Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING"

Transkript

1 Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

2 Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl (red.), Det Økologiske Råd 1. udgave, december 2013 Design: Birgitte Fjord Grafisk design Fotos: Forside/Maria Lund Jensen; s. 2/Pietro Naj- Oleari; s. 8/MivPiv; s. 12/Kåre Press-Kristensen. Forord 3 EU s regulering af luftforureningen 4 De centrale direktiver om luftkvalitet 8 Problemerne kan løses med teknik 12 Anbefalinger 15 Udgivet af: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Web: ecocouncil.dk Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af Europanævnet, den tyske kampagne Soot Free for the Climate og EU LIFE programmet: LIFE11 ENV/DE/495: Clean Air Europe.

3 Forord Sort røg fra fabriksskorstenene og boligkvarterer indhyllet i kulos er fortid i langt de fleste EU-lande. Gennem de seneste 25 år har fælles regler forbedret luftkvaliteten betragteligt, men alligevel er luftforurening fortsat et af de alvorligste miljøproblemer i Europa. I otte ud af ti europæiske byer er luften direkte sundhedsskadelig. Luftforureningen koster hvert år en halv million europæere livet, og mange bliver kronisk syge, fordi EU s grænseværdier stadig er meget lempelige. Danmark overholder alle grænseværdier for fine partikler, og alligevel dør danskere hvert år for tidligt på grund af partikelforurening. Luftforureningen skader desuden økosystemer og landbrugsproduktion. Samfundsøkonomisk er luftforureningen dyr for EU-landene. Alene forureningen med fine partikler og ozon koster ifølge EU-kommissionen samfundet mia. kr. årligt på EU-plan, og samtlige cost-benefit analyser udført for Kommissionen dokumenterer, at der er god samfundsøkonomi i at reducere luftforureningen yderligere. Da luftforureningen ofte finder sted udendørs og uhindret krydser grænser, kan den ikke udelukkende reguleres nationalt. Det enkelte EU-land kan ganske vist med fordel indføre miljøzoner med skærpede miljøkrav eller et forureneren-betaler-princip i form af miljøafgifter, men mange medlemslande viger tilbage fra at bruge afgifter som virkemiddel, selv om det er effektivt. På EU-niveau bliver afgifter slet ikke brugt, fordi beslutninger på skatteog afgiftsområdet kræver fuld enighed. Til gengæld kan EU regulere forureningen ved f.eks. at indføre grænseværdier og emissionsgrænser, og det sker i vidt omfang. Der findes to væsensforskellige former for luftforurening. Den ene er forurening med de sundhedsskadelige fine partikler, ozon og skadelige stoffer som for eksempel svovldioxid og kvælstofoxider. Den anden er udledning af klimaskadelige drivhusgasser. Det vil først og fremmest sige CO 2 fra biler, kraftværker, private oliefyr og alle andre anlæg, der bruger fossile brændsler samt lattergas og metan fra landbrugsproduktionen. EU s regulering af klimagasserne bliver ikke behandlet her, da det er dækket af andre publikationer fra Det Økologiske Råd. Dette hæfte handler om EU s regulering af luftforureningen med sundhedsskadelige stoffer. Det forklarer, hvordan lovgivningen fungerer, hvor den virker godt, og hvor den kommer til kort. Hæftet gennemgår også de tekniske muligheder for at løse forureningsproblemerne og giver desuden anbefalinger til, hvordan EU kan gøre lovgivningen endnu mere effektiv. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver Det Økologiske Råd December 2013

4 EUs regulering af luftforureningen EU har gennem en lang årrække lovgivet om luftkvalitet, men selv om lovgivningen har virket på mange områder, er luften stadig direkte sundhedsskadelig i over 80 pct. af EU s byer. Hvert år dør op mod en halv million europæere for tidligt på grund af luftforurening med fine partikler og jordnær ozon, og ved hvert enkelt dødsfald går der i gennemsnit omkring ti leveår tabt. Dertil kommer dødsfald knyttet til forurening med ultrafine partikler, gasser, tjærestoffer, dioxin m.v. Luftforureningen skader samtidig naturen og landbrugsproduktionen. Formålet med EU s lovgivning er netop at forhindre alle disse former for skader. EU s mål med regulering af luftkvaliteten Beskytte mennesker, økosystemer, landbrugsproduktion m.v. mod skadelig luftforurening. Reducere den grænseoverskridende luftforurening mellem medlemsstater og ud af EU. Sikre ens konkurrencevilkår internt i EU gennem fælles regulering af luftforurening. Implementere internationale aftaler og anbefalinger fra FN/WHO o.a. i EU. De mange negative effekter af luftforurening er dyre for samfundet, og således er økonomien også et væsentligt argument for at stramme lovgivningen på området. Luftforurening øger risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper, hjerneblødninger, bronkitis, rygerlunger (KOL) hos ikke-rygere samt for astma og andre luftvejslidelser, som gør mange mennesker langvarigt syge, uden at de dog dør af det. Det er dyrt samfundsøkonomisk. Alene forureningen med fine partikler og ozon koster ifølge EU-kommissionen samfundet mia. kr. årligt i EU. Til sammenligning er Danmarks BNP godt mia. kr. Samtlige cost-benefit analyser udført for Kommissionen viser, at det er billigere at reducere forureningen end at lade stå til. Samfundet kan i mange 4 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

5 Tre typer lovgivning om luftkvalitet i EU Immissionsregulering regulerer luftkvaliteten i medlemsstaterne Emissionsregulering regulerer det totale udslip af luftforurening i medlemsstaterne Kilderegulering regulerer luftforureningen fra de enkelte kilder i medlemsstaterne tilfælde tjene over 100 kr. for hver gang, der investeres ti kroner kr. i at nedbringe forureningen. EU regulerer luftkvaliteten gennem en række direktiver, der implementeres i medlemsstaterne og derved bliver til national lov. De centrale direktiver regulerer henholdsvis immission, emission og udslip fra forskellige forureningskilder (se boks), og det enkelte direktiv er særligt relevant i forhold til bestemte typer forurening såsom ozon, kvælstofoxider, ultrafine partikler eller andet. Flere af direktiverne regulerer samme forureningskomponenter og forstærker derved hinanden. Det er imidlertid fælles for direktiverne, at de er teknologineutrale, dvs. de stiller ikke krav til, hvilke teknologier, medlemslandene Immission og Emission Immission: er koncentrationen af luftforurenende stoffer i luften. Emission: er den stofmængde, der sendes ud af en forureningskilde. Centrale direktiver: Luftkvalitetsdirektivet, LKD National Emission Ceiling Direktivet, NEC Euronormer, EN Non-road Direktivet, NRD Eco-Design Direktivet, EDD skal anvende for at overholde direktivet. Det er positivt, fordi de på den måde fremmer de mest omkostningseffektive løsninger og forsat udvikling af ny teknologi. Forurenende stoffer Lovgivningen regulerer en lang række forskellige stoffer, der optræder både som gasser og som partikler. Nogle stoffer udledes direkte fra forbrændingsprocesser f.eks. ultrafine partikler og NOX fra dieselmotorer. Andre stoffer TABEL 1 DE CENTRALE DIREKTIVERS VIRKNINGSOMRÅDE D direktivtype Særlig relevans vigtig direkte reguleret forurening LKD Immission Generelt Jordnær ozon, kvælstofoxider, fine partikler NEC Emission Generelt Kvælstofoxider, fine partikler, ammoniak EN Kildeudslip Vej-køretøjer Kvælstofoxider, ultrafine og fine partikler NRD Kildeudslip Arbejdsmaskiner Kvælstofoxider og fine partikler EDD Kildeudslip Nye brændeovne Fine partikler LKD: Luftkvalitetsdirektivet, NEC: National Emission Ceiling Direktivet, EN: Euronormer, NRD: Non-road Direktivet, EDD: Eco-Design Direktivet. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 5

6 TABEL 2 LUFTFORURENINGSKOMPONENTER OG SKADEEFFEKTER REGULERET Af EU Jordnær ozon Kvælstofoxider Ultrafine partikler Fine partikler Ammoniak (O 3 ) (NO X ) (PM 0,1 ) (PM 2,5 ) (NH 3 ) Direkte helbredsskader X X X X --- Indirekte helbredsskader --- X X Direkte skader landbrug X Direkte skader natur X X X Vigtige kilder i Danmark Atmosfæren Trafik, industri Dieselmotorer og Brændefyring Landbrug og kraftværker brændefyring og atmosfæren EU regulering LKD LKD, NEC, EN EN LKD, NRD, EN, NEC NEC, EDD Tabellen er på ingen måde udtømmende, men omfatter de mest skadelige typer luftforurening, og illustrerer hvor de kan komme fra, og hvilke direktiver, der regulerer dem. LKD: Luftkvalitetsdirektivet, NEC: National Emission Ceiling Direktivet, EN: Euronormer, NRD: Non-road Direktivet, EDD: Eco-Design Direktivet. dannes i atmosfæren via atmosfærekemiske processer. F.eks. dannes jordnær ozon, når kvælstofoxider og flygtige organiske stoffer bliver påvirket af sollys, mens sekundære partikler dannes ud fra udledte gasser. De enkelte direktiver regulerer typisk forureningen med bestemte stoffer fra bestemte kilder og i forhold til bestemte effekter: Jordnær ozon (O 3 ) dannes via fotokemiske reaktioner i atmosfæren. Ozon er meget reaktivt og en stærkt oxiderende gas, som skader både mennesker, natur og landbrugsafgrøder. Ozon kommer kun i mindre omfang fra direkte udledninger, men dannes i atmosfæren, når andre forurenende stoffer særligt kvælstofoxider og flygtige organiske forbindelser bliver udsat for sollys. EU regulerer ozon direkte via Luftkvalitetsdirektivet og indirekte ved at regulere udledningen af kvælstofoxider og flygtige organiske forbindelser via en række andre direktiver. Kvælstofoxider (NO X ) består af gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO X ). NO X er direkte sundhedsfarlig, og begge kvælstofoxider er hovedårsag til store indirekte helbredsskader, når de omdannes til fine partikler i atmosfæren. De medvirker til dannelsen af ozon, og kan desuden skade biodiversiteten i naturen ved at virke som kvælstofgødning og forsure jorden i unikke, næringsfattige økosystemer. I Danmark kommer knap halvdelen af kvælstofoxiderne fra transport, mens resten er fra industri, kraftværker og andre forbrændingsprocesser. En ikke uvæsentlig del af kvælstofoxiderne i luften, skyldes forurenet luft fra udlandet og forurening fra skibsfart. EU regulerer kvælstofoxider direkte via Luftkvalitetsdirektivet, National Emission Ceiling Direktivet og Euronormerne. Ultrafine partikler (PM 0,1 ) er partikler med en diameter på under 0,1 mikrometer. Partiklerne er så små, at de afsættes i lungernes yderste forgreninger og overføres til blodbanen, hvorefter de kan cirkulere rundt i hele organismen. Partiklerne måles i antal partikler pr. cm 3. 6 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

7 Dieselpartikler er primært ultrafine partikler, men også røg fra brændefyring har vist sig at indeholde store mængder ultrafine partikler. Dieselpartikler øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme herunder blodpropper, hjerneblødninger, hjertekarsygdomme, rygerlunger hos ikke-rygere, bronkitis, astma m.v. De er blevet opklassificeret som kræftfremkaldende på niveau 1 af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Ultrafine partikler har kort levetid i atmosfæren og stammer primært fra lokale forureningskilder, f.eks. dieselos og brændeovne. Derfor kaldes de også for udstødningspartikler, og har størst betydning tæt på forureningskilden (under 100 m fra). Udstødningspartikler vurderes at forårsage for tidlige dødsfald i Danmark hvert år. EU har endnu ikke grænseværdier for ultrafine partikler i luften. Men med de seneste euronormer reguleres antallet af ultrafine partikler i udstødning fra køretøjer (se tabel 3). Fine partikler (PM 2,5 ) er partikler med diameter under 2,5 mikrometer. Partiklerne måles i mikrogram pr. m 3. I Danmark er lokal brændefyring det vil sige brændeovne, brændekedler osv. ansvarlig for pct. af landets totale udslip af fine partikler. Det er imidlertid en mindre del af de partikler, der i gennemsnit indåndes, som kommer fra danske kilder. Det skyldes, at fine partikler transporteres over lange afstande, dvs. blæser ind over Danmark med luften fra udlandet og dannes samtidig ved atmosfærekemiske reaktioner mellem gasser (særligt kvælstofoxider, svovloxider og ammoniak). Derfor stammer helt op mod 80 pct. af de partikler, vi indånder, fra andre lande eller de er dannet i atmosfæren. På tilsvarende vis blæser de fine partikler og gasser fra Danmark til udlandet. Fine partikler øger risikoen for samme sygdomme som de ultrafine partikler, og i Danmark forårsager forureningen med fine Sygdomme forårsaget af partikler: Blodpropper Hjerneblødninger Hjertekarsygdomme Rygerlunger hos ikke-rygere Bronkitis Astma Kræft partikler for tidlige dødsfald årligt. EU regulerer fine partikler direkte via Luftkvalitetsdirektivet, Non-road Direktivet, Euronormerne, National Emission Ceiling Direktivet og Eco-Design Direktivet og indirekte ved at regulere udslippet af de gasser, der giver partikeldannelse i atmosfæren. Ammoniak (NH 3 ) afdamper fra landbrugets gylle både i stalden, i gyllebeholderen, og når gyllen udbringes på markerne. Ammoniak spiller en vigtig rolle i sekundær partikeldannelse i atmosfæren og bidrager derved væsentligt til indirekte helbredsskader, når det omdannes til fine partikler. Ammoniak virker som kvælstofgødning, og skader derfor naturen ved overgødskning og ved at forsure unikke næringsfattige økosystemer (ved nitrifikation). I Danmark stammer næsten hele ammoniakforureningen fra landbruget. EU regulerer udslippet af ammoniak via National Emission Ceiling Direktivet. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 7

8 Centrale direktiver om luftkvalitet Der findes ikke én lov, som regulerer luftforureningen, men mange forskellige direktiver, der er vedtaget i EU, og som de enkelte medlemsstater dermed har pligt til at implementere i den nationale lovgivning. Luftkvalitetsdirektivet Luftkvalitetsdirektivet stiller kvalitetskrav til en lang række stoffer i den luft, borgerne indånder udendørs på offentligt tilgængelige steder, f.eks. på gade og vej. De fleste af kravene er fastsat ud fra anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisation, WHO. Direktivet har spillet en central rolle i forhold til at få etableret miljøzoner med særlige miljøkrav til køretøjer i mange europæiske byer, og har derved bidraget markant til at forbedre luftkvaliteten. Direktivet skulle egentlig have været revideret i 2013, men Kommissionen har udskudt processen af frygt for, at medlemsstaterne ville udvande kravene på nuværende tidspunkt. Danmark har siden 2010 overskredet grænseværdien for kvælstofdioxid og lever dermed ikke op til direktivet. Det har ikke fået konsekvenser endnu (dec. 2013), men da alle medlemslande har pligt til at implementere direktivet, kan Danmark forvente, at Kommissionen anlægger en sag ved EU-domstolen. Den bliver formentlig indledt med en såkaldt åbningsskrivelse i løbet af EU-krav er for lempelige Luftkvalitetsdirektivets grænseværdi for fine partikler er særdeles lempelig. Danmark opfylder alle EU s grænseværdier for fine partikler. Alligevel dør danskere hvert år for tidligt på grund af denne forurening. Hvis grænseværdier for de fine partikler blev fastsat med den samme sikkerhedsmargin, som der fastsættes toksikologisk for f.eks. drikkevand, så skulle grænseværdien være gange lavere. 8 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

9 National Emission Ceilings Directive, NEC-direktivet NEC-direktivet regulerer grænseoverskridende luftforurening og er EU s implementering af FN s Gøteborg-protokol, der er en international aftale om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. Direktivet lægger loft over medlemslandenes totale årlige emission af en række stoffer, nemlig svovldioxid, kvælstofoxider, ammoniak og flygtige organiske forbindelser, og har sikret, at mange store punktkilder (kraftværker og industrier) er blevet tvunget til at etablere afsvovlingsanlæg og installere SCRkatalysatorer. Danmark overskred direktivets emissionsloft for kvælstofoxider i 2010, men har opfyldt det siden NEC-direktivet har haft stor effekt ved at nedbringe den grænseoverskridende luftforurening og partikeldannelsen i atmosfæren markant. Kommissionen kom ved udgangen af 2013 med udspil til et nyt NEC-direktiv, der som noget nyt også skal regulere fine partikler (PM 2.5 ). Non-road direktivet Non-road direktivet regulerer udstødning fra arbejdsmaskiner (entreprenørmaskiner, lokomotiver, landbrugsmaskiner m.v.), der importeres og sælges i EU. Arbejdsmaskinerne er af historiske årsager mere lempeligt reguleret end vejgående køretøjer til trods for, at arbejdsmaskinerne ofte er i drift relativt mange timer dagligt, og at ansatte på f.eks. byggepladser ofte arbejder tæt på maskinernes udstødning. Direktivet bliver dog løbende revideret, så reglerne gradvist bliver strammere. Eco-Design Direktivet regulerer forureningen fra en række forskellige produkter. Særlig interessant er direktivets nye krav til partikeludslippet fra nye brændefyringsenheder (brændekedler, brændeovne m.v.). Kravene er dog meget lempelige, så nye brændeovne må forsat udlede over 50 gange flere partikler pr. energienhed end lastbiler uden partikelfiltre. Derfor kan næsten alle eksisterende danske brændeovne og brændekedler opfylde kravene. Da danske producenter sidder på det danske marked, vil direktivet have begrænset effekt på partikeludslippet fra brændefyring her i landet. Det er dog ikke alle udenlandske brændefyringsenheder, der kan opfylde kravene, derfor vil direktivet på lang sigt forbedre luftkvaliteten i EU. Det største problem er, at mange brændefyringsenheder har en meget lang levetid (ofte over 30 år), og da direktivet kun omfatter nye brændefyringsenheder, vil der gå rigtig mange år, før det har synlig effekt. Euronormer bygger på en række tidligere direktiver og reguleringer og strammes gradvist lige som Non-road direktivet. Det sikrer, at udstødningen fra nye tunge og lette vejgående køretøjer, der importeres og sælges i EU, bliver stadigt renere (Tabel 3). De strammere krav til udslip af kvælstofoxider og partikler har sikret, at alle nye tunge køretøjer i dag udstyres med SCR-katalysator, at alle nye dieselkøretøjer har lukkede partikelfiltre, og at der sandsynligvis kommer filtre på nye benzinbiler med direkte indsprøjtning. Den seneste version af direktivet, Euro 6, stiller desuden krav til antallet af ultrafine partikler. Euronormerne har således givet en markant reduktion af forurening fra vejgående køretøjer. Det understreger, at produktstandarder med konkrete krav til udslippet ved kilden er et effektivt reguleringsværktøj. Euronormerne giver dog ikke fuld gevinst, fordi testbetingelserne ikke repræsenterer det typiske kørselsmønster på vejene, så forureningen bliver i praksis større, end normerne foreskriver. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 9

10 TABEL 3 EURONORMER FOR VEJGÅENDE KØRETØJER I EU K køretøj ikrafttræden NO X -krav Partikelkrav Partikelkrav Euro 3 Benzinpersonbil 2000/ mg/km Dieselpersonbil 2000/ mg/km 50 mg/km --- Varebil (1,3-1,76 ton) 2001/ mg/km 70 mg/km --- Varebil (> 1,76 ton) 2001/ mg/km 100 mg/km --- Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2000/ g/kwh 100 mg/kwh --- Euro 4 Benzinpersonbil 2005/ mg/km Dieselpersonbil 2005/ mg/km 25 mg/km --- Varebil (1,3-1,76 ton) 2006/ mg/km 40 mg/km --- Varebil (> 1,76 ton) 2006/ mg/km 60 mg/km --- Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2005/2006 3,5 g/kwh 20 mg/kwh --- Euro 5 Benzinpersonbil 2009/ mg/km 5 mg/km a) --- Dieselpersonbil 2009/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (1,3-1,76 ton) 2010/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (> 1,76 ton) 2010/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2009/ g/kwh 20 mg/kwh --- Euro 6 Benzinpersonbil 2014/ mg/km 5 mg/km a) 6 _ part./km a) Dieselpersonbil 2014/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (1,3-1,76 ton) 2015/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (> 1,76 ton) 2015/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2013/2014 0,4 g/kwh 10 mg/kwh 8 _ part./kwh vægt antal a) Kun for benzinbiler med direkte indsprøjtning Nye køretøjer med en tidligere Euronorm må sælges et år efter en ny Euronorm er trådt i kraft (hensyn til lagersalg). For varebiler under 1,3 ton gælder samme krav som for dieselpersonbiler. Emissionskrav til benzinvarebiler er ikke medtaget, da benzinvarebiler udgør en meget lille del af nye varebiler (kravet er tæt på kravet til benzinpersonbiler). Ultrafine partikler får Arktis til at smelte En stor del af de ultrafine partikler er sodpartikler kaldet Black Carbon. De er ikke kun sundhedsskadelige, men bidrager også til globale klimaændringer. Sodpartikler kan absorbere stråling i atmosfæren og derved påvirke skydannelse, og de transporteres med luftstrømmene fra Nordeuropa til Arktis med luftstrømmene, hvor de afsættes på isen. Den bliver grå af sod, og absorberer derfor en større andel af sollyset. Det øger overfladetemperaturen, og derved smelter isen hurtigere. I disse år er afsmeltningen i Arktis rekordstor, og nyere forskning peger på, at sodpartiklerne spiller en væsentlig rolle. Derfor er der stigende erkendelse af, at klima-målsætningen om en global temperaturstigning på højst to grader kun kan nås, hvis også udslippet af sodpartikler reduceres. 10 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

11 Nationale regeringer ignorerer fine partikler Fine partikler har lang levetid i atmosfæren og kan bevæge sig mere end 500 km væk fra forureningskilden, og samtidig kan de dannes i atmosfæren. Dermed bliver de spredt over hele Europa, således at det enkelte land får ca. 80 pct. af de fine partikler med luften fra udlandet, og kun selv er ansvarlig for ca. 20 pct. via nationale udledninger. Det vil sige, at selv hvis den enkelte medlemsstat halverede sin nationale udledning af fine partikler, ville det kun reducere koncentrationen i luften med ca. 10 pct. Medlemsstaterne er derfor ikke særlig motiverede for at gøre noget seriøst for at nedbringe nationale udledninger af fine partikler, og undskylder det med at det alligevel ikke betyder noget, fordi størstedelen af forureningen kommer fra andre medlemsstater. Derfor sker der intet, med mindre alle medlemsstaterne tvinges af fælles regler til at gøre en indsats og netop derfor er der behov for EU-regulering og et nyt stramt National Emission Ceiling Direktiv. FIGUR 1 Forskellige partikler i luft efter deres diameter Number Mass Condensates (traffic) Particles from regional transport Coarse particles (dust from road, tyres etc.) Soot (traffic) Brake dust (traffic) µm Nanoparticles (PM 0.02 ) Ultrafine particles (PM 0.1 ) Fine particles (PM 2.5 ) Particle mass (PM 10 ) Større partikler dominerer partikelvægten, mens partikelantal domineres af ultrafine partikler og nanopartikler. Mængden af de største partikler (PM10 og PM2,5) måles i masse (vægt), mens de ultrafine partikler (PM0,1), og nanopartikler måles i antal. De større partikler udgør størstedelen af partiklernes samlede vægt, men kun en lille del af partikelantallet, hvorimod de ultrafine partikler og nanopartiklerne dominerer partikelantallet, men kun bidrager ubetydelig til partiklernes samlede vægt. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 11

12 Problemerne kan løses med teknik EU s direktiver om luftforurening opstiller mål og fastlægger grænseværdier, men indeholder kun sjældent specifikke krav til, hvordan medlemslandene skal nå målene. Der er frit valg. Der findes mange tekniske løsningsmuligheder på markedet, og de er ikke engang specielt dyre, for luft er forholdsvis billig at rense sammenholdt med f.eks. vand og jord. Der er tre områder, hvor det især er nødvendigt at gøre noget ved luftforureninger. Det er fra trafik, husdyrproduktion og brændefyring. Både indenfor transport, landbrug og brændefyring er der lovende teknologier, som kan reducere forureningen betydeligt. Med SCRkatalysatorer (selective catalytic reduction) og partikelfiltre kan forureningen fra køretøjer minimeres. Behovet for brændefyring kan begrænses med bedre isolering af husene, varmepumper som alternativ til brændeovnen og udvidelse af fjernvarmenettet til områder, der i dag er henvist til individuelle løsninger. Landbrugets bidrag til luftforureningen i form af ammoniak (NH3) fra husdyrgødning kan begrænses bl.a. ved at sænke ph i gyllen. Kilder til luftforurening: Køretøjer Husdyrhold Brændefyring De tekniske løsninger ville blive indført hurtigere, hvis EU enten stillede krav om det, eller hvis medlemsstaterne fremmede indførelsen via afgifter. Men det er medlemsstaterne meget tilbageholdende med af tre årsager: 1. National lovgivning har ringe effekt på grænseoverskridende forurening 2. Nationale politikere er bange for at genere bilister, brændeovnsejere, landmænd m.v. 3. Nationale politikere er bange for at skade konkurrenceevnen ved at stille miljøkrav Netop derfor er der behov for overnational regulering, og det er derfor fælles, stramme EU-regler er så afgørende EU er oftest den eneste instans som har kompetencen til at lave bindende regulering. 12 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

13 TABEL 3 Tekniske løsninger, der enten direkte eller indirekte reducerer luftforureningen Jordnær ozon Kvælstofoxider Ultrafine partikler Fine partikler Ammoniak (O 3 ) (NO X ) (PM 0,1 ) (PM 2,5 ) (NH 3 ) SCR katalysatorer Indirekte Direkte --- Indirekte --- Partikelfiltre Direkte Isolering, fjernvarme, Indirekte --- Direkte Direkte --- varmepumper m.v. Gylleforsuring Indirekte Indirekte Direkte Trafikkens forurening SCR katalysatorer kan rense udstødningen fra nye tunge køretøjer samt røgen fra større kraftværker og industrier. Ved SCR omdannes NO X til vanddamp og uskadeligt, frit kvælstof. SCR reducerer derved luftens indhold af kvælstofoxider, hvilket indirekte reducerer dannelse af jordnær ozon og fine partikler i atmosfæren. For industri og kraftværker er reduktionsomkostningerne via SCR typisk 5-15 kr. pr. kg fjernet NO X, mens tunge køretøjer kan have reduktionsomkostninger på kr. pr. kg fjernet NO X. Til sammenligning sparer samfundet helbredsskader for omkring 100 kr. pr. kg fjernet NO X og undgår samtidig skader på naturen. Man bør således reducere kvælstofoxider via SCR, både for at undgå sygdom og skader på naturen, men også ud fra et rent samfundsøkonomisk synspunkt. Partikelfiltre kan rense udstødningen fra nye dieselkøretøjer i EU. Der sker en mekanisk udskillelse af de ultrafine partikler i filteret. Ved jævnlig regenerering af filteret afbrændes de opsamlede partikler og omdannes til vanddamp og kuldioxid, som ikke er sundhedsskadeligt. Kun de såkaldt lukkede filtre er rigtigt effektive. De reducerer udstødningens indhold af ultrafine partikler med over 90 pct. Et partikelfilter øger typisk prisen på en ny dieselbil med 3-5 pct. På erhvervskøretøjer øges driftsomkostningerne med omkring 1 pct. ved montering af lukkede partikelfiltre. Når kravet gælder alle erhvervskøretøjer, kan prisforøgelsen viderefaktureres direkte til kunderne, og er derved ikke en omkostning for virksomheden. Dette kan opnås i byerne ved at lave såkaldte miljøzoner, det vil sige ved at stille krav til køretøjers forureningsstandard som betingelse for, at de må køre ind i de store byer. Husdyrenes forurening Gylleforsuring sænker ph i både svine- og kvæggylle via svovlsyre, så ammoniak omdannes til ammonium, der ikke fordamper. Derved får gyllen samtidig større gødningsværdi. Gylleforsuring mere end halverer udslippet af ammoniak, hvilket indirekte reducerer dannelsen af fine partikler i atmosfæren. Samtidig reduceres fordampningen af flygtige organiske forbindelser fra gylle, hvorved ozon-produktionen i atmosfæren reduceres. Samfundsøkonomisk er gylleforsuring en god investering, da forurening med ammoniak koster ca. 170 kr. pr. kg i sundhedsskader (grundet partikeldannelse i atmosfæren). Dertil kommer skaderne på naturen. For de gængse store svine- og kvægbesætninger koster det under 20 kr. at reducere 1 kg ammoniak via gylleforsuring. For de lidt mindre bedrifter koster det under 50 kr. pr. kg. Rent samfundsøkonomiske kan man altså tjene penge på at reducere forureningen med ammoniak fra landbruget. Gylleforsuring EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 13

14 kan dog give problemer, hvis man ønsker at lave biogas af gyllen. En anden mulighed er gyllekøling, som til gengæld kræver energi. Brændeovnenes forurening Isolering, fjernvarme, varmepumper m.v. kan erstatte brændefyring. Ved både at isolere husene ordentligt, udbygge fjernvarmenettet omkring byerne og installere varmepumper uden for byerne kan behovet for brændefyring elimineres. Samtidig øges energieffektiviteten markant, og træet kan erstatte kul på kraftværkerne. Dette kan potentielt set nedbringe landets totale udslip af fine partikler med pct. og eliminere den absolut største forureningskilde for både fine og ultrafine partikler i villakvartererne, nemlig brændeovnene. Alternativt kan de ældre brændeovne udskiftes med nye to-kammer brændeovne, samtidig med at brændefyr udskiftes med varmepumper. Dette vil skønsmæssigt halvere landets udledning af fine partikler og markant reducere udslippet af ultrafine partikler, fordi forbrændingen i disse nye brændeovne er meget bedre end i de eksisterende. Samtidig reduceres mængden af flygtige organiske stoffer fra brændefyring, hvorved også dannelsen af jordnær ozon reduceres. FIGUR 2 PARTIKELFORURENING FRA VARMEKILDER Forurening med fine partikler fra brændefyring sammenholdt med andre varmekilder. Forureningen med partikler fra brændefyring er uforholdsmæssig stor sammenholdt med andre varmekilder. Der er således et stort reduktionspotentiale ved at erstatte brændeovnen med andre varmekilder. 14 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

15 Anbefalinger Det Økologiske Råd har en række anbefalinger til beslutningstagerne i EU, som kan forbedre luftkvaliteten i Europa mærkbart til gavn for både mennesker og miljø: Overholdelse af eksisterende direktiver skal håndhæves. Kommissionen skal hurtigere sagsøge medlemsstater, der ikke opfylder direktiverne, og der skal indføres højere bøder for overtrædelse. Ved næste revision af Luftkvalitetsdirektivet skal der stilles kvalitetskrav til udstødningspartikler målt som f.eks. ultrafine partikler, sodpartikler (Black Carbon) eller andre specifikke parametre. Der skal stilles skrappere krav til fine partikler, så 2020 målet kommer i overensstemmelse med WHO s nye anbefalinger. Mulighederne for at få dispensation fra luftkvalitetskravene bør indskrænkes markant. I det nye NEC Direktiv bør der stilles et specifikt krav til sodpartikler, og emissionsmålene for de øvrige stoffer bør strammes. Problemerne med luftforurening i Europa kan ikke løses, hvis EU blot stræber efter at opfylde kravene i FN s Gøteborgprotokol, den international aftale om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, sådan som tilfældet er i dag. Det bør sikres, at de testbetingelser der anvendes ved fastsættelse af krav i Euronormerne, også er repræsentative for de virkelige kørselsmønstre i byerne, så miljøforbedringerne opnås i praksis, og ikke kun under kunstige testbetingelser, der kun dårligt repræsenterer det virkelige kørselsmønster. Der bør fastsættes et krav til antallet af ultrafine partikler i Non-road direktivet, så der kommer partikelfiltre på arbejdsmaskiner, ligesom det i dag er tilfældet for vejgående køretøjer. Kravene i Eco-Design Direktivet bør strammes markant for brændefyringsenheder, f.eks. et krav om, at brændefyringsenheder maksimalt må forurener 10 gange mere end lastbiler uden filtre, dvs. max. 60 g/ GJ (200 mg/kwh). De bedste brændeovne og træpilleovne kan netop opfylde dette krav. Ved direktiver til kilderegulering bør generelt tages udgangspunkt i best available technology og arbejdes med kortere tidsfrister og meget færre dispensationsmuligheder.

16 Luftkvalitet i EU Luftforureningen er et af de største og dyreste miljøproblemer i EU, som rent samfundsøkonomisk påfører medlemslandene store omkostninger. Selv om luftkvaliteten hele tiden bliver forbedret, er luften i otte ud af ti byer i EU stadig sundhedsskadelig, og hvert år dør europæere en for tidlig død på grund af fine partikler og jordnær ozon i luften. Millioner af europæere bliver alvorligt syge hvert år, fordi luftforureningen øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper, hjerneblødninger, kræft, bronkitis, rygerlunger hos ikke-rygere, astma og andre luftvejslidelser. Luftforureningen skader samtidig naturen og landbrugsproduktionen. Der findes teknologier, som kan reducere luftforureningen markant, og det er rigtig god samfundsøkonomi at bruge dem. Alligevel går det alt for langsomt med at få løst problemerne. Men de kan løses ved f. eks. at stramme EU-reglerne yderligere, og ved at de enkelte medlemsstater bruger deres egne muligheder for at indføre skærpede miljøzoner og miljøafgifter. Luftkvalitet i EU forklarer, hvordan EU s regulering af luftforureningen fungerer, og hvor den kommer til kort. Hæftet gennemgår desuden en række tekniske muligheder for at løse forureningsproblemerne og giver anbefalinger til, hvordan EU kan gøre lovgivningen endnu mere effektiv. Luftkvalitet i EU er udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet, fra kampagnen Soot Free For the Climate samt fra EU LIFE projektet Clean Air Europe. Læs mere her: Det Økologiske Råd Europanævnet Folketingets EU-oplysning

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt INDHOLD EU s dyreste miljøproblem 3 Partikler og kvælstofoxider 4 Særlig skadelige sodpartikler 6 Lutforureningen i København 8 Tekniske løsninger

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljøproblemer ved brændefyring Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd Luft- og støjforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk www.ecocouncil.dk Luftforurening Trafikal luftforureningen øger risikoen for:

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder.

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 670 Offentligt Deltagere: Miljø- og fødevareudvalget Praktik: Onsdag den 6. april 2016, kl. 16.00-17.30, Christiansborg Talens

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening 14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 1 FORURENING FRA BRÆNDEFYRING FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 2 INDHOLD 03 05 07 11 13 15 17 19 21 23 25 26 27 Dyreste miljøproblem Forurenende stoffer Partikeludledning Indeklimamålinger Helbredsskader Klimaeffekter

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

NO x /NO 2 forureningen i Danmark

NO x /NO 2 forureningen i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet NO x /NO 2 forureningen i Danmark 25. januar 2008 Erik Slentø, Finn Palmgren, Flemming Møller og Anders Branth Pedersen Danmark har problemer med at opfylde

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2015-2343 Ref. masch Den 14. april 2015 REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3

Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 89 Offentligt NOTAT 12. januar 2017 Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3 Notatets afgrænsning Nærværende notat fokuserer primært på delanalysens

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2014-2607 Ref. Cml, Masch/Hehol Den 25. april 2014 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Til lovforslag nr. L 210 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 19. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidelse af miljøzoneordningen,

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd Reduktion af NH 3 -forureningen Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvorfor? Landbrugets NH 3 -forurening skal reduceres: For at opfylde vores internationale

Læs mere

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Luftforurening i Danmark. - En implementeringsanalyse af EU s direktiver

Luftforurening i Danmark. - En implementeringsanalyse af EU s direktiver Luftforurening i Danmark - En implementeringsanalyse af EU s direktiver 0 Luftforurening i Danmark - En implementeringsanalyse af EU s direktiver Projektopgave af: Vibeke Myrtue Jensen Studienummer: 48213

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere