HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces

Transkript

1 HERLEV BIBLIOTEK Koncept for en forandringsproces 2020

2 INDHOLD Indledning Bygningsrammen I gadebilledet Det indre rum Rumlige muligheder Bindeled til byen Synlighed og eksponering Visuel kontakt Flow og serendipitet Zoner som rum i rum INDLEDNING Herlev Bibliotek står overfor en større udviklings- og forandringsproces, som skal fremtidssikre bibliotekets naturlige position, som kommunes største kulturinstitution. Konceptet er en ramme for, hvordan en forvandling med afsæt i de nuværende fysiske rammer kan se ud. Det nye koncept skal afspejle bibliotekets værdier: kvalitet, neutralitet, åbenhed og dynamik. Biblioteket skal brandes som et synligt og helt unikt mødested, hvor alle borgere kan hente inspiration, viden og kulturoplevelser. Et åbent hus, der invitere til at udfolde og bidrage med sin viden eller kunstneriske talent. I et samspil mellem borgere og biblioteksansatte skal der ske en opdatering af formidlingsaktiviteter, som omdrejningspunktet for udviklingen af de innovative potentialer, der er brug for i kommunen og i vidensamfundet som helhed. Rummets rum Konceptmodel Møderum Læringsrum Inspirationsrum Performancerum Delprojekter Informations-ø Den nye synlighed Sanse-nicher Digital formidling Inventarkoncept Videnbasen Det døgnåbne bibliotek Belysningskoncept

3 BYGNINGSRAMMEN I gadebilledet og det indre rum

4 I GADEBILLEDET Herlev Bibliotek ligger som en solitær og markant bygning midt i Herlev. Et sted som byens borgere passerer forbi på deres daglige færden gennem byen, uanset om de har et ærinde eller ej. Bygningen har en klar arkitektonisk struktur med sin tunge bygningskrop i brune teglsten, der brydes af nicher med vinduer i to etager, og de store glaskarnapper i begge ender, som har hele bygningens højde. Bygningen er udført som en gedigen bygning, i solide materialer med øje for både kvalitet og detaljer, men bygningen afspejler i materialevalg og struktur også den tid, den er bygget i, hvorfor det kan være relevant at tænke den ind i en ny bibliotekskontekst anno 2010 eller 2020, som er opgaven her.

5 DET INDRE RUM Bibliotekets store dobbelt høje rum er det bærende rumlige element, herfra er der god visuel kontakt til både hele stueetagen og 1. salen. Fysisk forbindes etagerne med to trappetårne - et i hver ende af bygningen. De sammenhænge, hvor det giver mening at retænke bygningen, er at opnå større og bedre kontakt mellem inde og ude, og derved opnå større synlighed og eksponering, både i gadebilledet og i borgernes bevidsthed. At komme til Herlev Bibliotek skal være point of no return. Når man kommer ind i bygningen er en af udfordringerne at fastholde den visulle forbindelse mellem ude og inde, men også på kryds og tværs i bygningen, så der opnås overskuelighed.

6 RUMLIG ANALYSE Overvejelser og muligheder

7 Svømmehal Skøjtehal Hjortespring Bibliotek Biblioteket som en tur gennem byen Rådhus Herlev Bibliotek Biblioteket som smutvej Kirke Paletten Musikskole Billedskole Teaterbio Sygehus Spillestedet Klauzdal Stueplan Herlev Bymidte Medborgerhus BINDELED TIL BYEN Herlev Bibliotek er placeret centralt i byen i forhold til de øvrige kultur- og fritidsinstitutioner og på den kulturakse, som er under udbygning i byen. Det er oplagt, at arbejde mere intensivt og konkret med, at gøre biblioteket til et bindeled i byen, et sted man ikke passerer forbi, men igennem. En genvej i byen, der er rig på oplevelser, informationer og viden, og en genvej, hvor man kan få varmen og en kop kaffe. Strukturen er der, kun sikkerhed og indretning skal tilpasses.

8 Udstillingsnicher med film, lyd og lys Inspirere til besøg Trapperum Info-ø Trapperum Udkig - indkig Indgang Indgang Mødet med gaden Inspirere til besøg Stueplan Det stille blikfang. Lys der fanger, budskab der fastholder SYNLIGHED OG EKSPONERING Herlev Bibliotek skal gøres synlig i gadeplan. Gennem en klar kommunikation og branding skal biblioteket eksponere sig for den forbipasserende og invitere borgerne indenfor. Med brug af fortællinger, billede, lyd og lys fanges borgernes opmærksomhed både på gaden udenfor åbningstid og i deres færden på selve biblioteket.

9 1. sal Kontakt på tværs over åbent rum. Kontakt inde-ude. Inddirekte nicher Tværsnit Kontakt på kryds mellem etagerne VISUEL KONTAKT Stueplan Visuel kontakt på tværs af bygningskroppen. Kontakt på tværs i indgangsparti. Den visuelle kontakt skal styrkes og skabe interaktionen mellem ude og inde, mellem borger og biblioteksansatte og mellem det, der er oppe og det, der er nede. Herlev Bibliotek har i kraft af sin struktur rig mulighed for at skabe visuel kontakt hele vejen rundt. Det overblik, der naturligt følger skal udnyttes i sit fulde potentiale til at fremme visuelle effekter og overraskelser.

10 Cirkulation Flow på tværs 1. sal Tværsnit Cirkulation og flow omkring et midtpunkt Længdesnit Flow mellem etager Stueplan FLOW OG SERENDIPITET Flow gennem alle rum Herlev Bibliotek skal disponeres så borgeren i det øjeblik vedkommende træder ind af døren naturligt ledes rundt og finder lige det, man kom efter, men i særdeleshed også falder over noget nyt, som man ikke på forhånd havde forestillet sig at have behov for. Der skal være sanseoplevelser, som inspirere til at komme omkring, gå på opdagelse og blive klogere på lige det, der interesserer den enkelte og så lidt til. Kælder

11 Oase Spilzone Lav podcast Videncenter Administration Personale 1. sal Nørdescene Brand månedens band For filmfreaks Idébank Aktiviteter Dynamik Info Ønske-ø Fordybelse Bogdating Experimentarium Gå på opdagelse Fortæl din historie Længdesnit Stueplan ZONER SOM RUM I RUM Stueplan Videndeling Dagens digt Fordybelse Læring Møder Måndens forfatter Døgn bibliotek Bibliotekets rum skal gribe ind i hinanden, supplere hinanden og formidle viden, kultur og samvær. De skal ligge som små dynamiske centre med kontakt til bibliotekets centrum, der er omdrejningspunkt og mødested for både personale og brugere, på kryds og på tværs. Rummene kan tydelig opdeles med forskellige muligheder for tilegnelse og udfoldelse; nogle zoner er mere støjende, mens andre er mere stille zoner. Kælder

12 RUMMETS RUM Møderum, læringsrum, inspirationsrum og performancerum

13 ERKENDELSE/ERFARING Inspirationsrum Opleve Læringsrum Opdage INNOVATION EMPOWERMENT Skabe Performativt rum Deltage Møderum ENGAGEMENT KONCEPTMODEL Modellens styrke er, at den illustrerer biblioteket i en omverdens kontekst. Den brede samfundsmæssige og den helt centrale rolle biblioteket har i den kommunale udvikling. Fokus er på borgernes identitet, erkendelse og erfaringsindsamling og udveksling. Biblioteket er, som det sted, hvor borgerne mødes på tværs af sociale, aldersmæssige, kulturelle og andre skel, med til at sikre engagement, innovation og empowerment, det der skaber sammenhæng og styrker den lokale identitet. Modellen kan ses som en vision eller et koncept for fremtidens bibliotek og kan danne inspirationsgrundlag på flere niveauer, herunder for de beskrevne rum på de følgende sider. Modellen er udviklet af Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard og Henrik Jochumsen, Center for Kulturpolitiske Studier, IVA.

14 CAFÉLIV STILLE GRUBLEN ÅBEN/LUKKET STØDE IND I ANDRE MELLEM ARBEJDE OG HJEM FYSISK DELTAGE DIGITALT MØDERUM Herlev Biblioteks nye slogan er: Biblioteket et klogt sted at mødes. Indretningen skal appellere til at mødes: borger til borger og borger til biblioteksansat. Caféliv stemning omkring info-ø, som spreder sig ud i rummet med mulighed for deltagelse eller stille grublen. Mange kroge og steder, som appellerer til at slå sig ned med sin pc, en kop kaffe og med hinanden. I nogle zoner er møderum markeret med glas til dessideret studie- og mødebrug.

15 INDRE VERDEN OPLEVELSER SØGE EKSPERIMENTERE UDFORSKE DIALOG LÆRING OPDAGE LEG LÆRINGSRUM Biblioteket har en forpligtigelse til at sikre alle borgeres mulighed for at udvikle de IT-kompetencer, der kræves for at kunne begå sig som borger i det 21. århundrede. Den eksisterende undervisning, som er er koncentreret om opgraderingen af alle borgere på det digitale område skal stadig udvikles og udbygges, så viden og læring i form af undervisningsaktiviteter, e-lounge med præsentationer, eksperimenter og aktiviteter omkring de nyeste digitale muligheder indgår som en integreret del af aktiviteterne i biblioteksrummet.

16 VIDENDELING INNOVATION FORTÆLLING MENINGSFYLDT SANSE DIGITALE MULIGHEDER MANGFOLDIGHED INSPIRATIONSRUM Her arbejdes med stadigt nye og overraskende sanseindtryk. Materialerne, bøger, CD er, video præsenteres via indhold, så der hele tiden er nye oplevelser for alle sanser: musik, fortælling, lugte, føle, røre. Der arbejdes bevidst med serendipitet, så borgeren hele tiden får øje på noget andet og uventet i forhold til de forventninger og forestillinger, man kom ind af døren med.

17 FORMIDLING KREATIV UDFOLDELSE AT SKABE NØRDESCENE WORKSHOPS MENNESKER ENGAGEMENT UDSTILLING PERFORMANCERUM Rummet hvor borgernes engagement og kreativitet kan udvikle og udfolde sig. Biblioteket er platform og scene for lokale kreative performere, hvor amatører har mulighed for at nå ud til et bredere publikum. Konkrete projekter udvikles løbende i partnerskaber og samarbejde med øvrige kulturinstitutioner og aktører i og uden for kommunen. En nørdescene, hvor alle har mulighed for at udfolde sine talenter. I perioder vil der være professionelle kunstnere og andre fagfolk, der iværksætter workshopaktiviteter for veldefinerede målgrupper.

18 DELPROJEKTER Inspiration til udvikling

19 Længdesnit Stueplan INFORMATIONS-Ø Info-øen som samler hele biblioteket, er et omdrejningspunkt eller husets hjerte, hvor personale og bruger mødes. Brugerne kan hænge ud og personalet sparre med hinanden omkring arbejdsopgaverne. Det er fra info-ø eller ønske-øen man har det store overblik, og kontakt til hele stueetagen og førstesalen. Placeringen midt i rummet giver desuden en synlighed, så alle borgere er klar over, hvor de henvender sig med ønsker og spørgsmål. Her er altid mennesker og liv, hvilket giver biblioteket dynamik. Og så er det her, der serveres byens bedste kop kaffe.

20 Længdesnit Stueplan DEN NYE SYNLIGHED Biblioteket skal brande sig og være synlig i gadebilledet, invitere brugerne indenfor, være imødekommende og inspirerende. Indgangsparti og glaskarnapperne er bibliotekets ansigt udad til, som skaber visuel kontakt mellem inde og ude og gør bibliotekets aktiviteter nærværende for den forbipasserende.

21 Tværsnit Stueplan SANSE-NICHER Bygningens struktur med de mange nicher langs facaden, forærer muligheden for at skabe små, lidt intime, udstillings- eller sanse-nicher, som når ud til den forbipasserende med lys, lyd og billede. Her fortælles skiftende historier, som vil skærpe borgernes opmærksomhed i nuet og lagre biblioteket i borgerens bevidsthed. Lyde og lys aktiveres af forbipasserende også uden for bibliotekets åbningstid.

22 DIGITAL FORMIDLING Den digitale formidling vil være en integreret del af det fysiske rum, så kommunikationen i og af rummet, indenfor og udenfor bygningen fremstår integreret og sammenhængende. En corporate branding med fokus på indhold frem for det konkrete produkt. Den digitale formidling er et aktivt arbejdsredskab til daglig brug. Store skærme skal fortælle skiftende historier om de hotteste tiltag lige nu mv. De digitale muligheder skal udnyttes og være bindeled mellem bibliotek og borgere i alle aldre.

23 INVENTARKONCEPT Der udvikles et inventarkoncept for at opnå en ensartet ramme, en rød tråd i bibliotekets formidling, som matcher arkitektur, værdier og vision. Konceptet skal tænkes fleksibelt, så det har stor anvendelighed, være klar i sit formsprog og være let genkendelig. Med et klart og enkelt inventarkoncept undgås meget visuel støj.

24 Længdesnit Kælder VIDENBASEN Biblioteket bygger på et fundament af viden. En samling som brugerne kan gå på opdagelse i, fordybe sig i og forsvinde uforstyrret ind i. Kælderen bliver rammen for denne utømmelige skatkiste af viden, hvor rum og reoler tilsammen udgør en labyrint af bøger, CD er, videofilm m.m. suppleret med rum til studier, møder og fordybelse for både borger og personale. En grundstamme eller samling som løbende trækkes frem og bruges i tematiseringen i de øvrige zoner.

25 DET DØGNÅBNE BIBLIOTEK Herlev Bibliotek vil have mulighed for på sigt, at være tilgængelig for alle døgnet rundt ikke blot digitalt som nu, men også en del af det fysiske rum kan åbnes for græsning og selvafhentning. Konceptet er fremtidssikret idet, der er indarbejdet muligheden for at åbne den zone af biblioteket, som udgør vidensbasen, mens formidlingszonerne med aktiviteter der fokuserer på indhold stadig kun vil være åbne under forudsætning af, at der er faguddannet personale tilstede.

26 BELYSNINGSKONCEPT Der skal udvikles et belysningskoncept der understøtter alle bibliotekets tiltag, ind og udad til. Dagslyset skal udnyttes til fulde og suppleres med kunstigt lys, der understreger rum og indhold, og styrker arbejdsmiljø og formidling, trivsel og oplevelse.

27 CARL JACOBSENS VEJ 20, VALBY