Kortlægning af Kolding kommunes autentiske identitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af Kolding kommunes autentiske identitet"

Transkript

1 Kortlægning af Kolding kommunes autentiske identitet Rapporten er udarbejdet i juli og august 2012 af Stagis A/S

2 Rapporten er udarbejdet i juli og august 2012 af Stagis A/S Stagis A/S Kompagnistræde 14b, 1. sal 1208 København K Telefon

3 INDHOLD SAMMENFATNING... 3 FORMÅL... 6 AMBITIONER OG MÅL... 6 UDFORDRINGER... 7 AUTENTISK IDENTITET SOM GRUNDLAG FOR EN NY VISION... 8 UNDERSØGELSENS METODE OG OMFANG... 9 Interviews Deltagere i undersøgelsen Litteraturstudie Observationer Forbehold Team bag kortlægningen KOLDINGS AUTENTISKE IDENTITET HISTORISK DIMENSION Historiske artefakter Historiske processer og traditioner samt oprindelse REFLEKSIV DIMENSION Radikal handling og forandring Integritet Formål og vision EKSPRESSIV DIMENSION Formidling og iscenesættelse Nærvær og relationer Passion KOLDINGS AUTENTISKE STYRKER TEMAER OG PARADOKSER Styrke 1: Design Styrke 2: Uddannelse og viden Styrke 3: Iværksætteri og driftighed Styrke 4: Frivillighed, social deltagelse og foreningsliv Styrke 5: Kultur og attraktioner Styrke 6: Natur og beliggenhed RATING AF KOLDING KOMMUNES AUTENTICITET Strategier for at styrke Koldings autentiske identitet KOLDING KOMMUNE SOM CORPORATE BRAND Sammenhæng mellem vision, kultur og image Tydeligere retning og større koordination APPENDIKS Litteraturliste Interviewdeltagere

4 SAMMENFATNING Nærværende rapport er blevet til på baggrund af en kortlægning af Kolding kommunes autentiske styrker. Kortlægningen er foretaget i juli og august måned 2012 og baseret på dybdegående interview med 39 repræsentanter for forskellige interessenter; borgere, erhvervs- og handelsliv, turist-, fritids- og kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og studerende, medier og medarbejdere og ledere i Kolding Kommune. Formålet med denne kortlægning er at skabe et kvalificeret grundlag for at udvikle en bæredygtig, modig og relevant vision for Kolding kommunes fremtid. Visionen skal være omdrejningspunkt for Kolding Kommunes politikkoncept og styringsparadigme - en fælles ledestjerne, der skaber klare politiske mål, og som er strategigivende for kommunens udvikling i de kommende år. Kolding kommunes definition som brand identitet og Koldings image i omverdenen bliver tydeligt defineret som et problem og et mål, både af politikerne, borgere og erhvervsliv. Fra mange sider bliver der beskrevet et paradoks mellem en meget stor passion og vilje til handling samtidig med et manglende politisk fokus og retning for hele kommunen. Det fremgår også af undersøgelsen at borgere i Kolding kommune ikke selv mener at være gode nok til at anerkende egne styrker, fortælle om styrkerne internt i kommunen og iscenesætte og formidle styrkerne i omverdenen. Derfor giver det god mening at starte en visionsproces med at se indad og forsøge at definere, hvad det egentlig er for styrker, der lever i Kolding kommune, og som potentielt kan være udgangspunktet for god formidling og imageopbygning. Den autentiske visionsproces tager udgangspunkt i at finde, definere og udvikle allerede eksisterende sæt af styrker, som kan genfindes, redefineres og formidles. Stagis har i løbet af kortlægningen af Kolding kommunes autentiske identitet fundet og defineret følgende seks autentiske styrker: Design Kolding er en designby. Først og fremmest pga. Designskolen Kolding, dernæst fordi der i 2008 blev vedtaget en vision som rummer Design. I de seneste år er der kommet flere initiativer som udmønter visionen om en designby eller design-kommune. Kortlægningen belyser dog også, at der i forestillingen om Kolding som designby er en diskrepans mellem at være et tydeligt ideal, men mange steder ikke en integreret praksis. Uddannelse og viden I forhold til sin størrelse har Kolding kommune en stor koncentration af uddannelses institutioner og uddannelser på mange niveauer. Det er et usædvanligt karakteristika og en styrke for byen Kolding og for hele området. Imidlertid er der mange studerende som blot forbliver pendlere eller gæster som forlader Kolding igen og spørgsmålet er, om der er er taget - eller overhovedet kan tages - de fornødne skridt for at tiltrække og fastholde de nyuddannede på længere sigt. Iværksætteri og driftighed Kolding er en aktiv erhvervsby og erhvervskommune og har været kendt som vækstcentrum, hvilket fortsat er den primære selvforståelse. Området er præget af mange små og mellemstore virksomheder, men kommunen har ikke det lokomotiv som mange 3

5 andre midt- og sønderjyske byer har. Kortlægningen påpeger nødvendigheden af at mange står sammen eller at alliancerne mellem Kommunen, Business Kolding og virksomhederne bliver langt mere koordinerede og lykkes med at etablere den fælles retning, som de store virksomheder i andre kommuner naturligt har i kraft af deres magtposition og lederskab. Frivillighed, social deltagelse og foreningsliv Det fremgår tydeligt blandt borgere, kommunale ledere og idrætslivet, at Kolding kommune har en særlig styrke i sit arbejde med frivillighed, både som samfund og som kommunal organisation. Kommunen har gennem mange år været den kommune i landet, som gav flest penge til foreningsliv og frivilligt socialt arbejder og både borgere og politikere fortæller om særlige processer og dialoger med borgerne, som giver mulighed for at borgere eller byer/ områder bliver støttet i at tage sagen i egen hånd og gøre noget for hinanden eller for et lokalområde. Kultur og attraktioner Når man besøger Kolding kommune som gæst er det tydeligt, at der er et alsidigt og omfattende kultur- og byliv. Der er mange attraktioner, teater og musik. Kulturudbuddet beskrives dog af flere som specielt tilpasset enten børnefamilierne (f.eks. svømmehaller, biblioteket, Nicolai for børn) eller segmentet fra 45 år og opefter, og som dækkende for det gode liv for 45+erne. Natur og beliggenhed Kortlægning belyser hvordan Koldings geografi spiller en stor rolle, både i forhold til de rekreative områder og i forhold til placeringen som trafikknudepunkt. Flere mener dog, at den gode placering har tendens til at blive en god undskyldning for ikke at gøre noget aktivt, snarere end at det er en autentisk styrke. De seks autentiske styrker danner tilsammen grundlaget for det videre arbejde med visionen for Kolding kommune. Den primære og første opgave er, at udvikle og diskutere scenarier for, hvilke af Kolding kommunes autentiske styrker (hvad enten det er en styrker eller et sæt af styrker sat i meningsfuld relation til hinanden), der bedst og mest effektivt kan udvikles og gøres til virkelighed. Strategier for at styrke Kolding kommunes autentiske identitet og brand På baggrund af kortlægningen udpeges to strategier for udvikling af Koldings kommunes autentiske identitet. Fælles for de to strategier er, at de vil styrke evnen til at iscenesætte og formidle de gode historier internt i kommunen (her menes både i den kommunale organisation og blandt borgere/institutioner i hele det geografiske område) for dernæst at kunne formidle og iscenesætte Kolding kommune bedre eksternt. Den eksterne iscenesættelse og image-opbygning er central først og fremmest i Danmark og sekundært i udlandet for at tiltrække borgere, arbejdskraft, virksomheder, investeringer/kapital og turister. Kortlægningen peger på at der både er skel og sammenhænge mellem den nuværende vision (repræsenteret ved byråd og embedsværket), kulturen (som den kommer til udtryk gennem områdets selvopfattelse(r)) og Kolding kommunes image (udtrykt ved omverdenens opfattelse af området). 4

6 For at skabe et stærkt brand er de tre dele - vision, kultur og image - nødt til at spille sammen og have en vis grad af overensstemmelse gennem nogle få, udvalgte initiativer, som spiller godt sammen. Arbejdsopgaven for de politikere, kultur- og fritidsfolk, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og borgere, som skal arbejde med Kolding kommunes vision, er at udvælge nogle få styrker og efterfølgende indsatser, som har et klart fælles mål og som indgår i en fælles fortælling om Kolding kommunes satsning de næste 10 år. 5

7 FORMÅL Formålet med kortlægningen af Kolding kommunes autentiske identitet er at skabe et kvalificeret grundlag for at udvikle en bæredygtig, modig og relevant vision for Kolding kommunes fremtid. Visionen skal være omdrejningspunkt for Kolding Kommunes politikkoncept og styringsparadigme. Visionen skal være en fælles ledestjerne for Kolding kommune, der skaber klare politiske mål, og som er strategigivende for kommunens udvikling i de kommende år. Visionen er derudover tænkt som værende identitetsskabende for Kolding Kommune som organisation og for kommunens borgere, erhvervs-, uddannelses-, fritids-, turist- og kulturinstitutioner. Den kvalitative undersøgelse, som gennemgås på de følgende sider, har til formål at afdække Kolding kommunes autentiske identitet og udpege de styrker, som har potentiale til at danne grundlag for Kolding kommunes fremtid. Denne rapport slutter med at udpege en række autentiske styrker men tager ikke stilling til, hvilke styrker der skal anvendes i den videre proces. Der formuleres heller ingen vision i denne rapport, idet formuleringen af Kolding kommunes nye vision sker i senere faser i løbet af september, oktober og november AMBITIONER OG MÅL Det har været afgørende for procesdesignet bag denne kortlægning at byrådet og den kommunale ledelse har været afklarede om visionsprocessens ambitioner og målsætninger samt de udfordringer visionen skal imødekomme. Udfordringen Udfordringen som en ny vision skal imødegå beskrives på en workshop afholdt med det samlede byråd den 11. juni 2012 med ord som vækst i og synliggørelse af Kolding området samt styrket fokus på og større fællesskab bag udviklingen i hele kommunen. Ambitionen for visionen Ambitionerne for visionen retter sig mod at gøre Kolding kommune til en attraktiv bopæls- og erhvervskommune i vækst befolket af stolte borgere, der er gode ambassadører for deres by og område. Forestillingen er, at visionen skal være en ledestjerne for alle områder, og at byrådet skal være modigt, turde se muligheder, have ambitioner på områdets vegne og indtænke området som helhed i visionen. Det betyder dels, at alle de kommunale forvaltninger og enheder skal indtænkes i at udleve og virkeliggøre visionen og dels, at visionen ønskes udlevet i samarbejde med alle dele af samfundet i Kolding kommune, dvs. erhvervslivet, kulturlivet, foreningslivet, uddannelsesinstitutionerne osv. En klar retning for fremtiden Stagis arbejder ud fra overbevisningen om, at en vision skal sætte en klar retning for politikudviklingen. En vision for Kolding kommune skal adskille Kolding-området fra andre byer og områder, men tage udgangspunkt i autentiske styrker. Visionen skal samtidig rumme et eller flere elementer, som er tilpas anderledes fra fortid og nutid til at der sker en reel udvikling og forandring. For at sikre levedygtighed skal visionen kunne opnås ved at aktivere og bruge områdets indre styrker gennem et øget fælles fokus på at opnå visionen. Visionens periode og mål Visionens målsætning og ramme er af Byrådet fastsat til 10 år. Visionen skal i forlængelse af visionsprocessen nedbrydes til konkrete strategier og handlingsplaner, som har effekt 6

8 allerede om tre og fem år. Under Byrådets visionsworkshop fremkom desuden forslag om, at visionen skal følges op og revideres med jævne mellemrum, fx hvert eller hvert andet år og gerne op til den årlige budgetlægning, således at de initiativer og handlinger der udstikkes af visionsarbejdet kan implementeres i Kolding Kommunes budget. UDFORDRINGER Hvad er udfordringerne i Kolding kommune? Dét spørgsmål har vi stillet i løbet af kortlægningen, og forskellige interessenter har naturligvis forskellige fortællinger om, hvad udfordringerne er, alt efter hvad de arbejder med, om de er borgere eller ej, og hvor de er i livet. Fra politikerne og de kommunalt ansattes side lader to fortællinger til at dominere billedet; den ene handler om en negativ nettotilflytning for første gang i områdets historie, og den anden handler om at være økonomisk udfordrede af finanskrisen med et deraf følgende fokus på at skabe en fortsat økonomisk vækst. Blandt erhvervsledere og på uddannelsesinstitutionerne italesættes disse to udfordringer også; men ikke på samme alarmerende kritiske måde som blandt politikere og kommunalt ansatte. Her ligger fokus mere på at ville fastholde både ansatte og studerende i området. Flere erhvervsledere nævnte pendling som en ledelsesmæssig udfordring og udtrykte ønske om at deres ansatte i højere grad bosatte sig i kommunen. Fra uddannelsesinstitutionernes side forelå ønsker om at skabe bedre ansættelsesmuligheder for de studerende efter endt uddannelse, og her efterspurgtes især en tættere sammenkobling mellem uddannelse og erhverv og en mere tydelig politik på dette område. I modsætning hertil står en selvforståelse blandt både kulturinstitionerne og mere almindelige borgere, der stadig opfatter Kolding-området som en attraktiv bosættelsesog erhvervskommune, selvom der i flere år har været negativ tilvækst i kommunen. Her eksemplificeret ved et enkelt citat: Folk investerer i Kolding, hvis du ser på Koldings udvidelse og de nye boligkvarterer de bygger, det må jo være et positivt tegn på at folk flytter til. Altså, på grund af de jobmuligheder og de muligheder de har generelt i Kolding. Når en by udvider sig, så er der jo gang i byen. (Borger i Kolding by) En fortælling, der er samstemmende i stort set alle interview med borgere i hele Kolding kommune, handler om livet i byen og forholdet mellem storcentret og midtbyen. De fleste efterspurgte en mere livlig, skæv by, der mere tydeligt bar præg af at være uddannelsesby. Herunder hørte fortællinger om Kolding som den stille by : Når jeg har udenlandske gæster - og dem har jeg rigtig mange af - så spørger de altid but where are all the people - og dét er jo fordi, når butikkerne lukker, så er der virkelig dødt nede i midtbyen. (Erhvervsleder) Kolding kommunes definition som brand identitet og Koldings image i omverdenen er også tydeligt defineret som et problem og et mål, både af politikerne (bl.a. i udbudet om visionsproces) og af borgere og erhvervsliv. Fra mange sider bliver der beskrevet et paradoks mellem en meget stor passion og vilje til handling samtidig med et manglende politisk fokus og retning for hele kommunen. Erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner osv. 7

9 beskriver dette som et problem. Man ønsker at trække i samme retning og finde fælles fodslag. En central fortælling om Kolding kommune bliver i samme sætning defineret som en styrke og et problem: Vi har længe troet, at den geografiske position er nok - vi har været vant til at det kom af sig selv, siger mange. De fortæller, at denne selvforståelse medfører en kultur, hvor den grundlæggende antagelse er, at den fortsatte eksistens er betinget af omgivelserne, snarere end at man selv skal skabe og udvikle sin eksistensberettigelse. Sat på spidsen kan man sige, at den gode geografiske placering kan være en sovepude. Det fremgår klart, af både Byrådets visions-workshop og fra mange deltagere i undersøgelsen, at Kolding kommune og koldingenserne ikke selv mener at være gode nok til at anerkende egne styrker, fortælle om styrkerne internt i kommunen og iscenesætte og formidle styrkerne i omverdenen. Flere beskriver en negativ kultur, og at koldingenserne begrænser sig selv ved at undertrykke de gode historier og områdets eget selvværd. Det understøttes desværre af de eksterne image-undersøgelser, som Kolding Kommune har fået gennemført. Derfor giver det god mening at starte processen med at se indad og forsøge at definere, hvad det egentlig er for styrker, der lever i Kolding kommune, og som potentielt kan være udgangspunktet for god formidling og image-opbygning. Dette tema udfoldes under kortlægningens ekspressive dimension. AUTENTISK IDENTITET SOM GRUNDLAG FOR EN NY VISION Visionsprocessen og den endelige vision har til formål at skabe den fornødne forandring, som kan afhjælpe nogle af de udfordringer, Kolding kommune står over for. Visionen skal på én gang samle kommunens mange kræfter om en fælles indsats i samme retning, øge motivation og selvværd i kommunen, skabe en klar adskillelse fra andre kommuner og gøre kommunen tydeligt relevant for potentielle borgere og virksomheder. Det er bredt anerkendt, at meget få organisationer er i stand til fundamentalt at ændre deres identitet og styrkeområder, og at mange satsninger på at skabe storstilede forandringer mislykkes. Når store organisationer og virksomheder forsøger at ændre deres kultur og grundlæggende sammensætning af styrker radikalt, ender forandringsprojektet enten som en omgående fiasko eller som en succes, som viser sig at være meget kortsigtet, inden kulturen vender tilbage til sin tidligere praksis og selvforståelse. Mange visionsprojekter og strategiprojekter ender desværre som flotte planer, men medfører ikke de fornødne til- og fravalg og fører derfor hverken til en ny praksis eller til konkrete investeringer i det, der er beskrevet. Derfor tager den autentiske visionsproces udgangspunkt i at finde, definere og udvikle allerede eksisterende sæt af styrker, som kan genfindes, redefineres og formidles. Det giver mulighed for at skabe initiativer, styringskoncepter, ledelse, design og kommunikation, som baserer sig på anerkendelse af kulturens særlige træk, og som derfor lettere vil kunne anerkendes, implementeres og vækste i kulturens praksis. Stagis har udviklet en metode og model, som anvendes til at kortlægge den autentiske identitet. Modellen beskriver en autentisk identitet på tre dimensioner. Vi taler således om at den autentiske identitet består af historisk autenticitet, refleksiv autenticitet og ekspressiv autenticitet: 8

10 AUTENTICITETENS TRE DIMENSIONER HISTORISK AUTENTICITET EKSPRESSIV AUTENTICITET Historiske artefakter og terroir Proces og tradition Oprindelse Passion Nærvær Iscenesættelse og formidling Formål Integritet Handlekraft og radikal forandring REFLEKSIV AUTENTICITET En autentisk identitet er altså kendetegnet ved at relatere til sin oprindelse og historie, ved at handle ud fra sine egne holdninger og værdier og endeligt ved at kunne formidle sin identitet og skabe nærvær. Forskellige identiteter udnytter de tre dimensioner i forskellig grad og gennem forskellige aktiviteter, fortællinger og virkemidler. Kortlægningen af den autentiske identitet gør det muligt at diskutere, hvilke særlige karakteristika der kendetegner kommunens identitet og dernæst hvilke, der skal styrkes og svækkes for at sikre en tydelig identitet både af interne og eksterne hensyn. For en nærmere gennemgang af teorien, den metodiske tilgang og effekterne af at basere udvikling af identitet på kortlægning af autentiske styrker anbefaler vi Den autentiske virksomhed (Gyldendal 2012) af Nikolaj Stagis. UNDERSØGELSENS METODE OG OMFANG For at finde Kolding kommunes autentiske identitet, og definere Kolding kommunes autentiske styrker, har vi benyttet os dels af et litteraturstudie, dels af en kvalitativ antropologisk undersøgelse, hvor vi har observeret og interviewet vores målgruppe for at forstå områdets selvbillede. Målgruppen har været en række forskellige interessenter fra turist-, fritids- og kulturinstitutioner, erhvervsliv og handel, den kommunale forvaltning, uddannelsesinstitutioner og borgere i Kolding. Tilsammen giver kortlægningen et tydeligt billede af Koldings udfordringer og autentiske styrker. I det følgende gennemgås kort hver metode for sig. Det er en vigtig ambition for kortlægningen at give et retvisende billede af, hvad selvforståelsen er på tværs af geografisk og tilknytningsmæssig forankring, herunder at 9

11 diskutere nogle af de forskellige syn på Kolding kommunes identitet, som er kommet frem gennem vores interviews. Kortlægningen involverer ikke Kolding kommunes omverden, idet der for nylig er gennemført undersøgelser af omverdenens opfattelse af Kolding kommune. 1 Disse undersøgelser danner grundlag for at sammenholde Kolding kommunes interne opfattelse (kulturens selvbillede) med opfattelsen i omverdenen (eksternt image). INTERVIEWS Vi har benyttet os af narrative dybdeinterviews, hvor vi har startet med åbne spørgsmål efterfulgt eller underbygget af en række specifikke spørgsmål, der har den fordel, at man i analysearbejdet kan sammenholde svarene. Dette muliggør, at man finder frem til forskelle og ligheder samt værdier og styrker set fra forskellige interessenters synsvinkel. Kvalitativ kontra kvantitativ metode Formålet ved at bruge kvalitativ metode er, at respondenterne får mulighed for at uddybe deres svar, så de kan udtrykke deres tanker og følelser mere nuanceret i forhold til, hvis de skulle besvare et spørgeskema, der har lukkede svarmuligheder. Kvantitativ metode, som eksempelvis et spørgeskema, kan være ledende i og med at svarmulighederne er fastlåste, hvorimod kvalitativ metode, som eksempelvis narrative dybdeinterviews, giver respondenten mulighed for at præge indholdet - og komme med deres egen fortælling om dét, der bliver spurgt ind til. I dette tilfælde har vi fået fortællinger om deltagernes arbejdsliv samt deres syn på og holdninger til Kolding kommune som geografisk område. Narrative analytiske interviews Vi har arbejdet med narrative analytiske dybdeinterviews for at afdække respondenternes livsverden og for at høre de fortællinger, den enkelte deltager har. Det narrative analytiske dybdeinterview kaster lys på andre og flere potentialer og udfordringer, end man kan forestille sig på forhånd. For ikke på forhånd at afgøre temaet for respondenternes fortælling om, hvad Kolding kommune er, startede vi samtlige interviews med en åben del, der gav respondenterne mulighed for at definere udgangspunktet for netop deres historie. De fleste interview blev indledt med et åbent spørgsmål om, hvad Kolding kommune som geografisk område har at byde på. Det narrative består i at danne en forståelse af de begivenheder og sammenhænge (det plot), som den enkelte respondent ser og oplever. Det analytiske element i interviewene består i at se deltageren som med-analytiker, idet vi beder hver deltager om at forklare, hvorfor de ting vedkommende fortæller er betydningsfulde, og hvordan vi skal forstå meningen bag fortællingen. Dermed får vi dem til dels at reflektere over gyldigheden af deres udsagn (som nogle gange medfører nuancerede eller kvalificerende uddybninger), dels får vi bud på, hvad kulturens værdier og grundlæggende antagelser kan være. Efter den åbne del af interviewet blev respondenterne stillet en række specifikke spørgsmål, der afdækker henholdsvis den historiske, den refleksive og den ekspressive dimension af den autentiske identitet. I praksis anvendes de de specifikke spørgsmål som kontrolspørgsmål i den sidste del af de narrative interviews. Dvs. at den enkelte deltager i undersøgelsen ikke nødvendigvis oplever, at spørgsmålene er gennemgået slavisk, fordi samtalen på anden vis allerede har afdækket en given dimension af identiteten. 1 Danskernes syn på Kolding, Damvad, 2011 og Omdømmeundersøgelse blandt borgerne, Loyalty

12 Historisk dimension: Har Kolding by og Kolding-området kendetegn, som viser byen eller områdets historie? Hvor er det tydeligt, hvordan Koldings historie har formet byen/området? Hvilke arbejdsprocesser (erhverv), håndværk, kulturtræk eller traditioner er oprindelige for Kolding? Hvordan opstod Kolding? Hvordan er Koldings oprindelige opgave, vision eller idé tydelig i dag? Refleksiv dimension: Hvordan og hvornår har der i Kolding været foretaget radikale handlinger og betydningsfulde forandringer? Er der overensstemmelse mellem det man siger, og dét man gør i Kolding? Har Kolding en vision? Handler Kolding ud fra sine holdninger eller et bestemt formål? Ekspressiv dimension: Formidler og iscenesætter Kolding sine særlige styrker, værdier og overbevisninger? Hvordan formår Kolding at være nærværende (fysisk eller virtuelt)? Hvornår og hvordan udstiller Kolding sine væsentlige overvejelser, problemer eller følelser? Kan man se, at Kolding er en passioneret kommune? DELTAGERE I UNDERSØGELSEN Der er foretaget 39 interviews; heraf 33 dybde-interviews à 1-1,5 timers varighed og 6 telefoninterviews à 1/2 times varighed med udvalgte personer med følgende tilknytningsmæssige baggrund: 13 interviews foretaget med erhvervs- og handelslivet i Kolding kommune 15 interviews foretaget med turist-, fritids- og kulturinstitutioner Ni interviews foretaget med uddannelsesinstitutioner og studerende Tre interviews foretaget med medier Ni interviews foretaget med medarbejdere og ledere i Kolding Kommune Lægger man tallene her sammen får man flere end 39 hvilket skyldes, at der var en del interviewdeltagere, der var repræsentanter for flere interessenter samtidig. Kolding Kommune har en unik konstruktion med Business Kolding, som en organisation der varetager udviklingen indenfor erhverv, handel og turisme samtidig med, at den er adskilt fra selve den kommunale forvaltning. Der var derfor overlap mellem interessenter fra handel, turisme og erhverv ligesom der i undersøgelsen deltog flere, det udtalte sig som både borgere, erhvervsdrivende og foreningsaktive. 31 af de 39 interviewede var også borgere i Kolding kommune og geografisk fordeler disse sig som hjemmehørende i Kolding by og nærområde, Vamdrup og Christiansfeld. Desuden fortalte otte deltagere om at være pendlere og/eller midlertidigt bosat i Kolding, hvilket er relevant, da jobudbuddet i Kolding kommune er stort, og Kolding er kendt for at have mange pendlere. 11

13 Alle dybdeinterviews er optaget på video og efterfølgende analyseret med henblik på at identificere styrker, udfordringer og vægtning af de tre dimensioner af den autentiske identitet. LITTERATURSTUDIE Litteraturstudiet har gennemgået rapporter, undersøgelser, brochurer, hjemmesider samt kommunale politikker vedrørende Kolding og omegn. Det omfattende materiale er hovedsageligt blevet brugt til at orientere sig i feltet Kolding og til at holde op imod de udfordringer og styrker, som Stagis har identificeret gennem workshops, møder, interviews og observationer. I denne rapport vil det løbende fremgå, hvor der er overensstemmelse mellem vores observationer og den allerede forefindende litteratur. En liste over det materiale vi specifikt henviser til i rapporten findes som appendiks (litteraturliste). OBSERVATIONER Observationer er foretaget i og omkring Kolding både i forbindelse med interviews og ved uformel deltagelse i byens liv blandt andet ved Kulturnatten, og mens vi har boet i Kolding under projektets forløb. Således er alle de centrale steder, der er blevet nævnt i løbet af undersøgelsen besøgt, ligesom vi har orienteret os i et udsnit af Kolding kommunes natur- og kulturtilbud (eksempelvis geo-caching i Ådalen og Slotssøbadet). Ved interview på institutioner og arbejdspladser har vi haft særligt fokus på at observere artefakter som udtryk for autentisk identitet. FORBEHOLD Grundet kortlægningens placering i månederne juli-august, hvor universiteterne traditionelt set har lukket og de studerende holder sommerferie, har det ikke været muligt at få helt så mange interviewdeltagere fra uddannelsesinstitutionerne som ønsket. Der er derfor medio august blevet foretaget fem telefoninterviews med repræsentanter og studerende fra Syddansk Universitet i Kolding og Designskolen Kolding. I en undersøgelse af denne art vil der også være elementer i Kolding kommunes identitet og selvopfattelse, som ikke fremkommer i kortlægningen. Dette skyldes dels, at en kommune med indbyggere, mange virksomheder, institutioner, foreninger og mindre subkulturer ikke lader sig opfange og beskrive af nogen undersøgelse, dels fordi vi har sorteret og udvalgt de karakteristika og styrker, som vi vurderer er relevante for vores specifikke fokus på autentiske styrker. TEAM BAG KORTLÆGNINGEN Undersøgelsen og analysen er gennemført i perioden juni - august 2012 af: Louise Kramer, cand.com, projektleder Susanne Branner Jespersen, cand.scient.anth, antropolog og rådgiver Nikolaj Stagis, MMD, designer mdd, strategisk rådgiver og CEO Søren Holm, cand.merc.com, projektkoordinator 12

14 KOLDINGS AUTENTISKE IDENTITET I det følgende vil vi gennemgå de tre autenticitetsdimensioner for at se, hvorledes Kolding kommunes identitet opfattes i sin helhed. Analysen af det omfattende interviewmateriale har fokuseret på at finde lighedspunkter og forskelligheder i de forskellige interessenters opfattelser og udtalelser. I det følgende vil vi fremhæve, hvor der er både overensstemmelser og diskrepans mellem forskellige interessenters opfattelser af, hvad Kolding kommune er og hvad Kolding kommune kan. HISTORISK DIMENSION HISTORISKE ARTEFAKTER Noget af det, der rigtig kendetegner Kolding er historien, udtaler én af informanterne til denne undersøgelse. Og det har været gennemgående for samtlige af undersøgelsens deltagere, at de opfatter Kolding, både byen og området, som meget historisk forankret og som et sted, hvor fortid og nutid eksisterer side om side. Det kan derfor næppe komme som en overraskelse, at Koldinghus nævnes i samtlige interviews som det vigtigste kendetegn for området, her eksemplificeret ved en ung koldingenser med anden etnisk baggrund: Koldinghus symboliserer, at vi har været her i lang tid. Renoveringen hvor både det gamle og det nye er synligt gør, at man virkelig fornemmer, at Kolding har en historie. Man føler det også med de andre historiske bygninger i bymidten. Af andre kendetegn for området nævnes Trapholt, Christiansfeld, Designskolen Kolding, beliggenheden ved både vand, smuk natur, veje og jernbane samt i mindre grad en række af selve Koldings bys attraktioner (Slotssøbadet med Dronning Dortheas Badstue, NICOLAI komplekset, Mungo Park, Geografisk Have, mini-byen, Skamlingsbanken, den gamle grænse, Godset og andre). Det er bemærkelsesværdigt, at det meget historiske kendetegn Koldinghus nævnes først, idet dette tyder på, at Kolding kommune som område har en meget forankret historisk identitet. Flere af de nye tiltag som fx NICOLAI og Mungo Park fylder mindre i selvforståelsen i Kolding kommune. Når man bevæger sig rundt i kommunens byer, fornemmer man også denne tilstedeværelse af en historisk bevidsthed, og der er mange indikatorer på den (Koldinghus, mindesmærker, åen). Dette gør sig særligt gældende for Christiansfeld og omegn, som i denne henseende spiller sin helt egen rolle, både for borgere i og udenfor Christiansfeld. Du føler dig jo helt ført tilbage i historien bare ved at gå rundt i gaderne i Christiansfeld. (Borger i Vamdrup) Christiansfeld er unik i den forstand, at den er grundlagt i 1773 af en reformatorisk kirkeretning, Brødremenigheden. Den blev anlagt som andre menighedsbyer opdelt i moduler over to parallelle gader med alt centreret omkring kirkehuset og den centrale plads og er dermed et af de tidligste eksempler på byplanlægning i Danmark. I dag fremstår byen næsten, som da bygningerne blev opført. Brødremenigheden er desuden stadig en meget aktiv interessent i byens liv. 13

15 Christiansfeld har i årene siden 2002 gennemgået en omfattende renovering sponsoreret af Realdania i samarbejde med Kolding Kommune og Brødremenigheden i Christiansfeld, og er Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt. I den forbindelse er Christiansfeldcentret også blevet etableret, og forvaltes i dag af en kommunalt ansat, som også har til opgave at arbejde med en ansøgning til UNESCO om at blive optaget på listen over verdens kulturarv. Selve Kolding by er opstået omkring landevejen og havnen, og beskrivelsen af Kolding som et godt placeret vejkryds er meget gennemgående i alle interviews. Selv de mindre byer i Kolding kommune beskriver beliggenhed som centralt og fortæller, hvordan der historisk set har været meget handel; både til lands og til vands. Igen et kendetegn afledt af områdets centrale geografiske placering og historiske position som grænseområde. Den meget forankrede handels-identitet aftegner sig også som indikatorer i de mange industrikvarterer og områder, som ligger omkring både Kolding by, Vamdrup og Lunderskov. Beliggenhed bliver også nævnt, når talen falder på naturen og omgivelserne i hele kommunen. Den smukke natur med adgang til vand (åer, fjord og strand) har en frem trædende plads i alle interviews, og den herskende opfattelse er, at der er meget for natur elskere at komme til Kolding-området for. De to havneområder for lystsejlere og planerne om at flytte og udvide marinaen er også en vigtig del af fortællingen om Kolding kommune, som dels er vigtig for lystsejlere, dels er meget synlig når man kommer til Kolding eller besøger fx Hotel Koldingfjord. Beliggenhed og geografi skal altså forstås både i erhvervsmæssig sammenhæng og som en rekreativ og turistmæssig fordel. Den geografiske placering er således en autentisk styrke, der går igen i flere forskellige sammenhænge. Indikatorer på historiske artefakter og terroir: Koldinghus, Slotsby Bymidten Grænsen og Grænseby Christiansfeld, Brødremenigheden, honningkager Danmarks vejkryds - god placering for pendlere Natur, Skamlingsbanken, åen, fjord og strand Marina (nordhavn og sydhavn), fjorden og adgang til Lillebælt HISTORISKE PROCESSER OG TRADITIONER SAMT OPRINDELSE Fortællinger om områdets oprindelse er tæt knyttet til udviklingen i handel- og erhvervsliv og knyttes i selvforståelsen tæt sammen med oprindelige kulturtræk som driftighed, iværksætterånd, handlekraft og entreprenørskab. Kort beskrevet er det byens oprindelse som centralt placeret handelsby med havn og tæt på grænsen, der skaber ideen om, hvad Kolding er, kan og gør. Derudover hersker der en stærk selvforståelse af at være tidligere grænseby og som værende genenm mange år den sidste by før Tyskland. Denne historiske bevidsthed er især stærk i området omkring Christiansfeld, hvor fx genforeningen af 1920 stadig festligholdes hvert år den 10. februar. De oprindelige erhverv er opstået i mødet mellem landbrug og handel, og mange erhverv opstår og udvikles over tid som produktionsvirksomheder, der skal servicere handelen med 14

16 landbrugsprodukter. Her ser man igen, hvordan områdets placering som grænse- og handelsby spiller en central rolle. Kreatureksport, tekstilforarbejdning, bryggerier og produktion af udstyr til mejerier er arbejdsprocesser, der drages frem som traditionelle for Kolding kommune. Christiansfeld spiller også en rolle her, idet Brødremenigheden bestod af dygtige håndværkere og handelsfolk, der var kendt viden om. Det oprindelige grundlag for Koldings industrielle udvikling opstår omkring forarbejdning af rustfrit stål eksemplificeret ved De Danske Mejeriers Maskinfabrik. Selv i dag findes nogle store (fx Alfalaval, APV Baker og Sondex) og en række små- og mellemstore virksomheder, der stadig arbejder med rustfrit stål til fx fødevareproduktion. Den centrale placering og den livlige handel danner også grobund for mange logistik- og transportvirksomheder og for udviklingen af Koldings Købmandsskole til det nuværende IBC. Oprindelsen afspejles tydeligt i en selvforståelse som driftige og selvstændige handelsfolk, der er vant til at kæmpe for at få ting til at lykkes, her eksemplificeret ved et citat: Der er meget en kultur, at man kan selv, vil selv og gør selv, og man er vant til at kæmpe for tingene. Vi har et godt erhvervsliv, og her er der altså ikke så langt fra tanke til handling. Beslutningskraften er godt uddelegeret. (Borger) Kolding-områdets oprindelige idé som handelsby er tydelig i den nuværende arkitektur og infrastruktur: Den nuværende infrastruktur afspejler jo vores oprindelse som handelsby - vi har mange virksomheder der har etableret sig her på grund af beliggenheden. (Kommunalt ansat) Man kan derfor tale om, at driftighed og iværksætteri er en historisk betinget autentisk styrke for Kolding kommune. Den italesættes som ideal og udfolder sig også i en praksis som hele tiden redefineres og udvikles. Indikatorer på traditioner og oprindelse Bevidsthed om grænsen, særligt i Christiansfeld Beliggenhed, gode forbindelsesveje på jord og vand Logistik og transport Produktion/industri, stålindustri Købmandskab og iværksætteri REFLEKSIV DIMENSION RADIKAL HANDLING OG FORANDRING Når deltagerne i kortlægningen bliver bedt om at forholde sig til områdets handlekraft og hvilke radikale forandringer, de har set ske, er det bemærkelsesværdigt, at de fleste refererer til begivenheder, der ligger forholdsvis langt tilbage i tiden. Etablering af storcenteret i 1993 er gennemgående i manges erindring. Exners renovering af Koldinghus, der foregik i årene , er en anden forandring af området, der henvises til og som ofte kobles til renoveringen af den gamle Kolding bymidte. Af nyere forandringer nævnes etableringen af biblioteket i

17 Ofte nævnes også kommunesammenlægningerne, især den seneste i 2007, men en sådan forandring er i vores optik ikke udtryk for, at der er foretaget en radikal handling. Det er en forandring, der er blevet pålagt udefra og ikke udtryk for en handling foretaget på kommunens vegne af kommunen selv. Derimod kan skiftet i det politiske landskab ved det seneste kommunalvalg i 2009 opfattes som en radikal forandring. Overgangen fra socialdemokratisk til liberalt styre har mange oplevet som en stor forandring, især på grund af den efterfølgende øgede fokus på kommunens økonomi. Mange - uanset politisk observans - bemærker, at det har kunnet mærkes, at der er kommet styr på økonomien, samt at den kommunale organisation har undergået en radikal forandring mod større åbenhed og mere service. Det nævnes ligeledes ofte fra et bredt udvalg af deltagerne i undersøgelsen, at uddannelsessatsningen er en stor forandring, der er i gang lige nu: Det er en radikal forandring, at Kolding er ved at ændre sig fra at være en arbejderby, baseret på industri og tunge erhverv, til at være en vidensby med SDU og Designskolen, og dét er altså en transformation der sker lige nu. (Journalist) Med det nye SDU og hele satsningen på videnssamfundet og en tættere sammenknytning mellem viden og erhverv, altså hele ideen om at man skal bevæge sig fra at være et industriområde til at satse mere på vidensvirksomheder - dét synes jeg faktisk er en radikal handling. Kolding gør det virkelig nu! (Uddannelseleder) Den uddannelsesmæssige satsning opfattes altså som en radikal handling, og kan dermed siges at være en autentisk styrke for Kolding kommune. Derimod opfanger vi en vis træthed blandt især erhvervsledere, hvad angår viljen og modet til at skabe forandring i Kolding-området som helhed. I den henseende nævnes Nordic Synergy Park som et projekt, der på den ene side er en stor og spændende satsning, på den anden side opfattes som potentielt trækkende fokus og energi væk fra de gode kræfter og energier der allerede findes i området. Jeg synes ikke, man har det sammenhold, som man havde tidligere - bare indenfor de sidste 4-5 år står man ikke længere sammen om at ville løfte Kolding. (Erhvervsleder) I foråret 2012 stiftedes på privat initiativ Erhvervsgruppen Kolding, hvis formål er at samle virksomheder og personer, der vil støtte positivt op om Kolding kommunes fyrtårne indenfor blandt andet teater, kunst, sport, by- og egnsudvikling. Vi tolker dette som reaktion på, at der mangler mod til radikale handlinger, og at erhvervslivet ønsker at flere samles om at brande Kolding. Fra politisk side hersker en forestilling om at især designindsatsen, og den endnu ikke implementerede velfærdsstrategi Fremtidens Velfærd, med et øget fokus på frivillighed og borgerinddragelse er udtryk for radikale handlinger og forandringer i kommunen. Designindsatsen har sat sig aftryk i forskellige enklaver, hvilket vi vender tilbage til under afsnittet om integritet, men opfattes ikke af deltagerne i undersøgelsen som en radikal forandring; heller ikke hos dem, der har designindsatsen tættest inde på livet (uddannelsessektoren og enkelte virksomheder). Designindsatsen og den nye velfærdsstrategi kan derfor dels ses som konkrete initiativer og handlinger, men kan også forstås som idealer eller visioner, som endnu er luftige og svære at begribe. 16

18 Konklusionen på kortlægningen af evnen til radikal handling og forandring i Kolding kommune er, at der nok hersker en forestilling og et ideal om det, men at det er svært at finde entydige eksempler på nyligt foretagne radikale handlinger. Både design og uddannelse er stadigvæk satsninger, som skaber store forhåbninger til forandring, mens frivilligheden allerede er en integreret praksis der måske/måske ikke vil blive integreret i og arbejde sammen med en ny social- og sundhedspolitik. Indikatorer på radikal handling og forandring: Nyt politisk landskab i 2009 Oprydning i kommunens økonomi og forvaltning Nordic Synergy Park SDU Kolding Fremtidens Velfærd (strategi) Idealer om radikal handling og forandring: Designindsatsen Fremtidens Velfærd (strategi) INTEGRITET På spørgsmål om overensstemmelse mellem det man siger, man vil, og det man så reelt gør, er svarene som regel flertydige. Ofte forholder interviewdeltagerne sig til enkeltområde af væsentlig betydning for deres eget arbejds- eller privatliv, og dér fornemmer man, at der er integritet. I det følgende vil vi kort fokusere på design og frivillighed som to områder, der ofte er blevet diskuteret under spørgsmålet om integritet. Design Hvad angår implementering af Kolding som designkommune, forholder de fleste sig skeptisk til, hvor meget handling der egentlig er bag ordene. Jeg synes vi italesætter design for meget og handler for lidt, siger én og bemærker, at det er da underligt, at man ikke overstrømmes af design overalt. Selvom Designskolen Kolding ligger i Kolding by, så er det svært umiddelbart at finde andre markante eksempler på, at der arbejdes med design i Kolding kommune. Vi er dog i kortlægningen stødt på tre markante eksempler på hvordan design som ideal er blevet integreret i den daglige praksis, og de skal nævnes her. Eksempel 1: Uddannelsesområdet Et ideal om anvendelse af designprocesser kan identificeres på alle uddannelsesinstitutioner i Kolding kommune, lige fra designbørnehaven i Vonsild til kandidatuddannelsen i Designledelse, som er skabt i et samarbejde med SDU og Designskolen Kolding. I folkeskolen findes der i øjeblikket designkoordinatorer på alle skoler og i alle SFO er, og disse fungerer som tovholdere på de designpædagogiske processer, der foregår og skal foregå på de forskellige institutioner. Et forbehold i undersøgelsen er, at vi ikke har deltaget nok i den daglige praksis på disse institutioner til at kunne konkludere på hvor rodfæstet designforståelsen og det designpædagogiske arbejder er, og hvordan det udfolder sig. Vi har besøgt en design-sfo og set rum, der var indrettet i et samarbejde med elever fra Designskolen; og fik ganske givet indtryk af noget nyt og anderledes i forhold til andre SFO'er. Men vi har ikke observeret konkret, daglig praksis fra et designpædagogisk udgangspunkt, hvilket til dels skyldes at undersøgelsen fandt sted i skolernes sommerferie. 17

19 En borger bemærkede at ja, nu har vi jo en designbørnehave, men hvordan det adskiller sig fra at alle børn jo leger og er kreative, dét ved jeg ikke. En borger i Vamdrup, der også havde børn i skolealderen og selv udfoldede sig kreativt i sin fritid, udtrykte stor begejstring for satsningen på design i undervisningen, men efterspurgte en større inddragelse af forældrene, for netop at få forklaret hvad der mentes med design. For ganske nyligt er designindsatsen i folkeskolen - netop på baggrund af kommunikationhurdlen i forhold til forældrene - blevet omdøbt til Design og Innovation, og det er således tydeligt at der er et misforhold mellem et stærkt ideal og en integreret delt praksis, som har en fælles forståelse af hvad er. Eksempel 2: Virksomheder (Bestnet, Aunsbjerg, EasyFood, Prime Cargo) Anvendelse af designprocesser foregår en del rundt omkring på virksomhederne i Kolding kommune og fik vi både ved observationer foretaget i virksomhederne, og ved at spørge til de gode eksempler fremhævet virksomheder, hvor dette var sket med stor succes. Mange virksomheder identificerer et stort potentiale i at anvende designprocesser og efterspørger i høj grad et fælles fodslag bag en politik centreret omkring design, innovation og iværksætteri. Eksempel 3: Proces omkring udformning af kulturpolitikken 2011 Kulturpolitikken, der blev udformet i 2011, blev til som et resultat af en designproces med mange faser, her udtrykt gennem et citat: Den nye kulturpolitik var jo et rigtig flot eksempel på hvordan man kan bruge designprocesser, for den blev til efter at der havde været afholdt omkring 40 cafémøder hjemme hos borgerne selv, på gymnasier; overalt i byen. Folk havde meldt sig til at afholde møderne, og politikken blev udformet på dén baggrund. (Leder af kulturinstitution) Udover disse tre eksempler på hvor og hvordan designprocesser anvendes, er det svært at se for de fleste at Kolding er en designkommune. At der er handling bag ordene om design fornemmes tydeligt blandt erhverv- og uddannelsessektorerne, men også her er man lidt tøvende: Det er for tidligt at sige endnu, om der er overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør, men jeg synes jo, at det er på vej. Vi arbejder jo rigtig meget med innovationsprocesser her på skolen, og alle lærere er ved at blive uddannet i designpædagogik, så jeg synes faktisk, det er ved at rodfæste sig. (Skoleleder) Ser man på de mange initiativer, som har med design at gøre, kan man som designer eller som almindelig borger godt blive usikker på, hvad der egentlig menes med design, og om de erhvervsledere og politiske ledere, der tager initiativet, egentlig har substans i projekterne, når de bruger ordet design. Et eksempel i omtalen af De 10 store satsninger i Kolding kommune: Nordic Design Village / Et m2 stort område i Kolding centrum udvikles i øjeblikket med fokus på charme, kvalitet og hygge. (fra Design City / En levende bydel, der understøtter Koldings designsatsning. Her udvikler virksomheder, uddannelser og organisationer sig i tæt samspil med boliger, butikker og restauranter, som er lokaliseret omkring centrale byrum. (fra 18

20 Det er som om, Kolding kommune har taget et første skridt i retningen af design-visionen ved at beslutte den, men ikke har taget det næste skridt, som naturligt ville være at investere massivt i aktivt at bruge designere, arkitekter og andre fagligheder, som ville kunne formidle og undervise i, hvad design er, hvordan det anvendes og kunne gå foran i den praktiske gennemførsel af ikke bare at kalde sig en designkommune, men at være en designkommune. Pointen kommer også frem i fortællinger fra erhvervsliv og politikere, som fortæller at: Jeg er sikker på, at hvis man ser sig omkring i Kolding kommune, så gør vi rigtig meget der er design, vi ved det bare ikke... de ville lave Cartoon City, men så ændrede vi titlen så det hed Design City. Indholdet var det samme, og det passede fint til vores planer... Integritet er en afgørende del af at skabe en stærk identitet, både set fra borgernes (det interne) synspunkt og fra omverdenens synspunkt. Det kræver at man walk the talk og ikke nøjes med at putte design-ordet på alle aktiviteter, uanset om de egentlig er tænkt med udgangspunkt i at være godt design. Frivillighed og kulturliv For foreningslivet og på det frivillige sociale område er svarene dog klare: Ja, der er stor integritet. Kommunen som område gør, hvad den siger, den vil. Der satses stort på frivillige, kommunen har en god og åben dialog med dem og støtter frivillige og foreninger både økonomisk og personalemæssigt. For eksempel afholdes der hvert år en fritidsfest i Koldinghallerne med over 1000 deltagere. På Center for frivilligt socialt arbejde bemærker man også at Kolding Kommune i mange år har været en kommune med en stor indsats på det frivillige område. 2 Efter servicelovens 18 skal kommunerne samarbejde med frivillige sociale foreninger. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommune, men kommunerne er forpligtet til at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. I Kolding Kommune er der en vision om at ligge øverst på listen over forbrug af 18 midler, og der hersker både blandt frivillige og kommunalt ansatte en forestilling om, at Kolding er dén kommune i landet, der giver flest midler til det frivillige sociale arbejde, hvilket ofte italesættes. Ifølge den seneste 18 redegørelse der dækker 2010, bekræftes denne forestilling, idet Kolding Kommune uddeler 224 % af de midler de får (dvs. mere end det dobbelte af det de får i bloktilskud). Det er den højeste procentsats i hele landet. 3 Der er også integritet på det kulturelle område, som stadig støttes økonomisk og hvor der bakkes op om samarbejde og initiativer. Det er et klart særkende for Kolding, at vi har nogle meget markante kulturinstitutioner, der er blevet investeret stort i, som er ambitiøse og med høj kreativitet. Her tænker jeg på 2 Dorte Gotthardsen, konsulent, Center for frivilligt socialt arbejde, personlig kommunikation, august Se -18 redegørelse, Ankestyrelsen,

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på design Omsorg globalisering Kvalitet læring nærhed initiativ Visionsdokument for Kolding Kommune forord Dette er Kolding Byråds vision for den fremtidige udvikling af Kolding Kommune. Visionen er udformet

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011 Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs - det er ikke for fint, og det føles ægte Marts 2016 Forord Halsnæs Kommune ligger i Nordsjælland i det nordvestlige hjørne af Region Hovedstaden. Her ligger

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune.

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Borgmesterens tale ved nytårskuren den 20. Januar 2014 Velkomst Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Men

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Fokus på Vækst og Resultater

Fokus på Vækst og Resultater Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere