Læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet - afrapportering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet - afrapportering"

Transkript

1 1 Læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet - afrapportering Varde d. 1. marts 2014 Arbejdsgruppens generelle opfattelse er, at mellemtrinnet ofte overses, fordi det erfaringsmæssigt er en nem aldersgruppe, som let bliver glemt. Det er derfor et mål for arbejdsgruppen at inspirere til, at mellemtrinnet også bliver udfordret på et passende niveau, så de ikke mister interessen for og lysten til at lære så meget, de kan. Derudover bidrager grupperne Den åbne skole og 45 min. bevægelse med ideer til mellemtrinnet, hvorfor der ikke er brugt tid på dette i nedenstående. Målgruppen er ledelser og medarbejdere på skolerne i forhold til arbejdet med folkeskolereformen: Aldersgruppen, der tænkes på, er 4 6 kl. Det ugentlige timetal er 33 t/ uge. Følgende områder er prioriteret: 1. Gennemgående temaer a) Tydelige mål og feedback til eleverne b) Teamsamarbejde om skemalægning og årsplanlægning c) Inklusion og flersprogsområdet Udfordringer til alle elever Dansk som andetsprog d) Holddannelse på tværs af alder og mere niveaudeling i fagene. 2. Tysk i 5. kl. 3. Praktiske fag Håndværk og design Madkundskab 4. Lektiehjælp og understøttende undervisning 5. Links, litteraturhenvisninger og ressourcepersoner 1

2 2 På baggrund af disse prioriteringer er arbejdsgruppens anbefalinger: Håndfladen i symbolet for Endnu Bedre Skole står for samarbejde om en endnu bedre skole gennem Lillefinger Ringfinger Langfinger Pegefinger Tydelige læringsmål, der giver barnet mulighed for at træne selvevaluering. Fleksibel planlægning i teamene, hvor der også gøres erfaringer med holddannelse tværs af alder/ øget niveaudeling. Kompetenceudvikling til lærerne i forhold til at gentænke didaktikken i tysk til et lavere klassetrin. Fælles planlægning og kompetenceudvikling for de håndarbejds- og sløjdlærere, der får lov til at løfte opgaven omkring Håndværk og Design de første år i reformen. Tommeltot Fælles planlægning og evaluering af læringsforløbene både i den fagdelte og den understøttende undervisning og mellem faggrupper. Ole Thøstesen, Ervin Hansen, Sine Toudal, Vita Mortensen, Lone Borggaard, Anita Skov Knudsen, Vibeke Hornbak, Vibe Maria Sloth Glahder, Karen M. Bloch Eskesen. 1. Gennemgående temaer a) Tydelige mål og feedback til eleverne Nedenstående tanker er inspireret af Lene Skovbo Heckmanns bog: Den gode vurderingspraksis, (Dafolo, 2013). Bogen kan anbefales, der er mange eksempler og skemaer, som man kan hente på forlagets hjemmeside. Når mål og feedback skal tydeliggøres, drejer det sig kort sagt om følgende tre spørgsmål: 1. Hvor skal jeg hen? (Hvad er det jeg skal lære?) 2. Hvor er jeg nu? (Hvad kan jeg allerede) 3. Hvad er næste skridt? (Hvad skal jeg arbejde med, og hvordan ser jeg, at det lykkes?) Når læreren tydeliggør målene og viser eleven, hvad denne må gøre for at nå målene, vil eleven lære mere (Hattie, 2009). Det er vigtigt at involvere eleverne i deres egen læring. Det giver dem mulighed for at forstå, hvad de skal lære, hvad de allerede kan, og hvad der er næste skridt. På denne måde får de ejerskab til deres egen læring og kan bedre engagere sig. I bilag 1 ses et eksempel på et skema, som kan udfyldes sammen med eleven. Vi har valgt at kalde det en logbog. Logbogen kan eventuelt indgå som en del af en portfoliemappe. 2

3 3 Citat fra en erfaren lærer vedr. brug af logbøger: Logbøger bruges allerede nu, men man skal passe på, at det ikke kommer til at fylde for meget. Portfoliemappe = elevens mappe, angiver hvilken opgave, der skal ind i mappen og hvorfor der skal sættes mål hele tiden. Man skal overveje, hvor lang tid projektet skal tage, tænke det ind i en ny form med den nye reform. Måske bliver der tale om en hel dag. Feedback tilbagemelding: Feedback kan gives på mange forskellige måder, den korteste er at give en karakter. Det er en kunst at give feedback til elever, så det kan bruges fremadrettet. En måde at gøre det på kunne være følgende: STOP: Hvad skal der gøres mindre af. STAY: Hvad skal der gøres mere af GO: Ideer til nye tiltag. På denne måde kan man som lærer forklare eleven, hvad der har været mindre godt, hvad der har været godt, og hvad der skal arbejdes med. Som inspiration kan det anbefales at læse følgende bøger fra Dafolo: Lene Skovbo Heckmann, Dafolo 2013: Den gode vurderingspraksis Egil Weider Hartberg m fl. Dafolo 2012: Feedback i skolen Trude Slemmen Wille, Dafolo 2012: Vurdering for læring i klasserummet b) Teamsamarbejde om skemalægning og årsplanlægning Det er et mål fra august 2014, at læringsudbyttet i højere grad styrer organiseringen af dagen, ugen, kvartalet og året på den enkelte skole. Det kræver, at teamene selv planlægger læringsforløbene, så der er mulighed for Hele dage ud af huset i samarbejde med erhvervslivet/ foreningerne/ NaturKulturVarde/ Museet m.fl. Små daglige træningsforløb (1000 timers træning) At tænke fag på tværs At tænke i temaer med eller uden gæstelærer Teamene bestemmer selv strukturen på dagen/ ugen/ året gennem udarbejdelse af dagsskema, ugeplan, semesterplan og årsplan. Der findes elektroniske værktøjer (Tabulex), der kan understøtte den konkrete planlægning og optælling af timer. Forældre modtager f. eks. ugebreve fra teamet og søger derudover selv information om dagens/ periodens program på Forældre-Intra. Undervisningen evalueres på elevernes trivsel og opnåelse af de faglige mål. 3

4 4 Eksempel fra Sct. Jacobi skole 4-6 kl God morgen/opsamling morgensang Læsebånd / faglig læsning/ mat. Bånd ( hold kæft opgaver)/ faglig test/ Træning basisfærdigheder sprog Giver tid til møder/planlægning. På skift hvem, der har vagten Pause / spise (1) Motion/ svømning/ udeskole natur og teknik/ hjemkundskab/ sløjd + håndarbejde/ Pause (2) Ny læring Mat Eller dansk/ kristendom Eller engelsk/ historie Eller tysk/ musik Lektiecafe/fordybelse/afrunding 2 dage om ugen byttes (1) og (2) rundt! Det hold, der har udeskole Kører til kl. 14. Skal indeholde dansk + matematik Samme dag for alle klasser? Til efterårsferien Fra påskeferie Evt. holddannelse En fortsættelse af ny læring FREDAG slut kl. 13 Skemaet giver mulighed for at samarbejde med diverse idrætsklubber/musikskole. c) Inklusion og flersprogsområdet Udfordringer til alle elever Et af skolereformens mål er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Skolen skal udvikle både de fagligt stærke og de fagligt svages potentiale. Derfor er der i reformen indført tid til understøttende undervisning, som skal bruges til at arbejde med en række områder, som har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning skal fremme elevernes læring og trivsel gennem varierede og differentierede læringsformer, der både understøtter de fagligt stærke og de fagligt svage elever. En forudsætning for at opnå dette er en høj grad af undervisningsdifferentiering, hvor særlige behov tilgodeses, således at alle elever udfordres indenfor zonen for nærmeste udvikling, og 4

5 5 dermed hele tiden lærer mere, samt at eleverne møder tydelige mål og er i hyppig dialog med deres lærer om deres resultater og indsatser. Dansk som andetsprog Der skal ikke ret mange ukendte ord til, før matematikgeniet bliver forhindret i at løse matematikopgaven eller bogormen opgiver at være bogorm. Derfor er det vigtigt, at læreren og eleverne arbejder fokuseret med sproget i alle fag. At arbejdet med sprog gavner både tosprogede og etsprogede børn er en sidegevinst. Det sproglige arbejde aktiverer og motiverer børnene og fremmer dermed deres læring. Ordforrådet er afgørende for elevernes faglige udbytte af et undervisningsforløb. Derfor er det vigtigt, at alle lærere handler på, at der i deres fag ofte er begreber, som mange tosprogede elever ikke på forhånd kender den præcise betydning af. Ud af i den dagligdags faste vending finde ud af er ikke det samme som betydningen i x ud af y, der især bruges i matematik. Det er vigtigt at være opmærksom på ord og vendingers forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. Det gælder uanset hvilket fag, der står på skemaet. Sproget er centralt for læring i alle fag. Det er vigtigt, at læreren inden, under og efter et undervisningsforløb arbejder fokuseret med ord og vendingers betydninger med eleverne. Ligesom det er vigtigt, at læreren anerkender elever for at spørge ind til ords betydning, udtale, stavning eller på andre måder viser, at de er bevidste om sproget. Det er denne bevidsthed eller nysgerrighed over for sproget og/eller det, der skal læres, der driver læring. Styrk Dansk som andetsprogskompetencerne Det er naturligvis ikke alle lærere på en skole, der kan have dansk som andetsprog som linjefag. Men på skoler med mere end 10 procent tosprogede elever bør alle lærere have en eller anden form for uddannelse eller efteruddannelse i dansk som andetsprog. Det er nødvendigt for at sikre, at alle lærere ved, hvordan de kan arbejde med sproget i alle deres fag og på den måde sikre, at også de tosprogede elever får det fulde udbytte af undervisningen. d) Mere holddannelse på tværs af alder og mere niveaudeling i fagene. Der er behov for en øget erfaringsindsamling på mellemtrinnet som en fortsættelse af den rullende skolestart, som praktiseres på nogle skoler i indskolingen. Eksempler: 5

6 6 Det samlede elevtal på mellemtrinnet inddeles i basishold med egen kontaktlærer, hvor der ud over den faglige læring også er fokus på sociale og alsidige personlige mål. Den fagopdelte undervisning gennemføres på niveauhold efter elevernes kompetencer. Der gennemføres test i løbet af mellemtrinsårene for at placere eleverne på de hold, der giver de rette udfordringer. Der skal opstilles kriterier for overgang mellem indskolingsskolen, mellemtrins skolen og udskolingsskolen, så ingen elever hænger fast et sted. Der skal foretages en risikovurdering i forhold til at sikre progressionen for det enkelte barn. 2. Tysk i 5. klasse Arbejdsgruppens anbefalinger sker med udgangspunkt i fra Karen Aarøe, som er folkeskolelærer og cand. mag. i tysk og engelsk. Hun underviser i tysk på læreruddannelsen ved UC Syddanmark, i både i Haderslev og i Esbjerg. Hendes medhjælper på oplægget var Dörte Larsen, som er lærer på Haderslev Realskole. Omdrejningspunktet i oplægget var, at undervisningen i tysk i 5.klasse skal være handlingsorienteret undervisning, dette gælder også i 6. og 7. klasse. Blandt andet er inddragelse af sang, spil og lege en god måde at gøre undervisningen handlingsorienteret. Desuden er det vigtigt i et begyndersprog, at læreren allerede fra første undervisningsgang udelukkende snakker på det fremmedsprog, der undervises i, og at eleverne lærer et klasserumssprog på tysk. Det vil sige, at selve undervisningen foregår på tysk, men også omgangssproget i klassen, f.eks. at sige vil du lukke døren /vinduet?, også er på tysk. Det er vigtigt at holde fast i dette, også selvom eleverne bliver ved at spørge og ikke forstår alt. Det er et generelt problem i Danmark, at man i fremmedsprogstimerne anvender for meget dansk. I bilag 2 ses eksempler på handlingsorienteret undervisning. I alle disse former for handlingsorienteret undervisning er det vigtigt at have fokus på, at det ikke kun bliver leg, men at der sker læring hos eleverne. Karen og Dörtes anbefalinger til opkvalificering af tysklærere Det kan give lærerne rigtig meget at komme til Tyskland på kursus, hvor de lærer sproget intensivt og indefra. Bl.a. udbyder Goethe Instituttet kurser i Tyskland på 1-2 ugers varighed, enkelte af 4 ugers varighed som der kan søges stipendium til. 6

7 7 Goethe Instituttet har også billige kurser rundt omkring i Danmark. Desuden kan man på hjemmesiden, goethe.de eller goethe.de/kopenhagen finde materialer. En anden vigtig del i opkvalificeringen er at skabe fagteams i tysk, bl.a. på skolen eller på tværs af skoler, hvor man forbereder sig sammen og deler materialer og viden. Det kunne eksempelvis være som en fælles videns portal fx på skolekom, hvor man opretter en gruppe og udveksler viden. Desuden henvises til UC Syddanmarks 20 timers kursus i begynderundervisning i 5.klasse - se på UC Syds hjemmeside, hvor det er opslået. Ansøgningsfrist er 1. april. Muligvis kan der laves aftaler i lokalområder, hvor undervisere fra UC Syddanmark kører ud. Karen anbefaler også kurser, hvor der veksles mellem kursusdage med teori/oplæg og dage hjemme på skolen, hvor der prøves af. Afsluttes med opfølgning. Ved afslutningen af mødet blev det også drøftet, hvordan man kunne opkvalificere lærere, der underviser i tysk uden at være linjefagsuddannet i faget. Karen Aarøe henviste til, at den enkelte lærer kan tilmelde sig som enkeltfagsstuderende i tysk på netlæreruddannelsen ved UC Syd i Haderslev. Der er også en anden mulighed for opkvalificering med henblik på linjefagsuddannelse i faget, der er skitseret i PP, slide 14. Forskning ved bl.a. Petra Daryai-Hansen, Ph.d., Adjunkt, Institut for Kultur og Identitet, RUC om tidlig sprogstart i tysk, fransk og engelsk. Links fra oplægget: Den europæiske Sprogportfolio gerne lige som den danske udgave Min første sprogportfolio, se Sprogforum nr. 31, Tysk hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde tyske tegneserier. Lærebogsmateriale Beste Freunde Deutsch für Jugendliche, fra Hueber, 2 bøger Kursbuch A1.1. og Arbeitsbuch A1.1. (her kan findes kurser og materialer). (her kan findes kurser og materialer) Vejle kommune har for nogle år siden nedsat arbejdsgrupper, der kommer med bud på, hvordan man kan evaluere i forskellige fag. 3. Praktiske fag a) Håndværk og design Arbejdsgruppens anbefalinger sker med udgangspunkt i lektor i sløjd ved UC Syd, Henrik Pedersens oplæg, samt en erfaringsopsamling der er udarbejdet for de 11 skoler, som deltog i forsøgsarbejde med faget i skoleåret

8 8 DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Jun/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130621%20HD_R apport.ashx Arbejdsgruppen mener, det bliver rigtig vigtigt, at alle sløjd- og håndarbejdslærere modtager fælles efteruddannelse, så man får et godt udgangspunkt til at undervise i et nyt fag, der for de fleste vil indeholde et praktisk fagområde, som man ikke er bekendt med. Helt konkret kunne skolerne bruge skoleåret 2014/15 som forsøgs år til at implementere faget. Dette effektures f. eks. med fælles efteruddannelse for håndarbejds- og sløjdlærere, fælles planlægningsfase, afprøvning af ideer og evaluering sammen med ledelsen. I dette arbejde bliver det afgørende, at ledelsen er med og sørger for, at der skabes rum for at håndarbejdslærere og sløjdlærere kan mødes til fælles planlægning af undervisningen. En af de store udfordringer vi kan støde på, er placeringen af sløjd- og håndarbejdslokalerne. Vi mener naturligvis, at det optimale er, at lokalerne fysisk placeres tæt på hinanden, da undervisningen ofte kræver, at eleverne kan arbejde begge steder i løbet af en lektion. Hvis man står overfor en udfordring i forhold til lokalernes placering, er der løsningsforslag i ovenstående erfaringsopsamling, hvor det står beskrevet, hvordan man har forsøgt at løse problemet andre steder. I den forbindelse opfordrer vi til, at der er både en uddannet sløjd- og håndarbejdslærer til stede i undervisningen hele tiden. Det vil blive problematisk, at man bruger to faglokaler, hvoraf der er skærpet tilsyn i sløjdlokalet, men kun en lærer. Input fra det virkelige liv Efterfølgende eksempler er fra Nordenskov skole, hvor der er kørt forsøgsperioder i 5/6 klasse de seneste 2 skoleår. I 4. klasse har børnene et halvt år med håndarbejde, og et halvt år med sløjd, hvor de lærer basisfærdigheder. Det første år startede året op med at lave en skammel. Træ-skellettet var ens for alle og var stort set savet ud til eleverne. Opgaven i sløjd bestod derfor stort set kun af at samle skamlen. Design-opgaven var den pude, der skulle monteres oven på skamlen. Projektet var meget svært for eleverne, og de første var først færdige omkring december. Det var år 1 med håndværk og design. I år 2 har vi kørt de 2 viste eksempler, som vi har forsøgt at gøre meget konkrete og begrænsede. Det synes vi til dels er lykkedes..:-) På baggrund af egne erfaringer og tolkninger af før nævnte rapport, vil vi opfordre til at man ind tænker følgende i planlægningen: Sæt få enkle og klare rammer i undervisningen for, hvad det er eleven selv skal udtænke eller designe. 8

9 9 Konkrete opgaver gør arbejdsprocessen overskuelig og den tid der skal til at udfærdige projektet, holdes indenfor det rimelige. Børnene skal arbejde med de basale færdigheder i begge fag inden eleverne kastes ud i større designopgaver det kan være svært at overskue egen formåen, hvis man ikke kender til håndværket. Forløbet i håndværk og design kører fra start i 4. klasse til slut i 9. klasse. På denne måde kan man sikre, at der er tid til at arbejde med alle mål. I bilag 3, 4 og 5 ses konkrete eksempler på Julepynt og Lav en beholder med tilhørende logbogsark. b) Madkundskab Med ændringen fra hjemkundskab til madkundskab bliver der mere fokus på sundhedsbegrebet og ernæringsbegrebet og fokus på, hvad det er, vi putter i munden. Dette er en forandring fra tidligere, hvor faget også har indeholdt undervisning i husholdning og rengøring. På Sct. Jacobi Skole har man allerede haft sundhed og ernæring tænkt ind i undervisningen med fokus på, hvor maden kommer fra. Blandt andet har man arbejdet meget tværfagligt med biologi omkring kroppen, med natur og teknik omkring at indsamle fx urter i naturen og anvende det i maden. I den forbindelse er fælles forberedelse en vigtig del. 4. Lektiehjælp og understøttende undervisning Lektiecafe med.et inkluderende sigte. Den enkelte skoles model for etablering af lektiehjælp, vil i høj grad afhænge dels af skolens størrelse og den struktur skolen i øvrigt vælger at udmønte skolearbejdet i. Lektiecafeen en mulighed - defineret som: Et fast velindrettet læringsområde på skolen, der dagligt, i en fastlagt afgrænset periode, er bemandet med veluddannede resurselærere, samt evt. andre der kan bidrage til støtte i forbindelse med lektielæsning - herunder eksempelvis SFO personale. Lærerne kan i samråd med forældrene "visitere" elever til at skulle benytte cafeen. For at tilgodese elevernes forskellige behov i forhold til deres alder og i forhold til etablering af et alderssvarende læringsmiljø, kan lektiecafeen deles i afdelinger afhængig af skolens øvrige størrelse og struktur. Erfaringen viser dog, at de store vælger cafeen fra, hvis de oplever, at der kommer for mange af de yngre elever, og ligeså omvendt. 9

10 10 Lektiecafeen kan også danne rammen for den understøttende undervisning, og behøver ikke nødvendigvis kun at have åben i ydertimerne. Der kunne her være mulighed for at give plads til de resursestærke elever med særligt udfordrende opgaver. En anden mulighed er at henlægge lektielæsningen til de teams og lærere, der i forvejen varetager den fagdelte undervisning på årgangene. Planlægning af daglig lektielæsningstid påhviler i denne model teamets lærere/pædagoger. For optimal udnyttelse af den tid, der afsættes til lektielæsning, uanset om man vælger den ene eller den anden model, må målet være: At få skabt et miljø, hvor det er godt at lære og være At få skabt et miljø, hvor eleverne trives. At skabe en tryg base med genkendelige relations stærke voksne Oplevelse af forudsigelighed, kontinuerlighed, struktur og faste rammer. Understøttende undervisning. Den understøttende undervisning støtter op om indholdet i den fagdelte undervisning. Understøttende undervisning er ikke et fag i sig selv, men kan i form og struktur tillempes, så den bliver en naturlig del af den fagdelte undervisning. Den understøttende undervisning kan således skabe og sikre rum for mere varierede undervisningsformer. Understøttende undervisning kan udmøntes i: Faglig fordybelse, som en del af den fagdelte undervisning Praktisk arbejde relateret til den fagdelte undervisning Projektorienterede forløb Særlig støtte til resursesvage eller resursestærke elever Vejledningssamtaler Støtte til elever med dansk som andet sprog Hyppige elevsamtaler Træning og automatisering af færdigheder tillært i den fagdelte undervisning Bevægelse og sansemotorisk arbejde Inklusionsarbejde i forhold til enkelt elever eller grupper. Holddeling, tolærerordninger, niveaudelt undervisning, kønsopdelt, interesseopdelt....det er faktisk kun fantasien der sætter grænserne... I den understøttende undervisning er der også mulighed for at samle op på og støtte op om sociale indsatsområder både for den enkelte elev og for klassen. Både i SFO og i skolesammenhæng er inklusion en klar overskrift. Børn, der trives, er klar til at lære. Pædagoger 10

11 11 har trivsel som 1. prioritet og kan via deres relationsarbejde, arbejde med social læring, dannelse, kreativitet og forebyggende indsatser, bygge bro til børnenes faglige udvikling, så vi får skabt hele livsduelige mennesker. Indholdet og opgaverne i den understøttende undervisning afhænger af, hvad der ellers er fokus på i den fagdelte undervisning. Med den understøttende undervisning skabes der rum, og rig mulig for en høj grad af differentiering. Det er vigtigt, at lærere og pædagoger i fællesskab finder frem til, hvad man på den enkelte skole definerer som understøttende undervisning. Og hvor gode resultater kan der ikke komme ved at de 2 faggrupper samarbejder om, at børn får lært det de kan og bliver så dygtige som de kan. 5. Links, litteraturhenvisninger og ressourcepersoner Dansk Clearinghouse rapport Den åbne Skole, se afrapportering på fællesnettet. Elevrådet d. 8. november, se afrapportering på fællesnettet. EVA: 5 bud fra forskningen på god undervisning, dec. 2013, Kompas projektet i Varde Kommune: Lov om Håndværk og design + Madkundskab: 204%20Nye%20fag%20-%20Madkundskab%20-%20Haandvaerk%20og%20Design.ashx Lov om 2. fremmedsprog: 203%20Tidligere%20fremmedsprog.ashx Birkerød skole: EVA inspirationskatalog vedr. skolereform 11

12 12 Bilag 1: Eksempel på brug af logbog på Lunde Kvong skole Hvad skal jeg lære/arbejde med? Hvad kan jeg? Mit mål det vil jeg kunne /lære Hvad skal jeg gøre og hvordan vil jeg arbejde? Hvordan kan jeg se, at det virker/jeg har lært noget? Periode Hvordan vil jeg fejre det? Navn: Dato: 12

13 13 Bilag 2 Eksempler på handlingsorienteret undervisning i tysk: Anvende tyske hjemmesider i undervisningen, hvor eleverne fx kan se små tyske tegneserier (kindernetz.de) De første undervisningsgange i faget er det en god ide at vise eleverne, at de allerede kan nogle ting, da det er rigtig vigtigt at skabe en motivation fra starten. Eksempelvis kunne man vise billeder af forskellige tyske mærker, som alle eleverne kender (Haribo, Ritter sport mv.). Lave en liste med tyske og danske ord, som eleverne kender, og som de skal forbinde med hinanden. For at vise eleverne at de allerede kender nogle ord. Sprogportrætter, efter bogen Kinder und ihre Sprachen Lebendige Mehrsprachigkeit, Eviva, Wien 2001, af Hans Jürgen Krumm, professor i fremmedsprogsdidaktik i Wien. I en silhuet af enten en pige- eller en drengekrop farvelægger hver elev sine sprog i kroppen hvor hendes / hans sprog er placeret i kroppen, og hvilken farve de har. Bagefter skal eleverne på tysk beskrive, hvorfor de har valgt de farver og placeringer, som de har. De fleste elever er bevidste om, at de har flere sprog, mange vælger at farve førstesproget rødt i eller i nærheden af hjertet. Aktiv undervisning, hvor eleverne skal arbejde aktivt med et emne og ende ud i et produkt, fx en tegnefilm (f.eks. vha. programmer i skoletube.dk). Her er det vigtigt med en god introduktion, inden man går i gang, desuden en tydelig struktur, så eleverne ved, hvornår man går videre til noget andet. Story Cubes, som er små æsker med terninger i. På terningerne er der billeder. Eleverne sidder i grupper og kaster terningerne, og laver små historier ud fra disse. Story Cubes kan bruges i alle sprogfag. (kan bl.a. købes på Fühlkino, som er en pose man putter en ting ned i. Eleverne får så f.eks. en liste med gloser og samtidig får de lov til at mærke på tingen i posen. De skal så krydse af hvad der er for ting i posen. En badebold med tegninger af forskellige madvarer (der findes bolde med forskellige temaer), som eleverne i små grupper kaster rundt mellem sig. Den som griber bolden, skal sige gloser for det som lander under tommelfingeren. Sang og musik er også godt at bruge til at lære forskellige gloser, Guten Tag, guten Tag, hallo wie Gehrts? fra lærebogsmaterialet Deutschmobil, Ernst Klett Verlag. Det er også en god ide at anvende lege fra fx engelsk undervisningen, som eleverne kender. Det kunne være Simon says, bare på tysk. TPR-metoden (Total Physical Response method), til at afprøve om eleverne forstår det man siger, fx ved at eleverne reagerer med handlinger ikke verbalt sprog - som udtryk for, at 13

14 14 de har forstået det, der er blevet sagt eller fortalt. Ved en historie kan de f.eks. lægge en billedserie. Bilag3: Eksempel på de indledende forsøg med Håndværk og Design på Nordenskov skole. Julepynt Opgave: Du skal vælge en skabelon og lave et julemotiv i både træ og tekstil. Hvad skal vi lære? Håndværk: Anvende håndværksmæssige teknikker til bearbejdning af forskelligartede materialer Formgive og fremstille håndværksmæssige produkter, fortrinsvis i træ, metal og tekstil Design: Arbejde med ideudvikling i kreative og innovative processer, individuelt og i fællesskab med andre. Krav til opgaven: Du skal bruge en af de skabeloner vi har med Du skal bruge MDF-plade til at løse træ-delen i opgaven Der er ingen krav til materialevalg når du skal lave julemotivet i håndarbejde 14

15 15 Hvordan gør vi? Du skal finde et julemotiv blandt de medbragte skabeloner. Du vælger f.eks. et julehjerte. Nu skal du save hjertet ud i MDF-plade i stor størrelse. Herefter saver du julehjertet ud i lidt mindre størrelse inden i dit store julehjerte. Endelig skal du fremstille et lille julehjerte i håndarbejde som kan hænge i dit træ-julehjerte.. Materialer og arbejdsform i håndarbejde afhænger af dit design.. 15

16 16 Bilag 4. Eksempel på de indledende øvelser omkring Håndværk og Design på Nordenskov Skole. Lav en beholder Du skal designe en beholder Hvad skal vi lære: (Vi tog udgangspunkt i de foreløbige mål der blev lavet i forbindelse med forsøgsarbejdet i 2012/13) Håndværk: Anvende håndværksmæssige teknikker til bearbejdning af forskelligartede materialer. Planlægge arbejdsgange og vælge hensigtsmæssige materialer og teknikker. Design: Arbejde med idéudvikling i kreative og innovative processer, individuelt og i fællesskab med andre. Inddrage konkrete behov og problemstillinger fra omverdenen i designprocesser. Materiel kultur Inddrage omverdenen som inspiration for eget håndværk og design og som målgruppe for fælles projekter, der kan skabe værdi for andre. Krav til opgaven: 1. Der skal indgå flet eller vævning i konstruktionen af beholderen. 2. Bunden skal laves af hårdt materiale - evt. træ det kunne også være hårdt plastik/plexiglas. 3. Siderne på beholderen skal laves af pinde. 4. Kantafslutningen på beholderen er op til dig selv. 5. Du skal føre logbog hver gang du har arbejdet med projektet. 16

17 17 Hvordan gør vi? Tænk på billederne fra den indledende PowerPoint-præsentation Begynd så med at tænke over hvad din beholder skal holde Det giver en ide om størrelse og udseende. Lav en arbejdstegning med faste mål. Udover arbejdstegningen skal du lave en beskrivelse af hvilke materialer der skal bruges for at fremstille beholderen. Hvis du skal bruge materialer, som vi ikke har, skal du aflevere en bestillingsseddel til læreren. Produkterne er fra Nordenskov skoles 5./6. klasse

18 18 Logbogsark Bilag 5 Hvad har du arbejdet med i dag? Hvad er gået godt? Hvorfor/mindre godt? Hvorfor? Hvad skal du gøre (bedre) næste gang? 18

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere