Nord-Vest: Værst eller bedst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nord-Vest: Værst eller bedst?"

Transkript

1 Nord-Vest: Værst eller bedst? En undersøgelse af branding som kvarterløftstrategi af Freja Ludvigsen Bachelorprojekt Institut for Statskundskab Københavns Universitet Sommereksamen 2005 Vejleder: Bolette Christensen

2 Litteraturliste 1 Summary Indledning Problemformulering Opgavens opbygning Metode og data Analysestrategi Valg af case Datamateriale Kontekst og lovgrundlag Kontekst Lovgrundlag Branding som kvarterløftopskrift Aksekodning af data Kommunikationsstrategier Kommunikation Målgrupper Formål Økonomi Teori og hypoteser Branding og strategisk kommunikation Forvaltningsteori Borgerinddragelse Syntesemodel for strategisk kommunikation og branding Analyse

3 7.1 Informationsstrategi Kommunikation Målgruppe Formål Delkonklusion Revidering af Informationsstrategi Eventstrategi Kommunikation Målgruppe og formål Delkonklusion Markedsføringsstrategi Kommunikation Målgruppe og formål Kampagnens tilblivelsesproces Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Vedlagte bilag Bilag vedlagt på CD-rom

4 1 Summary Bachelorprojekt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 2005 by Freja Ludvigsen: Title: Nord-Vest: Worst or best? A casestudy on branding an urban renewal strategy This project addresses the following question: How do Kvarterløft Nord-Vest use strategic communication and branding as recepies for public urban renewal? What is the relationship between types of communication, target groups and purpose? How can this communication be understood in a public science perspective? This bachelorproject adresses how branding and strategic communication are institutionalized as recepies (Røvik, 1998: 11-13) in the Danish public sector. Different types of organizations tend to use this tool to communicate the organizations identity both in relation to its members and environment (Hatch& Schultz, 2001). But I identify, that the subject is not very well illuminated in political science theory or empirical studies. I choose to study the subject through a qualitative casestudy of the public urban renewal project in a part of Copenhagen called Nord-Vest. The project is in Danish called Kvarterløft. I gather a set of data consisting of text in terms of communication from the Kvarterløft to people in and outside the urban renewal area and interview four keypersons. I analyze the data through a grounded theory method (Strauss og Corbin, 1997) in Sleggja1. I combine the findings in a communication account and discover that communication consists of three strategies, which tend to differ in terms of types of communication, target groups and purpose: 1. The Information strategy consists primarily of mass communication directed towards inhabitants in the area. The purpose is to engage them in the democratic process of renewal (see Bang og Hoff, 2002) and construction of a local, political identity. 2. The Event strategy consists primarily of group communication directed towards both insiders and outsiders with an interest in culture. The purpose is not democratic but individualistic entertainment. 3. The Marketing strategy consists of mass communication through advertising to prospect buyers of apartments and inhabitants in the area. The purpose is to boost the image. On this account, I develop a theoretical framework, which consists of elements from corporate branding theory (Hatch and Schultz, 2001), public management theory (Moore, 1995, Greve, 2003) and democratic governance theory (Bang and Hoff, 2002). The testing of the model in the analysis shows, that it is fairly good at describing the Information and Marketing strategy, but have few tools to grasp the Event strategy. It also shows, that the two legs of the triangle represents two types of identity and participation. The inwarded leg represents a political identity and participation (see Bang and Hoff), while the outwarded leg represents a local identity and participation as entertainment. On the whole, the analysis contributes with knowledge on how branding is used both as a participation and marketing strategy which is of relevance in a public sphere. 1 Sleggja is downloable from 4

5 2 Indledning Begrebet branding tages i stigende grad i brug i en offentlig kontekst, som et redskab til strategisk at kommunikere en organisations identitet 2. Kommuner brander sig med slogans og hjemmesider, der fortæller, hvad der gør dem til noget særligt 3. Politiets Efterretningstjeneste har officielt fået status som en kommunikerende organisation (Wester Hansen, 2004). Og i København bruges busreklamer til at understøtte byfornyelsen af det nedslidte Nord-Vest kvarter. Observationerne indikerer, at begrebet branding er blevet institutionaliseret som en hensigtsmæssig og legitim måde at organisere udsnit af en offentlig organisation på. Og at det derfor er blevet en organisationsopskrift (Røvik, 1998:11-13). Røvik ser organisationsopskrifter som immaterielle ideer, der i modsætning til fysiske objekter rejser hurtigt over tid og sted og oversættes og omformes af de aktører, der er i berøring med opskriften i spredningskæden (Røvik, 1998:152). Det åbner to forskningsperspektiver. For det første: hvor kommer opskriften fra? Er det som følge af en stigende mængde flows af informationer i samfundet gennem især elektroniske medier (Webster, 2002:97-123), at offentlige organisationer er nødt til at kommunikere, hvem de er og hvad de kan? Det er en af konklusionerne i Forum for Offentlig Topledelses 4 (2005) diskussion af fremtidens offentlige topledelse. Det andet forskningsperspektiv peger ind i organisationen: Hvordan oversættes opskriften (Røvik, 1998: 114)? Hvordan giver en opskrift, udviklet til at sælge produkter på et marked, mening i en offentlig organisation? Hvem kommunikerer man med, hvordan og hvorfor? Det er perspektivet i denne opgave. Jeg er således interesseret i kommunikation som processer, der bruges af organisationen til at skabe, forhandle og administrere mening med både medlemmerne af organisationen og omgivelserne (Cheney&Christensen, 2004: 514) 5. 2 Identitet i organisationer omhandler spørgsmålet hvem er vi? (Whetten, 1998: 293). Jeg viser i analysen, at begrebet identitet tillægges to betydninger: En politisk identitet (jf. Bang og Hoff, 2002) og kvarteridentitet (jf. Hatch&Schultz, 2004). Begge bygger på en socialkonstruktivistisk ontologi, hvor mening skabes i relationen mellem aktører (bilag 8). 3 Se fx Ålborgs brandingkampagne på med sloganet Vild med verden, der angiver at udtrykke værdier, der kendetegner byen. Eller Randers kommunes kampagne på med sloganet Mod på livet. 4 Forum For Offentlig Topledelse blev nedsat i 2003 af Finansministeriet som et temapanel bestående af topchefer fra ministerier, styrelser, amter og kommuner samt ledelses- og samfundsforskere. 5 Antorini og Schultz har samme opfattelse af begrebet og betegner det strategic sensemaking i forbindelse med begrebet corporate branding, som jeg vender tilbage til i teoriafsnittet (Antorini og Schultz, 2004). 5

6 Emnet er af politologisk interesse, fordi det handler om måden, offentlige organisationer er organiseret på, og måden de forholder sig til sig selv og omverden på. Branding og strategisk kommunikation for offentlige organisationer er imidlertid teoretisk og empirisk underbelyste begreber. Min litteratursøgning til denne opgave har ikke givet henvisninger til teorier om disse eller lignende begreber i politologien med undtagelse af en kort diskussion i Moore (1995). Jeg har ikke fundet empiriske undersøgelser af lignende fænomener. Branding nævnes ikke som opskrift i Røviks bog fra Begreberne er til gengæld belyst fra mange vinkler i litteratur fra Handelshøjskolen. Denne litteratur kan belyse opskriftens oprindelse, men må suppleres med teori, der kan belyse hvordan opskriften ændrer karakter og oversættes, når den overføres fra en privat til en offentlig kontekst. Formålet med denne opgave er derfor at fremskaffe ny viden om begrebet gennem en kvalitativ empirisk analyse af en offentlig organisation, der bruger branding som opskrift. Jeg har valgt at analysere det statslige og kommunalt finansierede kvarterløft af Københavns Nord-Vest kvarter, der løber i perioden Det var en generel undren over busreklamer i det københavnske gadebillede i efteråret 2004 med sloganet I Nord-Best (bilag 8), der fik mig til at vælge denne case. Kampagnen undrede mig, dels fordi mange reproducerer kvarteret negativt gennem øgenavnet Nord-Værst, og dels fordi afsenderen ikke var en handelsstandsforening, der forsøgte at tiltrække kunder til kvarteret, men Kvarterløftsekretariatet i partnerskab med en privat bygherre. Casen har i løbet af processen vist sig at være betydelig mere kompleks end en busreklame, idet jeg identificerer tre kommunikationsstrategier, der består af forskellige typer kommunikation med forskellige målgrupper og formål. Det har betydet, at processen kan beskrives som en forskningsspiral, hvor jeg har arbejdet skiftevis med empiri og teori for at opnå forståelse af de kernebegreber, jeg identificerer i datamaterialet (Corbin&Strauss, 1990: ). Dette har ført til en litteratursøgning, der inkluderer litteratur fra litteraturfelterne offentlig ledelse (Moore, 1995, Greve, 2003), corporate branding, kommunikation, organisationers identitet (Hatch&Schultz, 2001, 2004) og borgerinddragelse (Bang&Hoff, 2002). Den teoretiske ambition er at syntetisere kernebegreber fra disse felter i en samlet model, der kan begrebsgøre brugen af strategisk kommunikation og branding som opskrift i Kvarterløft Nord-Vest og bidrage med viden om emnet i en forvaltningsteoretisk kontekst. 6

7 2.1 Problemformulering Det leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan bruger Kvarterløft Nord-Vest strategisk kommunikation og branding som organisationsopskrift til at løfte Københavns Nord-Vest kvarter? Hvilken sammenhæng er der mellem kommunikationsstrategier, typer af kommunikation, målgruppe og formål? Hvordan kan sammenhængen forstås i et forvaltningsteoretisk perspektiv? 2.2 Opgavens opbygning Den eksplorative tilgang til emnet gør, at min opgave er opbygget på følgende måde: Først undersøger jeg emnets kontekst: Jeg beskriver kort Kvarterløft Nord-Vest og det juridiske grundlag. Derefter undersøger jeg, om branding er en ny byfornyelsesopskrift. Jeg finder, at det er tilfældet, og undersøger i afsnittet dataanalyse, hvordan begrebet bruges i praksis ved at aksekode datamaterialet i et kommunikationsregnskab. I afsnittet teori og hypoteser opstiller jeg på baggrund af kodningen, en række hypoteser om sammenhængen mellem kernebegreberne, diskuterer deres teoretiske fundament, og sammenfatter det i en trekantmodel. Denne model er udgangspunktet for analysen, hvor hypotesernes styrke testes. I konklusionen sammenfatter jeg resultaterne og diskuterer modellens styrker og svagheder. I perspektiveringen diskuterer jeg, om opgaven har genereret viden, der har gyldighed og interesse ud over Nord-Vest kvarterets grænser. 3 Metode og data Bauer og Gaskell (2000:344) definerer videnskab som metodologisk reflekteret frembragt viden. Jeg vil i dette afsnit klargøre den analysestrategi, som jeg har valgt til at besvare min problemformulering, samt valg af case og datamateriale og undersøge strategiens gyldighed og pålidelighed. 3.1 Analysestrategi Jeg har valgt dette emne, fordi jeg finder det interessant, at strategisk kommunikation og branding bliver brugt som organisationsopskrift i offentlig sammenhæng, men at begreberne er fraværende i politologisk teori. Det skisma har været styrende for mit analysedesign, fordi 7

8 jeg har måttet anlægge en eksplorativ forskningsproces, hvor jeg har ladet empirien vise mig vej til teorien. Min måde at arbejde på har ligheder med den kvalitative data-analysemetode grounded theory (Glaser og Strauss, 1967, Strauss og Corbin, 1997), hvor forskningsprocessen har form som en spiral. Man starter med en vis viden om emnet som forudsætning for en problemafgrænsning, afsøger litteratur, som man afprøver i forhold til data, reviderer sin teori, afsøger ny data og så videre indtil man til sidst mener man har afsøgt emnet og kan bidrage med nye begreber (Bryman, 2001:394). 3.2 Valg af case Jeg vælger kvarterløftprojektet i Københavns Nord-Vest kvarter som opgavens analytiske enhed. Området er geografisk afgrænset som vist i figur 1. Tidsmæssigt afgrænser kvarterløftprojektet sig til perioden , og vil ikke være afsluttet ved opgavens aflevering. Kvarterløft Nord-Vest er valgt som case, fordi jeg mener den afspejler en ny praksis i byfornyelsespolitikken i København. Jeg ser den således som en afvigende case (jf. Patton i Christensen, 1999:13). Analysens gyldighed rækker derfor i første omgang ikke ud over den specifikke case, men jeg vil afslutningsvis overveje, i hvilket omfang den bidrager med viden, der kan belyse branding som organisationsopskrift i en bredere offentlig kontekst. Dermed opnår min vidensindsamling gyldighed, vurderet ud fra en kvalitativ målestok for god videnskabelig praksis (Bauer&Gaskell, 2001:345). 3.3 Datamateriale Jeg vælger at undersøge casen ud fra en hermeneutisk, fortolkende tilgang (Bryman, 2001: 13) med det formål at forstå informanternes handlen. Det gør jeg først og fremmest ud fra en kvalitativ forskningsstrategi, der er baseret på tekst som data. I problemformuleringens første spørgsmål indgår kerne-begreberne strategisk kommunikation og branding. Dermed præciserer jeg, at formålet med opgaven ikke er at analysere hele kvarterløftprojektet med dens fysiske, kulturelle og sociale indsatser, men at analysere den del af projektet, som jeg mener er udtryk for en ny opskrift på byfornyelse, nemlig kommunikationen. Men, som jeg uddyber senere, ser jeg det materielle som et grundlag for det diskursive (jf. Fairclough, 2003). Jeg udvælger et datamateriale bestående af tekst, billeder, reklamer, fiktion og video, som jeg identificerer er blevet brugt strategisk af Kvarterløftsekretariatet og/ eller deres partnere med det formål at kommunikere forandring af kvarteret i medier rettet indenfor og 8

9 udenfor kvarterets grænser. Jeg analyserer desuden mødereferater fra Kvarterløft Nord-Vests styregruppe, samt Informationsudvalgets oplæg til Styregruppen, januar 2004, der er tilgængelige på hjemmesiden Baggrundsviden om byfornyelse, Kvarterløft, og Nord- Vest kvarteret generelt hentes i skriftlige, officielle kilder 6. Jeg bruger dette materiale til at danne mig et overblik over strukturer og sammenhænge i kommunikationen i Nord-Vest. Det gør jeg ved at lave en aksekodning af materialet (Bryman, 2001: 392), som jeg sammenfatter i et kommunikationsregnskab, tabel 1. Det skriftlige datamateriale suppleres med kvalitative interview med informanter med viden om de kommunikative processer omkring Kvarterløft Nord-Vest. Da Kvarterløft er en lille organisation, og kommunikationsarbejdet enten er foretaget af eller koordineret af sekretariatet, var det ikke vanskeligt at identificere nøgleinformanterne i processen. Jeg vælger at interviewe: 1. Projektlederen, der har kendskab til hele Kvarterløftprojektet 2. Informationsmedarbejderen, der er ansvarlig for kommunikationsarbejdet 3. Medlem af Informationsudvalget, der er nedsat for at styrke kommunikationsarbejdet 4. Bygherren, der indgår i et offentlig-privat partnerskab omkring markedsføringskampagnen I Nord-Best. Bilag 1 sammenfatter informanterne, deres relevans for opgaven og dato for interviewets gennemførelse. Medlemmet af informationsudvalget er udvalgt blandt fire medlemmer på baggrund af en anbefaling fra Informationsmedarbejderen. Jeg antager, at medlemmet repræsenterer hele udvalget, men er bevidst om, at informanten fortolker verden fra sit ståsted. Der er dog korrespondens mellem informantens udsagn og udsagn i skriftlige kilder fra Informationsudvalget, hvilket indikerer, at informantens dagsorden ikke afviger væsentligt fra gruppens. Jeg er bevidst om, at valget af informanter har en bias i forhold til at alle befinder sig i organisationens ledelsesgruppe. Jeg har derfor kun data om deres strategiske hensigter med kommunikationen. I hvilken grad kommunikationen har haft den ønskede effekt for borgerne ligger derfor udenfor data, men peger på videre forskning Blandt disse kilder er Boligministeriet (1996), By og Boligministeriet (1999), Munk (1999), Kvarterplan Nord- Vest (2001), Nordvig Larsen (2003). 7 Dette kunne undersøges empirisk efter projektets afslutning i 2007 gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med borgere i og udenfor kvarteret med det formål at evaluere kommunikationsstrategiernes effekt. 9

10 Informanterne er anonymiseret, således at de optræder under et pseudonym, der gør deres rolle i processen tydelig. Det mener jeg er vigtigt for at forstå informantens interesser i kommunikationen. Ulempen er, at informanterne kan genkendes af læsere med forhåndskendskab til organisationen. Det har jeg vurderet som acceptabelt, da ingen af informanterne ønskede anonymitet for at deltage. Informanterne er interviewet ud fra en åben, kvalitativ tilgang, hvor jeg disponeret samtalens nøglepunkter i en spørgeguide for hver enkelt informant (se bilag 2-5), men i samtalen har ladet informanten fortælle om sin egen oplevelse af processen. Jeg er dermed inspireret af Christensens syn på interview som en kilde til erfaringsmateriale (Christensen, 1994). De fire transskriberede interview er af 1,5-2 timers varighed. Jeg benytter det kvalitative computerprogram Sleggja 8 til at analysere de transskriberede interview, hvor jeg identificerer emnets kernebegreber og underbegreber i et kodetræ (bilag 7). De kodede dokumenter er vedlagt på CD-rom. Jeg har desuden inddraget visuelt datamateriale til at understrege visse analytiske pointer om, hvordan Kvarterløft fremstiller sig selv. Billederne er hentet på Kvarterløfts hjemmeside, Jeg har nu dokumenteret, hvordan mine data er fremkommet, hvilke valg og fravalg og overvejelser, jeg har gjort undervejs, hvilket gerne skulle skabe pålidelighed omkring opgavens vidensproduktion (Bauer&Gaskell, 2001:345). 4 Kontekst og lovgrundlag Formålet med dette afsnit er at sætte emnet ind i en kontekst. Hvad er grundlaget for Kvarterløft af Nord-Vest kvarteret og hvilke lovgivningsmæssige rammer er der? Hvordan adskiller Kvarterløftprojektet sig fra andre projekter? Er branding en ny opskrift? 4.1 Kontekst Nord-Vest Kvarteret (figur 1) ligger i overgangen mellem Københavns brokvarterer og villakvarterene ved Utterslev Mose. Der bor ca borgere og er ca arbejdspladser. Motivationen for at lave et offentligt løft af Nord-Vest kvarteret begrundes officielt med at kvarteret mangler rekreative områder og kulturelle faciliteter, har meget gennemkørselstrafik og beskrives som lidt livløst. Lejligheder er generelt små og med installationsmangler. Det- 8 Sleggja er downloaded på 10

11 te ses som forklaring på, at kvarteret er socialt ressourcesvagt og har problemer med mange psykisk syge, ungdomskriminalitet og stofmisbrugere, samt mange modtagere af passiv forsørgelse (www.kvarterloft.kk.dk). Hertil bør nævnes, at kvarteret har en høj andel af personer med anden etnisk herkomst end dansk. Figur 1: Kvarterløft Nord-Vests geografiske udstrækning 4.2 Lovgrundlag Kvarterløft Nord-Vest foretages indenfor rammerne af Lov om byfornyelse af 1998, underlagt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og administreret i kommunalt regi (hvilket for denne case er Københavns kommune). Kvarterløft falder derfor inden for en formel definition af begrebet offentlig, både i økonomisk og juridisk forstand. Loven kan ses som den formelle samling visioner, der danner et mulighedsrum for formulering af en mission 9 for bydelen (jf. Moore, 1995). Hvor sanering (indtil 1980) og byfornyelse (fra ) havde som vision at forbedre de fysiske forhold i nedslidte kvarterer (Vagnby, 2002:4), er formålet med Kvarterløft en holistisk forbedring af livskvaliteten i 9 Baggrunden for visionerne i denne lov ligger udenfor opgavens problemformulering. Vagnby har en spændende diskursteoretisk undersøgelse af de skiftende grundlag for byfornyelse, som ses i sammenhæng med skiftende politisk kontekst (Vagnby, 2002). 11

12 kvarteret (Bang og Hoff, 2002:43, Vagnby, 2002:11). Loven har fire nøglepunkter (Boligministeriet, 1996:1): 1. Kvarterløftet retter sig mod området, ikke mod enkelte borgere eller ejendomme. 2. Det er helhedsorienteret, dvs. baseret på en koordineret og integreret indsats på tværs af forvaltninger. 3. Det er baseret på at inddrage lokale kræfter i så vidt omfang som muligt. 4. Herudover betones samarbejdet mellem offentlige og private aktører gennem kontrakter. I denne kontekst er det især interessant at bemærke punkt 1, der karakteriserer kvarterløftområdet som en helhed og peger frem mod begrebet identitet. Punkt 3, der stiller krav om nærdemokratisk styring, hvilket peger frem mod en demokratiforståelse, der i dansk kontekst er udviklet af Bang og Hoff m.fl. (2000, 2002). Samt punkt 4, der er relevant i forhold til markedsføringskampagnen, der er et offentlig-privat partnerskab. Lovgrundlaget har ingen retningslinjer for kommunikation. 4.3 Branding som kvarterløftopskrift Jeg finder i gennemlæsningen af dokumenter om tidligere byfornyelse ingen fortilfælde for brug af strategisk kommunikation i byfornyelse (Boligministeriet, 1996, Munk, 1999, By og Boligministeriet, 1999, Vagnby, 2002, Skifter Andersen, 2003, Norvig Larsen, 2003). Bygherren og Projektlederen ser det som en ny praksis (Bygherre#55, Projektleder#11). Det styrker antagelsen om, at Nord-Vest er en afvigende case. Skifter Andersen (2003:21) noterer dog i den officielle evaluering af de første syv Kvarterløft, at noget af det vigtigste for om folk bliver boende og føler tilknytning til kvarteret, er dets omdømme både blandt beboerne og omgivelserne. Skifter Andersen (2003: 21) finder mindre forsøg på at øge, hvad han kalder stedsidentiteten ved blandt andet at lave en lokalavis. Men forholder sig skeptisk overfor muligheden af aktivt at påvirke folks holdninger til et kvarter, idet han betragter det som svært, diffust og afhængig af tilfældige hændelser som medieomtale. Desuden ses det som en barriere, at folks opfattelser er forskellige (ibid). Jeg ser Skifter Andersens udsagn som udtryk for en positivistisk ontologi om sprog som noget, der referer tilbage til fænomener i den virkelige verden og i forlængelse heraf en essentialistisk forståelse af en organisations identitet, som noget der i Albert og Whettens (1985) indflydelsesrige definition er centralt, særligt og varigt - noget en organisation har som en essens upåvirket af omgivelserne (Czarniawska-Joerges, 2004:429). Jeg vil argumentere for, at det strategiske arbejde med at kommunikere foran- 12

13 dring i Nord-Vests identitet er udtryk for et skift i retning af en konstruktivistisk ontologi, hvor sprog, og i forlængelse heraf organisationers identitet, ses som socialt konstrueret i samspil med både organisationens medarbejdere og omgivelser, jf. Hatch og Schultzs (2004) definition af identitet (Czarniawska-Joerges, 2004: 408). Til denne forestilling om sprog kan knyttes en forestilling om magt som diskursiv. Sprog og viden inddrages som magtform, der kan være med til at forme organisationens virkelighed ved at ændre måden man taler om objekter på (Clegg, 2005:303, Frølund Thomsen, 2005:144) 10. Den forestilling udtrykkes i citatet: Kvarterløftets intention er at gøre det (kvarteret, red.) fantastisk, så på den måde kan man sige, at det legitimerer, at man bruger den type kampagne (branding, red.) (Informationsudvalgsmedlem#89). Projektlederen siger: Kvarterløft er jo branding Vi laver en masse spændende ting, det er én ting... Vi laver også nogle ting, hvor der er nytænkning. Hvordan får vi formidlet det videre? Branding kan være med til at sende nogle signaler (Projektleder #95). Her udtrykkes en forestilling om, at opgaven ikke blot skal udføres, men også kommunikeres. Sprogets opgave er i den kontekst at kommunikere forandring men også at forsøge at skabe forandring gennem kommunikation, hvilket indikerer, at diskursiv magt både ses som konstituerende for den sociale verden og konstitutiv (Jørgensen og Phillips, 1999:74). Informanterne mener dog ikke, at de sproglige forandringer kan stå alene (Bygherre#115, Projektleder#43, 75). Fysiske forandringer, som byfornyelse af ejendomme, forbedring af udearealer og trafiksanering 11, ses som et materielt grundlag for den sproglige forandring. Ontologien er derfor en blød socialkonstruktivisme, der kan henføres til Faircloughs realistiske diskursteori, der siger, at social handlen kan forandres gennem sprog, men at det skal samtænkes med forandringer af strukturer og menneskers habituser 12, hvis man vil være sikker på en effekt (Fairclough, 2003:23-24). Eller sagt med andre ord: alt er ikke diskurser, der findes en virkelighed, som sproget referer tilbage til. Buhl betegner det en dual ontologi i en analyse af branding af Øresundsregionen (Buhl, 2005:4). 10 Argumentet om en sammenhæng mellem ontologi, sprog, identitet og magt udbygges i teoriafsnittet og analysen og sammenfattes i bilag Viden om disse projekter er tilgængelig på Kvarterløft Nord-Vests hjemmeside, 12 Han refererer her til Bourdieu og Wacant (1992). 13

14 5 Aksekodning af data Jeg viser, at Kvarterløft Nord-Vest har adopteret en delvist ny opskrift på byfornyelse ved at understøtte fysiske forandringer med sproglige forandringer. Dermed bliver branding og strategisk kommunikation opgavens kernebegreber. Hertil knyttes kernebegreberne identitet og image som formål med kommunikationen. I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan disse redskaber bruges i praksis. Jeg foretager en aksekodning af det indsamlede skriftlige kommunikationsmateriale (jf. Bryman, 2000:392), som jeg sammenfatter i et kommunikationsregnskab for Kvarterløft Nord-Vest , tabel 1. Formålet med regnskabet er at se kernebegreber og strukturer i et stort datamateriale. 5.1 Kommunikationsstrategier Overordnet består datamaterialet af kommunikation udsendt af Kvarterløft Nord-Vest eller andre med beslutningskompetence. Det, der er fælles for det indsamlede datamateriale er, at det har til formål at løfte Nord-Vest som kvarter, at realisere en mission om forandring. Jeg identificerer, at den strategiske kommunikation kan nedbrydes i tre hovedkomponenter, som jeg betegner kommunikationsstrategier: 1. Informationsstrategi 2. Eventstrategi 3. Markedsføringsstrategi I analyseafsnittet vil jeg gå ind i en nærmere analyse af de tre strategier. Her vil jeg kode materialet, så hver strategi består af en række kommunikationsenheder, der befinder sig på et kommunikationsniveau, som er tiltænkt en målgruppe, er udsendt med et formål og med en vis økonomisk omkostning. 5.2 Kommunikation Kommunikationen er, som defineret i indledningen, forhandling af mening med omverdenen (Cheney&Christensen, 2004:512). Kommunikationen består af en række enheder, som jeg placerer i regnskabet. De kommunikerer på tre forskellige niveauer: Kvarterbladet 2400, hjemmesiden og markedsføringskampagnen er eksempler på massekommunikation, kommunikation fra en afsender til mange modtagere gennem et bredt medie (Clegg, 2005:310). Forfatterforedrag, Street Art udstilling og borgermøder er eksempler på kommunikation i relativt små grupper. Mens Info-center Lygten er eksempel på ansigt-til-ansigt kommunikation (dyade) mellem to mennesker (ibid). Jeg indsætter kernebegreberne i kommunikationsregn- 14

15 skabet. Jeg ser på den baggrund, at Informationsstrategien fortrinsvis er baseret på massekommunikation, det samme gælder Markedsføringsstrategien. Eventstrategien er fortrinsvis baseret på gruppekommunikation. 5.3 Målgrupper På baggrund af de skriftlige kilder identificerer jeg tre målgrupper (Kvarterplan, 2001, Informationsudvalget, 2004): 1. En intern: borgere, virksomheder, institutioner og andre lokale interessenter i det politisk definerede kvarterløft-område. 2. En ekstern: interessenter udenfor kvarteret såsom potentielle beboere og investorer, medier mm. 3. En politisk: politikere og embedsmænd i stat og kommune. Jeg indsætter de tre målgrupper i tabellen, og markerer med et X, hvilke målgrupper en kommunikationsenhed tilhører (den kan tilhøre en eller flere). Det er karakteristisk, at al kommunikation er rettet mod en intern målgruppe. Ni ud af 24 enheder er rettet mod en ekstern målgruppe. Kun fire ud af 24 er rettet mod politikere som målgruppe. Man skal selvfølgelig være påpasselig med at kvantificere kvalitativt materiale, fordi de ikke kan sammenlignes 1:1. Men det indikerer alligevel, at hovedfokus er rettet mod områdets beboere. 5.4 Formål Jeg identificerer, at kommunikationen har forskellige formål. Informationsudvalget (2004) kobler en række formål i forhold til den interne målgruppe, som jeg sammenfatter som mægtig- og myndiggørelse med henvisning til Bang og Hoffs teori om nærdemokratisk deltagelse (Bang, 2000, Bang og Hoff, 2002). Dette vender jeg tilbage til i det teoretiske afsnit. Begrebet henviser til lovkravet om at inddrage lokale kræfter i arbejdet med at løfte kvarteret. Informationsudvalget (2004) nævner desuden oplevelser/ nysgerrighed som formål i relation til en intern målgruppe. I forhold til politikerne ses formålet som dokumentation (ibid). Jeg argumenterer i teoriafsnittet for at formålet mere skal ses som ressourcer/ legitimitet med henvisning til en diskussion af Moore (1995). I forhold til en ekstern målgruppe ses formålene som markedsføring og imagepleje (ibid). Da markedsføring i forvejen er betegnelsen på en strategi sammenfatter jeg begrebet i formålet image. Jeg tilføjer begrebet kvarteridentitet som formål ud fra en forståelse 15

16 af identitet, der ligger i forlængelse af Hatch og Schultz (2004), hvilket jeg vender tilbage til i teoridiskussionen. Med henvisning til lovens punkt om indgåelse af offentlig-privat partnerskaber indsætter jeg desuden profit som formål. Det skal forstås som profit for den private partner. Der tegner sig overordnet et billede af, at Informationsstrategien, der senere redefineres til Basisstrategi i al sin kommunikation er rettet mod mægtig- og myndiggørelse af borgerne. Meget af kommunikationen har desuden til formål at øge kvarteridentiteten. Kun en enkelt har til formål at skabe oplevelser og nysgerrighed. For Eventstrategien gælder det omvendt, at formålet med kommunikationen i høj grad er at skabe oplevelser og nysgerrighed samt kvarteridentitet, men kun i lille omfang mægtig- og myndiggørelse. For Markedsføringsstrategien gælder, at formålet er image, kvarteridentitet og profit. 5.5 Økonomi Hver af disse kommunikationsenheder er lavet indenfor en budgetramme. Det ligger udenfor teorien, men jeg har valgt at medtage oplysninger om udgifter, fordi det giver et indtryk af prioriteringerne af de forskellige strategier Teori og hypoteser Jeg har nu, gennem en aksekodning af datamaterialet, forsøgt at nedbryde materialet i komponenter, som jeg har navngivet for at forstå, hvad Kvarterløft Nord-Vest i praksis gør, når de strategisk kommunikerer med borgere og omgivelser. Kommunikationsregnskabet har skabt et overblik over datamaterialet og peget på forskelle og ligheder i kommunikationen, kernebegreber og sammenhænge. Ud fra det kendskab til data er det nu muligt at diskutere strategisk kommunikation og branding i et teoretisk perspektiv. Som tidligere nævnt, er feltet kendetegnet ved et fravær af politologisk litteratur. Dette afsnit er en diskussion af, hvordan kernebegreber fra en række litteraturfelter kan syntetiseres til en model for strategisk kommunikation og branding af Kvarterløft Nordvest. Afsnittets argument er sammenfattet i skema Tallene er behæftet med usikkerhed, idet det ikke har været muligt at skaffe oplysninger for alle poster. For de fleste poster kendes kun det budgetterede beløb, hentet fra Informationsstrategien Beløbet gælder kun den del af udgiften, som Kvarterløft-sekretariatet står for. Det er bemærket med noter hvem der ellers bidrager med midler, men midlernes størrelse er ikke altid oplyst. Tallene må derfor læses med forbehold og vil ikke være bærende i analysen. 16

17 KOMMUNIKATIONS- STRATEGIER KOMMUNIKATIONSREGNSKAB FOR KVARTERLØFT NORD-VEST, Kommunikationsenhed Dyade KUMMUNI- KATION Gruppe Masse MÅLGRUPPE Intern Ekstern Politikere Mægtigog myndiggørelse Ressourcer/ legitimitet Image FORMÅL Profit Oplevelse/ Nysgerrighed Kvarteridentitet Udgift i kroner Postomdeling af videoen Kvarterløft Nordvest det er nu det sker! (2001) X X X # ## INFORMATION EVENT BASIS Fotokonkurrence og kalender (2001) X X Borgermøder (2001) X X Kvarterplan Nord-Vest 2001 X X X X Nord-Vest Festival (afholdt årligt fra 2002) X X Kvarterbladet 2400 X X X * Hjemmeside, nvi.dk X X X X * Nyhedsbreve X X Info-center Lygten X X Håndbog for vejlav (2004) X X 3 år med kvarterløft Nord-Vest (2004) X X X X Husstandsomdeling af pixi-statusnotat (2004) X X Projektbannere over projekter X X *** Event-række X X *** Fredagscafé i Info-center Lygten X X Kogebogen Smag på Nordvest (2004) X X X X Husstandsomdeling af Radiator, Jan Sonnergaard, samt foredrag og byvandring (2004) X X X Street Art udstilling i butiksvinduer (2005?) X X X incl. sponsorater Elektronisk kalender (under udvikling) X X ** Annoncedesign for Kvarterløftet X X 5.000*** Infofolder Lygten X X *** MARKEDS- FØRING Busreklamer I Nord-best (2004) X X X Bogen NV en bydel der hitter (2004) X X X Hjemmeside, nord-best.dk (2004) X X X # ### Note: Lavet på baggrund af Informationsudvalgets notat, januar 2004, interview og andet indsamlet data. * Midler fra byfornyelse. ** Midler fra Kultur og idræt. *** Midler fra Infocenter. **** Midler fra Social og Sundhed. # Betalt af kvarterløftsekretariatet. ## Betalt af fonde og/ eller sponsorering. ### Betalt af Bygherren.

18 6.1 Branding og strategisk kommunikation Branding er en organisationsopskrift udviklet indenfor den private sektor. Når jeg skal finde ud af, hvordan Kvarterløft Nord-Vest oversætter opskriften, må jeg først kende opskriften i sin kontekst. Branding tager udgangspunkt i teorien om markedsføring af produkter som mærkevarer, hvor en virksomhed gør sit produkt attraktivt og appellerende for at kunne sælge det til højeste pris. Morsing (2002) skelner mellem to typer branding: Produkt branding og corporate branding. På baggrund af aksekodningen ser jeg, at kommunikationen både er rettet ind ad mod borgerne og ud ad mod omgivelserne. Jeg ser, at kommunikationen samlet set er kompleks, og handler om mere end blot at sælge en vare, hvilket i dette tilfælde kunne være et kvarter. Opskriften adskiller sig således fra produkt branding, hvor et produkt gøres til et varemærke ved at tillægge det emotionelle og æstetiske værdier for kunden (ibid). Jeg finder corporate branding mere relevant i denne sammenhæng, idet denne strategi handler om at gøre selve virksomheden/ organisationen til en mærkevare (et brand) (Morsing, 2002, Antorini&Hatch, 2004). Hvis indsigterne fra denne type branding skal overføres til Kvarterløft Nord- Vest kræver det en konstruktivistisk forståelse af begrebet organisation. Området er ikke en organisation i formel, målbar forstand, idet det ikke er bevidst konstrueret til at realisere et bestemt formål 14. Kvarteret er opstået spontant over tid og realiserer mange forskellige mål. Jeg mener dog, at det politisk konstruerede kvarterløftområde kan ses som en organisation i Beck Jørgensens definition: et symbolsk begreb, som kun har adfærdsmæssig betydning, hvis en flerhed af aktører oplever en fælles social og politisk identitet så stærk, at den influerer væsentligt på vores handlinger (Beck Jørgensen, 1999:22). Man kan diskutere, om en flerhed af aktører fra starten af Kvarterløftprojektet havde en fælles identitet, der påvirkede deres handlinger og om de får det i løbet af processen. Omvendt kan man sige, at det netop var det politiske formål med kvarterløft-projektet, at konstruere et område med fællesskab og identitet, der er så stærk, at det påvirker adfærden. 14 Cyert og Marchs definition af organisationer (1963), i Dag Ingvar Jakobsen og Jan Thorsvik: Hvordan organisationer fungerer (2002), Bergen, Fagboksforlaget. Citatet er min oversættelse fra norsk. 18

19 Skema 1: Teoretisk udledning af synteseteori om strategisk kommunikation og branding af Kvarterløft Nord-Vest Litteraturfelt Hvilken teori? Hvad siger teorien? Hvad bidrager teorien med til syntesen? Branding og strategisk kommunikation Corporate branding er relevant i offentlig kontekst, fordi den har et etisk element og derfor teoretisk kan begrebsgøre komplekse mål. Men begrebet må oversættes. Forvaltningsteori Branding i en offentlig kontekst Borgerinddragelse SYNTESE- MODEL Kritik af trekantmodel Branding som ledelsesopskrift, hentet fra den private sektor. Formål er en strategisk kommunikation af organisationens samlede identitet. Teori om offentlig ledelse Hatch&Schultz oversættes gennem en syntese af Moores strategiske trekant og Greves begreb om offentlige mål. Netværksteori om nærdeltagelse som mægtig- og myndiggørelse. Trekantmodel for strategisk kommunikation og branding i en offentlig kontekst. Mangler forståelse af identitetskonstruktion og diskursiv magt som repressiv Hatch&Schultz (2001): Adskiller sig fra produktmarkedsføring ved at forstå branding som en proces, der både inddrager omgivelser og organisation igennem image og kultur. Moore (1995): Strategisk trekant for offentlig ledelse. Leder som entreprenør, der formulerer organisationens mission. Markedsføring og strategisk kommunikation som redskaber til at opfange skatteydernes krav til det offentlige. Greve (2003):Offentlig ledelse adskiller sig fra privat ved at skulle nå komplekse mål: 1. Resultatmål 2. Procesmål Trekantmodel for corporate branding i en offentlig kontekst med relationelt identitetsbegreb og en tovejsforståelse af kommunikation, hvor branding er rettet to veje: 1. Produktbranding (eksternt) 2. Medarbejderbranding (internt) Bang og Hoff (2003) Består af fem hypoteser. Tilføjelse af foucauldiansk begreb om disciplinering som social kontrol (Frølund Thomsen, 2005) En forståelse af den offentlige kontekst: 1. Vilkår for offentlig ledelse 2. Mål for offentlig produktion Et komplekst branding- og kommunikationsbegreb i en offentlig kontekst. Synteseteorien mangler forståelse af demokrati som procesmål. Greves teori er top-styret og inddrager kun borgerne efter beslutningsprocessen. Det interne niveau oversættes til borgere Tilfører modellen en forståelse af branding som mægtig- og myndiggørelse af borgerne. 1. Ledelsesstrategi 2. Ekstern målgruppe, image, resultatmål 3. Politikere som målgruppe, ressourcer og legitimitet 4. Intern målgruppe, mægtig- og myndiggørelsese, procesmål 5. Komplimentære strategier 19

20 Lad os derfor vende tilbage til corporate branding. Hatch og Schultzs (2001). De argumenterer for at mange virksomheder har misforstået begrebet corporate branding som et marketing- og kampagneredskab, der kommunikerer hvem vi er som en sugar coating, der smøres ovenpå som på en kage (en skueværdi). Corporate brandings funktion er: at støtte virksomheden i dens bestræbelser på at konkretisere klart, skarpt og sammenhængende, hvem den er som organisation, hvad den står for sammenlignet med andre, og hvad den bidrager med i sine relationer til andre (Antorini&Hatch, 2004). Branding bliver dermed mere end blot et logo og en reklamekampagne. Det bliver relationsskabende. Pointen i Vision-Culture- Image modellen er at et godt brand kræver, at topledernes strategiske og langsigtede vision for organisationen er i overensstemmelse med organisationens underliggende kultur, værdier og adfærd som medarbejderne oplever den og organisationens image som omverdenen (herunder kunder, medier og offentligheden) oplever den (Hatch&Schultz, 2001:130). Kommunikationen fungerer således som en strategisk sensemaking-proces mellem aktørerne (Antorini og Schultz, 2004, Cheney&Christensen, 2004), hvilket de som en cirkel, hvor alle aktører tilsyneladende har lige meget indflydelse. Jeg mener dog, at det bør ses som en trekantmodel (figur 2), idet ledelsen har en beslutningskompetence, som de andre aktører ikke har. Figure 2 Vision-Culture-Image modellen tegnet som en branding-trekant VISION Identitet KULTUR IMAGE Teorien bygger implicit på Hatch og Schultz identitetsmodel (Hatch&Schultz, 2004). Den bryder med Albert og Whettens (1985) førnævnte forestilling om organisationers identitet som en essens (bilag 6) idet identitet ses som socialt konstrueret i en konstant proces mellem 20

21 organisationens kultur og image, hvilket fremgår af figur Dysfunktioner opstår, hvis der ikke er korrespondens mellem det interne og eksterne billede af organisationen 16. Dette kaldes i V-C-I modellen gabs (huller). Figur 3: The Organizational Dynamics Model (Hatch&Schultz, 2004:379). Buhl kritiserer modellen for ikke at komme ud over en essentialistisk ontologi, fordi virksomheden reelt kun åbner virkeligheden indenfor gennem image-begrebet. Kulturbegrebet og visionsbegrebet (strategien) er som en black box, der ikke har relationer til omverdenens politiske kamp om meningsforståelse, fordi de opstår indenfor modellens rammer (Buhl, 2003:4). Jeg er enig i kritikken og mener desuden, at teorien mangler en magtteoretisk forståelse af forholdet mellem ledelse, medarbejdere og omgivelser. På trods af denne kritik, er corporate branding relevant som udgangspunkt for at forstå kommunikationen i Nord-Vest, fordi branding forstås bredt som strategisk kommunikation af virksomhedens særlige identitet, som ideelt set konstrueres i dialog med omgivelser og medarbejdere. 15 Teorien tager udgangspunkt i sociologen Herbert Meads teori om individers identitet, der opstår i en konstant syntese mellem jeg (den interne definition af identitet) og mig (den eksterne definition af identitet) (Jenkins, 1996 i Hatch&Schultz, 2004:380). Dette overføres til organisationer, således at image bliver det syn omgivelserne har af organisationen, som organisationen spejler sig i. Mens kultur er organisationens underliggende antagelser, holdninger og værdier, der udtrykkes gennem identiteten (Hatch&Schultz, 2004: ). 16 Oliefirmaet Shell er et eksempel på en dysfunktion i identitet, fremkaldt da miljøaktivister kæmpede imod firmaets sænkning af boreplatformen Brent Spar. Dette fik alvorlige konsekvenser for firmaets image, og rystede firmaets selvforståelse. Shell har efterfølgende brugt store summer på at genopbygge et image som en etisk aktør, hvilket Schrøder har undersøgt i et diskurs-etnografisk perspektiv (Schrøder, 2000). 21

22 6.2 Forvaltningsteori At se organisationer som en trekant, kan genfindes i den forvaltningsteoretiske litteratur. Ledelsesteoretikeren Moore ser også den offentlige leders opgave som en strategisk trekant (Moore, 1995:71). Hans argument er, kort fortalt, at offentlige ledere skal fungere som entreprenører, der handler strategisk. De skal på samme tid definere organisationens mission indenfor rammerne af offentlige værdier, skaffe den nødvendige legitimitet og opbakning i samfundet og hos politikerne, samt sørge for at organisationen kan løse opgaven indenfor organisationens rammer. Dette er altså et brud med forestillingen om den offentlige leder, som har rødder i Webers indflydelsesrige idealtype for bureaukrati, hvor embedsapparatet fungerer som lydige tjenere for politikerne (Knudsen, 2000:23-27) 17. Moores forestilling om den offentlige organisation, der er spændt ud mellem medarbejdere og omgivelser har ligheder med Hatch og Schultz, bortset fra, at Moore tilføjer et politisk, normativt niveau, som lederen må tage hensyn til. Dette niveau kan ses som visionen, der sætter rammerne for organisationens formulering af en mission. Når Moore er relevant i denne kontekst, er det også fordi han faktisk har en kort diskussion af offentlig markedsføring og strategisk kommunikation som redskaber til at opnå ressourcer og legitimitet (Moore, 1995:185). Han definerer ikke begreberne præcist og bruger dem mere eller mindre synonymt, og indtænker dem reelt ikke i sin teori. Men han argumenterer for, at markedsføring og strategisk kommunikation kan tages i brug af offentlige organisationer som redskaber til at afkode kundernes (og i offentlig kontekst skatteydernes) ønsker for at levere de rette produkter og opnå legitimitet omkring udførelsen (Moore, 1995:186) 18. Det strategiske ved kommunikationen er ifølge Moore ikke, at den er manipulerende, men at det forbedrer politiske strategier ved at gøre dem forståelige og dermed skabe opbakning og samarbejde med dem, der skal være med til at nå de fælles mål (Moore, 1995:185). Moore anlægger her et syn på offentlig markedsføring, der mangler en forståelse af magt som undertrykkelsesmekanisme. Mussolini og Hitler benyttede systematisk markedsføring og strategisk kommunikation, grafik, billeder og arkitektur til at undertrykke befolk- 17 Branding ville næppe opfattes som legitimt indenfor denne forvaltningsteori. Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, artikulerer et argument imod branding i djøfbladet, der er funderet i denne opfattelse: Det er noget pjat, hvis myndighederne har brug for at skabe sig et image. Embedsmænd og ministerier skal være nærmest usynlige tjenere for politikerne (Juni, 2002). 18 Cheney og Christensen, der skriver indenfor markedsføringslitteraturen, har et tilsvarende argument om markedsføring som demokratisk impulsmåler (Cheney&Christensen, 2004:516). Han peger på, at markedsføring i stigende grad bruges i forsøg på social forandring. Han nævner fødselsbegrænsende kampagner, ikke-ryger 22

23 ningen i hhv. Italien og Tyskland, hvilket viser, at branding kan bruges til at manipulerer mennesker med. Jeg mener desuden, at Moores syn på markedsføring som en responsiv demokratisk mekanisme er udtryk for et exit-orienteret syn på kommunikationen mellem det offentlige og borgeren (Hirschman, 1970). Modellen opfanger borgernes utilfredshed gennem til- og fravalg af ydelser, men mangler en voice mulighed i form af borgerinddragelse. Greves teori om offentlig ledelse i en dansk kontekst bygger bl.a. på Moores indsigter, men tilføjer et netværksanalytisk perspektiv ved at pege på, at den offentlige leder ikke kun skal skabe resultatmål på bundlinjen men også processuelle mål i form af deltagelsesmuligheder for aktører i den politiske proces (Greve, 2003:19). Jeg mener ikke, at det lykkes i Greves topstyrede teori, at begrebsgøre en reel borgerinddragelse, idet borgerne først inddrages i implementeringsfasen, altså efter at politiske mål, policy design og tilpasning til institutionel ramme er foregået 19. Men forestillingen om de komplekse mål er relevant, fordi den kan bruges til at skelne mellem formålene i Hatch og Schultz trekantmodel. Den eksterne målgruppe i trekanten må i denne sammenhæng oversættes til forbrugere, interessenter og medier udenfor kvarteret, hvis image af kvarteret man forsøger at påvirke. Denne målgruppe adskilles på baggrund af Moore (1995) fra politikere i stat og kommune. Formålet med at kommunikere med denne målgruppe er at indhente ressourcer og legitimitet og dermed sikre organisationens overlevelse. Dermed passer corporate branding trekanten til kommunikationsregnskabet. 6.3 Borgerinddragelse På samme måde oversættes organisationens medarbejdere til kvarterets medborgere, således at det svarer til den interne målgruppe i kommunikationsregnskabet. Disse borgere skal, ifølge Kvarterløfts lovgrundlag, i videst muligt omfang inddrages i den demokratiske proces. I kommunikationsregnskabet er procesmål begrebsliggjort som mægtig- og myndiggørelse af beboerne i kvarteret. Dette begreb er hentet fra Bang, Hoff m.fl.s governanceteori om nærdemokratisk styring, som de selv benytter til at analysere Kvarterløft som demokratisk projekt kampagner etc. (Cheney&Christensen, 2004:516). Men mener ikke, at det er det rette redskab til mere komplekse sociale og politiske spørgsmål. 19 Greve beskæftiger sig, modsat Moore, ikke med strategisk kommunikation eller markedsføring i offentlige organisationer, hvilket jeg mener, er en svaghed i relation til Forum For Offentlig Topledelsens papir (2005) om god offentlig ledelse i fremtiden, der beskæftiger sig meget med kommunikation som grundvilkår i vidensamfundet. 23

24 (Bang og Hoff, 2002) 20. Med mægtiggørelse forstås udvikling af institutionelle rammer og vilkår, der gør det muligt for borgerne at handle politisk. Med myndiggørelse forstås udvikling af den politiske aktørs selv- og omverdensforståelse (Bang, 2000:225) eller med andre ord: politisk identitet. Christensen visualiserer teoriens forestilling om sammenhængen mellem mægtig- og myndiggørelse og politisk identitet i figur 4. I bilag 6 sættes politisk identitet i relation til de to ovennævnte identitetsbegreber. Figur 4: En model for politisk myndiggørelse (Christensen, 2000:77) Kvarterløft kan i den sammenhæng ses som en institution, hvis opgave er at tilbyde individerne forskellige roller, der bemyndiger dem til at handle som aktive borgere i deres nærområde (ex. Multikulturel Forening, Kvarterløfts styregruppe etc.). Hvis individet påtager sig denne rolle med dens forventninger og normer og identificerer sig med rollen, bliver individet dermed et myndiggjort, handlende individ, der kan være med til at forandre institutionerne og dermed Nord-Vest som kvarter. Dermed er der skabt et mulighedsrum for social forandring (Christensen, 2000:76-78) 21. Jeg mener dog, at teorien mangler en forståelse af kommunikation som redskab i denne proces. I kommunikationsregnskabet så jeg, at især Informationsstrategien var kendetegnet ved, at kommunikationen havde en intern målgruppe med det formål at mægtig- og myndiggøre. Dette indikerer, at strategisk kommunikation er et redskab til at opnå demokratiske procesmål. 20 Deres rapport er en kvalitativ undersøgelse af to kvarterløftprojekter i København, Holmbladsgadekvarteret og Kgs. Enghave, der var en del af 1. generation kvarterløft. 21 Christensen forholder sig kritisk til teorien og peger på, at institutionel styring også kan ses som et redskab til disciplinering og indordning af individet gennem normer for passende opførsel (Christensen, 2000:82). 24

25 6.4 Syntesemodel for strategisk kommunikation og branding På denne baggrund mener jeg at kunne se mønstre i kommunikationen, der gør det muligt at opstille fem hypoteser om strategisk kommunikation og branding som organisationsopskrift i Nord-Vest, som sammenfattes i figur 5: 1. Strategisk kommunikation og branding er en ledelsesstrategi. Det er udtryk for en mission for organisationen (Moore, 1995, Greve, 2003). 2. Kommunikationen kan opfylde resultatmål gennem markedsføringskampagner. Disse er fortrinsvis rettet mod et eksternt publikum med det formål at afkode og påvirke deres image af organisationen (Hatch&Schultz, 2001, 2004). 3. Kommunikationen kan skaffe ressourcer og opbakning fra politikere for at sikre organisationens overlevelse (Moore, 1995). 4. Kommunikationen kan opfylde procesmål gennem borgerinddragelse. Dette sker i dialog med organisationens interne målgruppe, borgerne, som en mægtig- og myndiggørelsesstrategi (Bang og Hoff, 2002) 5. Strategierne er komplimentære og er tilsammen udtryk for en corporate branding proces, hvor organisationens identitet forhandles med interne og eksterne aktører (Hatch&Schultz, 2001). Figur 5: Trekantmodel for strategisk kommunikation og branding Vision Mission Borgerinddragelse Forhandlet identitet Markedsføring Organisation/ borgere (Intern) Image Ressourcer og legitimitet (Ekstern) 25

26 Modellens svaghed er, at den mangler teoretisk forståelse for den kommunikation, der handler om at skabe oplevelser og nysgerrighed gennem gruppekommunikation med både en intern og ekstern målgruppe. Denne type kommunikation er især gældende i Eventstrategien med events som forfatterforedrag, Street art udstilling og Fredagscafé. Et bud kunne være, at strategien kan tegnes som en streg midt i trekanten med ben, der rækker ud mod både markedsføring og mægtig- og myndiggørelse. Dette vil jeg diskutere på baggrund af analysen af Eventstrategien. Det skal bemærkes, at teorien mangler en begrebslig udvikling af aksen mellem det interne og eksterne niveau Analyse Jeg har nu på baggrund af en aksekodning af datamaterialet opstillet en trekantmodel med fem hypoteser for strategisk kommunikation og branding som organisationsopskrift i Kvarterløft Nord-Vest. Det danner rammerne for en systematisk analyse af det samlede empiriske skriftlige materiale og interview med Projektlederen, Informationsmedarbejderen, medlem af Informationsudvalget og Bygherren. Formået med analysen er at teste hypoteserne, og i konklusionen komme med et bud på en substantiel teori om branding i en offentlig kontekst. Analysen er struktureret efter de tre kommunikationsstrategier: Informationsstrategien ( ), Eventstrategien ( ) og Markedsføringsstrategien (2004). Den er opbygget kronologisk med 2001 som startpunkt og foråret 2005 som slutpunkt, jf. kommunikationsregnskabet. Jeg vælger en kronologisk fremstillingsform for at illustrere den udvikling, der sker i kommunikationsstrategiernes kommunikationsform, målgruppe og formål i løbet af processen. 7.1 Informationsstrategi Perioden fra 2001 til 2003 kan defineres som projektets opstartsfase. Sekretariatet sammensættes, borgerne indkaldes til det første borgermøde, en styregruppe nedsættes og på den baggrund formuleres en plan for kvarteret. I den plan formuleres en Informationsstrategi, en 22 I Hatch&Schultz model ville denne kommunikationsrelation være mellem kunden og medarbejderen i organisationen. Denne relation ville kunne overføres til en offentlig kontekst, hvis jeg havde en formel definition af organisation. For min case ville kommunikationsrelationen være mellem interessenter i og udenfor området. Den ville formentlig foregå uformelt gennem samtale. Relationen ville være interessant at undersøge, hvis formålet med opgaven var at evaluere, om borgerne i kvarteret havde fået et mere positivt billede af Nord-Vest, om kvarteret havde fået et mere positivt image, og om der var overensstemmelse det interne og eksterne niveau. Dette kunne gøres gennem spørgeskemaundersøgelser eller fokusgruppe-interview efter projektets afslutning i

27 handlingsplan for, hvordan man vil kommunikere (Kvarterplan, 2001:24-27). Den eksplicitte formulering af hvilke medier, metoder, målgrupper og formål man har tænkt sig at gøre brug af viser, at kommunikation allerede i den tidlige fase er genstand for strategiske overvejelser. Det bekræftes af, at projektlederen vælger at besætte en af fire stillinger i sekretariatet med en informationsmedarbejder. Det er ikke tidligere set i byfornyelsesprojekter (Projektleder#11) Kommunikation Informationsstrategiens vigtigste kommunikationskanaler er skriftlige massemedier (Clegg, 2005:310), hvor informationsmedarbejderen kan styre informationsstrømmen, men hvor der også lægges op til dialog. Disse medier er 1. Kvarterbladet Husstandsomdeles 4 gange årligt i 2400 Kbh NV Nyhedsbreve om Kvarterløft (kræver elektronisk tilmelding) 3. Hjemmesiden 24. Figure 6: Kvarterløft Nord-Vests logo Hertil kommer ansigt-til-ansigt kommunikation (Clegg, 2005:309) gennem et Info-center i Lygten Station, hvor man kan komme ind fra gaden og få viden om Kvarterløft, samt møde sekretariatet, der har lokaler i samme bygning (og sidder med åbne døre). Kvarterløft får desuden et grafisk udtryk i form af et logo med bogstaverne NV i to kasser (Figur 6). 23 Avisen har artikler om konkrete kvarterløftprojekter, kultur- og foreningsliv, samt ny fra de demokratiske udvalgs arbejde, arrangementer i kvarteret, interview med personer fra kvarteret og virksomheder, uddrag af kvarterets historie etc. Avisen er professionelt sat op og illustreret med farvefoto. 24 Hjemmesiden fungerer som et virtuelt katalog over Kvarterløfts opbygning, aktører, projekter og tilskudsmuligheder. Der er referater af møder, samt reklamer for arrangementer, lokalforeninger etc. Teksten er skrevet i et uformelt sprog og illustreret af farvefoto. 27

28 Kvarterbladets forside, maj Lygten station, indrettet som Info-center og kontor for Kvarterløft sekretariatet. Fotograferet en dag, hvor der ikke sad mennesker med øl i hånden udenfor bygningen. Foto hentet fra Målgruppe Kendetegnende ved valget af informationskanaler er, at der er tale om en flerstrenget kommunikation, rettet mod borgerne: Vi vil prøve at skyde med spredehagl, så vi bruger så mange medier som muligt, for dermed at nå så mange målgrupper som muligt! Altså, der er nogle, der læser avis, godt for dem. Der er nogle, der lytter til indvandrer-radioen, og der er fint, at de får deres information der. Så er der nogle, der læser lokalavisen, men ikke læser kvarterløftavisen. Og så er der måske nogle, der går på nettet. Og så er der nogle, der skal helt hen og snakke med os (Informationsmedarbejder#11). Projektlederen bekræfter udsagnet (Projektleder#29). Citatet peger på, at trekantmodellens forestilling om den interne målgruppe som homogen ikke gør sig gældende. Målgruppen er sammensat af subgrupper med forskelli- 28

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere