versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5)"

Transkript

1 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5)

2 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering; Sammenfatning Sundhedsstyrelsen URL: Emneord: Total hip arthroplasty, THA, resurfacing hip arthroplasty, RHA, metal-on-metal, clinical outcome, complication, organisation, economy, patient satisfaction Sprog: Dansk med engelsk resume Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 14. november 2012 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2012 Kategori: Rådgivning Design af rapportskabelon: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Opsætning af rapport: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Layout af forside: Wright Graphics Elektronisk ISSN: X Denne rapport citeres således: Overgaard S, Penny JØ, Gam-Pedersen A, Douw K, Sørensen J, Lee A Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5) Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Serieredaktion: Diana Reerman & Line Holt For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Tlf Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra under udgivelser

3 Hvad er Medicinsk Teknologivurdering? MTV er et redskab, der bidrager til beslutningstagning på sundhedsområdet. En MTV samler og vurderer den viden, der foreligger om en given medicinsk teknologi. En medicinsk teknologi skal opfattes bredt som procedurer og metoder til forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering inklusive apparater og lægemidler. Det kan fx være en ny metode til at behandle patienter. Der fokuseres på de sundhedsfaglige, patientmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. Foreligger der ikke tilstrækkeligt antal studier til belysning af et eller flere af aspekterne, kan egne undersøgelser foretages. MTV en munder ud i en rapport, der kan bidrage til bedre planlægning, kvalitetsudvikling og prioritering på sundhedsområdet. MTV s målgruppe er beslutningstagere på det sundhedspolitiske felt. Den henvender sig derfor primært til forvaltninger og politikere og øvrige beslutningstagere på det sundhedsfaglige område. Her bidrager MTV med input til beslutninger inden for drift og forvaltning samt politisk styring i forhold til hvilke ydelser, der skal tilbydes på sundhedsområdet, og hvordan de kan organiseres. Medicinsk teknologivurdering defineres således: MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi MTV er en forskningsbaseret, anvendelsesorienteret vurdering af relevant foreliggende viden om problemstillinger ved anvendelse af teknologi i relation til sundhed og sygdom. Projektet er finansieret af MTV-puljen, som blev nedlagt i Puljens formål var at udbrede kendskabet til og brugen af MTV lokalt. MTV-puljeprojekter udarbejdes af en ekstern tværfaglig projektgruppe. Projektgruppen gennemgår systematisk den eksisterende litteratur, bidrager med dataindsamling, udarbejder rapportens kapitler og formulerer rapportens konklusioner. Sundhedsstyrelsen foretager redigering af den samlede rapport. MTV-rapporter gennemgår desuden eksternt peer-review. Hent yderligere oplysninger om MTV på under MTVværktøjskasse: Metodehåndbog for medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? 3 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

4 Sammenfatning Introduktion Som en indledende kommentar vil forfatterne gerne gøre opmærksom på, at der efter afslutningen af det faglige arbejde med rapporten fra Dansk Ortopædisk Selskab, er udmeldt et midlertidigt stop for anvendelse af metal-metal hofter, herunder RHA. Udmeldingen kommer på baggrund en øget rapportering og opmærksomhed på komplikationer i forhold til forhøjede målinger af metal ioner, dannelse af pseudotumorer (cyste-lignende væv) og smerter i hoften. Der ønskes en yderligere erfaringsopsamling før videre ibrugtagning af proteserne. Det ligger uden for formålet med denne rapport at gå yderligere ind i denne udmelding. Hoftealloplastik (kunstig hofte) anvendes til patienter med degenerative lidelser (oftest slidgigt) i hoften, ved invaliderende smerter, funktionsnedsættelse og nedsat livskvalitet og når ikke-kirurgisk behandling har været uden den ønskede effekt. Den nuværende teknik, også kaldet total hoftealloplastik (THA) er succesfuld for de fleste patienter, idet den medfører betydelig smertelindring, forbedret funktionsniveau og forbedret livskvalitet. Et alternativ til THA er metal-metal total resurfacing hoftealloplastik (RHA), der i Danmark har været anvendt hos et mindre antal (ca. 2 %) hoftepatienter siden RHA formodes især at have fordele for yngre patienter. Da lårbenshovedet og marvkanalen (den hule kanal i lårbenet) bevares, forventes der en bedre mulighed for genoperation år efter hos ca. 15 % af patienterne, uden væsentligt knogletab. Et stort ledhoved i protesen forventes at give en større grad af bevægelse i hofteleddet, mindre risiko for, at hoften går af led, samt en reduceret slidhastighed af protesen. Langtidsprognosen i forhold til genoperation er sparsomt belyst såvel nationalt som internationalt. Baggrunden for denne MTV er en anbefaling fra 2006 i et kommenteret varsel om ny medicinsk teknologi fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ved Sundhedsstyrelsen. I varslet anbefales det kun at anvende RHA i forbindelse med kliniske studier, indtil der foreligger resultater for klinisk effektivitet og holdbarhed svarende til THA fra randomiserede studier. Derudover påpeges et behov for afklaring af den patientoplevede nytte og omkostningseffektiviteten ved RHA i forhold til THA. Formål Formålet med denne MTV af metal-metal resurfacing protesen (RHA) er at vurdere forudsætningerne for og konsekvenserne af at indføre teknologien i daglig praksis på hospitalerne. RHA sammenlignes med standard total hoftealloplastik (THA) hos patienter med artrose i hofteleddet i forhold til teknologiske, patientmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. Følgende MTV-spørgsmål søges besvaret: Teknologi 1. Hvilke kliniske konsekvenser er der ved anvendelse af RHA frem for THA i forhold til smerter, funktion, komplikationer og proteseoverlevelse? 2. Hvilke patientvurderede effekter er der ved anvendelse af RHA frem for THA? 3. Er der forskel mellem RHA og THA i forhold til hurtigere tilbagevenden til arbejde/ daglige aktiviteter? 4 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

5 Patient 1. Hvordan oplever patienterne resultatet af operationen, og vil de i givet fald anbefale denne til andre? 2. Hvordan oplever patienterne den givne information, og hvad vil de eventuelt anbefale, at der indgår i den fremtidige information om operationen? 3. Havde patienterne en præference (RHA vs. THA) forud for operationen, hvilken og hvorfor? Organisation 1. Hvad er de organisatoriske forudsætninger for og konsekvenser ved at indføre og anvende RHA? Økonomi 1. Findes der international forskningsbaseret viden, der viser, at RHA er mere omkostningseffektiv end THA? 2. Kan det på basis af data fra det kliniske forsøg og supplerende lokale omkostningsdata påvises, at RHA er mere omkostningseffektiv end THA? Målgruppe Målgruppen for denne MTV-rapport er beslutningstagere inden for sundhedsvæsnet. Afgrænsning MTV-rapporten omhandler udelukkende resurfacing hoftealloplastik (RHA), idet det er en speciel teknologi med hensyn til den operative procedure. Mens MTV-rapporten handler om RHA generelt, så er der i de inkluderede primære studier, anvendt den specifikke resurfacing hoftealloplastik Articular Surface Replacement (ASR, Depuy). Produktet ASR blev i efteråret 2010 trukket tilbage fra markedet på grund af rapporter fra National Joint Registry of England and Wales og fra det Australske register, der viste en genoperationsrate på % indenfor fem år. Det kan ikke udelukkes, at ASR-protesen har haft en indflydelse på resultaterne af det inkluderede randomiserede studie. Den specifikke protese har derimod ikke haft selvstændig betydning for de generelle konklusioner i denne MT-rapport, idet der indgår en grundig gennemgang af den tilgængelige litteratur vedrørende såvel standard som resurfacing hoftealloplastik. Det er ikke muligt at vurdere langtidseffekter ved RHA, da den nuværende generation of proteser kun har været anvendt i klinikken de sidste ca. ti år. Metode For at belyse rapportens formål og de valgte MTV-spørgsmål er der dels foretaget en litteratur-gennemgang og dels har forfatterne gennemført studier i form af et pilotstudie og et klinisk randomiseret studie samt en spørgeskemaundersøgelse og interview. Derudover er de organisatoriske og økonomiske konsekvenser beskrevet på baggrund af forfatternes erfaringer med indførelse af den nye teknologi i en dansk ortopædkirurgisk afdeling. 5 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

6 Teknologi Den hidtil mest benyttede standard hoftealloplastik (THA) afsaver lårbenshalsen og fjerner det slidte lårbenshoved samt det meste af lårbenshalsen. Det erstattes med et lidt mindre hoved i metal eller keramik monteret på en lårbenskomponent i metal, der cementeres eller bankes i spænd i lårbenskanalen. Ved resurfacing hofte alloplastik (RHA) fjernes den slidte brusk på lårbenshovedet og hofteskålen (samt ganske lidt af den omgivende knogle) og erstatter det med hhv. en kappe og skål af metal. RHA udføres på nogenlunde samme vis i de fleste lande. Indgrebet minder om det, der bruges til en standard THA. Hudsnittet er dog ofte større for at kunne få hoften ud af led, og det kan være nødvendigt at afskære musklens tilhæftning til lårbenet. Tidsforbruget forventes at være større, da den samlede procedure er mere kompliceret at udføre. Forskellige kirurger har forskellige genoptræningsregimer. Her i landet tillades det normalt, at patienten belaster fuldt på krykker efter operationen. I forhold til komplikationer er der rapporteret om både tidlige brud af lårbenshalsen, genoperationer samt bekymring over skadelige virkninger af metal partikler og udvikling af cyste-lignende væv (pseudotumorer). Generelt kan det konkluderes, at både THA og RHA reducerer patienternes smerter. Imidlertid kan studiernes resultater ikke sammenlignes direkte, da der er forskel på både alder og opfølgningstidspunkter, og da der benyttes forskellige smerteskalaer i studierne. En forbedret bevægelighed (målt ved ROM) opnås allerede inden for det første år efter operation, og der synes ikke at være en reel forskel mellem de to koncepter. Umiddelbart er der flotte mål for aktivitet (UCLA activity score) for RHA-patienterne, som i flere tilfælde ligger over THA. Det er dog vanskeligt entydigt at vurdere RHA s fordele, da aktivitetsmålet var påvirket af patientudvælgelsen og den på det tidspunkt gældende vejledning (til specielt THA-patienterne) om at holde sig fra bestemte belastende idrætter. Hoftens funktion (målt ved Harris Hip Score) er et af de mere velbelyste mål. Generelt tager det 1-2 år at opnå et godt mål, og umiddelbart er der ingen forskel på de to koncepter. Der er sparsomt materiale for den selvrapporterede funktion (målt ved WOMAC). Der er en tendens til, at RHA klarer sig en anelse bedre, men sammenligningen er skæv, idet patienterne i THA-studierne er noget ældre end i RHA-studierne, og fordi målemetoderne ikke er helt sammenlignelige. Der er ligeledes sparsomt materiale for selvvurderet helbred (målt ved EQ-5D). Der er kun identificeret et RHA studie i hvilket EQ-5D ligger lidt højere ved RHA end ved THA. Også i dette studie var patienterne yngre. Ældre medborgere må antages at have flere helbredsproblemer end yngre, og dermed bliver sammenligningsgrundlaget skævt. Der synes at være en klar effekt af kirurgi, men det er næppe sandsynligt, at EQ-5D kan skelne mellem de to koncepter. Det er uklart, om koncepterne har en effekt på sygefravær, idet området er meget dårligt belyst, og andre sociale forhold end helbredet kan spille ind. 6 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

7 RHA protesen synes ikke at have nogen overlevelsesmæssig fordel frem for standard THA. Der er tidlige genoperationer på baggrund af lårbenshalsbrud og senere genoperationer pga. smerter og løsning af protesen. De primære studier i form af hhv. et randomiserede studie og pilotstudiet viser, at både patienter med RHA og patienter med THA har en klar og god effekt af interventionen på alle mål. Der er ingen væsentlig forskel i bivirkninger, og ingen patienter udviklede pseudotumorer. Den forventede øgede aktivitet i RHA-gruppen kan ikke påvises, ligesom der ikke er fundet forskel i sygefraværsperioden. Resultaterne ligger på linje med, hvad der er rapporteret i litteraturen, selvom der ikke er mange studier, der beskæftiger sig med den tidlige periode efter hofteoperationen. Enkelte andre studier rapporterer om patienter med større aktivitetsniveau, men her er tale om yngre patienter, som i de fleste tilfælde er særligt udvalgte. Patient I kapitlet er der søgt viden om patienternes oplevelse af og tilfredshed med hofteoperation og med den information, der blev givet forud for operationen. Da litteraturen på området endnu er sparsom, er besvarelsen af de valgte MTV-spørgsmål baseret på primære undersøgelser. I to fokusgruppeinterview deltog hhv. fire kvinder og en mand, der havde fået RHA, og fem mænd der havde fået THA. Tre af informanterne (alle THA) var opereret for nylig, mens resten var opereret 12 måneder før interviewet. Den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse opnåede en besvarelsesprocent på 88 % og inkluderede 84 respondenter. Af disse var 30 kvinder og 54 mænd, 48 havde fået RHA og 36 THA. Der var ingen signifikant forskel mellem de to grupper i forhold til køn og alder. Derimod var der en signifikant forskel i forhold til, hvor lang tid tilbage operationen lå. Således var respondenterne i RHA gruppen gennemsnitlig opereret 32 måneder inden de besvarede spørgeskemaet, hvor der for THA var tale om gennemsnitlig 44 måneder. Patienterne var generelt tilfredse med deres operation uanset hvilken type af hofteprotese de havde fået, og de ville anbefale den kunstige hofte til andre. Ifølge interview havde operationen været en god oplevelse, og det var fantastisk at være smertefri. Tilsvarende viste spørgeskemaundersøgelsen såvel en overordnet tilfredshed med operationen som med 10 specifikke parametre for hoftens funktion. På tre af de ti områder var tilfredsheden lidt mindre. Det drejede sig om: at gå på trapper, at gå længere distancer og at dyrke sport. Der var ingen forskel i overordnet eller specifik tilfredshed mellem de respondenter, der havde fået RHA og de der havde fået THA. Derimod var kvinderne signifikant mindre tilfredse end mændene i forhold til at kunne gå længere distancer, uafhængig af protesetype. Patienter i THA gruppen angav, i signifikant højere grad end patienterne i RHA gruppen, at være påpasselige med deres kunstige hofte. Det var desuden et overraskende fund at mere end 1/3 af de patienter, der havde fået RHA, angav at være påpasselige med deres kunstige hofte, idet der ingen restriktioner var ved den type hofteprotese. Mens 1/3 af patienterne i RHA-gruppen var bekymrede i forhold til, hvor lang tid den kunstige hofte ville holde, så havde færre i THA-gruppen denne bekymring. RHA gruppen var mindst bekymrede i forhold til metal-ioner i blodbanen og løsning af hofteprotesen. Samlet set viser resultaterne fra såvel interview som spørgeskema stor tilfredshed med resultatet af hofteoperationen uanset hofteprotese, men påviser også en oplevet mangelfuld information om og støtte til genoptræning. 7 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

8 Organisation Overordnet og organisatorisk set adskiller RHA sig ikke fra THA. Der er dog en række forhold, der har betydning ved indførelse af ny teknologi, herunder RHA. Forhold så som: udvælgelse af egnede patienter, oplæring og dokumentation. En række forhold har betydning for, om en given patient er egnet til RHA. I 2009 blev anbefalinger godkendt i Dansk Ortopædisk Selskab (DOS) i forhold til køn, alder, hoftelidelse og kontraindikationer. Anbefalingen var, at mænd < 65 år og kvinder < 55 år med primær artrose var egnede til RHA. Efterfølgende er der rejst spørgsmål vedrørende kvinders risiko for pseudotumor-dannelse og øget revisionsrate. Indførelse af RHA kræver, ud over en særlig patientudvælgelse, også oplæring af kirurger og sygeplejersker samt personale i sterilisationscentral. I litteraturen beskrives kirurgens oplæring at inddrage operationer. Da operationsteknikken ved RHA er væsentlig anderledes og måske sværere at tilegne sig end THA, anbefales det i henhold til specialeplanen for ortopædisk kirurgi, at den udføres på færre enheder end standardoperationerne. Derudover anbefales en trinvis afprøvning og implementering med anvendelse af randomiserede studier og indrapportering til registre. Siden 2004 har 18 afdelinger i Danmark udført RHA, hvilket i 2010 blev reduceret til ni afdelinger. Samlet set blev der i 2010 indsat 172 RHA, hvilket er et fald på 51 fra Faldet må tages til udtryk for, at kirurgerne har ændret holdning til anvendelse af RHA. Økonomi Den økonomiske analyse var tilrettelagt som en vurdering af eksisterende cost-effectivenessanalyser og en vurdering af cost-effectiveness i en dansk kontekst. Litteratursøgningen viser, at der findes meget begrænset viden om de sundhedsøkonomiske gevinster ved RHA i forhold til THA. Der blev fundet to studier fra henholdsvis England og USA som begge var designet som modelbaserede analyser, hvor evidens indsamles fra forskellige kilder til at beskrive de langsigtede effekter og omkostninger. De to analyser viste, at selv med en tidshorisont på år, medfører RHA øgede omkostninger med en beskeden ekstra gevinst i kvalitetsjusterede leveår. De internationale studier kunne således ikke påvise, at RHA var omkostningseffektiv i forhold til THA. De danske erfaringer rapporteret i dette studie viser, at der med et et-års analyseperspektiv potentielt kun er meget begrænsede ekstra gevinster ved RHA i forhold til THA idet, der ikke kunne identificeres en statistisk signifikant forskel i et-års opfølgningsdata for det sundhedsøkonomiske helbredsstatusindex EQ-5D. Der blev gennemført en konservativ omkostningsvurdering, som viser, at omkostningerne til RHA proteser er lidt billigere end THA-protester, og at RHA derfor i et snævert omkostningsperspektiv kan være lidt billigere (omkring 2-3 %) end THA. I et lidt bredere perspektiv vil dette nok ikke være tilfældet, hvis der indregnes omkostninger som følge af højere komplikations- og genoperationsrate. Samlet vurdering Nye koncepter for hofteproteser udvikles og ibrugtages på baggrund af problemer eller begrænsninger ved de allerede anvendte protesetyper. Problemer ved THA ses i forhold 8 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

9 til anbefalede restriktioner vedrørende fysisk aktivitet, hvor de tidligere anbefalede restriktioner dog er ændret gennem de seneste år, således at der ikke længere anbefales begrænsninger i forhold til nogen af de anvendte hofteproteser. Derudover er der problemer i forholdt til den kunstige hoftes holdbarhed, hvilket især har betydning for yngre patienter, som på et tidspunkt vil have behov for at udskifte protesen pga. slitage. En sådan udskiftning ønskes gennemført ved mindst muligt indgreb både i forhold til knogle og operationsprocedure. Formålet med denne MTV var at vurdere forudsætningerne for og konsekvenserne af at indføre metal-metal alloplastik i form af RHA i daglig praksis på hospitalerne. MTV en er tilrettelagt som en bred sammenligning af RHA i forhold til standard THA. Der er formuleret en række konkrete MTV-spørgsmål, som er søgt besvaret med inddragelse af såvel den tilgængelige litteratur som primære data. Der foreligger få randomiserede studier af RHA; alle med lille patientantal og kort opfølgning. Derudover foreligger der en række kohortestudier med selekterede patienter, der ikke kan generaliseres ud fra. Inden for den gruppe af patienter, der kan forventes at drage fordel af RHA, nemlig aktive, yngre mænd (under år), foreligger der ingen randomiserede studier. Overordnet set er der ikke fundet bedre resultater ved den nye hoftealloplastik RHA i forhold til standard THA. På parametre som funktion, aktivitet, patientvurderede effekter og økonomi er RHA og THA fundet ligeværdige. Såvel THA som RHA afhjælper patienternes smerter. Generelt er patienterne tilfredse med operationen, uanset koncept, og langt de fleste vil anbefale deres hofteoperation til andre. Kvinder oplever ved såvel RHA som THA større problemer end mænd i forhold til at gå længere distancer. Patienterne er mindre bekymrede/påpasselige, hvis de har fået RHA. Omvendt er der i litteraturen evidens for, at RHA er forbundet med en lidt højere genoperationsrate i udvalgte patientgrupper. Antallet af genoperationer er en vigtig parameter for sammenligning af de to teknologier. Da behovet for genoperationer sædvanligvis opstår med tiden og med en relativ lav hyppighed, er det de færreste kliniske studier, der er tilstrækkeligt dimensioneret til at belyse forskelle i genoperationsrater. Flere og flere lande har oprettet hofteregistre, hvori landes hospitaler indberetter isættelse af nye alloplastikker og genoperationer. Disse registre kan bidrage til et overblik over protesernes holdbarhed. Samlet set synes RHA ikke at have nogen overlevelsesmæssig fordel frem for standard THA, snarere tværtimod. Patienter med RHA har målelige værdier af metalioner i blodet. Desuden er der risiko for udvikling af pseudotumorer, hvilket også ses ved en standard THA. Der er identificeret en række faktorer for øget genoperationsrisiko, herunder det kvindelige køn, lille diameter på lårbenshovedet og stejlt-siddende ledskål samt protesetype. Indførelse af ny teknologi stiller krav til organisationen i forhold til træning af personale, etablering af kirurgiske teams og løbende vurdering. Der findes meget begrænset viden om de sundhedsøkonomiske gevinster ved RHA i forhold til THA. Analyse af forskelle i ressourceforbruget har vist, at proteserne ved RHA er billigere end ved THA, men denne forskel opvejes delvist af længere operationstider og måske af en højere reoperationsrate. Da RHA ikke giver væsentlig bedre behandlingsresultater end THA, og ikke er forbundet med væsentlige lavere omkost- 9 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

10 ninger, vurderes der ikke at være markant forskel i omkostningseffektiviteten ved RHA og THA. RHA blev indført med henblik på at være 1. knogle-besparende 2. mere slidstærk 3. med mindre risiko for ledskred på baggrund af stort ledhoved i forhold til en standard THA. Dette er overordnet set ikke afvist i rapporten. Derimod er der ikke vist et fald i reoperationsraten og samtidig er der fremkommet mere usikkerhed omkring udvikling af lokale vævsreaktioner i hoften (pseudotumorer) forekomst af metal-ioner og smerter. På baggrund af de publicerede studier, ses der mulige patientgrupper, som kan profitere af en RHA. Her tænkes specielt på aktive, yngre (<65 år) mænd, idet det er velkendt, at de har en klart forøget reoperationsrisiko ved anvendelse af en standard THA. Såfremt RHA skal anvendes i denne patientgruppe i fremtiden, vil det være væsentligt at få afklaret de tidlige kliniske effekter samt om der via de allerede eksisterede databaser i Danmark og udlandet, kan findes resultater, der understøtter anvendelsen af RHA. 10 Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA)

11 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Tlf Hjemmeside:

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Vaccination mod rotavirus en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Vaccination mod rotavirus en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Vaccination mod rotavirus en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk Teknologivurdering 2012; 14(1) Vaccination mod rotavirus en medicinsk teknologivurdering; Sammenfatning Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Per Kjaersgaard-Andersen

Per Kjaersgaard-Andersen Nationale Retningslinier for Hofte- og Knækirurgi (alloplastik og hofteartroskopi) i Danmark Per Kjærsgaard-Andersen Associate Professor Vejle Hospital University of Southern Denmark DENMARK Per Kjaersgaard-Andersen

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. C-01 Remote Rehabilitation and Support (RRS)

Projektevaluering. Caretech Innovation. C-01 Remote Rehabilitation and Support (RRS) 1 Projektevaluering Caretech Innovation C-01 Remote Rehabilitation and Support (RRS) Deltagere/partnere: Center for elektiv Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg TDC A/S Caretech Innovation Dato 7.marts

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Patientinformation. Kunstig hofte. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Kunstig hofte. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Kunstig hofte Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig information om det at skulle opereres og have indsat

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø 2013 SAMMENFATNING CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere