Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner"

Transkript

1 Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner 1

2 FORORD 3 INTRODUKTION 4 PRØVETAGNING 4 FORSENDELSE AF FÆCESPRØVER 5 TRANSPORTTID 5 PRØVEANTAL 5 KONTROLDYRKNING 5 IDENTIFIKATIONSNIVEAU AF GENTAGNE ISOLATER FRA SAMME PATIENT 5 SPECIALMEDIER TIL TARMBAKTERIOLOGISK DIAGNOSTIK 6 INKUBATION 7 RESISTENSBESTEMMELSE 7 VIDERESENDELSE AF BAKTERIE KULTURER 7 FORSENDELSE AF BAKTERIE KULTURER 7 DYRKNING 8 EPIDEMIOLOGI 9 IDENTIFIKATION 14 Campylobacter jejuni/coli og øvrige Campylobacter spp. 14 Salmonella 15 Shigella 17 Yersinia enterocolitica 18 Vibrio/Aeromonas/Plesiomonas 19 Clostridium difficile 20 Diarréfremkaldende E. coli 21 Staphylococcus aureus 23 Bacillus cereus 23 Clostridium perfringens 23 Listeria monocytogenes 23 Candida 23 OVERVÅGNING OG REFERENCE 24 BIOSIKRING 27 KOLONIMORFOLOGI, FARVEPLANCHER 29 2

3 FORORD I år 2003 udgav Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) rapporten Diagnostik af tarmpatogene bakterier - Anbefalinger fra DSKMs arbejdsgruppe for tarmbakteriologi Siden denne publikation er der sket en række ændringer i diagnostik af bakterielle mavetarminfektioner og der er behov for en opdatering af anbefalingerne. Nærværende dokument er udarbejdet af en arbejdsgruppe under DSKM bestående af repræsentanter fra forskellige klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut (SSI). Forfatternes ambitioner er høje, men ikke højere end, at anbefalinger må kunne forventes efterlevet af alle danske klinisk mikrobiologiske afdelinger. Forfatterne, 2012 Arbejdsgruppens sammensætning: Jørgen Engberg, Slagelse Sygehus Hanne Marie Holt, Odense Universitetshospital Lars Lemming, Aarhus Universitetshospital Anne Lester, Hvidovre Hospital Bente Olesen, Hillerød Hospital Katharina E. P. Olsen, Statens Serum Institut Revideret 2016 af: Jørgen Engberg, Slagelse Sygehus Hanne Marie Holt, Odense Universitetshospital Lars Lemming, Aarhus Universitetshospital Anne Lester, Hvidovre Hospital Hans Linde Nielsen, Aalborg Universitetshospital Bente Olesen, Hillerød Hospital Katharina E. P. Olsen, Statens Serum Institut Flemming Scheutz, Statens Serum Institut 3

4 INTRODUKTION En tarmbakteriologisk standardundersøgelse omfatter: Campylobacter jejuni/coli Salmonella Shigella Yersinia enterocolitica Andre bakterier som gror på de anvendte medier og som antages at kunne have sammenhæng med patientens sygdom, fx Vibrio, Aeromonas og Plesiomonas shigelloides. Ved nosokomiel diarré og/eller antibiotikainduceret diarré desuden for Clostridium difficile (CD) Ved blodig diarré (synlig i prøven eller anamnestisk), alder under 7 år, diarré i forbindelse med udlandsrejse eller mistanke om hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) desuden for E. coli (VTEC, ETEC, EIEC, EPEC. Evt. også AEEC og EAEC) Bør desuden overvejes ved persisterende diarré (> 2 uger) og ved udbrud af gastroenterit. På særlige indikationer for: Clostridium perfringens: Ophobede tilfælde af infektiøs gastroenteritis med konkret levnedsmiddelmistanke og kort inkubationstid. Eventuel sygehuserhvervet gastroenteritis og mistanke om nekrotiserende enterocolitis. Staphylococcus aureus: Ophobede tilfælde af infektiøs gastroenteritis med konkret levnedsmiddelmistanke og kort inkubationstid Bacillus cereus: Ophobede tilfælde af infektiøs gastroenteritis med konkret levnedsmiddelmistanke og kort inkubationstid Gær: I særlige tilfælde fra immunsvækkede patienter Listeria monocytogenes: På særlig indikation Andre Det enkelte lokale laboratorium afgør hvilke undersøgelser, man vil foretage, samt hvilke man vil visitere videre til Tarmbakteriologisk laboratorium, SSI, der er referencelaboratorium for tarmbakteriologi i Danmark. PRØVETAGNING Til opsamling og forsendelse af fæces anvendes godkendte forsendelsesrør fx ThermoFisher forsendelsesrør til fæces, SSI artikel nr eller Copan Fecal Swab (Cary Blair), SSI artikel nr Fæces opsamles bedst i et varmedesinficeret bækken eller i rengjort og skoldet potte eller skål. Alternativt kan opsamling ske i wc-kumme præpareret med rigeligt toiletpapir. Hvis afføringen ikke er homogen, udvælges med prøvetagningsskeen materiale fra vandige, løse, 4

5 slimede, purulente eller blodige områder. FORSENDELSE AF FÆCESPRØVER Prøven opbevares på køl indtil forsendelse. Forsendelse kan foregå uden afkøling. TRANSPORTTID Fæcesprøver bør udsås hurtigst muligt efter prøvetagningen. Det diagnostiske udbytte nedsættes normalt ikke væsentligt ved en transporttid op til 2-3 dage. PRØVEANTAL Generelt er sensitiviteten af undersøgelse af én prøve fra en patient % sammenlignet med undersøgelse af 3 eller flere prøver. Ved undersøgelse af 2 prøver øges sensitiviteten med 20 %. Sensitiviteten er afhængig af antallet af bakterier i prøven. Da patogendensiteten er meget høj i fæces de første sygdomsdage, er det rimeligt at foreslå dyrkning af én fæcesprøve fra patienter, der kun har haft diarré få dage. Er dyrkningen negativ, foreslås dyrkning fra yderligere 2 fæcesprøver taget i forbindelse med forskellige toiletbesøg. Har patienten været syg i mere end 1 uge foreslås dyrkning af 3 fæcesprøver fra forskellige toiletbesøg med det samme. For påvisning af CD toksin(er) ved PCR direkte på fæces: Én fæcesprøve er tilstrækkelig. KONTROLDYRKNING Anbefales normalt IKKE. Undtagelsestilfældene er tyfus og paratyfus, HUS associeret VTEC og Shigella for patienter med følsomme erhverv eller for børn i institutioner (foretages i overensstemmelse med den lokale embedslægeinstitutions retningslinjer, almindeligvis 2 konsekutive negative dyrkninger før raskmelding). IDENTIFIKATIONSNIVEAU AF GENTAGNE ISOLATER FRA SAMME PATIENT Gentagne isolater af bakterier af samme art og med samme resistensmønster (hvis det foreligger) kan svares ud som det episodeudløsende isolat, hvis det opfylder følgende kriterier: For Salmonella: isoleret op til 6 måneder efter episodeudløsende isolat - samme O-gruppe som det episodeudløsende isolat. For Clostridium difficile: Genfund af samme toksin profil eller antibiogram op til 2 måneder. For alle andre: isoleret op til 1 måned efter det episodeudløsende isolat - enten samme biokemi eller samme O-type (alt efter hvad der er hurtigst at udføre). NB! Teoretisk set er mere end 10 % af alle infektioner dobbeltinfektioner. 5

6 SPECIALMEDIER TIL TARMBAKTERIOLOGISK DIAGNOSTIK Selenit, 0,6 % Flydende substrat til primær opformering af Salmonella. Hæmmer de fleste andre bakterier. Inkuberes natten over ved 35-37C. Sekundær udsåning af 1 µl på 9 cm SSI rød plade og/eller XLD, som inkuberes natten over. SSI Enterisk Medium (Rød plade, Gaarslevs plade ) Mildt selektivt substrat. Hæmmer Proteus-sværm. Laktose-positive kolonier fremtræder røde og kornede (udfældning af deoxycholsyre), medens laktose-negative er blege. H 2 S- produktion giver sort centrum og evt metalskær (undtagen Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A). Fenylalanin-deaminering (bl.a. Proteus) giver grå-brun farve omkring kolonierne. "Rough" transformation kan ses ved Shigella sonnei, hvor kolonierne bliver uregelmæssigt kantede. Aeromonas gror med opaque kolonier, mens kolonier af Vibrio er klare/gennemsigtige. Yersinia vokser med små kolonier, som perler på en snor. XLD-plade (Xylose-Lysine-Deoxycholate) Enterisk medium der er lidt mere selektivt end SSI Enterisk Medium. Et godt supplement til SSI Enterisk Medium. Salmonella bliver lakse-farvede eller røde med sort centrum undtagen for Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A. Shigella er farveløse, gennemsigtige. Andre enterobakterier farves gule. CIN-plade (Cefsoludin-Irgasan-Novobiocin, YERSINIA-plade ): Selektivt medium indeholdende galdesalte og antibiotika til isolation af Yersinia. Yersiniakolonier har distinkt rødt centrum og gennemsigtig rand (okseøje). Serratia, Citrobacter og andre kan ligne Yersinia, men er mere diffuse og med uigennemsigtig kant. Aeromonas gror godt på CIN-pladen og findes ved identifikation af oxidase-positive kolonier på pladen. mccda-plade (modified Charcoal-Cefoperazone-Deoxycholate-Amphotericin) Selektivt medium til isolation af Campylobacter. Kulagarplade med cefoperazon og amphotericin B. Campylobacter-kolonierne er farveløse, hvidlige, grå, eller orangefarvede, ofte spredende og med metalskær. CCFA-plade (Cycloserin-Cefoxitin-Fruktose-Agar) Selektivt og differentierende medium til dyrkning af C. difficile. C. difficile kolonierne er uregelmæssige, havregryns-lignende med ru overflade, spredende henover pladen. Hestestaldslugt (paracresoldannelse) ChromID C. difficile agar Selektivt og differentierende medium til dyrkning af C. difficile. Indeholder antibiotika, der hæmmer de fleste bakterier/svampe; desuden peptoner og taurocholater, der fremmer germineringen til vegetative bakterier. Vækst af typiske grå til sorte kolonier med uregelmæssige eller jævne kanter efter 24 timer. Supplerende tests til bekræftelse af identifikation bør udføres. 6

7 Agar-plade Basis medium til opformering af renkultur til agglutination og forgæring. Fremstillet af oksekødbouillon. TCBS-plade (Thiosulfate-Citrate-Bile salts-sucrose, kolera-plade ) Selektivt indikatormedium til Vibrio-diagnostik PALCAM-plade Selektivt medium til isolation af Listeria. Sabouraud- eller Chromagar Selektivt medium til isolation af Candida spp. d-tartrat PCR-metode anbefales For yderligere information om medier, se Statens Serum Instituts Substrathåndbog og på INKUBATION Alle substrater inkuberes ved 35-37C, dog mccda ved 41-42C mccda inkuberes mikroaerobt (gerne med 3-5 % H 2 ) i 2 dage CCFA inkuberes anaerobt i 2 dage ChromID CDIF inkuberes anaerobt i 1 dag Alle andre substrater inkuberes aerobt i 1 dag RESISTENSBESTEMMELSE Såfremt der udføres resistensbestemmelse anbefales resistensbestemmelse i henhold til retningslinjerne fastsat af The European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing (EUCAST). VIDERESENDELSE AF BAKTERIE KULTURER Se under de enkelte patogene bakterier. SSI Blanket 9 benyttes altid. FORSENDELSE AF BAKTERIE KULTURER Opbevaring af kontrolbelagte bakteriekulturer - fx verocytotoksinproducerende E. coli isolater (VTEC/HUS) - i forbindelse med et sygdomsudbrud kræver ingen særlig tilladelse før 14 dage efter endt udredning, som godt kan foregå på flere forskellige laboratorier. Reglerne for transport af sygdomsfremkaldende bakterie isolater mellem laboratorier er fastlagt i de internationale ADR-regler UN Hvis der er tale om diagnostisk eller klinisk formål, så er kravene til landevejstransport lempeligere for visse bakterier. Efter CBB s vurdering kan isolater af VTEC/HUS, Shigella dysenteriae, Salmonella Typhi og Vibrio cholerae forsendes ifølge UN 3373-kravene, dvs. forsendes ligesom almindelige diagnostiske prøver med ukendt indhold. Fra: - nyhed d. 1/6/

8 DYRKNING Kolonimorfologi på forskellige enteriske medier. Se farveplancher for udvalgte bakterier nederst i dokumentet. SSI Enterisk Medium XLD-agar CIN-plade E. coli rød (bleg) gul - vækst Yersinia enterocolitica lille, klar, "perler på snor" gul pink med rød midte og gennemsigtig rand, "okseøje" Shigella boydii bleg bleg/gennemsigtig - vækst Shigella sonnei bleg, evt. ru kant bleg/gennemsigtig - vækst Salmonella non-typhi bleg med sort midte "metalskær" sort koloni (substrat bag kolonien pink) - vækst Salmonella Typhi og Paratyphi A bleg, evt lille grå/sort midte bleg/gennemsigtig - vækst Vibrio, Aeromonas, Plesiomonas bleg, brun, afgrænset flad, "krøllet" gul - vækst, dog vokser Aeromonas med pink kolonier med bleg kant Proteus bleg, grå med sort midte, agar "mørkfarves" vokser dårligt, mørk/lys grå med sort midte - vækst Citrobacter laksefarvet med sort midte lys gul / sort midte pink, god vækst 8

9 EPIDEMIOLOGI Campylobacter spp. er den hyppigste årsag til bakteriel gastroenteritis i Danmark og internationalt. Der er en lang række smittekilder til Campylobacter. Kvantitativt vigtigst er fjerkræ, især kylling. Transmission sker ofte ved krydskontaminering til andre fødevarer. Andre smittekilder og risiko ekspositioner: Forurenet drikkevand, tæt kontakt med kæledyr og udlandsrejse. Campylobacter bakterier er kræsne og følsomme for fysiske og kemiske påvirkninger og stiller derfor krav til dyrkningsforhold, herunder dyrkningsmedium og gasblanding. Salmonella slægten består af to species: (1) S. enterica, som er inddelt i 6 subspecies og (2) S. bongori. Artsnavnene har dog mindre praktisk betydning idet langt de fleste human patogene Salmonella kan identificeres inden for underarten S. enterica subsp. enterica med navngivne serotype (= serovar) betegnelser. Fx S. enterica subsp. enterica serovar Enteritidis (kort betegnelse Salmonella Enteritidis). Salmonella Typhi og S. Paratyphi skiller sig ud fra de såkaldte zoonotiske Salmonella-typer ved altid at have mennesker som reservoir. Infektionerne er som oftest bakteriæmiske. Sygdommene er individuelt anmeldelsespligtige for den behandlende læge på blanket Zoonotiske salmonellatyper smitter fra dyr og forårsager oftest diarrésygdom. De mest almindelige serotyper er S. Enteritidis, der først og fremmest rejseassocieret og S. Typhimurium, hvis vigtigste reservoirer er svin, fjerkræ og kvæg. Salmonella Dublin har kvæg som reservoir. Visse serotyper er mere invasive end andre, fx S. Dublin, S. Virchow og S. Choleraesuis. SSI sender S. Typhimurium og S. Enteritidis til Fødevareinstituttet, DTU til fagtypning som led i national overvågning. Shigella spp. er årsag til bakteriel dysenteri (afgang af pus, mucus og blod med fæces), men kan også give ikke-blodig diarré. Der findes fire arter: S. sonnei, S. flexneri, S. boydii og S. dysenteriae og alle fire arter kan forårsage dysenteri, men S. dysenteriae serotype 1 er associeret til en særlig alvorlig form, som kan relateres til dens produktion af shiga-toksin (identisk med verocytotoksin VT1 i VTEC). Shigella er ikke en zoonose, smitte sker fra andet menneske, ofte gennem fækalt forurenet drikkevand og levnedsmidler. Da infektionsdosis er meget lille ses også hyppigt direkte person-person spredning (sekundær spredning) som følge af utilstrækkelig håndhygiejne efter toiletbesøg. Shigella er en årsag til rejseassocieret diarré. S. sonnei forekommer i Danmark som sporadiske tilfælde og udbrud registreres som følge af importerede forurenede levnedsmidler (grøntsager). For den behandlende læge er Shigella infektion individuelt anmeldelsespligtig. Yersinia enterocolitica er vidt udbredt i naturen; der findes mere end 70 serotyper, men kun få er associeret med sygdom hos mennesker. Y. enterocolitica forårsager diarré, især hos småbørn, men er også en hyppig årsag til mesenteriel adenit ( pseudoappendicitis ). Forårsager tillige immunologiske komplikationer i form af reaktiv artritis og erythema nodosum (knuderosen), især hos voksne som har vævstypen HLA-B27. Svin er det altdominerende reservoir for patogene stammer af Y. enterocolitica. Aeromonas spp. og Plesiomonas shigelloides er ferskvandsbakterier. Aeromonas er vidt udbredt bl.a. i Danmark, men forårsager ret sjældent diarré og da ofte kun mildere sygdom. Plesiomonas shigelloides diarré er sjælden og oftest associeret med rejse til tropiske 9

10 områder. Vibrio er saltvandsbakterier og V. cholerae serotype O1 og O139 forårsager sygdommen kolera. Andre Vibrio arter, især Vibrio parahaemolyticus, samt andre serotyper af Vibrio cholerae kan forårsage gastroenteritis. Kolera forekommer sjældent i Danmark og er altid rejseassocieret. Vibrio parahaemolyticus og andre non-kolera vibrioner kan forekomme i danske farvande i varme somre, når havvandstemperaturen er over 20 o C i længere tid. Infektioner kan også være relateret til importeret sea-food. Præ-opformering i alkalisk pepton vand kan formentlig øge den diagnostiske sensitivitet. Clostridium difficile er hyppigste årsag til nosokomiel og antibiotikainduceret diarré. Diarréen udløses af toksin B og toksin A. Toksin negative stammer er apatogene. Toksinproducerende CD er fundet hos % med antibiotika associeret diarré og hos 95 % med pseudomembranøs colitis. Siden 2008 er der i Danmark registreret større udbrud af CD infektion (CDI) med sværere symptomer, større mortalitet og flere komplikationer end tidligere. Disse udbrud er vist at være forårsaget af især CD PCR ribotype/trst type 027. Den øgede patogenicitet tilskrives en større produktion af toksin A og toksin B samt tilstedeværelsen af det binære toksin. Betydningen af det binære toksin er dog fortsat delvist uafklaret. Den øgede produktion af toksin A og B tilskrives deletioner i et negativt regulerende gen tcdc. Det drejer sig om en 18 bp deletion og en punktmutation i position 117. Smitte sker ved direkte og indirekte kontakt og CDI udløses af antibiotikabehandling. CD bakteriesporer ødelægges af klor, men ikke af alkohol og Virkon. Diarréfremkaldende E. coli (DEC) omfatter følgende typer: Verocytotoksin producerende E. coli (VTEC) og kaldes også shiga-toksin producerende E. coli (STEC); enteropatogene E. coli (EPEC); intiminproducerende E. coli (AEEC); enterotoksigene E. coli (ETEC); enteroinvasive E. coli (EIEC); enteroaggregative E. coli (EAEC). DEC adskiller sig som regel ikke fænotypisk fra andre E. coli stammer. Diagnostik af DEC gøres derfor bedst ved påvisning af virulensegenskaber og/eller virulensgener med samtidig eller efterfølgende påvisning af de bakterier, der indeholder dem. VTEC (STEC) har bredt klinisk spektrum ublodig diarré hæmorragisk colitis - Shigellalignende dysenteri Hæmolytisk Uræmisk Syndrom (HUS) død. VTEC stammer indeholder verocytotoksin generne vtx1 og/eller vtx2. VTEC stammer indeholder også ofte, men ikke altid genet eae. Der er beskrevet over 40 serotyper i forbindelse med human sygdom. Smitter via vand og fødemidler, samt person-person. Inkubationstid 2-4 dage (1-9 dage). Kun visse vtx2 subtyper (vtx2a og vtx2d) er associeret med HUS og infektionerne har i de tilfælde ofte et difasisk forløb: Først ublodig diarré i nogle dage, som går over i blodig diarré og efter ca. 1 uge, hvor patienten ellers synes i bedring tilkommer HUS. Generelt udvikler 2-7 % af inficerede HUS, som er den hyppigste årsag til akut nyresvigt hos børn <4 år, men ca. 20% vil udvikle HUS med kombinationen af eae og vtx2. Ved primær påvisning af vtx2 uanset andre gener er stamme Mulig HUS associeret VTEC og svargives som sådan indtil vtx2 subtype foreligger, såfremt dette ikke udføres af primære diagnostiske lab. Efter vtx subtypning er følgende virulensprofiler HUS associeret: 10

11 1. vtx2a uanset andre virulensgener 2. vtx2d uanset andre virulensgener og svargives som HUS associeret VTEC. Alle VTEC-infektioner er individuelt anmeldelsespligtige. Ved HUS associeret VTEC må børn ikke komme i daginstitutioner og personer i følsomme erhverv må ikke gå i arbejde igen før de har 2 på hinanden følgende negative fæcesundersøgelser for VTEC, jvf Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr 277 af 14. april 2000; Vejledning om lægers anmeldelse af sygdom forårsaget af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og verocytotoksinproducerende bakterier (VTEC), Nr. 61 af 14. april 2000; Sundhedsstyrelsens retningslinier for håndtering af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og verocytotoxinproducerende E. coli (VTEC) 10. september I litteraturen anvendes ofte betegnelsen enterohæmorragiske E. coli (EHEC) som en subgruppe af VTEC (STEC) som er associeret med blodig diarré. EPEC giver spædbarnsdiarré med feber, kvalme, vandig ublodig diarré. Ret almindelig bakteriel årsag til diarré i Danmark (den hyppigste hos børn under 2 år). EPEC smitter fra person-person og formentlig også via levnedsmidler da de forekommer i tarmkanalen hos mange dyr. For at være en EPEC stamme skal stammen opfylde to kriterier: Stammen skal være en "attaching and effacing E. coli (AEEC)" hvilket vil sige, at stammen skal indeholde genet eae, som koder for virulensfaktoren intimin og stammen skal have en EPEC serotype. Intimin sætter bakterien i stand til at hæfte sig til tarmepitelet og påvirke den underliggende celle. EPEC indeholder tillige andre kun delvist afklarede virulensfaktorer. AEEC er en gruppe E. coli, som indeholder genet eae, som koder for virulensfaktoren intimin, men har andre serotyper end de klassiske EPEC serotyper. En subgruppe af AEEC er diarréfremkaldende og er associeret med persisterende ublodig diarré (>14 dage) hos både børn og voksne, men subgruppen kan for nuværende ikke nærmere identificeres. Kan ved langvarig diarré forsøges behandlet med antibiotika, men differential diagnostiske årsager til diarréen må overvejes. ETEC er hyppig årsag til diarré i udviklingslande og er den hyppigste årsag til turistdiarré ved udlandsrejse. ETEC giver vandig koleralignende diarré udløst af et varmestabilt (ST) og/eller et varmelabilt (LT) enterotoksin. LT ligner koleratoksinet. EIEC kan forårsage Shigella-lignende dysenteri. Symptomerne er feber, mavekramper, vandig diarré eller slim med pus og blod. EIEC er en mindre hyppig årsag til rejsediarré. EIEC påvises ved invasionsgenet ipah med PCR. EIEC og Shigella spp. (som også har ipah-genet) kan være vanskelige at skelne fra hinanden. EAEC kan forårsage vandig diarré, opkastning, dehydrering og evt. abdominalsmerter, feber og 11

12 blodig afføring. Studier af EAECs association med diarré er ikke entydige, formentlig fordi det drejer sig om en heterogen gruppe. Der er flere eksempler på levnedsmiddelbårne udbrud og er tillige rejseassocieret. Påvises ét eller begge af følgende gener aggr og aaic med PCR regnes isolatet for EAEC. EAEC er i stand til at optage bakteriofager, der koder for VT og er i flere tilfælde set som årsag til udbrud med tilfælde af HUS. Mest kendt er udbruddet i Tyskland med O104:H4. Staphylococcus aureus forårsager levnedsmiddelbårne udbrud, hvor levnedsmidler under tilberedningen er blevet forurenet med en enterotoksinproducerende stamme af S. aureus og derefter opbevaret ved for høj temperatur således at bakterierne har kunnet formere sig og producere enterotoksin. Enterotoksinet er varmestabilt og kan derfor godt være til stede i maden selvom den er blevet opvarmet igen inden servering. I disse tilfælde vil bakterierne hverken kunne påvises i mad eller afføring. Klinik: kort inkubationstid (1-6 timer), kort (men svær) sygdomsvarighed (mindre end 12 timer) med diarré og opkastninger. Udbrud med S. aureus er forbundet med fødevarer med højt proteinindhold såsom, skinke, fjerkræ, kartoffel- og æggesalater, samt creme-fyldte kager, hvor disse er kontamineret under tilberedning af tilberederen. Modtages fæces til diagnostik af S. aureus bør indikationen afklares med den lokale fødevareregion og eller embedslægeinstitution. Vigtigst er påvisning af enterotoksin i mistænkte levnedsmiddel. Bacillus cereus forårsager levnedsmiddelbårne udbrud, hvor levnedsmidler under tilberedningen er blevet forurenet med en enterotoksin- eller en emetisk toksinproducerende stamme af B. cereus og derefter opbevaret ved for høj temperatur således at bakterierne har kunnet formere sig og producere toksin. Det emetiske toksin er varmestabilt og ødelægges således ikke, hvis maden genopvarmes. Enterotoksinet er varmelabilt, men da sporer fra bakterien vil kunne overleve opvarmning til en vis grad, er genopvarmning ikke nogen garanti mod enterotoksinproduktion i tarmen af B. cereus fra maden. Klinik: Emetisk toksin: kort inkubationstid (1-6 timer), kort sygdomsvarighed (mindre end 12 timer) domineret af kvalme og opkastninger. Udbrud er associeret med ris som har været kogt og holdt varme i lang tid. Enterotoksin: Lidt længere inkubationstid (8-16 timer), kort sygdomsvarighed (ca. 24 timer) domineret af diarré og mavekramper. Udbrud er associeret med kød- og grøntsagsretter foruden mælkeprodukter. Modtages fæces til diagnostik af B. cereus bør indikationen afklares med den lokale fødevareregion og eller embedslægeinstitution. Vigtigst er påvisning af enterotoksin i mistænkte levnedsmiddel. Clostridium perfringens (især med toksin type A) er en overset årsag til fødevarebårne infektioner pga. det sædvanligvis korte og benigne sygdomsforløb (især type A). Undersøgelser tyder på, at C. perfringens er en årsag til nosokomiel diarré og nekrotiserende enterocolit (type C). C. perfringens forekommer hyppigt i fæcesprøver men kun de stammer, der producerer enterotoksin (omkring % af stammerne) er diarréfremkaldende. Det er kun C. perfringens type A enterotoksin, der er associeret til madforgiftning. Enterotoksinet er varmelabilt, d.v.s. det bliver destrueret ved grundig genopvarming af mad. I forbindelse med fødevarebåren infektion har man traditionelt accepteret en 12

13 årsagssammenhæng til levnedsmidlet, såfremt man har fundet bakterien i det mistænkte levnedsmiddel og i tæt vækst hos patienten uden at bekræfte toksinproduktionen. Klinik: Inkubationstid mellem 8 og 16 timer, da forgiftningen skyldes toksiner som er produceret in vivo i modsætning til toksinerne produceret af Staphylococcus aureus og Bacillus cereus (emetisk toksin) som er preformerede og derfor giver anledning til korte inkubationstider. Almindelige symptomer er diarré og mavekramper. Sygdomsvarighed ca. 24 timer. C. perfringens udbrud er forbundet med indtagelse af oksekød og fjerkræ samt sovse. Udbrud forekommer især hvis fødevarerne er opbevaret mellem 15 C og 50 C som optimerer for germinering af sporer med toksinproduktion til følge. Modtages fæces til diagnostik af C. perfringens bør indikationen afklares med den lokale fødevareregion og eller embedslægeinstitution. Vigtigst er påvisning af enterotoksin i mistænkte levnedsmiddel. Listeria monocytogenes er ubikvitært forekommende. Sygdom er oftest invasiv (sepsis, meningitis, intrauterin infektion) men levnedsmiddelbårne udbrud af gastroenteritis er beskrevet. Den infektiøse dosis er formentlig høj og inkubationstiden er kort for gastrointestinale symptomer(½-10 døgn). For invastive symptomer er inkubationstiden hyppigst 7-21 dage, men kan være fra 1 dag og helt op til 70 dage. Påvises der udbrud med L. monocytogenes er der indikation for epidemiologisk udredning i samarbejde med den lokale ELI og Fødevareregion evt. med hjælp fra SSI og Dansk Zoonosecenter. Candida spp. findes hos 80 % af alle sunde voksne mennesker. Der er ingen evidens for, at Candida forårsager diarré hos i øvrigt raske mennesker. Diarré forårsaget af Candida kan ses hos svækkede patienter, der har fået bredspektret antibiotisk behandling og hos patienter med svær immunsupprimerende sygdom. Hos patienter med formodet Candida diarré vil den vokse massivt i tarmen og der vil være myceliate former i fæces. Der er ingen holdepunkter for at Candida i tarmen kan forårsage ukarakteristiske almensymptomer. 13

14 IDENTIFIKATION Campylobacter jejuni/coli og øvrige Campylobacter spp. A. C. jejuni/coli: Kan identificeres på makroskopisk morfologi. I tvivlstilfælde foretages følgende: Mikroskopi af fugtigt præparat: Spiralformede livligt bevægelige bakterier. Eventuelt suppleret med: Katalase: Positiv Oxidase: Positiv MALDI-TOF Species specifik PCR. B: Non-termofile Campylobacter spp.: Ved ønske om påvisning af non-termofile Campylobacter spp., herunder brintkrævende arter som fx C. concisus; diarréfremkaldende Helicobacter spp. og Arcobacter spp. anbefales supplement med filtermetoden: Udsåning på 5 % blodplade med ekstra gærekstrakt med polycarbonatfilter (porestørrelse 0,6 μm), som fjernes efter ca. 1 times inkubation, hvorefter inkubationen forsætter 2 døgn mikroaerobt (6 % CO 2, 6 % O 2, 3 % H 2 og 85 % N 2 ) ved 37 C. Arcobacter spp. vokser desuden aerobt. Identifikation af non-termofile Campylobacter spp. kan foretages vha. MALDI-TOF, alternativt species specifik PCR. Bemærkninger: Tilsætning af H 2 (3 % eller mere) til den mikroaerobe gasblanding, høj luftfugtighed under inkubationen eller brug af substrat med nedsat agarindhold (0,5 %) fremmer sværmningen af Campylobacter. Resistensbestemmelse: Såfremt resistensbestemmelse ønskes udført anbefales disk diffusion på Mueller Hinton agar med 5 % defibrineret hesteblod og 20 mg/l β-nad, McFarland 0,5, inkubation i mikroaerob miljø, C, 1 døgn. Ved aflæsning vinkles pladen bort fra læseren og den største zone aflæses. Breakpoints følger EUCASTs skema. Identifikation af C. jejuni og C. coli kan være nødvendig for tolkning af følsomhed til erythromycin. Anvend erythromycin for resistensbestemmelse til roxithromycin, clarithromycin og azithromycin. Overvågning og reference Campylobacter isolater sendes ikke rutinemæssigt til SSI, men anbefales ved vand- eller levnedsmiddelbårne udbrud. Isolater af andre arter end C. jejuni/coli kan sendes til identifikation. 14

15 Salmonella Identifikation Fra suspekte H 2 S positive kolonier laves subkultur på agar-plade til agglutination (serotypning) og standard identifikation. En svag H 2 S-reaktionen vil oftest blive stærkere hvis pladen står ved rumtemperatur et par timer. Bemærk: S. Typhi har kun svag H 2 S- reaktion, forgærer glukose men danner ikke luft. S. Paratyphi A har ingen H 2 S- reaktion. Kolonierne er derfor blege på SSI Enterisk Medium og på XLD Standard identifikation: MALDITOF, VITEK 2 og Api20E kan sædvanligvis identificere Salmonella til genus niveau. VITEK 2 og Api20E kan som regel identificere Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A, men bør bekræftes med agglutination. Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse. Som hurtigtest kan anvendes pyrrolidonyl peptidase test (Salmonella og Proteus negativ, andre H 2 S-positive tarmbakterier positive). Agglutination med Salmonella antisera. Agglutination (serotypning) Der findes over Salmonella serotyper. I det følgende gøres der imidlertid kun rede for serotypning af typhoide Salmonella samt tre zoonotiske: S. Enteritidis, S. Typhimurium og S. Dublin (invasiv). Da flere Enterobacteriaceae (f.eks. Citrobacter spp.) har antigener, der kan krydsreagere med de diagnostiske antisera anvendt ved Salmonella serotypning er det vigtigt, at denne er forudgået af en identifikation. Alle reagenser skal have stuetemperatur. På et objektglas eller i petriskål afsættes en dråbe antiserum. Kolonier fra agarplade opslemmes i antiserum til en jævn suspension. Vip glasset/skålen frem og tilbage over en mørk baggrund. Positiv agglutination skal være kraftig og synlig inden for tidsgrænsen fastsat af producenten (sent aflæste reaktioner kan være falsk positive). Ved hasteundersøgelse kan man forsøge at agglutinere fra et af primærsubstraterne, men alle reaktioner bør konfirmeres fra agar-pladekultur. Der agglutineres først med fælles pool polyvalent A-E. For at undgå krydsreaktioner anbefales det at benytte faktorsera (enkelt sera) i videst muligt omfang. Agglutination med polyvalente pool antisera f.eks. A-E + Vi. Poly A-E Vi Serotype + + S. Typhi eller S. Dublin Salmonella spp. 1 Ikke alle S. Typhi og S. Dublin giver reaktion med antiserum mod Vi (kapselantigenet). Udtrykkes Vi er det ikke altid muligt at agglutinere i O-antiserum. 15

16 Agglutination med O:4 O:4 H:i H:2 H:b Serotype S. Typhimurium S. Paratyphi B Salmonella spp En zoonotisk variant findes: S. Paratyphi B var. Java som er tartrat-positiv. 3 Her bør udføres faseinversion med hvilken den H-antigen fase som lader sig udtrykke (som regel 1. fase H- antigen) inhiberes: Tilsæt 100 µl faseinversions-antiserum mod den udtrykte H-antigen fase til 10 ml håndvarm Schwörmagar, der ved henstand stivner. Påsæt kultur i midten af petriskålen (5 cm diameter), som inkuberes ét døgn ved C med låget opad. Sværmer kulturen kan man agglutinere den nu udtrykte fase, hvis den ikke sværmer har kulturen kun én fase. Eksempel: S. Typhi har kun én H-antigen fase. Til brug for faseinversion af mulig S. Typhimurium skal der anvendes faseinversiosantisera SG2, hvis man initialt har agglutineret H:i og SG6, hvis man har agglutineret H:1,2. Agglutination med O:9 og O:12 O:9 / H:G 4 Serotype H:m H:p H:q,s,t,p,u H:d O:12 + / S. Enteritidis + / S. Dublin 5 + / S. Typhi 5 + / Salmonella + / spp. 3 4 Reagerer med faktor: f,g; g,m; g,p; g,p,u; g,q; g,s,t; m,t; g,z 51 ; g,z 62 og g,z Hvis ingen agglutination er opnået med Vi udføres faseinversion for at afgøre om kulturen har to H-antigen faser, medmindre morfologi og biokemi er i overensstemmelse med S. Typhi. Agglutination med O:2 O:2 H:a Serotype + + Salmonella Paratyphi A + - Salmonella spp. Link til White-Kauffmann-Le Minor skema: Sørg altid for at have en negativ O-agglutination og en negativ H-agglutination som kontrol for at udelukke uspecifikke fund. Andre antisera end de nævnte kan benyttes efter behov (se White-Kauffmann-Le Minor skema). Videresendelse Alle Salmonella isolater sendes til SSI. Der sendes til overvågning, hvis serotypen er opnået. Der sendes til serotypning, såfremt identifikationen er ufuldstændig. På indsendelsessedlen bemærkes de agglutinationsreaktioner der er foretaget primært. 16

17 Shigella Identifikation Standard identifikation, VITEK 2 eller API20E kan identificere S. sonnei. Da Shigella ikke kan omsætte så mange kulhydrater skal resultatet vurderes kritisk. Især er skelnen mellem Shigella og inaktiv E. coli vanskelig. Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse. Alle Shigella stammer indeholder IpaH genet (ligesom EIEC), hvorfor nogle stammer som ikke er fundet ved primærudsåningen kan identificeres i forbindelse med molekylærbiologisk diagnostik af diarréfremkaldende E. coli. Agglutination med Shigella antisera efter rendyrkning på agar plade. Agglutination Alle reagenser skal have stuetemperatur. En dråbe antiserum afsættes på objektglas eller i en tom petriskål. En dråbe saltvand afsættes ved siden af. Kolonier fra agar plade opslemmes i saltvandet til en jævn suspension, herefter sammenrøres med serum til en jævn, ikke for tæt suspension. Glasset/skålen vippes frem og tilbage over en mørk baggrund. De specifikke agglutinationer viser sig inden for de første 10 sek. (eller en tidsgrænse, som er fastsat af producenten). Sent aflæste reaktioner kan være falsk positive. Ved hasteundersøgelse kan man forsøge at agglutinere fra et af primærsubstraterne, men alle reaktioner bør konfirmeres fra agarpladekultur. Der agglutineres med følgende Shigella antisera: Shigella sonnei Shigella flexneri Shigella boydii Shigella dysenteriae Saltvand (kontrol) Hvis den biokemiske identifikation er typisk for Shigella og agglutinationerne er negative kan det skyldes, at O-antigenet er dækket af en kapsel eller, at det kommercielle anti-sera system er inkomplet. Man vil relativt ofte støde på stammer, som ikke lader sig agglutinere. (Er dette tilfældet eller agglutinerer en kultur i saltvand (er autoagglutinabel) kan man evt. lave en tæt bakteriesuspension i saltvand som koges i vandbad i minutter. Efter afkøling gentages agglutinationen. Er agglutinationen fortsat negativ eller er stammen fortsat autoagglutinabel, og identifikationen i øvrigt typisk for Shigella, kan prøven besvares som: Shigella species. Biokemisk er S. sonnei som den eneste Shigella-art ornithin positiv. S. dysenteriae skal mistænkes hvis stammen er mannitol negativ. Videresendelse Alle Shigella isolater sendes til SSI til overvågning. 17

18 Yersinia enterocolitica Identifikation Standard identifikation, fx VITEK 2 eller MALDITOF Halvflydende 35 o C og 22 o C Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse med relevante reaktioner. Se i øvrigt identifikationsskema fra DSKMs referencegruppe. Evt. agglutination med Yersinia enterocolitica serotype O:3 og O:9 antisera. Aflæsning Y. enterocolitica er ubevægelig ved 35 o C, men bevægelig ved 22 o C (sammenlign de to glas, forskellen kan være beskeden). Inkubation i flere dage kan være nødvendig). Den altdominerende type af Y. enterocolitica i Danmark er serotype O:3, biotype 4 (trehalose og nitrat positiv, salicin/æskulin, indol og xylose-negativ). Biotype Salicin/Eskulin Indol Xylose Trehalose Nitrat 1A B (+)* d - - *(+): svagt pos. reaktion. d: 11-89% af stammerne positive Apatogene stammer tilhører biotype 1A (positiv i alle de nævnte biotypereaktioner) og er oftest tillige D-arabitol positive og pyrazinamidase positive. Patogene stammer er D-arabitol-negative. I Danmark sondres ikke mellem biotyperne 1B og 2. Fra SSI referencelaboratorium besvares således alle 1A som 1 og alle 1B som 2. Videresendelse: Isolater sendes til SSI til overvågning. 18

19 Vibrio/Aeromonas/Plesiomonas Identifikation Standard identifikation til genus niveau med fx MALDITOF, VITEK 2 eller API20E, evt. med supplerende biokemiske undersøgelser. Artsbestemmelse af Aeromonas kan være vanskelig pga. stor biodiversitet og har ikke kliniske konsekvenser. Kan evt. besvares som Aeromonas species. Ved specifik mistanke om Vibrio-infektion kan sensitiviteten af undersøgelsen øges ved primært at så ud i peptonvand og efter ca. 5 timers inkubation ved 35-37C tilså en TCBS-agarplade sekundært. V. cholerae kolonier er flade og gule på dette substrat. Mange Vibrio-arter (i modsætning til Aeromonas og Plesiomonas) vokser kun med salt til stede i mediet. Lidt krystallinsk salt eller ca. 1 ml 6 % saltbouillon (slutkonc. i mediet 1-4 %) tilsættes ikke- saltholdige medier (indol, VP, nitrat) ved mistanke om Vibrio. Disse checkes altid for vækst inden reagens tilsættes. Ved mikroskopi er Vibrio polært bevægelige og komma-formede. Ved kolera med risvandslignende diarré kan diagnosen stilles med noget nær 100 % sikkerhed ved direkte mikroskopi af fæces i fugtigt præparat: Myriader af kommaformede, livligt bevægelige bakterier, som mister bevægeligheden og agglutinerer, når en dråbe diagnostisk antiserum (anti-o:1 eller anti-o:139) tilsættes ved kanten af dækglasset og derved suges ind i præparatet. Vibrio cholerae identificeres biokemisk og ved agglutination. V. cholerae serotype O1 biotypes: Klassisk biotype er: non-hæmolytisk, gelatine negativ, polymyxin følsom. El Tor biotype er: hæmolytisk, gelatine positiv og polymyxin resistent. Serotype O139 er altid biotype El Tor, ligesom de fleste andre non-o1 serotyper. Agglutination Alle reagenser skal have stuetemperatur. En dråbe antiserum afsættes på et objektglas. Kolonier opslemmes i serum til en jævn suspension. Glasset vippes frem og tilbage i 1 min over en mørk baggrund. Der agglutineres med sera i følgende orden: Vibrio cholerae antiserum poly Vibrio cholerae antiserum Ogawa Vibrio cholerae antiserum Inaba Vibrio cholerae antiserum O139 Samtidigt vippes saltvandsopslemning til kontrol Videresendelse Alle Vibrio isolater bør indsendes til Tarmbakteriologisk laboratorium, Statens Serum Institut, der også udfører bestemmelse af Vibrio cholerae enterotoksin. Aeromonas arter modtages til genotypisk artsbestemmelse. 19

20 Clostridium difficile A. PCR Påvisning af toksin-gener: Toksin B (tcdb) evt. også toksin A (tcda) og optimalt i kombination med påvisning af binære toksin (cdta/b) og undersøgelse for mutationer i det negativt regulerende gen tcdc. Kan udføres direkte på fæces som ét-trins procedure eller på fremdyrkede kolonier i forbindelse med to-trins procedure. B. To-trins procedurer Dyrkning på chromid C. difficile agar, evt. CCFA-agar eller BHIA-plade (eventuel forbehandling før udsåning: Alkohol eller kogning) efterfulgt af toksinundersøgelse af fremdyrkede kolonier. Glutamate dehydrogenase (GDH) test efterfulgt af toksinundersøgelse. EIA for toksin A eller toksin A og B kan ikke anbefales som alene test grundet suboptimal sensitivitet. Påvisning af toksin A alene anbefales ikke, da A - /B + stammer ikke detekteres. Identifikation ChromID C. difficile agar: C. difficile vokser som grå til sorte kolonier efter 1 døgns anaerob inkubation. På BHIA-plader er C. difficile hvid, C. innocuum er grøn. CCFA: C. difficile vokser som store, gule, flade havregrynslignende kolonier med uregelmæssige kanter med karakteristisk lugt (hestestald) på CCFA-plader efter 2 døgns anaerob inkubation. Gulfarvningen af kolonierne (fruktoseforgæring) kan strække sig ud i det omgivende medium. Kan suppleres med: Mikroskopi: Gram-positive stave med ovale subterminale sporer UV-belysning: gul/grøn fluorescens af C. difficile Prolin aminopeptidase: C. difficile positiv, de fleste andre clostridier inkl. alle differentialdiagnostisk relevante, dvs. især C. innocuum er negative. Glutamate dehydrogenase (GDH) PCR Kommentar Undersøgelse for moxifloxacin resistens kan anvendes som grov markør for CD027, men kræver konfirmation ved toksinbestemmelse og PCR-ribotypning. Videresendelse Clostridium difficile isolater sendes til SSI ved 1. Dyrkningsbaseret diagnostik: Moxifloxacin-R 2. PCR-baseret diagnostik: tcda, tcdb og cdta/b positive som samtidig er negative for tcdc delta 117 mutationen (CD027 markør). 3. Svær klinik 4. Mistanke om udbrud 20

21 Diarréfremkaldende E. coli Verocytotoksinproducerende E. COLI (VTEC) Identifikation Diagnosen stilles ved påvisning af verocytotoksin-generne vtx1 og/eller vtx2 ved PCR, efterfulgt af objektglas agglutination (OK-agglutination) og evt. tube agglutination (Oagglutination) af den rendyrkede VTEC koloni med E. coli antisera mod de hyppigst forekommende VTEC-typer. Påvisning af verocytotoksin på cellekultur (kun på SSI) er den gyldne standard. Agglutination Objektglas agglutination med OK sera: Agglutination med serum pools af levende kultur (OK-typning) foretages direkte fra kolonier. En dråbe pool antiserum afsættes på objektglas. Suspekte kolonier opslemmes i serum til en jævn suspension. 10 forskellige kolonier kan blandes i 1 dråbe serum. Objektglasset vippes frem og tilbage i max. 10 sek. over en mørk baggrund. Ved positiv agglutination i pool testes efterfølgende i OK enkelt sera. Eventuelt kan tube agglutination med O sera foretages på kogte kulturer: Levende kulturer indeholder både O og K-antigener, som kan krydsreagere. O-reaktioner kan kun med sikkerhed bedømmes ved agglutination af en kogt kultur i rene O-antisera: Med vatpind laves en opslemning fra agarpladen i 1 ml filtreret oksebouillon (ca. 2,0 McFarland). Opslemningen koges i widalglas af glasmateriale ved 95 C i varmeblok i 1 time. I widalglas af glasmateriale tilsættes 200 µl af det relevante specifikke enkelt O antiserum og 200 µl filtreret oksebouillon af kogt kultur. Kontrolglas for evt. autoagglutination: Widalglas tilsættes 200 µl 0,9 % saltvand og 200 µl filtreret oksebouillon med kogt kultur. Begge glas lukkes med plastprop og står i varmeblok ved 52 C natten over. Tube agglutination aflæses ved undersøgelse for agglutination ved at holde widalglas mod mørk baggrund, eller op imod lyset fra en arbejdslampe, alternativt kan et hulspejl anvendes. Videresendelse Alle VTEC isolater bør sendes til konfirmation/virulenskarakterisering på SSI. Enteropatogene E. coli (spædbarnspatogene E. coli, EPEC) Identifikation Påvisning af gen for intimin (eae) i en E. coli og positiv agglutination i OK-sera og evt. i O-sera fra en af de klassiske EPEC serogrupper. Agglutination Objektglas agglutination med serum pools (OK-typning) foretages direkte fra kolonier som beskrevet under VTEC. Dog testes kolonierne i 3 serum pools: Pool 1 indeholder O26; O103; O111; O145; O

22 Pool 2 indeholder O55; O119; O125ac; O127; O128ab. Pool 3 indeholder O86; O114; O121; O126; O142. Tube agglutination med O sera kan evt. foretages på kogte kulturer, se VTEC. Videresendelse Alle EPEC isolater sendes til konfirmation/virulenskarakterisering på SSI. Enterotoksinproducerende E. coli (ETEC) Identifikation ETEC producerer et varmelabilt toksin (LT) og/eller et varmestabilt toksin (ST). Diagnosen stilles ved påvisning af gener der koder for STa og/eller STb og/eller LT ved PCR eller kolonihybridisering. I de klinisk mikrobiologiske laboratorier vil man normalt ikke forsøge at bestemme O-gruppen på isolatet. Enteroinvasive E. coli (EIEC) Identifikation Diagnosen stilles ved påvisning af invasionsgenet ipah ved PCR eller kolonihybridisering samt speciesidentifikation til E. coli (og ikke Shigella, som også har ipah). Standard identifikation, fx VITEK 2 eller API20E. Da hverken Shigella eller EIEC kan omsætte særlig mange kulhydrater skal resultatet vurderes kritisk. Ved problemer med identifikation foretages supplerende biokemisk undersøgelse. I de klinisk mikrobiologiske laboratorier vil man normalt ikke forsøge at bestemme O-gruppen på isolatet. 22

23 Staphylococcus aureus Identifikation Vækst på 5 % blodagar (evt. med antibiotika rettet mod Gram negative bakterier), 6% NaCl-plade eller Na-Azidplade. Standard identifikation. Videresendelse Staphylococcus aureus isolater bør sendes til SSI til påvisning af enterotoksin A for at konfirmere den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom. Bacillus cereus Identifikation Vækst på 5 % blod-plade (evt. med antibiotika rettet mod gramnegative bakterier). Ofte ru og udflydende kolonier. EYA (egg yolk agar): B. cereus gruppen er lecithinase positiv. Mikroskopi: Gram-positive bevægelige stave med ellipsoide subterminale til centrale sporer. Videresendelse B. cereus isolater bør sendes til SSI til påvisning af non-hæmolytisk enterotoksin, NHE; hæmolytisk enterotoksin, HBL; cytotoksin K og cereulid (emetisk toksin) for at konfirmere den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom. Clostridium perfringens Identifikation Vækst på 5 % blodagarplade (store, fede, hvide kolonier, ofte med hæmolyse). EYA (lecithinase +, lipase -). Mikroskopi: Sporer ovale, subterminale (men ses stort set aldrig i kulturer eller histologiske præparater). Standard identifikation Videresendelse C. perfringens isolater bør sendes til SSI til påvisning af enterotoksin (CPEnt) for at konfirmere den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom. Listeria monocytogenes Identifikation Vækst på PALCAM-plade eller typisk koloniudseende i cefalosporinzone på 5 % blodagar. Standard identifikation Videresendelse L. monocytogenes isolater sendes til SSI til overvågning. Candida Identifikation Vækst på Sabouraud plade eller Candida Chromagar inkuberet aerobt i 2 døgn ved 35-37C. Myceliate former i fæces ved direkte mikroskopi. Candida species identificeres i henhold til lokal laboratorieinstruks. 23

24 OVERVÅGNING OG REFERENCE Overvågning og referencefunktion for tarmpatogene bakterier varetages af Tarmbakteriologisk laboratorium, SSI. Indberetning For infektioner med tarmpatogene bakterier skal ugentlig indberetning til SSI ske for hver episode (én type tarmpatogen bakterie isoleret fra én patient) og omfatte: Arten af den tarmpatogene bakterie (både almindeligt kendte tarmpatogene bakterier så som Salmonella species, Campylobacter jejuni/coli, Yersinia enterocolitica, Shigella species, Vibrio cholerae, diarréfremkaldende E. coli, Clostridium difficile og andre bakterier, som af den diagnostiske afdeling skønnes at kunne have forårsaget tarmsygdom) Patientens CPR-nummer Prøvens art Dato for modtagelse i det diagnostiske laboratorium Rekvirent Udlandsrejse med hjemkomst senest en uge før sygdomsdebut (såfremt oplysningerne er tilgængelige for det diagnostiske laboratorium) På baggrund af disse data kan en ugentlig opdateret oversigt af bakterielle tarminfektioner på lands- og regions-niveau ses på SSI s hjemmeside under Overvågning i tal, grafer og kort: Ifølge BEK nr. 277 af 14/04/2000, Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v skal laboratorier, der diagnosticerer listeriose kvartalsvis indberette undersøgelsesresultaterne til SSI. Af hensyn til udbrudsdetektion og smitteudredning anbefales dog løbende indberetning. Indsendelse af bakterie isolater Af nedenstående tabel fremgår det, hvilke tarmpatogene bakterier, der bør sendes til SSI for videre typebestemmelse i forbindelse med den løbende overvågning af vand- eller fødevarebårne udbrud. SSI Blanket 9 benyttes altid. De specifikke typningsopgaver på SSI er fordelt mellem Tarmbakteriologisk laboratorium og afsnit for Fødevarebårne bakterier og typning ( De mest benyttede metoder inden for molekylær typning er PFGE, MLVA, WGS og TRST. På baggrund af typningsresultaterne vurderer SSI om en udbrudseftersporing skal iværksættes med tilbagemelding til den indsendende KMA og/eller embedslæge. 24

25 Overvågning (bør indsendes): Alle Salmonella spp. a Clostridium difficile 1. Moxifloxacin-R 2. Svær klinik 3. Udbrudsmistanke 4. Molekylærbiologisk metode: Positiv for generne kodende for toksin A, toksin B og binært toksin med undtagelse af patientprøver, hvori der er påvist CD027 markør ( 117 punktmutation i tcdc) Typning Blanket 9 Serotypning og molekylær typning Genotypisk toksin profilering: (Toksin A, Toksin B og binært toksin + 18bp deletion) og TRST Overvågning: Indsendt stamme eller Salmonella, Shigella,Yersinia: Serotypning Alle verocytotoksin producerende E. coli (VTEC) Alle enteropatogene E. coli (EPEC) Alle Listeria monocytogenes Alle Shigella spp. Alle Yersinia enterocolitica Alle Vibrio spp. Virulotypning og O:H serotypning samt molekylær typning Verocelleassay, virulotypning og O:H serotypning Molekylær typning herunder serogruppering O-gruppering af subgrupper (S. dysenteriae, S. flexneri, S. boydii og S. sonnei) O-gruppering og biotypning (biotype 1-5) O-gruppering (V. cholerae) samt genotypisk artsbestemmelse (V. cholerae, V. alginolyticus, V. vulnificus og V. parahæmolyticus) inkl. cholerae enterotoksin. Ved mistanke om vand- eller fødevarebårent udbrud med fx Campylobacter eller diarréfremkaldende E. coli bedes et udvalg af isolater sendes til videre typebestemmelse på SSI a De stammer, som enten ikke er serotypet eller kun delvis serotypet på den lokale KMA, indsendes med kryds i serotypning (Salmonella) på blanket 9. Andet: Mistanke om udbrud Nedenstående tarmpatogene bakterier kan sendes til SSI for videre typebestemmelse. Det er den enkelte KMA, der vurderer, hvilke isolater, der skal indsendes og identificeres. Indsendelsen kan være begrundet i: A. Mistanke om et dansk erhvervet vand- eller fødevarebårent, eller nosokomielt udbrud, B. Konfirmering af den kausale sammenhæng mellem fund og sygdom eller C. Kvalitetsmonitorering af metodik til udvalgte tarmpatogene bakterier. 25

Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner

Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner 1 FORORD 3 INTRODUKTION 4 PRØVETAGNING 4 FORSENDELSE AF FÆCESPRØVER 5 TRANSPORTTID 5 PRØVEANTAL 5 KONTROLDYRKNING 5 IDENTIFIKATIONSNIVEAU AF GENTAGNE ISOLATER

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Flemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella

Flemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella WGS af IpaH positive stammer: E. coli/shigella klassifikation Flemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella Fødevarebårne infektioner Afdeling for bakterier,

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Flemming Scheutz. Fødevarebårne Infektioner Statens Serum Institut

Flemming Scheutz. Fødevarebårne Infektioner Statens Serum Institut EXTERNAL QUALITY ASSESSMENT SCHEME RESULTATER VTEC & andre diaréfremkaldende E. coli (DEC) Flemming Scheutz WHO Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella Fødevarebårne

Læs mere

NLRP12 Associeret periodisk feber

NLRP12 Associeret periodisk feber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk

Læs mere

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Sygefraværspolitik i Statens Administration Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte

Læs mere

VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI

VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI Specialeprojekt i Biologi-bioteknologi, KU Patricia Espenhain Sørensen 13. juni 2017 RATIONALE Verocytotoxin-producerende E. coli (VTEC) / (STEC) - Vigtig

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem

Læs mere

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital

Læs mere

Susanne Mansdal Hovedansvarlig for området

Susanne Mansdal Hovedansvarlig for området Årsrapport 2011 Mikrobiologisk beredskab 26. marts 2012 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Beredskab af mikrobiologiske og kemiske metoder og laboratoriefaciliteter Susanne Mansdal Hovedansvarlig for området 1

Læs mere

Bakterier struktur og funktion

Bakterier struktur og funktion Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier Struktur og funktion F25 Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Således inddeles gruppeundersøgelser i:

Således inddeles gruppeundersøgelser i: Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824

CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824 CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824 Meddelelse til landets fødesteder, klinisk genetiske afdelinger, CF-centre m.fl. om implementering af national screening for cystisk fibrose via hælblodprøven

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Gynækologisk / Obstetrisk Afdeling D

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Gynækologisk / Obstetrisk Afdeling D Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Gynækologisk / Obstetrisk Afdeling D Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for 2011 er anden

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

PROGENSA PCA3 Urine Specimen Transport Kit

PROGENSA PCA3 Urine Specimen Transport Kit Anvisning til lægen PROGENSA PCA3 Urine Specimen Transport Kit Til in vitro diagnostisk brug. Kun til eksport fra USA. Anvisning 1. Det kan være nyttigt at bede patienten om at drikke en stor mængde vand

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har

Læs mere

Afholdt d. 23. maj 2019

Afholdt d. 23. maj 2019 Vand en risiko i dit fritidsliv Jørgen Engberg, ovl. dr.med. Slagelse Sygehus Vibrio vulnificus, NEJM 2018 Vand er ikke bare vand! Ferskvand er vand, der indeholder mindre end 0,5 promille salt. Risikoinfektioner

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

årsrapport 2010: eksperimentel behandling årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;

Læs mere

QEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse

QEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagplejen og fritidshjem, i Qeqqata Kommunia Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagpleje og fritidshjem i Qeqqata Kommunia

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Onkologisk Afdeling R

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Onkologisk Afdeling R Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Onkologisk Afdeling R Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for 2011 er anden version af den

Læs mere

Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008

Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

DSKM tarmbak årsmøde

DSKM tarmbak årsmøde DSKM tarmbak årsmøde C. difficile tværsnitsanalyse Udvidet C. difficile overvågning (SSI.dk) 2. juni 2016 Søren Persson C. difficile overvågning Nuværende overvågning og indsendelses-kriterier: Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti)

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervsygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Formålet er dialog, og om muligt at få tilkendegivet længden og omfanget af sygefraværet.

Formålet er dialog, og om muligt at få tilkendegivet længden og omfanget af sygefraværet. Aktiviteter mellem 0-120 sygedage Hvem skal gøre hvad? Formål Hvad kan Center for personale og HR hjælpe med 1. sygefraværsdag Den ansatte skal sygemelde sig telefonisk ved arbejdstids begyndelse til nærmeste

Læs mere

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Forekomst af antibiotikaresistens i Ulkebugten

Forekomst af antibiotikaresistens i Ulkebugten Arktisk Teknologi, Kursus 11427 Anna Kathrine Jensen veterinærmedicinstuderende, SUND, Københavns Universitet s120535, Gruppe 13 Vejleder: Maria Granberg, lektor, Göteborg Universitet December 2012 Indhold

Læs mere

Årsrapport 2015. Kontinensklinikken

Årsrapport 2015. Kontinensklinikken Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 476 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 13. april 2007

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 13. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 313 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 13. april 2007 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag I,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V Arbejdsmiljøredegørelse for Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for er anden version

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Specialevejledning for klinisk mikrobiologi

Specialevejledning for klinisk mikrobiologi Specialevejledning for klinisk mikrobiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Badevandsprofil. Fynshoved Camping

Badevandsprofil. Fynshoved Camping Badevandsprofil Fynshoved Camping Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database 1 QC-Mikrobiologi Agenda Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database 2 Xellia Manufacturing Sites Copenhagen, Denmark Amphotericin B Bacitracin and Bacitracin

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Et godt liv- med diabetes

Et godt liv- med diabetes Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering

SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering Eva Møller Nielsen cand.brom., PhD Sektionsleder, Fødevarebårne Infektioner Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol

Læs mere

Diagnostik og behandling af hovedpine

Diagnostik og behandling af hovedpine Diagnostik og behandling af hovedpine Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Diagnostik og behandling af hovedpine

Læs mere

Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører

Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Medicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.

Medicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden. Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense - Juni 2013 Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense - Juni 2013 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk mikrobiologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk mikrobiologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk mikrobiologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 8. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under

Læs mere

Til patienter og pårørende. Anti VEGF behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken

Til patienter og pårørende. Anti VEGF behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken Til patienter og pårørende Anti VEGF behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn CPR-nr. Deres kontaktperson 2 Hvad er anti-vegf behandling? Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

Læs mere

SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE

SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE CARAMBOLE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE 3-BANDE CARAMBOLE - 1-BANDE CARAMBOLE FRI CARAMBOLE - CADRE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLEDISCIPLINERNE. FÆLLES REGLER FOR ALLE SPILLEFORMERNE. 1. BILLARDER OG BALLER.

Læs mere