Fra enetale til samtale. Kommunikation og strategi i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra enetale til samtale. Kommunikation og strategi i den offentlige sektor"

Transkript

1 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor Nis Peter Nissen maj 2005

2 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 1 Indhold 1. Corporate communication i det offentlige indledning Problemformulering Begreber, begrænsninger og baggrundslitteratur 2 2. Udfordringen I den offentlige sektor Fra hierarkisk orden til polycentrisk hyperkompleksitet Fra byrokratisk regelstyring til forhandlet forvaltning Fra centralistisk standardisering til decentral fleksibilitet Opsummering udfordringer i den offentlige sektor 5 3. Corporate communication Integration af virksomhedens kommunikation Virksomhedens identitet Virksomhedens image og omdømme Organisering af virksomhedens kommunikation Strategisk kommunikation Opsummering corporate communication Udfordringen II strategisk kommunikation i det offentlige Polycentri, forandring og kompleksitet Decentralisering (netværk/antihierarki, selvprogrammering) Licence to survive Sandhedens øjeblik License to operate Opsummering strategisk kommunikation i det offentlige Fra enetale til samtale en konklusion Det videre perspektiv 23 Citeret litteratur

3 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 2 1: Corporate communication i det offentlige - indledning... Og det er vel det vi som kommunikationsfolk altid har ønsket: at blive sat på dagsordenen i topledelsen som et strategisk ledelsesværktøj 1 Sådan indleder erhvervsforskeren Helle Petersen sin bog om hvordan, hun i Novo Nordisk koblede kommunikationsarbejdet til virksomhedens overordnede strategi og ledelse. Ønsket om at være strategisk er centralt og går som en rød tråd igennem det meste af de sidste ti års litteratur om kommunikation. 2 Kommunkationen i virksomhederne gøres strategisk, med alt hvad det indebærer af branding, stakeholding, storytelling, kvalitetsstyring, integration og som Helle Petersen skriver med kommunikationschefernes faste plads i direktionskredsen. 3 Det offentlige er også godt med om end den offentlige sektor efter nogles mening ikke helt kan matche de private virksomheder. Kommunikationspolitiker og strategier er blevet en stadig hypigere forekomst i offentlige organisationer, ligesom antallet af kommunikationschefer, der deltager i direktionsmøderne, er stigende. Senest er kommunikation blevet placeret blandt top tre i et kodeks for god offentlig topledelse i Danmark. 4 Der arbejdes således også i den offentlige sektor målrettet på at gøre kommunikationen strategisk. Målestokken er som i mange andre sammenhænge det private erhvervsliv, og inspirationen hentes fra de erfaringer, logikker og redskaber, som i virksomhedsterminologi samlet kan betegnes som corporate communication. Men spørgsmålet er om corporate communication reelt matcher de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i de kommende år Problemformulering Med afsæt i indledningens emne- og problembegrundelsen vil der i denne projektopgave derfor blive arbejdet med følgende problemformuling: Hvordan kan den offentlige sektor bruge corporate communication som strategisk kommunikation? I besvarelsen af denne problemformuleringen vil jeg indrage tre tilknyttede spørgsmål, der vil være styrende for projektopgavens analyser: Hvilke udfordringer har den offentlige sektor? Hvad er corporate communication? Hvordan svarer corporate communication på udfordringerne for den offentlige sektor? Mens besvarelsen af de to første spørgsmål lægger op til en beskrivende analyse, vil besvarelsen af det sidste spørgsmål mere have karakter af en vurderende analyse foretaget på baggrund af besvarelsen af de to foregående spørgsmål. 1 Petersen (2002) s. 7 2 Se f.eks. van Riel (1995) s. 1 ; Ferguson (1999): s. 11 ; Petersen (2000) s. 11 ; Schultz og Hatch (2001); Helder og Pjetursson (2002) s. 18 ; Balmer og Greyser (2003): s. 7; Brønn og Wiig (2003) s. 6 ; Sandstrøm (2003) s. 9 ; Cornelissen (2004) s. 22 og 53 ; Pjetursson (2005) s. 65 ff. 3 Petersen (2002) s. 7. ; van Riel (1995) s. 26 ; Cornelissen (2004) s Se f.eks. Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark (2005) ; Pedersen, K (2003) s. 12 ; Petersen og Harris (2005) s. 7 Se også Mandag Morgen nr. 44 (2004) Jeg er selv ansat som kommunikationschef i Frederiksborg Amt og deltager fast i koncerndirektionens ugentlige møder og strategiplanlægning.

4 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor Begreber, begrænsninger og baggrundslitteratur I projektopgavens analyser vil der blive anvendt en række begreber, som bliver defineret efterhånden, som det bliver relevant. Selve begrebet corporate communication 5 vil således blive defineret og analyseret i besvarelsen af de tilknyttede spørgsmål. Men problemformulering indeholder også begreber, der ikke defineres i forbindelse med analyserne. Jeg vil derfor kort beskrive to af problemformuleringens nøglebegreber. Den offentlige sektor anvendes i denne projektopgave som en samlende betegnelse for strukturer, organisering og aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af offentlig skattefinansiering. 6 Fokus i opgaven er på de offentlige forvaltninger som organisation. Projektopgaven vil derfor ikke undersøge relationerne mellem forskellige dele eller niveauer i den offentlige sektor. Den vil heller ikke undersøge hvordan, den offentlige sektor adskiller sig fra den private, men alene se på hvordan, corporate communication relaterer sig til de udfordringer, der tilskrives som relevante for den offentlige sektor. 7 Ordet strategi anvendes i denne opgave som en samlet betegnelse for aktiviteter, der sigter mod at forandre og forbedre en organisations position. Det omfatter både strategisk tænkning, strategisk planlægning og strategiske processer, herunder håndtering af relationerne til omverdenen. En aktivitet bliver således strategisk, hvis den forholder sig til hvor organisationen skal bevæge sig hen, og hvordan og med hvem målsætningen kan realiseres. 8 Projektopgavens problemformulering lægger op til en begrebsmæssig afklaring og analyse af hvordan, begrebet corporate communication relaterer sig til de udfordringer, der tilskrives den offentlige sektor. Der er således ikke tale om en emperisk analyse af hvordan, corporate communication konkret anvendes i offentlige forvaltninger. Projektopgaven bygger derfor heller ikke på en analyse af emperisk data, men alene på en gennemgang af relevant litteratur. I beskrivelsen af udfordringerne for den offentlige sektor, er der anvendt en række danske forskere, der fra et sociologisk, politologisk perspektiv har analyseret hvordan, forskellige dele af den offentlige sektor i Danmark har udviklet sig i moderne tid. 9 I begrebsanalysen af corporate communication er der primært anvendt forskningsbaseret (akademisk) litteratur. Udgangspunktet har været en række centrale værker om corporate communication suppleret med bl.a. nyere forskningsartikler fra centrale internationale tidskrifter Jeg har valgt at benytte det engelske ord corporate communication fordi jeg derved undgår at inddrage de rent oversættelsesmæssige problemstillinger i begrebsdefinitionen. Se også: Helder og Pjetursson (2002) s. 15 ff. 6 Se f.eks. Knudsen, Larsen og Pedersen (1990) s For en beskrivelse af forskellene mellem den offentlige og private sektor se f.eks. Klausen (2001) s. 102 ff. For en beskrivelse af udfordringerne for den private sektor se f.eks. Pjetursson (2005), Christensen og Morsing (2004) og Drejer (2004) 8 Drejer (2004) s. 518 ; Steyn (2003) s ; Chaffee (1985) s. 89. Se også 9 Se f.eks. Niels Åkerstrøm Andersen, Dorte Pedersen, John Storm Pedersen, Kurt Klaudi Klausen, Helge Tetzschner, Birgit Jæger, Eva Sørensen 10 De centale værker omfatter bidrag fra Cees B.M. van Riel, Joep Cornelissen, J.M. Balmer, S.A. Greyser, Majken Schultz og Mary Jo Hatch samt kritiske analyser af Søren Askegaard, Lars Thøger Christensen og Mette Morsing. De centrale tidskrifter omfatter bl.a. Corporation Reputation Review, Journal of Communication Management og Corporate Communications An international Journal.

5 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 4 2: Udfordringen I Den offentlige sektor I dette afsnit beskrives hvilke udfordringer den offentlige sektor står overfor i dag. Med udgangspunkt i generelle og meget overordnede primært socialogiske - teorier om udviklingstendeser i samfundet bekrives hvilke konsekvenser de generelle udviklingstendenser i samfundet har for den offentlige sektor. Til sidst opsummeres de centrale udfordringer, der er rammesættende for strategisk kommunikation i den offentlige sektor Fra hierarkisk orden til polycentrisk hyperkompleksitet Det er en udbredt antagelse, at samfundet forandrer sig. Vi bevæger os fra en samfundstype til en anden. Fra kapitalisme til senkapitalisme, fra industrisamfund til vidensamfund, fra det moderne til det postmoderne. I dag befinder samfundet sig således i en overgangsfase fra et moderne, industribaseret og hierarkisk domineret samfundsystem til et senmoderne, vidensbaseret informations- og netværkssamfund. 11 Forskellige forskere har samtidigt forsøgt at beskrive de grundlæggende tendenser og karaktertræk ved den nuværende samfundsudvikling. Den franske filosof Jean- Francois Lyotard beskriver samfundet som postmoderne. Troen på videnskaben og de evigt gyldige sandheder afløses af antihierarkisk og tilfældigt kaos. Det moderne projekt med sin rationelle orden mister troværdighed. Samfundet bliver i stedet uoverskueligt og komplekst. 12 Den tyske sociolog Niklas Luhmann iagttager samfundet som et funktionelt differentieret system, der består af en række delsystemer, der hver for sig er organiseret på baggrund af bestemte måder at iagttage og beskrive sig selv og omverdenen på. Delsystemerne er ikke hierarisk lagdelte, men autonome og udfylder hver for sig en specialfunktion i samfundet. Konsekvensen er, at samfundet ikke har et logisk centrum. Samfundet bliver i stedet polycentrisk. 13 Lars Qvortrup forsøger i sin forskning om de hyperkomplekse samfund at sammenfatte nogle af de tendenser, der er beskrevet ovenfor. Samfundet har både i forhold til tid og rum undergået en voldsom kompleksitetsforøgelse. Samfundets forandring og selvforandring foregår hurtigere end nogensinde før. Med Lars Qvortrups ord løber verden ikke alene løbsk (tid) den løber også væk (rum) og opleves derfor som kolossal og kompleks. De strategiske konsekvenser af det hyperkomplekse samfund er ifølge Lars Qvortrup læring, der betegner den form for praksis, som altid også reflekterer over og reviderer kriterierne for egen praksis Fra byrokratisk regelstyring til forhandlet forvaltning Den offentlige sektor undergår også store forandringer. Selve begrebet den offentlige sektor illustrerer, at der i samfundet findes flere adskilte sektorer f.eks. den offentlige og den private. 15 Fra at være en absolutisk og interventionistisk Stat (enevælden), har staten i takt med den funktionelle differentiering udviklet sig til en velfærdsstat (industrisamfundet), og er nu på vej til at blive en supervisionstat (vidensamfundet), der fra 11 Klausen (2001) s. 25 ; Qvortrup (2001) s. 37 ; Kolind (2000 s. 31 ; Voxted (2003) s Pedersen, P. (2002) s. 458 ff. 13 Hagen (2002) s. 382 ff. Se også Kneer og Nassehi (2000) s Qvortrup (2001) s Klausen (2001) s. 92

6 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 5 en sideordnet position især hånderer uvidenhed og risikospørgsmål. Supervisionstaten er således karakteriseret ved organisatorisk differentiering og refleksiv rationalitet. 16 Det komplekse og polycentriske samfund afspejles også i den offentlige sektor. Med begreber som selvskabt forvaltning og forhandlet ledelse beskrives de processer og forhold, som forandringerne i organisering og styring af den offentlige sektor har gennemgået - fra såkaldt reguleringsstat via den ekspanderende velfærdsstat til den resultatorienterede managementstat. Den offentlige sektor mister sin forvaltningsmæssige enhed. I stedet opstår den polycentriske forvaltning uden et fast defineret centrum. 17 Til gengæld introduceres en række moderniseringsprogrammer for at gøre styringen af den offentlige sektor mere effektiv og fleksibel. I takt med moderniseringsprogrammerne sker der samtidig en forskydning fra den offentlige sektor som helhed til mange decentrale driftsenheder. Det betyder, at der udvikles nye styringsidealer. Fleksibilitet, videndeling og netværk bliver nøgleorderne. Dialog og værdiledelse bliver instrumenterne, der skal tydeligegøre det decentale ansvar og samtidigt nedtone den politiske detalistyring. Fra en oprindelig enkelthed og entydighed er styringen blevet mere sammensat, kompleks og flertydig med stadig flere indbyggede selvmodsigelser Fra centralistisk standardisering til decentral fleksibilitet John Storm Pedersen har i en analyse af strukturreformen identificeret fire grundvilkår for den offentlige opgaveløsning. For det første bliver der knyttet stadigt flere og ofte modstridende forventninger og krav til opgaveløsningen. Nye succeskriterier erstatter ikke nødvendigvis de gamle. Tværtimod er der en tendens til, at de nye krav akkumuleres over tid. Dette medfører et voldsomt krydspres for den offentlige sektor. 19 For det andet vil der ske stadig hyppigere ændringer i opgaveløsningen. For det tredje må offentlige forvaltninger for at kunne imødekomme disse krav øge samarbejdet og interaktiviteten. Men udveksling af viden og erfaringer sker ikke i fastlagte og lineære samarbejdsprocedurer styret og kontrolleret fra centralt hold. Det sker i højere grad interaktivt på kryds og tværs i og mellem offentlige forvaltninger. For det fjerde betyder den øgede videndeling og interaktion at offentlige forvaltninger skal kunne håndtere store mængder information internt såvel som eksternt. Der kan derfor opstilles tre centrale udfordringer for opgaveløsningen i den offentlige sektor. For det første er der kravet om driftøkonomisk effektivitet, der i sin korte form kan beskrives som mest mulig offentlig service for pengene. Der er tale om et såkaldt license to survive. For det andet er der behov for øget fokus på kvalitet og indhold af de offentlige ydelser. Det skal ske gennem øget decentralisering, så beslutningerne tages så tæt på borgerne som muligt. Der er tale om, at de offentlige ydelser skal kunne stå sig i sandhedens øjeblik i mødet med brugerne. For det tredje er der et generelt legitimeringsbehov, der så at sige skal sikre de offentlige forvaltninger et License to operate Michelsen (2003) s. 22 ; Pedersen, T. (1994) s. 431 ff. ; Sand (2004) s. 64 ff. : 17 Andersen og Born (2001) s. 107 ff. ; Andersen (1996) s. 143 ; Andersen (1995) s. 41 ff.; Pedersen, D. (2004) s. 108 ff. ; Sand (2004) s. Klausen (2001) s. 43 ff. ; Michelsen (2003) s. 20 ff. ; Madsen (2003) s. 7; Sørensen (2003) s. 13 ; Tetzschner (2003-B) s. 58 ff. 18 Sørensen (2003) s. 13 ; Michelsen (2003) s. 27 ; Pedersen, D. (2004) s. 110 og 117, Jensen, Nissen og Sølvkjær (2002) s. 114 ff. ; Nissen (2002) s Pedersen, J. (2004) s. 70 ff.. Se også Klausen (2001) s Pedersen, J. (2004) s. 85 ff. ; Michelsen (2003) s.

7 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 6 Udfordringerne for den offentlige sektor betyder, at de traditionelle opfattelser af offentlige organisationer som velsmurte maskiner, hvor ledelsen fra toppen detailstyrer opgaveløsningen, efterhånden ændres til fordel for fokus på fleksibilitet, forandring og sociale processer. Opgaveløsningen vil derfor i stigende grad og i en irreversibel proces forandre sig fra forhåndsprogrammering, der afspejler en central styret mål-middeltilgang, til selvprogrammering, der afspejler en decentral og medarbejderorienteret tilgangsvinkel, hvor institutioner og medarbejdere ud fra få generelle grundprogrammer selv tilrettelægger, udvikler og udfører opgaveløsningen. Selvprogrammering genfindes f.eks. i ledelseskoncepter som den lærende organisation, værdibaseret ledelse og netværksorganisering. Fælles for disse koncepter er fokus på processer fremfor produkter, på værdier fremfor regler og på tillid fremfor kontrol. Forudsætning herfor er autonomi og rammerne sættes derfor i dialog om mål og værdier med politikere, medarbejdere, borgere og brugere. 21 Centralt i disse ledelseskoncepter står spørgsmålet om legitimitet. Når ledelse ikke længere udøves via regelstyring eller stramt fastsatte resultatmål, men ved hjælp af dialog om både mål og værdier, bliver ledelsens legitime platform en afgørende faktor. Men fordi forandringerne i den offentlige sektor har betydet, at mange forskellige og ofte modstridende forventninger og krav gør sig gældende, er det ikke muligt entydigt at knytte et sæt af fælles værdier til den offentlige ledelse. Den må i stedet selv definere og skabe sit eget legitime beslutningsgrundlag. I den forbindelse bliver strategisk ledelse til kommunikativ ledelse, hvor den nødvendige basis for legitimitet i stigende grad må skabes gennem åben kommunikation om værdier, styringslogikker og videnssystemer Opsummering - udfordringer i den offentlige sektor Der er i dag bred enighed om at samfundet befinder sig i en overgangsfase fra et moderne, industribaseret og hierarkisk domineret samfundsystem til et senmoderne, vidensbaseret informations- og netværkssamund. Det betyder, at den offentlige sektor står overfor flere store udfordringer: Polycentri medfører, at offentlige forvaltninger ikke har ét overordnet centralt orienteringspunkt. Tværtimod oplever den offentlige forvaltning en stigende kompleksitet både internt, i forhold til omverdenen og i forhold til opgaveløsningens karakter. Der vil derfor være mange forskellige, hyppigt skiftende og ofte modstridende diskurser den offentlige forvaltning skal forholde sig til. Moderniseringsprogrammerne i den offentlige sektor har samtidigt betydet en dramatisk forandring fra klassisk centralistisk styring baseret på et veletableret embedsmandshierarki til serviceorientering, markedsstyring og decentral selvforvaltning. Forandringen betyder, at opgaveløsningen i stigende grad ændrer sig fra centralt styret forhåndsprogrammering til decentral forvaltet selvprogrammering. Kravet om økonomisk effektivitet er for længst nået til den offentlige sektor. Det kræver på den ene side mere styr på de interne processer. På den anden side udveksling af erfaringer og viden på tværs i de offentlige forvaltninger. Samtidigt knyttes der til sta- 21 Pedersen, J (2004) s. 24 og 81 ff. ; Kjærulff (2003) s. 38 ff. ; Pedersen, D. (2004) s. 125 ; Tetzschner (2003- A) 134 ff. ; Andersen og Born (2001) s. 118 ; Madsen (2003) s. 9 ; Pedersen, D. (2004) s Pedersen, D. (2004) s. 124 ; Tetzschner (2003-A) s. 141

8 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 7 dighed flere og ofte modsatrettede forventninger til opgaveløsningen. For at kunne stå sig i sandhedens øjeblik må de offentlige forvaltninger derfor i højere grad kunne reagere på de krav og forventninger, som brugerne kommer med. Det betyder større lydhørhed og mere dialog med brugerne. Statens position som et-trin-højere end samfundets øvrige sektorer er endvidere afløst af et polycentrisk samfund med flere sideordnede sektorer. Det betyder bl.a., at den offentlige forvaltning som alle andre organisationer aktivt skal skabe sit eget legitime rum for opgavevaretagelsen. 3: Corporate communication 23 I dette afsnit behandles begrebet corporate communication. Med udgangspunkt i Cees van Riels definition beskrives og analyseres centrale elementer i corporate communication integration, identitet, omdømme, organisering af corporate communication og strategisk kommunikation. 24 Til sidst opsummeres analysen, og der opstilles for hvert element et begrebsmæssigt spændrum til den fortsatte analyse af strategisk kommunikation i den offentlige sektor. Tankerne om at opfatte virksomheders kommunikation som et selvstændigt interessefelt kan spores tilbage til slutningen af det 19. århundrede. Op igennem det 20 århundrede introduceredes stadigt flere elementer branding, integration, identitet, imageanalyser, stakeholdere, omdømme mm som vigtige dimensioner af virksomhedernes kommunikationsindsats. Omkring årtusindeskiftet etableredes corporate communication efterhånden som et selvstændigt forsknings- og praksisfelt med forskningsenheder, egne studierretninger, tidskrifter og specialiserede kommunikationsbureauer Integration af virksomhedens kommunikation Der findes ikke en autoriseret definition af corporate communication. 26 Cees van Riel har ad flere omgange udviklet en beskrivelse, der dels forsøger at indfange begrebets flersidethed, dels angiver et formål med at bruge begrebet i forhold til virksomhedernes kommunikation: Corporate communication can in my opinion be described as the orchestration of all instruments in the field of organisation identity (communication, symbols and behavior of organisation s members) in such an attractive and realistic manner as to create or maintain a positive reputation for groups with witch the organisation has a dependent relationship. This results in a competitive advantage for the organisation Selve begrebet kommunikation indgår i corporate communication, og der er i litteraturen og i praksis en forskel i hvordan begrebet defineres og bruges. I store træk opfattes kommunikation på den ene side som en budskabsformidlende proces (afsender-modtager), på den anden side som en meningsskabende relation (afsender/modtager-afsender/modtager). Se f.eks. Pedersen, K (2003) s. 17 ff. og Christensen, J (2002) s. 171 ff. Forskellene vil dog ikke blive selvstændigt analyseret i denne projektopgave, men vil i stedet blive berørt i forbindelse med analysen af de forskellige elementer af corporate communication. 24 Beskrivelsen af de centrale elementer i corporate communication tage udgangspunkt i Cees van Riels definition af corporate communication og hans opstilling af tre kernebegreber identitet, omdømme og organisering indenfor corporate communication feltet, van Riel (2003) s Udover de tre kernebegreber behandles integration og strategi som to overordnede elementer i corporate communication. 25 Cornelissen (2004) s. 17 ; van Riel (2003) s.163 ; Christensen og Morsing (2004) s. 20 ff og 80 ff.; Balmer og Greyser (2003) s.1ff. ; van Riel (1995) s.14 ff. ; van Riel (2002) s.53ff. Se f.eks. Center for Corporate Communcation ved CBS og Corporate Communication Center ved Erasmus Universitetet i Rotterdam, Master of Corporate Communication på CBS og ASB, Corporate Communications an International Journal samt konsulentbureauerne og 26 van Riel (1995), s van Riel (2003): s Denne version er næsten identisk med en tilsvarende beskrivelse i van Riel (2002) s.54 og indholdsmæssigt til definitionen angivet i van Riel (1995) s. 26. Se også Cornelissen (2004) s. 23

9 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 8 Selvom ordet integration ikke optræder i denne definition, er det tydligt, at begrebet integration er centralt for forståelsen af corporate communication. Corporate communication skal nemlig ikke opfattes som endnu en selvstændig disciplin ved siden af øvrige kommunikationsdiscipliner. Der er mere tale om en (ny) måde nogle kalder det en paraply - at se virksomhedernes kommunikation på i et holistisk og integreret perspektiv. 28 Integration har både en indholds og en struktur side. Indholdssiden handler om at sikre konsistens og ensartedhed i kommunikationen så virksomheden kun snakker med én stemme til alle målgrupper. Struktursiden handler om hvordan kommunikationen tilrettelægges og hvilke kommunikationstilgange, der skal anvendes. Målet med integration er her at finde frem til den mest effektive tilgang til kommunikationsopgaven uafhængigt af de forskellige kommunikationsdiscipliners præferencer. 29 Cees van Riel angiver tre former for kommunikation, der indgår i corporate communication ledelseskommunikation, marketing og organisationskommunikation. Integrationen af de tre former for kommunikation handler både om indhold og struktur. 30 Balmer og Gray beskriver på samme måde tre elementer af corporate communication primær-, sekundær- og tertier kommunikation. Den primære kommunikation omfatter virksomhedens produkter og adfærd. Den sekundære kommunikation omfatter de direkte kontrollerede kommunikationsaktiviteter. Den tertiere kommunikation omfatter den kommunikation, der findes om virksomheden udenfor virksomheden selv Virksomhedens identitet 32 Opfattelsen af virksomheden som et hele og forsøget på at integrere virksomhedens kommunikation, betyder at blikket også rettes mod virksomheden selv. 33 Centralt i den forbindelse står spørgsmålet om identitet. 34 Ifølge van Riel og Balmer kan der spores tre tilgange i forhold til virksomheds identitet. Den første tilgang fokuserer på virksomhedens grafiske udtryk dvs. logo, design og andre visuelle udtryk. Den anden fokuserer på at skabe ensartethed i alle virksomhedens udtryksformer. Den tredje tilgang fokuserer på det såkaldte corporate identity mix, der består af virksomhedens ædfærd, symboler og kommunikation van Riel (1995) s. 23 ; Schultz og Kirchen (2004) s. 358 ; Christensen og Morsing (2004) s. 80 ff; Cornelissen (2004) s. 23, 36 og s Cornelissen (2003) s. 219 ff. ; van Riel (2002) s. 65. Se også Petersen (2002) s. 12 og Christensen og Morsing (2004) s van Riel (1995) s ; Se også van Riel (2002) s samt Schultz og Hatch (2000) s Balmer og Gray (1999) s. 171ff. ; Christensen og Morsing (2004) s. 22 ; van Riel (2003) s I denne opgave benyttes begrebet virksomheds identitet som dækkende for identitet bredt omfattende både corporate identity og organizational identity. Jf. note Cheney og Christensen (2001) s I litteraturen er der også fokus på hvordan identitet måles. Dette perspektiv udelades dog i denne opgave, idet det falder udenfor de rammer, som opstillingen af de strategiske udfordringer for den offentlige sektor har givet. For nærmere beskrivelse af metoder til at måle identitet hevises til van Riel (1995), van Riel og Balmer (1997) og Balmer og Greyser (2003). 35 Van Riel og Balmer (1997) s. 341 ; Van Riel (1995) s. 36 ; Balmer og Greyser (2003) s.37 ; Christensen og Morsing (2004) s. 37

10 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 9 Cornelissen og Harris har på baggrund af en analyse af hvilke metaforer, der bruges til at beskrive virksomhedernes identitet, identificeret tre begrebsmæssige opfattelser af identitet. Den første opfatter identitet som det håndgribelige udtryk for virksomhedens personlighed. Den anden opfattelse ser identitet som det, virksomheden i virkeligheden er virksomhedens realitet. Den tredje opfattelse fokuserer på hvordan, sprog og begreber symbolske systemer - bruges til at skabe, reproducere og omforme virksomhedens identitet. Identiteten er således ikke noget, der er, men noget der via kommunikation skabes. Christensen og Askegaard er på tilsvarende vis kritiske overfor antagelsen af, at der findes en sand repræsentation af virksomheden. En virksomheds personlighed og dens identitet er ifølge Christensen og Askegaard begge symbolske repræsentationer og dermed konstruerede tegn, der kun kan erkendes via andre konstruerede tegn. Derved bliver det også muligt bevidst via kommunikation at ændre på virksomhedens identitet. 36 Identitet bliver dynamisk og fleksibel. Schultz og Hatch skelner mellem corporate identity og organizational identity. 37 Corporate identity fokuserer på hvordan, virksomheden via sin identitet både det visuelle og det strategiske - kan udtrykke og differentierer sig overfor relevante interne og eksterne målgrupper. Der er tale om bevidst selvfremstilling oftest bestemt af topledelsen og kommunikeret derfra via traditionelle kommunikationsmedier. Organizational identity fokuserer på hvordan, identiteten opfattes blandt medlemmer af organisationen. Identiteten ses fra medlemmernes perspektiv, og der fokuseres bla. på hvordan, medlemmerne identificerer sig med virksomheden. Identiteten bliver i den forstand selvrefleksiv og meningsskabende. 38 Schultz og Hatch forsøger selv at kombinere corporate og organisational identitet. Virksomhedens identitet sammenkædes med virksomhedens kultur og image og skal derfor både ses fra topledelsens perspektiv, og samtidigt skal det anerkendes, at identitet også skabes af den måde, medlemmerne lever og opfatter identiteten på. Cornelissen ser på samme måde corporate- og organizational identity som to sider af samme sag. Christensen og Askegaard påpeger, at det bliver stadig vanskeligere at opretholde skellet mellem intern og ekstern. Dels fordi interne medlemmer samtidig er eksterne stakeholdere, dels fordi målgruppen for virksomheders eksterne kommunikation i stigende grad er virksomheden selv såkaldt autokommunikation. 39 Centralt i debatten om identitet står også spørgsmålet om monolitisk eller pluralistisk identitet. Van Riel opfatter spørgsmålet om flere identiteter som et spørgsmål om hvor dybt, man undersøger den pågældende virksomhed. Jo dybere man graver, desto større sandsynlighed er der ifølge van Riel for, at man finder flere og ofte modsatrettede identitetskarakteristika. Balmer og Greyser påpeger, at en monolitisk opfattelse af idenitet ikke harmonerer med emperisk forskning. De fokuserer på hvad, de kalder 36 Cornelissen og Harris (2001) s ; Christensen og Askegaard (2001) s. 298 ff. ; Cornlissen hælder selv til den tredje opfattelse. Se også Christensen og Morsing (2004) s I denne opgave fastholdes de engelske gloser i denne skelnen for at undgå begrebsmæssig forvirring med det overordnede identitetsbegreb virksomheds identitet der benyttes i opgaven generelt. 38 Schultz og Hatch (2000) s. 12 ff. ; Albert og Whetten (1985) s. 83 ff.; Van Riel skelner mellem projected identitet, bestemt af den dominerende koalition i virksomheden, og den opfattede identitet, underforstået hos øvrige. Van Riel (2002) s Schultz og Hatch (2000) s. 19; Brønn (2002) s. 93. Se også Christensen og Askegaard (2001) s. 310 ; Cornelissen (2004) s. 69 ; Petersen (2002) s. 12 og Christensen og Morsing (2004) s. 114

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Borgeren i centrum. Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune

Borgeren i centrum. Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune Borgeren i centrum Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune 2012-2015 April 2012 1 Indhold 1. Hvorfor skal vi have en kommunikationsstrategi? 2. Hvordan kommunikerer vi?: Principper

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Ledelse ved Esbjerg Kommune

Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune tager udgangspunkt i, at Esbjerg Kommune har et fælles udgangspunkt at yde service til kommunens borgere og virksomheder.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Bestyrelsesseminar UCSJ Kurt Klaudi Klausen, professor, leder af MPM og FMOL, SDU. Bestyrelsens arbejde med strategisk ledelse

Bestyrelsesseminar UCSJ Kurt Klaudi Klausen, professor, leder af MPM og FMOL, SDU. Bestyrelsens arbejde med strategisk ledelse Bestyrelsesseminar UCSJ Kurt Klaudi Klausen, professor, leder af MPM og FMOL, SDU Bestyrelsens arbejde med strategisk ledelse Hvordan praktiseres strategisk ledelse? Intentionelt bevidst med henblik på

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU

ARBEJDSMILJØ - ET VILDT PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU Arbejdsmiljø - et "vildt" problem? HVAD HAR VI LOVET? Kort beskrivelse af workshop Workshoppen indledes med et oplæg (Klaus T. Nielsen) som diskuterer

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Faxe Kommune. Efter vedtagelse i Sammenlægningsudvalget 12. oktober 2006

Ledelsesgrundlag for Faxe Kommune. Efter vedtagelse i Sammenlægningsudvalget 12. oktober 2006 for Faxe Kommune Efter vedtagelse i Sammenlægningsudvalget 12. oktober 2006 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING...4 VISION, MISSION OG MÅL...6 VÆRDIER...7 ORGANISATION...8 STYRING...9

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Region Syddanmark nr. OA2011051300001 Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Uddannelsen tilrettelægges, så den er med SVU, for SVU - berettigede, det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere? DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Markedsføring af Selvejende Institutioner

Markedsføring af Selvejende Institutioner Indledning Selvejende Institutioner er noget særligt. En organisationsform der er udsprunget af folkelighed og frivillighed, og som er blevet et væsentligt element i velfærdsydelserne. Men de selvejende

Læs mere