Medicovirksomheders adgang til klinisk viden, samarbejde og udstyr i sundhedssystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicovirksomheders adgang til klinisk viden, samarbejde og udstyr i sundhedssystemet"

Transkript

1 Region Hovedstaden Medicovirksomheders adgang til klinisk viden, samarbejde og udstyr i sundhedssystemet November 2013

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel Sammenfatning Hvorfor en rapport om medicoindustriens adgang til klinikken? Betydningen af let adgang til viden, tests og samarbejde på hospitalet udfordringer ved brug af viden, samarbejde og kliniske tests forslag til Pilotprojekt Kapitel Baggrund og metode Undersøgelsens tilrettelæggelse Kapitel Betydningen af let adgang til viden, kliniske tests, samarbejde og udstyr på hospitalerne Hvad er drivkræfterne bag virksomhedernes hospitalssamarbejder? Hurtigere og bedre produktudvikling Skærpet regulering Forskning Krav fra investorer Markedsføring virksomhedernes brug af hospitalsudstyr, - kompetencer og - ressourcer Hvilken type af ydelser bruger virksomhederne? Forskelle og ligheder i virksomhedstypers brug af ydelser Hvornår bruger virksomhederne klinisk viden, samarbejde og tests i produktudviklingen? Virksomhedernes finansiering af klinisk viden, samarbejde og tests Betydningen af geografisk nærhed til hospitalerne Kapitel Virksomhedernes udfordringer og barrierer ved brugen af klinisk viden, samarbejde, tests og udstyr Indledning Hospitalernes kultur og vilkår for virksomhedssamarbejde Indgang til hospitaler Tid Forhandling om intellektuelle rettigheder i hospitalssamarbejder Finansiering af kliniske tests Konsekvenser af udfodringer Kapitel Forslag til et erhvervspolitisk pilot projekt

3 Forord Sammen med Sydsverige udgør Region Hovedstaden en af Europas stærkeste life science regioner med en stærk og internationalt profileret klynge af virksomheder inden for områderne lægemidler, biotek, rehab og medicoteknik. Klyngens samspil med forskningen på regionens fem regionshospita- ler har historisk haft betydning for klyngens styrkeposition og vækst. Vækstforum Hovedstaden har med to af sine mærkesager Innovation og Forskning samt Ny Velfærds- og Sundhedsteknologi som en god forretning skabt det erhvervspolitiske fundament for, at regionens styrker inden for teknisk og sundhedsfaglig forskning kan fungere som dynamo for regional udvikling. Det samme gælder regionens investeringer i store forskningsanlæg som ESS (Lund og København), der åbner døren til en forskningsinfrastruktur, virksomhederne ellers ikke ville have adgang til. Et vigtigt element i regionens indsats på området er endvidere Politik for Sundhedsforskning 2020, der udpeger initiativer, der skal gøre sundhedsforskning og sundhedsinfrastruktur til motor for et fortsat godt og effektivt sundhedsvæsen blandt andet vha. hospitalssamarbejde med life science virksomheder. Den politiske handlingsplan sigter mod at implementere ny forskningsviden i virksom- heder og hospitalsbehandling, da samspil mellem forskning i sundhedsvæsenet og erhvervslivet kan højne kvalitet og niveau i begge sektorers produkter og ydelser. Til trods for regionens styrkeposition inden for life science viser nylige tal fra eksempelvis Sverige og Tyskland, at positionen er under pres og at nye initiativer til yderligere vækst gennem offentligt- privat samspil på sundhedsområdet er nødvendig. For at nå dette mål har handlingsplanen for Politik for Sundhedsforskning 2020 fokus på bl.a. at: Øge antallet af samarbejdsaftaler mellem regionens hospitaler og internationale life science virksomheder. Tiltrække mindst to internationale life science virksomheder til regionen om året. Skabe ti nye spin- out virksomheder fra hospitalerne og universiteterne om året i perioden Øge licensaftaler fra et niveau på to millioner kroner om året i 2010 til 15 millioner kroner om året i Fordoble antallet af kliniske forsøg inden 2020 (fra 130 i 2010). Regionen deltager i det nationale samarbejde om etableringen af Én Indgang for Industrien til Klini- ske Forsøg 1. Dermed har regionen allerede bidraget til en analyse af nogle af de forhold, der præger sundhedsvæsenets og life science virksomheders muligheder for at indfri disse målsætninger i fælles- skab, og regionen har igangsat lokale regionale initiativer på baggrund heraf. Initiativerne er dog i høj grad rettet mod den del af life science klyngen, der beskæftiger sig med læ- gemiddeludvikling. Der er imidlertid stor forskel på eksempelvis lægemiddelindustrien og medicoin- dustrien, der også anvender kliniske forsøg og forskningssamarbejder med regionens hospitaler. 1 Danske Regioner: Én indgang for Industrien til Kliniske Forsøg (2012). 3

4 Nærværende analyse er derfor en specifik undersøgelse af medicovirksomhedernes udfordringer og behov, så regionen kan skræddersy vækstfremmende erhvervspolitiske initiativer til Life Science klyngens forskellige brancher og dermed optimere chancerne for at nå sine strategiske målsætnin- ger. Der er flere forhold ved branchen for medicinsk udstyr, som gør branchen til et område, der med regionens støtte og indsats kan blive et vækstområde. På trods af at branchen for medicinsk udstyr i Danmark er kendt for større verdensomspændende virksomheder, som Coloplast og Ambu, udgør de store producenter en meget lille andel af branchen. To tredjedele af virksomheder, som udvikler medicinsk udstyr, har under 50 ansatte og mange virk- somheder er opstartsvirksomheder bestående af en lille stab på en til fire personer. Det betyder, at virksomhedernes interne ressourcer er meget begrænset i sammenligning med store producenter. Branchen dækker over alt fra kørestole til hjerteklapper og bygger således på mange forskellige tek- nologier, herunder plast, elektronik, optik, mekanik og software. Mange iværksættere i branchen har en teknisk baggrund med begrænset eller ingen kendskab til sundhedsvæsenet. Protokoller, kliniske forsøg og klinisk validering kan derfor være meget fremmed for virksomhederne, på trods af at det offentlige sundhedsvæsen via de fem regioner er den største aftager af produkterne. Til sammenligning med lægemiddel- og biotekindustrien, som ofte er forskningstung og baseret på medicinsk viden, er udvikling af medicinsk udstyr altså langt mere funderet i ingeniørtunge discipliner uden tilknytning til de medicinske specialer. Det er således vigtigt for branchen at have tæt dialog med regionernes sygehuse. Medicobranchen har ifølge en af egne brancheorganisationer, Medicoin- dustrien, altid stået lidt i skyggen af lægemiddeludvikling. Der er dog flere ting, som indikerer, at man i fremtiden vil se en kraftig vækst i branchen og dermed også en stor stigning i kliniske forsøg. Med øget pres på effektiviteten i det danske sundhedssystem, skal der findes nye og innovative løs- ninger til behandling af patienter. Områder som telemedicin, medicinske mobile apps og point of care apparater har været kraftig fremhævet af kommuner og regioner som redskaber til bedre og omkostningseffektiv drift i sundhedssektoren. Og brancheorganisationen Medicoindustrien registre- rer ifølge eget udsagn allerede nu en stigning i antallet af nye små virksomheder, som forsøger at finde løsninger inden for områderne. Ser man på de investeringsmiljøer, som skal hjælpe virksomhederne fra idé til produkt, vender flere investorer blikket og investeringer fra lægemidler og biotek og over på medicinsk udstyr. Eksempler er Seed Capital og Vækstfonden, som begge forudser, at medicinsk udstyr i fremtiden vil drive vækst 2. Overstående parametre kan i sig selv føre til flere kliniske test af medicinsk udstyr. Men regulatorisk set går trenden også entydigt i retning af flere kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr, både før og efter at et medicoteknisk produkt CE- mærkes. Dette gælder navnlig for udstyr i klasse III (højrisi- ko). Med den seneste ændring i reglerne, der trådte i kraft i 2010, blev kravene til de kliniske data 2 Benjamin Werner Christensen: Seed Capital: Bekymret for at blive slagtet, Medwatch, 18. November, (2013). 4

5 skærpede. De forhandlinger, der pt. foregår på EU- plan om en ny forordning om medicinsk udstyr går også i denne retning. Medico- området er således et område, der rummer potentiale for vækst, som Region Hovedstaden med fordel kan skabe erhvervspolitiske rammer for at realisere. I denne rapport stilles der således skarpt på de medicotekniske udviklingsvirksomheders vilkår for adgang til klinisk samarbejde, tests og viden på regionens hospitaler som en afgørende forudsætning for væksten. Analysen har haft overordnede formål: For det første at kortlægge hvilke barrierer og potentialer, der er knyttet til medicovirksomhedernes adgang til viden, samarbejde og udstyr i Region Hovedstaden. For det andet at udvikle anbefalinger til regionale erhvervspolitiske initiativer, der kan øge virksom- hedernes adgang til offentlige ressourcer med øget konkurrenceevne og vækst som endemål. Region Hovedstaden har i den forbindelse ønsket, at der som led i analysen formuleres et forslag til et konkret pilotprojekt, der kan iværksættes umiddelbart efter analysens afslutning. Regionen vil desuden løbende arbejde med rapportens øvrige anbefalinger og løsningsforslag, som ikke måtte indgå i det foreslåede pilotprojekt. Analysens konklusioner og anbefalinger baserer sig på en række interview med virksomheder, offent- lige forskere og andre centrale aktører i medicoindustrien. Rapporten er bygget op på følgende måde: Kapitel 1 sammenfatter resultaterne og præsenterer de vigtigste anbefalinger til erhvervspolitiske initiativer. Kapitel 2 gennemgår analysens baggrund og metode. Kapitel 3 beskriver betydningen af adgangen til klinikken for medicovirksomheder. Hvad er drivkræf- terne i udviklingen? Og hvilken type ydelser/aktiviteter efterspørger virksomhederne og hvornår i udviklingsforløbet? Kapitel 4 analyserer de mest centrale udfordringerne og behov, som de opleves af virksomhederne. I forlængelse heraf præsenteres forslag til større og mindre regionale erhvervspolitiske løsningstiltag. Kapitel 5 præsenterer et enkelt af disse forslag i form af et pilotprojekt, der kan igangsættes på kort sigt. Foreløbige resultater og konklusioner har løbende været drøftet med en referencegruppe bestående af repræsentanter fra Region Hovedstadens Center for Regional Udvikling (CRU) 3, brancheorganisati- onen Medicoindustrien og to medicovirksomheder. God læselyst! 3 Center for Regional Udvikling tæller pr 1. Januar 2014 det tidligere Videncenter for Innovation og Forskning (VIF) samt Koncern Regional Udvikling. 5

6 Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 HVORFOR EN RAPPORT OM MEDICOINDUSTRIENS ADGANG TIL KLINIKKEN? Selv når der ikke er brug for ny forskning for at udvikle nye medicotekniske produkter, har vi brug for klinikken. Vi må ikke løse en udfordring rent teknologisk i eget hus. Vi skal kende sundhedspersonalets arbejdsgange og behov nøje. Vores udviklingsarbejde går i høj grad ud på at afdække disse ting og på at teste produktprototyper i deres virkelige brugssituationer. Det kræver adgang til sundhedspersonalet vores slutbrugere. Direktør, mindre medicovirksomhed. Medicoindustrien udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr. Branchens produkter er i princip- pet alt det udstyr, der omgiver én hos lægen, på sygehuset og i det kommunale sundhedsvæsen: Alt fra pacemakere og CT- scannere til katetre, høreapparater, implantater, graviditetstests og rollato- rer 4. De mange forskellige produkttyper er udtryk for en heterogen branche, hvor hver virksomhed an- vender vidt forskellige materialer og trækker på meget varierede vidensmiljøer i sine udviklingsaktivi- teter. Der er dog en stærk fællesnævner for medicovirksomhederne, der hovedsagligt har det offentlige sundhedsvæsen i regioner og kommuner som vigtigste kunde. Virksomhederne udvikler ikke alene til men også med sundhedsvæsnet, da nye produkter skal møde kliniske behov og brugssituationer i så høj grad som muligt. Historisk set har den kliniske og grundvidenskabelige forskning på landets hospitaler også givet grundlag for samarbejde om konceptudvikling, kliniske afprøvninger samt teknologioverførsel. Og ikke mindst for dannelsen af en række nye medicovirksomheder. Sundhedsvæsnet råder over viden, personale, patienter og udstyr, som virksomhederne typisk ikke har adgang til i egen organisation, men som kan være afgørende for deres udvikling af konkurrence- dygtige produkter og services til det internationale marked. Virksomhedernes adgang til klinikken udgør ikke alene et godt udgangspunkt for virksomhedernes vækst. Samarbejdet sikrer også det offentlige sundhedsvæsen et udbud af innovativt og omkost- ningseffektivt udstyr, der i stigende grad målrettes personalets og patienternes behov med bedre og billigere behandling som følge. Dertil kommer, at de virksomhedsfinansierede kliniske tests ofte leve- rer økonomiske midler til hospitalet og vigtige data til forskerne, som er med til at sikre et fortsat højt niveau af forskningsbaseret behandling. 4 Fra Medicoindustriens hjemmeside: Fordelingen vurderes her at være: Medicinske forbrugsvarer (44 procent), høreapparater (28 procent), apparaturer og in- strumenter (16 procent) og konsulentydelser (7 procent). 6

7 Der er således fordele at hente for alle parter i samarbejderne. En nyligt gennemført undersøgelse 5 af dansk Life Science (dækkende over lægemiddelindustri, biotek, rehab og medico) viser dog, at kliniske samarbejder mellem virksomheder og sundhedsvæsnet ikke er uproblematiske at etablere og gennemføre, og at antallet af dem kunne øges til fordel for hospitalsvæsen, virksomheder, borgere og samfundsøkonomi, hvis der etableredes bedre sundhedspolitiske og erhvervspolitiske rammebe- tingelser herfor. På baggrund af undersøgelsen er der iværksat en række initiativer til forbedring af rammerne. Initia- tiverne er primært rettet mod lægemiddelindustrien. Der er imidlertid store forskelle på at udvikle lægemidler og medicinsk udstyr, og nærværende analyse stiller skarpt på medicoindustriens særlige udfordringer og behov i forhold til at opnå adgang til viden, samarbejde, personale og patienter i sundhedsvæsnet. Og hvorfor? Med øget pres på effektiviteten i det danske sundhedssystem, skal der findes nye og innovative løsninger til behandling af patienter. Områder som telemedicin, medicinske mobile apps og point of care apparater har været kraftig fremhævet af kommuner og regioner som redskaber til bedre og omkostningseffektiv drift i sundhedssektoren, og det må forventes at udviklingen af innova- tivt medicoudstyr også fremover vil spille en central rolle. Brancheorganisationen, Medicoindustrien, registrerer allerede nu en stigning i antallet af nye små virksomheder, som forsøger at udvikle løsninger sundhedssektorens fremtidsudfodringer. Netop små innovative opstartsvirksomheder udgør hovedparten af branchen, som præges af en lille kerne af store virksomheder samt en hovedvægt af små virksomheder, der ofte opkøbes og konsolideres, mens nye etableres. Ser man på de investeringsmiljøer, som skal hjælpe virksomhederne fra idé til produkt, vender flere investorer blikket og investeringer fra lægemidler og biotek og over på medicinsk udstyr. Eksempler er Seed Capital 6 og Vækstfonden, som begge forudser at netop medicinsk udstyr i fremtiden vil drive vækst. Medico- området er således et område, der rummer potentiale for vækst, som Region Hovedstaden med fordel kan skabe erhvervspolitiske rammer for at realisere. I denne rapport stilles der skarpt på de medicotekniske udviklingsvirksomheders vilkår for adgang til klinisk samarbejde, tests og viden på regionens hospitaler som en afgørende forudsætning for væksten. Analysens hovedformål har været: 1) At identificere medicovirksomheders udfordringer og behov i forhold til at få adgang til viden, samarbejde og kliniske tests på Region Hovedstadens hospitaler samt 2) At identificere relevante regionale erhvervspolitiske initiativer, der kan øge virksomhedernes an- vendelse af hospitalerne i deres fremtidige produktudvikling i form af et regionalt pilotprojekt, der 5 En indgang for industrien til kliniske forsøg, (2012), Danske Regioner. 6 Benjamin Werner Christensen: Seed Capital: Bekymret for at blive slagtet, Medwatch, 18. November, (2013). 7

8 skal gennemføres i forlængelse af rapporten. Hertil kommer en bruttoliste over virksomhedernes øvrige løsningsforslag på oplevede problemer 7. Undersøgelsen er baseret på ekspert- og virksomhedsinterviews og har således en kvalitativ karakter. 1.2 BETYDNINGEN AF LET ADGANG TIL VIDEN, TESTS OG SAMARBEJDE PÅ HOSPITALET Medicobranchen er i modsætning til andre dele af Life Science området karakteriseret ved, at pro- duktversioner typisk har en kort livstidscyklus og en gennemsnitlig periode på 18 måneder efter mar- kedsintroduktion, hvor udviklingsinvesteringen skal tjenes ind. Dette gør gentagelige udviklingsforløb meget almindelige. Man udvikler et eller flere produkter fra bunden og tilføjer dem efterfølgende inkrementelle forbedringer. Medicovirksomheder skal desuden ofte træne produkternes slutbrugere, sundhedspersonale og patienter i at bruge produkterne korrekt og sikkert. Alt dette bevirker, at medicovirksomheder i langt højere grad end eksempelvis lægemiddelindustrien har brug for løbende sparring og samarbejde med klinikken i alle produktets udviklingsfaser. Ikke alene skal virksomhederne forstå patienternes kroppe, som produkterne skal virke i eller på. Virk- somhederne skal også forstå de situationer, hvor produkterne typisk tages i brug af personale eller patienter. De skal imødekomme hastigt skiftende arbejdsgange og kliniske behov, og de skal levere stabile og robuste redskaber til en hektisk klinisk hverdag. Drivkræfter for brug af viden, tests og samarbejder Overordnet set drives virksomhedernes brug af viden, tests og samarbejder på hospitalerne af føl- gende forhold: Behov for hurtigere og bedre produktudvikling. Virksomhedernes adgang til hurtig og ofte ufor- mel sparring med hospitalspersonale om et klinisk behov, en produktprototype eller en produk- tidé er afgørende for deres evne til at komme hurtigere til markedet med det rette produkt. Virksomhederne inddrager i høj grad brugerne i produktudviklingen for at skabe behovsdrevne løsninger. Skærpet regulering. Ny EU lovgivning indfører skærpede krav til dokumentation af medicoud- styrs sikkerhed og ydeevne i forbindelse med CE godkendelse. Lovgivningen betyder, at nogle produkttyper, der ikke tidligere krævede kliniske studier på hospitalerne for at kunne godken- des, nu skal gennemgå kliniske studier. De skærpede krav medfører også, at andre virksomheder i højre grad tester deres produkt gennem kliniske studier både før og efter CE godkendelse. Ny forskningsviden. I nogle tilfælde vil udviklingen af medicoteknisk udstyr kræve, at virksomhe- den sponsorerer mere eller mindre basal forskning på hospitalerne forud for prototypedesign. Der er tale om forskningsprojekter, der endnu ikke involverer afprøvning af produkter eller ud- vikling af løsningskoncepter på en given problemstilling. 7 Bruttolisten opsummeres ikke i rapportens sammenfatning, men kan læses i kapitel 4 s tabeller. 8

9 Krav fra investorer. Medicovirksomheder er i høj grad afhængige af risikovillig kapital til at kunne finansiere produktudvikling og i særdeleshed de omkostningstunge kliniske studier på hospita- lerne. Investormiljøerne er dog i stigende grad begyndt at finansiere projekter, der skaber proof- of- concept gennem kliniske studier, der ligger meget tidligt i forløbet. Dette lægger øget pres på virksomhederne for at gennemføre (flere) kliniske studier på hospitalerne. Markedsføring. For mange medicovirksomheder er et klinisk studium på et hospital både en afprøvningsplatform og en afsætningsplatform, da de udførende klinikere er potentielle kunder for det udviklede produkt. En succesfuldt samarbejde kan resultere i kliniske publikationer om afprøvningen af produktet, og det er god PR for virksomhederne. Hvad ønsker virksomhederne adgang til på hospitalerne og hvornår? Analysens virksomhedsinterviews viser, at virksomhederne i varierende omfang får eller køber sig adgang til følgende typer af ydelser på hospitalerne: Banale analyser og standardtests. Disse tæller blandt andet analyse af vævs- og blodprøver, der bruges i udviklingen af fx cancerdiagnostisk udstyr. Maskintid/udstyr. Det skal bemærkes, at kun meget få virksomheder køber sig adgang til specia- liseret udstyr på hospitalerne, fx røntgenapparater ved dyreforsøg. Dyrestalde. Mange produkttyper kræver gennemførelse af dyreforsøg. Det kan være produkter rettet mod det veterinære marked eller produkter, hvis funktion og sikkerhed skal testes på dyr, før de afprøves på en patientpopulation. Konsulenttid og uformel sparring. Mange virksomheder gør brug af hospitalspersonale som kon- sulenter i deres produktudvikling vha. brugerpaneler, hvor alt fra medicinske behov til bruger- evaluering af prototyper og produktforbedringer kan gennemføres. Forskningssamarbejder (uden produktafprøvning). Enkelte virksomheder har brug for at sponse- re grundforskningslignende projekter i klinikken, der kan afdække fysiologiske forhold af betyd- ning for produktudviklingen. Patientadgang og klinisk afprøvning af produkter. Kliniske tests og dokumentation af medicinsk udstyrs ydeevne og sikkerhed har afgørende betydning for dets godkendelse til brug i klinikken. Usability studies/brugerevalueringer. En stor del af de interviewede virksomheder anvender brugerevalueringer på produkter, der enten er markedsmodne eller allerede er testet klinisk, godkendt og markedsført. Her kan være tale om, at virksomheden ønsker at dokumentere sit produkts brugervenlighed og design. 1.3 UDFORDRINGER VED BRUG AF VIDEN, SAMARBEJDE OG KLINISKE TESTS Analysen viser, at virksomhederne primært anvender kliniske tests, sparringssamarbejder og usability studies på hospitalerne. Adgang til dyrt udstyr på hospitalerne er ikke udbredt. Analysen viser desu- den, at adgangen til hospitalets kliniske personale og til kliniske tests er afgørende for virksomheder- nes produktudvikling, men at den ofte er problematisk at opnå. 9

10 Virksomhedernes udfordringer i denne sammenhæng fordeler sig på følgende kategorier, som vist i figur 2.1. Figur 2.1. Oversigt over centrale udfordringer og barrierer for klinisk samarbejde Hospitalernes kultur og vilkår for virksomhedssamarbejde Indgang ml hospitalerne Tid Forhandling om intellektuelle rengheder i hospitalssamarbejde Finansiering af kliniske tests Kilde: IRIS Group Hospitalernes kultur og vilkår for virksomhedssamarbejde Virksomhederne har generelt forståelse for hospitalernes ressourcemæssigt pressede situation, hvor stram økonomistyring og driftsfokus er centralt for en fungerende hverdag. Det opleves således af mange virksomheder, at der ikke er meget plads til virksomhedssamarbejde. Virksomhederne opfat- ter imidlertid ikke afprøvning og udvikling af medicoudstyr som værende i konflikt med hospitalernes dagsorden om at nå en bedre og mere omkostningseffektiv drift, da produkterne netop har til formål at effektivisere arbejdsgange og lede til bedre patientbehandling, og da virksomhederne selv finan- sierer hospitalets tid. På denne måde efterlyser virksomhederne en integration af hospitalernes virksomhedssamarbejde, deres strategiske målforfølgelse og - indkøb. Virksomhederne peger således på følgende udfordrin- ger, som udspringer af den manglende integration: Nogle hospitalsledelsers manglende prioritering af virksomhedssamarbejde særligt produktaf- prøvninger uden forskningsmæssig nyhedsværdi. For tynd klinisk projektbemanding på kommercielle kliniske studier gør projekterne risikable for virksomhederne, hvis personalet eksempelvis rammes af sygdom. Manglende incitamentsstruktur for virksomhedssamarbejde på hospitalsafdelingerne gør områ- det til en sag forbeholdt de mest vedholdende ildsjæle. De fleste steder får den udførende hos- 10

11 pitalsenhed ikke lov til at beholde overskuddet fra virksomhedsfinansierede projekter til egen forskning. Klinikerne akkrediteres desuden ikke for virksomhedssamarbejde. Indgang til hospitalerne Netværk anses af de fleste adspurgte medicovirksomheder som afgørende for at komme i dialog og samarbejde med hospitalsafdelingerne. Virksomhederne oplever, at hospitalerne ofte foretrækker at samarbejde med virksomheder, de enten kender personligt eller af omdømme. Ikke alle opstartsvirk- somheder har fra starten et tilstrækkeligt veludbygget netværk, hvis de ikke selv er rundet af de rele- vante kliniske miljøer. Det opleves desuden som svært at få overblik over, hvor de projektrelevante kliniske miljøer findes i landet, og virksomhederne efterlyser i høj grad en mere systematiseret indgangsportal på hospita- lerne for virksomhedshenvendelser om kliniske samarbejder og tests. Det skal i den forbindelse be- mærkes, at de fleste af virksomhederne ønsker, at en sådan portal skal placeres på hospitalerne og ikke som en udbygning af centrale offentlige eller semi- offentlige kontorer under det eksisterende innovations- eller erhvervsfremmesystem. Tid I forlængelse af ovenstående peger virksomhederne på tid som en væsentlig faktor for succesfuldt samarbejde med hospitalerne. Udfordringerne går i denne sammenhæng på: For lange svartider eller helt manglende svar fra hospitalerne ved virksomhedshenvendelser. Forsinkelser af udviklingsprocessen ved for lange godkendelsesprocedurer (60 dage) i regioner- nes Videnskabsetiske Komitéer, som i mange tilfælde skal godkende design af forestående klini- ske studier. Uoverensstemmelse mellem virksomhedernes behov for konkret planlægning af forsøg og den kliniske forsknings autonomi og tidslige uforudsigelighed (opnåelsen af resultater kan ikke fore- gribes eller sættes ind i kalenderen). En hurtig time- to- market har stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne, og ovenstående punkter kan derfor lede til dyre forsinkelser. Forhandling om intellektuelle rettigheder i hospitalssamarbejder Mange af undersøgelsens virksomheder angiver besværlige forhandlinger om intellektuelle rettighe- der som en barriere for, at de i højere grad end i dag anvender hospitalet som sparringspartner i udviklingen af nye og innovative produkter. Virksomhederne mener her, at de oftest undgår samar- bejde med hospitaler og universiteter om produkternes teknologiske form, da noget sådant ville kunne udløse rettighedskrav fra fx hospitalets jurister eller et tilknyttet teknologioverførselskontor, som ofte ikke står mål med medicoprodukternes faktiske indtjeningspotentiale. Mange virksomheder peger på tilsvarende vis på, at teknologioverførselskontorerne arbejder med stive forretningsmodeller, der skal sikre hospitalerne og universiteterne flest mulige patent- og li- censindtjeninger. Modellerne modvirker dog eget formål, da de dyre priser på licenser bevirker, at virksomhederne ofte anvender egne teknologiske løsninger frem for vidensinstitutionernes med mindre teknologioverførsel og mindre avancerede produkter til følge. 11

12 Finansiering Kliniske tests udgør en stor finansiel udfordring for de fleste adspurgte virksomheder. Særligt op- startsvirksomheder, der ikke har indtjening fra allerede markedsførte produkter, presses af at skulle finde risikovillig kapital til de vigtige kliniske tests af produkterne. Da investormiljøerne samtidigt er begyndt at prioritere tidligere og hyppigere tests i udviklingsforløbene, vurderes udfordringen kun at blive større. 1.4 FORSLAG TIL PILOTPROJEKT Region Hovedstaden har forud for nærværende rapport sat rammer for et hurtigt pilotprojekt med et budget på op mod 1,5 millioner kroner og en tidslig udstrækning på maksimalt to år. Pilotprojektfor- slaget er skabt af analysens referencegruppe på baggrund af analysens virksomhedsinterviews om virksomhedernes oplevede udfordringer og deres ideer til løsninger herpå. Pilotprojektet skal fungere som et regionalt erhvervspolitisk initiativ til fremme af virksomheders adgang til viden, tests og samarbejde med klinikken. Regionen har derudover en langsigtet ambition om, at analysens bruttoliste over virksomhedernes øvrige oplevede udfordringer og foreslåede løs- ningsforslag skal indgå i grundlaget for det kommende Vækstforums arbejde. Pilotprojektet adresserer følgende grupper af virksomhedernes rapporterede udfordringer: Finansiering. Manglende netværk. Svær og langsommelig adgang til kliniske forsøg. Mangel på totaløkonomiske betragtninger i regional indkøbspraksis. Pilotprojektets titel: En hospitalsbaseret indgangsportal for medicoteknisk virksomhedssamarbejde i Region Hoved- staden Der foreslås etableret en indgangsportal/enhed for kommercielle kliniske afprøvninger og virksom- hedskontakt på et udvalgt hospital i Region Hovedstaden. Enheden skal organisere let og hurtig ad- gang til kliniske forsøg for medicotekniske virksomheder med ønske om afprøvning af produkter eller andre forskningssamarbejder på det pågældende hospital eller som multi- enhed samarbejde med flere hospitaler. Enheden skal bestå af klinisk personale med træning i medicotekniske godkendelseskrav og procedu- rer, tilrettelæggelse og gennemførelse af kliniske forsøg samt projektledelse. Enhedens medarbejdere skal fungere som en slags mobile eksperter, der kan udstationeres i de udfø- rende kliniske miljøer som projektledere og teknisk- regulative rådgivere. Det kliniske arbejde skal som udgangspunkt være virksomhedsfinansieret, og et eventuelt overskud fra projekterne skal tilfal- de den udførende kliniske afdeling til brug på egen forskning. På denne vis skabes der et incitament til virksomhedssamarbejde på hospitalet. Enhedens medico- specialiserede ansatte kan indlednings- vist finansieres som foreslået i nedenstående, men enheden skal efter endt projektperiode være 12

13 selvfinansierende via virksomhedssponsorater. Enheden skal være hospitalsforankret, men den skal indgå i et tæt og koordinerende samarbejde med Region Hovedstadens centrale Center for Regional Udvikling (CRU). Enheden og CRU oprustes begge med relevante kompetencer (henholdvis en kliniker med medicoteknisk baggrund og en sund- hedsøkonom), og foretager på baggrund heraf en arbejdsdeling i forhold til at agere støttefunktion for kommercielle kliniske studier på hospitalerne. CRUs støttefunktion tæller blandt andet:. At etablere medicospecifikke specialenetværk. At facilitere strategisk kobling mellem hospitalernes effektiviseringsmål, strategiske indkøb og de virksomhedssponsorerede kliniske afprøvninger, der dokumenterer produkters sikker- hed, kvalitet og sundhedsøkonomiske gevinster (intelligent offentlig efterspørgsel og kliniske afprøvninger som styringsredskaber for hospitalerne og bedre afsætningsmuligheder for virksomhederne). At synliggøre enhedens tilbud. 13

14 Kapitel 2 Baggrund og metode 2.1 UNDERSØGELSENS TILRETTELÆGGELSE Analysens hovedformål har været at 1) identificere medicovirksomheders udfordringer og behov i forhold til at få adgang til viden, samarbejde og kliniske tests på Region Hovedstadens hospitaler samt 2) at identificere relevante regionale erhvervspolitiske initiativer, der kan øge virksomhedernes anvendelse af hospitalerne i deres fremtidige produktudvikling. Undersøgelsen er baseret på ekspert- og virksomhedsinterviews og har således en kvalitativ karakter. Den er tilrettelagt på følgende måde: I første trin interviewede vi 11 eksperter fra virksomheder, hospitaler, brancheforeninger og er- hvervsfremmesystemet, der alle enten har praktisk erfaring med samarbejde mellem hospitaler og medicovirksomheder eller på anden vis berører offentlig- private samarbejder på området. Målet med disse interview var at indkredse drivkræfter, barrierer, udfordringer og mulige erhvervs- politiske indsatsområder, som kunne testes i efterfølgende virksomhedsinterview. I andet trin interviewede vi ca. 34 medicovirksomheder. Virksomhederne er rekrutteret ud fra et kriterium om, at de skulle have udviklingsaktiviteter. Desuden har vi tilstræbt at rekruttere repræ- sentativt i forhold til a) større/mindre virksomheder samt unge/etablerede virksomheder b) bran- chens typiske udviklingsaktiviteter (nyudvikling/produkttilpasning). Endeligt er hovedparten af de interviewede virksomheder beliggende i Region Hovedstaden, om end virksomhedernes valg af kliniske samarbejdspartnere ikke er betinget af en sådan geografisk grænse- trækning. Virksomheder fra fx Jylland arbejder også sammen med hospitaler på Sjælland, ligesom virksomheder fra København også vælger at samarbejde med jyske hospitaler. Af denne grund har vi i analysen valgt at inddrage virksomheder uden for Region Hovedstaden. Virksomhederne blev interviewet om følgende emner: Virksomhedens erfaring med brug af kliniske faciliteter, tests og forsk- nings/udviklingssamarbejder. Centrale udfordringer og barrierer knyttet til adgangen og anvendelsen af kliniske faciliteter, tests og forskning/udviklingssamarbejder. Betydningen af adgang til hospitaler for virksomhedens produktudvikling og vækst, herunder betydning af geografisk nærhed til hospitalerne. Virksomhedens in- house kompetencer i forhold til produktudvikling og kliniske tests. Idéer og ønsker til regionale erhvervspolitiske initiativer, der kan øge virksomhedernes mu- ligheder for at drage nytte af de kliniske tilbud. 14

15 I tredje trin præsenteredes foreløbige, tværgående resultater for analysens referencegruppe bestå- ende af: Jakob Øster, Region Hovedstaden. Britta Smedegaard Andersen, Center for Regional Udvikling (CRU). Henriette Schultz Kirkegaard/Christian Fomsgaard Johansen, Medicoindustrien. Henrik Egesborg, MedDevCon. Finn Bjarke Christensen, FBC Device. På gruppens første møde diskuteredes de foreløbige analyseresultater, og en prioriteret bruttoliste med erhvervspolitiske initiativforslag blev udarbejdet. Der gennemførtes ligeledes desk research på internationale initiativer, som kunne give inspiration til en konkretisering af listens punkter. På baggrund af denne liste gennemførtes yderligere tre interviews til kvalificering af et udvalgt pilot- projektforslag fra listen. Fokus var primært på at skaffe inputs til konkretisering af forslagets indhold, formål, organisering, aktører og finansieringsmodel. Målet med dette trin var at formulere et pilot- projekt, der kan gennemføres umiddelbart efter analysens afslutning. I fjerde trin sammenfattedes arbejdet i nærværende rapport. Nedenstående tabel viser de interviewede virksomheder fordelt på størrelse. Bemærk at overvægten af små virksomheder uden produktion i rimelig grad afspejler branchens generelle erhvervsstruktur, som ifølge brancheorganisationen, Medicoindustrien, kendetegnes ved følgende forhold: Ca. 220 virksomheder, der arbejder dedikeret med medicinsk udstyr. Heraf har mindst 130 af virksomhederne udviklingsaktiviteter 8. En lille kerne af store globale koncerner og en voksende underskov af små og mellemstore virksomheder. Tyve store virksomheder, der skaber næsten 75 procent af branchens samlede årlige omsæt- ning på over 50 milliarder kroner. 70 procent virksomheder med under 50 ansatte 9. Tabel 2.1. Interviewede medicovirksomheder Små (under 50 ansatte) Mellemstore ( ansatte) Store (over 250 ansatte) Acarix BioScopex Cytotrack Fluisense Ictal Care B&O Medicom Lina Medical (producent) BK Medical (datterselskab) MedTronic Danmark (datterselskab) Ferrosan Medical Devices (producent) Philips Danmark Radiometer (producent) Novo Nordisk (Devices) (producent) Cook Medical Coloplast 8 Dertil kommer ca. 800 virksomheder, der berører området i mindre grad. Som underleverandører, rene salgs- kontorer, importører og grossister, hvor medicinsk udstyr blot udgør en mindre del af produktporteføljen mm. 9 Fra Medicoindustriens hjemmeside: 15

16 Nanovi Pirutech Reapplix Sense Unisensor (producent) U- Vivo Victorious Medical Systems FBC Device Flowsion Caroucell I- S- Peak Pleuratech DDD Diagnostic (producent) Medisat CathVision Nordisk Røntgen Teknik (produ- cent). LS Elos Medtech (producent) Leo Pharma Unomedical/Convatech Tabel 2.2 viser en oversigt over de øvrige interviewede eksperter og forskere. Tabel 2.2. Interviewede eksperter og forskere Jüri Rumessen, Forskningsenheden, Gentofte Hospital. Trine Winterø, MTIC. Peter Kurzhalz, Novo Nordisk. Britta Smedegaard Andersen, CRU, Region Hovedstaden. Kristian Wachtell, Medicinsk Afdeling, Glostrup Hospital. Morten Heide, Accelerace Bio. Peter Hundtley, Medicoindustrien. Henriette Schultz Kirkegaard, Medicoindustrien. Jesper Mehlsen, KFE, Frederiksberg Hospital. Hans Gjessing og Ulla Linding Jørgensen, Fredericia Sygehus. Finn Kristensen, DIACON/JDRF. 16

17 Kapitel 3 Betydningen af let adgang til viden, kliniske tests, samarbejde og udstyr på hospitalerne. 3.1 HVAD ER DRIVKRÆFTERNE BAG VIRKSOMHEDERNES HOSPITALSSAMARBEJDER? Uden klinisk afprøvning og sparring med hospitalspersonalet var vores produkt jo intet værd. Vi ville udvikle i blinde. Vi laver ikke kun isenkram som medicovirksomhed. Vi laver produkter, som skal lette virkelige arbejdssi- tuationer eller sidde i en menneskekrop. Den slags henter man ikke bare ind fra gaden. Det skal godkendes efter strenge regler, og så skal det igennem et endnu mindre nåleøje: Personalet skal turde stole på produktet i van- skelige arbejdssituationer. Direktør, opstartsvirksomhed. De fleste kan forestille sig vigtigheden af de omkostningstunge dyre- og patientforsøg i udviklingen af lægemiddelkandidater. Her drejer det sig om fastslå et lægemiddels farmakologiske og kemiske virk- ning, sikkerhed og effektivitet, når det omsættes i en levende krop. Mange års forskning og tests kan munde ud i ingenting eller i et nyt lægemiddel, der som produkt har en lang levetid og kan tjene de omfattende udviklingsomkostninger hjem. Det er straks sværere for lægmanden at vurdere omfanget og vigtigheden af klinisk samarbejde om udviklingen af produkter inden for det heterogene felt for medicinsk udstyr, der både kan omfatte pille- dispensere og pacemakere. Fælles for medicinsk udstyr er, at det i modsætning til lægemidler er fysiske redskaber, der bygger på et hav af fx elektronik- tekniske, sundhedsfaglige, materialetekniske, produktionstekniske og designmæssige kompetencer i deres udvikling. Boks 3.1. Hvad er medicoudstyr/medicinsk udstyr? Ved medicinsk udstyr forstås: Ethvert instrument, apparat, udstyr, anordning, materiale eller anden genstand som af fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker med henblik på: Diagnosticering, forebyggelse, overvågning, behandling eller lindring af sygdomme. Diagnosticering, overvågning, behandling, lindring af eller kompensation for skader eller handicap. Undersøgelse, udskiftning eller ændring af anatomien eller en fysiologisk proces. Svangerskabsforebyggelse. Medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver én hos lægen, eller når man bliver indlagt på et syge- hus og de hjælpemidler som bruges på f.eks. plejehjem og i forbindelse med hjemmeplejen. Som eksempler på medicinsk udstyr kan nævnes pacemakere, røntgenapparater, CT- scannere, produkter til mini- malkirurgi f.eks. ballonkatetre til udvidelse af blodårer, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser, hofte-, knæ- og bryst- implantater, dentaludstyr samt engangsprodukter som sugekatetre og urinposer. Hertil kommer hjælpemidler som kørestole, rollatorer, stomiposer etc. Endelig skal nævnes det udstyr, som bruges til at diagnostisere sygdomme med som f.eks. HIV- tests, graviditetstest og lignende. Kilde: 17

18 Produkterne har typisk en kort livstidscyklus og en gennemsnitlig periode på 18 måneder efter mar- kedsintroduktion, hvor udviklingsinvesteringen skal tjenes ind. Dette gør iterative udviklingsforløb typiske i medicoindustrien. Der udvikles et eller flere produkter fra bunden og tilføjer dem efterføl- gende inkrementelle forbedringer. Produkterne kræver ofte uddannelse af slutbrugerne (personale og patienter) i god og sikker anven- delse også i endnu højere grad end lægemidler. Dertil kommer, at produkterne grundet deres fysi- ske natur også kræver vedligeholdelse. Ovennævnte forhold bevirker, at medicovirksomheder i langt højere grad end lægemiddelindustrien har brug for løbende sparring og samarbejde med klinikken i alle udviklingsfaser. Ikke alene skal virk- somhederne forstå patienternes kroppe, som produkterne skal virke i eller på. Virksomhederne skal også forstå de situationer, hvor produkterne typisk tages i brug af personale eller patienter. De skal imødekomme hastigt skiftende arbejdsgange og kliniske behov, og de skal levere stabile og robuste redskaber til en hektisk klinisk hverdag. Hvis et kateter bøjer uhensigtsmæssigt, når sygeplejersken har travlt, skal produktets funktionalitet tilpasses sygeplejerskens ændrede arbejdssituation ikke omvendt. Overordnet set drives virksomhedernes brug af viden, kliniske tests, samarbejde og udstyr på hospi- talerne af fem drivkræfter, som illustreres i figur 3.1 og gennemgås enkeltvis under figuren. Figur 3.1. Drivkræfter for virksomhedernes brug af tests, samarbejde og udstyr på hospitalerne. Forsknings- behov Markeds- føring Adgang ml viden, tests, samarbejde og udstyr Investor- krav Skærpet regulering Hurmgere og bedre produkt- udvikling Kilde: IRIS Group 18

19 3.1.1 Hurtigere og bedre produktudvikling Virksomhederne leverer produkter og serviceydelser til den offentlige sundhedssektor, hvor sund- hedspersonalet er deres primære brugere. Stort set alle interviewede virksomheder involverer de kliniske brugergrupper på et eller flere tidspunkter i produktudviklingen, hvad enten det drejer sig om tidlig sparring med hospitalspersonale om kliniske behov og mulige tekniske løsninger eller om sene brugerevalueringer på markedsmodne produkter. Størstedelen af de interviewede virksomhe- der angiver, at en let og uformel adgang til hospitalspersonalet giver dem et indgående kendskab til de arbejdsgange og brugssituationer, deres produkter skal fungere i. Den hurtige sparring med slutbrugerne giver mulighed for hurtigere og mere træfsikker nyudvikling og forbedring af eksisterende produkter. Dette anses for en vigtig konkurrenceparameter i kampen om at udvikle de mest attraktive og relevante produkter og serviceydelser i en branche med hurtig forældelse af produktversioner. Endelig har en hurtig myndighedsgodkendelse af produkter stor indflydelse på produktets afsæt- ningsmuligheder i ind- og udland. Da kliniske afprøvninger leverer dokumentation til produkternes CE godkendelse, spiller de en helt central rolle for de medicovirksomheder, der udvikler og sælger pro- dukter underlagt krav om CE- godkendelse. Undtagelsen er virksomheder, der arbejder med allerede godkendt teknologi og materialer, hvor nye produktversioner kan godkendes gennem såkaldte litteraturstudier eller reference til lignende pro- dukters godkendelse. Selv i denne gruppe forventes der fremover øget behov for kliniske studier ud fra virksomhedens ønske om at måtte udvikle mere avancerede produkter for at bevare konkurren- cekraft og møde ændret markedsefterspørgsel. Brugernes behov kan skifte hurtigt. Det danske sundhedsvæsens fokus på effektiviseringer gennem omlæg- ning af arbejdsgange, digitalisering af arbejdsfunktioner og samkøring af data kan sætte store krav til, hvor- dan vores produkter skal virke og se ud fremover. Det er vores arbejde at have fingeren på pulsen i klinikken; at kunne forstå behovene der og omsætte dem hurtigt til nye produktfeatures. Vi skal derfor være til stede på hospitalerne og i tillidsfuld dialog med personalet. R & D chef, mellemstor medicovirksomhed. De interviewede virksomheder angiver, at et gnidningsfrit hospitalssamarbejde i princippet kan give en kortere time- to- market for det rette produkt. Dette betyder, at virksomhederne via løbende til- pasninger og sparring med slutbrugerne udvikler behovsdrevne produkter, der har større chance for succes på markedet end de produkter, der skulle udvikles uden brugerinvolveringen. Disse produkter kan muligvis bringes hurtigere på markedet, men indebærer en større risiko for at skyde forkert i forhold til markedsefterspørgsel. En virksomhed vurderer, at adgangen til hospitalspersonale og kliniske tests kan forkorte en gennem- snitlig udviklingsperiode fra seks til fire år for et givent produkt Virksomhederne i undersøgelsen har generelt svært ved at kvantificere gevinster ved kliniske tilbud i eksem- pelvis form af angivelse af procentvis øget omsætning, reducerede udgifter til udvikling etc. Virksomhederne 19

20 Den hurtige og uformelle sparring med sundhedspersonalet er således en konkurrenceparameter for virksomhederne. Det bemærkes dog, at hospitalssamarbejdet hurtigt kan blive en konkurrencemæs- sig ulempe, når det ikke forløber gnidningsfrit, som det ofte er tilfældet jf. kapitel Skærpet regulering Skærpet lovgivning på medico- området er en drivkraft bag virksomhedernes anvendelse af kliniske tests. I 2012 vedtog Europa Kommissionen et forslag til stramning af reglerne for medicinsk udstyr i EU landene 11. Det nye forslag lægger op til en større gennemsigtighed om, hvordan et produkts per- formance og sikkerhed vurderes. Dette tilstræbes ved, at der gradvis fra 2015 til 2019 indføres: Ensartede standarder for vurdering af produktsikkerhed og for produktgodkendelse i med- lemslandene. Ensartet håndhævelse af reglerne i medlemslandene. Strengere krav til kliniske beviser i vurderingen af medicinsk udstyr. Bredere genstandsområde for reglerne (flere produkttyper omfattes af krav bl.a. medicin- ske implantater). Nogle virksomheder, der ikke tidligere har haft behov for klinisk dokumentation, forventer således at måtte gennemføre kliniske tests i fremtiden. Sidste ændringer i lovgivningen fra 2010 skærpede kra- vene til dokumentation, så virksomhederne både tester før og efter produktet CE- mærkes. Dette gælder navnlig for udstyr i klasse III (højrisiko). Med de seneste EU planer skærpes kravene yderligere til også at gælde selv udstyrsklasser forbundet med færre risici, se boks 3.1. Boks 3.2. Lovmæssige krav under medicoteknisk udvikling og klassificering Medicoteknisk udstyr klassificeres i fire klasser (I, IIa, IIb og III) på grundlag af: Funktionsmetode. Anbringelsessted. Forbundne risici. Risici afhænger fx af, om der er tale om aktivt eller ikke- aktivt udstyr. Om udstyret er invasivt eller ikke- invasivt udstyr. Om det har en midlertidig, kortvarig eller langvarig anvendelse, og om det anvendes til diagnosticering eller terapeutiske formål. For produkter i klasse 1 (relativt ufarlige produkter) kan fabrikanten som hovedregel selv på baggrund af risikovurdering og teknisk dokumentation CE- mærke udstyret. For højere klassers vedkommende stilles der krav om et bemyndiget organs medvirken. Der kan f.eks. være tale om verifikation af produktet, typeafprøv- ning, og kvalitetskontrol under fremstillingen. peger på, at dette skyldes at en udviklingsproces præges af mange forskellige parametre, og at de derfor har svært ved at tilskrive en udvikling til en enkelt parameter alene. 11 Communication from the European Commission to the European Parliament, the Conuuncil, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: Safe, effective and innovative medical devices and in vitro diagnostic medical devices for the benefit of patients, consumers and healthcare professionals., KOM (2012),

Godkendelse af medicinsk udstyr

Godkendelse af medicinsk udstyr Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen ET OVERBLIK

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen ET OVERBLIK Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen ET OVERBLIK Medicoindustrien er leverandør til det danske sundhedsvæsen. Leverandør af medicinsk udstyr, af teknologiske løsninger, af nye behandlingsalternativer,

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg. Uri Andersen 12. november 2014

Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg. Uri Andersen 12. november 2014 Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg Uri Andersen 12. november 2014 Guidesite lancering Agenda Baggrund Vision Målgruppe www.medicoapp.dk Indhold Muligheder Community Flere spørgsmål og

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Software og apps som medicinsk udstyr. Katrine Hagen Lema Sektion for Medicinsk Udstyr Lægemiddelstyrelsen

Software og apps som medicinsk udstyr. Katrine Hagen Lema Sektion for Medicinsk Udstyr Lægemiddelstyrelsen Software og apps som medicinsk udstyr Katrine Hagen Lema Sektion for Medicinsk Udstyr Lægemiddelstyrelsen CE-mærkning af medicinsk udstyr Medicinsk udstyr er produkter, der anvendes til at diagnosticere,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet

Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Oplæg for Dansk Selskab for GCP den 23.05.2011 Christian Harsløf, Chefkonsulent Velfærdsstatens udfordring i én tabel År 1947 1983 Levendefødte i alt 91.714

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI INDLEDNING LIFE SCIENCE ERHVERVENE ER EN DANSK STYRKEPOSITION, SOM I 2015 OMSATTE FOR 147 MIA. ALENE I LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

PATIENTERNES HOSPITAL

PATIENTERNES HOSPITAL Nordsjællands Hospital FOKUS & FORENKLING PATIENTERNES HOSPITAL FØRST OG FREMMEST Alle skal have den bedste og mest effektive behandling. Vi ser det som vores kerneopgave at imødekomme patienters og pårørendes

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark

Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark En præsentation at de tiltag der skal være med til at sikre en mere effektivt og samarbejdsorienteret relation mellem industri og det offentlige

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Innovation X 29. marts 2012

Innovation X 29. marts 2012 Innovation X 29. marts 2012 Aktiviteter hvad laver vi? Fremme udviklingen af nye virksomheder via: - Kvalificeret assistance til iværksættere og virksomheder - Forretningsudvikling Styrke de eksisterende

Læs mere

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år)

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjertekarsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love der bestemmer, hvordan blodet

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Administrerende sygehusdirektør

Administrerende sygehusdirektør Stillings- og personprofil Administrerende sygehusdirektør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Februar 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

MedTech Innovation!Center. Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø

MedTech Innovation!Center. Kickoff møde!18!november!2008 v.!trine!winterø MedTech Innovation!Center Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø Forudsætning for MTIC Region Midtjylland er et kraftcenter på sundhedsområdet Høj kvalitet af forskningen!! Stort kommercialiseringspotentiale,

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Erfaringer med offentlig-privat innovation af sundhedsteknologi

Erfaringer med offentlig-privat innovation af sundhedsteknologi Erfaringer med offentlig-privat innovation af sundhedsteknologi Erling Henningsen 1980 Civilingeniør, M.Sc.EE, (Aalborg Universitet) 1981 - Medstifter / direktør for Judex A/S Udvikler software og hardware

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen GODKENDELSE AF MEDICINSK UDSTYR

Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen GODKENDELSE AF MEDICINSK UDSTYR Medicoindustriens anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen GODKENDELSE AF MEDICINSK UDSTYR Indledning Medicoindustrien udgør sammen med lægemiddelindustrien det helt centrale omdrejningspunkt for den private

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi. Innovationsudvalget den 15. maj 2014

Center for Borgernær Velfærdsteknologi. Innovationsudvalget den 15. maj 2014 Center for Borgernær Velfærdsteknologi Innovationsudvalget den 15. maj 2014 Velfærdsteknologi i anvendelse - Borgeren i centrum Løsninger, der gør nytte udbredes Nye løsninger udvikles og afprøves sammen

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

SORRY... DET ER VORES FEJL. Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark

SORRY... DET ER VORES FEJL. Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark SORRY... DET ER VORES FEJL Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark (+45) 48 24 51 13 contact@medicologic.dk www.medicologic.dk CVR-no. 26 68 63 93 MEN, DET ER GÅET SÅ STÆRKT! Undersøgelser

Læs mere