Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING"

Transkript

1 Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

2 Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl (red.), Det Økologiske Råd 1. udgave, december 2013 Design: Birgitte Fjord Grafisk design Fotos: Forside/Maria Lund Jensen; s. 2/Pietro Naj- Oleari; s. 8/MivPiv; s. 12/Kåre Press-Kristensen. Forord 3 EU s regulering af luftforureningen 4 De centrale direktiver om luftkvalitet 8 Problemerne kan løses med teknik 12 Anbefalinger 15 Udgivet af: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Web: ecocouncil.dk Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af Europanævnet, den tyske kampagne Soot Free for the Climate og EU LIFE programmet: LIFE11 ENV/DE/495: Clean Air Europe.

3 Forord Sort røg fra fabriksskorstenene og boligkvarterer indhyllet i kulos er fortid i langt de fleste EU-lande. Gennem de seneste 25 år har fælles regler forbedret luftkvaliteten betragteligt, men alligevel er luftforurening fortsat et af de alvorligste miljøproblemer i Europa. I otte ud af ti europæiske byer er luften direkte sundhedsskadelig. Luftforureningen koster hvert år en halv million europæere livet, og mange bliver kronisk syge, fordi EU s grænseværdier stadig er meget lempelige. Danmark overholder alle grænseværdier for fine partikler, og alligevel dør danskere hvert år for tidligt på grund af partikelforurening. Luftforureningen skader desuden økosystemer og landbrugsproduktion. Samfundsøkonomisk er luftforureningen dyr for EU-landene. Alene forureningen med fine partikler og ozon koster ifølge EU-kommissionen samfundet mia. kr. årligt på EU-plan, og samtlige cost-benefit analyser udført for Kommissionen dokumenterer, at der er god samfundsøkonomi i at reducere luftforureningen yderligere. Da luftforureningen ofte finder sted udendørs og uhindret krydser grænser, kan den ikke udelukkende reguleres nationalt. Det enkelte EU-land kan ganske vist med fordel indføre miljøzoner med skærpede miljøkrav eller et forureneren-betaler-princip i form af miljøafgifter, men mange medlemslande viger tilbage fra at bruge afgifter som virkemiddel, selv om det er effektivt. På EU-niveau bliver afgifter slet ikke brugt, fordi beslutninger på skatteog afgiftsområdet kræver fuld enighed. Til gengæld kan EU regulere forureningen ved f.eks. at indføre grænseværdier og emissionsgrænser, og det sker i vidt omfang. Der findes to væsensforskellige former for luftforurening. Den ene er forurening med de sundhedsskadelige fine partikler, ozon og skadelige stoffer som for eksempel svovldioxid og kvælstofoxider. Den anden er udledning af klimaskadelige drivhusgasser. Det vil først og fremmest sige CO 2 fra biler, kraftværker, private oliefyr og alle andre anlæg, der bruger fossile brændsler samt lattergas og metan fra landbrugsproduktionen. EU s regulering af klimagasserne bliver ikke behandlet her, da det er dækket af andre publikationer fra Det Økologiske Råd. Dette hæfte handler om EU s regulering af luftforureningen med sundhedsskadelige stoffer. Det forklarer, hvordan lovgivningen fungerer, hvor den virker godt, og hvor den kommer til kort. Hæftet gennemgår også de tekniske muligheder for at løse forureningsproblemerne og giver desuden anbefalinger til, hvordan EU kan gøre lovgivningen endnu mere effektiv. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver Det Økologiske Råd December 2013

4 EUs regulering af luftforureningen EU har gennem en lang årrække lovgivet om luftkvalitet, men selv om lovgivningen har virket på mange områder, er luften stadig direkte sundhedsskadelig i over 80 pct. af EU s byer. Hvert år dør op mod en halv million europæere for tidligt på grund af luftforurening med fine partikler og jordnær ozon, og ved hvert enkelt dødsfald går der i gennemsnit omkring ti leveår tabt. Dertil kommer dødsfald knyttet til forurening med ultrafine partikler, gasser, tjærestoffer, dioxin m.v. Luftforureningen skader samtidig naturen og landbrugsproduktionen. Formålet med EU s lovgivning er netop at forhindre alle disse former for skader. EU s mål med regulering af luftkvaliteten Beskytte mennesker, økosystemer, landbrugsproduktion m.v. mod skadelig luftforurening. Reducere den grænseoverskridende luftforurening mellem medlemsstater og ud af EU. Sikre ens konkurrencevilkår internt i EU gennem fælles regulering af luftforurening. Implementere internationale aftaler og anbefalinger fra FN/WHO o.a. i EU. De mange negative effekter af luftforurening er dyre for samfundet, og således er økonomien også et væsentligt argument for at stramme lovgivningen på området. Luftforurening øger risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper, hjerneblødninger, bronkitis, rygerlunger (KOL) hos ikke-rygere samt for astma og andre luftvejslidelser, som gør mange mennesker langvarigt syge, uden at de dog dør af det. Det er dyrt samfundsøkonomisk. Alene forureningen med fine partikler og ozon koster ifølge EU-kommissionen samfundet mia. kr. årligt i EU. Til sammenligning er Danmarks BNP godt mia. kr. Samtlige cost-benefit analyser udført for Kommissionen viser, at det er billigere at reducere forureningen end at lade stå til. Samfundet kan i mange 4 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

5 Tre typer lovgivning om luftkvalitet i EU Immissionsregulering regulerer luftkvaliteten i medlemsstaterne Emissionsregulering regulerer det totale udslip af luftforurening i medlemsstaterne Kilderegulering regulerer luftforureningen fra de enkelte kilder i medlemsstaterne tilfælde tjene over 100 kr. for hver gang, der investeres ti kroner kr. i at nedbringe forureningen. EU regulerer luftkvaliteten gennem en række direktiver, der implementeres i medlemsstaterne og derved bliver til national lov. De centrale direktiver regulerer henholdsvis immission, emission og udslip fra forskellige forureningskilder (se boks), og det enkelte direktiv er særligt relevant i forhold til bestemte typer forurening såsom ozon, kvælstofoxider, ultrafine partikler eller andet. Flere af direktiverne regulerer samme forureningskomponenter og forstærker derved hinanden. Det er imidlertid fælles for direktiverne, at de er teknologineutrale, dvs. de stiller ikke krav til, hvilke teknologier, medlemslandene Immission og Emission Immission: er koncentrationen af luftforurenende stoffer i luften. Emission: er den stofmængde, der sendes ud af en forureningskilde. Centrale direktiver: Luftkvalitetsdirektivet, LKD National Emission Ceiling Direktivet, NEC Euronormer, EN Non-road Direktivet, NRD Eco-Design Direktivet, EDD skal anvende for at overholde direktivet. Det er positivt, fordi de på den måde fremmer de mest omkostningseffektive løsninger og forsat udvikling af ny teknologi. Forurenende stoffer Lovgivningen regulerer en lang række forskellige stoffer, der optræder både som gasser og som partikler. Nogle stoffer udledes direkte fra forbrændingsprocesser f.eks. ultrafine partikler og NOX fra dieselmotorer. Andre stoffer TABEL 1 DE CENTRALE DIREKTIVERS VIRKNINGSOMRÅDE D direktivtype Særlig relevans vigtig direkte reguleret forurening LKD Immission Generelt Jordnær ozon, kvælstofoxider, fine partikler NEC Emission Generelt Kvælstofoxider, fine partikler, ammoniak EN Kildeudslip Vej-køretøjer Kvælstofoxider, ultrafine og fine partikler NRD Kildeudslip Arbejdsmaskiner Kvælstofoxider og fine partikler EDD Kildeudslip Nye brændeovne Fine partikler LKD: Luftkvalitetsdirektivet, NEC: National Emission Ceiling Direktivet, EN: Euronormer, NRD: Non-road Direktivet, EDD: Eco-Design Direktivet. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 5

6 TABEL 2 LUFTFORURENINGSKOMPONENTER OG SKADEEFFEKTER REGULERET Af EU Jordnær ozon Kvælstofoxider Ultrafine partikler Fine partikler Ammoniak (O 3 ) (NO X ) (PM 0,1 ) (PM 2,5 ) (NH 3 ) Direkte helbredsskader X X X X --- Indirekte helbredsskader --- X X Direkte skader landbrug X Direkte skader natur X X X Vigtige kilder i Danmark Atmosfæren Trafik, industri Dieselmotorer og Brændefyring Landbrug og kraftværker brændefyring og atmosfæren EU regulering LKD LKD, NEC, EN EN LKD, NRD, EN, NEC NEC, EDD Tabellen er på ingen måde udtømmende, men omfatter de mest skadelige typer luftforurening, og illustrerer hvor de kan komme fra, og hvilke direktiver, der regulerer dem. LKD: Luftkvalitetsdirektivet, NEC: National Emission Ceiling Direktivet, EN: Euronormer, NRD: Non-road Direktivet, EDD: Eco-Design Direktivet. dannes i atmosfæren via atmosfærekemiske processer. F.eks. dannes jordnær ozon, når kvælstofoxider og flygtige organiske stoffer bliver påvirket af sollys, mens sekundære partikler dannes ud fra udledte gasser. De enkelte direktiver regulerer typisk forureningen med bestemte stoffer fra bestemte kilder og i forhold til bestemte effekter: Jordnær ozon (O 3 ) dannes via fotokemiske reaktioner i atmosfæren. Ozon er meget reaktivt og en stærkt oxiderende gas, som skader både mennesker, natur og landbrugsafgrøder. Ozon kommer kun i mindre omfang fra direkte udledninger, men dannes i atmosfæren, når andre forurenende stoffer særligt kvælstofoxider og flygtige organiske forbindelser bliver udsat for sollys. EU regulerer ozon direkte via Luftkvalitetsdirektivet og indirekte ved at regulere udledningen af kvælstofoxider og flygtige organiske forbindelser via en række andre direktiver. Kvælstofoxider (NO X ) består af gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO X ). NO X er direkte sundhedsfarlig, og begge kvælstofoxider er hovedårsag til store indirekte helbredsskader, når de omdannes til fine partikler i atmosfæren. De medvirker til dannelsen af ozon, og kan desuden skade biodiversiteten i naturen ved at virke som kvælstofgødning og forsure jorden i unikke, næringsfattige økosystemer. I Danmark kommer knap halvdelen af kvælstofoxiderne fra transport, mens resten er fra industri, kraftværker og andre forbrændingsprocesser. En ikke uvæsentlig del af kvælstofoxiderne i luften, skyldes forurenet luft fra udlandet og forurening fra skibsfart. EU regulerer kvælstofoxider direkte via Luftkvalitetsdirektivet, National Emission Ceiling Direktivet og Euronormerne. Ultrafine partikler (PM 0,1 ) er partikler med en diameter på under 0,1 mikrometer. Partiklerne er så små, at de afsættes i lungernes yderste forgreninger og overføres til blodbanen, hvorefter de kan cirkulere rundt i hele organismen. Partiklerne måles i antal partikler pr. cm 3. 6 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

7 Dieselpartikler er primært ultrafine partikler, men også røg fra brændefyring har vist sig at indeholde store mængder ultrafine partikler. Dieselpartikler øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme herunder blodpropper, hjerneblødninger, hjertekarsygdomme, rygerlunger hos ikke-rygere, bronkitis, astma m.v. De er blevet opklassificeret som kræftfremkaldende på niveau 1 af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Ultrafine partikler har kort levetid i atmosfæren og stammer primært fra lokale forureningskilder, f.eks. dieselos og brændeovne. Derfor kaldes de også for udstødningspartikler, og har størst betydning tæt på forureningskilden (under 100 m fra). Udstødningspartikler vurderes at forårsage for tidlige dødsfald i Danmark hvert år. EU har endnu ikke grænseværdier for ultrafine partikler i luften. Men med de seneste euronormer reguleres antallet af ultrafine partikler i udstødning fra køretøjer (se tabel 3). Fine partikler (PM 2,5 ) er partikler med diameter under 2,5 mikrometer. Partiklerne måles i mikrogram pr. m 3. I Danmark er lokal brændefyring det vil sige brændeovne, brændekedler osv. ansvarlig for pct. af landets totale udslip af fine partikler. Det er imidlertid en mindre del af de partikler, der i gennemsnit indåndes, som kommer fra danske kilder. Det skyldes, at fine partikler transporteres over lange afstande, dvs. blæser ind over Danmark med luften fra udlandet og dannes samtidig ved atmosfærekemiske reaktioner mellem gasser (særligt kvælstofoxider, svovloxider og ammoniak). Derfor stammer helt op mod 80 pct. af de partikler, vi indånder, fra andre lande eller de er dannet i atmosfæren. På tilsvarende vis blæser de fine partikler og gasser fra Danmark til udlandet. Fine partikler øger risikoen for samme sygdomme som de ultrafine partikler, og i Danmark forårsager forureningen med fine Sygdomme forårsaget af partikler: Blodpropper Hjerneblødninger Hjertekarsygdomme Rygerlunger hos ikke-rygere Bronkitis Astma Kræft partikler for tidlige dødsfald årligt. EU regulerer fine partikler direkte via Luftkvalitetsdirektivet, Non-road Direktivet, Euronormerne, National Emission Ceiling Direktivet og Eco-Design Direktivet og indirekte ved at regulere udslippet af de gasser, der giver partikeldannelse i atmosfæren. Ammoniak (NH 3 ) afdamper fra landbrugets gylle både i stalden, i gyllebeholderen, og når gyllen udbringes på markerne. Ammoniak spiller en vigtig rolle i sekundær partikeldannelse i atmosfæren og bidrager derved væsentligt til indirekte helbredsskader, når det omdannes til fine partikler. Ammoniak virker som kvælstofgødning, og skader derfor naturen ved overgødskning og ved at forsure unikke næringsfattige økosystemer (ved nitrifikation). I Danmark stammer næsten hele ammoniakforureningen fra landbruget. EU regulerer udslippet af ammoniak via National Emission Ceiling Direktivet. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 7

8 Centrale direktiver om luftkvalitet Der findes ikke én lov, som regulerer luftforureningen, men mange forskellige direktiver, der er vedtaget i EU, og som de enkelte medlemsstater dermed har pligt til at implementere i den nationale lovgivning. Luftkvalitetsdirektivet Luftkvalitetsdirektivet stiller kvalitetskrav til en lang række stoffer i den luft, borgerne indånder udendørs på offentligt tilgængelige steder, f.eks. på gade og vej. De fleste af kravene er fastsat ud fra anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisation, WHO. Direktivet har spillet en central rolle i forhold til at få etableret miljøzoner med særlige miljøkrav til køretøjer i mange europæiske byer, og har derved bidraget markant til at forbedre luftkvaliteten. Direktivet skulle egentlig have været revideret i 2013, men Kommissionen har udskudt processen af frygt for, at medlemsstaterne ville udvande kravene på nuværende tidspunkt. Danmark har siden 2010 overskredet grænseværdien for kvælstofdioxid og lever dermed ikke op til direktivet. Det har ikke fået konsekvenser endnu (dec. 2013), men da alle medlemslande har pligt til at implementere direktivet, kan Danmark forvente, at Kommissionen anlægger en sag ved EU-domstolen. Den bliver formentlig indledt med en såkaldt åbningsskrivelse i løbet af EU-krav er for lempelige Luftkvalitetsdirektivets grænseværdi for fine partikler er særdeles lempelig. Danmark opfylder alle EU s grænseværdier for fine partikler. Alligevel dør danskere hvert år for tidligt på grund af denne forurening. Hvis grænseværdier for de fine partikler blev fastsat med den samme sikkerhedsmargin, som der fastsættes toksikologisk for f.eks. drikkevand, så skulle grænseværdien være gange lavere. 8 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

9 National Emission Ceilings Directive, NEC-direktivet NEC-direktivet regulerer grænseoverskridende luftforurening og er EU s implementering af FN s Gøteborg-protokol, der er en international aftale om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. Direktivet lægger loft over medlemslandenes totale årlige emission af en række stoffer, nemlig svovldioxid, kvælstofoxider, ammoniak og flygtige organiske forbindelser, og har sikret, at mange store punktkilder (kraftværker og industrier) er blevet tvunget til at etablere afsvovlingsanlæg og installere SCRkatalysatorer. Danmark overskred direktivets emissionsloft for kvælstofoxider i 2010, men har opfyldt det siden NEC-direktivet har haft stor effekt ved at nedbringe den grænseoverskridende luftforurening og partikeldannelsen i atmosfæren markant. Kommissionen kom ved udgangen af 2013 med udspil til et nyt NEC-direktiv, der som noget nyt også skal regulere fine partikler (PM 2.5 ). Non-road direktivet Non-road direktivet regulerer udstødning fra arbejdsmaskiner (entreprenørmaskiner, lokomotiver, landbrugsmaskiner m.v.), der importeres og sælges i EU. Arbejdsmaskinerne er af historiske årsager mere lempeligt reguleret end vejgående køretøjer til trods for, at arbejdsmaskinerne ofte er i drift relativt mange timer dagligt, og at ansatte på f.eks. byggepladser ofte arbejder tæt på maskinernes udstødning. Direktivet bliver dog løbende revideret, så reglerne gradvist bliver strammere. Eco-Design Direktivet regulerer forureningen fra en række forskellige produkter. Særlig interessant er direktivets nye krav til partikeludslippet fra nye brændefyringsenheder (brændekedler, brændeovne m.v.). Kravene er dog meget lempelige, så nye brændeovne må forsat udlede over 50 gange flere partikler pr. energienhed end lastbiler uden partikelfiltre. Derfor kan næsten alle eksisterende danske brændeovne og brændekedler opfylde kravene. Da danske producenter sidder på det danske marked, vil direktivet have begrænset effekt på partikeludslippet fra brændefyring her i landet. Det er dog ikke alle udenlandske brændefyringsenheder, der kan opfylde kravene, derfor vil direktivet på lang sigt forbedre luftkvaliteten i EU. Det største problem er, at mange brændefyringsenheder har en meget lang levetid (ofte over 30 år), og da direktivet kun omfatter nye brændefyringsenheder, vil der gå rigtig mange år, før det har synlig effekt. Euronormer bygger på en række tidligere direktiver og reguleringer og strammes gradvist lige som Non-road direktivet. Det sikrer, at udstødningen fra nye tunge og lette vejgående køretøjer, der importeres og sælges i EU, bliver stadigt renere (Tabel 3). De strammere krav til udslip af kvælstofoxider og partikler har sikret, at alle nye tunge køretøjer i dag udstyres med SCR-katalysator, at alle nye dieselkøretøjer har lukkede partikelfiltre, og at der sandsynligvis kommer filtre på nye benzinbiler med direkte indsprøjtning. Den seneste version af direktivet, Euro 6, stiller desuden krav til antallet af ultrafine partikler. Euronormerne har således givet en markant reduktion af forurening fra vejgående køretøjer. Det understreger, at produktstandarder med konkrete krav til udslippet ved kilden er et effektivt reguleringsværktøj. Euronormerne giver dog ikke fuld gevinst, fordi testbetingelserne ikke repræsenterer det typiske kørselsmønster på vejene, så forureningen bliver i praksis større, end normerne foreskriver. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 9

10 TABEL 3 EURONORMER FOR VEJGÅENDE KØRETØJER I EU K køretøj ikrafttræden NO X -krav Partikelkrav Partikelkrav Euro 3 Benzinpersonbil 2000/ mg/km Dieselpersonbil 2000/ mg/km 50 mg/km --- Varebil (1,3-1,76 ton) 2001/ mg/km 70 mg/km --- Varebil (> 1,76 ton) 2001/ mg/km 100 mg/km --- Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2000/ g/kwh 100 mg/kwh --- Euro 4 Benzinpersonbil 2005/ mg/km Dieselpersonbil 2005/ mg/km 25 mg/km --- Varebil (1,3-1,76 ton) 2006/ mg/km 40 mg/km --- Varebil (> 1,76 ton) 2006/ mg/km 60 mg/km --- Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2005/2006 3,5 g/kwh 20 mg/kwh --- Euro 5 Benzinpersonbil 2009/ mg/km 5 mg/km a) --- Dieselpersonbil 2009/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (1,3-1,76 ton) 2010/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (> 1,76 ton) 2010/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2009/ g/kwh 20 mg/kwh --- Euro 6 Benzinpersonbil 2014/ mg/km 5 mg/km a) 6 _ part./km a) Dieselpersonbil 2014/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (1,3-1,76 ton) 2015/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Varebil (> 1,76 ton) 2015/ mg/km 5 mg/km 6 _ part./km Lastbil/bus (> 3,5 ton) 2013/2014 0,4 g/kwh 10 mg/kwh 8 _ part./kwh vægt antal a) Kun for benzinbiler med direkte indsprøjtning Nye køretøjer med en tidligere Euronorm må sælges et år efter en ny Euronorm er trådt i kraft (hensyn til lagersalg). For varebiler under 1,3 ton gælder samme krav som for dieselpersonbiler. Emissionskrav til benzinvarebiler er ikke medtaget, da benzinvarebiler udgør en meget lille del af nye varebiler (kravet er tæt på kravet til benzinpersonbiler). Ultrafine partikler får Arktis til at smelte En stor del af de ultrafine partikler er sodpartikler kaldet Black Carbon. De er ikke kun sundhedsskadelige, men bidrager også til globale klimaændringer. Sodpartikler kan absorbere stråling i atmosfæren og derved påvirke skydannelse, og de transporteres med luftstrømmene fra Nordeuropa til Arktis med luftstrømmene, hvor de afsættes på isen. Den bliver grå af sod, og absorberer derfor en større andel af sollyset. Det øger overfladetemperaturen, og derved smelter isen hurtigere. I disse år er afsmeltningen i Arktis rekordstor, og nyere forskning peger på, at sodpartiklerne spiller en væsentlig rolle. Derfor er der stigende erkendelse af, at klima-målsætningen om en global temperaturstigning på højst to grader kun kan nås, hvis også udslippet af sodpartikler reduceres. 10 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

11 Nationale regeringer ignorerer fine partikler Fine partikler har lang levetid i atmosfæren og kan bevæge sig mere end 500 km væk fra forureningskilden, og samtidig kan de dannes i atmosfæren. Dermed bliver de spredt over hele Europa, således at det enkelte land får ca. 80 pct. af de fine partikler med luften fra udlandet, og kun selv er ansvarlig for ca. 20 pct. via nationale udledninger. Det vil sige, at selv hvis den enkelte medlemsstat halverede sin nationale udledning af fine partikler, ville det kun reducere koncentrationen i luften med ca. 10 pct. Medlemsstaterne er derfor ikke særlig motiverede for at gøre noget seriøst for at nedbringe nationale udledninger af fine partikler, og undskylder det med at det alligevel ikke betyder noget, fordi størstedelen af forureningen kommer fra andre medlemsstater. Derfor sker der intet, med mindre alle medlemsstaterne tvinges af fælles regler til at gøre en indsats og netop derfor er der behov for EU-regulering og et nyt stramt National Emission Ceiling Direktiv. FIGUR 1 Forskellige partikler i luft efter deres diameter Number Mass Condensates (traffic) Particles from regional transport Coarse particles (dust from road, tyres etc.) Soot (traffic) Brake dust (traffic) µm Nanoparticles (PM 0.02 ) Ultrafine particles (PM 0.1 ) Fine particles (PM 2.5 ) Particle mass (PM 10 ) Større partikler dominerer partikelvægten, mens partikelantal domineres af ultrafine partikler og nanopartikler. Mængden af de største partikler (PM10 og PM2,5) måles i masse (vægt), mens de ultrafine partikler (PM0,1), og nanopartikler måles i antal. De større partikler udgør størstedelen af partiklernes samlede vægt, men kun en lille del af partikelantallet, hvorimod de ultrafine partikler og nanopartiklerne dominerer partikelantallet, men kun bidrager ubetydelig til partiklernes samlede vægt. EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 11

12 Problemerne kan løses med teknik EU s direktiver om luftforurening opstiller mål og fastlægger grænseværdier, men indeholder kun sjældent specifikke krav til, hvordan medlemslandene skal nå målene. Der er frit valg. Der findes mange tekniske løsningsmuligheder på markedet, og de er ikke engang specielt dyre, for luft er forholdsvis billig at rense sammenholdt med f.eks. vand og jord. Der er tre områder, hvor det især er nødvendigt at gøre noget ved luftforureninger. Det er fra trafik, husdyrproduktion og brændefyring. Både indenfor transport, landbrug og brændefyring er der lovende teknologier, som kan reducere forureningen betydeligt. Med SCRkatalysatorer (selective catalytic reduction) og partikelfiltre kan forureningen fra køretøjer minimeres. Behovet for brændefyring kan begrænses med bedre isolering af husene, varmepumper som alternativ til brændeovnen og udvidelse af fjernvarmenettet til områder, der i dag er henvist til individuelle løsninger. Landbrugets bidrag til luftforureningen i form af ammoniak (NH3) fra husdyrgødning kan begrænses bl.a. ved at sænke ph i gyllen. Kilder til luftforurening: Køretøjer Husdyrhold Brændefyring De tekniske løsninger ville blive indført hurtigere, hvis EU enten stillede krav om det, eller hvis medlemsstaterne fremmede indførelsen via afgifter. Men det er medlemsstaterne meget tilbageholdende med af tre årsager: 1. National lovgivning har ringe effekt på grænseoverskridende forurening 2. Nationale politikere er bange for at genere bilister, brændeovnsejere, landmænd m.v. 3. Nationale politikere er bange for at skade konkurrenceevnen ved at stille miljøkrav Netop derfor er der behov for overnational regulering, og det er derfor fælles, stramme EU-regler er så afgørende EU er oftest den eneste instans som har kompetencen til at lave bindende regulering. 12 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

13 TABEL 3 Tekniske løsninger, der enten direkte eller indirekte reducerer luftforureningen Jordnær ozon Kvælstofoxider Ultrafine partikler Fine partikler Ammoniak (O 3 ) (NO X ) (PM 0,1 ) (PM 2,5 ) (NH 3 ) SCR katalysatorer Indirekte Direkte --- Indirekte --- Partikelfiltre Direkte Isolering, fjernvarme, Indirekte --- Direkte Direkte --- varmepumper m.v. Gylleforsuring Indirekte Indirekte Direkte Trafikkens forurening SCR katalysatorer kan rense udstødningen fra nye tunge køretøjer samt røgen fra større kraftværker og industrier. Ved SCR omdannes NO X til vanddamp og uskadeligt, frit kvælstof. SCR reducerer derved luftens indhold af kvælstofoxider, hvilket indirekte reducerer dannelse af jordnær ozon og fine partikler i atmosfæren. For industri og kraftværker er reduktionsomkostningerne via SCR typisk 5-15 kr. pr. kg fjernet NO X, mens tunge køretøjer kan have reduktionsomkostninger på kr. pr. kg fjernet NO X. Til sammenligning sparer samfundet helbredsskader for omkring 100 kr. pr. kg fjernet NO X og undgår samtidig skader på naturen. Man bør således reducere kvælstofoxider via SCR, både for at undgå sygdom og skader på naturen, men også ud fra et rent samfundsøkonomisk synspunkt. Partikelfiltre kan rense udstødningen fra nye dieselkøretøjer i EU. Der sker en mekanisk udskillelse af de ultrafine partikler i filteret. Ved jævnlig regenerering af filteret afbrændes de opsamlede partikler og omdannes til vanddamp og kuldioxid, som ikke er sundhedsskadeligt. Kun de såkaldt lukkede filtre er rigtigt effektive. De reducerer udstødningens indhold af ultrafine partikler med over 90 pct. Et partikelfilter øger typisk prisen på en ny dieselbil med 3-5 pct. På erhvervskøretøjer øges driftsomkostningerne med omkring 1 pct. ved montering af lukkede partikelfiltre. Når kravet gælder alle erhvervskøretøjer, kan prisforøgelsen viderefaktureres direkte til kunderne, og er derved ikke en omkostning for virksomheden. Dette kan opnås i byerne ved at lave såkaldte miljøzoner, det vil sige ved at stille krav til køretøjers forureningsstandard som betingelse for, at de må køre ind i de store byer. Husdyrenes forurening Gylleforsuring sænker ph i både svine- og kvæggylle via svovlsyre, så ammoniak omdannes til ammonium, der ikke fordamper. Derved får gyllen samtidig større gødningsværdi. Gylleforsuring mere end halverer udslippet af ammoniak, hvilket indirekte reducerer dannelsen af fine partikler i atmosfæren. Samtidig reduceres fordampningen af flygtige organiske forbindelser fra gylle, hvorved ozon-produktionen i atmosfæren reduceres. Samfundsøkonomisk er gylleforsuring en god investering, da forurening med ammoniak koster ca. 170 kr. pr. kg i sundhedsskader (grundet partikeldannelse i atmosfæren). Dertil kommer skaderne på naturen. For de gængse store svine- og kvægbesætninger koster det under 20 kr. at reducere 1 kg ammoniak via gylleforsuring. For de lidt mindre bedrifter koster det under 50 kr. pr. kg. Rent samfundsøkonomiske kan man altså tjene penge på at reducere forureningen med ammoniak fra landbruget. Gylleforsuring EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN 13

14 kan dog give problemer, hvis man ønsker at lave biogas af gyllen. En anden mulighed er gyllekøling, som til gengæld kræver energi. Brændeovnenes forurening Isolering, fjernvarme, varmepumper m.v. kan erstatte brændefyring. Ved både at isolere husene ordentligt, udbygge fjernvarmenettet omkring byerne og installere varmepumper uden for byerne kan behovet for brændefyring elimineres. Samtidig øges energieffektiviteten markant, og træet kan erstatte kul på kraftværkerne. Dette kan potentielt set nedbringe landets totale udslip af fine partikler med pct. og eliminere den absolut største forureningskilde for både fine og ultrafine partikler i villakvartererne, nemlig brændeovnene. Alternativt kan de ældre brændeovne udskiftes med nye to-kammer brændeovne, samtidig med at brændefyr udskiftes med varmepumper. Dette vil skønsmæssigt halvere landets udledning af fine partikler og markant reducere udslippet af ultrafine partikler, fordi forbrændingen i disse nye brændeovne er meget bedre end i de eksisterende. Samtidig reduceres mængden af flygtige organiske stoffer fra brændefyring, hvorved også dannelsen af jordnær ozon reduceres. FIGUR 2 PARTIKELFORURENING FRA VARMEKILDER Forurening med fine partikler fra brændefyring sammenholdt med andre varmekilder. Forureningen med partikler fra brændefyring er uforholdsmæssig stor sammenholdt med andre varmekilder. Der er således et stort reduktionspotentiale ved at erstatte brændeovnen med andre varmekilder. 14 EU S REGULERING AF LUFTFORURENINGEN

15 Anbefalinger Det Økologiske Råd har en række anbefalinger til beslutningstagerne i EU, som kan forbedre luftkvaliteten i Europa mærkbart til gavn for både mennesker og miljø: Overholdelse af eksisterende direktiver skal håndhæves. Kommissionen skal hurtigere sagsøge medlemsstater, der ikke opfylder direktiverne, og der skal indføres højere bøder for overtrædelse. Ved næste revision af Luftkvalitetsdirektivet skal der stilles kvalitetskrav til udstødningspartikler målt som f.eks. ultrafine partikler, sodpartikler (Black Carbon) eller andre specifikke parametre. Der skal stilles skrappere krav til fine partikler, så 2020 målet kommer i overensstemmelse med WHO s nye anbefalinger. Mulighederne for at få dispensation fra luftkvalitetskravene bør indskrænkes markant. I det nye NEC Direktiv bør der stilles et specifikt krav til sodpartikler, og emissionsmålene for de øvrige stoffer bør strammes. Problemerne med luftforurening i Europa kan ikke løses, hvis EU blot stræber efter at opfylde kravene i FN s Gøteborgprotokol, den international aftale om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, sådan som tilfældet er i dag. Det bør sikres, at de testbetingelser der anvendes ved fastsættelse af krav i Euronormerne, også er repræsentative for de virkelige kørselsmønstre i byerne, så miljøforbedringerne opnås i praksis, og ikke kun under kunstige testbetingelser, der kun dårligt repræsenterer det virkelige kørselsmønster. Der bør fastsættes et krav til antallet af ultrafine partikler i Non-road direktivet, så der kommer partikelfiltre på arbejdsmaskiner, ligesom det i dag er tilfældet for vejgående køretøjer. Kravene i Eco-Design Direktivet bør strammes markant for brændefyringsenheder, f.eks. et krav om, at brændefyringsenheder maksimalt må forurener 10 gange mere end lastbiler uden filtre, dvs. max. 60 g/ GJ (200 mg/kwh). De bedste brændeovne og træpilleovne kan netop opfylde dette krav. Ved direktiver til kilderegulering bør generelt tages udgangspunkt i best available technology og arbejdes med kortere tidsfrister og meget færre dispensationsmuligheder.

16 Luftkvalitet i EU Luftforureningen er et af de største og dyreste miljøproblemer i EU, som rent samfundsøkonomisk påfører medlemslandene store omkostninger. Selv om luftkvaliteten hele tiden bliver forbedret, er luften i otte ud af ti byer i EU stadig sundhedsskadelig, og hvert år dør europæere en for tidlig død på grund af fine partikler og jordnær ozon i luften. Millioner af europæere bliver alvorligt syge hvert år, fordi luftforureningen øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper, hjerneblødninger, kræft, bronkitis, rygerlunger hos ikke-rygere, astma og andre luftvejslidelser. Luftforureningen skader samtidig naturen og landbrugsproduktionen. Der findes teknologier, som kan reducere luftforureningen markant, og det er rigtig god samfundsøkonomi at bruge dem. Alligevel går det alt for langsomt med at få løst problemerne. Men de kan løses ved f. eks. at stramme EU-reglerne yderligere, og ved at de enkelte medlemsstater bruger deres egne muligheder for at indføre skærpede miljøzoner og miljøafgifter. Luftkvalitet i EU forklarer, hvordan EU s regulering af luftforureningen fungerer, og hvor den kommer til kort. Hæftet gennemgår desuden en række tekniske muligheder for at løse forureningsproblemerne og giver anbefalinger til, hvordan EU kan gøre lovgivningen endnu mere effektiv. Luftkvalitet i EU er udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet, fra kampagnen Soot Free For the Climate samt fra EU LIFE projektet Clean Air Europe. Læs mere her: Det Økologiske Råd Europanævnet Folketingets EU-oplysning

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 1 FORURENING FRA BRÆNDEFYRING FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 2 INDHOLD 03 05 07 11 13 15 17 19 21 23 25 26 27 Dyreste miljøproblem Forurenende stoffer Partikeludledning Indeklimamålinger Helbredsskader Klimaeffekter

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt MILJØMINISTERIET 22. maj 2014 EU og Internationalt Samlenotat til MIU og FEU Samlenotat til miljørådsmøde den 12. juni 2014 2. Kommissionens

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Renere luft i vore lunger

Renere luft i vore lunger Nordisk Ministerråd Den nordiske Hav- og luftgruppe Renere luft i vore lunger Research and Development Activities 2003-2006 Nordic Energy Research Indhold 3 Forord Det nordiske samarbejde Det nordiske

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Titel: Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Forfattere: Katja Asmussen Christian Lange Fogh Udgiver:

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag RENERE SKIBSFART fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer Fremtidens miljø skabes i dag Indhold Luftforurening fra skibsfart side 3 Miljø- og sundhedseffekter side 5 Tekniske løsninger side 12

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling TEMA-rapport fra DMU Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 29/1999 Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØREDEGØRELSE 2013 MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Renere luft den danske indsats

Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Indhold 3 Forord 4 Et problem med voksende dimensioner 7 Fra udslip til skader 1 Dansk miljøregulering 12 Dansk energipolitik 14 Svovl og

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere