Fra enetale til samtale. Kommunikation og strategi i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra enetale til samtale. Kommunikation og strategi i den offentlige sektor"

Transkript

1 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor Nis Peter Nissen maj 2005

2 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 1 Indhold 1. Corporate communication i det offentlige indledning Problemformulering Begreber, begrænsninger og baggrundslitteratur 2 2. Udfordringen I den offentlige sektor Fra hierarkisk orden til polycentrisk hyperkompleksitet Fra byrokratisk regelstyring til forhandlet forvaltning Fra centralistisk standardisering til decentral fleksibilitet Opsummering udfordringer i den offentlige sektor 5 3. Corporate communication Integration af virksomhedens kommunikation Virksomhedens identitet Virksomhedens image og omdømme Organisering af virksomhedens kommunikation Strategisk kommunikation Opsummering corporate communication Udfordringen II strategisk kommunikation i det offentlige Polycentri, forandring og kompleksitet Decentralisering (netværk/antihierarki, selvprogrammering) Licence to survive Sandhedens øjeblik License to operate Opsummering strategisk kommunikation i det offentlige Fra enetale til samtale en konklusion Det videre perspektiv 23 Citeret litteratur

3 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 2 1: Corporate communication i det offentlige - indledning... Og det er vel det vi som kommunikationsfolk altid har ønsket: at blive sat på dagsordenen i topledelsen som et strategisk ledelsesværktøj 1 Sådan indleder erhvervsforskeren Helle Petersen sin bog om hvordan, hun i Novo Nordisk koblede kommunikationsarbejdet til virksomhedens overordnede strategi og ledelse. Ønsket om at være strategisk er centralt og går som en rød tråd igennem det meste af de sidste ti års litteratur om kommunikation. 2 Kommunkationen i virksomhederne gøres strategisk, med alt hvad det indebærer af branding, stakeholding, storytelling, kvalitetsstyring, integration og som Helle Petersen skriver med kommunikationschefernes faste plads i direktionskredsen. 3 Det offentlige er også godt med om end den offentlige sektor efter nogles mening ikke helt kan matche de private virksomheder. Kommunikationspolitiker og strategier er blevet en stadig hypigere forekomst i offentlige organisationer, ligesom antallet af kommunikationschefer, der deltager i direktionsmøderne, er stigende. Senest er kommunikation blevet placeret blandt top tre i et kodeks for god offentlig topledelse i Danmark. 4 Der arbejdes således også i den offentlige sektor målrettet på at gøre kommunikationen strategisk. Målestokken er som i mange andre sammenhænge det private erhvervsliv, og inspirationen hentes fra de erfaringer, logikker og redskaber, som i virksomhedsterminologi samlet kan betegnes som corporate communication. Men spørgsmålet er om corporate communication reelt matcher de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i de kommende år Problemformulering Med afsæt i indledningens emne- og problembegrundelsen vil der i denne projektopgave derfor blive arbejdet med følgende problemformuling: Hvordan kan den offentlige sektor bruge corporate communication som strategisk kommunikation? I besvarelsen af denne problemformuleringen vil jeg indrage tre tilknyttede spørgsmål, der vil være styrende for projektopgavens analyser: Hvilke udfordringer har den offentlige sektor? Hvad er corporate communication? Hvordan svarer corporate communication på udfordringerne for den offentlige sektor? Mens besvarelsen af de to første spørgsmål lægger op til en beskrivende analyse, vil besvarelsen af det sidste spørgsmål mere have karakter af en vurderende analyse foretaget på baggrund af besvarelsen af de to foregående spørgsmål. 1 Petersen (2002) s. 7 2 Se f.eks. van Riel (1995) s. 1 ; Ferguson (1999): s. 11 ; Petersen (2000) s. 11 ; Schultz og Hatch (2001); Helder og Pjetursson (2002) s. 18 ; Balmer og Greyser (2003): s. 7; Brønn og Wiig (2003) s. 6 ; Sandstrøm (2003) s. 9 ; Cornelissen (2004) s. 22 og 53 ; Pjetursson (2005) s. 65 ff. 3 Petersen (2002) s. 7. ; van Riel (1995) s. 26 ; Cornelissen (2004) s Se f.eks. Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark (2005) ; Pedersen, K (2003) s. 12 ; Petersen og Harris (2005) s. 7 Se også Mandag Morgen nr. 44 (2004) Jeg er selv ansat som kommunikationschef i Frederiksborg Amt og deltager fast i koncerndirektionens ugentlige møder og strategiplanlægning.

4 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor Begreber, begrænsninger og baggrundslitteratur I projektopgavens analyser vil der blive anvendt en række begreber, som bliver defineret efterhånden, som det bliver relevant. Selve begrebet corporate communication 5 vil således blive defineret og analyseret i besvarelsen af de tilknyttede spørgsmål. Men problemformulering indeholder også begreber, der ikke defineres i forbindelse med analyserne. Jeg vil derfor kort beskrive to af problemformuleringens nøglebegreber. Den offentlige sektor anvendes i denne projektopgave som en samlende betegnelse for strukturer, organisering og aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af offentlig skattefinansiering. 6 Fokus i opgaven er på de offentlige forvaltninger som organisation. Projektopgaven vil derfor ikke undersøge relationerne mellem forskellige dele eller niveauer i den offentlige sektor. Den vil heller ikke undersøge hvordan, den offentlige sektor adskiller sig fra den private, men alene se på hvordan, corporate communication relaterer sig til de udfordringer, der tilskrives som relevante for den offentlige sektor. 7 Ordet strategi anvendes i denne opgave som en samlet betegnelse for aktiviteter, der sigter mod at forandre og forbedre en organisations position. Det omfatter både strategisk tænkning, strategisk planlægning og strategiske processer, herunder håndtering af relationerne til omverdenen. En aktivitet bliver således strategisk, hvis den forholder sig til hvor organisationen skal bevæge sig hen, og hvordan og med hvem målsætningen kan realiseres. 8 Projektopgavens problemformulering lægger op til en begrebsmæssig afklaring og analyse af hvordan, begrebet corporate communication relaterer sig til de udfordringer, der tilskrives den offentlige sektor. Der er således ikke tale om en emperisk analyse af hvordan, corporate communication konkret anvendes i offentlige forvaltninger. Projektopgaven bygger derfor heller ikke på en analyse af emperisk data, men alene på en gennemgang af relevant litteratur. I beskrivelsen af udfordringerne for den offentlige sektor, er der anvendt en række danske forskere, der fra et sociologisk, politologisk perspektiv har analyseret hvordan, forskellige dele af den offentlige sektor i Danmark har udviklet sig i moderne tid. 9 I begrebsanalysen af corporate communication er der primært anvendt forskningsbaseret (akademisk) litteratur. Udgangspunktet har været en række centrale værker om corporate communication suppleret med bl.a. nyere forskningsartikler fra centrale internationale tidskrifter Jeg har valgt at benytte det engelske ord corporate communication fordi jeg derved undgår at inddrage de rent oversættelsesmæssige problemstillinger i begrebsdefinitionen. Se også: Helder og Pjetursson (2002) s. 15 ff. 6 Se f.eks. Knudsen, Larsen og Pedersen (1990) s For en beskrivelse af forskellene mellem den offentlige og private sektor se f.eks. Klausen (2001) s. 102 ff. For en beskrivelse af udfordringerne for den private sektor se f.eks. Pjetursson (2005), Christensen og Morsing (2004) og Drejer (2004) 8 Drejer (2004) s. 518 ; Steyn (2003) s ; Chaffee (1985) s. 89. Se også 9 Se f.eks. Niels Åkerstrøm Andersen, Dorte Pedersen, John Storm Pedersen, Kurt Klaudi Klausen, Helge Tetzschner, Birgit Jæger, Eva Sørensen 10 De centale værker omfatter bidrag fra Cees B.M. van Riel, Joep Cornelissen, J.M. Balmer, S.A. Greyser, Majken Schultz og Mary Jo Hatch samt kritiske analyser af Søren Askegaard, Lars Thøger Christensen og Mette Morsing. De centrale tidskrifter omfatter bl.a. Corporation Reputation Review, Journal of Communication Management og Corporate Communications An international Journal.

5 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 4 2: Udfordringen I Den offentlige sektor I dette afsnit beskrives hvilke udfordringer den offentlige sektor står overfor i dag. Med udgangspunkt i generelle og meget overordnede primært socialogiske - teorier om udviklingstendeser i samfundet bekrives hvilke konsekvenser de generelle udviklingstendenser i samfundet har for den offentlige sektor. Til sidst opsummeres de centrale udfordringer, der er rammesættende for strategisk kommunikation i den offentlige sektor Fra hierarkisk orden til polycentrisk hyperkompleksitet Det er en udbredt antagelse, at samfundet forandrer sig. Vi bevæger os fra en samfundstype til en anden. Fra kapitalisme til senkapitalisme, fra industrisamfund til vidensamfund, fra det moderne til det postmoderne. I dag befinder samfundet sig således i en overgangsfase fra et moderne, industribaseret og hierarkisk domineret samfundsystem til et senmoderne, vidensbaseret informations- og netværkssamfund. 11 Forskellige forskere har samtidigt forsøgt at beskrive de grundlæggende tendenser og karaktertræk ved den nuværende samfundsudvikling. Den franske filosof Jean- Francois Lyotard beskriver samfundet som postmoderne. Troen på videnskaben og de evigt gyldige sandheder afløses af antihierarkisk og tilfældigt kaos. Det moderne projekt med sin rationelle orden mister troværdighed. Samfundet bliver i stedet uoverskueligt og komplekst. 12 Den tyske sociolog Niklas Luhmann iagttager samfundet som et funktionelt differentieret system, der består af en række delsystemer, der hver for sig er organiseret på baggrund af bestemte måder at iagttage og beskrive sig selv og omverdenen på. Delsystemerne er ikke hierarisk lagdelte, men autonome og udfylder hver for sig en specialfunktion i samfundet. Konsekvensen er, at samfundet ikke har et logisk centrum. Samfundet bliver i stedet polycentrisk. 13 Lars Qvortrup forsøger i sin forskning om de hyperkomplekse samfund at sammenfatte nogle af de tendenser, der er beskrevet ovenfor. Samfundet har både i forhold til tid og rum undergået en voldsom kompleksitetsforøgelse. Samfundets forandring og selvforandring foregår hurtigere end nogensinde før. Med Lars Qvortrups ord løber verden ikke alene løbsk (tid) den løber også væk (rum) og opleves derfor som kolossal og kompleks. De strategiske konsekvenser af det hyperkomplekse samfund er ifølge Lars Qvortrup læring, der betegner den form for praksis, som altid også reflekterer over og reviderer kriterierne for egen praksis Fra byrokratisk regelstyring til forhandlet forvaltning Den offentlige sektor undergår også store forandringer. Selve begrebet den offentlige sektor illustrerer, at der i samfundet findes flere adskilte sektorer f.eks. den offentlige og den private. 15 Fra at være en absolutisk og interventionistisk Stat (enevælden), har staten i takt med den funktionelle differentiering udviklet sig til en velfærdsstat (industrisamfundet), og er nu på vej til at blive en supervisionstat (vidensamfundet), der fra 11 Klausen (2001) s. 25 ; Qvortrup (2001) s. 37 ; Kolind (2000 s. 31 ; Voxted (2003) s Pedersen, P. (2002) s. 458 ff. 13 Hagen (2002) s. 382 ff. Se også Kneer og Nassehi (2000) s Qvortrup (2001) s Klausen (2001) s. 92

6 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 5 en sideordnet position især hånderer uvidenhed og risikospørgsmål. Supervisionstaten er således karakteriseret ved organisatorisk differentiering og refleksiv rationalitet. 16 Det komplekse og polycentriske samfund afspejles også i den offentlige sektor. Med begreber som selvskabt forvaltning og forhandlet ledelse beskrives de processer og forhold, som forandringerne i organisering og styring af den offentlige sektor har gennemgået - fra såkaldt reguleringsstat via den ekspanderende velfærdsstat til den resultatorienterede managementstat. Den offentlige sektor mister sin forvaltningsmæssige enhed. I stedet opstår den polycentriske forvaltning uden et fast defineret centrum. 17 Til gengæld introduceres en række moderniseringsprogrammer for at gøre styringen af den offentlige sektor mere effektiv og fleksibel. I takt med moderniseringsprogrammerne sker der samtidig en forskydning fra den offentlige sektor som helhed til mange decentrale driftsenheder. Det betyder, at der udvikles nye styringsidealer. Fleksibilitet, videndeling og netværk bliver nøgleorderne. Dialog og værdiledelse bliver instrumenterne, der skal tydeligegøre det decentale ansvar og samtidigt nedtone den politiske detalistyring. Fra en oprindelig enkelthed og entydighed er styringen blevet mere sammensat, kompleks og flertydig med stadig flere indbyggede selvmodsigelser Fra centralistisk standardisering til decentral fleksibilitet John Storm Pedersen har i en analyse af strukturreformen identificeret fire grundvilkår for den offentlige opgaveløsning. For det første bliver der knyttet stadigt flere og ofte modstridende forventninger og krav til opgaveløsningen. Nye succeskriterier erstatter ikke nødvendigvis de gamle. Tværtimod er der en tendens til, at de nye krav akkumuleres over tid. Dette medfører et voldsomt krydspres for den offentlige sektor. 19 For det andet vil der ske stadig hyppigere ændringer i opgaveløsningen. For det tredje må offentlige forvaltninger for at kunne imødekomme disse krav øge samarbejdet og interaktiviteten. Men udveksling af viden og erfaringer sker ikke i fastlagte og lineære samarbejdsprocedurer styret og kontrolleret fra centralt hold. Det sker i højere grad interaktivt på kryds og tværs i og mellem offentlige forvaltninger. For det fjerde betyder den øgede videndeling og interaktion at offentlige forvaltninger skal kunne håndtere store mængder information internt såvel som eksternt. Der kan derfor opstilles tre centrale udfordringer for opgaveløsningen i den offentlige sektor. For det første er der kravet om driftøkonomisk effektivitet, der i sin korte form kan beskrives som mest mulig offentlig service for pengene. Der er tale om et såkaldt license to survive. For det andet er der behov for øget fokus på kvalitet og indhold af de offentlige ydelser. Det skal ske gennem øget decentralisering, så beslutningerne tages så tæt på borgerne som muligt. Der er tale om, at de offentlige ydelser skal kunne stå sig i sandhedens øjeblik i mødet med brugerne. For det tredje er der et generelt legitimeringsbehov, der så at sige skal sikre de offentlige forvaltninger et License to operate Michelsen (2003) s. 22 ; Pedersen, T. (1994) s. 431 ff. ; Sand (2004) s. 64 ff. : 17 Andersen og Born (2001) s. 107 ff. ; Andersen (1996) s. 143 ; Andersen (1995) s. 41 ff.; Pedersen, D. (2004) s. 108 ff. ; Sand (2004) s. Klausen (2001) s. 43 ff. ; Michelsen (2003) s. 20 ff. ; Madsen (2003) s. 7; Sørensen (2003) s. 13 ; Tetzschner (2003-B) s. 58 ff. 18 Sørensen (2003) s. 13 ; Michelsen (2003) s. 27 ; Pedersen, D. (2004) s. 110 og 117, Jensen, Nissen og Sølvkjær (2002) s. 114 ff. ; Nissen (2002) s Pedersen, J. (2004) s. 70 ff.. Se også Klausen (2001) s Pedersen, J. (2004) s. 85 ff. ; Michelsen (2003) s.

7 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 6 Udfordringerne for den offentlige sektor betyder, at de traditionelle opfattelser af offentlige organisationer som velsmurte maskiner, hvor ledelsen fra toppen detailstyrer opgaveløsningen, efterhånden ændres til fordel for fokus på fleksibilitet, forandring og sociale processer. Opgaveløsningen vil derfor i stigende grad og i en irreversibel proces forandre sig fra forhåndsprogrammering, der afspejler en central styret mål-middeltilgang, til selvprogrammering, der afspejler en decentral og medarbejderorienteret tilgangsvinkel, hvor institutioner og medarbejdere ud fra få generelle grundprogrammer selv tilrettelægger, udvikler og udfører opgaveløsningen. Selvprogrammering genfindes f.eks. i ledelseskoncepter som den lærende organisation, værdibaseret ledelse og netværksorganisering. Fælles for disse koncepter er fokus på processer fremfor produkter, på værdier fremfor regler og på tillid fremfor kontrol. Forudsætning herfor er autonomi og rammerne sættes derfor i dialog om mål og værdier med politikere, medarbejdere, borgere og brugere. 21 Centralt i disse ledelseskoncepter står spørgsmålet om legitimitet. Når ledelse ikke længere udøves via regelstyring eller stramt fastsatte resultatmål, men ved hjælp af dialog om både mål og værdier, bliver ledelsens legitime platform en afgørende faktor. Men fordi forandringerne i den offentlige sektor har betydet, at mange forskellige og ofte modstridende forventninger og krav gør sig gældende, er det ikke muligt entydigt at knytte et sæt af fælles værdier til den offentlige ledelse. Den må i stedet selv definere og skabe sit eget legitime beslutningsgrundlag. I den forbindelse bliver strategisk ledelse til kommunikativ ledelse, hvor den nødvendige basis for legitimitet i stigende grad må skabes gennem åben kommunikation om værdier, styringslogikker og videnssystemer Opsummering - udfordringer i den offentlige sektor Der er i dag bred enighed om at samfundet befinder sig i en overgangsfase fra et moderne, industribaseret og hierarkisk domineret samfundsystem til et senmoderne, vidensbaseret informations- og netværkssamund. Det betyder, at den offentlige sektor står overfor flere store udfordringer: Polycentri medfører, at offentlige forvaltninger ikke har ét overordnet centralt orienteringspunkt. Tværtimod oplever den offentlige forvaltning en stigende kompleksitet både internt, i forhold til omverdenen og i forhold til opgaveløsningens karakter. Der vil derfor være mange forskellige, hyppigt skiftende og ofte modstridende diskurser den offentlige forvaltning skal forholde sig til. Moderniseringsprogrammerne i den offentlige sektor har samtidigt betydet en dramatisk forandring fra klassisk centralistisk styring baseret på et veletableret embedsmandshierarki til serviceorientering, markedsstyring og decentral selvforvaltning. Forandringen betyder, at opgaveløsningen i stigende grad ændrer sig fra centralt styret forhåndsprogrammering til decentral forvaltet selvprogrammering. Kravet om økonomisk effektivitet er for længst nået til den offentlige sektor. Det kræver på den ene side mere styr på de interne processer. På den anden side udveksling af erfaringer og viden på tværs i de offentlige forvaltninger. Samtidigt knyttes der til sta- 21 Pedersen, J (2004) s. 24 og 81 ff. ; Kjærulff (2003) s. 38 ff. ; Pedersen, D. (2004) s. 125 ; Tetzschner (2003- A) 134 ff. ; Andersen og Born (2001) s. 118 ; Madsen (2003) s. 9 ; Pedersen, D. (2004) s Pedersen, D. (2004) s. 124 ; Tetzschner (2003-A) s. 141

8 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 7 dighed flere og ofte modsatrettede forventninger til opgaveløsningen. For at kunne stå sig i sandhedens øjeblik må de offentlige forvaltninger derfor i højere grad kunne reagere på de krav og forventninger, som brugerne kommer med. Det betyder større lydhørhed og mere dialog med brugerne. Statens position som et-trin-højere end samfundets øvrige sektorer er endvidere afløst af et polycentrisk samfund med flere sideordnede sektorer. Det betyder bl.a., at den offentlige forvaltning som alle andre organisationer aktivt skal skabe sit eget legitime rum for opgavevaretagelsen. 3: Corporate communication 23 I dette afsnit behandles begrebet corporate communication. Med udgangspunkt i Cees van Riels definition beskrives og analyseres centrale elementer i corporate communication integration, identitet, omdømme, organisering af corporate communication og strategisk kommunikation. 24 Til sidst opsummeres analysen, og der opstilles for hvert element et begrebsmæssigt spændrum til den fortsatte analyse af strategisk kommunikation i den offentlige sektor. Tankerne om at opfatte virksomheders kommunikation som et selvstændigt interessefelt kan spores tilbage til slutningen af det 19. århundrede. Op igennem det 20 århundrede introduceredes stadigt flere elementer branding, integration, identitet, imageanalyser, stakeholdere, omdømme mm som vigtige dimensioner af virksomhedernes kommunikationsindsats. Omkring årtusindeskiftet etableredes corporate communication efterhånden som et selvstændigt forsknings- og praksisfelt med forskningsenheder, egne studierretninger, tidskrifter og specialiserede kommunikationsbureauer Integration af virksomhedens kommunikation Der findes ikke en autoriseret definition af corporate communication. 26 Cees van Riel har ad flere omgange udviklet en beskrivelse, der dels forsøger at indfange begrebets flersidethed, dels angiver et formål med at bruge begrebet i forhold til virksomhedernes kommunikation: Corporate communication can in my opinion be described as the orchestration of all instruments in the field of organisation identity (communication, symbols and behavior of organisation s members) in such an attractive and realistic manner as to create or maintain a positive reputation for groups with witch the organisation has a dependent relationship. This results in a competitive advantage for the organisation Selve begrebet kommunikation indgår i corporate communication, og der er i litteraturen og i praksis en forskel i hvordan begrebet defineres og bruges. I store træk opfattes kommunikation på den ene side som en budskabsformidlende proces (afsender-modtager), på den anden side som en meningsskabende relation (afsender/modtager-afsender/modtager). Se f.eks. Pedersen, K (2003) s. 17 ff. og Christensen, J (2002) s. 171 ff. Forskellene vil dog ikke blive selvstændigt analyseret i denne projektopgave, men vil i stedet blive berørt i forbindelse med analysen af de forskellige elementer af corporate communication. 24 Beskrivelsen af de centrale elementer i corporate communication tage udgangspunkt i Cees van Riels definition af corporate communication og hans opstilling af tre kernebegreber identitet, omdømme og organisering indenfor corporate communication feltet, van Riel (2003) s Udover de tre kernebegreber behandles integration og strategi som to overordnede elementer i corporate communication. 25 Cornelissen (2004) s. 17 ; van Riel (2003) s.163 ; Christensen og Morsing (2004) s. 20 ff og 80 ff.; Balmer og Greyser (2003) s.1ff. ; van Riel (1995) s.14 ff. ; van Riel (2002) s.53ff. Se f.eks. Center for Corporate Communcation ved CBS og Corporate Communication Center ved Erasmus Universitetet i Rotterdam, Master of Corporate Communication på CBS og ASB, Corporate Communications an International Journal samt konsulentbureauerne og 26 van Riel (1995), s van Riel (2003): s Denne version er næsten identisk med en tilsvarende beskrivelse i van Riel (2002) s.54 og indholdsmæssigt til definitionen angivet i van Riel (1995) s. 26. Se også Cornelissen (2004) s. 23

9 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 8 Selvom ordet integration ikke optræder i denne definition, er det tydligt, at begrebet integration er centralt for forståelsen af corporate communication. Corporate communication skal nemlig ikke opfattes som endnu en selvstændig disciplin ved siden af øvrige kommunikationsdiscipliner. Der er mere tale om en (ny) måde nogle kalder det en paraply - at se virksomhedernes kommunikation på i et holistisk og integreret perspektiv. 28 Integration har både en indholds og en struktur side. Indholdssiden handler om at sikre konsistens og ensartedhed i kommunikationen så virksomheden kun snakker med én stemme til alle målgrupper. Struktursiden handler om hvordan kommunikationen tilrettelægges og hvilke kommunikationstilgange, der skal anvendes. Målet med integration er her at finde frem til den mest effektive tilgang til kommunikationsopgaven uafhængigt af de forskellige kommunikationsdiscipliners præferencer. 29 Cees van Riel angiver tre former for kommunikation, der indgår i corporate communication ledelseskommunikation, marketing og organisationskommunikation. Integrationen af de tre former for kommunikation handler både om indhold og struktur. 30 Balmer og Gray beskriver på samme måde tre elementer af corporate communication primær-, sekundær- og tertier kommunikation. Den primære kommunikation omfatter virksomhedens produkter og adfærd. Den sekundære kommunikation omfatter de direkte kontrollerede kommunikationsaktiviteter. Den tertiere kommunikation omfatter den kommunikation, der findes om virksomheden udenfor virksomheden selv Virksomhedens identitet 32 Opfattelsen af virksomheden som et hele og forsøget på at integrere virksomhedens kommunikation, betyder at blikket også rettes mod virksomheden selv. 33 Centralt i den forbindelse står spørgsmålet om identitet. 34 Ifølge van Riel og Balmer kan der spores tre tilgange i forhold til virksomheds identitet. Den første tilgang fokuserer på virksomhedens grafiske udtryk dvs. logo, design og andre visuelle udtryk. Den anden fokuserer på at skabe ensartethed i alle virksomhedens udtryksformer. Den tredje tilgang fokuserer på det såkaldte corporate identity mix, der består af virksomhedens ædfærd, symboler og kommunikation van Riel (1995) s. 23 ; Schultz og Kirchen (2004) s. 358 ; Christensen og Morsing (2004) s. 80 ff; Cornelissen (2004) s. 23, 36 og s Cornelissen (2003) s. 219 ff. ; van Riel (2002) s. 65. Se også Petersen (2002) s. 12 og Christensen og Morsing (2004) s van Riel (1995) s ; Se også van Riel (2002) s samt Schultz og Hatch (2000) s Balmer og Gray (1999) s. 171ff. ; Christensen og Morsing (2004) s. 22 ; van Riel (2003) s I denne opgave benyttes begrebet virksomheds identitet som dækkende for identitet bredt omfattende både corporate identity og organizational identity. Jf. note Cheney og Christensen (2001) s I litteraturen er der også fokus på hvordan identitet måles. Dette perspektiv udelades dog i denne opgave, idet det falder udenfor de rammer, som opstillingen af de strategiske udfordringer for den offentlige sektor har givet. For nærmere beskrivelse af metoder til at måle identitet hevises til van Riel (1995), van Riel og Balmer (1997) og Balmer og Greyser (2003). 35 Van Riel og Balmer (1997) s. 341 ; Van Riel (1995) s. 36 ; Balmer og Greyser (2003) s.37 ; Christensen og Morsing (2004) s. 37

10 Fra enetale til samtale Kommunikation og strategi i den offentlige sektor 9 Cornelissen og Harris har på baggrund af en analyse af hvilke metaforer, der bruges til at beskrive virksomhedernes identitet, identificeret tre begrebsmæssige opfattelser af identitet. Den første opfatter identitet som det håndgribelige udtryk for virksomhedens personlighed. Den anden opfattelse ser identitet som det, virksomheden i virkeligheden er virksomhedens realitet. Den tredje opfattelse fokuserer på hvordan, sprog og begreber symbolske systemer - bruges til at skabe, reproducere og omforme virksomhedens identitet. Identiteten er således ikke noget, der er, men noget der via kommunikation skabes. Christensen og Askegaard er på tilsvarende vis kritiske overfor antagelsen af, at der findes en sand repræsentation af virksomheden. En virksomheds personlighed og dens identitet er ifølge Christensen og Askegaard begge symbolske repræsentationer og dermed konstruerede tegn, der kun kan erkendes via andre konstruerede tegn. Derved bliver det også muligt bevidst via kommunikation at ændre på virksomhedens identitet. 36 Identitet bliver dynamisk og fleksibel. Schultz og Hatch skelner mellem corporate identity og organizational identity. 37 Corporate identity fokuserer på hvordan, virksomheden via sin identitet både det visuelle og det strategiske - kan udtrykke og differentierer sig overfor relevante interne og eksterne målgrupper. Der er tale om bevidst selvfremstilling oftest bestemt af topledelsen og kommunikeret derfra via traditionelle kommunikationsmedier. Organizational identity fokuserer på hvordan, identiteten opfattes blandt medlemmer af organisationen. Identiteten ses fra medlemmernes perspektiv, og der fokuseres bla. på hvordan, medlemmerne identificerer sig med virksomheden. Identiteten bliver i den forstand selvrefleksiv og meningsskabende. 38 Schultz og Hatch forsøger selv at kombinere corporate og organisational identitet. Virksomhedens identitet sammenkædes med virksomhedens kultur og image og skal derfor både ses fra topledelsens perspektiv, og samtidigt skal det anerkendes, at identitet også skabes af den måde, medlemmerne lever og opfatter identiteten på. Cornelissen ser på samme måde corporate- og organizational identity som to sider af samme sag. Christensen og Askegaard påpeger, at det bliver stadig vanskeligere at opretholde skellet mellem intern og ekstern. Dels fordi interne medlemmer samtidig er eksterne stakeholdere, dels fordi målgruppen for virksomheders eksterne kommunikation i stigende grad er virksomheden selv såkaldt autokommunikation. 39 Centralt i debatten om identitet står også spørgsmålet om monolitisk eller pluralistisk identitet. Van Riel opfatter spørgsmålet om flere identiteter som et spørgsmål om hvor dybt, man undersøger den pågældende virksomhed. Jo dybere man graver, desto større sandsynlighed er der ifølge van Riel for, at man finder flere og ofte modsatrettede identitetskarakteristika. Balmer og Greyser påpeger, at en monolitisk opfattelse af idenitet ikke harmonerer med emperisk forskning. De fokuserer på hvad, de kalder 36 Cornelissen og Harris (2001) s ; Christensen og Askegaard (2001) s. 298 ff. ; Cornlissen hælder selv til den tredje opfattelse. Se også Christensen og Morsing (2004) s I denne opgave fastholdes de engelske gloser i denne skelnen for at undgå begrebsmæssig forvirring med det overordnede identitetsbegreb virksomheds identitet der benyttes i opgaven generelt. 38 Schultz og Hatch (2000) s. 12 ff. ; Albert og Whetten (1985) s. 83 ff.; Van Riel skelner mellem projected identitet, bestemt af den dominerende koalition i virksomheden, og den opfattede identitet, underforstået hos øvrige. Van Riel (2002) s Schultz og Hatch (2000) s. 19; Brønn (2002) s. 93. Se også Christensen og Askegaard (2001) s. 310 ; Cornelissen (2004) s. 69 ; Petersen (2002) s. 12 og Christensen og Morsing (2004) s. 114

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om Kommunikation der forandrer Grundvilkår for kommunikation Mennesker skaber mening! Den gode lederkommunikation giver perspektivet! Helle Petersen, ph.d., MPO Center for organisationspsykologi, Roskilde

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Forandringskommunikation i turbulente tider

Forandringskommunikation i turbulente tider Forandringskommunikation i turbulente tider Mine pointer God forandringskommunikation starter med god intern kommunikation i dagligdagen Lederne er altafgørende for kommunikationskulturen KL s kommunikationsdøgn

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere