikke desto mindre understreger kommunikationsbureauer til stadighed betyd ningen af at hævde og befæste virksomhedens identitet gennem omfattende kommunikationsinvesteringer (Kunde, 1997). Samtidig synes de færreste virksomheder imidlertid at konfron tere deres bureau med det problem, at jo mere omfattende og integreret kommunikations- 113

13 Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen MEDIEKULTUR 42/43 ind satsen bliver jo flere genrer, den trækker på, og jo flere publikummer, den henvender sig til på én gang jo vanske ligere bliver det at fastslå, præcis hvad eller hvem det var, der udløste effek ten. Men måske er målbar effekt ikke den primære dagsorden i tidens virksomheds kommu ni ka tion? Betragter man corporate branding som en central tendens i tidens virksomheds kommu nikation synes denne først og fremmest optaget af at producere prægnante og æstetiske bil leder billeder, der kun i ringe grad handler om virksomhedens produkter. Ligesom»Being Montana«udtrykker Montanas modvilje mod at blive identificeret med sit produkt, er tidens virk som heds kommunikation præget af en symbolik, der ofte er løsrevet fra andre sammen hænge, end den kommunikationen selv opbygger (Christensen, 2001). Kombineret med paro di og ironi producerer denne selvreference en distance i kommunikationen, der på én og samme tid ud tryk ker overskud og tvivl overskud, fordi dens ofte prangende billeder ikke for pligter sig på effektmæssig kausalitet, og tvivl, fordi den samtidig afspejler en uklarhed omkring, hvem virksomheden er, og hvor den bevæger sig hen. Når»Being Montana«er kon strueret som en fragmenteret mosaik af sentenser og billeder, er den således godt afstemt med sin egen tid. Det senmoderne menneske føler afsky over for massefænomenet og ønsker absolut ikke at blive kommunikeret til som en éntydig og homogen masse. Det er venligere stemt over for tanken om brudstykker af kommunikation, da den fragmentariske og ufuld endte udtryksform efterlader tomme pladser, som læseren er frit stillet til at besætte med mening (Buhl, 1991). Læserens meningsgivende proces og det subjektive præg, den sætter på læsningen, kamuflerer samtidig individualismens underliggende konformisme.»being Montanas«forsøg på at antropo morfisere virksomheden bag, at tilføje»sjæl«til dens produkter, illustrerer samtidig en mere generel forestilling i tidens corporate branding-ideologi forestillingen om autencitet bag virksom hedens budskaber (Christensen & Morsing, 2005). Mens virksomhedskommunikationen på den ene side er blevet fragmenteret og selvreferentiel, hævder den på den anden side at være andet og mere end kommunikation per se. Interessant nok kan argumentet om det modsatte til enhver tid afvæbnes med påstanden om, at budskabet blot er ironisk ment, at kritikken med andre ord er ufortjent, da bud skabet ikke er tiltænkt den pedantiske læser. Referencer Aaker, David A. (1996), Building Strong Brands. New York: The Free Press. Andersen, Lars Pynt (2001), Reklamens form og indhold, i: Hansen, Flemming, Lauritsen, Gitte Bach, and Grønholdt, Lars (red.): Kommunikation, mediaplanlægning og reklam styring (Bind 1: Metoder og modeller). Samfundslitteratur, København, Aristoteles (1983), Retorik. København: Museum Tusculanum. Ashforth, B. E. and Mael, F.A. (1996), Organizational Identity and Strategy as a Context for the Individual, Advances in Strategic Management, Vol. 13, Balmer, John M. T. (1995). Corporate branding and connoisseurship. Journal of General Management, Vol. 21/1, Baudrillard, Jean (1981), For a Critique of the Political Economy of the Sign. St. Louis: Telos Press. Baudrillard, Jean (1988), The Ecstasy of Communication. New York: Semiotext(e). Baudrillard, Jean (1985), Forførelse. Århus: Sjakalens Beduinserie. Berg, Per Olof (1986), The Symbolic Management of Human Resources, Human Resource Manage ment, Vol. 25/4, Bond, J. & R. Kirshenbaum (1998), Under the Radar: Talking to Today s Cynical Consumer. New York: Adweek Books. Bouchet, Dominique (1983). Reklamen som samfundets spejl. Om det moderne samfunds moral og religion: reklamen. Massekultur og Medier. Tidsskrift for masse kommunikationsforskning. Nr. 7 (1983). København. pp Broms, Henri and Henrik Gahmberg,»Communication to Self in Organi zations and Cultures,«Administrative Science Quarterly, 1983, Vol. 28, Brown, Mary Helen (1990). Defining stories in organizations: Characteristics and functions. Communication Yearbook, 13, pp Buhl, Claus (1991), The Consumer s Ad: The Art of Making Sense of Advertising, in Hanne Hartvig Larsen, David Glen Mick & Christian Alsted (eds.), Marketing and Semiotics. Selected Papers from the Copenhagen Symposium. København: Handelshøjskolens Forlag, pp George Cheney and Lars Thøger Christensen (2001),»Organizational Identity. Linkages between Internal and External Organizational Communication. In Fred Jablin and Linda L. Putnam (eds.), The New Handbook of Organizational Communication, Sage 2000, pp Christensen, Lars Thøger, Marketing as Auto-Communication. Consumption, Markets & Culture, Vol. 1 (3), 1997, pp Christensen, Lars Thøger (2001), Reklame i selvsving. København: Samfundslitteratur. Christensen, Lars Thøger (2004),»Det forførende medie. Om autokommunikation i markeds føringen.«mediekultur, Nr (juni), pp Christensen, Lars Thøger & George Cheney, (2000),»Self-Absorption and Self-Seduction in the Corporate Identity Game.«In Majken Schultz, Mary Jo Hatch & Mogens Holten Larsen (eds.), The Expressive Organization. Oxford: Oxford University Press, pp

14 MEDIEKULTUR 42/43 Being Montana Christensen, Lars Thøger & Mette Morsing (2005), Bagom Corporate Communication. København: Samfundslitteratur. Christensen, Lars Thøger, Simon Torp & A. Fuat Firat (2005), IMC and Postmodernity: An Odd Couple? Corporate Communication: An International Journal, Vol. 10/ 2, May 2005, Under publication. Cornelissen, Joep P. (2001), Integrated Marketing Communications and the Language of Marketing Development, International Journal of Advertising, 20 (4), Czarniawska-Joerges, Barbara (1994),»Narratives of individual and organizational iden ti ties.«in S. A. Deetz.(Ed.), Communication Yearbook, 17, (pp ). Thousand Oaks: Sage. Davidson, D. Kirk (1998),»Consumers don t really care about brand products owners, Marketing News, Vol. 32 no. 5 (November 23), pp.5-6. Eisenberg, Eric (1984), Ambiguity as Strategy in Organizational Communication, Communication Monographs, Vol. 51, Ewen, Stuart (1988), All Consuming Images: The Politics of Style in Contempory Culture. New York: Basic Books. Goldhaber, M.H. (1997). mgoldh/. See also issue2_4/goldhaber/index.html Harris, F. & Chernatony, L. de (2001). Corporate branding and corporate brand performance. European Journal of Marketing, 35(3/4), Ind, Nicholas (1997), The corporate brand. London: Macmillan Press. Kjeldgaard, Dannie & Anders Bengtsson (2005), Consuming the Fashion Tattoo, in Advances in Consumer Research, Vol. 32, eds. Geeta Menon and Akshay Rao, Valdosta, GA: Asso cia tion for Consumer Research. Kunde, Jesper (1997), Corporate Religion. Vejen til en stærk virksomhed. Køben havn: Børsens Forlag. Kunde, Jesper (2001), Unik nu... eller aldrig: brand et driver virksomheden i den nye værdiøkonomi. København : Børsens Forlag. McCroskey, James C. (1978), Ethos: A Dominant Factor in Rhetorical Communication, Introduction to Rhetorical Communication, Prentice Hall, Inc. New Jersey. Mitchell, A. (1997). Brand strategies in the information age. London: Financial Times Report. Morgan, Adam (1999). Eating the big fish. How challenger brands can compete against brand leaders. New York: John Wiley & Sons, Inc. Olins, Wally (1989), Corporate Identity: Making Business Strategy Visible through Design. London: Thames & Hudson. Rossiter, John R. & Larry Percy (1996), Advertising Communications & Promotion Management, McGraw-Hill. Schudson, Michael (1993), Advertising, the uneasy persuasion. Its dubious impact on American society. New York: Basic Books. Schultz, Majken (1997),»Værdier som konkurrenceparameter: Samspil imellem virksom hedens kultur, identitet og image.«in Steen Hildebrandt & Erik Johnson (eds.), Ledelse 97. Forlaget Børsen, Copenhagen 1997, Scott, C. R., Corman, S. R. and Cheney, G. (1998).»Development of a Structurational Model of Identification in the Organization. Communication Theory, 8, Shimp, Terence A. (1997), Advertising, Promotion and Supplemental Aspects of Integrated Marketing Communications, 4th ed. Forth Worth: The Dryden Press. Stigel, Jørgen (2005).»Bybranding. Aalborg som eksempel«. Paper præsenteret på den 17. Nordiske Medieforskerkonference, Aalborg, august Thorson, Esther, and Jeri Moore (eds.) (1996), Integrated Communication: Synergy of Persuasive Voices, Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Thyssen, Ole (2003), Æstetisk ledelse: Om organisationer og brugskunst. Køben havn: Gyldendal. Østerberg, Dag (2001), Det moderne. Trondheim: Gyldendal Norsk Forlag. Lars Thøger Christensen er professor ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, Lars Pynt Andersen er adjunkt ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet og Maria Marcussen er stud.mag. Noter 1 Forfatterne takker to anonyme reviewers ved Mediekultur samt Jørgen Stigel og Christian Jantzen for nyttige kommentarer til en tidligere version af denne artikel. 2 Denne strategi, hvor det postuleres, at det er forbrugeren, der er skaberen, anvendes mere overbevisende i en aktuel Sony-kampagne med sloganet»you make it a Sony«. Her er fokus på de oplevelser, forbrugere får ud af anvendelsen af deres produkter, snarere end på produktet (eller Sony selv). 3 Montanas reoler sælges ikke til»køb og smid væk«- priser, og den målgruppe, der satses på vil typisk anse møbler som et livsstilsvalg med en vis social risiko. Valg af Montanas reoler kræver altså nogen involvering (Rossiter og Percy, 1996), hvilket dog ikke er det samme som at Montana kan regne med høj involvering i deres kommunikation (se f.eks. Morgan, 1999). 4 Man skal naturligvis passe på med at reducere begreber som moderniteten, men de tre centrale moderne værdier eller foci betegnes ofte som fremskridt, rationalitet og individualitet (Østerberg, 2001). Rebellen inkarnerer både fornyelsen og det stærke individ. 5 Hvis vi skulle være helt konsekvente her, burde man måske snarere betegne denne omskrivning teomorphisme, da metaforikken her er guddommeliggørelse og åndeliggørelse mere end menneskeliggørelse. 6 Når en væg af Montana-moduler bruges som lærred for et kunstværk som graffiti kan de ikke længere flyttes frit rundt uden at kunstværket brydes i stykker. 115

15 Lars Thøger Christensen, Lars Pynt Andersen og Maria Marcussen MEDIEKULTUR 42/43 7 Den postulerede frihed, som begrundes i produktets mange kombinationsmuligheder, undergraves interessant nok af det forhold, at man altid kan se, at man står over for en Montana reol især, hvis man benytter til bygningsprodukterne (skuffer, rumindelinger, glas, etc.). Individualiteten, der potentielt er størst ved den mest simple model, understreges netop ikke i Montanas reklamer, der stort set aldrig viser reolen i brug, dvs. præget af det individuelle liv. 8 En efterhånden gammel reklame fra Dyrups udtrykte noget tilsvarende:»de fleste maler med Dyrups for ikke at ligne de fleste.«116

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning 3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Med passion som drivkraft Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Alting starter i det små Christian Have Grundlægger og indehaver af Have Kommunikation Direktør indtil 2010 Nu kreativ direktør

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Torsdag d. 21. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 10.15 Forelæsning Konkurrence Strategi 10.15

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Idéerne skal kunne virkeliggøres

Idéerne skal kunne virkeliggøres Idéerne skal kunne virkeliggøres Om Ritzau Management Mere end blot planlægning og praktisk ekspertise 2 Ritzau Management er et event- og marketingbureau, der står for mere end blot planlægning og praktisk

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Sælgerprofil Navn Virksomhed

Sælgerprofil Navn Virksomhed Sælgerprofil Navn Virksomhed Indhold PeopleTools Sælgerprofil Anvendelse af PeopleTools PeopleTools Kompetencehjul Fem sælgerroller Definitioner Udfordrende sælger Selvkørende sælger Problemløsende sælger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere