Strategi for læring / Læreplan for daginstitution Midtby

Transkript

1 Vision for børns læring Vi vil have et dagtilbud hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og læringsmiljøer. Overordnede mål 1. At børn i dagtilbud er i kontinuerlig udvikling i forhold til deres alder og kompetencer med henblik på at udvikle deres almene dannelse, relationelle kompetencer, viden og kunnen. 2. At der er sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og læring. At arbejdet med læring i dagtilbuddet sker på baggrund af en dynamisk læreplan, som er videns- og evidensbaseret og kommer til udtryk i en reflekteret pædagogisk praksis i eksperimenterende, dynamiske læringsmiljøer. 3. At det pædagogiske arbejde udføres af veluddannede medarbejdere, der besidder og kontinuerligt udvikler på deres relationelle, pædagogiske og didaktiske kompetencer, samt evnen til at lede læringsprocesser. 4. At dagtilbuddet i samarbejde med de enkelte forældrebestyrelser har udviklet en strategi for, hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med forældreinddragelse som en metode til at understøtte det enkelte barns læring og udvikling. 5. At dagtilbuddet har udviklet en evalueringskultur, der bygger på systematik og videndeling, med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis. Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper. (Efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud.) Seks læreplanstemaer Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: [Skriv tekst] Side 1

2 Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. [Skriv tekst] Side 2

3 Fokus i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskerne siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Udelivspolitikken Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. [Skriv tekst] Side 3

4 Sprog Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. Dokumentation og evaluering Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at: Udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. I Midtby dokumenteres og evalueres løbende. Som udgangspunkt laves der en SM(I)TTE model hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang. Efterfølgende laves der praksisfortælling, der analyseres, analysen er evalueringen, der videreføres til næste SM(I)TTE. Alle beskrivelser er den faglige dokumentation. Dokumentation til forældre, foregår i ord og billeder, primært gennem Børneintra. Pædagogisk tilgang: Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske [Skriv tekst] Side 4

5 praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Samarbejdet med forældrene Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. [Skriv tekst] Side 5

6 Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. Læring kan foregå på mange måder fx, gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Man skal selv være aktiv, man lærer noget, når man arbejder selv. Man lærer noget, når man er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som man kan i forvejen. I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsrum: Aktiviteter der er voksenstyrede; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege og kommunikation m.m. De pædagogfagliges rolle i en læreproces: At være en god rollemodel. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksen relationen. [Skriv tekst] Side 6

7 At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem engagerede. At vi er bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At den voksen guider og bekræfter børnenes handlinger, og er anerkendende, og skubber på i nærmeste NUZO At læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. Overordnede læringsmål Alsidige personlige udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sociale kompetencer. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sproglig udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær [Skriv tekst] Side 7

8 At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Krop og bevægelse De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøversig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. [Skriv tekst] Side 8

9 Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. [Skriv tekst] Side 9

10 Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng De sociale kompetencer er alt afgørende for den måde børnene møder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene. Der er ligeledes afgørende at børnene har en forståelse for, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Tegn Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. Tiltag Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. [Skriv tekst] Side 10

11 Sociale kompetencer TILTAG: Vi vil danne små fællesskaber i det store fællesskab. Vi vil gøre det ved at.. Vi vil hjælpe børnene til at indgå i fællesskaber, så de får oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Vi vil gøre det ved at. Vi vil opmuntre til at hjælpe og være rollemodeller for børnene, vi vil gøre det ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden. Vi vil hjælpe børnene til at aflæse og sætte ord på egne og andres følelser, vi vil blandt andet gøre det ved, at lade børnene udleve deres konflikter / samvær. Vi vil bruge kufferten fra Fri for Mobberi i de små fællesskaber, for igennem dialogkort at få fokus på venskaber og følelser. Vi vil møde børnene anerkendende. Vi vil guide børnene i konflikter ved at prøve at sætte ord på det der er sket / sker. Vi vil være undersøgende i forhold til, hvornår det er konflikter typisk opstår, vi vil sætte aktiviteter i gang for de børn, som ofte kommer i en konflikt når de ikke lige ved hvad de skal lave. Vi vil opfordre børnene til at deltage i de pædagogiske aktiviteter der sættes i gang, vi vil holde en pædagogisk bagdør åben, så de børn der ikke magter at deltage 100% i starten kan være på sidelinjen, og efterfølgende stille komme videre i aktiviteten. Vi vil hjælpe børnene med at skabe venskabsgrupper / relationer, også grupper der kan række ud over institutionen, vi vil inddrage forældrene, så de støtter op om fællesskabet. Vi vil give børnene medbestemmelse ved at sætte fokus på det de er optagede af. Vi vil tale med dem om livet i institutionen, få dem til at sætte ord på det der er godt, og det de gerne vil have anderledes. Vi vil lade større børn være mentor for de mindre, hjælpe til at blive en del af børnegruppen.... [Skriv tekst] Side 11

12 Sociale kompetencer TEGN: At alle børn er en del af et fællesskab lille eller stort. At alle børn bliver valgt til At børnene uopfordret hjælper hinanden, både i forhold til de praktiske ting, rækker maden videre, hjælper med tøjet o.s.v. men også i konflikter, enten som mæglere eller ved at hente en voksen. At børnene har øje for hinanden, at de respekterer hinandens følelser. At børnene uopfordret indbyder til leg, at ingen holdes udenfor. At børnene løser flere og flere konflikter ved hjælp af sproget. At børnene kan sige både ja og nej til deltagelse i leg og relationer. At børnene i takt med alder, bliver opmærksomme på andres behov og interesser. At børnene viser tillid til de voksne, at de ved de bliver mødt positivt. [Skriv tekst] Side 12

13 Alsidig personlig udvikling Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer afl æses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at ilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. [Skriv tekst] Side 13

14 De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sammenhæng Det er vigtigt at have et godt selvværd, dette gør at børnene vil sig selv og andre. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til NUZO, og derved drager de erfaringer der gør det muligt at mestre. Tegn Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. Tiltag Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. [Skriv tekst] Side 14

15 Alsidig personlig udvikling TILTAG: Vi vil hjælpe børnene til at sige til og fra, vi vil gøre det ved at.. Vi vil være opmærksomme på, hvad der er børnene er optagede af, og støtte dem i at få viden om det. Vi vil skubbe på, så de hele tiden er i udvikling. Vi vil arbejde med barnets identitet Hvem er jeg vi vil være undersøgende i forhold til børnene og deres familier, deres værdier m.m. Vi vil arbejde med vejledt deltagelse, vi vil gøre det ved at. Vi vil bruge dagligdagens rutiner, eller sætte aktiviteter i gang, hvor børnene lære at træffe et valg. Vi vil forsøge at tage børnenes perspektiv, hvad giver mening når man er henholdsvis 1 eller 5 år. Vi vil øve os i, ikke at være så bundne af tiden, give børnene ro og opmærksomhed, vi vil fordybe os med dem så meget som muligt. Vi vil sætte ord på for børnene når de lykkes, vi vil være gode til at se deres ressourcer, og møde dem med accept. Vi vil tale positivt om både børn og voksne, vi vil være rollemodeller, og opfordre forældrene til at gøre det samme. For at give alle børn lige muligheder vil vi håndtere børnenes forskellighed. Vi vil respektere børnenes valg, også når det er bestemte voksne de vælger fra. Vi vil støtte børnene i selv at mærke efter, er det koldt eller varmt, fryser jeg Vi vil sætte aktiviteter i gang, eksempelvis skuespil, hvor børnene drager erfaringer med henholdsvis at stå frem men også at træde til side. Vi vil støtte børnene i at sætte grænser. [Skriv tekst] Side 15

16 Alsidig personlig udvikling TEGN: At børnenes kompetencer bliver større og større, at de viser de kan mærke sig selv. At børnene viser hvem de er, at de viser de både kan være glade og kede af det. At børnene fortæller hvad de er optaget af. At børnene tror på sig selv, og at de kan mærke deres behov. [Skriv tekst] Side 16

17 Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde.g [Skriv tekst] Side 17

18 De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng Gennem sprogets mangfoldigheder får børnene mulighed for at gøre sig forståelige og blive forstået. Selvværd og selvtillid styrkes i takt med at sproget mestres. Sproget og de mange andre udtryksformer giver barnet mulighed for at begå sig i sociale sammenhænge. Gennem sproget lærer børnene at forstå sig selv og omverdenen. Tegn Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. Tiltag Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. [Skriv tekst] Side 18

19 Sproglig udvikling TILTAG De voksne sætter ord på det de gør, og hjælper børnene til at finde de ord de evt. mangler. De voksne taler med børnene Rim og remser Dialogisk oplæsning Sætter skrifts sprog på det der giver mening, navn på stol og kasse. Arbejde med fortællebrikker Sange og sanglege med fagter Arbejde i differentierede sproggrupper De voksne sætter ord på det de gør, og hjælper børnene til at finde de ord de evt. mangler Støtte børnene i at samtale Styrke ordforrådet ved at bruge nuancer og synonymer i sproget. Fokus på de mellem og højfrekvente ord Rim og remser, sang og sanglege Dialogisk oplæsning De voksne taler med børnene Sproglæringskuffert med bog og rekvisitter Bogposer til hjemlån Præsentere det skriftssproglige hvor det giver mening. Støtte børnene i at skrive fortællinger Spille skuespil, stå frem i grupper. Arbejde i differentierede sproggrupper Vi inddrager forældrene så meget som muligt, lytter til hvad de gør derhjemme, og støtter dem der hvor de har behov for vejledning. Eks. Bogposer til hjemlån.. Vi vil i aktiviteter, ved spisning og når det i øvrigt er muligt, være bevidste om den voksnes placering, så det er børnene der er i fokus. [Skriv tekst] Side 19

20 Sproglig udvikling TEGN: At børnene har lyst og mod på at bruge sproget At børnene kan forklare og uddybe historier At børnene kender mange begreber At børnene bliver gode til at huske At børnene kan fortælle om noget der er sket for længe siden. At børnene kan genfortælle en historie At børnene bruger skriftssproget At børnene genkender deres navn og andre ord på skrift. At børnene selv søger bøger At børnene bruger sproget til at løse konflikter At børnene selv synger, siger remser At børnene forsøger sig med sproget, at de prøver det af. At børnene benævner flere og flere ting. [Skriv tekst] Side 20

21 Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. [Skriv tekst] Side 21

22 De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke..børnene skal og kan selv, hver gnag børnene gør noget selv får de en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Tegn Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. Tiltag Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. [Skriv tekst] Side 22

23 Krop og bevægelse Tiltag Vi vil lave tværs dage, hvor vi laver aktiviteter udfra børnenes behov for kropslig udfordring og stimulering, Vi vil igangsætte aktiviteter der stimulerer sanser og motorik. Vi vil udfordre børnene på deres forskellige niveauer. Vi vil som voksne går forrest, og vise børnene vores egen lyst til at bruge kroppen. Vi vil finde nye og forskellige måder, at bevæge os på i forskellige kontekster. Vi vil som voksne i vuggestuen tilrettelægge dagen, så den giver bedst mulighed for udfoldelse for fysiske aktiviteter i udelivet, vi vil bruge legepladsen og nærmiljøet. Vi vil dele børnene, så der opstår små inkluderende fællesskaber. Vi vil være støttende og have fokus på børnenes særlige behov. Vi vil flytte indendørs aktiviteter udendørs, så der bliver mere plads. Vi vil fortsat have fokus på ergonomi og selvhjulpethed vi vil være bevidste om ikke at fratage børnene muligheden for at opnå succes. At børnene oplever glæden ved at mestre. Vi vil være støttende og have fokus på børnenes særlige behov. Vi vil være støttende og have fokus på børnenes særlige behov. Vi vil være støttende og have fokus på børnenes særlige behov. Vi vil være støttende og have fokus på børnenes særlige behov. Vi vil guide børnene til selv at kunne.. [Skriv tekst] Side 23

24 Krop og bevægelse Tegn At børnene er aktivt deltagende i / og føler glæde ved at være med i rytmik, drama, musik og idræt. At børnene bliver bevidste om egen krop, at børnen bliver bevidste om personlig hygiejne. At børnene kan mærke sig selv fysisk, at de lære at kunne mærke egne og andres grænser. Vi vil se børn, der viser glæde ved at være motorisk aktive. Vi vil se børn der tør og har lyst, til at deltage og eksperimentere med nye oplevelser i leg. Vi vil se børn, der bliver mere og mere selvhjulpne. Vi vil se børnene giver udtryk for, lyst og mod til at bevæge sig, børn der selv søger fysiske aktiviteter. At børnene vil selv [Skriv tekst] Side 24

25 Kulturelle udtryk og værdier Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. de leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. de lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. [Skriv tekst] Side 25

26 De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene oplever voksne der støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At barnet lærer respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Sammenhæng For at opleve glæden ved kulturen, skal børnene præsenteres for et bredt udbud. Gennem traditioner får børnene en forståelse for det samfund de er en del af De normer og spilleregler børnene præsenteres for, er med til at danne dem, at inkludere dem og giver dem mulighed for at kunne begå sig. Tegn Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. Tiltag Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. [Skriv tekst] Side 26

27 Kulturelle udtryk og værdier TILTAG: Vi vil lære børnene vores lands traditioner, ved at fortælle dem om hvorfor vi fejrer fastelavn, jul, påske m.m. Vi vil lære børnene om andre kulturer ved at have fokus på forskellig mad, flag m.m. Vi vil tilbyde børnene adgang til p.c, Ipad og andre elektroniske medier Vi vil tilbyde børnene pædagogiske aktiviteter, hvor de får kendskab til mange forskellige materialer: ler, papir stof., udklædning, maling m.m. Vi vil have fokus på, hvor vi hænger billeder og anden inspiration for børnene, det skal være for børnene. Vi vil støtte og opmuntre børnene til at eksperimentere med nye materialer, m.m. Kulturelle udtryk og værdier TEGN: At børnene har forståelse og accept af hinandens forskelligheder. At børnene kender de mest almindelige traditioner At børnene er nysgerrige og undersøgende, når de møder noget / nogen der er anderledes [Skriv tekst] Side 27

28 Natur og naturfænomener Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. [Skriv tekst] Side 28

29 De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: Sammenhæng At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet. Naturen giver unikke muligheder for leg, læring, nysgerrighed, forundring, udfoldelser for krop og sjæl, fordybelse og så er det oven i købet sundt. Vi er medansvarlige for, at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet Tegn Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. Tiltag Der er ikke overordnede tegn og tiltag, de laves hver gang en ny pædagogisk aktivitet sættes i gang, på den måde bevares dynamikken, og læreplanen bliver aktiv. Alle SM(I)TTE vedlægges efterfølgende som dokumentation inden for hvert tema. [Skriv tekst] Side 29

30 Natur og naturfænomener Tiltag Lære børnene at tage vare på naturen, eks. Hvad sker der når grene brækkes Tale om årstiderne, tøj og påklædning, sange tilknyttet årstiderne Lære børnene om dyr og planter, lade dem udforske naturen med brug af sanserne. Lære om miljøet, papir, vand m.m. At børnene er med til at udforske og gå på opdagelse i naturen At børnene er med til at eksperimentere. At børnene oplever naturen der hvor den er, på legepladsen i skov og ved strand. At børnene får lov til at tage naturen med ind. Snak om maden, hvor kommer tingene fra. Vi vil som voksne være sammen med børnene, bruge udelivet, naturen så meget som muligt, både i sol, regn, blæst og sne. Vi vil bruge egne samt andre legepladser i nærmiljøet. Vi vil støtte børnene i, at bruge deres sanser, høre, se, dufte, føle og smage. Vi vil flytte indendørs aktiviteter udenfor, eksempelvis musik. Vi vil bruge de læringsrum der er naturlige. Vi vil som voksne gå foran, og udforske det vi møder sammen med børnene. Vi vil følge de spor børnene har / kommer med. Har barnet været ved bedstefar og han har fortalt om, eller oplevet sammen med, så følger vi op. Vi vil bruge de digitale muligheder til at være undersøgende sammen med børnene, vi vil, sammen med børnene blive klogere på den natur der er lige omkring os. Vi vil bruge de digitale medier til at blive klogere på omverdenen, Hvorfor er der vulkaner, hvad sker der, hvordan kan hvalen få luft under vandet o.s.v. Vi vil være rollemodeller for børnene, vi vil vise børnene glæden ved at være ude. Vi vil som voksne gå forrest når vandpytter, mudder, skrænter og bakker skal udforskes. Vi vil sammen med børnene lave projekter, fra jord til bord. [Skriv tekst] Side 30

31 Natur og naturfænomener TEGN At børnene inddrager ting fra naturen i deres leg, og de dermed styrker deres relationer omk. Et fælles tredje. At børnene vælger at gå ud, uopfordret og uanset vejr. At børnene eksperimentere med det de møder, at de er undersøgende spørgende og videbegærlige. At børnene viser respekt for dyr og planter (Hvordan??) [Skriv tekst] Side 31