Nord-Vest: Værst eller bedst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nord-Vest: Værst eller bedst?"

Transkript

1 Nord-Vest: Værst eller bedst? En undersøgelse af branding som kvarterløftstrategi af Freja Ludvigsen Bachelorprojekt Institut for Statskundskab Københavns Universitet Sommereksamen 2005 Vejleder: Bolette Christensen

2 Litteraturliste 1 Summary Indledning Problemformulering Opgavens opbygning Metode og data Analysestrategi Valg af case Datamateriale Kontekst og lovgrundlag Kontekst Lovgrundlag Branding som kvarterløftopskrift Aksekodning af data Kommunikationsstrategier Kommunikation Målgrupper Formål Økonomi Teori og hypoteser Branding og strategisk kommunikation Forvaltningsteori Borgerinddragelse Syntesemodel for strategisk kommunikation og branding Analyse

3 7.1 Informationsstrategi Kommunikation Målgruppe Formål Delkonklusion Revidering af Informationsstrategi Eventstrategi Kommunikation Målgruppe og formål Delkonklusion Markedsføringsstrategi Kommunikation Målgruppe og formål Kampagnens tilblivelsesproces Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Vedlagte bilag Bilag vedlagt på CD-rom

4 1 Summary Bachelorprojekt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 2005 by Freja Ludvigsen: Title: Nord-Vest: Worst or best? A casestudy on branding an urban renewal strategy This project addresses the following question: How do Kvarterløft Nord-Vest use strategic communication and branding as recepies for public urban renewal? What is the relationship between types of communication, target groups and purpose? How can this communication be understood in a public science perspective? This bachelorproject adresses how branding and strategic communication are institutionalized as recepies (Røvik, 1998: 11-13) in the Danish public sector. Different types of organizations tend to use this tool to communicate the organizations identity both in relation to its members and environment (Hatch& Schultz, 2001). But I identify, that the subject is not very well illuminated in political science theory or empirical studies. I choose to study the subject through a qualitative casestudy of the public urban renewal project in a part of Copenhagen called Nord-Vest. The project is in Danish called Kvarterløft. I gather a set of data consisting of text in terms of communication from the Kvarterløft to people in and outside the urban renewal area and interview four keypersons. I analyze the data through a grounded theory method (Strauss og Corbin, 1997) in Sleggja1. I combine the findings in a communication account and discover that communication consists of three strategies, which tend to differ in terms of types of communication, target groups and purpose: 1. The Information strategy consists primarily of mass communication directed towards inhabitants in the area. The purpose is to engage them in the democratic process of renewal (see Bang og Hoff, 2002) and construction of a local, political identity. 2. The Event strategy consists primarily of group communication directed towards both insiders and outsiders with an interest in culture. The purpose is not democratic but individualistic entertainment. 3. The Marketing strategy consists of mass communication through advertising to prospect buyers of apartments and inhabitants in the area. The purpose is to boost the image. On this account, I develop a theoretical framework, which consists of elements from corporate branding theory (Hatch and Schultz, 2001), public management theory (Moore, 1995, Greve, 2003) and democratic governance theory (Bang and Hoff, 2002). The testing of the model in the analysis shows, that it is fairly good at describing the Information and Marketing strategy, but have few tools to grasp the Event strategy. It also shows, that the two legs of the triangle represents two types of identity and participation. The inwarded leg represents a political identity and participation (see Bang and Hoff), while the outwarded leg represents a local identity and participation as entertainment. On the whole, the analysis contributes with knowledge on how branding is used both as a participation and marketing strategy which is of relevance in a public sphere. 1 Sleggja is downloable from 4

5 2 Indledning Begrebet branding tages i stigende grad i brug i en offentlig kontekst, som et redskab til strategisk at kommunikere en organisations identitet 2. Kommuner brander sig med slogans og hjemmesider, der fortæller, hvad der gør dem til noget særligt 3. Politiets Efterretningstjeneste har officielt fået status som en kommunikerende organisation (Wester Hansen, 2004). Og i København bruges busreklamer til at understøtte byfornyelsen af det nedslidte Nord-Vest kvarter. Observationerne indikerer, at begrebet branding er blevet institutionaliseret som en hensigtsmæssig og legitim måde at organisere udsnit af en offentlig organisation på. Og at det derfor er blevet en organisationsopskrift (Røvik, 1998:11-13). Røvik ser organisationsopskrifter som immaterielle ideer, der i modsætning til fysiske objekter rejser hurtigt over tid og sted og oversættes og omformes af de aktører, der er i berøring med opskriften i spredningskæden (Røvik, 1998:152). Det åbner to forskningsperspektiver. For det første: hvor kommer opskriften fra? Er det som følge af en stigende mængde flows af informationer i samfundet gennem især elektroniske medier (Webster, 2002:97-123), at offentlige organisationer er nødt til at kommunikere, hvem de er og hvad de kan? Det er en af konklusionerne i Forum for Offentlig Topledelses 4 (2005) diskussion af fremtidens offentlige topledelse. Det andet forskningsperspektiv peger ind i organisationen: Hvordan oversættes opskriften (Røvik, 1998: 114)? Hvordan giver en opskrift, udviklet til at sælge produkter på et marked, mening i en offentlig organisation? Hvem kommunikerer man med, hvordan og hvorfor? Det er perspektivet i denne opgave. Jeg er således interesseret i kommunikation som processer, der bruges af organisationen til at skabe, forhandle og administrere mening med både medlemmerne af organisationen og omgivelserne (Cheney&Christensen, 2004: 514) 5. 2 Identitet i organisationer omhandler spørgsmålet hvem er vi? (Whetten, 1998: 293). Jeg viser i analysen, at begrebet identitet tillægges to betydninger: En politisk identitet (jf. Bang og Hoff, 2002) og kvarteridentitet (jf. Hatch&Schultz, 2004). Begge bygger på en socialkonstruktivistisk ontologi, hvor mening skabes i relationen mellem aktører (bilag 8). 3 Se fx Ålborgs brandingkampagne på med sloganet Vild med verden, der angiver at udtrykke værdier, der kendetegner byen. Eller Randers kommunes kampagne på med sloganet Mod på livet. 4 Forum For Offentlig Topledelse blev nedsat i 2003 af Finansministeriet som et temapanel bestående af topchefer fra ministerier, styrelser, amter og kommuner samt ledelses- og samfundsforskere. 5 Antorini og Schultz har samme opfattelse af begrebet og betegner det strategic sensemaking i forbindelse med begrebet corporate branding, som jeg vender tilbage til i teoriafsnittet (Antorini og Schultz, 2004). 5

6 Emnet er af politologisk interesse, fordi det handler om måden, offentlige organisationer er organiseret på, og måden de forholder sig til sig selv og omverden på. Branding og strategisk kommunikation for offentlige organisationer er imidlertid teoretisk og empirisk underbelyste begreber. Min litteratursøgning til denne opgave har ikke givet henvisninger til teorier om disse eller lignende begreber i politologien med undtagelse af en kort diskussion i Moore (1995). Jeg har ikke fundet empiriske undersøgelser af lignende fænomener. Branding nævnes ikke som opskrift i Røviks bog fra Begreberne er til gengæld belyst fra mange vinkler i litteratur fra Handelshøjskolen. Denne litteratur kan belyse opskriftens oprindelse, men må suppleres med teori, der kan belyse hvordan opskriften ændrer karakter og oversættes, når den overføres fra en privat til en offentlig kontekst. Formålet med denne opgave er derfor at fremskaffe ny viden om begrebet gennem en kvalitativ empirisk analyse af en offentlig organisation, der bruger branding som opskrift. Jeg har valgt at analysere det statslige og kommunalt finansierede kvarterløft af Københavns Nord-Vest kvarter, der løber i perioden Det var en generel undren over busreklamer i det københavnske gadebillede i efteråret 2004 med sloganet I Nord-Best (bilag 8), der fik mig til at vælge denne case. Kampagnen undrede mig, dels fordi mange reproducerer kvarteret negativt gennem øgenavnet Nord-Værst, og dels fordi afsenderen ikke var en handelsstandsforening, der forsøgte at tiltrække kunder til kvarteret, men Kvarterløftsekretariatet i partnerskab med en privat bygherre. Casen har i løbet af processen vist sig at være betydelig mere kompleks end en busreklame, idet jeg identificerer tre kommunikationsstrategier, der består af forskellige typer kommunikation med forskellige målgrupper og formål. Det har betydet, at processen kan beskrives som en forskningsspiral, hvor jeg har arbejdet skiftevis med empiri og teori for at opnå forståelse af de kernebegreber, jeg identificerer i datamaterialet (Corbin&Strauss, 1990: ). Dette har ført til en litteratursøgning, der inkluderer litteratur fra litteraturfelterne offentlig ledelse (Moore, 1995, Greve, 2003), corporate branding, kommunikation, organisationers identitet (Hatch&Schultz, 2001, 2004) og borgerinddragelse (Bang&Hoff, 2002). Den teoretiske ambition er at syntetisere kernebegreber fra disse felter i en samlet model, der kan begrebsgøre brugen af strategisk kommunikation og branding som opskrift i Kvarterløft Nord-Vest og bidrage med viden om emnet i en forvaltningsteoretisk kontekst. 6

7 2.1 Problemformulering Det leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan bruger Kvarterløft Nord-Vest strategisk kommunikation og branding som organisationsopskrift til at løfte Københavns Nord-Vest kvarter? Hvilken sammenhæng er der mellem kommunikationsstrategier, typer af kommunikation, målgruppe og formål? Hvordan kan sammenhængen forstås i et forvaltningsteoretisk perspektiv? 2.2 Opgavens opbygning Den eksplorative tilgang til emnet gør, at min opgave er opbygget på følgende måde: Først undersøger jeg emnets kontekst: Jeg beskriver kort Kvarterløft Nord-Vest og det juridiske grundlag. Derefter undersøger jeg, om branding er en ny byfornyelsesopskrift. Jeg finder, at det er tilfældet, og undersøger i afsnittet dataanalyse, hvordan begrebet bruges i praksis ved at aksekode datamaterialet i et kommunikationsregnskab. I afsnittet teori og hypoteser opstiller jeg på baggrund af kodningen, en række hypoteser om sammenhængen mellem kernebegreberne, diskuterer deres teoretiske fundament, og sammenfatter det i en trekantmodel. Denne model er udgangspunktet for analysen, hvor hypotesernes styrke testes. I konklusionen sammenfatter jeg resultaterne og diskuterer modellens styrker og svagheder. I perspektiveringen diskuterer jeg, om opgaven har genereret viden, der har gyldighed og interesse ud over Nord-Vest kvarterets grænser. 3 Metode og data Bauer og Gaskell (2000:344) definerer videnskab som metodologisk reflekteret frembragt viden. Jeg vil i dette afsnit klargøre den analysestrategi, som jeg har valgt til at besvare min problemformulering, samt valg af case og datamateriale og undersøge strategiens gyldighed og pålidelighed. 3.1 Analysestrategi Jeg har valgt dette emne, fordi jeg finder det interessant, at strategisk kommunikation og branding bliver brugt som organisationsopskrift i offentlig sammenhæng, men at begreberne er fraværende i politologisk teori. Det skisma har været styrende for mit analysedesign, fordi 7

8 jeg har måttet anlægge en eksplorativ forskningsproces, hvor jeg har ladet empirien vise mig vej til teorien. Min måde at arbejde på har ligheder med den kvalitative data-analysemetode grounded theory (Glaser og Strauss, 1967, Strauss og Corbin, 1997), hvor forskningsprocessen har form som en spiral. Man starter med en vis viden om emnet som forudsætning for en problemafgrænsning, afsøger litteratur, som man afprøver i forhold til data, reviderer sin teori, afsøger ny data og så videre indtil man til sidst mener man har afsøgt emnet og kan bidrage med nye begreber (Bryman, 2001:394). 3.2 Valg af case Jeg vælger kvarterløftprojektet i Københavns Nord-Vest kvarter som opgavens analytiske enhed. Området er geografisk afgrænset som vist i figur 1. Tidsmæssigt afgrænser kvarterløftprojektet sig til perioden , og vil ikke være afsluttet ved opgavens aflevering. Kvarterløft Nord-Vest er valgt som case, fordi jeg mener den afspejler en ny praksis i byfornyelsespolitikken i København. Jeg ser den således som en afvigende case (jf. Patton i Christensen, 1999:13). Analysens gyldighed rækker derfor i første omgang ikke ud over den specifikke case, men jeg vil afslutningsvis overveje, i hvilket omfang den bidrager med viden, der kan belyse branding som organisationsopskrift i en bredere offentlig kontekst. Dermed opnår min vidensindsamling gyldighed, vurderet ud fra en kvalitativ målestok for god videnskabelig praksis (Bauer&Gaskell, 2001:345). 3.3 Datamateriale Jeg vælger at undersøge casen ud fra en hermeneutisk, fortolkende tilgang (Bryman, 2001: 13) med det formål at forstå informanternes handlen. Det gør jeg først og fremmest ud fra en kvalitativ forskningsstrategi, der er baseret på tekst som data. I problemformuleringens første spørgsmål indgår kerne-begreberne strategisk kommunikation og branding. Dermed præciserer jeg, at formålet med opgaven ikke er at analysere hele kvarterløftprojektet med dens fysiske, kulturelle og sociale indsatser, men at analysere den del af projektet, som jeg mener er udtryk for en ny opskrift på byfornyelse, nemlig kommunikationen. Men, som jeg uddyber senere, ser jeg det materielle som et grundlag for det diskursive (jf. Fairclough, 2003). Jeg udvælger et datamateriale bestående af tekst, billeder, reklamer, fiktion og video, som jeg identificerer er blevet brugt strategisk af Kvarterløftsekretariatet og/ eller deres partnere med det formål at kommunikere forandring af kvarteret i medier rettet indenfor og 8

9 udenfor kvarterets grænser. Jeg analyserer desuden mødereferater fra Kvarterløft Nord-Vests styregruppe, samt Informationsudvalgets oplæg til Styregruppen, januar 2004, der er tilgængelige på hjemmesiden Baggrundsviden om byfornyelse, Kvarterløft, og Nord- Vest kvarteret generelt hentes i skriftlige, officielle kilder 6. Jeg bruger dette materiale til at danne mig et overblik over strukturer og sammenhænge i kommunikationen i Nord-Vest. Det gør jeg ved at lave en aksekodning af materialet (Bryman, 2001: 392), som jeg sammenfatter i et kommunikationsregnskab, tabel 1. Det skriftlige datamateriale suppleres med kvalitative interview med informanter med viden om de kommunikative processer omkring Kvarterløft Nord-Vest. Da Kvarterløft er en lille organisation, og kommunikationsarbejdet enten er foretaget af eller koordineret af sekretariatet, var det ikke vanskeligt at identificere nøgleinformanterne i processen. Jeg vælger at interviewe: 1. Projektlederen, der har kendskab til hele Kvarterløftprojektet 2. Informationsmedarbejderen, der er ansvarlig for kommunikationsarbejdet 3. Medlem af Informationsudvalget, der er nedsat for at styrke kommunikationsarbejdet 4. Bygherren, der indgår i et offentlig-privat partnerskab omkring markedsføringskampagnen I Nord-Best. Bilag 1 sammenfatter informanterne, deres relevans for opgaven og dato for interviewets gennemførelse. Medlemmet af informationsudvalget er udvalgt blandt fire medlemmer på baggrund af en anbefaling fra Informationsmedarbejderen. Jeg antager, at medlemmet repræsenterer hele udvalget, men er bevidst om, at informanten fortolker verden fra sit ståsted. Der er dog korrespondens mellem informantens udsagn og udsagn i skriftlige kilder fra Informationsudvalget, hvilket indikerer, at informantens dagsorden ikke afviger væsentligt fra gruppens. Jeg er bevidst om, at valget af informanter har en bias i forhold til at alle befinder sig i organisationens ledelsesgruppe. Jeg har derfor kun data om deres strategiske hensigter med kommunikationen. I hvilken grad kommunikationen har haft den ønskede effekt for borgerne ligger derfor udenfor data, men peger på videre forskning Blandt disse kilder er Boligministeriet (1996), By og Boligministeriet (1999), Munk (1999), Kvarterplan Nord- Vest (2001), Nordvig Larsen (2003). 7 Dette kunne undersøges empirisk efter projektets afslutning i 2007 gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med borgere i og udenfor kvarteret med det formål at evaluere kommunikationsstrategiernes effekt. 9

10 Informanterne er anonymiseret, således at de optræder under et pseudonym, der gør deres rolle i processen tydelig. Det mener jeg er vigtigt for at forstå informantens interesser i kommunikationen. Ulempen er, at informanterne kan genkendes af læsere med forhåndskendskab til organisationen. Det har jeg vurderet som acceptabelt, da ingen af informanterne ønskede anonymitet for at deltage. Informanterne er interviewet ud fra en åben, kvalitativ tilgang, hvor jeg disponeret samtalens nøglepunkter i en spørgeguide for hver enkelt informant (se bilag 2-5), men i samtalen har ladet informanten fortælle om sin egen oplevelse af processen. Jeg er dermed inspireret af Christensens syn på interview som en kilde til erfaringsmateriale (Christensen, 1994). De fire transskriberede interview er af 1,5-2 timers varighed. Jeg benytter det kvalitative computerprogram Sleggja 8 til at analysere de transskriberede interview, hvor jeg identificerer emnets kernebegreber og underbegreber i et kodetræ (bilag 7). De kodede dokumenter er vedlagt på CD-rom. Jeg har desuden inddraget visuelt datamateriale til at understrege visse analytiske pointer om, hvordan Kvarterløft fremstiller sig selv. Billederne er hentet på Kvarterløfts hjemmeside, Jeg har nu dokumenteret, hvordan mine data er fremkommet, hvilke valg og fravalg og overvejelser, jeg har gjort undervejs, hvilket gerne skulle skabe pålidelighed omkring opgavens vidensproduktion (Bauer&Gaskell, 2001:345). 4 Kontekst og lovgrundlag Formålet med dette afsnit er at sætte emnet ind i en kontekst. Hvad er grundlaget for Kvarterløft af Nord-Vest kvarteret og hvilke lovgivningsmæssige rammer er der? Hvordan adskiller Kvarterløftprojektet sig fra andre projekter? Er branding en ny opskrift? 4.1 Kontekst Nord-Vest Kvarteret (figur 1) ligger i overgangen mellem Københavns brokvarterer og villakvarterene ved Utterslev Mose. Der bor ca borgere og er ca arbejdspladser. Motivationen for at lave et offentligt løft af Nord-Vest kvarteret begrundes officielt med at kvarteret mangler rekreative områder og kulturelle faciliteter, har meget gennemkørselstrafik og beskrives som lidt livløst. Lejligheder er generelt små og med installationsmangler. Det- 8 Sleggja er downloaded på 10

11 te ses som forklaring på, at kvarteret er socialt ressourcesvagt og har problemer med mange psykisk syge, ungdomskriminalitet og stofmisbrugere, samt mange modtagere af passiv forsørgelse (www.kvarterloft.kk.dk). Hertil bør nævnes, at kvarteret har en høj andel af personer med anden etnisk herkomst end dansk. Figur 1: Kvarterløft Nord-Vests geografiske udstrækning 4.2 Lovgrundlag Kvarterløft Nord-Vest foretages indenfor rammerne af Lov om byfornyelse af 1998, underlagt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og administreret i kommunalt regi (hvilket for denne case er Københavns kommune). Kvarterløft falder derfor inden for en formel definition af begrebet offentlig, både i økonomisk og juridisk forstand. Loven kan ses som den formelle samling visioner, der danner et mulighedsrum for formulering af en mission 9 for bydelen (jf. Moore, 1995). Hvor sanering (indtil 1980) og byfornyelse (fra ) havde som vision at forbedre de fysiske forhold i nedslidte kvarterer (Vagnby, 2002:4), er formålet med Kvarterløft en holistisk forbedring af livskvaliteten i 9 Baggrunden for visionerne i denne lov ligger udenfor opgavens problemformulering. Vagnby har en spændende diskursteoretisk undersøgelse af de skiftende grundlag for byfornyelse, som ses i sammenhæng med skiftende politisk kontekst (Vagnby, 2002). 11

12 kvarteret (Bang og Hoff, 2002:43, Vagnby, 2002:11). Loven har fire nøglepunkter (Boligministeriet, 1996:1): 1. Kvarterløftet retter sig mod området, ikke mod enkelte borgere eller ejendomme. 2. Det er helhedsorienteret, dvs. baseret på en koordineret og integreret indsats på tværs af forvaltninger. 3. Det er baseret på at inddrage lokale kræfter i så vidt omfang som muligt. 4. Herudover betones samarbejdet mellem offentlige og private aktører gennem kontrakter. I denne kontekst er det især interessant at bemærke punkt 1, der karakteriserer kvarterløftområdet som en helhed og peger frem mod begrebet identitet. Punkt 3, der stiller krav om nærdemokratisk styring, hvilket peger frem mod en demokratiforståelse, der i dansk kontekst er udviklet af Bang og Hoff m.fl. (2000, 2002). Samt punkt 4, der er relevant i forhold til markedsføringskampagnen, der er et offentlig-privat partnerskab. Lovgrundlaget har ingen retningslinjer for kommunikation. 4.3 Branding som kvarterløftopskrift Jeg finder i gennemlæsningen af dokumenter om tidligere byfornyelse ingen fortilfælde for brug af strategisk kommunikation i byfornyelse (Boligministeriet, 1996, Munk, 1999, By og Boligministeriet, 1999, Vagnby, 2002, Skifter Andersen, 2003, Norvig Larsen, 2003). Bygherren og Projektlederen ser det som en ny praksis (Bygherre#55, Projektleder#11). Det styrker antagelsen om, at Nord-Vest er en afvigende case. Skifter Andersen (2003:21) noterer dog i den officielle evaluering af de første syv Kvarterløft, at noget af det vigtigste for om folk bliver boende og føler tilknytning til kvarteret, er dets omdømme både blandt beboerne og omgivelserne. Skifter Andersen (2003: 21) finder mindre forsøg på at øge, hvad han kalder stedsidentiteten ved blandt andet at lave en lokalavis. Men forholder sig skeptisk overfor muligheden af aktivt at påvirke folks holdninger til et kvarter, idet han betragter det som svært, diffust og afhængig af tilfældige hændelser som medieomtale. Desuden ses det som en barriere, at folks opfattelser er forskellige (ibid). Jeg ser Skifter Andersens udsagn som udtryk for en positivistisk ontologi om sprog som noget, der referer tilbage til fænomener i den virkelige verden og i forlængelse heraf en essentialistisk forståelse af en organisations identitet, som noget der i Albert og Whettens (1985) indflydelsesrige definition er centralt, særligt og varigt - noget en organisation har som en essens upåvirket af omgivelserne (Czarniawska-Joerges, 2004:429). Jeg vil argumentere for, at det strategiske arbejde med at kommunikere foran- 12

13 dring i Nord-Vests identitet er udtryk for et skift i retning af en konstruktivistisk ontologi, hvor sprog, og i forlængelse heraf organisationers identitet, ses som socialt konstrueret i samspil med både organisationens medarbejdere og omgivelser, jf. Hatch og Schultzs (2004) definition af identitet (Czarniawska-Joerges, 2004: 408). Til denne forestilling om sprog kan knyttes en forestilling om magt som diskursiv. Sprog og viden inddrages som magtform, der kan være med til at forme organisationens virkelighed ved at ændre måden man taler om objekter på (Clegg, 2005:303, Frølund Thomsen, 2005:144) 10. Den forestilling udtrykkes i citatet: Kvarterløftets intention er at gøre det (kvarteret, red.) fantastisk, så på den måde kan man sige, at det legitimerer, at man bruger den type kampagne (branding, red.) (Informationsudvalgsmedlem#89). Projektlederen siger: Kvarterløft er jo branding Vi laver en masse spændende ting, det er én ting... Vi laver også nogle ting, hvor der er nytænkning. Hvordan får vi formidlet det videre? Branding kan være med til at sende nogle signaler (Projektleder #95). Her udtrykkes en forestilling om, at opgaven ikke blot skal udføres, men også kommunikeres. Sprogets opgave er i den kontekst at kommunikere forandring men også at forsøge at skabe forandring gennem kommunikation, hvilket indikerer, at diskursiv magt både ses som konstituerende for den sociale verden og konstitutiv (Jørgensen og Phillips, 1999:74). Informanterne mener dog ikke, at de sproglige forandringer kan stå alene (Bygherre#115, Projektleder#43, 75). Fysiske forandringer, som byfornyelse af ejendomme, forbedring af udearealer og trafiksanering 11, ses som et materielt grundlag for den sproglige forandring. Ontologien er derfor en blød socialkonstruktivisme, der kan henføres til Faircloughs realistiske diskursteori, der siger, at social handlen kan forandres gennem sprog, men at det skal samtænkes med forandringer af strukturer og menneskers habituser 12, hvis man vil være sikker på en effekt (Fairclough, 2003:23-24). Eller sagt med andre ord: alt er ikke diskurser, der findes en virkelighed, som sproget referer tilbage til. Buhl betegner det en dual ontologi i en analyse af branding af Øresundsregionen (Buhl, 2005:4). 10 Argumentet om en sammenhæng mellem ontologi, sprog, identitet og magt udbygges i teoriafsnittet og analysen og sammenfattes i bilag Viden om disse projekter er tilgængelig på Kvarterløft Nord-Vests hjemmeside, 12 Han refererer her til Bourdieu og Wacant (1992). 13

14 5 Aksekodning af data Jeg viser, at Kvarterløft Nord-Vest har adopteret en delvist ny opskrift på byfornyelse ved at understøtte fysiske forandringer med sproglige forandringer. Dermed bliver branding og strategisk kommunikation opgavens kernebegreber. Hertil knyttes kernebegreberne identitet og image som formål med kommunikationen. I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan disse redskaber bruges i praksis. Jeg foretager en aksekodning af det indsamlede skriftlige kommunikationsmateriale (jf. Bryman, 2000:392), som jeg sammenfatter i et kommunikationsregnskab for Kvarterløft Nord-Vest , tabel 1. Formålet med regnskabet er at se kernebegreber og strukturer i et stort datamateriale. 5.1 Kommunikationsstrategier Overordnet består datamaterialet af kommunikation udsendt af Kvarterløft Nord-Vest eller andre med beslutningskompetence. Det, der er fælles for det indsamlede datamateriale er, at det har til formål at løfte Nord-Vest som kvarter, at realisere en mission om forandring. Jeg identificerer, at den strategiske kommunikation kan nedbrydes i tre hovedkomponenter, som jeg betegner kommunikationsstrategier: 1. Informationsstrategi 2. Eventstrategi 3. Markedsføringsstrategi I analyseafsnittet vil jeg gå ind i en nærmere analyse af de tre strategier. Her vil jeg kode materialet, så hver strategi består af en række kommunikationsenheder, der befinder sig på et kommunikationsniveau, som er tiltænkt en målgruppe, er udsendt med et formål og med en vis økonomisk omkostning. 5.2 Kommunikation Kommunikationen er, som defineret i indledningen, forhandling af mening med omverdenen (Cheney&Christensen, 2004:512). Kommunikationen består af en række enheder, som jeg placerer i regnskabet. De kommunikerer på tre forskellige niveauer: Kvarterbladet 2400, hjemmesiden og markedsføringskampagnen er eksempler på massekommunikation, kommunikation fra en afsender til mange modtagere gennem et bredt medie (Clegg, 2005:310). Forfatterforedrag, Street Art udstilling og borgermøder er eksempler på kommunikation i relativt små grupper. Mens Info-center Lygten er eksempel på ansigt-til-ansigt kommunikation (dyade) mellem to mennesker (ibid). Jeg indsætter kernebegreberne i kommunikationsregn- 14

15 skabet. Jeg ser på den baggrund, at Informationsstrategien fortrinsvis er baseret på massekommunikation, det samme gælder Markedsføringsstrategien. Eventstrategien er fortrinsvis baseret på gruppekommunikation. 5.3 Målgrupper På baggrund af de skriftlige kilder identificerer jeg tre målgrupper (Kvarterplan, 2001, Informationsudvalget, 2004): 1. En intern: borgere, virksomheder, institutioner og andre lokale interessenter i det politisk definerede kvarterløft-område. 2. En ekstern: interessenter udenfor kvarteret såsom potentielle beboere og investorer, medier mm. 3. En politisk: politikere og embedsmænd i stat og kommune. Jeg indsætter de tre målgrupper i tabellen, og markerer med et X, hvilke målgrupper en kommunikationsenhed tilhører (den kan tilhøre en eller flere). Det er karakteristisk, at al kommunikation er rettet mod en intern målgruppe. Ni ud af 24 enheder er rettet mod en ekstern målgruppe. Kun fire ud af 24 er rettet mod politikere som målgruppe. Man skal selvfølgelig være påpasselig med at kvantificere kvalitativt materiale, fordi de ikke kan sammenlignes 1:1. Men det indikerer alligevel, at hovedfokus er rettet mod områdets beboere. 5.4 Formål Jeg identificerer, at kommunikationen har forskellige formål. Informationsudvalget (2004) kobler en række formål i forhold til den interne målgruppe, som jeg sammenfatter som mægtig- og myndiggørelse med henvisning til Bang og Hoffs teori om nærdemokratisk deltagelse (Bang, 2000, Bang og Hoff, 2002). Dette vender jeg tilbage til i det teoretiske afsnit. Begrebet henviser til lovkravet om at inddrage lokale kræfter i arbejdet med at løfte kvarteret. Informationsudvalget (2004) nævner desuden oplevelser/ nysgerrighed som formål i relation til en intern målgruppe. I forhold til politikerne ses formålet som dokumentation (ibid). Jeg argumenterer i teoriafsnittet for at formålet mere skal ses som ressourcer/ legitimitet med henvisning til en diskussion af Moore (1995). I forhold til en ekstern målgruppe ses formålene som markedsføring og imagepleje (ibid). Da markedsføring i forvejen er betegnelsen på en strategi sammenfatter jeg begrebet i formålet image. Jeg tilføjer begrebet kvarteridentitet som formål ud fra en forståelse 15

16 af identitet, der ligger i forlængelse af Hatch og Schultz (2004), hvilket jeg vender tilbage til i teoridiskussionen. Med henvisning til lovens punkt om indgåelse af offentlig-privat partnerskaber indsætter jeg desuden profit som formål. Det skal forstås som profit for den private partner. Der tegner sig overordnet et billede af, at Informationsstrategien, der senere redefineres til Basisstrategi i al sin kommunikation er rettet mod mægtig- og myndiggørelse af borgerne. Meget af kommunikationen har desuden til formål at øge kvarteridentiteten. Kun en enkelt har til formål at skabe oplevelser og nysgerrighed. For Eventstrategien gælder det omvendt, at formålet med kommunikationen i høj grad er at skabe oplevelser og nysgerrighed samt kvarteridentitet, men kun i lille omfang mægtig- og myndiggørelse. For Markedsføringsstrategien gælder, at formålet er image, kvarteridentitet og profit. 5.5 Økonomi Hver af disse kommunikationsenheder er lavet indenfor en budgetramme. Det ligger udenfor teorien, men jeg har valgt at medtage oplysninger om udgifter, fordi det giver et indtryk af prioriteringerne af de forskellige strategier Teori og hypoteser Jeg har nu, gennem en aksekodning af datamaterialet, forsøgt at nedbryde materialet i komponenter, som jeg har navngivet for at forstå, hvad Kvarterløft Nord-Vest i praksis gør, når de strategisk kommunikerer med borgere og omgivelser. Kommunikationsregnskabet har skabt et overblik over datamaterialet og peget på forskelle og ligheder i kommunikationen, kernebegreber og sammenhænge. Ud fra det kendskab til data er det nu muligt at diskutere strategisk kommunikation og branding i et teoretisk perspektiv. Som tidligere nævnt, er feltet kendetegnet ved et fravær af politologisk litteratur. Dette afsnit er en diskussion af, hvordan kernebegreber fra en række litteraturfelter kan syntetiseres til en model for strategisk kommunikation og branding af Kvarterløft Nordvest. Afsnittets argument er sammenfattet i skema Tallene er behæftet med usikkerhed, idet det ikke har været muligt at skaffe oplysninger for alle poster. For de fleste poster kendes kun det budgetterede beløb, hentet fra Informationsstrategien Beløbet gælder kun den del af udgiften, som Kvarterløft-sekretariatet står for. Det er bemærket med noter hvem der ellers bidrager med midler, men midlernes størrelse er ikke altid oplyst. Tallene må derfor læses med forbehold og vil ikke være bærende i analysen. 16

17 KOMMUNIKATIONS- STRATEGIER KOMMUNIKATIONSREGNSKAB FOR KVARTERLØFT NORD-VEST, Kommunikationsenhed Dyade KUMMUNI- KATION Gruppe Masse MÅLGRUPPE Intern Ekstern Politikere Mægtigog myndiggørelse Ressourcer/ legitimitet Image FORMÅL Profit Oplevelse/ Nysgerrighed Kvarteridentitet Udgift i kroner Postomdeling af videoen Kvarterløft Nordvest det er nu det sker! (2001) X X X # ## INFORMATION EVENT BASIS Fotokonkurrence og kalender (2001) X X Borgermøder (2001) X X Kvarterplan Nord-Vest 2001 X X X X Nord-Vest Festival (afholdt årligt fra 2002) X X Kvarterbladet 2400 X X X * Hjemmeside, nvi.dk X X X X * Nyhedsbreve X X Info-center Lygten X X Håndbog for vejlav (2004) X X 3 år med kvarterløft Nord-Vest (2004) X X X X Husstandsomdeling af pixi-statusnotat (2004) X X Projektbannere over projekter X X *** Event-række X X *** Fredagscafé i Info-center Lygten X X Kogebogen Smag på Nordvest (2004) X X X X Husstandsomdeling af Radiator, Jan Sonnergaard, samt foredrag og byvandring (2004) X X X Street Art udstilling i butiksvinduer (2005?) X X X incl. sponsorater Elektronisk kalender (under udvikling) X X ** Annoncedesign for Kvarterløftet X X 5.000*** Infofolder Lygten X X *** MARKEDS- FØRING Busreklamer I Nord-best (2004) X X X Bogen NV en bydel der hitter (2004) X X X Hjemmeside, nord-best.dk (2004) X X X # ### Note: Lavet på baggrund af Informationsudvalgets notat, januar 2004, interview og andet indsamlet data. * Midler fra byfornyelse. ** Midler fra Kultur og idræt. *** Midler fra Infocenter. **** Midler fra Social og Sundhed. # Betalt af kvarterløftsekretariatet. ## Betalt af fonde og/ eller sponsorering. ### Betalt af Bygherren.

18 6.1 Branding og strategisk kommunikation Branding er en organisationsopskrift udviklet indenfor den private sektor. Når jeg skal finde ud af, hvordan Kvarterløft Nord-Vest oversætter opskriften, må jeg først kende opskriften i sin kontekst. Branding tager udgangspunkt i teorien om markedsføring af produkter som mærkevarer, hvor en virksomhed gør sit produkt attraktivt og appellerende for at kunne sælge det til højeste pris. Morsing (2002) skelner mellem to typer branding: Produkt branding og corporate branding. På baggrund af aksekodningen ser jeg, at kommunikationen både er rettet ind ad mod borgerne og ud ad mod omgivelserne. Jeg ser, at kommunikationen samlet set er kompleks, og handler om mere end blot at sælge en vare, hvilket i dette tilfælde kunne være et kvarter. Opskriften adskiller sig således fra produkt branding, hvor et produkt gøres til et varemærke ved at tillægge det emotionelle og æstetiske værdier for kunden (ibid). Jeg finder corporate branding mere relevant i denne sammenhæng, idet denne strategi handler om at gøre selve virksomheden/ organisationen til en mærkevare (et brand) (Morsing, 2002, Antorini&Hatch, 2004). Hvis indsigterne fra denne type branding skal overføres til Kvarterløft Nord- Vest kræver det en konstruktivistisk forståelse af begrebet organisation. Området er ikke en organisation i formel, målbar forstand, idet det ikke er bevidst konstrueret til at realisere et bestemt formål 14. Kvarteret er opstået spontant over tid og realiserer mange forskellige mål. Jeg mener dog, at det politisk konstruerede kvarterløftområde kan ses som en organisation i Beck Jørgensens definition: et symbolsk begreb, som kun har adfærdsmæssig betydning, hvis en flerhed af aktører oplever en fælles social og politisk identitet så stærk, at den influerer væsentligt på vores handlinger (Beck Jørgensen, 1999:22). Man kan diskutere, om en flerhed af aktører fra starten af Kvarterløftprojektet havde en fælles identitet, der påvirkede deres handlinger og om de får det i løbet af processen. Omvendt kan man sige, at det netop var det politiske formål med kvarterløft-projektet, at konstruere et område med fællesskab og identitet, der er så stærk, at det påvirker adfærden. 14 Cyert og Marchs definition af organisationer (1963), i Dag Ingvar Jakobsen og Jan Thorsvik: Hvordan organisationer fungerer (2002), Bergen, Fagboksforlaget. Citatet er min oversættelse fra norsk. 18

19 Skema 1: Teoretisk udledning af synteseteori om strategisk kommunikation og branding af Kvarterløft Nord-Vest Litteraturfelt Hvilken teori? Hvad siger teorien? Hvad bidrager teorien med til syntesen? Branding og strategisk kommunikation Corporate branding er relevant i offentlig kontekst, fordi den har et etisk element og derfor teoretisk kan begrebsgøre komplekse mål. Men begrebet må oversættes. Forvaltningsteori Branding i en offentlig kontekst Borgerinddragelse SYNTESE- MODEL Kritik af trekantmodel Branding som ledelsesopskrift, hentet fra den private sektor. Formål er en strategisk kommunikation af organisationens samlede identitet. Teori om offentlig ledelse Hatch&Schultz oversættes gennem en syntese af Moores strategiske trekant og Greves begreb om offentlige mål. Netværksteori om nærdeltagelse som mægtig- og myndiggørelse. Trekantmodel for strategisk kommunikation og branding i en offentlig kontekst. Mangler forståelse af identitetskonstruktion og diskursiv magt som repressiv Hatch&Schultz (2001): Adskiller sig fra produktmarkedsføring ved at forstå branding som en proces, der både inddrager omgivelser og organisation igennem image og kultur. Moore (1995): Strategisk trekant for offentlig ledelse. Leder som entreprenør, der formulerer organisationens mission. Markedsføring og strategisk kommunikation som redskaber til at opfange skatteydernes krav til det offentlige. Greve (2003):Offentlig ledelse adskiller sig fra privat ved at skulle nå komplekse mål: 1. Resultatmål 2. Procesmål Trekantmodel for corporate branding i en offentlig kontekst med relationelt identitetsbegreb og en tovejsforståelse af kommunikation, hvor branding er rettet to veje: 1. Produktbranding (eksternt) 2. Medarbejderbranding (internt) Bang og Hoff (2003) Består af fem hypoteser. Tilføjelse af foucauldiansk begreb om disciplinering som social kontrol (Frølund Thomsen, 2005) En forståelse af den offentlige kontekst: 1. Vilkår for offentlig ledelse 2. Mål for offentlig produktion Et komplekst branding- og kommunikationsbegreb i en offentlig kontekst. Synteseteorien mangler forståelse af demokrati som procesmål. Greves teori er top-styret og inddrager kun borgerne efter beslutningsprocessen. Det interne niveau oversættes til borgere Tilfører modellen en forståelse af branding som mægtig- og myndiggørelse af borgerne. 1. Ledelsesstrategi 2. Ekstern målgruppe, image, resultatmål 3. Politikere som målgruppe, ressourcer og legitimitet 4. Intern målgruppe, mægtig- og myndiggørelsese, procesmål 5. Komplimentære strategier 19

20 Lad os derfor vende tilbage til corporate branding. Hatch og Schultzs (2001). De argumenterer for at mange virksomheder har misforstået begrebet corporate branding som et marketing- og kampagneredskab, der kommunikerer hvem vi er som en sugar coating, der smøres ovenpå som på en kage (en skueværdi). Corporate brandings funktion er: at støtte virksomheden i dens bestræbelser på at konkretisere klart, skarpt og sammenhængende, hvem den er som organisation, hvad den står for sammenlignet med andre, og hvad den bidrager med i sine relationer til andre (Antorini&Hatch, 2004). Branding bliver dermed mere end blot et logo og en reklamekampagne. Det bliver relationsskabende. Pointen i Vision-Culture- Image modellen er at et godt brand kræver, at topledernes strategiske og langsigtede vision for organisationen er i overensstemmelse med organisationens underliggende kultur, værdier og adfærd som medarbejderne oplever den og organisationens image som omverdenen (herunder kunder, medier og offentligheden) oplever den (Hatch&Schultz, 2001:130). Kommunikationen fungerer således som en strategisk sensemaking-proces mellem aktørerne (Antorini og Schultz, 2004, Cheney&Christensen, 2004), hvilket de som en cirkel, hvor alle aktører tilsyneladende har lige meget indflydelse. Jeg mener dog, at det bør ses som en trekantmodel (figur 2), idet ledelsen har en beslutningskompetence, som de andre aktører ikke har. Figure 2 Vision-Culture-Image modellen tegnet som en branding-trekant VISION Identitet KULTUR IMAGE Teorien bygger implicit på Hatch og Schultz identitetsmodel (Hatch&Schultz, 2004). Den bryder med Albert og Whettens (1985) førnævnte forestilling om organisationers identitet som en essens (bilag 6) idet identitet ses som socialt konstrueret i en konstant proces mellem 20

21 organisationens kultur og image, hvilket fremgår af figur Dysfunktioner opstår, hvis der ikke er korrespondens mellem det interne og eksterne billede af organisationen 16. Dette kaldes i V-C-I modellen gabs (huller). Figur 3: The Organizational Dynamics Model (Hatch&Schultz, 2004:379). Buhl kritiserer modellen for ikke at komme ud over en essentialistisk ontologi, fordi virksomheden reelt kun åbner virkeligheden indenfor gennem image-begrebet. Kulturbegrebet og visionsbegrebet (strategien) er som en black box, der ikke har relationer til omverdenens politiske kamp om meningsforståelse, fordi de opstår indenfor modellens rammer (Buhl, 2003:4). Jeg er enig i kritikken og mener desuden, at teorien mangler en magtteoretisk forståelse af forholdet mellem ledelse, medarbejdere og omgivelser. På trods af denne kritik, er corporate branding relevant som udgangspunkt for at forstå kommunikationen i Nord-Vest, fordi branding forstås bredt som strategisk kommunikation af virksomhedens særlige identitet, som ideelt set konstrueres i dialog med omgivelser og medarbejdere. 15 Teorien tager udgangspunkt i sociologen Herbert Meads teori om individers identitet, der opstår i en konstant syntese mellem jeg (den interne definition af identitet) og mig (den eksterne definition af identitet) (Jenkins, 1996 i Hatch&Schultz, 2004:380). Dette overføres til organisationer, således at image bliver det syn omgivelserne har af organisationen, som organisationen spejler sig i. Mens kultur er organisationens underliggende antagelser, holdninger og værdier, der udtrykkes gennem identiteten (Hatch&Schultz, 2004: ). 16 Oliefirmaet Shell er et eksempel på en dysfunktion i identitet, fremkaldt da miljøaktivister kæmpede imod firmaets sænkning af boreplatformen Brent Spar. Dette fik alvorlige konsekvenser for firmaets image, og rystede firmaets selvforståelse. Shell har efterfølgende brugt store summer på at genopbygge et image som en etisk aktør, hvilket Schrøder har undersøgt i et diskurs-etnografisk perspektiv (Schrøder, 2000). 21

22 6.2 Forvaltningsteori At se organisationer som en trekant, kan genfindes i den forvaltningsteoretiske litteratur. Ledelsesteoretikeren Moore ser også den offentlige leders opgave som en strategisk trekant (Moore, 1995:71). Hans argument er, kort fortalt, at offentlige ledere skal fungere som entreprenører, der handler strategisk. De skal på samme tid definere organisationens mission indenfor rammerne af offentlige værdier, skaffe den nødvendige legitimitet og opbakning i samfundet og hos politikerne, samt sørge for at organisationen kan løse opgaven indenfor organisationens rammer. Dette er altså et brud med forestillingen om den offentlige leder, som har rødder i Webers indflydelsesrige idealtype for bureaukrati, hvor embedsapparatet fungerer som lydige tjenere for politikerne (Knudsen, 2000:23-27) 17. Moores forestilling om den offentlige organisation, der er spændt ud mellem medarbejdere og omgivelser har ligheder med Hatch og Schultz, bortset fra, at Moore tilføjer et politisk, normativt niveau, som lederen må tage hensyn til. Dette niveau kan ses som visionen, der sætter rammerne for organisationens formulering af en mission. Når Moore er relevant i denne kontekst, er det også fordi han faktisk har en kort diskussion af offentlig markedsføring og strategisk kommunikation som redskaber til at opnå ressourcer og legitimitet (Moore, 1995:185). Han definerer ikke begreberne præcist og bruger dem mere eller mindre synonymt, og indtænker dem reelt ikke i sin teori. Men han argumenterer for, at markedsføring og strategisk kommunikation kan tages i brug af offentlige organisationer som redskaber til at afkode kundernes (og i offentlig kontekst skatteydernes) ønsker for at levere de rette produkter og opnå legitimitet omkring udførelsen (Moore, 1995:186) 18. Det strategiske ved kommunikationen er ifølge Moore ikke, at den er manipulerende, men at det forbedrer politiske strategier ved at gøre dem forståelige og dermed skabe opbakning og samarbejde med dem, der skal være med til at nå de fælles mål (Moore, 1995:185). Moore anlægger her et syn på offentlig markedsføring, der mangler en forståelse af magt som undertrykkelsesmekanisme. Mussolini og Hitler benyttede systematisk markedsføring og strategisk kommunikation, grafik, billeder og arkitektur til at undertrykke befolk- 17 Branding ville næppe opfattes som legitimt indenfor denne forvaltningsteori. Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, artikulerer et argument imod branding i djøfbladet, der er funderet i denne opfattelse: Det er noget pjat, hvis myndighederne har brug for at skabe sig et image. Embedsmænd og ministerier skal være nærmest usynlige tjenere for politikerne (Juni, 2002). 18 Cheney og Christensen, der skriver indenfor markedsføringslitteraturen, har et tilsvarende argument om markedsføring som demokratisk impulsmåler (Cheney&Christensen, 2004:516). Han peger på, at markedsføring i stigende grad bruges i forsøg på social forandring. Han nævner fødselsbegrænsende kampagner, ikke-ryger 22

23 ningen i hhv. Italien og Tyskland, hvilket viser, at branding kan bruges til at manipulerer mennesker med. Jeg mener desuden, at Moores syn på markedsføring som en responsiv demokratisk mekanisme er udtryk for et exit-orienteret syn på kommunikationen mellem det offentlige og borgeren (Hirschman, 1970). Modellen opfanger borgernes utilfredshed gennem til- og fravalg af ydelser, men mangler en voice mulighed i form af borgerinddragelse. Greves teori om offentlig ledelse i en dansk kontekst bygger bl.a. på Moores indsigter, men tilføjer et netværksanalytisk perspektiv ved at pege på, at den offentlige leder ikke kun skal skabe resultatmål på bundlinjen men også processuelle mål i form af deltagelsesmuligheder for aktører i den politiske proces (Greve, 2003:19). Jeg mener ikke, at det lykkes i Greves topstyrede teori, at begrebsgøre en reel borgerinddragelse, idet borgerne først inddrages i implementeringsfasen, altså efter at politiske mål, policy design og tilpasning til institutionel ramme er foregået 19. Men forestillingen om de komplekse mål er relevant, fordi den kan bruges til at skelne mellem formålene i Hatch og Schultz trekantmodel. Den eksterne målgruppe i trekanten må i denne sammenhæng oversættes til forbrugere, interessenter og medier udenfor kvarteret, hvis image af kvarteret man forsøger at påvirke. Denne målgruppe adskilles på baggrund af Moore (1995) fra politikere i stat og kommune. Formålet med at kommunikere med denne målgruppe er at indhente ressourcer og legitimitet og dermed sikre organisationens overlevelse. Dermed passer corporate branding trekanten til kommunikationsregnskabet. 6.3 Borgerinddragelse På samme måde oversættes organisationens medarbejdere til kvarterets medborgere, således at det svarer til den interne målgruppe i kommunikationsregnskabet. Disse borgere skal, ifølge Kvarterløfts lovgrundlag, i videst muligt omfang inddrages i den demokratiske proces. I kommunikationsregnskabet er procesmål begrebsliggjort som mægtig- og myndiggørelse af beboerne i kvarteret. Dette begreb er hentet fra Bang, Hoff m.fl.s governanceteori om nærdemokratisk styring, som de selv benytter til at analysere Kvarterløft som demokratisk projekt kampagner etc. (Cheney&Christensen, 2004:516). Men mener ikke, at det er det rette redskab til mere komplekse sociale og politiske spørgsmål. 19 Greve beskæftiger sig, modsat Moore, ikke med strategisk kommunikation eller markedsføring i offentlige organisationer, hvilket jeg mener, er en svaghed i relation til Forum For Offentlig Topledelsens papir (2005) om god offentlig ledelse i fremtiden, der beskæftiger sig meget med kommunikation som grundvilkår i vidensamfundet. 23

24 (Bang og Hoff, 2002) 20. Med mægtiggørelse forstås udvikling af institutionelle rammer og vilkår, der gør det muligt for borgerne at handle politisk. Med myndiggørelse forstås udvikling af den politiske aktørs selv- og omverdensforståelse (Bang, 2000:225) eller med andre ord: politisk identitet. Christensen visualiserer teoriens forestilling om sammenhængen mellem mægtig- og myndiggørelse og politisk identitet i figur 4. I bilag 6 sættes politisk identitet i relation til de to ovennævnte identitetsbegreber. Figur 4: En model for politisk myndiggørelse (Christensen, 2000:77) Kvarterløft kan i den sammenhæng ses som en institution, hvis opgave er at tilbyde individerne forskellige roller, der bemyndiger dem til at handle som aktive borgere i deres nærområde (ex. Multikulturel Forening, Kvarterløfts styregruppe etc.). Hvis individet påtager sig denne rolle med dens forventninger og normer og identificerer sig med rollen, bliver individet dermed et myndiggjort, handlende individ, der kan være med til at forandre institutionerne og dermed Nord-Vest som kvarter. Dermed er der skabt et mulighedsrum for social forandring (Christensen, 2000:76-78) 21. Jeg mener dog, at teorien mangler en forståelse af kommunikation som redskab i denne proces. I kommunikationsregnskabet så jeg, at især Informationsstrategien var kendetegnet ved, at kommunikationen havde en intern målgruppe med det formål at mægtig- og myndiggøre. Dette indikerer, at strategisk kommunikation er et redskab til at opnå demokratiske procesmål. 20 Deres rapport er en kvalitativ undersøgelse af to kvarterløftprojekter i København, Holmbladsgadekvarteret og Kgs. Enghave, der var en del af 1. generation kvarterløft. 21 Christensen forholder sig kritisk til teorien og peger på, at institutionel styring også kan ses som et redskab til disciplinering og indordning af individet gennem normer for passende opførsel (Christensen, 2000:82). 24

25 6.4 Syntesemodel for strategisk kommunikation og branding På denne baggrund mener jeg at kunne se mønstre i kommunikationen, der gør det muligt at opstille fem hypoteser om strategisk kommunikation og branding som organisationsopskrift i Nord-Vest, som sammenfattes i figur 5: 1. Strategisk kommunikation og branding er en ledelsesstrategi. Det er udtryk for en mission for organisationen (Moore, 1995, Greve, 2003). 2. Kommunikationen kan opfylde resultatmål gennem markedsføringskampagner. Disse er fortrinsvis rettet mod et eksternt publikum med det formål at afkode og påvirke deres image af organisationen (Hatch&Schultz, 2001, 2004). 3. Kommunikationen kan skaffe ressourcer og opbakning fra politikere for at sikre organisationens overlevelse (Moore, 1995). 4. Kommunikationen kan opfylde procesmål gennem borgerinddragelse. Dette sker i dialog med organisationens interne målgruppe, borgerne, som en mægtig- og myndiggørelsesstrategi (Bang og Hoff, 2002) 5. Strategierne er komplimentære og er tilsammen udtryk for en corporate branding proces, hvor organisationens identitet forhandles med interne og eksterne aktører (Hatch&Schultz, 2001). Figur 5: Trekantmodel for strategisk kommunikation og branding Vision Mission Borgerinddragelse Forhandlet identitet Markedsføring Organisation/ borgere (Intern) Image Ressourcer og legitimitet (Ekstern) 25

26 Modellens svaghed er, at den mangler teoretisk forståelse for den kommunikation, der handler om at skabe oplevelser og nysgerrighed gennem gruppekommunikation med både en intern og ekstern målgruppe. Denne type kommunikation er især gældende i Eventstrategien med events som forfatterforedrag, Street art udstilling og Fredagscafé. Et bud kunne være, at strategien kan tegnes som en streg midt i trekanten med ben, der rækker ud mod både markedsføring og mægtig- og myndiggørelse. Dette vil jeg diskutere på baggrund af analysen af Eventstrategien. Det skal bemærkes, at teorien mangler en begrebslig udvikling af aksen mellem det interne og eksterne niveau Analyse Jeg har nu på baggrund af en aksekodning af datamaterialet opstillet en trekantmodel med fem hypoteser for strategisk kommunikation og branding som organisationsopskrift i Kvarterløft Nord-Vest. Det danner rammerne for en systematisk analyse af det samlede empiriske skriftlige materiale og interview med Projektlederen, Informationsmedarbejderen, medlem af Informationsudvalget og Bygherren. Formået med analysen er at teste hypoteserne, og i konklusionen komme med et bud på en substantiel teori om branding i en offentlig kontekst. Analysen er struktureret efter de tre kommunikationsstrategier: Informationsstrategien ( ), Eventstrategien ( ) og Markedsføringsstrategien (2004). Den er opbygget kronologisk med 2001 som startpunkt og foråret 2005 som slutpunkt, jf. kommunikationsregnskabet. Jeg vælger en kronologisk fremstillingsform for at illustrere den udvikling, der sker i kommunikationsstrategiernes kommunikationsform, målgruppe og formål i løbet af processen. 7.1 Informationsstrategi Perioden fra 2001 til 2003 kan defineres som projektets opstartsfase. Sekretariatet sammensættes, borgerne indkaldes til det første borgermøde, en styregruppe nedsættes og på den baggrund formuleres en plan for kvarteret. I den plan formuleres en Informationsstrategi, en 22 I Hatch&Schultz model ville denne kommunikationsrelation være mellem kunden og medarbejderen i organisationen. Denne relation ville kunne overføres til en offentlig kontekst, hvis jeg havde en formel definition af organisation. For min case ville kommunikationsrelationen være mellem interessenter i og udenfor området. Den ville formentlig foregå uformelt gennem samtale. Relationen ville være interessant at undersøge, hvis formålet med opgaven var at evaluere, om borgerne i kvarteret havde fået et mere positivt billede af Nord-Vest, om kvarteret havde fået et mere positivt image, og om der var overensstemmelse det interne og eksterne niveau. Dette kunne gøres gennem spørgeskemaundersøgelser eller fokusgruppe-interview efter projektets afslutning i

27 handlingsplan for, hvordan man vil kommunikere (Kvarterplan, 2001:24-27). Den eksplicitte formulering af hvilke medier, metoder, målgrupper og formål man har tænkt sig at gøre brug af viser, at kommunikation allerede i den tidlige fase er genstand for strategiske overvejelser. Det bekræftes af, at projektlederen vælger at besætte en af fire stillinger i sekretariatet med en informationsmedarbejder. Det er ikke tidligere set i byfornyelsesprojekter (Projektleder#11) Kommunikation Informationsstrategiens vigtigste kommunikationskanaler er skriftlige massemedier (Clegg, 2005:310), hvor informationsmedarbejderen kan styre informationsstrømmen, men hvor der også lægges op til dialog. Disse medier er 1. Kvarterbladet Husstandsomdeles 4 gange årligt i 2400 Kbh NV Nyhedsbreve om Kvarterløft (kræver elektronisk tilmelding) 3. Hjemmesiden 24. Figure 6: Kvarterløft Nord-Vests logo Hertil kommer ansigt-til-ansigt kommunikation (Clegg, 2005:309) gennem et Info-center i Lygten Station, hvor man kan komme ind fra gaden og få viden om Kvarterløft, samt møde sekretariatet, der har lokaler i samme bygning (og sidder med åbne døre). Kvarterløft får desuden et grafisk udtryk i form af et logo med bogstaverne NV i to kasser (Figur 6). 23 Avisen har artikler om konkrete kvarterløftprojekter, kultur- og foreningsliv, samt ny fra de demokratiske udvalgs arbejde, arrangementer i kvarteret, interview med personer fra kvarteret og virksomheder, uddrag af kvarterets historie etc. Avisen er professionelt sat op og illustreret med farvefoto. 24 Hjemmesiden fungerer som et virtuelt katalog over Kvarterløfts opbygning, aktører, projekter og tilskudsmuligheder. Der er referater af møder, samt reklamer for arrangementer, lokalforeninger etc. Teksten er skrevet i et uformelt sprog og illustreret af farvefoto. 27

28 Kvarterbladets forside, maj Lygten station, indrettet som Info-center og kontor for Kvarterløft sekretariatet. Fotograferet en dag, hvor der ikke sad mennesker med øl i hånden udenfor bygningen. Foto hentet fra Målgruppe Kendetegnende ved valget af informationskanaler er, at der er tale om en flerstrenget kommunikation, rettet mod borgerne: Vi vil prøve at skyde med spredehagl, så vi bruger så mange medier som muligt, for dermed at nå så mange målgrupper som muligt! Altså, der er nogle, der læser avis, godt for dem. Der er nogle, der lytter til indvandrer-radioen, og der er fint, at de får deres information der. Så er der nogle, der læser lokalavisen, men ikke læser kvarterløftavisen. Og så er der måske nogle, der går på nettet. Og så er der nogle, der skal helt hen og snakke med os (Informationsmedarbejder#11). Projektlederen bekræfter udsagnet (Projektleder#29). Citatet peger på, at trekantmodellens forestilling om den interne målgruppe som homogen ikke gør sig gældende. Målgruppen er sammensat af subgrupper med forskelli- 28

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION Indhold Forord.................................... 13 Del 1 AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION 1.1 Rådgiver, håndværker og alt-mulig-m/k............. 17 Del 2 TRIN FOR TRIN PRAKTISK KOMMUNIKATION 2.1 Strategisk

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere