Redesign af websitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redesign af websitet"

Transkript

1 Redesign af websitet - med fokus på organisationssystemet og navigationssystemet Titel: Redesign af websitet videnomturisme.dk med fokus på organisationssystemet og navigationssystemet Af: Ditte Hertzum og Sofie Pedersen Årgang: Kandidat, Aalborg Vejleder: Marianne Lykke Nielsen Antal ord: Antal normalsider: 99,7 Abstract: Vi vil i denne opgave undersøge, hvordan websitet kan redesignes med fokus på organisationssystemet og navigationssystemet. Som udgangspunkt for opgaven vil vi klarlægge relevant teori for at kunne besvare problemformuleringen. Vi vil starte med at undersøge det nuværende website ved hjælp af en heuristisk ekspertvurdering, hvor vi selv evaluerer websitet. Dernæst undersøges hvilke målgrupper websitet henvender sig til, og hvilken betydning disse har for redesignet. Målgrupperne fastlægges i en casebeskrivelse efterfulgt af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse af den primære målgruppe, som er studerende. Inden denne undersøgelse sendes ud, afprøves den i to pilottests. Herudover vil vi undersøge hvad Erhvervsakademi Dania, som er de ansvarlige for mener om websitet. Disse holdninger bliver fastlagt gennem et telefoninterview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen, som er ansvarlig for websitet. Herefter vil vi se på hvilke elementer, der skal indgå i redesignet, og dette fremfindes ved at diskutere relevant teori, vores egen evaluering, spørgeskemaundersøgelsen og interviewet. Efterfølgende vil vi konstruere et redesign i Microsoft Office PowerPoint 2007 ud fra denne diskussion. Vi vil evaluere redesignet, og se på hvilke fremtidige ændringer der bør undersøges. Dette undersøges gennem en heuristisk ekspertvurdering udført af studerende Tina Andersen, som er ekstern fagmand på området. Slutteligt vil vi konkludere på problemformuleringen og perspektivere på fremtiden for redesignet. Vi har i denne opgave fundet frem til, hvordan et redesign kan opbygges med fokus på organisationssystemet og navigationssystemet, samt undersøgt hvilke fremtidige ændringer der kan foretages i redesignet. 24 litt. henv. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 1 af 131

2 Indholdsfortegnelse: Abstract: (DH)... s. 1 Indholdsfortegnelse: (DH) (SP)... s. 2 Indledning: (DH) (SP)... s. 3 Problemformulering: (DH) (SP)... s. 4 Afgrænsning: (DH) (SP)... s. 4 Metode: (DH) (SP)... s. 4 Casebeskrivelse: (SP)... s. 5 Teori om informationsarkitektur: (SP)... s. 7 Teori om organisationssystemet: (SP)... s. 9 Teori om navigationssystemet: (DH)... s. 11 Teori om usability: (DH)... s. 13 Teori om evaluering: (DH)... s. 14 Teori om unge og studerende: (SP)... s. 16 Teori om spørgeskemaundersøgelser: (DH)... s. 18 Teori om pilottests: (DH)... s. 21 Teori om interview: (SP)... s. 22 Teori om transskribering: (DH)... s. 24 Teori om redesign: (SP)... s. 25 Teori om web 2.0: (SP)... s. 27 Evalueringskriterier: (DH)... s. 28 Evaluering af websitet (SP)... s. 30 Baggrund for spørgeskemaet: (DH)... s. 34 Pilottest af spørgeskemaet: (SP)... s. 38 Overvejelser vedrørende spørgeskemaundersøgelsen: (DH)... s. 41 Analyse af spørgeskemaundersøgelsen: (DH)... s. 42 Baggrund for interview: (SP)... s. 48 Analyse af interview: (SP)... s. 50 Diskussion af redesignet: (DH)... s. 53 Redesign af (SP)... s. 57 Vurdering af redesignet: (DH)... s. 73 Konklusion: (DH) (SP)... s. 78 Perspektivering: (SP)... s. 80 Referencer: (SP)... s. 81 Bilag 1: Projektinformation... s. 83 Bilag 2: Mails fra Erhvervsakademi Dania... s. 84 Bilag 3: Pilotundersøgelse med Ane Lykke Larsen... s. 85 Bilag 4: Pilotundersøgelse med Elisabeth Monberg... s. 86 Bilag 5: Screenshots af spørgeskemaundersøgelsen fra Surveymonkey... s. 88 Bilag 6: Spørgeskemaundersøgelsen på s. 94 Bilag 7: Besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen... s. 96 Bilag 8: Til analysen af spørgeskemaundersøgelsen... s. 100 Bilag 9: Interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen... s. 103 Bilag 10: Blueprint over s. 108 Bilag 11: Redesign af s. 109 Bilag 12: Heuristikker til ekspertvurdering... s. 123 Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen... s. 125 Ansvarsfordeling: (DH) Ditte Hertzum (SP) Sofie Pedersen Vedlagt cd: Redesign af Del 1: Heuristisk ekspertvurdering med Tina Andersen Del 2: Heuristisk ekspertvurdering med Tina Andersen Interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen Pilottest med Ane Lykke Larsen Pilottest med Elisabeth Monberg Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 2 af 131

3 Indledning: Websites på internettet kan i dag både hjælpe og forvirre brugerne. Som Gregersen og Wisler-Poulsen skriver i deres bog: Usability: testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet, er det menneskene bag websitet og teknologien, der er ansvarlige for at få samspillet mellem bruger og teknologi til at forløbe gnidningsfrit. Det er derfor vigtigt at være medvirkende til at udvikle websites i en gavnlig retning, der kan have indflydelse på, hvordan websitet opfattes og anvendes af brugerne. Da udformningen af websites har indflydelse på, om brugerne føler sig velkomne, eller bliver frustrerede, har udformningen også betydning for, om brugerne vil blive ved med at anvende websitet, eller om de giver op. På denne måde kan designet hjælpe et website med at tiltrække brugere, og dermed kan det godt betale sig at undersøge, hvordan et website kan opbygges for at glæde brugerne. Vi er tidligere i vores uddannelsesforløb blevet introduceret for begrebet informationsarkitektur. Morville og Rosenfeld har i deres bog Information Architecture for the World Wide Web beskæftiget sig med emnet, og beskriver, hvordan informationsarkitektur er kunsten og videnskaben i at skabe informationsprodukter og oplevelser til at støtte brugervenlighed og søgning af information. De beskriver informationsarkitektur som en kombination af organisationssystemer, labels, søgemuligheder og navigationssystemer på websites og intranets. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 4) Morville og Rosenfeld beskriver yderligere i deres forord, at brugerne ikke er interesserede i et websites struktur, og det netop derfor er vigtigt, at informationsarkitekturen bliver designet rigtigt. Dette betyder, at informationsarkitektur er anvendelig i opbyggelsen af websites. Morville og Rosenfeld har beskrevet, hvilke aspekter der skal indgå i et webdesign, og hvad informationsarkitektur indeholder. Netop den udfordring der er i at få alt dette til at gå op i en højere enhed, har vores interesse, og har gjort os nysgerrige efter selv at prøve at arbejde med dette område. Desuden er det altså vigtigt, at den struktur der vælges til et website, er designet, så dem der skal anvende det, nemt kan gennemskue og anvende sitet, til det formål det har. I basen over opgavebeskrivelser til det 7. semesters erhvervsrelaterede projekt, som kan findes på studienettet på Det Informationsvidenskabelige Akademis website, har vi fundet en projektbeskrivelse. Den omhandler udviklingen af et redesign af der ejes af Erhvervsakademi Dania i Randers. Denne opgave har motiveret os til at kontakte ejerne og med deres billigelse og hjælp, vil vi prøve at skabe et brugbart redesign til deres website. Ved at fokusere på informationsarkitekturen og brugernes oplevelse af websitet vil redesignet bære præg af vores overvejelser og de essentielle elementer, der vil gøre redesignet tiltalende for brugerne. Designet, der kræver at vores valg og struktur giver mening for andre end os, ser vi frem til at arbejde med. Hele processen med at gøre sitets informationer tilgængelige og fremme mulighederne for navigering og websitets organisationsstruktur bliver udfordrende, men vil samtidig være en spændende opgave at løse. Her skal vores viden og brugernes ønsker kombineres, og ende ud med et resultat der kan inspirere og videreudvikles af Erhvervsakademi Dania. Vi vil undersøge den teori og de elementer, som er nødvendige i redesignet af et website som og undersøge brugernes meninger samt Erhvervsakademi Danias holdning til websitet før vi udvikler vores egen prototype, der vil illustrere vores ideer og løsning på opgaven. Til det redesign vi vil udfærdige, vil vores fokus være på organisationssystemet og navigationssystemet for at lave et brugbart grundlag til et redesign. For at færdiggøre opgaven og evaluere på processen vil vi til slut få en ekspert til at gennemgå vores prototype og kommentere på den. Vi håber, at vi med vores samlede overvejelser og undersøgelser kan hjælpe Erhvervsakademi Dania med at udvikle deres website, så brugerne af kan få et interessant og brugervenligt sted, hvor de kan få og videregive information. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 3 af 131

4 Problemformulering: Hvordan kan websitet redesignes? - med fokus på organisationssystemet og navigationssystemet. Undersøgelsesspørgsmål: - Hvordan er websitet designet? - Hvilke målgrupper henvender websitet sig til, og hvilken betydning får disse for et redesign? - Hvilke tanker har de ansvarlige for websitet om designet? - Hvilke elementer skal indgå i redesignet? - Hvilke fremtidige ændringer bør undersøges i forhold til det færdige redesign? Afgrænsning: Morville og Rosenfeld har i deres bog Information Architecture for the World Wide Web inddelt informationsarkitektur i fire hovedkategorier: organisationssystemer, navigationssystemer, labelsystemer og søgesystemer. Vi vil i denne opgave kun se på et redesign i forhold til kategorierne, der omhandler organisationssystemet og navigationssystemet og dermed ikke beskæftige os med labelsystemer og søgesystemer. Vi vil i opgaven heller ikke gå ind og vurdere den information, der er tilgængelig på websitet, hvilket vil sige, at vi vil anvende eksisterende information fra når dette er nødvendigt uden at foretage en vurdering af denne information. Sitet har to målgrupper, hvor den primære er studerende, mens den sekundære er erhvervsdrivende. Vi har valgt kun at fokusere på studerende, da de er den primære målgruppe for websitet. De studerende vi vil indhente viden omkring, er studerende, der bruger samt studerende ved Erhvervsakademi Dania. Den sekundære målgruppe som er erhvervet, vil vi ikke undersøge i denne opgave, men det vil fremgå af redesignet, hvor denne målgruppe kan passe ind. Når redesignet skal udformes, vil vi ikke foretage en vurdering af det visuelle design men i stedet fokusere på informationsarkitekturen. Metode: Vi vil starte med selv at lave en evaluering af websitet ved at gennemgå teori om evaluering samt teori om organisationssystemet og ud fra dette opstille kriterier, som vi vil anvende til en heuristisk ekspertvurdering. Resultatet af denne vil vi anvende til fremstilling af et spørgeskema til de studerende, der bruger Evalueringen skal herudover også være med til at give et billede af, hvilke områder der skal fokuseres på i det senere redesign. Vores spørgeskemaundersøgelse vil blive udarbejdet på baggrund af relevant teori samt resultaterne af den heuristiske ekspertvurdering. Med spørgeskemaundersøgelsen vil vi undersøge den primære målgruppe for websitet, som er studerende. Selve spørgeskemaet vil blive opstillet på websitet og vil blive pilottestet på sygeplejerske studerende Ane Lykke Larsen og jordemoder studerende Elisabeth Monberg. Efterfølgende vil vi transskribere og behandle de to pilottests og derefter gøre spørgeskemaundersøgelsen tilgængelig gennem Spørgeskemaundersøgelsen vil være tilgængelig i tre uger, og resultaterne vil derefter blive behandlet. Herudover vil vi også foretage et personligt telefoninterview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen, som er ansvarlig for websitet for at få klarlagt Erhvervsakademi Danias intention med sitet. Når interviewet er afsluttet, vil dette blive transskriberet og behandlet. På baggrund af vores teori, den heuristiske ekspertvurdering, spørgeskemaundersøgelsen og interviewet, vil vi diskutere hvilke elementer, der skal indgå i redesignet, og efterfølgende vil dette blive udarbejdet i programmet Microsoft Office PowerPoint Når redesignet er færdiggjort, vil vi få foretaget en vurdering af dette ved hjælp af metoden heuristisk ekspertvurdering. Denne vurdering vil blive udført af studerende Tina Andersen, som er fagmand på området. Til sidst vil vi konkludere på problemformuleringen og perspektivere på fremtidige gøremål for redesignet. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 4 af 131

5 Casebeskrivelse: Vi har i denne opgave valgt at lave et redesign til websitet og i denne sammenhæng er det relevant at undersøge det bagvedliggende formål med siden. Ejerne af siden har selv ytret ønske om en ændring af websitet, og dette ser vi som en spændende udfordring. Som det kan ses i mailen i bilag 2: Mails fra Erhvervsakademi Dania, har Erhvervsakademi Dania 1 overtaget websitet pr. 1. august 2010, fra Midtjysk Turisme og de har valgt at sætte sitet i bero, indtil de har bestemt hvilke ændringer, de selv vil foretage. Vores informationer om sitets nuværende status kommer fra vores kontaktperson Marianne Nilsson, som er strategi- og kommunikationskonsulent på Erhvervsakademi Dania i Randers. (Erhvervsakademi Dania, 2010 a) Kontaktbeskrivelsen kan ses i bilag 1: Projektinformation. Efter samtale med Marianne Nilsson har vi fået at vide, at websitet oprindeligt var tiltænkt erhvervsdrivende indenfor turistbranchen, men flere og flere studerende begyndte at benytte sig af websitet. Efter Erhvervsakademi Danias overtagelse har de dog bestemt, at websitets primære målgruppe nu er studerende, og erhvervsdrivende ses som sekundære brugere af sitet. Websitet skriver følgende om deres formål: Vi ved det godt. Vi burde holde os orienteret om alt, hvad der fagligt foregår omkring os. Oftest er det tiden og overskuddet, der mangler. Internettet bugner med sider om turisme, nyhedsbrevene vælter ind og invitationerne til relevante kurser hober sig op. Samtidig skærpes konkurrencen og kravene til os om konstant udvikling af, hvad vi tilbyder turisten. Med videnomturisme.dk kan du orientere dig, når du har tiden. Du kan få idéer, tips og henvisninger til den videre vej. Det er ét stort vidensnetværk, som kan vejlede dig om, hvem, der ved hvad, om turisme. Her er alt fra turismeforskning til erfaringer fra din og min dagligdag - videnudveksling af aktørerne i turistbranchen. Søg og du skal finde - men husk også at bidrage til det store vidensfællesskab. På den måde bliver videnomturisme.dk lige så varieret og spændende som branchen selv. Vi kan lære af hinanden på tværs af virksomheder, brancher, organisationer - derfor del gode eller dårlige erfaringer med hinanden. Princippet bag videnomturisme.dk er helt simpelt - et redskab der giver dig overblik over personer, rapporter, artikler eller hjemmesider, som ved noget om det, du lige har brug for. Ikke et bibliotek, men et redskab til at komme videre med - for og af branchen selv! Har du erfaringer eller kendskab til interessant viden, som du vil dele med os, så klik på Jeg vil bidrage med ny viden! (Videnomturisme.dk, 2010 b) Websitet er oprindeligt udviklet i et samarbejde på tværs af turistbranchen, og aktørerne i dette samarbejde var de fire regionale turismeudviklingsselskaber i Jylland samt Aalborg Universitet, Det Danske Erhvervsakademi og firmaet IT & Turisme. Desuden har 25 turismevirksomheder bidraget betydeligt til udviklingen af sitet. Websitet er indtil 1. august 2010 blevet administreret af Fonden Midtjysk Turisme. (Videnomturisme.dk, 2010 c) På websitets forside har de en introduktion til, hvad sitet kan tilbyde, og hvad man kan anvende den til. Denne introduktion forklarer også, hvad hensigten med sitet er. De skriver, at man kan hente viden om turismefaglige emner og at der i vidensbasen løbende kommer nye bidrag. Der er mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp til emner, fra kyndige turistfaglige personer. Introduktionen beskriver yderligere, at der er garanti for tilbagemelding. 1 Erhvervsakademi Dania omfatter 13 erhvervsskoler i det midtjyske område. Det regionale akademi udbyder 14 videregående uddannelser samt en række akademiuddannelser på deltid. Erhvervsakademi Dania er et af ni regionale erhvervsakademier i Danmark. Dania udbyder akademiuddannelser i 8 byer i det midtjyske område i samarbejde med 13 partnere. Akademiet udbyder pt. 12 merkantile, it- og tekniske KVU-uddannelser, to professionsbachelor-uddannelser samt en række akademiuddannelser på deltid. Der er godt 1100 fuldtidsstuderende samt et betydeligt antal akademistuderende på deltid. Akademiet blev officielt indviet 1. januar (Erhvervsakademi Dania, 2010 b) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 5 af 131

6 Brugerne af websitet kan altså søge informationer på sitet og samtidig selv bidrage med viden. Hvis en bruger ikke kan finde svar på et spørgsmål, kan dette stilles på websitet, og det kyndige panel vil svare på det. Forsiden på websitet ser ud som følgende: (Videnomturisme.dk, 2010 a) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 6 af 131

7 Teori om informationsarkitektur: Vi har valgt at medtage dette teoriafsnit, da informationsarkitekturen er den overordnede ramme for vores opgave, og dette afsnit vil give os et kendskab til området. Til at beskrive informationsarkitektur har vi valgt at anvende bogen Information Architecture for the World Wide Web fra 2007 af Peter Morville og Louis Rosenfeld 2 samt bogen Information Architecture for Information Professionals fra 2007 af Sue Batley 3. Herudover har vi også anvendt bogen Brugervenlighed på internettet: En introduktion fra 2002 af Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk 4. Informationsarkitektur er en plan for, hvordan indhold og funktionalitet skal opdeles og bindes sammen på et website. Informationsarkitekturen er dermed hele byggeplanen for udviklingen af websitet. Formålet er, at strukturere indholdet så den nødvendige information bliver tilgængelig for brugerne på det rette sted og tidspunkt i interaktionen. En god informationsarkitektur giver brugerne overblik over sidens opbygning og dermed kontrol over informationen. (Munk & Mørk, 2002 s. 28) Mulighederne for sammensætning af informationer på internettet er nærmest uendelige, og informationsarkitektur drejer sig lige så meget om at udvælge og begrænse som at inddele og sammenkæde. (Munk & Mørk, 2002 s. 30) For at præcisere hvad informationsarkitektur indeholder, har Morville og Rosenfeld valgt at inddele det i fire kategorier. Disse fire kategorier er: organisationssystemet, labelsystemet, navigationssystemet og søgesystemet. Organisationssystemet handler om, hvordan informationerne bliver kategoriseret. Labelsystemet handler om, hvordan informationerne bliver repræsenteret. Navigationssystemet handler om, hvordan man browser eller bevæger sig gennem informationerne. Søgesystemet handler om, hvordan man søger efter informationer. De nævner dog, at det kan være svært at dele det op på denne måde, da de fire kategorier kan overlappe hinanden. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Vi vil i vores opgave tage udgangspunkt i denne opdeling, og som nævnt afgrænse til kun at se på organisationssystemet og navigationssystemet. Disse to systemer vil vi uddybende beskrive nærmere i hver sit afsnit, men labelsystemet og søgesystemet vil vi ikke yderligere beskrive, da vi ikke vil beskæftige os med dette i redesignet. Morville og Rosenfeld har følgende definition på informationsarkitektur: 1. The structural design of shared information environments. 2. The combination of organization, labeling, search, and navigation systems within web sites and intranets. 3. The art and science of shaping information products and experiences to support usability and findability. 4. An emerging discipline and community of practice focused on bringing principles of design and architecture to the digital landscape. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 4) Denne brede definition er valgt, da den viser, hvor svært det er at designe et godt website, og hvor meget det omfatter. For også at kunne forklare hvad informationsarkitektur er, har de valgt at fremhæve hvad det ikke er, da det kan være med til at forklare grænserne. Det de vælger at fremhæve, som ikke er informationsarkitektur er grafisk design, software udvikling og usability engineering. De vælger dog stadig at sige, at disse områder kan overlappe hinanden og når der arbejdes med webdesign, vil man opdage, at man indimellem vil befinde sig i grå områder imellem disciplinerne. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 9) Bogen Information Architecture for Information Professionals af Sue Batley beskæftiger sig også med informationsarkitektur. Batleys mål er at forklare informationsarkitektur dels ud fra en traditionel bibliotekarvinkel og dels ud fra en kontekst indenfor systemdesign. (Batley, 2007 s. xvii) Batley mener, at 2 Louis Rosenfeld arbejder som en uafhængig informationsarkitektur konsulent, og bliver betegnet som en af grundlæggerne indenfor feltet. Rosenfeld har en grad i informations- og biblioteksstudier fra University of Michigan. Peter Morville er leder og grundlægger af Semantic Studios, som er en ledende informationsarkitektur og strategi konsultation. Morville har en grad i biblioteks- og informationsvidenskab fra University of Michigan. (Morville & Rosenfeld, 2007) 3 Sue Batley er lektor ved London Metropolitan University, og har en PhD indenfor, hvilke faktorer der påvirker adfærd og genfinding af information fra databaser over billeder fra University of Aberdeen. (Batley, 2007 s. xix) 4 Timme Bisgaard Munk er uddannet cand.mag., og har arbejdet med projektledelse og brugervenlighed siden Kristian Mørk er uddannet cand.mag., og har arbejdet med digitale medier og brugervenlighed siden (Munk & Mørk, 2002) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 7 af 131

8 informationsarkitektur er en disciplin, som ikke har nogen klart definerede grænser. Hun vælger at opdele ordet informationsarkitektur, og mener, at information kan beskrives, som den viden mennesker har, og som de kommunikerer til andre. Batley mener dog, at i denne sammenhæng er information skabt af nogen uden nødvendigvis at blive kommunikeret til andre. Den anden del af ordet, som er arkitektur, er i bogens kontekst beskrevet ved, at arkitekturen giver den struktur, der gør, at informationen vil være funktionel. (Batley, 2007 s. 1-2) Et aspekt af informationsarkitektur er information management og dets kerneelementer, som er indeksering, katalogisering og klassificering, indsamling og organisering af information. Et andet stort område som kræver behandling, er design. Herunder især brugercentreret design af informationssystemer der giver support til brugerbehov ved at tilbyde attraktive, intuitive grænseflader, der støtter en række informationsopgaver, og imødekommer en række individuelle ressourcer. (Batley, 2007 s. 3) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 8 af 131

9 Teori om organisationssystemet: Dette afsnit har vi valgt at medtage, da organisationssystemet er et af de to systemer, vi vil udarbejde redesignet på baggrund af. Til at beskrive organisationssystemet har vi set på Morville og Rosenfelds afsnit om dette i bogen Information Architecture for the World Wide Web. De mener, det er en udfordring at organisere information, og når man ser på klassifikationsskemaer, opstår problemet omkring flertydighed, da mennesker kan forstå ord på forskellige måder. De ord der anvendes til labels til de forskellige kategorier kan blive forstået forkert, og dermed kan brugerne misforstå hensigten med de forskellige kategorier. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Herudover skal der også være enighed om, hvilket indhold der skal ligge bag kategorierne og enighed om denne definition. Den forskelligartede natur der er på et website med både artikler, video osv. gør, at det er svært at nøjes med en enkelt organisationsstruktur over websitets indhold. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 56) Organisationssystemet er sammensat af organisationsskemaer og organisationsstruktur. Organisationsskemaer er et udtryk for, hvordan indholdet på et website er organiseret, f.eks. alfabetisk, kronologisk eller i grupper. Organisationsstrukturen defineres her som, hvilken struktur der er mellem indholdet på websitet og de valgte grupper, her ses f.eks. på hierarki og hypertekst. Organisation er også tæt relateret med navigation, labels og indeksering. Den hierarkiske organisationsstruktur af et website er ofte en del af et oprindeligt navigationssystem. De labels der bliver tildelt en kategori, spiller en stor rolle i forhold til, hvilket indhold der skal være i kategorierne. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 58) Organisationsskemaer: Præcise organisationsskemaer er relativt nemme at designe og opretholde, fordi der kun er lidt intellektuelt arbejde involveret i at tildele punkter til kategorierne. De er også nemme at bruge. Eksempler på præcise organisationsskemaer er: alfabetiske organisationsskemaer, som ofte er leksikon og ordbøger, men også de fleste bøger der ikke er opdigtede, som f.eks. telefonbøger bruger alfabetet til at organisere deres indhold. Herudover er der kronologisk organisation, hvor f.eks. datoerne kan være det, informationerne bliver organiseret efter. Informationer kan også blive organiseret efter geografi eller politiske, sociale eller økonomiske emner, som ofte er stedsafhængige. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) De mere flertydige organisationsskemaer er de dobbelttydige eller subjektive. Her skal informationerne inddeles i kategorier, der trodser præcise definitioner, og disse er svære at designe og opretholde, og kan være svære at bruge. Ofte finder mange dog disse organisationsskemaer brugbare, fordi man ikke altid ved, hvad man leder efter. På den måde understøtter de flertydige organisationsskemaer den tilfældige informationssøgning, ved at gruppere punkterne i intellektuelle meningsfulde måder. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Nogle af de mest almindelige og værdifulde flertydige organisationsskemaer er organiseret ved emne eller tema, som er nogle af de mest brugbare og udfordrende tilgange. Der er også opgaveorienterede skemaer, som er passende, når det er muligt at imødese, hvilke opgaver brugerne vil udføre. Der er også publikumsspecifikke organisationsskemaer, som giver mening at lave, hvis der er to eller flere tydeligt definerbare publikummer. Denne form for organisationsskemaer er forbundet med personliggørelse. Metaforer kan hjælpe brugerne med at forstå indholdet og funktionerne intuitivt. De organisationsskemaer der er metafordrevne, kan give nye og spændende ideer omkring design, organisation og funktioner til websitet. Hybride skemaer, som kombinerer flere tilgange, kan give forvirring. Morville og Rosenfeld mener overordnet set, at overfladiske skemaer er fine, mens dybe skemaer er mindre gode. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Organisationsstruktur: Den måde informationen bliver struktureret på, definerer den måde, som brugerne kan navigere på. Store organisationsstrukturer inkluderer hierarki, databaseorienteret model og hypertekst, som kan bruges alene, men i de fleste tilfælde giver det mening at bruge alle tre sammen. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 69) Hierarkiet gør, at brugerne hurtigt og nemt kan forstå websitet, og giver dem kontekst, som gør det behageligt at navigere rundt. En top-down tilgang gør, at man hurtigt kan styre omfanget af websitet, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 9 af 131

10 uden at man skal gennemgå en omfattende proces af indholdet. Når man designer taksonomier til websites, skal man være klar over, at hierarkiske kategorier skal være gensidigt eksklusive. I mange tilfælde vil man placere de dobbelttydige emner i to eller flere kategorier, så brugerne kan finde dem, men hvis der er for mange emner, der er krydslistet, vil hierarkiet miste værdi. Derudover er det vigtigt at overveje den balance, der er mellem bredde og dybde i websitets taksonomi. Bredden er det antal muligheder, der er på hvert niveau i hierarkiet, og dybden er det antal niveauer, der er i hierarkiet. Ved at mærke dokumenter og andre informationsobjekter med kontrollerede ordliste metadata, kan man gøre det muligt at lave stærke søgninger, browsing, filtrering og dynamisk sammenkædning. Hypertekst er en nyere og højst sandsynligt ikke en lineær måde at strukturere information på. Et hypertekstsystem kræver to primære typer af dele, de emner eller områder af informationer der skal sammenkædes og linkene mellem disse områder. Denne type system giver mulighed for fleksibilitet, men kan også forvirre brugerne, fordi hypertekst reflekterer personlige forbindelser. Hypertekst kan blive brugt til at supplere f.eks. et hierarkisk system. Et andet system er brugerdeltagelse, hvor brugerne bliver involveret, og kan tagge objekter med et eller flere nøgleord, og dette kan medvirke til nye organisations- og navigationssystemer. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 10 af 131

11 Teori om navigationssystemet: Dette afsnit har vi valgt at medtage, da navigationssystemet er det andet af de to systemer, vi vil udarbejde vores redesign på baggrund af. Til at beskrive dette har vi valgt at bruge bogen Designing Web Navigation af James Kalbach 5 fra 2007 samt bogen Information Architecture for the World Wide Web af Peter Morville og Louis Rosenfeld fra Navigation bruges på websitets, til at finde ud af hvor man skal hen, bestemme ens position på sitet og finde vej tilbage. Det giver en følelse af kontekst og tryghed, når nye websites skal undersøges. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 115) Navigationssystemer virker bedst, når de ikke bemærkes, for det er først, når tingene ikke fungerer, og brugerne ikke kan finde rundt, at de lægger mærke til systemet. (Kalbach, 2007 s. 3) Web navigation kan defineres på tre måder. Det er teori og praksis om, hvordan folk bevæger sig fra side til side på internettet. En anden definition er målrettet søgning og lokalisering af hyperlinket information, at browse på internettet. Den sidste definition er alle de links, labels og andre elementer der giver adgang til websitets og hjælper folk med at orientere sig, mens de interagerer med et website. (Kalbach, 2007 s. 5) Webnavigation giver adgang til information, viser placering på et website, viser hvad siden handler om, reflekterer et brand, påvirker websitets troværdighed. (Kalbach, 2007 s. 5-6) Mange faktorer influerer på navigationens design, og navigationen påvirker mange faktorer på websitet. Navigationens design hænger tæt sammen med formålet med sitet, målgruppen, hvilket indhold sitet har, hvordan sitet er organiseret, og hvordan folk skal finde frem til det, de leder efter. Navigationen kan derfor beskrives som et håndværk, der er en blanding af kunst og videnskab, intuition og fakta, form og funktion. (Kalbach, 2007 s. 19) Navigationssystemer består af flere basale elementer eller delsystemer. Der er de globale, lokale og kontekstuelle navigationssystemer der er integrerede indeni websitet. Disse indlejrede navigationssystemer giver kontekst og fleksibilitet. De fleste websites indeholder dem alle tre. Det globale navigationssystem er med på alle sider på et website, og er ofte implementeret i form af en navigationsbar i toppen af hver side. Denne navigationsbar giver direkte adgang til vigtige områder på sitet, uanset hvor en bruger befinder sig i systemet. Dette betyder, at et globalt navigationssystem er et uroligt vigtigt redskab med stor indflydelse på brugervenligheden. Denne bar indeholder ofte et link til hovedsiden og et link til en søgefunktion. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Lokale navigationssystemer giver brugerne en mulighed for at se, hvad der findes af muligheder indenfor et mindre område på sitet. Den lokale navigationsbar findes kun på de relevante sider, og der er ingen fast regel om, hvordan baren skal se ud, eller hvor mange der skal være på et site. Nogle gange er der mere end en på hver side. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Kontekstuel navigation er links til sider eller dokumenter, der er relaterede til den side, brugeren befinder sig på. Disse Se også links kan referere til relaterede produkter eller services, og på uddannelsesmæssige websites kan de referere til lignende artikler eller emner. Den kontekstuelle navigation kan forekomme som en menu eller som hyperlinks i en tekst, men man skal være opmærksom på, at hyperlinks i en tekst ofte bliver overset af brugere, som skimmer teksten for hurtigt. Brugt med omtanke og sporadisk kan kontekstuel navigation komplementere eksisterende navigationssystemer, men hvis det overdrives kan det give uoverskuelighed og gøre mere skade end gavn. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 126) Der findes også supplerende navigationssystemer som sitemaps, indekser og guides. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Sitemaps præsenterer de første niveauer i informationshierarkiet. Det giver et bredt overblik over indholdet på websitet, hvis dette er hierarkisk opbygget. Det er vigtigt at overveje, om et sitemap er nødvendigt, for hvis websitet er for lille, er det ikke nødvendigt, og hvis det er for stort, kan det blive for uoverskueligt. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 132) Indekser præsenterer søgeord eller sætninger alfabetisk uden at repræsentere hierarkiet, og er derfor gode for brugere, der ved hvad de leder efter. Det er vigtigt at tage stilling til, hvor detaljeret indekset skal være. Skal der indekseres sider eller koncepter? Store og komplekse websites kan overveje både sitemaps og indekser. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) Guides kan være meget forskellige, herunder guidede rundture på sitet, tutorials og portaler der er fokuserede på et specifikt publikum, emne eller opgave. Guides er ofte gode til at introducere brugere til en side, de ikke har set før. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 136) 5 James Kalbach har en grad i biblioteks- og informationsvidenskab fra Rutgers University og har en master i musikteori og komposition. Til dagligt udvikler han interfaces for webbaserede søgeapplikationer for virksomheden LexisNexis. (Kalbach, 2007 s. xv) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 11 af 131

12 For at give brugerne på websitet en fornemmelse af kontekst er det nødvendigt, at man kan se, hvor man er på alle siderne. Dette kan gøres ved at vise organisationens navn og logo på hver side, samt at markere hvilken menu man er under. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 119) Søgesystemet er en central del af navigationssystemet, men det er så vigtigt og komplekst et område, der har sine egne specielle problemer og udfordringer, at det behandles for sig selv. Eftersom vi har valgt ikke at behandle denne del i vores redesign, vil vi derfor ikke komme nærmere ind på dette område. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 139) For at designe webnavigation er det vigtigt at vide, hvordan brugerne browser efter information. James Kalbach beskriver i kapitel 2 i sin bog Designing Web Navigation, hvordan brugere af et website ikke bliver på en side i mere end nogle sekunder, før de klikker videre. Dette betyder, at det er essentielt for et website, at siderne er hurtige at loade for at kunne følge med den hurtige webnavigation. Når brugerne så hurtigt skifter side, er det vigtigt, at designet på siderne er forholdsvist ens. Det er ganske normalt, at menuer ændrer sig, men man må overveje, hvilke konsekvenser det har for brugerens adfærd. (Kalbach, 2007 s ) Brugernes vaner og det de husker fra tidligere besøg på sitet og andre besøg på nettet, har indflydelse på, hvordan de navigerer rundt på websitet. De forudser, hvad der ligger bag forskellige links ud fra navnet på labels og placeringen af linket i menuer. (Kalbach, 2007 s. 34.) Små ændringer i navigationen og udskiftning i menuer giver brugerne en følelse af at bevæge sig gennem et site. Dette er en vigtig faktor, når det gælder orientering og navigationens gennemskuelighed. For store ændringer og slet ingen ændringer er begge med til at forværre navigationen, så det gælder om at holde ændringerne små og meningsfulde. (Kalbach, 2007 s. 37) Brugeradfærd på nettet omfatter også, hvordan brugere der kigger på en side, skimmer den hurtigt, mens de leder efter nøgleord. Disse er ord eller sætninger, de associerer med det, de leder efter. Desuden skal man være opmærksom på, at brugere ikke ser alt på en side. De har vænnet sig til at se bort fra reklamebannere, hvilket betyder, at nogle vigtige navigationsbannere også kan blive overset. (Kalbach, 2007 s ) Der findes forskellige navigationstiltag, der kan gøre en side mere overskuelig. Dette gælder for step navigation, hvor en bruger ledes igennem en række trin for at gennemføre noget på websitet, f.eks. når der skal oprettes en blog, og bestemte ting skal gøres i en bestemt rækkefølge. Et andet tiltag er paging navigation, hvor information strækker sig over flere sider, og man skal klikke sig igennem siderne for at se alle resultaterne. Et eksempel er Googles resultater. Det er muligt at trykke næste, indtil man er igennem alle resultaterne, eller det er måske en mulighed at klikke sig ind på en bestemt af siderne, hvis tallene er listede. (Kalbach, 2007 s ) Utilitetsnavigation forbinder sider, der hjælper brugerne med at anvende sitet. Disse sider kan ligge udenfor hierarkiet, og kan f.eks. bestå af toolboxes, klikbare logoer og mulighed for at vælge sprog. (Kalbach, 2007 s. 86) Utilitetsnavigation er ofte mindre end de primære navigationsværktøjer, og findes øverst eller nederst på en side. (Kalbach, 2007 s. 98) Footer navigation findes i bunden af en side, og er for det meste repræsenteret ved tekst-links, der ofte fører til en enkelt underliggende side uden flere lag. Emnerne i en footer navigation er ofte uden relation til websitets formål, og kan bestå af f.eks. copyright information og site maps. Ofte er den diskrete placering funktionel, da den ikke virker forstyrrende på indholdet på siden, men man skal være opmærksom på, at den kan blive overset af brugerne. (Kalbach, 2007 s ) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 12 af 131

13 Teori om usability: Dette afsnit har vi medtaget, da det vil give os kendskab til området, og forklarer den overordnede ramme om emnet. Til at beskrive dette har vi valgt at bruge bogen Usability: Testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet af Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen 6 fra Usability der på dansk kaldes brugervenlighed, handler om at arbejde med at øge viden om brugerne, især på de tidlige stadier i udviklingsprocessen og at lære af brugerne ud fra deres ytringer og adfærd. Man skal forstå brugerne bedre, for at kunne levere et produkt eller system til dem, som er så brugervenligt som muligt. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 6-7) Det vigtige ved usability er at inddrage brugerne og tildele de resultater, man opnår ved brugerinddragelsen, afgørende betydning i udviklingsprocessen fra start til slut. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 11) Usability som fagområde er med tiden blevet suppleret med en række faglige discipliner, der hjælper med til at give en større forståelse for brugeren. Dette gælder bl.a. HCI 7 (Human Computer Interaction), psykologi, pædagogik, etnografi 8 (antropologi) og ergonomi 9. Herudover er der tilknyttet design-discipliner som f.eks. webdesign, der omhandler design af websites og online applikationer, grafisk design, der er design af visuelt materiale og visuel kommunikation, interaktionsdesign, som er design af interaktion mellem menneske og maskine, samt interfacedesign som er det specifikke design af brugergrænseflader. (Gregersen & Wisler- Poulsen, 2009 s. 9-10) De oplevelser, som en bruger har med et websites usability, kan opdeles i tre kategorier: Funktionalitet, effektivitet og tilfredshed. Funktionalitet hentyder til, at funktioner på et website der ikke er nemme at bruge, eller som mangler elementer, som brugerne forventer, kan få brugerne til at forlade websitet. Effektivitet hentyder til, at brugerne gerne vil udføre handlinger nemt og hurtigt, så hvis der er besværligheder, går brugerne andre steder hen. Tilfredshed omhandler brugerens oplevelse af websitet. Hvis brugeren føler at websitet er motiverende, engagerende eller lækkert at bruge, får brugeren en oplevelse af kvalitet, der får dem til at anvende websitet. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 15) Metoder der understøtter usability, er bl.a. spørgeskema og ekspertvurdering, som også kan bruges til evaluering af websites. Disse to metoder vil vi uddybe nærmere i opgaven og anvende til både at undersøge brugerne og evaluere websites. 6 Ole Gregersen er cand.it med speciale i usability fra IT-Universitetet i København, hvor han også underviser i usability. Ian Wisler- Poulsen er uddannet grafisk formgiver, og er også uddannet cand.it fra IT-Universitetet i design, kommunikation og medier. Han er ansat som Product Manager i it-virksomheden Agillic. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009) 7 Human Computer Interaction er en generel forståelse af interaktionen mellem menneske og maskine, og har et lidt bredere perspektiv end usability, da det omhandler alle typer computere og deres interface. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 9) 8 Menneskelige kulturer og sociale handlinger baseret på observationer og feltarbejde. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 10) 9 Betjeningsmuligheder i forhold til menneskets fysiske krop og bevægelighed. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 10) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 13 af 131

14 Teori om evaluering: Vi har valgt at medtage dette afsnit, da vi vil anvende teorien til at få viden om websitet og redesignet. Til at beskrive dette har vi valgt at anvende bogen Interaction Design: Beyond Human-Computer Interaction af Sharp, Rogers og Preece 10 fra Herudover har vi anvendt bogen Designing Web Navigation af James Kalbach og bogen Brugervenlighed på internettet: En introduktion fra 2002 af Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk samt bogen Udvikling af metoder til evaluering af bibliotekers netsteder på World Wide Web af Helge Clausen 11 fra Sharp, Rogers og Preece mener, at evaluering er en integreret del i den designproces, der foregår i opbyggelsen af et website. En evaluering indsamler information omkring brugerne, og giver mulighed for at forbedre designet. Den fokuserer både på systemets usability og på brugernes erfaringer med systemet. Uden en evaluering kan man ikke være sikker på, at designet er brugbart for målgruppen, og at den opfylder det brugerne forventer. Der er mange forskellige måder at evaluere på, nogle foregår i laboratorier, mens andre foregår i naturlige omgivelser. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s. 584) Evaluering kan altså vise, om brugerne kan bruge systemet, og om de kan lide det. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s. 586) James Kalbach beskriver i sin bog Designing Web Navigation, at når man skal redesigne eller udbygge et website, er det nødvendigt at identificere problemerne hos det eksisterende website. (Kalbach, 2007 s. 154) Der findes flere metoder til at evaluere navigationen på et website. Der findes ingen evalueringsmetode der alene kan beskrive alle aspekter af navigationen, og det er derfor vigtigt at anvende og kombinere flere metoder for at få det bedste resultat. (Kalbach, 2007 s. 155) Bogen Udvikling af metoder til evaluering af bibliotekers netsteder på World Wide Web af Helge Clausen forklarer, hvordan websites er meget forskellige, når det gælder kvaliteten af formen og indholdet. (Clausen, 1999 s. 6) Evalueringen af et website kan foregå på mange måder og inkludere typer som højttænkning, heuristisk inspektion, observation, anvendelsesstatistik, interviews, spørgeskemaer, fokusgrupper og tilbagemelding fra brugere. Det er forskelligt, hvad evalueringer har fokus på, da nogle undersøger informationernes kvalitet, mens andre undersøger brugervenligheden. (Clausen, 1999 s. 12) Sharp, Rogers og Preece beskriver, at der er tre større tilgange til at evaluere: usability test, felt studier og analytisk evaluering. Hver af disse tilgange er forbundet med flere forskellige metoder. Metoderne der kan blive brugt til evaluering er: observering af brugere, spørge brugere, f.eks. gennem interviews eller spørgeskemaer, spørge eksperter, teste brugerne, inspektion og se på de mønstre der er i brugernes medvirken. Nogle af disse tilgange bruger den samme metode. F.eks. bruger både usability test og felt studier begge at observere brugere og spørge brugerne, men de vilkår de bliver anvendt under, og den måde de bliver brugt på, er forskellige. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s. 591) Usability tests bliver ofte udført, ved at notere antal og hvilke slags fejl brugerne laver, og der tages tid på, hvor lang tid det tager dem at færdiggøre en opgave. Spørgeskemaer der kan vise brugernes tilfredshed, og interviews bliver også brugt til at få brugernes mening frem. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s. 591) James Kalbach beskriver også usability tests, og nævner også, at metoden indeholder forsøg, der ofte er kontrollerede, hvor en bruger bliver sat til at gennemprøve sitet ud fra opstillede opgaver, der repræsenterer normale besøg på sitet. Det bliver udført som en tænke-højt øvelse, hvor den der står bag testen tager noter og identificerer problemområder. Antallet af brugere der skal prøve øvelsen, kommer an på, hvad man vil med resultaterne, og hvor mange ressourcer der er til rådighed. En usability test sætter navigation i kontekst med andre aspekter på sitet, og giver data, der kan bruges til konklusioner. Det er dog en dyr og tidskrævende metode, da det kræver en del forarbejde, og usability testen udføres bedst af professionelle. (Kalbach, 2007 s ) Den anden større tilgang til evaluering, som Sharp, Rogers og Preece nævner, er felt studier, som bliver foretaget i naturlige omgivelser, med det mål at forstå hvad mennesker gør naturligt, og hvordan produktet 10 Yvonne Rogers arbejder med Human-Computer Interaction ved Open University. Jenny Preece er professor og dekan ved College of Information Studies ved University of Maryland. Helen Sharp er Associate Professor ved Open University og gæsteforelæser i Centre for HCI Design ved City University London. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s. xxiv-xxvi) 11 Da Helge Clausen udgav sin afsluttende rapport, var han seniorforsker, PhD og arbejdede på Statsbiblioteket. (Clausen, 1999 s. 6) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 14 af 131

15 indirekte indgår i deres aktiviteter. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s.591) Denne tilgang til evaluering, vil vi dog ikke beskrive nærmere, da den ikke er en af de metoder, vi vil anvende i vores evaluering. Den tredje tilgang Sharp, Rogers og Preece nævner, er analytisk evaluering. Her er der to kategorier af evaluerings metoder. Der er inspektion, som inkluderer heuristisk evaluering og gennemgang, og teoretiske baserede modeller som bliver brugt til at forudsige brugernes brug af websitet. Et centralt kendetegn ved analytisk evaluering er, at brugerne ikke behøver at være til stede. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s. 592) I heuristisk evaluering der også kaldes heuristisk ekspertvurdering, anvendes viden om typiske brugere, som ofte bliver beskrevet af heuristikker, f.eks. guidelines og standarder, til at identificere usabilityproblemer. Gennemgangen involverer eksperter, der gennemgår scenarier med prototyper af anvendelser. Et centralt kendetegn ved analytisk evaluering er, at brugerne ikke behøver at være til stede, og man dermed kan holde udgifterne og tidsforbruget nede. Heuristik er baseret på sund fornufts viden og usability guidelines. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s. 592) James Kalbach beskriver også heuristisk evaluering som værende en kvalitativ metode, der består af en eller flere personer, der evaluerer websitet ud fra eksisterende principper også kaldet heuristikker. Det er billigt og hurtigt at gennemføre. Til gengæld er resultaterne subjektive, og kræver eksperter på området. Præmissen er, at eksperten i kraft af sin viden om brugervenlighed hurtigt og sikkert kan afsløre fejl og mangler i designet af websitet. En væsentlig styrke ved metoden er, at den kan anvendes i alle faser af udviklingsprocessen lige fra prototype til færdigt website. (Munk & Mørk, 2002 s. 112) Når en heuristisk ekspertvurdering skal udføres, er det vigtigt at udvælge en ekspert, der ikke tidligere har haft noget med websitet at gøre, og kan forholde sig neutralt til den. Eksperten får så udleveret en prototype, et færdigt design eller adressen på et website. Det kan dog være en god idé at bede eksperten om at tale højt, mens inspektionen udføres. (Munk & Mørk, 2002 s. 112) En anden evalueringsmetode er checklist review, hvor man gennemgår websitet med en tjekliste. Den ligner heuristisk evaluering men der gennemgås statements i stedet for overordnede principper. Det er også billigt og hurtigt, og behøver ikke nødvendigvis være udført af en ekspert. Der er dog problemer med, at resultaterne er subjektive, og at man ikke nødvendigvis får et overordnet billede af problemerne. (Kalbach, 2007 s ) De tre tilgange Sharp, Rogers og Preece nævner, kan blive brugt hver for sig, men ofte bliver de brugt i kombination for at give en bredere forståelse af designet. Ved at få feedback gennem evaluering tidligt i designprocessen vil dette kunne bekræfte om en ide er værd at udvikle videre på. Typisk er de tidlige evalueringer uformelle, og kræver ikke mange ressourcer. (Sharp, Rogers & Preece, 2007 s ) James Kalbach nævner yderligere to metoder til evaluering. Den ene er navigation stress test, som går ud på at udtage en side dybt i et website, og se om det er muligt at identificere, hvor man er i websitet, hvad der er på siden, og hvor man kan gå hen derfra. Det er billigt og hurtigt, og man behøver ingen eksperter, men metoden kan ikke bruges til generalisering. Den anden er metric analyse, som er en god metode til at finde ud af, om et website opfylder sine mål. Analysen udføres vha. indsamlede logfiler og andre oplysninger, og det statistik en webmaster kan fremfinde. Metric analyse laves derfor kun over eksisterende sider, og beskriver eksisterende adfærd og mønstre i disse hos brugerne. Dataene kan dog være svære at tolke, f.eks. hos logfiler, og det er svært at vise årsag og virkning i adfærden. (Kalbach, 2007 s ) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 15 af 131

16 Teori om unge og studerende: Den primære målgruppe for websitet er studerende, og derfor vil vi i dette afsnit forsøge at beskrive den målgruppe og få et billede af, hvilke karakteristika der er omkring studerende. Til at beskrive dette har vi valgt at anvende tidsskriftet Ungdomsforskning: Unge og teknologi af Center for Ungdomsforskning 12 fra Vi har også anvendt rapporten Studerende, Google og biblioteker: Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer af Niels Ole Pors 13 fra 2005 samt artiklen The Google generation: the information behaviour of the researcher of the future fra 2008 af Ian Rowlands og David Nicholas et. al. 14 Center for Ungdomsforskning har i 2009 set på unge og teknologi. I deres tidsskrift har de beskrevet, at de unge, de sætter fokus på i tidsskriftet, kommer fra en generation, som er vokset op med en computer. De er en generation, som kan kommunikere ubegrænset på nettet med mange venner samtidig. En generation, hvor mobiltelefonen er uundværlig og konstant inden for rækkevidde. Man taler om dem som nogle, der generelt mestrer alle former for moderne teknologier. (Center for Ungdomsforskning, 2009 s. 5) Thomas Ryberg 15 skriver i sin artikel i tidsskriftet, at unge multitasker uden problemer, og at de foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle. Han skriver videre, at de fungerer bedst i netværk, og kræver hurtigt feedback og belønning, og at de foretrækker leg og spil frem for seriøst arbejde. (Center for Ungdomsforskning, 2009 s. 10) I teksten The Google generation: the information behaviour of the researcher of the future fra 2008, undersøger de, hvordan google generationen om 5 til 10 år vil interagere med digitale ressourcer. Deres definition af google generationen er børn, der er født efter De vil gerne undersøge, hvordan de søger efter indhold, og om den måde vil skabe deres fremtidige adfærd, om nye måder at søge efter indhold vil vise sig, at være forskelligt fra den måde de allerede udfører deres arbejde på, og bidrage med en diskussion til bibliotekernes fremtidig på internettet. (Rowlands & Nicholas et. al, 2008 s ) De fremstiller nogle punkter om googlegenerationen: Some headline findings from a recent global survey by OCLC (2006) suggests that the Google generation stereotype may be broadly true: - 89 per cent of college students use search engines to begin an information search (while only 2 per cent start from a library web site); - 93 per cent are satisfied or very satisfied with their overall experience of using a search engine (compared with 84 per cent for a librarian-assisted search); - search engines fit college students life styles better than physical or online libraries and that fit is almost perfect ; - college students still use the library, but they are using it less (and reading less) since they first began using internet research tools; - books are still the primary library brand association for this group, despite massive investment in digital resources, of which students are largely unfamiliar. (Rowlands & Nicholas et. al, 2008 s ) 12 Tidsskriftet Ungdomsforskning: Unge og teknologi udgives af Center for Ungdomsforskning fra Aarhus Universitet. Center for Ungdomsforskning, 2009) 13 Niels Ole Pors der er ansat ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, har udgivet denne rapport i samarbejde med Biblioteksstyrelsen og Institut for biblioteksudvikling ved Danmarks Biblioteksskole. (Pors, 2005) 14 Artiklen er en forkortet udgave af en rapport der er bestilt af British Library og JISC (Joint Information Systems Committee) (Rowlands & Nicholas et. al, 2008 s. 290) 15 Thomas Ryberg er adjunkt ved Ålborg Universitet. (Center for Ungdomsforskning, 2009 s. 16) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 16 af 131

17 Her kan man se, at googlegenerationen foretrækker at bruge søgemaskiner som deres førstevalg, og i mindre omfang bøger eller bibliotekets tilbud. Resultatet af deres undersøgelse er, at bibliotekerne skal være klar over, at fremtiden er nu, og ikke om 10 år, og at de derfor skal forstå og designe systemer omkring den adfærd som studerende har i dag. (Rowlands & Nicholas et. al, 2008 s. 306) Derudover finder de frem til, at det generelt er alle, som har ændret den måde, de søger informationer på. De mener, at ændringen i den måde mennesker søger og læser informationer på, allerede er indtruffet, og at dette skifte endnu ikke er forstået af dem, der forsyner os med informationer og uddannelserne. (Rowlands & Nicholas et. al, 2008 s. 308) Vi har også valgt at se på en rapport fra biblioteksstyrelsen, som har titlen: Studerende, Google og biblioteker om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer, af Niels Ole Pors fra Til undersøgelsen har han besvarelser fra 1694 studerende. (Pors, 2005 s. 7) Han skriver, at det er svært at konstruere en generel og præcis model af studerendes informationsadfærd, og den måde de bruger biblioteker og digitale informationsressourcer på. Der er forskel mellem de forskellige grupper af studerende, og det kan forklares gennem deres studie, geografi osv. Herudover er emnet, de studerende læser en afgørende rolle, og hvilke krav der stilles i studiet. De korte videregående uddannelser mener han, er lidt orienteret mod at benytte mere formaliserede informationsressourcer, hvor de lange og mellemlange uddannelser har et benyttelsesmønster af et mere klassisk tilsnit. (Pors, 2005 s. 9) Han ser bl.a. på anvendelse af søgemaskiner, og den søgemaskine som de studerende anvender, er Google. Hans undersøgelse viste, at kun 3% af de studerende aldrig anvender Google til studieformål. Det er i stor udstrækning de studerende fra de korte videregående uddannelser, der angiver, at de bruger Google intensivt til studieformål, over 90% anvender søgemaskinen til studieformål ugentligt eller oftere. Studerende på lange og mellemlange uddannelser gør også brug af søgetjenesten. (Pors, 2005 s ) Han kommer også frem til i undersøgelsen, at studerende som helhed ikke bruger Google i stedet for biblioteker, men anvender dem komplementært. De studerende der hyppigt bruger Google, er også dem, der i størst udstrækning anvender bibliotekernes elektroniske ressourcer. Herudover er der også en positiv sammenhæng mellem brug af Google og brugen af bibliotek.dk (Pors, 2005 s. 54) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 17 af 131

18 Teori om spørgeskemaundersøgelser: Til at fremstille vores spørgeskema til brugerne af er det nødvendigt at have baggrundsviden om, hvordan spørgeskemaer konstrueres, og hvordan dataene skal behandles. Dette behandles i Merete Watt Boolsens 16 bog Spørgeskemaundersøgelser: fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene og i bogen Usability: Testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet af Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen. En spørgeskemaundersøgelse er en undersøgelse af et relativt stort antal personer om et forholdsvist begrænset antal variable på et relativt overfladisk niveau. Det er forskelligt, om respondenterne selv skal udfylde skemaet, eller bliver interviewet ud fra spørgeskemaet. Desuden er der forskel på, hvor mange der bliver spurgt, om de bliver spurgt flere gange over en periode eller kun en enkelt gang. (Boolsen, 2008 s. 14) To store krav indenfor spørgeskemaundersøgelser handler om validitet, altså om forskeren stiller spørgsmål respondenten forstår, og om respondenten kan, og vil give et svar, som kan bruges i undersøgelsen. Det gælder altså om at måle det, man ønsker at måle. Et andet krav er reliabilitet, som handler om at dataene skal måles på en stabil måde, sådan at gentagne målinger giver samme resultat. (Boolsen, 2008 s ) Når man sender et spørgeskema ud, skal man være opmærksom på, at der er nogle etiske krav, der skal opfyldes. Respondenterne skal gøres opmærksomme på, at de deltager i en undersøgelse, formålet med undersøgelsen, hvem der står bag undersøgelsen, hvad informationerne skal bruges til, om det er anonymt og hvor de kan se resultaterne eller ringe hen for at stille spørgsmål. (Boolsen, 2008 s ) Der nævnes yderligere i bogen Usability: Testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet, at der også skal beskrives hvor lang tid undersøgelsen tager, eller hvor mange spørgsmål der er, hvor længe undersøgelsen er åben og evt. skrive hvis der forekommer en belønning. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s.54) Når spørgsmålene til spørgeskemaet skal udvikles, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket videnskabsteoretisk paradigme der anvendes. Positivisme, hermeneutik eller kritisk teori. Positivisme beskæftiger sig med virkeligheden, det nyttige og tager emner op der har relevans, og forsøger at løse problemer, der kan forbedre menneskehedens situation. Desuden beskæftiger positivismen sig med det sikre, det præcise og det positive. Man skal bygge op og organisere, ikke nedbryde. Et positivistisk grundlag er at mene, at videnskab bekræftes af sanserne, man kan formulere regelmæssigheder. Teoriens rolle er at danne hypoteser, der kan testes. Dataindsamlingen og analysen skal være objektiv og udsagnene skal være videnskabelige uden egne vurderinger. De data der indsamles på denne måde, er kvantitative og koncentrerede om objektive oplysninger om respondenterne f.eks. køn, alder, uddannelse, interesser, aktiviteter og hvad der skete mv. (Boolsen, 2008 s ) Hermeneutikken beskæftiger sig med teori og metode, når menneskers handlinger skal fortolkes, for at kunne forstås. Videnskaben skal fortolke og forstå tekster, handlinger, normer mm. i den sammenhæng og kontekst, de befinder sig i. Der er plads til forskellige fortolkninger, men samtidig skal tingene ses i en helhed. Her undersøges hvordan og hvorfor, noget er sket, og dataene er kvalitative, og omfatter ofte holdninger. En hermeneutisk forsker er subjektiv og fortolkende, og spørgsmålene handler om holdninger, værdier og moral med åbne eller halvåbne spørgsmål. (Boolsen, 2008 s ) Kritisk teoris paradigme indbefatter, at kritik af det eksisterende samfund er vigtigt. Det er et studie af sociale fænomener, der kræver, at forskeren tager kritisk stilling til forholdene i samfundet. Mennesket betragtes som et produkt af sin tid, og der er fokus på magt, konflikter, barrierer mm. (Boolsen, 2008 s ) I forbindelse med spørgsmålene til en spørgeskemaundersøgelse er det vigtigt at have nogle råd i baghånden. Husk undersøgelsens formål og problemstilling for at undgå overflødige spørgsmål. Anvend spørgsmål om handlinger og holdninger for at trække på respondentens viden og erfaring. Husk baggrundsvariable som f.eks. køn, uddannelse og alder samt andre spørgsmålstyper om holdninger eller viden. (Boolsen, 2008 s ) En række specifikke regler hjælper forskeren, når der skal stilles spørgsmål: Undgå tvetydige spørgsmål og ord, undgå lange spørgsmål, undgå følelsesmæssige spørgsmål, undgå hypotetiske spørgsmål, undgå meget generelle spørgsmål, undgå ledende spørgsmål, undgå tekniske udtryk, undgå spørgsmål der kræver særlig viden og undgå negationer, altså ordet ikke. (Boolsen, 2008 s. 58) 16 Merete Watt Boolsen er lektor i sociologi og metode på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. (Boolsen, 2008) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 18 af 131

19 Desuden skal spørgsmålene ses i sammenhæng med skemaets andre spørgsmål, og spørgsmålenes placering skal overvejes med konkrete spørgsmål først og holdninger sidst. Det er væsentligt for spørgsmålenes længde om skemaet udsendes pr. post, på nettet eller mundtligt. Desuden skal sproget i spørgsmålene passe til målgruppen. (Boolsen, 2008 s. 63) Til hvert spørgsmål skal der besluttes, hvordan respondenterne skal kunne svare. Der findes fem skalaer at vælge imellem til svarkategorier. Dikotom skala hvor de variable kun har to kategorier f.eks. køn. I nominalskala er svarene opdelt i kategorier, der er tilfældige, traditionelle eller alfabetiske men altid gensidigt udelukkende som f.eks. rød, gul, grøn. Ordinalskala er opdelt i kategorier, der kan rangordnes som f.eks. ofte, sjældent og aldrig. Intervalskala indeholder både klassifikation, rangorden og ækvidistans (dvs. der er en ensartet afstand mellem kategorierne) f.eks. måling af temperatur. Ratioskala er den mest informative skalatype, hvor kategorierne kan rangordnes, afstanden mellem kategorierne er lige store, og skalaen har et nulpunkt. Dette indebærer alt der kan tælles, måles og vejes, og hvor der kan sættes et nulpunkt. (Boolsen, 2008 s ) I bogen Usability: Testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet, beskrives der, at spørgeskemaer enten kan være analyserende eller evaluerende. I analysen bruges de til at forstå og beskrive brugerne, mens de i evalueringen bruges til at få brugernes egen beskrivelse af deres anvendelse af websitet. Typiske emner i et analyserende spørgeskema er, hvilke demografiske data der kendetegner brugergruppen, dvs. alder, køn, uddannelse mm., hvilke opgaver løser de på nettet, og hvilke websites bruger de. Typiske emner til et evaluerende spørgeskema er, hvad brugernes holdning er til generelle områder som sprogbrug, navigation og særlige features. Herudover kan man få at vide, hvad brugernes forståelse af websitets funktioner og muligheder er, samt brugernes oplevelse af designet. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 51) Spørgeskemaer som sendes ud via internettet, kaldes websurveys, og er effektive fordi de ved brug af relativt få ressourcer, gør det muligt at indsamle og behandle store mængde data. Det er vigtigt at planlægge afviklingen af undersøgelsen, hvor længe skal undersøgelsen være åben, så deltagerne kan svare? Hvis testdeltagerne bliver kontaktet via , er tendensen, at de fleste svarer i løbet af de første tre dage, og efter en uge er der stort set ingen, der svarer. Det kan derfor være en god ide at planlægge og gøre opmærksom på, at undersøgelsen er åben i en uge. Hvis undersøgelsen fungerer via et link eller et pop-up vindue på websitet, kan det være hensigtsmæssigt at have den åben lidt længere, det kan f.eks. være op til tre uger. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s. 52) Man bør overveje omfanget af sit spørgeskema meget nøje og forsøge at begrænse det, da det forøger chancen for, at flere deltagere gennemfører hele spørgeskemaet. Kortere spørgeskemaer giver som regel flere besvarelser, en tommelfingerregel er, at antallet af spørgsmål ikke skal overskride tyve, og varigheden for gennemførslen ikke må overskride ti minutter. Når selve spørgeskemaet opbygges, er det vigtigt at lægge ud med korte spørgsmål, som er lette at besvare. På den måde kommer deltageren hurtigt i gang, og dermed øges chancen for, at hele skemaet gennemføres. Når deltageren kommer længere ind i spørgeskemaet, er det passende at stille spørgsmål, som kræver mere tid og overvejelse. Hvis man berører forskellige emner i samme spørgeskema, skal man forsøge at samle spørgsmålene i forskellige temaer, så deltagerne ikke skal skifte fokus flere gange end højest nødvendigt. (Gregersen & Wisler-Poulsen, 2009 s ) Elektronisk tilsendte data har de fordele, at det går hurtigt, og mange spørgsmål kan besvares på kort tid. Til gengæld skal man være opmærksom på, om svarene er repræsentative, og om de er anonyme. Desuden er svarprocenterne relativt lave, og rent spørgeteknisk har spørgsmålene og skemaerne en relativt lav kvalitet. Dette kan dog afhjælpes med en forbedring af spørgsmålenes kvalitet. (Boolsen, 2008 s. 31) Digitale spørgeskemaer anvendes for at få et objektivt og standardiseret udtryk for, hvordan mange mennesker opfatter et website. Metoden består af en med et link til et spørgeskema, der sendes ud til alle deltagerne i undersøgelsen. En anden metode er at lave spørgeskemaet som en selvstændig side, der åbnes, når brugerne kommer ind på websitet. Når brugerne har udfyldt skemaet, opsamles oplysningerne automatisk, og sættes op i tabeller og skemaer. Et digitalt spørgeskema bør ikke være mere end 30 spørgsmål langt for at sikre, at de fleste respondenter ikke mister interessen. Hvor mange besvarelser man kan forvente, kommer an på, hvor mange brugere websitet har, og hvorvidt disse brugere har et personligt forhold til sitet, men det er langt fra alle, der vil svare på spørgeskemaet. Det er ofte de mest engagerede Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 19 af 131

20 brugere, der svarer, og besvarelserne vil derfor ofte være enten meget kritiske eller meget positive oftest det sidste, og det kan give et skævt billede af de generelle holdninger. (Munk & Mørk, 2002 s ) Når en spørgeskemaundersøgelse er gennemført, skal resultaterne undersøges. Det kan være et problem, at nogle respondenter nægter at deltage, andre kan ikke træffes af forskellige årsager, og enkelte kan ikke forstå spørgsmålene. Der er derfor næsten altid tale om et vist bortfald under en spørgeskemaundersøgelse. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan bortfaldet kan skævvride et resultat. En svarprocent på 100 er nærmest uopnåelig, men en lav svarprocent kan blive et problem for analysen og fortolkningen af resultaterne. (Boolsen, 2008 s ) Den statistiske usikkerhed afhænger af stikprøvestørrelsen på den måde, at den statistiske usikkerhed bliver større, jo mindre stikprøven er. Man skal derfor stille spørgsmålet: Hvor sikker vil jeg være på at have ret? (Boolsen, 2008 s. 128) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 20 af 131

21 Teori om pilottests: Inden spørgeskemaundersøgelsen sættes i gang, bør spørgeskemaet pilottestes. Derfor er det relevant at medtage dette afsnit, som vi har valgt at beskrive ud fra bogen: Fra spørgsmål til svar: Konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata af Henning Olsen 17 fra Pilottests eller prøveundersøgelser er en måde at afprøve et spørgeskema på, så det bliver muligt at vurdere spørgsmålenes kvalitet, pålidelighed og gyldighed samt hvordan de opfattes af respondenten. Pilottests er miniundersøgelser, der bør gennemføres af interviewere, som medvirker i den egentlige undersøgelse, og som sigter mod at teste, hvordan spørgsmål og spørgeskemaer fungerer i praksis. Der er ingen fastlagt metode til, hvordan pilottests skal udføres, men de fleste metoder indeholder dog en afprøvning af spørgeskemaet på en så naturtro måde som muligt efterfulgt af en debriefing af respondenten. Testen udføres med et meget begrænset antal personer, og kan suppleres med fokusgruppeinterview eller andre undersøgelser. Det er forskelligt, om man stiller spørgsmål undervejs i processen, eller når respondenten er færdig med spørgeskemaet. (Olsen, 2005 s ) Det er vigtigt at udforme pilottesten, efter hvad man ønsker at vide. Forskellige aspekter man vil undersøge, kan bl.a. inkludere forståelse af spørgsmålene, sværhedsgraden af opgaverne, om man kan fastholde respondentens interesse og opmærksomhed, fremgangsmåden, spørgsmålsrækkefølge, tidsanvendelse, genkaldelse af information og svarmotivation samt tematisk afgrænsning af emner og udformning af spørgeskemaet. (Olsen, 2005 s. 145) Det er meget forskelligt, hvor mange respondenter man skal bruge til pilottests, og Henning Olsen påpeger i sin bog, at det kan være alt fra et par enkelte individer til omkring de hundrede. Man skal dog passe på, at pilottests ikke bliver for overfladiske, for få eller for usystematiske pga. hastværk og for få økonomiske midler. (Olsen, 2005 s. 146) 17 Henning Olsen er seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet og ekstern lektor ved Aalborg Universitet. (Olsen, 2005) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 21 af 131

22 Teori om interview: Vi har valgt at medtage dette afsnit, da vi har interview som en af metoderne til at indsamle empiri til redesignet. For at kunne udføre interviewet, mener vi, at det er vigtigt at have kendskab til området, inden vi påbegynder undersøgelsen. Til at beskrive hvordan interviews kan udføres, har vi valgt at se på bogen InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview fra 2005 af Steinar Kvale 18 og bogen Interview i praksis fra 2010 af Jan Trost og Lise Jeremiassen. 19 Herudover har vi også anvendt bogen Brugervenlighed på internettet: En introduktion fra 2002 af Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk. Steinar Kvale beskriver, at i et interview skabes der viden, mellem den der interviewer, og den der interviewes. Formålet med et kvalitativt forskningsinterview er indhentningen af kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af deres betydning. Det halvstrukturerede interview, som Kvale fokuserer på i sin bog, har en række temaer, der skal dækkes, og har nogle forslag til spørgsmål. Der er åbent for ændringer i spørgsmålenes rækkefølge og form, så man har mulighed for at følge de svar interviewpersonen giver. (Kvale, 2005 s. 129) Forskningsinterviewet er en særlig form for menneskelig interaktion, hvor der udvikles viden gennem dialog, og den interaktion der er, er ikke så neutral, som når en person besvarer et spørgeskema. Den forberedelse der laves inden interviewet, er afgørende for den interaktion, der er i interviewet og det endelige resultat. De centrale spørgsmål der skal være på plads, er hvad, hvorfor og hvordan. Hvad: er det at indhente forhåndsviden om det emne, der skal undersøges. Hvorfor: er det at formulere et klart formål med interviewet. Hvordan: er det at være fortrolig med forskellige interviewteknikker og beslutte, hvilke teknikker man vil benytte i undersøgelsen. Man kan have specifikke temaer i fokus, men ingen rækkefølge eller forudbestemte spørgsmål. Man kan også forklare formålet med interviewet fra starten, eller man kan vælge en indirekte indfaldsvinkel med indirekte spørgsmål og først afsløre formålet, når interviewet er ovre. (Kvale, 2005 s ) Der bør skabes en kontekst for interviewpersonen, som sker gennem forudgående briefing og efterfølgende debriefing. Når der briefes, definerer intervieweren situationen for interviewpersonen, hvor der kort fortælles om formålet med interviewet. Interviewet kan afrundes med, at intervieweren nævner nogle hovedpunkter i det, der er blevet fortalt igennem interviewet, og dette kan måske give anledning til feedback fra interviewpersonen. I debriefingen kan der eventuelt fortælles yderligere om interviewundersøgelsens formål og design. (Kvale, 2005 s ) En interviewguide angiver emnerne og rækkefølgen i interviewet. Guiden kan blot indeholde de emner, der skal undersøges, eller den kan være detaljeret med rækkefølgen på præcist formulerede spørgsmål. I et halvstruktureret interview vil guiden indeholde en skitse over emner og forslag til spørgsmål. Jo mere struktureret interviewsituationen er, desto nemmere vil den senere analytiske strukturering af interviewet være. Det kan være en ide at udvikle to guides, den ene med de forskningsspørgsmål man har, og et med de spørgsmål der skal være i interviewet. (Kvale, 2005 s ) Når der interviewes, bør spørgsmålene være korte og enkle. (Kvale, 2005 s. 136) Interviews kan forstås ud fra forskellige synsvinkler. To af disse er hermeneutik og fænomenologi, disse er vigtige for, hvordan resultaterne af interviewet behandles. Hermeneutik er en fortolkning af en tekst med det formål at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. Et forskningsinterview skal i de fleste tilfælde transskriberes til tekster, der skal fortolkes. Hermeneutikken har traditionelt behandlet fortolkningen af færdige tekster, mens et forskningsinterview både omfatter skabelse og fortolkning af en tekst. Interviewteksten er derfor ikke nogen forudgiven litterær tekst, men opstår samtidig med, at den fortolkes. Det kan være svært at finde endegyldige forståelser af interviewtekster, der er fulde af gentagelser, impulsive sætninger, ændring af stemmeførelse og anden støj. (Kvale, 2005 s ) Fænomenologi forstår derimod de sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver, og beskriver verden, sådan som den opleves af interviewpersonerne og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som. (Munk & Mørk, 2002 s ) I bogen Interview i praksis af Trost og Jeremiassen gennemgås bl.a. hvad et kvalitativt og kvantitativt interview er. I det kvalitative interview stilles der enkle og direkte spørgsmål, og ud af det får man 18 Steinar Kvale er professor i pædagogisk psykologi og leder af center for Kvalitativ Metodeudvikling ved universitetet i Århus. (Kvale, 2005) 19 Jan Trost er professor i sociologi ved Uppsala Universitet. Lise Jeremiassen er uddannet cand.mag. og organisationspsykolog, og er ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. (Trost & Jeremiassen, 2010) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 22 af 131

23 komplekse og indholdsrige svar. Det materiale man sidder tilbage med, er indholdsrigt, og man kan finde interessante hændelser, meninger, mønstre og historier. Det kvantitative interview fokuserer på, alt hvad der kan tælles og måles for at udvikle generelle statistikker omkring undersøgelsesområdet. I stedet for at se på det enkelte menneske slås alle individer sammen for analysens skyld. (Trost & Jeremiassen, 2010 s ) Når materialet skal bearbejdes, er der i forbindelse med kvalitative undersøgelser ikke et fast sæt regler. Man skal dog sørge for at holde sig til etiske regler, opgive kilder, redegøre for hvornår der citeres, lave henvisninger til litteratur og andre kilder osv. Hvornår analysen af interviewene skal foretages, er der forskellige meninger om. Der kan analyseres, mens man foretager interviewet, eller man kan vente, indtil alle data er indsamlet, og interviewarbejdet er færdigt. Trost og Jeremiassen mener dog, at når der opstår en ide til analysearbejdet, skal det noteres, uanset hvornår de dukker op. De mener også, at det er vigtigt at få interviewet på afstand, inden det kan analyseres på en rimelig måde. (Trost & Jeremiassen, 2010 s ) Hvis interviewet er optaget på bånd, kan hele optagelsen blive skrevet ud, man kan skrive dele fra interviewet ned og bagefter lave en sammenfatning af interviewet, som evt. kan passe i struktur til den interviewguide, man havde til interviewet. Man kan også vælge at skrive alt ned, der er vigtig i forhold til undersøgelsens formål og interviewguiden, og det der er af sekundær betydning skrives i et resume. (Trost & Jeremiassen, 2010 s ) Når interviewet skal analyseres, findes der forskellige metoder. Kvale beskriver i sin bog InterView, at der findes fem hovedmetoder til at analysere interviews. Meningskondensering er en analysemetode, der medfører at de interviewedes udtrykte meninger trækkes sammen til kortere formuleringer. Lange udsagn sammentrækkes til korte udsagn, hvor hovedbetydningen af det der er sagt, omformuleres i få ord. Interviewet læses igennem, og deles op i enheder. Hver enhed tildeles et tema, og der stilles spørgsmål til enhederne ud fra undersøgelsens formål. (Kvale, 2005 s. 192) Meningskategorisering er en anden analysemetode, der indebærer at interviewet kodes i kategorier, og kan således reducere og strukturere en omfattende tekst til nogle få tabeller og figurer. Kategorierne kan udarbejdes på forhånd eller opstå i løbet af analysen. Analysemetoden narrativ strukturering fokuserer på de historier, der fortælles under interviewet. Hvis der ikke spontant fortælles historier kan denne metode forsøge, at skabe en sammenhængende historie ud af de oplysninger der gives i interviewet. Meningsfortolkning er den fjerde analysemetode i bogen, og den indebærer, at dybere og mere eller mindre spekulative fortolkninger udledes af teksten. Denne metode vil se udsagnene i en bredere kontekst, det kan være interviewet som helhed eller en teori. (Kvale, 2005 s ) Den sidste analysemetode er skabelse af mening gennem ad hocmetoder. Der er her ingen standartmetode til analysen, men er i stedet et frit samspil af teknikker, alt efter hvad der er behov for undervejs. (Kvale, 2005 s. 201) Overordnet set er det vigtigt at afrapportere resultaterne af et interview, så alle væsentlige oplysninger kommer med. Læseren har brug for at kende metoden, herunder designet, interviewsituationen, metoden til transskribering og analyse. Der findes ingen standart til, hvordan resultaterne af interviewet skal præsenteres, men det er vigtigt, at det er overskueligt, og at de beriges med f.eks. citater, grafer, kondenserede og velformulerede skildringer i stedet for lange tekstpassager. (Kvale, 2005 s ) Den mest almindelige måde at præsentere resultater af interviewundersøgelser er via udvalgte citater. Disse citater giver læseren et indtryk af interaktionen i interviewsamtalen, og skal derfor fremsættes i forbindelse med den almindelige tekst, så læseren kan forstå referencerammen. Af den samme grund er det vigtigt at beskrive citatets interviewkontekst, herunder det spørgsmål der blev stillet for at komme frem til citatet. Citaterne bør være korte, max en halv side, og gengives i skriftlig letlæselig form uden pauser, sidespring og øh er, medmindre det er vigtigt for fortolkningen. Udvælg med omhu de bedste citater, og undgå at de illustrerer den samme pointe. Der bør være balance mellem citater og skreven tekst, så citaterne ikke udgør mere end halvdelen af teksten, og citaterne bør være fortolkede og forklarede, så hensigten med dem er klare. (Kvale, 2005 s ) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 23 af 131

24 Teori om transskribering: Vi har valgt at medtage dette afsnit, da vi senere skal transskribere. Til at beskrive dette har vi valgt at anvende bogen InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview fra 2005 af Steinar Kvale. For at gøre det muligt at analysere interviews er det en god idé at transskribere interviewet. Den mest almindelige måde at registrere et interview på, er med båndoptagelser. Man skal dog være opmærksom på, at selvom man får registreret ordene og deres tonefald og pauser i samtalen, er der ikke nogen visuelle aspekter med på båndoptagelser, så deltagernes mimik og gestus medtages ikke. Derfor kan en videooptagelse løse dette problem, hvis man mener at billederne er essentielle for analysen. Transskribering af en video er dog vanskelig pga. de mange aspekter, der skal medtages, så man bør overveje metoden omhyggeligt. (Kvale, 2005 s ) Optagelser af enhver art giver dog visse udfordringer, som det er vigtigt at overveje. Tekniske og menneskelige fejl kan resultere i, at ingenting blev optaget, og dårlige optagere eller mikrofoner kan resultere i, at optagelsen er ubrugelig. (Kvale, 2005 s.163) Den normale metode til at analysere båndede interviews er ved at transskribere dem til skrevne tekster. Man skal dog huske, at de udskrevne tekster er udtryk for en mundtlig kommunikation, der er blevet transformeret til en skriftlig, og det kan ikke undgås, at noget mistes eller ændres undervejs, som resultat at de beslutninger og vurderinger der foretages undervejs. Desuden kan der være stor forskel på det sagte ord og almindeligt skriftsprog. (Kvale, 2005 s. 163) Hvor meget og hvordan der skal transskriberes afhænger af faktorer som f.eks. materialets karakter, undersøgelsens formål, samt den tid og de penge der er til rådighed. Desuden er der et valg, der skal træffes: Skal udsagnene transskriberes ordret ord for ord inklusive de hyppige gentagelser og uafsluttede sætninger, eller skal interviewet omformes til en mere formel skriftlig stil? Hvis det er den overordnede mening, man er ude efter, kan man vælge at redigere lidt i transskriptionen, mens det er nødvendigt med samtlige oplysninger til psykologiske undersøgelser. (Kvale, 2005 s ) Reliabilitet er en stor faktor indenfor transskribering, fordi forskellige personer ikke transskriberer ens. Der kan være forskelle i opfattelsen af ord på båndet, eller hvor meget der medtages af pauser og forsøg på at lave sætningerne fuldstændigt ordrette. Desuden skal der overvejes om emotionelle udtryk som fnisen, suk eller om stemmen er anspændt eller afslappet, skal medtages. (Kvale, 2005 s ) Validitet er mere kompliceret i denne sammenhæng, da det kan være svært at bestemme, hvad en gyldig transskribering er. Ved at der lægges vægt på nogle ting, kommer det an på, hvad transskriberingen skal bruges til, om den er gyldig eller ej. Der findes ingen sand, objektiv transformation fra mundtlig til skriftlig form og det er derfor mere konstruktivt at finde ud af, hvilken transskribering der er anvendelig i den endelige analyse. (Kvale, 2005 s ) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 24 af 131

25 Teori om redesign: Til at beskrive denne del af teorien har vi valgt at se på flere forskellige bøger. Vi vil anvende bogen Skriv til nettet af Helena Englund og Karin Guldbrand 20 fra 2005 og bogen Information Architecture for the World Wide Web af Peter Morville og Louis Rosenfeld fra Herudover vil vi også anvende bogen Information Architecture for Information Professionals af Sue Batley fra Skriv til nettet beskriver, hvordan et website designes. I deres beskrivelse af orientering og navigering på websitets, nævner de, at det er vigtigt at have en fornuftig struktur, med en god forside som er brugervenlig og en navigeringsoversigt. F.eks. kan forskellige sider være markerede med forskellige farver. Herudover kan det være en god ide at have en oversigt, der viser hvor på websitet, man befinder sig. Denne weboversigt indeholder alle siderne på sitet, og disse skal være klikbare, så det er muligt at springe direkte til den ønskede side. Dette indebærer, at sitet ofte opdateres, og hvis sitet omfatter mange sider, kan man miste overblikket. Derfor vises der i weboversigten oftest kun de øverste niveauer. For at gøre weboversigten overskuelig, er det vigtigt at afsætte mest mulig plads, og hvis listen er lang, kan skærmens fulde bredde udnyttes. (Englund & Guldbrand, 2005 s. 39) Et andet element, der hjælper brugerne med at finde frem til, hvor de er på sitet, hvor de har været på sitet, og hvor de kan gå hen, er såkaldte brødkrummer. Brødkrummer er en navigeringshjælp, der kan give brugeren svar på disse spørgsmål, og som kan bruges, hvis sitet er hierarkisk opbygget. Ofte er brødkrummerne placeret vandret øverst på sitet, og fortæller hvor i strukturen, brugeren befinder sig. De forskellige dele i brødkrummerne skal være klikbare, så det er nemt at springe rundt mellem de forskellige sider, men den aktuelle side man befinder sig på, skal ikke være klikbar. (Englund & Guldbrand, 2005 s ) Det er vigtigt, at alt det der skal fortælles, bliver placeret, så det vises på normalskærmen. Forsiden bør ikke ligne de andre sider, da det er her, der skal være mulighed for at gå til alle sitets sider, og samtidig skal forsiden forklare, hvad man kan på dette site. Herudover er det vigtigt, at hver side er logisk opbygget, og at det er nemt at gennemskue strukturen. Også navigeringsknapper og links skal være logiske, konsekvente og relevante, og det fungerer som regel bedst med en fast menu, som er ens, uanset hvor på sitet man befinder sig. (Englund & Guldbrand, 2005 s. 43) Et website bør også have en hovednavigering, der som regel placeres i venstre side eller øverst på sitet. Denne skal holdes så lettilgængelig som muligt, og i denne skal indgå ord, så brugeren kan finde frem til det, der søges. Derfor skal der ikke anvendes ord som information, diverse og øvrigt, da disse er intetsigende, og brugeren kan ikke gennemskue, hvad de dækker over. Derfor skal de anvendte ord være konkrete og beskrivende. (Englund & Guldbrand 2005 s. 44) Til at hjælpe navigeringen på et website kan der anvendes farver. En bestemt farve, kan være symbol for et bestemt tema eller afdeling, og dette vil brugeren genkende. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at farveblinde har svært ved at skelne mellem grønt og rødt. Et andet element i navigeringen er at kunne komme tilbage til forsiden. Derfor skal der være mulighed for, fra alle sider på sitet at komme til tilbage til forsiden via et link. I mange tilfælde er det et logo, som er klikbart, og fører tilbage til forsiden, men der kan også tilføjes et link eller en knap, som klart fortæller, at den bringer brugeren til forsiden. Denne særskilte knap eller link skal dog ikke fremgå på forsiden, da dette kan forvirre brugeren. (Englund & Guldbrand, 2005 s ) Ingen sider bør være længere end en skærmside, men hvis dette er tilfældet, kan der anvendes bogmærker. Dermed kan brugeren springe videre i teksten, til det han ønsker at vide mere om. Disse bogmærker skal fremgå med løbende intervaller, så brugeren altid har mulighed for at komme til toppen af siden. Bogmærket fungerer som et navigeringsredskab på den enkelte side, hvorimod hyperlinks er et navigeringsredskab mellem siderne. (Englund & Guldbrand, 2005 s ) På alle sider på websitet, skal det tydeligt fremgå, hvem afsenderen er. Hvis brugeren kan se oplysninger som , telefonnummer og adresse, vil dette være med til at give sitet troværdighed. (Englund & Guldbrand, 2005 s. 53) For at et website bliver værdsat, skal det være enkelt at anvende, og opbygget homogent og konsekvent. Til at opnå dette kan man anvende veldokumenterede retningslinjer for sidernes opbygning og udseende. Alt dette kan samles i en designguide, som kan være tidskrævende at udarbejde, men som senere kan 20 Helena Englund og Karin Guldbrand har begge erfaring som webredaktører og arbejder som konsulenter med sprog og webkommunikation. (Englund & Guldbrand, 2005) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 25 af 131

26 anvendes, når siderne skal produceres. Denne guide med beskrivelser af retningslinjerne kan også indeholde eksempler, der er med til at vise, hvordan de forskellige elementer skal være. Retningslinjerne skal kunne ændres løbende, efter de behov der opstår i fremtiden. (Englund & Guldbrand, 2005 s ) I bogen Information Architecture for the World Wide Web af Peter Morville og Louis Rosenfeld fra 2007 skriver de i kapitel 12 om design og dokumentation. De mener, at når arkitekturen skal dokumenteres, er det vigtigt at vise det i flere diagrammer, da et diagram vil blive for komplekst, og derfor ikke vil virke efter hensigten. Derfor skal de forskellige aspekter vises i forskellige diagrammer. Disse forskellige billeder skal udvikles alt efter, hvem der skal se dem. Her tænker de f.eks. på, at kunden og de personer der skal designe sitet, skal se forskellige billeder. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 293) Ved at anvende blueprints kan man vise sammenhængen mellem siderne og de indholdskomponenter, som indgår på websitet, og blueprints kan skildre organisationen, navigationen og label systemer. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 296) Udover blueprints kan der med fordel også anvendes wireframes. Wireframes viser, hvordan en individuel side eller skabelon skal se ud. Ved at udarbejde wireframes vil man få klarlagt, hvordan man skal gruppere det forskellige indhold, og hvordan man vil prioritere de forskellige grupper. De bliver typisk udviklet i forhold til de større sider, altså forsiden, større sider med størstedelen af grupperne, søgefunktionen og andre vigtige applikationer. Der skal altså ikke udarbejdes wireframes for hver side på sitet, men derimod kun for de sider der er komplicerede, unikke og de sider der bestemmer et mønster for andre sider. (Morville & Rosenfeld, 2007 s ) I bogen Information Architecture for Information Professionals af Sue Batley bliver der i kapitel fem gennemgået Interface and display design. Batley starter ud med at beskrive, at de brugere der anvender et system, skal være i stand til hurtigt at fremfinde informationer, og effektivt kunne navigere i informationsarkitekturen. Derfor skal grænsefladen være godt organiseret, godt vist og effektivt gøre brug af grafik og farver. (Batley, 2007 s. 121) Vi vil her fremhæve nogle af Batleys design principper: Batley nævner, at skærmen bedre kan tåle vægt i venstre side. Navigationsbaren kan både blive placeret i den venstre eller højre side af skærmen. (Batley, 2007 s ) På et website skal man i forhold til navigation hele tiden vide, hvor man er, hvor man har været, og hvor kan man gå hen som det næste. (Batley, 2007 s. 144) Herudover skal man være bevidst om, hvilke farver man vælger og bruge de samme farve koder gennem hele systemet. (Batley, 2007 s. 161) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 26 af 131

27 Teori om web 2.0: Vi vil undersøge web 2.0 nærmere, da vi overvejer, om dette kunne være relevant for redesignet. Til at beskrive dette område har vi valgt at anvende bogen E-læring på web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen 21 fra Betegnelsen web 2.0 bruges ofte om aktiviteter på websites, der er kendetegnet ved en høj grad af bruger til bruger indholdsproduktion og interaktion. Web 2.0 skal ses i relation til web 1.0, hvor det ofte er en webmaster, der kan ændre indholdet på websites, og hvor brugernes rolle er relativt passiv. Med web 2.0 har brugerne en langt mere aktiv rolle end med web 1.0, og har mulighed for at være medproducent af indholdet. (Dohn & Johnsen, 2009 s ) Nogle af de typiske træk ved web 2.0 websites er brugerdeltagelse og interaktiv flervejskommunikation, samarbejde og/eller distribueret forfatterskab, åbenhed og distribueret ejerskab. (Dohn & Johnsen, 2009 s. 16) Nogle af de mest kendte web 2.0 teknologier er wiki og blogs. En wiki er et website, hvor flere brugere i fællesskab kan oprette, redigere, forbinde og evt. slette sider. (Dohn & Johnsen, 2009 s. 37) Mens wikien normalt benyttes som værktøj til at lagre og organisere faktuel information, er bloggen især kendt som et webbaseret medium til at udtrykke sig personligt. Bloggen kan blive anvendt til at udtrykke personlige kommentarer, holdninger, oplevelser, ideer osv., og derfor får man mulighed for at udtrykke sig personligt på nettet. Ordet blog kommer fra ordet weblog, som er en slags webbaseret dagbog. I et blogindlæg vises det seneste indlæg først, og dermed er det øverste indlæg det mest aktuelle. Bloggen kan være individuel, eller den kan deles af flere, og i de fleste tilfælde kan brugerne kommentere på indlægget. Dermed kan bloggen fungere som en form for diskussionsforum, hvor en eller flere kan fremsætte og udtrykke holdninger, og andre kan kommentere på dem. Bloggen er en meget udbredt kommunikationsplatform, som flere virksomheder og organisationer benytter sig af. Selvom blogs normalt tager udgangspunkt i det personlige, er mange blogs tematiske, hvilket vil sige, at de handler om emner indenfor en bestemt emnekreds. Nogle blogs indeholder kun tekster, mens andre også anvender flere former for multimedialt indhold. (Dohn & Johnsen, 2009 s.39-40) 21 Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen er begge lektorer på Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab på Syddansk Universitet. (Dohn & Johnsen, 2009) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 27 af 131

28 Evalueringskriterier: For at lave et redesign af et website er det vigtigt at evaluere på det eksisterende site for at finde eventuelle fejl og mangler, som Kalbach beskriver i teori om evaluering. Som der nævnes i teori om evaluering, mener Sharp, Rogers og Preece, at evaluering er en integreret del i den designproces, der foregår i opbyggelsen af et website. Vi har overvejet de forskellige metoder, der fremgår af teori om evaluering, som kan anvendes til en analyse af websites. Til at foretage den første vurdering og evaluering af sitet har vi valgt at anvende en analytisk evaluering. På nuværende tidspunkt har vi endnu ikke stort kendskab til målgruppen, og derfor har vi fravalgt at anvende usabilitytests eller felt studier, der involverer brugerne. Netop derfor har vi valgt at benytte metoden analytisk evaluering. Indenfor analytisk evaluering har vi valgt at benytte os af heuristisk ekspertvurdering frem for statistiske metric analyser eller checklist reviews, som ikke vil give os de informationer om sitet, vi ønsker. Ved at anvende den heuristiske ekspertvurdering behøver brugerne ikke at være til stede, og vi kan selv udføre evalueringen. Vi ved, at resultaterne er subjektive, men vi mener, at ved at anvende teori til at klarlægge hvilke heuristikker, vi vil evaluere og vores uddannelsesmæssige baggrund, vil dette være med til at evalueringens resultater, kan bruges i det videre redesign. Da vi ikke har undersøgt websitet før denne evaluering, har vi kun overfladisk kendskab til sitet, og kan derfor anvende denne metode. Vi vil i evalueringen se på hvilket organisationssystem og navigationssystem, sitet anvender. Vi uddyber de to systemer mere specifikt nedenfor, og inddeler dem i heuristikker, som viser mere præcist, hvad vi vil evaluere. Til at opstille heuristikkerne anvender vi afsnittet teori om organisationssystemet, James Kalbachs bog Designing web Navigation og Helge Clausens bog Udvikling af metoder til evaluering af bibliotekers netsteder på World Wide Web. Organisationssystemet er sammensat af organisationsskemaer og organisationsstruktur. Organisationsskemaer er et udtryk for, hvordan indholdet på et website er organiseret, f.eks. alfabetisk, kronologisk eller i grupper. Organisationsstrukturen defineres her som, hvilken struktur der er mellem indholdet på websitet og de valgte grupper, her ses f.eks. på hierarki og hypertekst. (Morville & Rosenfeld, 2007 s. 58) Vi vil i evalueringen undersøge hvilket organisationsskema og organisationsstruktur sitet benytter sig af samt give en vurdering af disse. Udover organisationssystemet vil vi også se på navigationssystemet. Vi er klar over, at disse to systemer hænger tæt sammen, og kan overlappe hinanden, men vi vil forsøge at evaluere dem hver for sig. James Kalbach beskriver i sin bog Designing Web Navigation at en succesfuld navigation har 9 vigtige kvaliteter. Disse kvaliteter vil vi anvende i vores evaluering af navigationssystemet, og tilføje nogle af de evalueringskriterier som Helge Clausen beskriver i sin bog Udvikling af metoder til evaluering af bibliotekers netsteder på World Wide Web, hvor vi har udvalgt de kriterier, der er relevante for vores evaluering. De 9 punkter er følgende: 1. Balance: Der skal være balance mellem antallet af det synlige indhold i menuen (bredde) og mængden af hierarkiske niveauer i strukturen (dybden). Mere bredde giver mindre dybde og omvendt. Generelt virker bredere strukturer bedre end dybe, da der ikke er så mange klik til de forskellige sider, man skal dog passe på, at siden forbliver overskuelig. (Kalbach, 2007 s ) 2. Let at lære: Folk forventer ikke, at de skal lære hvordan et website fungerer, og derfor er det vigtigt, at navigationen virker selvindlysende, ellers bliver websitet måske ikke en succes. (Kalbach, 2007 s ) 3. Konsekvens: Det er vigtigt at være konsekvent, når man designer navigationen til websites. Dette betyder f.eks. at links der fører det samme sted hen, bør være ens i farve og label. Man skal dog også være opmærksom på, at det visse steder kan være en fordel at være inkonsekvent for at skabe interesse og overskuelighed på et website. Ting der fungerer forskelligt, skal se forskelligt ud. Det er derfor vigtigere, at navigationen er indlysende for brugeren, end at den er konsekvent. (Kalbach, 2007 s. 149) Helge Clausen nævner, at man skal undersøge, om det nemt at komme frem og tilbage mellem siderne. (Clausen, 1999 s ) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 28 af 131

29 4. Feedback: Det er vigtigt, at brugerne kan se, hvor de er på et website, og hvad de er i gang med. Den nemmeste måde er ved, at vise brugeren hvor han er, ved at skrive det eller vise det med farver og menuer som en del af designet, eller vha. en rollover der viser, hvor man kommer hen, eller en dropdown menu når man fører musen hen over et link. (Kalbach, 2007 s ) 5. Effektivitet: Sørg for at links og menuer er lette at se og ramme, og at dynamiske menuer og dropdowns ikke forsvinder for hurtigt. Flere links til det samme sted kan være en fordel. F.eks. et link i starten og slutningen af et dokument. Links mellem forskellige sider nede i hierarkiet er en fordel, så brugerne ikke skal tilbage til startsiden hver gang. Vær opmærksom på hvornår det er nødvendigt, så der ikke forekommer overflødige links. (Kalbach, 2007 s ) Helge Clausen beskriver også, at det er vigtigt at evaluere på, om der er links til andre websites, og om linkene er opdaterede og virker. (Clausen, 1999 s ) 6. Forståelige labels: Undgå slang, brands, forkortelser, tvetydige og oversmarte eller søde labels. Fokuser i stedet på meningsfulde kategorier der ikke overlapper, konsekvente former og koordination mellem tekst og labels. (Kalbach, 2007 s. 151) Helge Clausen mener også, at man skal evaluere på, om de labels der er anvendt til de forskellige links, er forståelige og om der er anvendt fagsprog. (Clausen, 1999 s ) 7. Visuel klarhed: Designet på et website kan vha. klarhed, fremhævning og synlighed hjælpe på brugervenligheden og overskueligheden samt navigationen. Det er vigtigt at forudse, at brugerne skimmer siden overfladisk i stedet for at læse den, så gør links og muligheder synlige. Desuden skal man kunne se på links og knapper, at man kan klikke på dem enten ved farve eller understregninger. (Kalbach, 2007 s ) 8. Passende type website: På nyhedssider der skal formidle information, er navigation utroligt vigtig. På kommercielle sider gælder det om at gøre så mange produkter synlige som muligt med menuer som f.eks. relaterede produkter. På intranets er effektivitet vigtigst, men man kan acceptere, at brugeren skal lære at bruge sitet, og at forkortelser og fagsprog er en del af navigationen. Læringssites formidler undervisning og online træning, så det er vigtigt, at navigationen er simpel og gennemskuelig, og det er vigtigt at gøre instruktioner overskuelige og forståelige. (Kalbach, 2007 s ) 9. Tilpasning til brugerbehov: Definer målgruppen og identificer den vigtige information om målgruppen. For store eller for mange målgrupper kan forstyrre navigationen, så fokuser på den primære målgruppe. Udover disse 9 punkter, har Helge Clausen også nogle mere generelle evalueringskriterier, som vi også mener, er relevante at medtage. Der skal evalueres på, hvem der står bag, og er ansvarlige for et website, og om websitet er tilgængeligt på andre sprog, hvordan websitet fremtræder som helhed, og om websitet opfylder sit formål. (Clausen, 1999 s ) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 29 af 131

30 Evaluering af websitet Til at evaluere websitet vil vi anvende evalueringskriterierne fra vores teoriafsnit, samt anvende teoriafsnittet om organisationssystemet og navigationssystemet. Til at evaluere dette, vil vi anvende websitet samt bilag 10: Blueprint over og alle screenshots der bliver anvendt i afsnittet om organisationssystemet, er fra Det første vi vil evaluere er websitets organisationssystem, hvor vi vil se på organisationsskemaet og organisationsstrukturen. Ud fra teoriafsnittet om organisationssystemet kan vi evaluere, at websitet ikke er designet som et præcist organisationsskema, da websitet ikke er opbygget alfabetisk, kronologisk eller geografisk, men derimod et flertydigt organisationsskema. Websitets organisationsskema er hovedsageligt opgaveorienteret, men den emneorienterede tilgang kommer dog til udtryk ved, at man på websitet har mulighed for at browse på emner. Vi har indsat et screenshot af funktionen til højre, for at illustrere dette. Det opgaveorienterede organisationsskema er tydeligt på websitet, da der som nævnt i casebeskrivelsen ønskes at formidle viden om turisme. Dermed opstår der de fire store tasks på websitet, som ses i den øverste vandrette globale navigationsbar, hvor der er mulighed for at bidrage med ny viden, efterlyse viden, modtage ny viden eller modtage efterlysninger. Disse er alle tasks, som websitet giver brugerne mulighed for at udføre. Under hver af disse fire tasks, kan man via websitet sende en mail, der giver mulighed for at udføre opgaverne. Disse fire tasks kan ses på nedenstående screenshot. Websitets organisationsstruktur er hierarkisk opbygget, hvor kategorierne er gensidigt eksklusive. Som man kan se af bilag 10: Blueprint over er dette hierarki dog meget bredt, da det er muligt at gå til næsten alle websitets muligheder fra forsiden, på nær en underside der giver hjælp til at udfylde de felter, man skal anvende til opgaverne, samt de underliggende sider der beskriver forskellige turismeuddannelser. Dermed har de valgt at strukturere websitet bredt frem for at anvende dybde. Til at supplere den hierarkiske struktur, er der i meget begrænset omfang anvendt hypertekst, der giver brugerne mulighed for, at komme direkte fra en side til en anden, uden at skulle anvende navigationsbarerne. Det første punkt vedrørende navigationssystemet omhandler balancen på websitet. Som nævnt er websitet meget bredt struktureret og ikke særlig dybt, hvilket Kalbach mener, er vigtigt for overskueligheden. Han nævner også, at jo bredere et website er, jo mindre dybde er der i hierarkiet, og dette stemmer også overens med Eftersom websitet er bredt, giver navigationen hurtigt mening, og det er dermed nemt at gennemskue, hvordan websitet fungerer, som der lægges vægt på i evalueringskriterium to. Det er dog ikke muligt at se en hel side på en gang, da den venstre globale navigationsbar er for lang, og det er derfor nødvendigt at scrolle, for at se alle mulighederne på hver side. Det tredje punkt i evalueringskriterierne omhandlende konsekvens på websitet fokuserer på, at det er vigtigt, at de labels der fører samme sted hen, skal være ens. Dette er de fleste labels på websitet med en undtagelse. I bilag 10: Blueprint over kan man se, at man kan komme fra den label der hedder service og Jeg vil modtage efterlysninger til den side der hedder service: Jeg ønsker at modtage efterlysninger. Dermed er siden ikke fuldstændig konsekvent i valg af labels. Websitet er desuden ikke konsekvent i forhold til, at de underliggende sider hedder det samme, som den label man kommer fra. Et eksempel på dette er, at når man klikker på den label, der hedder Skriv til redaktøren, kommer man til en underliggende side, der hedder Jeg vil gi jer et hint. Det er ikke sikkert, at denne navigation er indlysende for brugerne, og kan måske skabe forvirring. Websitet er dog opbygget, så brugerne nemt kan komme frem og tilbage mellem siderne, da de globale navigationsbarer følger alle sider, og dermed giver adgang til stort set alle undersider, uanset hvor på websitet man befinder sig. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 30 af 131

31 Punkt fire i vores evalueringskriterier omhandler feedback, hvor det er vigtigt at brugerne ved, hvor på websitet de befinder sig. Websitet er ikke altid gennemskueligt i forhold til at vise, hvor på websitet man er. Vi har valgt at fremhæve to eksempler, hvor det første screenshot viser, at man er gået fra forsiden, til siden Bestil nyhedsbrev. Dette er skrevet med svag grå skrift lige over overskriften til siden. Vi er dog reelt gået fra forsiden til siden Jeg vil modtage efterlysninger. Det er heller ikke muligt at se i den øverste vandrette globale navigationsbar, at vi har klikket på den valgte label. Øverst på vores screenshot ses, at selve internetsiden kaldes service: Bliv en del af vores team, som ikke nævnes andre steder end der, hvilket også kan medvirke til forvirring. I eksempel nummer to står der i brødkrummerne, at vi er gået fra forsiden til Jeg vil efterlyse viden, hvilket vi reelt også har gjort. Dermed kan man som bruger se, hvor på websitet man er, og dette er med til at give overskuelighed. Hvis brødkrummerne ikke stemmer overens, kan dette forvirre brugeren. Punkt fem om effektivitet kommer til udtryk på websitet, ved at de har gjort deres links nemme at se og ramme for brugerne. Et problem er dog, at teksten visse steder er meget lille. Kalbach nævner, at det er godt at have links mellem de forskellige sider nede i hierarkiet, dette gør websitet ikke i særlig stort omfang brug af, men eftersom de to globale navigationsbarer samt utilitetsnavigationsbaren og footer navigationen giver adgang til næsten alle undersider, er behovet ikke så stort. Dermed er det stadig muligt for brugerne at komme rundt på websitet, uden at skulle tilbage til forsiden. Kalbach nævner også, at man skal sikre, at dynamiske menuer og dropdowns ikke forsvinder for hurtigt, så brugerne ikke kan nå at klikke på det, de vil vælge. Da der ikke gøres brug af dropdown menuer på websitet, er dette dog ikke et problem. Websitet gør dog brug af dynamiske menuer i form af De seneste bidrag, De seneste efterlysninger og De seneste studiespørgsmål, som kan ses på screenshotet til højre. Disse menuer skifter, hver gang der kommer nye opslag, men ellers vises de seneste fire opslag. Dermed kan brugerne nemt overskue det sidste nye og klikke sig videre. Websitet har valgt at gøre de fire labels med hhv. Jeg vil bidrage med ny viden, Jeg vil efterlyse viden, Jeg vil modtage ny viden og Jeg vil modtage efterlysninger tilgængelige i både den vandrette og den lodrette globale navigationsbar, og dette kan virke overflødigt, eftersom man har to steder at vælge imellem, uanset hvor på websitet man er. Websitet linker til andre websites, og der findes i alt 52 links fordelt over flere af websitets sider, og ud af disse links er en af disse sider midlertidigt lukket, og elleve er døde links. Dette kunne tyde på, at der ikke er blevet opdateret links i et stykke tid. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 31 af 131

32 Det sjette evalueringskriterium er, hvorvidt de anvendte labels er forståelige. Websitets labels er generelt forståelige, men de fire labels Jeg vil bidrage med ny viden, Jeg vil efterlyse viden, Jeg vil modtage ny viden og Jeg vil modtage efterlysninger kræver, at man sætter sig ind i sidens formål, inden man forstår den egentlige hensigt med dem. Websitets øvrige labels giver god mening dog med undtagelse af Disclaimer og Skriv til redaktøren. Disclaimer er det eneste engelske udtryk, der er brugt på hele websitet, og derfor virker det malplaceret. Skriv til redaktøren ligger op til, at man skal kunne skrive til redaktøren om hjælp, og med spørgsmål man har. Som man kan se af bilag 10: Blueprint over hedder undersiden dog Jeg vil gi jer et hint, og giver mulighed for at maile til redaktøren, hvis man har kendskab til interessant viden om turisme. Så kan man få redaktøren til at verificere dataene, inden de bliver synlige for andre på websitet. Dermed er det en tvetydig label, der kan forvirre brugerne. Websitet er heller ikke altid konsekvent, når der ses på, hvad de forskellige labels hedder, og hvad de tilhørende sider kaldes. Igen kan dette ses ud fra bilag 10: Blueprint over hvor de lilla labels på forsiden og de orange navne på underliggende sider ikke er ens. Et eksempel på dette er, at hvis man klikker på labelen Jeg vil modtage ny viden, kommer man ind på en underside, der hedder service: Jeg ønsker at modtage vidensbidrag. Det viser, at websitet ikke er konsekvent, og dette kan skabe problemer for brugerne. Det sprog der bliver anvendt til de forskellige labels, bærer ikke præg af fagsprog, tvært imod anvender siden let læseligt sprog, som er tilgængeligt for alle. Websitet omhandler formidling af viden indenfor turismeindustrien, og henvender sig primært til studerende men også erhvervslivet indenfor denne branche, og derfor kunne man godt have forestillet sig, at websitet havde anvendt et mere internt fagsprog. Det syvende punkt drejer sig om websitets klarhed, og om hvorvidt designet hjælper på navigationen. Websitet har valgt at fremhæve deres links i navigationsbarerne ved hjælp af en skiftende baggrundsfarve, når musen bevæger sig henover dem. Til gengæld forbliver farverne der ikke, når man har klikket sig videre, og det er dermed ikke muligt at se, hvilket link man er inde under. De hyperlinks websitet gør brug af, er fremhævet i teksten med en blå og fed markering, der gør, at de er lette at se, også selvom siden hurtigt skimmes. Det ottende punkt omhandler vigtigheden af at have en passende type website. Her skal man sørge for, at navigationen passer til det formål, websitet har. På websitet har de, som før nævnt, valgt en bred struktur, som giver overblik, over de informationer websitet stiller til rådighed. Da websitet fokuserer på formidling af viden, mener vi, at det har karakter af at være et læringssite. Sitet bærer også præg af at være en form for online fællesskab, hvor man som bruger har mulighed for at bidrage med egen viden, og dele det med de andre brugere, eller spørge andre til råds. Dette website kræver dog ikke login, så alle der benytter sitet, bruger eller ej, kan få glæde af informationerne. Punkt ni i evalueringskriterierne behandler spørgsmålet om, hvordan navigationen skal tilpasses brugerbehovet. Kalbach nævner, at det er vigtigt at identificere målgruppen, og at websitet kun henvender sig til den primære målgruppe. Som det kan ses i casebeskrivelsen, vil websitet fremover henvende sig til studerende, som er websitets primære målgruppe. På websitet kommer dette bl.a. til udtryk gennem sitets studiespørgsmål og deres afsnit om turismeuddannelser. Udover de ni gennemgåede punkter, er der nogle mere generelle evalueringskriterier. De ansvarlige for websitet er, som nævnt i casebeskrivelsen, Erhvervsakademi Dania. Deres navn er d. 1. oktober 2010 dog stadig ikke skrevet på websitet, efter at de overtog det i august, og derfor står der stadig, at det er Midtjysk Turisme, der er ansvarlige. Der er ingen funktion på websitet, der gør det muligt at vise den på andre sprog, så alt på sitet fremtræder på dansk. Helge Clausen mener, at der skal evalueres på, hvordan websitet fremtræder som helhed. Dette er dog et meget subjektivt spørgsmål, men vi mener, at websitet kræver, at man læser om dets formål, før man forstår meningen med sitet. Vores førstehåndsindtryk af websitet som helhed var, at det var svært at gennemskue formålet med websitet, og hvad det kunne tilbyde. Websitet kræver derfor, at man læser om deres formål, og sætter sig ind i hvilke muligheder, der er på sitet, før man forstår den egentlige hensigt. Herudover har vi også bemærket, at sitet mangler en særskilt hjælpfunktion. Den eneste hjælp brugerne kan få, er hjælp til indtastning til f.eks. Jeg vil efterlyse viden. Udover dette er brugernes eneste mulighed for yderligere hjælp, at kontakte de ansvarlige for sitet. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 32 af 131

33 Denne gennemgang af websitet har givet os en bredere forståelse af de forskellige aspekter, der er vigtige at overveje i forbindelse med et redesign. Vi er dog klare over, at denne evaluering baserer sig på vores bibliotekariske tilgang og holdninger, og derfor er det vigtigt også at få en anden vinkel på det nuværende site. Vi vil derfor gennemføre en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, der gerne skulle give os et indblik i brugernes mening om sitet. Vi vil også gennem telefoninterview spørge den ansvarlige bag sitet, hvilke fremtidige tanker de har om sitet. Disse tre metoder håber vi vil give os et brugbart grundlag til at udarbejde et redesign, og ved at anvende flere metoder, håber vi at kunne beskrive flere aspekter af organisations- og navigationssystemet. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 33 af 131

34 Baggrund for spørgeskemaet: For at få en anden vinkel til vores redesign har vi valgt at udarbejde et spørgeskema til de studerende, der benytter sig af websitet Dette har vi valgt, fordi vi gerne vil have de studerendes holdninger og opfattelse af websitet, som denne metode giver mulighed for. Ved at fokusere på usability og brugervenlighed ved brug af denne metode håber vi, at kunne øge vores viden om brugerne. Vi vil udarbejde denne spørgeskemaundersøgelse som et digitalt spørgeskema, da vi ikke har adgang til brugerne af websitet Spørgeskemaet vil blive udarbejdet på websitet 22, og spørgeskemaet vil efterfølgende blive gjort tilgængeligt via websitet Dermed håber vi at ramme de brugere, der rent faktisk benytter websitet og på den måde få et mere nuanceret billede af brugen af websitet. Vi er dog klar over, at brugerne i dette tilfælde selv aktivt skal vælge at udfylde skemaet, hvilket kan have konsekvenser for svarprocenten. Ved at indsamle viden om brugernes holdninger gennem et spørgeskema giver det os mulighed for at undersøge et relativt stort antal personer, og vi kan bruge den indsamlede empiri til at gennemføre statistisk analyse af resultaterne. Vi vil udnytte de fordele, der er beskrevet i teori om spørgeskemaundersøgelser, som bl.a. indbefatter, at det går hurtigt, og at mange spørgsmål kan besvares på kort tid. Herudover kan man ved hjælp af websurveys indsamle og behandle store mængder data med relativt få ressourcer. Ved at fokusere på spørgsmålenes kvalitet håber vi, at spørgeskemaet ikke vil have en lav kvalitet, som ellers kan være et stort problem indenfor elektroniske spørgeskemaer. Vi forsøger at holde alle spørgsmålene og svarerne fri for fagtermer for at være sikre på, at alle der svarer på spørgeskemaet forstår spørgsmålene. Det spørgeskema som brugerne bliver præsenteret for, kan ses i bilag 5: Screenshots af spørgeskemaundersøgelsen fra Surveymonkey. Spørgeskemaet vil være evaluerende, da det især er brugernes holdninger og oplevelser af websitet, der lægges vægt på, som der nævnes i teori om spørgeskemaundersøgelser. Vi har forsøgt at begrænse antallet af vores spørgsmål, og håber dermed på, at kunne begrænse den tid, det tager at gennemføre undersøgelsen. Vi vil holde undersøgelsen åben i 3 uger, som det anbefales af Gregersen og Wisler-Poulsen. Vi vil forsøge at tage højde for de råd og regler, der nævnes i teori om spørgeskemaundersøgelser, der bl.a. omhandler, hvad man skal undgå i formuleringen af spørgsmålene og disses placering i undersøgelsen. Spørgsmålene vil blive udarbejdet på baggrund af teorien om spørgeskemaundersøgelser og vores heuristiske ekspertvurdering af sitet. Som vi beskriver i teorien om spørgeskemaundersøgelser, er der tre videnskabsteoretiske paradigmer. Til denne undersøgelse vil vi hovedsageligt anvende en hermeneutisk tilgang. Dette kommer til udtryk gennem de senere fortolkninger af resultaterne, hvor vi vil se på brugernes holdninger og værdier, i forhold til de spørgsmål som er åbne eller halvåbne. Vi vil dog behandle de resterende spørgsmål statistisk men analysere og fortolke på resultaterne. Til at teste vores spørgeskema, vil vi udføre en pilottest på to studerende, for at finde ud af om spørgsmålene er let forståelige, og om der skal ændres noget, inden den endelige undersøgelse bliver sat i gang. Ved at teste spørgeskemaet på studerende, får vi afprøvet det på den målgruppe, som undersøgelsen også er tiltænkt. Det første spørgsmål der vil forekomme i spørgeskemaet, er følgende: 1. Er du studerende? Svar: Ja Nej Dette spørgsmål har vi valgt at starte med, fordi vi på den måde kan undersøge, om vi rammer vores målgruppe, som er studerende. Dette er et meget konkret spørgsmål, og er derfor, ifølge teori om spørgeskemaundersøgelser, godt at starte ud med. Svarkategorierne til dette spørgsmål er dikotome, da der kun er to svarmuligheder. 22 Survey Monkey bestræber sig på at gøre deres værktøjer ydedygtige nok til at kunne bruges af forskere og alligevel nemme nok til en nybegynder inden for spørgeundersøgelser. Og fordi de bakker deres løsninger op med mere end 10 års erfaring i metodologi til spørgeundersøgelser og webteknologi, kan man være fuldstændig tryg med hensyn til datakvaliteten. (Survey Monkey, 2009) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 34 af 131

35 2. Hvor ofte besøger du internetsiden Svar: Hver dag Ugentligt Månedligt Sjældnere Ved ikke Når vi ved, hvor ofte brugerne benytter websitet, kan vi bedre tilpasse redesignet, når der skal tages hensyn til, hvor godt siden skal formidles. Hvis brugernes kun sjældent benytter websitet, skal de sætte sig ind i, hvordan det fungerer hver gang. Dette er igen et konkret spørgsmål, som brugerne forholdsvis hurtigt kan svare på, og det er derfor godt at have i starten af spørgeskemaet. Som der også nævnes i teoriafsnittet om spørgeskemaundersøgelser, er de konkrete spørgsmål medvirkende til, at testdeltagerne hurtigt kommer i gang med undersøgelsen, og dermed forøges chancen for at hele spørgeskemaet gennemføres. Til dette spørgsmål har vi valgt en ordinalskala, hvor kategorierne rangordnes. 3. Hvad synes du om internetsiden s længde? Svar: Jeg synes den er tilpas Jeg synes den er for lang Ved ikke På alle websitets sider er det nødvendigt at scrolle for at se hele indholdet. Dette kan være en gene for brugerne, og vi vil derfor gerne vide, om de har bemærket nogle problemer i den henseende. Dette spørgsmål er også relevant i forhold til navigationssystemet, da den lange side kan skjule navigationsmuligheder, som brugerne derfor måske ikke opdager. Dette betyder, at spørgsmålet ser på sitets effektivitet, som er den ene af de tre kategorier, der nævnes i teori om usability. Alt efter hvilket svar vi får, har vi mulighed for at tilpasse dette i vores redesign, og finde frem til, om det er et område vi skal tage hensyn til. Her er der også anvendt ordinalskala til de rangordnede svarkategorier. 4. Har du haft brug for at få hjælp, uden at det var muligt at få den? Svar: Ja Nej Ved ikke Vi vil gerne vide, om brugerne mangler en særskilt hjælpfunktion på websitet. Dette er ikke tilgængeligt på nuværende tidspunkt på sitet, så brugernes eneste mulighed er at skrive til de ansvarlige for websitet. Den eneste hjælpfunktion sitet tilbyder, er hjælp til at udfylde felterne, når brugerne f.eks. skal efterlyse viden. Med dette spørgsmål undersøges en anden af de tre usability kategorier nemlig en del af websitets funktionalitet. Svarmulighederne i dette spørgsmål er opdelt i kategorier, hvilket gør dem til en nominalskala. 5. Forstod du hvad internetsiden kunne bruges til, første gang du besøgte siden? Svar. Jeg forstod det Jeg forstod dele af det Jeg forstod det ikke Ved ikke Baggrunden for dette spørgsmål er, at få at vide, om formålet med websitet er indlysende. Dette undersøgte vi i vores egen evaluering af websitet, og fandt frem til, at ved første indtryk af sitet, var det svært at se, hvad formålet med sitet var. Svarkategorierne er til dette spørgsmål opbygget som en ordinalskala. 6. Når du klikker dig videre fra forsidens overskrifter, kommer der så det frem du forventer? Svar: Ja Nej Ved ikke Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 35 af 131

36 I vores egen evaluering, fandt vi frem til en problemstilling vedrørende navnet på labels og den tilhørende underside. Det var ikke i alle tilfælde, at vi mente disse to aspekter passede sammen. Derfor vil vi gerne kende brugernes syn på dette, og finde ud af, om de har lagt mærke til det. Når vi ser på navigationssystemet, er dette spørgsmål også relevant, da det vil vise os, om brugerne forstår sitets navigation. Her ser vi på en del af websitets effektivitet, og svarmulighederne er nominelle. 7. Hvad synes du om antallet af overskrifter på forsiden? Svar: Jeg synes det er passende Jeg synes der er for mange Jeg synes der er for få Ved ikke I vores evaluering kom vi også frem til, at websitet er meget bredt i dets organisationsstruktur. Vi vil derfor gerne vide, hvad brugerne synes om dette. Her ser vi på brugernes tilfredshed med denne del af websitet, og svarkategorierne er på en ordinalskala. 8. Kan du forstå opbygningen af internetsiden når du klikker rundt på siden? Svar: Ja Nej Ved ikke Vi vil gerne vide, om brugerne forstår de navigationsbarer, som sitet er opbygget af, og om de kan finde rundt på sitet. Dette kan være en medvirkende faktor til, om de benytter sitet, eller om de opgiver at finde frem til de ønskede oplysninger. Dette spørgsmål omhandler organisationssystemet, og ved at stille spørgsmålet finder vi frem til, om brugerne forstår systemet. Her ses på en del af websitets effektivitet, og svarkategorierne er på en nominalskala. 9. Mener du, at kan opfylde de behov du har, når du benytter siden? Svar: Ja Nej Ved ikke Skriv gerne en kommentar: Vi vil gerne vide, om brugerne føler, at websitet tilbyder de muligheder, som de lægger op til i deres skrevne formål. Ved at få svar på dette, har vi mulighed for at tilpasse sitet til brugernes behov, og evt. udvide de muligheder sitet har. Det giver os også en mulighed for at høre brugerne, om de mener, der mangler nogle væsentlige aspekter på sitet. Her spørger vi ind til brugernes tilfredshed og svarkategorierne til dette spørgsmål er på en nominalskala. 10. Hvad synes du alt i alt om internetsiden Svar: kommentarboks Med dette spørgsmål vil vi gerne undersøge, hvorvidt brugerne overordnet set er tilfredse med sitet. Det er et meget overordnet holdningsspørgsmål, som vi derfor har placeret i slutningen af spørgeskemaet, fordi brugerne gerne på dette tidspunkt skulle have gjort sig nogle tanker om websitet. 11. Skriv her hvis du har yderligere kommentarer til internetsiden Svar: Kommentarboks Med dette spørgsmål giver vi brugerne mulighed for at komme med deres egne tanker om sitet, og på den måde kan det være, vi bliver opmærksomme på andre områder, der skal behandles, end dem vi har overvejet. Dette er også et holdningsspørgsmål, som vi derfor har lagt til sidst i spørgeskemaet. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 36 af 131

37 Der nævnes i teoriafsnittet om spørgeskemaundersøgelser, at når spørgeskemaundersøgelsen præsenteres for brugerne, er det vigtigt at gøre deltagerne opmærksomme på, at de deltager i en undersøgelse, hvad formålet er, hvem der står bag, hvad informationerne bruges til, om det er anonymt og hvor de kan henvende sig for at få resultaterne af undersøgelsen. Yderligere kan der nævnes hvor lang tid undersøgelsen tager, eller antallet af spørgsmål og hvor længe undersøgelsen er åben. Den tekst deltagerne bliver præsenteret for, er følgende: Hej Hvis du er studerende, kan du hjælpe os. Vi er to specialestuderende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg, som gerne vil have hjælp til at redesigne internetsiden så den passer til studerende. Vi vil derfor blive glade hvis I vil udfylde vores spørgeskema, som er på 11 spørgsmål. Jeres svar vil være anonyme, og informationerne vil blive brugt i vores færdige rapport. Undersøgelsen varer til og med den 14. november og hvis I ønsker at høre om resultaterne eller har brug for hjælp, kan i henvende Jer på Hvis du vil deltage, så marker og kopier dette link og åben det i en ny internetside: Mange hilsner og på forhånd tak Ditte Hertzum og Sofie Pedersen, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Vi har forsøgt at medtage alle de relevante informationer fra teoriafsnittet om spørgeskemaundersøgelser, så alle deltagerne får den nødvendige information. Samtidig har vi dog prøvet at holde teksten kort, så deltagerne bliver præsenteret for en så kort og præcis tekst som muligt. Vi har på baggrund af en telefon samtale med Marianne Nilsson fra Erhvervsakademi Dania, valgt ikke at nævne dem i vores introduktion til spørgeskemaet. Hun mente, at brugerne ville være mere interesserede, hvis ikke deres institution blev nævnt i undersøgelsen. Dette har vi valgt at tage højde for, og vi har derfor kun nævnt vores egen uddannelsesinstitution. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 37 af 131

38 Pilottest af spørgeskemaet: Vi har valgt at gøre brug af pilottests, for at kunne afprøve spørgeskemaet og få en vurdering af, hvordan skemaet opfattes. Til at afprøve vores spørgeskema i en pilottest har vi valgt to personer, der ikke har fået undervisning i informationsarkitektur eller webdesign, men som er studerende ligesom vores målgruppe. I teoriafsnittet om pilottests nævnes det, at der ikke er noget fastlagt antal testpersoner, og at dette antal ofte er begrænset. Vi har valgt at spørge to personer efter samtale med vores vejleder Marianne Lykke Nielsen, samt fordi vi mener, at det vigtigste er forståelsen af ordvalget i undersøgelsen. Eftersom de to testpersoner ikke har fået undervisning i vores fagområde, vil de kunne gøre os opmærksomme på, hvis der er større forståelsesproblemer. De to studerende er hhv. Ane Lykke Larsen, som er sygeplejerskestuderende og Elisabeth Monberg, som er jordemoder studerende. Vi er klar over, at disse to personer ikke har kendskab til turistbranchen, men vi har valgt at benytte dem til vores pilottest, da vi har valgt at lægge vægt på, at de tilhører målgruppen studerende. Herudover kan vi ikke vide, hvilken baggrund de studerende indenfor turistbranchen har, og om de har kendskab til IA med mere. Derfor har vi valgt at medtage to personer, der ingen baggrundsviden har om vores eget fagområde, da det måske vil kunne give andre svar, end studerende der kender til fagområdet. For at pilottesten skal være så virkelighedstro som muligt, i forhold til de studerende der kan svare på det endelige spørgeskema, har vi valgt, at de to testpersoner skal have den samme introduktion, som kommer til at ligge på Dette lægges der også vægt på i teoriafsnittet om pilottests, hvor der nævnes, at det er vigtigt, at testen er så naturtro som muligt. Derfor får de først lov til at læse vores præsentation, og efterfølgende kan de besvare skemaet. Vi har valgt at vente med vores egne spørgsmål, til de har besvaret spørgeskemaet, fordi vi gerne vil have, at de skal få en helhedsoplevelse af skemaet. De vil dog blive informeret om, at de gerne må komme med kommentarer undervejs. Vi vil også gøre dem opmærksomme på, at det ikke er deres svar på spørgeskemaet, vi er interesserede i, men hvad de syntes om spørgsmålene. Jævnfør teoriafsnittet om pilottests har vi i vores pilottest valgt at undersøge, hvorvidt testpersonerne forstår spørgsmålene, og hvad de synes om sværhedsgraden samt den overordnede udformning af spørgeskemaet. Interviewene af testpersonerne vil blive optaget både på en diktafon og et kamera med filmfunktion, for at være sikre på, at vi har deres svar efterfølgende. Kameraet vil dog kun blive anvendt til at optage lyden og ikke selve personerne. Vi har valgt kun at optage lyd, fordi det er deres svar på vores spørgsmål, vi er interesserede i, og ikke måden hvorpå de agerer. Grunden til at vi har valgt to optagemetoder, er for at undgå problemerne omkring dårlige lydoptagelser eller menneskelige fejl, som beskrives i teoriafsnittet om interview. De to testpersoner vil inden interviewet blive spurgt om vi må optage det, og begge skal være indforståede med dette. De to pilotundersøgelser vil blive udført hjemme hos Ditte Hertzum, da vi håber, at dette vil være med til at skabe en mere afslappet stemning. Efterfølgende har vi, som sagt, nogle uddybende spørgsmål, som vi også gerne vil have svar på. Vores spørgsmål er følgende: Synes du, at det fungerer, at der er sideskift mellem spørgsmålene? Var der nogle spørgsmål, hvor du gerne ville have givet yderligere kommentarer? Forstod du spørgsmålene? Var der et passende antal spørgsmål? Med disse fire spørgsmål, vil vi gerne opnå at få en uddybende samtale omkring spørgeskemaet, og måske få nogle flere kommentarer. Desuden håber vi på, at spørgsmålene kan give anledning til at få testpersonernes egne tanker og måske opdage områder der kræver behandling. Vi har valgt, at de to testpersoner vil blive interviewet hver for sig. Efter de to tests er blevet udført, vil de blive transskriberede med fokus på, at det er de overordnede meninger, der betyder noget. Dette betyder at, forskellige pauseord som f.eks. øh, ikke er blevet medtaget i transskriberingen. Gentagelser af ord og angivelser af pauser er heller ikke medtaget, da de er irrelevante for vores opgave. I teoriafsnittet om transskribering er der også nævnt, at man skal vælge, hvad man ønsker at transskribere, og på baggrund af dette har vi valgt, som vi har gjort. Vi er klar over, at ikke alle transskriberer ens, og at dette påvirker reliabiliteten som nævnt i afsnittet om transskribering. Vi mener dog, at i og med at vi har foretaget nogle valg på baggrund af teorien, og inden vi startede transskriberingen, har vi forsøgt at bevare reliabiliteten, så godt vi kunne. Vi mener også, at de områder vi ikke har valgt at transskribere, ikke vil påvirke, hvordan man forstår deres svar, og dermed har vi forsøgt at gøre Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 38 af 131

39 transskriberingen så valid som muligt, i forhold til det den skal anvendes til. De to transskriberinger kan ses i bilag 3: Pilotundersøgelse med Ane Lykke Larsen og bilag 4: Pilotundersøgelse med Elisabeth Monberg. Efter vi har gennemført de to pilottests, kan vi se, at Ane Lykke Larsen og Elisabeth Monberg begge har brugt ca. 5 min på at gennemgå skemaet og besvare spørgsmål. Begge de to tests forløb uden større indsigelser undervejs, og vi har ikke følt, at der var større problemer med at besvare spørgeskemaet. Vi har valgt at fremhæve nogle punkter fra pilottesten, som vi mener giver et godt indtryk af de to tests. Vi er kommet frem til, at der bl.a. blev stillet spørgsmålstegn ved punktet i spørgeskemaet vedrørende begrebet overskrifter. Dette kan ses af følgende citat fra bilag 3: Pilotundersøgelse med Ane Lykke Larsen: Ane Lykke Larsen: Nej, altså man skal lige tænke over det der med overskrifter, men altså umiddelbart så forstår man jo godt hvad det betyder. For det er sjældent det hedder det på hjemmesider, men altså det kan man jo gætte sig til. Efter hun har tænkt lidt nærmere over begrebet, kan vi konstatere, at hun har forstået meningen med ordet korrekt. Herudover kom vi frem til, at der også blev sat spørgsmålstegn ved spørgsmålet, der omhandler sidens længde. Dette kan ses af følgende citat: Ditte Hertzum: Jeg hørte du kommenterede det med sidens længde. Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Ja. Hvad tror du det kan betyde, hvis det nu var en eller anden hjemmeside du kunne forestille dig? Elisabeth Monberg: Jeg tænker at den nok har meget stående på forsiden som går sådan langt ned. Der er meget information på en gang. Ditte Hertzum: Ja. Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Sådan at man er nødt til at scrolle for at få det hele med. Elisabeth Monberg: Ja, det var sådan det jeg tænkte. Ditte Hertzum: Godt nok, jamen så har vi måske ramt det ok, det er det vi mener med det også. (Bilag 4: Pilotundersøgelse med Elisabeth Monberg) Efter en samtale omkring dette spørgsmål kom vi også her frem til, at selvom testpersonen havde studset over spørgsmålets betydning, havde hun forstået det korrekt. På baggrund af vores samtaler omkring disse forståelsesproblemer blev der ikke anledning til at ændre på dette i spørgeskemaet. I pilottesten med Ane Lykke Larsen spurgte vi også ind til, om hun gerne ville have haft mulighed for, at kunne give en kommentar til flere af spørgsmålene. Som det kan ses af bilag 3: Pilotundersøgelse med Ane Lykke Larsen, svarede hun først nej, men efterfølgende pointerede hun, at i nogle tilfælde hvor man svarer nej, ville det være rart at kunne uddybe. Som en modsætning hertil kan det ses af bilag 4: Pilotundersøgelse med Elisabeth Monberg, at hun svarede nej til, at der var behov for flere kommentarbokse. Efter diskussion af dette har vi dog valgt ikke at tilføje flere kommentarbokse, da vi mener, at de allerede indgår de relevante steder. Efter Ane lykke Larsen havde færdiggjort spørgeskemaet, kom hun med følgende kommentar: Ane Lykke Larsen: Jeg synes den er hurtigt overstået. Ja, det er vist fint nok altså, og så er det jo nogle meget generelle spørgsmål, så det er jo også rigtig godt. (Bilag 3: Pilotundersøgelse med Ane Lykke Larsen) Her har vi fået Ane Lykke Larsens mening om, hvordan spørgeskemaet overordnet set opfattes. Hendes mening giver ikke anledning til at ændre spørgeskemaet og dets opbyggelse. Herudover har vi i pilottesten med Elisabeth Monberg også spurgt ind til hendes mening omkring antallet af spørgsmål i spørgeskemaet, og hendes kommentar kan ses i følgende citat: Elisabeth Monberg: Nej, der var ikke for mange, (red. spørgsmål) og der var et fint antal svarmuligheder, sådan at man ikke skal tænke over for mange svarmuligheder. Det synes jeg tit er problemet. At så vil man Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 39 af 131

40 ikke svare fordi at der er alt for mange hvor man skal trykke f.eks. meget tilfreds og tilfreds og mellem og lidt utilfreds eller meget utilfreds, og så er der sådan en lang række ned. Jeg synes det var rart at der var få svarmuligheder på hvert spørgsmål. Ditte Hertzum: Ok. Har du andre kommentarer til det? Elisabeth Monberg: Nej. Ditte Hertzum: Du ser ingen problemer i det? Der er ikke for meget fagsprog eller noget? Elisabeth Monberg: Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes den var nem at forstå og nem at udfylde. (Bilag 4: Pilotundersøgelse med Elisabeth Monberg) Dette citat giver os svar på, om ordvalget i spørgsmålene kan forstås. Dette giver hun udtryk for ved at kommentere på det manglende fagsprog, og at hun mener, det er nemt at forstå. Herudover får vi også svar på, at antallet af spørgsmål i undersøgelsen og de dertilhørende svarmuligheder er passende. Ved at have gennemført disse to pilottests er vi kommet frem til, at vi ikke vil ændre i spørgeskemaet, da der ikke opstod større problemer i løbet af testene. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 40 af 131

41 Overvejelser vedrørende spørgeskemaundersøgelsen: Vi vil i dette afsnit forklare nærmere omkring spørgeskemaundersøgelsen og beskrive forløbet. Spørgeskemaet blev udsendt på den 25. oktober 2010, som kan ses i bilag 6: Spørgeskemaundersøgelsen på Efter en uge på websitet, den 1. november, var der kun kommet en besvarelse på vores spørgeskema. Vi tog derfor kontakt til Marianne Nilsson, for at høre hvilke muligheder vi havde for at ændre på dette. Hun henviste os til Carsten Warnich, som er en ekstern person, de har anvendt til at få hjælp til sitet. Han anbefalede os, at indsende en ny efterlysning, hvor vi i stedet for at klikke af i studerende, skulle vælge, at vi var tilknyttet turismebranchen. På den måde ville vores efterlysning komme frem til flere, og forhåbentligt ville dette medføre flere besvarelser. På baggrund af hans anbefalinger gjorde vi dette den 1. november, som også kan ses i bilag 6: Spørgeskemaundersøgelsen på Efter samtale med vores vejleder Marianne Lykke Nielsen torsdag den 4. november, har vi valgt igen at tage kontakt til Erhvervsakademi Dania, da vi stadig har få svar. Vi kom frem til to muligheder for at gøre vores spørgeskema synligt for de studerende. En mulighed var at tage ned på akademiet og gå ind i klasserne og fortælle om spørgeskemaet, eller sende en besked ud via studienet eller mail. Grundet tidsbegrænsning på en uge, følte vi ikke, at vi kunne nå at arrangere et besøg dernede og samtidig give de studerende tid nok til at besvare det, så derfor valgte vi at se, om det var muligt at få vores besked sendt ud elektronisk til de studerende. Fredag den 5. november, var der kun kommet en ekstra besvarelse, og derfor tog vi igen kontakt til Marianne Nilsson. Hun ville sende vores besked videre til studiesekretærerne, og de ville sende beskeden videre til de studerende elektronisk. På den måde vil de studerende høre om vores spørgeskema på en anden måde, og måske kan det hjælpe til flere besvarelser. Tirsdag den 9. november sendte vi igen en mail til Marianne Nilsson, for at være sikre på, at vores mail var blevet sendt videre ud til de studerende. Det viste sig, at hun ikke har modtaget den mail, vi sendte fredag den 5. november. Derfor har vi tirsdag den 9. november sendt mailen igen. Dette begrænser dog yderligere den tid, de studerende har til at svare, men vi håber dog, at det stadig kan nå at give nogle svar. Torsdag den 11. november har vi igen sendt en mail for at få bekræftet, at Marianne Nilsson har videresendt vores mail fra tirsdag den 9. november til de studerende. Vi fik bekræftet, at den torsdag den 11. november er videresendt til alle SØK studerende ved Erhvervsakademi Dania. Mandag den 15. november lukkede vi spørgeskemaundersøgelsen, og endte med 10 besvarelser. Grundet tidsbegrænsning har vi ikke mulighed for at anvende en ekstra metode til at indsamle yderligere data om de studerende. Konsekvensen af vores valg af metode er, at vi er nødt til at tillægge vores egen evaluering samt interviewet af Mai Britt Pilkjær Jacobsen en større vægt, end vi havde intentioner om fra starten. Eftersom de studerende er primær målgruppe for sitet, ville en større mængde indsamlet empiri om denne gruppe have været en fordel, da det ville gøre det muligt at bruge statistik til at underbygge vores valg til redesignet. Vi vælger dog at analysere de 10 besvarelser, og finde frem til hvilken holdning der viser sig her, men vi vil dog kun se på resultaterne som vejledende tendenser, der kan give os en ide om, hvad denne gruppe mener. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 41 af 131

42 Analyse af spørgeskemaundersøgelsen: Vi vil i analysen af spørgeskemaundersøgelsen se på spørgsmålene kronologisk og analysere dem hver for sig, for på denne måde at finde ud af hvad resultatet af hvert spørgsmål er, og hvilken betydning det kan have i den større sammenhæng. Vi har fået 10 besvarelser på vores undersøgelse, men kun de 8 har gennemført spørgeskemaet. Alle besvarelserne kan ses i bilag 7: Besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen. Der er to personer, der er stoppet, efter de har svaret på spørgsmål tre. Dette antal besvarelser mener vi, er for få til at kunne generalisere ud fra. Disse få svar giver os et problem i forhold til reliabilitet, da det er svært at gentage undersøgelsen og skabe samme resultat. Vi mener dog, at eftersom vi har pilottestet spørgeskemaet har vi taget højde for validiteten. Som der står i teoriafsnittet om spørgeskemaundersøgelser, kan en lav svarprocent være et problem for analysen og fortolkningen af resultaterne, da der nævnes, at den statistiske usikkerhed bliver større, jo mindre stikprøven er. Det betyder, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke vil være afgørende, for de valg vi foretager i forbindelse med redesignet, men i stedet indgå i en sammenhæng med vores andre undersøgelsesmetoder samt vores teori. Det første spørgsmål var: Alle der har svaret på vores spørgeskema, er studerende, og hører derfor ind under den primære målgruppe for websitet Det betyder, at vi kan bruge alle besvarelserne, og ikke behøver at fravælge nogle svar, fordi brugerne tilhører målgruppen. Vi kan også se, at de to personer der ikke har afsluttet undersøgelsen, ikke er stoppet ved dette spørgsmål, og en mulig grund til dette kunne være at vi har startet ud så konkret, som teorien har anbefalet. Spørgsmålet har ikke nogen betydning i forbindelse med vores redesign, men vi kan konstatere, at det er studerende, der har svaret, og derfor kan vi tillægge deres svar på de resterende spørgsmål mere betydning, end hvis vi ikke vidste, hvilken målgruppe der havde svaret på skemaet. Når vi ser på de 10 besvarelser, der er til dette spørgsmål, kan vi se, at der er 70%, der besøger sitet sjældent, det vil sige, at de ikke engang besøger sitet hver måned. Derfor er det vigtigt, at der skal skabes nogle nye tiltag på sitet, så de brugere der kommer der sjældent, får mere lyst til at besøge det oftere. I første omgang er det forsiden, der skal have nye tiltag, da det er den, brugerne først bliver præsenteret for, når de besøger sitet. Ud fra de 10 personer der har valgt at svare, kan vi også konkludere, at det ikke er et Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 42 af 131

43 site de bruger ofte for at få deres informationer, og derfor skal der også skabes mere opmærksomhed omkring de muligheder, sitet har. Vi kan se, at 40% har sagt, at de ikke ved hvad de synes om sitets længde, og dette kan også hænge sammen med, at de ikke forstår spørgsmålet. Vi har kunnet se ved at gennemgå besvarelserne, at en person der har sagt, at sidens længde er tilpas, senere har givet kommentar nummer 5 i spørgsmål 10 om, at det er irriterende, at man skal scrolle for at se hele sitet. Vi har set på hvilken dato og tidspunkt personen har givet kommentaren i spørgsmål 10, og efterfølgende finder samme dato og tidspunkt i dette spørgsmål, og kan dermed finde frem til hvilket svar personen har givet her. Dette kan ses i bilag 8: Til analysen af spørgeskemaundersøgelsen. Ud fra dette har vi konkluderet, at han ikke har forstået spørgsmålet, og dermed er det ikke sikkert, at alle har forstået spørgsmålet, som vi har tænkt det. På baggrund af dette kan vi ikke med sikkerhed sige noget ud fra dette spørgsmål. Vi kan bagefter se, at vi måske skulle have taget mere hensyn til kommentarerne i pilottesten omkring formuleringen af dette spørgsmål, selvom vi der fandt frem til, at de to testpersoner havde forstået spørgsmålet korrekt, efter vi havde snakket om det. Alligevel skulle vi måske have valgt en anden formulering til dette spørgsmål. Eftersom der ikke er nogen af de 8 personer, der har svaret ja til dette spørgsmål, vælger vi at se det som et udtryk for, at der måske ikke er så stort et behov for en hjælpfunktion, som vi havde troet. Deres svar kan også tyde på, at sitets forklaringer undervejs er tydelige, og at de ikke har haft behov for at få yderligere hjælp. Vi kan dog ikke ud fra dette spørgsmål se, hvad de 8 personer bruger sitet til, og derfor kan det også være svært helt at konkludere, at de ikke har brug for en hjælpfunktion. Vi ved heller ikke, i hvor stort omfang de studerende har benyttet sig af sitet, og derfor kan det igen være problematisk at konkludere, hvorvidt en større hjælpfunktion helt skal udelukkes. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 43 af 131

44 Ud af de 8 personer der har svaret på dette spørgsmål, er der 5 der har sagt, at de kun forstod dele af, hvad sitet kunne bruges til, og 2 personer forstod det ikke. Vi kom også selv frem til i vores egen evaluering af sitet, at det kan være svært at gennemskue, hvad formålet med sitet er. Ud fra disse svar kan vi se en tendens til, at andre har haft den samme oplevelse, og dette skal derfor tages op i redesignet. Hvis ikke de studerende kan gennemskue, hvad de kan bruge sitet til, kan dette også være en mulig grund til, at de ikke besøger sitet særlig ofte. Hvis ikke de forstår de muligheder, der er tilgængelige, vil de måske heller ikke bruge tid på at finde ud af, hvad de kan bruge sitet til. Når vi ser på svarene til dette spørgsmål, er det meget ligeligt delt. Halvdelen siger ja til, at der kommer det frem de forventer, mens den anden halvdel svarer enten nej eller ved ikke. Dermed er det ikke sikkert, at de har særlig stort kendskab til emnet. Vi har set nærmere på besvarelserne, hvor vi ser på spørgsmål nummer 2, om hvor ofte de besøger sitet, og sammenligner det med det svar, de har givet i dette spørgsmål. For at finde frem til dette, kigger vi på, hvilken dato personen har svaret og tidspunktet, og efterfølgende sammenligner vi dette med spørgsmål nummer 6. Her har de to personer, der har svaret, at de besøger sitet ugentligt, svaret hhv. ja og nej til spørgsmålet. Disse svar kan ses i bilag 8: Til analysen af spørgeskemaundersøgelsen. Disse to personer burde have et større kendskab til sitet og de underliggende sider, og da de modsiger hinanden, kan det tyde på, at det er forskelligt, hvordan man opfatter overskrifterne og de underliggende sider. Derfor kan vi heller ikke her se en tydelig tendens på spørgsmålet. Med dette spørgsmål vil vi gerne finde ud af, hvad brugerne synes om sitets organisationsstruktur, og om de synes den brede struktur er et problem. Ud fra de otte der har svaret på dette spørgsmål, er det ikke et stort problem, da 62,5% synes det er passende, og to synes der er for mange, og en har svaret, at der er for få. De studerende der har svaret, synes altså hovedsageligt at antallet af overskrifter passer til sitets forside. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 44 af 131

45 Her kan vi se, at 6 ud af de 8 der har svaret, siger ja til, at de forstår sidens opbygning. Dermed kan vi argumentere for, at de studerende der har svaret på det, forstår de navigationsbarer, sitet anvender, og det overordnede organisationssystem som er på sitet. Vi skal her igen behandle resultaterne som tendenser, da det kun er 8 personer, der har svaret på spørgsmålet. Det er dermed for få svar til at kunne bruge statistikken som en gældende regel, men vi kan dog vælge at se på svarene, og få en ide om hvad de studerendes holdning er. Det vi får ud af svaret, er om studerende forstår opbygningen, men vi får ikke svar på, om de synes opbygningen skal ændres. Eftersom der næsten er lige mange svar på dette spørgsmål i hver kategori, vælger vi i stedet at se på de kommentarer, som to personer har givet. Den første person mener, at både layout og brugervenligheden er dårlig, og at sitet ikke er omfattende nok. Disse aspekter er grundlæggende for sitet, og noget af det første man lægger mærke til, når man besøger sitet. Vi vil i vores redesign forsøge at indarbejde disse områder, og kommentaren bekræfter os i, at dette skal behandles. Den anden kommentar omhandler aktiviteten på sitet, og personen mener, at dette kan udbygges for at få opfyldt mere specifikke krav. Da vi selv har lagt efterlysninger ind på sitet for at få svar på vores spørgeskema, har vi også selv kunnet se, at der ikke kommer mange henvendelser. Det kunne godt tyde på, at aktiviteten på sitet ikke er stor, og at dette også er et område, der bør undersøges. Kommentarerne har ikke lagt op til mere specifikke ønsker til sitet, men har udpeget grundlæggende problemer i stedet. Det er dermed ikke lykkedes os at fastslå, om sitet opfylder de behov, brugerne har, men derimod, som sagt, mere de problemer de har oplevet. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 45 af 131

46 Vi vil med dette spørgsmål gerne finde frem til, om brugerne overordnet set er tilfredse med sitet, og høre deres holdning til dette. Der er 8 personer, der har valgt at give en kommentar til dette spørgsmål. Overordnet set har de fleste kommentarer en positiv start, men vælger herefter at fokusere på, hvad de synes der kunne gøres bedre ved sitet. Især designet herunder farvevalg bliver kritiseret og fokuseret på. Herudover bliver der også lagt vægt på, at sidens skriftstørrelse er for lille, og at de forskellige menupunkter kunne være fremhævet. Der beskrives også, at sitet som informationskilde er god, men at det potentiale sitet har, kan udbygges. Personen der har givet kommentar nummer 7, er samme person, som har givet kommentar nummer 2 i spørgsmål 9, hvor der begge steder lægges vægt på den manglende aktivitet på sitet. Disse enkeltpersoners holdninger er vigtige, da vi her hører deres egen mening, men vi er opmærksomme på, at de ikke kan anvendes som en generalisering, men derimod kan give os et billede af hvad disse personer tænker om sitet. Med det sidste spørgsmål vil vi gerne lægge op til, at de studerende selv kan komme med yderligere kommentarer til sitet, og på den måde, kan vi måske blive opmærksomme på andre områder, de også gerne vil have behandlet. Til dette spørgsmål er der dog kun to, der har valgt at svare, og 8 der har sprunget det Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 46 af 131

47 over. De to kommentarer der er givet, er ikke i forhold til sitet, men mere nogle personlige informationer de gerne ville give os. Dermed har vi ikke opnået det, vi gerne ville med spørgsmålet. En grund til dette kan måske være, at de har følt, at vi har været omkring de væsentligste områder. Den første kommentar viser, at personen ikke kendte sitet på forhånd, og er dermed en studerende som ikke havde kendskab til, at sitet eksisterer. Den anden kommentar er til et specifikt spørgsmål i undersøgelsen, som personen gerne ville have haft andre svarmuligheder til. Personen siger selv det drejer sig om det første spørgsmål, hvor man skal svare på om man er studerende eller ej, men personen kan dog ikke huske, hvad spørgsmålet er. Derfor er denne kommentar ikke noget, vi kan forholde os til, og i vores pilottest blev der ikke bragt nogle problemer op i forhold til det første spørgsmål. Vores analyse af spørgeskemaundersøgelsen har vist os, at der er nogle områder ved websitet, vi skal være opmærksomme på, hvis vi ser på svarene fra de 10 studerende i undersøgelsen. Vi vil anvende analysen i diskussionen om redesignet, hvor den vil blive sammenholdt med vores egen evaluering, interviewet og baggrundsteorien. På den måde håber vi, at kunne overkomme problemet med det begrænsede antal besvarelser, men vi vil dog stadig kun se på de tendenser, analysen har vist os, og ikke anse dem som generelle holdninger for studerende som gruppe. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 47 af 131

48 Baggrund for interview: Vi har valgt at foretage et telefoninterview med den ansvarlige for websitet da vi gerne vil høre, hvilke visioner Erhvervsakademi Dania har for sitet. Dette interview kan give os et indblik i, hvordan de ønsker, at det fremtidige website skal udformes, og om der er nogle af deres ønsker, vi skal tage højde for i vores redesign. Når der skal laves nogle ændringer på websitet, bliver det Erhvervsakademi Dania, der skal tage stilling til dette, og derfor er det interessant for os, at høre hvilke ændringer de har planlagt. Vi har, som sagt, valgt at anvende metoden interview, da vi mener, vi ved at anvende denne metode får mulighed for at få nogle mere uddybende svar, end hvis vi f.eks. havde valgt et spørgeskema. Denne metode giver os altså mulighed for at stille nogle på forhånd bestemte spørgsmål, men vi vil også have muligheden for at improvisere undervejs i interviewet, som der nævnes i teorien om interview. På baggrund af dette teoriafsnit er vi derfor kommet frem til, at interviewet vil blive halvstruktureret. Interviewet vil desuden være kvalitativt, da der stilles enkle og direkte spørgsmål, og vi får komplekse og indholdsrige svar, som vi vil tolke på i stedet for at lave statistik ud fra det. Resultatet af interviewet vil vi behandle ud fra en fænomenologisk synsvinkel, da vi vil se på de ansvarliges egne perspektiver, og fortolke på hvad de mener, om de ændringer der skal ske med sitet, som der nævnes i teoriafsnittet om interview. Dette betyder, at vi har fravalgt at se på interviewet ud fra en hermeneutisk synsvinkel, da vi ikke forventer at kunne skabe almengyldige forståelser ud fra interviewet. Interviewet bliver med Mai Britt Pilkjær Jacobsen fra Erhvervsakademi Dania, som er uddannelsesleder. (Erhvervsakademi Dania, 2010 c) Gennem en telefonsamtale med Marianne Nilsson har vi fået fortalt, at Mai Britt Pilkjær Jacobsen er ansvarlig for websitet og derfor vælger vi hende, da vi ønsker at få den ansvarliges syn på websitet. Selve interviewet vil vi optage på bånd, og dernæst transskribere for at sikre at vi har hendes udtalelser til senere analyse i opgaven. Vi vil både optage interviewet på diktafon og på kamera med optagefunktion. Som der nævnes i teorien om transskribering, skal man være opmærksom på tekniske og menneskelige fejl. Derfor vælger vi, at registrere interviewet to steder men kameraet vil dog kun blive anvendt som backup. Inden interviewet vil vi briefe Mai Britt Pilkjær Jacobsen om, hvad formålet med interviewet er, og fortælle hvad informationerne skal bruges til, som der nævnes i teori om interview. Som der også lægges vægt på i teoriafsnittet om interview, vil vi strukturere selve interviewet, ved at udarbejde en interviewguide som vil indeholde vores planlagte spørgsmål. Da interviewet er halvstruktureret, vil guiden være en skitse med vores spørgsmål, som kan tilpasses interviewet, og der kan tilføjes yderligere spørgsmål løbende. Vi håber med denne interviewform, at kunne finde frem til interessante meninger, og at Mai Britt Pilkjær Jacobsen selv kommer med tilføjelser til emner, vi ikke selv har overvejet. Teoriafsnittet om interview beskriver også, at interviewet kan afrundes med at opsummere interviewet, for at give anledning til feedback hvilket vi vil benytte os af i interviewet. Ved at have gennemgået ovenstående beslutninger har vi set på de tre centrale områder, som nævnes i teoriafsnittet om interview, som skal være på plads inden interviewet udføres. Der nævnes, at det er vigtigt at indhente viden, om det emne der skal undersøges. Dette har vi gjort gennem vores casebeskrivelse samt gennem evalueringen af websitet Herudover skal der fastlægges et formål med interviewet. Som nævnt ønsker vi gennem interviewet at finde ud af, hvilke tanker og visioner Erhvervsakademi Dania har om websitet og dets fremtidige ændringer. Herudover skal man skal beslutte, hvordan interviewet skal forløbe. Vi vil som sagt lave et halvstruktureret interview med en interviewguide, der indeholder vejledende spørgsmål, hvor der er mulighed for undervejs at stille nye spørgsmål. Vores interviewguide til interviewet er følgende: Hvad er din funktion i forhold til Hvad er jeres holdning til sitet som det er nu? Har i planlagt nogen ændringer for websitet? Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 48 af 131

49 Hvad bliver jeres formål med sitet? Vil i blive ved med at have de samme funktioner på websitet? Hvad regner i med at fremtidsudsigterne er for websitet? Vores baggrund til spørgsmålene vil vi beskrive i det følgende afsnit. Ved at høre om hvilken funktion hun har i forhold til websitet, kan vi se, hvordan vi kan bruge hendes videre svar. Alt efter hvilken funktion hun har, vil det vise sig, om hun kan træffe nogle endelige beslutninger, og dermed vide, hvor Erhvervsakademi Dania vil arbejde hen med sitet. Ved at spørge ind til hvad deres holdning til sitet er nu, vil vi kunne se, om de synes sitet fungerer, som det skal, og dermed også finde frem til, hvad de synes om organisationssystemet og navigationssystemet. Hvis de har planlagt nogle ændringer, vil disse være interessante for os at kende til, da vi på den måde, kan tage stilling til, om disse evt. skal indgå i vores redesign. De overvejelser de har gjort sig, vil være spændende at høre om, og finde ud af om disse ændringer også er nogle af dem, vi har fundet frem til gennem vores egen evaluering og gennem spørgeskemaundersøgelsen. Ved at høre til hvad deres formål med sitet er, kan vi sammenligne det, med det formål sitet har på nuværende tidspunkt, og se om de to formål evt. er ens. Ved at vide hvad deres formål bliver, kan vi se på, om hvorvidt dette skal passes ind i det redesign vi udarbejder. Ved at spørge ind til om de vil bibeholde websitets funktioner, kan vi finde frem til, om de ønsker et fuldstændigt nyt design af sitet, eller om de ønsker at bibeholde nogle af de funktioner og muligheder, som sitet allerede indeholder. Det er spændende at høre om hvad de ønsker, der skal ske på længere sigt, og hvad de har af større perspektiv for sitet, og hvad de ønsker, det skal udvikle sig til på sigt. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 49 af 131

50 Analyse af interview: Vi vil i dette afsnit se nærmere på telefoninterviewet af Mai Britt Pilkjær Jacobsen, og analysere på de svar hun kom med. Vi vil gennemgå interviewet ud fra de spørgsmål, vi på forhånd havde planlagt og dermed kronologisk gennemgå og behandle interviewet. For at lette analysen af lydoptagelsen af interviewet vil vi transskribere denne optagelse. Som der nævnes i teorien om transskribering, skal man finde ud af, hvordan lydoptagelsen skal nedskrives. I transskriberingen af interviewet har vi medtaget pauser, øh er og halve sætninger, for at kunne fremstille interviewet så præcist som muligt. Desuden er det vigtigt for vores videre analyse, at samtlige meninger fremkommer. Som der nævnes i teorien om transskribering, er det ikke alle, der transskriberer ens, hvilket påvirker reliabiliteten. Vi har forsøgt at tage højde for reliabiliteten ved at transskribere optagelsen ord for ord, og tage denne beslutning inden transskriberingen påbegyndes. Ved at afpasse transskriberingen med vores behov i den senere analyse mener vi, at der er taget højde for validiteten. Der nævnes i teorien om interview, at der er fem hovedmetoder til at analysere interviews. Vi vil anvende metoden meningskondensering, da vi vil sammentrække hendes meninger til kortere formuleringer og finde hovedbetydningen i hendes udsagn. Når denne meningskondensering er udført, vil vi se på, i hvilken sammenhæng vi kan anvende hendes holdninger. Hele interviewet kan ses i bilag 9: Interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen. Inden interviewet blev påbegyndt, informerede vi Mai Britt Pilkjær Jacobsen om vores baggrund, og hvilken uddannelsesinstitution vi kommer fra. Hun fortalte, at Marianne Nilsson allerede havde givet hende disse informationer, og derfor vidste hun også lidt om projektet. Derefter bad vi om lov til at optage interviewet, hvilket var i orden. Vi vil i det følgende afsnit analysere interviewet og kommentere på hendes meninger. Som det kan ses i bilag 9: Interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen, var der nogle af spørgsmålene, som hun selv kom ind på, og derfor er de ikke blevet spurgt til direkte i interviewet. Mai Britt Pilkjær Jacobsens funktion i forhold til er, at hun er den ansvarlige for websitet, da hun er den ansvarlige i Tradium 23 for videncenter for turisme og oplevelsesindustri. De efterfølgende svar hun giver i interviewet, vil give os førstehåndsviden, og samtidig en viden der er pålidelig, da hun sidder med det primære ansvar for sitet. Til spørgsmålet om hvad deres holdning til sitet er nu, fik vi en del kommentarer, som også besvarede vores næste spørgsmål, nemlig om de har planlagt nogle ændringer for sitet. Derfor vil vi behandle disse to spørgsmål samlet, da hun selv kom ind på dette via holdningsspørgsmålet. Vi har valgt at fremhæve følgende citat: Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Øhm, for at finde ud af hvad, hvad, hvad vi kan bruge den til, men, men det der ligger derinde nu det skal helt klart bibeholdes for jeg synes det er rigtig rigtig godt. Sofie Pedersen: Ja. Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Det er et rigtig godt koncept. (Bilag 9: Interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen) Samlet set synes hun, at sitet er spændende, som det ser ud nu, og at de vil bibeholde de muligheder det tilbyder, men samtidig skal sitet udvides. Dermed svarer hun også på det spørgsmål, vi havde tænkt at spørge om senere, nemlig om de vil blive ved at have de samme funktioner på websitet. Ud fra dette citat kan vi udlede, at hun synes godt om sitets muligheder, mere end hun tager stilling til de mere tekniske aspekter som organisationssystemet og navigationssystemet. Efter denne gennemgang af transskriberingen er det derfor tydeligt, at vi skulle have spurgt mere specifikt ind til dette, for at have fået et mere nøjagtigt svar på, hvad hun synes om opbygningen af websitet. Vi kan dog gå ud fra, at de to systemer godt kan ændres, hvis blot de allerede eksisterende muligheder bibeholdes. 23 Tradium er et nyt uddannelsesmæssigt kraftcenter i Randers, som består af elementer fra Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole to traditionsrige, velrenommerede uddannelsesinstitutioner med rødder helt tilbage i 1800-tallet. Der går på nuværende tidspunkt flere end 4000 årselever på Tradium, fordelt på uddannelser på 9 forskellige adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Skolen har et solidt netværk i erhvervslivet og samarbejdsrelationer til højere læreanstalter i både ind- og udland. (Tradium, 2011) Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 50 af 131

51 Indimellem holdningerne til websitet kom der flere forslag til ændringer, som hun har overvejet. Disse er bl.a. mere interaktivitet, at bruge websitet som platform, at udvide det til en turismeportal, blogs og flere muligheder for erhvervet. Om disse ændringer nævner hun dog følgende: Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Lidt en kreativ proces til hvad kunne, hvad kunne man putte derind? Sofie Pedersen: Ja ok, ja. Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Og øh, og jeg er nok sådan en, jeg kan få en hel masse ideer. Sofie Pedersen: Ja. Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Men hvad der lige er bedst og venligst og sådan noget, det psst. Sofie Pedersen: Ja. Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Det ved jeg ikke lige, det er vi ikke lige, det er jeg ikke lige, så langt er jeg ikke kommet endnu. Sofie Pedersen: Ja. (Bilag 9: Interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen) Vi kan dermed se af citatet, at alle ændringerne er på et niveau, hvor de bliver overvejet, og der er derfor ikke taget nogen endelig stilling til, hvilke nye tiltag der skal indgå. Dette emne kommer vi også ind på senere i interviewet, hvor hun igen slår fast, at de er i en kreativ proces, hvor de tænker over nye ideer. Det betyder, at vi skal være meget kritiske i vores udvælgelse af nye muligheder, da hendes forslag mere er en brainstorm og tænkt som mulige ideer frem for reelle velovervejede ændringer, som vi tolker det. Nogle af de forslag hun kommer med, er også tiltænkt i en større sammenhæng, som vi ikke har mulighed for at ændre i vores redesign. Her tænker vi bl.a. på, at sitet skal indgå i en større turismeportal, eller at den skal være en platform for turistbranchen. Det hun ser, som det fremtidige formål med sitet er, at det er et fælles sted for studerende og erhvervet til at finde oplysninger om turisme. Derudover ser hun mange muligheder i, at stedet bliver en større fælles portal, hvor det er muligt både at finde links, artikler, kurser, fagblade osv. Sitets formål bliver altså at give informationer om både uddannelser, turisme og alt relevant indenfor det primære område som er turisme. Vi kan ud fra hendes svar se, at grundlæggende er sitets formål det samme, som det er nu, men hun ser muligheder i at udvide funktionerne for at finde informationer gennem flere forskellige kilder. Vi spurgte ind til hvilke fremtidsudsigter, der er for websitet, og fik følgende kommentar: Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Jeg vil meget meget gerne have det site videre. Sofie Pedersen: Ja. Mai Britt Pilkjær Jacobsen: Altså, jeg, jeg har ikke. Og det er egentlig derfor jeg gerne vil udvikle lidt på det sådan at det kan få noget bæredygtighed. (Bilag 9: Interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen) Ud fra citatet mener hun, at sitet skal gøres bæredygtigt. Senere i interviewet uddyber hun dette, og nævner, at sitet på sigt også skal være en del af videncenter for turisme og oplevelsesindustri, hvor sitet får sin egen it-platform under dette center, så de får mulighed for selv at kontrollere, hvordan udviklingen skal være, og kan ændre ting, uden at skulle igennem andre instanser. De fremtidsudsigter hun har for sitet, er på et mere overordnet plan, men vi kan samtidig se, at de ønsker, at det fortsat skal udvikles og i fremtiden være en stor del af deres videncenter. Dermed er det ikke sikkert, at det redesign vi udarbejder, direkte kan anvendes hos dem, da et nyt design også skal indtænkes i deres større kontekst, men de kan videreudvikle vores forslag. Efter at vi havde stillet de spørgsmål, vi havde planlagt fra starten, sluttede vi af med at opsummere vores tanker omkring interviewet, som gav hende anledning til at komme med yderligere kommentarer. Dette fremgår også af teoriafsnittet om interviewet, som netop beskriver, at dette er en mulig måde at afslutte på. I den afsluttende samtale forklarede hun videre, at de på nuværende tidspunkt skal finde ud af, hvilke rolle skal spille i deres organisation. Herudover havde hun et ønske om, at få flere studerende til at anvende websitet, så de har et bredt kendskab til det, når de skal videre ud på arbejdsmarkedet. Hun mener, at det er en god måde at få erhvervet til at benytte sitet, så hvis de studerende allerede på forhånd kender og benytter sitet, er der en god mulighed for, at de bliver ved med at bruge det, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Hendes afsluttende kommentar viser, at Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 51 af 131

52 Erhvervsakademi Dania stadig ønsker studerende som den primære målgruppe til sitet, og at dette passer med vores fokus på redesignet. Interviewet har givet os et godt grundlag for det videre redesign, og Mai Britt Pilkjær Jacobsen gav os nogle brugbare svar, som vi vil tage med i vores overvejelser. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 52 af 131

53 Diskussion af redesignet: Vi vil i dette afsnit diskutere, hvilke elementer vi vil medtage i vores design. Denne diskussion vil blive foretaget på baggrund af vores egen evaluering, analysen af interviewet med Mai Britt Pilkjær Jacobsen og analysen af spørgeskemaundersøgelsen. Disse tre punkter vil blive diskuteret sammen, og diskussionen vil løbende blive sammenholdt med baggrundsteorien. Diskussionen skal efterfølgende resultere i et udkast til et redesign i form af skitser, som vil ende ud i en visuel repræsentation af redesignet i form af PowerPoint. Som vi er kommet frem til i vores evaluering, har sitet et flertydigt organisationsskema, som hovedsageligt er opgaveorienteret. Som nævnt, kommer det opgaveorienteret skema til udtryk ved, at sitet skal formidle viden om turisme, hvilket sker gennem sitets fire store tasks. Disse er at bidrage med ny viden, efterlyse viden, modtage ny viden eller modtage efterlysninger. I interviewet med Mai Britt Pilkjær Jacobsen fandt vi ud af, at hun gerne vil bibeholde de eksisterende funktioner på websitet samt udvide med flere muligheder. Teorien om organisationssystemet beskriver, at de flertydige skemaer understøtter den tilfældige informationssøgning ved at gruppere punkterne i intellektuelt meningsfulde måder. Dette faktum gør, at vi mener, at dette skema også vil være anvendeligt i vores redesign af sitet. Vi vil dog udvikle det nuværende organisationsskema for bedre at tilpasse det til det nye design. Den nuværende organisationsstruktur på sitet er hierarkisk opbygget med gensidigt eksklusive kategorier, og strukturen på sitet er bred. I de udvalgte evalueringskriterier nævner Kalbach, at generelt virker bredere strukturer bedre end dybe, da det mindsker antallet af undersider. Man skal dog være opmærksom på, at siden kan blive uoverskuelig, og som der nævnes i vores evalueringskriterier, gør den brede struktur også, at websitet er nemmere at gennemskue. Vores spørgeskemaundersøgelse underbygger også denne teori, da de studerende i spørgsmål nummer 7 har svaret, at de hovedsageligt mener, at antallet af overskrifter på forsiden er passende, og dermed mener, at den brede struktur er forståelig. I spørgsmål nummer 8 har vi spurgt ind til, om de forstår sidens opbygning. Dette forstår de studerende, men igen kan vi ikke bruge dette som en generel regel, men se det som en tendens der viser, at de kan finde rundt på sitet. Deres svar viser kun deres holdning til det nuværende site, og ikke om de synes opbygningen skal ændres. På baggrund af dette samt teorien, mener vi, at denne struktur og opbygning også vil egne sig til vores redesign. Det kan dog diskuteres, om det nye site skal indeholde lidt mere dybde end det nuværende. Dette kan blive nødvendigt, når nye funktioner skal indpasses på sitet, og hvis disse funktioner skal være tilgængelige fra forsiden, vil det måske forrykke balancen mellem bredden og dybden, som Morville og Rosenfeld beskriver i teorien om organisationssystemet. I teorien om redesign påpeger Englund og Guldbrand også, at ingen sider bør være længere end en skærmside, og hvis dette skulle være tilfældet, kan der anvendes bogmærker. Ved at give sitet lidt mere dybde og anvende færre menuer på forsiden, håber vi også at kunne undgå, at det er nødvendigt at scrolle, og dermed skabe større overskuelighed på sitet. Vi spurgte i spørgeskemaundersøgelsen ind til hvad brugerne synes om sidens længde, og som nævnt, fik vi delte svar på dette spørgsmål. Som vi kom frem til, i analysen af spørgeskemaundersøgelsen, er vi ikke sikre på, at alle brugerne forstod spørgsmålet, og derfor vælger vi at se bort fra det tvetydige resultat, vi fik til det spørgsmål. På baggrund af dette vil vi i stedet fokusere på teorien og derfor tilpasse sidernes længde til en skærmside. Som sitet er nu, er anvendelsen af hypertekst begrænset, så vi vil forsøge at indarbejde denne kontekstuelle navigation, så det komplementerer de andre navigationssystemer, som det nævnes af Morville og Rosenfeld i teorien om navigationssystemet. I evalueringskriterierne beskrives det, at det er vigtigt, at når der anvendes links på et website, skal disse være tydeligt markerede, da brugerne ofte skimmer siden overfladisk. De hyperlinks der indgår på det nuværende site, er både blå og fede, og vi vil i det nye design derfor forsøge at finde en middelvej mellem denne dobbeltmarkering og stadig følge teoriens anbefalinger. På denne måde håber vi, at hyperlinkene kan blive en mere naturlig del af indholdet på siden. Som vi kom frem til i vores evaluering af sitet, er det ikke fuldstændig konsekvent i valg af labels, og sitets underliggende sider hedder ikke altid det samme, som den label der førte hen til dem. Som der nævnes i evalueringskriterierne, er det vigtigt at være konsekvent, når man designer navigationen til websitet. Derfor vil vi i vores redesign tage højde for dette, og sikre at alle vore labels er konsekvente igennem hele websitet. Vi er dog opmærksomme på, at det er vigtigt at sitet er indlysende for brugerne, og at dette i nogle tilfælde kan betyde, at vi bliver nødt til at være inkonsekvente, som der nævnes i vores evalueringskriterier. Som vi Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 53 af 131

54 også kom frem til i vores evaluering, gør det nuværende site det muligt, at brugerne kan komme til stort set alle sider, uanset hvor de befinder sig ved hjælp af de globale navigationsbarer. Dette nævnes også i teorien om redesign, hvor Englund og Guldbrand nævner, at det er vigtigt, at et website har en hovednavigering, så brugerne hurtigt kan finde frem til det, de søger, og at det skal være muligt at komme til forsiden, uanset hvor man befinder sig på sitet. Dette ønsker vi også at medtage i redesignet, da vi ved, at det er vigtigt for sitets gennemskuelighed. Som vi kom frem til i vores evaluering, gør sitet brug af to globale navigationsbarer, en utilitetsnavigationsbar og en footer navigationsbar. Vi vil dog tilpasse dette til vores redesign ved kun at have en global navigationsbar, og supplere den med nogle lokale navigationsbarer, hvor dette giver mening. I teorien om navigationssystemet beskrives der, at der kan gøres brug af sitemaps, indekser og guides på et website, men at der skal tages hensyn til sitets størrelse. Vi mener derfor ikke, at det er nødvendigt at gøre brug af disse supplerende navigationssystemer, da redesignet vil blive af begrænset størrelse. I evalueringen af sitets feedback, er vi kommet frem til, at sitet ikke altid er konsekvent, i de betegnelser der er valgt til brødkrummerne, samt at det ikke er muligt at se på menuerne i de globale navigationsbarer, hvilken label man har klikket på. I vores evalueringskriterier nævnes der, at det er vigtigt, at brugerne kan se hvor de er på sitet, og hvad de er i gang med. Det suppleres af teorien om navigationssystemet, hvor der nævnes, at det forøger brugernes fornemmelse for kontekst, at de kan se hvor på sitet, de er. Dette gøres især ved at vise organisationens navn og logo på hver side, samt at markere hvilken menu man er under. Yderligere nævner Englund og Guldbrand i teorien om redesign, at det også er vigtigt, at de forskellige punkter under brødkrummerne er klikbare, dog ikke den aktuelle side. Vi vil derfor anvende brødkrummer i redesignet, men disse skal være mere markerede end de eksisterende, så det bliver mere tydeligt for brugerne, hvor de er. Herudover skal de også være konsekvente og passe med de handlinger, der rent faktisk udføres. Vi har evalueret på websitets effektivitet, og er kommet frem til, at deres links er nemme at se og ramme for brugerne, og at der ikke er så mange links til de forskellige sider nede i hierarkiet, men at dette ikke er et problem, da de har adgang til de fleste sider via de globale navigationsbarer. Herudover gør sitet brug af dynamiske menuer gennem deres forskellige opslag af bidrag eller efterlysninger, og disse er overskueligt opstillede. Sitet har også valgt at placere de fire labels med Jeg vil bidrage med ny viden, Jeg vil efterlyse viden, Jeg vil modtage ny viden og Jeg vil modtage efterlysninger i begge de globale navigationsbarer, hvilket kan virke overflødigt. Vi har også fundet frem til, at de links sitet har til andre websites, ikke er blevet opdaterede. Vi vil i redesignet stadig forsøge at gøre linkene nemme at se og ramme for brugerne, men vi vil dog i større omfang gøre brug af forskellige effekter, der yderligere viser hvilke links, der er klikbare. De dynamiske menuer der viser bidrag og efterlysninger, medvirker til at vise, at der sker noget på websitet, og kan give et indtryk af, hvad sitet kan tilbyde. Denne ide vil vi også medtage i det nye design, men det skal tilpasses til resten af designet. Vi vil altså forsøge at bibeholde sitets nuværende funktioner, som Mai Britt Pilkjær Jacobsen har lagt vægt på i interviewet. De to globale navigationsbarer indeholder begge de fire ovennævnte labels, og eftersom begge er globale, mener vi, at de fire labels ikke behøver at blive vist i begge navigationsbarer. Dette passer også med evalueringskriterierne, hvor Kalbach gør opmærksom på, at der ikke skal forekomme overflødige links på et website. Som der nævnes i teori om redesign, siger Englund og Guldbrand, at et website bør have en hovednavigering, som bør placeres i venstre side eller i sitets top. De nævner også vigtigheden i, at denne globale navigationsbar er let tilgængelig. I redesignet vil vi derfor ændre på disse navigationsbarer og ved at tilpasse det til vores redesign, vælger vi kun at anvende en global navigationsbar og supplere med lokale navigationsbarer, hvor det bliver nødvendigt. Herudover vil vi tilpasse de fire labels til det nye design. I redesignet vil vi også gøre brug af at linke til andre relevante sider om emneområdet, og vi vil sørge for, at disse links er opdaterede, som Clausen påpeger vigtigheden af i evalueringskriterierne. I evalueringen af sitets labels, er vi kommet frem til, at nogle af dem er generelt forståelige, og at andre kræver, at man sætter sig ind i, hvad sitet kan bruges til. Herudover er nogle labels intetsigende, og i nogle tilfælde passer den underliggende side ikke med labelen. Vi er også kommet frem til, at det valgte sprog ikke bærer præg af fagsprog, hvilket gør sitets labels letlæselige. Som der nævnes i teorien om redesign, mener Englund og Guldbrand, at labels skal bestå af ord, som hjælper brugeren til at finde frem til det, de søger. Det er derfor vigtigt ikke at anvende intetsigende ord, hvor brugeren ikke kan gennemskue, hvad de Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 54 af 131

55 dækker over, så man skal sørge for at anvende konkrete og beskrivende ord. Hvis vi ser på de svar, vi fik i spørgsmål nummer 6 i spørgeskemaet, og det vi er kommet frem til i analysen, har svarene været ligeligt delt mellem ja og nej/ved ikke. Dette viser, at det også er subjektivt, hvordan labels forstås, og derfor vigtigt at vi tager teoriens anbefalinger i brug i redesignet. Vi vil derfor i redesignet forsøge at tage højde for dette, og anvende nye konkrete termer til de nye labels. Vi er dog klar over, at der skal foretages en sproglig analyse, før der kan siges noget mere konkret om sitets labels, så det valg vi foretager, er udelukkende baseret på vores egen evaluering af sitets labels. Eftersom vi vil ændre på websitets struktur, vil det også være naturligt at tilpasse de anvendte labels til denne, og derfor ændre ordlyden. Som Englund og Guldbrand nævner i teori om redesign, skal navigeringsknapper og links være logiske, konsekvente og relevante. Dermed vil vi gøre en indsats for, at de forskellige labels og de underliggende sider skal stemme overens, hvilket ikke er tilfældet på det nuværende site. Sproget der er anvendt på websitet samt i de forskellige labels, kunne godt være mere præget af fagsprog, da det er et afgrænset fagområde, der anvender websitet. Vi er dog ikke kvalificerede til at indarbejde dette fagsprog, da vi ikke har lavet en analyse af fagområdet, og vi er derfor nødt til at holde sproget på websitet i samme stil som det nuværende. Vi har evalueret websitets klarhed og design, og er bl.a. kommet frem til, at sitet fremhæver deres links ved hjælp af skiftende baggrundsfarve, når man bevæger musen hen over dem. Disse farver bliver der dog ikke, når man klikker på det ønskede link. Som Batley nævner i teori om redesign, kan man ændre på farven, når man klikker sig videre ind på et link. Morville og Rosenfeld nævner desuden i teorien om navigationssystemet, at det er vigtigt, at markere hvilken menu brugerne er under, for at give dem en fornemmelse af kontekst. Derfor vil vi i redesignet bruge farver i menuerne, som hjælp til at vise, hvor man har klikket sig hen. Det er dermed en udvidelse og ændring af det eksisterende website. Sitet har valgt at gøre brug af en bred struktur, som passer til det formål, sitet har, og giver overblik over de informationer, sitet stiller til rådighed, og har derfor karakter af at være et læringssite. Herudover er det også en form for online fællesskab, hvor brugerne kan bidrage med egen viden og dele denne. Denne deling kræver dog ikke login, og dermed kan alle benytte sitets muligheder. I evalueringskriterierne nævner Kalbach, at navigationen på læringssitets skal være simpel og gennemskuelig. Dette mener vi, at det eksisterende site gør brug af, men at vi i vores redesign kan udbygge det, så flere funktioner understøtter sitets formål og muligheder. De studerende der har svaret på vores spørgeskema, anvender ikke sitet særlig tit. Dette er også en grund til at sikre, at formålet med sitet er letforståeligt. En udvidelse af forsiden kan måske også medvirke til, at de brugere der sjældent besøger sitet, vil blive motiveret til at anvende det oftere og bruge de tilgængelige informationer på sitet. Herudover mener vi, at det er vigtigt at underbygge sitets muligheder for fællesskab brugerne imellem, og at dette også er funktioner, der skal indarbejdes i redesignet. Eftersom det nuværende site ikke kræver login, kan alle lige let bidrage og modtage viden via sitet. Dette kan dog give nogle problemer med kvalitetskontrol af informationer og oplysninger, der kan komme fra tvivlsomme kilder. Som det er nu, skal man oplyse, hvem man er, og hvor man hører til indenfor fagområdet, og disse oplysninger er vigtige at medtænke i et nyt design, da dette kan afhjælpe problemer vedrørende kildekritik. Vi har også evalueret på, hvorvidt navigationen passer til brugerbehovet på sitet. Vi er kommet frem til, at sitet henvender sig til studerende, hvilket bl.a. kan ses gennem studiespørgsmålene og afsnittet om turismeuddannelser. Efter at Erhvervsakademi Dania har overtaget sitet, er de studerende blevet den primære målgruppe, og vi vil derfor forsøge at tilpasse redesignet til denne målgruppe, og de karakteristika der fremgår af teorien om studerende. I teorien om unge og studerende nævnes der, at unge ofte søger deres informationer gennem forskellige søgemaskiner. Derfor mener vi også, at det er relevant at gøre informationer om deres fagområde tilgængelige gennem dette website, da studerende ofte finder deres informationer på nettet. Vi er også kommet frem til i evalueringen, at de ansvarliges navn ikke fremgår af sitet. Dette er dog blevet ændret siden. Som Englund og Guldbrand nævner i teorien om redesign, er det vigtigt at det fremgår på alle sider, hvem afsenderen er, fordi det er med til at give sitet troværdighed. I redesignet vil vi på hver side vise, hvem afsenderen er, så brugerne hurtigt kan finde frem til denne oplysning. Som Clausen nævner det i evalueringskriterierne, kan man se på, om der er mulighed for at vælge et andet sprog. Som nævnt er dette Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 55 af 131

56 ikke muligt på det nuværende site, og denne mulighed vil vi ikke behandle videre, da vores ønske med redesignet er at fokusere på informationsarkitekturen. Vi er også kommet frem til, at websitet kræver, at man sætter sig ind dets formål, før man forstår, hvad man kan bruge sitet til. Englund og Guldbrand nævner i teori om redesign, at det er vigtigt, at forsiden forklarer hvad man kan gøre på websitet, og den bør skille sig ud fra sitets andre sider. Mai Britt Pilkjær Jacobsen nævner i interviewet, at hun mener, at sitets formål bliver at give informationer om både uddannelser, turisme og alt relevant indenfor det primære område, som er turisme. Dermed er sitets formål det samme, som det er nu, men hun ser altså mulighed i at udvide funktionerne for at finde informationer gennem flere forskellige kilder. Ligeledes er vi kommet frem til i analysen af spørgeskemaundersøgelsen, at der er en tendens blandt de studerende, der har svaret på spørgsmål nummer 5, at de har svært ved at gennemskue, hvad formålet med sitet er. Dette er endnu et tegn på, at sitets formål skal tydeliggøres. Dette vil vi forsøge at tage højde for i redesignet og samtidig tilpasse forsiden efter dette. Sitet har ikke en decideret hjælpfunktion, så hvis brugerne har nogle spørgsmål, skal de kontakte de ansvarlige for sitet. I analysen af spørgeskemaet omkring spørgsmål nummer 4, er der ikke nogen der har svaret ja. Som sagt kan dette betyde, at en hjælpfunktion ikke er så essentiel for websitet, som vi har regnet med. Vi vil dog stadig give brugerne muligheden for at få hjælp, hvis dette er nødvendigt, og i stedet for at udarbejde en større detaljeret hjælpeguide, vil vi give brugerne muligheden for at få hjælp direkte fra de ansvarlige for sitet. Derfor vil vi i redesignet forsøge at udarbejde en funktion, der gør, at det er mere tydeligt for brugerne, hvad de skal gøre, hvis de får problemer. I interviewet med Mai Britt Pilkjær Jacobsen er hun kommet med nogle ideer til, hvad hun har overvejet af mulige tiltag til sitet. Hun har bl.a. nævnt mere interaktivitet, at bruge websitet som platform i en større sammenhæng, at udvide det til en turismeportal, blogs og flere muligheder for erhvervet. I teorien om web 2.0 nævnes der, at nogle af de mest kendte web 2.0 teknologier er wiki og blogs. Efter Mai Britt Pilkjær Jacobsen har nævnt blogs, vælger vi at indarbejde blogs i redesignet frem for wikier. Desuden vil bloggen virke som et diskussionsforum, hvor brugerne kan interagere med hinanden. Bloggen vil minde om de eksisterende muligheder på websitet, hvor det er muligt at kommentere på andres indlæg. I analysen af spørgeskemaundersøgelsen har vi undersøgt i spørgsmål nummer 9, om sitet opfylder brugernes behov. Dette har vi ikke fået et klart svar på, men vi har dog en kommentar, der påpeger, at aktiviteten på sitet virker til at være lav. Som sagt kan vi også selv udlede dette, ved at se på de få indslag der er kommet, siden vi begyndte på vores undersøgelse. Dette kan ses i bilag 6: Spørgeskemaundersøgelsen på Hvis vi ser på teorien om studerende, som er den primære målgruppe for websitet, nævner Ryberg, at unge kræver hurtigt feedback og belønning, samt at de fungerer bedst i netværk. Derfor mener vi også, at det er positivt at indarbejde web 2.0 teknologier, og at dette måske også vil gøre, at flere aktivt vil bruge sitet. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 56 af 131

57 Redesign af I dette afsnit vil vi forklare om vores valg til redesignet. Disse valg er gjort på baggrund af vores teori, analyse og diskussion. Vi vil løbende beskrive, hvad der ligger til grund for de valg, vi har gjort. Til at kunne udarbejde redesignet, har vi valgt at anvende Microsoft Office PowerPoint 2007, da dette giver os mulighed for at vise hvilket organisationssystem og navigationssystem, vi ønsker dette skal have. Vi er klar over, at der er visse problemer forbundet med at anvende programmet. Især er det vigtigt at vide, at hvis der trykkes på noget andet end et link, vil man blive sendt videre til næste slide, i stedet for det man forventede. Da det er udarbejdet i dette program, findes der heller ikke nogen tilbageknap, og man er i stedet nødt til at anvende menuerne. Eftersom vi ønsker at vise organisations og navigationssystemet, har vi ikke gjort det muligt at udfylde felter, da dette ikke er en del, vi har undersøgt nærmere. Som sagt har vi afgrænset vores opgave til ikke at fokusere på søgesystemet, og derfor er det heller ikke muligt at anvende søgefunktionerne. Vi har dog valgt at vise disse i redesignet, da de stadig er en del af systemet. Det indhold der kan ses i redesignet, er i høj grad blevet uddraget fra den nuværende da vi ikke har foretaget en indholdsanalyse. Vi har igen valgt at indsætte tilfældigt indhold, da dette vil være med til at skabe et billede af det ønskede system. Vi har også valgt at medtage erhvervsområdet i redesignet, selvom denne målgruppe er sekundær for sitet, og vi ikke har haft fokus på den gruppe. Vi ved dog, at Erhvervsakademi Dania stadig ønsker, at denne gruppe skal være en del af det fremtidige og derfor har vi valgt at inddrage denne gruppe, men vi har her valgt, kun at medtage de allerede eksisterende elementer, der er tilgængeligt på det nuværende site. De steder hvor vi har valgt ikke at vise næste side, er det fordi, vi har foretaget en vurdering af, at dette ikke er nødvendigt, i forhold til at vise den navigation og organisation vi ønsker at sitet skal indeholde. For at illustrere at der er mere på en side, end man kan se, har vi valgt at indsætte en scrollbar. Det er dog ikke muligt at scrolle ned for at se disse oplysninger, og derfor er det vigtigt ikke at scrolle på musen, da man i stedet vil komme videre til næste slide. Redesignet er færdiggjort onsdag den 5. januar 2011, hvor samtlige links er blevet efterset og opdaterede. Dette betyder, at hvis det viser sig, at der er links der ikke fungerer, vil dette skyldes, at vi ikke har opdateret sitet siden denne dato. Vi har valgt at afslutte udviklingen af redesignet denne dato, da vi den 7. januar skal have udført en heuristisk ekspertvurdering. Uanset udfaldet af denne, vil vi ikke ændre i selve redesignet, da vi er tæt på at skulle aflevere opgaven, og vi vil derfor blot analysere hvilke områder der med fordel kunne ændres fremover. Til at forklare redesignet yderligere har vi udarbejdet et blueprint over sitet samt wireframes over de mest centrale undersider, som vi vil tage udgangspunkt i. Dette har vi valgt at gøre på baggrund af teorien om redesign, der nævner, at blueprints er gode til at vise sammenhængen mellem siderne, og de indholdskomponenter der indgår på websitet, mens wireframes kan klarlægge, hvordan man vil gruppere det forskellige indhold på en side. Når det er relevant, vil vi inddrage screenshots fra selve redesignet, for at illustrere de konkrete valg vi har foretaget. Der nævnes i teorien om redesign, at der kan udarbejdes en detaljeret designguide. Denne guide vil vi dog ikke udarbejde, da vi er klar over, at redesignet er et forslag, der behøver mere arbejde. Redesignet kan ses som helhed i bilag 11: Redesign af og på den vedlagte cd. Vi vil starte med forsiden, da denne side udskiller sig fra de resterende sider på sitet, og ud fra forsiden vil vi også forklare mere generelle valg for sitet. Når vi har beskrevet de forskellige sider i vores redesign, vil vi forklare redesignets organisationssystem i sammenhæng med vores blueprint. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 57 af 131

58 Wireframe over Forsiden : Som det kan ses på vores wireframe, har vi valgt at indsætte et logo på sitet. Dette logo er en fast del af designet, og vil derfor fremgå, uanset hvor på sitet man befinder sig. Herudover fungerer logoet også som en genvej til at komme til forsiden. Vi har valgt at anvende et logo, der minder om det, der findes på den eksisterende side, da der nævnes i teorien om navigationssystemet, at brugere husker deres tidligere oplevelser på et website, og at for store ændringer kan forvirre dem. Selvom hele sitet bliver redesignet, vil de brugere der allerede anvender sitet bl.a. kunne genkende det på logoet. Som vi er kommet frem til i vores diskussion, vil dette faste logo give brugerne en følelse af kontekst. Udover det faste logo, som er placeret i øverste venstre hjørne, har vi i bunden af skærmen valgt at skrive oplysningerne på de ansvarlige for sitet. Dette giver også brugerne en følelse af kontekst, og er med til at give sitet troværdighed, da man som bruger hurtigt kan finde frem til disse oplysninger. Oplysningerne med adresse osv. er også en fast del af designet, og vil ligeledes også fremgå, uanset hvor på sitet man er. Som det også kan ses, har vi placeret en fast søgefunktion i øverste højre hjørne af skærmen. Denne funktion er, som nævnt, ikke mulig at anvende, da vi har afgrænset vores opgave til ikke at omhandle dette. Den er dog stadig vist, for at illustrere at denne funktion kan være en del af et fremtidigt design. På baggrund af diskussionen om redesignet har vi valgt, at redesignet kun skal have én global navigationsbar. Vi har valgt at ændre termerne på de labels, der indgår i navigationsbaren. Denne ændring har været nødvendig, fordi vi har ændret fokus for sitet samt reduceret antallet af globale navigationsbarer. Som nævnt i diskussionen om redesign, har vi forsøgt at anvende konkrete termer til de forskellige labels i navigationsbaren, men vi er dog klar over, at vi ikke har foretaget en sproglig analyse, men blot anvendt tilfældige termer vi mener, er passende. Denne analyse vil være brugbar, inden de endelige termer til et nyt design bliver bestemt. På baggrund af vores diskussion til redesign har vi i redesignet lagt vægt på, at den underliggende side hedder det samme som den valgte label, samt at de labels der er placeret på forskellige sider, men går samme sted hen, hedder det samme. Vi vil her opridse de forskellige labels, der indgår i den globale navigationsbar og løbende forklare disse. Den første label i den globale navigationsbar er termen Forside. Denne label er valgt, som der nævnes i teori om redesign, fordi det klart skal vises, at man nemt kan komme til forsiden. Englund og Guldbrand nævner dog, at denne label ikke skal fremgå af forsiden, men vi mener, at for at den skal kunne indgå i den globale navigationsbar, er dette nødvendigt. Morville og Rosenfeld nævner i teorien om navigationssystemet også, at globale navigationssystemer forekommer på alle sider af et website, og derfor kan vi ikke udelukke denne ene label fra forsiden. Vi har dog forsøgt at afhjælpe den eventuelle forvirring, ved at vise at man er på forsiden ved at markere denne label. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 58 af 131

59 Den næste label i den globale navigationsbar er Studerende. Denne label er valgt, da studerende er websitets primære målgruppe, og denne mener vi, skal fremgå tydeligt af forsiden. Ligesom studerende har vi også valgt at anbringe en label i den globale navigationsbar, der hedder Erhverv. Som sagt har vi valgt at medtage denne sekundære målgruppe, da vi ved, at Erhvervsakademi Dania ønsker, at denne målgruppe skal indgå i et fremtidigt website. Den næste label er Forum, hvor vi har valgt at placere de muligheder, det nuværende site tilbyder f.eks. i form af at dele og modtage viden. Søg i basen er en label, som vi igen har valgt at medtage, for at vise at dette skal være en del af websitet. Vi har, som nævnt, ikke analyseret dette område, og derfor er denne label kun medtaget, for at vise at vi ønsker, at dette skal være en del af designet. Om os og Hjælp har vi valgt at placere i den globale navigationsbar frem for enten i utilitetsnavigationen eller i footer navigationen, da vi mener, at en ekstra navigationsbar er unødvendig, så længe websitet er så begrænset, som det er. På sigt kan dette ændres. Vi har valgt, at der på forsiden skal fremgå en forklarende tekst, der beskriver websitets formål. Som nævnt i diskussion om redesign kom vi frem til, at formålet skal tydeliggøres, og at det ikke skal ændres fra det nuværende. Eftersom vi ikke har fortaget en indholdsanalyse, har vi valgt at anvende det nuværende nedskrevne formål på dog i en forkortet form. På forsiden har vi også valgt at anbringe tre reklamer til forskellige dele af websitet. Disse reklamer er valgt at flere grunde. En af disse er, at ifølge teori om unge og studerende foretrækker denne gruppe det visuelle frem for det tekstuelle, og dermed kan disse reklamer skabe blikfang. Som der nævnes i teorien om organisationssystemet, kan man placere dobbelttydige emner i en eller flere kategorier. Reklamerne er dermed også en mulighed for at komme til en bestemt kategori af en anden vej end gennem navigationsbaren, og det giver brugerne mulighed for at se dele af sitet, som de måske ellers ikke ville have opdaget. Ved at have disse reklamer, får de ansvarlige bag sitet også mulighed for, at vise hvad sitet indeholder, samt vise den nyeste udvikling. Selve farvevalget til redesignet har vi ikke lagt vægt på. Vi har valgt en blå farve, da der i teori om redesign påpeges, at grønne eller røde farver vil kunne give problemer for farveblinde. Desuden har det eksisterende anvendt grå og blå nuancer, og dette har vi ladet os inspirere af. Som vi er kommet frem til i diskussionen om redesign, ville vi undgå, at skulle scrolle på forsiden. Ved at vælge den struktur vi har valgt, samt kun at anvende en global navigationsbar, har dette gjort det muligt at tilpasse forsiden, så hele forsiden bliver præsenteret på en gang, uden at det er nødvendigt at scrolle. Vi har også forsøgt at holde de lokale navigationsbarer på de underliggende sider så korte, at de kan ses på en skærmside, så det ikke er nødvendigt at scrolle for at se alle navigationsmulighederne. Derimod kan det være nødvendigt at scrolle for at se hele indholdet på den skrevne side. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 59 af 131

60 Siden for forsiden ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Med videnomturisme.dk kan du orientere dig om turisterhvervet. Om du er studerende eller ansat i branchen, kan du få idéer, tips og henvisninger til den videre vej. Det er ét stort netværk, som kan vejlede dig om, hvem, der ved hvad, om turisme. Her er alt fra turismeforskning til erfaringer fra din og min dagligdag. Har du erfaringer eller kendskab til interessant viden, som du vil dele med andre eller har du et spørgsmål du vil have svar på, så besøg vores forum. Seneste bidrag: København er verdens næstbedste by at leve i: Ifølge epn.dk har livsstilsmagasinet Monocle fornyeligt kåret de byer i verden, der i 2010 er de bedste at leve i - "Most Liveable Cities Ranking". Seneste nyhed: Otte nye handelsøkonomer: Otte studerende på Handelsøkonom, åben uddannelse, dimitterede fredag den 19. november Seneste blog: Udbyder af guidekursus søges: Alice kommentar Vi har planer om at oprette et frivilligt guidekorps og vil gerne tilbyde et kursus omkring formidling og guidning. Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf De underliggende sider af redesignet har nogle generelle fælles karakteristika, som vi vil forklare samlet. Vi har valgt at gentage meget af designet på alle sider for at være konsekvente i vores design af websitet, hvilket der gøres opmærksom på i evalueringskriterierne. Dette gør det netop muligt at forklare dele af sitet samlet. På de underliggende sider, hvor der indgår en lokal navigationsbar, vil denne være placeret i venstre side af skærmen, og dette er valgt på baggrund af teorien om redesign, hvor Batley nævner, at venstre side af skærmen tåler mere vægt. På baggrund af diskussion om redesign har vi valgt at medtage brødkrummer på alle underliggende sider, for at vise brugerne hvor de er på sitet. Vi har udarbejdet brødkrummerne, så de stemmer overens med de valgte labels og markeret dem tydeligt på siden. Herudover har vi gjort brødkrummerne klikbare dog ikke på den aktuelle side. Dermed har man mulighed for hurtigt at vende tilbage til en tidligere side. På baggrund af diskussion om redesign har vi valgt at anvende farver i menuerne på alle sider, til at tydeliggøre hvor på websitet man er, og dette vil også give fornemmelse af kontekst. Til de fleste undersider har vi valgt, at starte med en forklarende tekst der kort vil fortælle, hvad man kan på siden. Dette er igen gjort for at skabe overskuelighed for brugerne. De steder hvor vi har valgt at anbringe reklamer, vil der fremkomme to bokse under den forklarende tekst. Hvis en reklame fremkommer flere steder på sitet, vil den have den samme baggrundsfarve, og dette er valgt på baggrund af vores evalueringskriterier, hvor Kalbach nævner, at links der fører det samme sted hen, bør være ens i farve. De steder vi har inddraget hyperlinks, er de markeret ved at være blå og understeget, som der ligges vægt på i vores evalueringskriterier. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 60 af 131

61 Wireframe over Studerende : Studerende er den primære målgruppe for sitet, og vi har derfor valgt at udvikle elementer i redesignet, der er tiltænkt målgruppen. Denne del af sitet er tiltænkt de studerende der anvender det. Vores tanker har her været, at de studerende her kan finde relevante oplysninger indenfor turistbranchen. Vi har, som nævnt, valgt at anbringe allerede eksisterende informationer fra da det ikke er indholdet, vi har fokus på. Den lokale navigationsbar på denne underside viser, at der kan findes oplysninger om uddannelser, nyheder, fagblade og blogs fra studerende. Denne lokale navigationsbar vil kunne udbygges med tiden, hvis Erhvervsakademi Dania har flere elementer til denne. Vi har valgt at placere uddannelser i den lokale navigationsbar, da dette er relevant for studerende. Indholdet der ligger herunder, er hentet fra det eksisterende site. Vi har også valgt at oprette nyheder i den lokale navigationsbar, og vi har tænkt, at de studerende her vil kunne finde relevante nyheder, der informerer dem om, hvad der sker på området. Både nyheder i forbindelse med deres studie, men også nyheder om det der sker i branchen. Selve nyhedssiden vil vi forklare nærmere senere i afsnittet. Fagblade har vi også medtaget som noget nyt, da vi mener, de studerende vil kunne finde inspiration i de forskellige fagblade, der er på området. Ved at samle dem her, vil de studerende ikke behøve at gå til de forskellige sites, som skriver fagbladene, men kan i stedet hente dem direkte fra dette site. Inspirationen til at medtage fagblade kommer fra vores interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen, hvor hun har nævnt deres eget fagblad, og ideen om at dette kunne ligge direkte på sitet. Denne ide har vi valgt at gøre brug af, og i stedet for kun at placere Erhvervsakademi Danias fagblad: Opleveren, har vi valgt at medtage et fagblad mere, for at illustrere hvordan det kan opbygges. Da vi har udarbejdet redesignet i programmet PowerPoint, har vi valgt, at når man klikker på fagblade under studerende, får man vist denne side, men den ligger under erhvervet. Vores tanke var, at man skulle blive i den lokale navigationsbar under studerende, men dette er ikke muligt at vise i programmet, uden at duplikere siden. Dette er vi dog klar over kan virke forvirrende, men er et udtryk for et teknisk problem. Som nævnt er reklamerne anvendt for at skabe blikfang og vise, at der sker noget nyt på sitet, da reklamerne løbende skal ændre sig og vise det nyeste. Herudover har vi som en ny mulighed til sitet valgt at implementere blogs. Blogs ligger som en underside til Forum, og vil blive forklaret yderligere sammen med den relevante wireframe. Hvis de studerende klikker på Blogs fra studerende, vil de få vist de seneste indlæg. I forbindelse med studerende er det dog vigtigt at nævne, at blogs netop giver mulighed for at lade de studerende indgå i et netværk, som der nævnes i teorien om unge og studerende. Dette suppleres også af teorien om web 2.0, hvor der beskrives, at blogs er en del af web 2.0, hvor der er mulighed for at brugerne får en aktiv rolle på sitet, og der kan være interaktion brugerne imellem. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 61 af 131

62 Siden for studerende ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside - studerende Uddannelser Nyheder Fagblade Blogs fra studerende Studerende: Her kan du som studerende finde oplysninger om forskellige uddannelser, samt se hvad der rører sig i turistbranchen. Seneste blog: Udbyder af guidekursus søges: Alice kommentar Vi har planer om at oprette et frivilligt guidekorps og vil gerne tilbyde et kursus omkring formidling og guidning. Seneste bidrag: København er verdens næstbedste by at leve i: Ifølge epn.dk har livsstilsmagasinet Monocle fornyeligt kåret de byer i verden, der i 2010 er de bedste at leve i - "Most Liveable Cities Ranking". Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Wireframe over Erhverv : Vores tanker omkring den sekundære målgruppe for sitet har været, at vi gerne vil implementere målgruppen på sitet. Vi har dog ikke undersøgt denne målgruppe i opgaven, og derfor har vi kun placeret indhold, der allerede eksisterer på det nuværende site samt elementer fra studerende, som vi har vurderet også passer til denne målgruppe. Vi har tænkt, at også denne side kan udvides og udbygges i takt med, at Erhvervsakademi Dania bestemmer sig for nye tiltag. Både målgruppen studerende og erhvervet skal kunne finde alle relevante oplysninger under hver af deres menuer. Dette vil betyde, at de kun skal gå et sted hen, for at finde frem til det de søger, og derfor har vi givet dem hver sin menu i den globale navigationsbar. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 62 af 131

63 Derfor er det vigtigt, at de to menuer udbygges og at indholdet bliver opdateret, og indeholder alt relevant indenfor deres område. De elementer vi har indarbejdet i den lokale navigationsbar under erhvervet, er konsulenter, iværksættere, nyheder, blogs fra erhvervet, fagblade og nyttige links. Konsulenter, iværksættere og nyttige links er alle hentet fra det eksisterende site. Oplysninger under disse tre er opbygget som lister og links til relevante websites, og kan derfor med fordel udbygges med tiden. Vi har vurderet, at disse områder indgår under denne målgruppe, og derfor har vi placeret dem her. Vi mener også, at de nyheder der sker indenfor branchen, også er relevante for denne målgruppe. Derfor har vi også placeret nyheder i den lokale navigationsbar under erhvervet. Både nyheder under studerende, og her, går videre til den samme underside, så de får de samme nyheder. Som sagt vil vi gerne, at de to målgrupper kan finde alt relevant indenfor deres område, og derfor har vi placeret nyheder begge steder, så det ikke er nødvendigt at bevæge sig til et andet sted på sitet for at finde frem til nyhederne. Vi har også valgt, at erhvervet skal have mulighed for at skrive og deltage i blogs. Vi tænker, at dette kan være en måde for de to målgrupper at kommunikere på, og både fælles og internt diskutere forskellige emner. Når brugerne vælger at se Blogs fra erhvervet, går man over til siden, hvor de seneste indlæg bliver vist. Denne side findes under Forum. Vi har også valgt at placere fagblade under erhvervet, fordi vi mener, at det er relevant for begge målgrupper at kunne orientere sig i, hvad der sker i de to områder. Siden for erhvervet ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside Erhverv Konsulenter Iværksættere Nyheder Blogs fra erhvervet Erhverv: Dette er stedet for ansatte i turistbranchen, som her kan finde vej til nyttig viden og informationer. Fagblade Nyttige links Se de spændende fagblade og tidsskrifter her! Seneste bidrag: København er verdens næstbedste by at leve i: Ifølge epn.dk har livsstilsmagasinet Monocle fornyeligt kåret de byer i verden, der i 2010 er de bedste at leve i - "Most Liveable Cities Ranking". Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 63 af 131

64 Wireframe over Forum : Vores tanke med Forum har været, at det er her, alt aktivitet på sitet foregår. Dermed er det samlet et sted, og denne del af sitet kan udvides i takt med nye tiltag. Under Forum har vi valgt at placere det, der på det eksisterende site er opdelt i fire tasks. Vi har dog valgt at indarbejde disse muligheder på en anden måde. Som vi kom frem til i evalueringen og diskussionen af denne, gør det nuværende site brug af to globale navigationsbarer, der viser disse tasks, men som nævnt, har vi ændret dette i redesignet. Bidrag med viden i den lokale navigationsbar indeholder den task der før hed Jeg vil bidrage med ny viden, og under Bidrag med viden har man mulighed for at gøre det samme som før, nemlig at udfylde en mailformular hvor man kan indsende et bidrag, hvis man har viden, man gerne vil dele. Den næste mulighed i den lokale navigationsbar er Stil et spørgsmål. Dette punkt er udarbejdet ud fra den task, der på det nuværende site hedder Jeg vil efterlyse viden. Man kan ligeledes i redesignet udfylde en mailformular, hvor man kan stille sit spørgsmål. Vi har valgt at bibeholde funktionen med mail, da vi mener denne fungerer efter hensigten. Under de to muligheder Bidrag med viden og Stil et spørgsmål har man mulighed for at vinke af i to bokse. Her kan man vælge, om man ønsker at modtage en mail, når andre bidrager med viden eller stiller et spørgsmål. Så er man altid opdateret på, hvad der foregår på sitet. Disse to valgmuligheder er en indarbejdelse af de to sidste tasks fra det eksisterende site: Jeg vil modtage ny viden og Jeg vil modtage efterlysninger. Ved at indarbejde disse to tasks som en mulighed i forbindelse med at man selv enten bidrager med viden eller stiller et spørgsmål, gør det, at man er fri for, at skulle gå flere steder hen for at tilmelde sig dette. Hvis man blot ønsker at enten modtage bidrag på mails eller modtage andre stillede spørgsmål på mails, er dette kun muligt ved selv at deltage på sitet. Vi er dog klar over, at dette kan vise sig at blive et problem, og at det kan blive nødvendigt at udvide, så dette kan lade sig gøre. De to næste muligheder i den lokale navigationsbar er Se bidrag og Se spørgsmål. Herunder kan man se en liste med de seneste bidrag og en liste med de seneste spørgsmål. På den måde kan man hurtigt få et overblik over det sidste, der er sket. Det sidste punkt i den lokale navigationsbar er Blogs, som vi har valgt at indarbejde som et nyt element på sitet. Vi vil forklare Blogs nærmere under det næste wireframe, der viser opbygningen af Blogs. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 64 af 131

65 Wireframe over Blogs : Vi har valgt at indarbejde blogs, da vi mener, dette er et godt værktøj til at diskutere forskellige emner, og at det minder lidt om de muligheder, det nuværende site gør brug af. Her tænker vi på, at det er muligt at kommentere på de forskellige spørgsmål og bidrag. Som der er nævnt i teorien om blogs, er det et kendetegn, at denne funktion under web 2.0 gør brug af bruger til bruger interaktion. Ved at anvende blogs, kan brugerne udtrykke deres kommentarer, holdninger osv., og man kan kommentere på andres indlæg som i et diskussionsforum. Ved at anvende blogs giver det brugerne mulighed for at indgå i en debat, når de selv ønsker det, og generelt gøre brug af denne funktion når de har tid til det. I interviewet med Mai Britt Pilkjær Jacobsen er det også blevet nævnt, at hun ønsker en højere grad af interaktivitet på sitet, som kan løses f.eks. gennem blogs, og dette har vi prøvet at tage højde for. Når man vælger at klikke på Blogs, kommer der yderligere nogle valgmuligheder frem, som det kan ses af wireframet. Man er dog stadig placeret under Forum, og dette betyder, at de første fem muligheder i den lokale navigationsbar stadig er tilgængelige. Vores inspiration til at opbygge blogdelen er kommet gennem websitet Den første mulighed under Blogs er Login til blog. Det kræver et login, da bloggen er personlig, og man ellers ikke kan oprette en blog, og der skal tages stilling til, om man er studerende eller tilhører erhvervet. Herudover kan man se blogs fra hhv. de studerende og erhvervet. Vi har igen valgt at opdele disse i to grupper, da de to grupper derved hurtigt kan se de seneste indlæg fra deres eget område. Det sidste punkt Sådan gør du, har vi valgt at medtage, for at brugerne kan finde oplysninger om bloggen. Som nævnt har vi ikke arbejdet med indholdet, og derfor kan dette tilpasses, alt efter hvilket behov man mener, brugerne har. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 65 af 131

66 Siden for forum ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside Forum Bidrag med viden Stil et spørgsmål Se bidrag Forum: Her har du mulighed for at dele eller finde interessant viden, og diskutere den med andre, eller få svar på dine spørgsmål. Se spørgsmål Blogs Seneste spørgsmål: Segmentering: Jeg søger information om segementering af campister, især med henblik på dem der besøger Billund, både fra indog udland. Seneste bidrag: København er verdens næstbedste by at leve i: Ifølge epn.dk har livsstilsmagasinet Monocle fornyeligt kåret de byer i verden, der i 2010 er de bedste at leve i - "Most Liveable Cities Ranking". Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Siden for blogs ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside Forum Blogs Bidrag med viden Stil et spørgsmål Se bidrag Blogs: Her kan du skrive om emner der interesserer dig indenfor turistområdet, så andre kan læse og kommentere på det. Se spørgsmål Blogs Login til blog Blogs fra studerende Blogs fra erhvervet Sådan gør du Seneste blog: Udbyder af guidekursus søges: Alice kommentar Vi har planer om at oprette et frivilligt guidekorps og vil gerne tilbyde et kursus omkring formidling og guidning. Mest læste blog: Ny europæisk pris for bæredygtig turisme: Maibritt kommentarer Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 66 af 131

67 Wireframe over Søg i basen : Vi har valgt at medtage Søg i basen, da vi mener, det skal indgå i redesignet, og ved at indarbejde den, kan man se placeringen af funktionen. Denne funktion kan evt. senere anbringes i en utilitetsnavigationsbar, hvis dette ønskes. Vi har valgt kun at lave en illustration af denne funktion, da vi som sagt, ikke har arbejdet med denne del af sitet. Som der nævnes i teorien om navigationssystemet, er søgesystemet en central del, og derfor har valgt at medtage denne side. Siden for Søg i basen ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside Søg i basen Søg i basen: Her kan du søge i alt det materiale som brugerne af siden har lagt ind, både bidrag, spørgsmål og blogs. Avanceret søgning Søg Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 67 af 131

68 Wireframe over Om os : Tanken bag Om os er, at brugerne her nemt kan finde kontaktoplysninger på de ansvarlige for sitet. Herudover kan man finde det overordnede formål for sitet, samt en beskrivelse af tankerne omkring det. De oplysninger vi har indarbejdet, er taget fra det nuværende site. Oplysningerne er fundet under hhv. Om videnomturisme.dk, Disclaimer, Kontakt os og Bag scenen. Ved at samle alle disse oplysninger under en enkelt menu håber vi, at kunne skabe overblik og gennemskuelighed på sitet, og medvirke til at brugerne ikke skal lede flere steder. I de to faktabokse har vi placeret kontaktoplysningerne, så disse hurtigt kan findes. Denne funktion kan eventuelt senere placeres i en utilitetsnavigationsbar, hvis dette ønskes. Siden for om os ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside Om os Erhvervsakademi Dania, Tradium Minervavej 63 DK-8960 Randers SØ Tlf Den ansvarlige for er Hans Hansen Tlf.: Om os: Med videnomturisme.dk kan du orientere dig, når du har tiden. Du kan få idéer, tips og henvisninger til den videre vej. Det er ét stort vidensnetværk, som kan vejlede dig om, hvem, der ved hvad, om turisme. Her er alt fra turismeforskning til erfaringer fra din og min dagligdag - videnudveksling af aktørerne i turistbranchen. Du kan søge og finde informationer, men du kan også bidrage til det store vidensfællesskab. På den måde bliver videnomturisme.dk lige så varieret og spændende som branchen selv. Vi kan lære af hinanden på tværs branchen- derfor del gode eller dårlige erfaringer med hinanden. Princippet bag siden er helt simpelt - et redskab der giver dig overblik over personer, rapporter, artikler eller hjemmesider, som ved noget om det, du lige har brug for. Længere nede på denne side, vil du finde informationer om hvilke aktører der er en del af siden samt vores disclaimer. Hvis du har ideer, spørgsmål eller gerne vil tilføjes til en aktuel side, er du meget velkommen til at kontakte os. Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 68 af 131

69 Wireframe over Hjælp : Som vi kom frem til i vores diskussion til redesignet, har vi valgt at indarbejde en hjælp funktion. Vi har som nævnt kun valgt at give brugerne mulighed for at få hjælp direkte fra de ansvarlige for sitet. Denne hjælp funktion kan udbygges med en detaljeret hjælpeguide, hvis dette senere bliver nødvendigt. De to muligheder vi har valgt at placere her, er oplysninger så brugerne direkte telefonisk kan kontakte de ansvarlige, eller de kan anvende den indarbejdede mailfunktion. Denne funktion kan eventuelt placeres i en utilitetsnavigationsbar, hvis dette ønskes. Siden for hjælp ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside Hjælp Hjælp: Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os, enten via mail eller på telefon. Kontakt adminstrator af portalen: Erhvervsakademi Dania, Tradium Minervavej 63 DK-8960 Randers SØ Tlf Din adresse: Emne: Tekst: Send Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 69 af 131

70 Wireframe over Nyheder : I analysen af interviewet med Mai Britt Pilkjær Jacobsen kom vi frem til, at hun gerne så at oplysninger om kurser osv., kunne ses på sitet. Derfor har vi valgt at indarbejde nyheder i redesignet, da vi mener, at dette kan være med til at gøre sitet dynamisk, og vise hvad der sker indenfor turismeområdet. På denne side er der automatisk fremvist den seneste nyhed, som det kan ses på wireframet. Den menu som nyhederne bliver vist i, er dynamisk, og viser de seneste fem nyheder og en Læs flere knap. Denne menu er altså ikke ment som en lokal navigationsbar, men er derimod en dynamisk menu, der vil ændre sig i takt med, at nye nyheder bliver vist. Ved at vælge Læs flere vil man komme frem til en liste over alle nyhederne. De steder på sitet hvor man kan vælge nyheder, vil føre brugeren videre til denne side. Eftersom vi har udarbejdet redesignet i programmet PowerPoint, har vi valgt at løse det på denne måde. Vi havde tænkt, at når man er under enten studerende eller erhverv, og vælger nyheder, ville man få vist nyhederne og stadig blive i den pågældende lokale navigationsbar, men løsningen blev, at man føres over til denne nye nyhedsside. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 70 af 131

71 Siden for nyheder ser sådan ud: Forside Studerende Erhverv Forum Søg i basen Om os Hjælp Forside Nyheder Otte nye handelsøkonomer Åbent hus hos Dania Nyheder: Her kan du finde nyheder om alt hvad der rører sig indenfor turismebranchen. Career Day 2010 Udvalgt til roadshow Serviceøkonom i Thule Læs flere Seneste nyhed: Otte nye handelsøkonomer: Otte studerende på Handelsøkonom, åben uddannelse, dimitterede fredag den 19. november 2010 Det foregik på Minervavej 63 i Randers ved en reception i akademiets gæstekantine, hvor der var taler og overækkelse af eksamensbeviser. De nye handelsøkonomer arbejder til daglig hos McDonald's - i forskellige restauranter i Danmark. De har været igennem et næsten 2 1/2 års ganske krævende uddannelsesforløb ved siden af deres job. Studiet gav dem en unik mulighed for at relatere til daglig praksis Erhvervsakademi Dania, Tradium - Minervavej 63 - DK-8960 Randers SØ - Tlf Sammenhængen mellem siderne i redesignet kan ses ud fra blueprintet: Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 71 af 131

72 Blueprintet er opbygget, så man i første spalte til venstre kan se hvilke labels, der indgår i den globale navigationsbar. I anden og tredje spalte ses de lokale navigationsbarer. Herudover kan man se, hvilke forbindelser der er mellem de forskellige sider. Farverne der er valgt til blueprintet, skal hjælpe med at vise sammenhængen. Den røde farve viser de forbindelser, der er på siden for studerende, og den grønne farve viser de forbindelser, der er på siden for erhvervet. Organisationssystemet til redesignet er udarbejdet på baggrund af vores diskussion til redesign samt vores wireframes. På baggrund af dette har vi valgt et flertydigt organisationsskema, som er emneorienteret frem for opgaveorienteret, som det nuværende er. Denne ændring er sket, da vi ikke længere har de fire tasks som det primære fokus for sitet. Vi er klar over, at det emneorienterede skema er udfordrende, fordi dette indebærer en tolkning af emnerne. Vi mener dog, at i dette tilfælde vil dette almindelige organisationsskema være en fordel, da sitet dermed kan udvides uden større ændringer i organisationsskemaet. Som man kan se af blueprintet, har vi valgt, at redesignets organisationsstruktur stadig skal være hierarkisk opbygget og med en bred struktur, hvor kategorierne er gensidigt eksklusive. Vi har i redesignet dog valgt at udbygge med flere undersider, i stedet for at gøre disse synlige fra forsiden. Vi har haft fokus på at organisationsstrukturen stadig er mere bred end dyb, da dette medvirker til overskuelighed og overblik, selvom alt ikke er synligt i den globale navigationsbar. Det er muligt at komme rundt til alle sitets sider på få klik, selvom der er mere dybde end på det nuværende site. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 72 af 131

73 Vurdering af redesignet: Efter vi har færdiggjort redesignet, har vi bestemt, at vi gerne vil have en vurdering af designet. Denne vurdering skal gerne give os en ide om, hvilke områder af redesignet der eventuelt kræver ændringer. Efter vi selv har arbejdet med redesignet i en periode, er det svært selv at vurdere, hvor eventuelle fejl eller mangler er. Derfor har vi valgt at inddrage en anden person til at give denne vurdering. Metoden til denne vurdering har vi valgt, skal være en heuristisk ekspertvurdering, da vi på den måde kan få klarlagt eventuelle problemer. Som der er beskrevet i teorien om evaluering, kan vi ved at anvende en heuristisk ekspertvurdering, få en ekspert til at afsløre fejl og mangler gennem sin viden om websites. Herudover nævnes der, at metoden kan anvendes i alle faser af udviklingsprocessen. En anden vigtig faktor er, at det er vigtigt, at anvende en ekspert der ikke tidligere har haft noget at gøre med websitet, og som derfor kan forholde sig neutralt til den. Vi vil udlevere en række heuristikker og vores redesign i PowerPoint, samt få eksperten til at tale højt imens personen gennemgår heuristikkerne, som teorien anbefaler. Vi er dog godt klar over, at resultaterne er subjektive, men eftersom undersøgelsen er udført af en ekspert, vil den kunne give os en god ide om, hvor eventuelle problemer kunne være. Til at udføre den heuristiske ekspertvurdering har vi valgt at inddrage Tina Andersen, som er studerende på kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier på Aalborg Universitet, hvor hun skal begynde på sit speciale til februar. Desuden er hun uddannet bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab samt uddannet bibliotekar DB. Begge uddannelser er taget ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg. På baggrund af hendes tidligere og igangværende uddannelse mener vi, at hun er egnet til at udføre den heuristiske ekspertvurdering. Hun opfylder i øvrigt kravet om at være neutral og ikke kende til redesignet på forhånd. De heuristikker hun skal give sin vurdering ud fra, har vi valgt at udarbejde på baggrund af vores egne heuristikker. Da vi udførte en evaluering af det nuværende var denne også udformet som en heuristisk ekspertvurdering. Heuristikkerne er dog blevet tilpasset, så de kan forstås af en udenforstående person. Udover heuristikkerne har vi også udarbejdet en mindre introducerende tekst, der forklarer vigtige elementer vedrørende redesignet. Inden vurderingen påbegyndes, vil vi ikke forklare hende yderligere om opgaven, end hvad der står i den indledende tekst. Grunden til dette er, at vi ønsker at få en neutral vurdering af hele redesignet, uden hun tager højde for vores indgang til opgaven. Heuristikkerne og den indledende tekst, kan ses i bilag 12: Heuristikker til ekspertvurdering. Vi har fået Tina Andersen til at tale højt, mens hun gennemgår de 11 heuristikker. For at kunne bruge hendes vurderinger efterfølgende, har vi valgt at optage hendes gennemgang af redesignet. Vi har fået lov til at optage hendes undersøgelse på diktafon og kamera. Kameraet er dog kun blevet anvendt til at optage lyd og ikke video. Vi har anvendt to optagefunktioner, da vi dermed håber at undgå, at tekniske og menneskelige fejl kan resultere i, at ingenting blev optaget, som der nævnes i teori om transskribering. Vi har valgt kun at optage lyd, da vi ikke mener, at en videooptagelse er vigtig i denne sammenhæng. Det vi ønsker, er hendes kommentarer på heuristikkerne, og ikke hvordan hun agerer i redesignet. Efterfølgende har vi transskriberet lydoptagelsen, som er på 40 minutter og 41 sekunder, og denne kan ses i bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen. Eftersom hendes meninger er vigtige for vores opgave, har vi fundet det nødvendigt at medtage halve sætninger og pauseord, da det kan indikere eventuelle problemer på redesignet. Selve transskriberingen er udført ord for ord, for at få det frem vi ønsker med undersøgelsen. Dette nævnes også i teori om transskribering, hvor der påpeges, at det er vigtig at tage stilling til dette, inden transskriberingen påbegyndes. Herudover nævnes der også, at der skal tænkes over reliabilitet og validitet, som dog er problematiske i denne sammenhæng, da en transskribering er en subjektiv transformation fra mundtlig til skriftlig form, og derfor svær at bestemme som værende pålidelig og gyldig. Vi har dog forsøgt at gøre dette pålideligt ved at nedskrive hendes udsagn ordret, og vi har tænkt på gyldigheden, ved at tilpasse transskriberingen og gøre den anvendelig i vores analyse. Under vurderingen fik vi tekniske problemer med diktafonen, og vi har derfor været nødt til at holde pause i forløbet, indtil diktafonen kunne sættes i gang igen. Derfor er optagelserne af den heuristiske ekspertvurdering delt i to på den vedlagte cd. Vi mener dog ikke, at dette har haft en afgørende betydning for vurderingen, da problemet faldt i en naturlig pause i forløbet, og vi har dermed bevaret hele gennemgangen af redesignet. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 73 af 131

74 Vi vil i det følgende gennemgå Tina Andersens vurdering ud fra de 11 heuristikker og analysere hendes udsagn kronologisk, samt bestemme hvad det betyder for vores redesign. Hun er startet med at få et overblik over redesignet, ved at browse lidt tilfældigt rundt i redesignet. Hun nævner hurtigt, at det altså ikke er redesignets udseende, hun skal vurdere, men kun de 11 heuristikker. Tina Andersen: Og jeg skal ikke kigge på design, sådan som nu er det pænt eller ikke pænt? Sofie Pedersen: Nej, for det er ikke det, vi har koncentreret os om. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Vi har, som sagt, ikke forklaret hende om vores tilgang til redesignet, og at vi derfor ikke har fokuseret på designet. Men da hun har lagt mærke til, at det ikke er en del af vores heuristikker, er det naturligt at svare på hendes spørgsmål. Da hun skal give hendes vurdering af den første heuristik vedrørende organisationssystemet, bliver hendes vurdering en lang gennemgang af redesignet, mere end det er et teknisk svar. Vi har valgt at fremhæve nogle af de punkter, hun kommer frem til i denne gennemgang. Det første hun ser på, er den globale navigationsbar. Hertil har hun følgende kommentar: Tina Andersen: Altså, jeg synes den overordnede bar deroppe. Den der hedder forside, studerende og sådan noget. Der kan jeg ikke helt sådan nødvendigvis se, hvorfor at tingene er samlet sådan. Altså, der er forside, der er noget studerende. Der er noget erhverv. Der er noget forum. Jeg kan søge. Om os. Jeg ved ikke lige hvad. Jeg kan godt se det. Jo. Der er nogen studerende, fordi det er dem der skal bruge siden. Så er der noget erhverv, fordi de kan også bruge siden. Så er der forum. Det giver måske mening, det ved jeg ikke. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Eftersom hun ikke kender til baggrunden for det nuværende site, har hun svært ved at gennemskue, hvorfor de forskellige menuer er medtaget. Dette fortæller os, at det er vigtigt, at redesignet bliver præsenteret, så brugere forstår meningen med det. En anden faktor der kan være gældende for, at hun ikke forstår menuen, kan være, at vi som sagt ikke har foretaget en dybdegående undersøgelse af hvilke labels, der med fordel kan anvendes. Hvis de anvendte labels får en anden term, kan dette måske afhjælpe problemet. Herefter gennemgår hun de forskellige muligheder, og får sig et indtryk af, hvordan redesignet fungerer. Vi vil fremhæve de steder, vi mener, hun har en vigtig pointe. Hun kommer ind på forståelsen af de forskellige labels: Tina Andersen: Øh, nyheder ved jeg så ikke hvad den dækker over, fordi hvis jeg er studerende, og der er nyheder for mig. Hvad er det? Nyheder om alt hvad der rører sig indenfor turismebranchen. Jamen burde den så ikke være på forsiden? (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Vi bliver her gjort opmærksom på, at hun har problemer med forståelsen af vores valgte labels. Dette viser os, at en fremtidig undersøgelse af hvad de forskellige labels skal hedde, er nødvendig. Eftersom vi ikke har foretaget denne undersøgelse i opgaven, er det forståeligt, at hun ikke tillægger labelene den samme betydning, som da vi bestemte dem. Dette er et eksempel blandt mange i hendes heuristiske ekspertvurdering, da hun flere gange kommer ind på denne problemstilling. Dette citat viser også, at hun ikke er helt enig i placeringen af nyhederne. Hun mener, de burde være på forsiden, hvilket de også er i form af en reklame. Vi er dog klar over, at nyhederne kunne blive placeret i den globale navigationsbar for at blive endnu mere synlig. I gennemgangen af den første heuristik, kommer hun også ind på blogs: Tina Andersen: Der er to, eller lad os sige der er tre indgange, der hedder noget med blogs. Der er blogs, og så er der blogs fra studerende og blogs fra erhvervet, og de tre gør for mig, at jeg ikke ved hvorfor en jeg skal klikke på. Fordi hvis jeg trykker på blogs, så havde jeg egentlig forventet, at der kom en liste over alle de blogs der var, og det jeg har, er mest læste blog, og så har jeg seneste blog. Og så tænker jeg, at der måske kan være en eller anden form for emneliste, måske. Eller der kan være en eller anden form for, lige som jeg snakkede om før med de der, hvem har skrevet det. Jeg vil gerne have en liste over det. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Hun mener, at det ikke er nemt at gennemskue de tre indgange, som hun ser, der er til blogs. I stedet for disse ville hun hellere have en samlet indgang og blive præsenteret for lister, evt. over emner eller personer. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 74 af 131

75 I vores forsøg på at tilpasse indgangen til blogs til vores målgrupper, har vi ikke overvejet, at der kunne være andre indgange til de forskellige blogs. Vi kan godt se, at der kan være en fordel ved at kunne udvælge blogs fra en bestemt person, eller om et bestemt emne. I vores overvejelser om redesignet har vi ikke diskuteret denne mulighed, vi har blot diskuteret, hvordan disse blogs kan tilpasses målgrupperne. Dette viser, at det er vigtigt at få en vurdering udefra. Dette citat viser, at funktionen med blogs mangler yderligere arbejde og analyse, for at finde ud af hvilke andre funktioner der måske kunne mangle. Hun ser også nærmere på vores nyheder: Tina Andersen: Det undrer mig lidt, at der er sådan en menulinjeting ude i den venstre side, fordi den går jo igen på de fleste undersider, kan jeg se, men jeg synes det ligner lidt sådan en form for udtræk fra nyheder, altså der står otte nye handelsøkonomer og åbent hus hos Dania og career day og sådan noget. Men øh, er det bare de første eller de seks nyeste, eller er det bare? Ditte Hertzum: Det skal det i hvert fald forestille. Tina Andersen: At det er de seks nyeste? Ok. For den havde jeg ikke, altså når jeg tænker på sådan en menubar ude i den venstre side, så tænker jeg altid på en som er fast, og hvis den ændrer sig, så bliver jeg forvirret, for så kan jeg ikke overskue, de ting jeg har trykket på. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Hun har altså svært ved at gennemskue funktionen af vores liste med nyheder på nyhedssiden. Hun bliver forvirret over, at hun forsvinder væk fra den lokale navigationsbar, hun kommer fra, og hun kan ikke umiddelbart se, at det er en dynamisk nyhedsliste og ikke en statisk lokal navigationsbar. Denne problemstilling har vi ikke selv gennemskuet, og derfor er det en god pointe, hun fremhæver. Som nævnt, har vi valgt at udarbejde nyheder ved hjælp af en separat side, som man går over til, når man vælger nyheder, da redesignet er blevet udarbejdet i PowerPoint. Denne løsning viser sig dog ikke at være indlysende, og skaber forvirring. I det videre forløb vil det derfor være nødvendigt at se nærmere på, om der kan findes en løsning, så man ikke går væk fra den lokale navigationsbar, og at nyhedslisten kan vises på en mere grafisk forståelig måde. Hun kommenterer også på indholdet på siden: Tina Andersen: Så er der konsulenter. Det vil sige konsulenter indenfor turistbranchen. Der var en liste over nogen, yes. Så iværksættere. Hvordan adskiller det sig fra konsulenter? Dansk iværksætterforening, amino, startvækst. Jeg har svært ved lige at se, hvordan jeg skal bruge det, men jeg tror, det er fordi jeg sidder som, altså jeg er jo ikke inde i turistfeltet. Så jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal bruge det, og jeg har også svært ved at se, hvordan konsulenter og iværksættere de egentlig bliver præsenteret, altså hvordan jeg skal bruge dem. Altså for mig fungerer det som en form for linksamling. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Det er her tydeligt, at opdelingen af indholdet forvirrer hende. Hun har svært ved at gennemskue, hvad forskellen er i indholdet på de forskellige sider, og hvad formålet med det er. Vi har valgt at anvende dette citat som eksempel, da hun kommer ind på denne problemstilling flere gange i løbet af hendes vurdering. Citatet viser, hvordan kopieret indhold fra skal tilpasses vores redesign, hvis det skal anvendes her. Vi har, som sagt, ikke foretaget en indholdsanalyse, men blot udvalgt allerede tilgængeligt materiale, og dette citat viser, at en sådan analyse vil være nødvendig. Tina Andersen påpeger også i citatet, at indholdet virker som en form for linksamling. Derfor er det også vigtigt at gøre sig klart, hvilket formål der er med indholdet, og dermed også hvordan det skal præsenteres. Hun kommenterer herefter på redesignets forum: Tina Andersen: Der tror jeg måske, at jeg ville have gjort det mere simpelt, fordi der er noget der hedder bidrag med viden, så kan man skrive noget ind, tænker jeg. Og jeg kan stille et spørgsmål, det minder om det. Så kan jeg se bidrag. Der kunne man måske godt sige, altså at man havde en side, når man kom ind under forum, at man så havde se bidrag og man har se spørgsmål eller bidrag og spørgsmål og så inde under den, kan man bidrage med viden eller stille et spørgsmål, fordi det ville gøre, at jeg blev tunneled mere. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Hun påpeger, at opbygningen af de to punkter Bidrag med viden og Stil et spørgsmål kan ændres. Hun kan se en fordel i, at man i stedet kun bliver præsenteret for de allerede givne bidrag og spørgsmål, og Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 75 af 131

76 derunder selv kan deltage. Dette er en anden opbygning, end vi selv har valgt, og denne kan overvejes i forbindelse med fremtidige undersøgelser. Vi ser det dog ikke som et større problem i forhold til de navigationsmæssige problemer, der er påpeget andre steder. Dette er et område, vi selv har diskuteret i vores valg til redesignet, og derfor er det et spændende område for os, som hun kommenterer. Ved at ændre på opbygningen mener hun, at man kan blive bedre vejledt til, hvordan man selv kan deltage i sitet, end den opbygning redesignet har. Vi har valgt at fremhæve følgende citat vedrørende heuristik nummer 2, som handler om balance: Tina Andersen: Ja, altså jeg har ikke indtryk af at siden er så dyb, altså at jeg sådan kan klikke mig. Jo, lidt ned kan jeg faktisk godt klikke mig. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Ud fra citatet kan vi se, at hun fornemmer, at redesignet ikke er alt for dybt, men at der stadig, er nogle undersider. Hun påpeger dog senere, at mere dybde ikke ville være et problem for hende. Dermed ser hun ingen større problemer med redesignets balance, og vi kan derfor gå ud fra, at dette ikke kræver større behandling. Da hun vurderer heuristik nummer 3, som omhandler, hvor let sitet er at lære, har hun følgende kommentarer: Tina Andersen: Jeg synes egentlig at indgangen fra forsiden er ganske overskuelig. Det eneste jeg ikke læser, det er altså teksten Let at lære, altså jeg synes, nu har jeg klikket lidt rundt her, og det er igen den samme venstre menu der bliver ved med at forvirre mig, hvis der er noget. Øh, og jeg har ikke lært den endnu (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Ud fra dette citat kan vi konkludere, at redesignet generelt er let at lære ud fra forsiden, men en problemstilling er altså, at det er forvirrende, at man i nogle tilfælde forsvinder væk fra den lokale menu. Dette viser os, at den overordnede struktur i redesignet er forståelig, men at der skal arbejdes videre på, hvordan de lokale navigationsbarer fungerer. I heuristik nummer 4 der omhandler konsekvens på et website, kommer hun igen ind på, at de lokale navigationsbarer ikke er konsekvente, hvilket vi allerede har gennemgået. Hun forsætter med at nævne, at selvom om hun har været i tvivl om, hvad hun skulle klikke på i de lokale navigationsbarer, så er hun ikke blevet væk. Yderligere nævner hun, at den globale navigationsbar altid er den samme, og følger hende på alle siderne, og at hun altid kan komme tilbage til forsiden, samt se hvor hun er på sitet. Dette mener hun, overlapper heuristik nummer 5, der handler om feedback, og derfor har hun ikke givet yderligere kommentarer til denne. I hendes vurdering af heuristik nummer 6, der omhandler effektiviteten på et website, nævner hun følgende: Tina Andersen: øh men jeg, jeg har ikke fornemmet, at der skulle være nogen problemer med effektivitet. Altså, det er jo ikke sådan, at jeg sidder og tænker: ah nu forsvandt det, og jeg kan ikke komme frem og tilbage, eller. Det har jeg ikke oplevet sådan noget. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Dette område er altså ifølge Tina Andersen ikke et større problem i redesignet. Det er altså forståeligt, hvilke links og menuer man kan anvende, og hvordan man kan komme videre i redesignet. Dette betyder, at det ikke er et område, der umiddelbart kræver yderligere analyse. Til heuristik nummer 7, vedrørende forståelige labels, har hun følgende kommentar: Tina Andersen: Det er i hvert fald konsekvent. Men jeg havde været i tvivl om det, om det dækkede det samme faktisk, men det er igen ordene. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Som vi har været inde på tidligere, mener hun, at der kan være problemer med valg af labels. Man da vi har forklaret dette problemområde tidligere, vil vi ikke igen komme ind på det her. Hun nævner dog, at de anvendte labels er konsekvente, hvilket betyder, at vores bestræbelser på at gøre de anvendte labels konsekvente, kan ses af redesignet. De valgte labels skal altså undersøges nærmere, mere end den måde de er blevet anvendt på. Heuristik nummer 8 omkring visuel klarhed, giver hun følgende kommentar til: Tina Andersen: Brugerne skimmer siden overfladisk. Det er det jeg også gør i stedet for at læse den, så gør links og muligheder synlige. Det synes jeg altså det er. Desuden skal man kunne se på links og knapper, at Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 76 af 131

77 man kan klikke på dem enten med farver eller understregninger. Jeg har ikke været i tvivl om, om der er noget jeg kan klikke på. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Dette viser, at det er vigtigt, at redesignet ikke kommer til at indeholde for meget forklarende tekst, da hun også påpeger, at hun skimmer siderne. Det er altså vigtigt at foretage en indholdsanalyse som før nævnt. Hun beskriver yderligere, at hun ikke direkte har anvendt redesignets brødkrummer, men mener, de virker som en god støtte. Dette kan tyde på, at navigationsknapperne i redesignet er tydeligt markerede, og at de anvendte brødkrummer skal udvikles efterhånden som redesignet udvikles. I heuristik nummer 9 som ser på, om det er et passende type website, giver hun følgende kommentar: Tina Andersen: Den er faktisk bygget lidt op som sådan et informationssite skulle være, altså. Jeg kan se, at det ikke er nogen, der vil som sådan sælge noget til mig. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Hun vurderer altså, at redesignet kan betegnes som et informationssite, hvilket vi ikke selv har overvejet. Vi har, som nævnt, set redesignet mere som et læringssite, der formidler forskellige informationer indenfor turistområdet. Disse to betegnelser ligger dog op af hinanden, og begge dele kan diskuteres i forbindelse med redesignet. Uanset hvilken betegnelse der tillægges, videreformidler redesignet dog informationer, og understøtter formidling brugerne imellem. I heuristik nummer 10 der ser på, hvordan et website er tilpasset til brugerbehov, har hun følgende vurdering: Tina Andersen: Altså som jeg læser den her hjemmeside, så er der to målgrupper. Der er studerende og så er der erhverv. (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Hun har altså identificeret de to målgrupper til redesignet, som er studerende og erhvervet, hvilket vil sige, at det fremgår af redesignet, hvem det henvender sig til. Hun nævner dog videre, at hun har svært ved at se, hvordan erhvervet skal anvende redesignet. Dette kan hænge sammen med, at vi i opgaven ikke har undersøgt denne målgruppe, og derfor ikke videreudviklet det pågældende område i redesignet. Den sidste heuristik handler om de generelle evalueringskriterier. Her har vi valgt at fremhæve følgende citat: Tina Andersen: Og er websitet tilgængeligt på andre sprog? Ah, det tvivler jeg på. Øh, hvem står bag? Jamen det kunne jeg jo se, fordi det var inde under om os Øh, som helhed, altså, ja, jeg har faktisk æh, det er lidt svært at sige, fordi jeg kender jo ikke den datamængde, der skulle ligge på denne her side Men som helhed virker den altså velafbalanceret (Bilag 13: Heuristisk ekspertvurdering af Tina Andersen) Som det kan ses af citatet, har hun kunnet konstatere, hvem der står bag redesignet, og at den ikke eksisterer på flere sprog. Hun har dog ikke nævnt adressefeltet nederst på redesignet. Dette efterfølges af hendes subjektive vurdering af redesignet som helhed. Hun fremhæver nogle elementer fra redesignet, men mener overordnet, at det virker velafbalanceret. Som det også kan ses i citatet, nævner hun, at det kan være svært at give denne vurdering, og derfor giver hun den, på baggrund af hendes umiddelbare indtryk. Dette betyder, at vi ikke kan konkludere på dette punkt, men blot bruge det som et udtryk for hendes tanker om redesignet. Denne gennemgang af Tina Andersens heuristiske ekspertvurdering, har givet os et indtryk af, hvilke elementer i redesignet, der kræver yderligere behandling. Ved at have foretaget denne undersøgelse, er vi dermed blevet gjort opmærksomme på forskellige problemstillinger, som vi måske ikke selv ville have opdaget ved selv at have udført denne evaluering. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 77 af 131

78 Konklusion: I denne opgave har vi undersøgt, hvordan websitet kan redesignes. Til at bestemme dette redesign har vi undersøgt forskellige områder, der har betydning for dette. Vores fokus for redesignet har været Morville og Rosenfelds definition af informationsarkitektur, hvor vi har valgt at afgrænse vores undersøgelsesområde til organisationssystemet og navigationssystemet. Vi har haft fem undersøgelsesspørgsmål, som vi har taget udgangspunkt i, for at finde frem til hvordan redesignet kunne udarbejdes. For at kunne svare på det første undersøgelsesspørgsmål, som omhandler, hvordan websitet er designet, har vi valgt at foretage en heuristisk ekspertvurdering, hvor vi selv har udført denne vurdering. Evalueringen tager udgangspunkt i valgte heuristikker, som er blevet udviklet hovedsageligt på baggrund af Morville og Rosenfelds teori om organisationssystemet og Kalbachs teori om navigation på nettet. Denne evaluering har resulteret i, at vi har fået en grundlæggende viden om som er essentiel for det videre redesign. Vi ville også undersøge, hvilke målgrupper websitet henvender sig til, og for at finde frem til dette har vi lavet en casebeskrivelse. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af samtaler med Marianne Nilsson fra Erhvervsakademi Dania samt relevant materiale fra Gennem denne casebeskrivelse, har vi fundet ud af, at den primære målgruppe er studerende, og den sekundære målgruppe er erhvervsdrivende indenfor turistbranchen. For at finde ud af, hvilken betydning den primære målgruppe har for redesignet, har vi valgt at udføre en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne på sitet, for at finde frem til oplysninger om målgruppen. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet udarbejdet på baggrund af vores evaluering, og er blevet udført gennem websitet Til at konstruere spørgeskemaet har vi anvendt Merete Watt Boolsens bog om spørgeskemaundersøgelser samt Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsens bog om usability. Spørgeskemaet er blevet pilottestet af to studerende, inden det er blevet sendt ud. Efter at spørgeskemaundersøgelsen har været tilgængelig i tre uger, er vi endt med ti besvarelser, hvilket betyder, at vi ikke har kunnet anvende resultaterne statistisk, men har set på dem som tendenser. Derfor har resultaterne af denne undersøgelse ikke haft større betydning for det videre redesign, men er dog blevet anvendt til at supplere teorien samt andre resultater. Til at svare på vores undersøgelsesspørgsmål omkring hvilke tanker de ansvarlige for websitet har om designet, har vi foretaget et interview med Mai Britt Pilkjær Jacobsen fra Erhvervsakademi Dania, da hun er den ansvarlige for websitet. Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af vores evaluering og teorien om interviews, som vi hovedsageligt har fra Steinar Kvale. Selve interviewet er blevet gennemført telefonisk, og er endt med, at vi er blevet klar over, hvilke ideer og tanker Erhvervsakademi Dania selv har, om hvilke ændringer de ønsker på websitet. De første tre undersøgelsesspørgsmål og deres resultater er blevet diskuteret samlet, for at vi har kunnet finde frem til, hvilke elementer der skal indgå i redesignet, som er vores fjerde undersøgelsesspørgsmål. Udover diskussionen har vi også anvendt teori om organisationssystemet og navigationssystemet af Morville og Rosenfeld, samt teori om redesign hvor vi især har anvendt Englund og Guldbrand samt Batley. Vi er kommet frem til, at websitet skal bibeholde de nuværende elementer på sitet, men at de skal tilpasses til redesignet. På baggrund af vores afgrænsning af opgaven har vi ikke analyseret på indholdet, søgefunktioner eller labels til redesignet, men anvendt det allerede eksisterende materiale eller blot opfundet noget brugbart til den pågældende situation. Af nye funktioner har vi bl.a. implementeret blogs, nyheder og fagblade i redesignet. Vi har valgt, at organisationssystemet skal have et flertydigt organisationsskema, og at organisationsstrukturen skal være hierarkisk opbygget med en bred struktur. Navigationssystemet har vi forsøgt at udarbejde ud fra Kalbachs anbefalinger, som vi også har anvendt til vores heuristiske ekspertvurdering. Herudover har vi forsøgt at være konsekvente i navigationssystemet for at skabe overskuelighed i redesignet. Vi har indarbejdet en global navigationsbar og flere lokale navigationsbarer, når det har været nødvendigt. For at opbygge redesignet har vi udarbejdet relevante wireframes og blueprints for at skabe et grundlag. Selve redesignet er udarbejdet i Microsoft Office PowerPoint Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 78 af 131

79 Efter at have færdiggjort redesignet har vi undersøgt, hvilke fremtidige ændringer der bør undersøges i forhold til det færdige redesign. For at finde frem til dette har vi valgt at få foretaget en heuristisk ekspertvurdering over redesignet. Denne vurdering er blevet foretaget af Tina Andersen, og har taget udgangspunkt i heuristikkerne fra vores egen heuristiske ekspertvurdering. Resultatet af denne undersøgelse har gjort os opmærksomme på, hvilke områder i redesignet der bør undersøges yderligere. Bl.a. skal der ses på de lokale navigationsbarer, valg af labels, det tekstuelle indhold og erhvervets funktion på redesignet. Ved at gennemgå vores undersøgelsesspørgsmål har vi fået svar på vores problemformulering og fundet frem til, hvordan websitet kan redesignet med fokus på organisationssystemet og navigationssystemet. Det redesign vi er kommet frem til, anser vi for at være en begyndelse på en ændring af og kan med fordel videreudvikles fremover. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 79 af 131

80 Perspektivering: Efter vi har konkluderet på vores problemformulering, er vi kommet frem til forskellige områder, som redesignet med fordel kan videreudvikles på. Grundet tidsbegrænsning er det dog ikke områder, vi kan nå at behandle i denne opgave, men disse kan altså arbejdes på i det videre forløb med redesignet. Da vi har afgrænset opgaven, og derfor kun set på organisationssystemet og navigationssystemet, mener vi, at det næste der bør undersøges er label- og søgesystemet. Disse to områder er vigtige for den videre udvikling af redesignet, og kræver begge større analyser. Ud fra opgaven har vi fundet frem til, at et andet punkt der kræver videre arbejde, er indholdet. Her bør der foretages en indholdsanalyse for at finde frem til, hvordan dette skal udarbejdes. I den forbindelse kan der også ses på, om man med fordel kan implementere fagsprog, og i hvilken udstrækning dette bør gøres. Desuden er det også vigtigt, at den primære målgruppe undersøges nærmere, for at kunne tilpasse redesignet yderligere til denne gruppe. Udover den primære målgruppe skal der også fokuseres på den sekundære målgruppe, som er erhvervet, for at bearbejde redesignet og gøre det attraktivt for denne målgruppe. Der bør i det videre forløb også ses yderligere på de punkter, Mai Britt Pilkjær Jacobsen er kommet frem til i interviewet, og undersøge om flere af disse punkter skal indgå og hvordan dette løses. I denne sammenhæng kan der også ses på resultaterne af Tina Andersens heuristiske ekspertvurdering, og også her undersøges, hvilke problemområder der skal tages højde for i redesignet. Efter de nødvendige analyser er udført, mener vi, at redesignet bør testes og vurderes igen, for at kunne bestemme om redesignet er klar til endelig opstart, eller om det kræver yderligere behandling. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 80 af 131

81 Referencer: Batley, Sue (2007). Information Architecture for Information Professionals. Oxford: Chandos Publishing. 212 s. Boolsen, Merete Watt (2008). Spørgeskemaundersøgelser: fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. 1. udg. 1. opl. København: Hans Reitzel. 238 s. Center for Ungdomsforskning (2009). Ungdomsforskning: Unge og teknologi. Nr. 3 & Årgang 8. URL: Clausen, Helge (1999). Udvikling af metoder til evaluering af bibliotekers netsteder på World Wide Web. Statsbiblioteket. 70 s. Dohn, Nina Bonderup og Johnsen, Lars (2009). E-læring på web udg. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. 224 s. Englund, Helena og Guldbrand, Karin (2005). Skriv til nettet. 1. udg. 1. opl. København: Libris. 292 s. Erhvervsakademi Dania (2010 a). Centraladministration. URL: Erhvervsakademi Dania (2010 b). Erhvervsakademi Dania. URL: Erhvervsakademi Dania (2010 c). Find medarbejder på Erhvervsakademi Dania i Randers og Hobro. URL: Gregersen, Ole og Wisler-Poulsen, Ian (2009). Usability: Testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet. 1. udg. 1. opl. København: Grafisk Litteratur. 144 s. Kalbach, James (2007). Designing Web Navigation. 1. udg. Sebastopol: O Reilly Media. 395 s. Kvale, Steinar (2005). InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udg. 12. opl. København: Hans Reitzel. 318 s. Morville, Peter og Rosenfeld, Louis (2007). Information Architecture for the World Wide Web. 3. udg. Sebastopol: O Reilly Media. 504 s. Munk, Timme Bisgaard og Mørk, Kristian (2002). Brugervenlighed på internettet: En introduktion. 1. udg. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. 132 s. Olsen, Henning (2005). Fra spørgsmål til svar: konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata. København: Akademisk Forlag. 230 s. Pors, Niels Ole (2005). Studerende, Google og biblioteker: Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. København: Biblioteksstyrelsen. 61 s. URL: Rowlands, Ian og Nicholas, David et. al. (2008). The Google generation: the information behaviour of the researcher of the future. Aslib Proceedings. Vol. 60, No: 4, s. URL: Sharp, Helen, Rogers, Yvonne og Preece, Jenny (2007). Interaction Design: Beyond Human-Computer Interaction. 2. udg. England: John Wiley & Sons Ltd. 773 s. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 81 af 131

82 Survey Monkey (2009). Om os. URL: Tradium (2011). Om Tradium. URL: Trost, Jan og Jeremiassen, Lise (2010). Interview i praksis. 1. udg. 1. opl. København: Hans Reitzel. 168 s. Videnomturisme.dk (2010 a). Her kan du finde masser af viden om turisme. URL: samt Videnomturisme.dk (2010 b). Søg viden - bidrag med viden. URL: Videnomturisme.dk (2010 c). Bag scenen på videnomturisme.dk. URL: Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 82 af 131

83 Bilag 1: Projektinformation En forenkling og tilretning af med fokus på øget brugerfunktionalitet Status Ingen aftale indgået Projektperiode 2010 Kontaktinformation Erhvervsakademi Dania Minervavej Randers SØ Kontaktperson Marianne Nilsson Telefon Projektinformation Formål At få kvalificerede ideer og input til en forenkling af hjemmesiden www. videnomturisme.dk, således at siden opleves mere overskuelig for de to primære brugergrupper; studerende og aktører i oplevelsesindustrien Beskrivelse tilbyder via et tilknyttet panel at besvare turistrelaterede spørgsmål og/eller henvise til eksisterende videnkilder. Arbejdsmetode Opgaven kan eventuelt løses ved at inddrage Danias studerende og/eller modtagere af VTO`s blad Opleveren. Slutprodukt En forenkling baseret på kvantitative og kvalitative argumenter herunder evt. brugerinddragelse Forventet effekt En bedre brugerfunktionalitet og dermed et øget brug blandt de to målgrupper. Forventet tidsforbrug Ingen krav. Krav om den studerendes tilstedeværelse Eventuelt et opstartsmøde i Randers - alternativt dialog over telefon. Profil for studerende Ingen Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 83 af 131

84 Bilag 2: Mails fra Erhvervsakademi Dania Fra: Marianne Nilsson Sendt: ti :36 Til: Sofie Pedersen Emne: SV: projekt om videnomturisme.dk Hej Sofie Reelt set kan vi jo aldrig forhindre jer i at gøre det, men jeg synes vi har en så konstruktiv dialog, og er spændte på at se jeres resultat, så det er OK med os. Sig endelig til hvis der er andet. Mvh Marianne Fra: Sofie Pedersen Sendt: 27. september :47 Til: Marianne Nilsson Emne: projekt om videnomturisme.dk Hej Marianne Vi vil lige høre, om vi må have lov til at tage screenshots og kopier af logo mm. fra websitet til vores opgave og redesign? Hilsen Ditte og Sofie Fra: Marianne Nilsson Sendt: ti :48 Til: Sofie Pedersen Emne: SV: Projekt om Hej Sofie og Ditte Jeg ved heller ikke hvad der kan komme ud af den mulighed, men jeg vil anbefale at I starter med den ASAP. Vi har ikke direkte brugt siden i undervisningen, da vi først har overtaget den pr. 1. August Vi kan se af indholdet med spørgsmål og svar at det er studerende fra hele landet / øvrige bruger fra hele landet. Så mon ikke Ikan få kontatk til stk... Venlig hilsen Marianne Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 84 af 131

85 Bilag 3: Pilotundersøgelse med Ane Lykke Larsen Pilotundersøgelse med Ane Lykke Larsen, 4 minutter og 55 sekunders optagelse. Sofie Pedersen: Og så skal der være et link. Og så er den det der. Sofie Pedersen: Hvis nu der er nogle spørgsmål når du kommer til det der er mærkelige så må du gerne bare sige det. Ditte Hertzum: Ellers stiller vi bare spørgsmålene bagefter. Så hvis du lige vil sige hvad du hedder og hvad din uddannelse er. Ane Lykke Larsen: Jeg hedder Lykke Larsen og jeg studerer sygeplejerske, eller prøver at blive sygeplejerske. Nå, skal jeg Sofie Pedersen: Ja, du er nødt til at trykke et eller andet. Ane Lykke Larsen: Det var bare om jeg skulle læse spørgsmålene op hver gang? Sofie Pedersen: Nej. Ditte Hertzum: Hvis du har en kommentar må du godt lige sige hvilket spørgsmål du er ved så vi får det med på båndet. Ane Lykke Larsen: Fint nok. Så er jeg færdig. Ane Lykke Larsen: Jeg synes altså det var meget nemt at forstå. Sofie Pedersen: Ok, Der var ikke nogen af dem der lød kludrede? Ane Lykke Larsen: Nej, det synes jeg ikke. Ditte Hertzum: Vi har heller ikke gjort det for dumt, så man ikke kan forstå hvad det er vi snakker om? Ane Lykke Larsen: Nej, altså man skal lige tænke over det der med overskrifter, men altså umiddelbart så forstår man jo godt hvad det betyder. For det er sjældent det hedder det på hjemmesider, men altså det kan man jo gætte sig til. Sofie Pedersen: Ja. Sofie Pedersen: Spørgsmålene kommer på hver side, ville du hellere have haft at de var under hinanden? Ane Lykke Larsen, svar: Nå nej, det synes jeg faktisk også det var fint. Det er jeg sådan vant til fra andre spørgeskemaer at det kommer sådan efterhånden. Sofie Pedersen: Ja. Sofie Pedersen: Var der nogen af dem (Spørgsmålene) du ville have haft en ekstra kommentarboks til. udover dem der var derpå (spørgeskemaet)? Tror du det? Ane Lykke Larsen: Nu har jeg jo ikke været inde på hjemmesiden, så det er jo lidt svært, men nej jeg synes faktisk de var rimeligt godt dækket ind de fleste af dem. Nogen gange så hvis man skriver nej, så vil man jo gerne knytte en kommentar. Sådan for at hjælpe jer til at gøre det bedre. Så det kunne måske godt være at hvis nu der kom en nejboks frem, så når man klikkede nej at man så kunne skrive en kommentar. Sofie Pedersen: Ja, det vil vi så prøve at kigge på. Ditte Hertzum: Ja. Sofie Pedersen: Hvad med længden? (red. af spørgeskemaet) Ane Lykke Larsen: Jeg synes den er hurtigt overstået. Ja, det er vist fint nok altså, og så er det jo nogle meget generelle spørgsmål, så det er jo også rigtig godt. Sofie Pedersen: Ja, det var vist det vi havde, hvor er din lilla bog? Ditte Hertzum: Min bog? Sofie Pedersen: Ja, den lille en vi skrev ned i. Ditte Hertzum: Nå, den ligger nede i tasken. Sofie: Vi havde vist ikke flere spørgsmål, vel? Ditte: Næ, vi skal bare huske at sige tak for hjælpen. Sofie Pedersen: Tak for hjælpen. Ditte Hertzum: Mange tak fordi du ville komme. Så stopper jeg herovre. Sofie Pedersen: Ja, gør du det. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 85 af 131

86 Bilag 4: Pilotundersøgelse med Elisabeth Monberg Pilotundersøgelse 2 med Elisabeth Monberg på 5 min. 10 sek. Ditte Hertzum: Vil du lige sige hvad du hedder og din uddannelse? Elisabeth Monberg: Jeg hedder Elisabeth Monberg og jeg læser til jordemor. Ditte Hertzum: Det her det er introducerende til vores spørgeskema, som jeg godt lige vil have du læser først, og så er det egentligt meningen at der skal være sådan et link nedenunder som så leder over til selve spørgeskemaet. Elisabeth Monberg: Ok. Ditte Hertzum: Hvis du har nogle kommentarer undervejs så må du godt komme med dem. Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Ellers kommer alle spørgsmålene bagefter. Elisabeth Monberg: Ok. Ditte Hertzum: Og her er selve spørgeskemaet. Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Så hvis du tænker på noget positivt, negativt, et eller andet undervejs så bare sig det. Du bliver nødt til at trykke på dem for at komme videre. Det er egentlig ikke hvad du trykker vi er så interesserede i, det er mere hvad du synes om spørgsmålene. Elisabeth Monberg: Ok. Ditte Hertzum: Du skal forestille dig du har været inde på en hjemmeside og det er den du sidder og svarer spørgsmål til. Elisabeth Monberg: Det fornemmer jeg lidt. Elisabeth Monberg: Længde, nå, man skal nok have været der. Elisabeth Monberg: Jeg skriver bare et eller andet. Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Du er nået igennem det hele nu så? Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Jeg hørte du kommenterede det med sidens længde. Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Ja. Hvad tror du det kan betyde, hvis det nu var en eller anden hjemmeside du kunne forestille dig? Elisabeth Monberg: Jeg tænker at den nok har meget stående på forsiden som går sådan langt ned. Der er meget information på en gang. Ditte Hertzum: Ja. Elisabeth Monberg: Ja. Ditte Hertzum: Sådan at man er nødt til at scrolle for at få det hele med. Elisabeth Monberg: Ja, det var sådan det jeg tænkte. Ditte Hertzum: Godt nok, jamen så har vi måske ramt det ok, det er det vi mener med det også. Elisabeth Monberg: Ok. Ditte Hertzum: Så skal jeg spørge om hvad du synes om at hvert spørgsmål var på en side? Ville du hellere have haft dem under hinanden? Elisabeth Monberg: Det synes jeg. Nej, jeg synes det var rigtig dejligt at man blev færdig, ellers kan det nogle gange blive lidt svært at overskue. Ditte Hertzum: Ok. Var der nogen steder hvor du synes at det kunne have været rart at give nogle flere kommentarer? Altså at vi havde sat en kommentarboks ind? Elisabeth Monberg: Nej, jeg synes de var der hvor det passede ind. Ditte Hertzum: Ok, Ud over den med længden forstod du så alle spørgsmål eller var der nogen der sådan ikke passede? Elisabeth Monberg: Nej, jeg forstod dem alle sammen. Ditte Hertzum: Hvad med det om overskrifter? Forstod du hvad vi mente med det? Elisabeth Monberg: Ja, det synes jeg. Ditte Hertzum: Hvad mente vi med det? Elisabeth Monberg: Overskrifter, at man trykker sig ind og så er der nogle underpunkter, eller også kommer man til noget mere information, ja. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 86 af 131

87 Ditte Hertzum: Ja, hvad synes du om antallet af spørgsmål? Elisabeth Monberg: Jeg synes det var et fint antal. Ditte Hertzum: der var ikke for mange eller for få? Elisabeth Monberg: Nej, der var ikke for mange, og der var et fint antal svarmuligheder, sådan at man ikke skal tænke over for mange svarmuligheder. Det synes jeg tit er problemet. At så vil man ikke svare fordi at der er alt for mange hvor man skal trykke f.eks. meget tilfreds og tilfreds og mellem og lidt utilfreds eller meget utilfreds, og så er der sådan en lang række ned. Jeg synes det var rart at der var få svarmuligheder på hvert spørgsmål. Ditte Hertzum: Ok. Har du andre kommentarer til det? Elisabeth Monberg: Nej. Ditte Hertzum: Du ser ingen problemer i det? Der er ikke for meget fagsprog eller noget? Elisabeth Monberg: Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes den var nem at forstå og nem at udfylde. Ditte Hertzum: Rigtig godt, så vil jeg sige mange tak fordi du ville være med. Elisabeth Monberg: Velbekomme. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 87 af 131

88 Bilag 5: Screenshots af spørgeskemaundersøgelsen fra Surveymonkey Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 88 af 131

89 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 89 af 131

90 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 90 af 131

91 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 91 af 131

92 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 92 af 131

93 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 93 af 131

94 Bilag 6: Spørgeskemaundersøgelsen på Spørgeskemaundersøgelsen er blevet oprettet den 25. oktober Den kan ses i venstre side under De seneste studiespørgsmål. Sådan ser beskeden ud. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 94 af 131

95 Anden gang vores spørgeskemaundersøgelse kommer på Vores efterlysning kommer anden gang den 1. november 2010, og kan ses i venstre side under De seneste efterlysninger. Dette screenshot er fra den 29. november Ved at se under De seneste efterlysninger og De seneste studiespørgsmål i venstre side, kan man se, at vores efterlysning Hvis du er studerende, kan du hjælpe os. stadig er nummer et, og at der kun er kommet to studiespørgsmål mere. Dette er en måned efter, vi har lagt efterlysningen ud anden gang. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 95 af 131

96 Bilag 7: Besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 96 af 131

97 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 97 af 131

98 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 98 af 131

99 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 99 af 131

100 Bilag 8: Til analysen af spørgeskemaundersøgelsen Spørgsmål 3: Fig. 1 Her kan der ses det svar personen har givet på den samme dato og tidspunkt, som kommentar nummer 5 er givet i spørgsmål 10. Spørgsmål 6: Fig. 2 Her kan der ses hvilken dag og tidspunkt personen har svaret ugentligt. Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Side 100 af 131

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Udleveret: Tirsdag den 19.05.2015 Afleveres: Torsdag den 11.06.2015. Skriftlig opgave på maksimum 6 normalsider, der mailes til henholdsvis kahu@ucn.dk

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang

program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang dagens program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang informations arkitektur informations arkitektur er: * Strukturering og organisering af

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Webdesign og webkommunikation. 10. april: Søgemaskiner, optimering og tilgængelighed

Webdesign og webkommunikation. 10. april: Søgemaskiner, optimering og tilgængelighed Webdesign og webkommunikation 10. april: Søgemaskiner, optimering og tilgængelighed Program Kage næste gang: Lærerne! 10-12 Søgemaskineoptimering Tilgængelighed 13-15 Vejledning Husk: Obligatorisk opgave

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Usability dokumentation Lavet af Sarina, Maria og René MulB-13 22.11.2013 I forbindelse med ekspertvurderingstests udarbejdes som hovedregel altid

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

1. SCREENING OG BAGGRUND

1. SCREENING OG BAGGRUND 1. SCREENING OG BAGGRUND BL Danmarks Almene Boliger har på forvaltningskonferencen d. 22. august 2012 lanceret konkurrencen Bedst til bolig på nettet. Bedst til bolig på nettet baserer sig på samme overordnede

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Dynamisk Webdesign F2010

Dynamisk Webdesign F2010 Dynamisk Webdesign F2010 Præsentationer Læringsmål Emnet: teknologi, koncept, design og process Projekt Semesterplan Jeres underviser: Tess Gaston Cand.it, software udvikling (ITU) og ba. pædagogik (KU)

Læs mere

De 5 elementer i SEO. Sådan hænger det sammen. E-guide Af Jette Heine RelationME.dk

De 5 elementer i SEO. Sådan hænger det sammen. E-guide Af Jette Heine RelationME.dk De 5 elementer i SEO Sådan hænger det sammen E-guide Af Jette Heine RelationME.dk Side 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DE 5 ELEMENTER ELEMENT 1: META-DATA... Side 2... Side 3... Side

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 Inddrag brugerne i udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 1 Inddrag brugerne i udviklingsfasen - Om Snitker & Co. - Brugerundersøgelse

Læs mere

PROGRAM D. 3. MARTS 2015

PROGRAM D. 3. MARTS 2015 PROGRAM D. 3. MARTS 2015 8:30 Morgenmad og registrering 09.00 Velkomst 09.15 Orienteringsløb blandt billeder, ikoner og symboler (på engelsk) Dr. Robins vil snakke om hans seneste forskning omkring hvordan

Læs mere

Rapport. Udarbejdet af: Mayianne Nøks Pedersen. Skole login: knmape68. E-mail: mypedersen@gmail.com

Rapport. Udarbejdet af: Mayianne Nøks Pedersen. Skole login: knmape68. E-mail: mypedersen@gmail.com Rapport Udarbejdet af: Mayianne Nøks Pedersen Skole login: knmape68 E-mail: mypedersen@gmail.com URL til brugerundersøgelsen: http://web328.webkn.dk/hjemmeside/image/laering/sem2brugerundersogelse/brugerundersogelse/

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

BRUGERCENTRERET DESIGN.

BRUGERCENTRERET DESIGN. BRUGERCENTRERET DESIGN. AGENDA. Velkomst og introduktion Brugercentreret design Kaffepause og netværk Implementering af brugercentreret design i en virksomhed Afslutning BRUGERVENLIGHED. BRUGERVENLIGHED.

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

SEO GUIDE AF DATA CREATIVES IVS

SEO GUIDE AF DATA CREATIVES IVS SEO GUIDE AF DATA CREATIVES IVS Udarbejdelsen har været med tanke på det grundlæggende niveau for SEO opsætning Denne introduktion er tilrettet private og virksomheder, som har begivet sig ud på en rejse

Læs mere

Headeren er for stor når man kommer ind på siden. Det virker irriterende at man skal scrolle for at få indholdet vist.

Headeren er for stor når man kommer ind på siden. Det virker irriterende at man skal scrolle for at få indholdet vist. Ekspertvurdering Antal af eksperter: 1 Tid brugt til evaluere website: 2 timer. Konklusion: Da jeg gennemgik sitet for fejl, mangler og problemer fandt jeg hurtigt ud af, at det største issue var tekst,

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl Tim Berners-Lee arbejdede i CERN med informationsudveksling mellem forskere der brugte

Læs mere

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 Christoffer Møller Jarolics CPH Business Lyngby Multimediedesign Udviklingsprocessen af tilblivelsen af dette projekt redesign af portfolio, vil på de følgende sider

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker - App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

WBS. Inledning. Afsluttende projekt 1. sem

WBS. Inledning. Afsluttende projekt 1. sem MARK KRISTENSEN.DK Afsluttende projekt 1. sem Inledning I denne rapport kan du læse om den udviklingsproces, der ligger til grund for min nye portfolio, de metoder jeg har brugt, mine designvalg og designprincipper.

Læs mere

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna Milestone 1 Usability test Test-dokument VOXHALL Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna 1 INDHOLD 3 Problemformulering 3 Formål med test 3 Arbejdshypoteser 4 Brugerprofiler (krav til segmentet) 4 Metode 4

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kalender Kursusdage i 2014 2. halvår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Webinars August 13. København 15. Aarhus 27. København 10. København

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Projekt: Kend dine brugere. Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen

Projekt: Kend dine brugere. Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen Projekt: Kend dine brugere Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Marketing: 3 Usability test: 4 Mockup design 6 Opsumering 7 Konklusion

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

1 // Grafisk design. Hjemmesiden før. Kunde. Produkt. Opgave. Målgruppe. Bogforlaget Frydenlund A/S. www.his2rie.dk

1 // Grafisk design. Hjemmesiden før. Kunde. Produkt. Opgave. Målgruppe. Bogforlaget Frydenlund A/S. www.his2rie.dk Kunde Bogforlaget Frydenlund A/S Produkt www.his2rie.dk Opgave Hjemmesiden før Redesign af hjemmesiden www.his2rie.dk, som ejes af forlaget. Min opgave lød på, at udforme et nyt design til hjemmesiden,

Læs mere

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Biblioteket Campus Roskilde 29. oktober 2013 Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: Dette er Campus Roskildes egen søgebase. Indeholder

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Kunden i butikken. V./Betina Simonsen. Development Centre UMT

Kunden i butikken. V./Betina Simonsen. Development Centre UMT Kunden i butikken V./Betina Simonsen Development centre UMT Agenda Hvad er de overordnede forbrugertrends? Og hvordan kan jeg bruge dem i min webshop? Hvordan kommer jeg tættere på mine kunder? Og hvordan

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

FAKTA 3 INDLEDNING 4 KREATIV PROCES 4 INDLEDENDE FASE 4 DESIGNVALG 6 TYPOGRAFI 6 FARVER 6 LOGO 6 BRUGERGRÆNSEFLADE 6 BAGVEDLIGGENDE KODE 7

FAKTA 3 INDLEDNING 4 KREATIV PROCES 4 INDLEDENDE FASE 4 DESIGNVALG 6 TYPOGRAFI 6 FARVER 6 LOGO 6 BRUGERGRÆNSEFLADE 6 BAGVEDLIGGENDE KODE 7 FAKTA 3 INDLEDNING 4 KREATIV PROCES 4 INDLEDENDE FASE 4 DESIGNVALG 6 TYPOGRAFI 6 FARVER 6 LOGO 6 BRUGERGRÆNSEFLADE 6 BAGVEDLIGGENDE KODE 7 EKSPERTVURDERING 10 REDESIGN AF PROJEKTER 12 BANNERPROJEKT 12

Læs mere

Ny hjemmeside Samme navn Nyt design

Ny hjemmeside Samme navn Nyt design Ny hjemmeside Samme navn Nyt design FEJLSIDE? Samme navn, nyt design Får du en fejlside, når du prøver at komme ind på skolens hjemmeside? Det sker fordi din browser indlæser den gamle adresse. Fx hvis

Læs mere