SYGDOMMEN ALKOHOLISME SYMPTOMER OG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGDOMMEN ALKOHOLISME SYMPTOMER OG UDVIKLING"

Transkript

1 SYGDOMMEN ALKOHOLISME SYMPTOMER OG UDVIKLING Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme, DCAA Valdemarsgade 47, 1665 København V, Tlf.: og Fax: Giro: dcaa@dcaa.dk Hjemmeside:

2 Sygekassernes Helsefond Udgivet med støtte fra Sygekassernes Helsefond.

3 SYGDOMMEN ALKOHOLISME SYMPTOMER OG UDVIKLING Symptomerne, der er opført på de 3 oversigtsskemaer, er hentet fra de foredrag, som professor Jellinek holdt på Yale Summer School of Alcoholic Studies i 1950 erne. Over 2000 journaler lå til grund for de konklusioner, som dr. Jellinek nåede frem til. Gennem FN er viden om sygdommen alkoholisme nået ud til alle verdens lande. De mest betydningsfulde træk ved sygdommen er følgende: 1. Alkoholisme er en sygdom i sig selv. 2. Alkoholisme er en fremadskridende sygdom. 3. Det er en kronisk sygdom. 4. Sygdommen resulterer i en permanent mental svækkelse, og en alt for tidlig død, hvis den ikke standses.

4 Symptomerne, der er opført på de tre oversigtsskemaer, vil blive nærmere omtalt på de følgende sider. Symptomerne er inddelt i 1., 2. og 3. stadium, men der er ingen skarp afgrænsning mellem de enkelte stadier. De nærmest overlapper hinanden, så det kan være vanskeligt at afgøre, om en person er i det ene eller det andet stadium. De 3 stadier kaldes også for den tidlige fase, den midterste fase og den sene fase. Sygdommens fremadskriden forløber sædvanligvis over en længere årrække. Der går ofte 5 til 10 år, før det andet stadium er nået, men der behøver ingenlunde at gå så lang tid. Sygdommen går ikke i stå, når først den er kommet. Den udvikler sig hele tiden. Gradvis gennem årene sker der forskellige ændringer, der meget nøje kan beskrives. Sygdommens vigtigste kendetegn er kontroltabet, hvilket vil sige, at den pågældende ikke selv kan bestemme, hvornår der skal drikkes og hvor meget der skal drikkes. Evnen til at holde op med at drikke er med andre ord gået tabt. Abstinenssymptomerne, der omtales efter gennemgangen af de 3 stadier, er ligeledes sikre kendetegn på, at sygdommen er til stede.

5 INDHOLD Beskrivelse af de enkelte symptomer: 1. stadium...side 4 2. stadium...side 7 3. stadium...side 13 Alkoholisme og afhængighed...side 16 Pillemisbrug...side 17 Blandingsmisbrug...side 19 Crossaddiction...side 19 Skematisk oversigt over progressionen ved alkoholisme...side 20 Ordforklaring...side 22

6 1. STADIUM DEN TIDLIGE FASE Increase of tolerance 1. First Blackout 2. Sneaking drinks 3. Preoccupation with drinking 4. Gulping drinks 5. Avoidance of reference to drinking 6. Blackouts become frequent Øget tolerance, tåler mere alkohol 1. Første Blackout 2. Drikker i det skjulte 3. Tankerne rettet mod alkohol 4. Sluger eller nedsvælger drinks 5. Bliver ilde berørt, når der tales om alkohol 6. Blackouts forekommer hyppigt

7 Øget tolerance Udtrykket»øget tolerance«betyder at alkoholikeren lidt efter lidt har fået udviklet evnen til at kunne tåle langt mere alkohol end andre. Der er sket dette, at organismen har krævet mere og mere af stoffet alkohol for at den ønskede virkning kunne opnås. Det er denne udvikling, der kaldes for»øget tolerance«. Første Blackout Sygdommen behøver ikke at begynde med et blackout, som det står nævnt i oversigtsskemaet. Adskillige år kan forløbe, efter at sygdommen er brudt ud, uden at blackouts behøver at forekomme. Drikker i det skjulte Alkoholikerens måde at drikke på er forskellig fra den måde, andre drikker på. Alkoholikeren drikker næsten altid mere end han har til hensigt at drikke. Meget ofte vil alkoholikeren starte med et par drinks, inden en fest begynder, og når festen er forbi, vil han fortsætte med at drikke, måske til langt ud på natten. En husmor, der går hjemme, og som er alkoholiker, vil kunne tage en drink flere gange i dagens løb, uden at nogen opdager det. Hun drikker i det skjulte. Kommer der gæster i hjemmet, må alkoholikeren af og til ud i køkkenet eller ind i et tilstødende lokale - gæsterne skulle jo nødigt se, hvor meget hun drikker. Tankerne rettet mod alkohol Hos alkoholikerne er der hele tiden et altafgørende problem, der melder sig i bevidstheden:»hvornår kan jeg få den næste drink«? Dette spørgsmål lægger beslag på megen opmærksomhed dager igennem. Det kan bevirke, at koncentrationsevnen ikke hele tiden er på højde med det ønskelige. Det er den kemiske afhængighed, der skaber denne tankevirksomhed. Alkohol optager tankerne mere end noget andet. Sluger eller nedsvælger drinks Ved et selskab ses det undertiden, at nogle af gæsterne drikker flere glas vin hurtigt efter hinanden. De sluger eller nedsvælger alkohol De behøver naturligvis ikke at være alkoholikere af den grund, mer alkoholikere vil ofte drikke på denne måde.

8 6 Bliver ilde berørt, når der tales om drikkeriet Når først sygdommen er en realitet, har alkoholikeren intet andet valg end at fortsætte med at drikke. Det ejendommelige ved sygdommen er, at alkoholikeren ikke selv forstår den situation, han er kommet i. Der er intet, der fortæller alkoholikeren, at han er blevet ramt af en sygdom. Han tror, at han kan holde op med at drikke, når som helst det skal være. Dette synspunkt vil han blive ved med at hævde mange år fremover. Når andre taler om det store forbrug, hænder det dog, at alkoholikeren bliver ilde berørt. Han vil lynhurtigt sige til sig selv, at der ikke er noget galt. Sådan vil det gå, hver gang en sådan situation opstår. Blackouts forkommer hyppigt Blackout er en form for hukommelsestab, der skyldes iltmangel i blodet. Dets indtræden afhænger ikke af, hvor meget alkohol der indtages. Den pågældende er ved normal bevidsthed, og en helt normal samtale kan føres, mens dette står på. Et blackout varer fra nogle få minutter til flere timer eller dage. Ofte varer det en hel aften. Ingen mærker, at der er noget galt eller noget som helst unormalt ved situationen. Først næste dag går det op for alkoholikeren, at der vist har været et blackout, for intet kan huskes fra den foregående aften. Absolut intet. Det er en chokerende oplevelse. Når en alkoholiker vågner om morgenen, stiller han sig undertiden følgende spørgsmål: Mon bilen står dernede? Hvorledes kom jeg hjem i aftes? Hvem var jeg sammen med? Hvordan mon jeg opførte mig? Alkoholikeren husker intet.

9 2. STADIUM DEN AFGØRENDE FASE 7. Loss of Control 8. Alibis 9. Reproof by family 10. Extravagance 11. Aggression 12. Persistent remorse 13. Water-wagon 14. Change in drinking pattern 15. Loss of friends 16. Loss of jobs 17. Family changes habits 18. First hospitalization 19. Resentments 20. Geographic escape 21. Protecting supply 22. Morning drink 7. Kontroltab 8. Undskyldninger og bortforklaringer 9. Irettesættelser fra familiens side 10. Grandios og rundhåndet adfærd 11. Angrebs- og kamplysten 12. Vedvarende samvittighedsnag 13. På vandvognen 14. Ændrer drikkemønstret 15. Mister vennerne 16. Mister sit arbejde 17. Ændringer i familiemedlemmernes virke 18. Indlægges første gang på hospital 19. Vredesudbrud 20. Den geografiske flugt 21. Skaffer sig et forråd af flasker 22. Tager en drink hver morgen

10 Kontroltab Sygdommens vigtigste kendetegn er kontroltabet. Kontroltab vil sige, at den pågældende mister evnen til selv at kunne bestemme, hvor meget der skal drikkes. Efter en periode uden alkohol vil det være sådan, at et enkelt glas eller to vil sætte en kædereaktion i gang, og den pågældende må drikke i lang tid fremover, som regel indtil organismen er så udmattet, at den ikke kan omsætte mere alkohol. Undskyldninger og bortforklaringer Der er et andet symptom, der altid vil vise sig, når sygdommen er brudt ud, og det er benægtelse. Alkoholikeren vil benægte, at der er noget galt. Denne benægtelse er en del af sygdommen, og den er med til gradvist at forvandle alkoholikeren til et helt andet menneske. Selv om alkoholikeren er blevet en slave af stoffet alkohol, mener han altid, at han er herre over situationen og over, hvor meget der skal drikkes. Sagen er, at han ikke kan leve uden alkohol. Det er blevet en nødvendighed for ham at drikke. Organismen vil vedvarende kræve, at han skal drikke, skønt han ikke har lyst til det. Denne kendsgerning opleves af alkoholikeren som noget særdeles ubehageligt, og ethvert menneske, der rammes af en ubehagelig oplevelse, søger i en sådan situation ved forstandens eller fornuftens hjælp at rede trådene ud. Det er en helt naturlig reaktion. En ikkealkoholiker kommer hurtigt over en sådan oplevelse; men det gør alkoholikeren ikke, for han er tvunget til at drikke, selv om han ikke ønsker det, han kan ikke komme fri af denne afhængighed. Derfor må han vedvarende gribe til fornuften og undskylde eller bortforklare og finde på gode grunde til at drikke. Efterhånden udvikler disse undskyldninger og bortforklaringer sig til et helt forsvarssystem, der bliver til en mere og mere fast indgroet bestanddel af personligheden. Ubevidst opbygges der en mur af benægtelser eller bortforklaringer, der efterhånden som årene går vil resultere i sjælelige forstyrrelser af ret betydelig karakter. Irettesættelser fra familiens side Familien mærker efter nogle års forløb, at drikkeriet ikke er helt normalt. De anmoder derfor alkoholikeren om at være mere påpasselig med hensyn til drikkeriet, og denne lover, at han nok skal holde igen, at han nok skal nedsætte forbruget, at han virkelig vil sætte ind, så der aldrig kommer situationer, der er præget af umådeholdent drikkeri.

11 Men snart er alt ved det gamle. Der bliver så afgivet nye løfter som f.eks.:»jeg holder op med at drikke om en uge«.»jeg drikker ikke de næste 3 måneder«. Alt ser lyst ud. Familien ånder lettet op. Det går godt et par dage, ja måske en uge eller to. Men der kommer altid en lejlighed, hvor alkoholikeren vil give sig til at drikke igen, og så er sygdommen i gang igen. Grandios og rundhåndet adfærd Der må dagligt kæmpes mod den nådeløse og ubønhørlige kemiske afhængighed, der kræver fortsat drikkeri, skønt man ikke ønsker det. Det kan give sig udtryk i en form for kompensation, hvor den pågældende optræder som udpræget gavmild og storsindet. Angrebs- og kamplysten Den kemiske afhængighed vil hos mange alkoholikere give sig udslag i en aggressiv holdning. Den pågældende bliver meget let angrebslysten; der skal næsten ingenting til, før en strid er i gang. Familiemedlemmerne reagerer så på denne holdning, og snart er hele familien i strid indbyrdes. Dette kan vare i årevis. At det er sygdommen alkoholisme, der er årsag til miseren, tænker ingen på. Vedvarende samvittighedsnag Alkoholikeren kommer ud for mange smertefulde oplevelser på grund af afhængigheden. Det kan resultere i et angreb på vedkommendes værdinormer. Han ville gerne være god og venlig og forstående over for andre mennesker, og så er det den absolut modsatte holdning, der er fremherskende. Dette bevirker, at selvtilliden og selvrespekten ofte får et knæk. Der er ofte tale om vedvarende samvittighedsnag, således at negative følelser over for sig selv hele tiden er til stede. På vandvognen En dag går det måske op for alkoholikeren, hvor alvorlig situationen er, og denne beslutter sig derfor for at ville gå på vandvognen et stykke tid. Familien ånder lettet op. Nu går det den rigtige vej. Men

12 ak, der går kun kort tid, og drikkeriet er i gang igen. Alkoholikeren ville virkelig gerne holde op, men sygdommen består jo i, at han ikke kan. l hundredvis af gange vil han beslutte sig for at ville holde op, og hver gang vil det mislykkes. Ændrer drikkemønstret Det bliver nu nødvendigt at finde nye veje for at få hold på drikkeriet. Alle de tidligere forsøg slog fejl, så nu forsøger alkoholikeren at anvende en ny metode. Der sættes regler for, hvornår der må drikkes dagen igennem. For eksempel: Aldrig mere drikke alene Kun drikke alkohol ved måltiderne. Snart bliver disse regler afløst af nye regler: Aldrig drikke alkohol før kl. 10 Først drikke alkohol efter kl. 17 Snart brydes også disse regler. Mister vennerne En alkoholiker husker sjældent helt nøjagtigt, hvad der hændte ved et festligt samvær. Nervesystemet og de almindelige sanser svækkes meget ofte i en sådan grad, at enkeltheder ikke observeres. De registreres simpelthen ikke i hjernen. De mange pinlige situationer, der kan opstå, når alkoholikeren er ude blandt andre mennesker, huskes slet ikke. Han forstår ikke, at en udvikling er på vej, der langsomt fører til en afsondring fra andre mennesker og fra virkeligheden. Han forstår ikke, hvorfor andre mennesker begynder at tage afstand fra ham. Han optrådte jo helt normalt, og havde det bare lidt sjovt. Mister sit arbejde Den kemiske afhængighed vil også virke ind på arbejdsudførelsen. Alkoholikeren kan ikke selv se, at detaljer overses, at aftaler glemmes, og at andre mangler forekommer. Som regel dækker kollegerne

13 over alkoholikeren; de tænker, at han en dag vil komme til fornuft og igen blive den venlige og stabile medarbejder, han engang var. Alkoholikeren får ikke selv indsigt i situationen, som den virkelig er. Jo værre det bliver, jo mere stædigt vil han fastholde, at der ikke er noget galt. En skønne dag falder hammeren, og alkoholikeren mister sit arbejde. Ændringer i familiemedlemmernes virke Ægtefællerne vil meget sjældent gå med til, at der kan være tale om alkoholisme i familien. De er tilbøjelige til at ville benægte eksistensen af denne sygdom. Måske kan alkoholisme forekomme i andre familier, men bestemt ikke i deres. Både ægtefæller og børn får ofte den opfattelse, at det er dem,der er noget i vejen med, at det er dem, der er skyld i alkoholikerens drikkeri. Ofte mister de helt troen på sig selv; mange børn tør ikke tage kammerater med hjem af frygt for pinlige situationer, og familien kommer sjældent sammen med andre familier. Sygdommen virker ind på hele familielivet, på alle, der lever i fællesskab med alkoholikeren. Dennes fortvivlelse over den kemiske afhængighed, som han ikke forstår og ikke kan komme fri af, er så stor, at det går ud over de andre familiemedlemmer. Ofte foretrækker børnene at tilbringe størstedelen af deres fritid uden for hjemmet. Indlægges første gang på hospital Sygdommen alkoholisme vil næsten altid resultere i adskillige legemlige sygdomme i årenes løb. Det er ikke blot leveren, der bliver ramt af det vedvarende store alkoholforbrug, også andre organer kan tage skade. 10 til 15 hospitalsophold i løbet af et par årtier er ikke usædvanligt for alkoholikere. Det har endvidere vist sig, at alkoholikere oftere end andre mennesker kommer ud for ulykker. De falder oftere på gaden, de vælter lettere på cyklen og de kommer oftere galt afsted i køkkenet. Vredesudbrud Ikke alle alkoholikere viser vrede, men de fleste gør det. De er ikke blot vrede engang imellem, de er altid vrede. De er blevet vrede af væsen. Denne holdning er blevet en fast bestanddel af deres personlighed; vreden kommer til udtryk, så at sige hver gang de udtrykker sig.

14 Den geografiske flugt Familien tænker af og til på at flytte. Den lykke, fred og forventning, som de oplevede de første år af ægteskabet, må kunne findes igen. De har på mangfoldige måder forsøgt at løse det problem, der er i familien, men forgæves. En ny mulighed dukker op, de kan flytte. Når de flytter til en ny egn, vil de få mange gode venner og komme ud af isolationen, tror de. En del familier, der har et alkoholproblem at slås med, har forsøgt denne mulighed Men sygdommen alkoholisme gik ikke i ro af sig selv. Den fulgte med, og snart var familien igen i nøjagtig den situation, den befandt sig i, inden den flyttede. Skaffer sig et forråd af flasker En alkoholiker vil meget nødigt komme i den situation, at han løber tør for alkohol. Sker dette efter en periode med vedvarende indtagelse af et ret betydeligt kvantum alkohol, vil der opstå særdeles ubehagelige symptomer, de såkaldte abstinenssymptomer, der f.eks. kan være stærke rystelser, hallucinationer og angst. En sådan tilstand er der ingen der ønsker sig. Alkoholikeren vil derfor sørge for, at der altid er et lager af flasker til stede i huset eller på kontoret. Flaskerne gemmes de mærkeligste steder: i haven, i en bøtte med vasketøj, bag bøgerne i reolen og mange, mange andre steder. Tager en drink hver morgen Alkoholikeren må drikke for overhovedet at kunne eksistere. Alkohol er blevet en livsnødvendighed. Det er umuligt at komme i gang om morgenen uden alkohol. Det er ligeledes umuligt at udføre noget som helst arbejde om formiddagen, før et par drinks er blevet indtaget. Hænder det, at alkoholikeren ikke har alkohol i huset om morgenen, mærkes straks det ovennævnte overordentlig store ubehag, og de karakteristiske rystelser vil vise sig, især på hænderne.

15 3. STADIUM DEN SENE FASE 23. First Bender 24. Ethical deterioration 25. Paralogic Decrease of tolerance 26. Indefinable fears 27. Tremors 28. Psycho-motor inhibition 29. Religious need 30. Drinking away symptoms of drinking in a vicious circle 31. Bankruptcy of alibis 23. Drikketure flere dage i træk 24. Ødelæggelse af de etiske værdier 25. Svækkelse af tænkeevnen Nedsat tolerance, tåler ikke alkohol så godt mere 26. Ubestemmelig følelse af frygt 27. Rystelser 28. Psyko-motoriske hæmninger 29. En vag religiøs følelse opstår 30. Drikker for at holde symp tomerne nede, drikkeriet er kommet ind i en ond cirkel 31. Hele forsvarssystemet af undskyldninger og bortforkla ringer bryder sammen

16 Drikketure flere dage i træk Drikketure over flere dage er almindeligt forekommende. Alkoholikeren viser sig slet ikke i hjemmet i flere døgn. Ofte er han ikke meget for at vende hjem efter sådanne ture, thi ægtefællen ser jo sjældent med blide øjne på denne udebliven fra hjemmet. Ødelæggelse af de etiske værdier Hos nogle alkoholikere viser der sig karaktertræk af vidt forskellig art, afhængig af om alkoholikeren har drukket, eller om han er ædru. Disse træk kan tage meget forskellig form fra individ til individ. Som hovedregel gælder det, at alkoholikeren som ædru er det elskeligste menneske på denne jord og let at omgås, mens han som påvirket kan fremvise de stik modsatte karaktertræk. Det er som om alkoholikeren rummer to forskellige personer i sig. l den ikke-ædru tilstand kan det være sådan, at de etiske værdier synes helt at være gået til grunde. Svækkelse af tænkeevnen Det er umuligt for alkoholikeren at fungere uden alkohol. Han kan intet foretage sig uden først at have indtaget alkohol. Blackouts indtræffer og forsvinder igen på alle tidspunkter. Hvad der sker dagen igennem huskes kun brudstykkevis. Møder glemmes, aftaler huskes ikke, og dømmekraften svigter ofte. Der er tale om en udpræget mental svækkelse som følge af den kemiske afhængighed. Nedsat tolerance, tåler ikke alkohol så godt mere Organismen er nu så svækket, at den ikke tåler alkohol så godt mere. Organismen behøver langt mindre end tidligere. Alkoholikeren kan nøjes med at drikke halvdelen, måske mindre endda, af det kvantum, som han tidligere måtte have for overhovedet at kunne fungere. Ubestemmelig følelse af frygt Alkoholikeren sover nu sjældent særlig godt. Når han vågner midt om natten, vil han ofte være plaget af mareridt. Alkohol mildner og styrker for en stund. Disse mareridt kan forekomme både under søvnen og i vågen tilstand. Alkoholikeren ser og hører ting som ikke er. Men for alkoholikeren er de virkelige nok, disse gruopvækkende oplevelser.

17 Rystelser Rystelser forekom også i 2. stadium, men i 3. stadium viser de sig, så snart organismen er uden alkohol. Alkoholikeren kan slet ikke fungere uden alkohol. Hovedpine og mange andre former for ubehag opstår næsten altid, når alkoholikeren forsøger at rejse sig om morgenen. Rystelserne bevirker, at mange daglige gøremål vanskeliggøres. Psyko-motoriske hæmninger Alkoholikeren har svært ved at udføre selv ganske enkle handlinger. Det er umuligt at børste tænder, at trække uret op eller at snøre sko uden alkohol. Det psykomotoriske nerveapparat er så svækket, at det ikke adlyder de befalinger, der udstedes af hjernen. Ofte kniber det for alkoholikeren at holde sig oprejst, og gangen er næsten vaklende. Vag religiøs følelse opstår l denne stærkt svækkede tilstand, som der nu er tale om, er det ikke ualmindeligt med grænseoverskridende oplevelser. Men det er langt fra alle alkoholikere, der har disse oplevelser. Drikker for at holde symptomerne nede Det er indlysende for enhver, at sygdommen alkoholisme nu er langt fremskreden. Det er stadig sådan, at symptomerne holdes nede ved hjælp af alkohol. Drikkeriet får karakter af besættelse; en ond cirkel er drikkeriet kommet ind i. Forsvarssystemet af undskyldninger og bortforklaringer bryder sammen l de første mange år var et af de allervigtigste symptomer benægtelse, undskyldninger og bortforklaringer. Dette er der slet ikke kræfter til mere. Alkoholikeren er fysisk og psykisk helt nedbrudt.

18 ALKOHOLISME OG AFHÆNGIGHED Tolerance Stoftolerance eller stoftilvænning vil sige, at organismen kræver en større og større dosis af et stof - for at den ønskede virkning kan opnås. Denne tilvænning eksisterer også for alkoholikere. Alkoholikerens organisme vænnes til at kunne tåle et langt større kvantum alkohol end tilfældet er for andre mennesker. Fysisk Afhængighed Ved fysisk afhængighed forstås, at legemets celler og væv - gennem lang tids vedvarende misbrug af et stof - i den grad har vænnet sig til dette stof, at der er opstået en kemisk afhængighed, således at der kommer abstinenssymptomer, når stoffet pludselig unddrages. Abstinenssymptomerne kan f.eks. være svedeture, indre spændinger, angst og uro, stærke rystelser, især på hænderne, og eventuelt kramper eller krampeanfald, l sjældne tilfælde forekommer delirium tremens med stærke rystelser, desorientering og hallucinationer. De mest almindelige abstinenssymptomer er rystelser. Når alkoholikeren vågner om morgenen, savner organismen sit stof, og rystelserne begynder. Derfor må alkoholikeren straks ty til en morgendrink, der så får symptomerne til promte at forsvinde. Psykisk Afhængighed Psykisk afhængighed vil sige, at tankerne hele tiden kredser om det eftertragtede stof, så snart dette er ude af organismen. En stærk trang til at få stoffet melder sig; en trang, der er så stærk, at alkoholikeren vil sætte alt ind på at skaffe sig noget at drikke. Ikke sjældent resulterer afhængigheden og den stærke trang i depressioner og håbløshed. For alkoholikerens vedkommende er der tale om både fysisk og psykisk afhængighed.

19 PILLEMISBRUG Alle former for medicin kan misbruges. Det er især sove- og nervemedicin, der misbruges. Nogle mennesker anmoder lægen om noget beroligende i perioder, hvor der er stor belastning og hvor de måske har for meget at bestille. Tabletterne kan anvendes dels som et beroligende middel om dagen og dels som et søvnfremkaldende middel om natten. En pillemisbruger er et menneske, som tager tabletterne i meget store mængder i den hensigt at opnå en rustilstand eller for at glemme livets besværligheder. Tilvænning Tilvænning eller tolerance over for disse medikamenter forekommer ret ofte, således at dosis må sættes op for at den ønskede virkning kan opnås. Pillemisbrugeren Med de meget store doser kan stofferne ikke nå at udskilles, før nye stoffer indtages. Den vedvarende ophobning kan resultere i en kronisk forgiftning, der bliver værre og værre. Et menneske, der er blevet kemisk afhængig af piller, er blevet nøjagtigt ligeså afhængig som en narkoman eller en alkoholiker, der for enhver pris må have sit stof. Følgende træk kendetegner pillemisbrugeren: - arbejdsevnen er forringet -talen er udflydende -bliver let træt -ofte deprimeret

20 PILLEMISBRUG OG AFHÆNGIGHED Et betydeligt pillemisbrug kan give både fysisk og psykologisk afhængighed. Fysisk afhængighed viser sig, når stoffet pludselig efter længere tids brug ikke længere indtages. Der kommer abstinenssymptomer i form af søvnløshed, nedsat appetit, uro i arme og ben, svedeture og undertiden kramper. Psykologisk afhængighed er en tilstand, hvor brugeren af et stof bliver i den grad vænnet til dette stof, at han eller hun hele tiden tænker på stoffet. Det er blevet svært for vedkommende at undvære stoffet. Den psykologiske afhængighed har bevirket, at en meget stærk trang efter stoffet er blevet udviklet.

21 BLANDINGSMISBRUG De allerfleste narkomaner tager ikke blot hårde stoffer som f.eks. heroin og kokain. De tager også piller i store doser og drikker alkohol i store mængder. Pillemisbrugere holder sig sjældent til piller alene. De fleste af dem misbruger også alkohol. Mange alkoholikere drikker kun alkohol. Men adskillige alkoholikere tager ind imellem store doser piller. Er der ikke mere alkohol for hånden, kan pillerne eller tørspritten, som de også kaldes, tage de værste abstinenser eller tilfredsstille den værste hunger efter stoffet. CROSS-ADDICTION Cross-addiction betyder afhængighed ikke blot af ét stof, men af flere forskellige stoffer. Eksempler: En ung mand indtog heroin og andre hårde stoffer gennem flere år. Det lykkedes ham at komme helt fri af de hårde stoffer. Alkohol mente han nok han kunne tåle, så han begyndte at drikke alkohol hver dag. Der gik kun ganske kort tid, og han var ude af stand til at kunne kontrollere sit alkoholforbrug. En kvinde var i flere år pillemisbruger. Det var især sovemedicin og beroligende tabletter, hun misbrugte. Meget store doser var hun oppe på. Flere gange måtte hun indlægges på grund af forgiftningssymptomer, så hun droppede pillerne og begyndte at drikke alkohol. Efter kun et par ugers forløb måtte hun konstatere, at hun ikke kunne styre sit alkoholforbrug. Den kemiske afhængighed af ét stof vil uundgåeligt medføre kemisk afhængighed også af andre rusfremkaldende stoffer.

22 SYGDOMMEN ALKOHOLISME SYMPTOMER OG UDVIKLING Øget tolerance, tåler mere alkohol Første blackout Drikker i det skjulte Tankerne hele tiden rettet mod alkohol Sluger eller nedsvælger drinks Ilde berørt, når talen er om alkohol Blackouts forekommer hyppigt Kontroltab Undskyldninger Bortforklaringer Familien irettesætter Grandios og rundhåndet Angrebs- og kamplysten Vedvarende samvittighedsnag På vandvognen Ændrer drikkemønstret Mister vennerne Mister arbejdet Ændringer i familielivet Indlægges første gang Vredesudbrud Den geografiske flugt Et forråd af flasker En drink hver morgen Drikketure flere dage i træk Ødelæggelse af de etiske værdier Svækkelse af tænkeevnen Nedsat tolerance, tåler ikke alkohol så godt Ubestemmelig følelse af frygt Rystelser Psyko-motoriske hæmninger Vag religiøs følelse opstår Drikker for at holde symptomerne nede Drikkeriet er kommet ind i en ond cirkel Hele forsvarssystemet bryder sammen Ikke kræfter til bortforklaringer

23 REHABILITERING OG HELBREDELSE AF SOMATISKE SKADER Ser lyst på fremtiden Livsglæde og arbejdsglæde Større tilfredshed for huer dag Positive holdninger til andre Får øje på nye værdier Nye interesser dukker op Nyt håb for hele familien Familien får talt ud om problemerne Familien forstår, at alkoholisme er en sygdom Møder familien, der er på familiekursus Begynder at sætte sig nye mål Får selvrespekten tilbage Lærer igen at tænke sundt Opdager nye sider hos sig selv Møder andre afhængige Deltager i terapigruppe Begynder igen at spise Får klar besked af lægen Ophører med at indtage alkohol Lærer at alkoholisme er en sygdom Alkoholikeren søger hjælp

24 ORDFORKLARING Alkoholisme: Alkoholisme er en sammensat, fremadskridende sygdom, hvor indtagelsen af alkohol har en skadelig indvirkning på helbredet, på tankevirksomheden og på arbejdsevnen. Sygdommen er også en familiesygdom, idet hele familien rammes. Abstinenssymptomer: Når en alkoholiker efter lang tids stort forbrug af alkohol pludselig unddrages dette stof, opstår der de såkaldte abstinenssymptomer. De fremherskende symptomer er svedeture, angst og indre uro samt rystelser, især på hænderne, l værste fald kommer der kramper, hallucinationer og desorientering. Blackouts: Blackout er en form for hukommelsestab, der skyldes iltmangel i blodet som følge af alkoholindtagelse. Et blackout kan vare fra nogle minutter til flere timer eller dage. Den pågældende er ved normal bevidsthed og behøver ikke at virke beruset. Intet huskes fra en aften i blackout, absolut intet. Crossaddiction: Crossaddiction forekommer, når et menneske der er afhængig af ét stof, også bliver afhængig af et andet stof. Så snart kemisk afhængighed er en realitet hos et menneske, vil et hvilket som helst andet stof ligeledes hurtigt kunne udvikle sig til kemisk afhængighed. Crosstolerance: Når et menneske har stoftolerance eller stoftilvænning over for ét stof, vil denne tilvænning automatisk blive overført til et andet stof. Se tolerance eller tilvænning. Delirium tremens: Delirium tremens er en af de alvorligste former for abstinenssymptomer, der kan forekomme. Som navnet antyder, er der tale om delirium, hvilket vil sige en forvirringstilstand med voldsom uro, angst og hallucinationer. Patienten oplever sig omgivet af alskens dyr og kryb som f.eks. firben, slanger, mus og rotter; han føler sig undertiden også forfulgt. Tremens betyder rystende eller skælvende. Rystelserne kan være så voldsomme, at næsten hele kroppen ryster. Delirium tremens kan vare fra 1 døgn til ca. en uge. l de fleste tilfælde forsvinder symptomerne efter 2-3 dages forløb.»dry drunk«:»dry drunk«er en sindstilstand, der kan ramme en alkoholiker, der er holdt op med at drikke. Det er som om sind og tanker er præget af den vrede og det mønster, der var fremherskende, mens drikkeriet stod på.

25 Euforiserende stoffer: Ordet eufori er græsk og betyder velbefindende. Euforiserende stoffer er rusgifte, der alle har den egenskab, at de kan fremkalde eufori. Rusgiftene har alle en hæmmende og bedøvende virkning på flere af hjernens funktioner. Kemisk afhængighed: Kemisk afhængighed er en sygdom, hvor indtagelsen af ét eller flere stoffer har skabt en kemisk ændring i væv og celler, således at organismen ikke kan undvære dette stof. Der kan være tale om fysisk afhængighed og om psykisk afhængighed. Kontroltab: Kontroltab vil sige, at brugeren har mistet evnen til selv at bestemme, hvornår der skal drikkes og hvor meget der skal drikkes. Den pågældende kan ikke holde op med at drikke, når andre stopper. Kronisk sygdom: Alkoholisme er en kronisk sygdom, og det vil sige en vedvarende sygdom, der ikke går i ro af sig selv. Sygdommen er ikke håbløs. Den kan standses effektivt ved hjælp af en mangesidet behandlingsform selv i det 3. stadium. Periodisk alkoholisme: Kvartalsdrankeren er også ramt af den kemiske afhængighed, skønt drikkeriet kun står på i perioder. Der kan være 3 måneder, 2 måneder eller 1 måned imellem perioderne, ja, nogle ved end ikke i forvejen, hvornår drikkeriet sætter ind. Alkoholisme er en progressiv sygdom, og efterhånden som sygdommen skrider fremad, vil drikkeperioderne blive mere og mere omfattende, indtil der en skønne dag drikkes så at sige dagligt, som beskrevet i 2. stadium. Tolerance eller tilvænning: Tilvænning til et stof er udviklet hos et menneske, når der skal en større dosis til for at fremkalde den virkning, som en mindre dosis tidligere kunne skabe. Flere stoffer har den virkning, at de udvikler stærk tilvænning.

SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling

SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling INDHOLD 1. stadium...side 4 2. stadium...side 7 3. stadium...side 13 Alkoholisme og afhængighed...side 16 Pillemisbrug...side 17 Blandingsmisbrug...side 18

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde

Læs mere

Er du mand for dit helbred?

Er du mand for dit helbred? Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.

Læs mere

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer

Læs mere

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske

Læs mere

Efter Intensivbehandling

Efter Intensivbehandling Efter Intensivbehandling En guide til patienter og pårørende Efter intensivbehandling Denne pjece er til dig, som har været patient på intensiv. Overgangen fra intensivafdeling til en anden afdeling og

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49 Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og

Læs mere

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre

Læs mere

Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.

Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter. Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter. Vi er faktisk ved at anskaffe én til kirken, - en hjertestarter - så vi kan sætte ind,

Læs mere

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag F - Caroline 00.00 Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med

Læs mere

Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00

Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 290 I al sin glans 288 Drag ind af disse porte 285 Hør himmelsus 292 Kærligheds og sandheds ånd 439 O, du Guds lam 294 v. 3 af Talsmand som på jorderige 291 Du som

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES 1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk

Læs mere

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Derfor bør du give dig selv

Derfor bør du give dig selv Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Identitet og autenticitet

Identitet og autenticitet Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig

Læs mere

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.

Læs mere

Spørgeskema til dig som vægtstopper

Spørgeskema til dig som vægtstopper Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af

Læs mere

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.) TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis 2016 29-05-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis 2016 29-05-2016 side 1 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2016 Tekst. Lukas. 12,13-21. Kærmindeparken. Nu har vi hørt nogle stærke tekster fra Bibelen, som alle taler om penge, om rigdom, ja om griskhed. Nu var vi

Læs mere

Victor, Sofia og alle de andre

Victor, Sofia og alle de andre Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens

Læs mere

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen 14. trin. II 28. august 2016 Sundkirken 10 Salmer: 739 Rind nu op i Jesu navn 658 Når jeg er træt og trist 298 Helligånden trindt 157 Betesda-søjlernes buegange 373 Herre, jeg vil gerne tjene 568 Livsalige

Læs mere

Livsstilscafe Brevforslag

Livsstilscafe Brevforslag LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Det centrale greb: Kontoltabet 4. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Det centrale greb: Kontoltabet 4. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den elskede 3 Fortællingerne 4 Det centrale greb: Kontoltabet 4 At spille den elskede 6 Monologerne 6 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 2 Den elskede Scenariet handler om frygtelig kærlighed og har

Læs mere

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine

Læs mere

Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697 1. s. i fasten II 14. februar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697 Bøn:

Læs mere

og andre vilde dyreangreb

og andre vilde dyreangreb Fanget i flodhestens gab og andre vilde dyreangreb Alvilda Indledning Løver, isbjørne, slanger, spækhuggere Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige

Læs mere

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole.

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang

Læs mere

Stressfri Med Garanti

Stressfri Med Garanti VEJEN TIL VARIG RO OG GLÆDE. Skridtet der fik mig ud af langvarig stress, selvsabotage og depression. af Lykke Zina Olsen Stressfri Med Garanti Stop med at presse dig selv Lykke Zina Olsen 2 LYKKE-HJULET

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS

Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du

Læs mere

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Patientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens

Patientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for

Læs mere

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står

Læs mere

24.s.e.trin. I 2015 Strellev 9.00, Ølgod 10.30 Kulturdagsgudstjeneste 756 66 217 367-294

24.s.e.trin. I 2015 Strellev 9.00, Ølgod 10.30 Kulturdagsgudstjeneste 756 66 217 367-294 Hvis man forestiller sig, at en udenforstående kom her ind i kirken og hørte os sige trosbekendelsen, så ville de med garanti undre sig meget. Vi siger trosbekendelsen lige ud ad landevejen, som om det

Læs mere

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11 Du skal elske Herren din Gud, siger Jesus. Det er det første og største bud. Men et andet bud står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvad betyder det, at man skal elske andre lige

Læs mere

proyectos@fundacionfana.org

proyectos@fundacionfana.org Rejsebrev 1 Studerendes navn: Christian Camilo Nielsen Studienummer: E-mail.: Chri40@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktik Praktik fra til: dd.mm.år: 1/14-2014 6/1-2015 Institutionens navn: Institutionens

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52

1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52 1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52 Hvis et menneske bliver svigtet, såret eller skuffet, må tilliden langsomt bygges op igen. De parter der har været involveret, må samme

Læs mere

Bilag 10. Interview med Arda

Bilag 10. Interview med Arda Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12

Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12 Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12 Salmer: 754 Se nu stiger solen, 549 Vi takker dig for livet, 571 Den store hvide, 565 Med sorgen og klagen, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 732 Dybt hælder

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Medicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.

Medicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden. Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge

Læs mere

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom

Læs mere

Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i måne...

Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i måne... Page 1 of 6 Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i månedsvis Af: Marie Barse 16. april 2015 kl. 03:47 Når retspsykiatriske patienter, som lægges i bælte, kæmper imod og reagerer med

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Kompendie til kompetencefag

Kompendie til kompetencefag Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet

Læs mere

og standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe

og standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe Kapitel 19 Ligheder Min plan om at kontakte Rådet med det samme, røg i vasken. Hvad mekanikeren havde fået pillet ved var ikke til at sige, men det var ikke bare en ledning der skulle sættes rigtigt sammen.

Læs mere

Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL

Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal

Læs mere

Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter

Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter RO Overblik Harmoni Perspektiv Overskud Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter Vores højteknologiske samfund giver os stadig flere valgmuligheder, og vi udsættes dagligt for en

Læs mere

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Forskel på ros og anerkendelse

Forskel på ros og anerkendelse Temamøde om anerkendelse og trivsel For medarbejdere i Furesø kommunes ældrepleje Indhold for temamødet: - Introduktion til anerkendelse og den anerkendende tilgang - Hvordan kan vi arbejde anerkendende

Læs mere

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Siddende meditation nyttige tips

Siddende meditation nyttige tips Siddende meditation nyttige tips Det betaler sig at bruge tid på at finde den siddestilling der passer dig bedst. Hensigten er at du sidder behageligt, stabilt, med ret, men ikke stiv ryg. Det er fint

Læs mere

2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl. 10.00. Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675

2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl. 10.00. Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675 1 2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl. 10.00. Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675 Åbningshilsen Kl. 11.30 er der kirkefrokost og kl. 12.15 fortsætter denne kirkedag. Vi skal markere

Læs mere

Pedersenssuresokker88@gmail.com. 01/08-2011 til 31/1-2012. Haraldvangen 17, østsidevegen Hurdal, Norge. www.haraldvangen.no

Pedersenssuresokker88@gmail.com. 01/08-2011 til 31/1-2012. Haraldvangen 17, østsidevegen Hurdal, Norge. www.haraldvangen.no Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens kontakt e-mail og evt. www: Mikael Pedersen PS10223

Læs mere

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012.

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. Salmer: 26 - (Musik) - 571 / 277-192, 7-787. Læsninger: Esajas Bog 49:8-11. Johannes Åbenbaring 21:1-7. Matthæusevangeliet 5:13-16

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Op i røven. Finn Janning

Op i røven. Finn Janning Op i røven Finn Janning Gert: Jeg har ikke haft rigtig sex i mere end to måneder. Psykologen: Er det ikke lidt diskriminerende at sige rigtig sex? Hvad er rigtig sex? Taler vi stillinger, køn, alder, ja,

Læs mere

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet.

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet. 1 Væslen Gurli For længe længe siden, måske er det 100 år, var der i en tunnelmørk granskov en brændestabel. Sådan en stabel, hvor skovhuggerne lægger det træ, de fælder. Sådan nogle er der mange af i

Læs mere

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Manuskript Alejandro, case 1

Manuskript Alejandro, case 1 Manuskript Alejandro, case 1 Hvert år forlader over 120.000 mennesker Guatemala. De flygter gennem Mexico hvorfra de forsøger at krydse grænsen til USA. Størstedelen tilhører Guatemalas oprindelige befolkning,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,

Læs mere

En go` start... fra dagpleje til børnehave.

En go` start... fra dagpleje til børnehave. En go` start... fra dagpleje til børnehave. Kære forældre og dagplejer. er nu snart 2½ år. Det næste halve år vil blive en periode med en rivende udvikling og masser at nye ting som skal læres, og noget

Læs mere

Fredag d. 2. januar 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 712: Vær velkommen, Herrens år

Fredag d. 2. januar 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 712: Vær velkommen, Herrens år Fredag d. 2. januar 2015 Salme DDS nr. 712: Vær velkommen, Herrens år Til den første morgenandagt i det nye år har vi valgt en gendigtning af de første linjer i Biblen i form af den såkaldte Logos-hymne

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker Bilag 1 3 til 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 1 Bilag 1: Definition af Arbejdsskadebegrebet Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er forskellige former for Arbejdsskader.

Læs mere